BETÆNKNING OM UDDANNELSE AF BRAND- VÆSENERNES PERSONEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BETÆNKNING OM UDDANNELSE AF BRAND- VÆSENERNES PERSONEL"

Transkript

1 BETÆNKNING OM UDDANNELSE AF BRAND- VÆSENERNES PERSONEL Afgivet af det af justitsministeriet den 4. april 1963 nedsatte udvalg. BETÆNKNING NR

2 Ju OO-64-bet

3 INDHOLD. Indledning.. 1 Afsnit 1. Brandvæsenets organisation og personel. Den gældende uddannelsesordning. Træk af udviklingen... 3 Afsnit 2. Udvalgets overvejelser og forslag Forholdet til uddannelsesloven (lov nr. 194 af 18. maj 196o om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere). Brandlovens Central eller lokal uddannelse Hvilket personel bør uddannes centralt, hvilket lokalt 2o 4. Hvilke kurser bør afholdes Betingelser for deltagelse i kursus. Skal kurserne være obligatoriske Brandskolens organisation og virksomhed. Udgifter til etablering og drift Finansiering af uddannelsesordningen Resumé 32 Afsnit 3. Udkast til lov om ændring i lov om brandvæsenet i købstæderne og på landet 34 Bemærkninger til udkastet 36 Udkast til bekendtgørelse om statens brandskole 37 Bilag 41

4

5 INDLEDNING. I sommeren 1962 blev justitsministeriet gjort bekendt med, at der var indledt forhandlinger om etablering af uddannelseskurser for mandskab tilknyttet redningskorpsene inden for rammerne af den af arbejdsministeriet administrerede lov nr. 194 af 18, maj 1960 om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere. Da det for ministeriet var oplyst, at det var hensigten at lade uddannelsen omfatte bl.a. kurser i brandslukningstjeneste og røgdykning, henstillede ministeriet til det i henhold til loven etablerede uddannelsesråd for ikke-faglærte arbejdere at optage forhandling om spørgsmålet med brandrådet. Man pegede i denne forbindelse på, at justitsministeriet ifølge brandlovgivningen er tilsynsmyndighed for brandvæsenet i samtlige kommuner, hvad enten disse opretholder eget udrykningskorps eller entrerer med et andet brandvæsen, det være sig kommunalt eller privat, og at man på denne baggrund måtte være interesseret i at få indflydelse på tilrettelægningen af den påtænkte uddannelse, også fordi det måtte være af afgørende betydning at tilvejebringe en ensartet uddannelse af redningskorpsenes og de kommunale brandvæseners mandskab. Resultatet af de herefter førte forhandlinger med arbejdsministeriet, uddannelsesrådet og brancheudvalget for uddannelse af chauffører blev, at de af brancheudvalget foreslåede kurser i brandslukningstjeneste og røgdykning indtil videre stilledes i bero under hensyn til, at justitsministeriet agtede at tage spørgsmålet om etablering af en egentlig uddannelsesordning for brandvæsenernes personel op til overvejelse i et udvalg. Ved skrivelse af 4. april 1963 nedsatte justitsministeriet herefter et udvalg med den opgave at stille forslag om uddannelse af brandvæsenernes personel. Udvalget fik følgende sammensætning: Dommer N. Ehrenreich, formand. Kontorchef i justitsministeriet Robert Dam. Politimester Mogens Grau. Korpschef Harald Møller.

6 - 2 - Sekretær Børge Nordhav, Dansk Kommunal Arbejderforbund. Distriktsbrandinspektør Jens Petersen. Brandchef E. Schrøder. Direktør P. Straarup, De danske Redningskorps, Falck & Zonen. Udvalget har holdt lo møder og har endvidere haft lejlighed til at bese Gentofte brandstation og Civilforsvarets Højskole i Snekkersten. Et af udvalgets møder er afholdt som et fællesmøde med brandrådet. Udvalget har tilvejebragt oplysning om uddannelsesforholdene i flere fremmede lande. Resultatet af udvalgets overvejelser forelægges i denne betænkning. Fuldmægtig i justitsministeriet Palle Kiil har fungeret som udvalgets sekretær. København i juli Ehrenreich Robert Dam Grau (formand) Harald Møller Børge Nordhav Jens Petersen E. Schrøder Peter Straarup Kiil

7 - 3 - AFSNIT 1. Brandvæsenets organisation og personel. Den gældende uddannelsesordning. Træk af udviklingen. Et effektivt brandslukningsberedskab er fra gammel tid anset for et uundværligt led af samfundsmaskineriet, og forholdsvis tidligt har man erkendt, at tilvejebringelsen af det fornødne beredskab måtte være en opgave, der påhvilede det offentlige. I overensstemmelse hermed er det i 1 i loven om brandvæsenet i købstæderne og på landet nr. 247 af lo. juni 1960 udtalt, at det påhviler enhver kommune i overensstemmelse med lovens regler at opretholde et brandvæsen, som under hensyn til udstrækningen og arten af bebyggelsen i kommunen, karakteren af de i kommunen beliggende virksomheder, befolkningstætheden, vandforsyningen m.m. er i stand til at yde et forsvarligt rednings- og slukningsarbejde. - Loven gælder ikke for København, for hvis vedkommende loven af 15. maj 1868 om brandvæsenet i København imidlertid fastsætter, at brandvæsenet henhører under Københavns kommunes bestyrelse. Af bestemmelserne om brandvæsenets organisation i kapitel 1 i loven om brandvæsenet i købstæderne og på landet fremgår, at den enkelte kommune kan opfylde sin forpligtelse efter lovens 1 til at opretholde et brandvæsen enten ved oprettelse af eget udrykningskorps ( 5) eller ved indgåelse af overenskomst om ydelse af slukningshjælp med et kommunalt eller privat brandvæsen eller med civilforsvarsstyrelsen ( 6). For sognekommunernes vedkommende kommer hertil yderligere, at der for hver brandkreds skal findes en stedlig beredskabsstyrke med lettere slukningsmateriel ( 5). Det til brandvæsenerne knyttede personel vil i almindelighed - hvad enten brandvæsenet er kommunalt eller privat - bestå dels af en kerne af fastansat mandskab, der udelukkende er beskæftiget ved det pågældende brandvæsen, dels af mandskab, hvis hovederhverv er et andet end brandmandstjenesten, og som derfor kun giver møde

8 - 4 - ved alarmering til brand (og under øvelser). Enkelte af de allerstørste brandvæsener beskæftiger dog udelukkende fastansat mandskab. Til gengæld er det karakteristisk for den i Sønderjylland almindeligt forekommende organisationsform for brandvæsenet, hvorefter brandslukningstjenesten varetages af de såkaldte frivillige brandværn, at i almindelighed alt mandskab ved disse korps er frivilligt og ulønnet. Ved drøftelsen af en uddannelsesordning for brandvæsenernes personel er dette forhold af væsentlig betydning, idet uddannelsesordningen nødvendigvis må omfatte ikke blot - omend vel først og fremmest - det fastansatte (heltidsbeskæftigede) mandskab, men også det honorarlønnede og ulønnede (deltidsbeskæftigede) personel. (I bilag 1 er optaget oversigter dels over selvstændige kommunale udrykningskorps med dertil knyttet personel, herunder de frivillige brandværn, dels over Falck-Zonen stationer med brandslukning med dertil knyttet personel). Indtil 1941 var det helt overladt de enkelte brandvæsener at drage omsorg for uddannelsen af deres mandskab. Uddannelsen bestod i det væsentlige i en rent praktisk uddannelse i betjening af materiellet, erhvervet dels under udrykninger, dels under et fra sted til sted stærkt varierende antal øvelser, enkelte steder dog suppleret med en vis teoretisk uddannelse i form af foredrag. Københavns brandvæsen oprettede dog allerede i 1934 en brandskole. Der etableredes her en egentlig faguddannelse i form af ansættelses- og fagkurser, senere udbygget med specialkurser af forskellig art, hvortil adgang i et vist omfang også stod åben for mandskab fra andre brandvæsener. På baggrund af den ved krigsudbruddet i 1939 og besættelsen af Danmark i 194o skabte ekstraordinære situation med de deraf følgende skærpede krav til brandberedskabets ydeevne nedsatte justitsministeriet i begyndelsen af 1941 et udvalg til at overveje, hvilke foranstaltninger der burde træffes til styrkelse af brandvæsenet. Udvalget afgav betænkning i maj 1941 og stillede heri forslag om bl.a. en forbedret uddannelse af brandmandskabet, specielt befalingsmændene.

9 - 5 - Til begrundelse af forslaget anførtes i betænkningen (p. 13): "Den udvikling, der efterhånden har fundet sted inden for brandslukningsmateriellet, har medført, at der stilles langt større krav til brandmandskabets uddannelse end i tidligere tid, idet det nyere materiel for opnåelse af den fulde virkning kræver et grundigt kendskab fra mandskabets side i betjeningen. Desuden nødvendiggør hensynet til vedligeholdelsen af materiellet en særlig indsigt fra brandmandskabets side, hvilket ikke mindst gælder det kostbare slangemateriel. Den største vanskelighed ved en uddannelse af brandmandskabet ligger i, at - bortset fra Storkøbenhavn - kun få af de til brandvæsenet knyttede folk har beskæftigelse alene ved brandvæsenet, idet langt det overvejende antal er honorarlønnede og tillige er næringsdrivende borgere, håndværkere eller arbejdere. Selv for det overordnede personales vedkommende er stillingen ved brandvæsenet sjældent hovedbeskæftigelsen; således er kun et forholdsvis ringe antal af brandinspektørerne i købstæderne uden privat erhverv. Udvalget er imidlertid af den formening, at gennemførelsen af en yderligere uddannelse af brandmandskabet efter ensartede retningslinier er en tvingende nødvendighed i den foreliggende situation, hvor det vil kunne forventes, at såvel brandmateriel som -personel skal stilles til rådighed uden for hjemstedskommunen. For at denne assistance kan udnyttes så effektivt som muligt, må det - foruden normalisering af i hvert fald slangemateriellet - kraves, at der arbejdes efter samme principper. Den ensartede uddannelse, der således må finde sted inden for brandvæsenerne, og forberedelsen af materiellets normalisering må nødvendigvis indledes ved, at brandkorpsenes ledere først får en grundlæggende uddannelse i de fælles betjeningsforskrifter m.v., der må danne grundlaget for hele systemets opbygning. Som en begyndelse må kravet dog formentlig af praktiske grunde begrænses til at angå brandinspektørerne ved købstadbrandvæsenerne og enkelte større landbrandvæsener. Som en yderligere begrundelse af en uddannelse af dette overordnede mandskab kan det i øvrigt anføres, at uddannelsen til brandtjeneste af det indkaldte CB-mandskab er

10 - 6 - henlagt til brandinspektørerne. Det synes ikke heldigt at udvide kredsen af deltagere i det foreslåede kursus yderligere, idet det er af betydning, at deltagerne står på nogenlunde samme uddannelsestrin. Udvalget anser det imidlertid for ønskeligt, at der senere afholdes uddannelseskursus også for brandvæsenernes øvrige befalingsmænd. Dette personale vil i øvrigt i et vist omfang kunne modtage en foreløbig uddannelse af brandinspektørerne. Der synes endvidere under hensyn til omfanget af de private entreprisebrandvæseners virksomhed på brandvæsenets område at kunne være anledning til eventuelt på et senere tidspunkt at give disse private brandvæseners overordnede befalingsmænd (stationsledere) adgang til at deltage i tilsvarende kursus. De omhandlede senere kursus bør tilrettelægges specielt for de nævnte deltagere, idet hovedvægten til forskel fra det foreslåede kursus for brandinspektører bør lægges på uddannelsen i selve brandtjenesten, navnlig slukningstjenesten, betjeningen af materiellet og befalingsvirksomhed, og ikke så meget på undervisning i brand- og bygningslovgivning og lign. Udvalget foreslår i overensstemmelse med det anførte, at der snarest afholdes et kursus for brandinspektører." Om uddannelsen af det øvrige brandmandskab udtaltes videre (p. 17): "Med de ovennævnte kursus som grundlag må den videre uddannelse af brandmandskabet foreløbig ske ved afholdelse af regelmæssige øvelser. Por købstædernes vedkommende findes der ganske vist ikke i brandlovgivningen noget krav om afholdelse af sådanne øvelser, og udvalget har overvejet, om det ikke var hensigtsmæssigt for den tilsigtede uddannelse af brandmandskabet, at det pålægges købstadbrandvæsenerne og eventuelt tillige enkelte større landbrandvæsener at afholde mindst 12 øvelser årligt. Man har dog ment, at spørgsmålet kan løses ved brandinspektørernes eget initiativ, ikke mindst efter afholdelsen af det omhandlede kursus, på hvilket også spørgsmålet om øvelsernes store betydning vil blive fremdraget.

11 - 7 - Hvad landet angår, er det i 3o i brandpolitiloven for landet fastsat, at det tjenestepligtige mandskab i brandkredsen skal tilsiges til mønstring og øvelse 2 gange årligt. Der kan imidlertid i almindelighed ikke tillægges afholdelse af øvelser med sådanne pligtbrandvæsener nogen særlig stor værdi. Man henleder herved opmærksomheden på, at en række amter er kommet ind på i henhold til 28, stk. 2 og 3, i brandpolitiloven for landet at fritage kommunerne for afholdelsen af øvelser med pligtbrandvæsen, for så vidt de pågældende kommuner foruden den større slukningshjælp har tilvejebragt lokal slukningshjælp i tættere bebyggelser og lader denne lokale slukningshjælp afholde mindst 2 øvelser om året, deraf den ene sammen med den større slukningshjælp. 11 Udvalgets forslag resulterede i to bekendtgørelser nr. 274 af 23. juni 1941 angående kursus for brandinspektører (bilag 2) og nr. 178 af 17. april 1942 angående kursus for brandinspektører og disses stedfortrædere (bilag 3), hvorved gennemførtes en obligatorisk uddannelsesordning for brandinspektører i købstæder, flækker og landkoramuner med bymæssig bebyggelse samt deres stedfortrædere, hvem det blev pålagt at deltage i et af justitsministeriet foranstaltet uddannelseskursus. Ved en senere bekendtgørelse nr. 372 af 21. juli 1943 angående kursus for kommunale brandvæseners depotmestre (bilag 4) blev det endvidere pålagt depotmestre ved kommunale brandvæsener i købstæder, flækker og landkommuner med bymæssig bebyggelse at deltage i et af justitsministeriet foranstaltet uddannelseskursus. Siden udfærdigelsen af disse bekendtgørelser har justitsministeriet i samarbejde med Københavns brandvæsen afholdt en række kurser af 9 dages varighed (63 undervisningstimer) for brandinspektører og af 6 dages varighed (42 undervisningstimer) for stedfortrædere for brandinspektører og for depotmestre. I disse kurser har også redningskorpsenes personale deltaget i stort antal. Allerede forud for den i 1941 gennemførte ordning havde imidlertid tanken om at foretage en revision af lovgivningen om brandvæsenets ordning uden for København været fremme. Udviklingen under krigen understregede yderligere nødvendigheden heraf, og i ok-

12 - 8 - tober 1945 nedsatte justitsministeriet en kommission til at overveje spørgsmålet. Kommissionen afgav betænkning i 1952 og udtalte heri som sin principielle opfattelse, at der burde oprettes en statsbrandskole til uddannelse af i hvert fald en del af det til brandvæsenerne knyttede personel. Grundlaget for kommissionens overvejelse var en af et underudvalg under kommissionen i 1948 afgivet betænkning vedrørende uddannelse af brandvæsenernes personel, gengivet som bilag 8 til kommissionsbetænkningen. Om behovet for en egentlig uddannelse også af det menige brandmandskab udtalte underudvalget (p. 174 f.): "Underudvalget mener principielt at måtte fastslå, at der tiltrænges en omfattende faglig skoling af alt personale, der er tilknyttet brandvæsenerne landet over. Den udvikling, der gennem de seneste årtier har fundet sted inden for brandslukningsteknikken, har bevirket, at der i langt højere grad end hidtil stilles krav til brandmandens særlige kundskaber. I tidligere tider var kravet til brandmanden først og fremmest styrke, mod og uforfærdethed i forbindelse med rent praktisk færdighed i betjening af de relativt primitive redskaber, der stod til hans rådighed. Efterhånden, og navnlig i dette århundrede, har der fundet en rivende udvikling sted inden for brandslukningsmidler og materiel, søledes at brandmandskabet stadig får nye tekniske hjælpemidler til rådighed - redskaber og slukningsmidler, hvis rigtige betjening og benyttelse kræver et indgående kendskab til og forståelse af deres indretning og virkemåde for opnåelse af den rette virkning i den givne situation. Samtidig stilles personalet, på grund af teknikkens hele udvikling, på brandstederne overfor nye brand- og eksplosionsfarlige stoffer og tekniske indretninger, der på forskellig måde gør brandmandens gerning mere farlig og kompliceret end hidtil - farer, om hvilke personalet må have passende viden og forståelse. Med andre ord, brandmandsfaget er nutildags et fag, der kræver en grundig faguddannelse af hver enkelt af dets udøvere såvel af det ledende personale som af det menige brandmandskab. Faget må læres fra grunden, og denne uddannelse må hvile på et

13 - 9 - teoretisk grundlag, således at hver enkelt inden for brandkorpsene bliver i stand til om nødvendigt selvstændigt at kunne skønne rigtigt og handle korrekt ud fra de givne betingelser. Underudvalget nærer den opfattelse, at der i øjeblikket består en betydelig skævhed i forholdet mellem slukningsmidlernes og redskabernes høje tekniske udvikling og brandmandskabets kendskab hertil, således at man kan sige, at de nye tekniske muligheder, der er til stede i materiellet, ikke udnyttes tilstrækkeligt effektivt til bekæmpelse af ildebrande og dermed til begrænsning af brandskaderne. Por at bringe ligevægt i dette forhold vil det være nødvendigt at gennemføre en rationel uddannelse af hele brandmandskabet, bl.a. med det formål at få det fulde udbytte af materiellets høje standard og de betydelige pengemidler, der allerede er og fortsat vil blive anvendt til dets anskaffelse." Det var således underudvalgets opfattelse, at den gældende uddannelsesordning ikke kunne betegnes som tilfredsstillende, en opfattelse, som senere i betænkningen (p. 189 f.) præciseredes således: "Der har inden for underudvalget været enighed om, at den uddannelse, der hidtil har været gennemført her i landet - bortset fra uddannelsen ved Københavns brandvæsens brandskole - ikke kan anses for at tilfredsstille tidens krav på baggrund af de i indledningen anførte betragtninger. Der er dog ingen tvivl om, at den hidtil gennemførte uddannelse - navnlig de af justitsministeriet anordnede kursus for brandinspektører og stedfortrædere - har afhjulpet et øjeblikkeligt savn og bidraget til at skabe forøget interesse for hele brandværnssagen, men kurserne har efter underudvalgets opfattelse været for kortvarige til at kunne betragtes som en afsluttende og fyldestgørende uddannelse. Man erkender, at undervisningen under de givne vilkår, hvor det drejede sig om allerede ansatte og hovedsagelig ældre elever, og hvor det gjaldt om hurtigt at nå frem til en vis ensartet uddannelse af et højst forskelligartet elevmateriale, næppe kunne gennemfø-

14 -lores bedre, men man er af den opfattelse, at tiden nu er inde til at fremkomme med en plan, der i første række tager hensyn til personer, der nyansættes i stillinger inden for brandvæsenet, og som man ønsker at give en uddannelse, der fuldt ud kvalificerer dem til at indtræde i et moderne brandvæsen og til virksomt at understøtte hele den reorganisation af landets brandvæsen, der er forestående." På grundlag af en indgående undersøgelse af uddannelsesforholdene i forskellige fremmede lande, navnlig Finland, Norge og Sverige, og af uddannelsesbehovet her i landet konkluderede underudvalget i et forslag om oprettelse af en brandskole til gennemførelse af et omfattende uddannelsesprogram for brandvæsenernes forskellige personelgrupper. Kommissionen fandt imidlertid ikke at burde foreslå gennemført en så omfattende uddannelse som indstillet af underudvalget - i hvert fald ikke straks - og stillede i stedet for forslag om, at enhver brandinspektør og anden befalingsmand samt mandskab med kvalificeret arbejde skulle gennemgå en særlig uddannelse, hvorom nærmere regler skulle fastsættes af justitsministeren. I bemærkningerne til forslaget hedder det (p. 79 f)î "Som anført i afsnit I har den stedfundne tekniske udvikling medført en indgribende ændring af de af brandvæsenerne benyttede slukningsredskaber og slukningsmetoder. Ligeledes har udviklingen med den stadig større industrialisering og den udstrakte anvendelse af meget brandfarlige stoffer helt ændret de opgaver, som brandvæsenerne kan blive stillet overfor. Som følge af denne udvikling må der i dag stilles langt større krav til brandmandskabets uddannelse end i tidligere tid. Af det overordnede personale må der således i dag kræves nøje kendskab til brand- og bygningslovgivningen, betydelige kemiske og tekniske kundskaber samt evne til at tilrettelægge slukningsarbejder og til at lede mandskabet under brande. Også brandvæsenets arbejde på det forebyggende brandværns område kræver betydelige teoretiske kundskaber hos det personale, som beskæftiger sig hermed. For det menige mandskabs vedkommen-

15 -Ilde, som skal passe og betjene det motoriserede slukningsmateriel eller i øvrigt udføre særlig kvalificeret arbejde, må der stilles krav om en speciel oplæring i pasningen og betjeningen af materiellet. Efter kommissionens opfattelse bør det ved loven fastslås, at enhver brandinspektør og anden befalingsmand samt mandskab med kvalificeret arbejde i brandvæsenets tjeneste skal gennemgå en særlig uddannelse, hvorom nærmere regler fastsættes af justitsministeriet. Ved mandskab med kvalificeret arbejde er der navnlig tænkt på personale som depotmestre og røgdykkere. Med hensyn til de nærmere regler for uddannelsen henvises der i øvrigt til den som bilag 8 aftrykte betænkning fra det nedsatte underudvalg angående uddannelse af brandvæsenernes mandskaber. Efter kommissionens opfattelse bør der oprettes en statsbrandskole ligesom i Norge og Sverige. Oprettelsen af en sådan skole betyder ikke, at al uddannelse af brandmandskab skal finde sted på skolen. Tværtimod bør man ved uddannelsens tilrettelæggelse tilstræbe, at kortere uddannelseskursus afholdes rundt om i de forskellige landsdele, således at deltagernes rejseudgifter bliver så små som muligt. Indtil en brandskole kan oprettes, bør man fortsætte med afholdelsen af uddannelseskursus for det personel, som har mest behov herfor." Por det menige brandmandskabs vedkommende - bortset fra mandskab med kvalificeret arbejde - stillede kommissionen derimod alene forslag om en nærmere fastlæggelse og udbygning af de også tidligere afholdte praktiske øvelser«for det faste brandmandskab i købstæderne og for betjeningsmandskabet til den store slukningshjælp for sognekommunerne foresloges afholdt mindst 8 årlige øvelser, for mandskabet til den lokale slukningshjælp og det lokale hjælpemandskab i sognekommunerne mindst 2 øvelser om året. Kommissionen forudsatte samtidig, at der af justitsministeriet udarbejdedes en almindelig plan for øvelserne.

16 I bemærkningerne til forslaget anførtes (p, 80 f): "Medens loven om brandvæsenet i købstæderne ikke indeholder regler om afholdelse af øvelser med brandmandskabet, bestemmer brandpolitiloven for landet i 30, at det tjenestepligtige mandskab i brandkredsen efter tilsigelse fra brandfogeden skal møde til mønstring og øvelse 2 gange årlig. Under hensyn til at afholdelsen af regelmæssige øvelser er et ganske uundværligt led i brandmandskabets uddannelse, har kommissionen fundet det påkrævet, at det ved loven bliver pålagt brandvæsenerne at afholde et vist antal øvelser med mandskabet om året. For det faste brandmandskab i købstæderne og betjeningsmandskabet til den store slukningshjælp i sognekommunerne er antallet af øvelser ved lovudkastets 11, stk. 1, sat til mindst 8 om året. Dette mandskab skal deltage i betjeningen af større motoriseret slukningsmateriel og i øvrigt kunne udføre ethvert arbejde på et brandsted, og det er meget vigtigt, at dets kendskab til og færdighed i betjeningen af brandvæsenets materiel til stadighed vedligeholdes, hvorfor man har anset 8 øvelser om året for et minimum. Ved de fleste købstadbrandvæsener og større kommunale brandvæsener i sognekommuner afholdes der allerede i forvejen mindst 8 øvelser om året. Øvelserne kan afholdes på brandstationen, men det må dog stærkt anbefales, at en del af dem afholdes ved egnede objekter, f. eks. større virksomheder eller landbrugsejendomme, i brandvæsenets slukningsområde. Udrykninger til brande kan ikke erstatte øvelser, og et brandvæsen kan således ikke nøjes med et mindre antal øvelser, fordi det har haft mange brandudrykninger. Arbejdet på et brandsted kan give mandskabet værdifulde praktiske erfaringer, men det er ikke det egnede sted for en grundig og omfattende uddannelse i sikker og hensigtsmæssig betjening af slukningsredskaberne. Også for det fuldt uddannede mandskab gælder det, at brandudrykninger alene ikke er tilstrækkeligt. Under slukningsarbejdet vil mandskabet ofte under presset af. de foreliggende opgaver se noget bort fra den reglementerede betjening af ma-

17 teriellet, og hvis der ikke afholdes øvelser, vil denne efterhånden gå i glemme og usikkerhed og vilkårlighed i arbejdet under brande blive følgen. Øvelserne tjener også til at vedligeholde mandskabets færdighed overfor specialopgaver, som det kun sjældent kommer ud for ved brande, f. eks. slukning af benzinbrande eller livredning. For så vidt angår mandskabet til den lokale slukningshjælp og det lokale hjælpemandskab til den store slukningshjælp i sognekommuner har men ved stk. 2 opretholdt brandpolitilovens regel om 2 årlige øvelser, der så vidt muligt skal afholdes udenfor så- og høsttid. I sognekommuner, der ikke selv opretholder stor slukningshjælp, men får denne fra et fremmed brandvæsen, bør den ene af de årlige øvelser afholdes under medvirken af den store slukningshjælp, således at det lokale mandskab kan blive instrueret i at samarbejde med den store slukningshjælp. Det bemærkes i øvrigt, at den store slukningshjælp normalt ikke kan medregne disse instruktionsøvelser i oplandskommunerne til opnåelsen af de ved stk. 1 påbudte 8 årlige øvelser. Efter stk. 3 skal justitsministeriet udarbejde en almindelig plan for øvelserne. Herved vil man dels yde brandvæsenerne vejledning med hensyn til øvelsernes tilrettelægning og dels sikre sig, at de bliver afholdt på en sådan måde, at de virkelig bliver af værdi for brandmandskabet." Ved lov nr. 247 af lo. juni 196o om brandvæsenet i købstæderne og på landet, der trådte i kraft den 1. april 1961, gennemførtes den af kommissionen foreslåede uddannelsesordning med enkelte ændringer, navnlig således at det blev overladt justitsministeren at træffe bestemmelse om indførelse af obligatorisk uddannelse for brandinspektører og andre befalingsmænd samt brandmandskab med kvalificeret uddannelse. Bestemmelserne herom findes i lovens 9 og lo: " 9. Justitsministeren kan bestemme, at brandinspektører og andre befalingsmænd samt brandmandskab med kvalificeret arbejde skal gennemgå en særlig uddannelse. Udgifterne ved

18 undervisningen afholdes af staten, medens de øvrige omkostninger udredes af kommunen eller vedkommende private brandvæsen. lo. Brandmandskabet i købstæderne og det faste brandmandskab ved udrykningskorpsene skal afholde øvelse mindst 8 gange om året. Stk. 2. I sognekommunerne skal mandskabet ved den stedlige beredskabsstyrke og det lokale hjælpemandskab til udrykningskorpset afholde øvelse mindst 2 gange om året. Øvelserne ledes af brandinspektøren." Den gældende brandlov har således i alt væsentligt alene kodificere t den uddannelsesordning, som allerede havde bestået gennem en årrække. På baggrund af den ved loven gennemførte nyordning, hvorefter der i samtlige kommuner - også sognekommuner - skal udnævnes en brandinspektør, tog justitsministeriet imidlertid efter lovens vedtagelse spørgsmålet op, om der var behov for at etablere en uddannelse for brandinspektører i sognekommuner uden kommando på brandstedet. Da et sådant behov efter de af ministeriet tilvejebragte oplysninger klart var til stede, påbegyndtes i efteråret 1962 en række kurser for de nævnte brandinspektører. Kurserne gennemføres ved distriktsbrandinspektørernes foranstaltning, jfr. justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 17. juli 1962 til politimestrene (bilag 5). I februar 196o er der af justitsministeriets brandudvalg udarbejdet en vejledning for afholdelse af oplandsbrandvæseners årlige brandøvelser med landkommunernes lokale slukningshjælp og særlige hjælpemandskab (bilag 6). En tilsvarende vejledning for de af de sognekommunale brandinspektører ledede øvelser er derimod ikke udarbejdet»

19 AFSNIT 2. Udvalgets overvejelser og forslag. Som det fremgår af redegørelsen i afsnit 1, har spørgsmålet om gennemførelse af en uddannelsesordning for det til "brandvæsenerne knyttede personel tidligere været genstand for indgående overvejelser, navnlig under arbejdet i den i 1945 nedsatte brandkommission. Omend man under disse overvejelser fuldt ud har erkendt det stadigt større behov for uddannelse, som udviklingen har skabt, er man dog hidtil veget tilbage for at foreskrive en egentlig obligatorisk uddannelse for alt fast mandskab, beskæftiget ved brandvæsenerne - som det synes i det væsentlige på grund af de hermed forbundne udgifter. Udvalget har i et vist omfang baseret sit arbejde på det tidligere tilvejebragte materiale og på det forslag til en uddannelsesordning, som underudvalget under brandkommissionen fremsatte i den i 1948 afgivne betænkning. Indledningsvis bemærkes, at udvalget har ment at kunne fastslå, at behovet for uddannelse inden for brandvæsenerne i dag er mere aktuelt end nogensinde. De seneste års udvikling inden for brand- og bygningslovgivningen har således for brandinspektørernes vedkommende bevirket, at kurser som de hidtil afholdte næppe mere kan betegnes som fyldestgørende. Videre må stærkt fremhæves den fortsatte udvikling af nye slukningsredskaber og slukningsmetoder og ikke mindst den revolutionerende udvikling inden for industrien - en udvikling, der også har medført en omfattende udflytning fra byerne til omegnskommunerne eller til rene landkommuner. Med denne udvikling og vejtrafikkens enorme stigning følger en oplagring, transport og anvendelse af brandfarlige væsker, flaskegas og mange andre brandfarlige stoffer, som går langt ud over, hvad der tidligere har været kendt, og som stærkt forøger brandrisikoen, herunder risikoen for brande, som er vanskelige at bekæmpe. Udviklingen viser, at såvel befalingsmænd som menige i den egentlige brandslukningstjeneste til stadighed stilles over for nye krav, som yderligere accentuerer behovet for en grundig uddannelse, der kvalifi-

20 cerer de pågældende til en effektiv indsats under alle forhold, en uddannelse, som kun de største brandvæsener i dag har mulighed for at give deres mandskab. Hertil kommer, at en såvel praktisk som teoretisk uddannelse ikke alene er en afgørende forudsætning for en effektiv slukningshjælp, men også af væsentlig betydning for at stimulere den interesse for arbejdet i brandtjenesten, uden hvilken brandvæsenerne ikke i dag vil kunne løse deres opgave. Dette gælder ikke mindst det mandskab, hvis arbejde inden for brandvæsenerne er en bibeskæftigelse. For dette mandskabs vedkommende er det i høj grad "lysten, som driver værket". Mangelfuld uddannelse vil imidlertid let betyde, at man betager dette mandskab lysten til at påtage sig eller fortsætte med et arbejde, som er baseret på frivillighed, og som lægger beslag på en del af de pågældendes fritid. På et tidligt tidspunkt af udvalgets arbejde stod det klart, at allerede behovet for uddannelse af personel inden for brandvæsenerne måtte føre til at foreslå en eller anden form for centraliseret uddannelse af i hvert fald befalingsmænd og faste menige. Udvalget har herefter nærmere overvejet, under hvilken form en sådan uddannelse burde etableres, hvilke personelgrupper den burde omfatte, de forventede udgifter m.v. For disse overvejelser skal redegøres i det følgende. 1. Forholdet til uddannelsesloven (lov nr. 194 af 18. ma.i 196o om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere). Brandlovens Loven om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere, hvis administration henhører under arbejdsministeriet, har til formål at tilvejebringe faste rammer og økonomisk grundlag for en sådan erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere, som til enhver tid svarer til den tekniske udvikling og forholdene på arbejdsmarkedet. Til fremme af dette formål er oprettet et uddannelsesråd, som bl.a. har til opgave at tage stilling til, hvorvidt de af de nedennævnte brancheudvalg udarbejdede uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner kan godkendes til finansiering efter loven.

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Lagtingslov nr. 78 af 12. juni 1986 om brand m.v.

Lagtingslov nr. 78 af 12. juni 1986 om brand m.v. Lagtingslov nr. 78 af 12. juni 1986 om brand m.v. Kapitel 1. Brandvæsenets organisation. Kapitel 2. Foranstaltninger i anledning af ildebrand eller uheld med farlige stoffer. Kapitel 3. Brandfarlige virksomheder

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid KL Forhandlingsfællesskabet Side 2 Under henvisning til tjenestemandsregulativets 32, stk. 1, er følgende aftale om

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Notat 26. maj 2015 Sagsbeh.:SV J.nr.: 05.02.00-P21-56-15 Vej og Park Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Nærværende notat beskriver

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

Telefonisk begæring om aktindsigt

Telefonisk begæring om aktindsigt Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik. I. Ansættelseskrav.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik. I. Ansættelseskrav. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik I medfør af 3 nr. l i landstingslov nr. 3 af 9. maj 1989 om Ilisimatusarfik fastsættes herved følgende

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne LBK nr 787 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 153.93M.541 Senere ændringer

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse til et barn af en herboende pakistansk gæstearbejder op til fornyet overvejelse, selv om barnets

Læs mere

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet

Læs mere

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter.

Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter. A 01-09- 2008 Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter. De har ved brev af 3. december 2006 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse

Læs mere

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Anmodet udenrigsministeriet om på ny at overveje et afslag på aktindsigt i en sag om levering af jagtfalke til visse arabiske stater.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.

Læs mere

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Udtalt, at principperne for gennemførelsen af en beslutning om nedlæggelse/lukning af en afdeling i et fængsel er et spørgsmål, som de

Læs mere

Forretningsorden for Regionsrådet

Forretningsorden for Regionsrådet Forretningsorden for Regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD BORGMESTERSEKRETARIATET FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Forretningsorden for Aabenraa Byråd

Forretningsorden for Aabenraa Byråd Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

Forretningsorden VEJEN BYRÅD

Forretningsorden VEJEN BYRÅD Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 302/2012 (1. afdeling) A (advokat Bjarne Aarup) mod Plougmann & Vingtoft a/s (advokat Nina Wedsted) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen xx

Vedtægter for grundejerforeningen xx Vedtægter for grundejerforeningen xx Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Landstingsforordning nr. 6 af 30. oktober 1992 om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand Historisk. Kapitel 1 Om brandvæsenets organisation

Landstingsforordning nr. 6 af 30. oktober 1992 om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand Historisk. Kapitel 1 Om brandvæsenets organisation Landstingsforordning nr. 6 af 30. oktober 1992 om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand Historisk I henhold til Lov for Grønland nr. 943 af 23. december 1986, 2, om el, vand og varme, brandvæsen, havne,

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

K har ikke i sin ansøgning dokumenteret at have bestået eksaminer eller prøver vedrørende teoretisk viden om forsikringsmægling.

K har ikke i sin ansøgning dokumenteret at have bestået eksaminer eller prøver vedrørende teoretisk viden om forsikringsmægling. Kendelse af 20. september 2002. 01-234.862 Klageren, der ikke havde nogen forsikringsteoretisk uddannelse, skulle gennemføre den teoretisk uddannelse til forsikringsmægler for at kunne drive forsikringsmæglervirksomhed

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker

Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker Anmodet justitsministeriet om at ville undergive en sag om opholds- og arbejdstilladelse til en person, der

Læs mere

UDKAST. Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt for tjenestemænd ansat i regionerne.

UDKAST. Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt for tjenestemænd ansat i regionerne. 888.20 21.04.1 Side 1 000000000000000000000000000000000000000000000000000000 000000000000000000 UDKAST Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende 4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne

Læs mere

Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner

Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner 1. To eller flere kommunalbestyrelser kan i medfør af beredskabslovens 10 samordne deres redningsberedskab. Som led i

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben

Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben Henstillet til justitsministeriet at genoptage behandlingen af en ansøgning om forlængelse af en tilladelse til at forhandle våben m.v., idet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN 1 FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er "SKIVE SØSPORTS HAVN". Foreningens hjemsted er Skive Kommune. Foreningens adresse er Strandvejen 26, 7800 Skive. 2 FORENINGENS

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Udtalt over for departementet for told- og forbrugsafgifter, at direktoratet for toldvæsenets faste praksis, hvorefter alle begæringer om aktindsigt

Læs mere

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Dragør Kommunalbestyrelse KOMMUNALBESTYRELSENS MØDER. 1 Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2012-13 L 62 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: MDT Sagsnr.: 2012-801-0007 Dok.: 559067 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD Byrådets Forretningsorden Side 1 BYRÅDETS MØDER Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes

Læs mere

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

Læs mere

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder.

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes forhold til foreningen 8-12 Kap.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE

VINTERVEDLIGEHOLDELSE REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE OG STIER I FREDERIKSSUND KOMMUNES Dette regulativ træder i kraft den 31. oktober 2007. 1. Udgave Vedtaget af Frederikssund Byråd 30. september

Læs mere

Forretningsorden for Ringsted Byråd

Forretningsorden for Ringsted Byråd Forretningsorden for Ringsted Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. 10 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vedtægter. Dansk Energi

Vedtægter. Dansk Energi Vedtægter for Dansk Energi Vedtægter for Dansk Energi, vedtaget på generalforsamlingen den 23. maj 2006. 05/401 Indholdsfortegnelse Vedtægter: 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL OG VIRKEMIDLER... 3 3.

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Kommenteret høringsnotat

Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat om forslag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler 23. juni 20145 Kulturministeriet sendte den 20. maj 2014 et forslag til bekendtgørelse

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010 Forretningsorden Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening Godkendt den 02. september 2010 C:\Users\sb\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\WD98V9XV\2010 09 06 Bestyrelsens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne Page 1 of 6 LBK nr 929 af 25/08/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-08-2011 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 378 af 28/04/2012 2 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten BEK nr 1428 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-5144854 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om forretningsorden

Læs mere

Teknisk sammenskrivning af lov om specialundervisning for voksne

Teknisk sammenskrivning af lov om specialundervisning for voksne Teknisk sammenskrivning af lov om specialundervisning for voksne Hermed sammenskrives lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000, med de ændringer, der følger

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere