Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom.
|
|
- Jacob Andresen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel Søgeord Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. Hoved søgeord: Hudpleje, hudreaktioner og strålebehandling Andre søgeord: Kræft, kræftbehandling Arbejdsgruppe Godkendelse Dato Bedømt af Eva Taps, Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, (kontaktperson). Anne Brandborg, uddannelses- og udviklingssygeplejerske, Master i Klinisk Sygepleje, Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Christian Vestergaard, overlæge, Dermatologisk afd. S, Aarhus Universitetshospital. Simon Buus, reservelæge, Onkologisk afd D., Aarhus Universitetshospital S.B. har gennemlæst og forholdt sig kritisk til materialet, har dog ikke været deltagende i litteraturvurderingen og ej heller taget stilling til det metodiske i retningslinjen. Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato: (Dette udfyldes af Center for kliniske Retningslinjer men teksten skrives ind.) Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
2 Målgruppe Baggrund Sundhedspersonale, der varetager forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter, der modtager ekstern strålebehandling. Er også rettet mod ansatte i primær sektor, der behandler patienter med hudreaktioner i forbindelse med strålebehandling eller i efterforløbet. Strålebehandling er væsentlig i moderne kræftbehandling. Over halvdelen af alle kræftpatienter vil modtage strålebehandling, enten i forbindelse med deres primære kurative behandling (55 %) eller som lindrende behandling (45 %). I 2010 fik patienter strålebehandling i Danmark (1,2). Behovet for strålebehandling er næsten fordoblet på 10 år, hvilket skyldes den øgede forekomst af kræft, og at man kan tilbyde flere patienter kurativ strålebehandling. Ved ekstern strålebehandling forstås lokal behandling med røntgenstråler givet via en accellerator. Behandlingen har til formål at ødelægge kræftvævet samtidig med, at man forsøger at skåne funktionen i det omliggende raske væv (3). Ved behandlingen udsættes huden for bestråling, som destruerer basalcellelaget og DNA ødelægges i delingsfasen. Det medfører forskellige hudreaktioner fra let rødme, våd desquamation (afskalning) til ulceration og blødning (4, 5, 6, 7). Der udvikles hudreaktioner hos % af patienterne undervejs i behandlingsforløbet og hudreaktioner vedvarer i op til 2 4 uger efter afsluttet behandling (8,9). Det skyldes flere forhold: Strålebiologiske årsager. Bestrålingen beskadiger basalcellelaget i huden, og der sker en midlertidig reduktion i cellevæksten, som sørger for fornyelse og vedligeholdelse af epidermis. Sved, talgkirtler og hårsække formindskes, og huden bliver gennemtrængelig for sollys og infektioner. Hudreaktionernes omfang er forskellig fra patient til patient (1, 3, 4). I behandlingsforløbet kan hudreaktionerne over tid udvikles fra svag diffus rødme eller tør afskalning (grad 1), til moderat til kraftig rødme med pletvis fugtig afskalning, begrænset til hudfolder (grad 2). Endvidere til sammenflydende fugtig afskalning, ikke begrænset til Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
3 hudfolder (grad 3), og endelig til nekrose/ulceration i hudens fulde dybde (grad 4)(10). Stråletekniske årsager. Graden af hudreaktion afhænger af bestrålingsteknik, feltets størrelse, energien der anvendes, dosis pr. behandling, den samlede dosis og behandlingstid. Jo højere dosis og komprimeret behandlingstid, des større risiko for hudreaktioner (1, 3) % udvikler erythem, % udvikler fugtig desquamation. Hudreaktionerne begynder oftest ved behandling med Gray, og den maksimale ødelæggelse af basalcellerne sker ved 50 Gray. Hudreaktionerne viser sig fra 2. til 3. behandlingsuge og topper ca dage efter afsluttet strålebehandling (11). Andre årsager: Hudreaktioner forekommer oftere, hvor der er hudfolder og på fugtige, varme områder på kroppen lysken, perinæum, axil. Patientens ernæringstilstand har betydning for forekomst af hudreaktioner, ligesom gensammensætning, vægt, hormonstatus, alder, rygning og samtidig behandling med cytostatika eller biologisk behandling (3, 12). Patientperspektivet For patienten kan konsekvensen af at udvikle hudreaktioner i forbindelse med ekstern strålebehandling være kløe, svie, smerter og væskende hud. Patienterne kan have svært ved at have tøj ind mod det bestrålede område dels på grund af tøjets friktion mod huden, og dels fordi tøjet hænger i ved evt. sekretdannelse. Patienterne kan opleve bevægelsesindskrænkning, fordi huden bliver øm og stram. Et dansk kvantitativt studie af 90 kvinder med brystkræft viser at patienternes livskvalitet påvirkes i negativ retning i løbet af behandlingen. De fleste af de patienter, der indgik i undersøgelsen, fremhævede især de fysiske symptomer og problemer med påklædning som belastende (13). Livskvaliteten hos patienter med brystkræft kan være påvirket op til 6 måneder efter afsluttet strålebehandling. Det anbefales, at der er fagligt fokus på hudreaktionerne fra strålebehandlingen første dag, for at mindske påvirkningen på patienternes livskvalitet i længere tid Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
4 (14). Den kliniske problemstilling Internationale undersøgelser viser, at der anvendes mange forskellige midler og metoder til at forebygge og behandle hudreaktioner i forbindelse med strålebehandling (15-19). Praksis har været præget af forskellige holdninger og meninger til de anvendte midler og metoder, hvilket har betydet varierende kvalitet i plejen til patienterne (3, 15, 19, 20). Patientgruppe Alle patienter uanset alder og kræftdiagnose, der påbegynder ekstern kurativ strålebehandling for deres kræftsygdom. Der indgår ikke: Patienter der får ekstern palliativ strålebehandling, da de sjældent udvikler hudreaktioner, da der gives få behandlinger. Patienter der får bestråling mod genitalier og mod hjernen, da det kræver særlige interventioner på grund af anatomi/fysiologi. Formål At patienterne får færrest mulige hudreaktioner under og efter strålebehandling At anbefale hvilke interventioner der bør anvendes i daglig klinisk praksis for at forebygge og behandle akutte hudreaktioner hos patienter, der bliver strålebehandlet. Metode Fokuseret spørgsmål Hvilken evidens er der for den mest effektive intervention til at forebygge og behandle akutte hudreaktioner, der er forårsaget af ekstern strålebehandling, hos kræftpatienter? Litteratursøgning februar 2009 Den primære litteratursøgning omfatter perioden 1. februar februar Der blev fundet 21 Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
5 relevante referencer (4,12,15, 21-38). Litteratursøgning februar 2012 Søgningen er gentaget februar Der er søgt i følgende databaser: PubMed (Medline), The Cochrane Library, EMBASE og Web of Science. I litteratursøgningen har følgende MESH-ord været anvendt i forskellige kombinationer: Radiodermatitis, Skin care, Dermatologic agents, Dermatitis/nursing, Neoplasms. Søgningen er afgrænset til engelsk, dansk, norsk og svensk. Der er søgt artikler i perioden fra til Ved litteratursøgningen blev der fundet 94 artikler, hvor 6 fandtes relevante og indgår i den kliniske retningslinje (Bilag 3+4). Udvælgelse af litteratur In- og eksklusionskriterier. Inklusionskriteriet er publicerede undersøgelser omhandlende hudplejemidler og metoder til forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner, der er forårsaget af ekstern strålebehandling, hos kræftpatienter. Artikler, som er ekskluderet, omhandler stråletekniske forbedringer som IMRT (Intensity-Modulated Radiation Therapy), dosisberegninger/forskelle, stråleskader svarende til grad 4 (10) og hudreaktioner ved strålebehandling i kombination med cytostatika, immunterapi og targeteret behandling. Der er inkluderet systematiske reviews, randomiserede kontrollerede undersøgelser, kontrollerede, ikke-randomiserede undersøgelser og kohorte undersøgelser. Oversigtsartikler og guidelines er ekskluderet. Artiklerne er læst og vurderet individuelt af arbejdsgruppens medlemmer. Kvalitetsvurderingen er foretaget ved hjælp af SFR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser, SFR checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser og 3: Kohorteundersøgelser (39). Der er opnået enighed i kvalitetsvurderingen af de udvalgte artikler hos arbejdsgruppens medlemmer. Derfor har det ikke været nødvendigt at inddrage tredje part. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
6 Litteraturgennemg ang I litteraturgennemgangen fra februar 2012 indgår der 6 studier: en metaanalyse (20, Ia), et systematisk review (8, Ia), tre randomiserede kontrollerede undersøgelser (40 Ib, 41 Ib, 42 Ib) og en kohorte undersøgelse (43,IIb). Hvilke evidens er der for den mest effektive intervention til at forebygge og behandle akutte hudreaktioner, der er forårsaget af ekstern strålebehandling hos kræftpatienter? I metaanalysen (20,Ia) indgår der 29 artikler i den systematiske vurdering, hvor der er anvendt 8 kriterier i bedømmelsen af samtlige artikler. Der indgik randomiserede kliniske undersøgelser og kohorte undersøgelser. I tre undersøgelser var der statistisk signifikans for vask af det bestrålede område med eller uden mild sæbe og vand. Der er konfliktende resultater af undersøgelser af følgende produkter: Topical corticosteroid, hyaluronic acid, calendula creme og cavilon creme/film. Det er derfor ikke muligt at anbefale et produkt frem for et andet (20,Ia). Det systematiske review (8,Ia) inkluderer randomiserede kontrollerede undersøgelser og ikke-randomiserede kontrollerede undersøgelser. I alt indgår 33 studier. Reviewet viser, at der er effekt af vask med vand med eller uden sæbe. Der gives ikke yderligere specifikke interventioner til forebyggelse og behandling af hudreaktioner. Det ene (41,Ib) af tre randomiserede kontrollerede studier (40 Ib,41 Ib,42 Ib), undersøger behandling med en olie-ivand emulsion. Studiet er et open-label studie. Der indgik 34 patienter i interventionsgruppen og 32 i kontrolgruppen. Kontrolgruppen fik ingen behandling. Resultatet viser, at gruppen af patienter som blev behandlet med olie-i-vand emulsion, oplevede statistisk signifikant mindre irritation og kløe end kontrolgruppen. Ligeledes var der signifikant mindre hudreaktion i den behandlende gruppe 6 8 uger efter behandlingsstart. Det andet studie (40, Ib) undersøger effekten af Cr. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
7 mometasone furoate 0,1% (Glukocortikoid). Der indgik 85 patienter i interventionsgruppen og 84 i kontrolgruppen (placebo). Gruppen, der blev behandlet med Cr. mometasone furoate 0,1%, oplevede statistisk signifikant mindre hudirritation og kløe, men sammenligningen af forekomsten af hudreaktioner mellem de to grupper viste ingen forskel (40,Ib). I det tredje studie (42,Ib) undersøges effekten af tre forskellige produkter Aquaphor ointment (salve), Biafine (creme) og Radiocare (gel). Undersøgelsen har til formål at påvise, hvilket produkt der kan mindske incidensen af hudreaktioner sammenlignet med placebo. Desuden undersøges patienternes tilfredshed med produkterne, herunder lethed ved applikation. I undersøgelsen af effekt evalueres på i alt 208 kvinder med brystkræft. Der er ikke nogen signifikant forskel imellem placebo og de tre behandlinger, hvad angår debut af hudreaktion og incidens. Undersøgelsen kan ikke pege på et produkt, som udmærker sig ved at udsætte tidspunkt for udvikling af hudreaktion (42,Ib). I en kohorteundersøgelse (43,IIb) blev brug af lotion indeholdende urea 3%, hyaluronic acid og polidocanol undersøgt med det formål, at få belyst om den kan forebygge og reducere hudreaktioner hos patienter med brystkræft. Det konkluderes, at ved intensivt brug af den undersøgte lotion er der signifikant forskel på de to undersøgte grupper. Ved intensivt brug af lotion blev incidensen af hudreaktioner halveret og risikoen for udvikling af hudreaktion grad 2 eller højere ligeledes halveret. Sammenfatning: Den væsentligste anbefaling i forhold til at forebygge hudreaktioner er fortsat, at huden skal vaskes med vand med eller uden sæbe på det bestrålede område (8 Ib, 20 Ia). Patienter med kræft, der skal strålebehandles, bør anvende en olie-i-vand emulsion på det bestrålede område (41, Ib), da det hurtigere normaliserer huden og kløe og hudirritation reduceres signifikant. Ved hudirritation og kløe skal anvendes en Cr. mometasone furoate 0,1 % (glukocortikoid) (40, Ib). Ligeledes kan anbefales intensivt brug af lotion (urea 3%, hyaluronic acid og polidocanol) på det bestrålede område to til tre uger før behandlingsstart ved at smøre x 3 dagligt Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
8 (43, IIb). Dermed reduceres incidensen og graden hudreaktioner. Der er således tre produkter, som udmærker sig på forskellig vis i forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner ved ekstern strålebehandling (43, IIb). Der er forsat sparsom evidens i forhold til forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner. I den inkluderede metaanalyse (20) og det systematiske review (8) efterlyses større randomiserede studier. Perspektivering Aktuelt anvendes lotion indeholdende urea 3 %, hyaluronic acid og polidocanol og olie i vand emulsion ikke i Danmarks strålebehandlingsafdelinger, hvorfor de på nuværende tidspunkt ikke indgår i anbefalingerne. Anbefalinger Til forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner, der er forårsaget af ekstern strålebehandling anbefales: Dagligt at vaske det bestrålede område med eller uden mild sæbe. B (8 Ib, 20 Ib) ved kløe og irritation på det bestrålede område smøre med Cr. mometasone furoate 0,1 % (glukocortiod). A (40, Ib). Monitorering Indikatoro mråde indikator standard (mål) Procedure for audit Resultatindi kator 1 Stikprøve en gang årligt ved journalgennemgang. Procesindikator 2 Andel af patienter der har hud gener Andel journaler, hvor der er Max. 10 % af patienter der får ekstern strålebehandling har 3 uger efter behandlingsstart hudreaktion svarende til grad 3. I 90 % af de strålebehandlede Stikprøve en gang årligt ved journalgennem- Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
9 Referencer Resultatindikator 3 overensstemmelse mellem planlagt sygepleje og patienternes hudreaktion Andel af patienter der følger anbefalingerne fra den kliniske retningslinj e patienters sygeplejejour nal er der overenstemmelse mellem beskrevet hudreaktion og plan for hudpleje 90 % af patienter udtrykker, at de følger de skriftlige og mundtlige anbefalinger, der svarer til den grad af hudreaktion som er beskrevet i sygeplejejour nalen gang. Stikprøve en gang årligt ved brug af spørgeskema Der spørges til aktuel pleje af huden Sundhedsdata/Kraeft/Kraeft_4.aspxrau 2. Nøgletal for kræftområdet. Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Cancerregisteret. Sundhedstyrelsen Wells, Mary and Sheila Macbride (2003). Radiation skin reaction. Supportive care in radiotherapy. s Churchill Livingstone. Elsevier Science Limited. 4. Korinko, A.and Yurick, A. (1997). Maintaining skin integrity during radiation therapy. The American Journal of Nursing. Feb 97(2): O`Shea, E. et.al. Initiating Evidence-based Skin Care in Radiotherapy: survey og acute skin care practice in European RT Departments. Estro Premeeting Teaching Course. Managing patients during radiotherapy. Lukes Hospital, Dublin. 6. Seegenschmiedt, H. (2006). Management of skin and related reactions to radiotherapy. Front Radiat Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
10 Ther Oncol 39: Thwaites, D. et. al. (1995). Quality assurance in radiotherapy. Radiotherapy and Oncology 7: Salvo, N et al. (2010). Prophylaxis and management of acute radiation-induced skin reactions: a systematic review of literature. Current Oncology Volume 17, number 4: McQuestion, M. (2011). Evidence-based skin care management in radiation therapy: clinical update. Semin Oncol Nurs. May;27(2):e Cox, J.D. et al. (1995). Toxity criteria of The Radiation Therapy Oncology Group (RTOG) and the European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC). International Journal of Radiation Oncology, Biology, Physics 6 (5): Sitton, E. (1992). Early and late radiation induced skin alterations. Part 2: nursing care of irradated skin. Oncology Nursing Forum 19: D`Haese, S. et al. (2005). Management of skin reactions during radiotherapy: a study of nursing practice. European Journal of Cancer Care 14, Paasch, Bettina Sletten. Har radiodermatitis betydning for patienternes livskvalitet? Klinisk Sygepleje 24 årg. Nr Sjovall, K et al. (2010). Adjuvant radiotherapy of women with breast cancer Information, support and side-effects. European Journal of Oncology Nursing 14, Bolderston, A. et al. (2006). The prevention and management of acute skin reactions related to radiation therapy: a systematic review and practice guideline. Support Care Cancer 14: (Review Article). 16.Campell, J. & Lane, C. (1996). Developing a skincare protocol in radiotherapy. Prof Nurse 12(2): Dunne-Daly, C.F. (1995). Skin and Wound care in radiation oncology. Cancer Nursing, 4, Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
11 18.Aistars, J. (2006). The validity of skin care protocols followed by women with breast cancer receiving external radiation. Clinical Journal of Oncology Nursing, Vol. 10, no. 4, Schratter-Sehn, A.U. et al. (2001). Improvement of skin care during radiotherapy. Onkologie 2, Kumar, S et al. (2010). Management of skin toxicity during radiation therapy: a review of the evidence. J Med Imaging Radiat Oncol. Jun;54(3): Review. 21.Bostrom, A. et al. (2001). Potent corticosteroid cream(mometasone furoate) significantly reduces acute radiation dermatitis:results from a doubleblind, randomised study. Radiother oncol 59: Delaney, G. et al (1997). Sucralfate cream in the management of moist desquamation during radiotherapy. Australs Radiol 41: Fenig, E. et al. (2001). Topical biafine and lipiderm for the prevention of radiation dermatitis:a randomised prospective trial. Oncol Rep 8: Fisher, J. et al (2000). Randomized phase III study comparing best supportive care to biafine as a prophylactic agent for radiation-induced skin toxicity for women undergoing breast irradiation:radiation therapy oncology group (RTOG) Int J Radiat Oncol Biol Phys 48: Heggie, S. et al. (2002). A Phase III study on the efficacy of topical aloe vera gel on irradiated breast tissue. Cancer Nursing Dec; 25(6): Olsen, D. L. et al (2001). The effect of alovera gel/mild soap alone in preventing skin reaction in patients undergoing radiation therapy. Oncology Nursing Forum 28: Pommier, P. et al. (2004). Phase III randomized trial of calendula officinalis compared with trolamine for the prevention of acute dermatitis during irradiation for breast cancer. Journal Clinical Oncology 22: Roy, I; Fortin, A; Larochelle, M. (2001). The impact Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
12 of skin washing with water and soap during breast irradiation: a randomised study. Radiotherapy and Onkology 58: Schmuth, M. et al (2002). Topical corticosteroid therapy for acute radiation dermatitis: aprospective, randomised, double-blind study. Br J Dermatol 146: Schreck, U. (2002). Intraindividual comparison of two different skin care conceptions in patients undergoing radiotherapy of the head-and-neck region. Creme or powder?, Strahlenther Onkology Jun;178(6): Wells, M. et al. (2004). Does aqueous or sucralfate cream affect the severity of erythematous radiation skin reactions? A randomised controlled trial. Radiother Oncology Nov;73(2): Williams MS. et al. (1996). Phase III Double-blind evaluation of an aloe vera gel as a prophylactic agent for radiation-induced skin toxicity. International Journal of Radiation Oncology, Biology, Physics 36, Glean, E. et al. (2001). Intervention for acute radiotherapy induced skin reactions in cancer patients: the development of clinical guideline recommended for use by the college of radiographers. Journal of Radiotherapy in Practice 2, Porock, D., Kristjanson L. (1999). Skin reactions during radiotherapy for breast cancer: the use and impact of topical agents and dressings. European Journal of Cancer Care 8, Campbell, I. R., and Illingworth, M.H. (1992). Can patients wash during radiotherapy to the breast or chest wall? A randomised controlled trial. Clinical Oncology 4: Ligouri, V. et al. (1997). Double-blind, randomized clinical study comparing hyaluronic acid cream to placebo in patients treated with radiotherapy. Radiother Oncology 42: Lokkevik, E. et al. (1996). Skin treatment with Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
13 bepanthen cream versus no cream during radiotherapy-a randomized controlled trial. Acta Oncol. 7(8): McQuestion, M. (2006). Evidence-based skin care management in radiation therapy. Seminars in Oncology Nursing, Vol. 22, No. 3, Miller, RC et al.(2011). Mometasone furoate effect on acute skin toxicity in breast cancer patients receiving radiotherapy: a phase III double-blind, randomized trial from the north Central Cancer Treatment Group NO6C4. Int J Radiat Oncol Biol Phys. Apr 1;79(5): Epub 2010 Aug Jensen JM, Gau T, Schultze J, Lemmnitz G, Fölster- Holst R, May T, Abels C, Proksch E. treatment of acute radiodermatitis with an oil-in-water emulsion following radiation therapy for breast cancer: a controlled, randomized trial. Strahlenther Onkol Jun;187(6): Epub 2011 May Gosselin TK, Schneider SM, Plambeck MA, Rowe K. A prospective randomized, placebo-controlled skin care study in women diagnosed with breast cancer undergoing radiation therapy. Oncol Nurs Forum Sep 1;37(5): Masferrer, Jose`Pardo et el. Prophylaxis with a cream containing urea reduces the incidence and severity of radio-induced dermatitis. Clin Transl Oncol (2010) 12:43-48 Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
14 Bilag Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Bilag 1. Medforfattererklæring Bilag 2. Resume Bilag 3. Søgeprotokol Bilag 4. Evidenstabel inkluderede studier Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
15 MEDFORFATTERERKLÆRING Bilag 1 Titel på klinisk retningslinje: Hermed erklæres, * at der ikke med arbejdet er forbundet kommercielle egeninteresser eller andre forhold, der kan medføre interessekonflikt. * at der ikke foreligger ophavsretlige problemer i forbindelse med offentliggørelse af den kliniske retningslinje, f.eks. tilladelse til at benytte illustrationer etc. * at personer og institutioner, der er nævnt, har accepteret det. * at alle forfattere opfylder kriterierne for forfatterskab, jf. Vancouver-reglerne. Manuskriptets forfattere: Hovedforfatteren nævnes først, fulgt af de øvrige forfattere i indbyrdes aftalt orden, hvis der er flere forfattere. Alle andre, der har bidraget til arbejdet, men som ikke er medforfattere, nævnes under vejledning/konsulenter. Dato: Navn: Underskrift Navn: Underskrift Navn: Underskrift Navn: Underskrift Navn: Underskrift Navn: Underskrift Navn: Underskrift Navn: Underskrift Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
16 Bilag 2 RESUME Titel Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos patienter, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. Arbejdsgruppe Anne Brandborg, uddannelses- og udviklingssygeplejerske, Master i Klinisk Sygepleje, Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital. Eva Taps, Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital (Kontaktperson) Godkendt af Baggrund Formål Anbefalinger Godkendt af Center for Dato for revision: Ophørs dato: Kliniske retningslinjer, den Når kræftpatienter strålebehandles udsættes huden for bestråling, som destruerer basalcellelaget. DNA ødelægges i delingsfasen, hvilket medfører forskellige hudreaktioner fra let rødme, våd deskvamation til ulceration og blødning. Praksis har været præget af meget forskellige holdninger og meninger til de anvendte hudplejemidler og metoder. De byggede tidligere på erfaring ikke på evidens. Der gives nu få anbefalinger med høj styrke. Patientgruppe: Alle patienter uanset alder og kræftdiagnose, der påbegynder ekstern kurativ strålebehandling for deres kræftsygdom. Undtaget er pt. der behandles mod hoved og bækken. At patienter får færrest mulige hudreaktioner under og efter strålebehandling. At anbefale hvilke interventioner der bør anvendes i daglig klinisk praksis for at forebygge og behandle akutte hudreaktioner hos patienter, der bliver strålebehandlet. Hudplejemidler og metoder der er mest effektive til at forebygge og behandle akutte hudreaktioner, der er forårsaget af ekstern strålebehandling: dagligt at vaske det bestrålede område med eller uden mild sæbe. B (1 Ib, 2 Ia) ved kløe og irritation på det bestrålede område smøre med Cr. mometasone fuorate 0,1% (glukocortiod). A (3,Ia) Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
17 Monitorering Indikatorer og standarder (%) Indikatoro mråde Indikator Standard (mål) Procedure for audit Resultatindi kator 1 Stikprøve en gang årligt ved journalgennemgang. Procesindikator 2 Stikprøve en gang årligt ved journalgennemgang. Resultatindikator 3 Andel af patienter der har hud gener Andel journaler, hvor der er overensstemmelse mellem planlagt sygepleje og patienternes hudreaktion Andel af patienter der følger anbefalingerne fra den kliniske retningslinj e Max. 10 % af patienter der får ekstern strålebehandling har 3 uger efter behandlingsstart hudreaktion svarende til grad 3. I 90 % af de strålebehandlede patienters sygeplejejour nal er der overenstemmelse mellem beskrevet hudreaktion og plan for hudpleje 90 % af patienter udtrykker, at de følger de skriftlige og mundtlige anbefalinger, der svarer til den grad af hudreaktion som er beskrevet i sygeplejejour nalen Stikprøve en gang årligt ved brug af spørgeskema Der spørges til aktuel pleje af huden. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
18 Referencer Link Referenceliste for anbefalingerne. 1. Salvo, N et al. (2010). Prophylaxis and management of acute radiation-induced skin reactions: a systematic review of literature. Current Oncology Volume 17, number 4: Kumar, S et al. (2010). Management of skin toxicity during radiation therapy: a review of the evidence. J Med Imaging Radiat Oncol. Jun;54 (3): Review. 3. Miller, RC et al.(2011). Mometasone furoate effect on acute skin toxicity in breast cancer patients receiving radiotherapy: a phase III double-blind, randomized trial from the north Central Cancer Treatment Group NO6C4. Int J Radiat Oncol Biol Phys. Apr 1;79(5): Epub 2010 Aug 26. Link til en mere omfattende udgave af den kliniske retningslinje Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
19 Bilag 3 søgeprotokol + flowchart Hvilke hudplejemidler og metoder (interventioner) er mest effektive til at forebygge og behandle akutte hudreaktioner, der er forårsaget af ekstern strålebehandling, hos kræftpatienter? Søgningen er gentaget februar Der er søgt i følgende databaser: PubMed (Medline), The Cochrane Library, EMBASE og Web of Science. Søgningen er afgrænset til engelsk, dansk, norsk og svensk. Der er søgt artikler i perioden fra til Ved litteratursøgningen blev der fundet 94 artikler, hvor 6 fandtes relevante og indgår i den kliniske retningslinje (Bilag 3). Udvælgelsen af fuldtekst artikler blev foretaget på baggrund af gennemlæsningen af abstrakt med afsæt i det fokuserede spørgsmål. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
20 Søgeord: I litteratursøgningen har følgende MESH-ord været anvendt i forskellige kombinationer: Radiodermatitis, Skin care, Dermatologic agents, Dermatitis/nursing, Neoplasms. Inklusionskriterier Studiepopulationen: Publicerede undersøgelser omhandlende hudplejemidler og metoder til forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner, der er forårsaget af ekstern strålebehandling, hos kræftpatienter. Litteraturtyper: Metaanalyser, systematiske reviews, RCT, CCT, kohorte Kliniske nøgleområder: Hudpleje, hudreaktioner og strålebehandling, kræft, kræftbehandling Eksklusionskriterier Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk ekskluderes. Artikler, som er ekskluderet, omhandler stråletekniske forbedringer som IMRT (Intensity- Modulated Radiation Therapy), dosisberegninger/forskelle, stråleskader svarende til grad 4 og hudreaktioner ved strålebehandling i kombination med cytostatika, immunterapi og targeteret behandling. Søgeperiode Databaser: - The Cochrane Library - Chinal - Pubmed - Embase - Web of sciense Håndsøgning: Artiklernes referencelister Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
21 Søgninger på Pubmed, CINAHL, Embase, The Cochrane Library, web of sciense: Ialt 94 Ialt Antal hits i alt: 664 Dubletter + eksklusion ved titel/abstract. I alt: 75 Antal abstracts som er rekvireret i fuldtekst: I alt: 19 Antal artikler som er ekskluderet da de ikke besvarede fokuserede spørgsmål og/eller kriterier for inklusion. I alt: 10 Antal artikler til kritisk gennemlæsning vha tjeklister. I alt: 9 Ekskluderet artikler pga metodiske svagheder/mangler same manglende generaliserbarhed. I alt: 3 Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
22 Artikler inkluderet i kliniske retningslinjer. I alt: 6 Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
23 Evidenstabel inkluderede studier Bilag 4 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Jensen, J.M et al RCT ++ Kvinder med brystkræft, der strålebehandles N=34 kvinder, behandles med olie-i-vand emulsion; N=32 kvinder, ingen behandling; Strålebehandlet hud behandlet med olie-i-vand har positiv effekt på irritation og kløe. Hurtigere normalisering af huden. Et hudprodukt indeholdende olie vil forebygge udtørring af huden og dermed undgå irritation og kløe. Miller, R.C. et al RCT, fase III dobbeltblindet. ++ Kvinder med brystkræft der strålebehandles. Der inkluderes 85 i gruppen med behandling og 84 i gruppen med placebo. Effekt af 0,1% mometasone furoate (MMF). Måling ved behandlingsstar t, en gang om uden og 2 uger efter afsluttet behandling. Statistisk signifikant mindre hudirritation og kløe ved brug af MMF. Ingen reduktion i udvikling af dermatit. Der er evidens for at en o,1% Mometasone furoate giver mindre hudirritation og kløe gennem behandlingsforl øbet. Kumar, S.E., et al Metaanalyse med 29 studier. Desuden kortlægges den aktuelle praksis i ANS med en spørgeskemaundersø -gelse dækkende 15 emner identificeret i litteratur review og metaanalyse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige 57 strålebehandlingsafde ++ Kvinder med brystkræft, strålebehandlet Systematisk vurdering af evidens for midler og metoder til forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner og bedømmelse af den aktuelle praksis i ANZ Review anbefaler vask med eller uden sæbe og profylaktisk brug af fugtighedscrem e for at reduceres hudreaktioner Der er begrænset og konfliktende resultater fra de Klinisk erfaring fra ANZ viser ved spørgeskemaun dersøgelsen inkonsistent og variation i anbefalinger. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
24 linger i Australien og Newzeland inkluderede studier og vanskeligheder i at sammenligne studierne. Masferrer, J.P. et al 2010 KH ++ Kvinder med brystkræft, strålebehandlet Kohorto = n=98, kontrolgruppe n=174 Forebyggelse af hudbivirkninger ved strålebehandlin g med lotion indeholdende 3% urea, polidocanol og hyaluronic acid. Graden af toxicitet målt på RTOG/EORTC skala. Incidencen halveres ved intensivt brug af den aktuelle lotion og halverer risikoen for at udvikle grad 2 reaktion eller højere. Hyppig smøring af huden allerede før behandlingsstar t og under behandlingen med nævnte lotion kan halvere risikoen for udvikling af grad 2 reaktion eller højere. Salvo, N., et. al 2010 Systematisk litteratur review I alt 33 studier indgår, RCTog CCt Søgning Der blev søgt på perioden Hovedsagligt studier der inkluderer patienter med brystkræft, men hoedhalskræft, anoractal,vulva, cervix, gastrointestinal cance Systematisk vurdering af evidens ved forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner Ingen evidens for anbefaling af midler til forebyggelse og behandling ved akutte hudreaktioner Der gives en række anbefalinger til fremtidige undersøgelser:d er skal skelnes mellem forebyggelse og behandling og inddragelse af pathophysiologi ske processer. Gosselin et 2010 RCT, singelsite ++ I alt deltog Undersøger Undersøgelsen Produkterne har Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
25 al. studie. Spørgeskemaundersø gelse kvinder, som blev behandlet for brystkræft. 191 i spørgeskemaunder søgelsen. effekten af 3 forskellige midler sammenlignet med placebo. 2. Tilfredshed med produktets konsistens. kan ikke pege på et produkt som er bedst ift. debut af hudreaktion og incidens. Størst tilfredshed er der med det produkt, som er let at påsmøre huden. ingen betydning for forebyggelse og behandling af hudreaktioner. Produktets konsistens har betydning for patienternes tilfredshed. Der foretrækkes creme frem for salve og gel. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato:29/7 2013 Revisions
Læs mereForebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner til patienter med kræft, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom.
Titel Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner til patienter med kræft, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. Søgeord Hud og slimhinder; Hudpleje Strålebehandling Hudreaktioner
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereOrganisering af arbejdet
Organisering af arbejdet Nedsætte hudplejegruppe med forskellige kompetencer kliniske og videnskabelige. Repræsentanter fra relevante afsnit. Gruppen arbejder ud fra et fastsat kommissorium. Mødes en gang
Læs mereEffektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereKonkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Workshop Baggrund: Evidensbaseret praksis Præsentation af
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for behandling af moderat og svær bulimi PICOs søgning på sekundær- og primærlitteratur. Kontakt Fagkonsulent Tine Pedersen, fagkonsulent
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Tredje del: Fra evidens til anbefaling DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereårsrapport 2010: eksperimentel behandling
årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;
Læs mereLymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereNår r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer
Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s Århus Universitetshospital Århus Sygehus 22. september 2010 Program Fra viden til handling Motivation Tidsperspektivet Fra indsendelse
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis Baggrund og formål I Danmark lever 2-3 % af den danske befolkning - dvs. cirka 150.000 danskere - med den kroniske
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Intern teoretisk prøve Modul 5. Tværprofessionel virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Intern teoretisk prøve Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Titel: Intern teoretisk prøve. Fag: Sygepleje, Folkesundhed, Jura, Organisation og ledelse, Sociologi/sundhedsantropologi,
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereEffekter af beskæftigelsesindsatser. svær psykisk sygdom. Thomas Christensen Forskningsenheden Psykiatrisk Center København 12.3.
Effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk Thomas Christensen Forskningsenheden Psykiatrisk Center København 12.3. 2012 Baggrund Mange mennesker med svær psykisk har ønske om at
Læs mereLITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)
LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store
Læs mereNiels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:
Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereDrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Pilotrapport: KOL-patienter i almen praksis 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 3, kommenteret April 2012 2 Indtil 31. december 2011: Det
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereBias Bias betyder skævhed. Bias forligger, når et materiale ikke er, hvad det giver sig ud for at være.
Ordforklaring Akkreditering Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder. Audit Fagpersoners systematiske
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereÅrsrapport 2015. Kontinensklinikken
Årsrapport 2015 Årsrapport 2015 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Årsrapport 2015 Det starter måske
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereShared care mellem almen praksis og psykiatri
Shared care mellem almen praksis og psykiatri Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d. Merete Lundsteen, speciallæge almen medicin Morten Birket-Smith, overlæge, dr. med. Shared care Baggrund Resultater Systematisk
Læs mereProspective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder
Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder PROLED, Deltagerinformation, Kontrolgruppe 22-08-2016 1 TUSIND TAK Vi er rigtig glade for, at du overvejer at være med i vores forskning
Læs mereMonitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder
1. juli 2012 Metodebeskrivelse Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Baggrund I 2007 indgik Regeringen
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereDanske Regioners syvpunktsplan på kræftområdet Implementeringsplan
Område: Sundhedsstaben Udarbejdet af: PKH / MJA Afdeling: Planlægning og udvikling E-mail: Journal nr.: 07/783 Telefon: Dato: 23. august 2007 Version 3 Notat Danske Regioners syvpunktsplan på kræftområdet
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereNøgletal for kræft april 2009
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i
Læs mereBehandling og pleje af delhudstransplantater
Patientinformation Behandling og pleje af delhudstransplantater Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Apr. 2010 Delhudstransplantat Delhudstransplantat Et hudtransplantat bruges til at
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs mereFor Familiecentret 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk
Læs mereErgo 15 Den 11. november 2015
Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense
Læs mereEVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL
EVIDENSBASERET VIDEN METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Hvad forstår vi ved evidensbaseret viden i praksis Hvad er en Campbell forskningsoversigt Eksempler på international viden HVORFOR ER DET VIGTIGT
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereMåling af unges viden, holdninger og adfærd i relation til forbrug af parfume, parfumeholdige produkter, hårfarve og hennatatoveringer
Måling af unges viden, holdninger og adfærd i relation til forbrug af parfume, parfumeholdige produkter, hårfarve og hennatatoveringer Førmåling til kampagne om teenagere og hudallergi Marts 2011 Hudallergi
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereRapport vedrørende projektnr. 127843
Rapport vedrørende projektnr. 127843 Næstved den 4. juli 2012 Titel: Faciliterings- og analyseprojekt i forbindelse med udvikling af grundlæggende elementer i HF-uddannelsen for at skabe bedre samspil
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Forfatterne Teknologi 1 - Effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner: Henrik Stig Jørgensen Overlæge, dr.med., Afdeling
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus byråd Den 18. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940-2805 Jour. Nr.: AAK/2004/00333-30
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereHvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereStøtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Kommune Vælg venligst fra listen. Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereMiddle Management Program (MMP)
IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser Middle Management Program (MMP) Forberedelseshæfte til lederudviklingsprogram for nye og erfarne mellemledere Kære Leder Velkommen på IBCs Middle Management
Læs mere