Ledelsesberetning Årsrapport Medlem af. Årsrapport 2 011

Transkript

1 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 Medlem af Årsrapport

2 Indhold Side Fondsoplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Regnskabskommentarer 20 Påtegninger 26 Ledelsespåtegning 27 Den uafhængige revisors erklæringer 28 Årsregnskab 1. januar december Anvendt regnskabspraksis 31 Resultatopgørelse 35 Balance 37 Pengestrømsopgørelse 39 Noter 40 Foto: Mario Travaini 2

3 Fondsoplysninger Fonden BØRNEfonden Jagtvej København N Telefon: Telefax: Hjemmeside: CVR-nr.: Stiftet: 13. januar 1972 Hjemsted: København Regnskabsår: 1. januar december Bestyrelse Stine Bosse (formand) Jes Stein Pedersen (næstformand) Mads Rieper Hanne Schmidt Arly Carlquist Jakob Grymer Tholstrup Bestyrelsen modtager ikke vederlag. Ledelse i København CEO Bolette Christensen International programchef Martin Østergaard Ledelse i programlandene Africa Operation Director Poul H. Jørgensen Kap Verde, National Director Jørgen B. Frandsen Togo, National Director Christa Nedergaard Rasmussen Benin, National Director Ingrid poulsen Burkina Faso, National Director Tine Breinholt (fra ) Mali, National Director André Sinamenye Revisor PricewaterhouseCoopers Strandvejen Hellerup 3

4 Ledelsesberetning Årsrapport Foto: Mario Travaini

5 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 Indledning Børn og unge i udviklingslandene har meget at byde på. De har energi, livskraft og vilje, og de har høje ambitioner på egne vegne. BØRNEfonden arbejder i dag for flere end børn og unge i 27 af verdens fattigste lande. Børnene kommer fra fattige familier. De bor oftest langt ude på landet, hvor mulighederne er begrænsede, og hvor adgang til uddannelse og jobs er mere en undtagelse end en regel. Fattigdom er en voldsomt begrænsende faktor for den enkeltes muligheder, og et omgivende samfund uden bæredygtige strukturer inden for sundhed, uddannelse og erhverv lægger ofte alt for store sten på vejen til, at den enkelte kan klare udfordringen uden hjælp og støtte. Dette er den 40. årsrapport med endnu et lag i denne historie om, at personlige sponsorater og bidrag fra virksomheder og fonde gør det muligt at åbne livets muligheder for tusinder af børn, som ingen muligheder ville have haft uden hjælp. Selvom BØRNEfonden i 2011 har været gennem et omstillingsår med udskiftning på direktørposten og organisatoriske ændringer på både kontoret i København og på landekontorerne, har året været økonomisk tilfredsstillende. De samlede indtægter ligger for andet år i træk over 200 mio. kroner. Det er BØRNEfondens ambition gennem udviklingsarbejdet at skabe muligheder i børnenes liv. I BØRNEfonden ser vi ikke børnene og de unge som ofre. Vi ser dem som mennesker med mod på livet, som har ret til at forfølge deres drømme. BØRNEfonden ønsker at styrke børn til at udvikle sig til selvstændige og kompetente mennesker, der inspirerer og medvirker til en positiv udvikling af dét samfund, de er en del af. For BØRNEfonden er barnets familie og det omgivende lokalsamfund vigtige aktører for at give børnene bedre muligheder i livet. Derfor målrettes en lang række aktiviteter mod lokalsamfundet inden for uddannelse, sundhed og udvikling af den lokale økonomi gennem indtægtsskabende aktiviteter for familierne og de unge. Foto: Mario Travaini 5

6 Ledelsesberetning Årsrapport bød også på mindre gode historier. I begyndelsen af 2011 blev en af vores ansatte i Burkina Faso dræbt under et indbrud på et udviklingscenter. Det har berørt alle i BØRNEfonden dybt. Til dato er ingen blevet anholdt eller sigtet i drabssagen. Medarbejderen efterlod sig kone og fem børn. I februar 2011 rettede en sponsor gennem Morgenavisen JyllandsPosten en kritik mod BØRNEfonden. Vedkommende havde fået indtryk af, at hans sponsorbarn i Kenya ikke gik i skole. Det gav anledning til både avisartikler og flere indslag på TV2. BØRNEfonden undersøgte sagen til bunds og det viste sig, at sagen byggede på en misforståelse. Sponsorbarnet havde været ude af skolen i nogle få uger i forbindelse med moderens død, men var allerede, da avisartiklerne blev skrevet, tilbage i skolen. På baggrund af den tvivl, der blev rejst om BØRNEfondens arbejde, gennemførtes i foråret 2011 et ekstraordinært check af alle godt og vel sponsorbørn. Undersøgel- Det har altid været et selvstændigt mål for BØRNEfonden at involvere så mange danskere som muligt i bestræbelserne på at forbedre fattige børns livsvilkår. sen viste, at 99,4 procent af alle børn i skolealderen gik i skole eller var i gang med faglig eller teknisk træning. Hvordan involverer vi danskerne? BØRNEfonden er en privat organisation, hvor 97 procent af indtægterne kommer fra private sponsorer og donorer. Det er udsædvanligt i Danmark hvor organisationer der arbejder med udvikling traditionelt modtager ret store tilskud fra Danida til at gennemføre deres projekter i udviklingslandene. Foto: børnefonden 6

7 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 Det giver BØRNEfonden nogle fordele i forhold til at kunne planlægge og arbejde langsigtet uden at være afhængige af politiske prioriteringer i de offentlige bevillinger. Og det stiller krav til organisationen om at kommunikere klart og præcist til sponsorer og donorer, hvad pengene går til. Det har altid været et selvstændigt mål for BØRNEfonden at involvere så mange danskere som muligt i bestræbelserne på at forbedre fattige børns livsvilkår. Vi mener, at det har en stor værdi i forhold til mellemfolkelig forståelse, tolerance og humanisme, når danske familier gennem et sponsorat skaber kontakt til en anden familie, som lever under meget forskellige vilkår i et fattigt udviklingsland. Det er ikke alle sponsorer, som benytter sig af muligheden for at skrive sammen med deres sponsorbarn, men for dem der gør, er det en berigende oplevelse både for sponsorbarnet og for den danske sponsor. Sponsorkonceptet skal tilføres ny værdi Gennem de senere år har antallet af danske sponsorer været svagt faldende, men det har stadigvæk en stærk appel til rigtig mange, at man gennem et sponsorat kan gøre en meget konkret forskel i et andet menneskes liv. Det er BØRNEfondens ambition i de kommende år vedblivende at tilføre nye kvaliteter til sponsorkonceptet, så det kan forblive en kerneaktivitet i fondens virke. Blandt andet må man forudse, at sponsorer og andre interessenter i fremtiden vil forvente at kunne få mere at vide, så at sige at kunne komme tættere på og få en oplevelse af, at deres bidrag til BØRNEfonden nytter og har en værdi for modtagerne. Foto: børnefonden 7

8 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 Det vil gavne kvaliteten i vores arbejde og vil samtidig give sponsorerne en unik mulighed for at få større indsigt i de udfordringer, som et langsigtet udviklingsarbejde i en landsby står over for hver dag. I 2011 har BØRNEfonden introduceret et elektronisk nyhedsbrev, som i det kommende år vil blive udviklet til primært at formidle meget lokale historier fra de landsbyer, hvor sponsorbørnene bor. Kombineret med en intensiveret brug af elektronisk kommunikation via web direkte fra udviklingslandene vil BØRNEfonden bidrage til, at verden bliver en lille smule mindre, og at vi mennesker kommer en lille smule tættere på hinanden. For at sikre større gennemskuelighed og bedre muligheder for løbende at tilpasse vores indsats er BØRNEfonden i gang med at udvikle et monitorerings- og evalueringsværktøj. Med systematisk indsamling af data fra mere end 100 udviklingscentre i de fem programlande, vil vi i fremtiden kunne dokumentere værdien af indsatsen på en lang række indikatorer langt mere synligt end i dag. Foto: morten krüger Samarbejdet i Childfund Alliance, som omfatter 12 sponsorbaserede udviklingsorganisationer, betyder, at danske sponsorer kan støtte børn i 27 lande i både Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika. BØRNEfonden modtager på samme vis sponsorater fra mange forskellige lande til støtte for arbejdet i organisationens fem programlande i Vestafrika: Benin, Togo, Burkina Faso, Mali og Kap Verde. Erhvervssamarbejdet vokser Samarbejdet mellem dansk erhvervsliv og BØRNEfonden er i stærk vækst. Alene i forhold til 2010 er indtægterne herfra steget med næsten 30 procent. Samarbejdet mellem dansk erhvervsliv og BØRNEfonden er i stærk vækst. Alene i forhold til 2010 er indtægterne herfra steget med næsten 30 procent. 8

9 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 For virksomhederne kan et samarbejde med BØRNEfonden medvirke til at styrke forholdet til kunder og andre interessenter, som i stigende grad er opmærksomme på virksomhedernes sociale og samfundsmæssige engagement. Samarbejdet med den enkelte virksomhed skræddersys i en dialog med BØRNEfonden. Nogle virksomheder donerer en fast andel af deres indtægter på udvalgte produkter, andre virksomheder giver et fast beløb om året til konkrete projekter såsom etablering af brønde, bygning af skoler eller uddannelse af unge. Bidragenes størrelse svinger også meget fra den lokale frisør, der støtter en lærling i Afrika til for eksempel Vinduesproducenten Kastrup A/S, som bygger og driver tre tekniske fagskoler i Mali, Smykkedesigneren Charlotte Lynggaard, som i 2011 rundede 2 millioner kroner i bidrag fra smykkeserien My Friend og IT virksomheden ATEA a/s, som ud over et stort fast bidrag hver sommer arrangerer et 12 timers mountainbikeløb, hvor alle indtægterne går til BØRNEfonden. Foto: Ditte Valente 9

10 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 Fælles for erhvervssamarbejderne store som små er den konkrete og grundige afrapportering af, hvordan donationerne bliver brugt og den personlige dialog med den enkelte virksomhed om, hvordan samarbejdet ikke blot bliver til gavn for børnene i de fattige lande, men også kan give værdi til virksomheden. Danmarksindsamlingen Den årlige indsamling Danmarksindsamlingen, som 12 af Danmarks udviklingsorganisationer arrangerer i samarbejde med Danmarks Radio, var i 2011 målrettet et tema om at bekæmpe vold mod børn. BØRNEfonden har iværksat et projekt, der skal støtte togolesiske unge i skoler og på lærepladser med trygge læringsmiljøer uden psykisk og fysisk vold. Projektet forventes at nå ud til omkring unge i 11 lokalsamfund i Togo. Professionalisering af BØRNEfonden Bestyrelsen har i 2011 fortsat arbejdet med at implementere principperne for god selskabsledelse i BØRNEfonden gennem større åbenhed og transparens. Bestyrelsen har i 2011 fortsat arbejdet med at implementere principperne for god selskabsledelse i BØRNEfonden gennem større åbenhed og transparens. For eksempel rekrutteres nye bestyrelsesmedlemmer gennem en åben proces. Således er der i begyndelsen af 2012 offentligt opslået to ledige pladser i bestyrelsen, da tre medlemmer af bestyrelsen efter mange års frivillig indsats valgte at takke af. Bestyrelsen takker Svend Ørjan Jensen, Anne-Katrine Hjetting og Barbara Læssøe Stephensen. Bestyrelsens fremtidige sammensætning reflekterer ligeledes den stigende fokus på BØRNEfonden som en professionel og fagligt velfunderet dreven organisation. Den øgede gennemsigtighed kommer også til udtryk gennem en grundig redegørelse for de besvigelser, som BØRNEfonden bliver udsat for. Der sker en løbende offentliggørelse af alle sager over en vis beløbsgrænse på hjemmesiden. Foto: Mario Travaini 10

11 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 BØRNEfonden er ikke lønførende blandt de store udviklingsorganisationer og ønsker ikke at konkurrere på lønnen med FN og Verdensbanken om de dygtigste. BØRNEfonden ansætter og udvikler mange unge talenter, som vi kan tilbyde spændende arbejdsopgaver, et lærende miljø og et godt skub i ryggen fremad. Alle BØRNEfondens ansatte i Afrika får en løn, der svarer til, hvad der betales i lignende organisationer, og de er alle omfattet af sociale sikringsordninger. Professionaliseringen blev i 2011 ført videre ved ansættelsen af CEO Bolette Christensen, som skiftede en direktørstilling i DI ud med BØRNEfonden. Hendes opgave bliver at føre BØRNEfonden videre med et fokus på vækst og udvikling af nye måder, som kan involvere både dansk erhvervsliv og almindelige borgere i fondens virke. BØRNEfonden har omkring 800 ansatte i Vestafrika. Det er afrikanere, fortrinsvis unge, som har fået sig en uddannelse, og gennem arbejdet for BØRNEfonden finder veje til at bidrage til udviklingen af deres egne samfund. I BØRNEfonden betragter vi vores medarbejdere som en ressource, som det påhviler os at sikre gode arbejdsbetingelser, muligheder for kompetenceudvikling og hjælp til at komme videre. Foto: Mario Travaini I foråret 2012 er organisationen endvidere blevet styrket med ansættelse af fire ledere; en CFO, en Finance, IT og administration Director, en Communications Director, en People Development & Culture Director samt en Sponsor and Marketing Director. Samtidig blev organisationen i de fem programlande styrket ved ansættelsen af en leder af Africa Operations. Bestyrelsen skrinlagde i forbindelse med omstruktureringen og beslutningen om at ansætte en ny CFO et større IT-projekt. ITsystemet fungerede ikke efter hensigten, og bestyrelsen besluttede på baggrund af en ekstern konsulentvurdering at afbryde udviklingen af administrationssystemet. 11

12 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 Der, hvor BØRNEfonden gennem sponsorernes bidrag gør den største forskel, er i det enkelte menneskes liv. Dem vi støtter får mulighed for selv at kunne kæmpe sig ud af fattigdommen. Det eksisterende administrationssystem vil over de næste par år blive tilpasset og moderniseret løbende, mens der gennemføres en grundig analyse af, hvordan BØRNEfonden kan drage nytte af den teknologiske udvikling til at opnå en enklere og billigere administration. BØRNEfonden har tre hovedsigter med indsatsen. For det første fattigdomsbekæmpelse. For det andet sikring af børns rettigheder. Og for det tredje at øge de unges muligheder for at finde beskæftigelse og kunne forsørge sig selv. Bekæmpelse af fattigdom Den fattigdom, som præger livet på landet i Vestafrika er kompleks. BØRNEfonden arbejder derfor tæt sammen med kommuner, regioner, ministerier og andre frivillige organisationer for mere effektivt at kunne bidrage til at reducere fattigdommen. Der, hvor BØRNEfonden gennem sponsorernes bidrag gør den største forskel, er i det enkelte menneskes liv. Dem vi støtter får mulighed for selv at kunne kæmpe sig ud af fattigdommen. Muligheder, som de uden støtte ude fra, aldrig ville komme i nærheden af. Sådan når vi vores mål BØRNEfonden arbejder langsigtet. Udviklingsaktiviteter planlægges i et forløb, der strækker sig over 15 år i et afgrænset lokalområde, som sædvanligvis dækker en kommune. Udgangspunktet er børnene, men udviklingen af lokalsamfundene er mindst lige så vigtig, for at børnene kan udvikle sig med bedre sundhedstilstand, mulighed for at gå i skole og få del i den beskyttelse og de rettigheder, som alle børn ifølge Børnekonventionen har krav på. Foto: ditte valente 12

13 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 Foto: ditte valente Skolegang obligatorisk for sponsorbørn Vi ved, at når en pige lærer at læse og skrive, så bliver hun senere gift, føder færre børn og vil i sit voksne liv tjene flere penge. Alle børn skal gå i skole. Det er en del af FN s 2015 målsætning, som BØRNEfonden gennem sit store fokus på skolegang bakker op om. Skolegang og uddannelse er en tung budgetpost for ethvert udviklingscenter. Forældrene til sponsorbørnene får at vide, at de skal sende deres børn i skole for, at deres børn kan være i programmet. Mindst to gange om året besøges barnet i hjemmet, hvor BØRNEfondens familierådgivere i dialog med barnet og familien tager stilling til, hvordan man bedst støtter op om barnets skolegang. I de landsbyer, hvor BØRNEfonden arbejder, er der efterhånden en stor grad af bevidsthed om, at skolegang og uddannelse er vigtig. En interviewundersøgelse, som BØRNEfonden gennemførte i 2011 med børn fra 10 til 12 år i alle vores programlande viste, at børnene selv sætter adgang til skolegang og uddannelse højest på ønskelisten. 13

14 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 BØRNEfonden bygger mange skoler. I 2011 betalte BØRNEfonden for opførelse af 273 klasseværelser. Det er en stigning på 17 procent i forhold til sidste år og 60 procent i forhold til BØRNEfonden videreuddanner desuden lærere, laver lektiecafeer, tilbyder voksenundervisning, uddeler skolematerialer, bygger skolebiblioteker, kører sommerskoler, leverer pulte, stole, bænke og katetre og indkøber materialer til lærerne. Færre sponsorbørn dropper ud af skolen BØRNEfondens fokus på skolegang og uddannelse har en målbar effekt i forhold til at holde børnene i skole. Tal fra Togo viser, at kun 1,4 procent af sponsorbørnene forlader skolesystemet i løbet af et skoleår. For børn uden en sponsor i det samme område af Togo er tallet 6,1 procent. Der er til gengæld en større andel af sponsorbørn, der ikke klarer årsprøverne og må gå om, sammenlignet med de børn, der ikke har en sponsor. I grundskolen måtte 33,8 procent af sponsorpigerne og 30,4 procent BØRNEfonden bygger mange skoler. I 2011 betalte BØRNEfonden for opførelse af 273 klasseværelser. Det er en stigning på 17 procent i forhold til sidste år og 60 procent i forhold til af sponsordrengene i Togo efter sommerferien begynde i samme klasse en gang til. De tilsvarende tal for piger og drenge uden en sponsor var 27,4 procent og 24,8 procent. Den væsentligste årsag til flere omgængere blandt sponsorbørn skal formentlig findes i, at flere sponsorbørn bliver i skolen, selvom de har indlæringsvanskeligheder. De bliver motiverede til at holde fast, og der sættes ind med tilbud om repetitionsklasser i sommerferien, voksenundervisning til forældrene, nogle steder lektiehjælp osv. Grundvilkårene giver de største udfordringer Grundvilkåret for en landsby i Vestafrika er fattigdom. BNP ligger under 500 USD om året i de fire vestafrikanske lande Benin, Togo, Burkina Faso og Mali og er dermed med på FN s liste over de absolut fattigste lande i verden. På landet er man endda fattigere end i byerne. Foto: børnefonden 14

15 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 Der tjenes altså meget få penge i en landsby, og der betales ikke noget i skat. Skolerne er offentlige, men der er næsten ingen penge at drive dem for. Lærerne er dårligt lønnede og har ringe boligforhold. Sådan er grundvilkårene, og dem kan BØRNEfonden ikke ændre på alene. Derfor bruger BØRNEfonden sin indflydelse, sammen med andre, på at påvirke beslutningstagere i de lande, hvor vi arbejder for at støtte de fattigste på landet. Forbedrede fysiske rammer hjælper på læringsmiljøet Men vi kan med bidrag fra sponsorerne gøre rigtig meget andet. For eksempel bygger vi mange steder en vandtank med rent drikkevand i forbindelse med skolen. Når børnene sidder i varmen og er tørstige, så lærer de i hvert fald ikke noget. Adgang til rent drikkevand gavner på den måde også læringsmiljøet. Vi bygger også latriner ved skolerne. Man ved, at pigerne ofte dropper ud af skolen, fordi der ikke er acceptable toiletforhold. Ordentlige latriner giver mindre fravær. BØRNEfonden støtter skolehaver og kantiner, som sørger for et måltid mad til skolebørnene. Maden i skolen er mange steder børnenes vigtigste adgang til nærende og sund kost. Børn, der er sultne, kan ikke koncentrere sig. BØRNEfonden støtter skolehaver og kantiner, som sørger for et måltid mad til skolebørnene. Maden i skolen er mange steder børnenes vigtigste adgang til nærende og sund kost. Indsatsen forankres i skolesystemet BØRNEfonden har valgt at samarbejde med det offentlige skolesystem. Det er vores ambition, at vi i løbet af en 15-årig periode, hvor vi arbejder i den samme landsby, vil kunne bidrage til at forbedre læringsmiljøerne, så alle børn får adgang til undervisning i grundskolen i en ordentlig kvalitet. Tallene for hvor mange der dropper ud af skolen eller må gå om fortæller os, at der er lang vej endnu. Men der er ikke noget alternativ til denne prioritering af skolegang. At lære at læse, skrive og regne er det første trin på stigen, når fattigdom skal gøres til fortid. Foto: børnefonden 15

16 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 Vi lader ikke de unge i stikken De, der ikke får succes i grundskolen, har svært ved at komme videre i uddannelsessystemet. Der er kun få jobs at få, og uden kompetencer vil man som ung vestafrikaner let blive udsat for udnyttelse, farlige arbejdsvilkår og få en meget ringe løn. Det er med den erkendelse, at BØRNEfonden satser på at give de unge nogle alternative tilbud enten i form af faglig træning, en læreplads eller tilskud til at starte sin egen forretning. I 2011 var der således unge blandt sponsorbørnene, som fik støtte til faglig træning eller var i en læreplads hos en mester for at lære et håndværk. Life skills For mange af de unge i landsbyerne ligger fremtiden i storbyen. Mulighederne for at få sig et job på landet er meget få. I storbyerne er livet også hårdt, og uden kompetencer vil mange af disse unge mennesker havne i slumkvartererne. For at give de unge bedre muligheder, tilbyder BØRNEfonden kursusforløb i life-skills, som er et begreb, der dækker over de færdigheder, man skal have i livet, for at kunne klare sig selv. Selvom det glippede med en formel uddannelse, ved disse unge, at BØRNEfonden ikke lader dem i stikken. Vi ser altid på de muligheder, der ligger i den enkelte unge pige eller dreng. Alle har et potentiale, mange skal bare have noget hjælp til at få det brugt. Foto: børnefonden 16

17 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 En god brønd tæt på landsbyen er desuden en vældig tidsbesparelse for pigerne, hvis job det er at hente vand. BØRNEfonden byggede eller renoverede 100 brønde i Sundhed De første år af et barns liv er på mange måder afgørende for dets muligheder senere i livet. Vi ved, at selv kortere perioder, hvor et barn ikke får tilstrækkelig nærende kost betyder, at indlæringsevnen nedsættes. Sygdomme, der spredes gennem vand, slår mange børn under fem år ihjel. En god brønd tæt på landsbyen er desuden en vældig tidsbesparelse for pigerne, hvis job det er at hente vand. BØRNEfonden byggede eller renoverede 100 brønde i Der er så at sige ingen steder på landet i Vestafrika, der er kloakeret. Det giver nogle store hygiejniske udfordringer i takt med, at befolkningstallet stiger. BØRNEfonden uddanner lokalbefolkningen i, hvilke sygdomme der spredes med forurenet vand og på grund af dårlig hygiejne, og så bygger vi rigtig mange latriner både i forbindelse med skolerne og der hvor folk bor. I 2011 blev der opført 856 latriner. Derfor lægger BØRNEfonden stor vægt på undervisningen af unge mødre i sund ernæring. Alle de små børn bliver jævnligt vejet og målt, og det lokale sundhedspersonale underviser i, hvordan man laver sund mad, hvor vitaminer og mineraler bliver bibeholdt. I 2011 startede BØRNEfonden 61 børnehaver. Børnehaverne tjener flere formål. For det første er det et trygt sted for børnene at være, mens moderen er på arbejde i marken. For det andet får alle børn i børnehaven et sundt og nærende måltid mad midt på dagen, og personalet i børnehaven kan hurtigt spotte, hvis et barn skranter. Børnehaven er også der, hvor børnene lærer om, hvordan man undgår at blive smittet med for eksempel malaria. Og så er børnehaven et fristed for børnene til at udvikle deres motorik og kreativitet. Foto: børnefonden 17

18 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 Børns stemmer I de vestafrikanske samfund, hvor de fleste af sponsorbørnene bor, er der ikke tradition for at lytte til børn og inddrage børn i beslutninger. BØRNEfonden arbejder aktivt med børn og unges rettigheder i lokalsamfundet. Det begynder med en fødselsattest. Uden en fødselsattest har man ingen rettigheder i samfundet hverken til sundhedsydelser, skolegang eller stemmeret. Vi sikrer, at alle sponsorbørn bliver registreret og får en fødselsattest. Arbejdet med børns rettigheder handler også om at uddanne de voksne. I Togo har BØRNEfonden gennem flere år gjort gode erfaringer med at bruge unge til at formidle til andre unge og til at skabe opmærksomhed og diskussion om HIV og AIDS. Arbejdet med børns rettigheder handler også om at uddanne de voksne. I Togo har BØRNEfonden gennem flere år gjort gode erfaringer med at bruge unge til at formidle til andre unge og til at skabe opmærksomhed og diskussion om HIV og AIDS. I foråret 2011 blev omkring 1000 interviews samlet i BØRNEfondens stort anlagte Børnestudier, som skal bruges i BØRNEfondens fremtidige arbejde med at forbedre børns vilkår. Studiet blev gennemført i BØRNEfondens fem egne programlande: Kap Verde, Benin, Mali, Burkina Faso og Togo. I Benin skal en række animationsfilm produceret for og af børn sætte børns rettigheder til debat. Når filmene er færdige, bliver de sendt i TV og bliver brugt til at undervise i børns rettigheder ude i alle BØRNEfondens 32 udviklingscentre i landområderne af Benin. Foto: Mario Travaini 18

19 Ledelsesberetning Årsrapport 2011 Vi vil være her mange år endnu. Børnene har brug for BØRNEfonden. Fremtidens udfordringer Afrika er under forandring. Forholdet mellem de rige lande og de fattige lande er i opbrud. Tidligere udviklingslande som Kina, Brasilien og Indien spiller i dag en fremtrædende rolle både politisk og økonomisk i Afrika. De unge i Afrika er også i bevægelse. Vi oplevede det i 2011 i Nordafrika og syd for Sahara, hvor BØRNEfonden arbejder, at der er store omskiftninger på vej. Forhåbentligt bliver det fredeligt, men det er klart for alle iagttagere, at de unge og det er over halvdelen af befolkningen i Afrika er på vej til at ændre deres egne samfund. Det handler for dem om adgang til skole, uddannelse og jobs. Det handler om, at gamle stive strukturer må give sig og lade ungdommens stemmer blive hørt. Det vil betyde et større fokus på erhvervssamarbejde også med det perspektiv at kunne bidrage til jobskabelse og økonomisk vækst i den private sektor. BØRNEfonden vil i de kommende år deltage i udviklingen af vores globale samarbejdsorganisation ChildFund Alliance der bliver lyttet til i internationale fora og som et redskab til hele tiden at sikre, at kvaliteten af vores udviklingsarbejde er i top. Samtidig skal vi fastholde og udvikle danskernes engagement i udviklingsarbejdet, hvor nye metoder til at inddrage sponsorer og donorer tages i brug. BØRNEfonden blev skabt for 40 år siden for at hjælpe børn og unge til at udnytte det potentiale, som vi alle indeholder. Det er en opgave, man aldrig bliver færdig med. Vi vil være her mange år endnu. Børnene har brug for BØRNEfonden. Det bliver BØRNEfondens opgave at tage del i denne udfordring og bidrage til, at børn og unge i Afrika får mulighed for at få sig en uddannelse, finde et job og forsørge sig selv. Vi skal placere BØRNEfondens indsats i udviklingsarbejdet i en fremvoksende ny afrikansk selvbevidsthed, hvor løsninger i stigende omfang defineres lokalt, hvor især unge sætter en ny dagsorden, hvor udbredelsen af grundlæggende frihedsrettigheder og økonomiske rettigheder betyder stadigt mere for at bekæmpe fattigdom. Foto: børnefonden 19

20 Regnskabskommentarer Resultatopgørelse I 2010 ændrede BØRNEfonden regnskabsopstilling for at tydeliggøre anvendelsen af indsamlede midler på primære og supplerende aktiviteter, herunder vores overordnede mål om at anvende mindst 85 procent af sponsormidlerne (månedsbidrag og gaver) på udviklingsarbejde. Denne regnskabsopstilling er videreført i Primære udviklingsaktiviteter BØRNEfondens primære aktivitet og formål er at drive udviklingsarbejde til fordel for fattige børn, familier og lokalsamfund i de fattigste lande i verden. Pengene indsamles ved sponsorater af fattige børn, som hver har én sponsor. Indtægterne fra sponsoraterne er fundamentet for BØRNEfondens arbejde og udgør mere end 80 procent af de totale indtægter. BØRNEfonden har en målsætning om, at mindst 85 procent af disse indtægter anvendes på udviklingsarbejde hvert år. I 2011 er der anvendt 86 procent af midlerne på udviklingsarbejde (2010: 86,4 procent). Det er glædeligt, at vi på trods af faldende indtægter har formået at holde dette niveau for vores primære udviklingsarbejde. Supplerende udviklingsaktiviteter Disse aktiviteter består af større projekter, som udføres over en 3-4-årig periode samt mindre projekter, der løber over 3-9 måneder. Fælles for projekterne er, at de supplerer og understøtter de primære udviklingsaktiviteter, og at de typisk ikke kan udføres for sponsormidler. De større projekter er Danmarks Indsamlingsprojekter på millioner kroner, som anvendes til koncentrerede indsatser som f.eks. styrkelse af kvinders mulighed for at tjene penge på deres landbrug. Det seneste projekt vil fremme unges adgang til sikre og trygge læringsmiljøer i togolesiske mellemskoler og på lærepladser. De mindre projekter omfatter typisk bygning eller renovering af brønde, skoler og børnehaver samt større indkomstskabende aktiviteter i landsbyerne. Projekterne varierer i størrelse fra kr Disse projekter finansieres typisk af virksomheder og fonde, men også af tilskud fra private. De supplerende udviklingsaktiviteter er også omfattede af målsætningen om at anvende mindst 85 procent af midlerne til udviklingsarbejde. For midler vedrørende Danmarks Indsamling anvendes dog 93 procent, fordi indtægterne i BØRNEfondens regnskab er udtryk for en andel af overskuddet efter afholdte indsamlingsomkostninger fra Danmarks Indsamlingen. Indsamlingsregnskaberne for Danmarks Indsamling kan ses på Indirekte udviklingsaktiviteter De indirekte udviklingsaktiviteter er aktiviteter, der understøtter og muliggør de primære og supplerende udviklingsaktiviteter. De omfatter indtægter i form af offentlige driftstilskud som Tips- & Lottomidler, momskompensation samt ikke øremærkede donationer og finansielle indtægter. Anvendelsen omfatter oplysningsarbejde, markedsføring, sponsorservice, corporate relations samt overordnede administrative funktioner i Danmark. 20

21 Regnskabskommentarer Særlige poster De særlige poster er udtryk for aktiviteter, der ikke kan forventes gentaget år for år eller er meget svingende i karakter. Der er tale om indtægter i form af arv, ligesom eventuelle indtægter til nødhjælpsaktiviteter vil indgå i særlige poster. Særlige omkostninger omhandler afholdte midler til strukturændringer og eventuelle udførte nødhjælpsaktiviteter. I 2011 vedrører særlige poster omkostninger i forbindelse med den styrkelse af BØRNEfondens organisation, som blev påbegyndt i 2011 og er fuldført i begyndelsen af Indtægter BØRNEfondens indtægter var i 2011 for andet år i træk på over 200 mio. kr. Der var dog tale om et fald på 3,6 mio. kr. i de samlede indtægter i forhold til Nedgang i antal sponsorerede børn betyder, at midlerne til primære udviklingsaktiviteter faldt med 2,8 mio. kr. Indtægtsudvikling i kr. pr. regnskabsår Sammenligningstal for er ikke tilrettet ny regnskabspraksis fra kr Indtægterne til supplerende udviklingsarbejde steg 0,5 mio. kr. Dette skyldes, at BØRNEfonden allerede i 2010 opprioriterede samarbejde med virksomheder, og den positive udvikling er fortsat i For 2012 forventer vi en yderligere positiv fremgang på virksomhedssamarbejdet. De offentlige midler steg med 0,5 mio. kr., idet BØRNEfonden modtog midler fra Danida til et projekt, som supplement til et Danmarks Indsamlingsprojekt. Ikke øremærkede donationer steg med 1,2 mio. kr. og de finansielle indtægter med 0,6 mio. kr. Stigningen i de finansielle indtægter skyldes, at BØRNEfonden som konsekvens af sidste års faldende renteindtægt omlagde sin investeringsportefølje. Særlige indtægter, der består af arv, faldt med 3,8 mio. kr. til 1,8 mio. kr. BØRNEfonden modtog dog herudover en arv på 1,7 mio. kr., der var båndlagt til at tilfalde vores grundkapital, og denne er dermed regnskabsført direkte på fondskapitalen. Det samlede fald i arveindtægter udgør således 2 mio. kr. I 2012 er der iværksat en kampagne, så BØRNEfonden også fremover vil have mulighed for en vis arveindtægt. Sådanne midler giver os mulighed for at gennemføre aktiviteter, som ellers ikke kan lade sig gøre, samt konsolidere fondskapitalen Regnskabsår Omkostninger Som følge af faldet i månedsbidrag og gaver fra sponsorer kunne BØRNEfonden anvende 3,1 mio. kr. mindre i 2011 på det primære udviklingsarbejde til gavn for fattige børn, familier og deres lokalsamfund. Vi tilsikrede dog, at målsætningen om at anvende mindst 21