Lederdag med overraskelser. om ledelse, som artiklen på side 2 fortæller mere om.

Transkript

1 FOCUS Topdanmarks virksomhedsblad nr. 16, Lederdag med overraskelser Lederudvikling: OL guldvinderen meldte afbud og direktøren annoncerede sin afsked, men til gengæld meldte over 200 ledere sig til Store Lederdag med engagement, gode idéer og lyst til at dele ud af forslag til at gøre Topdanmark til en endnu bedre arbejdsplads Af Anders Lehmann Gode råd, konkrete forslag eller deciderede advarsler fra lederne. Tilbagemeldingerne til Topdanmarks arbejde med blandt andet udvikling af talenter, en ny seniorpolitik eller større fokus på kvinder i ledelse, var der masser af, da over 200 ledere var samlet til Store Lederdag. I går var der opsamling og diskussion af Store Lederdag i Personale Politisk Udvalg, eller PPU, som det i daglig tale blot kaldes. "Nogle af områderne havde vi behov for at få afprøvet sammen med lederne, mens det på andre områder var vigtigt at få konkrete forslag til at arbejde videre med. Engagementet på Store Lederdag og lysten til at komme med konstruktive forslag, som vi kan arbejde videre med, var imponerende og en meget positiv oplevelse," siger HR direktør Søren Pahl i en første kommentar til erfaringerne fra den fjerde Store Lederdag, der løb af stabelen den 23. august. Hjerneforsker Peter Lund Madsen indtog fra morgenstunden podiet i kantinen med et halvanden time langt indlæg om hjernens indretning og udvikling. Der blev sat fokus på ligheder og forskelle mellem mænd og kvinder, men det blev også til et par gode råd om ledelse, som artiklen på side 2 fortæller mere om. Afbud og afgang Dagens første overraskelse stod OL-guldvinder Jesper Bank for. Få dage inden Store Lederdag meldte han afbud, så programmet måtte ændres og afkortes i sidste øjeblik. Det gav omvendt mere tid til enkelte arbejdsgrupper og bedre mulighed for lederne til at udveksle viden og erfaringer. En programændring som ifølge de første tilbagemeldinger blev godt modtaget. Samtidig gav programændringen bedre mulighed for at informere om dagens største overraskelse - Michael Pram Rasmussens annoncering af, at han ønsker at forlade posten som administrerende direktør på generalforsamlingen. I modsætning til dagen generelt, hvor snakken gik lystigt, så var der tavshed i kantinen, da Michael Pram Rasmussen sidst på dagen kom ind i kantinen sekunderet af sin efterfølger Poul Almlund. Stilheden var påfaldende, da de to direktører mødte den samlede lederkreds for første gang. En knirkende skosål hos blot en af de ventende ledere ville have virket lige så larmende som Faxe-tribunen på Brøndby Stadion en søndag eftermiddag. En stilhed, som dog kun varede få sekunder, inden klapsalverne rullede mod dem begge. adl@topdanmark.dk Alle levende væsners hjerner er grundlæggende ens, men heldigvis er der forskelle på en abes (t.h.) og et menneskes (t.v.) hjerne, fortalte hjerneforsker Peter Lund "Hjerne"-Madsen på Store Lederdag. Foto: Claus Boesen / Media Press Når Villy Dyhr svinger pisken side 3 Ideens ildkugle er testet side 5 Eleverne kommer og bliver side 6-7

2 Mænds og kvinders grundlæggende evner Mænd Matematik Adskille detaljer Rumlig opfattelse Stedsans Fokusere Kvinder Sproglige opgaver Indlevelse Visuel hukommelse Finde sammenhænge Få ideer Kilde: Peter Lund Madsen Hjernen er den smukkeste del af menneskekroppen, mener Peter Lund Madsen. Foto: Claus Boesen / Media Press Lille forskel med stor virkning Lederdag: Peter Lund Madsen henviste til både Fætter BR og stenalderens livsvilkår og gav det ypperste ledelsesråd - "en ægte 24'er" - i et underholdende foredrag om mænd, kvinder og ledelse Af Erik Lorentz Larsen En stor del - nej, en uhyggelig stor del af vores hjerne har vi fuldstændig tilfælles med dyr som kakerlakker, ugler og pattegrise. Men den helt afgørende forskel på hjernerne findes lykkeligvis - nemlig i pandelappen. Ifølge hjerneforsker dr.med. Peter Lund Madsen er det den smukkeste del af menneskekroppen, og her er alt det, som adskiller os fra dyrene - blandt andet evnen til at vise medfølelse, til at lægge planer for fremtiden og til at tage lederskab. Med en kraftig understrøm af humor, der igen og igen fik latteren til at bølge i kantinen, holdt den lille mand med de skælmske øjne og det skæve smil Topdanmarks 200 ledere tryllebundne med sit foredrag om kvinder, mænd og ledelse på store lederdag. Ved at sammenligne udviklingen af universet med en køretur fra Himmelbjerget til Topdanmark fik HjerneMadsen vist, hvorfor den menneskelige hjerne er formet efter de kønsspecifikke livsvilkår, der eksisterede i stenalderen, og hvorfor den ikke har ændret sig siden. Den har nemlig ikke haft tid - for pandelappen dukker først op omkring halvanden meter til højre for det sted, hvor den muntre foredragsholder selv befandt sig i kantinen i Topdanmarks hovedkontor i Ballerup. Bevist af Fætter BR "Menneskehjernen har ikke udviklet sig en tøddel siden stenalderen, hvor kvinderne, fordi de fødte børnene, holdt styr på dem og landsbyen og havde mange bolde i luften, mens mændene med deres større muskler fuldt fokuserede gik på jagt og holdt truende naboer væk. Det er grundlæggende vilkår, vi stadig har med os," forklarede Peter Lund Madsen og henviste til Fætter BRs julekatalog med dets lyserøde pigedukker og sorte drengevåben: "Tro mig, Fætter BR er ikke et led i en ondsindet opdragelsesstrategi. Nej, Fætter ved bare hvad piger og drenge vil have." Respekt for lederne Trods helt fundamentale kønsforskelle i hjernefunktionerne er der imidlertid ikke grundlæggende forskelle på, hvad der tegner en god leder, mente hjerneforskeren. De vigtigste ledelsesværktøjer er kønnene nemlig fælles om: Evnen til at få visioner, evnen til at motivere og evnen til at samarbejde. "Jeg har selv en meget bred ledelseserfaring. Jeg har engang styret et rottelaboratorium," betroede Peter Lund Madsen de meget opmærksomme tilhørere. Opgaven havde vist ham, at ledelse ikke er så nemt, og han udtrykte sin store respekt for lederne. En ægte 24'er Et par pointer kunne han dog viderebringe fra sin hjerneforskning og sin egen erfaring. Fra forskningen kunne han dokumentere, at hjernen kunne holde sig vital længe, hvis man husker at træne og udfordre den. Og fra hans egne erfaringer var HjerneMadsen kommet frem til, at gentagelsen fremmer forståelsen, og at et smil får samarbejdet til at glide lettere. Men det skal være det ægte smil. Det falske smil - som ikke narrer nogen - sidder i en del af hjernen, der i forskningen er kendt som Brodmann 4, mens det ægte, varme smil sidder i Brodmann 24 - og derfor under hjerneforskernes julefrokost døbt som "en ægte 24'er": "Send en ægte 24'er af sted, så vil det aldrig gå helt galt," lovede den finurlige hjerneforsker de taknemmelige ledere. ezl@topdanmark.dk 2

3 skal bruges til at finde dårlige liv, og derfor er det bedre, at vi er med og kan bidrage med den kritiske synsvinkel. Men den slags positiv medvirken kommer jo ikke i avisen," siger Villy Dyhr. højere priser på livsforsikringer til overvægtige mennesker, gik Villy Dyhr for ganske nylig i medierne med et budskab om, at nu var forsikringstanken truet. Det vil han gerne udbygge: "Vi mener grundlæggende, at forsikringer komplementerer velfærdssamfundet. Og dermed er "kollektivets" fælles risikodeling. Man Med automatpiloten slået til Kritik: Topdanmark og andre forsikringsselskaber får jævnligt et drag over nakken af afdelingschef Villy Dyhr, Forbrugerrådet. Hvad vil han egentlig opnå? Mere konkurrence og samfundssind, siger han i dette interview Af Kaj Skaaning "Befri Villy" står der på en seddel på hans opslagstavle i Forbrugerrådets hovedkvarter i Fiolstræde. Men generelt er det nu ikke opfattelsen af afdelingschef Villy Dyhr, at han føler sig bundet af noget som helst. Ofte er han i medierne for at kritisere Topdanmark og andre forsikringsselskaber. Nogle gange så ofte, at man fristes til at spørge ham, om automatpiloten er slået til. Det gør vi så. "Nej, det synes jeg ikke er en rimelig betragtning. Vi roser jer faktisk også. For eksempel for det planlagte skaderegister og for Forsikringsluppen, som er med til at skabe den gennemsigtighed, vi efterlyser. Det er rigtigt, at vi har været modstandere af skaderegisteret, men det er vi ikke mere. Vi kan godt se, at man bør afsløre svindlere i et kollektivt system. Det skal de andre ikke betale for. Men vi er også bange for, at registeret Han har faktisk heller ikke noget imod, at Topdanmark tjener penge, bare det sker på "en ordentlig måde", det vil sige i en fri konkurrence uden indbyrdes aftaler. "Har du belæg for at tro, at der findes indbyrdes aftaler?" "Nej, det har jeg ikke, men jeg efterlyser ikke desto mindre langt større konkurrence. På grund af den manglende konkurrence scorer mange selskaber et urimeligt stort udbytte og spilder måske både forbrugernes og samfundets penge på en ekstravagant administration," siger Villy Dyhr, og heller ikke en henvisning til Topdanmarks omkostningsprocent på omkring 15 og en skadeprocent på omkring 75, er med til at formilde ham. "Det er selvfølgelig ok med en høj skadeprocent, men omkostningsprocenten skal da længere ned. Den viser, at I måske har for mange medarbejdere, at de måske får for meget i løn, og at I måske residerer i nogle ekstravagante bygninger, måske på nogle alt for dyre adresser," siger Villy Dyhr, som mener, at en af hans opgaver er at gøre forbrugerne opmærksom på, at de selv bør tage ansvar og bruge mere tid på at finde ud af, hvor de kan købe de forskellige forsikringer. Spred forsikringerne "Når forbrugerne bliver tilbudt de forskellige pakker med rabat, bør de undersøge, om ikke de kunne købe forsikringerne billigere, hvis de spredte dem," siger Villy Dyhr, som - noget overraskende måske - godt kan lide markedsmekanismerne. "Jeg kan godt lide velfungerende markeder, og derfor ønsker vi også, at store udenlandske forsikringsselskaber vil gøre deres indtog i Danmark. Ikke fordi de nødvendigvis er bedre, men fordi de vil være med til at skubbe til markedet," siger han. I forbindelse med den aktuelle debat om kan i den forbindelse bruge to argumenter: For det første, at alt er et personligt ansvar, og at vi ikke skal betale for andres skødesløshed. For det andet, at vi alle et eller andet sted er skødesløse, og at vi derfor ikke bør skubbe nogen ud. Jeg synes, der er forskel på en selvforskyldt risiko og en uforskyldt risiko. Hvis Brian på 18 absolut vil køre BMW ved alle, at han udgør en høj risiko. Det skal han betale for. Men hvis Hugo køber hus i Brønshøj, som senere får en Metro-forbindelse, der bringer flere narkomaner til bydelen, er det ikke hans skyld at kriminaliteten stiger. Så bør hans forsikring heller ikke stige," siger Villy Dyhr. Forbrugerrådet vil gerne være forbrugernes vagthund, men forleden spurgte en læserbrevsskribent: "Hvem er Forbrugerrådets vagthund?" Til det siger Villy Dyhr: Ikke i lommen på nogen "Vi er meget opmærksomme på vores legitimitet. Bag Forbrugerrådet står 27 medlemsorganisationer, som repræsenterer det danske samfund meget bredt. Vi vil ikke beskyldes for at være i lommen på nogen. Vi opfinder heller ikke selv alle de sager, vi rejser eller kommenterer. De har baggrund i de henvendelser, vi årligt får på vores forbrugertelefon. Dem sorterer vi i, men man skal ikke være blind for, at også et brokkehovede kan have ret. Vi kan faktisk se, at der en grund til, at vi er her, fordi mange med rette føler sig snydt," siger Villy Dyhr. "Hvordan hænger det sammen med, at Topdanmarks kundetilfredshed stiger år for år?" "Det er, fordi forbrugerne har for stor tillid til jer. Forbrugerne skal også lære selv at tage et ansvar," siger Villy Dyhr. "Kan vi overhovedet gøre noget godt nok?" "Ja da, I skal bare opføre jer ordentligt i branchen, og hvad det betyder, er op til det enkelte selskabs beslutninger," siger Villy Dyhr. ajg@topdanmark.dk 3

4 Sportsforeningen i storform Topdanmark Fritid: Antallet af motionslystne medarbejdere er næsten fordoblet siden Topdanmarks Sportsforening investerede i nye motionsmaskiner og halverede prisen for at sætte sig til rette i en romaskine, løfte håndvægte eller tage en tur på trappemaskine Af Anders Lehmann Flere tilbud til medlemmerne, bedre motionsudstyr til at træne musklerne og en fortsat billig mulighed for at komme i form. Mulighederne ligger vidt åbne, efter at Topdanmarks sportsforening har haft overvældende succes med at halvere prisen for at kunne benytte motionscentret under kontorlandskabet på hovedkontoret. Siden prisen for et abonnement blev sænket fra 150 kroner til 75 kroner om måneden, er antallet af motionslystne medarbejdere nærmest eksploderet. Efter i en årrække at have haft cirka 100 betalende medlemmer af sportsforeningen, er antallet steget til 235 motionister siden introduktionen i maj af den nye lavere pris. "Vi havde regnet med, at foreningen efter et år med en pris på 75 kroner om måneden måske ville have 150 medlemmer, og efter to år måske 200 medlemmer. Nu er vi langt over det mål, så vi er spændt på at se, om det holder i længden. Det er rart at skabe noget som bliver en succes, så det er alle tiders, at der er så mange, der allerede nu har taget godt imod tilbuddet," siger sportsforeningens formand Torben Tingleff. Håndsrækning til motion Baggrunden for succes skal blandt andet findes i, at Topdanmark gav en økonomisk håndsrækning på cirka trekvart million kroner i form af et favorabelt lån til indkøb af nye motionsmaskiner. Siden motionsrummet slog dørene op i år 2000, havde maskinerne været lejet af en ekstern leverandør. "Da vi begyndte turde vi ikke binde an med at købe udstyr, fordi vi ikke vidste hvor stor interesse der var for et motionsrum. Derfor var det udmærket at leje udstyret i begyndelsen," siger Torben Tingleff. I længden blev det ifølge sportsforeningens formand dog både for dyrt og for problematisk at leje maskinerne. Men også nye aktiviteter med spinning og aerobic får en del af æren for succesen i motionscentret. "Det lokker folk ned i centret, og når de alligevel er der, så tager de ofte en tur i motionsmaskinerne bagefter," siger Torben Tingleff. Nye priser og idéer Medlemskab af Topdanmarks sportsforening giver ikke automatisk ret til at bruge motionsrummet. Men med et adgangskort til 75 kroner om måneden er prisen adskillige gange under prisen i et motionscenter udenfor Topdanmarks mure. Torben Tingleff håber, at succesen fortsætter, da det vil betyde en væsentlig bedre økonomi i sportsforeningen. Og idéer og visioner er der nok af. Motionshold til kolleger med dårlig ryg, ømme skuldre eller smerter i nakken, kunne ifølge formanden blive næste skridt på vejen til at øge aktiviteterne. Tilmelding til motionsrummet og indmeldelse i Sportsforeningen kan ske på TopNet ved at sende en mail til Post- fitness. adl@topdanmark.dk Nye maskiner og halverede priser har for alvor sat gang i lysten til at motionere. Foto: Topdanmark 4

5 ideapilot dannede grundlag for en workshop på Store Lederdag, og interessen var i top. Foto: Claus Boesen / MediaPress Idéens ildkugle testet i Industri Idégenerator: Medarbejderne i FO Industri har været forsøgskaniner i ideapilot-projektet. Med over hits i forsøgsperioden tog de værktøjet til sig Af Kaj Skaaning Idéerne boblede, da FO Industri for et års tid siden i samarbejde med Topdanmarks HR-afdeling påtog sig rollen som forsøgskaniner i idégenerator-projektet ideapilot. IdeaPilot er et værktøj, der med udgangspunkt i en forretningsmæssig udfordring, opsamler idéer der viderebearbejdes og efterfølgende kan bruges som beslutningsgrundlag for konkrete indsatser. Meningen er, at lederne skal sende udfordringer ind i systemet, hvor andre så kan forholde sig til dem og komme med idéer til, hvordan udfordringerne kan mødes og omsættes til idéer og konkrete resultater. Og det har ifølge underdirektør Finn Fabricius virket i FO Industri. "Vi har haft over hits på ideapilot i testperioden, så der er ingen tvivl om, at nysgerrigheden er vakt. Men endnu bedre er det, at der er genereret 84 gode idéer, hvoraf seks er vurderet som velegnede til konkrete tiltag. 104 ud af 119 medarbejdere - eller 87 procent - har oprettet deres egen profil i systemet, hvilket er meget tilfredstillende," siger han. Bare et "dumt" værktøj Altså en klar succes, og det skal ifølge Finn Fabricius ses i lyset af, at ideapilot jo ikke finder løsninger af sig selv. Det er bare et "dumt" stykke værktøj, som er helt afhængig af, at der er engagerede mennesker bagved. "Brugen af ideapilot er i det hele taget et temmeligt krævende projekt, for det kræver en stor ledelsesmæssig indsats med motivation og opfølgning," siger Finn Fabricius, som også understreger, at det langt fra er alle idéer der føres ud i livet. "Alle idéer udsættes naturligvis for en cost/benefit-analyse. Nogle kan køre videre i Idé-butikken, andre parkeres i en periode på Idé-parkeringen, mens nogle ender på Idékirkegården. Processen vil typisk tage to-tre uger, og én ting kan jeg love: Alle får en kvalificeret vurdering af deres idé," siger han. Ifølge udviklingskonsulent Monica Neesgaard, HR, falder innovation og idégenerering godt i tråd med Topdanmarks forretningsstrategi. "Vi har jo i Topdanmark i mange år arbejdet med værdiskabelse og diskuteret, hvad det er der skaber værdi. Og i den forbindelse har det været helt naturligt at spørge os selv, om vores idépotentiale er godt nok. Vi satte fokus på innovation og idégenerering for et års tid siden, vi har holdt det første lederkursus i facilitering af ideprocesser, og nu har vi fået afprøvet ideapilot i Industri," siger hun. Kræver åbenhed Underwriter Susanne Thorsø, Industri, har lært ideapilot at kende som bruger i testperioden i Industri. "Jeg har gode erfaringer, men jeg tror, det er vigtigt, at vi kun bruger ideapilot periodisk i kampagneform, fordi det kræver meget af både medarbejdere og ledelse. Det er også vigtigt, at ledelsen "giver lov" til at bruge systemet. Det skal være helt legalt, at man lader alle idéer komme frem, også dem som ledelsen måske ikke så godt kan lide," siger hun. ajg@topdanmark.dk 5

6 20 elever begyndte 15. august deres uddannelse hos Topdanmark. Foto: Claus Boesen/MediaPress Hver år begynder mellem 20 og 22 elever deres karriere hos Topdanmark. Tidligere elever bliver fastansat De fleste klarer sig så godt, at de bliver fastansat. Men hvorfor vælger de Topdanmark, hvordan ser deres forventninger ud, og hvad siger de færdiguddannede. Det kan du få svar på her på siderne. Uddannelse: Det er en investering i fremtiden at have mange elever. 80 procent af de Topdanmark-elever, der er færdige i år, fortsætter i virksomheden Af Bo Christensen 20 nye elever er lige begyndt og 21 er lige blevet udlært. Men selv om sidstnævnte nu ikke er elever længere, er der stadig stor sandsynlighed for at møde dem på kontoret eller i butikkerne. De fleste af dem forsætter nemlig - 13 er fastansat og fire er indtil videre vikarer. Og det er Kurt Kristjansen, der er hovedansvarlig for eleverne, rigtig glad for. "Min kvote plejer at være, at en stykker fra hvert hold bliver i virksomheden - og den er opfyldt igen i år," siger han. Det er en stor bonus for virksomheden, at de nyansatte har fået Topdanmark ind under huden allerede i elevtiden. "Sammenlignet med folk udefra har det nogle klare fordele. De kender både kulturen og værdisættet, og så har de opbygget et netværk," forklarer han. En anden grund til glæde over, at så mange af de nyuddannede fortsætter er, at der er stor efterspørgsel på de 600 finanselever, der bliver uddannet på landsplan. "Der er pæn rift om dem. En del virksomheder har været skræmt af omkostningsspøgelset i stedet for at se eleverne som en investering i fremtiden, så de mangler uddannede nu. Derudover er det da også et sundhedstegn, at så mange af de tidligere elever ønsker at blive her. Og vi har brug for dem," understreger Kurt Kristjansen. En enkelt elev er da også hoppet over til BG bank. "Det er jo lidt ærgerligt. Men på den anden side viser det jo også, at vi giver vores elever en god uddannelse," smiler Kurt Kristjansen. obr@topdanmark.dk 6

7 Forsikring er spændende Nyansat: Både størrelse og venner talte, da Stine Jacobsen skulle vælge, hvor elevtiden skal tilbringes Af Bo Christensen Stine Jacobsen, 21 år, er lige begyndt som elev hos Partnere. Foto:Topdanmark Selvom Stine Jacobsen lige er begyndt som elev i forretningsområde Partnere, kender hun en del til Topdanmark på forhånd. Sidste år tog hun sig af posten hos autoskade i sommerferien. "Det betød, at jeg vidste lidt om, hvordan det foregår herude og kendte nogen i kundeservice. De fortalte, at det er et godt sted at være elev," siger Stine Jacobsen. Det var også afgørende for hendes valg, at Topdanmark er en rimelig stor virksomhed. "Det giver mange muligheder. Jeg vil gerne læse videre, når jeg er færdig som elev, så det tæller, at der også er mulighed for det," forklarer Stine Jacobsen. Det de andre ikke ved De fleste af eleverne fra finansuddannelsen ender i banker eller forsikringsselskaber. "Jeg synes forsikringer er mest spændende. Alle har dem, men de fleste kunder ved ikke særligt meget om, hvordan de hænger sammen. Så det er noget, der skal prøves," forklarer Stine Jacobsen. Hun var heller ikke i tvivl om, at det skulle være Topdanmark. "Jeg synes, det er det mest troværdige forsikringsselskab, og så går man meget op i at yde en ordentlig service. Det synes jeg er vigtigt," understreger Stine Jacobsen. Hun har været glad for at begynde i Ballerup. "Folk har taget godt imod os. Samtidig kan man mærke, at de er vant til at have elever. De ved godt, hvordan man gør," smiler Stine Jacobsen. obr@topdanmark.dk Masser af muligheder Eleverne: Ditte Florager er lige blevet udlært. Hun har været godt tilfreds med tiden som elev. Også selvom butikken blev kedelig Af Bo Christensen Ditte Florager, 22 år, har været rigtig glad for tiden som elev. Hun er nu fastansat hos Privat Service. Foto: Topdanmark Med en sproglig studentereksamen i bagagen begyndte Ditte Florager som elev i butikken i Holbæk. Efter halvandet år syntes hun, det hele var prøvet der og savnede nye udfordringer. Problemet var dog til at overskue, for hun kunne fint bruge det sidste halve år hos Privat Service, hvor hun i forvejen havde været i 14 dage for at prøve det. "En af grundene til at jeg valgte Topdanmark, da jeg skulle være elev var, at der er mange muligheder indenfor virksomheden. Og det fik jeg bekræftet," siger Ditte Florager. Derudover var det afgørende for hendes valg, at en af hendes venner anbefalede det, at Topdanmark havde den bedste hjemmeside og at det var der, hun selv var forsikret. "Og så talte det også, at det er et stort firma. Der er gode muligheder for ikke at sidde fast," mener hun. Blev godt modtaget "Der blev taget rigtigt godt i mod os. Folk er flinke. Jeg har fået masser af hjælp, når jeg havde brug for det. Samtidig har vi også fået lov til at arbejde på lige fod med de andre," fortæller Ditte Florager. En anden fordel ved en stor virksomhed er, at der er mange andre elever. Mens hun arbejdede i butikken i Hillerød, sås hun jævnligt med en anden elev, der arbejdede i en butik i nærheden. "Det er vigtigt at have nogen, man kan vende erfaringerne med og helst nogle på din egen alder, så det er klart en fordel, at vi er mange elever," forklarer hun. obr@topdanmark.dk 7

8 RUNDT OM TOPDANMARK REDAKTION Det kan godt være en fordel at tage den afgående direktør, men du er nødt til at se på omstændighederne for hver enkelt virksomhed. Se om der er brug for forandring eller kontinuitet. Specialist i Corporate Governance professor Philippe Haspeslagh til Berlingske Nyhedsmagasin efter Michael Pram Rasmussens beslutning om at forlade Topdanmarks direktørstol i april næste år. Hævn til spam-ramte Med en -adresse følger ofte diverse fantastiske mails om forstørrelse af diverse kropsdele, billig medicin og muligheden for at få fingrene i millioner, hvis man bare lige indbetaler nogen få tusind først til administration. En af de store fisk bag udsendelsen af spammail amerikaneren Chris Smith, der har stået bag milliarder af de tidrøvende beskeder, er nu havnet på anklagebænken. Han er sigtet for blandt andet leveringer af receptpligtig medicin, som hans huslæge udskrev uden at have set en eneste af patienterne, skriver Berlingske Tidende den 26. august. Tyve går efter nøgler Biltyvene har fået sværere vilkår med startspærrens indtog på markedet. Ikke desto mindre ligger tyveristatistikken stadig højt. Det skyldes, at biltyvene i dag målrettet går efter bilnøglerne, skriver Jyllandsposten. Størst risiko er der for at få hugget biler som Audi, Chrysler, Alfa Romeo, Porsche og BMW. Firehjulstrækkere er også populære, hvilket skyldes, at de er velegnede til rambuktyverier. Ifølge chefkonsulent i Forsikringsoplysningen, Christian Skødt, vil otte ud af ti biler, der har været væk mere end fire uger ikke dukke op i Danmark igen. Job i Top Sagsbehandler til arbejdsskadeafdelingen Kontakt Lone Vedersø, telefon Storage Manager til IT-driftudvikling Kontakt Evald Nielsen, telefon Ønskes: Nye olietanke Omkring ejere af gamle olietanke må indstille sig på en bekostelig udskiftning efter, at Miljøstyrelsen har udsendt ny bekendtgørelse. Det skriver Ritzaus Bureau. Groft sagt drejer det sig om overjordiske olietanke på under liter, der er fremstillet og installeret inden Målet med de nye regler, der trådte i kraft 1. september er at begrænse antallet af grunde, der bliver ramt af olieforurening. Udgiften til oprydning efter udsivninger ligger på omkring 100 millioner kroner. Om året. Ejerne af de gamle olietanke får tre år til at skifte dem. TrygVesta på børsen Tryg i Danmark smba besluttede den 30. august at fortsætte med børsnoteringen af TrygVesta på Københavns Fondsbørs. Tryg i Danmark regner med at sælge under halvdelen af aktierne efter børsnoteringen og dermed bevare aktiemajoriteten i TrygVesta. Afhængig af markedet, forventes børsintroduktionen at finde sted i løbet af fjerde kvartal Top-effektiv Topdanmarks omkostningsprocent falder fortsat. Næste Focus Deadline Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard Redaktør: Anders Lehmann I redaktionen: Bo Christensen, Erik Lorentz Larsen og Kaj Skaaning Tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen Tryk: Kerteminde Tryk A/S Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf focus@topdanmark.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse Udvikling: Omkostningsprocent Halvår Velkommen til Thomas Jørgensen E-business Majbrit Gerdes Nielsen Privat kundecenter På pension Birgit Kruger, Liv sekretariat Reception fredag 30. september kl På hovedkontoret Navnlig navne Fødselsdage Carl Erik Jensen Autotaksator 50 år, 9. september Lis Kristiansen Salg 43/butik Esbjerg 50 år, 10. september Jette Haastrup IT informatik 50 år, 13. september Ingelise Ankjær Partnere spec. support 60 år, 14. september Pensionister Kjeld Christiansen Rasmus Rasks Vej 7, 1.tv Valby 85 år 12. september Henning Madsen Åstrupgårdsvej Hvidovre 80 år 8. september Arne Futtrup Klostervang Slagelse 80 år 11. september Hanne Morell Anna Anchers Vej Holstebro 70 år 18. september Ove Davisen Klaus Berntsens Vej Odense S 70 år 20. september