Magt og indflydelse. You can do a helluva lot more with a kind word and a gun than with a kind word alone.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magt og indflydelse. You can do a helluva lot more with a kind word and a gun than with a kind word alone."

Transkript

1 Magt og indflydelse 1 You can do a helluva lot more with a kind word and a gun than with a kind word alone. - Al Capone Intro Der er i dag mange forskellige opfattelser af begrebet magt, og mange forskellige bud på hvordan magt kan udøves. Det er en udbredt opfattelse blandt magtteoretikere, at de forskellige opfattelser ikke kan forliges. I det følgende vil vi søge at vise Hvordan de forskellige opfattelser kan forenes i en enkel, samlet model At denne model har mange anvendelsesområder: på individer, grupper, organisationer og politik At magt ikke i sig selv er et suspekt eller eksklusivt fænomen, men udøves i alle menneskelige relationer 2

2 Hvad er magt? Magt TIL og Magt OVER 1. Oprindelig, og generelt = Magt TIL = At være i stand til noget, at kunne udvirke noget Det står (ikke) i min magt, jeg magter det ikke : The Power of a Man is his present means to obtain some future Goods... So in the first place, I put for a generall inclination of all Mankind, a perpetuall and restlesse Desire of Power after Power, that ceaseth onely in Death (Hobbes, Leviathan, 1651) Knowledge is power (Francis Bacon, ca. 1625) 2. Specielt, og i dag mere almindeligt = Magt OVER = At kunne påvirke andre, få andre til at gøre noget Hun er i hans magt, Han har (ingen) magt over hende Magt OVER er en delmængde af Magt TIL. 3 Magtens negative klang 4 Mens Magt TIL umiddelbart opleves positivt, opleves Magt OVER umiddelbart negativt vel især fordi én persons magt over en anden synes at begrænse den andens frihed og integritet. I praksis gør det Magt til et flygtigt begreb: Hvis jeg har magt over andre, vil jeg typisk benægte det, vel vidende at andre ikke vil bryde sig om at jeg har det og at alene dette kan medføre, at jeg mister magten. Diktatorer siger ofte, at de kun tjener folkets interesser. Magtens negative klang fører også til teoretiske vanskeligheder: Magtbegrebet reserveres fænomener, vi ikke kan lide, så dét at konstruere en neutral teori om Magt er omtrent lige så svært som at konstruere en neutral teori om Det Onde. Steven Lukes hævder, at Magt (Power) er an essentially contested concept dvs. et begreb der hersker basal uenighed om, og som der næppe nogensinde kan blive enighed om. Også Magt TIL er ifølge Lukes angribelig, fordi man med rette kan kræve af dem der har magt, at de bruger den til at hjælpe dem der ingen har.

3 Magtteori 5 Der er skrevet en hel del om magt i organisationer, men det har typisk en sporadisk karakter, og der er en iøjnefaldende mangel på egentlige teorier om emnet. Egentlige magtteorier findes derimod i politologien. Hvis vi skal forstå magt i organisationer, kan vi derfor tage udgangspunkt i politologiske magtteorier. Herudfra vil vi gerne konstruere en almen teori, eller i det mindste en model, som har gyldighed såvel på mikro- som på makroniveau, dvs. som kan anvendes på konkrete relationer mellem enkeltpersoner, grupper, organisationer, klasser eller nationer. Som vi skal se, er der imidlertid i politologien en række forskellige og tilsyneladende indbyrdes modstridende opfattelser af magt, og der findes øjensynlig ingen teorier, som forener de forskellige opfattelser. Hvis vi skal konstruere en almen teori eller model, må vi først adressere dette problem. Magtformer: Kilder til magt 6 Max Weber hævdede i et berømt manuskript (trykt 1922), at der kan være forskellige grunde til at adlyde en ordre, nemlig (målrationel) egeninteresse, eller skikke og vaner, eller rent følelsesmæssig tilbøjelighed; men at disse grunde ville give en relativt labil magtbase. En stabil magtbase forudsætter et retsgrundlag, og der findes ifølge Weber kun 3 rene typer af legitim magt (Herrschaft), nemlig legal (formel), traditionel og karismatisk magt. De 3 typer svarer ret godt til de 3 grunde, Weber har anført. Weber skriver ikke hvorfor der er netop 3 grunde, men det er tankevækkende at de 3 grunde ligner Freuds inddeling af psyken i Jeg, Overjeg og Det -- og Weber har utvivlsomt kendt Freuds teorier. French & Raven (1959) skelner mellem 7 kilder til magt, nemlig tvangsbaseret magt, magt baseret på forbindelser, ekspertmagt, magt baseret på kendskab til (uofficielle) informationer, formel magt (positionsmagt), personlig magt (referent power) og belønningsmagt. French og Raven giver ingen overbevisende begrundelse for at der skulle være netop 7 kilder.

4 Magtformer en føljeton : Dahl undersøger i Who Governs? den påviselige magtudøvelse i New Haven og konkluderer at der øjensynlig ikke findes nogen styrende elite, som gang på gang får sine ønsker opfyldt. 1962: Bachrach og Baratz hævder i Two Faces of Power, at magten har et andet, usynligt ansigt, som Dahl har overset, og som består i at kunne sætte den politiske dagsorden og dermed holde visse emner uden for debat. 1974: Lukes hævder i Power: A Radical View, at magten også har et tredje (usynligt) ansigt, nemlig evnen til at forme andres ønsker. Herved kan man påvirke andre i strid med deres interesser (hvilket er Lukes definition af magtudøvelse). 1986: Christensen og Daugaard Jensen tilføjer i Kontrol i det stille et fjerde ansigt, den strukturelle magt, som bl.a. består i økonomisk og social overlegenhed (Marx, Giddens m.fl.). 2000: Frølund Thomsen tilføjer i Magt og indflydelse et femte ansigt, som består i kontrol med viden (dvs. antagelser) og i disciplinering (Foucault). Et spørgsmål 8 Som det er fremgået, er der øjensynlig nogle teoretikere der mener at der er én slags magt, andre mener 2, atter andre 3, atter andre 4, atter andre 5, og atter andre 7. Men hvorfor netop 2? Hvorfor netop 3? 4? 5? 7? Er det sådan, at verden er fuld af magtformer, der bare venter på at blive opdaget eller er antallet af magtformer bestemt af en underliggende systematik, en teori om magt, eller i det mindste en samlet model? Ingen af de nævnte teoretikere, måske med undtagelse af Weber, har overhovedet forsøgt at besvare det spørgsmål. Ingen af dem har en underliggende systematik. Ingen af dem har en samlet model, endsige en samlet teori, kun beskrivelser af forskellige former for magt omtrent som om hver ny magtform var et nyt kontinent, man havde opdaget. Hvis vi skal videre, må vi se på magtbegrebet igen. Og da teoretikerne sommetider taler om magtudøvelse, sommetider om magtkilder, og sommetider ikke skelner, vil vi starte med at se på en brugbar definition af selve magtbegrebet.

5 Magtbegrebet (Magt OVER) - igen 9 Robert A. Dahl skriver i en ofte citeret bemærkning: My intuitive idea of power, then, is something like this: A has power over B to the extent that he can get B to do something that B would not otherwise do. ( ) Let us call the objects in the relationship of power, actors. Actors may be individuals, groups, roles, offices, governments or other human aggregates. (The Concept of Power, 1957) De fleste magtteoretikere også Dahls kritikere, f.eks. Lukes har det ret godt med denne definition, selv om den er meget bred. Så lad os tage udgangspunkt i dén. Læg mærke til, at Dahls definition ikke blot omfatter magt i en ubehagelig betydning, men også hvad vi ville kalde indflydelse eller påvirkning. En fordel ved dette er, at magtbegrebet ikke på forhånd belastes af moralsk eller politisk ubehag. Herved kan magtbegrebet blive et teoretisk snarere end et (moral)filosofisk begreb. Den kopernikanske vending 10 Hvis vi ser på Dahls definition: A has power over B to the extent that he can get B to do something that B would not otherwise do, har de fleste magtteoretikere taget udgangspunkt i A: Hvordan kan A få B til at gøre noget? For hvert nyt svar har man opdaget en ny magtform. Men A s forsøg på at få B til at gøre noget er kun ét element blandt mange, der påvirker hvad B gør og det er ikke A, men B, der beslutter hvad B vil gøre. Derfor må vi se på hvad der overhovedet får B til at gøre noget. Vi må tage udgangspunkt i B, ikke i A. (Hvordan får man en bil til at køre? Tja, man kan skubbe den, man kan trække den, man kan trille den op ad en bakke og slippe den igen men måske var det en idé først at se på bilens indvendige konstruktion: Den kan køre næsten af sig selv!) Weber er inde på denne tankegang, når han skriver: Herrschaft, d. h. die Chance, Gehorsam für einen bestimmten Befehl zu finden, kann auf verschiedenen Motiven der Fügsamkeit beruhen (...) (Max Weber, Die drei reinen Typen der legitimen Herrschaft, Nachlaß, 1922) Imidlertid er motiver kun én af de betingelser, der påvirker B s handlinger. Vi har brug for en model over alle relevante betingelser.

6 Betingelser for handling: To begrebspar En model er et forenklet billede, en begrebskonstruktion. Så vi starter med nogle få, fundamentale begreber om betingelser for handling. Handling er intentionel. Når jeg handler, har jeg mål, og jeg har midler. Handlingen selv er et middel til målet, men jeg kan ikke handle på enhver tænkelig måde. Jeg har kun visse muligheder for at handle. Jeg handler ud fra noget indre, subjektivt, men den ydre, objektive verden betinger, om jeg kan handle som jeg vil, og om min handling kan føre til målet. Til det ydre hører også mine evner: Alas! I was no swimmer; so I lost my Clementine. Mål/midler, indre/ydre de to begrebspar har i al fald siden Kant været centrale for vestlig tænkning om handling og erkendelse, så de er ikke grebet ud af luften. Da vi har to begrebspar, kan nu vi konstruere et firfelt. 11 Betingelser for handling - et firfelt Mål (hvorhen) Indre (subjektivt) Ønsker, behov, mål, motiver og følelser Ydre (objektivt) Resultater, konsekvenser (positive, negative) Midler (hvordan) Antagelser, tanker, forestilllinger, planer og idéer Muligheder, alternativer, evner og ressourcer 12

7 Magt og indflydelse Hvis vi vil skelne mellem Magt og Indflydelse: Påvirkning af mål Indflydelse påvirker den indre side At påvirke andres ønsker, behov, mål, motiver og følelser Magt påvirker den ydre side At sørge for belønning og straf (sanktioner) Påvirkning af midler At påvirke andres antagelser, tanker, forestillinger, planer og idéer At påvirke andres muligheder, alternativer, evner og ressourcer 13 Magtens fem ansigter sat i system Påvirkning af den indre side Påvirkning af den ydre side Påvirkning af mål Påvirkning af ønsker: 3. Lukes Påvirkning af resultater: 1. Dahl Påvirkning af midler Påvirkning af antagelser: 5. Foucault Påvirkning af muligheder: 2. Bachrach & Baratz 4. Marx, Giddens 14

8 Magtens instanser - Michael Manns IEMP-model Indre Ydre Mål Midler Political Network (se NOTE) Ideological Network: Meaning, norms and ritual practice Economic Network: Satisfying material needs Military Network: Organized physical violence 15 NOTE: Analogien spoleres lidt af at Mann identificerer Political Network med staten, og staten med territorialitet. Den stemmer bedre hvis politik betragtes som en kamp om målsætninger, herunder mål for fordeling af goder. (Statens territorialitet hører snarere til i nederste højre hjørne, jf. Max Webers definition af staten som en magtrelation der er baseret på legitim voldsanvendelse selvsagt inden for et territorium.) Mann bekymrer sig ikke om det teoretiske grundlag for sin egen firdeling, men mener blot at den er frugtbar. En handlingsmodel Aristoteles bemærker i Den Nikomakæiske Etik, at min hensigt om at handle bestemmes af mine ønsker og mine antagelser: Indre Ydre Mål Ønsker Resultater Midler Hensigt Antagelser Handling Muligheder 16

9 Handlingsmodellen - en anden version Ønsker Vil Tror Får Véd Sker Gør Kan 17 Udviklingsledelse - en analogi Indre Ydre Mål Motivation Resultater Midler Engagement Selvtillid Handling Kompetence 18

10 Leadership og Management Indre: Leadership Ydre: Management Mål Motivation Sanktioner (+/-) Midler Engagement Selvtillid Handling Beføjelser 19 Leadership og Management Indre: Leadership Ydre: Management Mål A leader is a dealer in hope. - Napoleon Bonaparte The greatest management principle in the world is this: What is rewarded gets done. - Michael leboeuf 20 Midler The first obligation of a leader is to define reality. - Max DePree The genius of a good leader is to leave behind him a situation which others, without the grace of genius, can deal with successfully. - Walter Lippman

11 4 typer af påvirkning Indre Ydre Forandring Leadership mål-sætning Produktion mål-opnåelse Stabilitet Integration med-deling (sharing) Management for-deling (allokering) 21 Rational Choice Modellen - en analogi Indre Ydre Mål Preferences Outcome Midler Choice Information (Choice) Alternatives, Constraints 22

12 Handlingsmodellen: Et eksempel Ønsker Antagelser Hensigt Muligheder Handling Resultater At få noget at spise (jeg er sulten!) Nu er klokken Hvis jeg skynder mig, kan jeg lige nå at købe ind, før de lukker At nå at købe ind Zero. Mit ur var bagefter. Jeg nåede det ikke Jeg er stadig sulten 23 Konsekvenser for Antagelser: Passe bedre på Konsekvenser for Ønsker: Ingen. Handlingsmodellen: Eksempel 2 Ønsker Antagelser Hensigt Muligheder Handling Resultater Jeg vil være leder Det kan man lære på et lederkursus Jeg vil på lederkursus At søge om at komme på kursus Jeg søger min chef om at komme på kursus Kurset bevilges / bevilges ikke 24 Konsekvenser for Antagelser: Det kommer an på Konsekvenser for Ønsker: Det kommer an på

13 Om Eksempel 2: Chefens påvirkningsmuligheder Hvordan kan min chef få mig til at gøre noget andet end jeg ellers ville have gjort? (nemlig at søge om at komme på et lederkursus). Min Handling er min egen, den kan chefen ikke ændre direkte. Måske kan kan chefen påvirke min Hensigt om at søge om et kursus, nemlig ved at påvirke mit Ønske eller mine Antagelser. Kan chefen ændre mit Ønske om at blive leder? Chefen kunne sige: Nu har jeg været chef i et par år, og det er et hårdt job. Jeg ser alt for lidt til mine børn. Af og til tænker jeg, at det ikke er umagen værd. Dét der faktisk sker, er at chefen (måske) påvirker mine Antagelser om dét at være leder. Eller chefen kunne adressere mine Antagelser mere direkte: Véd du hvad, du egner dig bare ikke til at blive leder, og det er ikke noget man kan lære på et kursus! (Om jeg så tror på det, afhænger af hvordan jeg ser på min chef.) Kan chefen ændre mine Muligheder for at søge om et kursus? Det kommer an på procedurerne på arbejdspladsen. Kan chefen ændre Resultatet af min Handling (min ansøgning), altså om jeg får ja eller nej? Det kommer også an på procedurerne. 25 Ønsker, Antagelser og Hensigter Det er umiddelbart lettere at påvirke Antagelser end at påvirke Ønsker. Ønsker påvirkes især indirekte ved at påvirke Antagelser eller ved at påvirke Resultatet af en Handling, som fører til erfaringsdannelse (læring). Ønsker er koblet til følelser, som fortrinsvis aktiveres i ældre, ret primitive dele af hjernen (= pattedyrhjernen og krybdyrhjernen). Antagelser aktiveres især i de nyere dele af hjernen (neocortex eller menneskehjernen). Noget af det særlige ved mennesker er, at vores forestillingsevne -- vores evne til at lege med vores Antagelser -- er usædvanlig veludviklet. Ønsker og Antagelser mødes i Hensigter et sted midt imellem, måske især i anterior cingulate cortex (ACC), som er strategisk placeret omkring forbindelsen mellem venstre og højre hjernehalvdel. ACC spiller en vigtig rolle for planlægning, beslutninger, følelser, moralske domme og erfaringsdannelse. Nogle forskere (bl.a. Francis Crick) mener at ACC er sædet for viljen den centrale prioriteringsinstans, som afgør konflikter mellem forskellige impulser. Personer med fejlfunktion i ACC bliver passive og viljeløse. 26

14 Hvad med holdninger? Politiske resultater skabes ved at flytte holdninger. - Finansminister Henning Dyremose, 1989 Ajzen & Fishbein hævder, at forståelse af holdninger (attitudes) er afgørende for forståelse og forudsigelse af menneskelig adfærd. (A&F: Understanding Attitudes and Predicting Social Behavior, 1980) En holdning (attitude) defineres ofte som en handlingstilbøjelighed (propensity to act), og for så vidt er påstanden selvindlysende. Hvilken plads har holdninger i vores handlingsmodel? 27 Specifikke og generelle faktorer Der lå specifikke ønsker og antagelser bag de eksempler på handlinger, vi hidtil har set på. Nu vil vi udvide modellen med et mere generelt niveau. Indre Ydre Generelt Specifikt Specifikt Generelt Mål Behov Ønsker Resultat Sædvanlige Resultater Holdninger Hensigt Handling Vaner Midler Generelle Antagelser Specifikke Antagelser Specifikke Muligheder Generelle Muligheder 28

15 Organisationskultur og forandringsledelse Vi kan genfinde nogle centrale begreber fra kulturanalyser under andre betegnelser, f.eks. Værdier og Grundlæggende Antagelser. Modellens elementer har praktisk værdi for forandringsledelse: Indre Ydre Generelt Specifikt Specifikt Generelt Mål Vision Mål Resultater Sædvanlige Resultater Værdier Hensigter Handlinger Vaner (Habitus) Midler Grundlæggende Antagelser Specifikke Antagelser Specifikke Muligheder Generelle Muligheder 29 Påvirkning af holdninger: Klassisk retorik 30 Aristoteles hævder i sin Retorik, at der er tre basale elementer i at overbevise sine tilhørere, nemlig ved Logos, dvs. fornuft: Påvirkning ved facts og argumenter Pathos, dvs. følelser: At bevæge tilhørerne Ethos, dvs. (talerens) karakter. Taleren må vække tillid ved at sandsynliggøre sin egen troværdighed, herunder sin Frónesis, dvs. sin klogskab og indsigt Areté, dvs. sin retskaffenhed Eunoia, dvs. sin velvilje: at taleren vil tilhørerne det godt. Logos svarer til (Generelle) Antagelser i vores model; Pathos til Behov eller Ønsker; Ethos til (Specifikke) Antagelser om taleren, der her er et filter, gennem hvilket Logos og Pathos må opfattes. Når fundamentet er lagt via Logos og Ethos, kan taleren appellere til Pathos og bevæge til Handling.

16 Tillid Klassisk retorik Lad os nu betragte taleren (A) fra tilhørerens (B s) side. B vil forsøge at bedømme A s karakter (Ethos) dvs. A s velvilje, moral og kompetence for herigennem at danne sig et indtryk af A s hensigter og de handlinger, B kan forvente af A. Det afgørende for B s accept af A er hvorvidt B har TILLID til A på disse felter: Indre Ydre Mål Midler A s velvilje (Eunoia) A s hensigter A s moral (Areté) Resultater af A s handlinger A s handlinger A s kompetence (Fronesis) 31 Påvirkning af holdninger: Ajzens model Icek Ajzen har udviklet denne model af Planned Behavior (1990): 32 En svaghed ved modellen er at den går ud fra at Hensigt (Intention) alene er determineret af Antagelser (Beliefs), ikke af Ønsker om hvad man ønsker at opnå med handlingen. (I modellen er Perceived Behavioral Control faktisk også et sæt af Antagelser.) Forskningsresultater tyder ifølge Ajzen på at de normative elementer spiller en ret lille rolle for Hensigten.

17 Påvirkning af holdninger: Gardner Howard Gardner hævder, at Holdninger kan påvirkes på 6 måder, nemlig gennem Fornuft, Analyse, Resonans, Repræsentative Omskrivninger, Ressourcer og Belønninger, samt Virkelige Begivenheder. Men der kan også optræde en syvende faktor, nemlig Modstand. (Changing Minds, 2005) I vores model vil vi snarere sige, at Holdninger umiddelbart kan påvirkes på 2 måder, nemlig gennem påvirkning af Behov eller påvirkning af Generelle Antagelser. Behovene kan i nogen grad påvirkes gennem erfaring, dvs. belønning og straf, dvs. oplevelsen af, om éns handlinger fører noget godt eller noget dårligt med sig. Behovene indvirker igen på éns Ønsker. Antagelserne kan påvirkes på de andre måder, som Gardner nævner, og sikkert også på flere, alt efter hvilken inddeling man foretrækker. Mine Generelle Antagelser indvirker på mine Specifikke Antagelser. 33 Påvirkning af muligheder 34 Handlemulighederne findes i den ydre, fysiske og sociale verden, hvad enten de udnyttes eller ej. Hvorvidt de udnyttes, afhænger af 1) om man tror at de findes (= Antagelser), og 2) om man anser det for fordelagtigt (= Antagelser) og/eller rigtigt (= Ønsker) at bruge dem. En persons handlemuligheder omfatter også personens egen kompetence. Summen af et menneskes handlemuligheder og resultaterne af disse muligheder udgør personens Magt TIL (som også omfatter personens Magt OVER andre). Et menneskes handlemuligheder kan udvides eller indskrænkes. Udvidelse forbindes som regel med noget godt, indskrænkning med det modsatte; men man kan også indskrænke med et venligt sigte (f.eks. At beskytte personen mod sig selv) og udvide med et uvenligt sigte (f.eks. At lede personen i uføre): He gives the kids free samples / Because he knows full well That today s young innocent children / Will be tomorrow s clientele. - Tom Lehrer, The Old Dope Peddler

18 Påvirkning af resultater: Belønning eller straf (1) I adfærdspsykologien er belønning et resultat af en handling, som øger sandsynligheden for at man vil gentage handlingen. Straf er det modsatte. Hvad er bedst? 35 Machiavelli skrev: Er det bedre at elskes end at frygtes, eller bedre at frygtes end at elskes? Svaret er, at det er ønskeligt at være både frygtet og elsket, men da det er vanskeligt at forene begge dele, er det sikrere at frygtes end at elskes, hvis man må give afkald på én af delene. Thi om menneskene kan man i almindelighed sige dette, at de er utaknemmelige, vægelsindede, hykleriske, rædde for farer og begærlige efter vinding. Så længe man gavner dem, tilhører de én med liv og sjæl, de sværger at ofre blod, ejendom, liv og sønner, når nøden er langt borte; men nærmer den sig, vender de én ryggen. Den fyrste, som har stolet fuldt på deres ord uden at have truffet andre forholdsregler, er fortabt. Thi de venskaber, man erhverver sig ved betaling og ikke ved storhed og sjælsadel, er ikke meget værd, når modgangen melder sig. Og menneskene har færre skrupler ved at skade én, der gør sig elsket, end én, der gør sig frygtet, thi kærligheden regnes for et forpligtelsens bånd, som, fordi menneskene er slette, brydes hver gang egennytten kommer med i spillet, men frygten opretholdes ved truslen om straf, der aldrig forlader én. (Fyrsten, 1513) Påvirkning af resultater: Belønning eller straf (2) 36 Over for Machiavellis påstand vil de fleste adfærdspsykologer hævde, at belønning er et mere effektivt påvirkningsmiddel end straf, fordi: Straf fremmer undgåelsesadfærd frem for en bestemt ønsket adfærd. Det er vanskeligt at lære noget (en ny adfærd) under truslen om straf. Straffen kan blive associeret med den straffende frem for med adfærden. Derimod anbefaler psykologerne, at den ønskede adfærd belønnes, mens den uønskede adfærd ikke belønnes -- men heller ikke straffes. Alligevel straffer vi visse forseelser -- f.eks. forbrydelser. Og det er næppe kun af hensyn til retsfølelsen. Vi véd også, at negative stimuli opleves stærkere end positive; der skal 10 gode oplevelser til at opveje én dårlig. Som Machiavelli skriver, kan man afskrækkes af truslen om straf, der aldrig forlader én. Det forudsætter bl.a., at man ikke kan eller ikke vil flygte fra herskerens magtsfære. Vil man affinde sig med en straffende chef, og hvorfor?

19 Konflikt 37 Der er konflikt mellem A og B, hvis A gennem sine Handlinger reducerer B s Muligheder for at få opfyldt sine Ønsker. Der er gensidig konflikt mellem A og B, hvis A gennem sine Handlinger reducerer B s Muligheder for at få opfyldt sine Ønsker, og B gennem sine Handlinger reducerer A s Muligheder for at få opfyldt sine Ønsker. Konflikten kan komme til udtryk ved, at - A reducerer B s Muligheder for at handle med henblik på at få opfyldt sine Ønsker (og evt. vice versa) - A reducerer sandsynligheden for at B s Handlinger vil føre til de Resultater, som B ønsker (og evt. vice versa). Hvis vi benytter begrebet magt i den snævre betydning, som noget der i modsætning til indflydelse -- knytter sig til den ydre side, er en konflikt derfor karakteriseret ved magtudøvelse i snæver forstand. Men det kan ske indirekte, som et senere led i en begivenhedskæde, så det er ikke sikkert at parterne er klare over at der er en konflikt mellem dem.

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN Den bedst tjenende virksomhed Vækst og bæredygtighed GYLDENDAL BUSINESS Indhold Forord 9 DEL I: Riv siloerne ned 15 Kapitel 1: Isoleret i siloer 17 Jan Carlzon:

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Når Ego og Sjæl danser tæt

Når Ego og Sjæl danser tæt PERNILLE BRETTON-MEYER PSYKOSPIRITUEL TRÆNING VELKOMMEN Når Ego og Sjæl danser tæt Overskrifter Hvem er vi - hvad er sjælen Hvad er Egoet Hvorfor danser de ikke tæt Dynamikken inden i Hvad skal der til

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Innovation afhænger af vaner

Innovation afhænger af vaner Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y)

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y) Ledelse opgaver Ledelse Autoritet magt - indflydelse Instrumentelle varetagelse af den faglige side af arbejdet planlægning og kontrol Emotionelle forholdet til og mellem medarbejderne og deres forhold

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Samarbejde og kultur oplæg for Københavns Vestegns politi temadag d. 27 maj 2009, Oslobåden

Samarbejde og kultur oplæg for Københavns Vestegns politi temadag d. 27 maj 2009, Oslobåden Samarbejde og kultur oplæg for Københavns Vestegns politi temadag d. 27 maj 2009, Oslobåden Sociolog, lektor, KU www.wattboolsen.dk 1 Oplægget ligger i forlængelse af kortlægning og vurdering af det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark The responsibility or the legal obligation of a person

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fup eller fakta Kjeld Fredens

Fup eller fakta Kjeld Fredens Fup eller fakta Kjeld Fredens Strategisk ledelse bygger på evnen til eksplicit at formulere strategier. Her værdsættes man for sin analytiske evner og strategiske intelligens. Implicit ledelse bygger på

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 3 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 3 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 3 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:45 Opsamling & hvad har du gjort og opdaget siden sidst?

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

De væsentlige ændringer og nye regler per 1. juli 2014.

De væsentlige ændringer og nye regler per 1. juli 2014. Område Beskrivelse Regel Kampområdet Der er nu mulighed for at bruge en Oktogon-form Artikel 3 Kampområdet (Ottekantet-form) bane til stævnerne. Punkt 1.2 og 2.2 Kampområdet Sekundanterne skal sidde udenfor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

MBTI 4 dimensioner. Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert. Hvordan får du information og finder ud af ting?

MBTI 4 dimensioner. Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert. Hvordan får du information og finder ud af ting? MBTI 4 dimensioner Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert Hvordan får du information og finder ud af ting? Sansning Intuition Hvordan træffer du afgørelser eller beslutter

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. !

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. ! Projektledelse 1 Indhold! Projektorganisation, uformel/formel! Projektledelse, hvorfor og hvad?! Ledelsesopgaver! Ledelsesformer! Ledelsesroller! Opgave 2 1 Organisering og projektledelse De uformelle

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

EN I KØBENHAVNS- OG SJÆLLANDSKREDSEN LEDELSKONFERENCE DEN 4. OG 5. MAJ "LEDELSE MED FOKUS PÅ EFFEKT"

EN I KØBENHAVNS- OG SJÆLLANDSKREDSEN LEDELSKONFERENCE DEN 4. OG 5. MAJ LEDELSE MED FOKUS PÅ EFFEKT ØKONOMIDIREKTØRFORENING EN I KØBENHAVNS- OG SJÆLLANDSKREDSEN LEDELSKONFERENCE DEN 4. OG 5. MAJ "LEDELSE MED FOKUS PÅ EFFEKT" HOVEDPOINTER FRA INDLÆGGET Overordnet forståelse for begreberne management og

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Vis udskrift: "360 graders ledervurdering_pilot"

Vis udskrift: 360 graders ledervurdering_pilot Vis udskrift: "360 ers ledervurdering_pilot" Side 1 af 6 0% 0% 100% Vejledning til ledervurdering Dette spørgeskema danner baggrund for Ikast-Brande Kommunes 360-ers ledervurdering. Besvarelsen skal bygge

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Projektledelse og magt interessenter og strategi. Udarbejdet af Klaus Kelmann Jan. 2012

Projektledelse og magt interessenter og strategi. Udarbejdet af Klaus Kelmann Jan. 2012 Projektledelse og magt interessenter og strategi Udarbejdet af Klaus Kelmann Jan. 2012 Interesse Underviser på Syddansk universitet i Master i Projektledelse i fagene: Forandrings-, portefølje-, og programledelse

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere