Magt og indflydelse. You can do a helluva lot more with a kind word and a gun than with a kind word alone.
|
|
- Victor Thorvald Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Magt og indflydelse 1 You can do a helluva lot more with a kind word and a gun than with a kind word alone. - Al Capone Intro Der er i dag mange forskellige opfattelser af begrebet magt, og mange forskellige bud på hvordan magt kan udøves. Det er en udbredt opfattelse blandt magtteoretikere, at de forskellige opfattelser ikke kan forliges. I det følgende vil vi søge at vise Hvordan de forskellige opfattelser kan forenes i en enkel, samlet model At denne model har mange anvendelsesområder: på individer, grupper, organisationer og politik At magt ikke i sig selv er et suspekt eller eksklusivt fænomen, men udøves i alle menneskelige relationer 2
2 Hvad er magt? Magt TIL og Magt OVER 1. Oprindelig, og generelt = Magt TIL = At være i stand til noget, at kunne udvirke noget Det står (ikke) i min magt, jeg magter det ikke : The Power of a Man is his present means to obtain some future Goods... So in the first place, I put for a generall inclination of all Mankind, a perpetuall and restlesse Desire of Power after Power, that ceaseth onely in Death (Hobbes, Leviathan, 1651) Knowledge is power (Francis Bacon, ca. 1625) 2. Specielt, og i dag mere almindeligt = Magt OVER = At kunne påvirke andre, få andre til at gøre noget Hun er i hans magt, Han har (ingen) magt over hende Magt OVER er en delmængde af Magt TIL. 3 Magtens negative klang 4 Mens Magt TIL umiddelbart opleves positivt, opleves Magt OVER umiddelbart negativt vel især fordi én persons magt over en anden synes at begrænse den andens frihed og integritet. I praksis gør det Magt til et flygtigt begreb: Hvis jeg har magt over andre, vil jeg typisk benægte det, vel vidende at andre ikke vil bryde sig om at jeg har det og at alene dette kan medføre, at jeg mister magten. Diktatorer siger ofte, at de kun tjener folkets interesser. Magtens negative klang fører også til teoretiske vanskeligheder: Magtbegrebet reserveres fænomener, vi ikke kan lide, så dét at konstruere en neutral teori om Magt er omtrent lige så svært som at konstruere en neutral teori om Det Onde. Steven Lukes hævder, at Magt (Power) er an essentially contested concept dvs. et begreb der hersker basal uenighed om, og som der næppe nogensinde kan blive enighed om. Også Magt TIL er ifølge Lukes angribelig, fordi man med rette kan kræve af dem der har magt, at de bruger den til at hjælpe dem der ingen har.
3 Magtteori 5 Der er skrevet en hel del om magt i organisationer, men det har typisk en sporadisk karakter, og der er en iøjnefaldende mangel på egentlige teorier om emnet. Egentlige magtteorier findes derimod i politologien. Hvis vi skal forstå magt i organisationer, kan vi derfor tage udgangspunkt i politologiske magtteorier. Herudfra vil vi gerne konstruere en almen teori, eller i det mindste en model, som har gyldighed såvel på mikro- som på makroniveau, dvs. som kan anvendes på konkrete relationer mellem enkeltpersoner, grupper, organisationer, klasser eller nationer. Som vi skal se, er der imidlertid i politologien en række forskellige og tilsyneladende indbyrdes modstridende opfattelser af magt, og der findes øjensynlig ingen teorier, som forener de forskellige opfattelser. Hvis vi skal konstruere en almen teori eller model, må vi først adressere dette problem. Magtformer: Kilder til magt 6 Max Weber hævdede i et berømt manuskript (trykt 1922), at der kan være forskellige grunde til at adlyde en ordre, nemlig (målrationel) egeninteresse, eller skikke og vaner, eller rent følelsesmæssig tilbøjelighed; men at disse grunde ville give en relativt labil magtbase. En stabil magtbase forudsætter et retsgrundlag, og der findes ifølge Weber kun 3 rene typer af legitim magt (Herrschaft), nemlig legal (formel), traditionel og karismatisk magt. De 3 typer svarer ret godt til de 3 grunde, Weber har anført. Weber skriver ikke hvorfor der er netop 3 grunde, men det er tankevækkende at de 3 grunde ligner Freuds inddeling af psyken i Jeg, Overjeg og Det -- og Weber har utvivlsomt kendt Freuds teorier. French & Raven (1959) skelner mellem 7 kilder til magt, nemlig tvangsbaseret magt, magt baseret på forbindelser, ekspertmagt, magt baseret på kendskab til (uofficielle) informationer, formel magt (positionsmagt), personlig magt (referent power) og belønningsmagt. French og Raven giver ingen overbevisende begrundelse for at der skulle være netop 7 kilder.
4 Magtformer en føljeton : Dahl undersøger i Who Governs? den påviselige magtudøvelse i New Haven og konkluderer at der øjensynlig ikke findes nogen styrende elite, som gang på gang får sine ønsker opfyldt. 1962: Bachrach og Baratz hævder i Two Faces of Power, at magten har et andet, usynligt ansigt, som Dahl har overset, og som består i at kunne sætte den politiske dagsorden og dermed holde visse emner uden for debat. 1974: Lukes hævder i Power: A Radical View, at magten også har et tredje (usynligt) ansigt, nemlig evnen til at forme andres ønsker. Herved kan man påvirke andre i strid med deres interesser (hvilket er Lukes definition af magtudøvelse). 1986: Christensen og Daugaard Jensen tilføjer i Kontrol i det stille et fjerde ansigt, den strukturelle magt, som bl.a. består i økonomisk og social overlegenhed (Marx, Giddens m.fl.). 2000: Frølund Thomsen tilføjer i Magt og indflydelse et femte ansigt, som består i kontrol med viden (dvs. antagelser) og i disciplinering (Foucault). Et spørgsmål 8 Som det er fremgået, er der øjensynlig nogle teoretikere der mener at der er én slags magt, andre mener 2, atter andre 3, atter andre 4, atter andre 5, og atter andre 7. Men hvorfor netop 2? Hvorfor netop 3? 4? 5? 7? Er det sådan, at verden er fuld af magtformer, der bare venter på at blive opdaget eller er antallet af magtformer bestemt af en underliggende systematik, en teori om magt, eller i det mindste en samlet model? Ingen af de nævnte teoretikere, måske med undtagelse af Weber, har overhovedet forsøgt at besvare det spørgsmål. Ingen af dem har en underliggende systematik. Ingen af dem har en samlet model, endsige en samlet teori, kun beskrivelser af forskellige former for magt omtrent som om hver ny magtform var et nyt kontinent, man havde opdaget. Hvis vi skal videre, må vi se på magtbegrebet igen. Og da teoretikerne sommetider taler om magtudøvelse, sommetider om magtkilder, og sommetider ikke skelner, vil vi starte med at se på en brugbar definition af selve magtbegrebet.
5 Magtbegrebet (Magt OVER) - igen 9 Robert A. Dahl skriver i en ofte citeret bemærkning: My intuitive idea of power, then, is something like this: A has power over B to the extent that he can get B to do something that B would not otherwise do. ( ) Let us call the objects in the relationship of power, actors. Actors may be individuals, groups, roles, offices, governments or other human aggregates. (The Concept of Power, 1957) De fleste magtteoretikere også Dahls kritikere, f.eks. Lukes har det ret godt med denne definition, selv om den er meget bred. Så lad os tage udgangspunkt i dén. Læg mærke til, at Dahls definition ikke blot omfatter magt i en ubehagelig betydning, men også hvad vi ville kalde indflydelse eller påvirkning. En fordel ved dette er, at magtbegrebet ikke på forhånd belastes af moralsk eller politisk ubehag. Herved kan magtbegrebet blive et teoretisk snarere end et (moral)filosofisk begreb. Den kopernikanske vending 10 Hvis vi ser på Dahls definition: A has power over B to the extent that he can get B to do something that B would not otherwise do, har de fleste magtteoretikere taget udgangspunkt i A: Hvordan kan A få B til at gøre noget? For hvert nyt svar har man opdaget en ny magtform. Men A s forsøg på at få B til at gøre noget er kun ét element blandt mange, der påvirker hvad B gør og det er ikke A, men B, der beslutter hvad B vil gøre. Derfor må vi se på hvad der overhovedet får B til at gøre noget. Vi må tage udgangspunkt i B, ikke i A. (Hvordan får man en bil til at køre? Tja, man kan skubbe den, man kan trække den, man kan trille den op ad en bakke og slippe den igen men måske var det en idé først at se på bilens indvendige konstruktion: Den kan køre næsten af sig selv!) Weber er inde på denne tankegang, når han skriver: Herrschaft, d. h. die Chance, Gehorsam für einen bestimmten Befehl zu finden, kann auf verschiedenen Motiven der Fügsamkeit beruhen (...) (Max Weber, Die drei reinen Typen der legitimen Herrschaft, Nachlaß, 1922) Imidlertid er motiver kun én af de betingelser, der påvirker B s handlinger. Vi har brug for en model over alle relevante betingelser.
6 Betingelser for handling: To begrebspar En model er et forenklet billede, en begrebskonstruktion. Så vi starter med nogle få, fundamentale begreber om betingelser for handling. Handling er intentionel. Når jeg handler, har jeg mål, og jeg har midler. Handlingen selv er et middel til målet, men jeg kan ikke handle på enhver tænkelig måde. Jeg har kun visse muligheder for at handle. Jeg handler ud fra noget indre, subjektivt, men den ydre, objektive verden betinger, om jeg kan handle som jeg vil, og om min handling kan føre til målet. Til det ydre hører også mine evner: Alas! I was no swimmer; so I lost my Clementine. Mål/midler, indre/ydre de to begrebspar har i al fald siden Kant været centrale for vestlig tænkning om handling og erkendelse, så de er ikke grebet ud af luften. Da vi har to begrebspar, kan nu vi konstruere et firfelt. 11 Betingelser for handling - et firfelt Mål (hvorhen) Indre (subjektivt) Ønsker, behov, mål, motiver og følelser Ydre (objektivt) Resultater, konsekvenser (positive, negative) Midler (hvordan) Antagelser, tanker, forestilllinger, planer og idéer Muligheder, alternativer, evner og ressourcer 12
7 Magt og indflydelse Hvis vi vil skelne mellem Magt og Indflydelse: Påvirkning af mål Indflydelse påvirker den indre side At påvirke andres ønsker, behov, mål, motiver og følelser Magt påvirker den ydre side At sørge for belønning og straf (sanktioner) Påvirkning af midler At påvirke andres antagelser, tanker, forestillinger, planer og idéer At påvirke andres muligheder, alternativer, evner og ressourcer 13 Magtens fem ansigter sat i system Påvirkning af den indre side Påvirkning af den ydre side Påvirkning af mål Påvirkning af ønsker: 3. Lukes Påvirkning af resultater: 1. Dahl Påvirkning af midler Påvirkning af antagelser: 5. Foucault Påvirkning af muligheder: 2. Bachrach & Baratz 4. Marx, Giddens 14
8 Magtens instanser - Michael Manns IEMP-model Indre Ydre Mål Midler Political Network (se NOTE) Ideological Network: Meaning, norms and ritual practice Economic Network: Satisfying material needs Military Network: Organized physical violence 15 NOTE: Analogien spoleres lidt af at Mann identificerer Political Network med staten, og staten med territorialitet. Den stemmer bedre hvis politik betragtes som en kamp om målsætninger, herunder mål for fordeling af goder. (Statens territorialitet hører snarere til i nederste højre hjørne, jf. Max Webers definition af staten som en magtrelation der er baseret på legitim voldsanvendelse selvsagt inden for et territorium.) Mann bekymrer sig ikke om det teoretiske grundlag for sin egen firdeling, men mener blot at den er frugtbar. En handlingsmodel Aristoteles bemærker i Den Nikomakæiske Etik, at min hensigt om at handle bestemmes af mine ønsker og mine antagelser: Indre Ydre Mål Ønsker Resultater Midler Hensigt Antagelser Handling Muligheder 16
9 Handlingsmodellen - en anden version Ønsker Vil Tror Får Véd Sker Gør Kan 17 Udviklingsledelse - en analogi Indre Ydre Mål Motivation Resultater Midler Engagement Selvtillid Handling Kompetence 18
10 Leadership og Management Indre: Leadership Ydre: Management Mål Motivation Sanktioner (+/-) Midler Engagement Selvtillid Handling Beføjelser 19 Leadership og Management Indre: Leadership Ydre: Management Mål A leader is a dealer in hope. - Napoleon Bonaparte The greatest management principle in the world is this: What is rewarded gets done. - Michael leboeuf 20 Midler The first obligation of a leader is to define reality. - Max DePree The genius of a good leader is to leave behind him a situation which others, without the grace of genius, can deal with successfully. - Walter Lippman
11 4 typer af påvirkning Indre Ydre Forandring Leadership mål-sætning Produktion mål-opnåelse Stabilitet Integration med-deling (sharing) Management for-deling (allokering) 21 Rational Choice Modellen - en analogi Indre Ydre Mål Preferences Outcome Midler Choice Information (Choice) Alternatives, Constraints 22
12 Handlingsmodellen: Et eksempel Ønsker Antagelser Hensigt Muligheder Handling Resultater At få noget at spise (jeg er sulten!) Nu er klokken Hvis jeg skynder mig, kan jeg lige nå at købe ind, før de lukker At nå at købe ind Zero. Mit ur var bagefter. Jeg nåede det ikke Jeg er stadig sulten 23 Konsekvenser for Antagelser: Passe bedre på Konsekvenser for Ønsker: Ingen. Handlingsmodellen: Eksempel 2 Ønsker Antagelser Hensigt Muligheder Handling Resultater Jeg vil være leder Det kan man lære på et lederkursus Jeg vil på lederkursus At søge om at komme på kursus Jeg søger min chef om at komme på kursus Kurset bevilges / bevilges ikke 24 Konsekvenser for Antagelser: Det kommer an på Konsekvenser for Ønsker: Det kommer an på
13 Om Eksempel 2: Chefens påvirkningsmuligheder Hvordan kan min chef få mig til at gøre noget andet end jeg ellers ville have gjort? (nemlig at søge om at komme på et lederkursus). Min Handling er min egen, den kan chefen ikke ændre direkte. Måske kan kan chefen påvirke min Hensigt om at søge om et kursus, nemlig ved at påvirke mit Ønske eller mine Antagelser. Kan chefen ændre mit Ønske om at blive leder? Chefen kunne sige: Nu har jeg været chef i et par år, og det er et hårdt job. Jeg ser alt for lidt til mine børn. Af og til tænker jeg, at det ikke er umagen værd. Dét der faktisk sker, er at chefen (måske) påvirker mine Antagelser om dét at være leder. Eller chefen kunne adressere mine Antagelser mere direkte: Véd du hvad, du egner dig bare ikke til at blive leder, og det er ikke noget man kan lære på et kursus! (Om jeg så tror på det, afhænger af hvordan jeg ser på min chef.) Kan chefen ændre mine Muligheder for at søge om et kursus? Det kommer an på procedurerne på arbejdspladsen. Kan chefen ændre Resultatet af min Handling (min ansøgning), altså om jeg får ja eller nej? Det kommer også an på procedurerne. 25 Ønsker, Antagelser og Hensigter Det er umiddelbart lettere at påvirke Antagelser end at påvirke Ønsker. Ønsker påvirkes især indirekte ved at påvirke Antagelser eller ved at påvirke Resultatet af en Handling, som fører til erfaringsdannelse (læring). Ønsker er koblet til følelser, som fortrinsvis aktiveres i ældre, ret primitive dele af hjernen (= pattedyrhjernen og krybdyrhjernen). Antagelser aktiveres især i de nyere dele af hjernen (neocortex eller menneskehjernen). Noget af det særlige ved mennesker er, at vores forestillingsevne -- vores evne til at lege med vores Antagelser -- er usædvanlig veludviklet. Ønsker og Antagelser mødes i Hensigter et sted midt imellem, måske især i anterior cingulate cortex (ACC), som er strategisk placeret omkring forbindelsen mellem venstre og højre hjernehalvdel. ACC spiller en vigtig rolle for planlægning, beslutninger, følelser, moralske domme og erfaringsdannelse. Nogle forskere (bl.a. Francis Crick) mener at ACC er sædet for viljen den centrale prioriteringsinstans, som afgør konflikter mellem forskellige impulser. Personer med fejlfunktion i ACC bliver passive og viljeløse. 26
14 Hvad med holdninger? Politiske resultater skabes ved at flytte holdninger. - Finansminister Henning Dyremose, 1989 Ajzen & Fishbein hævder, at forståelse af holdninger (attitudes) er afgørende for forståelse og forudsigelse af menneskelig adfærd. (A&F: Understanding Attitudes and Predicting Social Behavior, 1980) En holdning (attitude) defineres ofte som en handlingstilbøjelighed (propensity to act), og for så vidt er påstanden selvindlysende. Hvilken plads har holdninger i vores handlingsmodel? 27 Specifikke og generelle faktorer Der lå specifikke ønsker og antagelser bag de eksempler på handlinger, vi hidtil har set på. Nu vil vi udvide modellen med et mere generelt niveau. Indre Ydre Generelt Specifikt Specifikt Generelt Mål Behov Ønsker Resultat Sædvanlige Resultater Holdninger Hensigt Handling Vaner Midler Generelle Antagelser Specifikke Antagelser Specifikke Muligheder Generelle Muligheder 28
15 Organisationskultur og forandringsledelse Vi kan genfinde nogle centrale begreber fra kulturanalyser under andre betegnelser, f.eks. Værdier og Grundlæggende Antagelser. Modellens elementer har praktisk værdi for forandringsledelse: Indre Ydre Generelt Specifikt Specifikt Generelt Mål Vision Mål Resultater Sædvanlige Resultater Værdier Hensigter Handlinger Vaner (Habitus) Midler Grundlæggende Antagelser Specifikke Antagelser Specifikke Muligheder Generelle Muligheder 29 Påvirkning af holdninger: Klassisk retorik 30 Aristoteles hævder i sin Retorik, at der er tre basale elementer i at overbevise sine tilhørere, nemlig ved Logos, dvs. fornuft: Påvirkning ved facts og argumenter Pathos, dvs. følelser: At bevæge tilhørerne Ethos, dvs. (talerens) karakter. Taleren må vække tillid ved at sandsynliggøre sin egen troværdighed, herunder sin Frónesis, dvs. sin klogskab og indsigt Areté, dvs. sin retskaffenhed Eunoia, dvs. sin velvilje: at taleren vil tilhørerne det godt. Logos svarer til (Generelle) Antagelser i vores model; Pathos til Behov eller Ønsker; Ethos til (Specifikke) Antagelser om taleren, der her er et filter, gennem hvilket Logos og Pathos må opfattes. Når fundamentet er lagt via Logos og Ethos, kan taleren appellere til Pathos og bevæge til Handling.
16 Tillid Klassisk retorik Lad os nu betragte taleren (A) fra tilhørerens (B s) side. B vil forsøge at bedømme A s karakter (Ethos) dvs. A s velvilje, moral og kompetence for herigennem at danne sig et indtryk af A s hensigter og de handlinger, B kan forvente af A. Det afgørende for B s accept af A er hvorvidt B har TILLID til A på disse felter: Indre Ydre Mål Midler A s velvilje (Eunoia) A s hensigter A s moral (Areté) Resultater af A s handlinger A s handlinger A s kompetence (Fronesis) 31 Påvirkning af holdninger: Ajzens model Icek Ajzen har udviklet denne model af Planned Behavior (1990): 32 En svaghed ved modellen er at den går ud fra at Hensigt (Intention) alene er determineret af Antagelser (Beliefs), ikke af Ønsker om hvad man ønsker at opnå med handlingen. (I modellen er Perceived Behavioral Control faktisk også et sæt af Antagelser.) Forskningsresultater tyder ifølge Ajzen på at de normative elementer spiller en ret lille rolle for Hensigten.
17 Påvirkning af holdninger: Gardner Howard Gardner hævder, at Holdninger kan påvirkes på 6 måder, nemlig gennem Fornuft, Analyse, Resonans, Repræsentative Omskrivninger, Ressourcer og Belønninger, samt Virkelige Begivenheder. Men der kan også optræde en syvende faktor, nemlig Modstand. (Changing Minds, 2005) I vores model vil vi snarere sige, at Holdninger umiddelbart kan påvirkes på 2 måder, nemlig gennem påvirkning af Behov eller påvirkning af Generelle Antagelser. Behovene kan i nogen grad påvirkes gennem erfaring, dvs. belønning og straf, dvs. oplevelsen af, om éns handlinger fører noget godt eller noget dårligt med sig. Behovene indvirker igen på éns Ønsker. Antagelserne kan påvirkes på de andre måder, som Gardner nævner, og sikkert også på flere, alt efter hvilken inddeling man foretrækker. Mine Generelle Antagelser indvirker på mine Specifikke Antagelser. 33 Påvirkning af muligheder 34 Handlemulighederne findes i den ydre, fysiske og sociale verden, hvad enten de udnyttes eller ej. Hvorvidt de udnyttes, afhænger af 1) om man tror at de findes (= Antagelser), og 2) om man anser det for fordelagtigt (= Antagelser) og/eller rigtigt (= Ønsker) at bruge dem. En persons handlemuligheder omfatter også personens egen kompetence. Summen af et menneskes handlemuligheder og resultaterne af disse muligheder udgør personens Magt TIL (som også omfatter personens Magt OVER andre). Et menneskes handlemuligheder kan udvides eller indskrænkes. Udvidelse forbindes som regel med noget godt, indskrænkning med det modsatte; men man kan også indskrænke med et venligt sigte (f.eks. At beskytte personen mod sig selv) og udvide med et uvenligt sigte (f.eks. At lede personen i uføre): He gives the kids free samples / Because he knows full well That today s young innocent children / Will be tomorrow s clientele. - Tom Lehrer, The Old Dope Peddler
18 Påvirkning af resultater: Belønning eller straf (1) I adfærdspsykologien er belønning et resultat af en handling, som øger sandsynligheden for at man vil gentage handlingen. Straf er det modsatte. Hvad er bedst? 35 Machiavelli skrev: Er det bedre at elskes end at frygtes, eller bedre at frygtes end at elskes? Svaret er, at det er ønskeligt at være både frygtet og elsket, men da det er vanskeligt at forene begge dele, er det sikrere at frygtes end at elskes, hvis man må give afkald på én af delene. Thi om menneskene kan man i almindelighed sige dette, at de er utaknemmelige, vægelsindede, hykleriske, rædde for farer og begærlige efter vinding. Så længe man gavner dem, tilhører de én med liv og sjæl, de sværger at ofre blod, ejendom, liv og sønner, når nøden er langt borte; men nærmer den sig, vender de én ryggen. Den fyrste, som har stolet fuldt på deres ord uden at have truffet andre forholdsregler, er fortabt. Thi de venskaber, man erhverver sig ved betaling og ikke ved storhed og sjælsadel, er ikke meget værd, når modgangen melder sig. Og menneskene har færre skrupler ved at skade én, der gør sig elsket, end én, der gør sig frygtet, thi kærligheden regnes for et forpligtelsens bånd, som, fordi menneskene er slette, brydes hver gang egennytten kommer med i spillet, men frygten opretholdes ved truslen om straf, der aldrig forlader én. (Fyrsten, 1513) Påvirkning af resultater: Belønning eller straf (2) 36 Over for Machiavellis påstand vil de fleste adfærdspsykologer hævde, at belønning er et mere effektivt påvirkningsmiddel end straf, fordi: Straf fremmer undgåelsesadfærd frem for en bestemt ønsket adfærd. Det er vanskeligt at lære noget (en ny adfærd) under truslen om straf. Straffen kan blive associeret med den straffende frem for med adfærden. Derimod anbefaler psykologerne, at den ønskede adfærd belønnes, mens den uønskede adfærd ikke belønnes -- men heller ikke straffes. Alligevel straffer vi visse forseelser -- f.eks. forbrydelser. Og det er næppe kun af hensyn til retsfølelsen. Vi véd også, at negative stimuli opleves stærkere end positive; der skal 10 gode oplevelser til at opveje én dårlig. Som Machiavelli skriver, kan man afskrækkes af truslen om straf, der aldrig forlader én. Det forudsætter bl.a., at man ikke kan eller ikke vil flygte fra herskerens magtsfære. Vil man affinde sig med en straffende chef, og hvorfor?
19 Konflikt 37 Der er konflikt mellem A og B, hvis A gennem sine Handlinger reducerer B s Muligheder for at få opfyldt sine Ønsker. Der er gensidig konflikt mellem A og B, hvis A gennem sine Handlinger reducerer B s Muligheder for at få opfyldt sine Ønsker, og B gennem sine Handlinger reducerer A s Muligheder for at få opfyldt sine Ønsker. Konflikten kan komme til udtryk ved, at - A reducerer B s Muligheder for at handle med henblik på at få opfyldt sine Ønsker (og evt. vice versa) - A reducerer sandsynligheden for at B s Handlinger vil føre til de Resultater, som B ønsker (og evt. vice versa). Hvis vi benytter begrebet magt i den snævre betydning, som noget der i modsætning til indflydelse -- knytter sig til den ydre side, er en konflikt derfor karakteriseret ved magtudøvelse i snæver forstand. Men det kan ske indirekte, som et senere led i en begivenhedskæde, så det er ikke sikkert at parterne er klare over at der er en konflikt mellem dem.
GUIDE TIL BREVSKRIVNING
GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for
Læs merePernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation
Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens
Læs mereKlassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk
Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereFlere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde
Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereInnovation afhænger af vaner
Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program
Læs mereSom mentalt og moralsk problem
Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereBedømmelsesvejledning - Snak så de'batter
. Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige
Læs mereEmpowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereuniversitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.
Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet
Læs mereMOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1
Laura Staun Valentiner & Henning Langberg MOTIVATIONSTEORIER Adhærence til langtids- terapi ved kronisk sygdom i de industrialiserede lande er < 50% Center for Sundhedsmo3va3on 1 Information- motivation-
Læs mereEmpowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -
ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereEVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523
EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.
Læs mereSådan takles frygt og bekymringer
Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig
Læs mereKort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet
Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereBarnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)
Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereDu Herre Krist min frelser est Til dig jeg håber ene; Jeg tror på dig, oh bliv hos mig miskundelig alt med dit ord det rene
Du Herre Krist min frelser est Til dig jeg håber ene; Jeg tror på dig, oh bliv hos mig miskundelig alt med dit ord det rene Går sorgen på, din sjæls attrå er altid at husvale. Hvad nød er der, hvor du
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mere6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90
SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning
Læs mereÅrsager til modstand mod forandring 1/2
7. Modstand mod forandring Side 1 Årsager til modstand mod forandring 1/2 Økonomiske årsager: Frygt for arbejdsløshed Frygt for degradering og deraf følgende lønnedgang Frygt for reduceret akkordindtjening
Læs merePsykologi på staldgangen
25. oktober 2017 Herning Psykologi på staldgangen Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES En hverdags problemstilling Daniel har været ansat i 3½ år, og skal til ændre på rutinerne i farestalden. Rækkefølgen skal
Læs mereDialogue by induction
Dialogue by induction Certificeringskurset d. 19 maj 2008 Formål At give dig de bedst mulige forudsætninger for at anvende Visionpool Mål At komme igennem programmet og til slut give dig et certifikat
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereUnge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen
Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem
Læs mereDARUMA management & consulting
DARUMA management & consulting Tanker til eftertanke Tanker til eftertanke er en samling budskaber, vi selv har forfattet eller ladet os inspirere af fra anden kilde. Det er bevidst, der ikke er angivet
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 De første spæde skridt Introduktion 2 Titel på præsentation DAGENS PROGRAM 08:30
Læs mereBoligsøgning / Search for accommodation!
Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer
Læs mereMin CEO-cookbook af Jens Moberg
af Jens Moberg Jens Moberg 176 sider Gyldendal Business God, give us grace to accept with serenity the things that cannot be changed, Courage to change the things which should be changed, and the Wisdom
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereBlomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)
Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er
Læs mereSamarbejdsbaseret problemløsning
Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive
Læs mereMiniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17
Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17...4 "...5 #$ # % #...7...8 "...8 & ' $ ( ) "* (...10 $...13 "...13...14 *(...15 +, % 1 Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes
Læs mereRetorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk
Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem
Læs merePresentation of the UN Global Compact. Ms. Sara Krüger Falk Executive Director, Global Compact Local Network Denmark
Presentation of the UN Global Compact Ms. Sara Krüger Falk Executive Director, Global Compact Local Network Denmark GLOBAL COMPACT NETWORK DENMARK MAKING GLOBAL GOALS LOCAL BUSINESS Gender foodwaste
Læs mereUndervisning af sårbare unge
Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,
Læs mereNetværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen
Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereArbejdshæfte Lektion 5
Arbejdshæfte Lektion 5 Trin 1: Forberedelse Tag udgangspunkt i din næste potentielle kunde og forbered dig ud fra de 6 nedenstående punkter: 1. Find ud af hvem din kunde er og tage højde deres fordele
Læs mereMotivationsAnalyse for
www.motivationanalyzer.com MotivationsAnalyse for XXXX Gennemført Jun 7, 2016 1 Tillykke! Du sidder nu med resultatet af din netop gennemførte Motivationsanalyse. Det er din egen private test, og der er
Læs mereDet gode V Æ R T S KA B. Kursus for Campingværter Billund 16-17. 17. jan. 2006 JEG HAR VALGT DET 3UDVIKLE VÆRTSKABETS VÆRTSKAB LEDERSKAB VÆRTSKAB
Det gode V Æ R T S KA B Kursus for Campingværter Billund 16-17. 17. jan. 2006 JEG HAR VALGT DET 1 2 VÆRTSKABETS VÆRTSKAB LEDERSKAB VÆRTSKAB 3UDVIKLE 1 1 VÆRTSKAB Hvorfor værtskab? Fra produkt til at opfylde
Læs mereHR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA
HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereNår Ego og Sjæl danser tæt
PERNILLE BRETTON-MEYER PSYKOSPIRITUEL TRÆNING VELKOMMEN Når Ego og Sjæl danser tæt Overskrifter Hvem er vi - hvad er sjælen Hvad er Egoet Hvorfor danser de ikke tæt Dynamikken inden i Hvad skal der til
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereDanmarks Vejlederforening Landsmøde 8.-9. september 2011
Danmarks Vejlederforening Landsmøde 8.-9. september 2011 Tænk før du vejleder! -om kommunikation og fornyelse Aut. Psykolog Bent Hougaard JEG EN VEJLEDER! JEG EN VEJLEDER Skal vejlede andre om deres muligheder/ønsker
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereFrirum hvor der er trygge rammer. Her kan jeg være mig selv og jeg tør prøve noget nyt, en
Hvad er legen Frirum hvor der er trygge rammer. Her kan jeg være mig selv og jeg tør prøve noget nyt, en forstyrrelse af hverdagen. Og samtidig forskellig fra hverdagen. Man har en anden rolle i logen,
Læs mereTeambuilding som ledelsesværkstøj
Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereBliv samuari i dit eget liv
Bliv samuari i dit eget liv Fra drømme til virkelighed Om drømme, målsætning og motivation Men også om hjernen og handlinger Ivan Fakta: Alder 47 Vægt 103 Blodtryk: Forhøjt og medicineret Fakta: Alder
Læs mereHvad skal vi leve af i fremtiden?
Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereSe noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,
Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker
Læs mereACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner
ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er
Læs mereTrolling Master Bornholm 2013
Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben
Læs merePolitikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk
Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs mereDette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse
Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side
Læs mereLedelse og kommunikation
Ledelse og kommunikation Anders Moestrup Uddannet officer i Livgarden & Forsvarets HR-uddannelse, pt. master i organisationspsykologi på RUC Leder gennem mere end 10 år ved Livgarden Kompagnichef, Chef
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereLektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,
Læs mereHvem er jeg? Hvad kan jeg? Hvad vil jeg?
Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? DLS Nye tanker - nye muligheder 1 IDENTITET Hvad er din identitet? o Selv-identitet o Mit selvbillede o Social-identitet o Andres billede (opfattelse) Hvor ligger
Læs mereInternationalt uddannelsestilbud
t Internationalt uddannelsestilbud Lyngby-Taarbæk Vidensby Forberedende analyse blandt udenlandske ansatte 9. maj 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 1. BAGGRUND Denne rapportering
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mere! Hvorfor projektledelse? ! Hvad er ledelse? ! Ledelsesopgaver. ! Ledelsesholdninger. ! Ledelsesformer. ! Ledelsesroller. ! Skelne mellem 2 begreber:
Indhold Projektledelse! Hvorfor projektledelse?! Hvad er ledelse?! Ledelsesopgaver! Ledelsesholdninger! Ledelsesformer! Ledelsesroller 1 2 Projektledelse - citater Vi vil ikke have nogen projekt til at
Læs mereRefleksionskema Den dybere mening
Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,
Læs mere18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696
18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste
Læs mere9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3
9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mereProjekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet
Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet Mens den 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner kom forholdsvis smertefrit ud af intervalrusebetragtninger, så er 2. hovedsætning betydeligt
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereQUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.
QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereARGUMENTER OG ARGUMENTATION
ARGUMENTER OG ARGUMENTATION Når vi kommunikerer, udveksler vi meddelelser, men også meninger med hinanden. Meningsudveksling på ord foregår ved hjælp af påstande, argumenter og vurderinger. Men hvad vil
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mere