Frirum til tænkning og kreativitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frirum til tænkning og kreativitet"

Transkript

1 Frirum til tænkning og kreativitet negativ formåen og lederes udvikling Birthe Johansen Lars Peter Nielsen Ledere i almindelighed og topledere i særdeleshed er i dag udfordret af konstante forandringer, af voksende krav om effektivitet og af forventninger om innovation og fornyelse. Kravet til lederne og dermed også presset på dem er vokset markant i de senere år inden for det offentlige på baggrund af strukturreformen og indførelse af nye styringsformer og inden for det private på baggrund af globalisering og voksende konkurrence. Det fordrer, at ledere til stadighed udvikler sig både fagligt og personligt. Som konsulenter, der til daglig beskæftiger os med ledelses- og organisationsudvikling, er vi hele tiden tvunget til at tænke over de ledelsesmæssige udfordringer, som ledere i dag er konfronteret med i mødet med tidens komplekse ledelsesvirkelighed. Hvilken type ledelse er der behov for? Hvordan kvalificeres ledere, så de er i stand til at håndtere de ledelsesmæssige udfordringer? Hvilke lederegenskaber skal fremelskes og understøttes? I en undersøgelse blandt kommunaldirektører om deres karrieremæssige udfordringer (AS3 2007) giver de inddragede direktører udtryk for, at det er svært at være en god topleder, hvis man ikke er i stand til at se indad, lytte til sig selv og styrke sin personlige integritet, da netop dette langt hen ad vejen er det bedste styringsredskab for hverdagens udfordringer. I forholdet mellem faglig og personlig udvikling fremhæves det, at mens man i en afgrænset tid kan udvikle sig fagligt og til dels også på personligt niveau ved brug af værktøjer, så kræver den dybere personlige 2 ERHVERVSPSYKOLOGI volume 5 nummer 2 juni 2007

2 udvikling længere tid. Den dybere personlige udvikling kræver også kræfter til at se sig selv udefra. Alt sammen noget, der igen skal holdes op imod en travl hverdag. Mens den faglige udvikling og den værktøjsprægede del af den personlige udvikling ifølge undersøgelsen kører nogenlunde, så er det den personlige del, som af mange betragtes som den vigtigste, der ikke nås. Det er denne del, som vi ønsker at sætte fokus på i denne artikel. Vores tilgang til temaet er den psykodynamiske systemteori. Når vi bruger denne tilgang, skyldes det, at den psykodynamiske tilgang fremhæver nogle væsentlige elementer, som ikke er fremherskende i den ledelsesmæssige debat og forskning, og som ofte er underbelyst eller ligefrem illegitime i den ledelsesmæssige virkelighed. Det er elementer, der knytter sig til tid og rum, til lederens mentale kapacitet, til passive lederegenskaber, til følelser og til ubevidste processer. Den psykodynamiske optik fokuserer på de mere skjulte dele af et systems funktionsmåder, altså de fænomener, der finder sted under overfladen i de emotionelle og irrationelle lag af systemet, og undersøger deres betydning for de åbenlyse og rationelle dele. Fokus er således på det skjulte, det uudtalte, det ukendte og det fortrængte. Samtidig fastholdes sammenhængen og spændingerne og dermed også dilemmaerne mellem det irrationelle og det rationelle, mellem person, rolle og organisation i systemet, mellem forskellige livsfaser i den enkelte og i organisationens liv og i dynamikken mellem fortid, nutid og fremtid. Disse sammenhænge, spændinger og ofte modstridende bevidste og ubevidste kræfter har afgørende betydning for udøvelse af ledelse i en kompleks virkelighed, som hele tiden er under forandring, som efterspørger effektivitet, og hvor innovation er afgørende. I artiklen vil vi først gøre rede for, hvad det er for en kapacitet hos lederen, der gør denne i stand til at være til stede i og håndtere kompleksitet og forandringer. Vi vil her benytte os af begrebet negativ formåen, der gør det muligt at sætte fokus på lederegenskaber og -kompetencer, der normalt ikke sættes fokus på. Dernæst vil vi illustrere, hvordan skabelsen af mentale frirum kan fremme tænkning og afsøge følelsers betydning og således understøtte den enkelte leders udvikling. I forlængelse heraf vil vi udfolde den kreative dimension som et mulighedens rum, hvor ledere kan arbejde med og gøre brug af både ubevidste og irrationelle sider i deres udvikling. Afslutningsvis vil vi opsamle nogle af artiklens hovedpointer i tre konkrete ud- Det er svært at være en god topleder, hvis man ikke er i stand til at se indad, lytte til sig selv og styrke sin personlige integritet, da netop dette langt hen ad vejen er det bedste styringsredskab for hverdagens udfordringer. Frirum til tænkning og kreativitet 3

3 Hvad vil der ske, hvis ledere i stedet for at søge udad begynder at søge indad og giver sig selv tid og rum til at prioritere og udvikle den kapacitet, der gør det muligt at være i og håndtere forandringer og vanskelige situationer? fordringer og inspirere med idéer og forslag, som både topledelsen og den enkelte leder kan bruge i forbindelse med overvejelser om egen lederudvikling og lederudviklingstiltag i virksomheden. Kapaciteten til at være i forandringer Hvad er det, der gør, at nogle ledere kan være nærværende og afbalancerede, selvom de er undergivet et stort pres fra forandringer eller uberegnelige hændelser, mens andre reagerer uhensigtsmæssigt, så det går ud over deres medarbejdere, eller så de i værste fald selv går ned med flaget? I vort arbejde med ledere oplever vi desværre ofte, at forandringer, fusioner og organisatoriske tilpasninger resulterer i, at lederne har så travlt med at håndtere de organisatoriske forandringer og deres egen situation, at medarbejderne overlades til sig selv. På den måde kanaliseres de frustrationer, som har forårsaget forandringen, via lederen til medarbejderne. Og i stedet for at forandringen medfører effektivitet og kreativ nytænkning, sker der en ophobning af frustration og negative følelser i organisationen resulterende i dårligt arbejdsmiljø og stress hos både ledere og medarbejdere. I situationen søger lederne ofte hjælpen uden for sig selv, når de ikke ved, hvordan de skal håndtere deres ledelsesmæssige problemer. Og selvom konsulenthjælp i bedste fald afhjælper problemet, så kvalificerer det ikke nødvendigvis lederen i forhold til at håndtere sig selv og sine medarbejdere i situationen. Hvad vil der ske, hvis ledere i stedet for at søge udad begynder at søge indad og giver sig selv tid og rum til at prioritere og udvikle den kapacitet, der gør det muligt at være i og håndtere forandringer og vanskelige situationer? Negativ formåen og passive lederegenskaber Robert French og hans kolleger fra Bristol Business School har i en række artikler (2000, 2002, 2003, 2005 og 2006) beskrevet kapaciteten til at være i usikkerhed og forandring under betegnelsen Negative Capability. Begrebet, som vi har valgt at oversætte negativ formåen, stammer egentlig fra en poet ved navn John Keats og henviser til den tilstand, i hvilken en poet som en forudsætning for den skabende proces er i stand til at være i usikkerhed, mysterier og tvivl uden nogen irritabel rækken ud efter kendsgerninger og fornuft. Poeten mangler så at sige en personlig identitet forstået som en forudindtaget sikkerhed. Han/hun er som en kamæleon, der hele tiden er i stand til at opfatte og afspejle omgivelserne og hele tiden ændrer sine idéer som led i den kreative proces. Begrebet er siden blevet anvendt både inden for 4 ERHVERVSPSYKOLOGI volume 5 nummer 2 juni 2007

4 det spirituelle og psykoanalytiske område, men det er ikke mindst Frenchs fortjeneste, at det nu også er blevet sat i relation til ledelse og organisationsudvikling. Til forskel fra den negative formåen er den positive formåen og det, vi kunne kalde de aktive lederegenskaber, et kendt fænomen, som op gennem det sidste århundrede både er velbeskrevet og gjort til genstand for forskning, differentiering og træning. Den positive formåen kommer til udtryk gennem de lederegenskaber, -kompetencer og -adfærd, der søges efter i stillingsopslag, og som rekrutteringsfirmaer har udviklet værktøjer til at spotte og udvælge, nemlig ledelsesmæssige viden, værktøjer, kompetencer og færdigheder. Den positive formåen udmønter sig i aktive lederegenskaber, der drejer sig om at have kontrol, vide, målsætte, beslutte, handle, motivere osv. Der findes imidlertid en ledelsesmæssig formåen, der er baseret på ikke-viden, ikke-træffen-beslutninger, ikke-handlen, ikke-haven-kontrol-over, og som kommer til udtryk gennem passive lederegenskaber. Det er den, French betegner som lederens negative formåen ikke fordi den skal opfattes negativt, men fordi den er en negation, et fravær eller et fravalg af de aktive lederegenskaber. Den negative formåen er ofte skjult eller usynlig som en forudsætning for den positive formåen, på samme måde som et gammeldags negativ er den skjulte forudsætning for det billede, som vi kigger på i fotoalbummet. Man kan også sammenligne den negative formåen med baggrunden i et maleri, med pauserne i et musikstykke eller med tomrummet i en container. Det er ikke baggrunden, der udtrykker budskabet i maleriet, men uden baggrunden vil budskabet miste sin klarhed, det er heller ikke pauserne, men tonerne, der skaber melodien eller musikken, men uden pauser ville melodien eller temaet blot blive en ophobning af toner, og containeren består jo ikke af rummet, men af de ydre afgrænsninger, som skaber et tomt rum, der kan fyldes. Den negative formåen har imidlertid ikke umiddelbart ledelsesmæssig status. Hvem vil f.eks. ansætte en leder, der skilter med at være god til at vente, være tålmodig, passiv, til at observere, være langsom, trække sig tilbage, være indifferent, ydmyg og ligevægtig? Næppe mange. Det er imidlertid vores hypotese, at det netop er disse egenskaber, der er vigtige at prioritere, tilegne sig og udvikle for at kunne stå mål med vor tids ledelsesudfordringer. Ikke på bekostning af den positive formåen, men som en nødvendig forudsætning for den. Der findes imidlertid en ledelsesmæssig formåen, der er baseret på ikke-viden, ikketræffen-beslutninger, ikke-handlen, ikke-haven-kontrol-over. Frirum til tænkning og kreativitet 5

5 I en ledelseskontekst kan man således forstå den negative formåen som en mental kapacitet, der gør det muligt for ledere at rumme de frustrationer og følelser, som både de selv og deres medarbejdere oplever i mødet med organisatorisk usikkerhed og organisatoriske forandringer. French beskriver begrebet negativ formåen på følgende måde: Negativ formåen antyder en særlig menneskelig kapacitet til at rumme : dvs. en kapacitet til at leve med og tolerere flertydighed og paradokser og være tilfreds med halv viden, til at tolerere angst og frygt og forblive i en tilstand af usikkerhed for at tillade fremkomsten af nye tanker og forestillinger. Det indebærer kapaciteten til at deltage på en ikke-forsvarsmæssig måde i forandringer, uden at blive overvældet af det stadigt nærværende pres mod blot at reagere. (2002, s ) I en ledelseskontekst kan man således forstå den negative formåen som en mental kapacitet, der gør det muligt for ledere at rumme de frustrationer og følelser, som både de selv og deres medarbejdere oplever i mødet med organisatorisk usikkerhed og organisatoriske forandringer. Denne kapacitet gør det muligt at udholde usikkerheden og være til stede midt i forandringerne på en sådan måde, at det er muligt både at bevare tænkeevnen og være kreativ under forandringspresset. At rumme og sprede frustrationer Begrebet containment stammer fra psykoanalytikeren Wilfred Bion (1967), der bruger det om den psykiske funktion at rumme, bære og bearbejde modtaget psykisk materiale i en interpersonel relation. Det er moderens evne til at indgå i mor-barn-relationen med tilstrækkelig kapacitet til at kunne modtage projektioner fra barnet, bearbejde eller omforme og tilbagesende disse til barnet i modificeret form. De af barnet afspaltede utålelige sansninger og emotioner bliver projiceret over på moderen, som i bedste fald smidigt og fleksibelt container og bearbejder stoffet, som i kommunikation bliver reintrojiceret i barnet. Det psykologisk umodne barn får således hjælp til at bearbejde følelser og sanseindtryk, og hermed udvikles barnets kapacitet til at tænke. Konverteret til en ledelsesmæssig kontekst sætter begrebet containment fokus på lederens formåen til i situationen at være i stand til at rumme organisationens og medarbejdernes følelser, bearbejde det psykiske materiale, de afgiver, og tolke det med henblik på at give det tilbage i en modificeret og brugbar form. Den enkelte leders kapacitet til at rumme eller omfanget af lederens negative formåen er vanskelig at måle. Det er dybest set først, når det enkelte menneske i konkrete situationer oplever sin egen grænse, når det oplever at målet er fuldt, at det ikke kan rumme mere. Det er først ved 6 ERHVERVSPSYKOLOGI volume 5 nummer 2 juni 2007

6 denne grænse, at det erkender mængden af eller graden af egen negative formåen. Svigter containerfunktionen hvis lederen altså ikke har tilstrækkelig kapacitet til at rumme det projicerede materiale sendes det tilbage til medarbejderne, og i stedet for at lederen rummer og opsamler det projicerede materiale, vil vedkommende sprede frustrationer og følelser i organisationen. Ifølge French kan denne spredning ske på tre forskellige måder (2000). Den kan ske i form af forklaringer, følelsesmæssige reaktioner og fysisk handling. Man kan også udtrykke det på den måde, at når forandringspresset er for stort for lederen, sker der en forsvarsreaktion, som enten er baseret på et rationelt, et følelsesmæssigt eller et fysisk adfærdsmønster afhængig af den enkelte persons valens og tilbøjelighed. Disse forsvarsreaktioner er alment kendte, og de fleste af os vil kunne genkende vores foretrukne reaktionsmønster, når vi er pressede. Kendetegnende for dem alle er imidlertid, at forsvaret ikke løser problemstillingen, den undgås blot for en kort tid. Samtidig spredes den tilhørende frustration til andre. En forsvarsreaktion ind i det rationelle felt vil i en ledelsesmæssig sammenhæng ofte vise sig ved, at lederen begynder at analysere, forklare, begrunde og diskutere. I et større organisatorisk perspektiv kan det rationelle forsvar også vise sig gennem udarbejdelse af rapporter, gennemførelse af analyser, opstilling af strategiske planer og iværksættelse af dokumentationssystemer og kontrolforanstaltninger. Den følelsesmæssige reaktion vil ofte vise sig ved, at lederen bliver følelsesmæssigt oversvømmet og overreagerer følelsesmæssigt med vrede, irritation, sorg eller indignation. Der sker således en følelsesmæssig overophedning, der forplanter sig i hele systemet. Som f.eks. da en gruppe kommunale medarbejdere henvendte sig til deres leder med forespørgsel om at måtte tage en masteruddannelse, de frygtede nemlig at blive overhalet indenom af deres nye og bedre uddannede amtslige kolleger. Lederen beskriver sin reaktion på følgende måde: Ja, nu skal jeg være helt ærlig. Jeg håndterede det ved at blive lidt forbandet, jeg blev lidt irriteret på dem. Det viste jeg jo ikke, men inderst inde tænker jeg, århh, de må lige styre sig. Lederen var dybest set i afmagt, fordi han ikke kunne tilbyde dem en efteruddannelse, men det budskab, der blev kanaliseret til medarbejderne, var irritation og vrede, som blev lagt oven i deres egen frygt for ikke at slå til. Frirum til tænkning og kreativitet 7

7 At turde blive i usikkerheden, i kaos og se truslen eller angsten i øjnene uden at blive følelsesmæssigt oversvømmet, ty til rationaliseringer eller gå i aktion, det er udtryk for negativ formåen. Den fysiske forsvarsreaktion tager ofte skikkelse ved, at lederen hurtigt går i aktion og sætter en masse ting i værk. Handlingen er i centrum, og før der er tænkt en klar tanke, er der indkaldt til møder, sat initiativer i gang og tilkaldt konsulenter til hjælp. Det kan også være denne type forsvarsreaktion, der ligger bag virksomheders hurtige opkøb, fusioner, investeringer i nye computersystemer mv. Tænkning i nuet I det psykodynamiske sprogbrug er alle disse forsvarsreaktioner og spredning af frustrationer udtryk for, at man som leder eller ledelse ønsker at holde angsten for det ukendte, for usikkerhed og forandring fra livet. At turde blive i usikkerheden, i kaos og se truslen eller angsten i øjnene uden at blive følelsesmæssigt oversvømmet, ty til rationaliseringer eller gå i aktion, det er udtryk for negativ formåen. Denne tilstand er kendetegnet af tålmodighed, passivitet, lytten og venten, altså af de passive lederegenskaber, og det er i den tilstand, hvor både lederens og medarbejdernes frustrationer og følelser kan rummes i situationen, at der opstår det tomrum eller rettere det frirum, hvor tanker kan opstå, og nytænkning finde sted. Denne tilstand, hvor usikkerhed og spørgsmål ikke imødekommes af ønsket om sikkerhed og svar, men bevares og udholdes, betegner French også som kapaciteten til at tænke i nuet (2006). Den er i et modsætningsforhold til megen moderne organisationskultur, hvor det forventes, at ledere handler her og nu, når presset kommer, og hvor fokus derfor bliver på kontrol. Det får French til at komme med overvejelsen, om vi ikke står os bedst ved at fokusere vores tid og energi ikke på at producere flere af samme slags løsninger baseret på kendt viden og kontrol men snarere på at koncentrere opmærksomheden på nuet som det sted, hvor ny viden kan opstå. Noget tyder på, at nogle ledere har lettere ved at praktisere denne tænkning i nuet, og at deres negativ formåen således er større end andres. Fra naturens hånd eller på baggrund af erfaring eller træning fungerer de bedre under pres og i forandringssituationer end andre. Selv for disse er der imidlertid grænser. Det er derfor relevant at være opmærksom på, om der i konkrete forandringssituationer er den nødvendige balance mellem ledernes mentale kapacitet til at rumme følelser og frustrationer og så det aktuelle forandringspres i organisationen og vurdere, om der eventuelt skal tilføres yderligere negativ formåen eller containende tiltag i pressede situationer. 8 ERHVERVSPSYKOLOGI volume 5 nummer 2 juni 2007

8 Og for den enkelte leder er det relevant at konfrontere sig selv med grænserne for ens negative formåen og blive bevidst om, hvornår og hvordan man reagerer, når grænsen nås. Det er også værd at overveje, hvordan man kan udvikle og udvide sin negative formåen, så man bedre bliver i stand til at håndtere sig selv og sine medarbejdere i forandringssituationer. Mentale frirum til tanker og følelser En måde at udvikle negativ formåen og understøtte ledere i forandringssituationer på er ved at etablere og skabe mentale frirum. Mentale frirum er steder og situationer, hvor der er overskud af tid, hvor vanskelige tanker og følelser kan rummes, hvor nye tanker kan opstå, og hvor der er mulighed for, at både bevidst og ubevidst materiale kan komme frem og bearbejdes. Mentale frirum er således steder, hvor den negative formåen kan finde udtryk, stimuleres og udvikles. Mentale frirum kan både opleves alene og sammen med andre. Mange kunstnere og spirituelle personer kender til og har udforsket dette område, hvor de har modtaget inspiration eller fået kreative og religiøse gennembrud. Som ordet inspiration antyder det betyder egentlig at være i ånden så bevæger vi os ind på et område, som ikke kan styres og tilrettelægges. Åndens område er både frihedens og det ustyrliges felt. Inspirationen og kreativiteten kan opsøges i naturen, i stilhed, i meditation, i bøn, eller den kan opleves pludseligt i situationer, hvor vi ikke forventede det. Det kan ske alene, og det kan ske i fællesskab med andre. Hvordan mentale frirum kan opstå og sættes i scene i en ledelsesmæssig kontekst, kan bedst illustreres med et par konkrete eksempler. Eksempel 1: Netværksgruppen som refleksivt frirum En mandlig leder stod i forbindelse med strukturreformen i en vanskelig forandringsproces, hvor han skulle etablere en ny enhed i den nye offentlige struktur. Han deltog samtidig i et lederkursus, hvor deltagerne var delt op i mindre netværksgrupper. Disse grupper havde til opgave at hjælpe de enkelte deltagere til at få bearbejdet konkrete problemstillinger. På et af modulerne fremlagde lederen sine vanskeligheder med etablering af den nye enhed, hvorefter gruppen stillede sig til rådighed med tanker og refleksioner. På det efterfølgende modul spurgte gruppen igen til problemstillingen og reflekterede videre sammen med lederen. Lederen beskrev efterfølgende, at han i denne proces Mentale frirum er steder og situationer, hvor der er overskud af tid, hvor vanskelige tanker og følelser kan rummes, hvor nye tanker kan opstå, og hvor der er mulighed for, at både bevidst og ubevidst materiale kan komme frem og bearbejdes. Frirum til tænkning og kreativitet 9

9 oplevede, at det, der senere blev løsningen, for alvor begyndte at udkrystallisere sig i hovedet på ham gennem disse refleksioner. Samtidig betegnede han lederkurset som et refugium, hvor det i den vanskelige forandringsperiode var muligt at få ro til at samle tankerne om det fremadrettede i forandringsprocessen. Lederkurset og netværksgruppen optrådte for denne leder som et mentalt frirum, eller for at bruge lederens eget ord, et refugium, altså et tilflugtssted, hvor man kan hvile, lade op og samle kræfter, når belastningen er for stor. Gruppemedlemmerne var i stand til at rumme den vanskelige forandringsproces og skabe plads til, at nye tanker kunne komme til og udkrystallisere sig i en ny vision. At tænke det utænkelige At nye tanker på denne måde kan komme til en person, er en psykodynamisk grundtanke. Tanker er ikke kun noget, som produceres i og udgår fra tænkere, altså fra mennesker, der tænker tanker. Tanker er også noget, som optræder i forskellig diffus eller infinit form, som følelser, drømme og ubevidste manifestationer, og som i situationen er tilgængelige for mennesker, der er åbne for og i stand til at indfange dem. Psykoanalytikeren Wilfred Bion kendte dette fænomen fra terapilokalet og giver sin erfaring videre i en fortættet opfordring: Forkast din erindring; forkast dit begærs fremtidsform; glem begge dele, både det, som du vidste, og det, som du ønsker så giver du plads for nye idéer. En tanke eller en idé, som ingen endnu har gjort krav på, flyver måske omkring i rummet, søgende efter et hjem. Blandt disse kan der være en af dine egne, som ser ud til at komme inde fra dig selv, eller en, der kommer udefra, nemlig fra patienten. (French 2006, s ). At have denne åbenhed for tanker og idéer betegner W. Gordon Lawrence som det at være i stand til at tænke det utænkelige. Han uddyber det på denne måde: At komme i denne tilstand forudsætter udviklingen af en mental disposition, eller en sindstilstand, som er nysgerrig, har evnen til at undres og er åben for muligheden af tænkning gennem mysterier. Den afhænger også af vores evne til at nå grænserne for vores fatteevne. (2006, s. 112). Netværksgruppen fungerede for lederen som en måde at være i denne sindstilstand på. Den etablerede et mentalt frirum. Gruppen skabte den nysgerrighed, den åbenhed over for det utænkelige og den evne til at nå til grænserne 10 ERHVERVSPSYKOLOGI volume 5 nummer 2 juni 2007

10 af den nuværende fatteevne, som gjorde det muligt for lederen at få de tanker, der udkrystalliserede sig i den nye fremtidsform. Eksempel 2: Coaching som containende frirum En kvindelig konsulent, der var ansat i en decentral funktion i en større kommune, var blevet opfordret til at søge en lederstilling. Konsulenten reagerede stærkt følelsesmæssigt. Hun beskrev, hvordan hun blev oversvømmet af følelser på en sådan måde, at hun blev slået ud og havde svært ved at tænke klart. På den ene side havde hun nemlig et ønske om at blive leder, på den anden side fik den konkrete opfordring alt inden i hende til at stritte imod. Nu deltog hun af andre grunde i et coaching-forløb og bragte selv situationen på bane, fordi den fyldte rigtig meget hos hende. Coachen spurgte nu ind til og gav tid til at dvæle ved de konkrete følelser, som situationen havde udløst: frygt for at miste sin frihed, frygt for at blive fastlåst og fanget ind af et system, vanskeligheden ved at sige fra over for autoriteter, og det besnærende i at blive opfordret. Efterhånden som følelserne blev foldet ud, lettede det følelsesmæssige pres og tænkeevnen blev genetableret. Hun begyndte at forstå, hvorfor hun reagerede så stærkt følelsesmæssigt på den konkrete opfordring. Den konkrete stilling svarede nemlig ikke til den rolle, som hun karrieremæssigt var på vej imod, og den ville binde hende fast i en rolle, som hun gennem mange år havde kæmpet med at komme fri af. Samtidig havde hun et ambivalent forhold til autoriteter, så hun både ønskede at føje dem og gå mod dem. Man kan sige, at coachingen blev et mentalt frirum, hvor det var muligt at bearbejde de ubehagelige følelser, som den konkrete opfordring havde udløst hos konsulenten. Og fra at være ubehagelige følelser, blev de konverteret til intelligens både om hende selv og organisationen. I forhold til sig selv blev hun klar på de grundlæggende værdier og mønstre, som styrede hende, og bevidst om både den rolle, hun ønskede at lægge bag sig, og den rolle, hun sigtede imod. Men det blev også til intelligens i forhold til organisationen. Hun blev nemlig klar over, at det, der havde udløst de følelsesmæssige reaktioner i hende, var reelle forhold i organisationen. I den pågældende lederrolle var der meget lidt frihed, og systemet havde tendens til at fange og fastlåse ledere i tilsvarende roller. Samtidig blev der spillet meget på den formelle autoritet, så det var vanskeligt at sige fra, hvis man ikke var enig. Disse erkendelser kunne hun tage med sig og bruge, da hun nogle år Frirum til tænkning og kreativitet 11

11 De mentale frirum bliver således tolkningsrum for organisationens følelser, hvor det bliver muligt for alle parter at opstille hypoteser om organisationens situation, problemstillinger og udfordringer. efter blev ansat i en mere central lederstilling. Eksemplet illustrerer på den ene side den følelsesmæssige forsvarsreaktion, som konsulenten havner i, fordi hun ikke selv er i stand til at rumme de følelser, som situationen udløser. Coachen kommer her til at fungere som en container for hendes følelser, indtil hun selv er i stand til at forholde sig til følelserne på en mere kvalificeret måde. Samtidig illustrerer det også, hvordan følelser ikke bare er følelser, der skal rummes. Følelser er også intelligens og indeholder en masse information om både den, der oplever følelserne, og om den situation eller den organisation, som udløser følelserne. Følelser som intelligens Der har gennem snart en del år været fokus på, at følelserne er en del af arbejdslivet og ikke blot skal henvises til den private sfære. Følelseslivet hører til på arbejdspladsen, ganske enkelt fordi organisationer består af mennesker, og mennesker er skabninger med følelser. Derfor er der også en voksende opmærksomhed på den personlige dimension og håndtering af følelser i personaleledelsen. David Amstrong, der gennem mange år har beskæftiget sig med følelser i organisationer, betegner denne dimension som the emotional life in organizations, altså det følelsesmæssige liv i organisationer. Han mener imidlertid, at det er langt vigtigere at lægge vægt på det, han betegner som the emotional life of organizations, altså organisationens følelsesmæssige liv. (2005). Han opfatter organisationen som et selvstændigt objekt, der med sin egen ret fungerer som et udgangspunkt for psykiske erfaringer, altså også følelser. Det betyder, at de følelser, som kommer til udtryk i organisationen gennem den enkelte leder eller medarbejder afspejler organisationen og kan bruges som information til at forstå ikke blot det enkelte individ men organisationen som helhed. Ved at etablere frirum for det enkelte individ såvel som for enheder i organisationen, hvor der gives plads til at lytte til de følelser, som er på spil, kan man således frigøre information om organisationens psykiske tilstand og interrelationelle problemstillinger. De mentale frirum bliver således tolkningsrum for organisationens følelser, hvor det bliver muligt for alle parter at opstille hypoteser om organisationens situation, problemstillinger og udfordringer. Kreativitet og kreative processer Mentale frirum kan opstå både i ensomheden med én selv, i den 12 ERHVERVSPSYKOLOGI volume 5 nummer 2 juni 2007

12 meget nære én til én-relation, som coaching er udtryk for, i gruppen, hvad enten den tager form af netværk, supervisionsgruppe el.lign., og i større fora som tænketanke og storgruppesamlinger. Som vi har set, skaber det mentale frirum mulighed for hypotesedannelse og fremkomsten af nye tanker og idéer og så er vi i et psykodynamisk perspektiv allerede inde i kreativitetens område. For det, der sker i det mentale frirum, er grundlæggende udtryk for en kreativ proces. Kreativitet og innovation er blevet ledelsesmæssige modeord, men selvom der skrives meget om disse begreber, er der sider ikke mindst ved kreativitetens logik som er underbelyst i ledelsesmæssig sammenhæng. Med denne artikels optik kan man argumentere for, at mens innovationen knytter til ved den positive formåen og de aktive lederegenskaber, så knytter kreativiteten til ved den negative formåen og de passive lederegenskaber. Den psykodynamiske tradition, som netop søger at belyse denne side, kan være med til at kaste et lidt anderledes lys ind over kreativitetsbegrebet gennem begreber som overgangsobjekter og det potentielle rum og ved at sætte fokus på ubevidste processer. Det potentielle rum Kreativitetens logik har om noget optaget psykoanalytikeren Donald Winnicott. Han var gennem sit arbejde og sin forskning optaget af at forstå legens og fantasiens område i spændingsfeltet mellem den indre og den ydre virkelighed. Ifølge Winnicott har kreativiteten nemlig sin rod i barnets leg med og forholden sig til konkrete genstande. Barnets bamse eller sutteklud, der i den indre virkelighed er udtryk for behovet for tryghed og i den ydre virkelighed er en erstatning for moderen, betegner han som et overgangsobjekt. Han beskriver det således: Overgangsobjekter og overgangsfænomener tilhører illusionens område, som er basis for oplevelsens første begyndelse... Dette mellemliggende oplevelsesområde, som ikke antastes, hvad angår dets tilhørsforhold til indre eller ydre (fælles) realitet, udgør størstedelen af det spæde barns oplevelse, og det bevares livet igennem i den intense oplevelsesmåde, der er forbundet med kunst, religion, fantaserende livsudfoldelse og med kreativt videnskabeligt arbejde. (1971, s. 25). Winnicott mente, at evnen til at skabe og gøre brug af overgangsobjekter hænger sammen med evnen til symboldannelse, leg og kreativitet. Legen starter med forholdet til overgangsobjekter. I dette forhold skabes der et over- Frirum til tænkning og kreativitet 13

13 Kreativ udfoldelse er i dette lys noget, der finder sted som en indre drift, hvor indre billeder forsøger at knytte sig til ydre manifestationer i en fri og utvungen kontekst, nemlig i mulighedernes frie rum. gangsrum (transitional space) eller et potentielt rum, hvor fantasier får lov at udspille sig i den ydre verden, men ikke i den sociale virkelighed. Kreativ udfoldelse er i dette lys noget, der finder sted som en indre drift, hvor indre billeder forsøger at knytte sig til ydre manifestationer i en fri og utvungen kontekst, nemlig i mulighedernes frie rum. Spørgsmålet er, om man ledelsesmæssigt kan etablere den slags rum eller måske endnu mere fundamentalt, om man kan etablere sådanne vilkår i en organisation, at dannelsen af potentielle rum for leg og fantasifuld udfoldelse stimuleres. Robert French knytter til ved Winnicotts tanker om det potentielle rum. Etableringen af kreativ kapacitet i ledelsesmæssig sammenhæng ser han som det at gå ud over det normale (f.eks. at lederen formulerer en vision) til fordel for det alternative (at lederen undlader at formulere en vision) med det formål at åbne op for potentielle rum (så der kan skabes helt nye visioner). Ved brug af sin positive formåen kunne lederen selv formulere en vision, som var hans, og som var afgrænset af lederens horisont, men ved at bruge sin negative formåen og i situationen undlade at formulere en vision, åbnes et mulighedens rum, hvor medarbejdere, interessenter o.a. kan være med til at skabe nye og mere grænsesprængende visioner. Forudsætningen er imidlertid, at lederen tør slippe kontrollen og bevæge sig ud i usikkerheden. Ifølge French er det nemlig på kanten mellem sikkerhed og usikkerhed, at der formes en kapacitet for kreativ tænkning ved en passende kombination af negativ formåen og positiv formåen (2002, s. 1210). Mens den positive formåen er lederens ballast til at handle og agere og dermed kunne være sikker i situationen han ved, at han kan formulere en vision så er det den negative formåen, der gør lederen i stand til at forblive i usikkerheden og turde undlade at formulere sin egen vision i troen på, at det kan føre til helt nye visioner. At undlade at handle, når omgivelserne forventer det, i troen på, at en kreativ tanke kan slå ned og skabe noget helt nyt, fordrer den særlige kapacitet, der er i stand til at rumme situationens mange sammensatte følelser og frustrationer. Den negative formåens udfoldelse sker således hele tiden i relation til den positive formåen. Det er samspillet og dynamikken dem mellem, der frembringer den kreative spænding, hvor noget nyt kan opstå. Alene vil den negative formåen stå i fare for at føre til handlingslammelse og afmagt. 14 ERHVERVSPSYKOLOGI volume 5 nummer 2 juni 2007

14 Dette spændingsfelt mellem sikkerhed og usikkerhed betegnes af nogle forskere som den psykotiske kant på den ene side ligger nemlig muligheden for kreativ nyskabelse, på den anden side lurer destruktion og fiasko (Lawrence 1998a). Selvom ledere ved denne yderkant af deres viden og i mødet med deres uvidenhed står over for muligheden af nyskabelse og kreativitet, så er det ingen let position at indtage. At skulle rumme både egen angst for fiasko og medarbejdernes frustration og vanskelige følelser er forbundet med både ensomhed og smerte. Ensomhed, fordi der ikke er andre at dele positionen med i den aktuelle situation. Erfaringer med at stå i denne position er således ofte forbundet med en eksistentiel erkendelse af ensomhed i mødet med livets store og vanskelige spørgsmål. Smerte, fordi det er en sårbar proces at komme til kort i forhold til egne kompetencer og nå til erkendelse af grænserne for egen formåen. At kunne være i dette felt forudsætter således, at man er bevidst om egne kompetencer og har måttet se sin egen uformåen og svaghed i øjnene. Den negative formåen er således ofte forbundet med dyrekøbte erfaringer i livets smeltedigel og er dermed en værdifuld erhvervelse, der er nært forbundet med smertefuld erkendelse. Kreative processer og det ubevidste Hvordan er det muligt for ledere at blive i stand til at bevæge sig ud i dette usikkerhedens felt uden at rammes og lammes af angsten for fiasko? Hvordan er det muligt under forandringspresset at have det mentale overskud, der gør det muligt at skabe nyt i stedet for at sprede mulighedens energi i overgearet handling, rationalisering eller følelser? Og hvordan er det muligt at styrke den kreative side ved lederskabet, som den negative formåen er udtryk for? Der er ingen lette eller enkle svar på disse spørgsmål. Den kreative dimension og de kreative processer er også inden for den psykodynamiske tradition et udfordrende forskningsområde. En af de forskere, der har bidraget til en forståelse af den kreative dynamik er William Halton (2004), der argumenterer for forskellige kreativitetsformer i relation til psykodynamiske positioner. Den kreativitetsform, som opererer i grænselandet mellem sikkerhed og usikkerhed og i mødet mellem negativ og positiv formåen, betegner Halton som udviklende kreativitet. Det gør han, fordi han mener, den bliver stimuleret af behovet for udvikling dels i trangen efter personlig udvikling, dels i efterstræbel- At undlade at handle, når omgivelserne forventer det, i troen på, at en kreativ tanke kan slå ned og skabe noget helt nyt, fordrer den særlige kapacitet, der er i stand til at rumme situationens mange sammensatte følelser og frustrationer. Frirum til tænkning og kreativitet 15

15 I modsætning til megen innovationstænkning kan den kreative dynamik ikke styres og planlægges, men udfoldes gennem overgivelse til irrationelle og ubevidste processer, hvor selv sikkerheden i den nuværende struktur opløses. sen af kundskab og visdom, og dels i ønsket om at stimulere muligheder og kreativitet hos andre. Ifølge Halton har den udviklende kreativitet sine rødder i den ubevidste del af personligheden, i det, han kalder en ukendt mysteriekilde, en skjult interaktion mellem maskuline og feminine dele. I udviklende kreativitet er der et element af overgivelse til ikkemålrettet tænkning, som åbner grænserne mellem bevidste og ubevidste dele og tillader, at et frit flow af idéer, billeder, drømme, følelser, erindringer, opfattelser og forestillinger træder ind i bevidstheden. Den nuværende integration bliver opløst i en flydende tilstand af adskilte elementer, som gør det muligt for en ny idé at opstå, muligvis med en eksplosiv og revolutionær kraft. (2004, s. 112). Den kreative dynamik fremstår her som en indre kraft, der motiveret af ønsket om egen og andres udvikling presser på for at udfolde sig. I modsætning til megen innovationstænkning kan den kreative dynamik ikke styres og planlægges, men udfoldes gennem overgivelse til irrationelle og ubevidste processer, hvor selv sikkerheden i den nuværende struktur opløses. At skabe klangbund i livet for disse processer og bruge dem bevidst i det ledelsesmæssige arbejde synes således at være afgørende for kreativ udfoldelse. Halton lægger vægt på, at den udviklende kreativitet kræver tålmodighed og tid og ikke kan fremskyndes eller kontrolleres. Den indebærer perioder med ustabilitet i overgangen fra det gamle til det nye og er forbundet med oplevelsen af både tab og vinding. Denne form for kreativitet er således tæt knyttet til lederens personlige udvikling og afhængig af dennes åbenhed for at arbejde med ubevidst og irrationelt materiale i personligheden. Omsætningen af den kreative dynamik til innovativ praksis hænger således uløseligt sammen med lederens egne erfaringer med håndtering af transitionsoplevelser på det personlige plan og med lederens kendskab til andre personers og institutioners transitionserfaringer. Og så er vi tilbage ved de kommunale toplederes erkendelse af, at det er nødvendigt for en leder at kunne se indad, lytte til sig selv og styrke den personlige integritet som det vigtigste styringsredskab for hverdagens udfordringer. Og det forudsætter både tid og rum. Lederes udvikling i tid og rum Vi har i artiklen sat fokus på lederes negative formåen og mentale kapacitet til at agere i en kompliceret og forandringspræget ver- 16 ERHVERVSPSYKOLOGI volume 5 nummer 2 juni 2007

16 den, og vi har givet eksempler på, hvordan netværksgrupper og coaching er oplevet som mentale frirum, hvor tanker undfanges, følelser konverteres til intelligens, og kreativitet stimuleres. Dybest set handler det om udvikling, om lederens arbejde med sin egen udvikling som menneske og i rollen som leder. Ledelse er i dag kendetegnet ved at være et personligt projekt, lederen kan ikke bare gemme sig bag en formel rolle som leder, men er nødt til at stå frem og være autentisk som den person, hun/han er i sin lederrolle. Derfor er der heller ikke nogen vej uden om at arbejde med den personlige og menneskelige udvikling i lederrollen både for topledere og ledere i almindelighed. Selvom der er fokus på det personlige lederskab på de fleste lederuddannelser, kan man ikke købe sig til denne udvikling gennem uddannelser. Den personlige og menneskelige udvikling i rollen som leder forløber parallelt med hele lederkarrieren, og ledere har til stadighed brug for at reflektere over den, give den næring og arbejde bevidst med den. De afsluttende udfordringer og overvejelser i denne artikel skal derfor dreje sig om, hvordan ledere i deres rolle som ledere både kan være opmærksom på at arbejde med deres egen udvikling, men også skabe rum for, at øvrige ledere og medarbejdere kan arbejde med deres udvikling til gavn for både dem selv og virksomheden. Giv dig tid! Tid opfattes af de fleste som en mangelvare. Vi har aldrig tid nok! Men måske er det ikke rigtigt, måske er der tid nok. Noget tyder i hvert fald på, at tid er en af de få ressource, der bliver ved at være nok af. Så måske skulle vi give os selv tid! Det er nemlig, når vi giver os tid og skaber tids-rum, altså rum af tid, at vi kan bruge vores negative formåen og udvikle de passive lederegenskaber så vi bliver i stand til at være i forandringer og tænke i nuet. Ledere kan give sig selv tid gennem bevidst planlægning og organisering. Dybest set drejer det sig om prioritering. Hvad er vigtigt? Alt for mange ledere løber i bogstaveligste forstand fra det ene møde til det andet uden tid til at forberede sig, tænke og følge op det er næppe effektivt. At opnå den ønskede effekt hænger uløseligt sammen med at have tænkt sig om og vide, hvad man vil. Som leder er det også vigtigt at give sig selv fri tid, altså tid, hvor der ikke er program eller opgaver, der skal løses. Tid til det uforudsete, tid til at være til stede blandt medarbejderne og tid til at få tanker og idéer. Det er nemlig, når vi giver os tid og skaber tids-rum, altså rum af tid, at vi kan bruge vores negative formåen og udvikle de passive lederegenskaber så vi bliver i stand til at være i forandringer og tænke i nuet. Frirum til tænkning og kreativitet 17

17 Det er også muligt at påvirke tidskulturen i virksomheden. Ting Ta r Tid, sagde Piet Hein, og han har givetvis ret. Så hvorfor ikke være med til at skabe en kultur, hvor det er i orden, at opgaveløsningen tager tid, hvor planlægning og arbejdstilrettelæggelse tager højde for det, og hvor både ledere og medarbejdere har tid til at være på arbejde og indgå i de nødvendige dialoger. Ledere kan også værdsætte langsomhed i forhold til de opgaver, som kræver fordybelse, eller som har afgørende betydning for mange ansatte, og hvor virksomheden ikke har råd til hurtige løsninger. At fokusere på timing i stedet for hastighed er en anden måde at forholde sig til tidsdimensionen på. Nogle gange arbejder tiden for os, andre gange skal det belejlige øjeblik udnyttes. Ledere, der er i stand til at løfte sig op over nuet og operere med tiden som udstrækning mellem fortid og fremtid, er bedre i stand til at vurdere, hvornår der skal ventes, og hvornår der skal handles. Skab frirum! Har man én gang oplevet, hvor lettet man bliver, når andre kan rumme ens frustrationer, og hvor livgivende det er, når nye tanker og idéer vokser frem af det tågede ubevidste, så kender man betydningen af mentale frirum. At prioritere og skabe frirum, hvor tanker, følelser og fantasier kan få mulighed for at udfolde sig og tage form, er en af de største udfordringer for ledere og virksomheder i dag. Frirum i det daglige kan være planlagte eller spontane tidspunkter i løbet af dagen eller ugen, hvor det er muligt at få distance til arbejdsopgaverne i stedet for at blive opslugt af dem. En halv time for sig selv, inden de øvrige medarbejdere møder op, en vandretur til et møde et andet sted i byen, en kop kaffe på en café, fordybet i en god artikel med benene oppe frirummet har mange former. Ja nogen gange oplever vi det bare, når vi bevidst bare ikke laver noget, dagdrømmer eller sår persille i urtehaven. Mange geniale idéer er undfanget om natten eller med jord under neglene. Det er også vigtigt med frirum til at vurdere, hvad der er vigtig her og nu, og til at løfte sig op i helikopterperspektivet og se tingene i sin helhed, ikke mindst i forbindelse med organisatoriske forandringer og personlige udfordringer. Det kan ske på mange måder. Nogle har brug for at gøre det alene og f.eks. afsætte en dag til at komme væk og tænke tingene igennem eller ved at mødes med en mentor, en coach eller en god sparringspartner, der kan hjælpe én til at få stillet de rigtige spørgsmål og set tingene fra andre vinkler. Det kan også ske ved at mødes med andre 18 ERHVERVSPSYKOLOGI volume 5 nummer 2 juni 2007

18 ledere i et netværk eller i en supervisionsgruppe, hvor det er muligt at få sat ord på sin situation, se den gennem andres øjne og få inspiration fra andres erfaringer. Set over en lederkarriere kan der også være brug for frirum, hvor det over tid bliver muligt at forholde sig til, hvor man er i sin karriere, og hvor man er på vej hen. Det er ofte perioder, hvor man har brug for afklaring af personlige værdier og betydningsfulde motiver i livet. Disse frirum finder ofte sted i forbindelse med længerevarende efteruddannelser, men kan også ske gennem coaching og afklaringsforløb eller ved at tage en timeout langt væk fra de daglige udfordringer. Som det er vigtigt for lederen, er det også vigtig for virksomheden at skabe og prioritere refleksive frirum, hvor det er muligt at stoppe op, drage læring og tænke nyt. Det kan ske ved at lave en tænketank, hvor hovedopgaven er at dele tanker, følelser og fantasier i forhold til f.eks. et konkret projekt, man har gennemført, eller et, man står overfor. Stop-opdage, hvor afdelingen kører ind til siden, undersøger, om man er på ret spor, og overvejer, om noget skal justeres, er en anden mulighed for at etablere frirum. Refleksive frirum kan også etableres i forbindelse med en konkret arbejdsproces, f.eks. en værdiafklaring eller målsætning, hvor deltagerne skifter mellem arbejdsgrupper og refleksionsgrupper for hele tiden at drage læring af processen. Brug følelserne! Følelser rummer en font af information, som sjældent bruges, men som har afgørende indvirkning på, hvordan den enkelte har det, og hvordan arbejdet udføres. Følelser er på samme tid udtryk for noget, der har sin rod i det enkelte menneske (det intrapersonelle), finder sted mellem mennesker (det interpersonelle) og sker som følge af større systemers måde at påvirke mennesker på (det apersonelle). Ved at være opmærksom på ens egne følelser, og de følelser, der er på spil mellem ansatte og i organisationen som helhed, er det muligt at blive klog på, hvad det er for grundlæggende problemstillinger og konflikter, virksomheden er kendetegnet af. Og ved at se følelserne i dette perspektiv bliver det samtidig lettere at leve med sine egne følelsesreaktioner, hjælpe andre til at leve med deres og samtidig blive i stand til med dybere forståelse at lede og træffe beslutninger ud fra disse erkendelser. Følelser bruges tit, når vi træffer beslutninger. Vi anvender f.eks. ofte en formulering som min mave-fornemmelse sagde mig, men bruger vi også disse fornem- Frirum til tænkning og kreativitet 19

19 I dette perspektiv når ledelse handler om at give sig selv tid, skabe frirum og bruge følelserne bliver lederudvikling en spændende vandring i selvindsigt og i forståelse af de mennesker, vi arbejder sammen med. melser og følelser som valid information? Har vi brugt tid på at undersøge, hvad det er for følelser, der er på spil, hvorfor de opstår i de menneskelige relationer, og hvad de er udtryk for i en større organisatorisk sammenhæng? Opmærksomhed på følelsesmæssige spændinger i organisationen kan rumme vigtig information om organisatoriske problemstillinger. Hvorfor er den gruppe medarbejdere særlig frustrerede netop nu? Er rivaliseringen mellem to ledere udtryk for et væsentligt spændingsforhold i hele organisationen? Tag afslutningsvis det meget udbredte fænomen stress. På den ene side er det muligt at måle stress meget objektivt og tilbyde konkrete redskaber til at håndtere stressfænomenet med. På den anden side er stress en samlebetegnelse for en masse af de ubehagelige følelser og konflikter, som man har opgivet at finde mening med. Det, vi kalder stress, bliver på den måde et symptom på nogle af de følelsestilstande, der rumstere under overfladen i organisationen, men som det ikke er muligt at få sat ord på. At bruge følelserne som intelligens kunne derfor være at lytte seriøst til de følelser, der udløser stressreaktionerne, undersøge hvorfor disse følelser opstår i organisationen, og hvad de er udtryk for. På den måde vil ledere kunne få ny indsigt i, hvad der er på spil i organisationen, og dermed få et nyt grundlag at træffe beslutninger ud fra. I dette perspektiv når ledelse handler om at give sig selv tid, skabe frirum og bruge følelserne bliver lederudvikling en spændende vandring i selvindsigt og i forståelse af de mennesker, vi arbejder sammen med. Og på denne vandring er der til stadighed nye oplevelser, ting at forundres over og meget at lære. Litteraturliste AS3 Selnæs Executive i samarbejde med Kommunaldirektørforeningen (2007) I orkanens øje. En bog om den kommunale topleders karriereudfordringer. AS3 Selnæs Executive A/S, januar Amstrong, D. (2005) Emotions in organizations: disturbance or intelligence? I: French, R. (red) Organization in the Mind. Psychoanalysis, Group Relations, and Organizational Consultancy. Karnac, London, New York: Bion, W. (1967) A Theory of Thinking. I: Second Thougths. Karnac, London 1993: Brunning, H. (red.) (2006) Executive Coaching. Systems-Psychodynamic Perspective. Karnac, London. Davis, M. & Wallbridge, D. (1981) Frihed og grænser. En introduktion til D.W. Winnicotts arbejde. Hans Reitzels Forlag French, R. (2000) Negative Capabil- 20 ERHVERVSPSYKOLOGI volume 5 nummer 2 juni 2007

20 ity, Dispersal and the Containment of Emotion, Abstract, Symposia, London. French, R., Simpson, P. & Harvey, C. (2002) Negative Capability: The Key to Creative Leadership. I: Human Relations, 55 (10): French, R. & Simpson, P. (2003) Learning at the edges between knowing and not-knowing. I: Lipgar, R. & Pines, M. (red.) Building on Bion. London: Jessica Kingsley: French, R. & Simpson, P. (2005) Thoughtful Leadership. Lessons from Bion. I: Organisational & Social Dynamics 5(2): French, R. & Simpson, P. (2006) Negative Capability and the Capacity to Think in the Present Moment: Some Implications for Leadership Practice. I: Leadership, vol. 2(2): Halton, W. (2004) By what authority? Psychoanalytic reflections on creativity and change in relation to organizational life. I: Clare Huffington et al. (red.) Working below the surface. The emotional life of contemporary organizations. London: Karnac: Heinskou, T. & Visholm, S. (red.) (2004) Psykodynamisk organisationspsykologi. På arbejde under overfladen. Hans Reitzels Forlag, København. Johansen, B. & Nielsen, L.P. (2006) Kreative processer under organisatoriske transitioner. Masterafhandling i Master of Psychology of Organizations. Roskilde Universitetscenter, foråret Kristensen, J.E. (2006) Kreativitet en idéhistorisk og samtidsdiagnostisk indkredsning. I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1/2006: Lawrence, W.G. & Armstrong, D. (1998a) Destructiveness and creativity in organizational life: experiencing the psychotic edge. I: Talamo, P.B; Borgogno, F. & Merciai, S.A. (red.) Bions Legacy to Groups. Karnac, London: Lawrence, W.G. (1998b) Unconcious Social Pressures on Leaders. I: Klein, E.B.; Gabelnick, F. & Herr, P. The Psychodynamics of Leadership. Psychosocial Press, Lawrence, W.G. (2006): Executive coaching, unconscious thinking, and infinity. I: Brunning, H. (red.) Executive Coaching. Systems-Psychodynamic Perspective. Karnac, London. Mortensen, K.V. (1979): Winnicott s kreativitetsteori. I: Agrippa psykiatriske tekster. Årg. 2 nr. 2, 1979: Newton, J.; Long, S. & Sievers, B. (red.) (2006) Coaching In-Depth: The organizational Role Analysis Approach. Karnac, London, New York. Winnicott, D.W. (1971) Leg og virkelighed. Hans Reitzels Forlag Frirum til tænkning og kreativitet 21

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse!

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere 1 Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling i de nye kommuner og regioner Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere i de nye kommuner og regioner Udviklingsprogrammer,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Personligt lederskab

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) For mange mennesker opleves det som om den ydre verden vi lever

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Styrk din konflikthåndtering

Styrk din konflikthåndtering Workshop for Kost & Ernæringsforbundet Styrk din konflikthåndtering 7. september 2015 Hans C. Hansen, FTF Workshoppens hensigt og mål Hensigt At I får indsigt i hvilke faktorer, der fremmer eller hæmmer

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

Forandringskommunikation i turbulente tider

Forandringskommunikation i turbulente tider Forandringskommunikation i turbulente tider Mine pointer God forandringskommunikation starter med god intern kommunikation i dagligdagen Lederne er altafgørende for kommunikationskulturen KL s kommunikationsdøgn

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar -

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar - Personal Leadership Lederuddannelse - Et kursus for ledere med personaleansvar - Derfor laver vi Personal Leadership Vi lever i en global verden, hvor krav til viden og konstante forandringer gør arbejdskonteksten

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere