Indholdsplan. Bjergsnæs Efterskole UNDERVISNING OG SAMVÆR Maleri af Jacob Brostrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan. Bjergsnæs Efterskole UNDERVISNING OG SAMVÆR 2014 2015. Maleri af Jacob Brostrup"

Transkript

1 Indholdsplan UNDERVISNING OG SAMVÆR Bjergsnæs Efterskole Maleri af Jacob Brostrup 1

2 Indholdsplan FOR UNDERVISNING OG SAMVÆR Formelle krav fra Tilskudsbekendtgørelse : Efter 21, stk. 3, skal skoler, der optager undervisningspligtige elever, fastsatte slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og indskrive slutmålene i indholdsplanen. Indholdsplanerne skal for efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler offentliggøres på skolens hjemmeside. Efter 21, stk. 2, skal det i indholdsplanen beskrives, hvorledes kurset opfylder hovedsigtet gennem undervisning og samvær. Indledning... 6 Prøvefag til 9.klassesprøven (FSA):... 6 Prøvefag til 10.klassesprøven (FS10)... 6 IT i undervisningen og på skolen i øvrigt... 6 OBLIGATORISKE FAG... 6 Dansk... 6 Matematik... 6 Fremmedsprog... 7 Engelsk... 7 Tysk... 8 Fysik/kemi... 8 Biologi... 8 Geografi... 9 Samfundsfag... 9 Historie... 9 Kristendom... 9 Fortælletimer Aktuelt og o-fag Gymnastik og Idræt - obligatorisk Billedkunst Fællessang herunder morgensang Støttetimer og specialundervisning Danskundervisning for tosprogede elever Skolevejledning - herunder brobygning i 10.klasse Lederudvikling, selvudvikling og dannelse VALGFAG Rytmisk gymnastik Springgymnastik Styrke/behændighed: Lederkursus 1 i gymnastik Maleri Glas Tekstildesign Kor Instrumentalundervisning Sammenspil Stemmetræning

3 SDS - (Sang-dans og spil) Boldspil Volley Friluftsliv IT og IKT ANDERLEDES DAGE Juledagene Udlandsturen - Norgestur Intro-dagene Afslutningsdagene Uge 50 - Emneuge Musicaldelen Kreativt emne Projektopgaven Stævnedage og efterskolebesøg Talentdag Højskoledag Elevfester Drenge-/pigedage SAMVÆRET PÅ SKOLEN Hverdagen på Bjergsnæs Efterskole Dagligdagen Morgentur kl Morgenmad kl Værelsestjek kl Morgensang/morgensamling Formiddagsforfriskning Middag Eftermiddagsforfriskning Aftensmad kl Aftenforfriskning: Spisesituationen Spisestuen Andre spisesituationer: Aftensamling hverdage: Aftensamling søndage/weekend: Aftenerne på BS Stilletime Besøg af venner m.fl Gangtid og rengøring Øvrige vagt-/læreropgaver i løbet af ugen: Tirsdag og fredag: Onsdag: Kontaktgruppemøde: Glemte bøger, mapper m.v.: Når eleverne er syge: Fritagelse fra undervisningen Rygning Lærerdagbog: Timerne: For sent til time:

4 Lektier, glemte bøger etc.: Sløsede med mapper/materialer etc.: Orden i undervisningslokalet/ opholdsstuer: Fritimer og fri i valgfag Fredage og søndage Morgenvagten fredag, kl Middagsvagten fredag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Weekendvagten overtager fredag kl Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Søndagsvagten Weekend Selve weekendvagten starter fredag kl Lørdag Søndag Generelle regler omkring weekenden: Praktisk arbejde... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Køkken Inklusion... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4

5 Idé og formål I skolens fundats finder man formålsparagraffen, som siger: "Bjergsnæs Efterskoles formål er - ud fra et dansk, kristent livssyn - at forme en undervisning, hvor der stræbes mod at bringe de unge i forbindelse med de værdier, der giver indhold i, styrke til og mål for menneskets liv og virke. Efterskolen vil gennem skolelivets fællesskab søge at føre sine elever ind i en sund og opdragende samværsform." Vennekredsen udformede før skolens start i 1981 endvidere nogle tanker om skolen. Der lå udover formålet en klar interesse for at rejse en skole, "hvis sigte er båret af en stræben mod at vække sansen for værdier, der kan bære - at kalde på evnen, trangen til at skabe og forme - og på viljen til at tage et ansvar." En overvejende part af vennekredsens medlemmer ønsker, at skolen i væsentlig grad søger grundlaget for sit virke i de tanker om frie skoler, der blev fostret af Grundtvig og Kold. En konsekvens af vennekredsens holdning til skolens undervisning var ved skolens start, at der ved udformningen af bygninger og anlæg skulle skabes gode betingelser for kernefag som historie, litteratur, dansk, samfundslære, det frie foreningsarbejdes formål og organisation m.v. - for fagområdet: billedkunst - og for undervisning i gymnastik og idræt (egentlig beskrevet som legemsøvelser). Og hertil er så senere tilføjet det musiske element. Værdigrundlag Bjergsnæs Efterskole bygger på Grundtvig og Kolds ideer om livsoplysning set i forhold til nutidens krav. Dansk historie og kultur samt et folkeligt, kristeligt livssyn danner grundlag. Ud fra troen på det gode i mennesket er ligeværdigheden grundlæggende for både samtalen og samværet. En struktureret og tryg hverdag er ramme for et åbent og udfordrende møde. Aktiv deltagelse i et forpligtende fællesskab er udgangspunktet for at danne demokratiske mennesker, som meningsfyldt indgår i en globaliseret samtid. Undervisningen skal være relevant, udfordrende og spille ind i tiden. Beherskelsen af kroppen, kunsten og det musiske er vigtige måder at begribe og arbejde med virkeligheden på. Eleverne skal opleve en sund levevis, hvor samspillet med naturen tilgodeses. Skolen vil oplyse og oplive samt styrke livsmodet. 5

6 Indledning Med denne indholdsplan for Bjergsnæs Efterskole vil vi vise hvorledes vi udmønter skolens formål og værdigrundlag i undervisningen og i samværet. På Bjergsnæs Efterskole lever alle fag, som er prøvefag op til folkeskolens slutmål. Derudover har vi vores egne ekstra mål både for prøvefag og for alle andre fag. Prøvefag til 9.klassesprøven (FSA): Dansk Biologi Matematik Geografi Engelsk Samfundsfag Tysk Historie Fysik/ Kemi Kristendom Prøvefag til 10.klassesprøven (FS10) Dansk Matematik Engelsk Tysk Fysik/ Kemi IT i undervisningen og på skolen i øvrigt Der er trådløst netværk på hele skolen, således at eleverne har en god og nem tilgang til at arbejde på egne bærbare computere både i undervisningen samt til gruppearbejde, lektier i øvrigt. Vi bruger projektorer og interaktive whiteboards som en naturlig del af dagligdagen. OBLIGATORISKE FAG Dansk Undervisningen i dansk tager udgangspunkt i livsoplysning og skal være med til at udvikle elevernes almene dannelse og livsforståelse. I dansk skal undervisningen fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre samt skabe interesse for selv at beskæftige sig med det danske sprog. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. Eleverne skal opnå genrebevidsthed, udtryks- og læseglæde. I danskfaget arbejdes aktivt med den etiske, kulturelle og historiske dimension. Eleverne skal tage stilling til etiske problemstillinger, herunder at argumentere for egne holdninger og fremsætte synspunkter. Eleverne skal opnå indsigt i kulturelle og historiske forhold, eksempelvis arbejde med perioder i dansk litteratur, kanonlæsning og samtidshistorie. Undervisningen skal inddrage brugen af IT, dette både i valg af metoder og eleverne egne præsentationer og fremlæggelser. Matematik Gennem undervisningen i matematik skal eleverne blive i stand til at forstå og anvende 6

7 matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Derfor opdeles holdene ofte i niveauhold, hvor eleverne fra emne til emne kan vælge sig ind på det niveau, der passer til den enkelte. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Bjergsnæs Efterskoles lærere producerer meget af deres lærebogsmateriale selv selvfølgelig med inspiration fra andet materiale. Dette gøres for at tilpasse materialet til den enkelte elevgruppe. Fremmedsprog Formålet med fremmedsprog er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå det talte og skrevne fremmedsprog og selv udtrykke sig mundtligt og skriftligt på sproget. Undervisningen skal udvikle elevens bevidsthed om sproget og sprogbrug samt sprogtilegnelse. I undervisningen skal der skabes rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde. Elevens aktive medvirken skal prioriteres højt. Eleven skal opleve, at det er sjovt at beskæftige sig med fremmedsprog samt føle glæden ved at kunne udtrykke sig på sproget. Gennem undervisningen skal eleven få og bevare lysten til at beskæftige sig med fremmedsprog, og derigennem opnå indsigt i kulturen og samfundsforholdene i de lande, hvor sproget tales som modersmål. Gennem denne indsigt stiles efter en større forståelse og accept af de pågældende lande. Engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige færdigheder således de kan forstå og udtrykke sig forståeligt på engelsk - mundtligt som skriftligt. I undervisningen skabes der rammer for elevernes aktive medvirken. De arbejder i fællesskab, gruppevis eller individuelt men alle med samme mål, tilegnelse af kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå talt og skrevet engelsk. Samtidig arbejder de aktivt med sproget, så de bliver fortrolige med det og ønsker at bruge det som et globalt kommunikationsmiddel. Gennem undervisningen skal eleverne få indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, og de skal kunne drage paralleller til egen kultur. I undervisningen arbejdes der som udgangspunkt på engelsk både mundtligt som skriftligt. De læser engelsk, taler engelsk, diskuterer på engelsk, skriver engelsk, synger engelsk, hører engelsk, leger med engelsk. I det hele taget bruges engelsk som kommunikationsmiddel i det omfang, det er muligt. I stor grad søges at integrere IT i den daglige engelskundervisning. Når der arbejdes med engelsk grammatik kan forklaringen 7

8 foregå på dansk, men hele tiden arbejdes der aktivt med engelsk for at fremme forståelsen af sproget hos eleven. Tysk Formålet med tysk er, at de skal opleve at tysk er væsentligt at arbejde med. Tysk er et sprogligt redskab til at udvikle tilegnelsen og forståelsen af fremmedsprog. Tysk skal være et kommunikationsmiddel for eleverne, således de mundtligt og skriftligt kan gøre sig forståelige, men også få indsigt i de tysksprogede landes kultur- og samfundsforhold. I undervisningen skabes der rammer for elevernes aktive medvirken. De arbejder i fællesskab, gruppevis eller individuelt men alle med samme mål, tilegnelse af kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå talt og skrevet tysk. Fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Undervisningen skal tage hensyn til, at eleverne får en bred viden indenfor faget biolog, samtidig med at der i videst mulig omfang tages udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser. Dette udgangspunkt skal være med til at fremme elevernes evner og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Vi vil bringe naturen ind i lokalet for at imødekomme tidspres, da det kan være svært at nå at undervise i naturen. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Da biologi er et nyere prøvefag, er der endnu ikke udarbejdet et fyldestgørende undervisningsmateriale, der kan passe ind i vores rammer. Derfor har vi valgt at udarbejde vores eget undervisningsmateriale. 8

9 Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. I undervisningen tilstræbes det at pirre elevernes nysgerrighed, således at de selv får lyst til at opsøge og indhente information, der kan give dem en forståelse for og indsigt i omverdenen, samt opnå en forståelse af sammenhænge i verden. I arbejdet med faget, bør IT og andre elektroniske medier bruges som vigtige redskaber. ligesom undervisningen er en vekselvirkning mellem gruppe-arbejde, individuelle opgaver, elevfremlæggelse og fortælling. Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Et element som ofte indgår i undervisningen er aktuelt kvarter, der skal give eleverne oplysninger og indsigt i aktuelle emner samt træne eleverne i at udnytte og anvende de redskaber, de har tilegnet sig i den øvrige samfundsfagsundervisning. Historie Formålet er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og sammen med andre fag at øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Eleverne vil arbejde med kendskab til samspillet mellem fortid, nutid og fremtid. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med det samfund vi lever i. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og gennem kritisk vurdering at fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Der arbejdes både mundtligt og skriftligt således, at eleverne har mulighed for at kunne tage folkeskolens afgangsprøve. Kristendom Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Undervisningen tager udgangspunkt i kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng, så eleverne derved får en viden om, hvor stor en betydning de bibelske fortællinger har for værdigrundlaget i vores kulturkreds. 9

10 Udgangspunktet for undervisningen er også det grundtvigske folkelige og kristne livssyn, hvor livet er større end mennesket selv er. Ligeledes skal eleverne undervises i ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får indblik i andre livsformer og holdninger. Derudover skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Fortælletimer Formålet er livsoplysning - tilværelsesoplysning. Ved ordet - gennem fortælling og sang - at åbne de unge for livsværdier samt styrke deres personlighed. At få dem til at undres og mærke det største af alt - det, at have fået et liv. At skabe tiltale og samtale. At skabe samtale om livet i hverdagen og dermed også samtalen om et dansk kristent livssyn. At eleverne lærer at lytte og forstå. At de unge får bevidsthed om, at vi er led i en kæde af generationer, og hvad vi skylder fremtiden kulturoverlevering. Ordet som fortælling og sang er det væsentlige, men andet f.eks. musik kan også indgå eller andet der taler til og af hjertet. For at føre til forståelsen af livet kan eksempler hentes fra myter, sagn, eventyr, historien, litteratur, poesi og dagliglivet - fortællinger om fortællingen. Aktuelt og o-fag Formålet er at give eleverne en forståelse af samfundet gennem oplysning om aktuelle emner. Dette skal give dem mulighed for at tage stilling til samfund og kultur og gennem diskussioner lære dem at argumentere og udvikle egne holdninger. Eleverne skal opnå lyst og evne til at følge med i medierne og forholde sig kritisk til dem. Eleverne arbejder desuden videre med nogle af de begreber, som de tidligere i skoleforløbet har stiftet bekendtskab med i samfundsfag. Gymnastik og idræt - obligatorisk Gymnastikken er delt op i obligatoriske fag (drenge- og pigegymnastik samt fællesgymnastik) og valgfagene. Målet er, at eleverne gennem den daglige træning og opvisningerne vil opnå personlig dannelse både fysisk men også en almen personlig udvikling, som gerne skulle kunne bruges i dagligdagen. Nøgleord for gymnastikken nævnes i ordene herunder: - Udfordring - Ansvar - Koncentration - Overvindelse - Individuelle mål - Fællesskab - Kropsforståelse/kropsbevidsthed - Koordination - Succes - Sammenhold - Motorisk udvikling - Grænseoverskrivende oplevelser - Spændstighed 10

11 - Smidighed - Styrke Ikke alle ord vægtes lige meget, men alle har dog stor betydning. Grundgymnastikken er den mest centrale del af den obligatoriske gymnastik på Bjergsnæs og har til formål at give eleverne en god fysisk form, en sund og harmonisk udvikling samt forståelse for kroppen. Derudover bliver eleverne introduceret for andre dele af gymnastikkens facetter, så de bliver bekendtgjort med og dygtiggjort indenfor mange forskellige genrer fra klassisk gymnastik til nyere bevægelsesformer. Gymnastiktimerne indeholder alt fra grundtræning, til sekvens/serie-træning, til spring for drengenes vedkommende og en dybere rytmisk dygtiggørelse for pigernes vedkommende, hvilket også inkluderer håndredskaber. Gymnastikken munder ud i et fælles gymnastikopvisningsprogram for alle elever. Her er vores mål, at de oplever, at de hver især er en vigtig del af et stort fællesskab, at deres bidrag er med til at give en stor helhed uanset hvilket niveau, de som enkelt person er på. Vi arbejder også for, at det skal give eleverne lyst til og mod på et videre virke i foreninger. Ud over den gymnastiske træning skal timerne indeholde: Skader, skadesforebyggelse Sundhed - sundhedstilstand Konditionstræning/løb Træningslære Muligheder og regler for elevers træning i fritiden Billedkunst Faget skal styrke eleverne i oplevelsen af det værdifulde i kreativ vækst. Billedkunst skal være spændende, sjovt og udfordrende. Den enkelte elev får gennem farvelære, teori og teknikker muligheden for at skabe sine helt egne motiver, kompositioner og udtryksformer gennem forskellige materialer. Der vil på klassen foregå evaluering og drøftelser om at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksform. Det vigtigste er, at den enkelte elev selv afprøver muligheder, når idé, kultur og udtryk skabes i kreativ vækst, i form af at sætte sig et spor. Fællessang herunder morgensang Til morgen-/aftensang og fælles sangtime, er der nogle fælles mål. Først og fremmest er det et ønske om at sprede glæden ved at synge i fællesskab, men det er også at give indsigt i dels den danske sangskat, dels et antal nyere og ældre, udenlandske sange. At synge sammen skal give en følelse af at være en del af noget større på tværs af kulturelle og sociale forskelle. Således er det at synge sammen en del af de frie skolers tradition, som vi er en del af. Valget af sange præsenteres ofte med tanke på indhold, historie og fælles værdier. Til morgensangen præsenteres den daglige, korte oplevelse, ofte ledsaget af små forklaringer/historier, mens den fælles sangtime giver mulighed for at præsentere flere sange samlet inden for forskellige temaer og ledsages ofte af længere og mere uddybende bemærkninger. 11

12 Støttetimer og specialundervisning Elever kan modtage undervisning, hvor eleven støttes og/eller får specialundervisning. Undervisningen sigter på en faglig udvikling for den enkelte elev enten alene eller i mindre grupper. Tilrettelæggelsen sker på baggrund af en redegørelse fra PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og/eller en redegørelse fra en læsekonsulent. Undervisningen kan foregå i en klasseundervisning eller med særskilt undervisning. Danskundervisning for tosprogede elever Til tosprogede elever kan der tilbydes ekstra danskundervisning rettet mod deres uddannelse og integration i Danmark. Danskundervisningen skal derfor rette sig dels mod det danskfaglige og det forståelsesmæssige dels mod en indføring i dansk kultur for en god integration til følge. I sprog-undervisningen er det vigtigt, at den foregår så autentisk som mulig og tager udgangspunkt i elevens aktuelle verden. I undervisningen er billeder en god måde at gøre sproget mere autentisk og derved nemmere at huske. Sprogundervisningen kan tage udgangspunkt i disse billeder. For eksempel At tage billeder på ture rundt; af domkirken, forretninger, søen, steder på skolen, osv. At kigge i reklameaviser mm. På baggrund af billederne fortæller eleven om disse på engelsk eller dansk, samtidig/herefter skriver læreren i programmet Word på elevens computer på dansk. Herved bliver en fortælling til. Denne fortælling kan danne baggrund for læsetræning mm. I stedet for et pseudo læsemateriale er denne læsetekst fra elevens virkelighed. Billederne kan også danne baggrund for en dagbog. Endvidere kan man på hjemmesiden finde syntetisk tale under ikonet læremidler, hvor man så kan kopiere teksten ind, og eleven kan lytte til udtalen af ordene. Vital og Vis Ord er også gode computerprogrammer til oplæsning og stavning. En anden god mulighed er, at læreren indlæser læseteksten via en mikrofon på computeren. Fordelen er, at eleven kender lærerens stemme og måde at tale på, frem for en syntetisk. Der findes også andre syntetiske tale/oplæsningsprogrammer. Det tilstræbes at eleven læser og arbejder med materiale der er beregnet til sprogundervisning for unge og voksne. Eleven skal læse noget, der svarer til hans/hendes intellektuelle niveau og interesser. Når eleven har fået udvidet sit ordforråd: I danskundervisningen på holdet betyder det meget, hvis eleven kan få de tekster, der arbejdes med på lydbånd/-cd, da hans første indlæring af sproget er auditiv. Dansk er et af de sværeste skriftsprog i verden, hvorfor det skriftlige bør komme i anden række. Skolevejledning - herunder brobygning i 10.klasse Formålet er: At give afklaring på et videre uddannelsesforløb. 12

13 At eleverne finder og erkender egne styrkesider og begrænsninger. At eleverne vælger ungdomsuddannelse ud fra egne interesser og forudsætninger. At alle elever efter endt ophold på Bjergsnæs Efterskole har valgt en ungdomsuddannelse at starte på. Metoder Den personlige samtale er meget vigtig i denne afklaring. Refleksion er en vigtig del af et afklaringsforløb. Eleverne er til min. to vejledningssamtaler om året og derudover til opfølgende samtaler med kontaktlæreren. Eleverne i både 9. og 10. klasse skal arbejde selvstændigt med deres egen afklaring. Bl.a. ved hjælp af uddannelsesplan, internetsøgning m.m. Desuden afvikles andre vejledningsaktiviteter, som primært foregår årgangsvis. Vejledningen for såvel 9. som 10. klasse indeholder oplysninger om både erhvervsuddannelserne samt de gymnasiale uddannelser. Det tilstræbes at give eleverne en bred uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) som bidrag til at understøtte den enkelte elev i at foretage kvalificerede og bevidste valg Det forudsættes at forældrene er involverede i elevens overvejelser over samt endelige valg af uddannelse I 9. klasse bør det tilstræbes, at eleverne besøger uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. Herudover er der i særlige tilfælde mulighed for praktik. I 10. klasse deltager alle elever i et obligatorisk brobygningsforløb i 10 skoledage. Der brobygges til mindst to forskellige uddannelser. Ved at undersøge en ungdomsuddannelse i praksis gives eleven større forudsætning for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden arbejder eleverne i 10. klasse med OSO Obligatorisk selvvalgt opgave. Elever, der har andre ønsker end uddannelse, skal gøres opmærksomme på konsekvenserne heraf. Lederudvikling, selvudvikling og dannelse Lederudvikling, selvudvikling og dannelse ligger i høj grad i kontaktlærerfunktionen men alle lærere er med til at understøtte elevernes udvikling. Den enkelte kontaktlærer i samarbejde med lærerteamet har ansvaret for at forberede, undervise og evaluere. Der sættes både fælles målsætninger for gruppen, samt individuelle målsætninger for hver enkelt. - Lederudvikling o Hver kontaktlærer er ansvarlig for at kontaktgruppen får arrangeret og afviklet et (eller flere) arrangementer i løbet af året. Hver elev skal have et ansvarsområde og føle at han/hun er en vigtig del af arrangementet. - Selvudvikling o Kontaktlæreren er ansvarlig for at hver elev får øvet sig i at være på over for en større flok. Dette kan f.eks. være ved at rejse sig og give beskeder til de andre og derved mindske ubehaget ved at formidle. - Dannelse o Kontaktlæreren er ansvarlig for at formulere dannelses standpunkt og målsætninger for hver enkelt elev, og trinvist følge dannelses-vejen med eleven. Endeligt skal kontaktlæreren vurdere om eleven når sit mål. Dannelse anskues som en individuel størrelse og både standpunkt og målsætninger vil være meget forskellige fra elev til elev. Eleverne skal desuden hjælpe til i planlægning, afvikling og evaluering af forskellige 13

14 arrangementer på skolen, hvor de bliver sat i situationer hvor de skal tage ansvar for og lede en større flok. Arrangementerne kan være: stævne - Et døgn på efterskole - Kvik-dag - Gymnastikdag for 5. klasser i Viborg kommune - Elevforeningens gymnastikstævne VALGFAG I gymnastikvalgfagene kan eleverne vælge rytmisk gymnastik for piger og rytmisk gymnastik for drenge, ligesom der er spring hver dag. Den ene dag kan spring og styrke/behændighed kombineres. Rytmisk gymnastik I rytmisk gymnastik vil eleven stifte bekendtskab med flere forskellige bevægelsesformer, end tiden i den obligatoriske gymnastik tillader. Desuden vil vi gå dybere og grundigere til værks, end der ellers er mulighed for, og der arbejdes med lidt sværere koordinationer og musikrytmer et håndredskab kan eksempelvis være en del af faget. Glæden ved at bevæge sig til musik, lyst til fordybelse, øget kropsbevidsthed og ekstra udfordring i forhold til den obligatoriske gymnastik er vigtige elementer i målet med undervisningen. De rytmiske valghold drengerytmisk og pigerytmisk vil i løbet af skoleåret indøve hver sin serie som indgår i elevernes gymnastikopvisning. Springgymnastik Formålet med spring er at give eleverne ekstra mulighed for at dygtiggøre sig. I spring vægtes styrke, koordination, kropsspænding, behændighed og luftsans. Vi arbejder videre på de grundspring, som eleverne øver i obligatorisk gymnastik, så eleverne herved kan få kendskab til springgymnastikkens grundelementer og få et fundamentalt og metodisk grundlag for progressionen i springgymnastikken. Vi arbejder med spring på måtte og fiberspringbræt. Vi har fokus på springene: Mølle, rondat, flik-flak, whip-back, kraftspring, salto med og uden skrue, dobbeltsalto med og uden skrue. Generelt arbejder vi på den enkelte elevs niveau og eleven får lov til at dygtiggøre sig inden for det springområde, som den enkelte ønsker. Eleverne skal opleve at egne fysiske muligheder forbedres og få en øget bevidstgørelse af kroppens muligheder og begrænsninger. Vores største mål er, at alle elever oplever succes med spring. Den øvede ligesom nybegynderen kan nå så langt han/hun ønsker på et skoleår. Styrke/behændighed: I faget arbejdes der med styrkebetonet gymnastik, herunder statisk og dynamisk styrketræning samt med øvelser i behændighed, det være sig håndstand, stem, stående baglænder mm. Eleven skal mærke, der er tid til fordybelse og dygtiggørelse inden for denne gren af gymnastikken, som han/hun kan drage fordel af i de andre gymnastiktimer. 14

15 Lederkursus 1 i gymnastik Formål Vi vil gennem et alsidigt kursus uddanne og kvalificere eleverne til at blive kompetente instruktører i en folkelig forening. Vi vil gennem vores erfaringer og elevernes egne erfaringer i fællesskab udvikle redskaber og træningsmetoder som eleverne kan bruge til deres videre instruktørarbejde. Vi vil arbejde induktiv, deduktiv og rammestyret med indholdet således at de implicit får tilegnet sig nogle undervisningsmetoder til gavn for dem selv og deres gymnaster. Indhold Opbygning af opvarmningsprogrammer, indledende og afsluttende aktiviteter, rekvisitter, håndredskaber, spring, modtagning - progression, gymnastiske helheder, ekspressive aktiviteter, fysiologi, anatomi, idrætsskader og forebyggelse, træningslære, musikteori, gymnastikhistorie, retorik og kropssprog, differentiering. Maleri Faget giver mulighed for fordybelse udover den obligatoriske undervisning i billedkunst. 1. At udtrykke sig i en billedverden. 2. At få styr på sine indre billeder, ved at udnytte og bruge forskellige materialer i sit billede - eksperimentere og gerne finde tvetydige udtryksformer - såvel i brug af symboliktegn, som abstrakt kunst. Billeder er i dag, for mange, en passiv oplevelse. I maleri skal den enkelte elev være aktiv og selv skabe billedets sprog, skikkelse og udtryk. Glas I valgfaget Glas får eleverne indsigt i materialets forskellige muligheder, det vil sige, æstetisk kunst og brugskunst. Der arbejdes med forskellige teknikker, hvor eleverne arbejder med former, farver og mønstre. Hvor de fordyber sig i processen fra idé til produkt. Igennem undervisningen skal eleverne tænke design, brugbarhed, materialer og teknik og herved opnå forståelse for designproces. Der skabes mulighed for at udtrykke sig personligt og kreativt. Tekstildesign I tekstildesign får eleven indsigt i enkle tekstile teknikker i håndarbejde såsom filtning, broderi, stoftryk, transfer m.fl., som skal indgå i designprocessen af tekstile produkter. Eleven lærer gennem fordybelse at bruge og sammensætte teknikkerne i en større sammenhæng og opnår således nye spændende og utraditionelle udtryk i produkterne. Der skabes mulighed for at udtrykke sig personligt og kreativt. Igennem undervisningen skal eleverne tænke design, brugbarhed, materialer og teknik og herved opnå forståelse for den tekstile designproces. 15

16 Kor Formålet med undervisningen er at skabe lyst og interesse for sang af en- og flerstemmige sange af forskellige genrer, samt at træne og udvikle elevernes stemmer og lade dem opleve glæden og atmosfæren, når mange synger sammen. Instrumentalundervisning Formålet med instrumentundervisning er: - at skabe lyst og interesse for at gå i gang med at lære at spille på et musikinstrument - hvis man er øvet at videreudvikle færdighederne - at bruge sin kunnen sammen med andre i musiklokalet og de steder, hvor mulighed for sang og musik opstår. Sammenspil Formålet med undervisningen er at skabe lyst og interesse for at spille sammen og gennem musikstykker af forskellige genrer at udvikle elevernes færdigheder på musikinstrumenterne samt at træne sangstemmerne. Desuden skal eleverne opleve samspillets svære kunst og de mange udfordringer og glæder det giver. Stemmetræning Formålet for faget stemmetræning er, at eleverne opnår kendskab til stemmens alsidige udtryksmuligheder, udvikler tillid til egen stemmebrug og gives mulighed for at udvikle sig sang- og udtryksmæssigt. Ikke blot stemmen, men hele kroppen bliver brugt og udviklet som instrument i faget stemmetræning. Med udgangspunkt i Cathrine Sadolins sangteknik, arbejder vi med forskellige typer stemmefunktioner, som bl.a. skal overføres til de numre, vi synger. Vi skal hovedsageligt synge en- og flerstemmige rytmiske sange sammen - med plads til solistiske indslag alt efter mod og lyst. Der vil endvidere blive arbejdet med intonation, støtte, vejrtrækning, grounding, groove og performance. SDS - (Sang-dans og spil) Der arbejdes med at udvikle elevernes musikalske og bevægelsesmæssige færdigheder. Dette foregår gennem musikkens grundelementer, bl.a. puls, periodefornemmelse, rytmer og melodi primært praktisk men også teoretisk. Gennem koordination af disse elementer skal eleverne opleve glæden ved at udtrykke sig kropsligt og musikalsk. Boldspil Formålet med boldspil er, at eleverne gennem boldspillet skal gøre personlige erfaringer, der opstår i samspil og modspil med andre. Eleverne skal lære at lege og tænke boldspil men samtidig også lære at kæmpe og give sig selv, få følelsen af at ens egen indsats også betyder noget. Gennem spil og træningsøvelser skal eleverne lære at samarbejde, opnå personlig dygtighed, opøve tekniske og taktiske færdigheder, føle glæden ved at spille, føle glæden ved at være med i et fællesskab samt lære at acceptere forskelligheder, styrker og begrænsninger hos sig selv og de andre spillere. Volley Formålet for volleyball er, at eleverne udvikler sig i spillet, at de får en større faglig 16

17 kunnen, teknisk såvel som taktisk. Hver elev skal kunne udvikle sig ud fra deres allerede eksisterende kundskaber og nå et højere niveau. Eleverne arbejder individuelt med tekniske detaljer og i større sammenhænge, hvor de arbejder med spillet i en større sammenhæng. Desuden er målet at opnå en forståelse for spillet og det at opnå sammenhold på og uden for banen. Friluftsliv Formål 1. Formålet med undervisning i friluftsliv er at fremme elevernes glæde og lyst til at færdes i den danske natur. At færdes i naturen betyder at indgå i et samspil med naturen og ikke anvendelsen af naturen som en kulisse. 2. Eleverne skal tilegne sig færdigheder og kendskab, der medfører at de bliver trygge ved naturen. 3. Eleverne skal have oplevelsen af et fællesskab under primitive vilkår, hvor samarbejde er påkrævet. Indhold Undervisningen vil være opdelt i 4 dobbelt lektioner og en weekend tur. Indholdet i de 3 indledende lektioner vil være, kortlæsning, kano sejlads og turplanlægning. Weekendturens indhold vil være pakning af udstyr, vandring, kortlæsning, sejle kano, lave bivuak, udesidning, tænde bål og tilberedning af mad på bål og trangia. IT og IKT Formålet med valgfaget IT / IKT er, at eleverne skal opnå kendskab til diverse computerudstyr, indsigt i forskellige programmer samt udveksle/kommunikere informationer/projekter ved hjælp af den moderne teknologi. Eleverne skal ved hjælp af diverse programmer og udstyr blive i stand til at formidle budskaber igennem trykt medie, multimedieapplikationer, internetdokumenter/hjemmesider og elektronisk post. Dette søges opnået igennem arbejdet med følgende områder: - Tekstbehandling. - Digitalisering af billeder, levende som still (scanning, fotografering). - Redigering af lyd, billeder og video. - Udvikling af multimedieapplikationer. - Udvikling af internetdokumenter. - Indhentning og udveksling af informationer/erfaringer/projekter med andre, f.eks. via internet, og/eller cd-rom. Igennem dette arbejde vil eleverne opnå færdigheder, der kan bruges i vidt forskellige situationer, hvor arbejdet med computere indgår. Arbejdsformen vil blive opbygget efter følgende trin: - Lærerstyrede introduktioner. - Efterfølgende små-projekter / afprøvning af det introducerede. - Herefter selvstændigt arbejde med eget projekt, enkeltvis eller i små grupper. - Nyhedsbrev (trykt/elektronisk) - Multimedieapplikationer. - Internetdokumenter/hjemmesider. Eleverne fremlægger deres projekter for de andre deltagere undervejs, herved åbnes der mulighed for at medtage andres idéer og dermed forbedre projektet. 17

18 Afsluttende kan projekterne vises for andre interesserede på skolen. ANDERLEDES DAGE Intro-dagene Formålet med intro-dagene er at opbygge tryghed, venskab og fællesskab. At lære skolen og Viborg at kende. At give eleverne mulighed for at klare sig godt på Bjergsnæs Efterskole. At lære basale kundskaber om rengøring samt gangen på værelset, hvor der er flere end bare sig selv at tage hensyn til. Alt er nyt og anderledes. Tryghed og venskaber skal opbygges på ny, derfor er introugen en meget vigtig og central uge for eleverne, hjem og personale. Her bliver eleverne præsenteret for både hinanden og de fysiske rammer, selve skolelivet og de leveregler, som er nødvendige for at kunne leve sammen 24 timer i døgnet. Mødet med de andre elever såvel som lærere i forskellige situationer både fysisk, kreativt og bogligt er en stor udfordring, men også en nødvendighed for at rykke den enkelte i retningen af det fællesskab, som skal opbygges. Ved at eleverne allerede i den første uge udfordres på forskellige områder, oplever de hinanden i deres svage og stærke sider, så de indser at alle har forskelligheder. Forskellighederne er med til at give en tryghed hos de elever, som ellers ville være nervøse for at starte på de boglige fag, for her har de allerede haft muligheden for at vise en af deres stærke sider. Trygheden opbygges via mindre fællesskaber, så eleverne veksler mellem samvær i deres kontaktgrupper, klasser og team og i det store fællesskab. Juledagene Formål Gennem juletraditioner vil vi med oplevelser og erfaring arbejde med at lade dem opleve samværet som en erfaringslæring men også med refleksiv læring. Gennem danske og kristne traditioner at arbejde med julen. Mål At opleve glæden ved gøre sig umage samt værdsætning i forbindelse med julepynt, dekorationer mv. At aktivt deltage og opleve dansk kultur via eksempelvis gallafest, julelege, hygge, måltiderne. Gennem lancier og gallafesten vil vi gerne vise forskel på hverdag og fest. Vi vil arbejde med påklædning og adfærd for at kunne begå sig i forskellige kulturer. Gennem kirkegang, julesange og salmer at vise og opleve dansk kristen kultur. Vedligeholde, samarbejde, ansvar i forbindelse med oprydning og rengøring samt undervisning heri. At give gode vaner til et liv efter skolen. At have mulighed for sammen med forældre, lærere og elever at få uddybning af midtvejsevalueringen, hvor der ses tilbage på det første halve år samt fremad mod det sidste halve år både gennem fagene, socialt og personligt. 18

19 Udlandsekskursionen - Østrigsekskursion Formålet med skolens ekskursion til Østrig er, at eleverne får en fælles oplevelse på et skisportssted, hvor alle har mulighed for at udfordre sig på eget niveau. Samtidig med dette skal rammerne være til stede for et socialt fællesskab. Derudover vil eleverne kunne opleve brugen af tysk i en daglig sammenhæng. Eleverne skal opleve glæde ved fysisk aktivitet, samtidig med at de udvikler en bedre teknik uanset individuelle forudsætninger. Hvis det kan lade sig gøre, ønsker vi, at eleverne helst både skal stifte bekendtskab med langrend samt alpint skiløb. På langrend skal de opleve naturen og lære, hvordan det tekniske aspekt kan hjælpe det fysiske arbejde. På alpin ski ønskes det, at eleverne udvikler en bedre teknik. Vi vægter et mindre skisportssted, hvor både øvede og begyndere vil kunne mødes. Valget af hytter skal give mulighed for mindre sociale fællesskaber og et større fællesrum mulighed for det fællesskabende i holdet. Et udvalg af elever er med til at sammensætte hytterne. Ved hytte- eller værelsessammensætning vægtes det, at alle kommer til at bo med en god ven og nogle, man ellers ikke har været meget sammen med. Fordybelsesuge Musicaldelen Uge 50 er en emne/temauge, hvor eleverne har valget mellem at deltage i en musicalforestilling eller et bredt udbud af kreative fag afsluttende i en udstilling. Ugen giver eleverne mulighed for at fordybe sig i et område af faglig, praktisk-musisk karakter. Der arbejdes hen mod personlig dygtiggørelse/ mestring samt en fælles præsentation af det færdige produkt. Musicalen medvirker desuden til at skabe en positiv fællesskabsfølelse, samt at styrke ansvarsfølelsen både individuelt og kollektivt. Eleverne får mulighed for: At fordybe sig i et længerevarende projekt. At blive udfordret kreativt. At opleve sig selv og andre i nye rammer. At udfordre nye sider af sig selv. At løse praktiske og tekniske udfordringer. At arbejde med præsentationen af produktet. At arbejde målrettet hen mod et forudbestemt produkt. Sammen med lærerne at tage del i ansvaret for, at et projekt lykkes. Hovedområderne inden for projektet er: Skuespil Musik Dans IT/video Kostumer og sminke Lys Lyd Kulisser og sceneopbygning Nøgleord for projektet er: Samarbejde Succesoplevelser Fordybelse og indsigt Udfordringer for den enkelte elev Udfordringer for fællesskabet Nysgerrighed Fællesskab Teamwork 19

20 Oplægget for forestillingen bør tilrettelægges, så det spænder bredest muligt. Det vil sige, at så mange elever som muligt får en aktiv rolle i projektet. Eksempler på et sådant kunne være: Totalteater, musikforestilling, kabaret og deslige. Kreativt emne Formålet Formålet er at eleverne får en oplevelse af, hvad de formår inde for det kreative/håndværksmæssige område. Eleverne får en forståelse for, at processen fra ide til produkt, er noget man selv skaber, de valg man træffer er med til at gøre det færdige produkt til noget unikt og enestående. Dette kan udmønte sig i at få egen stil. Uge 50 er en uge med fordybelse og dygtiggørelse inden for kreative interesseområder. Eleverne vil kunne vælge et interesseområde, som de skal arbejde med mandag - torsdag. Stenhugning Maleri Glas Trædrejning Strikning Der er mulighed for at arbejde længerevarende og mere sammenhængende, således at man oplever et kontinuerligt forløb, hvor eleverne arbejder fra ide og videre frem til et produkt. Der vil blive undervist i forskellige teknikker, så eleverne får en forståelse for det håndværksmæssige i at skabe et produkt. Undervisningen baseres på en vekselvirkning mellem det håndværksmæssige og det æstetiske inden for det valgte kreative område. Projektopgaven I projektugen skal eleverne i 9. klasse arbejde under de af undervisningsministeriets fastsatte bestemmelser for den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Eleverne skal lære at arbejde selvstændigt under et givet emne og lære forskellen på emnearbejde og projektarbejde. Arbejdet indeholder bl.a. fokus på problemformulering, informationssøgning, refleksion over problemstilling, fremstilling af produkt, administration af arbejdstid, samarbejde med andre, klargøring og gennemførelse af fremlæggelse for elever og lærere. Stævnedage og efterskolebesøg Formålet med stævnedage, hvor eleverne både oplever rollen som værter og gæster, er at give eleverne et indblik i andre efterskolers hverdag og værdier. Dette vil give eleverne baggrund for at danne et grundlag for egne værdier og leveregler, samt skabe forståelse for skolens værdi- og normsæt. Desuden er det et mål, at eleverne reflekterer over skolens regler, værdier og normer. Mødet omkring idrætslig eller anden aktivitet med andre efterskoleelever er med til at give eleverne fællesskab især i egne rækker, men også på tværs af skoler. Stævnedagene giver eleverne indblik i hvordan efterskolelivet også kan formes, med alt hvad det indebærer af samvær, glæder, pligter, fag, osv. 20

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan UNDERVISNING OG SAMVÆR 2013 2014

Indholdsplan UNDERVISNING OG SAMVÆR 2013 2014 Indholdsplan UNDERVISNING OG SAMVÆR 2013 2014 Bjergsnæs Efterskole Maleri af Jacob Brostrup 1 Indholdsplan FOR UNDERVISNING OG SAMVÆR 2013 2014 Formelle krav fra Tilskudsbekendtgørelse : Efter 21, stk.

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

1 10. klasse på Haderslev Realskole

1 10. klasse på Haderslev Realskole 10. klasse på Haderslev Realskole Ønsker du et 10. klasses skoleår for at styrke det faglige, blive modnet samt få lidt anderledes oplevelser via et sporfag så er Haderslev Realskole noget for dig. Vi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Eleverne har flere muligheder

Eleverne har flere muligheder 10. klasse på Sct. Mariæ Skole 10. klasse på Sct. Mariæ Skole er et tilbud til de elever, der ønsker et større fagligt og personligt overskud, inden de påbegynder deres videre ungdomsuddannelse. 10. klasse

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Dansk på Viby Friskole

Dansk på Viby Friskole Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere