Danmarks offentlige finanser stadig helt i top
|
|
- Helle Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt på samlet balance og stilling i forhold til udlandet ligger vi også fortsat i superligaen. At man i den hjemlige økonomiske debat stadig kan få indtryk af, at Danmark er på vej mod græske tilstande, synes således uden hold i virkeligheden. af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen og Senioranalytiker Signe Hansen 1. marts 1 Analysens hovedkonklusioner Krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Forskellen i finanspolitisk stilling er dog ikke blevet mindre - tværtimod. De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld. De har lav bruttogæld og en meget begrænset gældsstigning under krisen. For de gældsplagede lande samt USA og Storbritannien har der været store stigninger i gælden fra et i forvejen højt niveau. Målt på den finanspolitiske holdbarhed, der viser robustheden af de offentlige finanser på lang sigt, ligger Danmark helt i top. I Danmark er den såkaldte ØMU-gæld steget med mia. kr. Heraf forklarer de offentlige underskud kun 1, mia. kr. Resten af stigningen i ØMU-gælden forklares især af polstringen af statens konto i Nationalbanken. Analysen understreger, at man nemt kan få et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på den offentlige bruttogæld. Der bør i internationale sammenligninger være større fokus på den offentlige nettogæld og den finanspolitiske holdbarhed. Som information til de finansielle markeder foreslår AE, at der sammen med opgørelsen af den offentlige gæld, dels bringes en forklaring på udviklingen, og dels gives et estimat for nettogælden med indregning af de enorme udskudte danske pensionsskatter. De nordiske lande skiller sig sammen med Tyskland og Holland også positivt ud på betalingsbalancen, på nettostillingen over for udlandet og på det private opsparingsoverskud. Opgørelsen viser, at Danmark også er med helt i toppen her. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil 8 7 fip@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V
2 Offentlige finanser, gæld og opsparing i internationalt perspektiv Der er ingen tvivl om, at krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Som figur 1 viser, havde kun Danmark, Finland, Sverige og Holland overskud på de offentlige finanser i 8, da krisen satte ind. Resten havde altså underskud, og Storbritannien, USA, Irland, Frankrig, Portugal, Italien og Grækenland havde alle underskud over eller omkring 3. Figur 1. Ændring i offentlig saldo under krisen 8 til 11 ifølge OECD-prognose DNK FIN HOL UK USA IRL ØST FRA BEL POR SVE SPA TYS ITA GRÆ saldo 8 saldo 11 Anm.: Vi har endnu ikke regnskabstal for den offentlige saldo i 11, hvorfor OECD s prognose danner grundlag. Alt tyder dog på, at Danmark, bl.a. sfa. store PAL-skatter, og et markant dyk i det offentlige forbrug, får et markant mindre underskud end det, der lå i OECD s seneste prognose. Kilde: AE pba. OECD. For alle lande på nær Grækenland er saldoen blevet forværret fra 8 til 11. Danmark, Finland og Holland har haft de største ændringer i den offentlige saldo, mens Grækenland, Italien, Tyskland og Spanien har haft de mindste ændringer. Sverige adskiller sig ved som den eneste også at have en positiv saldo i 11. Det kan måske undre, at flere af de gældsplagede lande ligger i den bedre ende, hvad angår ændring i saldoen. Man burde forvente, at de lande, der var hårdest ramt på vækst og beskæftigelse, også havde de største ændringer, fordi faldende BNP og stigende arbejdsløshed betyder færre skatteindtægter og større udgifter til overførsler mv. Der er dog, for det første, stor forskel på gennemslaget fra ændringen i konjunktursituationen til de offentlige finanser, fordi der er forskel på skatte- og overførselsindkomstsystemerne i de forskellige lande. For det andet er der markant forskel på, hvordan de forskellige lande har ageret finanspolitisk. Og endelig har landene rentemæssigt på den offentlige gæld været ramt forskelligt. Figur viser den offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) og den offentlige nettogæld i 11. Ifølge Vækstog stabilitetspagten må bruttogælden ikke udgøre mere end. Det er kun de skandinaviske lande, der ligger under -procentsgrænsen, mens Grækenland, Italien, Irland og Portugal alle har en gæld, der er større end BNP.
3 Figur. Offentlig Bruttogæld og nettogæld i 11, udvalgte lande Pct. af BNP Pct. af BNP Grækenland Italien Irland Portugal USA Belgien Euroområdet UK Frankrig Tyskland Bruttogæld (ØMU-gæld) Østrig Spanien Holland Nettogæld Finland Danmark Sverige Anm: Data for bruttogælden er ØMU-gæld på nær for USA, hvor det er OECD s bruttogælds definition. 11-tal er prognose. Negativt fortegn = formue. Kilde: AE på baggrund af OECD Hvor ØMU-gælden dækker den offentlige sektors passiver, da omfatter nettogælden både finansielle aktiver og passiver. Boks 1 giver en mere detaljeret forklaring af de to gældsbegreber. Nettogælden i Danmark er i dag tæt på nul, og fra 7-1 havde Danmark en nettoformue. Som det fremgår af figur, er det kun Sverige og Finland, der ligger bedre på nettogælden, idet begge lande har nettoformue. Boks 1. Offentlige gældsbegreber ØMU-gæld Opgørelsen af ØMU-gælden sker i henhold til EU-traktaten. ØMU-gælden opgøres til nominel værdi og omfatter gæld hos stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Gælden opgøres brutto, men den offentlige sektor kan konsolidere gælden med fordringer på sig selv. Det betyder, at beholdninger af statspapirer i de statslige fonde fratrækkes i gældsopgørelsen, hvorimod fx Den Sociale Pensionsfonds beholdning af realkredit- og indeksobligationer samt indestående på statens konto i Danmarks Nationalbank ikke fratrækkes. Offentlig nettogæld Omfatter alle finansielle aktiver og passiver i stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Offentlig nettogæld opgøres til markedsværdi og påvirkes således af værdireguleringer på de offentlige aktiver og passiver. På statens aktivside indgår blandt andet statens indestående i Danmarks Nationalbank, alle aktiver i statens fonde, genudlån til de statsgaranterede selskaber, kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter og statens beholdning af aktier (eksempelvis aktieposter i DONG Energy, Københavns Lufthavne, Post Danmark og SAS). Kilde: Finansministeriet. I Danmark har vi oplevet, at den offentlige ØMU-gæld er steget markant mere, end hvad der kan forklares af de offentlige underskud. Fra 3. kvartal 8 til 3. kvartal 11 er ØMU-gælden steget med hele mia. kr., men af denne stigning kan de akkumulerede offentlige underskud kun forklare 1, mia. kr., eller hvad der svarer til ca. ½ pct. Resten af stigningen i ØMU-gælden forklares især af polstringen af statens konto i Nationalbanken. Staten har således optaget lån og derved øget gælden for at indsætte mere end mia. kr. på kontoen i Nationalbanken. Ved udgangen af 3. kvartal 8 stod der godt 7 mia. kr. på statens konto i Nationalbanken. Ved udgangen af 3. kvartal 11 stod der til sammenligning 87 mia. kr. Dertil kommer øget gæld i forbindelse med indskud og garantier til bankpakker og finansiel stabilitet, ligesom kursreguleringer kan spille ind. Det viser tabel 1. 3
4 Tabel 1. Udvikling i offentlig gæld og saldo 3. kvt. 8 til 3. kvt. 11 Mia.kr. 3. kvt kvt. 11 Ændring - heraf off. Saldo Andet Off. ØMU-gæld 19, 879,, 1, 337,7 Off. Nettogæld (negaitvt fortegn=formue) -11, 1, 13,8 1, 31,3 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Problemet med ØMU-gælden er, at det er en bruttogæld, der ikke tager hensyn til, at en del af de lånte penge kan være sat i finansielle aktiver. Nettogælden, der også tager hensyn til de finansielle aktiver, herunder statens konto i nationalbanken, har udviklet sig langt mere i tråd med udviklingen i den offentlige saldo. Nettogælden er således steget knap 1 mia. kr. fra 3. kvartal 8 til 3. kvartal 11, hvoraf den offentlige saldo forklarer knap 8 pct. Resten vurderes primært at være værdireguleringer, hvilket man især så i 3. kvartal 11, hvor nettogælden blev påvirket negativt med ½ mia. kr., mens underskuddet på den offentlige saldo kun på var på knap 1 mia. kr. Som man kan se af tabel 1, er den offentlige sektor ï perioden gået fra at have en nettoformue på 11½ mia. kr. til at have en lille nettogæld på 1 mia.kr. (,3 ). Figur 3.A og figur 3.B viser den akkumulerede offentlige saldo plottet mod ændringen i henholdsvis bruttogæld og nettogæld under krisen i et internationalt perspektiv pba. OECD s tal og prognose. Med forbehold for kursreguleringer af aktiver og passiver burde der under normale omstændigheder være en én til én-sammenhæng (stiplet linje) mellem saldo og gældsudvikling. Lande, der i figur 3.A ligger over den stiplede linje, har haft større stigninger i bruttogælden under krisen, end de offentlige underskud tilsiger. Som man kan se, gør lignende forhold sig gældende for flere andre lande, herunder Tyskland og Finland. Figur.A Bruttogæld og akk. off. saldo Figur.B Nettogæld og akk. off. saldo Anm.: 1. aksen angiver den akkumulerede offentlige saldo fra 8-11, mens. aksen angiver ændringen i bruttogælden fra tal er prognose. Data for Bruttogælden er ØMU-gæld, på nær for USA, hvor det er OECD s bruttogælds definition. Kilde: AE pba. OECD Anm.: 1. aksen angiver den akkumulerede offentlige saldo fra 8-11, mens. aksen angiver ændringen i bruttogælden fra tal er prognose. Kilde: AE pba. OECD Nettogælden i Danmark har, som man kan se af figur 3.B, udviklet sig helt i tråd med den offentlige saldo i perioden, jf. at Danmark ligger på den stiplede linje. Som man kan se, ligger landene generelt tættere på den stiplede linje, om end flere lande ligger både over og under. At landene kan ligge under linjen må afspejle en bedre kursudvikling på aktiverne end på passiverne. Figurerne illustrerer, at man nemt kan få et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på bruttogælden. I Danmark har man fx valgt at låne penge for at polstre statens konto i Natio-
5 nalbanken. Det har øget ØMU-gælden markant, men ikke påvirket nettogælden. Det har tilsyneladende også være tilfældet i andre lande. Finanspolitisk holdbarhed En ting er, hvordan den aktuelle situation er på de offentlige finanser. Mere interessant er, om de offentlige finanser er holdbare på længere sigt, givet den indretning, der findes af de offentlige velfærdssystemer (skatte-, service- og udgiftssystemer) og givet den befolkningsmæssige udvikling. Finanspolitiks holdbarhed handler populært sagt om, hvorvidt man kan aflevere de offentlige velfærdssystemer til de fremtidige generationer, samtidig med at befolkningsudviklingen presser de offentlige finanser, uden at den offentlige gæld eksploderer, jf. boks. Boks. Flerårig tradition for fokus på finanspolitisk holdbarhed i Danmark Fokus på de mellem- og langfristede udfordringer har efterhånden været en mangeårig tradition på tværs af skiftende danske regeringer. Danmark har her på mange måder været et foregangsland. Det var således et finanspolitisk holdbarhedsproblem (permanent ubalance mellem offentlige indtægter og udgifter) på mere en mia. kr., der ledte til - velfærdsaftalen. Den seneste tilbagetrækningsreform fra 11 med kortere efterlønsalder og den hurtigere forhøjelse af folkepensionsalderen forbedrer også den finanspolitiske holdbarhed. Endelig er finanspolitisk holdbarhed også et omdrejningspunkt i S-SF-R-regeringsgrundlaget. Den seneste sammenlignelige opgørelse fra EU af den finanspolitiske holdbarhed fra 1 viser, at Danmark sammen med Ungarn er det eneste land, der ikke har et finanspolitisk holdbarhedsproblem. Som figur viser, ligger Danmark ifølge EU helt i top med en overholdbar finanspolitik. Danmark ligger også bedre end Sverige og Finland på trods af, at disse lande aktuelt har offentlig nettoformue. Det må afspejle, at de reformer, der indtil nu er lavet i Danmark, tager bedre hånd om de fremadrettede demografiske udfordringer, og at der i Danmark ligger enorme udskudte skatter i den danske pensionssektor. Figur. Finanspolitisk holdbarhed i EU, Danmakr Ungarn Sverige Estland Italien Bulgaria Finland Tyskland Østrig Polen Malta Belgien Frankrig Holland Slovakiet Portugal Letland Rumænien Tjekkiet Litauen Slovenien Cypern Luxembourg Storbtitannien Irland Spanien Grækenland - Anm:. Holdbarhedsindikatoren er her S-indikatoren. Beregningerne er en opdatering til fra Sustainability Report 9 Kilde: AE på baggrund af EU-kommissionen Public finances in EMU 1 Kigger man på de gældsplagede lande, har de meget markante finanspolitiske holdbarhedsproblemer. For Grækenland ligger der en permanent ubalance mellem de offentlige indtægter og udgifter på godt, i Spanien 1, i Irland knap 1. Havde vi i Danmark haft tilsvaren-
6 de problemer, skulle der spares, opkræves skatter eller laves reformer svarende til 7-3 mia. kr. i permanent effekt. Selv i Finland, Tyskland og Holland udestår der ret betydelige tilpasninger for at sikre finanspolitisk holdbarhed. Det fortæller noget om, at den øjeblikkelige saldo og gæld ikke nødvendigvis siger ret meget om, hvor godt de offentlige finanser er rustet til at klare de store fremadrettede demografiske udfordringer, der er i de fleste lande. Helt generelt viser figur, 3 og, at der er milevid afstand mellem den situation, der kendetegner de nordiske lande, herunder Tyskland, og de gældsplagede lande, USA og til dels Storbritannien. De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld, lav bruttogæld og en meget begrænset gældsstigning under krisen. Målt på den finanspolitiske holdbarhed ser tingene også relativt fornuftige ud for de nordiske lande. For de gældsplagede lande samt USA og Storbritannien har der været store stigninger i gælden fra et i forvejen meget højt udgangspunkt, og samtidig tegnes der enorme udfordringer med at sikre den finanspolitiske holdbarhed. At de danske offentlige finanser i den hjemlige økonomiske debat nogle gange bliver opfattet som værende på vej mod græske tilstande er således helt ude i skoven. Betalingsbalance, privat opsparringsoverskud og udlandsgæld De nordiske lande skiller sig sammen med Tyskland og Holland også positivt ud på betalingsbalancen med løbende poster, der generelt er meget positive. Modsat har vi de gældsplagede lande, undtagen Irland, med store underskud på betalingsbalancen. For de gældsplagede lande er situationen forbedret. Blot er det sket fra et meget negativt til et mindre negativt niveau. Danmark skiller sig sammen med Holland ud ved at have store forbedringer fra et i forvejen pænt positivt niveau, mens Tyskland og Sverige har haft mindre forværringer fra et højt niveau. Det viser figur. Figur. Betalingsbalancens løbende poster 8 og GRÆ POR PSA ITA USA FRA UK BEL FIN IRL ØST TYS DNK SVE HOL Anm.: 11 er prognose fra OECD. Ifølge de foreløbige tal endte det danske betalingsbalanceoverskud i 11 på ½, dvs. 1 pct.enhed bedre end vurderet af OECD. Kilde: AE på baggrund af OECD. Forskellen mellem den offentlige saldo og betalingsbalances løbende poster dækker stort set opsparringsoverskuddet i den private sektor. Danmark forventes i 11 at have et af de største opsparings-
7 overskud i den private sektor efter Irland og Holland. Generelt er der private opsparingsoverskud i de lande, vi normalt sammenligner os med, om end vi igen har gældsplagede lande som Spanien, Grækenland og Portugal, der sammen med Italien skiller sig ud med ingen eller meget beskedne overskud, jf. figur 7. Figur 7. Privat opsparingsoverskud i 11, udvalgte lande Pct af BNP Pct af BNP Holland Irland Danmark UK USA Sverige Østrig Tyskland Euroområdet Frankrig Belgien Finland Spanien Grækenland Italien Portugal Kilde: AE på baggrund af OECD. En årrække med overskud på betalingsbalances løbende poster har ført til, at Danmark ikke længere har udlandsgæld men udlandsformue. Figur 8 viser udlandsformuen ved udgangen af 1 på tværs af landene. Danmark har den. største udlandsformue blandt de viste lande, kun overgået af Belgien, Tyskland og Holland. Igen har vi de gældsplagede lande i bunden med udlandsgæld over eller lige under 1. Figur 8. Udlandsformue og -gæld i 1, udvalgte lande Pct af BNP 1 Pct af BNP Belgien Tyskland Holland Danmark Finland Sverige Østrig Frankrig Euroområdet USA UK Italien Spanien Irland Grækenland Portugal Anm: Positivt fortegn = formue, negativt fortegn = gæld. Der er tale om prognosetal. For Danmarks vedkommende er der tegn på, at stillingen over for udlandet ender markant højere. Ved udgangen af 3. kvt. 11 var den offentlige nettoformue ifølge Nationalbanken helt oppe på 3. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. 7
8 Danmark i både superliga og. division Når vi kigger på lande, vi normalt sammenligner os med, har vi set en række meget forskellige økonomiske udviklinger, efter finanskrisen satte ind. Landene står i dag samtidig i helt forskellige økonomiske situationer. Hvad angår de økonomiske balancer, har vi i den positive ende de nordiske lande inklusive Danmark, der sammen med Tyskland og Holland, på trods af offentlige underskud, har stærke eller fornuftige offentlige finanser, hvor der samtidig er betydelige private opsparingsoverskud, betalingsoverskud samt formue eller kun beskeden gæld til udlandet. Det er typisk også her, vi finder den relativt set bedste langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. I den negative ende har vi de gældsplagede lande som Grækenland, Spanien, Portugal, Irland og til dels USA og Storbritannien, der har meget ringe offentlige finanser og samtidig en situation med underskud på betalingsbalancen og udlandsgæld. For Irland, USA og Storbritannien trækker det lidt i den positive retning, at de har betydelige private opsparingsoverskud Hvad angår økonomisk udvikling, har vi de nordiske lande (Norge, Sverige og Finland) undtagen Danmark, der sammen med Tyskland, Belgien og Østrig har klaret sig godt gennem krisen. Mens vi har de gældsplagede lande (Irland, Grækenland, Portugal og Spanien), der sammen med Danmark er kommet skidt gennem krisen. Det er således bemærkelsesværdigt, at Danmark målt på offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet fortsat ligger i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen ligger og roder nede i. division. Analysen understreger med al tydelighed, at man nemt kan få et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på den offentlige bruttogæld. Der bør i internationale sammenligninger sættes større fokus på nettogælden og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed. Som et tiltag til oplysning af de finansielle markeder foreslår AE, at Danmarks Statistik dels gør mere ud af at forklare gældsudviklingen i relation til udviklingen i den offentlige saldo. Men derudover kunne man forestille sig et estimat på den offentlige nettogæld med indregning af de enorme udskudte pensionsskatter. Beregninger fra Nationalbanken (Kvartalsrapporten. kvartal 11, del ) viser, at der i dag ville være en offentlig nettoformue på mere end (9 mia.kr.), hvis man tog højde for de udskudte pensionsskatter. 8
Danmark lysår fra græske tilstande
Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste
Læs mereLavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten
Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereVækst og velstand gennem uddannelse
Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 1 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereDansk vækst får baghjul af nabolande
Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs merePres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen
Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereAndelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU
Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereDen græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.
Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereSkjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset
Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1.
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2008:26 3. november 2008 Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) Resumé: Samlet set opfyldte de 27 EU-lande ØMU-kriterierne for både det
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereDansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 2011
Økonomisk kommentar: Nationalregnskab og udlandsformue 4. kvartal 211 Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 211 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 33 55 77
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereDanmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereLønindkomst for udenlandsk arbejdskraft
Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereStatus for Løkkes 10 mål for 2020
På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs mereFigur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012
Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereBNP undervurderer væksten i dansk velstand
BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereDanskerne er nu rigere end før krisen
18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mere