Aarhus School of Business and Social Sciences

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus School of Business and Social Sciences"

Transkript

1 Nationaløkonomisk Institut HA Almen 6. Semester Maj 2012 Forfattere:, hb82865, ss86955 Vejleder: Lars Skipper Bachelorafhandling Mikrofinansiering En gennemgang af mikrofinansiering, samt en analyse af Myanmar Aarhus School of Business and Social Sciences

2 Abstract Microfinance has yet to be proven effective at reducing poverty, or increasing education, sanitation or women s empowerment. By examining a vast array of literature on the subject, we present the history and contemporary situation of microfinance, along with a selection of studies trying to prove or disprove microloans effectiveness. The literature ranges from the early beginning of microfinance, until the present. These studies are found to include methodical errors and in some cases bias. We propose a different study. By examining a 92 dataset, it is attempted to extract information on factors influencing women s choice of taking out a microloan, and the size of such loans. This may aid microfinance institutions, MFI s, in directing services and projecting loan sizes. We find, amongst other results, that the price on some products, as well as being a single woman, influences the choice of taking out a loan heavily. A general model is presented in order to explain the workings of an MFI, and two approaches to sustainability are examined. Lastly, the cumulative information is used to analyze Myanmar in regards to founding an MFI. By examining the current macroeconomic situation and the challenges reported by existing MFI s, several recommendations are presented, and a plan for evaluating a new MFI is proposed. Aarhus School of Business and Social Sciences i

3 Indhold Indledning... v Problemformulering... vi Afgrænsning... vi Metodevalg... vii 1. Redegørelse for Mikrofinansiering Mikrofinansierings udvikling Mikrofinansiering nu Hvorfor Mikrofinansiering? Finansielle produkter tillader hurtig økonomisk udvikling Alternativ til traditionel bistand Delkonklusion Redegørelse for mikrofinansiering Evaluering af Mikrolånets virkning Udfordringer i at måle effekten Counterfactual og selection bias Eksternaliteter Principal/Agent problemet og fungibilitet Mikro/Makro paradokset Black market premium Sammenfatning af empiriske undersøgelser: Virker Mikrolån? Økonomisk Ligestilling Miljø Hvordan evalueres mikrolån randomiseret tilgang Undersøgelsens eksperimentelle design Teoretisk begrebsramme Undersøgelsens resultater Problemer med denne undersøgelse Generelle problemer med den randomiserede tilgang Delkonklusion Evaluering af Mikrolånets betydning og virkning En generel Model Ydelser Mekanismer Minimumsrenten Officerer Liability Bæredygtighed Financial systems approach Aarhus School of Business and Social Sciences ii

4 3.3.2 Poverty-lending approach Delkonklusion En generel model Hvad har indflydelse på kvinders lån? Metode Teori Marginaleffekter Fremgangsmåde First step Second step Heckmans selektionsmodel Resultater Selektionsligningen Heckman Hovedligningen Sammenligninger Konklusion på analysen Myanmar Undersøgelsesresultater fra Myanmar Udfordringer for MFI er i Myanmar Myanmars makroøkonomiske ustabilitet og inflation Mangel på effektiv efterspørgsel Manglende anerkendelse af MFI er som finansielle institutioner Problemer med group-lending i Myanmar Forbedringer til den generelle model tilpasning til Myanmar Forskelle mellem befolkningen i Myanmar og Bangladesh Nuværende MFI er Bæredygtighed Anbefalinger til forbedring af MFI er i Myanmar Plan for evaluering Delkonklusion på Myanmar Konklusion Afrunding Litteraturliste Aarhus School of Business and Social Sciences iii

5 FIGUR 1: FULD FUNGIBILITET... 9 FIGUR 2: PARTIEL FUNGIBILITET FIGUR 3: RESULTATET AF RURAL CREDIT PROGRAMS AND WOMENS EMPOWERMENT IN BANGLADESH FIGUR 4: FINANSIELLE PRODUKTER FATTIGE MENNESKER HAR BRUG FOR FIGUR 5: UDBUDDET AF PENGE FIGUR 6: EFTERSPØRGSLEN EFTER PENGE FIGUR 7: LIGEVÆGT PÅ PENGEMARKEDET FIGUR 8: EKSTERNALITETER FIGUR 9: MARGINAL EFFECT AF X PÅ Y FIGUR 10: LOG-TRANSFORMERING AF VARIABEL PCNSEXP FIGUR 11: MISSING VALUES I LOGFNLASSET FIGUR 12: RHO I HECKMAN FIGUR 13: MILLS RATIO FIGUR 14: INFLATION I MYANMAR FIGUR 15: INFLATIONS EFFEKT PÅ MIKROLÅN BILAG 1: LISTE OVER VARIABLER BILAG 2: VARIABLERS FORVENTEDE EFFEKT BILAG 3: PROBIT FBORROW BILAG 4: FORUDSÆTNINGER FOR PROBIT BILAG 5: GENNEMSNITLIG MARGINALEFFEKT PÅ FBORROW BILAG 6: OLS REGRESSION FPROGLV BILAG 7: FORUDSÆTNINGER FOR OLS BILAG 8: HECKMAN SELEKTIONSMODEL BILAG 9: MARGINAL EFFECTS EFTER HECKMAN BILAG 10: SAMMENLIGNING HOVEDLIGNING OR MARGINALEFFEKTER BILAG 11: FORSKELLE I SELEKTIONS OG KORRIGERET HOVEDLIGNING BILAG 12: MFI'ER I MYANMAR Aarhus School of Business and Social Sciences iv

6 Indledning Mikrofinansiering er en udvidelse af lån og andre finansielle produkter til befolkningsgrupper, der ikke har de forhold, der skal til for at kunne låne penge i en traditionel bank. Det er et af de nyeste i en række af instrumenter til at bekæmpe fattigdom og anvendes i det meste af den tredje verden. Teoretisk burde mikrofinansiering kunne afhjælpe fattigdom ved at yde likviditet til fattige, som sidder fast i fattigdomsfælden 1. Ofte bliver husstanden fanget i lav indkomst, fordi muligheden for at investere i profitskabende aktiviteter er uden for rækkevidde (Coleman, 1999). Her tilbyder mikrofinansiering en ydelse, som kan hjælpe husstanden, lokalbefolkningen og samfundet op på et højere udviklingsniveau. På lægmandssprog siges det, at i stedet for at give dem fisk på bordet, forærer man dem en fiskestang og lærer dem at fiske. Betegnelsen mikro refererer til de små transaktioner, der typisk anvendes i praksis. Oftest består mikrolån af et par hundrede dollars, som er nok til at gøre en forskel i fattiges liv. Ligeledes er der kun få personer involveret i mikrofinansiering, hvor lånene bruges på mikrovirksomheder 2. Altså foregår hele denne proces på mikroniveau. Mikrofinansiering blev længe lovprist som det middel, der kunne stoppe fattigdom, men i nyere tid har en mere nuanceret vinkel vundet popularitet. Der er endnu ingen undersøgelser, der utvetydigt har kunnet dokumentere mikrofinansierings hævdede mirakuløse effekter i sociale eller økonomiske sammenhænge. Dermed ikke sagt, at mikrofinansiering ikke har haft indflydelse i den kontekst, hvor den optræder. De låntagere, der formår at skabe givtige investeringer af deres lån, viser gode resultater og vender tilbage og optager endnu større lån (Banerjee el al 2009). Trods massiv støtte siden mikrofinansierings oprindelse i 1970 erne har de færreste lande formået at bryde op med fattigdomsproblematikken. Dette vidner om, hvilken kompleks problemstilling verden står overfor, når målet er fattigdomsbekæmpelse. Fattigdom omhandler ikke kun mangel på likvide midler, men også menneskelig kapital i form af uddannelse, helbred og fremtidige muligheder. Kan mikrofinansiering tilbyde både finansielle og sociale ydelser, eller må man vælge hvilket behov, der er mest eftertragtet? Vil støtteorganisationer forblive loyale overfor mikrofinansiering, hvis man i fremtiden stadig ikke kan bevise effekten af mikrolån i den kontekst 1 De er fattige, fordi de blev født fattige, og uden finansiel støtte vil de forblive fattige. 2 Aarhus School of Business and Social Sciences v

7 det tilbydes? Spørgsmål som disse har medvirket til, at mikrofinansiering har vundet stort indpas hos forskere, der ønsker at dokumentere deres vurdering af mirakelværktøjet. Problemformulering I denne opgave formuleres en gennemgang og beskrivelse af mikrofinansiering. Dertil udføres en redegørelse for, hvorfor denne metode har vundet så stor omtale og udbredelse på området fattigdomsbekæmpelse. Et bredt udvalg af undersøgelser fra mikrofinansierings begyndelse til nu vil vise, om mikrofinansiering kan siges at have en positiv effekt på låntagere. Den randomiserede metode vil gennemgås i detaljer for at illustrere, hvordan effekten af mikrolån vurderes. Teorien bag mikrofinansiering vil blive gennemgået, og de generelle mekanismer bag den mest brugte mikrolåns model vil blive beskrevet. Dertil vil velkendte problemstillinger blive præsenteret og redegjort for, hvilket har til formål at oplyse læseren om kompleksiteten af mikrofinansierings anvendelse i de turbulente omgivelser, som fattige lande ofte er. Langt de fleste statistiske undersøgelser af mikrofinansiering ønsker at konkludere på, om mikrolån har en gavnlig effekt på låntagerne. Der foreligger derimod få undersøgelser om, hvilke forhold der positivt og negativt påvirker kvinders beslutning om at tage mikrolån og størrelsen af disse. En sådan analyse udarbejdes derfor, og et anderkendt og populært dataset fra 1992 anvendes i denne sammenhæng. Til sidst perspektiveres den indsamlede viden på et nyt felt, hvor den generelle model tilpasses Myanmar. Dette gøres ved at undersøge landets makroøkonomiske situation og andre forhold, der kan påvirke mikrofinansiering. Myanmar ligger geografisk tæt placeret på Indien, hvor meget af opgavens data og undersøgelser kommer fra, og der kan derfor drages paralleller. Afgrænsning Mikrofinansiering indeholder en række forskellige finansielle produkter, herunder lån, opsparing, forsikring og andet. Efter indledningen vil fokus primært være på mikrolån, idet dette er essensen af mikrofinansiering. Der vil ikke foretages en dybere analyse af kulturen i Myanmar. I stedet vil fokus være rettet imod hvilke forhold, der bør være til stede, for at mikrolån vil levere den ønskede effekt samt en politiskøkonomisk vurdering af Myanmar med henblik på trusler mod MFI ers drift. Aarhus School of Business and Social Sciences vi

8 I analysen af hvilke forhold, der påvirker kvinders lån, vil en del af den fundne effekt sandsynligvis stamme fra selve mikrolånet, idet det ikke har været muligt at fremdrage paneldata for at kontrollere for dette. Eksempelvis husstandens forbrug, hvilket nogle undersøgelser konkluderer, at mikrolån har en positiv effekt på. Hvor stor en del af effekten, der er fremkommet af selve mikrolånet, og hvordan denne sammenblanding undgås, vil der ikke fokuseres på her. Forudsætningsbrud i estimeringen af modeller i analysen over kvinders lån vil der desuden ikke korrigeres for. Dette vælges, idet fokus er på at illustrere, hvordan en analyse kan udføres mere end på at frembringe en præcis model. Metodevalg Opgaven vil besvares ud fra to metoder. Redegørelsen og gennemgangen af mikrofinansiering vil blive lavet på baggrund af faglitteratur og er dermed et litteraturstudie. En stor mængde artikler og undersøgelser er indsamlet og vil anvendes til at skabe et overblik. Litteraturen er primært fundet ved biblioteks- og google scholar søgninger. For at sikre en høj kvalitet er artikler med mange citeringer blevet vægtet højest. Ligeledes er enkelte forfattere blevet vurderet ud fra deres position og interesser, inden kontroversielle konklusioner er medtagne. Der er dermed blevet anvendt en pragmatisk tilgang til litteraturen, idet det vurderes, at forudindtagne meninger og interessekonflikter vil være problematisk i forbindelse med analyser af mikrolån. Eksempelvis kan nævnes Morduch, der systematisk har bekæmpet især Khandkers artikler ud fra det paradigme, at mikrofinansiering ikke virker. Khandker er dog ikke nødvendigvis bedre, idet han var ansat af verdensbanken 3, der havde investeret betydeligt i mikrofinansiering. Begge var dermed ikke teoriuafhængige efter den positivistiske tilgang, hvilket der skal tages højde for i litteraturstudiet. Den anden metode er statistisk analyse af kvantitative data fra en enquete, spørgeskemaundersøgelse, udført i i Bangladesh. Originalt blev undersøgelsen brugt til at vise, at mikrolån havde en positiv effekt på husstandes indkomst. Datamaterialet er derfor undersøgt og transformeret, så det kan anvendes til en empirisk analyse af hvilke faktorer, der påvirker kvinders valg og mængde af lån. STATA er anvendt til at udføre analysen. Fordelen ved at anvende flere metoder er, at der gives et omfattende billede af mikrofinansiering, hvilket er ønsket, jævnfør problemformuleringen &menuPK= Aarhus School of Business and Social Sciences vii

9 1. Redegørelse for Mikrofinansiering Indledningsvis vil der gives et overblik over mikrofinansierings historie, og hvad der ligger til grund for dennes popularitet siden 1970 erne. 1.1 Mikrofinansierings udvikling Rødderne af det moderne mikrolån stammer helt tilbage fra starten af 1700-tallet, hvor den irske nationalist Jonathan Swift startede the Irish Loan Fund. Ideen spredte sig langsomt, men var omkring 1840 blevet et udbredt fænomen med 300 fonde fordelt over Irland. Det grundlæggende princip var, som i dag, små lån over korte perioder. Flere store institutioner begyndte at melde sig på det europæiske marked under forskellige navne. People s Bank og Credit Union var nogle af dem. Bevægelsen fandt hurtigt fodfæste i Tyskland og andre europæiske lande, herefter Nordamerika, og ikke længe efter til udviklingslande. I 1895 åbnede den første mikrolåns bank i Indonesien, BPR, der stadig er den største i landet (Hollis, 1997). Mikrofinansiering tog dog først rigtig fart i 1970, hvor Muhammad Yunus opdagede potentialet i at låne penge til fattige mennesker i Bangladesh. Yunus underviste i den tid i økonomi, specifikt i hvordan man kunne reducere fattigdom. Da en hungersnødsepidemi ramte Bangladesh, og mennesker døde af sult lige uden for hans undervisningslokale, besluttede han sig for at lede efter nye måder at hjælpe dem på. Han havde mistet troen på det, han underviste. Efter mange forskellige forsøg fandt Yunus en gruppe fattige, der alle havde det tilfælles, at de manglede penge til at kunne købe råvarer og producere kurve, mad og andet. De var tvunget til at låne penge til overpriser hos private pengeudlånere, der kun gav dem nok til at holde sig i live. Teorien var, at hvis denne gruppe mennesker kunne få adgang til billigere kapital, ville de have mulighed for at producere mere, betale deres lån tilbage med renter og opnå en højere levestandard. Det første udlån var på 27$ og blev udbetalt fra Yunus egen lomme, (Morduch, 1999). Lånet var en stor succes, men traditionelle banker ønskede ikke at servicere denne type kunder. Manglen på sikkerhed og de meget små lån virkede ikke profitable, men Yunus var ikke desto mindre overbevist. Derfor skabte han sin egen bank, Grameen Bank, der blev den første mikrofinansieringsinstitution, MFI. To andre MFI er fulgte snarligt efter, BRAC og ASA, og herefter spredte den moderne udgave af mikrofinansiering sig hurtigt til resten af verden Aarhus School of Business and Social Sciences side 1 af 91

10 1.1.1 Mikrofinansiering nu Mikrofinansiering er igennem de seneste årtier blevet udråbt som et effektivt værktøj mod fattigdomsbekæmpelse. I opstartsfasen var intentionerne klare; man ville udlåne små beløb til fattige entreprenører, som derved fik den nødvendige kapital til at starte en bæredygtig levevej og slippe ud af fattigdom. Dette viste sig at have stor succes, og kreditorerne kunne endda vise, at branchen var profitabel. Gennem finansiel støtte fra bistandsorganisationer og andre donorer skabte dette et boom af såkaldte MFI er i verdens fattigste områder (Morduch, 1999). Det blev estimeret, at der i slutningen af 2010 var 205 millioner mennesker med et mikrolån (Maes et al, 2012). Efter den store popularitetsstigning er mikrolån blevet udbredt til at inkludere mennesker, hvor det måske ikke er det rigtige værktøj til at hjælpe dem ud af fattigdom. Dette skyldes til dels, at flere for-profit organisationer har meldt sig på banen. Som det i de seneste år er set i den vestlige verden, er lån ikke altid det bedste valg. Det er bankens pligt at screene potentielle låntagere for at estimere klientens kreditværdighed. En for-profit organisation vil dog have interesse i at udbyde flest mulige lån, hvilket kan have negative konsekvenser. Det er vigtigt at huske, at formålet med mikrolån er at hjælpe de fattige og svage, og hvis renterne bliver skruet op og inddrivelsesmetoderne strengere, er forskellen til de lokale lånehajer nærmest ikkeeksisterende (Rogaly 1996). Især i Indien er mikrofinansierings industrien blevet for stor, mange sidder dybt i gæld, og en bølge af selvmord har sat en undersøgelse af institutionerne i gang. Regeringen er ved at vedtage en række love, der skal forhindre denne profitering på de fattigste, herunder større gennemsigtighed af den reelle omkostning ved at tage lånet og begrænsning af den rente, der kan kræves ved lån til fattige. 5 Ligesom den vestlige verdens banksektor har brug for regulering, er nødvendigheden endnu større, når det drejer sig om fattige uden sikkerhedsstillelse. At dette har taget noget af glansen af mikrofinansiering er naturligt, men som det vises senere i denne opgave betyder det ikke, at mikrofinansiering skal afskrives. Behovene, der er opstået i den senere tid, er for det første regulering og gennemsigtighed, og for det andet uddannelse af låntagerne, så de kan bruge lånet til at skabe en permanent større indkomst. Mikrolån skal primært bruges på profitskabende aktiviteter, da låntageren ellers kan blive ude af stand til at betale tilbage og kastes ud i større fattigdom. En risiko er, at låntageren East: Microfinance Banking on debt Aarhus School of Business and Social Sciences side 2 af 91

11 ender i en gældsspiral og er nødsaget til at optage nye lån for at betale af på de gamle (Rahman 1999, Epstein 2007, Rogaly 1996) Hvorfor Mikrofinansiering? Spørgsmålet hvorfor mikrofinansiering? er relevant, når man forsøger at opgøre effektiviteten og indvirkningen på fattige, men svaret er komplekst. Deres behov varierer voldsomt efter geografisk placering, kultur og erhverv, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at give et enkelt svar. Dette skyldes til dels, at mikrofinansiering ikke er én ting, men en hel værktøjskasse af instrumenter. Fattigdom kan desuden defineres efter to grundelementer; økonomisk fattigdom og human fattigdom. Den økonomiske del måles oftest i muligheden for at opretholde et minimalt materielt velbefindende, mens human fattigdom betyder et afsavn af muligheder og rettigheder i livet generelt (Durrani et al, 2011, Haque, 1999). En af mikrofinansierings dyder ligger i, at det giver det enkelte menneske muligheder og ikke blot en håndfuld mad eller penge Finansielle produkter tillader hurtig økonomisk udvikling Mikrofinansierings største egenskab ligger i den generelt gavnlige effekt af lån, opsparing og forsikring. Princippet er, at en god ide ikke behøver stå på hold, indtil nok kapital er indsamlet, men kan udføres med et lån, der betales tilbage med renter. Dette er en god forretning for begge parter; entreprenøren kan starte sin virksomhed og generere overskud hurtigere, og banken får renter af sine udlån. På grund af traditionelle kreditinstitutioners opbygning skal der dog en vis størrelse af de udbudte lån til, før det kan betale sig med overkommelige renter. Ligeledes sikrer banken sig, at låntageren stiller sikkerhed i form af ejendom eller ejendele. Mangelen på adgang til kredit er bredt anset som en af de vigtigste grunde til, at fattigdom stadig eksisterer (Menkhoff, 2010). Et andet finansielt produkt er opsparing. Med en opsparing sikrer man sig mod uforudsete situationer, hvor man ellers skulle sælge aktiver og dermed forringe sin fremtidige indkomst mod at overleve. Banken kan bruge disse midler til at generere flere udlån, og der er igen en balance. Men selv opsparing skal ske i fornuftig størrelse, da det ellers ikke kan betale sig for banken at varetage kunden. Disse strukturmæssige forhindringer efterlader fattige uden adgang til lån og opsparing, selv om de reelt er den befolkningsgruppe, der er mest udsat og har størst behov for disse finansielle ydelser. De er overladt til uformelle långivere i nødsituationer med katastrofale konsekvenser, hvis de ikke East: Microfinance Banking on debt Aarhus School of Business and Social Sciences side 3 af 91

12 kan betale de ekstremt høje renter (Haque, 1999). Mikrofinansiering arbejder netop med at udbyde de traditionelle produkter, skræddersyet til fattige, på en økonomisk bæredygtig måde Alternativ til traditionel bistand En anden egenskab af mikrofinansiering er, at det på nogle punkter ser ud til at være et bedre instrument i kampen mod fattigdom end bistand. Traditionel bistand er over årene løbet ind i en del modvind, idet en stadig større gruppe forskere mener, at bistanden har ringe, ingen eller ligefrem negativ effekt. Den bygger på et princip om, at hvis store mængder penge gives til et fattigt land, vil det sive ned til de fattigste. Denne effekt er dog aldrig blevet bevist, og bistand har heller ikke formået at reducere fattigdom væsentligt over de mange år, det har eksisteret. Siden 1970 erne er der samlet set doneret mere end 3 billioner dollars 7, og selv om mange uden tvivl er blevet berørt, er målet om at afskaffe fattigdom ikke kommet nærmere. Bistandens største kritikpunkter er blandt andet Dutch Disease (Rahjan & Subramanian, 2005), øget korruption (Alesina & Weder, 2002) og moral hazard problemer (Bräutigam & Knack, 2004). Mikrofinansiering er udsprunget af denne konflikt mellem teori og virkelighed. 1.3 Delkonklusion Redegørelse for mikrofinansiering Grameen Bank blev stiftet i en tid med hungersnød i Bangladesh i et forsøg på at hjælpe fattige mennesker ved at tilbyde små lån uden krav om sikkerhed. I nyere tid er flere for-profit institutioner begyndt at udbyde mikrolån, hvilket fører en del problemer med sig. Den primære grund til, at mikrofinansiering er blevet så populært er, at traditionel bistand ikke har vist sig at være effektiv til at hjælpe fattige mennesker i alle aspekter af fattigdom. Teoretisk set bør de have gavn af de finansielle produkter, som mikrofinansiering indeholder, herunder lån, opsparing og forsikring. Mikrofinansiering virker derfor allerede på tegnebrættet som et godt supplement til de velkendte metoder til reducering af fattigdom, i især den tredje verden. 2. Evaluering af Mikrolånets virkning Med mikrofinansierings store popularitet og vækst følger også et krav om dokumentation af dens effekt. Mikrofinansiering blev netop udviklet på grund af en utilfredshed med andre fattigdomsreducerende metoders ineffektivitet og er derfor blevet underlagt en stor mængde undersøgelser. Hvis effekten er mindre end forventet, eller helt udebliver, kunne donationerne muligvis anvendes bedre andetsteds (Odell, 2010). 7 OECD, April 2012 Aarhus School of Business and Social Sciences side 4 af 91

13 Men hvad kan man reelt forvente af mikrofinansiering og hvilken virkning vil den få for samfundet? Banerjee el al (2009) mener at have identificeret tre forskellige effekter, som burde udspringe af mikrolån; Flere nye virksomheder, og udvidelse af eksisterende, som følge af adgangen til kredit. Ændret socialt mønster inden for husholdningen, herunder uddannelse, sundhed og kvinders position i samfundet. Ændrede forbrugsvaner Den mest opsigtsvækkende effekt af mikrolån forventes fra udbredelsen af kredit til dele af befolkningen, der tidligere ikke har haft adgang dertil. Nogle vil desuden opleve lavere rentesatser, end hvad de har måttet betale ved lokale lånehajer. Husholdninger vil få adgang til den kredit, de har manglet, for at kunne udvide deres nuværende forretning eller starte nye op. Ved at udbyde disse lån eksklusivt til kvinderne ønsker man at bryde op med gamle kønsrollefordelinger, hvor kvinderne traditionelt er blevet undertrykt. Man ønsker, at kvinder får mere betydning i hjemmet og derved opnår indflydelse, når der skal træffes økonomiske beslutninger. Hvis kvinderne formår at vinde en mere central rolle i familien, skulle dette også give et betydeligt større afkast på sociale forhold, såsom uddannelse af børn, øget sundhed og en mere ligestillet kultur (Besley 1995). Et andet problem som fattige befolkninger kæmper med er at spare op over en længere periode. Det kniber således med at skaffe den nødvendige kapital til at investere i profitgenerende produkter, såsom transportmidler, symaskiner, nyt værktøj mv. Her kan mikrolån fungere som et disciplinerende middel, hvor strenge krav om tilbagebetalinger afholder låntager fra at bruge penge på fristende goder, såsom alkohol, cigaretter, og te. Det bevirker, at likviderne udnyttes mere effektivt og dermed skaber større chancer for gode afkast i fremtiden (Bauchet et al, 2011). Banerjee et al, 2009, undersøger disse effekter, og resultatet af undersøgelsen gennemgås i afsnittet 2.3 Hvordan evalueres mikrolån randomiseret tilgang. 2.1 Udfordringer i at måle effekten Som nævnt består mikrofinansiering ikke kun af et, men flere forskellige værktøjer, og derved øges kompleksiteten af evalueringen af mikrofinansierings betydning for fattigdomsreduktion. MFI er opererer i meget heterogene områder med forskellige problemstillinger. Derfor findes der ikke en Aarhus School of Business and Social Sciences side 5 af 91

14 korrekt sammensætning af mikrolån, men en tilpasning til hvert marked er nødvendigt, før mikrolån viser de ønskede resultater (Odell, 2010, Rogaly, 1996). Der eksisterer en del anerkendte udfordringer i evalueringen af mikrolån, og et bredt uddrag deraf er beskrevet herunder. Disse, koblet med den ofte nødvendige tilpasning af mikrolån til enkelte markeder, har bevirket, at der endnu ikke eksisterer konsensus inden for forskningen af, om mikrolån har en fattigdomsreducerende effekt Counterfactual og selection bias Et problem refereret til som Counterfactual har gjort det svært at trække klare sammenhænge mellem mikrolånet og dets virkning på direkte målelige variabler som indkomst, forbrug, børns deltagelse i skoler mv. Problemet er i alt sin enkelhed simpelt, men komplekst at løse, og der er endnu ikke fundet en påvist løsning. Problemet opstår når man ønsker at vise, at mikrolånet er grunden til, at der er sket en stigning i eksempelvis indkomst. Man er ikke stand til at bevise, at en afledt effekt direkte fremkommer af virkningen fra mikrolån, dvs. om ændringen ville fremkomme uanset, om mikrolånet var blevet stillet til rådighed, da andre faktorer kan øve indflydelse (Morduch, 1999). Problemet kaldes kontrafaktisk, idet man ønsker at vide, hvad der ville være sket med respondenterne, hvis de ikke havde fået tilbudt mikrolån. Da dette selvsagt er umuligt, har lappeløsningen indtil videre været at samle to grupper, der som udgangspunkt fremstår homogene i alle aspekter. Derefter ydes der mikrolån til den ene gruppe, imens den anden gruppe fortsat må klare sig med egne midler. Allerede på tegnebrættet opstår der dog en række problemer ved denne måde at evaluere mikrolån på. Hvordan identificeres to grupper med ens karakteristika, omgivelser og forudsætninger? Dette problem er kendt som selection bias. De grupper der i første omgang ønsker at modtage mikrolån er self-selected, og dermed ikke repræsentative for befolkningen i sin helhed. Ligeledes har MFI erne allerede udøvet selection bias ved at vælge hvilke landsbyer, der skal udbydes lån til (Odell, 2010). Forskellige metoder kan anvendes for at begrænse eller helt undgå selection bias, herunder Heckmans korrektionsmodel, der vil gennemgås i senere afsnit. Ligeledes kan der laves randomiserede undersøgelser, der undgår selection bias, men som det vises senere, er denne form for undersøgelse heller ikke perfekt Eksternaliteter En generel problemstilling omhandler eksternaliteter. Når der er fordele ved en given handling, som rækker udover dem, som handlingen var rettet mod, kaldes dette for positive eksternaliteter. Aarhus School of Business and Social Sciences side 6 af 91

15 Hvis et positivt udbytte af et projekt sker på bekostning af andre uden for rækkevidde af projektet, kaldes det for negative eksternaliteter. Et sådant projekt er ikke Pareto efficient 8 (Khandker, 1998b). En given situation er markedsefficient, hvis det ikke er muligt at forbedre markedssituationen for minimum én person uden at forværre situationen for en anden person. Da eksternaliteter ikke fremgår i markedspriserne, kan de være med til at skabe økonomisk ineffektivitet (Pindyck el al, 2009). En vigtig mekanisme i mikrolån er at sprede positive eksternaliteter i samfundet. En velstandsstigning i lokalsamfundet kan skabe vækst og dermed flere arbejdspladser. Ligeledes kan uddannelse også ses som en positiv eksternalitet, da viden spredes i befolkningen og løfter samfundets generelle uddannelsesniveau, og produktion af ny viden kan fremme samfundets udvikling yderligere. Det er dermed besværligt at vurdere, hvor stor effekt mikrolån egentlig har, da dette ikke vil fremgå direkte af en undersøgelse. Ligeledes kan der være negative konsekvenser, der ikke observeres. Eksempelvis kan en ny virksomhedsåbning, der er understøttet af mikrolån, medføre, at en anden lukker Principal/Agent problemet og fungibilitet I spilteori arbejder man blandt andet med principal/agent problemet, der er en situationsbeskrivelse af forholdet mellem en principal og en eller flere agenter. Principalen ansætter agenten til at udføre en given opgave, der er i principalens interesse. Der kan dog opstå situationer, hvor agenten ikke har incitament til at løse opgaven i henhold med principalens ønsker. Principal/agent teorien handler derfor om at opstille en incitamentsstruktur, der tilpasser agentens interesser med principalens, men stadig holder interessekonflikter og moral hazard på afstand (Grossman et al, 1983). Som eksempel på dette problem kan nævnes kredit-rating systemet i USA. Investeringsbankerne ansætter selv rating bureauerne til at vurdere dem, hvor incitamentsstrukturen imellem principal og agent bliver ulige. Der kan stilles spørgsmålstegn ved kredit-rating bureauernes objektivitet, da banken muligvis ikke vil ansætte dem igen, hvis de er for hårde i vurderingen. 8 tiltag er Pareto efficient, når mindst en person er bedre stillet, og alle andre er uberørt af situationen. Aarhus School of Business and Social Sciences side 7 af 91

16 På samme måde kan forholdet mellem långiver og låntager sammenlignes med principal/agent problematikken. Långiver/principalen vil gerne præge låntagers/agentens beslutninger omkring brug af lånet, således långiver kan kontrollere, hvad hans udlån bruges på. Hvis parterne ikke er enige, eller den ene har incitament til at handle i anden retning, kan dette føre til problemer på sigt. Disse problemer kan illustreres ved at sammenkoble principal/agent problematikken med et nyere begreb, kaldet fungibilitet. Fungibilitet omhandler den ombyttelighed, der kan opstå, når en kunde modtager et pengebeløb uden øremærkning (McGillivray et al, 2000). Ligesom ved principal/agent problematikken, er det principalen/långiveren, som løber den største risiko, da ydelsen kan bruges på andre måder end efter hensigten. Fungibilitet kan opleves ved mikrolån, hvis lånet gives med henblik på opstart af en virksomhed, der skal føre et fremtidigt afkast med sig, som blandt andet skal bruges på tilbagebetaling af lånet. Modtageren af lånet anser midlet som en del af egen indkomst og kontrollerer selv, hvad pengene bruges på. Hvis låntager kun bruger den del af sin indkomst, som han ejede før lånet, på opstart af virksomhed, vil lånet ikke medføre nogen effekt på afkastet af investeringen. Hvis låntager har gode muligheder for at bruge sine lån på andet end profitskabende aktiviteter, opstår fungibilitet, der dermed kan skade effektiviteten af mikrolån Fuld fungibilitet Når der anmodes om mikrolån i banken, vil der ofte være stramme krav til hvad lånet bruges på, så man sikrer, at lånet vil genere en form for indkomst for låntager. Disse låntagere vil typisk ikke kunne stille nogen form for sikkerhed til rådighed, hvilket øger kravet til resultatet af deres investeringer. Ofte vil låntager have interesse i at forbedre faciliteter eller sociale forhold såsom børnenes helbred, hvilket ikke umiddelbart giver nogen fremtidig indkomst. På grund af lånets størrelse og de tilhørende høje omkostninger, må der foretages et trade-off og vurderes, hvordan lånet bruges mest effektivt. Fuld fungibilitet kan illustreres ved en familie, der har budgetteret deres indkomst ligeligt mellem forretning og sundhed. Således opstår punktet X på Figur 1 midt i mellem forretning og sundhed på linjen B1. Ved at tage et mikrolån, rykkes deres budgetlinje til B2 og viser derved en stigning i deres indkomst. Lånet er optaget på baggrund af, at hele lånet skal bruges på forretningsfremmende aktiviteter. Derved skal hele lånet bruges på forretningen, hvilket punktet X indikerer. Hvis lånet bruges efter hensigten, bruger familien stadig S på sundhed, mens forretning stiger til F+L. Således Aarhus School of Business and Social Sciences side 8 af 91

17 vil situationen se ud, hvis lånet ikke er fungibelt. Hvis lånet derimod er fuldt fungibelt, vil familiens budget nu øges med lånets størrelse, og punktet X igen opnås. Ved at allokere en større del af familiens egne midler fra forretning til sundhed, rykkes budgetfordelingen nu tilbage i Y, ved at låntager anvender lånet på forretningen, men en større del af egen indkomst på sundhed (World Bank, 1998). Figur 1: Fuld fungibilitet Fungibilitet fører ingen problemer med sig, hvis begge parter er enige om, hvordan budgettet skal allokeres ud på udgifterne. Problemet opstår først, når entreprenøren kan omfordele sin egen investering i forretningen grundet et øremærket lån. Det medfører, at effekten af det øremærkede lån ikke er anderledes end lån uden øremærkning (McGillivray et al, 2000) Partiel Fungibilitet Partiel fungibilitet opstår, når et øremærket beløb overstiger det oprindeligt budgetterede beløb til formålet. Dette vil sjældent forekomme i forbindelse med mikrolån, da det vil svare til at låntager får bevilliget et større lån end behøvet. Oftest vil det modsatte være gældende, hvor låntager ikke kan låne nok til sine investeringer. Hvis en låntager modtager flere penge end forventet, og der således er penge til andet end profitmaksimerende investeringer, vil partiel fungibilitet vise fordelingen af pengemængden mellem disse formål. Aarhus School of Business and Social Sciences side 9 af 91

18 Figur 2: Partiel Fungibilitet Når Låntager modtager lånet, vil dennes budgetlinje flytte sig fra B1 til B2 på Figur 2. I en verden uden fungibilitet vil budgetfordelingen rykke tilsvarende med den nye budgetlinje og placeres i X. I en situation med fuld fungibilitet ville budgetlinjen rykkes mod Z, men da lånet overstiger det, der oprindeligt var budgetteret, flyttes budgetfordelingen mod Y, hvor partiel fungibilitet opstår (McGillivray et al, 2000). Hvordan disse punkter fremgår af figur 2 kan bedre illustreres gennem et simpelt taleksempel. I udgangspunktet X, antages fordelingen af budgettet mellem Forretning, F, og Sundhed, S, at være henholdsvis og. Det oprindelige budget er 500kr; 100kr. til F og 400kr. til S. Derefter låner husstanden yderligere 200kr., som er øremærket til udvidelse af forretningen. Nu er husstandens budget steget til 700kr., hvilket på figur 2 fremgår af punkt X. På grund af partiel fungibilitet, kan husholdningen ikke længere fastholde samme budgetfordeling, henholdsvis til F og til S, som punktet Z illustrerer. Husstanden skal minimum anvende 200kr. på forretningen, hvilket tvinger budget fordelingen ned i punktet Y og fordelingen er nu 200kr. til forretning og 500kr. til sundhed. De oprindelig 100kr. som familien selv havde budgetteret med til forretningen, er nu frigivet og bruges i stedet på sundhed. Den nye fordeling bliver derfor til F og til S. Eksemplet ovenover er yderst simplificeret. Når ressourcer i virkeligheden frigives, kan de bruges på flere prioriteter. Fungibilitet bør inddrages i evalueringer om mikrolånets effektivitet, da mikrolån Aarhus School of Business and Social Sciences side 10 af 91

19 skal bruges i bestemte sammenhænge, før et eventuelt afkast fremkommer. Hvis lånet ikke bruges med henblik på profitskabende aktiviteter i fremtiden, vil sandsynligheden for at komme ud af fattigdom falde drastisk. Ved fuld fungibilitet kan låntager fejlagtig anse dette som en direkte kapitaloverførsel uden øremærkning til profitmaksimerende investeringer Mikro/Makro paradokset Forskere står overfor et omfattende problem, når de ønsker at bevise mikrofinansierings makroøkonomiske effekt. På makroniveau har man stadig, den dag i dag, svært ved at bevise økonomisk fremgang i udviklingslandene, da der ikke fremgår synlige ændringer i velkendte økonomiske målindikatorer såsom BNP, der kan tilskrives mikrolån. Betyder dette så at mikrofinansiering er ineffektiv og i så fald, hvorfor anvendes det stadig? Noget af forklaringen findes, hvis man tager et dybere skridt ned i økonomien og kigger på mikroniveauet. På mikroniveau kan der aflæses positive effekter af mikrolån, hvorimod der ikke forekommer væsentlige ændringer på makroniveauet. Dette problem kaldes mikro/makro paradokset. Det kan derfor også være grunden til, at der netop eksisterer så forskellige meninger og modstridende undersøgelsesresultater på området. Mosley, 1986, kommer med tre konkrete grunde til, at dette mikro/makro paradoks eksisterer: Upræcise data Idet mange undersøgelser bygger på estimater og antagelser, vil der forekomme upræcise målinger af empiriske forhold. Der mangler tilstrækkelig kontrol af mikrofinansieringsprojekter, hvor de projekter, der foretager kontrol, ikke giver låntager tilstrækkelig tid til at høste på sine investeringer. Generelt er indsamling af data en omkostning, som fattige lande helst vil holde på et minimum. Derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved kvaliteten af den data, som både mikro- og makronøgletallene udregnes på baggrund af. Muligheden for bias fra projektdata Der eksisterer en række problemer med manglende feedback på mikrolånsprojekter, der foregår rundt omkring i verden. Det er bemærkelsesværdigt, at det praktisk set er umuligt at få adgang til studiedata for at reproducere resultater, og i det omfang, der gives adgang, bliver der fundet store fejl og mangler. Eksempelvis Khandker og Morduch som nævnt i indledningen. Morduch finder både fejl i det teoretiske framework og i selve de konstruerede variabler. Ved at korrigere for disse finder han modsatte resultater (Roodman et al, 2009). Aarhus School of Business and Social Sciences side 11 af 91

20 Rate of return måler ikke makroeffekter Den aktuelle afkastningsgrad vil kun fortælle om projektets succes på lokalt niveau og derved ikke give noget indblik i hele økonomiens udvikling. Her vil problemet fungibilitet igen opstå, hvis en eventuel øget indkomst, fremkommet ved mikrofinansiering, ikke anvendes korrekt efter samfundets bedste interesse. Evalueringstidspunktet er afgørende for resultatet, men vigtigst af alt skal der evalueres på mange projekter, før man kan lave en overordnet konklusion Black market premium Hvis der er forskel på værdien af landets valuta på det sorte marked og dets officielle valutakurs, betegnes denne forskel som black market premium. Black market premium opstår, når udbuddet af fremmed valuta ikke svarer til efterspørgslen. Der opstår et behov for at skaffe fremmed kapital gennem andre kanaler, som regeringen ikke længere kan kontrollere. Det medfører, at prisen der betales på det sorte marked ofte ligger betydeligt højere, end hvad den officielle pris er. Under afsnittet med mikro/makro paradokset redegjorde Mosley (1986) for tre grunde, der kunne forklare paradoksets oprindelse. Hertil skal det sorte marked ses i forlængelse som et væsentligt forhold, der har indflydelse på en forvridning af data på de forskellige økonomiske niveauer. Det sorte marked er et stort problem i udviklingslande, hvor en anselig del af landets indkomstgenererende aktiviteter ikke registreres. Disse aktiviteter kan bestå af uformelt arbejde, hjemmearbejde eller ulovlige aktiviteter. Den skjulte handel betegnes også som landet skyggeøkonomi, som de offentlige instanser ikke formår at kontrollere. Jo mere denne skyggehandel fylder i det pågældende land, jo mere upræcis er de data, der anvendes til at udregne økonomiske indikatorer, hvilket ofte resulterer i at BNI undervurderes. Denne skadelige handel kan opstå af flere grunde, men ofte skyldes den svage offentlige institutioner, korruption og manglende økonomiske ressourcer (Jayaratnam, 2003). 2.2 Sammenfatning af empiriske undersøgelser: Virker Mikrolån? Som beskrevet i sidste afsnit har mikrolån været præget af både realøkonomiske udfordringer og metodologiske problemer, som ofte kun kan løses af randomiserede forsøg. Inden for de sidste par år er disse ved at være afsluttet, og et af dem vil derfor gennemgås i slutningen af dette afsnit. Konklusionerne på de tidligere forsøg er dog stadig relevante, idet de viser en tendens, og langt de fleste peger i samme retning. Samtidig er selv de randomiserede forsøg ikke uden metodologiske Aarhus School of Business and Social Sciences side 12 af 91

21 problemer. Derfor følger her et stilbillede af de største undersøgelsers konklusioner på en række forskellige punkter Økonomisk En oplagt måde at evaluere mikrolån på er at se på økonomiske faktorer. Som beskrevet i sidste afsnit, er der mange problemer med at vurdere økonomiske effekter af mikrolån, men i den grad der kan tages højde for disse, vises der positive effekter. I et af de tidligste studier, fandt Pitt & Khandker, 1998, en return-to-income på 18 % for kvinder. Dette studie førte til stor debat, idet den statistiske model var meget kompliceret. I 2005 opdaterede Khandker sit studie med nye tal og fandt, at fattigdom var faldet mere i landsbyer, der var tilbudt mikrolån, end i landsbyer uden. Desuden fandt han, at mikrolån havde påvirket mennesker, der ikke havde brugt mikrolån, og at mikrolån dermed var ansvarlig for 40 % af den samlede fattigdomsreduktion i landbrugsområderne i Bangladesh (Khandker, 2005). Nogle af de nyeste randomiserede studier, (Banerjee et al(2009), Dupas et al (2009), Karlan & Zinman (2009)) finder, at mikrolån har en effekt på investeringer i nye og eksisterende virksomheder, men ikke på indtjeningen. Ligeledes kan det ikke tydeligt vises, at mikrolån fører til en større indkomst for familierne Ligestilling I udviklingslande, hvor fattigdommen præger dagligdagen for flere millioner mennesker, sidder udviklingen fast. Der er ikke plads til at tænke på miljøet eller socialudvikling, da det først og fremmest gælder overlevelse. Det er især kvinderne, der lider i disse kredse, hvor deres rettigheder er næsten ikke eksisterende. Kulturen er mandsdomineret og derfor udnyttes kun halvdelen af den potentielle arbejdsmasse. Kvindernes arbejdsopgaver består af huslige gerninger og børnepasning. Gennem mikrolån har de erhvervet sig endnu en opgave, nemlig at skaffe kapital til hjemmet, da der ofte kun udgives lån til kvinder (Beaudry, 2010, Haque, 1999). Ved at tilbyde mikrolån præfereret til kvinder i en mandsdomineret kultur ønsker man at bryde op med forestillingen om kvinders uduelighed og skabe et mere balanceret forhold imellem kønnene. Om dette også virker efter hensigten er svært at vurdere, da ligestilling er immateriel. En simpel sammenligning af modtagere og ikke-modtagere af mikrolån er umulig, da det er sandsynligt, at kvinder, der modtager mikrolån allerede er mere ligestillede end andre, jævnfør selection bias. I undersøgelsen Rural Credit Programs and Women s Empowerment in Bangladesh fra 1996, forsøger Hashemi, Schuler og Riley at eliminere denne udvælgelsesskævhed ved at kontrollere for flere Aarhus School of Business and Social Sciences side 13 af 91

22 demografiske variable. De viser, at sandsynligheden for at blive empowered korrelerer med tiden som modtager af mikrolån. Resultaterne af undersøgelsen vises herunder. Figur 3: Resultatet af Rural Credit Programs and Womens Empowerment in Bangladesh Source: Hashemi et al, 1996 Et medlem af Grameens mikrolånsprogram er altså 7,5 gange mere sandsynligt for at være empowered end sammenligningsgruppen. Som nævnt er denne undersøgelse dog stadig ikke fuldstændig retvisende, idet udvælgelsesskævheden ikke kan elimineres helt. Forsøget på at skabe ligestilling fører dog også nogle besværligheder med sig. Ofte viser det sig, at kvinderne ikke opnår større magt i hjemmet, nogle gange endda det modsatte. Desuden giver en stor procentdel af kvinderne stadig manden i huset kontrol over pengene, selvom lånet er udstedt til dem. I Women at the Center, 1996, fandt Helen Todd, at en fjerdedel af kvinderne i undersøgelsen overgav hele lånet til deres mand. En interessant detalje, der også kom frem var, at 41 % af de låntagere, der stadig var fattige efter 10 år i programmet, tilhørte den gruppe. En tredje undersøgelse viser dog, at selv om kvinderne overgiver hele lånet til deres mænd, er de mere ligestillede end hustruerne til mandlige låntagere (Goldberg, 2005) Miljø Mikrolåns mål er at reducere fattigdom i udviklingslande på lang sigt. Det er derfor også vigtigt at se på nogle af de problemer, der kæmpes med i den udviklede verden. Sustainability er en af disse; hvordan sørges der for at fremtidens generationer også har frugtbar jord og naturlige ressourcer? Traditionelt ser den tredje verden stort på den moderne verdens, i sammenligning, smålige problemer, men hvor det er muligt, bør man sætte tidligt ind og give disse erfaringer videre. Aarhus School of Business and Social Sciences side 14 af 91

23 Bangladesh kan bruges som eksempel på dette problem. Befolkningstallet var i 2010 på omkring 164 millioner 9, og næsten halvdelen levede i fattigdom. Miljøet lider voldsomt under dette, eksempelvis ved afskovning til nye landbrugsområder og brænde. Fossile brændstoffer er billigst og nemmest at anvende til elektricitet og varme og er ofte den eneste mulighed i landdistrikterne, hvilket modvirker forsøget på at nedbringe CO 2 -udslippet i hele verden. Temperaturstigning, som det bredt antages er en konsekvens af stigende mængder CO 2 i atmosfæren, kan lede til smeltende poler og stigende vandmasser, der især i Bangladesh, kan have katastrofale følger for fødevareproduktionen (Haque, 1999). Sustainability handler derfor om at ændre tankegangen fra kortsigtet til langsigtet, økonomisk, socialt og mentalt. Grameen bank, der udbyder mikrolån i Bangladesh, arbejder med at øge bevidstheden om miljø og fordelene i bæredygtigt landbrug, blandt andet ved genplantning af træer. Siden 1985 har Grameens mikrolånsmodtagere plantet mere end 10 millioner træer uddelt af banken. Der bliver også opfordret kraftigt til at installere sanitære anlæg for at beskytte nærmiljøet ved specielle lån. Denne praksis er en nødvendighed, når der opstår denne sjældne lejlighed til at arbejde direkte med de fattigste mennesker i verden og influere dem til at tage små skridt i den rigtige retning (Haque, 1999). 2.3 Hvordan evalueres mikrolån randomiseret tilgang Før den randomiserede tilgang vandt indpas, blev quasi-eksperimentale undersøgelser anset som det mest retvisende. Quasi-eksperimentale forsøg er underlagt nogle begrænsninger især i form af selection-bias, der gør, at disse undersøgelser ikke kan give et endeligt svar på, om mikrolån egentlig har en positiv effekt. Af denne grund begyndte man for nogle år tilbage at lave randomiserede studier. Der er to muligheder for at lave en randomiseret undersøgelse. Den første og mest brugte er, at en MFI udvælger områder, den er interesseret i at åbne afdelinger i. Herfra udvælges tilfældigt, hvor der åbnes afdelinger, og disse sammenlignes efter noget tid med de områder, hvor en afdeling ikke blev åbnet. Den anden metode er, at de mulige klienter bliver inddelt i homogene grupper efter kredit rating og så tilfældigt udvalgt til at få et lån. Banerjee et als (2009) randomiserede undersøgelse har brugt den første fremgangsmåde, hvor afdelinger bliver placeret tilfældigt i en mængde udvalgte landsbyer. Denne var desuden den første helt randomiserede undersøgelse og er derfor belejlig at bruge som eksempel på et 9 Carl Haub, 2010 World Population Data Sheet Aarhus School of Business and Social Sciences side 15 af 91

24 undersøgelsesdesign. Ud af 104 slumkvarterer i Hyderabad, Indien, blev halvdelen tilfældigt udvalgt til åbning af en MFI afdeling i måneder efter åbningen af en afdeling i hvert område blev en spørgeskemaundersøgelse gennemført i gennemsnitlig 65 husholdninger i hvert kvarter, hvilket gav en samlet mængde af 6850 husholdninger. Målet med studiet var at undersøge mikrolåns effekt på variabler, der forbindes med fattigdom, eksempelvis forbrug, nye virksomheder, og erhvervsindkomst, men også menneskelige faktorer som uddannelse, sundhed, og kvinders indflydelse og status (Banerjee et al, 2009) Undersøgelsens eksperimentelle design Spandana er en af Indiens hurtigst voksende MFI er, og havde i ,2 millioner lånere. De udbyder det kendte gruppelån, hvor kvinder inddeles i grupper af 6-10, og centre med grupper. Alle kvinderne har ret til et lån på ~$200, med en rente på 24% p.a., over 50 måneder, og hvis alle kvinder i en gruppe betaler lånet tilbage, er de berettigede til at modtage et nyt, større lån. En væsentlig forskel til andre MFI er er, at Spandana ikke kræver, at lånet skal bruges til at starte eller ekspandere en virksomhed, idet de mener, at pengene er fungible. Potentielle låntagere bliver screenet efter kriterierne: skal være kvinde; alder mellem 18 og 59; boet i samme område et år; skal have gyldigt ID; mindst 80 % af kvinderne i en gruppe skal eje deres eget hjem. Grupperne bliver formet af kvinderne selv, idet de antages at have størst viden om, hvem der kan forventes at betale tilbage. En anden væsentlig forskel til andre MFI er er, at Spandana ikke tilbyder kurser i hvordan en virksomhed føres, sundhed eller vigtigheden af uddannelse. Den er dermed i første række en lånudbyder. De 104 slumkvarterer blev udvalgt efter kriteriet om, at beboerne skulle være fattige, men ikke de fattigste af de fattige. Dette bunder i forskellige undersøgelser, der viser, at de moderat fattige har størst nytte af mikrolån. Andre undersøgelser (Khandker, 2003) viser dog modsat, at de fattigste har størst nytte af lånene. Kvarterene blev desuden udvalgt efter krav om: ingen tidligere MFI s tilstedeværelse, og ingen høj koncentration af konstruktionsarbejdere, idet disse oftest flytter efter endt arbejde, og motivationen i at modtage fremtidige lån, hvis raterne overholdes, er en vigtig faktor. En baseline spørgeskemaundersøgelse blev gennemført, inden programmet blev rullet ud, hvor 2800 husholdninger blev interviewet om deres sammensætning, uddannelse, arbejde, assets, beslutningstagninger, udgifter, lån og opsparing, og virksomheder drevet eller stoppet inden for det sidste år. Spandana begyndte at udbyde ydelser til området progressivt mellem 2006 og Aarhus School of Business and Social Sciences side 16 af 91

25 Endline undersøgelsen begyndte i 2007, og endte i Husholdningerne havde på dette tidspunkt haft adgang til mikrolån i mindst 12 måneder, og oftest 15 til 18 måneder. Undersøgelsen viste en relativt lav udnyttelse af muligheden for at tage mikrolån Teoretisk begrebsramme For at kunne vurdere de eksperimentelle data er det nødvendigt at opstille en teoretisk begrebsramme. Et generelt problem ved quasi-eksperimentale forsøg er, at de teoretiske modeller bliver meget komplicerede i et forsøg på at korrigere for diverse bias, som den randomiserede undersøgelse ikke behøver tage højde for. Banerjee et al, 2009, har derfor valgt et relativt simpelt framework. Først opstilles de forventede resultater; hvad kunne man forvente at fattige fik ud af adgang til mikrolån? Herunder nævnes en lettelse af lånerestriktioner, der blandt andet ville gøre det nemmere at starte eller ekspandere en virksomhed. De Mel et al (2009) beviser, at en stor andel af små og mellemstore virksomheder lider under kreditrestriktioner. En anden forventelig effekt af mikrolån er en forbedring af kvinders status, idet lånene kun udbydes til disse. Duflo (2003) viser, at likvider under kvinders kontrol oftere bliver brugt på børn og sundhed, og man kunne derfor forvente en lille effekt herpå. Et sidste område man kunne forvente en effekt på, er den måde husholdningens midler bliver anvendt. Ved at investere en stor sum penge, der skal betales renter af, kan husholdningens udgifter falde, da der skal bruges flere penge på afbetaling. Dette ville formentlig kunne ses i en reduktion af fristelsesvarer som cigaretter og te. Generelt er den kortsigtede effekt på husholdningens udgifter ikke mulig at forudse. Som nævnt kan udgifterne falde, fordi en større del skal bruges på at betale renter, hvis lånet er investeret, men samtidig kan lån også optages til forbrug, og dermed forårsage en stigning i udgifterne. Banerjee et al, 2009, opstiller en model for låntageres forskellige præferencer, herunder muligheden for at generere højt eller lavt afkast ved at starte en virksomhed, og et tålmodigt eller utålmodigt husstandsoverhoved. Modellen viser hvordan flere scenarier kan udspille sig, når afkast, tålmodighedsgrad, og mulighed for at låne penge til lavere rente kobles sammen Undersøgelsens resultater Resultaterne af studiet bliver fremlagt på basis af Intention to Treat, ITT, hvilket betyder, at gennemsnittet af det behandlede område bruges til at lave regressionen. Man undersøger altså ikke kun dem der tog et lån, men også dem der fik tilbudt et. Der blev fundet en signifikant forskel på, hvor mange der havde åbnet en ny virksomhed inden for det sidste år, 5,3 % i kontrolområdet, og 7 % i det behandlede område, altså en stigning på 32 %. Eksisterende virksomheders profit viste Aarhus School of Business and Social Sciences side 17 af 91

26 en stor stigning, men den var ikke signifikant. Banerjee et al, 2009, mener dog, at der var store vanskeligheder med at måle virksomhedernes profit, og det kan derfor ikke udelukkes, at der er en stor positiv eller lille negativ effekt. En sammenligning af nye og gamle brancher viser, at nye virksomheder åbner signifikant oftere i madbranchen, og signifikant mindre i transportbranchen. Dette skyldes sandsynligvis, at der kræves en relativt stor kapital for at købe et transportmiddel i forhold til at åbne en madbod. Som forventet efter den teoretiske begrebsramme viste undersøgelsen, at de forskellige grupper af husholdninger, (1) gamle virksomheder, (2) mulighed for at starte en ny, og (3) ingen mulighed for at starte en ny, optog lån i samme grad, men brugte dem på meget forskellig vis. Gruppe 1 viste ingen signifikant ændring i adfærd, gruppe 2 brugte flere penge på varige goder til virksomheden og mindre penge på ikke-varige goder som mad og transport, mens gruppe 3 s udgifter ændrede sig i modsat retning. Fristelsesvarer ændrede sig i samme retning som de ikke-varige goder, hvilket også var forventet. Undersøgelsen konkluderer, at den på en kort tidshorisont ikke kan se nogen ændringer i sundhed, uddannelse, eller kvinders beslutningsgrundlag i familien. Der er dog nogle problemer med undersøgelsen, der vil gennemgås i de næste afsnit Problemer med denne undersøgelse En faktor der potentielt kan ødelægge hele dette studie er, at andre MFI er gik ind i kontrolområderne, inden undersøgelsen var afsluttet. Der er stadig en signifikant forskel på mængden af mikrolån i de behandlede områder i forhold til kontrolområderne, men en del af effekten er sandsynligvis gået tabt. En anden mangel er, at de husholdninger der blev undersøgt i baseline ikke blev fulgt direkte op på, hvilket kunne have givet interessante paneldata. Grunden til at dette ikke blev gjort er ifølge Banerjee et al, 2009, at mange ikke havde gjort brug af muligheden for at låne Generelle problemer med den randomiserede tilgang Når landsbyerne bliver tilfældigt udvalgt, er der risiko for, at de ligger tæt på hinanden, og at der sker afsmitningseffekter. Ligeledes er det svært at tage højde for flytning mellem landsbyerne. Disse to problemstillinger er dog fælles for alle undersøgelser der beskæftiger sig med paneldata. For den randomiserede tilgang er det problematisk, at tidshorisonten er så kort. De fulde effekter af mikrolån kan, ifølge teorien, først ses efter flere år, når investeringen er slået helt igennem. Den tilfældige udvælgelse af landsbyer gør, at MFI erne ikke vil udskyde indtrædelsen i Aarhus School of Business and Social Sciences side 18 af 91

27 kontrolområderne for længe og begrænser dermed tidsperioden. På samme måde kræver denne slags studier et stort område, der ikke har haft adgang til mikrolån endnu, og forberedelsen og gennemførelsen er generelt langsommelig og dyr. Som det er set i dette studie vil andre MFI er muligvis ikke holde sig tilbage fra at indtræde på kontrolbyerne. Især i Indien er det nu tæt på umuligt at finde uberørte områder, og der kan argumenteres for en slags omvendt selection bias, idet der må være en grund til, at disse områder endnu ikke er inden for en MFI s rækkevidde. Til sidst er det diskutabelt, hvor meget man kan generalisere ud fra en undersøgelse, der er så kontrolleret som en randomiseret, men dette gælder også generelt for studier, der beskæftiger sig med et bestemt land eller område (Bauchet et al, 2011). 2.4 Delkonklusion Evaluering af Mikrolånets betydning og virkning Ved at samle flere forskellige undersøgelser, som er foretaget med forskellige redskaber og tilgange, skabes der et bredt billede af, hvilke effekter mikrofinansiering har på fattige mennesker og deres omgivelser. Der foreligger ikke klare eller konkrete beviser på, at mikrofinansiering er det mirakel, som alene kan redde halvdelen af verdens befolkning ud af fattigdommen. Der foreligger dog undersøgelser, der viser en positiv effekt på små investeringer i virksomheder og deres output på kort sigt. Det er derimod ikke muligt at påvise, at denne effekt er vedvarende, eller at der er en effekt på sundhed, uddannelse og kvinders position i samfundet. Man har i årevis ønsket at give svar på, om mikrofinansiering virker, men et klart svart foreligger stadig ikke. Dette skyldes bl.a. den store variation og sammensætning af forskellige værktøjer som mikrofinansiering består af, i kombination med problemerne med at indsamle og analysere data korrekt. Der er stor forskel på, hvordan en MFI konstruerer sine ydelser, og hvem de ønsker at have som klienter. Ligeledes opererer MFI er i ekstreme omgivelser, hvor en eller anden form for tilpasning til det enkelte marked kræves for at imødekomme potentielle kunder. Desuden tager mange studier ikke højde for, at mikrolån tager relativt lang tid for at vise effekter. En af de mest anerkendte randomiserede undersøgelser af mikrofinansiering blev gennemgået for at illustrere den randomiserede metode. Denne fandt, at mikrolån havde en effekt på nye virksomhedsåbninger og en forbrugsregulerende adfærd. Ingen andre signifikante effekter blev fundet. Undersøgelsen var dog heller ikke uden fejl, idet tidsperioden var kort, og andre MFI er indtrådte i kontrolområderne. Aarhus School of Business and Social Sciences side 19 af 91

28 3. En generel Model Lige som traditionelle kreditinstitutioner skal en MFI bruge ressourcer på at screene potentielle låntagere, overvåge lånene, og håndhæve dem, hvis de ikke bliver betalt rettidigt. Traditionelle banker kræver derfor en eller anden form for sikkerhed imod bankens serviceydelser. Denne sikkerhedsstillelse har langt de fleste fattige ikke mulighed for at opfylde. For at kunne tilbyde finansielle ydelser uden krav om sikkerhed må der anvendes innovative metoder for at risikoen for långiver og låntager balanceres. Grameen Bank var den første på markedet, der tilbød en generel forretningsmodel for MFI er. Denne model er blevet kopieret af mange institutioner og anvendt i Bolivia, Chile, Kina, Honduras, Indien og mange andre lande (Morduch 1999). Som nævnt kræver de meget heterogene markeder dog oftest tilpasninger, og selv om Grameens model har gjort udbredelsen af mikrofinansiering nemmere, vil en innovativ tilgang oftest kunne forbedre MFI ens service og overlevelsesmuligheder. Modellen består blandt andet af gruppelån, ugentlige tilbagebetalinger og offentlige tilbagebetalinger (Cook et al, 2007): Gruppelån: Problemet med screening kan afhjælpes ved at udbyde gruppelån. Låntagere vælger selv hvilke personer, der skal indgå i gruppen, hvor motivationen går mod at medtage de bedst mulige betalere. Kun en eller to personer fra gruppen udbydes et lån i starten, hvor resten langsomt får adgang, når de foregående lån bliver afbetalt som planlagt. Desuden hæfter alle i gruppen, hvis et enkelt medlem ikke kan betale lånet tilbage. Herved har gruppen incitament til at overvåge hinandens lån og sikre rettidig tilbagebetaling, og banken minimerer deres ressourcer mod dette (Ghatak, 1999). Ugentlige tilbagebetalinger: Traditionelle kreditinstitutioner kræver som regel bare, at lånet er afbetalt i slutningen af låneperioden. Dette er dog problematisk for låntagere, da de ofte er socialt forpligtede til at hjælpe familiemedlemmer og andre, hvis de har penge til rådighed, som de ikke umiddelbart har brug for. Det kan være svært at overbevise folk om, at man skal spare op, når børn dør på gaden. Ved at kræve ugentlige betalinger stilles låntageren ikke i dette dilemma, og lånet vil oftest blive betalt tilbage som forventet (Cook et al, 2007). Offentlige tilbagebetalinger: Endnu en måde at presse låntagere til at opretholde betalingerne er offentlige tilbagebetalinger. Ved at offentliggøre alle betalinger kan enhver gå ind og se, om låntageren betaler til tiden. En stor mængde af dårlige betalere betyder ofte, at institutionen Aarhus School of Business and Social Sciences side 20 af 91

29 trækker sig ud af en landsby, og resten af landsbyboerne får dermed ikke adgang til lån. De vil altså yderligere presse låntageren til at betale lånet tilbage. I nyere tid er der kommet fokus på, hvorvidt disse tiltag er etiske. Man tager ofte et standpunkt der hedder, at hvis låntageren ikke kan betale, er det fordi hun ikke vil. Offentlige betalinger og gruppepres er i den forbindelse gode redskaber for at presse låntageren til at betale tilbage. I det tilfælde, hvor låntagers virksomhed er slået fejl, eller der er opstået en nødsituation, udøves der dog et uretfærdigt pres mod et menneske, der ikke har mulighed for at betale tilbage. Dette skal en MFI også tage højde for. 3.1 Ydelser Mikrofinansiering består som beskrevet af flere værktøjer, og en kombination heraf vil som regel være efterspurgt af klienterne. I Figur 4 herunder, er en række finansielle ydelser vist, der kan opsummeres i lån, opsparing, forsikring og overførsel. Figur 4: Finansielle Produkter fattige mennesker har brug for. Source: Brett Matthews, Mathwood Consulting Lån Mikrolån kan udbydes med forskellig tidshorisont efter klientens formål med lånet. Lange lån til formål, der ikke umiddelbart skaber en større indtægt som boligforbedringer, transport og lignende; korte lån til at skabe eller forbedre en indtægtskilde; akutte lån til nødsituationer som dødsfald eller fejlslagen høst. Aarhus School of Business and Social Sciences side 21 af 91

30 3.1.2 Opsparing På samme måde som udlån bør opsparing kunne skrues sammen efter tidshorisont, så den dækker forskellige behov. I opstartsfasen af mikrofinansiering var fokus kun på at tilbyde udlån og ikke opsparing, da man mente, at fattige husstande var for fattige til at kunne spare op. Dette har dog vist sig at være forkert. Hvis fattige bliver givet en rimelig rente på deres opsparing, er de mere end villige til at lægge penge til side (Gopalan, 2007, Morduch, 2000). Dette kan også give en række fordele for en MFI. Først og fremmest giver det billig kapital, som kan bruges på nye udlån. Ligeledes kan gårdagens opsparer være morgendagens låner, hvilket skaber en vej til nye klienter. Den tredje fordel ved opsparing tilfalder klienten. Opsparingen kan senere investeres i forretningssammenhænge, hvor man undgår renteudgifter til lån. Eller den kan agere sikkerhed, og derved kan låner få en lavere rente på lånet (Morduch, 1999, Ghatak, 1999). For nogle kunder kan opsparing være lige så vigtigt som lån. Det er ofte kvinder, der mangler et sikkert opbevaringssted for den lille del, der kan lægges til side. Ofte bliver de gemt i hjemmet, hvor det kan være svært at sige nej til familie og venner, der står og mangler penge. De kvinder som får oprettet en opsparingskonto, har 45 % højere forretningsinvesteringer, end kvinder uden (Dupas et al, 2009). Ligeledes bruger kvinder med opsparing også 10-20% flere penge på mad, og 27-40% flere penge på private udgifter, hvilket kunne tyde på en stigning i indkomsten. Effekten kan dog også være selection bias, hvor kvinder med højere indkomst og udgifter vælger at opspare (Bauchet et al, 2011) Forsikring Mikroforsikring er, som navnet antyder, forsikring på mikroniveau. Der betales små præmier, og dækningen er lille for at være brugbar for mennesker med meget lav indkomst. Disse husholdninger er meget sårbare overfor uforudsete hændelser og økonomiske chok, men med mikroforsikring har de mulighed for at styre denne risiko. Pludselige dødsfald eller naturkatastrofer er i mange tilfælde fatale eller kan ødelægge års arbejde, og uformelle forsikringer eksisterer derfor i nogen grad allerede. Disse dækker dog oftest kun i ringe grad, og mikroforsikrings mål er det derfor at give flere mennesker mulighed for at forsikre sig (Churchill, 2006). 3.2 Mekanismer MFI er afviger på mange punkter fra traditionelle finansielle institutioner, hvilket som nævnt skyldes den nødvendige tilpasning til fattiges behov og det marked, der opereres på. Aarhus School of Business and Social Sciences side 22 af 91

31 3.2.1 Minimumsrenten En stor del af forklaringen på hvorfor MFI er kan tilbyde lån til fattige, skal findes i donationer fra store internationale organisationer. Donorernes mål er at reducere fattigdom, hvorfor MFI ernes mål også må tage udgangspunkt deri, ellers vil donationerne ophøre og størstedelen af MFI e007arne gå konkurs. Det er især ønsket om en permanent reduktion af fattigdom, der får mange donorer til at vælge mikrofinansiering frem for andre bistandsinitiativer (Rogaly, 1996). Det er dermed vigtigt, at donorerne er tilfredse med bankens operationer, hvis der fortsat skal komme nye donationer. Pengene kunne placeres i værdipapirer eller investeres, og dermed give et afkast i stedet. Den tilfredsstillelse donoren oplever, skal dermed være større end værdien af afkastet. Dette opnås ved at sikre sig, at renten, som låntageren pålægges, dækker alle omkostninger i forbindelse med lånet, plus den forventede misligholdelse over alle lån. Dermed fortsætter donorens penge med at blive lånt ud og hjælper altså flere mennesker. Modellen antager, at institutionen selv kan vælge hvem den låner penge ud til, og at den selv kan fastsætte renten. Meget fattige familier overlever ved at dele de penge og værdier, de har til rådighed og vil derfor have svært ved at betale et lån tilbage. De typiske låntagere i en MFI vil derfor være lige under eller lige over fattigdomsgrænsen (Armendariz et al, 2005). Desuden er der foretaget undersøgelser på nul eller meget lave renter der viser, at tilbagebetalingsraten er meget lavere end ved lån med meget højere rente. Lavrentelån opfattes ofte som en gave, og der bliver ikke gjort nogen stor indsats for at betale tilbage. Alt taler derfor for, at renten skal være høj nok til at dække omkostningerne, og at der skal lånes penge ud til folk i moderat fattigdom (Hulme, 1996). Inflationen i landet skal dog også tages i betragtning, når renten skal fastsættes (Cook et al, 2007) Kreditmarkedet Der er flere variabler, der har indflydelse på frekvensen og størrelsen af donationerne. Den disponible indkomst i landet er en af disse, som banken åbenlyst ikke har indflydelse på. En anden er donorens villighed til at give penge. Mange ting kan have indflydelse på donorens villighed til at donere, heriblandt mediernes fokus i øjeblikket, og donorens og samfundets opfattelse af behovet for donationer. Det opfattede behov er dermed vigtigere end det reelle behov, som er svært at vurdere. Landet, som banken opererer i, har også stor indflydelse på donorers indstilling. Nogle kan opfatte et militært styre som afskrækkende, mens andre vil se det som en stabilitetsfaktor. På samme måde kan et folkefærd have ry for at være arbejdsomt eller dovent. Aarhus School of Business and Social Sciences side 23 af 91

32 Faktorer, som banken har mulighed for at øve indflydelse på, er beviselige fattigdomsreduktioner og lave misligholdelsesgrader. En høj grad af misligholdelse kan signalere, at banken er dårlig til at screene, eller at landets beboere er dovne eller useriøse og dermed ikke værdige til at modtage flere donationer. En del ressourcer skal derfor anvendes på at lave overskuelige oversigter over bankens aktiviteter og beviselige fattigdomsreduktioner. Det må antages at dette, med den rette mediedækning, vil kunne tiltrække flere givere og få de eksisterende til at donere mere. En dedikeret fundraiser vil kunne varetage dette Udbuddet af penge Som før nævnt vil lån uden eller med meget lave renter have negativ påvirkning på tilbagebetalingsraten og afskrække nogle donorer. Renten skal være høj nok til at dække omkostningerne, så donorens penge kan blive ved med at cirkulere, men må på den anden side ikke være så høj, at den nærmer sig de lokale pengeudlåneres. Med så høje renter kan man ikke forvente, at fattigdommen bliver reduceret. Udbudskurven for penge i forhold til udlånsrenten må derfor være konkav, som set herunder Figur 5: Udbuddet af penge Source: Cook et al, 2007 Funktionen Sf, supply of funds, = F(Yd, G, L, P, r), hvor Yd er donorens disponible indkomst, G er hans villighed til at donere, L er fundraiserens arbejdsindsats, P er donorens opfattelse, og r er renten Efterspørgslen efter penge Efterspørgslen efter penge bliver også påvirket af flere forskellige faktorer. En af de vigtigste er mængden af entreprenører i befolkningen og deres indstilling. En entreprenør skal have en god ide Aarhus School of Business and Social Sciences side 24 af 91

33 eller være god til at drive forretning, men også være selvsikker og kunne tage risici. Renterne på mikrolån er relativt høje, og der skal derfor også et højt afkast til, for at det kan betale sig at tage lånet. Kultur og skikke har også stor indflydelse på efterspørgslen, idet størstedelen af låntagere i MFI er, er kvinder. Hvis kulturen indebærer, at kvinder tager sig af hjemmet, eller arbejder hjemmefra, kan det have stor betydning for antallet af låntagere. Låntagerens indkomst er endnu en faktor, der kan have betydning for efterspørgslen. Man kan argumentere for, at højere indkomst betyder flere lån, idet det er nemmere at betale tilbage og få godkendt lån (Coleman, 2006), men modsat vil en høj indkomst også give mulighed for større opsparing. Antager man, at denne effekt er størst, vil mennesker med lav indkomst være de største lånere. Der skal også tages højde for, at mikrolåns formål er at afhjælpe fattigdom, og man må derfor fastsætte en maksimal indkomst for at få adgang til lånene. Individer med høj indkomst vil have større nytte af at benytte sig af de traditionelle banker til lavere renter. Den sidste variabel er udlånsrenten. Noget taler for at højere rente ikke betyder lavere udlån, idet der fortsat er stor efterspørgsel når renten stiger, men det må antages at forholdet er negativt, muligvis eksponentielt. Pengeefterspørgslen bliver dermed en nedad skrånende kurve: Figur 6: Efterspørgslen efter penge Source: Cook et al, 2007 Df, efterspørgslen efter penge, = F(E, C, Yb, r), hvor E er entreprenørevner, C er kulturelle faktorer, Yb er låntagerens indkomst, og r er renten. Aarhus School of Business and Social Sciences side 25 af 91

34 Markedsligevægt Da vi har etableret udbud og efterspørgsel på pengemarkedet, er det muligt at finde markedsligevægten for renten. Da MFI ernes mål dog er at afhjælpe fattigdom, vil man som regel fastsætte en rente under markedsligevægten. Langt de fleste fattige ville ikke have mulighed for at låne til ligevægtsrenten. Figur 7: Ligevægt på pengemarkedet Source: Cook et al, 2007, bearbejdet Det fremgår af Figur 7, at ligevægtsrenten, r*, er meget høj og ikke tillader mange fattige at optage lån. Et bedre valg af rente ville derfor være r, hvor efterspørgslen er meget højere end udbuddet. Den valgte rente behøver ikke være på det optimale punkt på udbudskurven, men det giver god mening at fastsætte den der, idet man derved har størst mulig kapital og kan hjælpe flest mennesker. Man kan konkludere, at renten skal søges at ligge så misligholdelsesgraden minimeres, administrationsomkostningerne er dækket, og pengeudbuddet er størst muligt (Cook et al, 2007) Officerer Kernen i en MFI s daglige funktion er de såkaldte Field officers, der varetager kontakten med låntagere. Officerer håndterer nye kunder, men er også dem, der håndhæver indsamlingen af ubetalte lån. Idet disse ansatte er provisionslønnede, og deres indkomst ofte ikke er højere end den internationale fattigdomsgrænse, bliver de stillet i et dilemma. For at sikre en højere indkomst vil Aarhus School of Business and Social Sciences side 26 af 91

35 de udbyde så mange lån som muligt med en kort løbetid. Dermed opstår der en interessekonflikt mellem, hvad en MFI skal levere af service, og hvad der rent faktisk bliver udbudt, da incitamenter bevirker, at de ansatte tilsidesætter klienternes behov. Her kommer den tidligere beskrevne principal-agent problematik igen til udtryk. Der er derfor et stort behov for at omstrukturere kompensationen for MFI ers ansatte, således at motivationen flyttes hen mod at tjene klienterne i stedet for at tjene penge på dem (Beaudry, 2010, Krell et al, 2012). Mangel på ressourcer gør desuden, at field officers ikke kan tilbyde rådgivning til låntagere, når renterne skal indsamles. Omkostningerne herved vil blive for store for de enkelte MFI er, selvom mange klienter efterspørger sådanne muligheder. Den seneste tid er der kommet mere fokus på at beskytte låntagere, blandt andet med kontrol af de metoder, som field officers benytter sig af, når der skal indsamles lån. I en branche med stigende konkurrence, ønsket om øget profit og interne incitamenter, kan modstridende interesser skade kunden. Derfor vedtog Deutsche Bank i 2008, i samarbejde med en række eksperter inden for mikrofinansiering, seks retningslinjer for, hvordan en MFI etisk bør behandle sine klienter. The Six Client Protection Principles definerer dermed, hvad klienter som minimum kan forvente sig af en mikrolåns udbyder: 1. Undgå større gældsættelse 2. Gennemsigtig og ansvarlig prissætning af renter 3. God inddrivelsespraksis 4. Personalet udviser etisk korrekt adfærd 5. Varetage klagehåndtering 6. Beskyttelse af personlige oplysninger Et brud på disse principper vil markere et skred fra at være fokuseret på at hjælpe mennesker og reducere fattigdom til at forsøge at tjene penge på dem, der er værst stillet i verden (Beaudry, 2010) Liability For at dække den risiko, der er forbundet med lån til en enkelt fattig person uden sikkerhedsstillelse, vil långiveren oftest kræve en meget høj rente. Denne vil den fattige som regel ikke have mulighed for at betale, og han kan dermed ikke få et lån. For at komme uden om dette dilemma, opererer MFI er i langt de fleste tilfælde med joint liability (Khandker, 1998a). Aarhus School of Business and Social Sciences side 27 af 91

36 Joint liability Joint liability dannes ved gruppelån, når der er solidarisk hæftelse af klienternes lån. Ved at hæfte solidarisk, får klienterne incitament til at kontrollere hinandens tilbagebetalinger, da afdragene ellers skal betales af gruppens andre medlemmer. Idet det oftest er lokale låntagere med sociale bånd til hinanden, vil den solidariske hæftelse sikre, at de vælger at låne sammen med andre, der vil kunne betale tilbage. Dermed udlignes MFI ens problem med asymmetrisk information. To personer i gruppen får mulighed for at låne først, hvorefter andre vil komme til, når lånet er tilbagebetalt. Hvis låntageren ikke formår at tilbagebetale sin gæld, vil det medføre, at de næste i køen vil blive afvist. Derved lægges et maksimalt pres på låntager, da ikke bare hans egen fremtid, men også andre menneskers muligheder afhænger af hans formåen (Ghatak, 1999, Morduch, 1999, Coleman, 1999). Gruppelånet er opbygget med henblik på at varetage fire velkendte problemstillinger, som traditionelle banker må bearbejde, når et lån skal udbydes. Der opstår nogle mekanismer, som med fordel kan udnyttes af banken og dermed nedbringe omkostningerne ved at udbyde lån. De fire problemstillinger, som bankerne skal håndtere, er: a) Tilegne låntageren en realistisk risikoprofil (Adverse selection) b) Sikre, at låntager vil udnytte lånet fornuftigt, således at lånet kan betales tilbage (Moral hazard) c) Gennemskue låntagers investering, hvis denne er ude af stand til at tilbagebetale (Auditing cost) d) Presse låntager til at tilbagebetale sit lån, hvis betalingsevnen udebliver (Enforcement) Ved at låntager selv sammensætter en gruppe af låntagere, hvor de deler ansvaret for hvert enkelt lån, udnyttes det lokale kendskab og dermed, som sagt, håndteringen af asymmetrisk information. Derved minimeres ricikoen fra a)-c). Da bankerne ikke må foretage finansielle sanktioner mod fattige mennesker, som ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, er der andre regler for adfærden i gruppen af individuelle låntagere. Derved forekommer effektive metoder til at presse hver enkelt låntager, som banker normalt ikke kan benytte sig af. Der opstår en række økonomisk fordele for långiver ved at låne til grupper i stedet for individer. Transaktionsomkostninger stiger kun ganske lidt i forhold til hvad det koster at håndtere individuelle låntagere. Långiver kan således samle lån med sammenlignelige karakteristika og behandle flere lån ens (Ghatak, 1999). Aarhus School of Business and Social Sciences side 28 af 91

37 Strukturen i et gruppelån To potentielle investorer, begge med neutral risiko, vil investere i et projekt, hvor udbyttet er usikkert. Den ene investor udviser dog lidt mere risikovillighed end den anden. Den person med den største risikovillighed vil opleve flest fejlinvesteringer, men de der lykkes, giver et større udbytte end dem, den mere sikre investor oplever. Banken kender til den friktion, der er blandt de forskelle lånertyper, men kun investorerne kender hinandens risikoprofil. Hvis de ikke investerer, modtager de lønnen m. Den investor, der udviser størst risikovillighed, har en sandsynlighed for succes p r og udbytte U r. Den mere sikre investor har en sandsynlighed for succes p s og udbytte U s. Hvis projektet fejler, vil udbyttet for begge investorer være 0. U r og U s er statistisk uafhængige fra hinanden. Som nævnt før, har den sikre investor større sandsynlighed for succes (p s > p r ), men har også et lavere udbytte, hvis projektet lykkes. Det antages dog, at den forventede nytte for begge investorer er ens ( ). De kapitalomkostninger (k) som banken forlanger ved lån, vil ikke overstige den forventede nytte, mod lønnen ( - k > m). Der er ikke stillet nogen form for sikkerhed til banken, så hvis projektet fejler, får banken ikke sine penge igen. Derfor må banken sætte k højt nok til også at dække risikoen for misligholdelse. Hvis begge investorer låner, fastsættes renten til ligevægtsrenten, antaget at der er fuld konkurrence (, hvor er den gennemsnitlige sandsynlighed for succes i populationen). Da banken ikke kan skelne mellem investorerne, vil begge investorer skulle betale renten r. Derfor vil den risikovillige investors forventede udbytte være større end den mere sikre investors ( - < - ). Den sikre investor vil kun træde ind på markedet, hvis den forventede nytte er højere end hans oprindelige position( - > m). Dette betyder også, at den mere risikovillige investor altid vil træde ind på markedet, når den sikre investor gør det. Men hvis den sikre investor bliver ude af markedet ( - < m), er der stadig en chance for, at den mere risikovillige bliver. Derved stiger ligevægtsrenten til ( ), hvilket resulterer i, at de risikovillige driver de mere sikre investorer ud af markedet. Renten bliver højere for de tilbageværende investorer og de sikre investorer mister adgang til kapital (Morduch, 1999). Løsningen på dette dilemma er, at lokke de sikre investorer tilbage på markedet ved at kompensere for det uheldige udfald. Man kan forstille sig to grupper med to personer i hver, som frivilligt vælger partner og individuelt investerer i projekter, men kontrakten er konstrueret således der hæftes solidarisk. Ved at koble nogle ekstra omkostninger på i den rette kontekst, kan man udligne risikovilligheden mellem to forskellige investorer. Da der stadig ikke stilles nogen form for Aarhus School of Business and Social Sciences side 29 af 91

38 sikkerhed, betaler en investor ikke noget til banken, hvis investeringen fejler. Hver investor betaler r*, hvis projektet lykkedes, og den succesfulde investor betaler den solidariske hæftelse c*, hvis den andens projekt fejler. Det forventede udbytte for en sikker investor, der danner hold med en mere risikovillig investor vil være - ) ). Da en sikker investor altid vil være foretrukket som makker, da dens fejlinvesteringer er lavere, skal det undersøges, om den mere risikovillige investor er villig til at betale den sikre investor nok til at udligne hans risiko. Ved at sammenligne det forventede udbytte ved forskellige scenarier konkluderes det, at en sikker investor vil forlange en pris på ( )c * ) for at danne par med en mere risikovillig person. En mere risikovillig person vil forvente udbyttet ( )c * ), ved at danne par med en mere sikker investor. Men da p s > p r, vil den risikovilliges forventede udbytte altid være mindre end det forventede tab hos den sikre investor, og det kan dermed ikke betale sig for den risikovillige at være sammen med den sikre. Det betyder, at investorer altid vil danne par med en, der har samme risikovillighed som dem selv. Dette giver banken mulighed for, at kræve forskellige renter til lånetyper, selvom den nominelle rente, r*, og betalingen, c*, er ens. Den mere risikotonede type vil danne par med andre af samme type, og forvente udbyttet - mere sikre typer vil forvente udbyttet - ) ), mens de ) ). En succesfuld, risikovillig investor vil dermed have større sandsynlighed for at betale c* end den sikre type. Hvis r* og c* dermed er fastsat korrekt, vil man sikre, at der er plads til begge investorer i markedet (Morduch, 1999). Udover gruppens interne konstruktion af lånertyper, fører gruppelån også en række andre mekanismer med sig, der medvirker til at fjerne dårlige betalere. Herunder præsenteres en kort gennemgang: Gruppeovervågning: Som nævnt i forrige afsnit, vil låntagere opnå størst udbytte ved at danne grupper bestående af personer med samme risikovillighed og derved kunne låne penge til en lavere gennemsnitsomkostning. Hvis betalingen for solidarisk hæftelse (c*) sættes højt nok, vil låntager altid vælge den aktivitet med størst sikkerhed for succes. Det ved banken, hvilket gør den i stand til at sænke ligevægtsrenten til et niveau lavere, end hvis gruppen havde valgt investeringer med større risiko. Hver låntager har derfor incitament til at overvåge gruppens investeringer, således risikoen ikke stiger. Risikostigningen kunne medføre, at ligevægtsrenten stiger, og låntager måske mister muligheden for at optage lån (Morduch, 1999). Aarhus School of Business and Social Sciences side 30 af 91

39 Dynamiske incitamenter: Hvis långiver ikke er i stand til at tilbagebetale sit lån, frafalder muligheden for at foretage fremtidige lån, hvilket er en stor trussel for husstandens forretningsmuligheder. Typisk skal låntager vise sig kreditværdig ved at kunne tilbagebetale små lån, før der gives grønt lys til større lånebeløb. Derved opstår et forretningsmæssigt forhold mellem långiver og låntager, hvilket giver långiver mulighed for at screene de værste klienter ud, før større lånebeløb kan forekomme. Grundet stigende konkurrence er dette virkemiddel begyndt at svigte, da andre konkurrenter er villige til at tage insolvente klienter ind i deres lånekontrakter. Ligeledes er registreringen af misligholdelse ikke centraliseret, hvilket gør, at insolvente klienter kan flytte til nye landsbyer og låne penge, selvom de er erklæret fallit i en anden landsby (Morduch, 1999) Regelmæssige tilbagebetalinger: Det specielle ved mikrolånskontrakter er, at tilbagebetalingen af lånet starter umiddelbart efter lånet er givet, hvor der i traditionelle lånekontrakter frigives tid til, at investeringerne begynder at generere profit. I stedet for at betale hele lånet tilbage på en gang, når låneperioden udløber, deles tilbagebetalingerne ud på ugebasis. På den måde lærer fattige bønder fra begyndelsen at lægge penge til side til afbetaling på lånet, og der opbygges en disciplin for ikke at bruge lånet på unødvendige forbrugsgoder (Morduch, 1999) Generelle problemer med joint liability Der opstår nogle problemer med joint liability, når grupperne bliver for store, og overvågningen af hvert enkelt projekt for tidskrævende. Dette kan føre til free-rider problemer, hvor nogle lånere ser mulighed for at gemme sig i mængden og investere sine lån uhensigtsmæssigt. Ligeledes kan manglende sociale bånd inden for grupperne forøge misligholdelse af lånene. Undersøgelser viser, at rigere kulturer ikke har samme viden om hinanden i lokalsamfundet som fattigere kulturer besidder. Derved har flere lande haft svært ved at kopiere Grameens politik til deres land med succes, da kulturelle forhold ikke er tilstrækkelige for effektivt at kunne integrere mikrolån (Ghatak, 1999). Der kan også opstå problemer med mikrolån, når dynamikken ikke fungerer optimalt imellem låner og långiver. Eksempelvis hvor låntager ikke tror på sin banks overlevelse i fremtiden, og derfor ikke ser samme interesse i at tilbagebetale lånet. Det kan også forekomme, at konkurrerende banker tilbyder en lavere rente, som i fremtiden kan bringe mikrolåns eksistensgrundlag i fare. Et vigtigt redskab for en långiver er truslen om at udelukke lånemuligheder i fremtiden, hvis låntager ikke Aarhus School of Business and Social Sciences side 31 af 91

40 overholder aftalte tilbagebetalinger. Dette redskab kan elimineres, hvis andre banker tilbyder lån til personer, der før har misligholdt et lån (Ghatak, 1999). Nye beviser tyder på, at det ellers meget populære og succesfulde design ved mikrolån, der har skabt høje tilbagebetalingsrater, ikke nødvendigvis er optimalt for låntager. Gruppelån behøver nødvendigvis ikke at være den eneste model for at opretholde høje tilbagebetalingsrater. Giné et al, 2011, viser, at Individuelle lån også kan være en succesfuld mikrolånsmodel, da lånere ikke hæfter for andres lånemuligheder og fejl, men kun står til ansvar for egen økonomi. For personer med risikosøgende adfærd vil gruppelån være at foretrække, da andre vil hæfte for deres tabte investeringer. Dette kan afholde fattige fra at tage formelle lån og i stedet forsætte med at låne ved lokale lånehajer, familie eller venner. Desuden blev det bevist, at udbredelsen af mikrolån var nemmere end ellers, og at der ikke var mindre tilbagebetalingsrater end ved gruppelån (Giné et al, 2011). Det kunne dermed tyde på, at der burde forskes noget mere i andre metoder end det traditionelle gruppelån. 3.3 Bæredygtighed I mikrofinansiering anser man bæredygtighed fra to forskellige synspunkter, et finansielt og et socialt perspektiv. Kun omkring 1% af nuværende MFI er er selvfinansierende, og kun 5% forventes at blive det. Diskussionen lyder, hvorvidt MFI er skal være selvfinansierende eller støttemodtagende for at kunne dække behovene hos klienterne bedst muligt. Grameen Bank har fastsat deres rente til 20 %, selvom denne skulle være på 32 %, for at kunne dække de reelle omkostninger ved at drive institutionen (Morduch, 1999). Khandker, 1998b, argumenterer for, at renten skal fastholdes på et lavt niveau for at dække de sociale behov hos klienten. Spørgsmålet er, om de sociale gevinster retfærdiggør de omkostninger og ressourcer der kræves. Forskellige måleværktøjer bruges i cost-benefit analyser for at besvare dette spørgsmål, men de kommer ofte frem til forskellige resultater. Et eksempel, James Foster et als målenhed, er kendt som squared poverty gap, der indikerer, at hvis en fattig persons indkomst stiger med 1 dollar, vil dette have 5 gange mere betydning end samme stigning for en mindre fattig. Dette er meget simpelt illustreret, men giver et billede af, hvordan sociale forhold kan vægtes i forhold til målretningen af mikrolån (Morduch, 1999). Aarhus School of Business and Social Sciences side 32 af 91

41 3.3.1 Financial systems approach Som navnet antyder, tolkes bæredygtighed i denne tilgang ud fra MFI ernes eksistensberettigelse i branchen. Der er bred enighed om, at MFI er er mest effektive, når de holder sig til kernekompetencen, som er at udbyde finansielle ydelser i form af små lån. Man måler institutionernes finansielle helbred, som indikator for succes, frem for låntagers velbefindende. Ved at sikre at MFI er udbyder finansielle ydelser mest effektivt, skabes der et fundament for fremtidige indtjeningsmuligheder. Dette skal føre til, at MFI erne klarer sig uden støtte fra eksterne kilder. Ved at rette fokus mod finansiel bæredygtighed mener man at kunne tilbyde mikrolån til større områder og derved flere fattige folkegrupper, end det er tilfældet med donor support programmer. Argumentet er, at der vil oprettes flere MFI er, hvis der kan tjenes penge på dem, samt at en selvfinansieret MFI må være mere effektiv og dermed kunne nå ud til flere mennesker. Blandt kritikere af denne tilgang sammenlignes disse MFI er med lånehajer, snarere end serviceudbydere. Mikrofinansierings eksperten Iffath Sharif udtrykker det således; One cannot help but question the integrity of organizations trying to achieve parallel objectives of poverty reduction as well as their own institutional financial sustainability at the expense of poor borrowers. De mener ikke, at eksistensberettigelsen af MFI er må ske på bekostning af de fattiges vilkår. Der skal være en klar sammenhæng mellem at tilbyde et solidt finansielt produkt og efterlade låntagere bedre stillet, end før de modtog et lån (Beaudry, 2010). Man skal så at sige finde den gyldne mellemvej mellem at tjene penge for at tiltrække investorer og hjælpe fattige, som er det egentlige mål med mikrofinansiering (Daley-Harris, 2009) Poverty-lending approach På samme måde som fattige blev nægtet adgang til traditionelle banker, har de også manglet adgang til uddannelse, sundhedsklinikker, og andre ydelser, som medvirker til at opbygge menneskelig kapital. Fattige vil ofte mangle forståelse for, hvordan deres lån anvendes mest effektivt og derved bringe dem selv i yderligere vanskeligheder. Klienterne, og hvordan deres fremtid sikres, er dermed fokus i denne tilgang. Poverty-lendings bud på fattigdomsreducering kommer af modellen Credit plus, hvor man sammen med finansielle ydelser tilbyder forskellige læringsprogrammer. Det kunne være kurser i opstart af virksomheder eller udvikling af kvinders rettigheder. Der har dog også vist sig uheldige Aarhus School of Business and Social Sciences side 33 af 91

42 konsekvenser af sådanne programmer, da fattige optager lån, som de ikke har brug for, netop for at deltage i disse supplerende programmer (Cull et al, 2009, Beaudry, 2010). MFI er der har større interesse i profitgenerering kan miste fokus på klienternes velbefindende og udbyde flere lån, end der reelt er behov for. Dette kan føre negative eksternaliteter med sig, da nogle klienter ikke er økonomisk stillede til at kunne betale lånet tilbage. Dette kan føre til ulovlige handlinger for at skaffe kapital til at betale lånet tilbage, hvilket vil gøre skade i omverdenen. p 1 Figur 8: Eksternaliteter Når de marginale sociale omkostninger (MSC) er større end de marginale omkostninger (MC), opstår der negative eksternaliteter. Forskellen mellem MSC og MC illustreres i de marginale eksterne omkostninger (MEC). En profitmaksimerende MFI udbyder q 1 antal lån. Det effektive udbud af lån er q*, hvor prisen på at udbyde lånet er lig p 1 ; Marginal omkostninger fra udbuddet af lån plus de marginale eksterne omkostninger (omkostninger ved at låne til personer uden behov for lån). Fra et socialt synspunkt udbyder MFI en for mange lån, hvilket påfører samfundet omkostninger på længere sigt (Pindyck, 2009) Selvmord Som nævnt kan problemer med at betale et lån tilbage føre til kriminelle handlinger for at skaffe den nødvendige kapital. Et langt større problem er dog, at misligholdelse kan føre til selvmord. Chen et al, 2010, viser med udgangspunkt i Japan, at det sociale stigma, der bliver udøvet af at Aarhus School of Business and Social Sciences side 34 af 91

43 misligholde en gæld, samt pres fra andre låntagere, der er afhængige af at den første betaler tilbage, kan være medvirkende til at låntagere begår selvmord. Samme problemstilling blev undersøgt i Indien, hvor fokus især har været på SKS, en af de største MFI er i landet. Al Jazeera 10 har lavet et case study på regionen Andrapradesh i programmet 101 East, hvor en serie af selvmord har sat fokus på problemet. Regionen har den største koncentration af MFI er i verden, hvilket bevirker, at mikrolån udbydes til alle, der vil have et. Som tidligere beskrevet er dette uhensigtsmæssigt, idet et relativt højt afkast af investeringen er nødvendigt, for at mikrolån kan betale sig for låntageren. Der er tydelige tegn på, at kommercialisering af MFI er i Andrapradesh kan føre til selvmord blandt låntagere, der aldrig burde have fået et lån. 11 Begge holdninger omkring bæredygtighed indeholder styrker og svagheder. At de fattige mangler likvide midler, er dog kun en lille del af at være fattig, hvilket betyder, at der er mange andre aspekter, der samtidig skal behandles for at reducere fattigdom. Derfor må mikrofinansiering som et fattigdoms reducerende middel ikke stå alene, men bakkes op af andre initiativer. 3.4 Delkonklusion En generel model Grameen Bank har udviklet en generel model til MFI er, der bygger på innovative mekanismer, konstruerede til at udbyde lån til fattige. Mikrofinansiering er senere blevet udvidet til også at inkludere opsparing og forsikring. Disse kan være vigtige ydelser, da fattige lever i ekstreme omgivelser, hvor flere udefrakommende begivenheder kan fastholde dem i fattigdom. Sammensætning og struktur af den generelle model gør, at den fremstår som et effektivt middel mod de problemstillinger, som traditionelle banker har opgivet at finde en løsning på. Modellen er konstrueret på solidarisk hæftelse, der udligner asymmetrisk information på markedet, og offentlige og ugentlige tilbagebetalinger, der virker disciplinerende og fremtvinger et unikt pres på tilbagebetaling af lån. Specielt har det indbyrdes pres ved gruppelån ført til, at langt størstedelen af udbudte lån succesfuldt betales tilbage. Hvis grupperne bliver for store, kan der dog opstå freerider problemer og hvis medlemmerne i gruppen ikke formår at skabe sociale bånd, kan dette føre til misligholdelse af lånene. Gennem årene har mikrofinansiering skabt en debat omkring, hvorvidt MFI er bør være finansielt uafhængige af donorer eller ej. Nogle argumenterer for, at selvfinansierende MFI er er langt mere 10 En Arabisk netværksstation, der transformere internationale nyheder på globalt plan East : Microfinance - Banking on debt, Al Jazeera Aarhus School of Business and Social Sciences side 35 af 91

44 effektive end støttemodtagende, hvorfor deres ydelser vil kunne udbredes til flere. Andre mener, at fokus bør være på at fremme sociale forhold i stedet for at generere profitter på fattiges bekostning. Det er blevet vist, at renten bør fastsættes efter udbud og efterspørgsel af penge, men med fokus på at modtage flest muligt donationer. 4 Hvad har indflydelse på kvinders lån? I forbindelse med undersøgelsen af en generel MFI s model ville det være interessant at lave en redegørelse for, hvilke forhold inden for husholdningen og landsbyen, der influerer mikrolån. Optimalt skulle en dataindsamling foretages i Myanmar, da det til sidst i opgaven ønskes at perspektivere dertil. Dette er dog ikke muligt inden for opgavens rammer, da der ikke foreligger tilgængelige data. I stedet er der fremdraget en lignende dataindsamling afholdt i Bangladesh, hvor metoden vil blive anvendt. Ved at støtte sig op ad denne vil det være relativt enkelt at foretage undersøgelsen i Myanmar, og efterfølgende finde et anvendeligt resultat. 4.1 Metode Dataindsamlingen blev foretaget i i Bangladesh og bliver stadig femdraget i diskussioner om, hvorvidt mikrolån har en gavnlig effekt eller ej. Den første undersøgelse blev udgivet i 1998 af Morduch, og siden er der kommet korrektioner og kritik, hvoraf den nyeste blev udgivet i Selv om det indsamlede data er aldrende, er der dermed ingen grund til at tro, at det ikke er relevant at anvende. Det skal bemærkes, at datasættet tidligere kun er blevet anvendt til at vurdere mikrolåns fattigdomsreducerende effekt, og ikke hvad der påvirker kvinders valg og størrelse af lån. Det antages, at undersøgelsen stadig vil være anvendelig til at belyse, hvilke forhold der har betydning for kvinders brug af mikrolån. De 87 undersøgte landsbyer blev udvalgt tilfældigt, størstedelen i distrikter der havde adgang til mikrolån, og en mindre del som kontrolgruppe uden adgang til offentlige likvide ydelser. Der blev indsamlet data fra 1798 husholdninger. I denne undersøgelse vil fokus være på de kvinder, der har haft et eller flere lån i en MFI siden 1986, som specificeret i dataindsamlingen. Større viden om hvilke forhold i husholdningen og landsbyen der påvirker kvinders brug af mikrolån, vil hjælpe MFI er med at forecaste i forbindelse med udvidelse til nye landsbyer. Aarhus School of Business and Social Sciences side 36 af 91

45 De modeller, der anvendes i statistiske analyser af mikrolåns fattigdomsreducerende effekt, er meget sofistikerede. Idet denne analyse blot ønsker at kortlægge hvilke forhold, der påvirker om kvinder tager mikrolån, og mængden af lånte penge, anvendes først en binær logistisk regression på de faktorer, der har indflydelse på om der tages lån eller ej, og derefter en OLS lineær regression på mængden af lånte penge. Da det forventes at fejlleddene korrelerer kraftigt i de to undersøgelser, laves der en Heckman two-step korrektion. 4.2 Teori Heckman metoden forsøger at korrigere for selektionsbias, der som tidligere nævnt er et stort problem i disse tidligere dataindsamlinger. Heckman modtog i 2000 den økonomiske Nobelpris for sit arbejde med Heckit modellen, og den anses bredt for at være uvurderlig til økonometriske analyser. Heckit modellen er en sammensætning af Heckmans korrektionsmetode og probit, logit eller tobit regression. Den anvendes, når det forventes, at det indsamlede data er udsat for selektionsbias, eksempelvis når der skal laves en regression over de faktorer, der har indflydelse på kvinders løn. Her observeres data for de kvinder, der rent faktisk arbejder, og man mister derved en stor mængde information indeholdt i de kvinder, der ikke arbejder. Man arbejder derfor med to modeller, en lineær regression og en binær regression. I denne analyse vil den lineære regression måle hvilke faktorer, der har indflydelse på hvor meget der lånes, hvis overhovedet, og den binære regression være den såkaldte selektionsligning, der måler om der overhovedet tages et lån. Heckit modellen undersøger dermed, om den information, der er indeholdt i de observationer der vælger ikke at tage et lån, er signifikant, og korrigerer for denne. I to tilfælde er man sikker på, at selektionsbias ikke eksisterer. Det første er, når de variabler der er medtaget i modellen forklarer den uafhængige variabel perfekt, hvilket yderst sjældent er tilfældet. Det andet tilfælde er, at fejlleddene på de to regressioner ikke korrelerer. Det antages at være meget sandsynligt, at en høj grad af korrelation eksisterer imellem de ikke observerede variabler, der har indflydelse på om kvinder tager et lån, og dem der har indflydelse på, hvor meget de vælger at låne. Til at starte med estimeres altså den lineære regressionsfunktion. ) Aarhus School of Business and Social Sciences side 37 af 91

46 vil her være mængden af penge, der er taget i mikrolån i en bestemt periode, variabler, der har indflydelse herpå, β deres koefficient, og observerede, ukendte eller umålelige variabler. de kendte fejlleddet, der samler alle ikke Herefter estimeres dennes selektionsligning. Selektionsligningen er altså en binær ligning, der skal være 1 for at der optages et lån. ) ) { er de kendte faktorer, der har indflydelse på selektionen, og er koefficienten for disse. er fejlleddet, og indeholder dermed på samme måde som i ovenstående, alle ikke observerede variabler, der har indflydelse på om kvinder vælger at optage et lån. Hvis ligningen er positiv vil være 1, idet nytten af at tage et lån, vil være større end at lade være. Hvis ligningen er 0 eller negativ, vil kvinden ikke tage et lån. Dermed kan der opstilles en resultats ligning, der sammenfatter (1), (2) og (3): { For de to fejlled og deres indbyrdes forhold antages der følgende forudsætning: ) ) ) At udregne den sædvanlige maximum-likelihood model er besværligt og upraktisk, og man anvender derfor Heckit two-step estimatoren i stedet. Under disse forudsætninger gives det, at estimatoren bliver: ) ) Aarhus School of Business and Social Sciences side 38 af 91

47 er korrelationen mellem de to fejlled, og fortæller, at marginaleffekten af x kun er β når ) er den inverse Mills ratio. Denne ligning, dvs. når fejlleddene ikke korrelerer. Det er dog mest interessant, hvad marginaleffekten af x på y specifikt er, og dette er givet ved ) ) Hvor er marginaleffekten af x k på z i i selektionsmodellen. Heraf følger igen at β er korrekt estimeret, hvis x ikke indgår i selektionsligningen. Hvis den indgår, og p ikke er 0, kan man ikke blot bruge β, men skal korrigere med ). Det er dog ikke nødvendigt at gennemgå hele denne proces manuelt, da STATA kan udregne og korrigere koefficienterne med Heckman syntaksen Marginaleffekter Marginaleffekter kan måles på flere måder efter regressioner. Den typiske metode er at måle marginal effect at the mean, MEM. Denne tilgang måler marginaleffekten ved stikprøvens gennemsnit. Den anden mindre anvendte men ofte mere korrekte metode, er average marginal effect, AME, der måler marginaleffekten for hver enkelt observation, og så tager gennemsnittet af disse. Figur 9: Marginal effect af x på y Source: ZEW, Alexander Spermann Aarhus School of Business and Social Sciences side 39 af 91

48 Fordelen ved AME er, at den tager højde for en meget stejl S-kurve. Hvor MEM som bekendt blot laver en lineær funktion på gennemsnittet, tager AME altså alle dele af S-kurven med i beregningen. Når S-kurven bliver stejlere, bliver den del, der ikke estimeres korrekt af en lineær funktion i midten, mindre, og MEM altså mindre præcis. På figuren er det område MEM vil undersøge mellem x 1 og x 3, mens AME som sagt tager alle marginaleffekter med i beregningen. AME beregnes forskelligt for kontinuerlige: ) og binære variabler: [ ( ) ( )] Udredning af disse vil der ikke kommes nøjere ind på, men det kan bemærkes, at AME for kontinuerlige variabler samler marginaleffekten for all n, og derefter tager gennemsnittet, hvor AME for binære variabler samler forskellen mellem x=1 og x=0 for alle n, og tager gennemsnittet igen. 4.3 Fremgangsmåde Inden der udvælges variabler, er det nødvendigt at undersøge datasættets observationer. Undersøgelsen blev foretaget både i landsbyer med og uden adgang til mikrolån. Idet det er uhensigtsmæssigt at medtage de observationer, der ikke havde mulighed for at optage lån, i kraft af en manglende MFI, fjernes de fra undersøgelsen for ikke at influere med resultatet. Variablen progid beskriver hvilket mikrolånsprogram landsbyen indgår i, hvor 5 noterer en landsby uden program. Alle observationer for progid==5 droppes derfor. Det valgte datasæt indeholder mange interessante variabler, der kunne tænkes at få indflydelse på kvinders brug af mikrolån. Begyndelsesvis udvælges den uafhængige variabel. I dette datasæt vil variablen fproglv, female microcredit program borrowing, være en perfekt empirisk eksponent for mængden af mikrolån. Der er dog flere nul-svar, som ikke er interessante i denne sammenhæng, idet de undersøges i anden del af Heckmans model. Derfor tages logaritmen til fproglv, logfproglv. Aarhus School of Business and Social Sciences side 40 af 91

49 Der undersøges nu kun hvilke forhold, der påvirker det kumulativt udlånte beløb i mikrolån til kvinder på den betingelse, at der overhovedet lånes. For at undersøge hvad der påvirker optagelsen af lån, laves en dummy-variabel ud fra fproglv, der er 1 hvis variablen er positiv, og ellers 0. Denne kaldes fborrow, og forklarer dermed om kvinder låner eller ej. Nu kan de variabler udvælges, der kan tænkes at have indflydelse på den uafhængige variabel. Der tages logaritmen til alle ikke-binære variabler for at gøre dem normalfordelte. Figur 10: Log-transformering af variabel pcnsexp Som det fremgår af figur 10, bliver variablen pcnsexp, per-capita household non-savings expenditure, væsentligt mere normalfordelt. Samme kontrol og transformering er lavet af de øvrige variabler. Dette gøres med en forventning om, at estimatet af de normalfordelte variabler er bedre, og fordi log-variabler er enklere at tolke på. Inden modellen kan estimeres, undersøges de valgte variabler nærmere. Det viser sig, at en stor del af observationerne ikke har svaret på alle spørgsmål, hvilket i STATA betegnes som missing values. Det gælder blandt andet for logfnlasset, vist i Figur 11 herunder. Figur 11: Missing values i logfnlasset Aarhus School of Business and Social Sciences side 41 af 91

50 Missing values kan forekomme af flere årsager. Det kan være respondenten nægter eller ikke kan svare på specifikke spørgsmål, eller der kan forekomme fejl ved kodning. Ved spørgeskemaundersøgelser vil disse fejl og mangler altid opstå og skabe problemer for STATA, der automatisk vælger at smide de observationer, som ikke svarer fyldestgørende på alle spørgsmål, ud af undersøgelsen. Derfor skal der korrigeres for eventuelle missing values ved at vurdere, om en stigning i observationer er vigtigere end stigningen i den bias, der opstår, når man medtager en værdi, der indeholder en form for usikkerhed. Ved at forøge antallet af observationer i en stikprøve, vil den totale variation i de forklarende variabler forøges, hvilket fører til et mindre forklarende fejlled. I denne opgave lægges der derfor vægt på at inkludere så mange af de oprindelige observationer som muligt, hvorfor vi vælger at inddrage missing values ved at konstruere dummy variabler for disse. Inden der blev foretaget korrektion for missing values, faldt observationerne i undersøgelsen fra 7151 til 458, hvilket er en reduktion af hele undersøgelsens størrelse på 93,6 %. Altså ville modellen kun repræsentere en lille del af stikprøven og derfor ikke være brugbar til at tolke på hele populationen. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om budskabet og forståelsen af spørgeskemaet skinner klart igennem til respondenterne, da kun en lille del af målgruppen formår at svare på alle spørgsmål. Først identificeres missing values ved at lave en variabel der tager værdien 1 ved missing values for hver variabel. Dernæst skiftes missing values ud med 0 i den originale, således disse observationer igen medtages i modellen. Ud fra en vurdering af størrelsen på vores stikprøve har vi valgt at udelade missing values, der ikke indeholder flere observationer end 20. Derved vurderes effekten af mulig bias at vægtes højere end den positive effekt, der vil være ved at medtage den lille stigning i stikprøve størrelsen First step Antallet af observationer er nu på et acceptabelt niveau, således modellen kan estimeres. Første skridt i Heckman er logistisk regression, der som beskrevet køres på fborrow. Resultatet kan ses i Bilag 3. Modellen er samlet set signifikant med 7117 observationer og en pseudo-r 2 på 6,67%. Denne kan der dog ikke umiddelbart tolkes på, eftersom der bruges logistisk regression. Før det er muligt at udtale sig om denne model, skal forudsætningerne gennemgås. Disse er vist i Bilag 4. Første forudsætning er, at modellen er specificeret korrekt, dvs. at der er ikke flere Aarhus School of Business and Social Sciences side 42 af 91

51 variabler, der burde indgå i modellen. For at teste dette, køres en linktest i STATA, der tilføjer _hat, den forventede værdi af modellen, og _hatsq, der ikke burde være signifikant, hvis modellen er specificeret korrekt. Outputtet viser, at dette er tilfældet, men det skal dog bemærkes, at _hatsq er signifikant ved 10% niveau. Forudsætning 2 kræver sammenhæng mellem model og data. Den mest håndgribelige måde at teste for dette er ved en Hosmer-Lemeshow chi 2 test. Resultatet kan igen ses i Bilag 4. Med en p- værdi på 0.47 passer modellen fornuftigt. Det er dog bemærkelsesværdigt, at pseudo-r 2 er meget lav, 6,7%. Forudsætning 3 kræver, at der ingen kollinearitet eksisterer inden for de afhængige variabler. Det kan testes ved at lade STATA udregne VIF s, variance inflation factor, der måler hvor meget inflationen i standardafvigelsen kan være begrundet i kollinearitet. Disse må ikke være over 10, hvilket de er for variablerne logwagef, logfworkhh, logmworkhh, og næsten alle _miss variabler. Især logmworkhh er problematisk, men forudsætningsbruddet noteres blot, og der køres videre med modellen. Da modellen nu er verificeret, og problemer noteret, kan der fortsættes med at tolke på koefficienterne. Ofte bliver beta værdierne rapporteret som en direkte indvirkning på den uafhængige variabel, men dette er kun tilfældet ved OLS regression. I logistisk binær regression er det som forklaret, nødvendigt at undersøge mean marginal effect på fborrow. En sådan analyse er udført af STATA og outputtet vist i Bilag 5. Den gennemsnitlige marginaleffekt er fundet ved kommandoen margeff, med specificering af dummies. Denne bruges i stedet for den officielle mfx kommando, da mfx udregner marginal effect at the mean, som vurderes at være mere upræcis end AME Second step Andet skridt i Heckmans selektionsmodel er udarbejdelsen af en OLS regression på den censurerede variabel, dvs. den der er afhængig af, at selektionsmodellen er 1. Som nævnt gøres dette på variablen logfproglv, der er en log-transformering af fproglv, der måler den kumulativt optagne mængde penge gennem mikrofinanseringsinstitutioner fra 86 til 92, forudsat at der overhovedet bliver lånt. Der anvendes de samme variabler som i selektionsmodellen, idet forholdet mellem dem er meget interessant, og der forventes en vis sammenhæng. Outputtet for regressionen kan findes i Bilag 6. Aarhus School of Business and Social Sciences side 43 af 91

52 I Bilag 7 gennemgås forudsætningerne for OLS regression på logfproglv. Først vises en normalfordeling af residualerne. Grafen viser en nogenlunde normalfordeling, der antages at være godkendt. Normalitet er heller ikke som sådan et krav for at få unbiased estimater i OLS, men kun ved hypotese-tests. Næste forudsætning er homoskedasticitet, der kan vises grafisk ved et residuals-versus-predictet scatter plot, eller en Cook-Weisberg test. Scatterplottet kunne tyde på, at der er heteroskedasticitet, hvilket Cook-weisberg testen underbygger. Variansen kan ikke antages at være konstant, og der er forudsætningsbrud. Der vil dog ikke korrigeres for dette, idet det vurderes, at den lille forbedring heraf ikke vil tilføre modellen betydeligt større forklaringsværdi og vil stjæle fokus fra opgaven primære formål. Forudsætningsbruddet noteres derfor blot, og der fortsættes med modellen. Tredje forudsætning er, at der ikke eksisterer multikollinearitet, dvs. indbyrdes korrelation mellem variablerne. Som i probit forudsætningerne er det simpelt at få STATA til at udregne VIF s, der er medtaget i Bilag 7. Igen viser logmworkhh og enkelte andre variabler en høj værdi af kollinearitet, men de medtages stadig. Fjerde forudsætning er linearitet i mellem den uafhængige og de afhængige variabler. For at illustrere dette, genereres augmented partial residual plots for variablerne. Observationerne skal optimalt følge regressionslinjen, men det er tydeligt, at flere variabler afviger fra denne oftest i enderne. Især logwagef udviser non-linearitet, men der vælges igen ikke at korrigere for denne adfærd. Sidste forudsætning er korrekt modelspecifikation. Som i probit regressionen anvendes en linktest, der ser på _hatsq, men i dette tilfælde er variablen signifikant, og modellen er ikke korrekt specificeret. Det underbygges af en Ramsey RESET test, der med signifikans viser det samme. Der kan være mange grunde til, at flere variabler kunne medtages, men disse vil der i denne opgave ikke kommes ind på. Regressionsmodellen bryder dermed mange forudsætninger, og for at opnå bedre resultater ville det være optimalt at korrigere for disse. Som nævnt er dette dog en langvarig og kompliceret proces, og idet de resultater der fremkommer af undersøgelsen ikke direkte skal anvendes, undlades korrektionen. Aarhus School of Business and Social Sciences side 44 af 91

53 4.3.3 Heckmans selektionsmodel Selektionsligningen og den censurerede model er estimerede, og det er dermed muligt at lave Heckmans selektionsmodel. Teorien for denne er gennemgået, og outputtet vises i Bilag Resultater De ønskede modeller er nu blevet estimeret og gennemgået for forudsætninger, og resultaterne kan derfor rapporteres og fortolkes Selektionsligningen Der henvises igen til en beskrivelse af de valgte variabler i Bilag 1. Som nævnt viser β kun den generelle retning variablen virker i, og de gennemsnitlige marginaleffekter rapporteres derfor: Note: Meget usignifikante variabler er udeladt Det fremgår af variablen logpcfoodexp, logaritmen til per-capita food expenditure, at en 1 % stigning i per-capita madudgifter medfører en 0,07 procent point stigning i sandsynligheden for, at der optages lån. Familier med store madudgifter vil typisk være større end gennemsnittet og dermed have mere arbejdskraft til rådighed. For denne gruppe vil det derfor være nemmere at starte egen virksomhed med et lån. Ser vi på variablen hpruralh, om landsbyen har et health center, er marginaleffekten 17,24 %, dvs. hvis hpruralh skifter fra 0 til 1, stiger sandsynligheden for at en gennemsnitlig kvinde optager et mikrolån med 17,24 procent point. Et interessant resultat er logwagem, der siger, at hvis den gennemsnitlige løn for mænd i landsbyen stiger med 1 %, falder en gennemsnitlige kvindes sandsynlighed for at tage lån med næsten 0,1 procent-point. Denne effekt kan skyldes, at rigere mennesker vælger selv at spare op frem for at optage lån, eller at en høj løn er bedre sikkerhed end at starte egen virksomhed. Hvis prisen på æg stiger med 1 %, stiger sandsynligheden for at optage et lån med 0,084 procentpoint. Man kunne forestille sig, at en meget høj pris på æg vil bevirke, at kvinderne vælger at optage et lån for selv at kunne købe en høne og producere æg. Modsat effekt har prisen på mel og ris, henholdsvis -0,157 og -0,102 procentpoint. Dette kan skyldes, at mel og ris er dagligdags Aarhus School of Business and Social Sciences side 45 af 91

54 varer, og en prisstigning i disse vil forringe familiens rådighedsbeløb, og deres mulighed for at betale af på et lån. Som forventet korrelerede afstanden til den nærmeste MFI negativt med valget om at låne. Effekten af husstandens overhoveds alder og uddannelse var dog modsat det forventede Heckman På samme måde som ved selektionsmodellen, kan resultatet af regressionen på logfproglv opstilles. Resultatet er dog ikke umiddelbart anvendeligt, idet det endnu ikke tager højde for selektionsbias. Der fortsættes derfor med at se på Heckman modellen. Outputtet kan findes i Bilag 8. rho sigma lambda LR test of indep. eqns. (rho = 0): chi2(1) = Prob > chi2 = Figur 12: Rho i Heckman Som det fremgår af Figur 12 er Rho negativ, hvilket betyder, at der er uobserverede variabler, der korrelerer negativt med valget om at tage et lån, men positivt med hvor meget man låner. Variable Obs Mean Std. Dev. Min Max mills Figur 13: Mills ratio Mills ratio er også kendt som non-selection hazard, og bliver udregnet for hver enkelt observation. Den gennemsnitlige truncation effect bliver udregnet som Denne fortæller, hvor meget mængden af lån skifter op eller ned på grund af selektionseffekten. Den direkte effekt kan udregnes ved [exp(-1,163)-1]*100 = -68,75 %. Dermed låner en kvinde med stikprøvens gennemsnitlige karakteristika, der vælger at låne jf. selektionsligningen, 68,75 % mindre end en tilfældigt udvalgt kvinde fra populationen med populationens gennemsnitlige karakteristika. Denne effekt er statistik signifikant med en p-værdi på 0,0000. Effekten fremkommer af, at en del variabler har modsatte fortegn mellem selektions og hovedligningen. På lægmandssprog kan man sige, at dem der ikke kommer igennem selektionsligningen ville låne mere, end dem der kommer igennem. En høj pcnsexp bidrager Aarhus School of Business and Social Sciences side 46 af 91

55 eksempelvist negativt til valget om at låne, men positivt til mængden der lånes. At forskellen er på hele 68,75 % er dog overraskende, og et større studie heraf kunne være interessant Hovedligningen Den korrigerede OLS regression kan nu opstilles på samme måde, som probit og den originale OLS regression. Note: Meget usignifikante variabler er udeladt Logpcnsexp og Logpcfoodexp Den forklarende variabel logpcnsexp har en positiv indflydelse på hvor meget der optages i lån. 1 % stigning i udgifter vil bevirke, at en gennemsnitlig låntager låner 0,46 % mere. Dette giver god mening, da disse udgifter ofte kommer af større indkøb, såsom reparationer af hus, nye redskaber, skoleuniformer osv., hvilket kræver at fattige husstande enten har en opsparing eller lån. Derimod vil en 1 % stigning i husstandens madudgifter (logpcfoodexp), få lånebeløbet til at falde med 0,022 %. Da disse omkostninger ikke giver noget afkast af sig i fremtiden, kan de afholde familier i at optage større lån, idet man økonomisk ikke er i stand til at betale renterne. Logfnlasset Overraskende nok viser logfnlasset en signifikant negativ effekt på 0,022. En 1% stigning i non-land assets vil dermed betyde et fald i forventet lånstørrelse på 0,022%. Denne effekt er meget lille og kan forklares ved, at kvinder med mange assets ikke har behov for at tage et lån. Logwagef, logwagem, logfworkhh og logmworkhh Disse forklarende variabler omhandler landsbyens gennemsnitlige lønsatser og husstandens arbejdstimer for mænd og kvinder. Det konkluderes, at 1 % stigning i kvinders lønsatser og arbejdstimer vil få negativ indflydelse på henholdsvis 0,19 % og 0,13 % på lånets størrelse. Da det ofte er kvinderne, der skal optage lån og deltage i møder, kan tiden der ikke bruges på arbejde være en knap ressource. Det kunne også forekomme, at kvinder der arbejder meget til en acceptabel løn ikke har behov for at optage mikrolån. Aarhus School of Business and Social Sciences side 47 af 91

56 Mænds arbejdstimer i husstanden har en negativ, men meget usignifikant effekt. Hvis deres løn stiger med 1 %, vil det dog få en positiv effekt på, hvor meget der lånes, med 0,31 %. Effekten kan fremkomme af den større stabile indkomst, der gør det nemmere at overkomme de månedlige tilbagebetalinger. Logpzpotato, logpzmoil og logpzmilk En stigning i prisen på sennepsolie på 1 %, vil få en låner til at låne 1,03 % mindre. Sennepsolie er en meget vigtig ressource i Indien, hvor undersøgelsen fandt sted. Det bruges i næsten alle situationer, hvorfor en prisstigning på denne råvare sænker familiens rådighedsbeløb og deres mulighed for at betale renter hver måned. Effekten er bemærkelsesværdig stor. Hvis prisen på kartofler og mælk stiger med 1 %, vil dette få husstanden til at låne henholdsvis 0,18 % og 0,86 % mere. Kartofler er en basisvare, der må indgå i stort set alle familiers budget, men til en lav pris. Prisstigningen har derfor ingen negativ effekt, mens den positive effekt muligvis kan forklares ved, at nogle vælger at opkøbe kartofler for at sælge dem senere til en højere pris. Mælks positive effekt kan fremkomme ved, at man selv har mulighed for at producere mælk, hvis lånet bruges på en ko. Hvis husstanden oplever stigende priser på mælk, kan dette trække mod selv at producere mælk og sælge den. Logbamtr Variablen logbamtr måler afstanden fra respondentens landsby til den nærmeste bank. Som forventet var en 1 % større afstand forbundet med en signifikant større mængde kumulativt lånte penge på 0,388 %. Flytter en respondent dermed til en anden landsby, med 10 % større afstand til nærmeste bank, forventes denne at få 3,88 % større udlån. Som diskuteret kan dette skyldes, at der gives større lån for at nedbringe transportomkostninger. Hprural, primcoed og hpfampln De tre variabler hpruralh, primcoed og hpfampln er binære variabler, der måler om landsbyen har respektive sundhedscenter, skole og familie-planlægningscenter. Disse forventedes ikke at have en stor effekt, men hvis, en positiv. Skole viste sig ikke at have en signifikant effekt, mens familieplanlægningscenter har en stor signifikant effekt på 40,4 %. En gennemsnitlig låner i en gennemsnitlig landsby, der tilføjer et sådant center, vil altså forventeligt se en stigning på 40,4 %, i størrelsen på mikrolån. Sundhedscenteret har vist sig at have en signifikant negativ effekt på 46,7 Aarhus School of Business and Social Sciences side 48 af 91

57 %, hvilket er overraskende. En forklaring på dette kunne være, at landsbyer med sundhedscenter er rigere end mikrolånsprogrammerne tillader, og derfor udlåner mindre til disse. Amadultd og hhnmembers Som forventet har det en meget signifikant effekt, at der mangler en mand i husholdningen, hvilket den binære variabel amadultd måler. Hvis der ingen mand er til stede i husholdningen, låner kvinden 64 % mere, alt andet lige. Effekten kan fremkomme af flere årsager. En mulighed er, at kvinder på egen hånd kan have svært ved at tjene penge nok, og derfor er tvunget til at låne. Denne effekt er modsat loghhnmembers, der måler antal medlemmer i husholdningen. Koefficienten er signifikant positiv, og en større husholdning betyder derfor større lån, hvilket var forventet. En større familie giver bedre grundlag for at starte egen virksomhed, da der er mere ulønnet arbejdskraft til rådighed. Da udgifterne ligeledes er større, vil en stor familie være mere tilbøjelig til at forsøge at øge indtægterne. *_miss Ser vi på de genererede _miss variabler, er det tydeligt, at de fleste af dem ikke er signifikante, hvilket er forventeligt. To af dem er dog meget signifikante, logwagef_miss og logbamtr_miss. Fortolkningen af dette er, at de respondenter, der ikke svarede på hvad den kvindelige løn er, eller hvad afstanden til den nærmeste bank er, låner 61,9 % mindre og 90,9 % mere respektive, ved 1 % signifikansniveau. Denne effekt er meget svær at forklare og kræver yderligere undersøgelser for at kunne fortolkes Sammenligninger I Bilag 11 er vist en oversigt over forskelle i variablernes signifikans mellem selektionsligning og den korrigerede hovedligning. Det er tydeligt, at flere variabler ikke er signifikante i begge ligninger. Mest iøjnefaldende er effekten af uddannelse og husholdningens overhoveds alder. Variablerne logedhead og logagehead er meget signifikante i selektionsligningen og har derfor stor indflydelse på, om man vælger at låne. I regressionen på hvor meget man låner, har de dog ingen indflydelse. Samme mønster ses i variablen primcoed, om landsbyen har en skole. Dette har stor indflydelse på om man vælger at låne, men ingen på hvor meget man låner. En anden opsigtsækkende effekt er, at mange variabler har modsatrettede effekter mellem selektions og hovedligningen. Eksempelvis logpcfoodexp, har en positiv effekt på 0,214 på valget om at låne, men en negativ på 0,277 på mængden der lånes, begge signifikante på 5 %. Dette kan Aarhus School of Business and Social Sciences side 49 af 91

58 skyldes, at familier med store madudgifter har brug for større indtjening og derfor vælger at låne. Samtidig gør de store faste udgifter dog, at de ikke har et stort rådighedsbeløb til at betale renter tilbage og derfor må nøjes med mindre lån. Modsat er effekten ved logwagem, den gennemsnitlige løn for mænd i landsbyen, der påvirker valget om at låne negativt med 0,278, men mængden der lånes positivt med 0,315. En høj løn bevirker muligvis, at der ikke er behov for at tage et lån. Hvis beslutningen om at låne alligevel tages, kan der stilles sikkerhed i det store rådighedsbeløb. Heckman modellen giver, som nævnt, en korrigeret OLS regression over logfproglv, hvorpå det er muligt at konkludere hvilke variabler, der har indflydelse på, hvor meget en gennemsnitlig kvinde låner. Samtidig giver den også svar på, hvor meget en gennemsnitlig kvinde vil låne, hvis valget om at låne tages i betragtning. Dette findes i STATA ved mfx compute, predict (ycond) funktionen, og outputtet er vist i Bilag 9. Det er dermed marginal effects at the mean, der fremkommer, betinget af at selektionsligningen er 1. Igen er der lavet en sammenligning mellem hovedligningen og marginaleffekterne, vist i Bilag 10. Marginaleffekterne fremkommer ved den tidligere diskuterede metode i teoriafsnittet. Logfnlasset er interessant, idet den går fra at have en meget signifikant negativ effekt til at have en meget signifikant positiv effekt. Effekten er nu som forventet. Overhovedets alder viser en større effekt i marginaleffekter, 0,309, i modsætning til 0,105 i hovedligningen og er blevet signifikant. For kvinders løn er effekten blevet mindre, men mere signifikant. Antallet af mandlige arbejdere er signifikant, hvis selektionsligningen tages i betragtning, med en negativ effekt på 0,147. Ved at se på både hovedligningen og marginaleffekterne er det dermed muligt at se variablernes effekt på både de nuværende og de fremtidige lånere. 4.5 Konklusion på analysen Undersøgelsen har givet et overblik over de metoder der kan anvendes for at korrigere for selektionsbias i et eksisterende datasæt, samt hvordan data indsamles og transformeres. Der er blevet anvendt binær logistisk og lineær regression, samt Heckmans selektionsmodel, på datamateriale fra Indien 92. Analysen har givet et indblik i, hvilke faktorer der har indflydelse på, hvor meget kvinder i regionen låner, og hvad der får dem til at låne, korrigeret for den tilstedeværende selektionsbias. Selektionsmodellen viste, at blandt andet familiens per capita madudgifter, tilstedeværelsen af et Aarhus School of Business and Social Sciences side 50 af 91

59 sundhedscenter og prisen på æg påvirkede valget om at låne positivt. Modsat effekt havde mænds gennemsnitlige løn i landsbyen, prisen på mel og ris og afstanden til den nærmeste MFI. I hovedligningen havde blandt andet husstandens per capita generelle udgifter, mænds gennemsnitlige løn, prisen på kartofler og mel, tilstedeværelsen af et familie-planlægningscenter og fraværelsen af en mand i husholdningen en signifikant positiv effekt på størrelsen af de lånte beløb. I nogle tilfælde viste modellen de samme konklusioner som tidligere undersøgelser, herunder at kvinders løn og arbejdstid kan have en negativ effekt på størrelsen af lån, men positiv på valget om at tage lån. Nogle resultater var dog overraskende, herunder at et lokalt sundhedscenter havde en stor negativ effekt, samt at mange variabler havde modsat rettede effekter på valget om at låne og størrelsen på lån. Heckmans selektionsmodel viste, at variablerne korrelerede negativt med 68,75 %. Modellen udviste en række svagheder i forudsætningerne, og konklusionerne kan derfor ikke stå alene, men bør underbygges af yderligere undersøgelser. Det kunne desuden være interessant at korrigere ekstra for forudsætningsbrud. 5. Myanmar Myanmar, tidligere kendt som Suvanabhumi eller Burma, ligger i det sydøstlige Asien, tæt op ad de to superøkonomier Indien og Kina. Som mange andre mindre lande i området, er Myanmar langt bagud i udviklingen, men selv i forhold til Thailand og Bangladesh er Myanmar et fattigt land. Indtil for nylig var landet styret af en militærjunta, der med hård hånd forsøgte at forhindre vestlig indflydelse og investering i landet, men i 2011 blev regeringsmagten overgivet til en civil regering. I Indien har mikrolån fået særlig meget opmærksomhed, fordi finansiel støtte til landets fattige i mange år har været yderst eftertragtet. Der er ligefrem undersøgelser der påpeger, at mikrolån er den eneste nuværende løsning for fattigdomsbekæmpelse i Indien (Kumar et al, 2008). Mikrofinansiering tiltaler især landets mange arbejdsløse, som nu får muligheden for at skabe egne arbejdspladser ved at investere i små produktionsenheder, som kan skabe den nødvendige indkomst til at overleve. Myanmar er geografisk meget tæt placeret på Indien, og der kan derfor drages paralleller. På mange måder kan efterspørgslen efter mikrolån antages at være endnu større i Myanmar, idet landet længe har været lukket for investeringer uden for de omkringliggende lande og Kina. Økonomisk situation Aarhus School of Business and Social Sciences side 51 af 91

60 Myanmar har i flere omgange ført en ekspansiv pengepolitik for at dække underskud på statsbudgettet. Dette gøres ved at sælge statsobligationer til centralbanken, som banken finansierer ved at udstede flere penge. Dette kaldes også for debt monetization (gælds indtjening), og fører til høj inflation (Blanchard, 2009). Inflation (%) Inflation (%) Figur 14: Inflation i Myanmar Selvom Myanmar har lang vej mod en stabil økonomisk situation, har de formået at nedbringe deres inflation betydeligt. Fra at være 57,1 % i 2002, er inflationen i 2010 nede på 7 %. Det faldende inflationsniveau kan skyldes håndteringen af tre forudsætninger om bekæmpelse af høj inflation; 1) En troværdig og vedvarende reduktionen af statsunderskuddet, 2) Centralbanken stopper med at udstede penge til at finansiere budgetunderskud og 3) Fornuftige indkomstpolitikker, som medvirker til at fastholde lønniveauet, så virksomheder ikke øger priserne (Blanchard, 2009). Nuværende politiske aktioner afholder Myanmar fra et reelt økonomisk opsving. Selvom militante ledere er begyndt at indse betydningen af udenlandske kapitalindstrømning for at skabe økonomisk vækst, afholder frygtenfor at miste kontrol og stabilitet lederne fra at nedbringe barriererne for udenlandske investeringer. Vestens sanktioner mod Myanmar forhindrer desuden virksomheder i at indtræde i landet (Myanmar country rapport, 2011). Korruption i Myanmar: I et land med dårlige institutionelle instanser vil risikoen for korruption øges. I Myanmar er korruption et stort problem og medvirkende til, at det sorte marked et blevet en stor del af landets økonomi. Korruption bremser mulige investeringer og handel med udenlandske virksomheder, der er uden forståelse for eller kendskab til markedet. Ofte anvendes bestikkelse, eller som befolkningen i Myanmar kalder det, te penge, til offentligt ansatte eller andre indflydelsesrige Aarhus School of Business and Social Sciences side 52 af 91

61 personer, for at bringe sin sag frem i lyset. Hvis disse betalinger ikke falder, kan selv de mindste sager tage uendeligt lang tid. De meget lave offentlige lønninger og et omskifteligt juridisk miljø kan tyde på at være de væsentligste faktorer til, hvorfor korruptionen forbliver på dette høje niveau. Befolkningen i Myanmar anser korruption som en nødvendighed for overlevelse, idet der er mulighed for at tjene ekstra penge (Myanmar country report, 2011). En af grundende til at inflationen har ligget på et højt niveau i Myanmar, kan være korruption i private eller offentlige instanser. Teoretisk set kan korruption både have en positiv og negativ effekt på Black market premium. Hvis korruptionen medvirker til at skabe en større efterspørgsel efter fremmed valuta, vil dette forøge præmien, ellers nedbringe den (Bahmani-Oskooee et al, 2005). I Myanmar er den officielle valutakurs på Kyat betydeligt overvurderet, hvilket også betyder, at næsten alle kommercielle transaktioner foretages efter kursen på det sorte marked. Officielt er kurs 6-1 sammenlignet med en dollar, hvor kursen på det sorte marked, er dollar. Valutaen har tidligere kunnet handles til dollar, hvilket har skabt et stort black market premium i Myanmar (Myanmar country report, 2011). Gupta et al, (1998), viser i en undersøgelse hvordan korruption også har indflydelse på indkomstfordelingen mellem fattige og rige. Korruption sker på bekostning af de fattige, forbedrer de riges økonomiske situation og forværrer den allerede skæve indkomstfordeling, der eksisterer i Myanmar. Korruption kan også skade kvaliteten af produkter på markedet, hvis bestikkelse gør, at disse varer kan sælges til priser svarende til produkter af højere kvalitet. Regioner og klasseopdeling: Indkomstfordelingen i Myanmar er, som skrevet, meget skæv, hvor det er militante officerer og regeringen der har oplevet fordelene ved den økonomiske vækst. Størstedelen af Myanmars befolkning har ikke fået gavn af denne vækst og kæmper stadig med at få mad på bordet. Den partielle liberalisering af landbrugsvarer har ført til en stigning i levestandarden for farmere, men har gjort livet sværere for beboere i mindre landsbyer. Dette har medført, at flere har søgt til kriminelle handlinger for at få til dagen og vejen. Selvom mange børn starter i skole og gennemfører en primary school, falder antallet af skoleelever der fortsætter til hvert af de næste skoletrin herefter. Siden militærstyringen i 1962 har uddannelsessektoren ikke fået særlig opmærksomhed, og støtten hertil har været faldende. Dette Aarhus School of Business and Social Sciences side 53 af 91

62 har ført til ringere kvalitet af undervisningen og et mindre antal fag og sprog. Desuden har regeringen pålagt skolegang gebyrer, der afskrækker mange i de fattigere områder. Sundhedssystem: Sundhedssektoren i Myanmar er en af de værste i verden. Omkring 30 % af befolkningen har ikke adgang til rent vand, og mere end 20% har heller ikke adgang til acceptabel sanitær behandling. Regeringen i Myanmar bruger omkring 2,3 % af BNP på sundhedssektoren, hvilket, sammenlignet med det danske sundsvæsen på 11,5 % af BNP 12, er næsten ingenting. Selvom de fleste landbyer har et sundhedscenter, er udbuddet af medicin meget begrænset, hvilket stiller disse centre i en svær position overfor de mange udsatte beboere. I mange områder er malaria, pest og tuberkulose almindelige. Også HIV er et meget alvorligt problem og børnedødeligheden i Myanmar er stadig en af verdens højeste (Myanmar country rapport, 2011). 5.1 Undersøgelsesresultater fra Myanmar I slutningen af 1990 startede United Nations Developement Program (UNDP) flere mikrofinansierings programmer op i Myanmar. Fattiges efterspørgsel efter penge har været stor, men kun få har foretaget evalueringer på virkningen af mikrolån (Kaino, 2007) i modsætning til Indien og Bangladesh, hvor adskillige studier bliver lavet hvert år. I Myanmar ser man samme fordeling af lån mellem mænd og kvinder som i andre fattige lande, hvor det hovedsageligt er kvinderne, der får lov at optage mikrolån. Lhing et al, 2009, konkluderer, at yngre og ugifte respondenter er mere villige til at deltage i mikrolåns programmer. Familiens husstørrelse har også betydning for, om man vælger at optage et mikrolån eller ej. Jo større husholdning, jo mindre sandsynlighed er der for at låne. Dette står i kontrast til resultatet af opgavens undersøgelse, hvor størrelsen af lån korrelerer positivt med størrelsen på husholdningen. Derfor burde det, i henhold til vores undersøgelse, undersøges nærmere hvilken effekt familiestørrelsen faktisk har. Sandsynligheden for at vælge et mikrolån stiger desuden hvis man er kvinde, uddannet, ejer land, kender til teknologi eller har etableret virksomheder. De klienter, der har oplevet en stigning i deres indkomst ved at optage mikrolån, tilskriver virkningen de profitter, de har opnået gennem små virksomheder eller fra landbrugsafgrøder. Det er altså hovedsageligt de klienter, der har fået en god idé eller skabt et produkt, som et fattigt marked har efterspurgt, der er succesfulde. Det viser sig også, at de fleste lån bruges på små 12 Aarhus School of Business and Social Sciences side 54 af 91

63 projekter med intentioner om at skabe profit fra salg af mindre selvproducerede varer. En anden måde lånene blev brugt på, var forbedringer af husstandens hjem. Dette er med til at sikre bedre levevilkår for husstandens mindste og ældste. I samme undersøgelse har man også kunnet konstatere, at de klienter, der har deltaget i mikrolåns programmer, sender en større andel børn i skole, end dem uden et mikrolån. Det kunne derfor tyde på, at mikrolån har haft en positiv effekt på sociale forhold i Myanmar. Informationer omkring mikrolån og dens positive effekter på lokalsamfundet er dog mangelfulde. Undersøgelsen konkluderer, at optagelse og rådgivning omkring mikrolån skal simplificeres for bedre at kunne levere et bæredygtigt og effektivt produkt til kunderne. Udvikling af menneskelig kapital skal tilbydes komplementært med låntagning. Uden rette uddannelse, sundhedscentre og rådgivning, vil effekterne af mikrolån mindskes (Lhing et al, 2009). 5.2 Udfordringer for MFI er i Myanmar Myanmar er et forholdsvis nyt marked for mikrofinansieringsinstitutioner, hvor kun et par større institutioner arbejder i geografisk indsnævrede steder. Dette skyldes ikke kun, at Myanmar har været lukket for udenlandske interesser, men også de mange trusler mod at operere en MFI succesfuldt. Her vil nogle af de største problemstillinger præsenteres, og til sidst vil der gives løsningsforslag, hvor det er praktisk muligt Myanmars makroøkonomiske ustabilitet og inflation Som tidligere beskrevet, er Myanmars historie præget af makroøkonomisk og finansiel ustabilitet, og ekstremt høj inflation. De fundamentale institutioner, der er essentielle i en markedsøkonomi, er ikke til stede, inflationen svinger voldsomt, valutaen er ikke troværdig og bliver handlet til forskellige kurser, arbejdsløsheden er ekstremt høj, skatten er uberegnelig, og regeringen trykker penge hvis den er i underskud. Desuden er korruption nærmere reglen end undtagelsen, og økonomiske sanktioner gør udenlandske investeringer svære (Turnell, 2005). Makroøkonomisk set udviser Myanmar dermed alle kendte faresignaler. Under disse omstændigheder er alene det at holde en finansiel institution i live en bedrift, og man kan frygte at effektiviteten af institutionerne er meget lav over for det egentlige formål, nemlig at servicere befolkningen. Især inflationen udgør en trussel for mikrofinansiering. Den kapital, der bliver tilført udefra, bliver ædt op, og selv de penge der er udlånt mister værdi, hvis der ikke tages abnormt høje renter. Ligeledes mister et andet af mikrofinansierings værktøjer sin effekt, nemlig opsparing. Igen skal Aarhus School of Business and Social Sciences side 55 af 91

64 MFI en give abnormt høje renter, for at det kan betale sig at spare op, i stedet for at bruge pengene øjeblikkeligt. Den forventede udeblivelse af indlån skader MFI erne, idet opsparingerne, som i almindelige banker, i nogen grad kan bruges til udlån. For MFI ernes klienter kan inflation både gavne og forvolde skade. Låntagere der straks bruger hele lånet på værdiskabende aktiviteter, vil se den reelle værdi af deres tilbagebetalinger falde, og dermed opnå en gevinst. Optages et lån som polstring og sikkerhed mod sygdom eller dårlige tider, vil det have store negative konsekvenser, idet de henlagte penge mister værdi. Tag eksempelvis en gennemsnitlig låner i Myanmar, der i t=0 låner 500 dollars i en MFI til 60 % rente p.a. over 12 måneder. Inflationen ligger fast på 40 % p.a. 900,00 800,00 700,00 600,00 500,00 400,00 300,00 200,00 100,00 0, Kumulativ tilbagebetaling, dollars Kumulativ tilbagebetaling, reel værdi, dollars Figur 15: Inflations effekt på mikrolån Figur 15 herover viser lånerens kumulative tilbagebetalinger, og den reelle værdi af disse tilbagebetalinger, hvis inflationen medregnes. Låneren ender med at betale 800 dollars tilbage, men den reelle værdi af de kumulative tilbagebetalinger er kun 646 dollars. Den egentlige rente har dermed været lige under 30 %. En undersøgelse foretaget af Zaidi et al (2009) viser, at inflation har en neutral effekt på mikrolåns klienter. Dette stemmer overens med de modsat rettede effekter, der afhænger af, hvordan de lånte midler anvendes. En vigtig pointe er dog, at en MFI oftest vil tilpasse udlånsraterne til at tage højde for den reelle inflation, hvilket i uperfekte markeder som Myanmar, hvor inflationen må antages at være højere end officielt udmeldt, kan føre til både tab for MFI en og for høje renter for låntagere. En stabil økonomi med lav inflation, vil derfor altid være at foretrække, både for udlåner og låntager. Aarhus School of Business and Social Sciences side 56 af 91

65 Den nyeste udvikling i Myanmars økonomiske politik tegner dog et bedre billede for fremtiden. Regeringen er ved at indse nødvendigheden af valutareformer for at undgå Dutch Disease 13, større udenlandske investeringer, vil bidrage til en lavere og mere stabil inflation fremadrettet. Desuden er IMF og Myanmar i færd med forhandlinger om optagelse (IMF, 2012) Mangel på effektiv efterspørgsel Myanmars befolkning efterspørger uden tvivl mange goder, ofte blot mad eller et tag over hovedet, men spørgsmålet er om denne efterspørgsel også er effektiv. Med effektiv menes, om befolkningen har midlerne til at købe disse goder, hvis de bliver stillet til rådighed. Et land, hvis befolkning hovedsageligt er fattig, vil ikke umiddelbart have stor nytte af en entreprenør, der starter en lille virksomhed. Hvis ingen kan købe de produkter eller ydelser entreprenøren udbyder, vil virksomheden skulle lukke, og ejeren sidde i gæld, ofte uden mulighed for at betale den tilbage. Citat ILO (2002: 92): Et problem der eksisterer i stort set alle mikrofinansierings udviklingsprojekter er, at produktet, service eller vare, udvikles først. En lærestreg mange kommer ud for er, at der ganske simpelt ikke er noget marked for deres produkt eller service, og lige meget hvor hårdt de arbejder vil de uden et sikkert marked fortsat sidde i gæld. Af den grund vurderes økonomiske reformer og udenlandske investeringer at være af større vigtighed end adgang til penge i Myanmar, men som diskuteret i tidligere afsnit, er disse reformer allerede langt, og adgangen til penge bliver derfor en vigtig faktor. Succesfulde entreprenører skaber desuden arbejdspladser og bidrager derfor til at få landet på fode (Turnell, 2005) Manglende anerkendelse af MFI er som finansielle institutioner Myanmar har ingen regulering, love eller regler der omfatter MFI er, og dette betyder, at deres eksistens konstant er truet. Behovet for lovgivning omkring mikrofinansiering er anerkendt både hos institutionerne og i de lande, hvor det bliver udbudt, men især i lande, hvor korruption er fremtrædende, skal institutionerne være sikre på, at staten ikke går ind og overtager dem. Afsavnet på lovgivning kommer blandt andet til udtryk gennem manglende formelle aftaler mellem MFI er og traditionelle banker. Littlefield og Rosenberg, 2004, argumentererede for at den oprindelige opgave for mikrofinansiering var at bevise, at de fattige var gode låntagere. Den nye udfordring er at integrere MFI erne med de finansielle institutioner for at drage fordel af den 13 U Myint, økonomisk vismand i Myanmars regering. Myanmar country forecast 2011, side 19 Aarhus School of Business and Social Sciences side 57 af 91

66 vidensbase og ressourcer disse besidder. Sådan et eksperiment blev forsøgt i Myanmar i 2001, hvor bankerne Yoma og Kanbawza leverede midler, der skulle lånes ud gennem et projekt styret af UNDP. Myanmars centralbank nedlagde øjeblikkeligt forbud, hvilket sandsynligvis har lagt en dæmper på nye forsøg i den nærmeste fremtid. Lukas el at., 2010, argumenterer for, at offentlige instanser og regeringer må levere et miljø, hvor rammerne er i orden for at MFI er kan gøre deres arbejde tilfredsstillende. Dette er endnu ikke helt på plads i Myanmar. Den store mangel på reguleringer og forståelse for strukturen af mikrofinansiering kommer til udtryk ved nuværende lovinstanser i Myanmar. Banker har ikke mulighed for at udstede lån uden banken for stillet en eller anden form for sikkerhed. Dermed frastilles store dele af befolkningen i landområderne adgangen til kredit og finansielle ydelser. Ligeledes forhindrer lovgivninger omkring fastsættelse af renter MFI er i at operere I Myanmar. Den finansielle instution i Myanmar har ved lov begrænset renten til at være højst 6 % over og 3 % under centralbankens 10 % rente. De tre største MFI er i Myanmar (DRMO, DZMO og CRDI) har alle en rente omkring 20 22,5 %, hvilket er lavt i forhold til andre MFI er, men denne rente er altså for høj ved lov i Myanmar. Selv ved denne ulovligt høje rente, kan MFI erne ikke klare sig uden ekstern støtte fra donorer. 14. Derfor er der behov for, at politikere i Myanmar erkender at disse nye institutioner, som ønsker at hjælpe landets svageste, mangler de lovmæssige rammer for effektivt at kunne tilbyde mikrofinansiering (Turnell, 2005) Problemer med group-lending i Myanmar Som beskrevet i den generelle model, er group-lending en vigtig del af langt de fleste MFI ers operationer, og mange ville sandsynligvis være fejlet uden. Gruppen hæfter indbyrdes og giver inspiration og motivation til medlemmerne. Den vigtigste del af group-lending er dog, at medlemmerne indbyrdes kan stole på, at de andre vil opretholde deres del af aftalen. Men ikke kun medlemmerne indbyrdes skal være troværdige, de skal også kunne stole på MFI en, på dem der opererer den, og på at en ekstern spiller ikke vil forsøge at øge indflydelse. I Myanmar er især regeringens troværdighed meget lille. Som i mange andre diktatorisk styrede lande gælder det om ikke at gøre opmærksom på sig selv, da man ellers risikerer statens indgriben. Ikke nok med at staten er en trussel, den har også sået mistillid i selve befolkningen. Turnell, 2005, argumenterer for, at Myanmars regering har arme ude i alle landsbyer og et netværk af informanter, der 14 Microfinance Industry Report: Myanmar 2010 Aarhus School of Business and Social Sciences side 58 af 91

67 forhindrer den frie udveksling af information, som er en stor del af group-lendings positive aspekter. I Myanmar hersker desuden et socialt hierarki, der kan besværliggøre det indbyrdes pres for at betale til tiden, idet personer med lav status ikke kan tale imod dem med højere status. Hvis det vurderes, at gruppelån ikke bør anvendes i Myanmar, vil det have store konsekvenser for MFI ernes operationer. De omkostningsbesparende initiativer som selvvælgende grupper, regelmæssige møder og gruppepres for at betale til tiden er dybt integrerede i mikrolån. Derfor vil en beslutning om at vælge andre metoder kræve grundige undersøgelser først. 5.3 Forbedringer til den generelle model tilpasning til Myanmar Som nævnt opererer de eksisterende MFI er i Myanmar efter den typiske Grameen model stort set uden tilpasninger. Med afsæt i foregående analyse af Bangladesh vil der trækkes nogle paralleller, og anvendes ny teori for at tilpasse modellen til markedet Forskelle mellem befolkningen i Myanmar og Bangladesh Lhing et al foretog i 2009 en evaluering af PACT s mikrofinansierings program i Myanmar og fandt flere karakteristika, der er modsat dem, der blev fundet i analysen fra Bangladesh, tidligere i denne opgave. Det blev vist, at alder, ægteskab, og husstandens størrelse påvirker valget om at låne negativt i Myanmar. Parallelt blev det vist, at overhovedets alder og husstandens størrelse har en positiv effekt på valget om at låne i Bangladesh, mens manglen på en mand i husholdningen havde en negativ effekt. Det tyder dermed på, at befolkningen mellem de to lande er heterogene på nogle områder, og der burde ske en tilpasning fra den oprindelige MFI s model. 70 % af befolkningen i Myanmar lever i landdistrikter og er afhængige af landbrug. Det vil derfor være oplagt for en ny MFI at fokusere på dette segment og udbyde produkter skræddersyet til landbruget. Her bør principal/agent problemet overvejes. En landmand, der optager et mikrolån med det formål at købe råvarer til sit landbrug, kan opleve store problemer med de ugentlige betalinger, da afkastet først kommer ved høsten. Hvis der er muligheder for at bruge lånet på andre goder end det grundlag lånet blev udstedt på, ville fungibilitet blive et problem, og landmanden ville sandsynligvis vælge at bruge lånet på andre goder. Hyppigheden af tilbagebetalinger bør derfor tilpasses, således låntager/agenten har mulighed for at overholde aftalen (Rogaly, 1996). Aarhus School of Business and Social Sciences side 59 af 91

68 Manglen på kredit, er en af de største udfordringer, som farmere i Myanmar står over for. 15 Enkelte MFI er udbyder allerede de herover forklarede lån, men deres krav om betaling, når høsten er taget ind bevirker, at farmerne presses til at sælge hurtigt, hvilket skaber et stort udbud. Prisen bliver dermed lav i den første tid efter høsten, og farmerne opnår ikke optimalt udbytte af deres produkter (ACTED, 2010). Et andet problem landmændene står over for er, at de ikke kan stille sikkerhed, idet de ikke ejer den dyrkede jord. Det antages at der, selv om befolkningerne har vist sig at være heterogene, er mulighed for at trække nogle paralleller mellem analysen i forrige del, og Myanmar. For direkte at træffe beslutninger kræves det dog stadig, at analysen udføres i landet. Eksempelvis kan det overvejes at målrette MFI ens operationer mod landsbyer, der har et familie-planlægningscenter, hvilket har vist sig at påvirke både beslutningen om at låne og størrelsen på lånene positivt. Ligeledes kan prisindeksene for enkelte varer overvåges, så man eksempelvis ved prisstigning på mælk er forberedt på en større efterspørgsel efter lån. Ændringer i lønnen for mænd og kvinder har signifikant betydning for størrelsen på lån, og dette bør derfor også være af betydning for MFI en Nuværende MFI er I 2010 opererede i alt 6 MFI er i Myanmar med en i nogen grad forskellig tilgang til mikrofinansiering. Bilag 12 viser en oversigt over disse, samt hvilken model de går ud fra. Langt de fleste vælger Grameens gruppelån, mens en enkelt vælger individuelle lån med sikkerhed. Obligatorisk opsparing er ligeledes en del af de fleste MFI er. Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste institutioner udbyder meget få produkter uden de store tilpasningsmuligheder, mens de dog opererer i meget forskellige områder. De komplementerer dermed ikke hinanden ud over i få tilfælde. Samtidig udbyder kun ganske få MFI er mikroforsikring, hvilket til dels skyldes, at lovgivningen ikke tillader det (ACTED, 2010) Bæredygtighed Diskussionen om bæredygtighed er blevet gennemgået i tidligere afsnit, men der hersker i Myanmar nogle specielle forhold, der kræver en tilpasning af tilgangen. De manglende reguleringer og lovbestemmelser fra offentlige instanser bevirker, at de eksisterende MFI er på nuværende tidspunkt ikke kan blive finansielt uafhængige og endda knap nok kan opretholde deres eksistens med donorer. 15 Harvard Kennedy School, Assessment of the Myanmar Agricultural Economy February 2009 Aarhus School of Business and Social Sciences side 60 af 91

69 Yunus og Grameen Bank modellen argumenterer, som diskuteret, fast for at profitskabende aktiviteter på bekostning af fattige ikke er konceptet bag mikrofinansiering. En MFI er drevet af sociale missioner, som kun har til formål at hjælpe fattige mod en lysere fremtid. Det vurderes at Grameen Bank modellen i første omgang vil føre de største effekter med sig, da langt de fleste befolkningsgrupper i Myanmar lever under fattigdomsgrænsen. 16 På længere sigt er der behov for kommercielle investeringer i branchen, for at mikrofinansiering forbliver bæredygtig, hvilket taler for at finansielt indstillede MFI er også gør deres indtræden i Myanmar. Dette kunne blandt andet ske gennem Islamisk mikrofinansiering Islamisk Mikrofinansiering En af de nye innovative tilgange til at bringe finansielle ydelser til verdens fattigste kommer fra islamisk mikrofinansiering, som tilbyder en række nye teknikker, der løser nogle gamle problemstillinger. De to mest anvendte teknikker præsenteres kort i dette afsnit. Islamisk mikrofinansiering bygges på Shariah principperne, om at finansielle lån skal være rentefri. MFI er med denne tilgang har vist store fremskridt, siden de i 1995 begyndte at operere blandt verdens fattigste befolkningsgrupper. Mange fattige låntagere forbliver fattige, da gevinsten ved at optage lån kun er marginalt større end omkostningerne. Den mest kendte Islamistiske finansieringsmodel, kaldes for Murabaha. Denne teknik er simpel i sin opbygning, hvor långiver køber og ejer investeringen, og låntager afgiver periodiske afbetalinger til långiver. Når sidste afbetaling har fundet sted, overdrages investeringen til køber, som pålægges en mark-up pris for investeringen, hvilket er den profit som långiver modtager. Derved undgår man renter på lån, da långiver først ejer investeringen og senere sælger investeringen til låntager. Denne teknik minder til forveksling om leasing aftaler og den fastsatte mark-up kritiseres for sin lighed med rentebetalinger. Denne finansielle teknik indgår ofte i investeringer der vedrører råmaterialer, maskiner eller specifikke udstyr (Khan, 2008). En anden anvendt teknik kaldes for en Mudaraba kontrakt, hvor finansiererne giver penge til en entreprenør, der bruger sine talenter til at investere pengene i en profitskabende forretning. Hvis denne forretning generer et overskud, skal dette overskud deles mellem finansiereren og entreprenøren efter en fastsat procentsats i en fastsat tidsperiode. Hvis forretningen mislykkes, mister finansiereren det, som han har investeret, og entreprenøren mister sin tid og anstrengelser 16 Source: 2008 ASEAN, MFWG Aarhus School of Business and Social Sciences side 61 af 91

70 brugt på projektet. Hvis det kan bevises, at entreprenøren har forsømt sin rolle, kan han holdes ansvarlig for tabet af den finansielle ydelse. Denne teknik kritiseres for sin manglende simplicitet ved profitdelingen. Mange entreprenører holder ikke regnskab og kan derfor ikke identificere eventuelle profitter. Hvis det lykkes at bestemme profitten, vil denne variere fra periode til periode, og overvågningen af disse betalinger kan hurtigt blive uoverskuelig, hvis finansiereren har flere entreprenører under sig (Khan, 2008, Parveen, 2009) Anbefalinger til forbedring af MFI er i Myanmar Generelt anbefales nye MFI er at støtte sig op at Grameen Bank modellen, hvor gode finansielle aftaler med støtteorganisationer skal levere de likvide midler til udlån og drift. Det anbefales dog, at modellen tilpasses markedet og medtager nye innovative metoder for at kunne levere de mest effektive resultater. Det tætte bånd til de fattige giver gode muligheder og bør anvendes til at tilpasse og udvikle MFI en (Daley-Harris, 2009). Idet Myanmars låntagere oftest er unge uden stor familie, kan det forventes, at de er mere risikovillige. Dermed er det kritisk, at låntagere bliver tilbudt supplerende kurser eller mentorordninger for at sikre at de er tilstrækkeligt kompetente til at udnytte lånet optimalt. Her kan modellen Credit with Education, bruges som inspiration. MkNelly & Dunford viste i 98 og 99 positive effekter på sociale forhold fra denne model, der inddrager de nævnte kurser. Ved at give mikrolåntagere rådgivning og kompetenceudvikling, kan der skabes positive eksternaliteter. Låntager vil dele sine nye erfaringer med resten af familien og personer i hans omgangskreds, som vil medvirke til at løfte flere personer op på et højere udviklingsniveau. Det anbefales dermed, at MFI er i Myanmar udbyder flere produkter end de nuværende, herunder også lån, der ikke umiddelbart skaber større indkomst, men som skaber forbedringer i hjemmet, samt supplerende kurser, der kan afhjælpe låntagere med generelle fejlbedømmelser. Hertil kunne man inddrage nogle teknikker fra islamisk mikrofinansiering, hvor ofte de fattigste vil klare sig bedre med rentefrie lån. Betalingen af de finansielle ydelser sker igennem fremtidige afkast fra investeringen og letter derved det økonomiske pres i opstartsfasen. Her argumenteres det for, at mindre fattige klarer sig bedre med mikrolån fra traditionelle MFI er, idet betalingsraten som nævnt er større ved traditionelle mikrolån (Parveen, 2009). Aarhus School of Business and Social Sciences side 62 af 91

71 En effektiv og anderledes måde at tilbyde et lån på er gennem direkte investeringer. Således opstår der et tre-parts-forhold mellem låner, sælger og banken. I stedet for at give låntager et pengebeløb, laver banken investeringen for kunden og sikrer derved, at lånet bruges mest effektivt. Banken er således med i købsbeslutningen og låntager minimerer chancerne for at misbruge lånet på andre goder. Vælges der et fokus på landbruget i Myanmar kan banken købe landsbrugsmaskiner eller afgrøder. Ligeledes vil mange farmere opleve ustabile indkomster, når de er afhængige af høstsæsoner, hvor udbyttet af investeringerne kommer på samme tid. Muligheden for tilpasse tilbagebetalinger efter sådanne omstændigheder vil få indflydelse på om farmere vælger lån eller ej. Ved at aftale kontinuerlige møder gennem låneperioden kan man i samarbejde tilpasse, evaluere og udveksle viden og idéer til fremtiden. Dermed tilpasses bankens ydelser til klientens behov og sikrer effektiv udnyttelse af ressourcer. Ved at undervise i etik og moral, værdier, normer, idealer og andre sociale aspekter, udvikles samfundet på et højere niveau og sikrer, at strukturen i mikrofinansierings modellerne forbliver fordelagtige. 5.4 Plan for evaluering For at sikre en ny MFI s overlevelse og tiltrække donorer vil det være oplagt at overveje hvordan en evaluering kan stykkes sammen, allerede inden MFI en udbyder sit første lån. Den største fordel ved at planlægge evalueringen fra starten er, at der uden de store vanskeligheder kan foretages en randomiseret undersøgelse. Det skønnes, at op mod 4 millioner mennesker har brug for mikrolån i Myanmar 17, og der er dermed store områder, der endnu ikke er berørte. Som tidligere beskrevet er et problem med de randomiserede undersøgelser, at tidsperioden er for kort, idet andre MFI er går ind i kontrolområdet, eller MFI en selv ikke ønsker at udskyde en indtræden for længe. Det vil tage relativt lang tid at nå ud til alle områder i Myanmar, og det er derfor muligt at lave undersøgelser over længere tid end de typiske 1-2 år. Som tidligere beskrevet er randomiserede undersøgelser overlegne, især hvis man tager højde for isolering og tidsperiode. Selection bias undgås, og ved samtidig at lave undersøgelsen tilstrækkelig stor, vil problemet counterfactual også kunne begrænses i nogen grad. Ved at fremlægge resultater der utvetydigt viser, at MFI en har en effekt på fattige i Myanmar vil man kunne sikre global opmærksomhed, der ud over at øge donationer, muligvis kan presse regeringen til at indføre den meget nødvendige lovgivning ASEAN tal Aarhus School of Business and Social Sciences side 63 af 91

72 Den randomiserede metode er blevet gennemgået i tidligere afsnit. Det vurderes, at der i indsamlingsprocessen ikke kræves yderligere tilpasninger til Myanmar. Evalueringen af en randomiseret undersøgelse kan ske ud fra tre forskellige tilgange. Intention to Treat, ITT, der måler effekten af, at likvide midler bliver stillet til rådighed, uanset om der bliver taget lån eller ej. Dette er ønskværdigt hvis man vil undersøge om alene muligheden for at tage lån har en adfærdsregulerende effekt. Hvis man ønsker at måle effekten af selve lånet benyttes Treatment on the Treated, ToT. Her måles effekten af det realiserede lån, og hvilken indflydelse det har på låntager. I nogle tilfælde kan det også være relevant at undersøge forskellen mellem to grupper med DID, Difference in Difference. Man deler målgruppen op i to homogene grupper, hvor den ene gruppe kaldet treatment tilbydes lån mens den anden gruppe comparison skal klare sig uden (Odell, 2010). En kombination af alle tre metoder ville være ønskværdig. Højeste prioritet har ToT for at måle om mikrolån har skabt en effekt på låntagere, dernæst DID for at teste om effekten er signifikant forskellig fra en kontrolgruppe. Til sidst er det desuden interessant, hvorvidt mikrolån har en effekt på de mennesker, der blot får muligheden for at optage lån. Khandker fandt, at dette var tilfældet i Bangladesh (Khandker, 2003). Som nævnt kan ITT bruges, for at finde en konklusion herpå. Udføres denne evaluering på en struktureret og kontrolleret måde, vil det som sagt kunne skabe internationalt fokus, og tiltrække flere donorer. 5.5 Delkonklusion på Myanmar Efter dette overblik står der klart, at Myanmar ikke er noget nemt marked at operere på, hvilket det meget begrænsede antal institutioner i landet vidner om. Især vanskeliggør regler om fastsættelse af renteniveau og forbud mod udbydelse af lån uden sikkerhed at hjælpe landets fattige befolkningsgrupper. Ser man på de nyeste udviklinger, virker det dog til, at det militære styre gradvist overgiver mere reel magt til den civile regering, og at denne forsøger at vende sig bort fra Kina og mod vesten. De makroøkonomiske problemer er i løbet af de sidste par år svundet kraftigt ind, og inflationen er langt fra det tidligere høje niveau. Der kræves dog stadig omfattende valutareformer fra regeringen, for at skabe solid grobund for MFI er. IMF s planlagte indtræden i landet, vil også skabe yderligere stabilitet i økonomien. Manglen på effektiv efterspørgsel kan en MFI kun svært ændre på. De makroøkonomiske ændringer og åbningen mod vesten vurderes dog at skabe større økonomisk vækst og dermed efterspørgsel i de kommende år. Aarhus School of Business and Social Sciences side 64 af 91

73 Der er stadig ingen lovgivning i sigte, der kan sikre institutionerne mod overtagelse, men en større tilstedeværelse og et fokus på at dokumentere de gavnlige effekter vil kunne øge presset på den stadig mere reformvenlige regering. Endvidere kunne eksempelvis FN stille krav hertil for at løfte de langvarige handelsembargoer. Med de anbefalede tilpasninger, der gives i foregående afsnit, vil nye MFI er i landet kunne øge effektiviteten, og en planlagt evaluering af en ny MFI vil kunne tiltrække mere opmærksomhed og flere donorer til industrien. Aarhus School of Business and Social Sciences side 65 af 91

74 6. Konklusion Denne opgave har gjort rede for mikrofinansiering, grundene til værktøjets popularitet, og dens påståede og påviste effekt. Mikrofinansiering er opstået på baggrund af ny teori og af en utilfredshed med den traditionelle bistands resultater. Siden introduktionen i Bangladesh i 1970 erne er mikrofinansiering nået ud til alle verdenshjørner, og det blev i 2010 estimeret, at 205 millioner mennesker havde et nuværende mikrolån. Ved et litteraturstudie, er det blevet bevist, at mikrofinansiering endnu ikke utvetydigt er blevet dokumenteret som fattigdomsreducerende, selv om størstedelen af det gennemgåede materiale peger herpå. Tidligere studier konkluderer, at mikrofinansiering har en positiv effekt på indkomst, forbrug, uddannelse samt kvinders rettigheder, men disse bærer præg af metodologiske og systematiske problemer, herunder selektionsbias og fungibilitet. De nyeste randomiserede studier finder ingen af disse sammenhænge, men der er dog fundet en klar effekt på nye virksomhedsåbninger. Det blev vist, at randomiserede studier heller ikke kan give et utvetydigt resultat. Den mest udbredte mikrofinansierings model blev vurderet, og de typiske mekanismer forklaret, herunder fordelene ved at inddele lånere i grupper og give dem fælles ansvar, hvordan dynamikken i landsbyerne udnyttes til at presse låntagere til at betale, og hvordan renten i en MFI fastsættes optimalt. En vigtig problemstilling, hvorvidt en MFI s fokus bør være fattigdomsreducering eller profit blev afvejet, og det blev fundet, at selv om begge tilgange er grundet i sund fornuft, bør MFI er i første række arbejde for klienterne. Et case-study udført af Al Jazeera har vist, at mikrolån kan gøre stor skade, hvis målet er at profitere på fattige, hvilket endda kan drive mennesker til selvmord. Der er blevet udført en statistisk analyse over de forhold, der kunne tænkes at påvirke kvinders valg af og størrelse på lån. Heckman s selektionsmodel blev anvendt for at korrigere for selektionsbias. Modellen fandt, at der var selektionsbias i datasættet, og korrigerede derfor. Resultatet viste en negativ sammenhæng mellem valget om at låne og antallet af arbejdsdygtige mænd i husholdningen og deres løn, prisen på mel og ris, og afstanden til den nærmeste MFI. Der blev fundet en positiv sammenhæng ved non-land assets, kvinders arbejdstid, og om landsbyen har et sundhedscenter eller familie-planlægningscenter. Aarhus School of Business and Social Sciences side 66 af 91

75 Desuden blev der fundet positive sammenhæng mellem mængden af penge, der kumulativt blev lånt siden 86 og generelle udgifter, mænds løn, prisen på sennepsolie og mælk, om husstanden var uden mænd, afstanden til den nærmeste MFI, og om landsbyen havde et familieplanlægningscenter. Afslutningsvis er teorien anvendt på Myanmar, der er et relativt nyt marked for MFI er. Myanmar er et turbulent marked at operere en finansiel institution på, hvilket blev illustreret ved de mange problemstillinger, MFI er i landet bliver konfronteret med. Især det manglende lovgrundlag gør det vanskeligt at opretholde driften. Det vurderes dog, at nylige tiltag og udviklingen generelt vil gøre det mere attraktivt at operere i landet i fremtiden, herunder valutareformer og åbning mod vesten. Det blev vist, at forskelle i befolkningen kræver en tilpasning af den generelle Grameen Bank model, eksempelvis et større produktmiks og specialiserede lån til landbruget. En planlagt evaluering af en ny MFI, vurderes at kunne tiltrække donorer samt internationalt fokus, der yderligere vil presse Myanmar i den rigtige retning. 6.1 Afrunding Om mikrofinansiering har en fattigdomsreducerende effekt og derved kan afhjælpe en af verdens mest komplekse problemstillinger, fremstår stadig uvist. Det står dog klart, at svaret på dette ikke skal findes på baggrund af en enkelt undersøgelse, men fra flere forskellige. Denne opgave har samlet tilhørende teori og undersøgelsesresultater omhandlende mikrofinansiering, med henblik på at give et realistisk bud på hvilke forhold der har indflydelse på valg af mikrolån og størrelsen på disse. Til sidst blev opgavens indhold perspektiveret på Myanmar, for at illustrere hvilke problemstillinger nye MFI er i området står overfår. Fremadrettet er der mange områder, der kunne være interessante at undersøge nærmere. Er det muligt at påvise de manglende makroøkonomiske effekter af mikrolån? Vil undersøgelser over en længere periode vise vedvarende effekter af mikrofinansiering? Er tilpassede programmer mere effektive til at hjælpe fattige? Disse problemstillinger er dog meget komplekse, og det vil være en udfordring endeligt at bevise dem. Aarhus School of Business and Social Sciences side 67 af 91

76 Litteraturliste Artikler og Working paper ACTED (2010) Microfinance Industry Report: Myanmar The Foundation for Development Cooperation Alesina, Alberto & Weder, B. (2002): Do Corrupt Governments Receive Less Foreign Aid? The American Economic Review, Vol. 92, No. 4, Armendáriz de Aghion & Morduch & Beatriz & Jonathan (2005), The Economics of Microfinance. Cambridge, MA: The MIT Press Bahmani-Oskooee, Mohsen & Goswamif, Gour G. (2005) The Impact of Corruption on the Black Market Premium Southern Economic Journal 2005, 71(3), Banerjee, Abhijit & Duflo, Esther & Glennerster, Rachel & Kinnan, Cynthia (2009) The Miracle of Microfinance? Evidence from a Randomized Study Bread working paper No 278 Bauchet, Jonathan & Marshall, Cristobal & Starita, Laura & Thomas, Jeanette & Yalouris, Anna (2011) Latest Findings from Randomized Evaluations of Microfinance Reports by CGAP and Its Partners Beaudry, Susan (2010) Microfinance, A Guide for Grantmakers Goldin Institute Besley, Timothy & Coate, Stephen (1995) "Group Lending, Repayment Incentives, and Social Collateral," J. Devel. Econ., 46 Bräutigam, Deborah A. & Knack, S. (2004): Foreign Aid, Institutions, and Governance in Sub- Saharan Africa Economic Development and Cultural Change, Vol. 52, No. 2, Chen, Joe, Yun Jeong Choi, Yasuyuki Sawada (2010) Joint liability borrowing and suicide: The case of Japan Economics Letters, Volume 109, Issue 2, November 2010, Pages 69-71, ISSN , /j.econlet Churchill C. (2006). Protecting the Poor: A Microinsurance Compendium Geneva: ILO Coleman, Brett E. (1999) the impact of group lending in Northeast Thailand Coleman, Brett E (2006) Microfinance in Northeast Thailand: Who Benefits and How Much? Aarhus School of Business and Social Sciences side 68 af 91

77 Cook, Michael & Bryce, Joel S. (2007) A Model of a Micro-Credit Institution Journal of Applied Business and Economics Cull, Robert & Demirgüc-kunt, Alsli & Morduch, Jonathan (2009) Microfinance Meets the Market Journal of Economic Perspectives - Volume 23, Number 1,Pages Daley-Harris, Sam (2009), State of the Microcredit Summit Campaign Report Washington, D.C.: Microcredit Summit Campaign. Dupas, Pascaline & Jonathan Robinson (2009) Savings Constraints and Microenterprise Development: Evidence from a Field Experiment in Kenya. NBER Working Paper No Cambridge, Mass.: National Bureau of Economic Research. Durrani, Muhammad & Usman, Abid & Malik, Muhammad & Ahmad, Shafiq (2011): Role of Micro Finance in Reducing Poverty: A Look at Social and Economic Factors International Journal of Business and Social Science, Vol. 2 No. 21 [Special Issue November 2011] Epstein, Keith & Geri Smith 2007 The Ugly Side of Microlending BusinessWeek Dec. 13, 2007 Fernando, Nimal A (2006) Understanding and dealing with high interest rates on microcredit, East Asia Department, Asian development Bank (ADB) Ghatak, Maitreesh & Timothy W. Guinnane (1999) The economics of lending with joint liability: theory and practice Journal of Development Economics Vol Giné, Xavier, & Dean Karlan Group versus Individual Liability: Short and Long Term Evidence from Philippine Microcredit Lending Groups Working Paper New Haven Goldberg, Nathanael (2005) Measuring the Impact of Microfinance: Taking Stock of What We Know Grameen Foundation USA Publication Series Gopalan, S.S. (2007) Micro-finance and its Contributions to Health Care Access (A Study of Self-Help Groups (SHGS) in Kerala) Health and Population Department of Kerala on Health and Population Grossman, Sanford J. & Hart, Oliver D. (1983) An Analysis of the Principal-Agent Problem Gupta, Sanjeev & Davoodi, Hamid & Alonso-Terme, Rosa (1998) Does corruption affect income inequality and poverty Intemational Monetary Fund Working Paper No WP/ 98/76 Haque, Tazemuel (1999) New Roles for Finance In The Race To Sustainability: The Experience Of Grameen Bank, Bangladesh Aarhus School of Business and Social Sciences side 69 af 91

78 Hollis, Aidan & Arthur Sweetman (1997) "Complementarity, Competition and Institutional Development: The Irish Loan Funds through Three Centuries" Hulme, D. and P. Mosley,(1996) Finance Against Poverty: Effective Institutions for Lending to Small Farmers and Micro-Enterprises in Developing Countries London: Routledge IMF (2012): Statement at the Conclusion of the 2011 Article IV Mission to Myanmar Press Release No. 12/25, January 25, Set Jayaratnam, Ashwini (2003) How Does The Black Market Exchange Premium Affect Foreign Direct Investment (FDI)? Department of Economics, Stanford University Kaino, Tomoko (2007) Rural Credit Markets in Myanmar: A Study of Formal and Non-Formal Lenders Asian Journal of Agriculture and Development, Vol. 4, No. 1 Karlan, Dean & Zinman, Jonathan (2009) Expanding Microenterprise Credit Access: Using Randomized Supply Decisions to Estimate the Impacts in Manila Centre for Economic Policy Research Khan, Ajaz Ahmed (2008) Islamic Microfinance Theory, Policy and Practice Islamic Refief Wolrdwide 2009 Khandker, Shahidur (1998a), Fighting Poverty with Microcredit Dhaka, Bangladesh: University Press Limited. Khandker, Shahidur (1998b) Micro-Credit Programme Evaluation: A Critical Review IDS Bulletin Vol 29 No 4 Khandker, Shahidur (2003) Microfinance and Poverty: Evidence Using Panel Data frombangladesh World Bank Policy Research Working Paper 2945 Khandker, Shahidur (2005) Microfinance and Poverty: Evidence Using Panel Data frombangladesh World Bank Economic Review 19(2): Krell, Michael W. & Pistelli, Micol (2012) Field staff compensation at Indian MFIs: a new perspective on the crisis in Andhra Pradesh Indian-MFIs Set Lhing, Nem Nei & Shinkai, Shoji & Hotta, Kazuhiko & Nanaseki, Teruaki (2009) The Effects of the PACT Microfinance Program in the Dry Zone Area of Central Myanmar Aarhus School of Business and Social Sciences side 70 af 91

79 Littlefield, Elizabeth & Rosenberg, Richard (2004) Microfinance and the Poor: Breaking Down the Walls between Microfinance and Formal Finance, Finance & Development 41, no. 2 (June 2004) Maes, Jan & Reed, Larry (2012) State of the Microcredit Summit Campaign Report 2012 Microcredit Summit Campaign McGillivray, Mark & Morrissey, Oliver (2000) Aid Fungibility In Assessing Aid: Red Herring Or True Concern? Journal of International Development J. Int. Dev. 12, 413±428 Menkhoff, Lukas and Rungruxsirivorn, Ornsiri (2010) Do Village Funds Improve Access to Finance? Evidence from Thailand World Development Vol. 39, No. 1, pp , 2011 MkNelly, Barbara & Dunford, Christopher (1999) Income of Credit with Education on Mothers and Their Young Children s Nutrition Morduch, Jonathan (1999) The microfinance promise Journal of economic literature vol. XXXVII, pp Morduch, Jonathan (2000) The microfinance schism World development vol 28 No. 4 pp Elsevier science Ltd. Mosley, P. (1986) Aid-effectiveness: The Micro-Macro Paradox IDS Bulletin, 17: doi: /j mp x Odell, Kathleen (2010) Measuring the Impact of Microfinance Taking Another Look Grameen Foundation Publication Series Parveen, Jannat Ara (2009) Sustainability issues of interest-free micro-finance institutions in rural development and poverty alleviation: The Bangladesh perspective Theoretical and Empirical Researches in Urban Management Number 2(11) Pindyck, Robert & Rubinfeld, Daniel (2009) Microeconomics, seventh edition Pitt, Mark M, & Shahidur. R. Khandker (1998) The Impact of Group-Based Credit Programs on Poor Households in Bangladesh: Does the Gender of Participants Matter? Journal of Political Economy 106 (October): Rahman, Aminur (1999) Micro-credit Initiatives for Equitable and Sustainable Development: Who Pays? World Development Vol. 27, No. 1, pp , Roodman, David & Morduch, Jonathan (2009) The Impact of Microcredit on the Poor in Bangladesh: Revisiting the Evidence Center for Global Development Working Paper No. 174 Aarhus School of Business and Social Sciences side 71 af 91

80 Rogaly, Ben (1996) Micro-finance evangelism, 'destitute women', and the hard selling of a new anti-poverty formula Development in Practice, 6:2, Todd, Helen (1996), Women at the Center. Dhaka, Bangladesh: University Press Limited. Turnell, Sean (2005) A Survey Of Microfinance Institutions In Burma Zaidi, S Akbar, Maheen, Saleem Farooqi and Aleena Naseem, (2009) The impact of Inflation on microfinance clients and its implications for microfinance Microbanking Bulletin issue 18, Pakistan Microfinance Network World Bank (1998), Assessing aid: what works, what doesn't, and why, Oxford University Press Videoklip Al Jazeera (2011) 101 East: Microfinance Banking on Debt Set Figurer Figur 9 og 10, ZEW, Alexander Spermann, (2008) University of Freiburg The Probit Model Undervisningsmateriale Powerpoint_link Set Internetsider Khandkers ansættelsesforhold i World Bank &pagePK= &menuPK= Set CGAP, The history of Microfinance Set Themix, FAQs on Microfinance Set Lehmann, Christian (2011) Danmarks sundhedssektor er billigere end opgørelse viser Set Aarhus School of Business and Social Sciences side 72 af 91

81 Bilag 1: Liste over variabler Aarhus School of Business and Social Sciences side 73 af 91

82 Bilag 2: Variablers forventede effekt Aarhus School of Business and Social Sciences side 74 af 91

83 Aarhus School of Business and Social Sciences side 75 af 91

84 Aarhus School of Business and Social Sciences side 76 af 91

85 Bilag 3: Probit fborrow Probit regression Number of obs = 7117 LR chi2(30) = Prob > chi2 = Log likelihood = Pseudo R2 = fborrow Coef. Std. Err. z P> z [95% Conf. Interval] logpcnsexp logpcfoodexp logfnlasset logagehead logedhead sexhead logwagef logwagem logfworkhh logmworkhh fworkers mworkers logpzpotato logpzmoil logpzhegg logpzwflour logpzrice logpzmilk logbamtr hpruralh primcoed hpfampln amadultd loghhnmembers logedhead_miss logwagef_miss logbamtr_miss hpruralh_miss logmworkhh_miss logfworkhh_miss _cons Aarhus School of Business and Social Sciences side 77 af 91

86 Bilag 4: Forudsætninger for probit Forudsætning 1: Modelspecifikation Forudsætning 2: Goodness-of-fit Aarhus School of Business and Social Sciences side 78 af 91

87 Forudsætning 3: Multicollinearitet Collinearity Diagnostics SQRT R- Variable VIF VIF Tolerance Squared fborrow logpcnsexp logpcfoodexp logfnlasset logagehead logedhead sexhead logwagef logwagem logfworkhh logmworkhh fworkers mworkers logpzpotato logpzmoil logpzhegg logpzwflour logpzrice logpzmilk logbamtr hpruralh primcoed hpfampln amadultd loghhnmembers logedhead_miss logwagef_miss logbamtr_miss hpruralh_miss logmworkhh_miss logfworkhh_miss Mean VIF 7.51 Aarhus School of Business and Social Sciences side 79 af 91

88 Bilag 5: Gennemsnitlig Marginaleffekt på fborrow Average marginal effects on Prob(fborrow==1) after probit fborrow Coef. Std. Err. z P> z [95% Conf. Interval] logpcnsexp logpcfoodexp logfnlasset logagehead logedhead sexhead logwagef logwagem logfworkhh logmworkhh fworkers mworkers hhnmembers logpzpotato logpzmoil logpzhegg logpzwflour logpzrice logpzmilk logbamtr hpruralh primcoed hpfampln amadultd logedhead_miss logwagef_miss logbamtr_miss hpruralh_miss logmworkhh_miss logfworkhh_miss Aarhus School of Business and Social Sciences side 80 af 91

89 Bilag 6: OLS regression fproglv Source SS df MS Number of obs = 2689 F( 30, 2658) = Model Prob > F = Residual R-squared = Adj R-squared = Total Root MSE = logfproglv Coef. Std. Err. t P> t [95% Conf. Interval] logpcnsexp logpcfoodexp logfnlasset logagehead logedhead sexhead logwagef logwagem logfworkhh logmworkhh fworkers mworkers logpzpotato logpzmoil logpzhegg logpzwflour logpzrice logpzmilk logbamtr hpruralh primcoed hpfampln amadultd loghhnmembers logedhead_miss logwagef_miss logbamtr_miss hpruralh_miss logmworkhh_miss logfworkhh_miss _cons Aarhus School of Business and Social Sciences side 81 af 91

90 Bilag 7: Forudsætninger for OLS Forudsætning 1: Normalitet Forudsætning 2: Homoskedasticitet Breusch-Pagan / Cook-Weisberg test for heteroskedasticity Ho: Constant variance Variables: fitted values of logfproglv chi2(1) = Prob > chi2 = Aarhus School of Business and Social Sciences side 82 af 91

91 Forudsætning 3: Multicollinearitet Variable VIF 1/VIF logmworkhh logmworkhh~s hpruralh_m~s logfworkhh~s logfworkhh logwagef logwagef_m~s logbamtr_m~s logpzwflour mworkers logwagem logedhead logedhead_~s logpcfoodexp logpcnsexp fworkers logpzrice logpzmilk amadultd logbamtr sexhead hpruralh loghhnmemb~s logpzhegg hpfampln logpzpotato logpzmoil logagehead logfnlasset primcoed Mean VIF 8.61 Aarhus School of Business and Social Sciences side 83 af 91

92 Forudsætning 4: Linearitet Aarhus School of Business and Social Sciences side 84 af 91

93 Forudsætning 5: Modelspecifikation Ramsey RESET test using powers of the fitted values of logfproglv Ho: model has no omitted variables F(3, 2655) = Prob > F = Source SS df MS Number of obs = 2689 F( 2, 2686) = Model Prob > F = Residual R-squared = Adj R-squared = Total Root MSE = logfproglv Coef. Std. Err. t P> t [95% Conf. Interval] _hat _hatsq _cons Aarhus School of Business and Social Sciences side 85 af 91

94 Bilag 8: Heckman selektionsmodel Heckman selection model Number of obs = 7117 (regression model with sample selection) Censored obs = 4428 Uncensored obs = 2689 Wald chi2(30) = Log likelihood = Prob > chi2 = Coef. Std. Err. z P> z [95% Conf. Interval] logfproglv logpcnsexp logpcfoodexp logfnlasset logagehead logedhead sexhead logwagef logwagem logfworkhh logmworkhh fworkers mworkers logpzpotato logpzmoil logpzhegg logpzwflour logpzrice logpzmilk logbamtr hpruralh primcoed hpfampln amadultd loghhnmembers logedhead_miss logwagef_miss logbamtr_miss hpruralh_miss logmworkhh_miss logfworkhh_miss _cons Aarhus School of Business and Social Sciences side 86 af 91

95 fborrow logpcnsexp logpcfoodexp logfnlasset logagehead logedhead sexhead logwagef logwagem logfworkhh logmworkhh fworkers mworkers logpzpotato logpzmoil logpzhegg logpzwflour logpzrice logpzmilk logbamtr hpruralh primcoed hpfampln amadultd loghhnmembers logedhead_miss logwagef_miss logbamtr_miss hpruralh_miss logmworkhh_miss logfworkhh_miss _cons /athrho /lnsigma rho sigma lambda LR test of indep. eqns. (rho = 0): chi2(1) = Prob > chi2 = Aarhus School of Business and Social Sciences side 87 af 91

96 Bilag 9: Marginal effects efter Heckman Marginal effects after heckman y = E(logfproglv Zg>0) (predict, ycond) = variable dy/dx Std. Err. z P> z [ 95% C.I. ] X logpcn~p logpcf~p logfnl~t logage~d logedh~d sexhead* logwagef logwagem logfwo~h logmwo~h fworkers mworkers logpzp~o logpzm~l logpzh~g logpzw~r logpzr~e logpzm~k logbamtr hpruralh* primcoed* hpfampln* amadultd* loghhn~s logedh~s* logwag~s* logbam~s* hprura~s* logmwo~s* logfwo~s* (*) dy/dx is for discrete change of dummy variable from 0 to 1 Aarhus School of Business and Social Sciences side 88 af 91

97 Bilag 10: Sammenligning Hovedligning or marginaleffekter logfproglv Koefficient Signifikans P-værdier Hoved Margin Ændring Hoved Margin Hoved Margin logpcnsexp 0,461 0,363-0,098 1% 1% 0 0 logpcfoodexp -0,277-0,052 0,225 5% - 0,017 0,568 logfnlasset -0,022 0,014 0,037 1% 1% 0,001 0,003 logagehead 0,105 0,309 0,205-1% 0,192 0 logedhead 0,071-0,065-0,135-10% 0,142 0,099 sexhead 0,116 0,074-0, ,22 0,321 logwagef -0,193-0,174 0,019 5% 1% 0,012 0,007 logwagem 0,315 0,086-0,229 1% - 0,002 0,28 logfworkhh -0,131-0,026 0,105 1% - 0,001 0,414 logmworkhh -0,029 0,050 0, ,583 0,215 fworkers 0,091 0,097 0,006 10% 1% 0,058 0,01 mworkers -0,027-0,148-0,120-1% 0,567 0 logpzpotato 0,184 0,207 0,023 1% 1% 0 0 logpzmoil -1,031-0,899 0,132 1% 1% 0 0 logpzhegg -0,035 0,163 0,199-5% 0,723 0,04 logpzwflour 0,258-0,067-0, ,3 0,739 logpzrice 0,113-0,145-0, ,611 0,398 logpzmilk 0,864 0,894 0,030 1% 1% 0 0 logbamtr 0,388 0,264-0,124 1% 1% 0 0 hpruralh -0,467-0,128 0,339 1% 1% 0 0 primcoed 0,042 0,008-0, ,41 0,84 hpfampln 0,404 0,505 0,101 1% 1% 0 0 amadultd 0,640 0,373-0,267 1% 1% 0 0,002 loghhnmembers 0,148 0,369 0,221 5% 1% 0,023 0 logedhead_miss -0,069-0,099-0, ,396 0,138 logwagef_miss -0,619-0,484 0,135 1% 5% 0,009 0,013 logbamtr_miss 0,909 0,713-0,196 1% 1% 0 0 hpruralh_miss -0,256 0,312 0,568-5% 0,172 0,037 logmworkhh_miss -0,334-0,020 0, ,253 1 logfworkhh_miss -0,331-0,100 0,231 10% - 0,058 0,475 Aarhus School of Business and Social Sciences side 89 af 91

98 Bilag 11: Forskelle i selektions og korrigeret hovedligning logfproglv Koefficient Signifikans P-værdier Selektion Hoved Ændring Selektion Hoved Selektion Hoved logpcnsexp 0,065 0,461 0,397 10% 1% 0,078 0 logpcfoodexp 0,214-0,277-0,491 5% 5% 0,012 0,017 logfnlasset 0,050-0,022-0,073 1% 1% 0 0,001 logagehead 0,005 0,105 0,099 1% - 0 0,192 logedhead -0,140 0,071 0,211 1% - 0 0,142 sexhead -0,039 0,116 0, ,62 0,22 logwagef 0,005-0,193-0,198-5% 0,928 0,012 logwagem -0,278 0,315 0,594 1% 1% 0 0,002 logfworkhh 0,133-0,131-0,264 1% 1% 0 0,001 logmworkhh 0,103-0,029-0,132 5% - 0,011 0,583 fworkers 0,056 0,091 0,035-10% 0,135 0,058 mworkers -0,125-0,027 0,097 1% - 0 0,567 logpzpotato 0,023 0,184 0,161 5% 1% 0,014 0 logpzmoil 0,023-1,031-1,053-1% 0,579 0 logpzhegg 0,153-0,035-0, ,313 0,723 logpzwflour 0,233 0,258 0,025 1% - 0,004 0,3 logpzrice -0,440 0,113 0,552 5% - 0,017 0,611 logpzmilk -0,284 0,864 1,148 10% 1% 0,1 0 logbamtr 0,074 0,388 0,314-1% 0,354 0 hpruralh -0,182-0,467-0,285 1% 1% 0 0 primcoed 0,444 0,042-0,403 1% - 0 0,41 hpfampln -0,027 0,404 0,431-1% 0,487 0 amadultd 0,234 0,640 0,406 1% 1% 0,002 0 loghhnmembers -0,428 0,148 0,576 1% 5% 0 0,023 logedhead_miss 0,012-0,069-0, ,84 0,396 logwagef_miss 0,115-0,619-0,735-1% 0,495 0,009 logbamtr_miss -0,301 0,909 1,211 1% 1% 0 0 hpruralh_miss 0,867-0,256-1,123 1% - 0 0,172 logmworkhh_miss 0,402-0,334-0,736 10% - 0,075 0,253 logfworkhh_miss 0,255-0,331-0,586 10% 10% 0,056 0,058 Aarhus School of Business and Social Sciences side 90 af 91

99 Bilag 12: MFI'er i Myanmar Aarhus School of Business and Social Sciences side 91 af 91

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Bolig. Tålmodighed kan være en dyd. Danske Analyse. 13. marts 2007

Bolig. Tålmodighed kan være en dyd. Danske Analyse. 13. marts 2007 Danske Analyse Bolig 13. marts 27 Tålmodighed kan være en dyd Steen Bocian, afdelingsdirektør +45 33 44 21 53 stbo@danskebank.dk Christian Heinig, analytiker +45 33 44 5 73 chei@danskebank.dk Vindene er

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 1. Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer træder først i kraft, når de er besluttet af to på hinanden følgende generalforsamlinger. 2.

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 RESUMÉ Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere