Hjemmeværnets. Årsprogram Version 003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemmeværnets. Årsprogram 2015. Version 003"

Transkript

1 Hjemmeværnets Årsprogram 2015 Version november 2014

2 Indhold 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne Generelt Vision og mission...5 Vision...5 Mission...5 Strategi (langsigtet) Forsvarsforlig Resultatkontrakt Årsprogram...6 Opgavehierarki - strategisk målsætning...6 Fokusområde Hjemmeværnskommandoens Årsrapport Mål og resultatkrav Hjemmeværnets virksomhedsmodel...7 Hjemmeværnets opgavehierarki...8 Hjemmeværnsledelsens fokusområder 2015 (kortsigtet)...11 Fokusområde 1: Opstilling...11 Fokusområde 2: Uddannelse...11 Fokusområde 3: Indsættelse...12 Fokusområde 4: Hjælpefunktioner...12 Fokusområde 5: Forligsimplementering Økonomi Evaluering og vurdering...13 Bilag: 1. Målbeskrivelse og resultatkrav for Hjemmeværnets myndigheder i version Tentative Finansrammer 2015 inkl. rammer for lønlignende ydelser - version Tentative Omkostningsrammer version Opgavekontoplan Budgetdirektiv Større pålagte opgaver/aktiviteter i version Detaildirektiv for Hjemmeværnsskolens produktion i 2015 version Informationsdirektiv 2015, ver Større pålagte opgaver/aktiviteter i version

3 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne De foreløbige resultater fra 2014 giver Hjemmeværnet et godt grundlag, for i 2015 at fortsætte udviklingen af Hjemmeværnet på baggrund af forsvarsforliget og budgetanalysen. Det er Hjemmeværnsledelsens vurdering, at konsekvenserne af budgetanalysen i større eller mindre grad vil komme til at påvirke hele organisationen. Det er en klar målsætning for Hjemmeværnsledelsen, at det frivillige niveau i videst muligt omfang skal friholdes for disse konsekvenser. Hjemmeværnet skal levere beredskab i forandringstider, og vores frivillige repræsenterer kontinuiteten og robustheden i Hjemmeværnet. Hjemmeværnet skal være i fortsat udvikling. Vi er medbestemmende på udviklingstempoet, men ikke altid på retningen. Vi skal konstant udvikle vores processer og kapaciteter. Forliget konsoliderede Hjemmeværnets rolle som en frivillig militær beredskabsorganisation, der også løser en bred vifte af øvrige opgaver. Hjemmeværnsledelsen anser udvikling som et grundvilkår for chefvirket, men ikke på bekostning af de frivilliges vilkår. Implementeringen af forliget vil kræve ressourcer. Hjemmeværnets myndigheder skal tilrettelægge tjenesten således, at den leveringsdygtige struktur fortsat udvikles til at understøtte de frivilliges uddannelse og operative opgaveløsning. Dette er ikke til forhandling. Det vil kræve samarbejde og en respektfuld og konstruktiv dialog mellem alle parter. Hvis der er behov for at prioritere nogle underafdelinger frem for andre, så skal I gøre det i åben dialog med alle. Tilgængelighed, synlighed og fleksibilitet er nøglebegreber for Hjemmeværnsledelsen. Cheferne i Hjemmeværnet er den samlende og drivende faktor i forandringsprocessen. Chefen er altid ansvarlig for vejen til målet, men det er en fælles opgaveløsning med opgaven i centrum. Det er vigtigt, at der tænkes i helheder, og budgetanalysen tvinger os til at tænke i nye retninger. Her er chefens rolle afgørende for succes. Chefernes primære fokus skal være på opgaven og på de frivilliges vilkår for uddannelse samt, at der stilles op, når Forsvaret eller samfundet i øvrigt kalder. I 2015 skal kvaliteten af øvelser løftes, så det uddannelsesmæssige udbytte løftes. Øvelser skal gennemføres i realistiske scenarier og gerne som et samarbejde mellem to eller flere myndigheder eller enheder. Ligeledes skal der fortsat søges størst muligt samarbejde med de tre moderværn. Hjemmeværnets troværdighed hviler på interoperabilitet med de sektoransvarlige myndigheder i samfundets samlede beredskab. Det sker først og fremmest gennem mere volumen på øvelserne og mere intensitet. Gennem et stærkt øvelsesprogram kan Hjemmeværnet vedblive med at være relevant og attraktivt for vores partnere. Hjemmeværnet er kun attraktivt for sine partnere, hvis vi er uddannede til opgaven, velorganiserede, udstyret med det rette materiel, indsatsparate og kan leve op til det givne beredskab. Årsprogrammet skal nedbrydes til relevante delmål ved netop jeres myndigheder og enheder. Årsprogrammet anviser Hjemmeværnsledelsens forventninger og prioriteringer. Det er dynamisk og revideres løbende i takt med, at Hjemmeværnets vilkår ændres. Der er fuld forståelse for, at når vilkår for opgaveløsning ændres, så er myndighederne også nødt til at tilrette planlægningen. Dette være sig i f.t. aktiviteter eller økonomi, men der kan ikke være tvivl om, at Hjemmeværnets beredskab til stadighed skal opretholdes. Hjemmeværnsledelsens fokusområder er af særlig vigtig karakter for organisationens beredskabsevne, for det uddannelsesmæssige/logistiske område eller for områder, som Hjemmeværnsledelsen har vurderet kræver særlig fokus i den kommende periode. Hjemmeværnsledelsens fokusområder har alle styringsmæssig relevans, og performance indenfor disse vil derfor blive anvendt som indikatorer for kvaliteten af Hjemmeværnets samlede virksomhed. Som et nyt tiltag er det Chefen for Hjemmeværnets hensigt, at lade nedbrydningen af dette årsprogram være emne for en opfølgningssamtale med sine nærmeste underlagte chefer inden udgangen af i år eller i begyndelsen af det nye år. Landsrådet har to gange i 2014 udtalt, at Hjemmeværnets frivillige er parate til nye opgaver under skyldig hensyntagen til Hjemmeværnets unikke karakter som en frivilligt baseret beredskabsorganisation. Principperne for værnsorganisering i Forsvaret skal fortsat afspejles i Hjemmeværnets orga- 3

4 nisation. Centralisering og effektivisering bør ske under skyldig hensyntagende til mulighederne for fortsat opretholdelse af et frivilligt velfungerende lokalt Hjemmeværn. Der skal derfor løbende være fokus på balanceringen mellem centralisering og lokal forankring. Landsrådet udtrykker endvidere, at en eventuel effektiviseringsgevinst, opnået gennem budgetanalysen, bør anvendes til den fortsatte udvikling af Hjemmeværnets organisation, uddannelse og indsættelse, herunder til fortsat anskaffelse og drift af relevant materiel. De pålagte udviklingsopgaver i forliget, herunder de nye opgaver for Hæren, vil kræve betydelige ressourcer til materiel samt uddannelse. Hjemmeværnsledelsen er meget tilfreds med de to Landsrådsudtalelser fra Disse ligger i direkte forlængelse af den kurs, som Hjemmeværnsledelsen har udstukket, og den styrker Hjemmeværnsledelsen i troen på, at Hjemmeværnet stadig altid er klar til at træde frem. FINN WINKLER Chefen for Hjemmeværnet BJARNE LAUSTSEN Den Kommitterede for Hjemmeværnet 4

5 2. Generelt Årsprogrammet (ÅP) er sammen med lov- og bestemmelsesgrundlaget, CH-direktiver samt øvrige direktiver og bestemmelser for Hjemmeværnet det strategiske planlægningsgrundlag for underlagte myndigheders (MYN) virksomhed for året Specifikke direktiver for cheferne for Totalforsvarsregionerne, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Virksomhedshjemmeværnet, Hjemmeværnskolen, samt chefen for Hjemmeværnsstaben skal efterleves 2. De i ÅP omtalte MYN er Totalforsvarsregioner (TR), Marinehjemmeværnet (MHV), Flyverhjemmeværnet (FHV), Virksomhedshjemmeværnet (VHV), Kapacitetsopbygningscenteret (KAPC), Hjemmeværnsskolen (HVS) og Hjemmeværnskommandoen. 2.1 Vision og mission Hjemmeværnskommandoen udarbejdede i 2006 Hjemmeværnets vision og mission. Hjemmeværnsledelsen ønsker i forbindelse med forligsarbejdet, at det undersøges om visionen og missionen evt. skal justeres. Indtil videre lyder de dog stadig således: Vision Vi vil være en attraktiv og troværdig militær partner for alle, der deltager i forsvaret og beskyttelsen af Danmark. Vi vil udvikle og anvende vores kapaciteter aktivt i samfundets samlede beredskab. Vi vil skabe relevante og udfordrende aktiviteter for frivillige, så viljen til at træde frem motiveres. Mission Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold. Strategi (langsigtet) Hjemmeværnet deltager som en del af landets militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Hjemmeværnets indsats er desuden fokuseret mod samfundets samlede beredskab, herunder kriseog katastrofeberedskab, idet indsatsen blandt andet er sammentænkt med det statslige redningsberedskab. Hjemmeværnets evne til at støtte det øvrige samfund er baseret på, at Hjemmeværnet er en frivillig militær beredskabsorganisation, hvor hele det uddannelses- og ledelsesmæssige grundlag skabes og udvikles. De frivillige soldater hverves og uddanner sig med udgangspunkt i den lokale forankring, hvilket udgør det centrale grundlag for Hjemmeværnets muligheder for at løse såvel nationale som internationale opgaver inden for alle områder af opgavespektret. Det er Hjemmeværnets militære organisation, der danner grundlag for, at Hjemmeværnet virker hurtigt og dermed også er i stand til at yde støtte i sammenhænge, hvor større hændelser som ulykker, terrorhandlinger eller katastrofer truer eller er indtruffet. Grundlaget for løsning af Hjemmeværnets opgaver indenfor ovenstående kerneområderne, er volumen og kvaliteten af Hjemmeværnets styrke. De strategiske målsætninger i Hjemmeværnets ÅP tager afsæt i ovenstående strategi. Kravene til MYN i ÅP skal sikre den fortsatte udvikling af Hjemmeværnet og dermed sikre, at Hjemmeværnet til stadighed kan leve op til sit hovedformål - Hjemmeværnets vision og mission - således, at der også fremadrettet leveres troværdige kapaciteter til støtte for Forsvaret og det øvrige samfund. 2.2 Forsvarsforlig For implementering af Forsvarsforlig er der udarbejdet projekt- og implementeringsplan. Det er en ambitiøs og ressourcekrævende plan, hvor en række projekter allerede i 2014 er igangsat og implementeret. I 2015 forventes de største opgaver at være implementering af anbefalingerne fra budgetanalysen for Hjemmeværnet, et selvstændigt Kapacitetsopbygningscenter forventes for 1 Opgave- samt ansvarsfordeling i ÅP 2015 er indledningsvist foretaget i forhold til HJV nuværende struktur. I takt med implementeringen af HJV fremtidige struktur tilpasses opgave- og ansvarsfordelingen hertil. 2 Specifikke CH-direktiver er under udarbejdelse ved HJK og udgives i takt med færdiggørelsen. 5

6 alvor at blive operativt i Endvidere vil en række nye projekter få indflydelse på indholdet af ÅP 2015, hvorfor justeringer må forventes. Disse vil udkomme som egentlige nye versioner eller rettelser til ÅP. Udviklingen af Hjemmeværnet skal finansieres inden for Hjemmeværnets nuværende økonomiske ramme gennem effektiviseringer identificeret i budgetanalysen. 2.3 Resultatkontrakt Mål og resultatstyring er et væsentligt element i prioriteringen af Hjemmeværnets bevillingsanvendelse. De overordnede politiske målsætninger på Forsvarsministeriets (FMN) område er fastsat i politiske aftaler, love, årlig finanslov mv. Disse politiske målsætninger bliver omdannet til konkrete præstationsforventninger i form af mål og resultatkrav i en Resultatkontrakt (RK) mellem FMN og Hjemmeværnskommandoen, som Hjemmeværnet efterfølgende skal leve op til. FMN ønsker fremadrettet en ny struktur for aftalen med HJV, hvor kontrakten i fremtiden vil indeholde væsentligt færre resultatkrav. Dette betyder, at RK 2015 i et vist omfang er forsøgt tilpasset denne nye struktur, der forventes endeligt indfaset med kontrakten for RK kan findes på FIIN og offentliggøres herudover på 2.4 Årsprogram ÅP udarbejdes i år x-1. Målene er fremkommet gennem: RK, der har udstukket hovedretningen, Forliget , der viser hensigten samt HJL prioriteringer. ÅP angiver Hjemmeværnsledelsens prioriterede strategiske målsætninger for året. MYN skal med baggrund i det strategiske planlægningsgrundlag (ÅP, lov- og bestemmelsesgrundlag samt centrale direktiver) ombryde dette og opstille målbare krav for underlagte MYN eller ENH således, at der ved den enkelte MYN eller underafdeling er et klart billede af hvilke opgaver, der skal løses samt, hvad der skal prioriteres. Der skal på alle niveauer ske en gensidig orientering op ad - om processen med nedbrydningen af årsprogrammet til underliggende myndigheder. Dette kan eksempelvis være en del af den årlige chef til chef samtale. Opgavehierarki - strategisk målsætning Opgavehierarkiet indeholder de langsigtede og strategiske mål, der er udsprunget af hjemmeværnsloven og Hjemmeværnets vision og mission. Målene i opgavehierarkiet er fundamentet for både RK og ÅP. Derfor vil målene i opgavehierarkiet ofte gå igen gennem en årrække, indtil målet ikke længere er strategisk afgørende for Hjemmeværnets vision og mission. Opgavehierarkiet suppleres med Hjemmeværnsledelsens udvalgte fokusområder. Aktiviteter, for hvilke der er fastsat egentlige lovkrav og bestemmelser, f.eks. LPU, øvelsesvirksomhed, udviklingssamtaler m.v., er ikke medtaget som resultatmål i ÅP med mindre Hjemmeværnsledelsen har særlige ønsker om at fokusere på et givent område. Aktiviteter, der fører frem til opnåelsen af disse mål, skal gennemføres kontinuerligt. Fokusområde Udover målene i opgavehierarkiet indeholder ÅP et antal fokusområder, som Hjemmeværnsledelsen finder afgørende i forhold til ledelsen af Hjemmeværnet. Kendetegnet for disse områder er, at de som regel er kortsigtede og oftest berører et område, som Hjemmeværnsledelsen enten ønsker at få opstrammet eller udviklet i en bestemt retning inden for en kortere tidsbegrænset periode. Fokusområderne relaterer sig til både de opstillede resultatkrav i ÅP og RK samt til bestemmelses- eller direktivbeskrevne krav til Hjemmeværnets performance samt evne til at levere den efterspurgte støtte til Forsvaret og samfundet. Årsprogram Opgavehierarki Fokusområde 6

7 Langsigtet. Aftaler med FMN, bestemmelser og direktiver, lov- og forligsrelateret. Direkte relation til HJV vision og mission. ÅP kan findes på FIIN og offentliggøres på Kortsigtet. HJL fokusområde. Oftest med relation til HJV vision og mission. Tabel 1. Årsprogram 2.5 Hjemmeværnskommandoens Årsrapport På baggrund af Økonomistyrelsens vejledning udarbejder Hjemmeværnskommandoen årligt en Årsrapport (ÅR), der beskriver den faktiske produktion det pågældende år, samt forventninger til det kommende år. Formålet med ÅR er at give et retvisende billede af Hjemmeværnet målopfyldelse, produktion, ressourceforbrug, finansiering, aktiver og forpligtelser. Oplysningerne i ÅR skal være pålidelige og skal derfor være verificerbare og fuldstændige. ÅR skal indeholde en vurderingsdel, der indeholder chefens vurdering af tilfredshedsgraden af målopfyldelsen. I ÅR skal der kun afrapporteres på eksterne mål, dvs. resultatmål i RK eller andre eksternt fastsatte mål, f.eks. fra finansloven eller krav fra FMN. ÅR skal informere Departementet, Rigsrevisionen, Finansministeriet, Forsvarsministeriets Interne Revision, Finansudvalget og offentligheden om virksomhedens faglige og økonomiske resultater. Den udarbejdes for at styrke mål- og resultatstyringen samt skabe kobling til den økonomiske styring. ÅR kan ligeledes hentes på FIIN og 3. Mål og resultatkrav I dette afsnit uddybes virksomhedsmodellen, opgavehierarkiet samt Hjemmeværnsledelsens fokusområder og de specifikke mål og resultatkrav præsenteres. 3.1 Hjemmeværnets virksomhedsmodel Hjemmeværnet mødes fortsat af stigende krav til at kunne redegøre for sammenhængen mellem gennemførte aktiviteter og den dermed forbundne ressourceanvendelse. Ved gennemførelsen af budgetanalysen i 2014, blev der blotlagt nogle uhensigtsmæssigheder i Hjemmeværnets nuværende måde at styre på. Eksempelvis er der et ønske om, at Hjemmeværnet i højere grad skal kunne redegøre for, hvor meget koster eksempelvis støtten til politiet?. Dette har Hjemmeværnet ikke tidligere været i stand til at svare præcist på, det samme gør sig gældende for andre områder. Hjemmeværnet har derfor i 2014 udarbejdet en ny virksomhedsmodel med det formål; at skabe en forøget kobling mellem det økonomiske ressourcetræk og de enkelte aktiviteter. Med denne indsigt skabes bedre vilkår for umiddelbar og strategisk styring. Virksomhedsmodellen er synkroniseret med Hjemmeværnets virksomhedsoversigt på Finansloven. I den nye virksomhedsmodel opereres der med to hovedopgaver for Hjemmeværnet til understøttelse af beredskabsforpligtigelsen - den primære hovedopgave: at levere beredskab. Denne opgave bistås af en række delopgaver, der er samlet under ét som hovedopgaven hjælpefunktioner. Hjælpefunktioner er vigtige, men de kan ikke entydigt kategoriseres inden for de primære aktivitetsgrupper opstilling, uddannelse og indsættelse under hovedopgaven beredskab. Disse to hovedopgaver er derfor nu oprettet med hver sit hovedformål på finansloven og danner samtidig grundlag for opbygningen af Hjemmeværnets nye opgavekontoplan (se bilag 4), der skal anvendes til budgettering samt kontering ved Hjemmeværnets MYN. Hjemmeværnets samlede bevilling udgøres således af finanskronerne fordelt på de to hovedformål. Hjemmeværnets omkostningstræk ved de funktionelle styrelser indgår pt. ikke, men kan integreres uden større ændringer. Se illustration af hierarkiet på næste side. Det bør bemærkes til illustrationen, at selvom området hjælpefunktioner virker størst, så er den største del af økonomien tilknyttet området beredskab, idet det er her Hjemmeværnets kerneproduktion foregår. Men det er vigtigt at illustrere, at Hjemmeværnet har funktionelle områder tilknyttet for hver af de funktionelle styrelser. 7

8 3 Hjemmeværnets opgavehierarki Hjemmeværnets opgavehierarki vil fortsat operere med kerneområder, dog tilføjet et femte område - Styring således, at kerneområderne nu hedder: National opgaveløsning, International opgaveløsning, Kommunikation, Udviklende virksomhed og Styring. Målet med opgavehierarkiet er at skabe sammenhæng mellem ÅP resultatmål på den ene side og på den anden side de strategiske sigtelinjer i Hjemmeværnets strategiske grundlag. Kerneområderne refererer altså til de to hovedopgaver for Hjemmeværnet som organisation. Hjemmeværnets nyudviklede virksomhedsmodel vil skabe mulighed for større indsigt i ressourceanvendelsen gennem en klar kobling mellem ressourceanvendelsen lige fra hovedopgaven over primære aktivitetsgrupper til aktiviteter og aktivitetstyper for herigennem at optimere det samlede styringsgrundlag for Hjemmeværnet. Herunder er illustreret, hvorledes Hjemmeværnet fremover vil være i stand til at forklare sammenhængen mellem en given aktivitet og ressourceallokeringen. Hjemmeværnet Hovedopgave Beredskab Primær aktivitetsgruppe Indsættelse Kerneområde Nat. opgaveløsning Aktivitet Støtte til politiet Aktivitetstype Afspærringsopgave Denne model betyder altså, at der kan sættes kroner og ører på eksempelvis Hjemmeværnets afspærringsopgaver for Politiet. Hermed vil Hjemmeværnet fremadrettet være i stand til at redegøre for ressourceanvendelsen på tilfredsstillende vis. Hjemmeværnsloven samt Hjemmeværnets vision og mission fastsætter Hjemmeværnets overordnede formål, og er den styrende målsætning, som alle Hjemmeværnets opgaver skal falde ind under. For opnåelse af Hjemmeværnets vision og mission er der formuleret en kortfattet strategi. På næste niveau beskrives Hjemmeværnets kerneområder. Disse afspejler de til enhver tid gældende aktuelle indsatsområder inden for Hjemmeværnets samlede virksomhed, men er ikke nødvendigvis en afspejling af hele Hjemmeværnets virke. De udvalgte kerneområder er langsigtede og vil derfor være genkendelige flere år i træk. De fem aktuelle kerneområder er afstemt med FMN og er således styrende for RK. I RK stopper opgavehierarkiet ved dette niveau, mens ÅP har endnu et niveau under hvert kerneområde, der konkretiserer og operationaliserer områderne yderligere i en række strategiske resultatmål for Hjemmeværnets virksomhed. Opgavehierarkiet fungerer således, at man kan bevæge sig op eller ned i hierarkiet ved at stille spørgsmålene - hvordan eller hvorfor. Hjemmeværnets helt overordnede formål fremgår af vision og mission. Ved at stille spørgsmålet, Hvordan opfylder vi dette formål, fremkommer gennem strate- 3 HJV samlede økonomi på finansloven (510,1 mio.) er opdelt på to hovedformål: Beredskab 447,1 mio. samt Hjælpefunktioner 63 mio. 8

9 gien de fem kerneområder, og ved at spørge hvordan endnu engang er svaret; de opstillede resultatmål i RK henholdsvis ÅP, der alle relaterer sig til de udvalgte kerneområder. Ved at starte i bunden af hierarkiet i ÅP og spørge Hvorfor skal vi løse denne opgave, er svaret; for at opfylde kravene i RK indenfor de enkelte kerneområder, og spørges der hvorfor til kerneområderne, er forklaringen efterlevelse af strategien og opfyldelse af Hjemmeværnets vision og mission. Opgavehierarkiet sikrer således en rød tråd hele vejen fra de konkrete opgaver Hjemmeværnets underafdelinger løser og op til Hjemmeværnets vision og mission, hvor den langsigtede strategi samtidig fastholdes. Dette skaber på samme tid stabilitet og udviklingsparathed i organisationen, hvor alle, uanset niveau, følger den røde tråd og derved arbejder for Hjemmeværnets fælles vision. 9

10 VISION og MISSION STRATEGI KERNE- OMRÅDER RESULTAT- KONTRAKT ÅRS- PROGRAM Figur 1: HJV opgavehierarki 10

11 Hjemmeværnsledelsens fokusområder 2015 (kortsigtet) I ÅP 2015 ønsker Hjemmeværnsledelsen endvidere at rette fokus mod fem aktuelle områder, der alle er fokuseret omkring Hjemmeværnets evne til at levere den efterspurgte støtte til både Forsvaret og samfundet. Fokusområderne er et supplement til HJV opgavehierarki og beskriver de kortsigtede prioriterede områder, som Hjemmeværnsledelsen ønsker at holde fokus på i Den målrettede virksomhed imod disse fem fokusområder skal understøtte Hjemmeværnets bestræbelser på at forbedre performance inden for de tre fokusområder nævnt i RK 2015: Kvalitet i opgaveløsningen, Effektiv og robust struktur, Implementering af nye tiltag. Hjemmeværnsledelsens fokusområder for 2015 tager udgangspunkt i Hjemmeværnets nyudviklede virksomhedsmodel og indeholder derfor fokusområder inden for opstilling, uddannelse, indsættelse, hjælpefunktioner samt forligsimplementering. Målopfyldelse indenfor disse områder beskrives i en række delmål dels i ÅP og dels via central opfølgning på lovgrundlag, bestemmelser og centralt udarbejdede direktiver. De opstillede resultatkrav og fokusområder vil blive en del af de chefvurderinger, som MYN skal udarbejde i løbet af året. Fokusområde 1: Opstilling Hjemmeværnsledelsen ønsker at styrke robustheden i den aktive struktur i Hjemmeværnet. De seneste år har hverve- og rekrutteringsindsatsen været orienteret mod at få flest mulige kontrakter underskrevet i målgruppen år, samt at få øget andelen af kvinder i organisationen. Tallene viser, at med en målrettet indsats har Hjemmeværnet præsteret gode resultater inden for dette område. Det kan dog trods den gode hverveindsats konstateres, at den aktive styrke indenfor de seneste 2½-3 år er faldet. Fokus for 2015 vil derfor være en stabilisering af den aktive styrke bl.a. gennem sikring af gennemførelsen af LPU samt 24 timers FRT således, at Hjemmeværnet ikke mister aktive medlemmer grundet manglende opfyldelse af de lovpligtige krav til medlemskabet. Der skal fortsat fokuseres på hvervning af nyt personel herunder førere til Hjemmeværnet, men der ligger også et muligt uudnyttet potentiale i genaktivering af nogle fra reserven. En stor udfordring i Hjemmeværnet er mangel på veluddannede førere. Der er således mere end 40 % ubesatte førerfunktioner på trods af, at førerens rolle er afgørende i en militær organisation. Derfor skal der i 2015 også være fokus på målrettet at rekruttere såvel internt som eksternt mhp. at få besat de vakante førerstillinger gerne med flere kvindelige førere. Her er det ligeledes vigtigt, at strukturen og dermed enhedernes organisation tilpasses de operative opgaver og til den faktiske styrke i Hjemmeværnet. I takt med den stigende internationalisering af Hjemmeværnet kan 2015 også medføre en mere fokuseret hverve- og rekrutteringsindsats mod identificerede kompetencer. Dette er en opgave som det selvstændigt udskilte Kapacitetsopbygningscenter skal arbejde videre med. Fokusområde 2: Uddannelse Opstilling og uddannelse er Hjemmeværnets største aktivitetsområder. Som en styrkeproducerende organisation, der stiller sine kapaciteter til rådighed for sektoransvarlige myndigheder er dette helt naturligt og betegnes som beredskabsopbyggende aktiviteter. Hjemmeværnet er alene attraktivt, når vi er veluddannede og besidder de rette kompetencer og er udrustet til opgaven. Derfor ønsker Hjemmeværnsledelsen fortsat, at den nuværende balance, hvor ca % af aktivitetsniveauet falder inden for uddannelsesområdet fastholdes. Hjemmeværnsledelsen ønsker dog i højere grad, at der uddannes i forhold til organisationens behov således, at den tid, den frivillige stiller til rådighed for Hjemmeværnet, anvendes optimalt. Hjemmeværnet uddanner de frivillige til at løse opgaver, der er relevante i forhold til Hjemmeværnets potentielle indsættelser til støtte for Forsvaret og samfundets samlede beredskab. For at sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der derfor være fokus på, at soldaterne gennemfører den lovpligtig uddannelse og derefter efteruddanner sig løbende for at vedligeholde og forny kompetencer og kvalifikationer i forhold til den funktion, som den enkelte bestrider. Hjemmeværnet skal ligeledes have fokus på at få uddannet flere førere (herunder stabspersonel) - gerne kvindelige førere. Veluddannede førere løfter niveauet på den gennemførte uddannelse ude ved enhederne. 11

12 Hjemmeværnet blev ultimo 2013 præsenteret for et emnekatalog fra Hærens Operative Kommando (nu Hærstaben), med ønsker til kapaciteter, som Hjemmeværnet skal støtte Hæren med jf. forligsteksten om styrkelse af støtten til Forsvaret. Dette har i 2014 resulteret i et formaliseret øget samarbejde, der vil medføre store udfordringer inden for alle aspekter af det uddannelsesmæssige område, ikke mindst på førerområdet. Hvis disse kapaciteter skal være relevante, forudses en øget samtræning med Hærens enheder, og det vil skabe udfordringer for nogle af Hjemmeværnets grundpræmisser, nemlig frivilligheden og den tid den enkelte frivillige vil stille til rådighed for Hjemmeværnet. Det er Hjemmeværnsledelsens ubetingede krav, at disse modsatrettede fordringer på den enkelte frivilliges tid, med stadigt stigende ønsker om støtte og øgede krav til uddannelse, skal håndteres. Hjemmeværnet har i 2014 oplevet en markant stigning i støtte til Forsvarets øvelsesaktiviteter. Dette er en tendens som Hjemmeværnsledelsen ønsker fortsat i Hjemmeværnet har gennem de senere år også inden for det internationale samarbejde oplevet en stigning denne tendens vil fortsætte i 2015, og det er vigtigt for Hjemmeværnsledelsen, at disse internationale uddannelsesaktiviteter gives prioritet og gennemføres til gavn for både Hjemmeværnets nationale samt internationale opgaveløsning. Det stigende internationale samarbejde i Hjemmeværnet skal fokuseres mod relevante og udbytterige aktiviteter. Alle aktiviteter i internationalt regi skal medføre værditilskrivning for Hjemmeværnets samarbejdspartnere - værditilskrivning, der ikke kan opnås i nationalt regi. Internationalt samarbejde dækker danske aktiviteter med international deltagelse samt dansk deltagelse i udenlandske aktiviteter. Fokusområde 3: Indsættelse Det er afgørende for Hjemmeværnet, at indsættelser løses med tilfredsstillende resultat for Forsvaret og samfundet inden for det fulde spektrum af Hjemmeværnets opgaveportefølje. Derfor skal der fortsat være fokus på, at operative indsættelser gives prioritet ikke kun i gennemførelsen, men i ligeså høj grad i planlægning og tilrettelæggelse samt ikke mindst ved evalueringen. Derudover skal Hjemmeværnet være mere proaktive med at fortælle historien om vores indsats baseret på solidt beredskab til støtte for samfundets samlede beredskab gennem relevante medier. Hjemmeværnsledelsen ønsker derfor i 2015, at vi alle genopfinder det tidligere maksime for informationstjeneste - ingen aktivitet uden kommunikation! Det er Hjemmeværnsledelsens forventning, at den stigende tendens inden for det internationale samarbejde herunder den operative opgaveløsning vil fortsætte i Der har tidligere ved indsættelser været sondret mellem de nationale- og de internationale opgaver. Fremadrettet vil alle indsættelser blive betragtet under ét, idet Hjemmeværnets indsats, uanset om den foregår nationalt eller internationalt, hviler på færdigheder erhvervet i rammen af de nationale opgaver. Samtidig skal Hjemmeværnet være klar til at træde til, hvis Forsvaret eller andre samarbejdspartnere kan gøre brug af vores kompetencer uden for landets grænser eller i dele af rigsfællesskabet, hvor vi ikke tidligere har set Hjemmeværnet operere. Fokusområde 4: Hjælpefunktioner For Hjemmeværnsledelsen er styring den overordnede ramme for de hjælpeaktiviteter, der ikke har direkte effekt i f.t. Hjemmeværnets hovedformål givet i Hjemmeværnets strategi. Det betyder ikke, at opgaverne er mindre vigtige. Derfor har Hjemmeværnsledelsen også klare prioriteter for 2015 indenfor området bliver implementeringsåret for HJV.DK version 2. Dette vil Hjemmeværnsledelsen tillægge meget stor fokus, både selve implementeringen, men i lige så høj grad brugeroplevelsen hos de frivillige. Det er en klar målsætning for HJV.DK version 2, at de administrative opgaver, som de frivillige udfører, skal lettes med indførelsen af dette system samt, at datakvaliteten til brug for Hjemmeværnets styring forbedres markant. Implementeringen af HJV.DK version 2 kobles sammen med udviklingen af et REEVAPOL-lignende system, til registrering af alt den støtte, som Hjemmeværnet yder til støtte for Forsvaret og det øvrige beredskab. Systemet integreres med det nye HJV.DK. Styringsmæssigt er operationaliseringen af Hjemmeværnets nye virksomhedsmodel for hele Hjemmeværnets virksomhed særdeles vigtig. Det har længe været en prioritet for Hjemmeværnsledelsen, at der kunne ske en forøget kobling mellem økonomi og aktiviteter for herigennem at optimere styringsgrundlaget i Hjemmeværnet. Derfor vil Hjemmeværnet nøje følge og evaluere det første år med Hjemmeværnets nye virksomhedsmodel. 12

13 Fokusområde 5: Forligsimplementering 2015 er midteråret for indeværende forligsperiode. I en forligsperiode er dette en afgørende periode - det er en slags resultatår, hvor mange af de nye projekter skal udrulles. Dette kommer også til at gælde for Hjemmeværnet, hvor implementeringen af havmiljøindsatsen i kystzonen, effektivisering af distriktsstruktur og øget kapacitet ved de flyvende enheder vil falde på plads. I 2014 forventes Hjemmeværnets budgetanalyse afsluttet, denne forventes at give svar på bl.a. Hjemmeværnets fremtidige struktur og opgaveportefølge. Hjemmeværnsledelsen vil prioritere, at tilliden til Hjemmeværnet ikke svækkes selvom, der forventeligt skal ske større organisatoriske ændringer på regions- og distriktsniveauet, samt i f.m. oprettelsen af Kapacitetsopbygningscentret. Det er Hjemmeværnsledelsens fokus, at Hjemmeværnets fundament, de operative kapaciteter på det frivillige niveau, skal friholdes i størst muligt omfang for påvirkninger af forligsimplementeringen. Dette er i høj grad en opgave, der vil hvile på chefniveauet i Hjemmeværnet. Implementering af forsvarsaftalen for er en prioriteret opgave dette betyder dog ikke, at anden aktivitet skal nedprioriteres. Også i 2015 vil forligsarbejdet fylde meget og være ressourcekrævende, men det er vigtigt, at Hjemmeværnets øvrige opgaver: Uddannelse, øvelser, støtte, udviklingsarbejde mv. fortsat gennemføres sideløbende hermed. 3.2 Økonomi Hjemmeværnets økonomi styres som tidligere nævnt helt overordnet via to hovedformål på finansloven en for hver af de to hovedopgaver; Beredskab og Hjælpefunktioner. Internt i Hjemmeværnet anvendes opgavekontoplanen (bilag 4) i forbindelse med udfærdigelse af myndighedsbudgetter samt ved kontering af afholdte udgifter til drift og produktion (se budgetdirektiv bilag 5). MYN budgetrammer, der fremgår af bilag 2 og 3, vil også i 2015 være af en størrelse, så Hjemmeværnet kan gennemføre såvel planlagte som ikke-planlagte aktiviteter. De udmeldte tentative rammer er endnu ikke ledelsesgodkendt og er derfor foreløbige budgetteringsrammer til MYN (rammerne er uændrede i forhold til ÅP 2015, version 001). MYN skal således planlægge for gennemførelse af relevante aktiviteter og fremsende budgetforslag for disse, også selv om dette måtte gå ud over den tentative budgetramme - det er dog vigtigt, at MYN er realistiske i deres budgettering således, at prognosesikkerheden er i top både, hvad angår aktiviteter, timer og ikke mindst forbruget. På baggrund af de fremsendte budgetønsker vil Hjemmeværnskommandoen udarbejde de endelige budgetter samt udsende endelige rammer til MYN. Hjemmeværnets fysiske, personelmæssige og økonomiske ressourcer skal udnyttes optimalt. De ovenfor nævnte fokusområder samt støtten til samarbejdspartnere skal tilrettelægges på en måde, så ressourcerne udnyttes mest effektivt. Den enkelte chef skal løbende evaluere den enkelte aktivitet i forhold til de anvendte ressourcer og løbende optimere. Der skal ligeledes mindst månedligt kunne opgøres status på de anvendte ressourcer både bagud og i forhold til planlægningen således, at der kan gribes rettidigt ind enten lokalt, regionalt eller fra centralt hold. 3.3 Evaluering og vurdering Opfyldelsen af resultatkrav og resultater indenfor fokusområderne vil indgå i Hjemmeværnskommandoens samlede evaluering og vurdering af MYN. Kriterierne for tildeling af vederlag til myndighedschefer ( 5) samt ny løn -tildelingen til MYN vil bl.a. tage afsæt i den kvalitative vurdering af ovenstående områder, ligesom de løbende regnskabsrapporter (BAM-rapporter) vil blive inddraget i processen. 13

Hjemmeværnets. Årsprogram 2015. Version 002

Hjemmeværnets. Årsprogram 2015. Version 002 Hjemmeværnets Årsprogram 2015 Version 002 30. juni 2014 Indhold 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne...3 2. Generelt...5 2.1 Forsvarsforlig 2013-2017... 5 2.2 Resultatkontrakt... 5 2.3

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER ÅP 2015 version 003 Aktion Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER RK krav Finanslov - Ref Kontoplan - Ref 21-11-2014 1.00 1.01 Udgået 1.02 Udgået 1.03 Kerneområde: Nationale opgaver HJV ønsker, at medlemmer

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Hjemmeværnets Årsrapport 2013

Hjemmeværnets Årsrapport 2013 Hjemmeværnets Årsrapport 2013 hjemmeværnet Resumé Hjemmeværnet har også i 2013 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets frivillige soldater har i 2013 været indsat

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Hjemmeværnets Årsrapport 2012

Hjemmeværnets Årsrapport 2012 Hjemmeværnets Årsrapport 2012 hjemmeværnet Resumé Hjemmeværnet har i 2012 og i hele den afsluttede forligsperiode bidraget til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel beredskabskapacitet

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Hjemmeværnets opgavekontoplan Kapitalmidler og aktivitetstyper Gældende fra 01 JAN 2015

Hjemmeværnets opgavekontoplan Kapitalmidler og aktivitetstyper Gældende fra 01 JAN 2015 Bilag 4 til HJV Årsprogram 2015, version 003, kontoplan 2015. Hjemmeværnets opgavekontoplan Kapitalmidler og aktivitetstyper Gældende fra 01 JAN 2015 Side 1 af 22 Bilag 4 til HJV Årsprogram 2015, version

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Hjemmeværnet en komponent i totalforsvaret. B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om hjemmeværnets

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Hjemmeværnet har også i 2014 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab.

Hjemmeværnet har også i 2014 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets Årsrapport 2014 Resumé Hjemmeværnet har også i 2014 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets frivillige soldater har i 2014 leveret 2.783.762 mandtimer,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets økonomistyring. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets økonomistyring. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets økonomistyring April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets økonomistyring (beretning nr. 8/2010) 10. april 2014

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

1. BERETNING... 1. 1.1 Præsentation... 1. 1.2 Mission og vision... 1. 1.3 Hovedopgaver... 1. 1.4 Årets økonomiske resultat... 1

1. BERETNING... 1. 1.1 Præsentation... 1. 1.2 Mission og vision... 1. 1.3 Hovedopgaver... 1. 1.4 Årets økonomiske resultat... 1 Hjemmeværnets Årsrapport 2011 Resumé Støtten til forsvaret og samfundets samlede beredskab inden for Danmarks grænser er omdrejningspunktet for hjemmeværnet. Her har frivillige, også i 2011, løst opgaver

Læs mere

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S Ejerstrategi Vejen Forsyning A/S 08.10.2013 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Bestyrelsen i selskaberne... 3 3. Mål for selskaberne... 4 4. Værdier... 4 5. Forsyningssikkerhed... 5 6. Miljøhensyn... 5 7. Energieffektivisering...

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 340-002 NOV 2014 H J E M M E V Æ R N S B E S T E M M E L S E

HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 340-002 NOV 2014 H J E M M E V Æ R N S B E S T E M M E L S E H J E M M E V Æ R N S B E S T E M M E L S E Emne: Hjemmeværnets anvendelse af internettet herunder HJV.DK. Ref.: FKOBST 358-001 Erstatter: HJVBST 340-002 af DEC 2013 Bilag: 1. Beskrivelse af forhold vedrørende

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret Egnsteateraftale vedr. Team Teatret 1. Aftaleparter Team Teatret (herefter kaldt teatret) og Herning Kommune (herefter kaldt kommunen) 2. Aftaleperiode 1.1.2016 31.12.2016 3. Lovgrundlag Egnsteateraftalen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden Kommunikationsstrategi 2014 Socialtilsyn Hovedstaden Forord Socialtilsyn Hovedstaden etableres som følge af Lov om Socialtilsyn, der træder i kraft den 1. januar 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere