Hjemmeværnets. Årsprogram Version 003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemmeværnets. Årsprogram 2015. Version 003"

Transkript

1 Hjemmeværnets Årsprogram 2015 Version november 2014

2 Indhold 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne Generelt Vision og mission...5 Vision...5 Mission...5 Strategi (langsigtet) Forsvarsforlig Resultatkontrakt Årsprogram...6 Opgavehierarki - strategisk målsætning...6 Fokusområde Hjemmeværnskommandoens Årsrapport Mål og resultatkrav Hjemmeværnets virksomhedsmodel...7 Hjemmeværnets opgavehierarki...8 Hjemmeværnsledelsens fokusområder 2015 (kortsigtet)...11 Fokusområde 1: Opstilling...11 Fokusområde 2: Uddannelse...11 Fokusområde 3: Indsættelse...12 Fokusområde 4: Hjælpefunktioner...12 Fokusområde 5: Forligsimplementering Økonomi Evaluering og vurdering...13 Bilag: 1. Målbeskrivelse og resultatkrav for Hjemmeværnets myndigheder i version Tentative Finansrammer 2015 inkl. rammer for lønlignende ydelser - version Tentative Omkostningsrammer version Opgavekontoplan Budgetdirektiv Større pålagte opgaver/aktiviteter i version Detaildirektiv for Hjemmeværnsskolens produktion i 2015 version Informationsdirektiv 2015, ver Større pålagte opgaver/aktiviteter i version

3 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne De foreløbige resultater fra 2014 giver Hjemmeværnet et godt grundlag, for i 2015 at fortsætte udviklingen af Hjemmeværnet på baggrund af forsvarsforliget og budgetanalysen. Det er Hjemmeværnsledelsens vurdering, at konsekvenserne af budgetanalysen i større eller mindre grad vil komme til at påvirke hele organisationen. Det er en klar målsætning for Hjemmeværnsledelsen, at det frivillige niveau i videst muligt omfang skal friholdes for disse konsekvenser. Hjemmeværnet skal levere beredskab i forandringstider, og vores frivillige repræsenterer kontinuiteten og robustheden i Hjemmeværnet. Hjemmeværnet skal være i fortsat udvikling. Vi er medbestemmende på udviklingstempoet, men ikke altid på retningen. Vi skal konstant udvikle vores processer og kapaciteter. Forliget konsoliderede Hjemmeværnets rolle som en frivillig militær beredskabsorganisation, der også løser en bred vifte af øvrige opgaver. Hjemmeværnsledelsen anser udvikling som et grundvilkår for chefvirket, men ikke på bekostning af de frivilliges vilkår. Implementeringen af forliget vil kræve ressourcer. Hjemmeværnets myndigheder skal tilrettelægge tjenesten således, at den leveringsdygtige struktur fortsat udvikles til at understøtte de frivilliges uddannelse og operative opgaveløsning. Dette er ikke til forhandling. Det vil kræve samarbejde og en respektfuld og konstruktiv dialog mellem alle parter. Hvis der er behov for at prioritere nogle underafdelinger frem for andre, så skal I gøre det i åben dialog med alle. Tilgængelighed, synlighed og fleksibilitet er nøglebegreber for Hjemmeværnsledelsen. Cheferne i Hjemmeværnet er den samlende og drivende faktor i forandringsprocessen. Chefen er altid ansvarlig for vejen til målet, men det er en fælles opgaveløsning med opgaven i centrum. Det er vigtigt, at der tænkes i helheder, og budgetanalysen tvinger os til at tænke i nye retninger. Her er chefens rolle afgørende for succes. Chefernes primære fokus skal være på opgaven og på de frivilliges vilkår for uddannelse samt, at der stilles op, når Forsvaret eller samfundet i øvrigt kalder. I 2015 skal kvaliteten af øvelser løftes, så det uddannelsesmæssige udbytte løftes. Øvelser skal gennemføres i realistiske scenarier og gerne som et samarbejde mellem to eller flere myndigheder eller enheder. Ligeledes skal der fortsat søges størst muligt samarbejde med de tre moderværn. Hjemmeværnets troværdighed hviler på interoperabilitet med de sektoransvarlige myndigheder i samfundets samlede beredskab. Det sker først og fremmest gennem mere volumen på øvelserne og mere intensitet. Gennem et stærkt øvelsesprogram kan Hjemmeværnet vedblive med at være relevant og attraktivt for vores partnere. Hjemmeværnet er kun attraktivt for sine partnere, hvis vi er uddannede til opgaven, velorganiserede, udstyret med det rette materiel, indsatsparate og kan leve op til det givne beredskab. Årsprogrammet skal nedbrydes til relevante delmål ved netop jeres myndigheder og enheder. Årsprogrammet anviser Hjemmeværnsledelsens forventninger og prioriteringer. Det er dynamisk og revideres løbende i takt med, at Hjemmeværnets vilkår ændres. Der er fuld forståelse for, at når vilkår for opgaveløsning ændres, så er myndighederne også nødt til at tilrette planlægningen. Dette være sig i f.t. aktiviteter eller økonomi, men der kan ikke være tvivl om, at Hjemmeværnets beredskab til stadighed skal opretholdes. Hjemmeværnsledelsens fokusområder er af særlig vigtig karakter for organisationens beredskabsevne, for det uddannelsesmæssige/logistiske område eller for områder, som Hjemmeværnsledelsen har vurderet kræver særlig fokus i den kommende periode. Hjemmeværnsledelsens fokusområder har alle styringsmæssig relevans, og performance indenfor disse vil derfor blive anvendt som indikatorer for kvaliteten af Hjemmeværnets samlede virksomhed. Som et nyt tiltag er det Chefen for Hjemmeværnets hensigt, at lade nedbrydningen af dette årsprogram være emne for en opfølgningssamtale med sine nærmeste underlagte chefer inden udgangen af i år eller i begyndelsen af det nye år. Landsrådet har to gange i 2014 udtalt, at Hjemmeværnets frivillige er parate til nye opgaver under skyldig hensyntagen til Hjemmeværnets unikke karakter som en frivilligt baseret beredskabsorganisation. Principperne for værnsorganisering i Forsvaret skal fortsat afspejles i Hjemmeværnets orga- 3

4 nisation. Centralisering og effektivisering bør ske under skyldig hensyntagende til mulighederne for fortsat opretholdelse af et frivilligt velfungerende lokalt Hjemmeværn. Der skal derfor løbende være fokus på balanceringen mellem centralisering og lokal forankring. Landsrådet udtrykker endvidere, at en eventuel effektiviseringsgevinst, opnået gennem budgetanalysen, bør anvendes til den fortsatte udvikling af Hjemmeværnets organisation, uddannelse og indsættelse, herunder til fortsat anskaffelse og drift af relevant materiel. De pålagte udviklingsopgaver i forliget, herunder de nye opgaver for Hæren, vil kræve betydelige ressourcer til materiel samt uddannelse. Hjemmeværnsledelsen er meget tilfreds med de to Landsrådsudtalelser fra Disse ligger i direkte forlængelse af den kurs, som Hjemmeværnsledelsen har udstukket, og den styrker Hjemmeværnsledelsen i troen på, at Hjemmeværnet stadig altid er klar til at træde frem. FINN WINKLER Chefen for Hjemmeværnet BJARNE LAUSTSEN Den Kommitterede for Hjemmeværnet 4

5 2. Generelt Årsprogrammet (ÅP) er sammen med lov- og bestemmelsesgrundlaget, CH-direktiver samt øvrige direktiver og bestemmelser for Hjemmeværnet det strategiske planlægningsgrundlag for underlagte myndigheders (MYN) virksomhed for året Specifikke direktiver for cheferne for Totalforsvarsregionerne, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Virksomhedshjemmeværnet, Hjemmeværnskolen, samt chefen for Hjemmeværnsstaben skal efterleves 2. De i ÅP omtalte MYN er Totalforsvarsregioner (TR), Marinehjemmeværnet (MHV), Flyverhjemmeværnet (FHV), Virksomhedshjemmeværnet (VHV), Kapacitetsopbygningscenteret (KAPC), Hjemmeværnsskolen (HVS) og Hjemmeværnskommandoen. 2.1 Vision og mission Hjemmeværnskommandoen udarbejdede i 2006 Hjemmeværnets vision og mission. Hjemmeværnsledelsen ønsker i forbindelse med forligsarbejdet, at det undersøges om visionen og missionen evt. skal justeres. Indtil videre lyder de dog stadig således: Vision Vi vil være en attraktiv og troværdig militær partner for alle, der deltager i forsvaret og beskyttelsen af Danmark. Vi vil udvikle og anvende vores kapaciteter aktivt i samfundets samlede beredskab. Vi vil skabe relevante og udfordrende aktiviteter for frivillige, så viljen til at træde frem motiveres. Mission Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold. Strategi (langsigtet) Hjemmeværnet deltager som en del af landets militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Hjemmeværnets indsats er desuden fokuseret mod samfundets samlede beredskab, herunder kriseog katastrofeberedskab, idet indsatsen blandt andet er sammentænkt med det statslige redningsberedskab. Hjemmeværnets evne til at støtte det øvrige samfund er baseret på, at Hjemmeværnet er en frivillig militær beredskabsorganisation, hvor hele det uddannelses- og ledelsesmæssige grundlag skabes og udvikles. De frivillige soldater hverves og uddanner sig med udgangspunkt i den lokale forankring, hvilket udgør det centrale grundlag for Hjemmeværnets muligheder for at løse såvel nationale som internationale opgaver inden for alle områder af opgavespektret. Det er Hjemmeværnets militære organisation, der danner grundlag for, at Hjemmeværnet virker hurtigt og dermed også er i stand til at yde støtte i sammenhænge, hvor større hændelser som ulykker, terrorhandlinger eller katastrofer truer eller er indtruffet. Grundlaget for løsning af Hjemmeværnets opgaver indenfor ovenstående kerneområderne, er volumen og kvaliteten af Hjemmeværnets styrke. De strategiske målsætninger i Hjemmeværnets ÅP tager afsæt i ovenstående strategi. Kravene til MYN i ÅP skal sikre den fortsatte udvikling af Hjemmeværnet og dermed sikre, at Hjemmeværnet til stadighed kan leve op til sit hovedformål - Hjemmeværnets vision og mission - således, at der også fremadrettet leveres troværdige kapaciteter til støtte for Forsvaret og det øvrige samfund. 2.2 Forsvarsforlig For implementering af Forsvarsforlig er der udarbejdet projekt- og implementeringsplan. Det er en ambitiøs og ressourcekrævende plan, hvor en række projekter allerede i 2014 er igangsat og implementeret. I 2015 forventes de største opgaver at være implementering af anbefalingerne fra budgetanalysen for Hjemmeværnet, et selvstændigt Kapacitetsopbygningscenter forventes for 1 Opgave- samt ansvarsfordeling i ÅP 2015 er indledningsvist foretaget i forhold til HJV nuværende struktur. I takt med implementeringen af HJV fremtidige struktur tilpasses opgave- og ansvarsfordelingen hertil. 2 Specifikke CH-direktiver er under udarbejdelse ved HJK og udgives i takt med færdiggørelsen. 5

6 alvor at blive operativt i Endvidere vil en række nye projekter få indflydelse på indholdet af ÅP 2015, hvorfor justeringer må forventes. Disse vil udkomme som egentlige nye versioner eller rettelser til ÅP. Udviklingen af Hjemmeværnet skal finansieres inden for Hjemmeværnets nuværende økonomiske ramme gennem effektiviseringer identificeret i budgetanalysen. 2.3 Resultatkontrakt Mål og resultatstyring er et væsentligt element i prioriteringen af Hjemmeværnets bevillingsanvendelse. De overordnede politiske målsætninger på Forsvarsministeriets (FMN) område er fastsat i politiske aftaler, love, årlig finanslov mv. Disse politiske målsætninger bliver omdannet til konkrete præstationsforventninger i form af mål og resultatkrav i en Resultatkontrakt (RK) mellem FMN og Hjemmeværnskommandoen, som Hjemmeværnet efterfølgende skal leve op til. FMN ønsker fremadrettet en ny struktur for aftalen med HJV, hvor kontrakten i fremtiden vil indeholde væsentligt færre resultatkrav. Dette betyder, at RK 2015 i et vist omfang er forsøgt tilpasset denne nye struktur, der forventes endeligt indfaset med kontrakten for RK kan findes på FIIN og offentliggøres herudover på 2.4 Årsprogram ÅP udarbejdes i år x-1. Målene er fremkommet gennem: RK, der har udstukket hovedretningen, Forliget , der viser hensigten samt HJL prioriteringer. ÅP angiver Hjemmeværnsledelsens prioriterede strategiske målsætninger for året. MYN skal med baggrund i det strategiske planlægningsgrundlag (ÅP, lov- og bestemmelsesgrundlag samt centrale direktiver) ombryde dette og opstille målbare krav for underlagte MYN eller ENH således, at der ved den enkelte MYN eller underafdeling er et klart billede af hvilke opgaver, der skal løses samt, hvad der skal prioriteres. Der skal på alle niveauer ske en gensidig orientering op ad - om processen med nedbrydningen af årsprogrammet til underliggende myndigheder. Dette kan eksempelvis være en del af den årlige chef til chef samtale. Opgavehierarki - strategisk målsætning Opgavehierarkiet indeholder de langsigtede og strategiske mål, der er udsprunget af hjemmeværnsloven og Hjemmeværnets vision og mission. Målene i opgavehierarkiet er fundamentet for både RK og ÅP. Derfor vil målene i opgavehierarkiet ofte gå igen gennem en årrække, indtil målet ikke længere er strategisk afgørende for Hjemmeværnets vision og mission. Opgavehierarkiet suppleres med Hjemmeværnsledelsens udvalgte fokusområder. Aktiviteter, for hvilke der er fastsat egentlige lovkrav og bestemmelser, f.eks. LPU, øvelsesvirksomhed, udviklingssamtaler m.v., er ikke medtaget som resultatmål i ÅP med mindre Hjemmeværnsledelsen har særlige ønsker om at fokusere på et givent område. Aktiviteter, der fører frem til opnåelsen af disse mål, skal gennemføres kontinuerligt. Fokusområde Udover målene i opgavehierarkiet indeholder ÅP et antal fokusområder, som Hjemmeværnsledelsen finder afgørende i forhold til ledelsen af Hjemmeværnet. Kendetegnet for disse områder er, at de som regel er kortsigtede og oftest berører et område, som Hjemmeværnsledelsen enten ønsker at få opstrammet eller udviklet i en bestemt retning inden for en kortere tidsbegrænset periode. Fokusområderne relaterer sig til både de opstillede resultatkrav i ÅP og RK samt til bestemmelses- eller direktivbeskrevne krav til Hjemmeværnets performance samt evne til at levere den efterspurgte støtte til Forsvaret og samfundet. Årsprogram Opgavehierarki Fokusområde 6

7 Langsigtet. Aftaler med FMN, bestemmelser og direktiver, lov- og forligsrelateret. Direkte relation til HJV vision og mission. ÅP kan findes på FIIN og offentliggøres på Kortsigtet. HJL fokusområde. Oftest med relation til HJV vision og mission. Tabel 1. Årsprogram 2.5 Hjemmeværnskommandoens Årsrapport På baggrund af Økonomistyrelsens vejledning udarbejder Hjemmeværnskommandoen årligt en Årsrapport (ÅR), der beskriver den faktiske produktion det pågældende år, samt forventninger til det kommende år. Formålet med ÅR er at give et retvisende billede af Hjemmeværnet målopfyldelse, produktion, ressourceforbrug, finansiering, aktiver og forpligtelser. Oplysningerne i ÅR skal være pålidelige og skal derfor være verificerbare og fuldstændige. ÅR skal indeholde en vurderingsdel, der indeholder chefens vurdering af tilfredshedsgraden af målopfyldelsen. I ÅR skal der kun afrapporteres på eksterne mål, dvs. resultatmål i RK eller andre eksternt fastsatte mål, f.eks. fra finansloven eller krav fra FMN. ÅR skal informere Departementet, Rigsrevisionen, Finansministeriet, Forsvarsministeriets Interne Revision, Finansudvalget og offentligheden om virksomhedens faglige og økonomiske resultater. Den udarbejdes for at styrke mål- og resultatstyringen samt skabe kobling til den økonomiske styring. ÅR kan ligeledes hentes på FIIN og 3. Mål og resultatkrav I dette afsnit uddybes virksomhedsmodellen, opgavehierarkiet samt Hjemmeværnsledelsens fokusområder og de specifikke mål og resultatkrav præsenteres. 3.1 Hjemmeværnets virksomhedsmodel Hjemmeværnet mødes fortsat af stigende krav til at kunne redegøre for sammenhængen mellem gennemførte aktiviteter og den dermed forbundne ressourceanvendelse. Ved gennemførelsen af budgetanalysen i 2014, blev der blotlagt nogle uhensigtsmæssigheder i Hjemmeværnets nuværende måde at styre på. Eksempelvis er der et ønske om, at Hjemmeværnet i højere grad skal kunne redegøre for, hvor meget koster eksempelvis støtten til politiet?. Dette har Hjemmeværnet ikke tidligere været i stand til at svare præcist på, det samme gør sig gældende for andre områder. Hjemmeværnet har derfor i 2014 udarbejdet en ny virksomhedsmodel med det formål; at skabe en forøget kobling mellem det økonomiske ressourcetræk og de enkelte aktiviteter. Med denne indsigt skabes bedre vilkår for umiddelbar og strategisk styring. Virksomhedsmodellen er synkroniseret med Hjemmeværnets virksomhedsoversigt på Finansloven. I den nye virksomhedsmodel opereres der med to hovedopgaver for Hjemmeværnet til understøttelse af beredskabsforpligtigelsen - den primære hovedopgave: at levere beredskab. Denne opgave bistås af en række delopgaver, der er samlet under ét som hovedopgaven hjælpefunktioner. Hjælpefunktioner er vigtige, men de kan ikke entydigt kategoriseres inden for de primære aktivitetsgrupper opstilling, uddannelse og indsættelse under hovedopgaven beredskab. Disse to hovedopgaver er derfor nu oprettet med hver sit hovedformål på finansloven og danner samtidig grundlag for opbygningen af Hjemmeværnets nye opgavekontoplan (se bilag 4), der skal anvendes til budgettering samt kontering ved Hjemmeværnets MYN. Hjemmeværnets samlede bevilling udgøres således af finanskronerne fordelt på de to hovedformål. Hjemmeværnets omkostningstræk ved de funktionelle styrelser indgår pt. ikke, men kan integreres uden større ændringer. Se illustration af hierarkiet på næste side. Det bør bemærkes til illustrationen, at selvom området hjælpefunktioner virker størst, så er den største del af økonomien tilknyttet området beredskab, idet det er her Hjemmeværnets kerneproduktion foregår. Men det er vigtigt at illustrere, at Hjemmeværnet har funktionelle områder tilknyttet for hver af de funktionelle styrelser. 7

8 3 Hjemmeværnets opgavehierarki Hjemmeværnets opgavehierarki vil fortsat operere med kerneområder, dog tilføjet et femte område - Styring således, at kerneområderne nu hedder: National opgaveløsning, International opgaveløsning, Kommunikation, Udviklende virksomhed og Styring. Målet med opgavehierarkiet er at skabe sammenhæng mellem ÅP resultatmål på den ene side og på den anden side de strategiske sigtelinjer i Hjemmeværnets strategiske grundlag. Kerneområderne refererer altså til de to hovedopgaver for Hjemmeværnet som organisation. Hjemmeværnets nyudviklede virksomhedsmodel vil skabe mulighed for større indsigt i ressourceanvendelsen gennem en klar kobling mellem ressourceanvendelsen lige fra hovedopgaven over primære aktivitetsgrupper til aktiviteter og aktivitetstyper for herigennem at optimere det samlede styringsgrundlag for Hjemmeværnet. Herunder er illustreret, hvorledes Hjemmeværnet fremover vil være i stand til at forklare sammenhængen mellem en given aktivitet og ressourceallokeringen. Hjemmeværnet Hovedopgave Beredskab Primær aktivitetsgruppe Indsættelse Kerneområde Nat. opgaveløsning Aktivitet Støtte til politiet Aktivitetstype Afspærringsopgave Denne model betyder altså, at der kan sættes kroner og ører på eksempelvis Hjemmeværnets afspærringsopgaver for Politiet. Hermed vil Hjemmeværnet fremadrettet være i stand til at redegøre for ressourceanvendelsen på tilfredsstillende vis. Hjemmeværnsloven samt Hjemmeværnets vision og mission fastsætter Hjemmeværnets overordnede formål, og er den styrende målsætning, som alle Hjemmeværnets opgaver skal falde ind under. For opnåelse af Hjemmeværnets vision og mission er der formuleret en kortfattet strategi. På næste niveau beskrives Hjemmeværnets kerneområder. Disse afspejler de til enhver tid gældende aktuelle indsatsområder inden for Hjemmeværnets samlede virksomhed, men er ikke nødvendigvis en afspejling af hele Hjemmeværnets virke. De udvalgte kerneområder er langsigtede og vil derfor være genkendelige flere år i træk. De fem aktuelle kerneområder er afstemt med FMN og er således styrende for RK. I RK stopper opgavehierarkiet ved dette niveau, mens ÅP har endnu et niveau under hvert kerneområde, der konkretiserer og operationaliserer områderne yderligere i en række strategiske resultatmål for Hjemmeværnets virksomhed. Opgavehierarkiet fungerer således, at man kan bevæge sig op eller ned i hierarkiet ved at stille spørgsmålene - hvordan eller hvorfor. Hjemmeværnets helt overordnede formål fremgår af vision og mission. Ved at stille spørgsmålet, Hvordan opfylder vi dette formål, fremkommer gennem strate- 3 HJV samlede økonomi på finansloven (510,1 mio.) er opdelt på to hovedformål: Beredskab 447,1 mio. samt Hjælpefunktioner 63 mio. 8

9 gien de fem kerneområder, og ved at spørge hvordan endnu engang er svaret; de opstillede resultatmål i RK henholdsvis ÅP, der alle relaterer sig til de udvalgte kerneområder. Ved at starte i bunden af hierarkiet i ÅP og spørge Hvorfor skal vi løse denne opgave, er svaret; for at opfylde kravene i RK indenfor de enkelte kerneområder, og spørges der hvorfor til kerneområderne, er forklaringen efterlevelse af strategien og opfyldelse af Hjemmeværnets vision og mission. Opgavehierarkiet sikrer således en rød tråd hele vejen fra de konkrete opgaver Hjemmeværnets underafdelinger løser og op til Hjemmeværnets vision og mission, hvor den langsigtede strategi samtidig fastholdes. Dette skaber på samme tid stabilitet og udviklingsparathed i organisationen, hvor alle, uanset niveau, følger den røde tråd og derved arbejder for Hjemmeværnets fælles vision. 9

10 VISION og MISSION STRATEGI KERNE- OMRÅDER RESULTAT- KONTRAKT ÅRS- PROGRAM Figur 1: HJV opgavehierarki 10

11 Hjemmeværnsledelsens fokusområder 2015 (kortsigtet) I ÅP 2015 ønsker Hjemmeværnsledelsen endvidere at rette fokus mod fem aktuelle områder, der alle er fokuseret omkring Hjemmeværnets evne til at levere den efterspurgte støtte til både Forsvaret og samfundet. Fokusområderne er et supplement til HJV opgavehierarki og beskriver de kortsigtede prioriterede områder, som Hjemmeværnsledelsen ønsker at holde fokus på i Den målrettede virksomhed imod disse fem fokusområder skal understøtte Hjemmeværnets bestræbelser på at forbedre performance inden for de tre fokusområder nævnt i RK 2015: Kvalitet i opgaveløsningen, Effektiv og robust struktur, Implementering af nye tiltag. Hjemmeværnsledelsens fokusområder for 2015 tager udgangspunkt i Hjemmeværnets nyudviklede virksomhedsmodel og indeholder derfor fokusområder inden for opstilling, uddannelse, indsættelse, hjælpefunktioner samt forligsimplementering. Målopfyldelse indenfor disse områder beskrives i en række delmål dels i ÅP og dels via central opfølgning på lovgrundlag, bestemmelser og centralt udarbejdede direktiver. De opstillede resultatkrav og fokusområder vil blive en del af de chefvurderinger, som MYN skal udarbejde i løbet af året. Fokusområde 1: Opstilling Hjemmeværnsledelsen ønsker at styrke robustheden i den aktive struktur i Hjemmeværnet. De seneste år har hverve- og rekrutteringsindsatsen været orienteret mod at få flest mulige kontrakter underskrevet i målgruppen år, samt at få øget andelen af kvinder i organisationen. Tallene viser, at med en målrettet indsats har Hjemmeværnet præsteret gode resultater inden for dette område. Det kan dog trods den gode hverveindsats konstateres, at den aktive styrke indenfor de seneste 2½-3 år er faldet. Fokus for 2015 vil derfor være en stabilisering af den aktive styrke bl.a. gennem sikring af gennemførelsen af LPU samt 24 timers FRT således, at Hjemmeværnet ikke mister aktive medlemmer grundet manglende opfyldelse af de lovpligtige krav til medlemskabet. Der skal fortsat fokuseres på hvervning af nyt personel herunder førere til Hjemmeværnet, men der ligger også et muligt uudnyttet potentiale i genaktivering af nogle fra reserven. En stor udfordring i Hjemmeværnet er mangel på veluddannede førere. Der er således mere end 40 % ubesatte førerfunktioner på trods af, at førerens rolle er afgørende i en militær organisation. Derfor skal der i 2015 også være fokus på målrettet at rekruttere såvel internt som eksternt mhp. at få besat de vakante førerstillinger gerne med flere kvindelige førere. Her er det ligeledes vigtigt, at strukturen og dermed enhedernes organisation tilpasses de operative opgaver og til den faktiske styrke i Hjemmeværnet. I takt med den stigende internationalisering af Hjemmeværnet kan 2015 også medføre en mere fokuseret hverve- og rekrutteringsindsats mod identificerede kompetencer. Dette er en opgave som det selvstændigt udskilte Kapacitetsopbygningscenter skal arbejde videre med. Fokusområde 2: Uddannelse Opstilling og uddannelse er Hjemmeværnets største aktivitetsområder. Som en styrkeproducerende organisation, der stiller sine kapaciteter til rådighed for sektoransvarlige myndigheder er dette helt naturligt og betegnes som beredskabsopbyggende aktiviteter. Hjemmeværnet er alene attraktivt, når vi er veluddannede og besidder de rette kompetencer og er udrustet til opgaven. Derfor ønsker Hjemmeværnsledelsen fortsat, at den nuværende balance, hvor ca % af aktivitetsniveauet falder inden for uddannelsesområdet fastholdes. Hjemmeværnsledelsen ønsker dog i højere grad, at der uddannes i forhold til organisationens behov således, at den tid, den frivillige stiller til rådighed for Hjemmeværnet, anvendes optimalt. Hjemmeværnet uddanner de frivillige til at løse opgaver, der er relevante i forhold til Hjemmeværnets potentielle indsættelser til støtte for Forsvaret og samfundets samlede beredskab. For at sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der derfor være fokus på, at soldaterne gennemfører den lovpligtig uddannelse og derefter efteruddanner sig løbende for at vedligeholde og forny kompetencer og kvalifikationer i forhold til den funktion, som den enkelte bestrider. Hjemmeværnet skal ligeledes have fokus på at få uddannet flere førere (herunder stabspersonel) - gerne kvindelige førere. Veluddannede førere løfter niveauet på den gennemførte uddannelse ude ved enhederne. 11

12 Hjemmeværnet blev ultimo 2013 præsenteret for et emnekatalog fra Hærens Operative Kommando (nu Hærstaben), med ønsker til kapaciteter, som Hjemmeværnet skal støtte Hæren med jf. forligsteksten om styrkelse af støtten til Forsvaret. Dette har i 2014 resulteret i et formaliseret øget samarbejde, der vil medføre store udfordringer inden for alle aspekter af det uddannelsesmæssige område, ikke mindst på førerområdet. Hvis disse kapaciteter skal være relevante, forudses en øget samtræning med Hærens enheder, og det vil skabe udfordringer for nogle af Hjemmeværnets grundpræmisser, nemlig frivilligheden og den tid den enkelte frivillige vil stille til rådighed for Hjemmeværnet. Det er Hjemmeværnsledelsens ubetingede krav, at disse modsatrettede fordringer på den enkelte frivilliges tid, med stadigt stigende ønsker om støtte og øgede krav til uddannelse, skal håndteres. Hjemmeværnet har i 2014 oplevet en markant stigning i støtte til Forsvarets øvelsesaktiviteter. Dette er en tendens som Hjemmeværnsledelsen ønsker fortsat i Hjemmeværnet har gennem de senere år også inden for det internationale samarbejde oplevet en stigning denne tendens vil fortsætte i 2015, og det er vigtigt for Hjemmeværnsledelsen, at disse internationale uddannelsesaktiviteter gives prioritet og gennemføres til gavn for både Hjemmeværnets nationale samt internationale opgaveløsning. Det stigende internationale samarbejde i Hjemmeværnet skal fokuseres mod relevante og udbytterige aktiviteter. Alle aktiviteter i internationalt regi skal medføre værditilskrivning for Hjemmeværnets samarbejdspartnere - værditilskrivning, der ikke kan opnås i nationalt regi. Internationalt samarbejde dækker danske aktiviteter med international deltagelse samt dansk deltagelse i udenlandske aktiviteter. Fokusområde 3: Indsættelse Det er afgørende for Hjemmeværnet, at indsættelser løses med tilfredsstillende resultat for Forsvaret og samfundet inden for det fulde spektrum af Hjemmeværnets opgaveportefølje. Derfor skal der fortsat være fokus på, at operative indsættelser gives prioritet ikke kun i gennemførelsen, men i ligeså høj grad i planlægning og tilrettelæggelse samt ikke mindst ved evalueringen. Derudover skal Hjemmeværnet være mere proaktive med at fortælle historien om vores indsats baseret på solidt beredskab til støtte for samfundets samlede beredskab gennem relevante medier. Hjemmeværnsledelsen ønsker derfor i 2015, at vi alle genopfinder det tidligere maksime for informationstjeneste - ingen aktivitet uden kommunikation! Det er Hjemmeværnsledelsens forventning, at den stigende tendens inden for det internationale samarbejde herunder den operative opgaveløsning vil fortsætte i Der har tidligere ved indsættelser været sondret mellem de nationale- og de internationale opgaver. Fremadrettet vil alle indsættelser blive betragtet under ét, idet Hjemmeværnets indsats, uanset om den foregår nationalt eller internationalt, hviler på færdigheder erhvervet i rammen af de nationale opgaver. Samtidig skal Hjemmeværnet være klar til at træde til, hvis Forsvaret eller andre samarbejdspartnere kan gøre brug af vores kompetencer uden for landets grænser eller i dele af rigsfællesskabet, hvor vi ikke tidligere har set Hjemmeværnet operere. Fokusområde 4: Hjælpefunktioner For Hjemmeværnsledelsen er styring den overordnede ramme for de hjælpeaktiviteter, der ikke har direkte effekt i f.t. Hjemmeværnets hovedformål givet i Hjemmeværnets strategi. Det betyder ikke, at opgaverne er mindre vigtige. Derfor har Hjemmeværnsledelsen også klare prioriteter for 2015 indenfor området bliver implementeringsåret for HJV.DK version 2. Dette vil Hjemmeværnsledelsen tillægge meget stor fokus, både selve implementeringen, men i lige så høj grad brugeroplevelsen hos de frivillige. Det er en klar målsætning for HJV.DK version 2, at de administrative opgaver, som de frivillige udfører, skal lettes med indførelsen af dette system samt, at datakvaliteten til brug for Hjemmeværnets styring forbedres markant. Implementeringen af HJV.DK version 2 kobles sammen med udviklingen af et REEVAPOL-lignende system, til registrering af alt den støtte, som Hjemmeværnet yder til støtte for Forsvaret og det øvrige beredskab. Systemet integreres med det nye HJV.DK. Styringsmæssigt er operationaliseringen af Hjemmeværnets nye virksomhedsmodel for hele Hjemmeværnets virksomhed særdeles vigtig. Det har længe været en prioritet for Hjemmeværnsledelsen, at der kunne ske en forøget kobling mellem økonomi og aktiviteter for herigennem at optimere styringsgrundlaget i Hjemmeværnet. Derfor vil Hjemmeværnet nøje følge og evaluere det første år med Hjemmeværnets nye virksomhedsmodel. 12

13 Fokusområde 5: Forligsimplementering 2015 er midteråret for indeværende forligsperiode. I en forligsperiode er dette en afgørende periode - det er en slags resultatår, hvor mange af de nye projekter skal udrulles. Dette kommer også til at gælde for Hjemmeværnet, hvor implementeringen af havmiljøindsatsen i kystzonen, effektivisering af distriktsstruktur og øget kapacitet ved de flyvende enheder vil falde på plads. I 2014 forventes Hjemmeværnets budgetanalyse afsluttet, denne forventes at give svar på bl.a. Hjemmeværnets fremtidige struktur og opgaveportefølge. Hjemmeværnsledelsen vil prioritere, at tilliden til Hjemmeværnet ikke svækkes selvom, der forventeligt skal ske større organisatoriske ændringer på regions- og distriktsniveauet, samt i f.m. oprettelsen af Kapacitetsopbygningscentret. Det er Hjemmeværnsledelsens fokus, at Hjemmeværnets fundament, de operative kapaciteter på det frivillige niveau, skal friholdes i størst muligt omfang for påvirkninger af forligsimplementeringen. Dette er i høj grad en opgave, der vil hvile på chefniveauet i Hjemmeværnet. Implementering af forsvarsaftalen for er en prioriteret opgave dette betyder dog ikke, at anden aktivitet skal nedprioriteres. Også i 2015 vil forligsarbejdet fylde meget og være ressourcekrævende, men det er vigtigt, at Hjemmeværnets øvrige opgaver: Uddannelse, øvelser, støtte, udviklingsarbejde mv. fortsat gennemføres sideløbende hermed. 3.2 Økonomi Hjemmeværnets økonomi styres som tidligere nævnt helt overordnet via to hovedformål på finansloven en for hver af de to hovedopgaver; Beredskab og Hjælpefunktioner. Internt i Hjemmeværnet anvendes opgavekontoplanen (bilag 4) i forbindelse med udfærdigelse af myndighedsbudgetter samt ved kontering af afholdte udgifter til drift og produktion (se budgetdirektiv bilag 5). MYN budgetrammer, der fremgår af bilag 2 og 3, vil også i 2015 være af en størrelse, så Hjemmeværnet kan gennemføre såvel planlagte som ikke-planlagte aktiviteter. De udmeldte tentative rammer er endnu ikke ledelsesgodkendt og er derfor foreløbige budgetteringsrammer til MYN (rammerne er uændrede i forhold til ÅP 2015, version 001). MYN skal således planlægge for gennemførelse af relevante aktiviteter og fremsende budgetforslag for disse, også selv om dette måtte gå ud over den tentative budgetramme - det er dog vigtigt, at MYN er realistiske i deres budgettering således, at prognosesikkerheden er i top både, hvad angår aktiviteter, timer og ikke mindst forbruget. På baggrund af de fremsendte budgetønsker vil Hjemmeværnskommandoen udarbejde de endelige budgetter samt udsende endelige rammer til MYN. Hjemmeværnets fysiske, personelmæssige og økonomiske ressourcer skal udnyttes optimalt. De ovenfor nævnte fokusområder samt støtten til samarbejdspartnere skal tilrettelægges på en måde, så ressourcerne udnyttes mest effektivt. Den enkelte chef skal løbende evaluere den enkelte aktivitet i forhold til de anvendte ressourcer og løbende optimere. Der skal ligeledes mindst månedligt kunne opgøres status på de anvendte ressourcer både bagud og i forhold til planlægningen således, at der kan gribes rettidigt ind enten lokalt, regionalt eller fra centralt hold. 3.3 Evaluering og vurdering Opfyldelsen af resultatkrav og resultater indenfor fokusområderne vil indgå i Hjemmeværnskommandoens samlede evaluering og vurdering af MYN. Kriterierne for tildeling af vederlag til myndighedschefer ( 5) samt ny løn -tildelingen til MYN vil bl.a. tage afsæt i den kvalitative vurdering af ovenstående områder, ligesom de løbende regnskabsrapporter (BAM-rapporter) vil blive inddraget i processen. 13

Hjemmeværnets. Årsprogram 2016. Version 002

Hjemmeværnets. Årsprogram 2016. Version 002 Hjemmeværnets Årsprogram 2016 Version 002 15. december 2015 Indhold 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne... 3 2. Generelt... 4 2.1 Mission og vision...4 Strategi (langsigtet)...4 2.2

Læs mere

Hjemmeværnets. Årsprogram 2015. Version 002

Hjemmeværnets. Årsprogram 2015. Version 002 Hjemmeværnets Årsprogram 2015 Version 002 30. juni 2014 Indhold 1. Hjemmeværnsledelsens direktiv til myndighedscheferne...3 2. Generelt...5 2.1 Forsvarsforlig 2013-2017... 5 2.2 Resultatkontrakt... 5 2.3

Læs mere

Resultatkontrakt 2013-2017

Resultatkontrakt 2013-2017 Resultatkontrakt 2013-2017 mellem Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen (Gældende for 2014) 17. december 2013 1. INDLEDNING Hjemmeværnet er en beredskabsorganisation, hvor den operative kapacitet

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 20. december 2016 Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Telefon: 72 45 20 00 Telefax: 72 45 20 01 E-mail: hjk@hjv.dk Web: www.hjv.dk CVR: 16 28 71 80 EAN:

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER ÅP 2015 version 003 Aktion Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER RK krav Finanslov - Ref Kontoplan - Ref 21-11-2014 1.00 1.01 Udgået 1.02 Udgået 1.03 Kerneområde: Nationale opgaver HJV ønsker, at medlemmer

Læs mere

Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Civil chefstilling på øverste 1 ledelsesniveau. Funktionsniveau C400 og C300. Eksempler på funktionsbetegnelser

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Sagsnummer: 2016/101549 Version: 1.0 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Strategisk målbillede...3 2.1 Strategiske pejlemærker...4

Læs mere

RESULTATKONTRAKT FOR FORSVARETS INTERNE REVISION 2005

RESULTATKONTRAKT FOR FORSVARETS INTERNE REVISION 2005 RESULTATKONTRAKT FOR FORSVARETS INTERNE REVISION 2005 MISSION Forsvarets Interne Revision bidrager vha. revision og rådgivning til at optimere koncernens overordnede regnskabsaflæggelse og styring. VISION

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2012

Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Klar til et nyt forlig Indhold: Ledelsens forord: Indholdsfortegnelse Klar til et nyt forlig Stigende Hjemmeværnsledelsens støtte til forsvaret forord En fælles politik

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Mål- og Resultatplan Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse 2016 2017 Indhold 1. Indledning...1 2. Strategisk målbillede...1 2.1. Strategiske pejlemærker...2 3. Mål for 2017...4 4. Opfølgning...7 5. Påtegning...8

Læs mere

Hjemmeværnets Årsrapport 2013

Hjemmeværnets Årsrapport 2013 Hjemmeværnets Årsrapport 2013 hjemmeværnet Resumé Hjemmeværnet har også i 2013 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets frivillige soldater har i 2013 været indsat

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Hjemmeværnets Årsrapport 2012

Hjemmeværnets Årsrapport 2012 Hjemmeværnets Årsrapport 2012 hjemmeværnet Resumé Hjemmeværnet har i 2012 og i hele den afsluttede forligsperiode bidraget til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel beredskabskapacitet

Læs mere

Institution. Forfattere Malene Gronemann Giorgi, direktionssekretær/specialkonsulent Mads Lyndrup, chefkonsulent. Opgavetypen der eksemplificeres

Institution. Forfattere Malene Gronemann Giorgi, direktionssekretær/specialkonsulent Mads Lyndrup, chefkonsulent. Opgavetypen der eksemplificeres Slots og Ejendomsstyrelsen Institution Slots- og Ejendomsstyrelsen Forfattere Malene Gronemann Giorgi, direktionssekretær/specialkonsulent Mads Lyndrup, chefkonsulent Opgavetypen der eksemplificeres Offentlige

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

RESULTATKONTRAKT FOR FORSVARETS INTERNE REVISION 2004

RESULTATKONTRAKT FOR FORSVARETS INTERNE REVISION 2004 RESULTATKONTRAKT FOR FORSVARETS INTERNE REVISION 2004 MISSION Rigsrevisor skal kunne basere sin erklæring på FIR revision. FIR skal gennem revision, vurdering og analyse af virksomhedernes styring, interne

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers

Læs mere

Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Civil lederstilling på nederste 1 ledelsesniveau.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Kundgørelse for Forsvaret.

Kundgørelse for Forsvaret. FORSVARSMINISTERIET København, den 13/02 2006 Hermed bilag B. 5-39 Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om retningslinier for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Forsvarsministeriets

Læs mere

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016 Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets departement og Ankestyrelsen 2016 Resultatmål Ankestyrelsen er gennem en årrække blevet tilført opgaver, bl.a. fra den tidligere Familiestyrelsen, og

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Hjemmeværnet 2016 Resultater og nøgletal

Hjemmeværnet 2016 Resultater og nøgletal Hjemmeværnet 2016 Resultater og nøgletal Stigende efterspørgsel på Hjemmeværnet 2016 blev endnu et rekordår for Hjemmeværnet, hvor vores indsats for Forsvaret, Politiet, Beredskabet og borgerne i Danmark

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Hjemmeværnet har også i 2014 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab.

Hjemmeværnet har også i 2014 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets Årsrapport 2014 Resumé Hjemmeværnet har også i 2014 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets frivillige soldater har i 2014 leveret 2.783.762 mandtimer,

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Hjemmeværnet en komponent i totalforsvaret. B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om hjemmeværnets

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere

Beretning til statsrevisorerne om. hjemmeværnet. Februar 2004 RB A301/04. Rigsrevisionen

Beretning til statsrevisorerne om. hjemmeværnet. Februar 2004 RB A301/04. Rigsrevisionen Beretning til statsrevisorerne om hjemmeværnet Februar 2004 RB A301/04 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode... 13 A. Indledning og formål...

Læs mere

Aftale om resultatkontrakt

Aftale om resultatkontrakt Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Hjemmeværnets opgavekontoplan Kapitalmidler og aktivitetstyper Gældende fra 01 JAN 2015

Hjemmeværnets opgavekontoplan Kapitalmidler og aktivitetstyper Gældende fra 01 JAN 2015 Bilag 4 til HJV Årsprogram 2015, version 003, kontoplan 2015. Hjemmeværnets opgavekontoplan Kapitalmidler og aktivitetstyper Gældende fra 01 JAN 2015 Side 1 af 22 Bilag 4 til HJV Årsprogram 2015, version

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. marts 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere.

CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere. Resultatplan CPR - 2017 Indledning CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om ca. 10 mio. danskere og udlændinge, og CPR-administrationen er hovedleverandør af persondata til både offentlige myndigheder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige

Læs mere

Kompetenceprofil for civil chef- og lederstilling på mellemste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil chef- og lederstilling på mellemste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil chef- og lederstilling på mellemste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Civil chef- og lederstilling på mellemste 1 ledelsesniveau. Funktionsniveau C400, C300

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Visionsarbejde. formål løfter strategi oplevelser indsatser

Visionsarbejde. formål løfter strategi oplevelser indsatser Visionsarbejde!! formål løfter strategi oplevelser indsatser IMPLEMENTERING I GOLFKLUBBEN Implementering af Golfspilleren i Centrum er en proces i fem trin. Ovenstående figur viser, hvorledes de enkelte

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Målbeskrivelse & Resultatkrav

Målbeskrivelse & Resultatkrav ÅP 2015 version 002 Aktion Målbeskrivelse & Resultatkrav RK krav Finanslov - Ref Kontoplan - Ref 30-06-2014 1.00 1.01 Udgået 1.02 Udgået 1.03 Udgået 1.04 Udgået 1.05 1.06 Udgået Kerneområde: Nationale

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af beslutningsoplæg for Hjemmeværnet OMSTILLING OG UDVIKLING AF HJEMMEVÆRNET

Arbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af beslutningsoplæg for Hjemmeværnet OMSTILLING OG UDVIKLING AF HJEMMEVÆRNET Arbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af beslutningsoplæg for Hjemmeværnet OMSTILLING OG UDVIKLING AF HJEMMEVÆRNET 2. marts 2016 1 1 Indholdsfortegnelse Indhold 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Sammenfatning...

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hjemmeværnet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hjemmeværnet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hjemmeværnet Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om hjemmeværnet (beretning nr. 7/03) 3. maj 2010 RN A505/10 I. Indledning

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere