PRAKTISK KLUBARBEJDE. September Næste Panda-Nyt indeholder VAREKATALOG 81/82. Stort 16-siders varekatalog udkommer november 81.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRAKTISK KLUBARBEJDE. September 1981. Næste Panda-Nyt indeholder VAREKATALOG 81/82. Stort 16-siders varekatalog udkommer november 81."

Transkript

1 september 3/81

2 j PANDA-NYT September Redaktion Torben Buchholtz (ansv.) Carsten Scheuer {lay-out, annoncer) Redaktionsudvalg Lorenz Ferdinand, dr.scient. Boye Hermansen, inf.chef Bent Muus, prof. dr. phil. Ole Hamann, lektor, cand. scient. Tryk: Mogens Raflet ISBN Indhold: Nyt om pandaen 3 Afrikansk øregrib truet 7 Gaiapages-ekspedition. 8 WWF20årsjubilæum Nyt fra Verdensnaturfonden Madagascar- et skatkammer Forside: Pandaens levested, Wolong reservatet. Foto: WWF/Nancy Nash. Eftertryk tilladt med angivelse af kil de og forfattemavn. Næste Panda-Nyt indeholder VAREKATALOG 81/82. Stort 16-siders varekatalog udkommer november 81. Næste nummer af Panda-Nyt bliver et 16 siders farvekatalog over de mange pandavarer, som Verdensnaturfonden nu til by der. Men læserne skal ikke snydes for oplysning om det alsidige naturbevarings-arbejde, der finder sted overalt på kloden. Derfor er dette nummer af bladet udvidet til 20 sider. Studiekreds/lederkursus om emnet PRAKTISK KLUBARBEJDE oktober, Blåvandshug skole. Alle nuværende og kommende ledere af Pandaklubber, samt medlemmer af Pandaklubben over 14 år indbydes til en studiekreds. l weekendens løb skal vi bl.a. på ekskursion til Skallingen og Sælariet. Pris kr. 150,- pr. deltager. Rekvirer udførligt program og yderligere oplysninger på (01) NB! Begrænset deltagerantal, sidste frist for tilmelding er 2. oktober. Arrangør: PandaklubbenNerdensnaturfonden. 2

3 Feltstudierne Wolongreservatet - en af Panda projektets mange opgaverer ved at tage form. Tidligere i år startede det store Panda-projekt. Den kinesiske Folkerepublik og Verden snaturfonden er gået sammen om at redde pandaen - WWFs symbol fra en truende udryddelse. Truslen består i at de bambusarter, der udgør pandaens eneste føde, visner bort på en gang, som bambus har for vane umiddelbart efter en blomstring. Det var det, der skete for fem år siden i Wanglang-reservatet, hvor mindst 140 pandaer led en kummerlig sultedød. WWF har bundet sig til at skaffe 1 mio. US dollars til bl.a. indgående studier i felten og til den forskningsstation, der er ved at blive etableret i Wolongreservatet. Som optakt til indsamlingen her i Danmark fortaltes i april-nummeret af upandanyt«om de vilde pandaer i Kinas bjerge, om bambus som dyrets livsbetingelse, om pandaer i zoologiske haver og om det ambitiøse projekts mange opgaver. Den mand, der blev udset til at forestå feltstudierne og opfø relse og indretning af forskningsstationen, er zoologen George Schaller, der bl.a. som den første studerede bjerggorillaernes privatliv og siden har beskæftiget sig med feltstudier af andre truede dyr. Schaller rejste til Wolong i november sidste år, og fra ham og andre, der er involveret i Panda-projektet, er der indløbet spændende nyt. Sne er en gave fra himlen En af Schallers og hans kinesiske hjælperes hovedopgaver er at fremskaffe så mange oplysninger om pandaernes dagligliv som muligt. Herom ved man nemlig stadig meget lidt, fordi pandaen er en enspændernatur, hvis enemærker er mildest talt utilgængelige. Pandaer er så sky, og deres domæne er så uoverskueligt, at det hold kinesiske biologer, som i de sidste 3 år har holdt til i Wolong-reservatet, i denne periode kun har set pandaer i alt 16 gange. Modsat de fleste bjørne går pandaen ikke i vinterhi, og i et så besværligt terræn med næsten uigennemtrængelige bambusskove er sne en gave fra himlen: i sne er sporjagt nemlig umådelig meget lettere. Alligevel kan det tage en hel dag at følge en panda bare 2 km. Mange gange foregår det på alle fire gennem bambustykninger, der står bøjet af sneen og afg iver deres iskolde byrde langt ned ad ryggen. Eller ved at gribe om overisede bambus, trærødder eller klippestykker for ikke at ende i den nærmeste kløft. Kilovis af bambus Hele februar gik med at følge pandaspor, notere mængden og arten af fortæret bambus og 3

4 indsamle og undersøge ekskrementer. Som følge at kostens ringe næringsindhold, der yderligere kun kan udnyttes delvis af pandaen, må dyret tilbringe megen tid med at gumle bambus. Heldigvis har den en hals næsten som et jernrør, så de knivskarpe splinter glider ubesværet ned. At.der skal megen bambus til fremgår af følgende iagttagelse: et sted havde en panda delika leret sig med 213 stængler. Efter vejning og måling af diverse bambusstykker har Schaller beregnet, at den i dette ene måltid havde sat 3 kg bambus til livs! l et andet tiltælde havde en panda over en strækning på 450 m tortæret 198 stængler, heraf 124 unge skud fra året tør. Derpå havde dyret sat sig til hvile med ryggen mod en birk og efterladt 20 ekskrementer - tenformede, ca. 6 x 16 cm og med en samlet vægt på 3 kg hvorpå den havde genoptaget sin endeløse dont med at cirkulere bambus. Analysen af de indsamlede ekskrementer har Schallers ko ne taget sig at. Hun tørrer dem på en lille ovn i teltet og noterer bagefter dels hvilken bambusart det er, dels torholdet mellem stængler og blade. Schaller har også tundet adskillige leopard-ekskrementer. Kinesiske biologer mener at leoparden er pandaens farligste fjende, men i ingen at leopardens hidtil fundne efterladen skaber har Schaller kunnet påvise pandarester. \- En»kælkendeu panda og familieliv hos guld-languren Det hårde vinter-feltarbejde har også sine lyse øjeblikke. En dag følger Schaller sporet af en halwoksen panda ned ad en skråning. Hver gang den har skullet passere en lysning, har den»kælket«på maven ned. Så frydefuldt har det været, at den 4 George Schaller og hans frue. et særligt godt sted er kravlet tilbage og har taget turen en gang til! Og der er også andet at glæde sig over. Et sted sidder der rundt om i træerne godt 60 guld-langurer med deres blå ansigter og pragtfulde lange, gyld ne hår. Fire hanner i en birk gør sig tilgode med knopper og grenenes gardiner af skæg-lavplanten (Usnea), og en halv snes ungdyr leger larmende i en gran. Flere hunner sidder i den lave vintersol med deres unger i favnen. En stor han kommer spankulerende hen ad en gren med den lange hale stolt løftet i en dominerende bue. Han går lige hen til en af hunnerne og begynder at kærtegne ungen. Så vender han sig mod en anden hun, som imidlertid bøjer sig atvisende over ungen. Med magt trækker han den lille til sig, stryger den blidt og putter den lige så blidt tilbage i moderens favn. Radiosendere er sagen l det tidlige forår ankom Howard Quigley fra New York Zoological Society tor at forestå den del at feltstudierne, der har at gøre med montering af radiosendere på vilde pandaer. Han er både ekspert i radio-telemetri og har studeret _bjørnes adfærd i naturen. Foto: WWFIGEO/Timm RautertiBCL Den første store opgave var at tange nogle pandaer tor at torsyne dem med en sender. Fælder med madding blev opsat på steder, hvor man logisk kunne forvente at pandaer passerer og lader sig lokke til. Men panda-logik synes ikke nødvendigvis at stemme overens med menneske-logik, så der gik over en måned med vidtstrakte, trættende rundture tor at checke fælderne - bestandig med skuttende resultat. Zhen Zhen får halsbånd på Men så en skønne dag er der gevinst. En fælde viser sig at indeholde en panda, der senere bestemmes til at være en gammel hun og døbes Zhen-Zhen, nden dyrebare((. Nu sidder hun og kigger ud mellem tremmerne med et bedrøvet og uforstående blik. Howard Quigley bedømmer vægten til 100 kg og fylder en hertil passende mængde bedøvelsesvæske i sprøjten, der er fæstnet til en 1 m lang stok. Zhen-Zhen udstøder et par forbløffende kraftige brøl, da nålen går ind i låret. Lidt etter begynder hun at hænge med hovedet, men er stadig vågen. Etter nok en lille dosis glider hun ind i en dyb søvn.

5 Den første registrering af en pandas 1,2 1~ 1,6 1,8 AKTIV INAKTIV Pulsen er 68, og hun trækker vejret støt. Quigley tager målene: 166 cm fra snuden til den stumpe halespids, 81 cm høj over skuldrene og en vægt på 86,4 kg. De fire sorte dievorter er forbidte fra et ukendt antal ungers aktivitet. Tænderne er stærkt slidte af den evige gu m len bambus, og der mangler adskillige i venstre underkæbe. Ikke så sært at hoftebenene træder skarpt frem under det uldne skind. Dette kan måske også skyldes parasitter. Der sidder ingen snyltere i pelsen, men ifølge professor Hu J in Chu, den kineser som sikkert ved mest om pandaer, er spoleormen Asearis shroederi, sammen med mangel på bambus, den største trussel mod pandaerne. Han regner med at op til 70% er inficeret og har fundet 2000 orme i et enkelt dyr - to vaskefade fulde. Men tilbage til Zhen-Zhen. Radiohalsbåndet på 650 g gøres fast, og det er på tide at overlade det vågnende dyr til sig selv. Oplevelsen har<ikke taget mere på hende, end at hun senere tre gange gik i andre fælder og måtte sættes på fri fod! Den anden man har fanget og forsynet med sender har fået navnet Long-Long ("Dragen«) efter dens hjemsted Wolongreservatet ("Hvilende drage«). Det er en ung han, endnu kun på 54,6 kg, 138 cm lang og med lidet slidte tænder. Hvad senderne afslører De to radioer vil sende konstant i godt et år, indtil batterierne er udtømt. Det ideelle ville naturligvis være at man til stadighed lyttede til senderne, men det vil være helt uoverkommeligt. l stedet indsamler man for øjeblikket to slags oplysninger. For det første lokaliserer man en gang om dagen de to dyrs nøjagtige position ved simpel triangulering og plotter den ind på et kort. Med tiden vil dette afsløre størrelsen af pandaernes territorium, eventuelle årstids vandringer osv. For det andet får man kendskab til deres døgnaktivitet: et signal med 75 impulser pr. minut fortæller at pandaerne hviler eller sover, mens 100 impulser afslører at de nu æder, er på farten eller på anden vis aktive. Da Quigley og Schaller tog deres første 24 timers vagt for at afsløre Long-Longs gøren og laden, kom det som en overraskelse at han var så aktiv om natten (se tegningen). Det er besværligt at følge og iagttage vilde pandaers privatliv om dagen, men vil det blive hundredfold vanskeligere at prøve at udrede deres mystiske, natlige gerninger. Ej heller amoriner i luften denne gang! Som nævnt i april-nummeret har Kina i de senere år anvendt panda-par som statsgaver til tilstrækkelig indflydelesrige nationer andetsteds i verden. For "Hallo du der- så'r der kunder i biksen«{g iles l Sunday Express) 5

6 tiden findes derialt 12 pandaer i fangenskab uden for Kina, men fødsler har ladet vente på sig. Allen~de i 1960erne havde en hun i London Zoo holdt stævne møde med en han i Moskva Zoo, og et lykkeligt udfald kun ne have bragt lidt varme ind i den daværende kolde krig. Men selv om hannen var interesseret nok var hunnen aldeles afvisen de. Det hang nok sammen med at hun fra ganske lille var blevet plejet af og præget på menne sker, så hun ganske simpelt ik ke opfattede den russiske bamse som en af sin egen slægt. Derfor er man i dag i zoologiske haver tilbageholdende med at opflaske dyreunger. Pandaen kan reddes. Benyt venligst vedlagte girokort. l 1972 kom hunnen Ling-Ung og hannen Hsing-Hsing til Was hington efter Nixons besøg bag bambustæppet, og to år senere kvitterede kineserne for Edward Heaths visit med hunnen Ching Ching og hannen Chia-Chia (ud tales Cha Cha). Men hidtil er der hverken i Washington eller London kom met håndgribelige resultater af de to panda pars lange sam vær. Derfor blev Chia-Chia, under massemediernes udelte op mærksomhed, i marts i år sendt til Washington. - uvist af hvil ken grund samtidig med Marga ret Thatchers første møde med præsident Reagan. Enhver eng lænder forventede naturligvis efter bedste Nelson-mønster at Chia Chia ville gøre sin pligt. Men det gjorde han ikke. Til hunnen Ling-Lings og alle tobe nedes sorg viste han sig at være fuldkommen uinteresseret i sex. Alt tydede på at han er fuldt forplantningsdygtig, men han ville bare ikke- tværtimod nedværdigede han sig til at bide pigen for at blive fri for flere til nærmelser. Man håbede så på at Washington-hannen Hsing-Hsi ng ville blive så jaloux over en an den panda-hans tilstedeværel se, at han ville blive opildnet ti l dåd. Men også dette håb blev beskæmmet. Til trods for at der har været ganske mange pandaer i zoolo giske haver i Kina i de seneste 25 år, er der her kun født mindre end en halv snes levedygtige unger. Og uden for Kina har vi stadig en sådan lykkelig begi venhed til gode. 6

7 Ny underart af den afrikanske øregrib truet med udryddelse Den afrikanske øregrib (Torgos tracheliotus) er den største af de egentlige gribbe. Den har et vingefang på over 2,5 meter og vægten kan nå op på over 12 k i lo. Indtil for nylig fandtes den afrikanske øregrib udbredt i det meste af Afrika hvor den foretrækker det åbne savannelandskab. l dette århundrede er arten imidlertid blevet næsten fuldstændig udryddet nord for Saharaørkenen blev et eksemplar af arten nedlagt nær Jericho i Palaestina, den første antydning af, at arten optrådte uden for Afri ka. l 1945 blev arten af professor Heinrich Mendelssohn, fundet ynglende i Negev-ørkenen i det nuværende sydl ige Israel. l begyndelsen ansås denne population for at tilhøre underarten Torgos trachetiotus nubicus (også kaldet nubisk øregrib), som findes udbredt i det Øvre Ægypten, Sudan, Ethiopien og Somaliland. En nærmere undersøgelse, baseret specielt på levende fugle og i mindre grad på skindlagte eksemplarer, fastslog imidlertid i 1981, at populationen i Negev tilhører en egen og ny underart, Torgos tracheli otus negevensis (på d~nsk sik kert bedst israelsk øregrib). Denne adskiller sig fra den nubiske øregrib ved at have meget små hudlapper, som kun er svagt lyserøde, og ved at have en gennemgående mere ensfarvet brun fjerdragt. Desværre har populationen af den israelske øregrib undergået en dramatisk nedgang i den korte periode, den har været kendt, og er nu, sammen med den mauritanske tårnfalk og den kaliferniske kondor, nær total udryddelse. Ved opdagelsen af ynglepopulationen i 1945 ansloges antallet af reder at være mellem 25 og 35, og disse udgjorde et karakteristisk element af landskabet i Arava-dalen i Negevørkenen fandtes kun 6 redepar og i 1979 kun 4, fra hvilke kun 3 unger blev flyvefærdige. l 1981 udklækkedes kun een unge af tre par. Årsagen til den katastrofale nedgang i populationen kan ikke med sikkerhed fastslås, men det formodes at være en kombination af forgiftning med rodenticider (thallium), direkte jagt, fældefangst og mangel på føde i form af ådsler. l 1980 oprettedes en foderstation af det israelske Nature Reserves Authority med økonomisk støtte fra Verdensnaturfonden, i den hensigt at bremse populationsnedgangen. Et program for oprettelse af en ynglebestand i fangenskab er blevet startet ved Tel Aviv Universitet under professor Mendelssohns ledelse. Seks øregribbe holdes i fangenskab, og det er besluttet at supplere denne bestand med eventuelle fremtidige unger fra den fritlevende bestand. Dette program må anses for at være den eneste effektive mulighed for at redde underarten.. For ganske nylig er øregribbe blevet set i Oman under omstændigheder, som antyder at en ynglebetsnad kan forekomme der. Imidlertid kendes denne eventuelle bestands racetilhørsforhold ikke, og nærmere undersøgelser af denne omanske forekomst må foretages før vi kan håbe at underarten måtte kunne overleve der. Det er ironisk, at den nye underart er beskrevet med så at sige den ene fod på skafottet. Bertel Bruun 7

8 Botanik på Galåpagos Af Ole Hamann & Ole Seberg, Institut for Systematisk Botanik, Københavns Universitet Med støtte fra bl.a. Verdensnaturtanden gennemførte fortalterne i februar april1981 botaniske undersøgelser på Galåpagos. Gaiapagesøerne ligger godt 1000 km vest for Sydamerika, og er isolerede, oceaniske øer af vulkansk oprindelse. Kun få organismer har i de 2 4 millioner år, som øerne har eksisteret, været i stand til at nå frem og kolonisere øgruppen. Efterkom merne af de oprindelige ind vandrere udviklede sig i speciel le retninger, med det resultat at mange af øgruppens organis mer i dag er endemiske, dvs. de findes intet andet sted i verden. Det gælder f.eks. kæmpeskild padder, hav og landleguaner, Darwins finker, og mange for skellige planter. Gaiapagesøerne udgør sta dig et enestående naturområde, selv om naturen i nogen grad er ændret som følge af menne skels kolonisering, og især har indførsel og senere spredning af planter og husdyr forårsaget alvorlige problemer for bevarel sen af øernes natur. Over 80% af øernes areal er nationalpark, og den ecuadori anske nationalparktjeneste står for gennemførelsen af mange frednings og bevaringsprojek ter. Der gøres en betydelig ind sats for at bevare de truede ar ter, som f.eks. kæmpeskildpad der, men i den sidste ende d re jer det sig om at bevare hele økosystemer. Den viden, som er 8 nødvendig for at nå dette mål, indsamles ved mangfoldige un dersøgeiser og kanaliseres til nationalparktjenesten gennem den internationale videnskabeli ge station, Charles Darwin Re search Station. En særdeles væsentlig del af de økonomiske midler, der er nødvendige både til undersøgelser og praktiske bevaringsprojekter, ydes af Ver densnaturfonden. Regeneration af plante væksten efter udryddelse af geder Forvildede geder udgør et af de allerstørste problemer for beva relsen af Galåpagosøernes na tur. Øen Pintagiver et eksempel på, hvor hurtigt den oprindelige vegetation kan ødelægges: Før 1959 var Pinta en lille ubeboet ø helt uden indslæbte/forvilde de pattedyr, men i 1959 satte en fisker 3 geder i land (2 hunner og 1 han), formodentlig for at kunne skaffe friskt kød næste gang han kom forbi. Men gede bestanden voksede eksplosivt i løbet af få år: l 1970 anslog man, at der var omkring geder på øen, og store vegetat i ansområder havde helt skiftet karakter. Tæt skov og buskads var forvandlet til. åbne, parklig nende områder. Nationalpark! jenesten iværksatte en udryd delseskampagne, som nu, i 1981, endelig nærmer sig sin af slutning. Ca geder er i årenes løb blevet skudt på Pin ta, og der er under 100 tilbage. Men i mellemtiden gjorde ge derne et voldsomt indhug i plan tevæksten, som det fremgår af figur 1 (side 10). Allerede i 1966 etablerede forskere fra Charles Darwin Re search Station faste prøveflader (markeret med pæle) i vegeta t ionen på øen Santa Cruz; siden er flere prøveflader etableret på forskellige øer, bl.a. Pinta og Santa Fe. Ved at undersøge så danne prøveflader år efter år kan man få et indblik i såvel langtidsændringer i vegetatio nen som i de enkelte arters etablering, vækst og overleve! se. Et væsentligt formål med vort besøg i 1981 var at fortsæt te studiet af vegetationen i dis se faste prøveflader. På Pinta har undersøgelserne muliggjort en kortlægning af ændringerne i vegetationen siden 1970, dvs. sideløbende med reduktionen i antallet af geder. Få år efter at jagten på gederne indledtes kunne man konstatere, at plan tevæksten begyndte at regene rere (fig. 2). l dag er den godt på vej til at blive lige så tæt som

9 ,,.~ ' Kortet er reproduceret fra Noticias de Galapagos l Collins Publishers. Billedet: Ga/apagos (WWF). før 1959, omend sammensæt. ningen af vegetationen er en anden. Er der stadig skildpadder på Pinta? l dag kendes kun et levende eksemplar af den underart af kæmpeskildpadde, som tidlige re levede på Pinta. Det er en stor han, som blev opdaget og fanget i 1972 (fig. 3). Den blev bragt til Charles Darwin Re search Station, hvor den siden har opholdt sig i en særlig ind hegning. Man har naturligvis håbet at finde en eller flere ma ger til den store han (kaldet "Lo nesome George(<), men trods de mange jagtekspeditioner til Pintagennem?O'erne har man ikke fundet spor af andre skildpad der på øen. Dvs. ikke før i år, da vi på vej til en de faste prøveflader i højlandet fandt ~n gød ningsklurnp, der kun kunne stamme fra en skildpadde! Den ne skildpaddegødning var ganske vist ikke frisk, men Charles Darwin Research Station's krybdyrspecialist fandt det usandsynligt, at den kunne stamme fra ulonesome George«, der jo sidst havde sat sine ben på Pir>ta i Med andre ord, der er måske stadig en skildpadde i live på Pinta, og måske er det en hun! l hvert fald har fundet af gødningsklumpen givet nyt håb om at finde en mage til >> Lonesorne George<<. Hvis det lykkes, kan Pintaunderarten af kæmpeskildpad der muligvis reddes fra at uddø, idet man på Charles Darwin Research Station har haft succes med at redde andre underarter, der var blevet reduceret til få overlevende individer. Forvildede planter en trussel mod den oprindelige natur Man har længe på Galåpagos været klar over, at visse indførte eller indslæbte planter er under spredning i øgruppen, og at de visse steder er i stand til at for trænge de oprindeligt forekom mende arter. På øen Santa Cruz gælder det f.eks. kinabarktræ (krapfamilien), guajavatræ (myrtefamilien) og det meterhøje elefantgræs. Kinabarktræet blev indført på øen i 1946 (bar ken benyttes til fremstilling af malariamidlet kinin - men i øvrigt er der ikke malaria på Galåpagos). l dag findes store be voksninger af træet i hele landbrugszonen på sydsiden af Santa Cruz, og derfra spredes de små, lette frø med vinden op over øen og ind ; de ikke kultiverede natonalparkområder. Især i højlandet har kinabarktræet været i stand til at etablere sig, og en karakteristisk buskvegetation, domineret af en endemisk planteart, står i fare for at blive udkonkurreret. Nationalparktjenesten forsøger derfor at udrydde kinabarktræet overalt på Santa Cruz, dvs. også i landbrugszonen; dette sker med de lokale landmænds accept. Et af problemerne med den slags planter og deres spredning er, at vi ikke ved ret meget om hvilke faktorer, der begunstiger deres spredning på bekostning af de naturligt forekommende. arter. Er græsning el. lign. (kvæg, æsler, geder, sviri) en forudsætning for, at planterne kan få fodfæste? Ele tantgræs og guajavatræ er i spredning på Santa Cruz, men ikke så eksplosivt som kinabarktræet, så vi startede en undersøgelse af disse to arter. En lokal landmand stillede 2 egnede områder på sin jord til rådig hed: Et hvor vegetationen be stod af rester af en skov, domi neret af det enderniske træ Sca /esia pedunculata (kurveblomstfamilien), men hvor undervege talionen især bestod af ele fantgræs, og et hvor vegetationen bestod af resterne af en 9

10 Figur 1. Prøveflade nær toppen af Pinta, november Vegetationen næsten fuldstændig ødelagt af geder. Foto: Tj. de Vries. Figur 2. Samme overflade som i fi gur 1. oktober Efter flere års intensiv jagt var antalet af geder reduceret betydeligt, samtidig med at de overlevende var fordrevet fra om rådet nær toppen af øen. Vegetatio nen var ved at regenerere, med krat tig opvækst at buske og bregner. skov, domineret af det endemi ske træ Psidium galapageium (myrtefamilien), men hvor undervegetationen var præget af bl.a. opvækst af det indførte guajavatræ. Begge områder be nyttes periodevis til»græsning«for kvæg, æsler og svin. l hvert område etableredes 2 faste prøveflader, og tharles Darwin Research Station vil sør ge for, at der bliver sat hegn op om den ene af hvert par prøve flader. Dvs. husdyr holdes ude fra den ene prøveflade, men kan græsse i den anden i hvert af de to undersøgelsesområder. l de næste 4 5 år vil prøvefladerne blive undersøgt ca. hvert halve år af landmandens datter, der er biologistuderende ved det Katolske Universitet i Ecuadors 10 hovedstad Quito. Ved således nøje at følge de enkelte plante individers skæbne gennem en årrække, håber vi at få op lysn in ger om hvilken rolle græsnin gen spiller for konkurrencen mellem Sca/esia træer og ele fantgræs, og mellem Psidium træer og guajavatræer. Evolution og systematik hos en endemisk plantegruppe Planteslægten Aca/ypha (vorte mælkfamilien) udviser på Galå pagos stor variation, såvel i de ydre træk som i forekomst i forskellige vegetationstyper. Tid li gere behandlinger af slægten har vist sig at være utilfredsstil!ende; man kan ikke med sikker hed bestemme arterne efter den ellers moderne bestemmelses- flora over øgruppens planter, og de tidligere behandlinger forklarer intet om artsgruppens udvik lingshistorie på Galåpagos. For at undersøge denne slægt nærmere, indsamlede vi Acalypha på 4 forskellige øer, samtidig med at vi analyserede de vegetationstyper, hvori de forekom. De foreløbige resulta ter af denne undersøgelse tyder bl.a. på, at en væsentlig faktor for udviklingen af forskellige Acalypha'er har været en økolo gisk betinget isolation mellem bestandene, dvs. isolation på forskellige typer af voksesteder. Men denne isolation er i dag brudt visse steder på grund af kolonisering og på grund af forvildede husdyrs græsning. Det te har medført, at bestande som tidligere var isoleret fra hinan den, nu har mulighed for at sprede sig og komme i kontakt med hinanden. Derved får de også mulighed for at krydse ind byrdes, og forskellene mellem dem udviskes. Dette betyder, at man muligvis vi l kunne anvende forekomsten af sådanne kryds

11 Figur 3. nlonesome George«på Pin t a, marts Foreløbig det eneste kendte overlevende eksemp/år af Pinta-underarten af kæmpeskild padde. Foto flg. 2 og 3: Forfatterne l ninger som tegn på ændringer i det oprindel ige miljø, selv hvor sådanne ændringer ellers kan være vanskelige at påvise. Nye undersøgelser Selv om Galåpagosøernes na tur er godt undersøgt, sammen lignet med andre tropiske om rå der, er der et stort behov for mange forskel lige slags under søgelser. Som grundlag for praktiske fredningsprogrammer har nationalparktjenesten brug for konkret viden, både om de truede arter (som f.eks. kæmpe ski ldpadder, landleguaner, og Sca/esia træer), og om de ind førte og indslæbte organismer (som f.eks. geder, guajavatræer osv.), der udgør trusler mod den oprindelige natur. Galåpagos giver formodent lig et af de bedste eksempler på et vellykket samarbejde mellem international videnskab, inter nationale naturbevaringsorgan i sationer som Verdensnaturfon den, og nationale myndigheder. Den meget store internationale interesse for Galåpagos er nok den bedste garant for, at det kan lykkes at bevare øernes enestående natur, på trods af de mange problemer. 11

12 WWF,~20ÅR»En dyrebar og sårbar lille planet«uddrag af formanden for WWF's præsidium, Sir Peter Scotts, tale ved Verdensnaturfondens 20 års dag, d. 27. maj Vi er her for at fejre 20 års dagen, ik ke blot for oprettelsen af en fond, men også fordi vi på en ny måde be tragter os selv som beboere af og formyndere for en dyrebar og sårbar lille planet. Denne tankevækkende observati on er baseret på et fremragende foredrag, som for to måneder siden på ))The Royal Institution<! blev holdt af Max Nicholson, grundlæggeren af den internationale organisation World Wlldlife Fund. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man på en mere koncis måde kan beskrive hvad der skete i 1961, og hvad vi faktisk fejrer i dag: nen ny måde at betragte os selv som beboere at og formyndere for en dyrebar og sårbar lille planet((, nthe International Union for the Proteetion o f Nature(( var blevet sti f tet i 1948 og skiftede i 1956 navn ti! ))The International Union for Conservation of Nature and Natura! Resources((. Dens bestyrelse mødtes med et par måneders mellemrum i Bruxelles, og senere i Morges i Schweiz. De skulle diskutere naturens bevarelse, men tilbragte i virkeligheden det meste af tiden med at tale om penge, og om hvordan de skulle skaffe nok til at betale sekretærerne måneden ud. DisSe mennesker var højt ansete zoologer, botanikere, økologer og fredningsfolk som stillede sig gratis til rådighed, fordi den vilde naturs bevarelse lå dem stærkt på sinde og det var et frygteligt spild af deres tid at skulle tale om at skaffe midler hertil. Da vi engang vendte hjem fra et sådant møde med Max Nicholson, på den tid direktør for ))British Nature Conservancy(( som han havde oprettet, blev vi enige om at der fandtes mere professionelle måder at skaffe penge på, og at vi skulle udnytte dem til bevarelse af naturen. Victorianske fremgangsmåder På samme tid havde imidlertid Sir Julian Huxley skrevet en række artikler i Observer om naturkrisen i Afrika, og han modtog et storartet brev fra Victor Stolan, en naturinteresseret britisk statsborger født i Tjekkoslovakiet, som foreslog, at man i hast oprettede en international organisation, nfor at samle nogle millioner pund uden at skulle mobilisere kommissioner, komiteer etc., idet der ikke er tid til victorianske fremgangsmåder((. - Julian sendte brevet til Max Nicholson, som straks gik i gang uden at mobilisere kommissioner, skønt han dog havde en komite, som mødtes på hans kontor og her diskuterede symbolet for den nye organisation. Man skulle bruge et kendt og elsket dyr, som var sjældent og på tilfredsstillende måde kunne reproduceres i sort/hvid. Ved mødet bad de mig tegne noget i den retning, hvilket jeg gjorde den følgende weekend i S!imbridge. Mit første produkt var en meget gedigen Panda. Men Gerald Watterson - dengang generaldirektør for IUCN - boede hos os, og da han er en talentfuld tegner lavede han hurtigt en skitse af en mere kæk og charmerende Panda. Kort efter havde vi et symbol baseret på Geralds ide, og nu 20 år senere har vi det stadig. De fire søjler På dette tidlige tidspunkt bad vi Hans Kongelige Højhed Hertugen af Edinburgh om at blive præsident for den britiske afdeling af WWF. Den dag han sagde ja, tik han også prinsen af Nederlandene til at blive præsident for den internationale World Wildlife Fund. Fra første begyndelse var den støtte vi fik fra offentligheden hjertevarmende, og gennem årene har millioner af mennesker støttet WWF's projekter økcinomisk. Hvis bevaringspolitikken til slut bliver gennemført, vil det være på grund af støtte fra almindelige mennesker over hele verden. Måske var vi for blåøjede, da vi startede WWF. Vi måtte have projekter for at rejse penge. Vi havde en enkelt bevaringsfilosofi baseret på fire begrundelser, ude fire søjler(< kaldte vi dem: etisk, æstetisk, videnskabelig og økonomisk. Måske skulle vi fra starten have sat den sidste øverst. Da vores projektanmodninger kom ind, fastsatte bestyrelsesmedlemmerne en prioritetsliste, og vi gik ned gennem listen til pengene slap op. Det var alt sammen ret enkelt. Dengang rykkede vi ud, når der blev slået alarm. Vi var endnu ikke blevet involveret i de andre faktorer, som gør bevaringsforanstaltninger nødvendige, såsom overbefolkning, miljøforurening, fattig dom, avanceret landbrug, overforenklet udvikling osv. Men vi talte om at holde mulighederne åbne for fremtidige generationer, og det gør vi stadig. Der var naturligvis det vanskelige spørgsmål om prioritering. Hvilke problemer var de vigtigste? Hvilke projekter hastede mest? Gradvist begyndte vi at tæn ke, at det vigtigste var at gøre andre mennesker opmærksomme på problemerne, på krisen, på de ekstreme farer- at opdrage folk, fra de meget unge til verdens ledere og beslutningstagere. Det har stadig første prioritet, og det kræver stadig penge. og to milepæle En kolossal milepæl i vort fremskridt var oprettelsen af 1001, hvortil på opfordring af vor første præsident - et tusind mennesker bidrog med dollars til at skabe en kapitalfond på 10 millioner. Renterne dækker WWF Internatlonal's faste udgifter. Ideen kom fra vort be- 12

13 styrelsesmedlem Anton Rupert, og dets iværksættelse som tog tre år blev gennemført af Charles de Haes, vor nuværende generaldirektør. uthe World Conversation Stra tegy" (Note 2) som blev udarbejdet af IUCN og WWF i samarbejde med FN's miljøprogram er en anden mi lepæl, og af enorm vigtighed. Dokumentet fik en ualmindelig kraftig start sidste år, og vi tror, fra en række meddelelser vi har fået, at mange regeringer har fattet interesse herfor. Og naturbevarelse trænger stærkt til aktiv støtte fra regeringer. Nylige valg, især i Frankrig 0.9 Tyskland i år, viser at spørgsmålet om naturens bevarelse påvirker vælgerne, og regeringerne må - og vil, er jeg overbevist om tage afgørende skridt med hensyn til naturens beva rejse.»ja, jeg er optimist!«jeg er mange gange blevet spurgt, om jeg ser på fremtiden med optimisme og håb, om jeg føler at vi væsentligt har dæmpet hastighe den af arters udslettelse eller øde læggelsen af levesteder gennem de sidste 20 år. l nogle tilfælde tror jeg»vi må tackle de usikre, halvhjertede og kyniske... «måske at vi har, og jeg er stadig optimist. Men meget er forandret i de sidste to årtier. Fart og proportioner inden for alt har accellereret og tager stadig fart, så det presserende behov for en løsning af vor opgave er steget dramatisk. Men folks id8er har også forandret sig. Der er langt større årvågenhed over for farerne, end der var før. Ja, jeg er optimist. Vi kommer ikke til at redde alt det, vi gerne ville, men vi vil komme til at redde meget mere, end hvis vi aldrig havde forsøgt. Oversat af Herdis Helms Uddrag af HKH Prins Philip's tale ved Verdensnaturfondens 20-års dag den 27. maj 1981 At blive præsident for WWF er et forskrækkende og udfordrende projekt, og jeg modtog kun invitationen på grund af den interesse der er for bevarelsen af vore naturværdier, og den begejstring som så mange mennesker har vist for det arbejde, der bliver gjort af WWF og IUCN. (Over en million mennesker over he le verden giver regelmæssigt penge til WWF). Med denne opbakning vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe til at udmønte den interesse og begejstring i praktiske og effektive bevarelsesforanstaltninger hvor som helst der er brug for dem. Hertil kommer at der er oprettet 26 nationale organisatio'l_er, som har skaffet midler ti! og været an svarlig for et antal vigtige projekter i deres lande, samtidig med at de har givet livsvigtige samlede bidrag til projekter i lande, som ikke har de nødvendige ressourcer til dækning af egne behov. Jeg håber at mange flere nationale organisationer må blive oprettet, og jeg håber at de alle vil blive hjulpet ti! at blive mere effektive. Bevarelsen af vore naturværdier kender ingen nationale grænser, den er af lige stor betydning for alle folk uden hensyn til ra ce, farve, religion, kultur eller rig dom. Et års avisannoncer Før denne kongstanke blev realiseret for 20 år siden var der ingen central organisation, der financierede bevarelsen af vore naturværdier. l dag 20 år, 55 millioner dollars og projekter senere kan WWF med tilfredshed se tilbage på sine resultater. Denne fornemmelse af tilfredshed betyder imidlertid ikke, at vi kan sidde her i den tro at alt er i den skønneste orden. 55 millioner dollars i frivillige bidrag er ganske imponerende, men når man betænker at det omtrent svarer til den sum Fra pressemødet i forbindelse med World Wildlife Funds 2Q-års dag. Fra venstre ses dr. Lee Talbor, direktør i IUCN, Charles de Haes, genera/di rektør i WWF, HKH Prins Philip, WWF's præsident, Sir Peter Scott, formand for WWF's præsidium. Foto: Michele Dr praz. 13

14 der i England anvendtes på avisan noncer i 1980 alene, beløber det sig faktisk ikke til ret meget. Underet er, at man for denne sum har kunnet udvirke så meget. Derfor har vi ikke råd til at mindske vore anstrenge! ser. Truslerne mod vore naturværdi er i hele verden er nemlig endnu al vorligere og endnu farligere i dag end de var for 20 år siden. Så mange løfter og smukke ord Afgørende for hele arbejdet for be vareisen af de truede arter er opret telsen af fire globale konventioner, som WWF og IUCN bærer en stor del af ansvaret for. De omfatter»trade in Endangered Speciescc,»Wetlandscc,»Migratory Speciescc og»the World's Cultural and Natural Heritagecc. (Note 1). Mange regeringer har allerede be sluttet at tilslutte sig disse konven tioner, men de må underskrives af mange flere regeringer, og endnu vigtigere er det at ministre og em bedsmænd må tro på dem og sikre at de bliver iværksat. Vi må ikke la de regeringer tro, at de bare kan kla re sig med en underskrift og deref ter hurtigt glemme at gøre noget ved det. Jeg beklager at måtte sige, at der i stigende grad foreligger be viser for at regeringer i de rigere lan de, trods mange løfter og smukke ord, i praksis kun har gjort lidt for at begrænse denne yderst skadeli ge handel. Så længe der eksisterer et marked i de velhavende lande, vil der altid være mennesker som er klar til at gøre hvad som helst for at imødekomme behovet. Fortsæt presset mod lovgiverne Vi må aldrig glemme at vort primæ re formål er bevarelsen af de uddøende arter og beskyttelsen af deres levesteder. Ingen anden organisati: on gør dette arbejde. Måske har den vigtigste udvikling af alle været samarbejdet mellem WWF, IUCN og FN 's Miljøprogram med hjælp fra FAO og UNESCO til formuleringen af»world Conserva tion Strategycc. (Note 2). Dette dokument opstiller klart og uimodsigeligt formålet med be vareisen af vore naturværdier og giver praktiske retningslinier til nyt te for alle nationale regeringer, in ter nationale virksomheder og frivillige organisationer, som går ind for den ne sag. Den internationale organisa t ion WWF og de nationale organisa tioner må aldrig ophøre med at øve pres på regeringer og andre organi sationer, så de går i gang med at ud arbejde og igangsætte specifikke strategier for deres egne særlige situationer. WWF's og lucn's ho vedkvarter i G land er altid parat til at yde råd og vejledning. Strategiens hovedmål Det spørgsmål som vi i WWF må se at få løst er hvordan vi bedst kan hjælpe med til at nå strategiens mål. Vi må først og fremmest anerken de, at naturbevarelse har tre forskel lige og adskilte aspekter. Der er den tekniske og videnskabelige side, som omfatter vurderingen af risici og farer og alle afgørelser om de Udviklingen af panda-symbolet, der blev skabt i 1961 af Sir Peter Scott efter nogle skitser af Gerald Watterson. foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre de truede arters overle velse og deres levesteder og beva relsen af naturen som et hele. Dette aspekt er højt specialiseret, og jeg tror at WWF i alle sådanne sager bør forlade sig på vor partner, lucn's ekspertråd. Dette efterlader WWF med ansvaret for financielle, praktiske, sociale, politiske og ad ministrative aspekter og for opstil lingen af prioriteter inden for græn serne af vore ressourcer. Store projekter For det andet skal der betales for naturbevarelsesprojekter og PR programmer. Det er derfor WWF's vigtigste funktion at skaffe pengene til de projekter, som foreslås af IUCN, såvel som til dens egne PR programmer, og den hjælp den skal yde nationale organisationer. De metoder der anvendes for at gøre offentligheden opmærksom på naturbevarelse og skaffe penge der til falder i to kategorier. Der er særli ge internationale indsamlinger igangsat af WWF til specielle for mål. Disse har inkluderet»opera tion Tigercc,»Red Næsehornetcc,»Le vende Havcc og sikkert vigtigst af al le»regnskovskampagnen«, som skal begynde næste år. Samtidig kører de nationale orga nisationer deres egne kampagner og skaffer penge til deres egne pro jekter, men de forventes også at give et bidrag igennem WWF til pro jekter iværksat af IUCN i andre dele af verden. Den yngre generation en vigtig PR-opgave For det tredie er der PR eller oplys nings-aspektet. Det skal bringe budskabet ud til folk og skabe en ny holdning i offentligheden i almindelighed, og blandt opinionsdannere, politikere, administratorer, ledere, li berale erhverv og medierne i særde leshed. Med mindre disse menne sker bringes til at forstå, at bevarel sen af naturen kræver praktiske programmer og effektive foranstalt ninger, kan vi aldrig gøre store frem skridt. At appellere til deres følelser er ikke nok. De må lære at indse, at bevarelsen af naturen er af ligeså vi tal betydning for fremtidige natio ners helbred og trivsel som bortled ning af spildevand og forsyning med rent vand. 14

15 Selvfølgelig er vor vigtigste op lysningsopgave at få den yngre generation i tale, og vi må bruge alle midler, såsom skoler og højere læ reanstalter, ungdomsorganisatio n~r. frivillige foredragsholdere, TV programmer og naturligvis de natio nale naturbevarelsesorganisationer. Alle enige Sagen er nemlig den, at filantroper har været optaget af opdragelse og uddannelse meget længere end de har bekymret sig om naturens beva relse. Som følge heraf kan et antal større velgørenhedsorganisationer ikke støtte naturbevarelsesprojekter som sådan, men kunne måske over tales til at støtte uddannelse hertil. INWF har således allerede påbegyndt en særlig uddannelsesfond for at skaffe bidrag fra sådanne or ganisationer og har indtil nu skaffet E til uddannelsesprojekter. At vinde gehør for bevarelse af naturen med alle disse midler kan beskrives som en politisk aktivitet, men kun i den forstand at den er et emne af offentlig interesse. Den er absolut ikke politisk i partipolitisk eller ideologisk forstand. l virkelig heden er bevarelse af naturen sik kert en af de meget få sager, som finder støtte i alle dele af samfun det, i alle afskygninger af politisk fi losofi, i alle dele af verden. Faktisk tror jeg at det er en sag, som selv kirkerne kan blive enige om. Flere nationale organisationer Propaganda for naturens bevarelse er derfor en relevant og yderst vigtig funktion for INWF. Det er derfor at vi, foruden at skaffe penge, skal op muntre til dannelsen af nationale or ganisationer og yde dem al mulig hjælp, oplysning, rådgivning og støtte. De er i propagandaslagets forreste linie, og vi må sørge for at de aldrig mangler ammunition. Nat i onale organisationer må også selv stå frem som aktive initiativtagere i naturbevarelsens tjeneste i deres egne lande, hvilket igen vil hjælpe dem til at blive endnu mere effektive i arbejdet med at skaffe midler til in ternationale projekter. Der er derfor et meget stort behov for det tættest mulige samarbejde og den størst mulige integration mellem IUCN, INWF og de nationale organisationer. Dette er blevet af voksende betydning. efterhånden som naturbeskyttelsesbevægelsen har udviklet sig i omfang og række vidde. Jeg vil i mit arbejde give den ne integration første prioritet, fordi vi ikke kan opnå vore mål, før INWF er således organiseret, at vi kan gø re bedst mulig brug af de evner og den velvilje, som står til vor rådighed i så mange dele af verden, og af de tekniske oplysninger fra IUCN og dets medlemmer. Hele økosystemer er alvorlig truet Naturen bliver angrebet som aldrig før, og hele økosystemer og deres floras og faunas overlevelse er al vorlig truet. Jordens befolkning vok ser eksplosivt, og alene dens stør relse kræver mere udvikling, mere plads og bedre udnyttelse af natu rens ressourcer. Hvis den fortsætter med at vokse meget længere, vil na turen blive ødelagt, og menneskets undergang vil uundgåeligt blive re sultatet. Sir Peter Scott sammen mect en halvtam panda fra en forskningsstation i Ki na. Læs endvidere dr. Torben Wolffs artikel om pdandaen side 3. Foto: WWF/Philippa Scott. Før eller senere vil enhver der går ind for naturens bevarelse blive stil let over for det enkle spørgsmål, om det er rigtigt at bekymre sig om planter og dyr, når så mange men nesker sulter. Det er ikke et valg mellem mennesket eller naturen, det er et spørgsmål om mennesket og naturen, for hvis vi svigter natu rens verden kan mennesket næppe heller overleve. Og som om befolk ningseksplosionen, illegal jagt, overgreb mod landbruget, rovdrift på skovene, nedbrydning og forstyr relse på grund af offentlig adgang og kommerciel udnyttelse af natu rens ressourcer ikke var nok, så må vi oven i købet afmægtige være vid ne til at vold, krige og revolutioner forårsager ubeskrivelige skader på naturen. Folk er bekymrede over for ureningen, men tænk blot på de menneskeskabte økologiske kata strofer i områder som Uganda, Af ghanistan og Sydøstasien. Ikke et spørgsmål om blæk, film og timer Bedømmelsesgrundlaget for vort arbejde er ikke, hvor meget blæk der er brugt, hvor mange meter film der er anvendt, hvor mange timer man har snakket eller hvor mange recep tioner man har afhold. Det eneste kriterium der betyder noget, er t alle ne i INWF's regnskaber. Der finder De dokumentation for nationernes engagement i naturens bevarelse. Vi tror måske at styrken i vor sag er selvindlysende, men i virkelighe den udgør vi, som forkæmpere for naturens bevarelse, kun et lille mindretal. Dette må ændres. Vi må tackle de usikre, de halvhjertede, ky ni kerne og de smålige kritikere med al en missionærs energi og inspira t ion. Oversat af Herdis Helms Note 1. Konventionerne om: Handel med truede arter, v!jdomr!jders beskyt te/se, truede arter af vandrende dyr, be skytteise af arter og levesteder for vilde dyr og planter. Note 2: P!J dansk Verdensstrategien tor naturbevarelse. Udkommer på VNF's for lag i november

16 Kort nyt fra Verdensnaturfonden Garden har amerikansk bjørn på... Hverken Den kongelige livgarde eller andre nationers gardere, som bærer bjørneskindshuer, repræsenterer nogen trussel for den brune bjørn (Ursus arctos) eller Grizzlybjørnen, som er en underart af den, brune bjørn. Spørgsmålet dukker med regelmæssige mellemrum op i læserbrevkasser. Det skal en gang for alle fastslås, at skindet til de danske (og andre garder8s) huer kommer fra den almindelige amerikanske sorte bjørn 'Ursus americanus'. Denne bjørn er meget talrig, og kah jages ligesom ræv og dådyr som et led i vildtplejen. Arten er ikke truet og der er ingen saglige grunde til at skride ind. Den engelske garde har i generationer hvert år indkøbt et par hund rede skind af den amerikanske bjørn til den engelske gardes bjør neskindshuer. Der blev altså ikke nedlagt store bjørne i anledning af det nylige kongelige bryllup i Eng land. 11 INDTÆGTER Bidrag fra VNF venner VNF-støttekreds Gaver Opstillede bøsser Offentlig lil!?kud Royalty KampaQner Brt.tortj. v/varesalg Kontingenter Pandaklub Renteindtægter. :..:..:...:...:..:..:...:.. 162:718 1 au Resultatopgørelse for UDGIFTER Gager m.v Ø_vrige omkostninger,,,, :., 263A62!alt Det resterende beløb er anvendt.således: Anskaffelser.., Henlæggelse i.h.t. fundatsens 8: Til reservefond Overført til WWF/Internation. ifølge kontrakt Til rådighed tor fon~_'r_?_ formål_~ ~~...:...:..:..:.:.:..:..:.:...:..:.. :.:..:.:_:...:...:.:..::..:J. 640.?.~ Det detaljerede regnskab for 1980 er revideret af revisionsfirmaerc. Jespersen og godkendt af Mi!jømipisteriet..R.egnskabet er fremlagt på Verdensnaturfondens sekre tariat. Nettoindtægternes anvendelse siden 1972 Verdensnahirlondens danske afdeling blev startet Siden da har den sam lede nettoindtægt været kr. 7: , Til danske for'iriå! er anvendt. kr. 1, (18%), bl.a. til bevaringsprojek: ter for havørn, sooler og Vadehavet. som er blevet anvendt således: Andre særlige formål er. tilført World Wildlife Fund International har fået kr (42%). Pengene er bl.a. anvendt' til følgende projekter: hvaler, (29%) og pengene er bl.a. an vendt til tigre, elefanter og uddannelse s projekter. næsehorn, gori!jaer, tropiske regnskove og koralrev. Verdensnaturfonden ønsker Dansk Ornithologisk Forening tillykke med 75-års jubilæet d. 16. oktober Verdensnaturfonden ønsker Biolog torbundet tillykke med 10-årsdagen, der blev afholdt i maj måned i år. Sommerkampagnen stor succes Verdensnaturfondens sommer kampagne 1981 har indsamlet mere end kr. netto siden kampagne-vogntoget forlod Kø benhavn for at besøge 9 danske byer på 2 måneder. Billedet er fra Ålborg, hvor Ålborg Lokalkomite var med til at skabe liv og forøget indsamling til naturbeva ringsarbejdet l midten af billedet anes chir'npansen Marlene, som sammen med plejefaderen, Ken neth Jensen fra lokalkomiteen besøgte kampagnetoget Verdensnaturfonden ønsker at rette en tak til alle de mange frivhii ge, der har bidraget til sommerkam pagnens store succes. Foto: Ester Studstrup. 16

17 Pandaen på verdensomsejling Verdensnaturfondens bomærke i storsejlet på >1Gitte Gry11, Mange så i presse og TV skuespilleren Erik Wedersøes ekspeditionsskib»gitte Gry«stå Øresund ud på første etape af den verdensomsejling, der først afsluttes i Adskillige bemærkede sikkert også Verdensnaturfondens Panda-bomærke i Gitte Grys storsejl. Erik Wedersøes ekspedition er ikke nogen lystsejlads. Den tjener i høj grad videnskabelige formål. Fartøjet rummer adskilligt teknisk-videnskabeligt udstyr, og internationalt anerkendte danske videnskabsmænd inden tor områderne biologi, fysik og medicin får lejlighed ti! at gennemføre værdifulde studier. Enestående tilbud Verdensnaturfonden har med glæde taget imod 'skippers' tilbud om at biologer kan deltage i en del af færden, som indebærer enestående muligheder for at udforske plante og dyreliv i nogle at klodens mest truede områder. Det 19 tons store stålskib rejser med skiftende besætninger via Sydengland til Lissabon, fra De Kanariske Øer til Vestindien, gennem Panama-kanalen ud til Galapagosøerne, Fransk Ponynesien, Tahiti, Australien, Java og Singapore. Så går turen hjem via Aden og Det røde Hav, eller syd om Afrika. Alle disse kendte steder kan man i de kommende år se Pandaen i Gitte Grys storsejl som symbolet på naturbevarelse. Foto: S. A. Mortensen, Nordisk Pressefoto. Foto: Tage Augaard, API. Tilfredshed med dansk hvalpolitik Verdensnaturfonden er tilfreds med at den danske regering nu har mar keret Danmark som en fredningsvenlig nation ved Den internationale Hvalfangstkommissionens møder i juli i år. Den danske delegation viste ved sin stemmeafgivning for første gang en klar fredningsvenlig hold ning ved hver gang at stemme FOR fredningsforslag. Kun ved afstemningen om et totalstop for hval fangst i det nordatlantiske område undlod Danmark at stemme, formentlig på grund af et hensyn til den lokale grønlandske befolkning. Imidlertid er det kun begrænsede fredningsresultater, der blev opnået på kommissionens 33. møde. Det væsentligste er totalfredningen af kaskelot hvalen, der er den mest truede af de hvaler, det hidtil har været tilladt at fange. l gennemsnit har der været fanget 1200 kaskelothvaler om året. Endvidere blev det med virkning fra 1982 forbudt at anvende den såkaldte >>kold-harpun\(, Ved denne fangstmetode lider de store pattedyr voldsomt, og aflivningen kan tage op til en time. Den totale fangstkvote for hvaler blev på kommissionens møde fast sat til mod sidste års kvote på Et særdeles skuffende resultat for de fredningsvenlige nationer og de organisationer, der gennem de seneste år har arbejdet for et stop for al kommerciel hval fangst. Drabene på de meget truede Grønlands-hvaler og pukkelhvalerne l det nordatlantiske område fortsætter- fordi de store hvalfangstna- Lone Hansen (15) og søsteren Lise (18) er i færd med at tælle indholdet fra indsamlingsboblen i Københavns Lufthavn. De to piger fra Humlebæk er altid villige ti! at tage en tørn og hjælpe Bikubens Vesterbroafdeling med at tælle mønter og sedler til Verdensnaturfonden, oplyser bestyrer Asta Bæk, Bikuben. Resultatet af optællingen blev mere end danske kroner, næsten i norske og svenske penge, 1900 kr. omsat fra tyske D-mark og mindre beløb fra en række andre lande i Europa, Asien samt Australi en. lait indeholdt boblen kr. - og det er kun 3 måneder siden, den sidst blev tømt! tioner med USSR og Japan i spidsen nedstemte forslaget om fredning. Verdensnaturfonden vil fortsat arbejde for at tå gennemført et totalt tangststop; et moratorium. Store Panda-rejser i 1982 Galapagos-øeme, Ecuador og Peru Marts/april. 18 dage. Ca ,. 1 uges sejlads på chartret skib rundt mellem Galapagos-øerne. Leder: Direktør Torben Wolff. Australien November. 18 dage. Ca ,-. En helt enestående rejse Iil Australiens dyremæssigt interessante egne, sluttende med 4 dages sej lads mellem koraløerne ved Great Barrier Reel. Arrangeret i samarbejde med W\NF i Australien. Leder: Ole Hamann. Suriname og Tobago Marts/april. 18 dage. Ca ,-. l lighed med i år gentages denne rej se i Er interesseret i at 18. nærmere oplysninger om rejsen til: Galapagos, Ecuador og Peru. U Australien [J Suriname og Tobago Navn: Adresse: Postnr.(by: " --~ --- Indsendes til: Hans H. Kristensen AIS Rejsebureau A boulevard København N Tlf. (01)

18 Madagascar en verden for sig selv. Madagascar er den 4. største ø i verden med sine 1600 km i længden og 400 km i bredden. Engang hang øen sammen med Afrika, som en del af det gamle kontinent Gondwana. Men for mere end 60 millioner år siden, rev Madagascar sig løs og blev til en verden for sig selv. Et enestående dyreliv Samtlige verdens 20 arter af le murer lever på Madagascar. Disse halvaber er, ligesom arter beslægtet med des(l'lerdyr og mangust samt børstesvin, beslægtet med både spidsmus og pindsvin, resultat af den isolerede udvikling som har foregået på Madagascar. Nogle krybdyr er levende fossiler - levni nger fra det gamle Gondwana - og alle 150 frøarter er særegne. Blandt leddyrene er der kæmpe-edderkopper. En af dem er 10 cm lang og i stand til at angri be krybdyr og mindre pattedyr. Selv blandt flagermus 18 og fugle, som ellers er i stand til at krydse havet, er Madagascars arter enestående. Forbløffende variationer Planterne er meget forskellige. De har tilpasset sig regnskoven på østkysten, bjergsavannen midt på øen, den løvfældende skov i vest og den tornede ørken i syd. Variationerne er forbløffende. På et lille område, ikke større end en fo_dboldbane, har man fundet ikke mindre end 239 planter, tilhørende 102 forskellige arter og 32 familier. Mange planter har måske medicinske kvaliteter. For nylig opdagede man at plantearten Vincarosea indeholder et stof, som har vist sig at være effektivt ved bekæmpelse af børneleukæmi. Madagascars regnskov er en mosaik af forskel lige blomstrende krat og orchideer. Der findes 650 forskellige orchide- arter på Madagascar. Om dagen glitrer millioner af møl med deres gulplettede blå og grønne vinger i solen. Om natten flagrer natsommerfuglene mellem træerne. Stærkt farvede frøer fremfører et uophørligt kor af nattemusik, mens det harmoniske kald fra indri'en, den største af lemurerne, ekkoer gennem skoven. Mennesket og Madagascar De første af Madagascars tilflyttere fandt øen helt dækket af skov. Den strudselignende

19 elefantfug l, tre meter høj og den tungeste fugl der nogensinde har eksisteret, og gigantiske lemurer, næsten så store som mennesker, beboede øen. l dag er begge disse arter udryddet, og det tiltagende tempo i træfældning, har gjort, at kun 20% af den oprindelige skov er tilbage og dyrene som lever der, er mindsket i antal.. De sjældne aye-aye'er Men Madagascar er stadig et skatkammer af planter,og dyr, som kan reddes gennemt en hurtig og effektiv beskyttelse. Ma dagasears befolkning er nu mere end nogensinde blevet op mærksom på hvor ))særlig<< øen med dens dyre og planteliv er, og er meget opsat på at redde hvad der er tilbage. Det er især Madagascars halvaber - lemurerne - som har befolkningens interesse - måske fordi de er en tidlig sidegren på menneskets stamtræ. Der findes tre familier på Madagascar: lemurerne, indrierne og sifakaerne, og den sjældne og mærkværdige aye-aye, som er en familie helt for sig selv. Måske er det aye-aye'en, som har øget opmærksomheden om øens truede plante- og dyreliv. Alle troede arten var uddød, men da den blev genfundet, blev der gjort et stort arbejde for at bevare den - og den er blevet et symbol på Madagascars bidrag til naturbevarelse. Verdensnaturfonden og Madagascar WWF har afsat $ til øjeblikkelig iværksættelse af bevaringsprojekter på Madagascar. Projekterne har fået fuld støtte fra regeringen og IUCNIWWF har lagt vægt på et bevaringsprogram, der er i fuld overensstemmelse med de overordnede mål i World Conservation Strategy (Verdensstrategien for Naturbevarelse, se Panda Nyt 3180). De enkelte projekter er elementer i det samlede bevaringsprogram. To af projekterne drejer sig om overordnet planlægning og uddannelse: Projekt 1368: Der ydes støtte til Verdensnaturfondens repræsentant i Tananarive. Han har ansvaret for planlægningen af de enkelte delprojekter og sørger for at den udviklingshjælp som foregår i landet, koordineres med naturbevaringsarbejdet Projekt 1951: Bevarelse af Madagascars natur kræver uddannelse og oplysning. Dette projekt henvender sig i første omgang til lærere under uddannelse og Verdensnaturfonden bidrager med bl.a. diasfremvisere, lysbilleder og andre undervisningsmaterialer. Tre-delt bevarings-program For at nå målene i den samlede bevaringsplan, har WWFIIUCN opdelt projekterne i tre underprogrammer. 1. Bevarelse af genetiske ressourcer. 2. Bevarelse af vigtige økologiske processer. 3. Bæredygtig udvikling af økosystemerne. 1. Genetiske ressourcer Dette program drejer sig om at identificere og undersøge planter og dyr, der kan tænkes at blive nyttige, bl.a. med henblik på anvendelse inden for medicinen. Tre projekter er allerede godkendt. Projekt 1911: Ledelsen af Ankaratantsika skovstation. Dette område er Madagascars bedst beskyttede og er levested for syv lemurarter. Tjenestemænd fra vand- og skovdepartementet og personale fra universitetet skal udarbejde en styringsplan for området og WWF/IUCN bidrager til dette arbejde med bygninger, udstyr og et uddannelsescenter. l> 19

20 POSTBESØRGET AVIS Adresseringen er udskrevet fra Verdensnaturfondens medlemsregister på edb. Vedvarende ADRESSEÆNDRING bedes meddelt til postvæsenet. (Fiytteblanketter fås på posthusene). Projekt 1953: Studier og beskyttelse af aye-aye'en på øen Nosy-Mangabe. Øen Nosy-Mangabe ligger i en bugt på den nordøstlige kyst af Madagascar. Den blev erklæret som reservat i 1965, og det følgende år blev 9 aye-aye'er som var fanget i hovedlandet, sat ud på øen. Aye-aye'en er alvorligt truet på dens normale levesteder i skovene langs østkysten af Madagascar, p.g.a. træfældning. Nu vil, foruden aye-aye'en, andre truede arter som f.eks. indri'en og diadem-sifaka'en, blive overflyttet til øen. WWF's bidrag til dette arbejde vil bestå af videnskabeligt udstyr samt et skib, som åbner mulighed for at forskere og opsynspersonale kan komme frem og tilbage mellem øen og fastlandet. Projekt 1912: Studier af vegetationen i Ambohitantely-skoven. l dette fantastiske skovareal, beliggende på højsletten, vil der blive gennemført intensive stu dier af vegetationen. Det er nødvendigt, for at man i fremtiden kan beskytte skovens værdifulde, økologiske ligevægt. 2. Økologiske processer. Dette underprogram drejer sig om vandskelsbeskyttelse, skadedyrs-beskyttelse, skovfornyelse og styring af beskyttede områder. Et projekt er allerede god, kendt: Projekt 1952: Udvælgelse af beskyttelsesområder. Målet med dette projekt er at beskytte Madagascars hovedbiotoper og samtidig gavne den økonomiske udvikling gennem mindskelse af jorderosion og sikring af en bæredygtig udnyttelse. Der er i forvejen 11 naturreservater~ 2 nationalparker og 21 særlige reservater på Madagascar. 3. Bæredygtig udnyttelse Dette underprogram vil lægge vægt på stødpude-arealerne omkring beskyttede områder og udviklingen af retningslinier for en bæredygtig skovudnyttelse. Programmet omfatter også projekter, der skal sikre et bæredygtigt fiskeri. De mange naturbevaringsprojekter på Madagascar er et godt eksempel på naturbeskyttelse i overensstemmelse med verdens-bevarings-planen.

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

DEN 2008. KNU November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN 2008. KNU November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU November DEN 2008 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314 Side 1 Kaj Normann Andersen Anne-Grete Langaard Annie Andersen Ove Søtofte 10 November 22. November 22.

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Som backpacker i Australien

Som backpacker i Australien Som backpacker i Backpackere har som regel mere end fire uger til rådighed, når skal opleves. Til gengæld gælder det om at få pengene til at strække så langt som muligt, samtidig med at alle højdepunkterne

Læs mere

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt Kamchatka Brunbjørn Rusland kaldes for bjørnelandet, da det har den største bjørnebestand i verden. Den gode trofæ kvalitet, sammen med den gode pris, giver en god grund til at jage bjørn her. Der til

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel. Dagsprogrammet Dag 1 København Amman og bustransport til Ajloun, hvor vi skal have 2 overnatninger i den private Mount Birgish Camp. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og får tid til at stifte bekendtskab

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Ringkøbing Skjern Smedegade 2 B FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Sæsonprogram 2012/2013 Klik ind på www.maritim-viden.dk eller www.facebook.com/groups/maritimviden Ringkøbing Skjern

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere