Den gode skole. Om koordination af teknisk ekspertise og udvikling af sociale fællesskaber.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode skole. Om koordination af teknisk ekspertise og udvikling af sociale fællesskaber."

Transkript

1 Merete Watt Boolsen Side 1 af 25 Merete Watt Boolsen: Den gode skole. Om koordination af teknisk ekspertise og udvikling af sociale fællesskaber. En undersøgelse foretaget for Inerisaavik i ISBN

2 Merete Watt Boolsen Side 2 af Indledning Når vi beskæftiger os med uddannelse, handler det ikke kun om at beskrive et givet område. Det handler i høj grad om at ændre det. Inden for uddannelsessektoren giver begrebet stilstand ingen mening; hvad enten vi er brugere (elever, studerende, forældre), ansatte (inden for uddannelsesområdet) eller aftagere af uddannelse (offentlige institutioner og erhvervsliv). Vi forholder os kritisk, politisk og vurderende. Vi stiller krav afhængig af interesser og situation i øvrigt. - Alle parter ønsker at forandre, afvikle eller udvikle. Hvilke styrker og svagheder har den gode skole? Hvor langt er man kommet med implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002? Inerisaavik bad mig i foråret 2010 om at undersøge dette spørgsmål. Dette undersøgelsesnotat indeholder nogle svar på det foreliggende grundlag. Analyserne bygger på en omfattende interesse og parathed hos skolelederne til at indgå i undersøgelsen. 2. Formål Undersøgelsen har tre formål. Det første formål er at få viden om konkrete aktiviteter: Hvad sker? Hvor langt er vi kommet? og Hvad igangsættes på de enkelte skoler i forlængelse af forordningen? Det andet formål er at få viden om, hvilke holdninger, der knytter sig til og ledsager arbejdet med implementeringen af folkeskoleloven. Viden herom indeholder elementer til den vigtige diskussion om: Hvad mangler? Hvad kan ændres? Det tredje formål er at etablere en vidensfunderet basis og herigennem identificere elementer til brug for den fremadrettede diskussion: Hvordan kan vi gå videre herfra?

3 Merete Watt Boolsen Side 3 af Metode Vi besluttede at gennemføre en kvalitativ interviewundersøgelse med samtlige folkeskoleledere i landet. Jeg udarbejdede et spørgeskema, der blev udsendt fra Inerisaavik først i august 2010 med frist for besvarelse d. 14. august. Spørgeskemaet kan ses i BILAG I 1. Skemaet udsendtes til samtlige folkeskoler. Undersøgelsesmaterialet udgøres af 76 skoler. Antallet af folkeskoler er lidt højere, men enkelte skoler udgik - enten fordi de ingen elever havde, eller fordi de ikke havde en skoleleder, der havde været ansat i lang nok tid til at kunne besvare spørgsmålene meningsfuldt. En kvalitativ spørgeskemaundersøgelse stiller særlige (store) krav til respondenterne, fordi svarene ikke er afkrydsningssvar, men svar der kræver, at respondenten har tid, kræfter og interesse i at besvare spørgsmålene. Jeg havde den forhåndsantagelse, at spørgsmålene kunne besvares af målgruppen, men jeg var usikker på om de havde tiden (i begyndelsen af skoleåret) og var villige til at gå i dialog på denne måde. Sidst i august blev de skoleledere, der ikke havde besvaret spørgeskemaet inden for tidsfristen, rykket pr. telefon og i nogle tilfælde interviewet over telefonen. I ganske få tilfælde besøgte jeg skoler i Nuuk og interviewede skolelederne i deres kontor. Den samlede procedure er resulteret i mange besvarelser. I telefonsamtalerne har været supplerende oplysninger, der har været illustrative og inspirerende i arbejdet med undersøgelsen. Alt i alt har undersøgelsen været spændende, interessant og udfordrende at gennemføre. Der er for mig ingen tvivl om, at skolelederne er højt engageret i deres arbejde. Svarprocenten har været tilfredsstillende 2. Se tabel 1. Tabel 1: Oversigt over skoler fordelt efter størrelse. I tabellens linje 1 ses totaluniverset (det vil sige alle de skoleledere, der har modtaget et spørgeskema). I linje 2 ses antallet af skoleledere, der har besvaret spørgeskemaet. Disse besvarelser danner basis for denne undersøgelses analyser og konklusioner. I linje 3 ses undersøgelsens svarprocent. Udsendte spørgeskemaer Besvarede spørgeskemaer Små skoler = mindre end 100 elever Mellemstore skoler = elever Store skoler = 300+ elever I ALT Svarprocent

4 Merete Watt Boolsen Side 4 af 25 Det fremgår af tabel 1, at 49 skoleledere har besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsens samlede svarprocent er således 49/74 = 64 %. Efter størrelse fordeler skolerne sig på følgende måde: På de små skoler (det vil sige skoler med mindre end 100 elever) har 27 skoleledere besvaret spørgeskemaet ud af 54 mulige. Det giver en svarprocent på 50. På de mellemstore skoler (det vil sige skoler med elever) har 9 skoleledere ud af 9 besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 100. På de store skoler (det vil sige skoler med mere end 300 elever) har 13 skoleledere besvaret spørgeskemaet ud af 13 mulige. Det giver en svarprocent på 100. Materialet indeholder således oplysninger for knap 2/3 af skolerne med den kvalifikation, at der er 100 % besvarelse blandt de skoler, der har mere end 100 elever. Det betyder, at undersøgelsen dækker flertallet af eleverne i folkeskolerne, idet de tiltag, som de interviewede skoleledere foretager, og de overvejelser, som de gør sig i forbindelse med implementeringen af folkeskoleloven fra 2002, omfatter 91 % af de børn, der befandt sig i folkeskolen i skoleåret Den høje svarprocent sammen med sidstnævnte forhold øger validiteten af undersøgelsens analyser og konklusioner. 4. Analyse hvad fortæller undersøgelsen? Der blev stillet 2 spørgsmål til skolelederne, og det betyder, at undersøgelsens analyser og konklusioner har skolelederens perspektiv, fordi det netop er hendes eller hans udvælgelse af aktiviteter og forklaringer, som besvarelserne indeholder. Spørgsmål 1: Fortæl om de 3 vigtigste ting som er sket (på din skole) i skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af og forklar hvordan det var vigtigt? Spørgsmål 2: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af forklar hvorfor det vil være vigtigt?

5 Merete Watt Boolsen Side 5 af 25 Det mest iøjnefaldende og selvfølgelige resultat er, at der er forskel på de undersøgte skolelederes besvarelse af spørgeskemaerne, og at disse forskelle varierer med skolernes størrelse. De små skoler har andre ting på dagsordenen (og udfører andre aktiviteter) end de mellemstore og store skoler. De største forskelle findes mellem de små og de store skoler 4. I tabel 2 ses en fordeling af skoleledernes besvarelser af spørgsmål 1 og 2 Det vil sige henholdsvis skoleåret og skoleåret Besvarelserne er kategoriseret efter lovgivningens områder 5. Tabel 2.1: Oversigt over besvarelserne fra skolelederne på små skoler fordelt efter, hvad (spørgsmål 1) du vil anse for at være de 3 vigtigste ting, som er sket (på din skole) i skoleåret Og endvidere for skoleåret , hvor ordlyden (spørgsmål 2) var: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af (N= 27) SMÅ SKOLER = mindre end 100 elever A. ADMINISTRATION B. PÆDAGOGIK OG LÆRING 9 10 C. ORG AF UNDERVISNING 9 6 D. ANDET Tabel 2.1 fortæller, at skolelederens administrative opgaver på de små skoler fylder relativt meget i begge skoleår, mens aktiviteter inden for pædagogik, læring og organisering af undervisningen fylder relativt mindre. Betragtes den tidsmæssige forskel på tallene (det vil sige forskellen mellem skoleåret og ), kan man se en tendens til, at organiseringen af undervisningen med tiden viger for pædagogik og læring. Det, der fylder relativt mest, er opgaver, der ikke kan klassificeres i forlængelse af Landstingsforordningen om folkeskolen af Analyseres svarene i detaljer, viser det sig, at de opgaver, der fylder relativt mest på de små skoler, handler om forhold, der har at gøre med skolernes forhold til deres omgivelser (det vil sige de geografiske, politiske og andre betingelser). Neden for citeres nogle udtalelser.

6 Merete Watt Boolsen Side 6 af 25 BOKS 1: Aktiviteter, der af skolelederne anses for at være blandt de 3 vigtigste indenfor skoleåret eller , og som må placeres under kategorien ANDET i forhold til Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002:? Jeg beskæftiger mig som skoleleder meget med en vigtig ting, der angår elever, der endnu ikke er konfirmerede, som bliver sendt på kollegium ophold i byen for at gå på klasse. Jeg mener, at det er vigtigt, at de kommer til byen, fordi de bliver hurtigere integreret i kollegie-livet og får derved bedre mulighed for at vænne sig til opholdet.? Jeg har fundet det vigtigt at beskæftige mig med den situation, at der er for stor afstand mellem kommunalbestyrelsen og bygdeskolernes skoleledere, og der er for lidt samarbejde. Jeg mener, at vi kan planlægge gennem samarbejde. Igennem mine mange år som skoleleder har jeg altid savnet at skolelederne kunne lave planlægning sammen, og således få mulighed for at udveksle erfaringer, og jeg har hvert år fremsat ønske herom. Men der er endnu ikke fremsat forslag til sådan et tiltag. Dertil er midlerne for få. Dette ville ellers kunne medvirke til, at der i fremtiden vil kunne ske besparelser.? Vi kan ikke stillesiddende være tilskuere til, at der er for mange elever, der ikke færdiggør folkeskolen. Det hænger sammen med Kommunens Kulturudvalg, der har manglende samarbejde med bygderne. Derfor anser jeg det vigtigt, at Kulturudvalget bevilger midler til at bygdernes skoleledere mødes 2 gange årligt for at komme dette problem til livs. Dette bør gives et lovmæssigt grundlag, idet det vil bevirke at der kommer besparelse, for midler der ellers bare vil blive brugt på ingenting. Jeg mener, at skoleledernes møde og mulighed for udveksling af erfaringer vil munde ud i styrkelse af administrationen af skolerne. Jeg har selv oplevet det, og derfor mener jeg, at det er vigtigt, at der komme r vejledning fra andre bygdeskoler.? Jeg har forsøgt på at få kontakt til forvaltningen, men her er ingen, der tager ansvar, og det sker heller ikke i udvalget for børne- og skoleinstitutioner. - Den gode skole er ikke god for bygde-skolerne. Jeg har ringet til Hjemmestyret, men ingen vil høre efter. Hele bygden går i opløsning på grund af denne lovgivning.? Folkeskoleloven bliver ikke overholdt, fordi det er svært at skaffe nye lærere Vi mangler timer.? Jeg kæmper for, at eleverne skal forlade bygden efter 8. klasse. Men det er svært, fordi forældrene gerne vil have, at de bliver. Specielt efter konfirmationen (puberteten).? Hej Merete vi er en skole med 1,2 medarbejdere. Der er ikke sket noget nyt i forhold til 2002 loven, og vi er efter kommunesammenlægningen påvirket af den stramme økonomi. Vi ønsker stadig at få ansat en grønlandsk lærer.? Der er stor lærermangel og mangel på lærerboliger. Det har jeg brugt tid på. Der bruges en masse ressourcer for at nedbringe mangelen på lærere. Jeg er glad for at vi her på vores skole oplever bedre faglige resultater, selvom vi kun er to uddannede lærere. Der er flere, der optages på gymnasiet og der er ligeledes flere, der tager en studentereksamen. Vi er glade for den fremgang, men dette bevirker, at vi som regel er udmattede ved ugen slutning. Jeg mener at de bygder der kan fremvise fremgang bør støttes i form af lærer boliger, idet dette

7 Merete Watt Boolsen Side 7 af 25 bremser tilgangen af uddannede lærere.? Jeg har arbejdet med at få lærerkorpset opnormeret, fordi vi gerne vil forbedre pædagogikken.? Jeg anser udvikling af den pædagogiske ledelse for en af de vigtigste aktiviteter, fordi lederen også skal være leder for sig selv, således at han kan være en støtte og en hjælp for sine medarbejdere.? Ordentlige og indbydende lokaler til undervisning har taget meget af min tid.? Stabile kolleger, og dette opnås ved sammenhold og gensidig støtte.? Jeg har arbejdet med et specifikt fagønske: seksualundervisning, fordi det er almindeligt at høre i nyhederne at der sker seksuel krænkelse af mindreårige. Og det er på tide at overvinde at diskussioner om seksuel krænkelse anses som tabu.? Her på skolen har jeg prioriteret virksomhedsbesøg, fordi det er vigtigt, at eleverne er vidende om driften af virksomhederne i Grønland også fordi de skal se skolen som en arbejdsplads.? Vi fører brede diskussioner her på skolen. Det er ikke kun forældre, men også dagplejen og medborgere med interesse for skolen i øvrigt, der inviteres med til de månedlige aftenmøder. Det er vigtigt, fordi inklusion kan føre til at meningsdanneres energi kan bruges på gode måder.? Jeg synes, at det er meget vigtigt, at der ansættes rejsende undervisere. Fordi det er vigtigt, at sikre, at også bygdeeleverne får et godt udbytte af deres skolegang. Så får en bygdeelev mulighed for at skabe sig et harmonisk og selvstændigt liv.? Støtte til voksne der har utilstrækkelige færdigheder i læsning og skriftlighed, fordi det vil skabe bedre muligheder for at leve med i bygden, da nogen, der ikke har tilstrækkelige færdigheder, oplever lavt selvværd.? Vores kommune skal spare (og det skal andre kommuner også, har jeg hørt), hvilket gør at kommunen misbruger 5, stk. 3 og resultatet bliver at børnene på små skoler i bygder får meget få (for få) undervisningstimer i forhold til børnene i byerne. Det giver børnene og lærerne i byerne bedre kår, og kræver enten flere timer eller NYTÆNKNING af, hvordan undervisningen organiseres i kommunen.? Samarbejde med andre skoler, fordi i forlængelse af besvarelsen i 1. spørgsmål, vil det være godt, hvis vi kunne arbejde sammen med den skole, der bare ligger et par km fra vores bygd, og på den måde udnytte både lærerkapacitet og sammenkoble elevernes sammensætning, så de ligner mere byernes elevsammensætning.? Kommunal/regional/økonomisk forståelse synes jeg er vigtig, fordi det er ønskeligt, at de personer/instanser, der er ansvarlige for økonomiske forhold vil være mere forståeligt overfor de faktiske forhold, der forefindes i bygderne.? Brobygning for elever som forlader folkeskolen for yderligere skolegang (efterskole) og uddannelse, FORDI frafaldet for elever, der prøver at komme videre i uddannelsessystemet er for stort. For samfundets og elevernes skyld er det vigtigt, at vi bliver bedre til at sikre og styrke eleverne i forhold til de krav og udfordringer samfundet stiller. Der er ikke hos os tilbud for de 5 årige. Men det er lykkedes for os at integrere de 5 årige som tilstedeværende i skolen. Opnår vi, at disse børn bliver trygge ved skolen, vil det være nemmere for dem senere at tilegne sig større del af de centralt fastsatte minimumskrav.

8 Merete Watt Boolsen Side 8 af 25 Tabel 2.2: Oversigt over besvarelserne fra skolelederne på mellemstore skoler fordelt efter, hvad (spørgsmål 1) du vil anse for at være de 3 vigtigste ting, som er sket (på din skole) i skoleåret Og endvidere for skoleåret , hvor ordlyden (spørgsmål 2) var: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af (N=9) MELLEMSTORE SKOLER = elever A. ADMINISTRATION 5 4 B. PÆDAGOGIK OG LÆRING 6 5 C. ORG AF UNDERVISNING 4 4 D. ANDET 4 4 Billedet af de mellemstore skoler i tabel 2.2 viser, at alle opgaver i forlængelse af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 er anført i stort set samme omfang. Der er dog en tendens til, at pædagogik og læring fylder relativt mest, mens andet fylder relativt mindst. Men forskellene er små, og konklusioner skal drages med forsigtighed. Tabel 2.3: Oversigt over besvarelserne fra skolelederne på store skoler fordelt efter, hvad (spørgsmål 1) du vil anse for at være de 3 vigtigste ting, som er sket (på din skole) i skoleåret Og endvidere for skoleåret , hvor ordlyden (spørgsmål 2) var: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af (N=13) STORE SKOLER = 300+ elever A. ADMINISTRATION 8 9 B. PÆDAGOGIK OG LÆRING 4 7 C. ORG AF UNDERVISNING 10 8 D. ANDET 2 5 Tabel 2.3 viser, at organiseringen af undervisningen på de store skoler fylder relativt mest, og næstmest kommer kategorien med skolelederens administrative opgaver. Kategorien andet er den relativt mindste. Inddrages det tidsmæssige aspekt (det vil sige udviklingen mellem de to skoleår) går der en bevægelse fra organisering af undervisningen mod pædagogik og læring.

9 Merete Watt Boolsen Side 9 af 25 I tabel 2.4 ses en samlet oversigt over de større skoler (det vil sige de mellemstore og store skoler til sammen). På disse skoler har samtlige skoleledere besvaret undersøgelsens spørgsmål, og vi har derfor at gøre med en totalundersøgelse. Tabel 2.4: Oversigt over besvarelserne fra skolelederne på mellemstore og store skoler tilsammen fordelt efter, hvad (spørgsmål 1) du vil anse for at være de 3 vigtigste ting, som er sket (på din skole) i skoleåret Og endvidere for skoleåret , hvor ordlyden (spørgsmål 2) var: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af (N=22) MELLEMSTORE OG STORE SKOLER = 100+ elever A. ADMINISTRATION B. PÆDAGOGIK OG LÆRING C. ORG AF UNDERVISNING D. ANDET 6 9 Tabel 2.4 viser, at organiseringen af undervisningen og administration på de større skoler fylder relativt mest. Mellem de to skoleår (det vil sige forskellen mellem skoleåret og ), sker en relativ forskydning af vigtigste opgaver fra organisering af undervisningen mod pædagogik og læring. For første gang i analyserne se vi, at pædagogik og læring fylder relativt lige så meget som organisering af undervisningen. I forlængelse af undersøgelsens første formål om at få viden om konkrete aktiviteter: Hvad sker? Hvor langt er vi kommet? og Hvad igangsættes på de enkelte skoler i forlængelse af forordningen? peger denne undersøgelse på følgende 6 :? Der foregår mange (og mangeartede) aktiviteter i forlængelse af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002,? Der er forskel på de aktiviteter, som skolelederne nævner afhængig af skolernes størrelse,? De små skoler har andre ting på deres dagsorden sammenlignet med de mellemstore og store skoler,? På de små skoler fylder andre aktiviteter, der primært har at gøre med folkeskolens forhold til deres omgivelser (geografien, befolkningen, politikken o.l.) relativt mere. De små skoler varetager således opgaver, som har at gøre med betingelserne for at være skole det pågældende sted. Og selv om disse opgaver ikke er omfattet af lovgivningen, vurderer de interviewede skolelederen dem kvalitativt højt,? På de mellemstore og store skoler (taget under ét i tabel 2.4)

10 Merete Watt Boolsen Side 10 af 25 beskæftiger man sig i relativt større udstrækning med administration, pædagogik og læring samt organisering af undervisningen som er opgaver, der ligger i forlængelse af folkeskoleloven af I relativt mindre omfang beskæftiger man sig med opgaver, der er placeret under andet,? De større skoler har med andre ord lettere ved at implementere loven sammenlignet med de små skoler, blandt andet fordi de små skoler har andre vigtige opgaver 7,? På den baggrund konkluderer jeg, at de større skoler i større omfang opfylder Landstingsforordningen om folkeskolen af Hvad angår undersøgelsens andet formål om at få viden om, hvilke holdninger, der knytter sig til og ledsager arbejdet med implementeringen af folkeskoleloven: Hvad mangler? Hvad kan ændres? kan man se på? Forandringerne fra det ene skoleår til det andet. Her viser analysen en tendens til, at fokus på samtlige skoler bevæger sig fra det organisatoriske mod det pædagogiske eller fra det teknisk komplicerede til det socialt komplicerede. Det er naturligvis ikke en overraskende konklusion, men man kan sige, at materialet understreger det forhold, at det tager tid at implementere forandringer; at nogle ting har (og må have) forrang for andre. Skoleledernes besvarelser peger på, at det organisatoriske omkring undervisningen har forrang for et pædagogiske,? Forandringshastigheden er større på de større skoler 8.? På den baggrund konkluderer jeg, at på de større (og store) skoler magter man hurtigere og i højere grad end de små skoler at tilpasse sig nye konditioner in casu: Landstingsforordningen om folkeskolen af Feer og hekse i implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Når aktiviteter og handlinger efterlyses (som det ofte sker i spørgeskemaundersøgelser) kan man kun gisne om årsagerne til dem. Hvis man skal forstå baggrunden for handlinger, er det vigtigt at kende de bagvedliggende holdninger også. Kombinationen af viden om både handlinger og holdninger er en nødvendig (men ikke altid tilstrækkelig) forudsætning, når konkrete, praktiske og politiske konsekvenser skal drages.

11 Merete Watt Boolsen Side 11 af 25 Som nævnt indledningsvist undersøger og evaluerer vi typisk uddannelse og uddannelsesområdet, fordi vi ønsker at ændre det. Og der er ikke tale om mindre ændringer; der er tale om ændringer af paradigmatisk karakter det vil sige omfattende ændringer, hvor gamle principper erstattes af nye/andre principper. Skoleledernes begejstrede og vrede begrundelser for at prioritere noget frem for andet, har foranlediget brugen af billeder - feer og hekse 9 - i analysen af deres motiver for valg af aktiviteter i skoleåret og i skoleåret Analysen besvarer således følgende to spørgsmål omkring implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002: (1) Hvad har været godt, hvad har især givet energi i arbejdet med Folkeskoleloven? Hvordan ser feerne ud i Folkeskoleloven? Og fra den modsatte vinkel: (2) Hvad har især gjort det svært at få arbejdet med folkeskoleloven til at hænge sammen? Hvordan ser heksene ud i Folkeskoleloven? Analysen af disse spørgsmål supplerer undersøgelsens andet formål og danner bro til det tredje. Men indledningsvist: hvor ofte optræder feer og hekse i undersøgelsen? Tabel 3 indeholder en oversigt over, hvordan de forskellige aktiviteter, som skolelederne peger på, er opdelt i feer og hekse. Tabel 3: Kodning af forklaringer på (og holdninger til) forskellige aktiviteter i forlængelse af implementeringen af folkeskoleloven. MELLEMSTORE SMÅ SKOLER OG STORE SKOLER 1 : FE : HEKS 8 6 Anmærkning: begreberne i tabellen er forklaret i teksten. Tabel 3 viser, at feerne er i overtal på alle skolerne. Det betyder, at vi kan konkludere, at? Skolelederne finder, at der er relativt mere energi og fornøjelse i arbejdet med Folkeskoleloven af 2002 end det modsatte.

12 Merete Watt Boolsen Side 12 af Feer: Hvad har især været godt i forbindelse med implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002? Nedennævnte udsagn angår alle grupper, der arbejder med og i folkeskolen: elever, forældre, lærere, ledelse, administratorer og politikere. Der kan således skelnes mellem feer på det organisatoriske, teknologiske, pædagogiske, sociale og politiske område. BOKS 2: Citater af udvalgte udsagn, der er kategoriseret som feer:? Samarbejdet mellem lærer og elev om fastlæggelse af mål. Fordi denne form for samarbejde er et rigtigt godt redskab. Vores erfaring viser, at elevens egen vurdering/evaluering er med til at skabe mere selvforståelse og selvbevidsthed. Og dette skaber et troværdigt grundlag for videre arbejde.? Kursus i Effektiv Pædagogik fordi hvis kravene i folkeskoleforordningen samt dertilhørende bekendtgørelser skal indfries, kan man ikke komme udenom nye pædagogiske tilgange i undervisningen, da vi igennem mange, mange år har arvet de danske forordninger og læreplaner, som er tilpasset det danske samfund og kultur. Med Effektiv Pædagogik har vi fået et pædagogisk værktøj, som er tilpasset den grønlandske folkeskoleforordning og dermed også det grønlandske samfund og kultur.? Struktureringen af undervisningen i henhold til 9, 10, - 11, - 12, og 29. Fordi selvfølgelig er hele forordningen vigtig. Jeg har valgt at fokusere specifikt på ovenstående områder. Først har jeg set på forskellen på undervisningen mellem by og bygdeskolen, og har her taget udgangspunkt i naturfags- og fysik undervisningen. Mål med denne fokus er at opnå ensartethed i undervisningen for både by og bygdeskolerne i disse fagområder i fremtiden, således at undervisningen kvalitetsmæssigt bliver bedre. Der er en linjefags lærer der rejser rundt. Lærere der har undervist på bygdeskolen bliver instrueret og får supervision. Det er målet at de om 3 år opnår en ensartet undervisning på disse fagområder.? Flere kurser for samtlige undervisere på de enkelte skoler, fordi det er en god hjælp til effektiv pædagogik.? Vores nye skole har en gymnastiksal, og det er vigtigt, fordi børn og unge får mulighed for at dyrke sunde fritidsinteresser som sport - vigtigt i den lange mørketid især, da der mangler lignende faciliteter, i bygden, som tilgodeser børn og unges fritidsinteresser. (ingen fritidsklub, intet forsamlingshus). Børn, som trives godt i deres fritid har oftere en positiv indstilling til skolearbejdet.? Forbedring i team-samarbejdet fordi loven lægger op til teamsamarbejde være sammen, arbejde sammen og udvikle sammen. Forberedelsen til teamsamarbejdet har ikke været tydelige. Fordelene er nu blevet tydeligere.? Vi har forholdsvis mange på efteruddannelse, fordi deres viden breder sig på skolen.? Vi vil indføre effektiv-pædagogik metoder fordi det giver ensartet undervisning og bedre samarbejde.? Det er en god og vigtig ting at udarbejde egne undervisningsplaner, fordi

13 Merete Watt Boolsen Side 13 af 25 det er vigtigt at skolerne har lov til at bestemme selv.? Vigtigt med kursus for lærere og timelærere (vi har mange timelærere) i CREDE, fordi det har givet mere samarbejde og respekt.? Vigtigt med Ph.d. uddannelser derfor opmærksomme på de pædagogiske områder, som vi har fået mere indsigt i, fordi det har været givende i forbindelse med kulturel identitet.? Klasseteams fordi det er vigtigt i forhold til lærernes arbejde. Der skal være konsensus mellem de forskellige forløb processen i det.? Trinvis opdeling, hvor alle lærere har bestemt tilknytning til trin, fordi dette er blevet muligt efter folkeskolelovningen er ændret. Teamsamarbejde tilpasses trinnene, og for skoleledelsen var det en lettelse af få en trinleder, som primært har funktion som arm forlænger for én. Årsplanerne er nemmere at realisere, og som skoleledelse har man en trinleder som forpligter sig omkring tema- og emnedage, ikke mindst traditionsbestemte aktiviteter og ejerforholdet opspores bedre hos tilhørende trin.? Indførelse af holddelt undervisning med udgangspunkt i årgang fra (1.fra jan.) årgang. (praktiseret i 3 år), fordi holddeling passer rigtigt godt til et dobbelt sproget samfund. Ligesom elever som er tilflyttere fra andre steder på Grønland implementeres på mere human måde. Man har rimeligt godt check på nye elever som skal inddrages i årgangen på bedste vis. Vi møder eleverne, hvor de befinder sig, ligesom vi kan inddrage elevernes ønske om inddragelse ved at de har ønsker til holdkriterier. Derudover har vi en del af året undervisning i niveau. Lærer elev og forældre er godt tilfredse med vores måde at planlægge årets gang på.? Indførelse af læsning og skrivning, fordi vi startede op med 3.årgang som forsøg og der igennem fik vi meget hurtigt indblik i, hvor godt det var for vores elever at give tid til læsning i skoletiden. Vi har fået øjnene op for at hjælpe vores elever til at blive gode læsere. Læse engagementet giver adgang til at opfylde de gode intentioner i folkeskolelovgivningen. Fra og med dette undervisningsår ( ) har vi indført læsning for alle vores årgang på skolen. Der skal dagligt læses min., som vi har lagt sammen med fag på skemaet.? Indførelse og vedligeholdelse af læsning og skrivning for alle vores årgang på skolen, fordi opnåede resultater i forbindelse med afslutning på afgangsprøver kan blive væsentligt forbedret. Bevidstgørelse og dermed ønsker og drømme om, hvad man godt kunne tænke sig at uddanne sig til i fremtiden vil få grobund.? Kvalitetsudvikling og udbygning af projektarbejdsform på skolen, fordi Folkeskolen siger ganske klart, at eleverne skal kunne fremstille projekt og foretag præsentation. Det gør, at eleverne oplæres til at være brugere på PC med realitet i sigte. Mange arbejdsredskaber bliver bekendt for eleverne, ligesom de bliver fortrolige med arbejdsmetoden.? Anvendelse af IT-redskaber fordi det er vigtigt at vi har adgang til interaktive og multimedie arbejdsredskaber, ligesom bærbare bør være ganske almindelig for alle elever. Der skal indkøbes mange bærbare, så man ad denne vej kan fastholde elevernes nysgerrighed udadtil.? Vi har ansat en kvalitetsudvikler, som skal sikre, at implementere Effektiv Pædagogik i de enkelte afdelinger ved at arbejde som coach og udføre teamcoaching af lærerteams. Fordi hele skolen har været på kursus i Effektiv Pædagogik sidste skoleår, og det er vigtigt at fastholde og videreudvikle de redskaber, lærerne har tilegnet sig i forbindelse med kurset. Det er også vigtigt, at ny viden bliver brugt og at lærerne eksperimenterer med disse til gavn for en bedre kvalitet af undervisningen.

14 Merete Watt Boolsen Side 14 af 25? Ledelsens deltagelse i IMAK og KANUKOKAs lederkursus over tre moduler, hver af en uges varighed fordi mange ting er vanskelige, når man går fra at være medarbejder til at blive leder på samme skole, men det har været vores virkelighed. Kurserne i ledelse var opbygget, så vi først fik alt det lovmæssige på plads sammen med vores tillidsrepræsentant, og derefter fulgte to moduler med fokus på forskellige ledelsesformer og udvikling af teams osv., et kursus som virkelig har sat fokus på ledelse og hvilke redskaber, vi kan arbejde med for at fremme skoleudvikling.? Udvikling af ledermøder på skolen med deltagelse af afdelingsledere og viceskoleinspektør samt inspektør fordi det er vigtig at afholde ledermøde på skolen hver uge for at følge udviklingen i afdelingerne tæt og for at opstarte nye tiltag. Vi har herigennem bl.a. haft fokus på lærerprofessionsidealet, som det er opstillet af IMAK, vi har haft fokus på teamsamarbejde og forsøger at udvikle det gennem opstilling af målsætninger ud fra SMITTE-modellen, som er lært på lederkurset, vi har afviklet et lokalt kursus i sprogindlæring med henblik på læseindsats på hele skolen i det kommende skoleår. 5.2 Hekse: Hvad har især været svært i arbejdet med implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002? Skoleledernes hekse omhandler indholdsmæssigt de samme forhold som deres feer gør. Heksene er blot i mindretal 10. BOKS 3: Citater af udvalgte udsagn, der er kategoriseret som hekse:? Debat om udvikling af skolens pædagogik fordi effektiv pædagogik nok ikke er den endelige løsning på alle skoleproblemer. En fortsat debat af egen praksis vil altid være nødvendig.? Jeg har været på kursus i den gode skole fordi det er godt at kende forordningens indhold. Men oplevelsen var utilfredsstillende. [Henvisning til medsendt bilag]? Debat omkring effektiv pædagogik fordi skolen har en uddannet coach i effektiv pædagogik og samtlige lærere har nu været på kursus. I lyset af, at lederen på kursusafdelingen i Inerisaavik har udtalt, at når man blot bruger effektiv pædagogik, behøver man ikke at have uddannede lærere, har vi følt et stort behov for at holde fast i fag/fagligheden.? Jeg skal lære at uddelegere. IMAK aftalen fastlåser samarbejdet mellem parterne. Vi har tidligere kunnet indkalde til hurtige møder. Men IMAK siger, at møder skal indkaldes med et varsel 4 uger før. Det gør det umuligt, fordi nogle medarbejdere nedprioriterer MUS-samtaler.? Jeg er træt af at have sendt mere end 70 indberetninger (på 12 måneder) til socialforvaltningen. Eleverne skal ikke mere vurderes i forhold til sig selv men i forhold til andre (normal-området).? Vi kan ikke få medlemmer nok til skolebestyrelserne fra forældrekredsen. Vi er en gennemgangsby og folk rejser. Det er også et problem andre steder.

15 Merete Watt Boolsen Side 15 af 25? Jeg har arbejdet med et organisations spørgsmål, der tager udgangspunkt i, at lærerne kan holde fri fra skolen i op til 5 dage, fordi det kan påvirke undervisningsplanlægningen og denne regel er således uhensigtsmæssig i forhold til organiseringen.? Jeg ønsker et nærmere samarbejde med kommunen og forvaltningen, fordi vi ligger langt væk. Forespørgsler, korrespondance mv. tager derfor tid. 5.3 Krydspres eller når der både er feer og hekse Enkelte skoleledere anfører begrundelser, der vidner om krydspres. BOKS 4: Citater af udvalgte udsagn, der er kategoriseret som både feer og hekse:? Vi mangler af uddannede lærer. I en bygd er det svært at besætte lærerstillinger med uddannede. En stor del af undervisningen foretages af timelærere. Det er godt nok, når man arbejder med socialt relaterede aspekter. Men den faglige indlæring rammes. En implementering af forordningen sker kun delvis eller langsomt.? Brug af lærere/rådgivere fordi det er meget vigtigt, at vi som skole udvikler os hele tiden. Vi har søgt penge til fjernundervisning og har fået det, men desværre havde kommunens opbakning været på nul-punktet. Alligevel er vi fortsat nu med at bruge andre metoder end fjernundervisning, fx har vi en kontakt med en skole og elever derfra. Og vi havde også haft besøg fra de kontakter, vi har og havde fået et kursus i, hvordan man bruger mere IT undervisning, og det havde hjulpet.? Fordeling af fag, der er komplementære i flere aspekter, fordi det er godt at der er bevågenhed omkring emnet. Dette kan dog skabe problemer i tværfagligt undervisning i bygderne, da der kan være problemer for undervisning af flere årgangs elever på en gang, sådan som forordningen foreskriver. Men ved reorganisering kommer man som regel over problemet.? Forbedring og udvikling af forældresamarbejdet fordi der er for mange forældre, der bare passivt venter på tiltag fra skolens side og derved flygter fra deres ansvar. Dette ønsker vi at komme væk fra, ved at give forældrene ansvar og samarbejde med dem.? Debat om selvstyrende teams fordi mange lærere henviser til Den gode skole og mener, der skal flere lærerresurser til, samtidig melder kommunen ud, at der skal administreres inden for mindste-timetallet. Holdundervisning giver effekt, når den varetages af lærere med speciel viden og kunnen.

16 Merete Watt Boolsen Side 16 af Hvad kan undersøgelsen bruges til? Hvad kan gøres fra politisk, forvaltningsmæssig og anden side for at udvikle de konditioner, som skolelederne står over for? Hvad angår undersøgelsens tredje formål om at etablere en vidensfunderet basis og herigennem identificere elementer til brug for den fremadrettede diskussion: Hvad kan ændres? Hvordan kan vi gå videre herfra? har jeg valgt at inddrage et forandrings-, udviklings- og evalueringsperspektiv 11. Som det fremgår af undersøgelsens analyser, arbejder skolelederne med mange spændende og mange interessante sider af Folkeskoleforordningen af Forskelle Skolerne arbejder med forskellige områder, og de arbejder i forskellig takt afhængig af en række kontekstuelle forhold herunder geografisk placering, størrelsen af det omkringliggende samfund, mv. Den anvendte uafhængige variable i undersøgelsen er først og fremmest størrelsen af skolerne. Ligheder Den fælles dimension for skolelederne er, at de beskæftiger sig med uddannelse i forlængelse af Landstingsforordningen om folkeskolen af Fælles er også, at uddannelse er et kompliceret produkt at arbejde med. Uddannelse distribueres og konsumeres af mange forskellige personer og grupper (elever, lærere, forældre, borgere, politikere, erhvervsliv og offentlige arbejdspladser, og på forskellige niveauer: lokalsamfundsniveau, nationalt niveau, internationalt niveau og endelig globalt niveau). Analyserne peger endvidere på, at der kan identificeres særlige forhold, der fremmer og/eller hæmmer den gode skole (henholdsvis feer og hekse). Disse særlige forhold illustrerer skoleledernes forslag til afvikling eller udvikling af særlige sider af Den gode skole. Fra en analytisk synsvinkel kan forslagene inddeles i følgende forskellige grupper 12? enkle forslag, der bygger på planlægning og kontrol (fx arbejdstidsregler),? teknisk komplicerede forslag (fx omkring installation,

17 Merete Watt Boolsen Side 17 af 25 etablering, udbygning mv. af IT-undervisning), hvor man skal eksperimentere og koordinere den tekniske ekspertise.? socialt komplicerede forslag (fx samarbejde med forældre, politikere, mv.) hvor man skal indgå i opbygning og udvikling af sociale relationer og sociale fællesskaber.? mere komplekse og mere komplicerede forslag, hvor alle nævnte komponenter indgår på én gang. Her kan det bliver besværligt, uoverskueligt evt. grænsende til kaos - at arbejde med dem. Når ting bliver mere komplekse må gammeldags kontrol over viden og enighed i beslutningsprocesser vige pladsen for overdragelse af beslutninger til andre fx netværksbaserede systemer og grupper. Med undersøgelsens konklusioner og et forandrings- og udviklingsperspektiv som udgangspunkt kan følgende begrundede forslag stilles: FORSLAG 1: Det er min faglige vurdering, at i et fremadrettet og udviklingsorienteret perspektiv for Den gode skole skal skoleledernes forslag drøftes og prøves af. (Det gælder fx (planlægnings)møder blandt skolelederne; fokus på elevernes overgange til næste trin i uddannelsessystemet; prioritering af flere og mere kvalificerede lærere; prioritering af boliger til lærere; politisk opbakning (positiv særbehandling) til de små skoler.) FORSLAG 2: Der vil være forskellige arenaer for de forskellige forslag, men fastholdes det fremadrettede og udviklingsorienterede, er man netop afhængig af, at uformelle grupper og grupperinger opstår og beslutter sig for at samarbejde om fælles interesser. Derfor skal dannelse af netværk opmuntres og tilskyndes. FORSLAG 3: De netværk, der dannes, skal følges, fordi det er her de nye idéer, tanker, visioner mv. opstår og det udgør grobund for udvikling, innovationer mv. af nye tiltag. En udviklingsorienteret evaluering interesserer sig for følgende spørgsmål: Hvilke uformelle grupper opstår? Hvem deltager i dem? Hvad gør deltagerne i netværkene sammen? Hvad er effekten af deres nye aktiviteter? Hvilke nye udviklinger sker over tid?

18 Merete Watt Boolsen Side 18 af 25 FORSLAG 4: Etablering af et løbende, udviklingsorienteret evalueringsdesign, som følger, hvad der opstår og udvikles over tid (listet under forslag 3), vil være hensigtsmæssigt. Rapportering skal være hurtig (evt. mundtlig og med korte mellemrum), udviklings- og anvendelsesorienteret. Oktober 2010 Merete Watt Boolsen

19 Merete Watt Boolsen Side 19 af 25 BILAG I: Undersøgelsens spørgeskema Maj 2010/Merete Watt Boolsen/ SKEMA TIL SKOLELEDERE, 2010 Løbenr. Kære skoleleder I forbindelse med evalueringen af Landstingsforordning om folkeskolen vil jeg bede dig om at besvare dette lille spørgeskema, der handler om, hvad du som skoleleder har oplevet og tænkt i forbindelse med Landstingsforordning om folkeskolen af Skemaet er anonymt, og ingen andre end mig vil få din besvarelse at se. Det er også derfor jeg vil bede om, at skemaet sendes direkte til mig på min mail på Københavns Universitet, hvor jeg er ansat som lektor på Institut for Statskundskab. Mine analyser af alle besvarelser vil blive fremlagt på konferencen til efteråret. Men ingen analyse vil være så detaljeret, at enkeltpersoner kan genkendes. Hvis du er interesseret i at diskutere dine besvarelser med mig, kan det sagtens lade sig gøre. Det kræver blot, at vi kommunikerer via mailen, og hvis du skriver et telefonnummer og et tidspunkt, hvor jeg kan træffe dig, vil jeg følge op. Skemaet med dine besvarelser skal være mig i hænde senest 16. august 2010 SPØRGSMÅL 1: Fortæl om de 3 vigtigste ting, som er sket inden for de seneste 12 måneder på din skole i forlængelse af folkeskoleloven af 2002? 1. Forklar hvordan det var vigtigt 2. Forklar hvordan det var vigtigt 3. Forklar hvordan det var vigtigt

20 Merete Watt Boolsen Side 20 af 25 SPØRGSMÅL 2: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for det kommende år i forlængelse af folkeskoleloven af 2002? (Der tænkes både på ting, du selv kan gøre, men også ting, som andre kan gøre eventuelt i samarbejde med andre, i projekter og lignende) 1. Forklar hvordan det vil være vigtigt 2. Forklar hvordan det vil være vigtigt 3. Forklar hvordan det vil være vigtigt _ TIL SIDST: OPLYSNINGER OM DIG SELV 3. Dit køn (sæt kryds) mand kvinde 4. I hvilket år er du født)? 5. Hvad er din uddannelsesbaggrund? læreruddannet ej læreruddannet 6. Hvor længe har du arbejdet som skoleleder? Skriv antal år 7. Ligger skolen i en by en bygd MANGE TAK FOR HJÆLPEN. Send din besvarelse til mig på denne adresse: Merete Watt Boolsen Hvis du vil vide mere om hvem jeg er, kan du fx gå til min hjemmeside

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qeqqata Kommunia Ulloq/dato : 28. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.03 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommuneqarfik Sermersooq Ulloq/dato : 17. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.02 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Baggrund. Strøbyskolen og Skelbækskolen blev sammenlagte 1. august 2010. De sammenlagte skoler hedder Strøbyskolen. Strøbyskolen består af: Indskolingshuset,

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Engagement Troværdighed Anerkendelse - Rummelighed

Engagement Troværdighed Anerkendelse - Rummelighed Koloni Den første uge i hvert skoleår tager Semaiskolen på koloni. Alle børn og unge indskrevet i Semaiskolens interne skole deltager. Alle skolelærere og alt pædagogisk personale deltager, som udgangspunkt,

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere