BETÆNKNING OM UDDANNELSE AF BRAND- VÆSENERNES PERSONEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BETÆNKNING OM UDDANNELSE AF BRAND- VÆSENERNES PERSONEL"

Transkript

1 BETÆNKNING OM UDDANNELSE AF BRAND- VÆSENERNES PERSONEL Afgivet af det af justitsministeriet den 4. april 1963 nedsatte udvalg. BETÆNKNING NR

2 Ju OO-64-bet

3 INDHOLD. Indledning.. 1 Afsnit 1. Brandvæsenets organisation og personel. Den gældende uddannelsesordning. Træk af udviklingen... 3 Afsnit 2. Udvalgets overvejelser og forslag Forholdet til uddannelsesloven (lov nr. 194 af 18. maj 196o om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere). Brandlovens Central eller lokal uddannelse Hvilket personel bør uddannes centralt, hvilket lokalt 2o 4. Hvilke kurser bør afholdes Betingelser for deltagelse i kursus. Skal kurserne være obligatoriske Brandskolens organisation og virksomhed. Udgifter til etablering og drift Finansiering af uddannelsesordningen Resumé 32 Afsnit 3. Udkast til lov om ændring i lov om brandvæsenet i købstæderne og på landet 34 Bemærkninger til udkastet 36 Udkast til bekendtgørelse om statens brandskole 37 Bilag 41

4

5 INDLEDNING. I sommeren 1962 blev justitsministeriet gjort bekendt med, at der var indledt forhandlinger om etablering af uddannelseskurser for mandskab tilknyttet redningskorpsene inden for rammerne af den af arbejdsministeriet administrerede lov nr. 194 af 18, maj 1960 om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere. Da det for ministeriet var oplyst, at det var hensigten at lade uddannelsen omfatte bl.a. kurser i brandslukningstjeneste og røgdykning, henstillede ministeriet til det i henhold til loven etablerede uddannelsesråd for ikke-faglærte arbejdere at optage forhandling om spørgsmålet med brandrådet. Man pegede i denne forbindelse på, at justitsministeriet ifølge brandlovgivningen er tilsynsmyndighed for brandvæsenet i samtlige kommuner, hvad enten disse opretholder eget udrykningskorps eller entrerer med et andet brandvæsen, det være sig kommunalt eller privat, og at man på denne baggrund måtte være interesseret i at få indflydelse på tilrettelægningen af den påtænkte uddannelse, også fordi det måtte være af afgørende betydning at tilvejebringe en ensartet uddannelse af redningskorpsenes og de kommunale brandvæseners mandskab. Resultatet af de herefter førte forhandlinger med arbejdsministeriet, uddannelsesrådet og brancheudvalget for uddannelse af chauffører blev, at de af brancheudvalget foreslåede kurser i brandslukningstjeneste og røgdykning indtil videre stilledes i bero under hensyn til, at justitsministeriet agtede at tage spørgsmålet om etablering af en egentlig uddannelsesordning for brandvæsenernes personel op til overvejelse i et udvalg. Ved skrivelse af 4. april 1963 nedsatte justitsministeriet herefter et udvalg med den opgave at stille forslag om uddannelse af brandvæsenernes personel. Udvalget fik følgende sammensætning: Dommer N. Ehrenreich, formand. Kontorchef i justitsministeriet Robert Dam. Politimester Mogens Grau. Korpschef Harald Møller.

6 - 2 - Sekretær Børge Nordhav, Dansk Kommunal Arbejderforbund. Distriktsbrandinspektør Jens Petersen. Brandchef E. Schrøder. Direktør P. Straarup, De danske Redningskorps, Falck & Zonen. Udvalget har holdt lo møder og har endvidere haft lejlighed til at bese Gentofte brandstation og Civilforsvarets Højskole i Snekkersten. Et af udvalgets møder er afholdt som et fællesmøde med brandrådet. Udvalget har tilvejebragt oplysning om uddannelsesforholdene i flere fremmede lande. Resultatet af udvalgets overvejelser forelægges i denne betænkning. Fuldmægtig i justitsministeriet Palle Kiil har fungeret som udvalgets sekretær. København i juli Ehrenreich Robert Dam Grau (formand) Harald Møller Børge Nordhav Jens Petersen E. Schrøder Peter Straarup Kiil

7 - 3 - AFSNIT 1. Brandvæsenets organisation og personel. Den gældende uddannelsesordning. Træk af udviklingen. Et effektivt brandslukningsberedskab er fra gammel tid anset for et uundværligt led af samfundsmaskineriet, og forholdsvis tidligt har man erkendt, at tilvejebringelsen af det fornødne beredskab måtte være en opgave, der påhvilede det offentlige. I overensstemmelse hermed er det i 1 i loven om brandvæsenet i købstæderne og på landet nr. 247 af lo. juni 1960 udtalt, at det påhviler enhver kommune i overensstemmelse med lovens regler at opretholde et brandvæsen, som under hensyn til udstrækningen og arten af bebyggelsen i kommunen, karakteren af de i kommunen beliggende virksomheder, befolkningstætheden, vandforsyningen m.m. er i stand til at yde et forsvarligt rednings- og slukningsarbejde. - Loven gælder ikke for København, for hvis vedkommende loven af 15. maj 1868 om brandvæsenet i København imidlertid fastsætter, at brandvæsenet henhører under Københavns kommunes bestyrelse. Af bestemmelserne om brandvæsenets organisation i kapitel 1 i loven om brandvæsenet i købstæderne og på landet fremgår, at den enkelte kommune kan opfylde sin forpligtelse efter lovens 1 til at opretholde et brandvæsen enten ved oprettelse af eget udrykningskorps ( 5) eller ved indgåelse af overenskomst om ydelse af slukningshjælp med et kommunalt eller privat brandvæsen eller med civilforsvarsstyrelsen ( 6). For sognekommunernes vedkommende kommer hertil yderligere, at der for hver brandkreds skal findes en stedlig beredskabsstyrke med lettere slukningsmateriel ( 5). Det til brandvæsenerne knyttede personel vil i almindelighed - hvad enten brandvæsenet er kommunalt eller privat - bestå dels af en kerne af fastansat mandskab, der udelukkende er beskæftiget ved det pågældende brandvæsen, dels af mandskab, hvis hovederhverv er et andet end brandmandstjenesten, og som derfor kun giver møde

8 - 4 - ved alarmering til brand (og under øvelser). Enkelte af de allerstørste brandvæsener beskæftiger dog udelukkende fastansat mandskab. Til gengæld er det karakteristisk for den i Sønderjylland almindeligt forekommende organisationsform for brandvæsenet, hvorefter brandslukningstjenesten varetages af de såkaldte frivillige brandværn, at i almindelighed alt mandskab ved disse korps er frivilligt og ulønnet. Ved drøftelsen af en uddannelsesordning for brandvæsenernes personel er dette forhold af væsentlig betydning, idet uddannelsesordningen nødvendigvis må omfatte ikke blot - omend vel først og fremmest - det fastansatte (heltidsbeskæftigede) mandskab, men også det honorarlønnede og ulønnede (deltidsbeskæftigede) personel. (I bilag 1 er optaget oversigter dels over selvstændige kommunale udrykningskorps med dertil knyttet personel, herunder de frivillige brandværn, dels over Falck-Zonen stationer med brandslukning med dertil knyttet personel). Indtil 1941 var det helt overladt de enkelte brandvæsener at drage omsorg for uddannelsen af deres mandskab. Uddannelsen bestod i det væsentlige i en rent praktisk uddannelse i betjening af materiellet, erhvervet dels under udrykninger, dels under et fra sted til sted stærkt varierende antal øvelser, enkelte steder dog suppleret med en vis teoretisk uddannelse i form af foredrag. Københavns brandvæsen oprettede dog allerede i 1934 en brandskole. Der etableredes her en egentlig faguddannelse i form af ansættelses- og fagkurser, senere udbygget med specialkurser af forskellig art, hvortil adgang i et vist omfang også stod åben for mandskab fra andre brandvæsener. På baggrund af den ved krigsudbruddet i 1939 og besættelsen af Danmark i 194o skabte ekstraordinære situation med de deraf følgende skærpede krav til brandberedskabets ydeevne nedsatte justitsministeriet i begyndelsen af 1941 et udvalg til at overveje, hvilke foranstaltninger der burde træffes til styrkelse af brandvæsenet. Udvalget afgav betænkning i maj 1941 og stillede heri forslag om bl.a. en forbedret uddannelse af brandmandskabet, specielt befalingsmændene.

9 - 5 - Til begrundelse af forslaget anførtes i betænkningen (p. 13): "Den udvikling, der efterhånden har fundet sted inden for brandslukningsmateriellet, har medført, at der stilles langt større krav til brandmandskabets uddannelse end i tidligere tid, idet det nyere materiel for opnåelse af den fulde virkning kræver et grundigt kendskab fra mandskabets side i betjeningen. Desuden nødvendiggør hensynet til vedligeholdelsen af materiellet en særlig indsigt fra brandmandskabets side, hvilket ikke mindst gælder det kostbare slangemateriel. Den største vanskelighed ved en uddannelse af brandmandskabet ligger i, at - bortset fra Storkøbenhavn - kun få af de til brandvæsenet knyttede folk har beskæftigelse alene ved brandvæsenet, idet langt det overvejende antal er honorarlønnede og tillige er næringsdrivende borgere, håndværkere eller arbejdere. Selv for det overordnede personales vedkommende er stillingen ved brandvæsenet sjældent hovedbeskæftigelsen; således er kun et forholdsvis ringe antal af brandinspektørerne i købstæderne uden privat erhverv. Udvalget er imidlertid af den formening, at gennemførelsen af en yderligere uddannelse af brandmandskabet efter ensartede retningslinier er en tvingende nødvendighed i den foreliggende situation, hvor det vil kunne forventes, at såvel brandmateriel som -personel skal stilles til rådighed uden for hjemstedskommunen. For at denne assistance kan udnyttes så effektivt som muligt, må det - foruden normalisering af i hvert fald slangemateriellet - kraves, at der arbejdes efter samme principper. Den ensartede uddannelse, der således må finde sted inden for brandvæsenerne, og forberedelsen af materiellets normalisering må nødvendigvis indledes ved, at brandkorpsenes ledere først får en grundlæggende uddannelse i de fælles betjeningsforskrifter m.v., der må danne grundlaget for hele systemets opbygning. Som en begyndelse må kravet dog formentlig af praktiske grunde begrænses til at angå brandinspektørerne ved købstadbrandvæsenerne og enkelte større landbrandvæsener. Som en yderligere begrundelse af en uddannelse af dette overordnede mandskab kan det i øvrigt anføres, at uddannelsen til brandtjeneste af det indkaldte CB-mandskab er

10 - 6 - henlagt til brandinspektørerne. Det synes ikke heldigt at udvide kredsen af deltagere i det foreslåede kursus yderligere, idet det er af betydning, at deltagerne står på nogenlunde samme uddannelsestrin. Udvalget anser det imidlertid for ønskeligt, at der senere afholdes uddannelseskursus også for brandvæsenernes øvrige befalingsmænd. Dette personale vil i øvrigt i et vist omfang kunne modtage en foreløbig uddannelse af brandinspektørerne. Der synes endvidere under hensyn til omfanget af de private entreprisebrandvæseners virksomhed på brandvæsenets område at kunne være anledning til eventuelt på et senere tidspunkt at give disse private brandvæseners overordnede befalingsmænd (stationsledere) adgang til at deltage i tilsvarende kursus. De omhandlede senere kursus bør tilrettelægges specielt for de nævnte deltagere, idet hovedvægten til forskel fra det foreslåede kursus for brandinspektører bør lægges på uddannelsen i selve brandtjenesten, navnlig slukningstjenesten, betjeningen af materiellet og befalingsvirksomhed, og ikke så meget på undervisning i brand- og bygningslovgivning og lign. Udvalget foreslår i overensstemmelse med det anførte, at der snarest afholdes et kursus for brandinspektører." Om uddannelsen af det øvrige brandmandskab udtaltes videre (p. 17): "Med de ovennævnte kursus som grundlag må den videre uddannelse af brandmandskabet foreløbig ske ved afholdelse af regelmæssige øvelser. Por købstædernes vedkommende findes der ganske vist ikke i brandlovgivningen noget krav om afholdelse af sådanne øvelser, og udvalget har overvejet, om det ikke var hensigtsmæssigt for den tilsigtede uddannelse af brandmandskabet, at det pålægges købstadbrandvæsenerne og eventuelt tillige enkelte større landbrandvæsener at afholde mindst 12 øvelser årligt. Man har dog ment, at spørgsmålet kan løses ved brandinspektørernes eget initiativ, ikke mindst efter afholdelsen af det omhandlede kursus, på hvilket også spørgsmålet om øvelsernes store betydning vil blive fremdraget.

11 - 7 - Hvad landet angår, er det i 3o i brandpolitiloven for landet fastsat, at det tjenestepligtige mandskab i brandkredsen skal tilsiges til mønstring og øvelse 2 gange årligt. Der kan imidlertid i almindelighed ikke tillægges afholdelse af øvelser med sådanne pligtbrandvæsener nogen særlig stor værdi. Man henleder herved opmærksomheden på, at en række amter er kommet ind på i henhold til 28, stk. 2 og 3, i brandpolitiloven for landet at fritage kommunerne for afholdelsen af øvelser med pligtbrandvæsen, for så vidt de pågældende kommuner foruden den større slukningshjælp har tilvejebragt lokal slukningshjælp i tættere bebyggelser og lader denne lokale slukningshjælp afholde mindst 2 øvelser om året, deraf den ene sammen med den større slukningshjælp. 11 Udvalgets forslag resulterede i to bekendtgørelser nr. 274 af 23. juni 1941 angående kursus for brandinspektører (bilag 2) og nr. 178 af 17. april 1942 angående kursus for brandinspektører og disses stedfortrædere (bilag 3), hvorved gennemførtes en obligatorisk uddannelsesordning for brandinspektører i købstæder, flækker og landkoramuner med bymæssig bebyggelse samt deres stedfortrædere, hvem det blev pålagt at deltage i et af justitsministeriet foranstaltet uddannelseskursus. Ved en senere bekendtgørelse nr. 372 af 21. juli 1943 angående kursus for kommunale brandvæseners depotmestre (bilag 4) blev det endvidere pålagt depotmestre ved kommunale brandvæsener i købstæder, flækker og landkommuner med bymæssig bebyggelse at deltage i et af justitsministeriet foranstaltet uddannelseskursus. Siden udfærdigelsen af disse bekendtgørelser har justitsministeriet i samarbejde med Københavns brandvæsen afholdt en række kurser af 9 dages varighed (63 undervisningstimer) for brandinspektører og af 6 dages varighed (42 undervisningstimer) for stedfortrædere for brandinspektører og for depotmestre. I disse kurser har også redningskorpsenes personale deltaget i stort antal. Allerede forud for den i 1941 gennemførte ordning havde imidlertid tanken om at foretage en revision af lovgivningen om brandvæsenets ordning uden for København været fremme. Udviklingen under krigen understregede yderligere nødvendigheden heraf, og i ok-

12 - 8 - tober 1945 nedsatte justitsministeriet en kommission til at overveje spørgsmålet. Kommissionen afgav betænkning i 1952 og udtalte heri som sin principielle opfattelse, at der burde oprettes en statsbrandskole til uddannelse af i hvert fald en del af det til brandvæsenerne knyttede personel. Grundlaget for kommissionens overvejelse var en af et underudvalg under kommissionen i 1948 afgivet betænkning vedrørende uddannelse af brandvæsenernes personel, gengivet som bilag 8 til kommissionsbetænkningen. Om behovet for en egentlig uddannelse også af det menige brandmandskab udtalte underudvalget (p. 174 f.): "Underudvalget mener principielt at måtte fastslå, at der tiltrænges en omfattende faglig skoling af alt personale, der er tilknyttet brandvæsenerne landet over. Den udvikling, der gennem de seneste årtier har fundet sted inden for brandslukningsteknikken, har bevirket, at der i langt højere grad end hidtil stilles krav til brandmandens særlige kundskaber. I tidligere tider var kravet til brandmanden først og fremmest styrke, mod og uforfærdethed i forbindelse med rent praktisk færdighed i betjening af de relativt primitive redskaber, der stod til hans rådighed. Efterhånden, og navnlig i dette århundrede, har der fundet en rivende udvikling sted inden for brandslukningsmidler og materiel, søledes at brandmandskabet stadig får nye tekniske hjælpemidler til rådighed - redskaber og slukningsmidler, hvis rigtige betjening og benyttelse kræver et indgående kendskab til og forståelse af deres indretning og virkemåde for opnåelse af den rette virkning i den givne situation. Samtidig stilles personalet, på grund af teknikkens hele udvikling, på brandstederne overfor nye brand- og eksplosionsfarlige stoffer og tekniske indretninger, der på forskellig måde gør brandmandens gerning mere farlig og kompliceret end hidtil - farer, om hvilke personalet må have passende viden og forståelse. Med andre ord, brandmandsfaget er nutildags et fag, der kræver en grundig faguddannelse af hver enkelt af dets udøvere såvel af det ledende personale som af det menige brandmandskab. Faget må læres fra grunden, og denne uddannelse må hvile på et

13 - 9 - teoretisk grundlag, således at hver enkelt inden for brandkorpsene bliver i stand til om nødvendigt selvstændigt at kunne skønne rigtigt og handle korrekt ud fra de givne betingelser. Underudvalget nærer den opfattelse, at der i øjeblikket består en betydelig skævhed i forholdet mellem slukningsmidlernes og redskabernes høje tekniske udvikling og brandmandskabets kendskab hertil, således at man kan sige, at de nye tekniske muligheder, der er til stede i materiellet, ikke udnyttes tilstrækkeligt effektivt til bekæmpelse af ildebrande og dermed til begrænsning af brandskaderne. Por at bringe ligevægt i dette forhold vil det være nødvendigt at gennemføre en rationel uddannelse af hele brandmandskabet, bl.a. med det formål at få det fulde udbytte af materiellets høje standard og de betydelige pengemidler, der allerede er og fortsat vil blive anvendt til dets anskaffelse." Det var således underudvalgets opfattelse, at den gældende uddannelsesordning ikke kunne betegnes som tilfredsstillende, en opfattelse, som senere i betænkningen (p. 189 f.) præciseredes således: "Der har inden for underudvalget været enighed om, at den uddannelse, der hidtil har været gennemført her i landet - bortset fra uddannelsen ved Københavns brandvæsens brandskole - ikke kan anses for at tilfredsstille tidens krav på baggrund af de i indledningen anførte betragtninger. Der er dog ingen tvivl om, at den hidtil gennemførte uddannelse - navnlig de af justitsministeriet anordnede kursus for brandinspektører og stedfortrædere - har afhjulpet et øjeblikkeligt savn og bidraget til at skabe forøget interesse for hele brandværnssagen, men kurserne har efter underudvalgets opfattelse været for kortvarige til at kunne betragtes som en afsluttende og fyldestgørende uddannelse. Man erkender, at undervisningen under de givne vilkår, hvor det drejede sig om allerede ansatte og hovedsagelig ældre elever, og hvor det gjaldt om hurtigt at nå frem til en vis ensartet uddannelse af et højst forskelligartet elevmateriale, næppe kunne gennemfø-

14 -lores bedre, men man er af den opfattelse, at tiden nu er inde til at fremkomme med en plan, der i første række tager hensyn til personer, der nyansættes i stillinger inden for brandvæsenet, og som man ønsker at give en uddannelse, der fuldt ud kvalificerer dem til at indtræde i et moderne brandvæsen og til virksomt at understøtte hele den reorganisation af landets brandvæsen, der er forestående." På grundlag af en indgående undersøgelse af uddannelsesforholdene i forskellige fremmede lande, navnlig Finland, Norge og Sverige, og af uddannelsesbehovet her i landet konkluderede underudvalget i et forslag om oprettelse af en brandskole til gennemførelse af et omfattende uddannelsesprogram for brandvæsenernes forskellige personelgrupper. Kommissionen fandt imidlertid ikke at burde foreslå gennemført en så omfattende uddannelse som indstillet af underudvalget - i hvert fald ikke straks - og stillede i stedet for forslag om, at enhver brandinspektør og anden befalingsmand samt mandskab med kvalificeret arbejde skulle gennemgå en særlig uddannelse, hvorom nærmere regler skulle fastsættes af justitsministeren. I bemærkningerne til forslaget hedder det (p. 79 f)î "Som anført i afsnit I har den stedfundne tekniske udvikling medført en indgribende ændring af de af brandvæsenerne benyttede slukningsredskaber og slukningsmetoder. Ligeledes har udviklingen med den stadig større industrialisering og den udstrakte anvendelse af meget brandfarlige stoffer helt ændret de opgaver, som brandvæsenerne kan blive stillet overfor. Som følge af denne udvikling må der i dag stilles langt større krav til brandmandskabets uddannelse end i tidligere tid. Af det overordnede personale må der således i dag kræves nøje kendskab til brand- og bygningslovgivningen, betydelige kemiske og tekniske kundskaber samt evne til at tilrettelægge slukningsarbejder og til at lede mandskabet under brande. Også brandvæsenets arbejde på det forebyggende brandværns område kræver betydelige teoretiske kundskaber hos det personale, som beskæftiger sig hermed. For det menige mandskabs vedkommen-

15 -Ilde, som skal passe og betjene det motoriserede slukningsmateriel eller i øvrigt udføre særlig kvalificeret arbejde, må der stilles krav om en speciel oplæring i pasningen og betjeningen af materiellet. Efter kommissionens opfattelse bør det ved loven fastslås, at enhver brandinspektør og anden befalingsmand samt mandskab med kvalificeret arbejde i brandvæsenets tjeneste skal gennemgå en særlig uddannelse, hvorom nærmere regler fastsættes af justitsministeriet. Ved mandskab med kvalificeret arbejde er der navnlig tænkt på personale som depotmestre og røgdykkere. Med hensyn til de nærmere regler for uddannelsen henvises der i øvrigt til den som bilag 8 aftrykte betænkning fra det nedsatte underudvalg angående uddannelse af brandvæsenernes mandskaber. Efter kommissionens opfattelse bør der oprettes en statsbrandskole ligesom i Norge og Sverige. Oprettelsen af en sådan skole betyder ikke, at al uddannelse af brandmandskab skal finde sted på skolen. Tværtimod bør man ved uddannelsens tilrettelæggelse tilstræbe, at kortere uddannelseskursus afholdes rundt om i de forskellige landsdele, således at deltagernes rejseudgifter bliver så små som muligt. Indtil en brandskole kan oprettes, bør man fortsætte med afholdelsen af uddannelseskursus for det personel, som har mest behov herfor." Por det menige brandmandskabs vedkommende - bortset fra mandskab med kvalificeret arbejde - stillede kommissionen derimod alene forslag om en nærmere fastlæggelse og udbygning af de også tidligere afholdte praktiske øvelser«for det faste brandmandskab i købstæderne og for betjeningsmandskabet til den store slukningshjælp for sognekommunerne foresloges afholdt mindst 8 årlige øvelser, for mandskabet til den lokale slukningshjælp og det lokale hjælpemandskab i sognekommunerne mindst 2 øvelser om året. Kommissionen forudsatte samtidig, at der af justitsministeriet udarbejdedes en almindelig plan for øvelserne.

16 I bemærkningerne til forslaget anførtes (p, 80 f): "Medens loven om brandvæsenet i købstæderne ikke indeholder regler om afholdelse af øvelser med brandmandskabet, bestemmer brandpolitiloven for landet i 30, at det tjenestepligtige mandskab i brandkredsen efter tilsigelse fra brandfogeden skal møde til mønstring og øvelse 2 gange årlig. Under hensyn til at afholdelsen af regelmæssige øvelser er et ganske uundværligt led i brandmandskabets uddannelse, har kommissionen fundet det påkrævet, at det ved loven bliver pålagt brandvæsenerne at afholde et vist antal øvelser med mandskabet om året. For det faste brandmandskab i købstæderne og betjeningsmandskabet til den store slukningshjælp i sognekommunerne er antallet af øvelser ved lovudkastets 11, stk. 1, sat til mindst 8 om året. Dette mandskab skal deltage i betjeningen af større motoriseret slukningsmateriel og i øvrigt kunne udføre ethvert arbejde på et brandsted, og det er meget vigtigt, at dets kendskab til og færdighed i betjeningen af brandvæsenets materiel til stadighed vedligeholdes, hvorfor man har anset 8 øvelser om året for et minimum. Ved de fleste købstadbrandvæsener og større kommunale brandvæsener i sognekommuner afholdes der allerede i forvejen mindst 8 øvelser om året. Øvelserne kan afholdes på brandstationen, men det må dog stærkt anbefales, at en del af dem afholdes ved egnede objekter, f. eks. større virksomheder eller landbrugsejendomme, i brandvæsenets slukningsområde. Udrykninger til brande kan ikke erstatte øvelser, og et brandvæsen kan således ikke nøjes med et mindre antal øvelser, fordi det har haft mange brandudrykninger. Arbejdet på et brandsted kan give mandskabet værdifulde praktiske erfaringer, men det er ikke det egnede sted for en grundig og omfattende uddannelse i sikker og hensigtsmæssig betjening af slukningsredskaberne. Også for det fuldt uddannede mandskab gælder det, at brandudrykninger alene ikke er tilstrækkeligt. Under slukningsarbejdet vil mandskabet ofte under presset af. de foreliggende opgaver se noget bort fra den reglementerede betjening af ma-

17 teriellet, og hvis der ikke afholdes øvelser, vil denne efterhånden gå i glemme og usikkerhed og vilkårlighed i arbejdet under brande blive følgen. Øvelserne tjener også til at vedligeholde mandskabets færdighed overfor specialopgaver, som det kun sjældent kommer ud for ved brande, f. eks. slukning af benzinbrande eller livredning. For så vidt angår mandskabet til den lokale slukningshjælp og det lokale hjælpemandskab til den store slukningshjælp i sognekommuner har men ved stk. 2 opretholdt brandpolitilovens regel om 2 årlige øvelser, der så vidt muligt skal afholdes udenfor så- og høsttid. I sognekommuner, der ikke selv opretholder stor slukningshjælp, men får denne fra et fremmed brandvæsen, bør den ene af de årlige øvelser afholdes under medvirken af den store slukningshjælp, således at det lokale mandskab kan blive instrueret i at samarbejde med den store slukningshjælp. Det bemærkes i øvrigt, at den store slukningshjælp normalt ikke kan medregne disse instruktionsøvelser i oplandskommunerne til opnåelsen af de ved stk. 1 påbudte 8 årlige øvelser. Efter stk. 3 skal justitsministeriet udarbejde en almindelig plan for øvelserne. Herved vil man dels yde brandvæsenerne vejledning med hensyn til øvelsernes tilrettelægning og dels sikre sig, at de bliver afholdt på en sådan måde, at de virkelig bliver af værdi for brandmandskabet." Ved lov nr. 247 af lo. juni 196o om brandvæsenet i købstæderne og på landet, der trådte i kraft den 1. april 1961, gennemførtes den af kommissionen foreslåede uddannelsesordning med enkelte ændringer, navnlig således at det blev overladt justitsministeren at træffe bestemmelse om indførelse af obligatorisk uddannelse for brandinspektører og andre befalingsmænd samt brandmandskab med kvalificeret uddannelse. Bestemmelserne herom findes i lovens 9 og lo: " 9. Justitsministeren kan bestemme, at brandinspektører og andre befalingsmænd samt brandmandskab med kvalificeret arbejde skal gennemgå en særlig uddannelse. Udgifterne ved

18 undervisningen afholdes af staten, medens de øvrige omkostninger udredes af kommunen eller vedkommende private brandvæsen. lo. Brandmandskabet i købstæderne og det faste brandmandskab ved udrykningskorpsene skal afholde øvelse mindst 8 gange om året. Stk. 2. I sognekommunerne skal mandskabet ved den stedlige beredskabsstyrke og det lokale hjælpemandskab til udrykningskorpset afholde øvelse mindst 2 gange om året. Øvelserne ledes af brandinspektøren." Den gældende brandlov har således i alt væsentligt alene kodificere t den uddannelsesordning, som allerede havde bestået gennem en årrække. På baggrund af den ved loven gennemførte nyordning, hvorefter der i samtlige kommuner - også sognekommuner - skal udnævnes en brandinspektør, tog justitsministeriet imidlertid efter lovens vedtagelse spørgsmålet op, om der var behov for at etablere en uddannelse for brandinspektører i sognekommuner uden kommando på brandstedet. Da et sådant behov efter de af ministeriet tilvejebragte oplysninger klart var til stede, påbegyndtes i efteråret 1962 en række kurser for de nævnte brandinspektører. Kurserne gennemføres ved distriktsbrandinspektørernes foranstaltning, jfr. justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 17. juli 1962 til politimestrene (bilag 5). I februar 196o er der af justitsministeriets brandudvalg udarbejdet en vejledning for afholdelse af oplandsbrandvæseners årlige brandøvelser med landkommunernes lokale slukningshjælp og særlige hjælpemandskab (bilag 6). En tilsvarende vejledning for de af de sognekommunale brandinspektører ledede øvelser er derimod ikke udarbejdet»

19 AFSNIT 2. Udvalgets overvejelser og forslag. Som det fremgår af redegørelsen i afsnit 1, har spørgsmålet om gennemførelse af en uddannelsesordning for det til "brandvæsenerne knyttede personel tidligere været genstand for indgående overvejelser, navnlig under arbejdet i den i 1945 nedsatte brandkommission. Omend man under disse overvejelser fuldt ud har erkendt det stadigt større behov for uddannelse, som udviklingen har skabt, er man dog hidtil veget tilbage for at foreskrive en egentlig obligatorisk uddannelse for alt fast mandskab, beskæftiget ved brandvæsenerne - som det synes i det væsentlige på grund af de hermed forbundne udgifter. Udvalget har i et vist omfang baseret sit arbejde på det tidligere tilvejebragte materiale og på det forslag til en uddannelsesordning, som underudvalget under brandkommissionen fremsatte i den i 1948 afgivne betænkning. Indledningsvis bemærkes, at udvalget har ment at kunne fastslå, at behovet for uddannelse inden for brandvæsenerne i dag er mere aktuelt end nogensinde. De seneste års udvikling inden for brand- og bygningslovgivningen har således for brandinspektørernes vedkommende bevirket, at kurser som de hidtil afholdte næppe mere kan betegnes som fyldestgørende. Videre må stærkt fremhæves den fortsatte udvikling af nye slukningsredskaber og slukningsmetoder og ikke mindst den revolutionerende udvikling inden for industrien - en udvikling, der også har medført en omfattende udflytning fra byerne til omegnskommunerne eller til rene landkommuner. Med denne udvikling og vejtrafikkens enorme stigning følger en oplagring, transport og anvendelse af brandfarlige væsker, flaskegas og mange andre brandfarlige stoffer, som går langt ud over, hvad der tidligere har været kendt, og som stærkt forøger brandrisikoen, herunder risikoen for brande, som er vanskelige at bekæmpe. Udviklingen viser, at såvel befalingsmænd som menige i den egentlige brandslukningstjeneste til stadighed stilles over for nye krav, som yderligere accentuerer behovet for en grundig uddannelse, der kvalifi-

20 cerer de pågældende til en effektiv indsats under alle forhold, en uddannelse, som kun de største brandvæsener i dag har mulighed for at give deres mandskab. Hertil kommer, at en såvel praktisk som teoretisk uddannelse ikke alene er en afgørende forudsætning for en effektiv slukningshjælp, men også af væsentlig betydning for at stimulere den interesse for arbejdet i brandtjenesten, uden hvilken brandvæsenerne ikke i dag vil kunne løse deres opgave. Dette gælder ikke mindst det mandskab, hvis arbejde inden for brandvæsenerne er en bibeskæftigelse. For dette mandskabs vedkommende er det i høj grad "lysten, som driver værket". Mangelfuld uddannelse vil imidlertid let betyde, at man betager dette mandskab lysten til at påtage sig eller fortsætte med et arbejde, som er baseret på frivillighed, og som lægger beslag på en del af de pågældendes fritid. På et tidligt tidspunkt af udvalgets arbejde stod det klart, at allerede behovet for uddannelse af personel inden for brandvæsenerne måtte føre til at foreslå en eller anden form for centraliseret uddannelse af i hvert fald befalingsmænd og faste menige. Udvalget har herefter nærmere overvejet, under hvilken form en sådan uddannelse burde etableres, hvilke personelgrupper den burde omfatte, de forventede udgifter m.v. For disse overvejelser skal redegøres i det følgende. 1. Forholdet til uddannelsesloven (lov nr. 194 af 18. ma.i 196o om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere). Brandlovens Loven om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere, hvis administration henhører under arbejdsministeriet, har til formål at tilvejebringe faste rammer og økonomisk grundlag for en sådan erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere, som til enhver tid svarer til den tekniske udvikling og forholdene på arbejdsmarkedet. Til fremme af dette formål er oprettet et uddannelsesråd, som bl.a. har til opgave at tage stilling til, hvorvidt de af de nedennævnte brancheudvalg udarbejdede uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner kan godkendes til finansiering efter loven.

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006.

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. VEDTÆGTER For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ 2. Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010 Forretningsorden Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening Godkendt den 02. september 2010 C:\Users\sb\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\WD98V9XV\2010 09 06 Bestyrelsens

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal.

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal. VEDTÆGTER Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983! Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001, april 2003 og marts 2014. Vedtægterne blev tidligere benævnt love. I marts

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN SEJLSPORTSUDVALG NAVN OG HJEMSTED 1

VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN SEJLSPORTSUDVALG NAVN OG HJEMSTED 1 VEDTÆGTER: VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN SEJLSPORTSUDVALG Udvalgets navn er: NAVN OG HJEMSTED 1 Søværnets Idrætsforening København Sejlsportsudvalg (SIF KBH SPU). Udvalget blev stiftet

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Civilafdelingen Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Dato: 25. november 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-802-0067 Dok.: 1347437 I medfør af 56 a, 66,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02

RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02 RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02 Udvidet notat til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets køb af et satellitkommunikationssystem betegnet GlobalKom I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RANUNKELVEJ. Navn Foreningens navn er Grundejerforeningen Ranunkelvej.

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RANUNKELVEJ. Navn Foreningens navn er Grundejerforeningen Ranunkelvej. Ret&Råd ADVOKATERNE SUNDHUSET HEDENSTED BRÆDSTRUP Møderet for Højesteret CLARASVEJ 2. 8700 HORSENS. TELEFON 76 28 20 10. FAX 75 65 76 60 GIRO 6 46 97 60. E-MAIL: HORSENS@RET-RAAD.DK. WWW.RET-RAAD.DK J.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Gormsvænget. 2. Foreningens hjemsted er Lejre Kommune under Retten i Roskilde, der er foreningens værneting.

Vedtægter for Grundejerforeningen Gormsvænget. 2. Foreningens hjemsted er Lejre Kommune under Retten i Roskilde, der er foreningens værneting. Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted. Vedtægter for Grundejerforeningen Gormsvænget 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Gormsvænget". 2. Foreningens hjemsted er Lejre Kommune under Retten i Roskilde,

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes støtte til Svendborghallerne P/S: Svendborg Kommune har ved skrivelse af 28. juni

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune.

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune. Notat 27. marts 2007 OS Dispensationer til helårsanvendelse af sommerhuse Administrationspraksis og bemyndigelse Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Lovens bestemmelser 3. Overordnede oplysninger vedrørende

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983 Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001 og april 2003. 1 Klubbens navn er Pyttur, som binavn

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN MARIEHØJ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN MARIEHØJ Advokaterne Kongevej 64 6400 Sønderborg Tlf.nr. 74 43 43 63 J.nr. 65761 cp/ts VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN MARIEHØJ - 2-1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Grundejerforeningen Mariehøj.

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune 03-03- 2011 Statsforvaltningen Syddanmark udtalte den 27. november 2009, at Varde Kommune ikke varetager en kommunal interesse ved at give de

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere