Den gode skole. Om koordination af teknisk ekspertise og udvikling af sociale fællesskaber.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode skole. Om koordination af teknisk ekspertise og udvikling af sociale fællesskaber."

Transkript

1 Merete Watt Boolsen Side 1 af 25 Merete Watt Boolsen: Den gode skole. Om koordination af teknisk ekspertise og udvikling af sociale fællesskaber. En undersøgelse foretaget for Inerisaavik i ISBN

2 Merete Watt Boolsen Side 2 af Indledning Når vi beskæftiger os med uddannelse, handler det ikke kun om at beskrive et givet område. Det handler i høj grad om at ændre det. Inden for uddannelsessektoren giver begrebet stilstand ingen mening; hvad enten vi er brugere (elever, studerende, forældre), ansatte (inden for uddannelsesområdet) eller aftagere af uddannelse (offentlige institutioner og erhvervsliv). Vi forholder os kritisk, politisk og vurderende. Vi stiller krav afhængig af interesser og situation i øvrigt. - Alle parter ønsker at forandre, afvikle eller udvikle. Hvilke styrker og svagheder har den gode skole? Hvor langt er man kommet med implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002? Inerisaavik bad mig i foråret 2010 om at undersøge dette spørgsmål. Dette undersøgelsesnotat indeholder nogle svar på det foreliggende grundlag. Analyserne bygger på en omfattende interesse og parathed hos skolelederne til at indgå i undersøgelsen. 2. Formål Undersøgelsen har tre formål. Det første formål er at få viden om konkrete aktiviteter: Hvad sker? Hvor langt er vi kommet? og Hvad igangsættes på de enkelte skoler i forlængelse af forordningen? Det andet formål er at få viden om, hvilke holdninger, der knytter sig til og ledsager arbejdet med implementeringen af folkeskoleloven. Viden herom indeholder elementer til den vigtige diskussion om: Hvad mangler? Hvad kan ændres? Det tredje formål er at etablere en vidensfunderet basis og herigennem identificere elementer til brug for den fremadrettede diskussion: Hvordan kan vi gå videre herfra?

3 Merete Watt Boolsen Side 3 af Metode Vi besluttede at gennemføre en kvalitativ interviewundersøgelse med samtlige folkeskoleledere i landet. Jeg udarbejdede et spørgeskema, der blev udsendt fra Inerisaavik først i august 2010 med frist for besvarelse d. 14. august. Spørgeskemaet kan ses i BILAG I 1. Skemaet udsendtes til samtlige folkeskoler. Undersøgelsesmaterialet udgøres af 76 skoler. Antallet af folkeskoler er lidt højere, men enkelte skoler udgik - enten fordi de ingen elever havde, eller fordi de ikke havde en skoleleder, der havde været ansat i lang nok tid til at kunne besvare spørgsmålene meningsfuldt. En kvalitativ spørgeskemaundersøgelse stiller særlige (store) krav til respondenterne, fordi svarene ikke er afkrydsningssvar, men svar der kræver, at respondenten har tid, kræfter og interesse i at besvare spørgsmålene. Jeg havde den forhåndsantagelse, at spørgsmålene kunne besvares af målgruppen, men jeg var usikker på om de havde tiden (i begyndelsen af skoleåret) og var villige til at gå i dialog på denne måde. Sidst i august blev de skoleledere, der ikke havde besvaret spørgeskemaet inden for tidsfristen, rykket pr. telefon og i nogle tilfælde interviewet over telefonen. I ganske få tilfælde besøgte jeg skoler i Nuuk og interviewede skolelederne i deres kontor. Den samlede procedure er resulteret i mange besvarelser. I telefonsamtalerne har været supplerende oplysninger, der har været illustrative og inspirerende i arbejdet med undersøgelsen. Alt i alt har undersøgelsen været spændende, interessant og udfordrende at gennemføre. Der er for mig ingen tvivl om, at skolelederne er højt engageret i deres arbejde. Svarprocenten har været tilfredsstillende 2. Se tabel 1. Tabel 1: Oversigt over skoler fordelt efter størrelse. I tabellens linje 1 ses totaluniverset (det vil sige alle de skoleledere, der har modtaget et spørgeskema). I linje 2 ses antallet af skoleledere, der har besvaret spørgeskemaet. Disse besvarelser danner basis for denne undersøgelses analyser og konklusioner. I linje 3 ses undersøgelsens svarprocent. Udsendte spørgeskemaer Besvarede spørgeskemaer Små skoler = mindre end 100 elever Mellemstore skoler = elever Store skoler = 300+ elever I ALT Svarprocent

4 Merete Watt Boolsen Side 4 af 25 Det fremgår af tabel 1, at 49 skoleledere har besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsens samlede svarprocent er således 49/74 = 64 %. Efter størrelse fordeler skolerne sig på følgende måde: På de små skoler (det vil sige skoler med mindre end 100 elever) har 27 skoleledere besvaret spørgeskemaet ud af 54 mulige. Det giver en svarprocent på 50. På de mellemstore skoler (det vil sige skoler med elever) har 9 skoleledere ud af 9 besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 100. På de store skoler (det vil sige skoler med mere end 300 elever) har 13 skoleledere besvaret spørgeskemaet ud af 13 mulige. Det giver en svarprocent på 100. Materialet indeholder således oplysninger for knap 2/3 af skolerne med den kvalifikation, at der er 100 % besvarelse blandt de skoler, der har mere end 100 elever. Det betyder, at undersøgelsen dækker flertallet af eleverne i folkeskolerne, idet de tiltag, som de interviewede skoleledere foretager, og de overvejelser, som de gør sig i forbindelse med implementeringen af folkeskoleloven fra 2002, omfatter 91 % af de børn, der befandt sig i folkeskolen i skoleåret Den høje svarprocent sammen med sidstnævnte forhold øger validiteten af undersøgelsens analyser og konklusioner. 4. Analyse hvad fortæller undersøgelsen? Der blev stillet 2 spørgsmål til skolelederne, og det betyder, at undersøgelsens analyser og konklusioner har skolelederens perspektiv, fordi det netop er hendes eller hans udvælgelse af aktiviteter og forklaringer, som besvarelserne indeholder. Spørgsmål 1: Fortæl om de 3 vigtigste ting som er sket (på din skole) i skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af og forklar hvordan det var vigtigt? Spørgsmål 2: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af forklar hvorfor det vil være vigtigt?

5 Merete Watt Boolsen Side 5 af 25 Det mest iøjnefaldende og selvfølgelige resultat er, at der er forskel på de undersøgte skolelederes besvarelse af spørgeskemaerne, og at disse forskelle varierer med skolernes størrelse. De små skoler har andre ting på dagsordenen (og udfører andre aktiviteter) end de mellemstore og store skoler. De største forskelle findes mellem de små og de store skoler 4. I tabel 2 ses en fordeling af skoleledernes besvarelser af spørgsmål 1 og 2 Det vil sige henholdsvis skoleåret og skoleåret Besvarelserne er kategoriseret efter lovgivningens områder 5. Tabel 2.1: Oversigt over besvarelserne fra skolelederne på små skoler fordelt efter, hvad (spørgsmål 1) du vil anse for at være de 3 vigtigste ting, som er sket (på din skole) i skoleåret Og endvidere for skoleåret , hvor ordlyden (spørgsmål 2) var: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af (N= 27) SMÅ SKOLER = mindre end 100 elever A. ADMINISTRATION B. PÆDAGOGIK OG LÆRING 9 10 C. ORG AF UNDERVISNING 9 6 D. ANDET Tabel 2.1 fortæller, at skolelederens administrative opgaver på de små skoler fylder relativt meget i begge skoleår, mens aktiviteter inden for pædagogik, læring og organisering af undervisningen fylder relativt mindre. Betragtes den tidsmæssige forskel på tallene (det vil sige forskellen mellem skoleåret og ), kan man se en tendens til, at organiseringen af undervisningen med tiden viger for pædagogik og læring. Det, der fylder relativt mest, er opgaver, der ikke kan klassificeres i forlængelse af Landstingsforordningen om folkeskolen af Analyseres svarene i detaljer, viser det sig, at de opgaver, der fylder relativt mest på de små skoler, handler om forhold, der har at gøre med skolernes forhold til deres omgivelser (det vil sige de geografiske, politiske og andre betingelser). Neden for citeres nogle udtalelser.

6 Merete Watt Boolsen Side 6 af 25 BOKS 1: Aktiviteter, der af skolelederne anses for at være blandt de 3 vigtigste indenfor skoleåret eller , og som må placeres under kategorien ANDET i forhold til Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002:? Jeg beskæftiger mig som skoleleder meget med en vigtig ting, der angår elever, der endnu ikke er konfirmerede, som bliver sendt på kollegium ophold i byen for at gå på klasse. Jeg mener, at det er vigtigt, at de kommer til byen, fordi de bliver hurtigere integreret i kollegie-livet og får derved bedre mulighed for at vænne sig til opholdet.? Jeg har fundet det vigtigt at beskæftige mig med den situation, at der er for stor afstand mellem kommunalbestyrelsen og bygdeskolernes skoleledere, og der er for lidt samarbejde. Jeg mener, at vi kan planlægge gennem samarbejde. Igennem mine mange år som skoleleder har jeg altid savnet at skolelederne kunne lave planlægning sammen, og således få mulighed for at udveksle erfaringer, og jeg har hvert år fremsat ønske herom. Men der er endnu ikke fremsat forslag til sådan et tiltag. Dertil er midlerne for få. Dette ville ellers kunne medvirke til, at der i fremtiden vil kunne ske besparelser.? Vi kan ikke stillesiddende være tilskuere til, at der er for mange elever, der ikke færdiggør folkeskolen. Det hænger sammen med Kommunens Kulturudvalg, der har manglende samarbejde med bygderne. Derfor anser jeg det vigtigt, at Kulturudvalget bevilger midler til at bygdernes skoleledere mødes 2 gange årligt for at komme dette problem til livs. Dette bør gives et lovmæssigt grundlag, idet det vil bevirke at der kommer besparelse, for midler der ellers bare vil blive brugt på ingenting. Jeg mener, at skoleledernes møde og mulighed for udveksling af erfaringer vil munde ud i styrkelse af administrationen af skolerne. Jeg har selv oplevet det, og derfor mener jeg, at det er vigtigt, at der komme r vejledning fra andre bygdeskoler.? Jeg har forsøgt på at få kontakt til forvaltningen, men her er ingen, der tager ansvar, og det sker heller ikke i udvalget for børne- og skoleinstitutioner. - Den gode skole er ikke god for bygde-skolerne. Jeg har ringet til Hjemmestyret, men ingen vil høre efter. Hele bygden går i opløsning på grund af denne lovgivning.? Folkeskoleloven bliver ikke overholdt, fordi det er svært at skaffe nye lærere Vi mangler timer.? Jeg kæmper for, at eleverne skal forlade bygden efter 8. klasse. Men det er svært, fordi forældrene gerne vil have, at de bliver. Specielt efter konfirmationen (puberteten).? Hej Merete vi er en skole med 1,2 medarbejdere. Der er ikke sket noget nyt i forhold til 2002 loven, og vi er efter kommunesammenlægningen påvirket af den stramme økonomi. Vi ønsker stadig at få ansat en grønlandsk lærer.? Der er stor lærermangel og mangel på lærerboliger. Det har jeg brugt tid på. Der bruges en masse ressourcer for at nedbringe mangelen på lærere. Jeg er glad for at vi her på vores skole oplever bedre faglige resultater, selvom vi kun er to uddannede lærere. Der er flere, der optages på gymnasiet og der er ligeledes flere, der tager en studentereksamen. Vi er glade for den fremgang, men dette bevirker, at vi som regel er udmattede ved ugen slutning. Jeg mener at de bygder der kan fremvise fremgang bør støttes i form af lærer boliger, idet dette

7 Merete Watt Boolsen Side 7 af 25 bremser tilgangen af uddannede lærere.? Jeg har arbejdet med at få lærerkorpset opnormeret, fordi vi gerne vil forbedre pædagogikken.? Jeg anser udvikling af den pædagogiske ledelse for en af de vigtigste aktiviteter, fordi lederen også skal være leder for sig selv, således at han kan være en støtte og en hjælp for sine medarbejdere.? Ordentlige og indbydende lokaler til undervisning har taget meget af min tid.? Stabile kolleger, og dette opnås ved sammenhold og gensidig støtte.? Jeg har arbejdet med et specifikt fagønske: seksualundervisning, fordi det er almindeligt at høre i nyhederne at der sker seksuel krænkelse af mindreårige. Og det er på tide at overvinde at diskussioner om seksuel krænkelse anses som tabu.? Her på skolen har jeg prioriteret virksomhedsbesøg, fordi det er vigtigt, at eleverne er vidende om driften af virksomhederne i Grønland også fordi de skal se skolen som en arbejdsplads.? Vi fører brede diskussioner her på skolen. Det er ikke kun forældre, men også dagplejen og medborgere med interesse for skolen i øvrigt, der inviteres med til de månedlige aftenmøder. Det er vigtigt, fordi inklusion kan føre til at meningsdanneres energi kan bruges på gode måder.? Jeg synes, at det er meget vigtigt, at der ansættes rejsende undervisere. Fordi det er vigtigt, at sikre, at også bygdeeleverne får et godt udbytte af deres skolegang. Så får en bygdeelev mulighed for at skabe sig et harmonisk og selvstændigt liv.? Støtte til voksne der har utilstrækkelige færdigheder i læsning og skriftlighed, fordi det vil skabe bedre muligheder for at leve med i bygden, da nogen, der ikke har tilstrækkelige færdigheder, oplever lavt selvværd.? Vores kommune skal spare (og det skal andre kommuner også, har jeg hørt), hvilket gør at kommunen misbruger 5, stk. 3 og resultatet bliver at børnene på små skoler i bygder får meget få (for få) undervisningstimer i forhold til børnene i byerne. Det giver børnene og lærerne i byerne bedre kår, og kræver enten flere timer eller NYTÆNKNING af, hvordan undervisningen organiseres i kommunen.? Samarbejde med andre skoler, fordi i forlængelse af besvarelsen i 1. spørgsmål, vil det være godt, hvis vi kunne arbejde sammen med den skole, der bare ligger et par km fra vores bygd, og på den måde udnytte både lærerkapacitet og sammenkoble elevernes sammensætning, så de ligner mere byernes elevsammensætning.? Kommunal/regional/økonomisk forståelse synes jeg er vigtig, fordi det er ønskeligt, at de personer/instanser, der er ansvarlige for økonomiske forhold vil være mere forståeligt overfor de faktiske forhold, der forefindes i bygderne.? Brobygning for elever som forlader folkeskolen for yderligere skolegang (efterskole) og uddannelse, FORDI frafaldet for elever, der prøver at komme videre i uddannelsessystemet er for stort. For samfundets og elevernes skyld er det vigtigt, at vi bliver bedre til at sikre og styrke eleverne i forhold til de krav og udfordringer samfundet stiller. Der er ikke hos os tilbud for de 5 årige. Men det er lykkedes for os at integrere de 5 årige som tilstedeværende i skolen. Opnår vi, at disse børn bliver trygge ved skolen, vil det være nemmere for dem senere at tilegne sig større del af de centralt fastsatte minimumskrav.

8 Merete Watt Boolsen Side 8 af 25 Tabel 2.2: Oversigt over besvarelserne fra skolelederne på mellemstore skoler fordelt efter, hvad (spørgsmål 1) du vil anse for at være de 3 vigtigste ting, som er sket (på din skole) i skoleåret Og endvidere for skoleåret , hvor ordlyden (spørgsmål 2) var: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af (N=9) MELLEMSTORE SKOLER = elever A. ADMINISTRATION 5 4 B. PÆDAGOGIK OG LÆRING 6 5 C. ORG AF UNDERVISNING 4 4 D. ANDET 4 4 Billedet af de mellemstore skoler i tabel 2.2 viser, at alle opgaver i forlængelse af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 er anført i stort set samme omfang. Der er dog en tendens til, at pædagogik og læring fylder relativt mest, mens andet fylder relativt mindst. Men forskellene er små, og konklusioner skal drages med forsigtighed. Tabel 2.3: Oversigt over besvarelserne fra skolelederne på store skoler fordelt efter, hvad (spørgsmål 1) du vil anse for at være de 3 vigtigste ting, som er sket (på din skole) i skoleåret Og endvidere for skoleåret , hvor ordlyden (spørgsmål 2) var: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af (N=13) STORE SKOLER = 300+ elever A. ADMINISTRATION 8 9 B. PÆDAGOGIK OG LÆRING 4 7 C. ORG AF UNDERVISNING 10 8 D. ANDET 2 5 Tabel 2.3 viser, at organiseringen af undervisningen på de store skoler fylder relativt mest, og næstmest kommer kategorien med skolelederens administrative opgaver. Kategorien andet er den relativt mindste. Inddrages det tidsmæssige aspekt (det vil sige udviklingen mellem de to skoleår) går der en bevægelse fra organisering af undervisningen mod pædagogik og læring.

9 Merete Watt Boolsen Side 9 af 25 I tabel 2.4 ses en samlet oversigt over de større skoler (det vil sige de mellemstore og store skoler til sammen). På disse skoler har samtlige skoleledere besvaret undersøgelsens spørgsmål, og vi har derfor at gøre med en totalundersøgelse. Tabel 2.4: Oversigt over besvarelserne fra skolelederne på mellemstore og store skoler tilsammen fordelt efter, hvad (spørgsmål 1) du vil anse for at være de 3 vigtigste ting, som er sket (på din skole) i skoleåret Og endvidere for skoleåret , hvor ordlyden (spørgsmål 2) var: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af (N=22) MELLEMSTORE OG STORE SKOLER = 100+ elever A. ADMINISTRATION B. PÆDAGOGIK OG LÆRING C. ORG AF UNDERVISNING D. ANDET 6 9 Tabel 2.4 viser, at organiseringen af undervisningen og administration på de større skoler fylder relativt mest. Mellem de to skoleår (det vil sige forskellen mellem skoleåret og ), sker en relativ forskydning af vigtigste opgaver fra organisering af undervisningen mod pædagogik og læring. For første gang i analyserne se vi, at pædagogik og læring fylder relativt lige så meget som organisering af undervisningen. I forlængelse af undersøgelsens første formål om at få viden om konkrete aktiviteter: Hvad sker? Hvor langt er vi kommet? og Hvad igangsættes på de enkelte skoler i forlængelse af forordningen? peger denne undersøgelse på følgende 6 :? Der foregår mange (og mangeartede) aktiviteter i forlængelse af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002,? Der er forskel på de aktiviteter, som skolelederne nævner afhængig af skolernes størrelse,? De små skoler har andre ting på deres dagsorden sammenlignet med de mellemstore og store skoler,? På de små skoler fylder andre aktiviteter, der primært har at gøre med folkeskolens forhold til deres omgivelser (geografien, befolkningen, politikken o.l.) relativt mere. De små skoler varetager således opgaver, som har at gøre med betingelserne for at være skole det pågældende sted. Og selv om disse opgaver ikke er omfattet af lovgivningen, vurderer de interviewede skolelederen dem kvalitativt højt,? På de mellemstore og store skoler (taget under ét i tabel 2.4)

10 Merete Watt Boolsen Side 10 af 25 beskæftiger man sig i relativt større udstrækning med administration, pædagogik og læring samt organisering af undervisningen som er opgaver, der ligger i forlængelse af folkeskoleloven af I relativt mindre omfang beskæftiger man sig med opgaver, der er placeret under andet,? De større skoler har med andre ord lettere ved at implementere loven sammenlignet med de små skoler, blandt andet fordi de små skoler har andre vigtige opgaver 7,? På den baggrund konkluderer jeg, at de større skoler i større omfang opfylder Landstingsforordningen om folkeskolen af Hvad angår undersøgelsens andet formål om at få viden om, hvilke holdninger, der knytter sig til og ledsager arbejdet med implementeringen af folkeskoleloven: Hvad mangler? Hvad kan ændres? kan man se på? Forandringerne fra det ene skoleår til det andet. Her viser analysen en tendens til, at fokus på samtlige skoler bevæger sig fra det organisatoriske mod det pædagogiske eller fra det teknisk komplicerede til det socialt komplicerede. Det er naturligvis ikke en overraskende konklusion, men man kan sige, at materialet understreger det forhold, at det tager tid at implementere forandringer; at nogle ting har (og må have) forrang for andre. Skoleledernes besvarelser peger på, at det organisatoriske omkring undervisningen har forrang for et pædagogiske,? Forandringshastigheden er større på de større skoler 8.? På den baggrund konkluderer jeg, at på de større (og store) skoler magter man hurtigere og i højere grad end de små skoler at tilpasse sig nye konditioner in casu: Landstingsforordningen om folkeskolen af Feer og hekse i implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Når aktiviteter og handlinger efterlyses (som det ofte sker i spørgeskemaundersøgelser) kan man kun gisne om årsagerne til dem. Hvis man skal forstå baggrunden for handlinger, er det vigtigt at kende de bagvedliggende holdninger også. Kombinationen af viden om både handlinger og holdninger er en nødvendig (men ikke altid tilstrækkelig) forudsætning, når konkrete, praktiske og politiske konsekvenser skal drages.

11 Merete Watt Boolsen Side 11 af 25 Som nævnt indledningsvist undersøger og evaluerer vi typisk uddannelse og uddannelsesområdet, fordi vi ønsker at ændre det. Og der er ikke tale om mindre ændringer; der er tale om ændringer af paradigmatisk karakter det vil sige omfattende ændringer, hvor gamle principper erstattes af nye/andre principper. Skoleledernes begejstrede og vrede begrundelser for at prioritere noget frem for andet, har foranlediget brugen af billeder - feer og hekse 9 - i analysen af deres motiver for valg af aktiviteter i skoleåret og i skoleåret Analysen besvarer således følgende to spørgsmål omkring implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002: (1) Hvad har været godt, hvad har især givet energi i arbejdet med Folkeskoleloven? Hvordan ser feerne ud i Folkeskoleloven? Og fra den modsatte vinkel: (2) Hvad har især gjort det svært at få arbejdet med folkeskoleloven til at hænge sammen? Hvordan ser heksene ud i Folkeskoleloven? Analysen af disse spørgsmål supplerer undersøgelsens andet formål og danner bro til det tredje. Men indledningsvist: hvor ofte optræder feer og hekse i undersøgelsen? Tabel 3 indeholder en oversigt over, hvordan de forskellige aktiviteter, som skolelederne peger på, er opdelt i feer og hekse. Tabel 3: Kodning af forklaringer på (og holdninger til) forskellige aktiviteter i forlængelse af implementeringen af folkeskoleloven. MELLEMSTORE SMÅ SKOLER OG STORE SKOLER 1 : FE : HEKS 8 6 Anmærkning: begreberne i tabellen er forklaret i teksten. Tabel 3 viser, at feerne er i overtal på alle skolerne. Det betyder, at vi kan konkludere, at? Skolelederne finder, at der er relativt mere energi og fornøjelse i arbejdet med Folkeskoleloven af 2002 end det modsatte.

12 Merete Watt Boolsen Side 12 af Feer: Hvad har især været godt i forbindelse med implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002? Nedennævnte udsagn angår alle grupper, der arbejder med og i folkeskolen: elever, forældre, lærere, ledelse, administratorer og politikere. Der kan således skelnes mellem feer på det organisatoriske, teknologiske, pædagogiske, sociale og politiske område. BOKS 2: Citater af udvalgte udsagn, der er kategoriseret som feer:? Samarbejdet mellem lærer og elev om fastlæggelse af mål. Fordi denne form for samarbejde er et rigtigt godt redskab. Vores erfaring viser, at elevens egen vurdering/evaluering er med til at skabe mere selvforståelse og selvbevidsthed. Og dette skaber et troværdigt grundlag for videre arbejde.? Kursus i Effektiv Pædagogik fordi hvis kravene i folkeskoleforordningen samt dertilhørende bekendtgørelser skal indfries, kan man ikke komme udenom nye pædagogiske tilgange i undervisningen, da vi igennem mange, mange år har arvet de danske forordninger og læreplaner, som er tilpasset det danske samfund og kultur. Med Effektiv Pædagogik har vi fået et pædagogisk værktøj, som er tilpasset den grønlandske folkeskoleforordning og dermed også det grønlandske samfund og kultur.? Struktureringen af undervisningen i henhold til 9, 10, - 11, - 12, og 29. Fordi selvfølgelig er hele forordningen vigtig. Jeg har valgt at fokusere specifikt på ovenstående områder. Først har jeg set på forskellen på undervisningen mellem by og bygdeskolen, og har her taget udgangspunkt i naturfags- og fysik undervisningen. Mål med denne fokus er at opnå ensartethed i undervisningen for både by og bygdeskolerne i disse fagområder i fremtiden, således at undervisningen kvalitetsmæssigt bliver bedre. Der er en linjefags lærer der rejser rundt. Lærere der har undervist på bygdeskolen bliver instrueret og får supervision. Det er målet at de om 3 år opnår en ensartet undervisning på disse fagområder.? Flere kurser for samtlige undervisere på de enkelte skoler, fordi det er en god hjælp til effektiv pædagogik.? Vores nye skole har en gymnastiksal, og det er vigtigt, fordi børn og unge får mulighed for at dyrke sunde fritidsinteresser som sport - vigtigt i den lange mørketid især, da der mangler lignende faciliteter, i bygden, som tilgodeser børn og unges fritidsinteresser. (ingen fritidsklub, intet forsamlingshus). Børn, som trives godt i deres fritid har oftere en positiv indstilling til skolearbejdet.? Forbedring i team-samarbejdet fordi loven lægger op til teamsamarbejde være sammen, arbejde sammen og udvikle sammen. Forberedelsen til teamsamarbejdet har ikke været tydelige. Fordelene er nu blevet tydeligere.? Vi har forholdsvis mange på efteruddannelse, fordi deres viden breder sig på skolen.? Vi vil indføre effektiv-pædagogik metoder fordi det giver ensartet undervisning og bedre samarbejde.? Det er en god og vigtig ting at udarbejde egne undervisningsplaner, fordi

13 Merete Watt Boolsen Side 13 af 25 det er vigtigt at skolerne har lov til at bestemme selv.? Vigtigt med kursus for lærere og timelærere (vi har mange timelærere) i CREDE, fordi det har givet mere samarbejde og respekt.? Vigtigt med Ph.d. uddannelser derfor opmærksomme på de pædagogiske områder, som vi har fået mere indsigt i, fordi det har været givende i forbindelse med kulturel identitet.? Klasseteams fordi det er vigtigt i forhold til lærernes arbejde. Der skal være konsensus mellem de forskellige forløb processen i det.? Trinvis opdeling, hvor alle lærere har bestemt tilknytning til trin, fordi dette er blevet muligt efter folkeskolelovningen er ændret. Teamsamarbejde tilpasses trinnene, og for skoleledelsen var det en lettelse af få en trinleder, som primært har funktion som arm forlænger for én. Årsplanerne er nemmere at realisere, og som skoleledelse har man en trinleder som forpligter sig omkring tema- og emnedage, ikke mindst traditionsbestemte aktiviteter og ejerforholdet opspores bedre hos tilhørende trin.? Indførelse af holddelt undervisning med udgangspunkt i årgang fra (1.fra jan.) årgang. (praktiseret i 3 år), fordi holddeling passer rigtigt godt til et dobbelt sproget samfund. Ligesom elever som er tilflyttere fra andre steder på Grønland implementeres på mere human måde. Man har rimeligt godt check på nye elever som skal inddrages i årgangen på bedste vis. Vi møder eleverne, hvor de befinder sig, ligesom vi kan inddrage elevernes ønske om inddragelse ved at de har ønsker til holdkriterier. Derudover har vi en del af året undervisning i niveau. Lærer elev og forældre er godt tilfredse med vores måde at planlægge årets gang på.? Indførelse af læsning og skrivning, fordi vi startede op med 3.årgang som forsøg og der igennem fik vi meget hurtigt indblik i, hvor godt det var for vores elever at give tid til læsning i skoletiden. Vi har fået øjnene op for at hjælpe vores elever til at blive gode læsere. Læse engagementet giver adgang til at opfylde de gode intentioner i folkeskolelovgivningen. Fra og med dette undervisningsår ( ) har vi indført læsning for alle vores årgang på skolen. Der skal dagligt læses min., som vi har lagt sammen med fag på skemaet.? Indførelse og vedligeholdelse af læsning og skrivning for alle vores årgang på skolen, fordi opnåede resultater i forbindelse med afslutning på afgangsprøver kan blive væsentligt forbedret. Bevidstgørelse og dermed ønsker og drømme om, hvad man godt kunne tænke sig at uddanne sig til i fremtiden vil få grobund.? Kvalitetsudvikling og udbygning af projektarbejdsform på skolen, fordi Folkeskolen siger ganske klart, at eleverne skal kunne fremstille projekt og foretag præsentation. Det gør, at eleverne oplæres til at være brugere på PC med realitet i sigte. Mange arbejdsredskaber bliver bekendt for eleverne, ligesom de bliver fortrolige med arbejdsmetoden.? Anvendelse af IT-redskaber fordi det er vigtigt at vi har adgang til interaktive og multimedie arbejdsredskaber, ligesom bærbare bør være ganske almindelig for alle elever. Der skal indkøbes mange bærbare, så man ad denne vej kan fastholde elevernes nysgerrighed udadtil.? Vi har ansat en kvalitetsudvikler, som skal sikre, at implementere Effektiv Pædagogik i de enkelte afdelinger ved at arbejde som coach og udføre teamcoaching af lærerteams. Fordi hele skolen har været på kursus i Effektiv Pædagogik sidste skoleår, og det er vigtigt at fastholde og videreudvikle de redskaber, lærerne har tilegnet sig i forbindelse med kurset. Det er også vigtigt, at ny viden bliver brugt og at lærerne eksperimenterer med disse til gavn for en bedre kvalitet af undervisningen.

14 Merete Watt Boolsen Side 14 af 25? Ledelsens deltagelse i IMAK og KANUKOKAs lederkursus over tre moduler, hver af en uges varighed fordi mange ting er vanskelige, når man går fra at være medarbejder til at blive leder på samme skole, men det har været vores virkelighed. Kurserne i ledelse var opbygget, så vi først fik alt det lovmæssige på plads sammen med vores tillidsrepræsentant, og derefter fulgte to moduler med fokus på forskellige ledelsesformer og udvikling af teams osv., et kursus som virkelig har sat fokus på ledelse og hvilke redskaber, vi kan arbejde med for at fremme skoleudvikling.? Udvikling af ledermøder på skolen med deltagelse af afdelingsledere og viceskoleinspektør samt inspektør fordi det er vigtig at afholde ledermøde på skolen hver uge for at følge udviklingen i afdelingerne tæt og for at opstarte nye tiltag. Vi har herigennem bl.a. haft fokus på lærerprofessionsidealet, som det er opstillet af IMAK, vi har haft fokus på teamsamarbejde og forsøger at udvikle det gennem opstilling af målsætninger ud fra SMITTE-modellen, som er lært på lederkurset, vi har afviklet et lokalt kursus i sprogindlæring med henblik på læseindsats på hele skolen i det kommende skoleår. 5.2 Hekse: Hvad har især været svært i arbejdet med implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002? Skoleledernes hekse omhandler indholdsmæssigt de samme forhold som deres feer gør. Heksene er blot i mindretal 10. BOKS 3: Citater af udvalgte udsagn, der er kategoriseret som hekse:? Debat om udvikling af skolens pædagogik fordi effektiv pædagogik nok ikke er den endelige løsning på alle skoleproblemer. En fortsat debat af egen praksis vil altid være nødvendig.? Jeg har været på kursus i den gode skole fordi det er godt at kende forordningens indhold. Men oplevelsen var utilfredsstillende. [Henvisning til medsendt bilag]? Debat omkring effektiv pædagogik fordi skolen har en uddannet coach i effektiv pædagogik og samtlige lærere har nu været på kursus. I lyset af, at lederen på kursusafdelingen i Inerisaavik har udtalt, at når man blot bruger effektiv pædagogik, behøver man ikke at have uddannede lærere, har vi følt et stort behov for at holde fast i fag/fagligheden.? Jeg skal lære at uddelegere. IMAK aftalen fastlåser samarbejdet mellem parterne. Vi har tidligere kunnet indkalde til hurtige møder. Men IMAK siger, at møder skal indkaldes med et varsel 4 uger før. Det gør det umuligt, fordi nogle medarbejdere nedprioriterer MUS-samtaler.? Jeg er træt af at have sendt mere end 70 indberetninger (på 12 måneder) til socialforvaltningen. Eleverne skal ikke mere vurderes i forhold til sig selv men i forhold til andre (normal-området).? Vi kan ikke få medlemmer nok til skolebestyrelserne fra forældrekredsen. Vi er en gennemgangsby og folk rejser. Det er også et problem andre steder.

15 Merete Watt Boolsen Side 15 af 25? Jeg har arbejdet med et organisations spørgsmål, der tager udgangspunkt i, at lærerne kan holde fri fra skolen i op til 5 dage, fordi det kan påvirke undervisningsplanlægningen og denne regel er således uhensigtsmæssig i forhold til organiseringen.? Jeg ønsker et nærmere samarbejde med kommunen og forvaltningen, fordi vi ligger langt væk. Forespørgsler, korrespondance mv. tager derfor tid. 5.3 Krydspres eller når der både er feer og hekse Enkelte skoleledere anfører begrundelser, der vidner om krydspres. BOKS 4: Citater af udvalgte udsagn, der er kategoriseret som både feer og hekse:? Vi mangler af uddannede lærer. I en bygd er det svært at besætte lærerstillinger med uddannede. En stor del af undervisningen foretages af timelærere. Det er godt nok, når man arbejder med socialt relaterede aspekter. Men den faglige indlæring rammes. En implementering af forordningen sker kun delvis eller langsomt.? Brug af lærere/rådgivere fordi det er meget vigtigt, at vi som skole udvikler os hele tiden. Vi har søgt penge til fjernundervisning og har fået det, men desværre havde kommunens opbakning været på nul-punktet. Alligevel er vi fortsat nu med at bruge andre metoder end fjernundervisning, fx har vi en kontakt med en skole og elever derfra. Og vi havde også haft besøg fra de kontakter, vi har og havde fået et kursus i, hvordan man bruger mere IT undervisning, og det havde hjulpet.? Fordeling af fag, der er komplementære i flere aspekter, fordi det er godt at der er bevågenhed omkring emnet. Dette kan dog skabe problemer i tværfagligt undervisning i bygderne, da der kan være problemer for undervisning af flere årgangs elever på en gang, sådan som forordningen foreskriver. Men ved reorganisering kommer man som regel over problemet.? Forbedring og udvikling af forældresamarbejdet fordi der er for mange forældre, der bare passivt venter på tiltag fra skolens side og derved flygter fra deres ansvar. Dette ønsker vi at komme væk fra, ved at give forældrene ansvar og samarbejde med dem.? Debat om selvstyrende teams fordi mange lærere henviser til Den gode skole og mener, der skal flere lærerresurser til, samtidig melder kommunen ud, at der skal administreres inden for mindste-timetallet. Holdundervisning giver effekt, når den varetages af lærere med speciel viden og kunnen.

16 Merete Watt Boolsen Side 16 af Hvad kan undersøgelsen bruges til? Hvad kan gøres fra politisk, forvaltningsmæssig og anden side for at udvikle de konditioner, som skolelederne står over for? Hvad angår undersøgelsens tredje formål om at etablere en vidensfunderet basis og herigennem identificere elementer til brug for den fremadrettede diskussion: Hvad kan ændres? Hvordan kan vi gå videre herfra? har jeg valgt at inddrage et forandrings-, udviklings- og evalueringsperspektiv 11. Som det fremgår af undersøgelsens analyser, arbejder skolelederne med mange spændende og mange interessante sider af Folkeskoleforordningen af Forskelle Skolerne arbejder med forskellige områder, og de arbejder i forskellig takt afhængig af en række kontekstuelle forhold herunder geografisk placering, størrelsen af det omkringliggende samfund, mv. Den anvendte uafhængige variable i undersøgelsen er først og fremmest størrelsen af skolerne. Ligheder Den fælles dimension for skolelederne er, at de beskæftiger sig med uddannelse i forlængelse af Landstingsforordningen om folkeskolen af Fælles er også, at uddannelse er et kompliceret produkt at arbejde med. Uddannelse distribueres og konsumeres af mange forskellige personer og grupper (elever, lærere, forældre, borgere, politikere, erhvervsliv og offentlige arbejdspladser, og på forskellige niveauer: lokalsamfundsniveau, nationalt niveau, internationalt niveau og endelig globalt niveau). Analyserne peger endvidere på, at der kan identificeres særlige forhold, der fremmer og/eller hæmmer den gode skole (henholdsvis feer og hekse). Disse særlige forhold illustrerer skoleledernes forslag til afvikling eller udvikling af særlige sider af Den gode skole. Fra en analytisk synsvinkel kan forslagene inddeles i følgende forskellige grupper 12? enkle forslag, der bygger på planlægning og kontrol (fx arbejdstidsregler),? teknisk komplicerede forslag (fx omkring installation,

17 Merete Watt Boolsen Side 17 af 25 etablering, udbygning mv. af IT-undervisning), hvor man skal eksperimentere og koordinere den tekniske ekspertise.? socialt komplicerede forslag (fx samarbejde med forældre, politikere, mv.) hvor man skal indgå i opbygning og udvikling af sociale relationer og sociale fællesskaber.? mere komplekse og mere komplicerede forslag, hvor alle nævnte komponenter indgår på én gang. Her kan det bliver besværligt, uoverskueligt evt. grænsende til kaos - at arbejde med dem. Når ting bliver mere komplekse må gammeldags kontrol over viden og enighed i beslutningsprocesser vige pladsen for overdragelse af beslutninger til andre fx netværksbaserede systemer og grupper. Med undersøgelsens konklusioner og et forandrings- og udviklingsperspektiv som udgangspunkt kan følgende begrundede forslag stilles: FORSLAG 1: Det er min faglige vurdering, at i et fremadrettet og udviklingsorienteret perspektiv for Den gode skole skal skoleledernes forslag drøftes og prøves af. (Det gælder fx (planlægnings)møder blandt skolelederne; fokus på elevernes overgange til næste trin i uddannelsessystemet; prioritering af flere og mere kvalificerede lærere; prioritering af boliger til lærere; politisk opbakning (positiv særbehandling) til de små skoler.) FORSLAG 2: Der vil være forskellige arenaer for de forskellige forslag, men fastholdes det fremadrettede og udviklingsorienterede, er man netop afhængig af, at uformelle grupper og grupperinger opstår og beslutter sig for at samarbejde om fælles interesser. Derfor skal dannelse af netværk opmuntres og tilskyndes. FORSLAG 3: De netværk, der dannes, skal følges, fordi det er her de nye idéer, tanker, visioner mv. opstår og det udgør grobund for udvikling, innovationer mv. af nye tiltag. En udviklingsorienteret evaluering interesserer sig for følgende spørgsmål: Hvilke uformelle grupper opstår? Hvem deltager i dem? Hvad gør deltagerne i netværkene sammen? Hvad er effekten af deres nye aktiviteter? Hvilke nye udviklinger sker over tid?

18 Merete Watt Boolsen Side 18 af 25 FORSLAG 4: Etablering af et løbende, udviklingsorienteret evalueringsdesign, som følger, hvad der opstår og udvikles over tid (listet under forslag 3), vil være hensigtsmæssigt. Rapportering skal være hurtig (evt. mundtlig og med korte mellemrum), udviklings- og anvendelsesorienteret. Oktober 2010 Merete Watt Boolsen

19 Merete Watt Boolsen Side 19 af 25 BILAG I: Undersøgelsens spørgeskema Maj 2010/Merete Watt Boolsen/ SKEMA TIL SKOLELEDERE, 2010 Løbenr. Kære skoleleder I forbindelse med evalueringen af Landstingsforordning om folkeskolen vil jeg bede dig om at besvare dette lille spørgeskema, der handler om, hvad du som skoleleder har oplevet og tænkt i forbindelse med Landstingsforordning om folkeskolen af Skemaet er anonymt, og ingen andre end mig vil få din besvarelse at se. Det er også derfor jeg vil bede om, at skemaet sendes direkte til mig på min mail på Københavns Universitet, hvor jeg er ansat som lektor på Institut for Statskundskab. Mine analyser af alle besvarelser vil blive fremlagt på konferencen til efteråret. Men ingen analyse vil være så detaljeret, at enkeltpersoner kan genkendes. Hvis du er interesseret i at diskutere dine besvarelser med mig, kan det sagtens lade sig gøre. Det kræver blot, at vi kommunikerer via mailen, og hvis du skriver et telefonnummer og et tidspunkt, hvor jeg kan træffe dig, vil jeg følge op. Skemaet med dine besvarelser skal være mig i hænde senest 16. august 2010 SPØRGSMÅL 1: Fortæl om de 3 vigtigste ting, som er sket inden for de seneste 12 måneder på din skole i forlængelse af folkeskoleloven af 2002? 1. Forklar hvordan det var vigtigt 2. Forklar hvordan det var vigtigt 3. Forklar hvordan det var vigtigt

20 Merete Watt Boolsen Side 20 af 25 SPØRGSMÅL 2: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for det kommende år i forlængelse af folkeskoleloven af 2002? (Der tænkes både på ting, du selv kan gøre, men også ting, som andre kan gøre eventuelt i samarbejde med andre, i projekter og lignende) 1. Forklar hvordan det vil være vigtigt 2. Forklar hvordan det vil være vigtigt 3. Forklar hvordan det vil være vigtigt _ TIL SIDST: OPLYSNINGER OM DIG SELV 3. Dit køn (sæt kryds) mand kvinde 4. I hvilket år er du født)? 5. Hvad er din uddannelsesbaggrund? læreruddannet ej læreruddannet 6. Hvor længe har du arbejdet som skoleleder? Skriv antal år 7. Ligger skolen i en by en bygd MANGE TAK FOR HJÆLPEN. Send din besvarelse til mig på denne adresse: Merete Watt Boolsen Hvis du vil vide mere om hvem jeg er, kan du fx gå til min hjemmeside

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Atuarfitsialak Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Undersøgelsen er gennemført af Merete Watt Boolsen. Undersøgelsen præsenteres af Konference

Læs mere

Den gode skole 2010. - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen;

Den gode skole 2010. - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen; Den gode skole 2010 - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen; den hedder ATUARITSIALAK Notat bestilt af Inerisaavik Den bagvedliggende

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning

Læs mere

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Kommune Kujalleq. Handleplaner for Gamle Nanortalik Kommune i forhold til udvikling af Skolevæsenet.

Kommune Kujalleq. Handleplaner for Gamle Nanortalik Kommune i forhold til udvikling af Skolevæsenet. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Handleplaner for Gamle

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Hvordan spiller folkeskoleevalueringen ind, og selvfølgelig evaluering af Ilinniarfissuaq vil også spille en rolle. Hvordan skal dette medtages?

Hvordan spiller folkeskoleevalueringen ind, og selvfølgelig evaluering af Ilinniarfissuaq vil også spille en rolle. Hvordan skal dette medtages? Mundtligt spørgsmål Mht udbud kikket på om dette følger årsplanerne på skolerne, om man har tænkt på om dette indarbejdes i årsplaner? Svar Vores plan er, at vi kontakter forvaltningerne og snakker med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I.

Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I. BILAG II Data 1 Hvad viser de kvantitative data? Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I. Hvad angår de demografiske faktorer: køn, alder og urbanisering,

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Kommune Kujalleq. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling?

Kommune Kujalleq. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling? Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 14. april 2011 Gruppearbejde / nr.: Udvikling Ordstyrer: Thomas Joelsen Referent: Paul Raahauge Fremlægger: Karta Korneliussen Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Grundoplysninger: Navn Hørby Efterskole Adresse Snedkergaardsvej 11, 9300 Sæby Telefon 98466300 Mail he@hoerbyefterskole.dk Webadresse www.hørbyefterskole.dk

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qeqqata Kommunia Ulloq/dato : 28. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.03 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Qaasuitsup Kommunia. Gruppe nr. 1. Dato: 4. marts 2011. Gruppearbejde (nr.): 1. Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen. Referent: Tom Ostermann Søholm

Qaasuitsup Kommunia. Gruppe nr. 1. Dato: 4. marts 2011. Gruppearbejde (nr.): 1. Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen. Referent: Tom Ostermann Søholm Gruppe nr. 1 1 Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen Referent: Tom Ostermann Søholm Fremlægger: Leif Mathiassen Svar på spørgsmål 1: Se bilag Hvilke udviklingsmål og aftaler er opfyldt? Udviklingen er udstukket

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommune Kujalleq Ulloq/dato : 29. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.01 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter Inerisaaviks

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere