Magt og indflydelse. You can do a helluva lot more with a kind word and a gun than with a kind word alone.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magt og indflydelse. You can do a helluva lot more with a kind word and a gun than with a kind word alone."

Transkript

1 Magt og indflydelse 1 You can do a helluva lot more with a kind word and a gun than with a kind word alone. - Al Capone Intro Der er i dag mange forskellige opfattelser af begrebet magt, og mange forskellige bud på hvordan magt kan udøves. Det er en udbredt opfattelse blandt magtteoretikere, at de forskellige opfattelser ikke kan forliges. I det følgende vil vi søge at vise Hvordan de forskellige opfattelser kan forenes i en enkel, samlet model At denne model har mange anvendelsesområder: på individer, grupper, organisationer og politik At magt ikke i sig selv er et suspekt eller eksklusivt fænomen, men udøves i alle menneskelige relationer 2

2 Hvad er magt? Magt TIL og Magt OVER 1. Oprindelig, og generelt = Magt TIL = At være i stand til noget, at kunne udvirke noget Det står (ikke) i min magt, jeg magter det ikke : The Power of a Man is his present means to obtain some future Goods... So in the first place, I put for a generall inclination of all Mankind, a perpetuall and restlesse Desire of Power after Power, that ceaseth onely in Death (Hobbes, Leviathan, 1651) Knowledge is power (Francis Bacon, ca. 1625) 2. Specielt, og i dag mere almindeligt = Magt OVER = At kunne påvirke andre, få andre til at gøre noget Hun er i hans magt, Han har (ingen) magt over hende Magt OVER er en delmængde af Magt TIL. 3 Magtens negative klang 4 Mens Magt TIL umiddelbart opleves positivt, opleves Magt OVER umiddelbart negativt vel især fordi én persons magt over en anden synes at begrænse den andens frihed og integritet. I praksis gør det Magt til et flygtigt begreb: Hvis jeg har magt over andre, vil jeg typisk benægte det, vel vidende at andre ikke vil bryde sig om at jeg har det og at alene dette kan medføre, at jeg mister magten. Diktatorer siger ofte, at de kun tjener folkets interesser. Magtens negative klang fører også til teoretiske vanskeligheder: Magtbegrebet reserveres fænomener, vi ikke kan lide, så dét at konstruere en neutral teori om Magt er omtrent lige så svært som at konstruere en neutral teori om Det Onde. Steven Lukes hævder, at Magt (Power) er an essentially contested concept dvs. et begreb der hersker basal uenighed om, og som der næppe nogensinde kan blive enighed om. Også Magt TIL er ifølge Lukes angribelig, fordi man med rette kan kræve af dem der har magt, at de bruger den til at hjælpe dem der ingen har.

3 Magtteori 5 Der er skrevet en hel del om magt i organisationer, men det har typisk en sporadisk karakter, og der er en iøjnefaldende mangel på egentlige teorier om emnet. Egentlige magtteorier findes derimod i politologien. Hvis vi skal forstå magt i organisationer, kan vi derfor tage udgangspunkt i politologiske magtteorier. Herudfra vil vi gerne konstruere en almen teori, eller i det mindste en model, som har gyldighed såvel på mikro- som på makroniveau, dvs. som kan anvendes på konkrete relationer mellem enkeltpersoner, grupper, organisationer, klasser eller nationer. Som vi skal se, er der imidlertid i politologien en række forskellige og tilsyneladende indbyrdes modstridende opfattelser af magt, og der findes øjensynlig ingen teorier, som forener de forskellige opfattelser. Hvis vi skal konstruere en almen teori eller model, må vi først adressere dette problem. Magtformer: Kilder til magt 6 Max Weber hævdede i et berømt manuskript (trykt 1922), at der kan være forskellige grunde til at adlyde en ordre, nemlig (målrationel) egeninteresse, eller skikke og vaner, eller rent følelsesmæssig tilbøjelighed; men at disse grunde ville give en relativt labil magtbase. En stabil magtbase forudsætter et retsgrundlag, og der findes ifølge Weber kun 3 rene typer af legitim magt (Herrschaft), nemlig legal (formel), traditionel og karismatisk magt. De 3 typer svarer ret godt til de 3 grunde, Weber har anført. Weber skriver ikke hvorfor der er netop 3 grunde, men det er tankevækkende at de 3 grunde ligner Freuds inddeling af psyken i Jeg, Overjeg og Det -- og Weber har utvivlsomt kendt Freuds teorier. French & Raven (1959) skelner mellem 7 kilder til magt, nemlig tvangsbaseret magt, magt baseret på forbindelser, ekspertmagt, magt baseret på kendskab til (uofficielle) informationer, formel magt (positionsmagt), personlig magt (referent power) og belønningsmagt. French og Raven giver ingen overbevisende begrundelse for at der skulle være netop 7 kilder.

4 Magtformer en føljeton : Dahl undersøger i Who Governs? den påviselige magtudøvelse i New Haven og konkluderer at der øjensynlig ikke findes nogen styrende elite, som gang på gang får sine ønsker opfyldt. 1962: Bachrach og Baratz hævder i Two Faces of Power, at magten har et andet, usynligt ansigt, som Dahl har overset, og som består i at kunne sætte den politiske dagsorden og dermed holde visse emner uden for debat. 1974: Lukes hævder i Power: A Radical View, at magten også har et tredje (usynligt) ansigt, nemlig evnen til at forme andres ønsker. Herved kan man påvirke andre i strid med deres interesser (hvilket er Lukes definition af magtudøvelse). 1986: Christensen og Daugaard Jensen tilføjer i Kontrol i det stille et fjerde ansigt, den strukturelle magt, som bl.a. består i økonomisk og social overlegenhed (Marx, Giddens m.fl.). 2000: Frølund Thomsen tilføjer i Magt og indflydelse et femte ansigt, som består i kontrol med viden (dvs. antagelser) og i disciplinering (Foucault). Et spørgsmål 8 Som det er fremgået, er der øjensynlig nogle teoretikere der mener at der er én slags magt, andre mener 2, atter andre 3, atter andre 4, atter andre 5, og atter andre 7. Men hvorfor netop 2? Hvorfor netop 3? 4? 5? 7? Er det sådan, at verden er fuld af magtformer, der bare venter på at blive opdaget eller er antallet af magtformer bestemt af en underliggende systematik, en teori om magt, eller i det mindste en samlet model? Ingen af de nævnte teoretikere, måske med undtagelse af Weber, har overhovedet forsøgt at besvare det spørgsmål. Ingen af dem har en underliggende systematik. Ingen af dem har en samlet model, endsige en samlet teori, kun beskrivelser af forskellige former for magt omtrent som om hver ny magtform var et nyt kontinent, man havde opdaget. Hvis vi skal videre, må vi se på magtbegrebet igen. Og da teoretikerne sommetider taler om magtudøvelse, sommetider om magtkilder, og sommetider ikke skelner, vil vi starte med at se på en brugbar definition af selve magtbegrebet.

5 Magtbegrebet (Magt OVER) - igen 9 Robert A. Dahl skriver i en ofte citeret bemærkning: My intuitive idea of power, then, is something like this: A has power over B to the extent that he can get B to do something that B would not otherwise do. ( ) Let us call the objects in the relationship of power, actors. Actors may be individuals, groups, roles, offices, governments or other human aggregates. (The Concept of Power, 1957) De fleste magtteoretikere også Dahls kritikere, f.eks. Lukes har det ret godt med denne definition, selv om den er meget bred. Så lad os tage udgangspunkt i dén. Læg mærke til, at Dahls definition ikke blot omfatter magt i en ubehagelig betydning, men også hvad vi ville kalde indflydelse eller påvirkning. En fordel ved dette er, at magtbegrebet ikke på forhånd belastes af moralsk eller politisk ubehag. Herved kan magtbegrebet blive et teoretisk snarere end et (moral)filosofisk begreb. Den kopernikanske vending 10 Hvis vi ser på Dahls definition: A has power over B to the extent that he can get B to do something that B would not otherwise do, har de fleste magtteoretikere taget udgangspunkt i A: Hvordan kan A få B til at gøre noget? For hvert nyt svar har man opdaget en ny magtform. Men A s forsøg på at få B til at gøre noget er kun ét element blandt mange, der påvirker hvad B gør og det er ikke A, men B, der beslutter hvad B vil gøre. Derfor må vi se på hvad der overhovedet får B til at gøre noget. Vi må tage udgangspunkt i B, ikke i A. (Hvordan får man en bil til at køre? Tja, man kan skubbe den, man kan trække den, man kan trille den op ad en bakke og slippe den igen men måske var det en idé først at se på bilens indvendige konstruktion: Den kan køre næsten af sig selv!) Weber er inde på denne tankegang, når han skriver: Herrschaft, d. h. die Chance, Gehorsam für einen bestimmten Befehl zu finden, kann auf verschiedenen Motiven der Fügsamkeit beruhen (...) (Max Weber, Die drei reinen Typen der legitimen Herrschaft, Nachlaß, 1922) Imidlertid er motiver kun én af de betingelser, der påvirker B s handlinger. Vi har brug for en model over alle relevante betingelser.

6 Betingelser for handling: To begrebspar En model er et forenklet billede, en begrebskonstruktion. Så vi starter med nogle få, fundamentale begreber om betingelser for handling. Handling er intentionel. Når jeg handler, har jeg mål, og jeg har midler. Handlingen selv er et middel til målet, men jeg kan ikke handle på enhver tænkelig måde. Jeg har kun visse muligheder for at handle. Jeg handler ud fra noget indre, subjektivt, men den ydre, objektive verden betinger, om jeg kan handle som jeg vil, og om min handling kan føre til målet. Til det ydre hører også mine evner: Alas! I was no swimmer; so I lost my Clementine. Mål/midler, indre/ydre de to begrebspar har i al fald siden Kant været centrale for vestlig tænkning om handling og erkendelse, så de er ikke grebet ud af luften. Da vi har to begrebspar, kan nu vi konstruere et firfelt. 11 Betingelser for handling - et firfelt Mål (hvorhen) Indre (subjektivt) Ønsker, behov, mål, motiver og følelser Ydre (objektivt) Resultater, konsekvenser (positive, negative) Midler (hvordan) Antagelser, tanker, forestilllinger, planer og idéer Muligheder, alternativer, evner og ressourcer 12

7 Magt og indflydelse Hvis vi vil skelne mellem Magt og Indflydelse: Påvirkning af mål Indflydelse påvirker den indre side At påvirke andres ønsker, behov, mål, motiver og følelser Magt påvirker den ydre side At sørge for belønning og straf (sanktioner) Påvirkning af midler At påvirke andres antagelser, tanker, forestillinger, planer og idéer At påvirke andres muligheder, alternativer, evner og ressourcer 13 Magtens fem ansigter sat i system Påvirkning af den indre side Påvirkning af den ydre side Påvirkning af mål Påvirkning af ønsker: 3. Lukes Påvirkning af resultater: 1. Dahl Påvirkning af midler Påvirkning af antagelser: 5. Foucault Påvirkning af muligheder: 2. Bachrach & Baratz 4. Marx, Giddens 14

8 Magtens instanser - Michael Manns IEMP-model Indre Ydre Mål Midler Political Network (se NOTE) Ideological Network: Meaning, norms and ritual practice Economic Network: Satisfying material needs Military Network: Organized physical violence 15 NOTE: Analogien spoleres lidt af at Mann identificerer Political Network med staten, og staten med territorialitet. Den stemmer bedre hvis politik betragtes som en kamp om målsætninger, herunder mål for fordeling af goder. (Statens territorialitet hører snarere til i nederste højre hjørne, jf. Max Webers definition af staten som en magtrelation der er baseret på legitim voldsanvendelse selvsagt inden for et territorium.) Mann bekymrer sig ikke om det teoretiske grundlag for sin egen firdeling, men mener blot at den er frugtbar. En handlingsmodel Aristoteles bemærker i Den Nikomakæiske Etik, at min hensigt om at handle bestemmes af mine ønsker og mine antagelser: Indre Ydre Mål Ønsker Resultater Midler Hensigt Antagelser Handling Muligheder 16

9 Handlingsmodellen - en anden version Ønsker Vil Tror Får Véd Sker Gør Kan 17 Udviklingsledelse - en analogi Indre Ydre Mål Motivation Resultater Midler Engagement Selvtillid Handling Kompetence 18

10 Leadership og Management Indre: Leadership Ydre: Management Mål Motivation Sanktioner (+/-) Midler Engagement Selvtillid Handling Beføjelser 19 Leadership og Management Indre: Leadership Ydre: Management Mål A leader is a dealer in hope. - Napoleon Bonaparte The greatest management principle in the world is this: What is rewarded gets done. - Michael leboeuf 20 Midler The first obligation of a leader is to define reality. - Max DePree The genius of a good leader is to leave behind him a situation which others, without the grace of genius, can deal with successfully. - Walter Lippman

11 4 typer af påvirkning Indre Ydre Forandring Leadership mål-sætning Produktion mål-opnåelse Stabilitet Integration med-deling (sharing) Management for-deling (allokering) 21 Rational Choice Modellen - en analogi Indre Ydre Mål Preferences Outcome Midler Choice Information (Choice) Alternatives, Constraints 22

12 Handlingsmodellen: Et eksempel Ønsker Antagelser Hensigt Muligheder Handling Resultater At få noget at spise (jeg er sulten!) Nu er klokken Hvis jeg skynder mig, kan jeg lige nå at købe ind, før de lukker At nå at købe ind Zero. Mit ur var bagefter. Jeg nåede det ikke Jeg er stadig sulten 23 Konsekvenser for Antagelser: Passe bedre på Konsekvenser for Ønsker: Ingen. Handlingsmodellen: Eksempel 2 Ønsker Antagelser Hensigt Muligheder Handling Resultater Jeg vil være leder Det kan man lære på et lederkursus Jeg vil på lederkursus At søge om at komme på kursus Jeg søger min chef om at komme på kursus Kurset bevilges / bevilges ikke 24 Konsekvenser for Antagelser: Det kommer an på Konsekvenser for Ønsker: Det kommer an på

13 Om Eksempel 2: Chefens påvirkningsmuligheder Hvordan kan min chef få mig til at gøre noget andet end jeg ellers ville have gjort? (nemlig at søge om at komme på et lederkursus). Min Handling er min egen, den kan chefen ikke ændre direkte. Måske kan kan chefen påvirke min Hensigt om at søge om et kursus, nemlig ved at påvirke mit Ønske eller mine Antagelser. Kan chefen ændre mit Ønske om at blive leder? Chefen kunne sige: Nu har jeg været chef i et par år, og det er et hårdt job. Jeg ser alt for lidt til mine børn. Af og til tænker jeg, at det ikke er umagen værd. Dét der faktisk sker, er at chefen (måske) påvirker mine Antagelser om dét at være leder. Eller chefen kunne adressere mine Antagelser mere direkte: Véd du hvad, du egner dig bare ikke til at blive leder, og det er ikke noget man kan lære på et kursus! (Om jeg så tror på det, afhænger af hvordan jeg ser på min chef.) Kan chefen ændre mine Muligheder for at søge om et kursus? Det kommer an på procedurerne på arbejdspladsen. Kan chefen ændre Resultatet af min Handling (min ansøgning), altså om jeg får ja eller nej? Det kommer også an på procedurerne. 25 Ønsker, Antagelser og Hensigter Det er umiddelbart lettere at påvirke Antagelser end at påvirke Ønsker. Ønsker påvirkes især indirekte ved at påvirke Antagelser eller ved at påvirke Resultatet af en Handling, som fører til erfaringsdannelse (læring). Ønsker er koblet til følelser, som fortrinsvis aktiveres i ældre, ret primitive dele af hjernen (= pattedyrhjernen og krybdyrhjernen). Antagelser aktiveres især i de nyere dele af hjernen (neocortex eller menneskehjernen). Noget af det særlige ved mennesker er, at vores forestillingsevne -- vores evne til at lege med vores Antagelser -- er usædvanlig veludviklet. Ønsker og Antagelser mødes i Hensigter et sted midt imellem, måske især i anterior cingulate cortex (ACC), som er strategisk placeret omkring forbindelsen mellem venstre og højre hjernehalvdel. ACC spiller en vigtig rolle for planlægning, beslutninger, følelser, moralske domme og erfaringsdannelse. Nogle forskere (bl.a. Francis Crick) mener at ACC er sædet for viljen den centrale prioriteringsinstans, som afgør konflikter mellem forskellige impulser. Personer med fejlfunktion i ACC bliver passive og viljeløse. 26

14 Hvad med holdninger? Politiske resultater skabes ved at flytte holdninger. - Finansminister Henning Dyremose, 1989 Ajzen & Fishbein hævder, at forståelse af holdninger (attitudes) er afgørende for forståelse og forudsigelse af menneskelig adfærd. (A&F: Understanding Attitudes and Predicting Social Behavior, 1980) En holdning (attitude) defineres ofte som en handlingstilbøjelighed (propensity to act), og for så vidt er påstanden selvindlysende. Hvilken plads har holdninger i vores handlingsmodel? 27 Specifikke og generelle faktorer Der lå specifikke ønsker og antagelser bag de eksempler på handlinger, vi hidtil har set på. Nu vil vi udvide modellen med et mere generelt niveau. Indre Ydre Generelt Specifikt Specifikt Generelt Mål Behov Ønsker Resultat Sædvanlige Resultater Holdninger Hensigt Handling Vaner Midler Generelle Antagelser Specifikke Antagelser Specifikke Muligheder Generelle Muligheder 28

15 Organisationskultur og forandringsledelse Vi kan genfinde nogle centrale begreber fra kulturanalyser under andre betegnelser, f.eks. Værdier og Grundlæggende Antagelser. Modellens elementer har praktisk værdi for forandringsledelse: Indre Ydre Generelt Specifikt Specifikt Generelt Mål Vision Mål Resultater Sædvanlige Resultater Værdier Hensigter Handlinger Vaner (Habitus) Midler Grundlæggende Antagelser Specifikke Antagelser Specifikke Muligheder Generelle Muligheder 29 Påvirkning af holdninger: Klassisk retorik 30 Aristoteles hævder i sin Retorik, at der er tre basale elementer i at overbevise sine tilhørere, nemlig ved Logos, dvs. fornuft: Påvirkning ved facts og argumenter Pathos, dvs. følelser: At bevæge tilhørerne Ethos, dvs. (talerens) karakter. Taleren må vække tillid ved at sandsynliggøre sin egen troværdighed, herunder sin Frónesis, dvs. sin klogskab og indsigt Areté, dvs. sin retskaffenhed Eunoia, dvs. sin velvilje: at taleren vil tilhørerne det godt. Logos svarer til (Generelle) Antagelser i vores model; Pathos til Behov eller Ønsker; Ethos til (Specifikke) Antagelser om taleren, der her er et filter, gennem hvilket Logos og Pathos må opfattes. Når fundamentet er lagt via Logos og Ethos, kan taleren appellere til Pathos og bevæge til Handling.

16 Tillid Klassisk retorik Lad os nu betragte taleren (A) fra tilhørerens (B s) side. B vil forsøge at bedømme A s karakter (Ethos) dvs. A s velvilje, moral og kompetence for herigennem at danne sig et indtryk af A s hensigter og de handlinger, B kan forvente af A. Det afgørende for B s accept af A er hvorvidt B har TILLID til A på disse felter: Indre Ydre Mål Midler A s velvilje (Eunoia) A s hensigter A s moral (Areté) Resultater af A s handlinger A s handlinger A s kompetence (Fronesis) 31 Påvirkning af holdninger: Ajzens model Icek Ajzen har udviklet denne model af Planned Behavior (1990): 32 En svaghed ved modellen er at den går ud fra at Hensigt (Intention) alene er determineret af Antagelser (Beliefs), ikke af Ønsker om hvad man ønsker at opnå med handlingen. (I modellen er Perceived Behavioral Control faktisk også et sæt af Antagelser.) Forskningsresultater tyder ifølge Ajzen på at de normative elementer spiller en ret lille rolle for Hensigten.

17 Påvirkning af holdninger: Gardner Howard Gardner hævder, at Holdninger kan påvirkes på 6 måder, nemlig gennem Fornuft, Analyse, Resonans, Repræsentative Omskrivninger, Ressourcer og Belønninger, samt Virkelige Begivenheder. Men der kan også optræde en syvende faktor, nemlig Modstand. (Changing Minds, 2005) I vores model vil vi snarere sige, at Holdninger umiddelbart kan påvirkes på 2 måder, nemlig gennem påvirkning af Behov eller påvirkning af Generelle Antagelser. Behovene kan i nogen grad påvirkes gennem erfaring, dvs. belønning og straf, dvs. oplevelsen af, om éns handlinger fører noget godt eller noget dårligt med sig. Behovene indvirker igen på éns Ønsker. Antagelserne kan påvirkes på de andre måder, som Gardner nævner, og sikkert også på flere, alt efter hvilken inddeling man foretrækker. Mine Generelle Antagelser indvirker på mine Specifikke Antagelser. 33 Påvirkning af muligheder 34 Handlemulighederne findes i den ydre, fysiske og sociale verden, hvad enten de udnyttes eller ej. Hvorvidt de udnyttes, afhænger af 1) om man tror at de findes (= Antagelser), og 2) om man anser det for fordelagtigt (= Antagelser) og/eller rigtigt (= Ønsker) at bruge dem. En persons handlemuligheder omfatter også personens egen kompetence. Summen af et menneskes handlemuligheder og resultaterne af disse muligheder udgør personens Magt TIL (som også omfatter personens Magt OVER andre). Et menneskes handlemuligheder kan udvides eller indskrænkes. Udvidelse forbindes som regel med noget godt, indskrænkning med det modsatte; men man kan også indskrænke med et venligt sigte (f.eks. At beskytte personen mod sig selv) og udvide med et uvenligt sigte (f.eks. At lede personen i uføre): He gives the kids free samples / Because he knows full well That today s young innocent children / Will be tomorrow s clientele. - Tom Lehrer, The Old Dope Peddler

18 Påvirkning af resultater: Belønning eller straf (1) I adfærdspsykologien er belønning et resultat af en handling, som øger sandsynligheden for at man vil gentage handlingen. Straf er det modsatte. Hvad er bedst? 35 Machiavelli skrev: Er det bedre at elskes end at frygtes, eller bedre at frygtes end at elskes? Svaret er, at det er ønskeligt at være både frygtet og elsket, men da det er vanskeligt at forene begge dele, er det sikrere at frygtes end at elskes, hvis man må give afkald på én af delene. Thi om menneskene kan man i almindelighed sige dette, at de er utaknemmelige, vægelsindede, hykleriske, rædde for farer og begærlige efter vinding. Så længe man gavner dem, tilhører de én med liv og sjæl, de sværger at ofre blod, ejendom, liv og sønner, når nøden er langt borte; men nærmer den sig, vender de én ryggen. Den fyrste, som har stolet fuldt på deres ord uden at have truffet andre forholdsregler, er fortabt. Thi de venskaber, man erhverver sig ved betaling og ikke ved storhed og sjælsadel, er ikke meget værd, når modgangen melder sig. Og menneskene har færre skrupler ved at skade én, der gør sig elsket, end én, der gør sig frygtet, thi kærligheden regnes for et forpligtelsens bånd, som, fordi menneskene er slette, brydes hver gang egennytten kommer med i spillet, men frygten opretholdes ved truslen om straf, der aldrig forlader én. (Fyrsten, 1513) Påvirkning af resultater: Belønning eller straf (2) 36 Over for Machiavellis påstand vil de fleste adfærdspsykologer hævde, at belønning er et mere effektivt påvirkningsmiddel end straf, fordi: Straf fremmer undgåelsesadfærd frem for en bestemt ønsket adfærd. Det er vanskeligt at lære noget (en ny adfærd) under truslen om straf. Straffen kan blive associeret med den straffende frem for med adfærden. Derimod anbefaler psykologerne, at den ønskede adfærd belønnes, mens den uønskede adfærd ikke belønnes -- men heller ikke straffes. Alligevel straffer vi visse forseelser -- f.eks. forbrydelser. Og det er næppe kun af hensyn til retsfølelsen. Vi véd også, at negative stimuli opleves stærkere end positive; der skal 10 gode oplevelser til at opveje én dårlig. Som Machiavelli skriver, kan man afskrækkes af truslen om straf, der aldrig forlader én. Det forudsætter bl.a., at man ikke kan eller ikke vil flygte fra herskerens magtsfære. Vil man affinde sig med en straffende chef, og hvorfor?

19 Konflikt 37 Der er konflikt mellem A og B, hvis A gennem sine Handlinger reducerer B s Muligheder for at få opfyldt sine Ønsker. Der er gensidig konflikt mellem A og B, hvis A gennem sine Handlinger reducerer B s Muligheder for at få opfyldt sine Ønsker, og B gennem sine Handlinger reducerer A s Muligheder for at få opfyldt sine Ønsker. Konflikten kan komme til udtryk ved, at - A reducerer B s Muligheder for at handle med henblik på at få opfyldt sine Ønsker (og evt. vice versa) - A reducerer sandsynligheden for at B s Handlinger vil føre til de Resultater, som B ønsker (og evt. vice versa). Hvis vi benytter begrebet magt i den snævre betydning, som noget der i modsætning til indflydelse -- knytter sig til den ydre side, er en konflikt derfor karakteriseret ved magtudøvelse i snæver forstand. Men det kan ske indirekte, som et senere led i en begivenhedskæde, så det er ikke sikkert at parterne er klare over at der er en konflikt mellem dem.

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17

Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17 Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17...4 "...5 #$ # % #...7...8 "...8 & ' $ ( ) "* (...10 $...13 "...13...14 *(...15 +, % 1 Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Innovation afhænger af vaner

Innovation afhænger af vaner Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program

Læs mere

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION ARGUMENTER OG ARGUMENTATION Når vi kommunikerer, udveksler vi meddelelser, men også meninger med hinanden. Meningsudveksling på ord foregår ved hjælp af påstande, argumenter og vurderinger. Men hvad vil

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Årsager til modstand mod forandring 1/2

Årsager til modstand mod forandring 1/2 7. Modstand mod forandring Side 1 Årsager til modstand mod forandring 1/2 Økonomiske årsager: Frygt for arbejdsløshed Frygt for degradering og deraf følgende lønnedgang Frygt for reduceret akkordindtjening

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

! Hvorfor projektledelse? ! Hvad er ledelse? ! Ledelsesopgaver. ! Ledelsesholdninger. ! Ledelsesformer. ! Ledelsesroller. ! Skelne mellem 2 begreber:

! Hvorfor projektledelse? ! Hvad er ledelse? ! Ledelsesopgaver. ! Ledelsesholdninger. ! Ledelsesformer. ! Ledelsesroller. ! Skelne mellem 2 begreber: Indhold Projektledelse! Hvorfor projektledelse?! Hvad er ledelse?! Ledelsesopgaver! Ledelsesholdninger! Ledelsesformer! Ledelsesroller 1 2 Projektledelse - citater Vi vil ikke have nogen projekt til at

Læs mere

Når Ego og Sjæl danser tæt

Når Ego og Sjæl danser tæt PERNILLE BRETTON-MEYER PSYKOSPIRITUEL TRÆNING VELKOMMEN Når Ego og Sjæl danser tæt Overskrifter Hvem er vi - hvad er sjælen Hvad er Egoet Hvorfor danser de ikke tæt Dynamikken inden i Hvad skal der til

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Arbejdshæfte Lektion 5

Arbejdshæfte Lektion 5 Arbejdshæfte Lektion 5 Trin 1: Forberedelse Tag udgangspunkt i din næste potentielle kunde og forbered dig ud fra de 6 nedenstående punkter: 1. Find ud af hvem din kunde er og tage højde deres fordele

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Ledelse og kommunikation

Ledelse og kommunikation Ledelse og kommunikation Anders Moestrup Uddannet officer i Livgarden & Forsvarets HR-uddannelse, pt. master i organisationspsykologi på RUC Leder gennem mere end 10 år ved Livgarden Kompagnichef, Chef

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Dialogue by induction

Dialogue by induction Dialogue by induction Certificeringskurset d. 19 maj 2008 Formål At give dig de bedst mulige forudsætninger for at anvende Visionpool Mål At komme igennem programmet og til slut give dig et certifikat

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens THOMAS CHRISTENSEN Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens Medstifter af Behavioral Economics Network Copenhagen Ansvarsområder i The Nudging

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

STYRK LEDERTEAMETS DØMMEKRAFT

STYRK LEDERTEAMETS DØMMEKRAFT STYRK LEDERTEAMETS DØMMEKRAFT VAR DET NU OGSÅ EN GOD IDÉ AT KOMME HER? HVAD FYLDER I DIN OPMÆRKSOMHED LIGE NU? TANKER ADFÆRD FØLELSER KROP KEND DIN AUTOPILOT Stimulus Respons HJERNEUDFORDRING Tegn fire

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Nudging forenkling forbedring motivation

Nudging forenkling forbedring motivation Nudging forenkling forbedring motivation Når I går her fra, så ved i mere om hvorfor det er svært og hvordan det kan blive lidt lettere Evnen til at træffe beslutninger er som en muskel, der bliver træt

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Sådan holder du fast i forsætterne

Sådan holder du fast i forsætterne Sådan holder du fast i forsætterne Der skal en blanding af pessimisme og cheerleading til at få succes med nytårsforsættet Af Line Felholt i samarbejde med Chris MacDonald, 05. januar 2012 03 Sådan holder

Læs mere

Det gode V Æ R T S KA B. Kursus for Campingværter Billund 16-17. 17. jan. 2006 JEG HAR VALGT DET 3UDVIKLE VÆRTSKABETS VÆRTSKAB LEDERSKAB VÆRTSKAB

Det gode V Æ R T S KA B. Kursus for Campingværter Billund 16-17. 17. jan. 2006 JEG HAR VALGT DET 3UDVIKLE VÆRTSKABETS VÆRTSKAB LEDERSKAB VÆRTSKAB Det gode V Æ R T S KA B Kursus for Campingværter Billund 16-17. 17. jan. 2006 JEG HAR VALGT DET 1 2 VÆRTSKABETS VÆRTSKAB LEDERSKAB VÆRTSKAB 3UDVIKLE 1 1 VÆRTSKAB Hvorfor værtskab? Fra produkt til at opfylde

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens THOMAS CHRISTENSEN Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens Medstifter af Behavioral Economics Network Copenhagen Ansvarsområder i The Nudging

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere