Forord: Litteratur og tematikker Emne: Den menneskelige leder Kun den, der standser op, er på vej. Lektion 4: Den menneskelige leder

Transkript

1 Lektion 4: Den menneskelige leder Diplom i Ledelse modul 2. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Litteratur og tematikker Emne: Den menneskelige leder Litteratur Kirstine Andersen, Kierkegaard og ledelse. (kap.1-6) Tematikker Lederen som person det personlige lederskab At træde i karakter som leder og udvise handlekraft Den menneskelige leder: lederdyder og autenticitet Tre ledelsesroller med udgangspunkt i Kierkegaards stadielære Forord: Kun den, der standser op, er på vej. Tommy Hellsten, Finsk teolog og forfatter. Ud af fornuften om livets paradokser. Forlaget Alfa

2 handlekraft og mellemøjeblikke En entreprenør er en, der griber mellemøjeblikket: (entreprendre, fransk: sammenstilling af entre, der betyder 'mellem', og prendre, der betyder 'gribe ) 4 Ondt i eksistensen? Folk arbejder hårdere, til grænsen af udmattelse, men de er mindre tilfredse med, hvad de opnår, og mindre engagerede i deres arbejde (ledelsesforsker Margaret Wheatley) FTH s "Vi har aldrig været så materielt velstående og åndeligt forarmede som nu. Vi er så korrumperede, at ingen har lært noget af finanskrisen. Det kan jeg godt blive bekymret over. For det er så forholdsvist indlysende, at det høje forbrug, vi har, er panik inden lukketid. Vi kan nok fornemme tsunamien komme, men vi flytter os ikke og køber bare endnu flere ting. Frederik Preisler, Direktør og partner i Mensch, : 31.juli 2010 Behov for et grundlæggende kursskifte i HR, ledelse og medarbejderudvikling det er ikke flere kurser i effektiv tidsplanlægning, 7 gode vaner, værdiledelse og life coaching der skal til Måske er det selve denne optimerings- og præstationstrang, der er roden til den sjælelige uro? (Finn Thorbjørn Hansen, At stå i det åbne s ) Hannah Arendt: Det er selve driftigheden, der er farlig... " totalitarismens radikale ondskab udspringer af driftigheden, af de mennesker som omgående lade en ene nyttige handling følge af den næste uden andet ønske end at gøre deres pligt". Politisk filosof Hannah Arendt ( ) 6 Øverenget, Einar (2001) Hanna Arendt Gads Forlag s

3 Hvad kan eksistensfilosofi i ledelse? Stille nogle andre spørgsmål til ledelse Trække en rig erkendelsesdimension ind i beslutnings- og ledelseskompetencen En leder i DONG om kursus i Europæisk Idehistorie på Åben Universitet: Det bedste lederkursus jeg nogensinde har være på! Øge fokus på det egentlige, den langsigtede værdiskabelse Anspore til engagement, indlevelse og ansvarlighed Skabe en mere levende organisationskultur > mere levende samtaler > mere åbne processer > mere mod, kritisk tænkning og human vitalitet Understøtte innovation: Radikale perspektiver, der rækker ud over det sædvanlige, det etablerede, det konforme Eksempel på eksistentiel refleksion i ledelse Et kinesiske ordsprog siger, at hvis man rører rundt i et akvarium fyldt af døde fisk, ser det ud, som om de lever sådan er det i mange organisationer -man ser aldrig det syge, det døde, det dysfunktionelle, fordi man hele tiden rører rundt i det. Teolog og ledelsesforsker Claes Trollestad i Berlingske Nyhedsmagasin, "Drevet af evindelige forandringer" Det tjenende lederskab At hjælpe medarbejderen til at være sig selv og acceptere sig selv mantraet er: Menneske først medarbejder så At hjælpe medarbejderen til at udfolde og udvikle sine kompetencer, og samtidig har forståelse for dennes begrænsninger Ledelse som en servicefunktion: At skabe gøre arbejdsbetingelser og arbejdsvilkår At medvirke til at skabe en god relation: Tillid, åbenhed, oprigtighed, barmhjertighed, nærhed, anerkendelse / Jes Jessen (slides 2010) 3

4 Personaleledelse: motivation, engagement, skabe følgeskab Mere fokus på organisationsudvikling At få skabt et nyt vi Øget krydspres mellem New Public Management og dannelsesidealer Arbejde med egen identitet som leder At få sig selv med i lederrollen Autenticitet: integration af person og profession At træde i karakter som person og leder Hvem er jeg? Hvad er et godt liv? Hvad vil jeg med mit liv? Eksistentielle grundtemaer: døden, friheden, ensomheden, meningsløsheden Egentlig selvledelse er ikke en simpel implementeringsproblematik Den loyale modarbejder Vigtigere end et menneskes egenskaber er det modsætninger. Vil man få fat på det væsentlige hos et menneske, må man opsøge modsigelserne og spørge, hvorfor de ikke splittede det ad, men blev holdt sammen og gav sindet spænding og liv. (Løgstrup, Norm og Spontanitet) 4

5 En tredje vej til selvledelse Vi har brug for en selvledelse, der kan begejstre. En selvledelse der ikke bare er drevet af en ydre nødvendighed, men også af en indre. Der ligger hele tiden en dobbeltopgave i selvledelse. Selvledelse er både noget man skal have lov til og lyst til. Til syvende og sidst er det holdningen og drivet hos den enkelte, der skal sikre værdiskabelsen. chefredaktør Erik Rasmussen, Mandag Morgen, 13/ Tommy Kjær Lassen VitaActiva.dk Tre grundlæggende vilkår for eksistentiel selvledelse: 14 Tommy Kjær Lassen VitaActiva.dk 1) Du kan ikke lede dig selv hvis du ikke vil være dig selv Ifølge Søren Kierkegaard kan man hjælpe et andet menneske hen til dets eksistentielle skillevej, men man kan ikke hjælpe det til at afgøre sig. 15 Tommy Kjær Lassen VitaActiva.dk 5

6 2) Det gode i livet er et biprodukt Det er først, når jeg ikke længere er så forhippet på at være lykkelig, på at nyde, på at være centrum for min egen tilværelse, at jeg for alvor kan erfare nogle af lykkens dybder. Livets mening ligger ikke i selvrealisering ifølge eksistenspsykologen Victor Frankl: Jo mere et menneske stræber efter selvrealisering, jo mere går det glip af den. Selvrealisering opnås ikke, hvis den bliver et mål i sig selv, kun som en bivirkning af selvtransendens. 16 Tommy Kjær Lassen VitaActiva.dk 3) Til det væsentlige i livet går der ikke en lige vej 17 Tommy Kjær Lassen VitaActiva.dk Egentlig eksistentiel selvledelse 3 problemer 1. Et eksistentielt: mennesker vil ikke være dem selv og kan derfor ikke lede dem selv 2. Et ledelsesproblem: Selvet kan slet ikke ledes 3. Et strukturproblem: vilkårene for eksistentiel SL kvæles af nyttelogikken 3 løsninger 1. Individ: Lær af dine erfaringer via livs-, eksistens og politisk filosofi 2. Leder: lær dannelsens paradoksale vilkår: ledelse gennem eksistensanledninger 3. Organisation: skab sprækker i nyttelogikken 6

7 Eksistens i arbejde truslen kommer indefra industrisamfundets trussel: kroppen knuses af maskinen 20 vidensamfundets trussel: Fra en nærmest ubærlig selviscenesættelse, blottet for erkendelse af begrænsning og skuffelse (S. Ekman) En grænseløs og jubeloptimistisk udviklingskultur (J.I.Jensen) Arbejde, frembringelse og handling Hannah Arendt skelner i sit hovedværk "Menneskets vilkår" imellem tre forskellige former for menneskelig aktivitet: ARBEJDE (Labor), FREMBRINGELSE (Work) og 21 HANDLING (Action). 7

8 ARBEJDE (labor) er en aktivitet, der har en cirkulær struktur. Det er det daglige slid og hverdagens og årets rutiner. Arbejde er en cyklus med en bestemt rytme, og som er uden begyndelse eller afslutning. FREMBRINGELSE (work) defineres som skabelse eller produktion. Det er en aktivitet, der har en fremadrettet bevægelse (ligesom en pil) med en klar begyndelse og afslutning. FREMBRINGELSE hører hjemme i årsag-virknings logikken og følger en instrumental rationalitet. The cyclical nature of LABOR The arrow nature of WORK HANDLING (action) er defineret som dialog med andre mennesker om emner, der har betydning for os. Det er en aktivitet, der har karakter af kommunikation, netværk og interaktion. HANDLING har en begyndelse, men ingen ende. HANDLING er den del af den menneskelige aktivitet, der handler om værdier og meningsskabelse. The intertwined nature of ACTION Kilde: Labor, Work and Action Thomas Engelmann, Søren Kierkegaard i ledelse Hvad betyder eksistens? (kilde: At eksistere: (af lat.ex(s)istere komme frem, opstå, optræde, ex- +sistere sætte, stille), være til; opretholde livet; leve. Eksistens: (af nylat.existentia 'fremtræden'), i filosofisk forstand det faktum, at noget er (modsat essens: hvad det er ifølge sit væsen). Eksistentialisme hos Kierkegaard: Eksistens forstået som den specifikt menneskelige eksistens (Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, 1846). Kierkegaard fremhæver to indbyrdes forbundne træk ved den menneskelige eksistens: 1) eksistens er bevægelse i den forstand, at man som eksisterende er "i vorden", undervejs og ufærdig. 2) den ufærdige eksistens stiller sig som problem eller opgave for den eksisterende selv. Da andre ikke kan leve ens liv for en, må man selv overtage ansvaret for det. Dvs: ikke blot sige at vælge bevidst og ansvarligt mellem givne muligheder, men også at vedkende sig, at man allerede er dette bestemte menneske, man er. 8

9 Eksistens er andet og mere end teoretisk selvindsigt! Det er ikke en destination, men en vej! Det er ikke argumenter, der bevæger mennesker, men passion At forholde sig er en levemåde og ikke en akademisk erkendelse Tro er at fastholde uvisheden lidenskabeligt (filosof Anders Fogh Jensen) Lidenskab er hovedsagen Lidenskab slutter et menneske sammen i en konklusion (SV,VIII,51) P. Thielst: [et] rigtigt liv kommer der ikke ud af et menneskes slentren gennem tilværelsen, hvis ikke der indefra, fra sanser, følelser, krop, tyngde og nærvær melder sig en anden og dybere kraft, der vil noget 2002:314 Lidenskab, det er dog hovedsagen, det er den egentlige kraftmåler for menneskene. Derfor er vor tid så ussel, fordi den igen lidenskab har. (PAP.III-A185) Fra videnskab til lidenskab Kierkegaard: Subjektiviteten er sandheden En ren objektiv tilgang til begreber som selv, værdi, mening, frihed, ansvar, rigtigt og forkert, valg, sundhed, tro, integritet m.v. er en halsløs gerning ifølge filosof og Kierkegaardkender Jørgen Husted: I stedet for at belyse emnerne ender man med at redegøre for en række surrogater kærlighed bliver til drift og behov, tro til et religiøst instinkt, angst til frygt, sundhed til det at være rask, værdier, frihed og valg til illusioner. (Husted, Livet ifølge Kierkegaard, i Eksistens og livsfilosofi, Gyldendal, 2002). 9

10 En mulig kierkegaardsk treenighed? Erkendelse, viden, (selv)indsigt er ikke nok fordi: Det er ikke argumenter, der bevæger mennesker, men passion At forholde sig er en levemåde og ikke en akademisk erkendelse Tro er at fastholde uvisheden lidenskabeligt (filosof Anders Fogh Jensen) Erkendelse (vide) Augustin: Jeg ville ønske, at mennesker kunne tænke på tre ting i dem selv. [ ] De tre ting er at være, at vide og at ville. Augustin ( e.v.t.) Bekendelser, [1991] Kbh. Sankt Ansgars Forlag. Indlevelse (være/gøre ) at være og blive sig selv Eksistens (vælge) Livet skal leves, ikke mestres! 2) Viden 1) Kompetence 3) Dannelse I dag står kompetencebegrebet sejrrigt tilbage som et altdominerende, ja nærmest totalitært begreb Finn Thorbjørn Hansen, At stå i det åbne s.28 Kritik af den systemiske verdensanskuelse: Det eksistentielle er paradoksalt: det går ikke op. Det finder sig ikke tilrette i idealismens symmetriske system (Thielst 2002:311) At være menneske er ikke at være en objektiv kendsgerning, der kan undersøges til bunds og som enkeltdele ordnes på knappenåle som sommerfugle i en altmofattende samling. (Thielst 2002:312) 10

11 Kierkegaards eksistentielle antropologi At være sig selv, er ikke bare noget man er, det er en opgave man på tage på sig. Selvet er både en gave, og en opgave. Menneskets eksistens er sat af noget andet (af Gud). Det er skabt og skal derfor ikke skabe sig. Mennesket skal vælge at blive, det, det er. En syntese af nødvendighed og mulighed et forhold, der forholder sig I Sygdommen til Døden udfolder Kierkegaard selvet som en paradoksal og radikal selvforholden. Ifølge Peter Thielst er værkets afgørende pointe selvets dobbelte opgave, der både vedrører indlevelsesevne og udlevelsesevne. Thielst fremhæver det dynamiske i denne selvforholden: "Som menneske kommer vi aldrig sovende til selvet, kun årvågne som en spændt og engegeret enhed af lidenskab og refleksion" (Peter Thielst s.265) " at man på en oplyst og engageret måde fik fat i kraven på sin personlighed og overtog ansvaret for den " (266) At vælge sig selv - en dobbeltbevægelse det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det. Enten - Eller,

12 Valgets første bevægelse Tilbageskuende (forstå baglæns) At vælge sig selv Et selv er aldrig et ubeskrevet blad Selvet er ikke en kerne (essens) men et konkret foreliggende selv (erfaring af), der indgår i en levende vekselvirkning med omverdenen. Det er et selv, men ikke noget i sig selv Hverken arv eller miljø er vores eget før vi overtager det som vort eget Det er ikke så svært at overtage ansvaret for ens styrker og succeser, men hvad med svagheder og fiaskoer? Valgets anden bevægelse Fremadskuende (leve forlæns) At vokse sammen med sig selv og agerer ansvarligt At vælge sig selv At blive sig selv konkret i nuets konkrete situationer (concresco: gro, vokse sammen med sig selv). Du skal være dig selv i situationen og ikke vente med at være dig selv til lænestolen i sommerhuset At stå ene ved en Andens hjælp At træde i karakter? At træde i karakter (i eksistens) som menneske At forsone sig med sig selv Livet er en gave og en opgave Stadielæren: Spidsborger > Æstetiker > Etiker > Religiøs At træde i karakter (i eksistens) som leder Ledelsens grunddilemma ml. nytte og sandhed Ledelsesformer: Spidsborger (en efteraber) Æstetiker (spiller spillet) Etiker (ansvarlig og samvittighedsfuld) Religiøs (paradoks, radikal integration af livets ubetingede anliggender ) At træde i karakter som leder er heller ikke noget, man gør én gang for alle. [ ] Ledelse kan måske bedst karakteriseres som en ledestjerne, man stræber mod en stadig øvelse i tilstedeværelse. (Kirstine Andersen, Kierkegaard og ledelse s.69) 12

13 Stadier på livets vej Spidsborgeren: Kierkegaards spidsborger er et fornuftsmenneske, der bilder sig ind at forstå og vide, og har en tro på den objektive, rationelle fornuft. Æstetikeren (eller fantasten): Æstetikeren har indset, at han ikke kun kan tor på den objektive fornuft, og er optaget af udtryk, æstetik og fremtræden, og af at påvirke sine medmenneskers bevidsthed og forståelse Etikeren: For etikeren er det personlige ansvar for egne handlinger indiskutabelt. Etikeren er engageret i og ansvarlig for sit liv på godt og ondt, og dermed følger en forsoning med sig selv Det religiøse menneske Det religiøse menneske indoptager både det æstetiske og det etiske i sig (Kirstine Andersen) Fortvivlelsens former: 1. Fortvivlet ikke at være sig bevidst at have et selv 2. Fortvivlet ikke at ville være sig selv 3. Fortvivlet at ville være sig selv (uden at kunne) 1 er spidsborgerens fortvivlelse: ikke lykkelig uvidenhed men uerkendt ulykkelig tilværelse 2 er æstetikerens fortvivlelse: forbrug, sanselige fornøjelser, selviscenesættelse 3 er etikerens fortvivlelse: en bevægeles der kræver et spring, kræver troens lidenskab (modsat Sokrates: synden er ikke uvidenhed, men trods, modvilje) Kierkegaards stadieteori Spidsborger en Hvad mon de andre forventer? Æstetikeren Hvad kunne være cool at gøre? Etikeren Hvad ville være relevant for organisationen at få at vide om sig selv? Den religiøse Det samme plus bevidstheden om, at man kan gøre noget forkert... Det er strukturernes skyld. Skyld? Hvad er det? Jeg har ansvar for tingene. Jeg har ansvar, og det, der er min skyld, kan jeg dele med Gud. Camilla Sløk 13

14 Imellem spidsborgeren og fantastens overdrev Spidsborgeren Overbetoner nødvendigheden Nedtoner friheden Slave af konventionen Uden fantasi Fantasten Overbetoner frihedsaspektet Nedtoner nødvendigheden Grænseløs Abstrakt (Pia Søltoft, 2010) mennesket er en syntese af nødvendighed og mulighed (SKS,SD,151) 40 Stadieteori og ledelse Lederen som spidsborger Står for den ureflekterede og umiddelbare livsholdning Lederen forholder sig ikke til sig selv og taler som af en remse Spørger ikke til hvorfor og holder ikke beslutninger op imod en vision eller prioritering Foretager objektive analyser, personlige holdninger er irrationelt Tager bestik af og skifter i forhold til øjeblikkets stemninger og behov gør hvad omgivelserne forventer Afventer hvad andre mener før han træffer en beslutning Ift. Selvledelse: For meget leder, for lidt selv Lederen som æstetiker/fantast Fremstår dynamisk og visionær. Det ser ud, som om der sker noget Igangsætter, men mister hurtigt interessen, når det seje træk skal tages Iscenesætter sig selv og fører sig frem, så han tager sig anderledes ud end han i virkeligheden er Tom fremtræden og forførende manipulation Har efter egen opfattelse noget helt specielt, der giver hans liv identitet. Ift. Selvledelse: For lidt leder, for meget selv. Fortsat Lederen som etiker Søger et højere formål med sin eksistens end blot det ydre Kontinuitet og vedholdenhed i sine handlinger og i sin retning. Står frem med sine beslutninger, argumenter og er ikke bange for dialog Grundlaget for at lede er evnen og viljen til at skabe legitimitet blandt medarbejdere, interessenter og foresatte Villig til at træffe upopulære beslutninger, tager personligt ansvar, og medarbejderne ved, hvor de har ham Ved, at ham må sætte opgaven i første række, ikke sig selv Ved at han skal bevare sin menneskelige værdighed og respekt for andre mennesker, også i vanskelige beslutninger Har en etisk fordring om at udøve god ledelse Opgiver ikke sin menneskelighed, men bygger sin ledelse på denne Vælger at tro, at det han beslutter, er rigtigt med bevidstheden om, at det kan vise sig at være forkert Tør stå ved, at han ikke er ufejlbarlig Ift. Selvledelse: Balance mellem ledelse og selv 14

15 Den religiøse Ifølge Kierkegaard er det ikke nok at være etiker! Kierkegaard om troens ridder vs. Den tragiske (etiske) helt Dersom den, der skal handle, vil bedømme sig selv efter Udfaldet, saa kommer han aldrig til at begynde. Om da Udfaldet end kan glæde hele Verden, Helten kan det ikke hjælpe; thi Udfaldet fik han først at vide, da det Hele var forbi, og derved blev han ikke Helt, men han var det derved, at han begyndte. Forskjellen mellem den tragiske Helt og Abraham er let iøinefaldende. Den tragiske Helt bliver endnu indenfor det Ethiske Med Abraham forholder det sig anderledes. Han overskred ved sin Gjerning hele det Ethiske Den tragiske Helt træder ikke i noget privat Forhold til Guddommen, men det Ethiske er det Guddommelige, og derfor lader det Paradoxe deri sig mediere i det Almene. Medens derfor Abraham vækker min Beundring, forfærder han mig tillige. sks.dk FB Kierkegaard and autentic leadership? Leaders of tomorrow cannot risk falling back into a managerial role of controlling employees and business according to fixed rules, by not understanding the drive towards authentic goods and services. Thus, Kierkegaard might after all have a thing or two, to say about leadership. Kierkegaard had a desire for understanding passionate characters that takes risks to go beyond the ethical or the mainstream. In his key work Fear and Trembling (1843) Kierkegaard studies Abraham, the father who feels he has to sacrifice his first-born son on the command of god. Abraham cannot explain to his wife or anybody else why he has to do this. What kind of god would demand to kill ones first-born child? In Kierkegaard s words, the authentic leader is making the move from the ethical onto the religious. Because the authentic leader is not building his organization around (ethical) business school rules, which are applicable to all corporations like a McKinsey consultant. Rather authenticity is about founding the organization on inner strengths and deliberate leadership actions to go beyond the mainstream. 15

16 Fortvivlelsen "Selvet (bevidstheden) magter ikke at forholde sig til sig selv på en sådan måde, at det kan holde sammen på sig selv, og derfor krakelerer det. Selvet går sin åndelige og eksistentielle død i møde, men da det selv sanser misforholdet og betragter forfaldet, melder fortvivlelen sig som det massive tegn på, at man ulykkeligt er ved at glide sig selv af hænde. Fortvivlelsen er den krampagtige lidenskab, som opstår i et selv, der står magtesløs over for sit eget selvtab og ikke kan finde kraften til på ny at slutte sig selv sammen i en konklusion og blive sig selv. Det er splittelse, uoprigtighed og hjælpeløs længsel efter et selv, der forbliver fremmed for én." (Peter Thielst, Livet leves forlæns, men forstås baglæns. s.266) There is a crack in everything That's how the light gets in. LEONARD COHEN "Anthem (youtube) 16