PRAKTISK KLUBARBEJDE. September Næste Panda-Nyt indeholder VAREKATALOG 81/82. Stort 16-siders varekatalog udkommer november 81.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRAKTISK KLUBARBEJDE. September 1981. Næste Panda-Nyt indeholder VAREKATALOG 81/82. Stort 16-siders varekatalog udkommer november 81."

Transkript

1 september 3/81

2 j PANDA-NYT September Redaktion Torben Buchholtz (ansv.) Carsten Scheuer {lay-out, annoncer) Redaktionsudvalg Lorenz Ferdinand, dr.scient. Boye Hermansen, inf.chef Bent Muus, prof. dr. phil. Ole Hamann, lektor, cand. scient. Tryk: Mogens Raflet ISBN Indhold: Nyt om pandaen 3 Afrikansk øregrib truet 7 Gaiapages-ekspedition. 8 WWF20årsjubilæum Nyt fra Verdensnaturfonden Madagascar- et skatkammer Forside: Pandaens levested, Wolong reservatet. Foto: WWF/Nancy Nash. Eftertryk tilladt med angivelse af kil de og forfattemavn. Næste Panda-Nyt indeholder VAREKATALOG 81/82. Stort 16-siders varekatalog udkommer november 81. Næste nummer af Panda-Nyt bliver et 16 siders farvekatalog over de mange pandavarer, som Verdensnaturfonden nu til by der. Men læserne skal ikke snydes for oplysning om det alsidige naturbevarings-arbejde, der finder sted overalt på kloden. Derfor er dette nummer af bladet udvidet til 20 sider. Studiekreds/lederkursus om emnet PRAKTISK KLUBARBEJDE oktober, Blåvandshug skole. Alle nuværende og kommende ledere af Pandaklubber, samt medlemmer af Pandaklubben over 14 år indbydes til en studiekreds. l weekendens løb skal vi bl.a. på ekskursion til Skallingen og Sælariet. Pris kr. 150,- pr. deltager. Rekvirer udførligt program og yderligere oplysninger på (01) NB! Begrænset deltagerantal, sidste frist for tilmelding er 2. oktober. Arrangør: PandaklubbenNerdensnaturfonden. 2

3 Feltstudierne Wolongreservatet - en af Panda projektets mange opgaverer ved at tage form. Tidligere i år startede det store Panda-projekt. Den kinesiske Folkerepublik og Verden snaturfonden er gået sammen om at redde pandaen - WWFs symbol fra en truende udryddelse. Truslen består i at de bambusarter, der udgør pandaens eneste føde, visner bort på en gang, som bambus har for vane umiddelbart efter en blomstring. Det var det, der skete for fem år siden i Wanglang-reservatet, hvor mindst 140 pandaer led en kummerlig sultedød. WWF har bundet sig til at skaffe 1 mio. US dollars til bl.a. indgående studier i felten og til den forskningsstation, der er ved at blive etableret i Wolongreservatet. Som optakt til indsamlingen her i Danmark fortaltes i april-nummeret af upandanyt«om de vilde pandaer i Kinas bjerge, om bambus som dyrets livsbetingelse, om pandaer i zoologiske haver og om det ambitiøse projekts mange opgaver. Den mand, der blev udset til at forestå feltstudierne og opfø relse og indretning af forskningsstationen, er zoologen George Schaller, der bl.a. som den første studerede bjerggorillaernes privatliv og siden har beskæftiget sig med feltstudier af andre truede dyr. Schaller rejste til Wolong i november sidste år, og fra ham og andre, der er involveret i Panda-projektet, er der indløbet spændende nyt. Sne er en gave fra himlen En af Schallers og hans kinesiske hjælperes hovedopgaver er at fremskaffe så mange oplysninger om pandaernes dagligliv som muligt. Herom ved man nemlig stadig meget lidt, fordi pandaen er en enspændernatur, hvis enemærker er mildest talt utilgængelige. Pandaer er så sky, og deres domæne er så uoverskueligt, at det hold kinesiske biologer, som i de sidste 3 år har holdt til i Wolong-reservatet, i denne periode kun har set pandaer i alt 16 gange. Modsat de fleste bjørne går pandaen ikke i vinterhi, og i et så besværligt terræn med næsten uigennemtrængelige bambusskove er sne en gave fra himlen: i sne er sporjagt nemlig umådelig meget lettere. Alligevel kan det tage en hel dag at følge en panda bare 2 km. Mange gange foregår det på alle fire gennem bambustykninger, der står bøjet af sneen og afg iver deres iskolde byrde langt ned ad ryggen. Eller ved at gribe om overisede bambus, trærødder eller klippestykker for ikke at ende i den nærmeste kløft. Kilovis af bambus Hele februar gik med at følge pandaspor, notere mængden og arten af fortæret bambus og 3

4 indsamle og undersøge ekskrementer. Som følge at kostens ringe næringsindhold, der yderligere kun kan udnyttes delvis af pandaen, må dyret tilbringe megen tid med at gumle bambus. Heldigvis har den en hals næsten som et jernrør, så de knivskarpe splinter glider ubesværet ned. At.der skal megen bambus til fremgår af følgende iagttagelse: et sted havde en panda delika leret sig med 213 stængler. Efter vejning og måling af diverse bambusstykker har Schaller beregnet, at den i dette ene måltid havde sat 3 kg bambus til livs! l et andet tiltælde havde en panda over en strækning på 450 m tortæret 198 stængler, heraf 124 unge skud fra året tør. Derpå havde dyret sat sig til hvile med ryggen mod en birk og efterladt 20 ekskrementer - tenformede, ca. 6 x 16 cm og med en samlet vægt på 3 kg hvorpå den havde genoptaget sin endeløse dont med at cirkulere bambus. Analysen af de indsamlede ekskrementer har Schallers ko ne taget sig at. Hun tørrer dem på en lille ovn i teltet og noterer bagefter dels hvilken bambusart det er, dels torholdet mellem stængler og blade. Schaller har også tundet adskillige leopard-ekskrementer. Kinesiske biologer mener at leoparden er pandaens farligste fjende, men i ingen at leopardens hidtil fundne efterladen skaber har Schaller kunnet påvise pandarester. \- En»kælkendeu panda og familieliv hos guld-languren Det hårde vinter-feltarbejde har også sine lyse øjeblikke. En dag følger Schaller sporet af en halwoksen panda ned ad en skråning. Hver gang den har skullet passere en lysning, har den»kælket«på maven ned. Så frydefuldt har det været, at den 4 George Schaller og hans frue. et særligt godt sted er kravlet tilbage og har taget turen en gang til! Og der er også andet at glæde sig over. Et sted sidder der rundt om i træerne godt 60 guld-langurer med deres blå ansigter og pragtfulde lange, gyld ne hår. Fire hanner i en birk gør sig tilgode med knopper og grenenes gardiner af skæg-lavplanten (Usnea), og en halv snes ungdyr leger larmende i en gran. Flere hunner sidder i den lave vintersol med deres unger i favnen. En stor han kommer spankulerende hen ad en gren med den lange hale stolt løftet i en dominerende bue. Han går lige hen til en af hunnerne og begynder at kærtegne ungen. Så vender han sig mod en anden hun, som imidlertid bøjer sig atvisende over ungen. Med magt trækker han den lille til sig, stryger den blidt og putter den lige så blidt tilbage i moderens favn. Radiosendere er sagen l det tidlige forår ankom Howard Quigley fra New York Zoological Society tor at forestå den del at feltstudierne, der har at gøre med montering af radiosendere på vilde pandaer. Han er både ekspert i radio-telemetri og har studeret _bjørnes adfærd i naturen. Foto: WWFIGEO/Timm RautertiBCL Den første store opgave var at tange nogle pandaer tor at torsyne dem med en sender. Fælder med madding blev opsat på steder, hvor man logisk kunne forvente at pandaer passerer og lader sig lokke til. Men panda-logik synes ikke nødvendigvis at stemme overens med menneske-logik, så der gik over en måned med vidtstrakte, trættende rundture tor at checke fælderne - bestandig med skuttende resultat. Zhen Zhen får halsbånd på Men så en skønne dag er der gevinst. En fælde viser sig at indeholde en panda, der senere bestemmes til at være en gammel hun og døbes Zhen-Zhen, nden dyrebare((. Nu sidder hun og kigger ud mellem tremmerne med et bedrøvet og uforstående blik. Howard Quigley bedømmer vægten til 100 kg og fylder en hertil passende mængde bedøvelsesvæske i sprøjten, der er fæstnet til en 1 m lang stok. Zhen-Zhen udstøder et par forbløffende kraftige brøl, da nålen går ind i låret. Lidt etter begynder hun at hænge med hovedet, men er stadig vågen. Etter nok en lille dosis glider hun ind i en dyb søvn.

5 Den første registrering af en pandas 1,2 1~ 1,6 1,8 AKTIV INAKTIV Pulsen er 68, og hun trækker vejret støt. Quigley tager målene: 166 cm fra snuden til den stumpe halespids, 81 cm høj over skuldrene og en vægt på 86,4 kg. De fire sorte dievorter er forbidte fra et ukendt antal ungers aktivitet. Tænderne er stærkt slidte af den evige gu m len bambus, og der mangler adskillige i venstre underkæbe. Ikke så sært at hoftebenene træder skarpt frem under det uldne skind. Dette kan måske også skyldes parasitter. Der sidder ingen snyltere i pelsen, men ifølge professor Hu J in Chu, den kineser som sikkert ved mest om pandaer, er spoleormen Asearis shroederi, sammen med mangel på bambus, den største trussel mod pandaerne. Han regner med at op til 70% er inficeret og har fundet 2000 orme i et enkelt dyr - to vaskefade fulde. Men tilbage til Zhen-Zhen. Radiohalsbåndet på 650 g gøres fast, og det er på tide at overlade det vågnende dyr til sig selv. Oplevelsen har<ikke taget mere på hende, end at hun senere tre gange gik i andre fælder og måtte sættes på fri fod! Den anden man har fanget og forsynet med sender har fået navnet Long-Long ("Dragen«) efter dens hjemsted Wolongreservatet ("Hvilende drage«). Det er en ung han, endnu kun på 54,6 kg, 138 cm lang og med lidet slidte tænder. Hvad senderne afslører De to radioer vil sende konstant i godt et år, indtil batterierne er udtømt. Det ideelle ville naturligvis være at man til stadighed lyttede til senderne, men det vil være helt uoverkommeligt. l stedet indsamler man for øjeblikket to slags oplysninger. For det første lokaliserer man en gang om dagen de to dyrs nøjagtige position ved simpel triangulering og plotter den ind på et kort. Med tiden vil dette afsløre størrelsen af pandaernes territorium, eventuelle årstids vandringer osv. For det andet får man kendskab til deres døgnaktivitet: et signal med 75 impulser pr. minut fortæller at pandaerne hviler eller sover, mens 100 impulser afslører at de nu æder, er på farten eller på anden vis aktive. Da Quigley og Schaller tog deres første 24 timers vagt for at afsløre Long-Longs gøren og laden, kom det som en overraskelse at han var så aktiv om natten (se tegningen). Det er besværligt at følge og iagttage vilde pandaers privatliv om dagen, men vil det blive hundredfold vanskeligere at prøve at udrede deres mystiske, natlige gerninger. Ej heller amoriner i luften denne gang! Som nævnt i april-nummeret har Kina i de senere år anvendt panda-par som statsgaver til tilstrækkelig indflydelesrige nationer andetsteds i verden. For "Hallo du der- så'r der kunder i biksen«{g iles l Sunday Express) 5

6 tiden findes derialt 12 pandaer i fangenskab uden for Kina, men fødsler har ladet vente på sig. Allen~de i 1960erne havde en hun i London Zoo holdt stævne møde med en han i Moskva Zoo, og et lykkeligt udfald kun ne have bragt lidt varme ind i den daværende kolde krig. Men selv om hannen var interesseret nok var hunnen aldeles afvisen de. Det hang nok sammen med at hun fra ganske lille var blevet plejet af og præget på menne sker, så hun ganske simpelt ik ke opfattede den russiske bamse som en af sin egen slægt. Derfor er man i dag i zoologiske haver tilbageholdende med at opflaske dyreunger. Pandaen kan reddes. Benyt venligst vedlagte girokort. l 1972 kom hunnen Ling-Ung og hannen Hsing-Hsing til Was hington efter Nixons besøg bag bambustæppet, og to år senere kvitterede kineserne for Edward Heaths visit med hunnen Ching Ching og hannen Chia-Chia (ud tales Cha Cha). Men hidtil er der hverken i Washington eller London kom met håndgribelige resultater af de to panda pars lange sam vær. Derfor blev Chia-Chia, under massemediernes udelte op mærksomhed, i marts i år sendt til Washington. - uvist af hvil ken grund samtidig med Marga ret Thatchers første møde med præsident Reagan. Enhver eng lænder forventede naturligvis efter bedste Nelson-mønster at Chia Chia ville gøre sin pligt. Men det gjorde han ikke. Til hunnen Ling-Lings og alle tobe nedes sorg viste han sig at være fuldkommen uinteresseret i sex. Alt tydede på at han er fuldt forplantningsdygtig, men han ville bare ikke- tværtimod nedværdigede han sig til at bide pigen for at blive fri for flere til nærmelser. Man håbede så på at Washington-hannen Hsing-Hsi ng ville blive så jaloux over en an den panda-hans tilstedeværel se, at han ville blive opildnet ti l dåd. Men også dette håb blev beskæmmet. Til trods for at der har været ganske mange pandaer i zoolo giske haver i Kina i de seneste 25 år, er der her kun født mindre end en halv snes levedygtige unger. Og uden for Kina har vi stadig en sådan lykkelig begi venhed til gode. 6

7 Ny underart af den afrikanske øregrib truet med udryddelse Den afrikanske øregrib (Torgos tracheliotus) er den største af de egentlige gribbe. Den har et vingefang på over 2,5 meter og vægten kan nå op på over 12 k i lo. Indtil for nylig fandtes den afrikanske øregrib udbredt i det meste af Afrika hvor den foretrækker det åbne savannelandskab. l dette århundrede er arten imidlertid blevet næsten fuldstændig udryddet nord for Saharaørkenen blev et eksemplar af arten nedlagt nær Jericho i Palaestina, den første antydning af, at arten optrådte uden for Afri ka. l 1945 blev arten af professor Heinrich Mendelssohn, fundet ynglende i Negev-ørkenen i det nuværende sydl ige Israel. l begyndelsen ansås denne population for at tilhøre underarten Torgos trachetiotus nubicus (også kaldet nubisk øregrib), som findes udbredt i det Øvre Ægypten, Sudan, Ethiopien og Somaliland. En nærmere undersøgelse, baseret specielt på levende fugle og i mindre grad på skindlagte eksemplarer, fastslog imidlertid i 1981, at populationen i Negev tilhører en egen og ny underart, Torgos tracheli otus negevensis (på d~nsk sik kert bedst israelsk øregrib). Denne adskiller sig fra den nubiske øregrib ved at have meget små hudlapper, som kun er svagt lyserøde, og ved at have en gennemgående mere ensfarvet brun fjerdragt. Desværre har populationen af den israelske øregrib undergået en dramatisk nedgang i den korte periode, den har været kendt, og er nu, sammen med den mauritanske tårnfalk og den kaliferniske kondor, nær total udryddelse. Ved opdagelsen af ynglepopulationen i 1945 ansloges antallet af reder at være mellem 25 og 35, og disse udgjorde et karakteristisk element af landskabet i Arava-dalen i Negevørkenen fandtes kun 6 redepar og i 1979 kun 4, fra hvilke kun 3 unger blev flyvefærdige. l 1981 udklækkedes kun een unge af tre par. Årsagen til den katastrofale nedgang i populationen kan ikke med sikkerhed fastslås, men det formodes at være en kombination af forgiftning med rodenticider (thallium), direkte jagt, fældefangst og mangel på føde i form af ådsler. l 1980 oprettedes en foderstation af det israelske Nature Reserves Authority med økonomisk støtte fra Verdensnaturfonden, i den hensigt at bremse populationsnedgangen. Et program for oprettelse af en ynglebestand i fangenskab er blevet startet ved Tel Aviv Universitet under professor Mendelssohns ledelse. Seks øregribbe holdes i fangenskab, og det er besluttet at supplere denne bestand med eventuelle fremtidige unger fra den fritlevende bestand. Dette program må anses for at være den eneste effektive mulighed for at redde underarten.. For ganske nylig er øregribbe blevet set i Oman under omstændigheder, som antyder at en ynglebetsnad kan forekomme der. Imidlertid kendes denne eventuelle bestands racetilhørsforhold ikke, og nærmere undersøgelser af denne omanske forekomst må foretages før vi kan håbe at underarten måtte kunne overleve der. Det er ironisk, at den nye underart er beskrevet med så at sige den ene fod på skafottet. Bertel Bruun 7

8 Botanik på Galåpagos Af Ole Hamann & Ole Seberg, Institut for Systematisk Botanik, Københavns Universitet Med støtte fra bl.a. Verdensnaturtanden gennemførte fortalterne i februar april1981 botaniske undersøgelser på Galåpagos. Gaiapagesøerne ligger godt 1000 km vest for Sydamerika, og er isolerede, oceaniske øer af vulkansk oprindelse. Kun få organismer har i de 2 4 millioner år, som øerne har eksisteret, været i stand til at nå frem og kolonisere øgruppen. Efterkom merne af de oprindelige ind vandrere udviklede sig i speciel le retninger, med det resultat at mange af øgruppens organis mer i dag er endemiske, dvs. de findes intet andet sted i verden. Det gælder f.eks. kæmpeskild padder, hav og landleguaner, Darwins finker, og mange for skellige planter. Gaiapagesøerne udgør sta dig et enestående naturområde, selv om naturen i nogen grad er ændret som følge af menne skels kolonisering, og især har indførsel og senere spredning af planter og husdyr forårsaget alvorlige problemer for bevarel sen af øernes natur. Over 80% af øernes areal er nationalpark, og den ecuadori anske nationalparktjeneste står for gennemførelsen af mange frednings og bevaringsprojek ter. Der gøres en betydelig ind sats for at bevare de truede ar ter, som f.eks. kæmpeskildpad der, men i den sidste ende d re jer det sig om at bevare hele økosystemer. Den viden, som er 8 nødvendig for at nå dette mål, indsamles ved mangfoldige un dersøgeiser og kanaliseres til nationalparktjenesten gennem den internationale videnskabeli ge station, Charles Darwin Re search Station. En særdeles væsentlig del af de økonomiske midler, der er nødvendige både til undersøgelser og praktiske bevaringsprojekter, ydes af Ver densnaturfonden. Regeneration af plante væksten efter udryddelse af geder Forvildede geder udgør et af de allerstørste problemer for beva relsen af Galåpagosøernes na tur. Øen Pintagiver et eksempel på, hvor hurtigt den oprindelige vegetation kan ødelægges: Før 1959 var Pinta en lille ubeboet ø helt uden indslæbte/forvilde de pattedyr, men i 1959 satte en fisker 3 geder i land (2 hunner og 1 han), formodentlig for at kunne skaffe friskt kød næste gang han kom forbi. Men gede bestanden voksede eksplosivt i løbet af få år: l 1970 anslog man, at der var omkring geder på øen, og store vegetat i ansområder havde helt skiftet karakter. Tæt skov og buskads var forvandlet til. åbne, parklig nende områder. Nationalpark! jenesten iværksatte en udryd delseskampagne, som nu, i 1981, endelig nærmer sig sin af slutning. Ca geder er i årenes løb blevet skudt på Pin ta, og der er under 100 tilbage. Men i mellemtiden gjorde ge derne et voldsomt indhug i plan tevæksten, som det fremgår af figur 1 (side 10). Allerede i 1966 etablerede forskere fra Charles Darwin Re search Station faste prøveflader (markeret med pæle) i vegeta t ionen på øen Santa Cruz; siden er flere prøveflader etableret på forskellige øer, bl.a. Pinta og Santa Fe. Ved at undersøge så danne prøveflader år efter år kan man få et indblik i såvel langtidsændringer i vegetatio nen som i de enkelte arters etablering, vækst og overleve! se. Et væsentligt formål med vort besøg i 1981 var at fortsæt te studiet af vegetationen i dis se faste prøveflader. På Pinta har undersøgelserne muliggjort en kortlægning af ændringerne i vegetationen siden 1970, dvs. sideløbende med reduktionen i antallet af geder. Få år efter at jagten på gederne indledtes kunne man konstatere, at plan tevæksten begyndte at regene rere (fig. 2). l dag er den godt på vej til at blive lige så tæt som

9 ,,.~ ' Kortet er reproduceret fra Noticias de Galapagos l Collins Publishers. Billedet: Ga/apagos (WWF). før 1959, omend sammensæt. ningen af vegetationen er en anden. Er der stadig skildpadder på Pinta? l dag kendes kun et levende eksemplar af den underart af kæmpeskildpadde, som tidlige re levede på Pinta. Det er en stor han, som blev opdaget og fanget i 1972 (fig. 3). Den blev bragt til Charles Darwin Re search Station, hvor den siden har opholdt sig i en særlig ind hegning. Man har naturligvis håbet at finde en eller flere ma ger til den store han (kaldet "Lo nesome George(<), men trods de mange jagtekspeditioner til Pintagennem?O'erne har man ikke fundet spor af andre skildpad der på øen. Dvs. ikke før i år, da vi på vej til en de faste prøveflader i højlandet fandt ~n gød ningsklurnp, der kun kunne stamme fra en skildpadde! Den ne skildpaddegødning var ganske vist ikke frisk, men Charles Darwin Research Station's krybdyrspecialist fandt det usandsynligt, at den kunne stamme fra ulonesome George«, der jo sidst havde sat sine ben på Pir>ta i Med andre ord, der er måske stadig en skildpadde i live på Pinta, og måske er det en hun! l hvert fald har fundet af gødningsklumpen givet nyt håb om at finde en mage til >> Lonesorne George<<. Hvis det lykkes, kan Pintaunderarten af kæmpeskildpad der muligvis reddes fra at uddø, idet man på Charles Darwin Research Station har haft succes med at redde andre underarter, der var blevet reduceret til få overlevende individer. Forvildede planter en trussel mod den oprindelige natur Man har længe på Galåpagos været klar over, at visse indførte eller indslæbte planter er under spredning i øgruppen, og at de visse steder er i stand til at for trænge de oprindeligt forekom mende arter. På øen Santa Cruz gælder det f.eks. kinabarktræ (krapfamilien), guajavatræ (myrtefamilien) og det meterhøje elefantgræs. Kinabarktræet blev indført på øen i 1946 (bar ken benyttes til fremstilling af malariamidlet kinin - men i øvrigt er der ikke malaria på Galåpagos). l dag findes store be voksninger af træet i hele landbrugszonen på sydsiden af Santa Cruz, og derfra spredes de små, lette frø med vinden op over øen og ind ; de ikke kultiverede natonalparkområder. Især i højlandet har kinabarktræet været i stand til at etablere sig, og en karakteristisk buskvegetation, domineret af en endemisk planteart, står i fare for at blive udkonkurreret. Nationalparktjenesten forsøger derfor at udrydde kinabarktræet overalt på Santa Cruz, dvs. også i landbrugszonen; dette sker med de lokale landmænds accept. Et af problemerne med den slags planter og deres spredning er, at vi ikke ved ret meget om hvilke faktorer, der begunstiger deres spredning på bekostning af de naturligt forekommende. arter. Er græsning el. lign. (kvæg, æsler, geder, sviri) en forudsætning for, at planterne kan få fodfæste? Ele tantgræs og guajavatræ er i spredning på Santa Cruz, men ikke så eksplosivt som kinabarktræet, så vi startede en undersøgelse af disse to arter. En lokal landmand stillede 2 egnede områder på sin jord til rådig hed: Et hvor vegetationen be stod af rester af en skov, domi neret af det enderniske træ Sca /esia pedunculata (kurveblomstfamilien), men hvor undervege talionen især bestod af ele fantgræs, og et hvor vegetationen bestod af resterne af en 9

10 Figur 1. Prøveflade nær toppen af Pinta, november Vegetationen næsten fuldstændig ødelagt af geder. Foto: Tj. de Vries. Figur 2. Samme overflade som i fi gur 1. oktober Efter flere års intensiv jagt var antalet af geder reduceret betydeligt, samtidig med at de overlevende var fordrevet fra om rådet nær toppen af øen. Vegetatio nen var ved at regenerere, med krat tig opvækst at buske og bregner. skov, domineret af det endemi ske træ Psidium galapageium (myrtefamilien), men hvor undervegetationen var præget af bl.a. opvækst af det indførte guajavatræ. Begge områder be nyttes periodevis til»græsning«for kvæg, æsler og svin. l hvert område etableredes 2 faste prøveflader, og tharles Darwin Research Station vil sør ge for, at der bliver sat hegn op om den ene af hvert par prøve flader. Dvs. husdyr holdes ude fra den ene prøveflade, men kan græsse i den anden i hvert af de to undersøgelsesområder. l de næste 4 5 år vil prøvefladerne blive undersøgt ca. hvert halve år af landmandens datter, der er biologistuderende ved det Katolske Universitet i Ecuadors 10 hovedstad Quito. Ved således nøje at følge de enkelte plante individers skæbne gennem en årrække, håber vi at få op lysn in ger om hvilken rolle græsnin gen spiller for konkurrencen mellem Sca/esia træer og ele fantgræs, og mellem Psidium træer og guajavatræer. Evolution og systematik hos en endemisk plantegruppe Planteslægten Aca/ypha (vorte mælkfamilien) udviser på Galå pagos stor variation, såvel i de ydre træk som i forekomst i forskellige vegetationstyper. Tid li gere behandlinger af slægten har vist sig at være utilfredsstil!ende; man kan ikke med sikker hed bestemme arterne efter den ellers moderne bestemmelses- flora over øgruppens planter, og de tidligere behandlinger forklarer intet om artsgruppens udvik lingshistorie på Galåpagos. For at undersøge denne slægt nærmere, indsamlede vi Acalypha på 4 forskellige øer, samtidig med at vi analyserede de vegetationstyper, hvori de forekom. De foreløbige resulta ter af denne undersøgelse tyder bl.a. på, at en væsentlig faktor for udviklingen af forskellige Acalypha'er har været en økolo gisk betinget isolation mellem bestandene, dvs. isolation på forskellige typer af voksesteder. Men denne isolation er i dag brudt visse steder på grund af kolonisering og på grund af forvildede husdyrs græsning. Det te har medført, at bestande som tidligere var isoleret fra hinan den, nu har mulighed for at sprede sig og komme i kontakt med hinanden. Derved får de også mulighed for at krydse ind byrdes, og forskellene mellem dem udviskes. Dette betyder, at man muligvis vi l kunne anvende forekomsten af sådanne kryds

11 Figur 3. nlonesome George«på Pin t a, marts Foreløbig det eneste kendte overlevende eksemp/år af Pinta-underarten af kæmpeskild padde. Foto flg. 2 og 3: Forfatterne l ninger som tegn på ændringer i det oprindel ige miljø, selv hvor sådanne ændringer ellers kan være vanskelige at påvise. Nye undersøgelser Selv om Galåpagosøernes na tur er godt undersøgt, sammen lignet med andre tropiske om rå der, er der et stort behov for mange forskel lige slags under søgelser. Som grundlag for praktiske fredningsprogrammer har nationalparktjenesten brug for konkret viden, både om de truede arter (som f.eks. kæmpe ski ldpadder, landleguaner, og Sca/esia træer), og om de ind førte og indslæbte organismer (som f.eks. geder, guajavatræer osv.), der udgør trusler mod den oprindelige natur. Galåpagos giver formodent lig et af de bedste eksempler på et vellykket samarbejde mellem international videnskab, inter nationale naturbevaringsorgan i sationer som Verdensnaturfon den, og nationale myndigheder. Den meget store internationale interesse for Galåpagos er nok den bedste garant for, at det kan lykkes at bevare øernes enestående natur, på trods af de mange problemer. 11

12 WWF,~20ÅR»En dyrebar og sårbar lille planet«uddrag af formanden for WWF's præsidium, Sir Peter Scotts, tale ved Verdensnaturfondens 20 års dag, d. 27. maj Vi er her for at fejre 20 års dagen, ik ke blot for oprettelsen af en fond, men også fordi vi på en ny måde be tragter os selv som beboere af og formyndere for en dyrebar og sårbar lille planet. Denne tankevækkende observati on er baseret på et fremragende foredrag, som for to måneder siden på ))The Royal Institution<! blev holdt af Max Nicholson, grundlæggeren af den internationale organisation World Wlldlife Fund. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man på en mere koncis måde kan beskrive hvad der skete i 1961, og hvad vi faktisk fejrer i dag: nen ny måde at betragte os selv som beboere at og formyndere for en dyrebar og sårbar lille planet((, nthe International Union for the Proteetion o f Nature(( var blevet sti f tet i 1948 og skiftede i 1956 navn ti! ))The International Union for Conservation of Nature and Natura! Resources((. Dens bestyrelse mødtes med et par måneders mellemrum i Bruxelles, og senere i Morges i Schweiz. De skulle diskutere naturens bevarelse, men tilbragte i virkeligheden det meste af tiden med at tale om penge, og om hvordan de skulle skaffe nok til at betale sekretærerne måneden ud. DisSe mennesker var højt ansete zoologer, botanikere, økologer og fredningsfolk som stillede sig gratis til rådighed, fordi den vilde naturs bevarelse lå dem stærkt på sinde og det var et frygteligt spild af deres tid at skulle tale om at skaffe midler hertil. Da vi engang vendte hjem fra et sådant møde med Max Nicholson, på den tid direktør for ))British Nature Conservancy(( som han havde oprettet, blev vi enige om at der fandtes mere professionelle måder at skaffe penge på, og at vi skulle udnytte dem til bevarelse af naturen. Victorianske fremgangsmåder På samme tid havde imidlertid Sir Julian Huxley skrevet en række artikler i Observer om naturkrisen i Afrika, og han modtog et storartet brev fra Victor Stolan, en naturinteresseret britisk statsborger født i Tjekkoslovakiet, som foreslog, at man i hast oprettede en international organisation, nfor at samle nogle millioner pund uden at skulle mobilisere kommissioner, komiteer etc., idet der ikke er tid til victorianske fremgangsmåder((. - Julian sendte brevet til Max Nicholson, som straks gik i gang uden at mobilisere kommissioner, skønt han dog havde en komite, som mødtes på hans kontor og her diskuterede symbolet for den nye organisation. Man skulle bruge et kendt og elsket dyr, som var sjældent og på tilfredsstillende måde kunne reproduceres i sort/hvid. Ved mødet bad de mig tegne noget i den retning, hvilket jeg gjorde den følgende weekend i S!imbridge. Mit første produkt var en meget gedigen Panda. Men Gerald Watterson - dengang generaldirektør for IUCN - boede hos os, og da han er en talentfuld tegner lavede han hurtigt en skitse af en mere kæk og charmerende Panda. Kort efter havde vi et symbol baseret på Geralds ide, og nu 20 år senere har vi det stadig. De fire søjler På dette tidlige tidspunkt bad vi Hans Kongelige Højhed Hertugen af Edinburgh om at blive præsident for den britiske afdeling af WWF. Den dag han sagde ja, tik han også prinsen af Nederlandene til at blive præsident for den internationale World Wildlife Fund. Fra første begyndelse var den støtte vi fik fra offentligheden hjertevarmende, og gennem årene har millioner af mennesker støttet WWF's projekter økcinomisk. Hvis bevaringspolitikken til slut bliver gennemført, vil det være på grund af støtte fra almindelige mennesker over hele verden. Måske var vi for blåøjede, da vi startede WWF. Vi måtte have projekter for at rejse penge. Vi havde en enkelt bevaringsfilosofi baseret på fire begrundelser, ude fire søjler(< kaldte vi dem: etisk, æstetisk, videnskabelig og økonomisk. Måske skulle vi fra starten have sat den sidste øverst. Da vores projektanmodninger kom ind, fastsatte bestyrelsesmedlemmerne en prioritetsliste, og vi gik ned gennem listen til pengene slap op. Det var alt sammen ret enkelt. Dengang rykkede vi ud, når der blev slået alarm. Vi var endnu ikke blevet involveret i de andre faktorer, som gør bevaringsforanstaltninger nødvendige, såsom overbefolkning, miljøforurening, fattig dom, avanceret landbrug, overforenklet udvikling osv. Men vi talte om at holde mulighederne åbne for fremtidige generationer, og det gør vi stadig. Der var naturligvis det vanskelige spørgsmål om prioritering. Hvilke problemer var de vigtigste? Hvilke projekter hastede mest? Gradvist begyndte vi at tæn ke, at det vigtigste var at gøre andre mennesker opmærksomme på problemerne, på krisen, på de ekstreme farer- at opdrage folk, fra de meget unge til verdens ledere og beslutningstagere. Det har stadig første prioritet, og det kræver stadig penge. og to milepæle En kolossal milepæl i vort fremskridt var oprettelsen af 1001, hvortil på opfordring af vor første præsident - et tusind mennesker bidrog med dollars til at skabe en kapitalfond på 10 millioner. Renterne dækker WWF Internatlonal's faste udgifter. Ideen kom fra vort be- 12

13 styrelsesmedlem Anton Rupert, og dets iværksættelse som tog tre år blev gennemført af Charles de Haes, vor nuværende generaldirektør. uthe World Conversation Stra tegy" (Note 2) som blev udarbejdet af IUCN og WWF i samarbejde med FN's miljøprogram er en anden mi lepæl, og af enorm vigtighed. Dokumentet fik en ualmindelig kraftig start sidste år, og vi tror, fra en række meddelelser vi har fået, at mange regeringer har fattet interesse herfor. Og naturbevarelse trænger stærkt til aktiv støtte fra regeringer. Nylige valg, især i Frankrig 0.9 Tyskland i år, viser at spørgsmålet om naturens bevarelse påvirker vælgerne, og regeringerne må - og vil, er jeg overbevist om tage afgørende skridt med hensyn til naturens beva rejse.»ja, jeg er optimist!«jeg er mange gange blevet spurgt, om jeg ser på fremtiden med optimisme og håb, om jeg føler at vi væsentligt har dæmpet hastighe den af arters udslettelse eller øde læggelsen af levesteder gennem de sidste 20 år. l nogle tilfælde tror jeg»vi må tackle de usikre, halvhjertede og kyniske... «måske at vi har, og jeg er stadig optimist. Men meget er forandret i de sidste to årtier. Fart og proportioner inden for alt har accellereret og tager stadig fart, så det presserende behov for en løsning af vor opgave er steget dramatisk. Men folks id8er har også forandret sig. Der er langt større årvågenhed over for farerne, end der var før. Ja, jeg er optimist. Vi kommer ikke til at redde alt det, vi gerne ville, men vi vil komme til at redde meget mere, end hvis vi aldrig havde forsøgt. Oversat af Herdis Helms Uddrag af HKH Prins Philip's tale ved Verdensnaturfondens 20-års dag den 27. maj 1981 At blive præsident for WWF er et forskrækkende og udfordrende projekt, og jeg modtog kun invitationen på grund af den interesse der er for bevarelsen af vore naturværdier, og den begejstring som så mange mennesker har vist for det arbejde, der bliver gjort af WWF og IUCN. (Over en million mennesker over he le verden giver regelmæssigt penge til WWF). Med denne opbakning vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe til at udmønte den interesse og begejstring i praktiske og effektive bevarelsesforanstaltninger hvor som helst der er brug for dem. Hertil kommer at der er oprettet 26 nationale organisatio'l_er, som har skaffet midler ti! og været an svarlig for et antal vigtige projekter i deres lande, samtidig med at de har givet livsvigtige samlede bidrag til projekter i lande, som ikke har de nødvendige ressourcer til dækning af egne behov. Jeg håber at mange flere nationale organisationer må blive oprettet, og jeg håber at de alle vil blive hjulpet ti! at blive mere effektive. Bevarelsen af vore naturværdier kender ingen nationale grænser, den er af lige stor betydning for alle folk uden hensyn til ra ce, farve, religion, kultur eller rig dom. Et års avisannoncer Før denne kongstanke blev realiseret for 20 år siden var der ingen central organisation, der financierede bevarelsen af vore naturværdier. l dag 20 år, 55 millioner dollars og projekter senere kan WWF med tilfredshed se tilbage på sine resultater. Denne fornemmelse af tilfredshed betyder imidlertid ikke, at vi kan sidde her i den tro at alt er i den skønneste orden. 55 millioner dollars i frivillige bidrag er ganske imponerende, men når man betænker at det omtrent svarer til den sum Fra pressemødet i forbindelse med World Wildlife Funds 2Q-års dag. Fra venstre ses dr. Lee Talbor, direktør i IUCN, Charles de Haes, genera/di rektør i WWF, HKH Prins Philip, WWF's præsident, Sir Peter Scott, formand for WWF's præsidium. Foto: Michele Dr praz. 13

14 der i England anvendtes på avisan noncer i 1980 alene, beløber det sig faktisk ikke til ret meget. Underet er, at man for denne sum har kunnet udvirke så meget. Derfor har vi ikke råd til at mindske vore anstrenge! ser. Truslerne mod vore naturværdi er i hele verden er nemlig endnu al vorligere og endnu farligere i dag end de var for 20 år siden. Så mange løfter og smukke ord Afgørende for hele arbejdet for be vareisen af de truede arter er opret telsen af fire globale konventioner, som WWF og IUCN bærer en stor del af ansvaret for. De omfatter»trade in Endangered Speciescc,»Wetlandscc,»Migratory Speciescc og»the World's Cultural and Natural Heritagecc. (Note 1). Mange regeringer har allerede be sluttet at tilslutte sig disse konven tioner, men de må underskrives af mange flere regeringer, og endnu vigtigere er det at ministre og em bedsmænd må tro på dem og sikre at de bliver iværksat. Vi må ikke la de regeringer tro, at de bare kan kla re sig med en underskrift og deref ter hurtigt glemme at gøre noget ved det. Jeg beklager at måtte sige, at der i stigende grad foreligger be viser for at regeringer i de rigere lan de, trods mange løfter og smukke ord, i praksis kun har gjort lidt for at begrænse denne yderst skadeli ge handel. Så længe der eksisterer et marked i de velhavende lande, vil der altid være mennesker som er klar til at gøre hvad som helst for at imødekomme behovet. Fortsæt presset mod lovgiverne Vi må aldrig glemme at vort primæ re formål er bevarelsen af de uddøende arter og beskyttelsen af deres levesteder. Ingen anden organisati: on gør dette arbejde. Måske har den vigtigste udvikling af alle været samarbejdet mellem WWF, IUCN og FN 's Miljøprogram med hjælp fra FAO og UNESCO til formuleringen af»world Conserva tion Strategycc. (Note 2). Dette dokument opstiller klart og uimodsigeligt formålet med be vareisen af vore naturværdier og giver praktiske retningslinier til nyt te for alle nationale regeringer, in ter nationale virksomheder og frivillige organisationer, som går ind for den ne sag. Den internationale organisa t ion WWF og de nationale organisa tioner må aldrig ophøre med at øve pres på regeringer og andre organi sationer, så de går i gang med at ud arbejde og igangsætte specifikke strategier for deres egne særlige situationer. WWF's og lucn's ho vedkvarter i G land er altid parat til at yde råd og vejledning. Strategiens hovedmål Det spørgsmål som vi i WWF må se at få løst er hvordan vi bedst kan hjælpe med til at nå strategiens mål. Vi må først og fremmest anerken de, at naturbevarelse har tre forskel lige og adskilte aspekter. Der er den tekniske og videnskabelige side, som omfatter vurderingen af risici og farer og alle afgørelser om de Udviklingen af panda-symbolet, der blev skabt i 1961 af Sir Peter Scott efter nogle skitser af Gerald Watterson. foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre de truede arters overle velse og deres levesteder og beva relsen af naturen som et hele. Dette aspekt er højt specialiseret, og jeg tror at WWF i alle sådanne sager bør forlade sig på vor partner, lucn's ekspertråd. Dette efterlader WWF med ansvaret for financielle, praktiske, sociale, politiske og ad ministrative aspekter og for opstil lingen af prioriteter inden for græn serne af vore ressourcer. Store projekter For det andet skal der betales for naturbevarelsesprojekter og PR programmer. Det er derfor WWF's vigtigste funktion at skaffe pengene til de projekter, som foreslås af IUCN, såvel som til dens egne PR programmer, og den hjælp den skal yde nationale organisationer. De metoder der anvendes for at gøre offentligheden opmærksom på naturbevarelse og skaffe penge der til falder i to kategorier. Der er særli ge internationale indsamlinger igangsat af WWF til specielle for mål. Disse har inkluderet»opera tion Tigercc,»Red Næsehornetcc,»Le vende Havcc og sikkert vigtigst af al le»regnskovskampagnen«, som skal begynde næste år. Samtidig kører de nationale orga nisationer deres egne kampagner og skaffer penge til deres egne pro jekter, men de forventes også at give et bidrag igennem WWF til pro jekter iværksat af IUCN i andre dele af verden. Den yngre generation en vigtig PR-opgave For det tredie er der PR eller oplys nings-aspektet. Det skal bringe budskabet ud til folk og skabe en ny holdning i offentligheden i almindelighed, og blandt opinionsdannere, politikere, administratorer, ledere, li berale erhverv og medierne i særde leshed. Med mindre disse menne sker bringes til at forstå, at bevarel sen af naturen kræver praktiske programmer og effektive foranstalt ninger, kan vi aldrig gøre store frem skridt. At appellere til deres følelser er ikke nok. De må lære at indse, at bevarelsen af naturen er af ligeså vi tal betydning for fremtidige natio ners helbred og trivsel som bortled ning af spildevand og forsyning med rent vand. 14

15 Selvfølgelig er vor vigtigste op lysningsopgave at få den yngre generation i tale, og vi må bruge alle midler, såsom skoler og højere læ reanstalter, ungdomsorganisatio n~r. frivillige foredragsholdere, TV programmer og naturligvis de natio nale naturbevarelsesorganisationer. Alle enige Sagen er nemlig den, at filantroper har været optaget af opdragelse og uddannelse meget længere end de har bekymret sig om naturens beva relse. Som følge heraf kan et antal større velgørenhedsorganisationer ikke støtte naturbevarelsesprojekter som sådan, men kunne måske over tales til at støtte uddannelse hertil. INWF har således allerede påbegyndt en særlig uddannelsesfond for at skaffe bidrag fra sådanne or ganisationer og har indtil nu skaffet E til uddannelsesprojekter. At vinde gehør for bevarelse af naturen med alle disse midler kan beskrives som en politisk aktivitet, men kun i den forstand at den er et emne af offentlig interesse. Den er absolut ikke politisk i partipolitisk eller ideologisk forstand. l virkelig heden er bevarelse af naturen sik kert en af de meget få sager, som finder støtte i alle dele af samfun det, i alle afskygninger af politisk fi losofi, i alle dele af verden. Faktisk tror jeg at det er en sag, som selv kirkerne kan blive enige om. Flere nationale organisationer Propaganda for naturens bevarelse er derfor en relevant og yderst vigtig funktion for INWF. Det er derfor at vi, foruden at skaffe penge, skal op muntre til dannelsen af nationale or ganisationer og yde dem al mulig hjælp, oplysning, rådgivning og støtte. De er i propagandaslagets forreste linie, og vi må sørge for at de aldrig mangler ammunition. Nat i onale organisationer må også selv stå frem som aktive initiativtagere i naturbevarelsens tjeneste i deres egne lande, hvilket igen vil hjælpe dem til at blive endnu mere effektive i arbejdet med at skaffe midler til in ternationale projekter. Der er derfor et meget stort behov for det tættest mulige samarbejde og den størst mulige integration mellem IUCN, INWF og de nationale organisationer. Dette er blevet af voksende betydning. efterhånden som naturbeskyttelsesbevægelsen har udviklet sig i omfang og række vidde. Jeg vil i mit arbejde give den ne integration første prioritet, fordi vi ikke kan opnå vore mål, før INWF er således organiseret, at vi kan gø re bedst mulig brug af de evner og den velvilje, som står til vor rådighed i så mange dele af verden, og af de tekniske oplysninger fra IUCN og dets medlemmer. Hele økosystemer er alvorlig truet Naturen bliver angrebet som aldrig før, og hele økosystemer og deres floras og faunas overlevelse er al vorlig truet. Jordens befolkning vok ser eksplosivt, og alene dens stør relse kræver mere udvikling, mere plads og bedre udnyttelse af natu rens ressourcer. Hvis den fortsætter med at vokse meget længere, vil na turen blive ødelagt, og menneskets undergang vil uundgåeligt blive re sultatet. Sir Peter Scott sammen mect en halvtam panda fra en forskningsstation i Ki na. Læs endvidere dr. Torben Wolffs artikel om pdandaen side 3. Foto: WWF/Philippa Scott. Før eller senere vil enhver der går ind for naturens bevarelse blive stil let over for det enkle spørgsmål, om det er rigtigt at bekymre sig om planter og dyr, når så mange men nesker sulter. Det er ikke et valg mellem mennesket eller naturen, det er et spørgsmål om mennesket og naturen, for hvis vi svigter natu rens verden kan mennesket næppe heller overleve. Og som om befolk ningseksplosionen, illegal jagt, overgreb mod landbruget, rovdrift på skovene, nedbrydning og forstyr relse på grund af offentlig adgang og kommerciel udnyttelse af natu rens ressourcer ikke var nok, så må vi oven i købet afmægtige være vid ne til at vold, krige og revolutioner forårsager ubeskrivelige skader på naturen. Folk er bekymrede over for ureningen, men tænk blot på de menneskeskabte økologiske kata strofer i områder som Uganda, Af ghanistan og Sydøstasien. Ikke et spørgsmål om blæk, film og timer Bedømmelsesgrundlaget for vort arbejde er ikke, hvor meget blæk der er brugt, hvor mange meter film der er anvendt, hvor mange timer man har snakket eller hvor mange recep tioner man har afhold. Det eneste kriterium der betyder noget, er t alle ne i INWF's regnskaber. Der finder De dokumentation for nationernes engagement i naturens bevarelse. Vi tror måske at styrken i vor sag er selvindlysende, men i virkelighe den udgør vi, som forkæmpere for naturens bevarelse, kun et lille mindretal. Dette må ændres. Vi må tackle de usikre, de halvhjertede, ky ni kerne og de smålige kritikere med al en missionærs energi og inspira t ion. Oversat af Herdis Helms Note 1. Konventionerne om: Handel med truede arter, v!jdomr!jders beskyt te/se, truede arter af vandrende dyr, be skytteise af arter og levesteder for vilde dyr og planter. Note 2: P!J dansk Verdensstrategien tor naturbevarelse. Udkommer på VNF's for lag i november

16 Kort nyt fra Verdensnaturfonden Garden har amerikansk bjørn på... Hverken Den kongelige livgarde eller andre nationers gardere, som bærer bjørneskindshuer, repræsenterer nogen trussel for den brune bjørn (Ursus arctos) eller Grizzlybjørnen, som er en underart af den, brune bjørn. Spørgsmålet dukker med regelmæssige mellemrum op i læserbrevkasser. Det skal en gang for alle fastslås, at skindet til de danske (og andre garder8s) huer kommer fra den almindelige amerikanske sorte bjørn 'Ursus americanus'. Denne bjørn er meget talrig, og kah jages ligesom ræv og dådyr som et led i vildtplejen. Arten er ikke truet og der er ingen saglige grunde til at skride ind. Den engelske garde har i generationer hvert år indkøbt et par hund rede skind af den amerikanske bjørn til den engelske gardes bjør neskindshuer. Der blev altså ikke nedlagt store bjørne i anledning af det nylige kongelige bryllup i Eng land. 11 INDTÆGTER Bidrag fra VNF venner VNF-støttekreds Gaver Opstillede bøsser Offentlig lil!?kud Royalty KampaQner Brt.tortj. v/varesalg Kontingenter Pandaklub Renteindtægter. :..:..:...:...:..:..:...:.. 162:718 1 au Resultatopgørelse for UDGIFTER Gager m.v Ø_vrige omkostninger,,,, :., 263A62!alt Det resterende beløb er anvendt.således: Anskaffelser.., Henlæggelse i.h.t. fundatsens 8: Til reservefond Overført til WWF/Internation. ifølge kontrakt Til rådighed tor fon~_'r_?_ formål_~ ~~...:...:..:..:.:.:..:..:.:...:..:.. :.:..:.:_:...:...:.:..::..:J. 640.?.~ Det detaljerede regnskab for 1980 er revideret af revisionsfirmaerc. Jespersen og godkendt af Mi!jømipisteriet..R.egnskabet er fremlagt på Verdensnaturfondens sekre tariat. Nettoindtægternes anvendelse siden 1972 Verdensnahirlondens danske afdeling blev startet Siden da har den sam lede nettoindtægt været kr. 7: , Til danske for'iriå! er anvendt. kr. 1, (18%), bl.a. til bevaringsprojek: ter for havørn, sooler og Vadehavet. som er blevet anvendt således: Andre særlige formål er. tilført World Wildlife Fund International har fået kr (42%). Pengene er bl.a. anvendt' til følgende projekter: hvaler, (29%) og pengene er bl.a. an vendt til tigre, elefanter og uddannelse s projekter. næsehorn, gori!jaer, tropiske regnskove og koralrev. Verdensnaturfonden ønsker Dansk Ornithologisk Forening tillykke med 75-års jubilæet d. 16. oktober Verdensnaturfonden ønsker Biolog torbundet tillykke med 10-årsdagen, der blev afholdt i maj måned i år. Sommerkampagnen stor succes Verdensnaturfondens sommer kampagne 1981 har indsamlet mere end kr. netto siden kampagne-vogntoget forlod Kø benhavn for at besøge 9 danske byer på 2 måneder. Billedet er fra Ålborg, hvor Ålborg Lokalkomite var med til at skabe liv og forøget indsamling til naturbeva ringsarbejdet l midten af billedet anes chir'npansen Marlene, som sammen med plejefaderen, Ken neth Jensen fra lokalkomiteen besøgte kampagnetoget Verdensnaturfonden ønsker at rette en tak til alle de mange frivhii ge, der har bidraget til sommerkam pagnens store succes. Foto: Ester Studstrup. 16

17 Pandaen på verdensomsejling Verdensnaturfondens bomærke i storsejlet på >1Gitte Gry11, Mange så i presse og TV skuespilleren Erik Wedersøes ekspeditionsskib»gitte Gry«stå Øresund ud på første etape af den verdensomsejling, der først afsluttes i Adskillige bemærkede sikkert også Verdensnaturfondens Panda-bomærke i Gitte Grys storsejl. Erik Wedersøes ekspedition er ikke nogen lystsejlads. Den tjener i høj grad videnskabelige formål. Fartøjet rummer adskilligt teknisk-videnskabeligt udstyr, og internationalt anerkendte danske videnskabsmænd inden tor områderne biologi, fysik og medicin får lejlighed ti! at gennemføre værdifulde studier. Enestående tilbud Verdensnaturfonden har med glæde taget imod 'skippers' tilbud om at biologer kan deltage i en del af færden, som indebærer enestående muligheder for at udforske plante og dyreliv i nogle at klodens mest truede områder. Det 19 tons store stålskib rejser med skiftende besætninger via Sydengland til Lissabon, fra De Kanariske Øer til Vestindien, gennem Panama-kanalen ud til Galapagosøerne, Fransk Ponynesien, Tahiti, Australien, Java og Singapore. Så går turen hjem via Aden og Det røde Hav, eller syd om Afrika. Alle disse kendte steder kan man i de kommende år se Pandaen i Gitte Grys storsejl som symbolet på naturbevarelse. Foto: S. A. Mortensen, Nordisk Pressefoto. Foto: Tage Augaard, API. Tilfredshed med dansk hvalpolitik Verdensnaturfonden er tilfreds med at den danske regering nu har mar keret Danmark som en fredningsvenlig nation ved Den internationale Hvalfangstkommissionens møder i juli i år. Den danske delegation viste ved sin stemmeafgivning for første gang en klar fredningsvenlig hold ning ved hver gang at stemme FOR fredningsforslag. Kun ved afstemningen om et totalstop for hval fangst i det nordatlantiske område undlod Danmark at stemme, formentlig på grund af et hensyn til den lokale grønlandske befolkning. Imidlertid er det kun begrænsede fredningsresultater, der blev opnået på kommissionens 33. møde. Det væsentligste er totalfredningen af kaskelot hvalen, der er den mest truede af de hvaler, det hidtil har været tilladt at fange. l gennemsnit har der været fanget 1200 kaskelothvaler om året. Endvidere blev det med virkning fra 1982 forbudt at anvende den såkaldte >>kold-harpun\(, Ved denne fangstmetode lider de store pattedyr voldsomt, og aflivningen kan tage op til en time. Den totale fangstkvote for hvaler blev på kommissionens møde fast sat til mod sidste års kvote på Et særdeles skuffende resultat for de fredningsvenlige nationer og de organisationer, der gennem de seneste år har arbejdet for et stop for al kommerciel hval fangst. Drabene på de meget truede Grønlands-hvaler og pukkelhvalerne l det nordatlantiske område fortsætter- fordi de store hvalfangstna- Lone Hansen (15) og søsteren Lise (18) er i færd med at tælle indholdet fra indsamlingsboblen i Københavns Lufthavn. De to piger fra Humlebæk er altid villige ti! at tage en tørn og hjælpe Bikubens Vesterbroafdeling med at tælle mønter og sedler til Verdensnaturfonden, oplyser bestyrer Asta Bæk, Bikuben. Resultatet af optællingen blev mere end danske kroner, næsten i norske og svenske penge, 1900 kr. omsat fra tyske D-mark og mindre beløb fra en række andre lande i Europa, Asien samt Australi en. lait indeholdt boblen kr. - og det er kun 3 måneder siden, den sidst blev tømt! tioner med USSR og Japan i spidsen nedstemte forslaget om fredning. Verdensnaturfonden vil fortsat arbejde for at tå gennemført et totalt tangststop; et moratorium. Store Panda-rejser i 1982 Galapagos-øeme, Ecuador og Peru Marts/april. 18 dage. Ca ,. 1 uges sejlads på chartret skib rundt mellem Galapagos-øerne. Leder: Direktør Torben Wolff. Australien November. 18 dage. Ca ,-. En helt enestående rejse Iil Australiens dyremæssigt interessante egne, sluttende med 4 dages sej lads mellem koraløerne ved Great Barrier Reel. Arrangeret i samarbejde med W\NF i Australien. Leder: Ole Hamann. Suriname og Tobago Marts/april. 18 dage. Ca ,-. l lighed med i år gentages denne rej se i Er interesseret i at 18. nærmere oplysninger om rejsen til: Galapagos, Ecuador og Peru. U Australien [J Suriname og Tobago Navn: Adresse: Postnr.(by: " --~ --- Indsendes til: Hans H. Kristensen AIS Rejsebureau A boulevard København N Tlf. (01)

18 Madagascar en verden for sig selv. Madagascar er den 4. største ø i verden med sine 1600 km i længden og 400 km i bredden. Engang hang øen sammen med Afrika, som en del af det gamle kontinent Gondwana. Men for mere end 60 millioner år siden, rev Madagascar sig løs og blev til en verden for sig selv. Et enestående dyreliv Samtlige verdens 20 arter af le murer lever på Madagascar. Disse halvaber er, ligesom arter beslægtet med des(l'lerdyr og mangust samt børstesvin, beslægtet med både spidsmus og pindsvin, resultat af den isolerede udvikling som har foregået på Madagascar. Nogle krybdyr er levende fossiler - levni nger fra det gamle Gondwana - og alle 150 frøarter er særegne. Blandt leddyrene er der kæmpe-edderkopper. En af dem er 10 cm lang og i stand til at angri be krybdyr og mindre pattedyr. Selv blandt flagermus 18 og fugle, som ellers er i stand til at krydse havet, er Madagascars arter enestående. Forbløffende variationer Planterne er meget forskellige. De har tilpasset sig regnskoven på østkysten, bjergsavannen midt på øen, den løvfældende skov i vest og den tornede ørken i syd. Variationerne er forbløffende. På et lille område, ikke større end en fo_dboldbane, har man fundet ikke mindre end 239 planter, tilhørende 102 forskellige arter og 32 familier. Mange planter har måske medicinske kvaliteter. For nylig opdagede man at plantearten Vincarosea indeholder et stof, som har vist sig at være effektivt ved bekæmpelse af børneleukæmi. Madagascars regnskov er en mosaik af forskel lige blomstrende krat og orchideer. Der findes 650 forskellige orchide- arter på Madagascar. Om dagen glitrer millioner af møl med deres gulplettede blå og grønne vinger i solen. Om natten flagrer natsommerfuglene mellem træerne. Stærkt farvede frøer fremfører et uophørligt kor af nattemusik, mens det harmoniske kald fra indri'en, den største af lemurerne, ekkoer gennem skoven. Mennesket og Madagascar De første af Madagascars tilflyttere fandt øen helt dækket af skov. Den strudselignende

19 elefantfug l, tre meter høj og den tungeste fugl der nogensinde har eksisteret, og gigantiske lemurer, næsten så store som mennesker, beboede øen. l dag er begge disse arter udryddet, og det tiltagende tempo i træfældning, har gjort, at kun 20% af den oprindelige skov er tilbage og dyrene som lever der, er mindsket i antal.. De sjældne aye-aye'er Men Madagascar er stadig et skatkammer af planter,og dyr, som kan reddes gennemt en hurtig og effektiv beskyttelse. Ma dagasears befolkning er nu mere end nogensinde blevet op mærksom på hvor ))særlig<< øen med dens dyre og planteliv er, og er meget opsat på at redde hvad der er tilbage. Det er især Madagascars halvaber - lemurerne - som har befolkningens interesse - måske fordi de er en tidlig sidegren på menneskets stamtræ. Der findes tre familier på Madagascar: lemurerne, indrierne og sifakaerne, og den sjældne og mærkværdige aye-aye, som er en familie helt for sig selv. Måske er det aye-aye'en, som har øget opmærksomheden om øens truede plante- og dyreliv. Alle troede arten var uddød, men da den blev genfundet, blev der gjort et stort arbejde for at bevare den - og den er blevet et symbol på Madagascars bidrag til naturbevarelse. Verdensnaturfonden og Madagascar WWF har afsat $ til øjeblikkelig iværksættelse af bevaringsprojekter på Madagascar. Projekterne har fået fuld støtte fra regeringen og IUCNIWWF har lagt vægt på et bevaringsprogram, der er i fuld overensstemmelse med de overordnede mål i World Conservation Strategy (Verdensstrategien for Naturbevarelse, se Panda Nyt 3180). De enkelte projekter er elementer i det samlede bevaringsprogram. To af projekterne drejer sig om overordnet planlægning og uddannelse: Projekt 1368: Der ydes støtte til Verdensnaturfondens repræsentant i Tananarive. Han har ansvaret for planlægningen af de enkelte delprojekter og sørger for at den udviklingshjælp som foregår i landet, koordineres med naturbevaringsarbejdet Projekt 1951: Bevarelse af Madagascars natur kræver uddannelse og oplysning. Dette projekt henvender sig i første omgang til lærere under uddannelse og Verdensnaturfonden bidrager med bl.a. diasfremvisere, lysbilleder og andre undervisningsmaterialer. Tre-delt bevarings-program For at nå målene i den samlede bevaringsplan, har WWFIIUCN opdelt projekterne i tre underprogrammer. 1. Bevarelse af genetiske ressourcer. 2. Bevarelse af vigtige økologiske processer. 3. Bæredygtig udvikling af økosystemerne. 1. Genetiske ressourcer Dette program drejer sig om at identificere og undersøge planter og dyr, der kan tænkes at blive nyttige, bl.a. med henblik på anvendelse inden for medicinen. Tre projekter er allerede godkendt. Projekt 1911: Ledelsen af Ankaratantsika skovstation. Dette område er Madagascars bedst beskyttede og er levested for syv lemurarter. Tjenestemænd fra vand- og skovdepartementet og personale fra universitetet skal udarbejde en styringsplan for området og WWF/IUCN bidrager til dette arbejde med bygninger, udstyr og et uddannelsescenter. l> 19

20 POSTBESØRGET AVIS Adresseringen er udskrevet fra Verdensnaturfondens medlemsregister på edb. Vedvarende ADRESSEÆNDRING bedes meddelt til postvæsenet. (Fiytteblanketter fås på posthusene). Projekt 1953: Studier og beskyttelse af aye-aye'en på øen Nosy-Mangabe. Øen Nosy-Mangabe ligger i en bugt på den nordøstlige kyst af Madagascar. Den blev erklæret som reservat i 1965, og det følgende år blev 9 aye-aye'er som var fanget i hovedlandet, sat ud på øen. Aye-aye'en er alvorligt truet på dens normale levesteder i skovene langs østkysten af Madagascar, p.g.a. træfældning. Nu vil, foruden aye-aye'en, andre truede arter som f.eks. indri'en og diadem-sifaka'en, blive overflyttet til øen. WWF's bidrag til dette arbejde vil bestå af videnskabeligt udstyr samt et skib, som åbner mulighed for at forskere og opsynspersonale kan komme frem og tilbage mellem øen og fastlandet. Projekt 1912: Studier af vegetationen i Ambohitantely-skoven. l dette fantastiske skovareal, beliggende på højsletten, vil der blive gennemført intensive stu dier af vegetationen. Det er nødvendigt, for at man i fremtiden kan beskytte skovens værdifulde, økologiske ligevægt. 2. Økologiske processer. Dette underprogram drejer sig om vandskelsbeskyttelse, skadedyrs-beskyttelse, skovfornyelse og styring af beskyttede områder. Et projekt er allerede god, kendt: Projekt 1952: Udvælgelse af beskyttelsesområder. Målet med dette projekt er at beskytte Madagascars hovedbiotoper og samtidig gavne den økonomiske udvikling gennem mindskelse af jorderosion og sikring af en bæredygtig udnyttelse. Der er i forvejen 11 naturreservater~ 2 nationalparker og 21 særlige reservater på Madagascar. 3. Bæredygtig udnyttelse Dette underprogram vil lægge vægt på stødpude-arealerne omkring beskyttede områder og udviklingen af retningslinier for en bæredygtig skovudnyttelse. Programmet omfatter også projekter, der skal sikre et bæredygtigt fiskeri. De mange naturbevaringsprojekter på Madagascar er et godt eksempel på naturbeskyttelse i overensstemmelse med verdens-bevarings-planen.

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Hellig 3 Konger 5. januar 2014

Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Jeg hørte en forunderlig historie nytårsaften, en lille fortælling om hvordan vi hænger sammen med den store verden og jeg besluttede at I skulle have den i dag. Da jeg så

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

5 myter. om elefantrideture og elefantshows. worldanimalprotection.dk

5 myter. om elefantrideture og elefantshows. worldanimalprotection.dk 5 myter om elefantrideture og elefantshows worldanimalprotection.dk I modsætning til hvad mennesker ofte tror, så har elefanter, der bruges til at underholde turister, det ikke godt bag facaden. Unge elefanter

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Schæferhunden størrelse og bedømmelse

Schæferhunden størrelse og bedømmelse Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhunden størrelse og bedømmelse Schæferhundens standard, som er

Læs mere

DEN KNU. November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36. Årgang Nr. 364. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN KNU. November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36. Årgang Nr. 364. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU November DEN 2013 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36. Årgang Nr. 364 Side 1 Kaj Normann Andersen Anne-Grete Langaard Annie Andersen Ove Søtofte 10 November 22. November 22.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

4. oktober 1956. Bare hun nu er der. Tredje sal til venstre. Hr. Burma? Nestor Burma? Ja, det er mig.

4. oktober 1956. Bare hun nu er der. Tredje sal til venstre. Hr. Burma? Nestor Burma? Ja, det er mig. 4. oktober 1956 Bare hun nu er der Tredje sal til venstre. Hr. Burma? Nestor Burma? Ja, det er mig. 3 Mit navn er Colin, Auguste Colin, eller Nikolson med K, det er mit kunstner navn Siger det Dem noget?

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

På eventyr i vildmarken

På eventyr i vildmarken 1 Hinterlandet: På eventyr i vildmarken På eventyr i vildmarken På eventyr i vildmarken er et tilllægssupplement til Hinterlandet, der dækker udforskningen og eventyr i vildmarken frem for i hulesystemer.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere