Miljøgodkendelse af svinehold på Kolshave 20, 5400 Bogense. CVR.nr

Transkript

1 Miljøgodkendelse af svinehold på Kolshave 20, 5400 Bogense. CVR.nr Januar 2010

2 Indholdsfortegnelse MILJØGODKENDELSE...5 BAGGRUND... 5 AFGØRELSE... 5 VILKÅR FOR GODKENDELSEN... 6 PRODUKTION... 6 DRIFT... 6 LANDZONEBESTEMMELSER... 7 HUSDYRGØDNING... 7 GYLLEKØLING... 8 KONTROLVILKÅR OG EGENKONTROL... 9 ANDRE VILKÅR... 9 PARTSHØRING RETSBESKYTTELSE REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE BORTFALD KLAGEVEJLEDNING OFFENTLIGGØRELSE PARTSLISTE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE...15 BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD AFSTANDE TIL NABOER ØVRIGE AFSTANDE VARETAGELSE AF HENSYN TIL LANDSKAB INDRETNING BYGNINGSOPLYSNINGER BYGNINGSOVERSIGT PRODUKTION OG DRIFT DYREHOLD STALDSYSTEM OG -INDRETNING VENTILATION FODER OG FODERSYSTEM RENGØRING BIVIRKSOMHED OLIETANKE ENERGI- OG VANDFORBRUG RISIKO FOR UHELD OG MINIMERING HERAF BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK: FODER OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING VAND- OG ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER BAT: ALTERNATIVE MULIGHEDER ALTERNATIVET OG ALTERNATIVE PLACERINGER OPHØR AF PRODUKTIONEN FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG STØJ AMMONIAKFORDAMPNING LUGT LYS STØV

3 SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND SPRØJTEUDSTYR SKADEDYR (ROTTER, MUS OG FLUER) TRANSPORT: AFFALD DØDE DYR MEDICIN, OLIE OG KEMI ANDET AFFALD MANAGEMENT EGENKONTROL GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING PRODUKTION AF HUSDYRGØDNING OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING NORDFYNS KOMMUNES SAMLEDE VURDERING LITTERATUR

4 Ansøger Peter Nielsen, Kolshave 20, 5400 Bogense Bedriftens adresse Kolshave 18-20, 5400 Bogense CVR-nr Husdyrbrugets navn Matrikelnummer Virksomhedens art Listebetegnelse Ejer og kontaktperson Østengaarden 2a, Kolshave By, Guldbjerg So-besætning Anlæg til husdyrproduktion over IPPC-grænsen. Peter Nielsen CVR-nummer CHR-nummer P-nummer Tilført husdyrgødning Ingen Modtager af husdyrgødning Moselundvej 20, 5400 Bogense Konsulent Tilsynsmyndighed Kommunens Konsulent Ejler Petersen, Centrovice Nordfyns Kommune Grontmij Carl Bro 4

5 Miljøgodkendelse Baggrund Peter Nielsen driver ejendommene Kolshave 18-20, 5400 Bogense med en produktion på smågrise (7,2-30 kg) og slagtesvin, svarende til 111,7 DE. Peter Nielsen har via Landboforeningen Centrovice d. 21. april 2008 indsendt ansøgning om udvidelse af husdyrproduktion. Produktionen ønskes udvidet til årssøer, i alt 279,1 dyreenheder. Antallet af dyreenheder er beregnet efter bilag 1 til bek. nr. 717 af 2. juli 2009 om ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen. I forbindelse med projektet ønskes opført en ny sostald samt overdækket gyllebeholder på m 3 i landzone. Stalden på Kolshave 18 brændte i sommeren 2006, og ønskes ikke genopført pga. den nabonære placering. Husdyrgødningen fra produktionen udbringes på arealer tilhørende ejendommen, der drives i samdrift med Moselundsvej 20, 5400 Bogense. Udbringningsarealerne er miljøgodkendt i forbindelse med miljøgodkendelse på Moselundvej 20, 5400 Bogense efter 11 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Nærværende miljøgodkendelse omhandler derfor alene produktionsanlægget. Husdyrproduktionen overskrider IPPC-grænsen på 700 stipladser til søer, og projektet skal derfor miljøgodkendes efter 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 4. december Afgørelse Nordfyns Kommune godkender hermed svineproduktionen på årssøer, i alt 279,1 dyreenheder, på Kolshave 18-20, 5400 Bogense. Nordfyns kommune giver endvidere tilladelse til placering af det nye staldanlæg i landzone efter 22 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Tilladelsen gives idet det i sagsbehandlingen er godtgjort, at anlægget ikke kan placeres ved eksisterende ejendomme uden at forårsage væsentlige miljøpåvirkninger af naboerne. Miljøgodkendelsen bygger på ansøgningen Husdyrgodkendelse.dk. skemanummer 5.800, version 2 inklusive bilag af 28. oktober 2009 og en række supplerende oplysninger der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. Miljøgodkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol, der har til hensigt at beskytte naboer og det omgivende miljø. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af Nordfyns Kommune. 5

6 Miljøgodkendelsen indeholder nærværende afgørelse med vilkår, en miljøteknisk redegørelse med beskrivelse af dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer samt kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen. Nordfyns Kommune finder, at husdyrproduktionen på Kolshave 20, 5400 Bogense kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Vilkår for godkendelsen Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår Produktion 1. Produktionens omfang Godkendelsen omfatter en svineproduktion, svarende til 279,1 DE, på årssøer. Jf. vilkår 4 tillades en variation i dyreholdet, så længe det maksimale antal DE ikke overstiges. Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der følger af anden lovgivning. Beregninger af antal dyreenheder er beregnet jf. bilag 1 til bek. nr. 717 af 2. juli 2009 om ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen. 2. Eksisterende stalde De eksisterende stalde på Kolshave 18 og 20 må ikke benyttes til husdyrhold efter ibrugtagning af de nye stalde. Drift 3. Staldsystem Den nye løbe-drægtighedsstald skal etableres til løsgående søer med delvis spaltegulv, den nye farestald skal etableres med kassestier og delvis spaltegulv. 4. Foderoptimering Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,972 beregnet efter følgende formel: (((1442 FE pr. årsso x 139,5 g råprotein pr. FE) / 6250) 1,50 24,6 grise pr. årsso x 7,2 x 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2). Konkret er det opfyldt ved i alle stalde at anvende foderoptimering med 139,5 g råprotein pr. FE sammen med produktionsparametre på FE pr. årsso, 24,6 smågrise pr. årsso, og en fravænningsvægt på 7,2 kg. De tilsvarende normtal (2005/2006) som er grundlag for beregningsformlen er 1442 FE/årsso, råprotein pr FE 142,8 g, antal fravænnede grise pr. årsso 24,6 stk, fravænningsvægt 7,2 kg. 6

7 5. Fluer Der skal gennemføres effektiv fluebekæmpelse i staldene, som minimum i overensstemmelse med retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 6. Hygiejne Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.) 7. Begrænsning af lugtgener Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt. 8. Uheld og driftsforstyrrelser Virksomheden skal indrettes og drives så spild og andet ukontrolleret udslip af gylle og andre forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Landzonebestemmelser 9. Staldanlæg Staldanlægget og gyllebeholderen skal placeres i byggefeltet som angivet på forsiden og figur 1 og skal placeres mindst 30 meter fra skel. Den nye bygning, må maksimalt have et grundplan på 102 x 95 m, taghældning 20 og kiphøjde på 8 meter. 10. Farvevalg Det nye staldanlæg skal opføres i ikke-reflekterende materialer og i naturens farvenuancer. Der stilles ikke yderligere vilkår til farvevalg, idet anlægget placeres i lavning og der beplantes omkring, jf. vilkår Ventilation Det nye ventilationsanlæg i sostalden må maksimalt have 23 afkast, og afkastet skal ske lodret gennem skorsten uden afdækning. Afkasthøjden må maksimalt være en meter over kiphøjden. 12. Beplantning Der skal beplantes med hjemmehørende arter nord og øst for den nye staldanlæg. Beplantning skal være plantet senest ét år efter staldens og gyllebeholderens opførelse og skal i løbet af 4-5 år give en vedvarende, effektiv afskærmning. Husdyrgødning 13. Fast overdækning Gyllebeholderen skal have monteret fast overdækning i form af telt, flydedug eller betonlåg. Skader på den faste overdækning skal repareres således at overdækningen er helt tæt. Umiddelbart efter endt omrøring og udbringning skal overdækningen lukkes tæt til. 7

8 14. Påfyldning af gylle Påfyldning af gylle skal ske under overvågning, og evt. spild skal opsamles straks. Gyllekøling 15. Driftseffekt Der skal etableres gyllekølingsanlæg i løbe-/drægtighedsstalden iflg. BAT byggeblad Sv.St.01, 1 udgave af Jf. BAT-byggebladet skal der for at opnå en ammoniakreduktion på 30 % i gennemsnit over året køles med en effekt på A. Minimum 22,5 W/m 2 hvis anlægget er med hyppig udmugning (fx mekanisk linespil) eller B. Minimum 34,8 W/m 2 hvis anlægget er med traditionelt gyllesystem (fx 40 cm dybe kanaler). Med 650 m 2 gyllekanaler skal varmepumpens køleeffekt være 650 m 2 x 22,5 W/m 2 = 14,6 kw i scenarie A og 650 m 2 x 34,8 W/m 2 = 22,6 kw i scenarie B. 16. Driftstid Alt efter varmepumpeeffekten skal pumpen have en faktisk driftstid i henhold til tabel herunder. Scenarie A: Hyppig udmugning, køleeffekt på 14,6 kw Pumpeeffekt 20 kw 30 kw 40 kw 50 kw Driftstid timer timer timer timer Scenarie B: Traditionelt gyllesystem, køleeffekt på 22,6 kw Pumpeeffekt 30 kw 40 kw 50 kw 60 kw Driftstid timer timer timer timer 17. Driftsjournal Der skal føres driftsjournal over varmepumpens månedlige driftstid, hvor også alle tilfælde af driftsstop og årsag skal noteres. Journalen skal forevises miljømyndigheden på forlangende. 18. Vedligehold Anlægget til gyllekøling skal vedligeholdes efter forskrifterne fra fabrikanten, og efterses af en autoriseret person mindst en gang årligt. 8

9 19. Driftsforstyrrelser Såfremt gyllekølingen ikke fungerer skal kommunen orienteres herom. Kommunen kan ved længerevarende eller gentagende problemer kræve miljøgodkendelsen revurderet. Kontrolvilkår og egenkontrol 20. Produktionsomfang Til dokumentation for, at produktionen ligger indenfor godkendelsens rammer, skal der, hvis tilsynsmyndigheden kræver det, indsendes kopier af de relevante dele af afsluttede årsdriftsregnskaber. Kopierne skal indsendes senest 4 uger efter, at kravet er meddelt virksomheden. 21. Beredskabsplan Senest ved indsættelsen af de første dyr i de nye stalde, skal der være udarbejdet beredskabsplan for hele produktionsanlægget som skal fremsendes i kopi til nordfyns kommune. 22. Støj Miljøstyrelsens retningslinier for støj skal overholdes. Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. støj fra virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden igennem en akkrediteret virksomhed for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Støjmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år, og skal foretages i overensstemmelse med miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder. 23. Lugtprøver Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. lugt fra virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden for egen regning lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og / eller behandling af afkastluften, således at lugten udenfor staldene formindskes. Andre vilkår 24. Ændringer Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 8 dage efter ændringen. Inden etablering, udvidelse eller ændring af anlæg omfattet af Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, skal der indgives en anmeldelse til kommunalbestyrelsen jf. bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 9

10 Øvrige bestemmelser Der gøres i øvrigt opmærksom på at Ændringer Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der kan indebære forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Affald Erhvervsaffald skal bortskaffes i overensstemmelse med Nordfyns Kommunes affaldsregulativ. Døde dyr Døde dyr skal opbevares i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr. Olietanke Sløjfning af olietanke og etablering af nye olietanke på ejendommen skal meddeles kommunen på særlige skemaer. Bestemmelserne er lovbestemte og gældende for alle erhvervsmæssige husdyrproduktioner. Der gøres opmærksom på at listen ikke er udtømmende. Partshøring Der er foretaget annoncering af ansøgningen den 26. august Der er indgået en bemærkning til projektet fra den nærmeste nabo, der tillige er underskrevet af 6 andre i Toderup By (4 husstande). Naboerne stiller spørgsmålstegn ved sammenligningen for nuværende og kommende miljøpåvirkning fra anlægget, idet der pga. brand ikke har været svineproduktion på ejendommene de seneste to år. Naboerne mener ansøgningen er upræcis på væsentlige områder, og at der mangler udbringningsarealer til husdyrgødningen. Endvidere bemærker naboerne at der ikke er redegjort for trafik/transport. Ansøger er blevet hørt om naboernes bemærkninger og har via Landboforeningen Centrovice indgivet høringssvar. Den 8. oktober 2008 har de øvrige naboer i Kolshave meddelt, at de ikke bakker op om bemærkningerne fra naboer, der er indgået i forbindelse med annonceringen af ansøgningen. Nordfyns Kommune har vurderet at forannonceringen ikke har givet anledning til supplerende vilkår for husdyrproduktionen. Udkastet til miljøgodkendelse er sendt i 6 ugers høring d. 26. november I den forbindelse er der den 8. januar 2010 indsendt bemærkninger fra ansøgers 10

11 konsulent. Bemærkningerne vedrører hovedsagligt præciseringer af vilkår, og er indskrevet i godkendelsen som foreslået. En nabo har bemærket en fejl i udkastet, hvor det er angivet at gyllebeholder på Kolshave 18 nedlægges. Dette er ikke korrekt, det er beholderen på Kolshave 20 der nedlægges, og fejlen er rettet i den endelige udgave. Der er indgået en bemærkning underskrevet af fire ejendomme i Toderup By, som skriver at stalden er uhensigtsmæssigt placeret i forhold til beboerne i Toderup. Nordfyns kommune bemærker hertil at der ikke ligger naboer indenfor geneafstandene for lugt, og at der er stillet vilkår omkring støj. Nordfyns kommune har vurderet at en placering ved eksisterende ejendom vil være uhensigtsmæssig i forhold til naboer og fremtidige udvidelser, da placeringen foruden at være nabonær også vil være i en gryde, der vil forværre lugtgenerne for beboerne i Kolshave By. Der er endvidere kommet bemærkninger fra to naboejendomme, der tilkender accept af miljøgodkendelsen som den foreligger. Retsbeskyttelse Ifølge 40 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter 39 før der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 39, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Revurdering af miljøgodkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i bekendtgørelse nr. 294 af 31/3-09 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages 11

12 senest, når der er forløbet 8 år. Revurdering af miljøgodkendelsen er således planlagt til Bortfald Godkendelsen skal være udnyttet senest fem år efter godkendelsesdatoen, således at bygningsmæssige ændringer er gennemført og produktionen svarer til godkendelsen. Årsagen til fem-årig udnyttelse er begrundet med det store finansierings- og bygningsmæssige omfang det ansøgte rummer. Den indledende finansieringsdel er i dag reelt ikke muligt at påbegynde før end det godkendte projekt foreligger. De finansielle samarbejdspartnere er grundet den aktuelle generelle økonomiske situation i og udenfor erhvervet sammenholdt med opmærksomheden på de miljømæssige krav, meget påpasselige. Der skal derfor påregnes væsentlig længere tid med at få finansieringsdelen på plads end tidligere. Dernæst skal der indhentes tilbud før byggeriet kan påbegyndes før endelig ibrugtagning til fuld produktion. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i medfør at kapitel 3 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 4. december Afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnet i henhold til 76 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede. En eventuel klage skal være skriftlig, stiles til Miljøklagenævnet og sendes til Nordfyns Kommune. Klagen skal være Nordfyns Kommune i hænde ved kontortids ophør senest 4 uger fra nedenstående annonceringsdato. Umiddelbart efter klagefristens udløb videresender kommunalbestyrelsen klagen til Miljøklagenævnet ledsaget af det materiale, der er indgået i miljøgodkendelsens behandling. Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Eventuelle klager har opsættende virkning. Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering i Ugeavisen Nordfyn den 19. januar 2010 Følgende har fået meddelelse om udarbejdelse af godkendelsen. Peter Nielsen, Kolshave 20, 5400 Bogense Parter jf. vedlagte liste Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg 12

13 Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. E-post: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø; e-post: Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, Kurt G. Holm. E-post: Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. E-post Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle. E- post: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-post: DOF-Fyn v. Jens Bækkelund, Stavangerparken 9, 5400 Bogense; e-post: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N. E-post: Miljøcenter Odense, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ. E-post: Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den dato, hvor afgørelsen bliver offentliggjort, jf. husdyrgodkendelseslovens 90. Miljøgodkendelsen er givet i henhold til 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 4. december 2009 og litteraturliste bagerst i den miljøtekniske redegørelse. Venlig hilsen Lise-Lotte Kragh llk@nordfynskommune.dk 13

14 Partsliste Poul Erik Wacher og Bente Greve Thorsen Kolshave Bogense Arne Christiansen Kolshave Bogense Monja Heidi Kahlet Hansen Kolshave Bogense Flemming Helmer Nielsen Kolshave Bogense Johannes Strøger Kolshave Bogense Charlotte Thune Nielsen Toderupvej Søndersø Ejner Laurits Jensen Toderupvej Søndersø Bente Inge-lise Brammer Toderupvej Søndersø Henrik Finmann Hedegård Kolshave Bogense Leo Alstrup Sørensen Kolshave Bogense Troels Sandberg Nielsen Kolshave Bogense Lene Hansen Kolshave Bogense Hans Jørgen Nielsen Toderupvej Søndersø Mogens Knudsen Toderupvej Søndersø Steen Hardy Jensen Toderupvej Søndersø Dinesen Farms ApS Toldbodgade København K Rene Larsen Toderupvej Søndersø 14

15 Miljøteknisk redegørelse Beliggenhed og planmæssige forhold Afstande til naboer Ejendommen er beliggende i et forholdsvis fladt terræn ca meter nordvest for Særslev. Ejendommens placering i forhold til naboer fremgår af nedenstående figur og tabel. Eksisterende husdyrproduktioner på ejendommene Kolshave 18 og 20 nedlægges. Tabel 1: Afstanden til nærmeste naboer. Toderupvej 14 Kolshave 17 Kolshave 10 (samlet bebyggelse) Særslev (Byzone) Ca. 435 meter Ca. 465 meter Ca. 635 meter Ca meter Figur 1: Oversigt over ejendommen placering i forhold til nærmeste enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone. 15

16 Øvrige Afstande Tabel 2: Øvrige afstande fra so-stalden Ikke-almene Ca. 750 meter vandforsyningsanlæg Almene vandforsyningsanlæg > Vandløb (herunder dræn) og søer Ca. 200 Offentlig vej og privat fællesvej Ca. 425 meter Levnedsvirksomhed > meter Beboelse på samme ejendom Ca. 375 meter Naboskel > 30 meter Husdyrbruget ligger udenfor bevaringsværdige kulturmiljøer, fredninger, strand-, kirke-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinier samt udenfor biologiske interesseområder. Gødningsopbevaringsanlægget vil blive delvist placeret på område der i Fyns Amts Regionplan er bufferzone for større uforstyrrede landskaber. I flere matrikelskel omkring ejendommen og ved det nye staldanlæg ligger der beskyttede diger. Der er ingen afstandskrav til beskyttede diger, men det kræver dispensation fra kommunen at ændre eller gennembryde de beskyttede diger. Stalde og gyllebeholder opføres mere end 30 meter fra skel. Alle afstandskrav jf. husdyrlovens 8 er overholdt for det nye stald- og gødningsopbevaringsanlæg. Varetagelse af hensyn til landskab Der vil blive plantet afskærmende beplantning rundt om både den nye stald og gyllebeholder, samtidig bliver der valgt bygningsmaterialer der passer ind i naturen. Den nye stald og gyllebeholder opføres i en lavning i terrænet, stald og gyllebeholder bliver herved mindre synlig for omgivelserne. Afsnittet bygningsoplysninger indeholder en beskrivelse af placering og højde på afkast samt en beskrivelse af farvevalg. 16

17 Ejendommene Kolshave 18 og 20 er placeret i udkanten af Kolshave, og det er ikke hensigtsmæssigt at placere en produktionsudvidelse ved de to ejendomme, da udvidelsen af husdyrproduktionen ved eksisterende ejendom vil give forøgede gener i form af bl.a. lugt og trafik. Udvidelsen af husdyrproduktionen placeres derfor i landzone øst for eksisterende bygninger, og der etableres ny kørevej til staldanlægget, så trafik i forbindelse med husdyrproduktionen ikke skal køre gennem Kolshave. Da der beplantes omkring det nye anlæg, og der ikke er nogen særlige landskabelige, kulturhistoriske eller biologiske interesser i området, vurderes det at der er taget de nødvendige landskabelige hensyn. Der er ingen å-, sø-, kyst-, kirke-, fortidsminde eller strandbeskyttelseslinier i nærheden af det planlagte staldanlæg. Anlægget til opbevaring af husdyrgødning placeres delvist i bufferzone til område der i Fyns Amts Regionplan er udlagt som større uforstyrret landskab. Af regionplanen fremgår det at større uforstyrrede landskaber skal friholdes for større tekniske anlæg. Med større tekniske anlæg er der først og fremmest tale om høje anlæg, der er synlige over større afstande, såsom vindmøller, master, højspændingsanlæg, skorstene mv. Det vurderes at et anlæg til opbevaring af husdyrgødning ikke er omfattet af dette, da anlægget får en maksimal højde af ca. 6 meter incl. overdækning. Med de stillede vilkår omkring varetagelse af hensyn til landskabet, vurderer Nordfyns kommune at udvidelsen ikke vil forringe de landskabelige-, kulturhistoriske-, naturmæssige-, geologiske- eller rekreative værdier i området. Indretning Bygningsoplysninger Den nye stald og den nye gyllebeholder vil blive placeret ca meter nordvest for Særslev By. Kiphøjden bliver på ca. 8 m, taghældningen på 20. Staldanlægget opføres i betonelementer med frilagte sten og grå eternitplader. Husdyrproduktionen ved eksisterende ejendomme Kolshave 18 og Kolshave 20 vil blive nedlagt. Bygningsoversigt Staldanlæggets bebyggede areal bliver på 102 x 95 m i landzone og der opføres gylletank på m 3 med fast overdækning. Oversigt over stalden fremgår af figur 2. Alle staldafsnit etableres med delvis spaltegulv. Stalden vil have 23 afkast ca. 1 meter over kiphøjde. Placering af anlæg i forhold til eksisterende ejendom fremgår af forsiden. 17

18 Figur 2: Oversigt over ejendommens indretning. Nedenstående tabel beskriver bygningernes anvendelse i relation til figur 2. Tabel 3: Oversigt over ejendommen bygninger og dyrehold. Bygnin Anvendelse Stk. Stiplads Beskrivelse g er 1 Farestald kassestier, delv. Spaltegulv 2 Løbe/drægtighedsst ald løsgående, delv. Spaltegulv Gyllekøling 3 Ny gylleopbevaring m 3, fast overdækning 4 Fodersiloer 5 Mandskabsrum 6 vareopbevaring Produktion og drift Dyrehold Dyreholdet på ejendommen udvides fra 111,7 dyreenheder til 279,1 dyreenheder i forbindelse med miljøgodkendelsen. Dyreholdets fordeling på de enkelte husdyrgrupper kan ses herunder. Dyreart Tabel 4: Dyrehold og dyreenheder Fravænningsvæ gt 18 Grise/so stk Dyreenhed er

19 Årssøer 7,3 kg ,1 ialt 279,1 Beregninger af antal dyreenheder er beregnet efter retningslinierne i bilag 1 i ændring til husdyrgødningsbekendtgørelse, bek. nr. 717 af 2/ om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Staldsystem og -indretning Staldsystemer og stipladser fremgår af tabel 3. Gyllebeholderen etableres med fast overdækning, og der etableres gyllekøling i løbe/drægtighedsstalden. Gyllekølingen anvendes med en ammoniakreduktionseffekt på 30. Ventilation Der etableres diffus ventilation i farestalde samt undertryks ventilation med vægventiler i løbe-/drægtighedsstalden på grund af staldens bredde. Al ventilation vil blive styret af et temperaturreguleret styringssystem som sikrer, at ventilationen kører optimalt. Foder og fodersystem Der anvendes hjemmeblandet foder, som opbevares i foderlade og amerikanersiloer. Der anvendes foderoptimering med 139,5 g råprotein pr. FE, normtallet for indhold af råprotein er 142,8 g råprotein/fe (2005/2006), og normtal for foderforbrug (2005/2006) er 1442 FE/årsso. Rengøring De sektionerede farestalde højtryksrenses og udtørres efter hver ugehold (hver 5. uge). Der desinficeres med et oxiderende middel. Bivirksomhed Ingen Olietanke Der er ingen dieseltank ved det nye staldanlæg eller på ejendommene kolshave 18 og 20. Energi- og vandforbrug Der er ingen drikkevands- eller markvandingsboringer på ejendommen. El anvendes til belysning, ventilation og varmepumpe ved gyllekøling. Farestalden opvarmes ved hjælp af varmegenindvinding fra gyllekøling i løbe/drægtighedsstald. Tabel 5: Virksomhedens forbrug af el og vand. Produkt Nudrift Forventet årligt forbrug 19

20 El kwh kwh Vand m m³ Med hensyn til el-forbrug er der regnet med et energiforbrug på 250 kwh pr årsso Forventet vandforbrug: 1200 årssøer x 3,9 m 3 /gris = 4680 m 3 baseret på følgende forbrug: o drikkevand: 3,3 m 3 pr gris o vandspild: 0,24 m 3 pr gris o rengøring: 0,36 m 3 pr gris. Vandforbruget pr gris forventes at blive optimal på grund af forventet bedre tilvækst og foderudnyttelse med den ny stald. Det beregnede vandforbrug skal anses for at være et udtryk for det maksimale forbrug. Dieselforbrug er opgjort i miljøgodkendelse af husdyrbrug for Mosegyden 20, 5400 Bogense. Risiko for uheld og minimering heraf Ved lækage på gyllesystem tilkaldes Falck og eventuelt slamsuger, og kommunen orienteres. I forbindelse med uheld ved gylleudbringning tilkaldes Falck og eventuelt slamsuger og kommunen orienteres. Der vil opsættes sikkerheds foranstaltninger der forebygger evt. manuelle fejl/forglemmelser ved transport eller flytning af gyllen. Rutiner og regelmæssigt eftersyn af materiel mindsker risiko for udslip af gylle. Ved havari på mark med gyllevogn omlastes gyllen. Ved realisering af det ansøgte vil der, hvis gylletank-løsningen vælges, blive taget højde for husdyrgødningsbekendtgørelsens nye regler omkring barrierer ved gylletanke. Det vurderes, at forureningsrisikoen ved håndtering af husdyrgødning, brændselsolie, veterinære hjælpemidler samt døde dyr, er lav. Bedste tilgængelige teknik: Oversigt over BAT-byggeblade er gennemgået. Der findes flg. BAT-byggeblade til de relevante dyregrupper: BAT til køling af gylle (BAT-blad nr. sv.st.01). BAT til diegivende søer er faresti med delvis spaltegulv (BATbyggeblad nr ). Ny drægtighedsstald: 20

21 Denne etableres med delvist spaltegulv og køling af gyllekanal jf. BAT-blad nr. sv.st.01. Udover en ammoniakreduktion på ca. 30 % i forhold til referencestalden, reducerer gyllekølingen erfaringsvist også den dårlige luft der er efter daglig brug af linespillet. Jf. Miljøstyrelsens opdaterede BAT-blade fra maj 2009 er gyllekøling BAT for en so-produktion. Reduktionen er afhængig af, hvor mange grader temperaturen i gyllen sænkes. Da princippet ved gyllekøling er varmegenvinding, er der desuden en stor energimæssig besparelse, idet den genindvundne varme kan anvendes til opvarmning af staldanlægget samt kontor og faciliteter. Derudover giver gyllekøling et bedre staldklima både for grise og medarbejdere. Hele gyllekølingsinstallationen holdes inden for staldbygningens rammer, hvorfor det ikke kræver særlig godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19, da køleslangerne og anlægget ikke er i forbindelse med jord. Et eventuelt uheld med udslip af kølevæske fra anlægget vil være minimal, da der er indbygget trykfaldstop, og da udslippet vil opsamles i gyllekanaler. Da det ikke er endeligt fastlagt om stalden etableres med automatisk hyppig udmugning, er begge scenarier regnet igennem med henblik på kontrolmulighed og sikring af påkrævet ammoniakreduktion. Etablering af gyllekølingsanlæg i løbe-/drægtighedsstalden er beregnet og vurderet iflg. BAT byggeblad Sv.St.01, 1 udgave af Jf. BAT-byggebladet skal der for at opnå en ammoniakreduktion på 30 % i gennemsnit over året køles med en effekt på minimum 22,5 W/m 2 hvis anlægget er med hyppig udmugning (fx mekanisk linespil) eller minimum 34,8 W/m 2 hvis anlægget er med traditionelt gyllesystem (fx 40 m dybe kanaler). Med 650 m 2 gyllekanaler skal varmepumpens køleeffekt være 650 m 2 x 22,5 W/m 2 = 14,6 kw i scenarie A og 650 m 2 x 34,8 W/m 2 = 22,6 kw i scenarie B. Alt efter varmepumpeeffekten skal pumpen have en faktisk driftstid i henhold til tabeller herunder. Scenarie A: Hyppig udmugning, køleeffekt på 14,6 kw Pumpeeffekt 20 kw 30 kw 40 kw 50 kw Driftstid timer timer timer timer Scenarie B: Traditionelt gyllesystem, køleeffekt på 22,6 kw Pumpeeffekt 30 kw 40 kw 50 kw 60 kw Driftstid timer timer timer timer 21