Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks offentlige finanser stadig helt i top"

Transkript

1 Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt på samlet balance og stilling i forhold til udlandet ligger vi også fortsat i superligaen. At man i den hjemlige økonomiske debat stadig kan få indtryk af, at Danmark er på vej mod græske tilstande, synes således uden hold i virkeligheden. af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen og Senioranalytiker Signe Hansen 1. marts 1 Analysens hovedkonklusioner Krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Forskellen i finanspolitisk stilling er dog ikke blevet mindre - tværtimod. De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld. De har lav bruttogæld og en meget begrænset gældsstigning under krisen. For de gældsplagede lande samt USA og Storbritannien har der været store stigninger i gælden fra et i forvejen højt niveau. Målt på den finanspolitiske holdbarhed, der viser robustheden af de offentlige finanser på lang sigt, ligger Danmark helt i top. I Danmark er den såkaldte ØMU-gæld steget med mia. kr. Heraf forklarer de offentlige underskud kun 1, mia. kr. Resten af stigningen i ØMU-gælden forklares især af polstringen af statens konto i Nationalbanken. Analysen understreger, at man nemt kan få et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på den offentlige bruttogæld. Der bør i internationale sammenligninger være større fokus på den offentlige nettogæld og den finanspolitiske holdbarhed. Som information til de finansielle markeder foreslår AE, at der sammen med opgørelsen af den offentlige gæld, dels bringes en forklaring på udviklingen, og dels gives et estimat for nettogælden med indregning af de enorme udskudte danske pensionsskatter. De nordiske lande skiller sig sammen med Tyskland og Holland også positivt ud på betalingsbalancen, på nettostillingen over for udlandet og på det private opsparingsoverskud. Opgørelsen viser, at Danmark også er med helt i toppen her. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil 8 7 Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V

2 Offentlige finanser, gæld og opsparing i internationalt perspektiv Der er ingen tvivl om, at krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Som figur 1 viser, havde kun Danmark, Finland, Sverige og Holland overskud på de offentlige finanser i 8, da krisen satte ind. Resten havde altså underskud, og Storbritannien, USA, Irland, Frankrig, Portugal, Italien og Grækenland havde alle underskud over eller omkring 3. Figur 1. Ændring i offentlig saldo under krisen 8 til 11 ifølge OECD-prognose DNK FIN HOL UK USA IRL ØST FRA BEL POR SVE SPA TYS ITA GRÆ saldo 8 saldo 11 Anm.: Vi har endnu ikke regnskabstal for den offentlige saldo i 11, hvorfor OECD s prognose danner grundlag. Alt tyder dog på, at Danmark, bl.a. sfa. store PAL-skatter, og et markant dyk i det offentlige forbrug, får et markant mindre underskud end det, der lå i OECD s seneste prognose. Kilde: AE pba. OECD. For alle lande på nær Grækenland er saldoen blevet forværret fra 8 til 11. Danmark, Finland og Holland har haft de største ændringer i den offentlige saldo, mens Grækenland, Italien, Tyskland og Spanien har haft de mindste ændringer. Sverige adskiller sig ved som den eneste også at have en positiv saldo i 11. Det kan måske undre, at flere af de gældsplagede lande ligger i den bedre ende, hvad angår ændring i saldoen. Man burde forvente, at de lande, der var hårdest ramt på vækst og beskæftigelse, også havde de største ændringer, fordi faldende BNP og stigende arbejdsløshed betyder færre skatteindtægter og større udgifter til overførsler mv. Der er dog, for det første, stor forskel på gennemslaget fra ændringen i konjunktursituationen til de offentlige finanser, fordi der er forskel på skatte- og overførselsindkomstsystemerne i de forskellige lande. For det andet er der markant forskel på, hvordan de forskellige lande har ageret finanspolitisk. Og endelig har landene rentemæssigt på den offentlige gæld været ramt forskelligt. Figur viser den offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) og den offentlige nettogæld i 11. Ifølge Vækstog stabilitetspagten må bruttogælden ikke udgøre mere end. Det er kun de skandinaviske lande, der ligger under -procentsgrænsen, mens Grækenland, Italien, Irland og Portugal alle har en gæld, der er større end BNP.

3 Figur. Offentlig Bruttogæld og nettogæld i 11, udvalgte lande Pct. af BNP Pct. af BNP Grækenland Italien Irland Portugal USA Belgien Euroområdet UK Frankrig Tyskland Bruttogæld (ØMU-gæld) Østrig Spanien Holland Nettogæld Finland Danmark Sverige Anm: Data for bruttogælden er ØMU-gæld på nær for USA, hvor det er OECD s bruttogælds definition. 11-tal er prognose. Negativt fortegn = formue. Kilde: AE på baggrund af OECD Hvor ØMU-gælden dækker den offentlige sektors passiver, da omfatter nettogælden både finansielle aktiver og passiver. Boks 1 giver en mere detaljeret forklaring af de to gældsbegreber. Nettogælden i Danmark er i dag tæt på nul, og fra 7-1 havde Danmark en nettoformue. Som det fremgår af figur, er det kun Sverige og Finland, der ligger bedre på nettogælden, idet begge lande har nettoformue. Boks 1. Offentlige gældsbegreber ØMU-gæld Opgørelsen af ØMU-gælden sker i henhold til EU-traktaten. ØMU-gælden opgøres til nominel værdi og omfatter gæld hos stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Gælden opgøres brutto, men den offentlige sektor kan konsolidere gælden med fordringer på sig selv. Det betyder, at beholdninger af statspapirer i de statslige fonde fratrækkes i gældsopgørelsen, hvorimod fx Den Sociale Pensionsfonds beholdning af realkredit- og indeksobligationer samt indestående på statens konto i Danmarks Nationalbank ikke fratrækkes. Offentlig nettogæld Omfatter alle finansielle aktiver og passiver i stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Offentlig nettogæld opgøres til markedsværdi og påvirkes således af værdireguleringer på de offentlige aktiver og passiver. På statens aktivside indgår blandt andet statens indestående i Danmarks Nationalbank, alle aktiver i statens fonde, genudlån til de statsgaranterede selskaber, kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter og statens beholdning af aktier (eksempelvis aktieposter i DONG Energy, Københavns Lufthavne, Post Danmark og SAS). Kilde: Finansministeriet. I Danmark har vi oplevet, at den offentlige ØMU-gæld er steget markant mere, end hvad der kan forklares af de offentlige underskud. Fra 3. kvartal 8 til 3. kvartal 11 er ØMU-gælden steget med hele mia. kr., men af denne stigning kan de akkumulerede offentlige underskud kun forklare 1, mia. kr., eller hvad der svarer til ca. ½ pct. Resten af stigningen i ØMU-gælden forklares især af polstringen af statens konto i Nationalbanken. Staten har således optaget lån og derved øget gælden for at indsætte mere end mia. kr. på kontoen i Nationalbanken. Ved udgangen af 3. kvartal 8 stod der godt 7 mia. kr. på statens konto i Nationalbanken. Ved udgangen af 3. kvartal 11 stod der til sammenligning 87 mia. kr. Dertil kommer øget gæld i forbindelse med indskud og garantier til bankpakker og finansiel stabilitet, ligesom kursreguleringer kan spille ind. Det viser tabel 1. 3

4 Tabel 1. Udvikling i offentlig gæld og saldo 3. kvt. 8 til 3. kvt. 11 Mia.kr. 3. kvt kvt. 11 Ændring - heraf off. Saldo Andet Off. ØMU-gæld 19, 879,, 1, 337,7 Off. Nettogæld (negaitvt fortegn=formue) -11, 1, 13,8 1, 31,3 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Problemet med ØMU-gælden er, at det er en bruttogæld, der ikke tager hensyn til, at en del af de lånte penge kan være sat i finansielle aktiver. Nettogælden, der også tager hensyn til de finansielle aktiver, herunder statens konto i nationalbanken, har udviklet sig langt mere i tråd med udviklingen i den offentlige saldo. Nettogælden er således steget knap 1 mia. kr. fra 3. kvartal 8 til 3. kvartal 11, hvoraf den offentlige saldo forklarer knap 8 pct. Resten vurderes primært at være værdireguleringer, hvilket man især så i 3. kvartal 11, hvor nettogælden blev påvirket negativt med ½ mia. kr., mens underskuddet på den offentlige saldo kun på var på knap 1 mia. kr. Som man kan se af tabel 1, er den offentlige sektor ï perioden gået fra at have en nettoformue på 11½ mia. kr. til at have en lille nettogæld på 1 mia.kr. (,3 ). Figur 3.A og figur 3.B viser den akkumulerede offentlige saldo plottet mod ændringen i henholdsvis bruttogæld og nettogæld under krisen i et internationalt perspektiv pba. OECD s tal og prognose. Med forbehold for kursreguleringer af aktiver og passiver burde der under normale omstændigheder være en én til én-sammenhæng (stiplet linje) mellem saldo og gældsudvikling. Lande, der i figur 3.A ligger over den stiplede linje, har haft større stigninger i bruttogælden under krisen, end de offentlige underskud tilsiger. Som man kan se, gør lignende forhold sig gældende for flere andre lande, herunder Tyskland og Finland. Figur.A Bruttogæld og akk. off. saldo Figur.B Nettogæld og akk. off. saldo Anm.: 1. aksen angiver den akkumulerede offentlige saldo fra 8-11, mens. aksen angiver ændringen i bruttogælden fra tal er prognose. Data for Bruttogælden er ØMU-gæld, på nær for USA, hvor det er OECD s bruttogælds definition. Kilde: AE pba. OECD Anm.: 1. aksen angiver den akkumulerede offentlige saldo fra 8-11, mens. aksen angiver ændringen i bruttogælden fra tal er prognose. Kilde: AE pba. OECD Nettogælden i Danmark har, som man kan se af figur 3.B, udviklet sig helt i tråd med den offentlige saldo i perioden, jf. at Danmark ligger på den stiplede linje. Som man kan se, ligger landene generelt tættere på den stiplede linje, om end flere lande ligger både over og under. At landene kan ligge under linjen må afspejle en bedre kursudvikling på aktiverne end på passiverne. Figurerne illustrerer, at man nemt kan få et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på bruttogælden. I Danmark har man fx valgt at låne penge for at polstre statens konto i Natio-

5 nalbanken. Det har øget ØMU-gælden markant, men ikke påvirket nettogælden. Det har tilsyneladende også være tilfældet i andre lande. Finanspolitisk holdbarhed En ting er, hvordan den aktuelle situation er på de offentlige finanser. Mere interessant er, om de offentlige finanser er holdbare på længere sigt, givet den indretning, der findes af de offentlige velfærdssystemer (skatte-, service- og udgiftssystemer) og givet den befolkningsmæssige udvikling. Finanspolitiks holdbarhed handler populært sagt om, hvorvidt man kan aflevere de offentlige velfærdssystemer til de fremtidige generationer, samtidig med at befolkningsudviklingen presser de offentlige finanser, uden at den offentlige gæld eksploderer, jf. boks. Boks. Flerårig tradition for fokus på finanspolitisk holdbarhed i Danmark Fokus på de mellem- og langfristede udfordringer har efterhånden været en mangeårig tradition på tværs af skiftende danske regeringer. Danmark har her på mange måder været et foregangsland. Det var således et finanspolitisk holdbarhedsproblem (permanent ubalance mellem offentlige indtægter og udgifter) på mere en mia. kr., der ledte til - velfærdsaftalen. Den seneste tilbagetrækningsreform fra 11 med kortere efterlønsalder og den hurtigere forhøjelse af folkepensionsalderen forbedrer også den finanspolitiske holdbarhed. Endelig er finanspolitisk holdbarhed også et omdrejningspunkt i S-SF-R-regeringsgrundlaget. Den seneste sammenlignelige opgørelse fra EU af den finanspolitiske holdbarhed fra 1 viser, at Danmark sammen med Ungarn er det eneste land, der ikke har et finanspolitisk holdbarhedsproblem. Som figur viser, ligger Danmark ifølge EU helt i top med en overholdbar finanspolitik. Danmark ligger også bedre end Sverige og Finland på trods af, at disse lande aktuelt har offentlig nettoformue. Det må afspejle, at de reformer, der indtil nu er lavet i Danmark, tager bedre hånd om de fremadrettede demografiske udfordringer, og at der i Danmark ligger enorme udskudte skatter i den danske pensionssektor. Figur. Finanspolitisk holdbarhed i EU, Danmakr Ungarn Sverige Estland Italien Bulgaria Finland Tyskland Østrig Polen Malta Belgien Frankrig Holland Slovakiet Portugal Letland Rumænien Tjekkiet Litauen Slovenien Cypern Luxembourg Storbtitannien Irland Spanien Grækenland - Anm:. Holdbarhedsindikatoren er her S-indikatoren. Beregningerne er en opdatering til fra Sustainability Report 9 Kilde: AE på baggrund af EU-kommissionen Public finances in EMU 1 Kigger man på de gældsplagede lande, har de meget markante finanspolitiske holdbarhedsproblemer. For Grækenland ligger der en permanent ubalance mellem de offentlige indtægter og udgifter på godt, i Spanien 1, i Irland knap 1. Havde vi i Danmark haft tilsvaren-

6 de problemer, skulle der spares, opkræves skatter eller laves reformer svarende til 7-3 mia. kr. i permanent effekt. Selv i Finland, Tyskland og Holland udestår der ret betydelige tilpasninger for at sikre finanspolitisk holdbarhed. Det fortæller noget om, at den øjeblikkelige saldo og gæld ikke nødvendigvis siger ret meget om, hvor godt de offentlige finanser er rustet til at klare de store fremadrettede demografiske udfordringer, der er i de fleste lande. Helt generelt viser figur, 3 og, at der er milevid afstand mellem den situation, der kendetegner de nordiske lande, herunder Tyskland, og de gældsplagede lande, USA og til dels Storbritannien. De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld, lav bruttogæld og en meget begrænset gældsstigning under krisen. Målt på den finanspolitiske holdbarhed ser tingene også relativt fornuftige ud for de nordiske lande. For de gældsplagede lande samt USA og Storbritannien har der været store stigninger i gælden fra et i forvejen meget højt udgangspunkt, og samtidig tegnes der enorme udfordringer med at sikre den finanspolitiske holdbarhed. At de danske offentlige finanser i den hjemlige økonomiske debat nogle gange bliver opfattet som værende på vej mod græske tilstande er således helt ude i skoven. Betalingsbalance, privat opsparringsoverskud og udlandsgæld De nordiske lande skiller sig sammen med Tyskland og Holland også positivt ud på betalingsbalancen med løbende poster, der generelt er meget positive. Modsat har vi de gældsplagede lande, undtagen Irland, med store underskud på betalingsbalancen. For de gældsplagede lande er situationen forbedret. Blot er det sket fra et meget negativt til et mindre negativt niveau. Danmark skiller sig sammen med Holland ud ved at have store forbedringer fra et i forvejen pænt positivt niveau, mens Tyskland og Sverige har haft mindre forværringer fra et højt niveau. Det viser figur. Figur. Betalingsbalancens løbende poster 8 og GRÆ POR PSA ITA USA FRA UK BEL FIN IRL ØST TYS DNK SVE HOL Anm.: 11 er prognose fra OECD. Ifølge de foreløbige tal endte det danske betalingsbalanceoverskud i 11 på ½, dvs. 1 pct.enhed bedre end vurderet af OECD. Kilde: AE på baggrund af OECD. Forskellen mellem den offentlige saldo og betalingsbalances løbende poster dækker stort set opsparringsoverskuddet i den private sektor. Danmark forventes i 11 at have et af de største opsparings-

7 overskud i den private sektor efter Irland og Holland. Generelt er der private opsparingsoverskud i de lande, vi normalt sammenligner os med, om end vi igen har gældsplagede lande som Spanien, Grækenland og Portugal, der sammen med Italien skiller sig ud med ingen eller meget beskedne overskud, jf. figur 7. Figur 7. Privat opsparingsoverskud i 11, udvalgte lande Pct af BNP Pct af BNP Holland Irland Danmark UK USA Sverige Østrig Tyskland Euroområdet Frankrig Belgien Finland Spanien Grækenland Italien Portugal Kilde: AE på baggrund af OECD. En årrække med overskud på betalingsbalances løbende poster har ført til, at Danmark ikke længere har udlandsgæld men udlandsformue. Figur 8 viser udlandsformuen ved udgangen af 1 på tværs af landene. Danmark har den. største udlandsformue blandt de viste lande, kun overgået af Belgien, Tyskland og Holland. Igen har vi de gældsplagede lande i bunden med udlandsgæld over eller lige under 1. Figur 8. Udlandsformue og -gæld i 1, udvalgte lande Pct af BNP 1 Pct af BNP Belgien Tyskland Holland Danmark Finland Sverige Østrig Frankrig Euroområdet USA UK Italien Spanien Irland Grækenland Portugal Anm: Positivt fortegn = formue, negativt fortegn = gæld. Der er tale om prognosetal. For Danmarks vedkommende er der tegn på, at stillingen over for udlandet ender markant højere. Ved udgangen af 3. kvt. 11 var den offentlige nettoformue ifølge Nationalbanken helt oppe på 3. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. 7

8 Danmark i både superliga og. division Når vi kigger på lande, vi normalt sammenligner os med, har vi set en række meget forskellige økonomiske udviklinger, efter finanskrisen satte ind. Landene står i dag samtidig i helt forskellige økonomiske situationer. Hvad angår de økonomiske balancer, har vi i den positive ende de nordiske lande inklusive Danmark, der sammen med Tyskland og Holland, på trods af offentlige underskud, har stærke eller fornuftige offentlige finanser, hvor der samtidig er betydelige private opsparingsoverskud, betalingsoverskud samt formue eller kun beskeden gæld til udlandet. Det er typisk også her, vi finder den relativt set bedste langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. I den negative ende har vi de gældsplagede lande som Grækenland, Spanien, Portugal, Irland og til dels USA og Storbritannien, der har meget ringe offentlige finanser og samtidig en situation med underskud på betalingsbalancen og udlandsgæld. For Irland, USA og Storbritannien trækker det lidt i den positive retning, at de har betydelige private opsparingsoverskud Hvad angår økonomisk udvikling, har vi de nordiske lande (Norge, Sverige og Finland) undtagen Danmark, der sammen med Tyskland, Belgien og Østrig har klaret sig godt gennem krisen. Mens vi har de gældsplagede lande (Irland, Grækenland, Portugal og Spanien), der sammen med Danmark er kommet skidt gennem krisen. Det er således bemærkelsesværdigt, at Danmark målt på offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet fortsat ligger i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen ligger og roder nede i. division. Analysen understreger med al tydelighed, at man nemt kan få et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på den offentlige bruttogæld. Der bør i internationale sammenligninger sættes større fokus på nettogælden og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed. Som et tiltag til oplysning af de finansielle markeder foreslår AE, at Danmarks Statistik dels gør mere ud af at forklare gældsudviklingen i relation til udviklingen i den offentlige saldo. Men derudover kunne man forestille sig et estimat på den offentlige nettogæld med indregning af de enorme udskudte pensionsskatter. Beregninger fra Nationalbanken (Kvartalsrapporten. kvartal 11, del ) viser, at der i dag ville være en offentlig nettoformue på mere end (9 mia.kr.), hvis man tog højde for de udskudte pensionsskatter. 8

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Vækst og velstand gennem uddannelse

Vækst og velstand gennem uddannelse Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 1 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Danmark ligger flot på balancer og gæld

Danmark ligger flot på balancer og gæld vs. ligger flot på balancer og gæld har indtil de senere år haft stærkere offentlige finanser end. Den danske offentlige gæld er derfor i dag markant lavere end den tyske. Målt fra begyndelsen af 9 erne

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr. Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere