Køn på arbejde. Stine Thidemann Faber. Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køn på arbejde. Stine Thidemann Faber. Aarhus Universitet"

Transkript

1 Køn på arbejde Stine Thidemann Faber Aarhus Universitet

2 Emner, som jeg skal tage op i dag Det kønsopdelte arbejdsmarked fakta og begreber Kvinder i mandefag og mænd i kvindefag Om kønnede arbejdsdelinger og kvalifikationer Barrierer for integration Minoritet og synlighed Samarbejde eller modarbejde? Medvind eller modvind? Udenfor normen Kønskrænkende adfærd Kvinders strategier for at overleve i mandsdominerede fag/mænds strategier for at overleve i kvindedominerede fag Fællesskab og modkultur Om arbejdsliv, familieliv og mobilitet Stereotyper forestillinger og forventninger til kønnene En udfordring for kønsidentiteten Kvindelighed = en substandard Dilemmaer

3 Dagens program : Oplæg (45 min) - 10 minutters pause : Oplæg (40 min) - 5 minutters pause : Oplæg (10 min) Gruppearbejde (40 min) : Opsamling og diskussion (30 min)

4 Hvorfor overhovedet diskutere køn? I DK er det en udbredt opfattelse, at køn ikke har betydning. Forestillingen om at, vi er 'verdensmestre i ligestilling' er en vigtig del af den nationale selvopfattelse. Køn opleves som ikke-relevant både i samfundet generelt og i arbejdslivet!! MEN kigger man nærmere på det danske arbejdsmarkeds strukturer er det tydeligt, at køn fortsat spiller en rolle. Det danske arbejdsmarked er et af de mest kønsopdelte i Norden. Der er altså tale om bevidsthedsmæssige ændringer snarere end reelle forandringer, når vi mener, at vi er mestre i ligestilling!

5 Det kønsopdelte arbejdsmarked De sidste år er der sket markante ændringer på arbejdsmarkedet og i arbejdets organisering bl.a. er der sket en voldsom stigning i kvinders erhvervsdeltagelse Et karakteristisk og fortsat kendetegn ved det danske arbejdsmarked er imidlertid, at dette i høj grad er kønssegregeret Kernen i kønssegregeringen er, at arbejdsmarkedet er opdelt i jobs for mænd og jobs for kvinder

6 Arbejdsmarkedets kønssegregering kan ses i to aspekter: Horisontal kønsopdeling: en systematisk, dvs. ikke tilfældig, fordeling af mænd og kvinder på forskellige erhvervsfunktioner, forskellige fag og forskellige arbejdsfunktioner, selv inden for samme arbejdsplads og evt. også inden for samme fag (Dahlerup 1989) Vertikal kønsarbejdsdeling: en systematisk kønsopdeling inden for arbejdsmarkedets og de enkelte arbejdspladsers hierarki: kvinderne befinder sig typisk lavere i hierarkiet mht. løn, avancementsmuligheder, mobilitet og mulighederne for at kvalificere sig på jobbet end mænd. (Dahlerup 1989)

7 Grader af kønsegregering Helt segregerede fag (over 90 % af det samme køn) Moderat segregerede fag (mellem % af det samme køn) Integrerede fag (hvor det ene køn max udgør 60 %) I DK er de helt segregerede fag dominerende.

8 Fakta om kønnene på arbejdsmarkedet: 85% inden for pædagogisk arbejde er kvinder. 93% inden for sygepleje og omsorg er kvinder. 94% inden for håndværk er mænd. Malerfaget har 25% kvinder. Malerfaget er det eneste bygningshåndværksfag, hvor kvinderne markerer sig både som malermestre og ansatte. 40% af alle kvinder arbejder i den kommunale sektor. 16% af alle mænd arbejder i den kommunale sektor, f.eks. inden for vandforsyning samt vej og park. Mænd er i overtal i den private sektor og den statslige sektor. 40% af befolkningen er uddannet inden for næsten rene mande- eller kvindefag. 16% af alle uddannede kvinder har en social- og sundhedsuddannelse. I Danmark udfører mænd og kvinder ikke det samme arbejde. Kun 15 procent arbejder i job, hvor kønsfordelingen er ca. 50/50 en stor del af årsagen til, at man stadig finder forskelle i, hvad kvinder og mænd får i løn.

9 Køn og vejledning i uddannelsessystemet Tendensen til at en række fag og brancher overvejkende domineres af det ene Køn kan spores tilbage til uddannelsessystemet, hvor langt størstedelen af alle Unge mænd og kvinder vælger udpræget kønstraditionelt. To undersøgelser: Sine Lehn: Kønsblind vejledning? en rapport om ligestillingsperspektivet i grundskolens uddannelses- og erhvervsvejledning. Center for ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter, 2003 Sine Lehn & Aase Reick Sørensen (2004): Unge, køn og karriere. Projektforløb og resultater. Center for ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter, 2004 Konklusion: Det har stor betydning, hvordan den enkelte vejleder forholder sig til det at vejlede unge mennesker. Undersøgelsen viser, at den enkelte vejleders forståelse af det at vejlede ofte Har som resultat, at piger og drenge ikke bliver udfordret i deres traditionelle uddannelsesvalg. Der eksisterer forståelser af det at vejlede, der muliggør en styrkelse af de utraditionelle valg, men disse forståelser tages sjældent i anvendelse i praksis. Problemtisk fordi vejledningsinstitutionerne er en af de aktører, der kan være med til at nedbryde det kønsopdelte uddannelsesvalg og dermed det Kønsopdelte arbejdsmarked.

10 De kønsopdelte uddannelsesvalg Malerfaget, SOSUfaget og el-faget Lotte Bloksgaard & Annika Liversage LO-Dokumentation nr. 2/2009 Kan downloades på:

11 To kvalitative undersøgelser Annika Liversage: Kvindelige malere Ialt interviews med 15 kvinder, som enten arbejder som maler, er i malerlære eller har forladt faget. Lotte Bloksgaard: Sosu-assistenter & elektrikere. Ialt 40 interviews med: Kvinder/mænd i fagene Kvinder/mænd, der har forladt fagene Potentielle ansøgere til fagene

12 Lige muligheder frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti Kan downloades på

13 Køn på arbejde - En kvalitativ under- søgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv Lotte Bloksgaard & Stine Thidemann Faber Aalborg Universitetsforlag

14 Sygeplejen og politiet Mænd udgør i dag knap 4 % af det samlede antal sygeplejersker i Danmark og kvinder blot 8 % af den samlede politistyrke. Sygeplejen & politiet = mere eller mindre ENKØNNEDE fag Billedet af den traditionelle sygeplejerske mere eller mindre synonymt med kvindelighed: omsorg, pleje og moderlighed. Billedet af den traditionelle politibetjent mere eller mindre synonymt med mandlighed: autoritet, magt og fysisk styrke. Sygeplejen & politiet = særligt KØNSMÆRKEDE fag

15 Undersøgelsen formål At belyse ligheder og forskelle i, hvordan mandlige sygeplejersker og kvindelige politibetjente oplever og håndterer dét at være en kønsmæssig minoritet inden for deres fag.

16 Undersøgelsesspørgsmål Hvordan opleves det at være mere eller mindre ene mand henholdsvis mere eller mindre ene kvinde på sin arbejdsplads? Hvilken betydning får køn, og hvordan praktiseres det i den daglige omgang i sygeplejen og politiet? Hvad er det for kønsspecifikke symboler, overbevisninger og adfærdsmønstre, som kendetegner sygeplejen og politiet? Hvilken betydning har det - om nogen - at en arbejdsplads i dén grad er overvejende kvinde- eller mandsdomineret? Hvad betyder fagenes kønnethed for måden, hvorpå den enkelte mandlige sygeplejerske og kvindelige betjent begår sig i faget?

17 Undersøgelsesspørgsmål (fortsat) Hvad der sker, når nogle mænd og kvinder bryder med de traditionelle billeder af kønnenes kvalifikationer/arbejdsområder; når mænd bliver sygeplejersker og kvinder politibetjente? Hvordan reagerer kollegaer og overordnede samt omgivelserne, når sådanne mænd og kvinder således påtager sig arbejde, som traditionelt har været forbeholdt og fortsat forbindes med det andet køn? Hvordan påvirkes de utraditionelle mænd og kvinder selv af kønsstereotyperne? Accepterer og tilpasser de sig det dominerende køns omgangsform, kultur og normer? Udvikler de særlige kompetencer? Eller hvilke andre muligheder er der?

18 Konklusioner og hovedresultater

19 Minoritet og synlig Synlige i kraft af køn på godt og ondt Måles mod det almindelige køn

20 Jeg bliver mere registreret, folk kan altid huske mig, fordi jeg er en mand. De kan ikke huske de 24 piger - det er meget logisk, for de er 24, og der er kun én af mig. (Vilhelm, sygeplejerske)

21 Hvis jeg skal være helt ærlig, og hvis jeg tænker tilbage på min start i politiet, så oplever jeg helt klart synligheden mest negativt. Altså hvis du gør noget forkert som kvinde, bliver det mere blæst op fx kollegaerne imellem, end hvis en af de mandlige betjente laver fejl. Der kan hurtigt blive sat et mærkat på ryggen af dig. (Birgitte, betjent)

22 Jeg arbejder til daglig som er ene kvinde blandt 104 mænd! Man er meget synlig, og man er meget repræsentant for sit køn, når man er alene på en politistation. De piger, som kommer som de første på en station, har det pres, at det er meget vigtigt, at de gør et godt indtryk, for ellers kommer der ganske enkelt ikke flere. (Linda, betjent)

23 Arbejde på fremmed grund samarbejde eller modarbejde?

24 Når man er mand tillægges man en særlig autoritet og respekt. Mange tror, at fordi man er en mand, så er man nok leder på afdelingen. ( ) Hvis jeg så skynder mig at sige, at dét er Karen min afdelingssygeplejerske, eller Bodil min souschef, så siger de også pænt goddag til dem, og så snakker de videre og kigger på mig igen. Og pigerne ens kollegaer gør lidt det samme. Det gør lægerne også. (Nicolai, sygeplejerske)

25 Glidende kønsarbejdsdeling... Mændene i sygeplejen tillægges en særlig autoritet. Mandlige egenskaber : teknisk snilde, selvstændighed, gode lederevner og autoritet? Tildeles opgaver som kræver en mand tunge løft, tekniske opgaver, vanskelige patienter, etc.

26 Vi har en indsatsdeling heroppe, hvor jeg var en periode som den eneste kvinde. Der blev rynket noget på næsen af, hvad jeg skulle der. Og dér følte jeg, at jeg skulle kæmpe for at blive hængende. Det var det samme, da jeg skulle i uropatruljen: Nå, hvordan mon det nu kommer til at gå!? Der er en voldsom skepsis fra starten af (Ditte, betjent)

27 Jeg blev ansat på en station, som ikke lagde skjul på, at de ønskede at have kvinder der. Jeg fik det faktisk direkte at vide at jeg kun var kommet der, fordi ledelsen havde trumfet igennem, at der skulle være kvindelige betjente på stationen. Okay, tak for det! ( ) Som kvinde oplever jeg at skulle bevise, at jeg er mindst lige så god som de andre. Jeg skal gerne være lige lidt hurtigere til at rejse mig, når den vagthavende kommer og siger, at der skal en vogn på gaden til en opgave. Hele tiden skal jeg være på forkant. (Linda, betjent)

28 Jeg følte sådan lidt, at de i stedet for at betragte mig som kollega, påtog sig den rolle de kendte til hjemmefra i et forhold som mand og kone. Ofte sad de også og rettede en, når man kørte bil. Selvom vi (kvinder, red.) havde været på nøjagtigt samme kørekursus og derfor burde kunne køre bil på samme måde som dem. Så sad de tit og blandede sig i ens kørsel, hvor jeg jo aldrig selv ville blande mig i deres. Og man oplevede jo heller ikke, at de blandede sig, når en anden mand kørte bilen. (Mia, betjent)

29 Glidende kønsarbejdsdeling... Det politiarbejde, som ikke kræver fysiske færdigheder, formes som særligt passende for kvinder. kvindelige egenskaber : emotionalitet, empati og tolerance? Større evne til omsorg og social kompetence? De kvindelige betjente styres ind i funktioner, hvor der er behov for indlevelse og kommunikation (fx opgaver der involverer børn og kvindelige borgere)

30 Udenfor normen

31 Rent fagligt føler jeg mig ikke udenfor, men alt det snak; det er jo noget forskelligt, vi kan diskutere. Jeg mener der er jo ikke mange af mine kvindelige kollegaer, der går op i, om Brøndby vandt eller tabte i weekenden, vel? (Vilhelm, sygeplejerske) Jeg er ikke interesseret i fodbold eller i side-9- piger og i at snakke om det. Overhovedet! Vi deler ikke samme interesser; dér mærker jeg virkelig, at det er en mandearbejdsplads. (Nina, betjent)

32 Indimellem kommer jeg til at lide af - hvad mandlige sygeplejersker kalder - skovmandssyndrom. Det handler simpelthen om, at man får en vild og inderlig lyst til at havne i en lejr med ene mænd, og så bare gå og fælde træer! For nu kan det fandeme være nok! (Kristian, sygeplejerske)

33 Man skal altså kunne tåle at høre noget i sådan en mandeverden, for der bliver sagt grove ting. Men man ved jo, for sådan er det også i mandeverdenen, at hvis man først begynder at øffe over det, så begynder de for alvor at køre på det (...) Nogen gange kan man møde på en vagt og tænke: Arg, det er da helt vildt i dag, som de er efter mig. Og så må man stå: en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, fordi det nogle gange bare er for meget. Bare jeg går ud i køkkenet, er det sådan noget med: Bliv du derude, det kender du jo hjemmefra. Hvis man begynder at sige noget igen eller lignende, rotter de sig hurtigt sammen og begynder at køre på en, så det får man ikke en skid ud af. Så får man skudt i skoene, at man er præmenstruel eller sådan noget. Så jeg har lært bare at gå, for jeg får ikke noget ud af at sige fra. (Mia, betjent)

34 Hønsepatrulje - det er da sådan et almindeligt begreb inden for politiverdenen, men det er da lidt negativt ladet, ikke? Enten er det fordi høns ikke har så meget hjerne, eller også er det, fordi høns kagler meget. Det er nok mest det sidste... (Mia, betjent)

35 Hvad er kønskrænkende adfærd? generelle bemærkninger om kønnet personlige bemærkninger med udgangspunkt i kønnet uønsket seksuelle bemærkninger seksuel chikane seksuel tvang

36 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i det danske forsvar 41% af de militært ansatte kvinder havde oplevet, at der var sat rygter i gang om dem En tredjedel angav, at de var blevet rørt ved på en måde, som havde seksuelle undertoner. 16% var blevet decideret taget på, kærtegnet eller kysset, selvom de protesterede. I den helt grove ende havde 26 af de militært ansatte kvinder (3%) og 11 af de civilt ansatte (1,1%) været udsat for voldtægtsforsøg. Seks militært ansatte og en civilt ansat kvinde var blevet voldtaget. (Kilde: KKA-undersøgelsen, forsvarskommandoen, maj 2003)

37 Vi var på skydebanen... altså, det står faktisk for mig som meget ubehageligt, for jeg var ikke ret gammel i tjenesten. Vi var på skydebanen, jeg havde en kampuniform og så en T-shirt på... Jeg tror, at det var en strop T-shirt, for det var om sommeren. Vi sad og spiste frokost og så rakte han (en mandlig kollega, red.) sin arm frem og rørte mig herinde (glider en finger hen over siden af brystet, i armhulen, red.) og det var enormt overskridende for mig. Da følte jeg mig... det er den eneste gang, jeg sådan har følt mig meget sårbar; da var mine grænser meget overskredet. (Kirsten, betjent)

38 Jeg har haft en holdleder i kriminalpolitiet, som var sur over, at jeg ikke syntes, at han var en dejlig fyr. Og som blandt andet sagde til mig: Du må gerne gå på en lidt mere fri måde, når du går ned af gangen; for du skal jo tænke på, at sådan noget bliver der lagt vægt på, hvis du skal søge en fast stilling i kriminalpolitiet. (Nina, betjent)

39 De kvindelige betjente tager ansvaret for den forlegenhed, deres forskellighed forårsager. Vælger at tolke de mandlige betjentes ytringer som positive intentionerne bag er gode nok! Fordel: Hvis de mandlige betjente fritages fra rollen som potentielle undertrykere, og dermed også fraskrives ansvaret for de mulige konsekvenser, ytringerne kan få, frigøres de kvindelige betjente samtidig fra rollen som ofre for ytringerne

40 Fællesskab og modkultur??

41 Lægerne er også i mindretal i dag, så det er sådan en mindretalsfølelse. Der er lidt broderskab over det, ja. Vi planlægger at holde vinsmagningsaften, fordi whiskysmagningsaftenen kunne vi ikke få til at passe. Men det er sygeplejersker, teknikere, fysikere, portører, læger, altså alle mænd inden for afdelingen, vi prøver at samle sammen. (Lennart, sygeplejerske) Vi er kun to mandlige sygeplejersker her i huset. Så har vi lægerne og så har vi nogle fysikere og tre teknikere. Det er såmænd det. Vi er kun ca. 12 fastansatte mænd. Vi har lavet en mandeklub. Vi skulle have haft et møde, men det er udsat til slutningen af maj. Her skal vi have en generalforsamling og stifte foreningen. Med lidt undervisning og lidt druk nydelse af alkohol. For ligesom at styrke herresammenholdet. (Rasmus, sygeplejerske)

42 MASK omfatter medlemmer, der sidder i et stort udvalg af forskellige stillinger inden for sundhedssektoren. F.eks. oversygeplejersker, afdelingssygeplejersker, chefer for kirurgiske- og medicinskecentre, sundhedsplejersker, anæstesisygeplejersker, operations-sygeplejersker, psykiatri. mm. ( ) Hvis du mener, at du er kvalificeret til at blive optaget i MASK-gruppen, og at du magter og kan bære det ansvar og den kompetence, der følger med opgaven, kan du kontakte vores loge. *Opfylder du kriterierne? *Kan du gennemgå og bestå optagelsesprøverne? * Kan du bevare en tradition, der har bestået i årtier? Gør du det, kan du også få glæde af at være optaget i en loge med et så finmasket net af brødre i stort set alle de magt- og toneangivende stillinger. Dette giver dig store fordele!!! (jf.

43 Jeg blev opmærksom på den dynamik, som kvindenetværket havde skabt på stationen. Der kom uventede spontane vredesudbrud mellem mine mandlige kollegaer som f.eks.: Hvad fanden bilder de sig ind, Hvad skal vi bruge sådan noget kvindepis til, Rød-strømper med lilla ble etc. Det var tydeligt, at de mandlige kollegaer var vrede, pressede og utrygge ( ) Hvorfor skal vi nu have kvindekamp i politiet?, Hvorfor skal de have særbehandling? Vi har jo vores fagforbund og så er vi jo - i øvrigt som køn - lige i politiet, Har vi ikke andet at bruge politiets ressourcer til.. (Duncan 2005)

44 Hvis jeg og en kvindelig kollega står og snakker sammen på gangen, så siger de mandlige kollegaer: Mimre, mimre, gokke sikke en hønsegård eller hold da op hvor I kagler!, når de går forbi. Og den kommer hver gang. (Ditte, betjent)

45 Faglighed og køn Kvinder og kvindelighed forbindes med noget, der er undergravende for det faglige niveau i arbejdet. Kvinderne ser en fare ved kvindenetværk og fællesskaber, da sådanne opfattes som hæmmende for deres faglighed/ professionalisme.

46 Om arbejdsliv, familieliv og mobilitet

47 Helle Holt (arbejdsmarkedsforsker) Forældre på arbejdspladsen - en analyse af tilpasningsmulighederne mellem arbejdsliv og familieliv i kvinde- og mandefag (1994) Konklusion: Den kønsmæssige fordeling af ansatte har betydning ift. hvordan den enkelte mand eller kvinde oplever spændingsfeltet mellem arbejdsog familieliv. På en kvindearbejdsplads er det mere legitimt at prioritere familielivet end på en arbejdsplads domineret af mænd!

48 Jeg vil ikke have, at der går så lang tid, hvor jeg ikke ser mit barn. Og det kan jeg godt sidde og sige her, men så kigger de på mig, som om jeg er åndssvag. Det er ligesom om, at de bare synes, at det er noget pjat. Jeg tror, at grunden til, at vi ikke får bedre vilkår, er, at her er flest mænd, og at det ikke generer dem i samme grad ( ). Der er jeg meget mere i konflikt med mig selv og er irriteret over, at vi ikke sammen kan trampe i gulvet og få nogle bedre vilkår (Mia, betjent)

49 Som det er nu, kan jeg bare passe mit arbejde og skal ikke rende rundt og gøre en ekstra indsats. Sådan er det lidt, hvis man skal frem ved politiet. Så skal man gerne vise en masse ekstra og en masse initiativ, og det har jeg ikke lyst til pt. Jeg vil ikke sige ja til en ekstra vagt for at blive lagt mærke til. Der siger jeg nej, for jeg vil hjem til mit barn betjent) (Mia,

50 Det er ikke politiet som sådan, der sætter barrierer for kvinderne. Der tror jeg mere, at det er kvinderne selv (...) Mændene tager jo rask væk af sted på lederkursus i 4 måneder, og der vælger kvinderne jo så selv at blive hjemme. Jeg tror, at jeg vil vove den påstand, at det mest er et spørgsmål om vilje. (Linda, betjent)

51 Begrebet Den gode medarbejder Anden forskning har også vist, hvordan ledelsens forventninger til den gode medarbejder påvirker kulturen omkring fx tildelingen af arbejdsopgaver. To forhold springer i øjnene: 1) synlighed forstået som både fysisk tilstedeværelse på det rigtige tidspunkt og som at gøre opmærksom på sig selv. 2) fleksibilitet er påkrævet. Dette viser man fx ved at være til stede, når ledelsen uddeler arbejdsopgaver, uanset hvornår på arbejdsdagen det foregår Tilstedeværelse belønnes! Betingelsesløst engagement i arbejdet manden som norm...

52 Kvindernes manglende repræsentation i toppen ses som et udtryk for et frit (fra)valg Beslutninger om karriereforløb betragtes som individuelle og private Ingen valg ses altså som udtryk for bestemte strukturer eller barrierer i faget Resultat: Barriererne forbliver usynlige

53 Jeg vil ikke ændre mig. Altså jeg er, som jeg er, og derfor bliver jeg aldrig leder i politiet. For at blive det skal man nemlig køre sådan en helt bestemt stil... det er noget med overhovedet ikke at vise svaghedstegn, og at være meget kontant... det er bare ikke mig! (Kirsten, betjent)

54 Stereotyper forestillinger og forventninger til kønnene

55 ... hvis jeg putter mit skilt i lommen, tror patienterne, at jeg er læge. Helt sikkert. Eller hvis der sidder nogle og venter på at blive kørt et eller andet sted hen, så er jeg portør (Kristian, sygeplejerske)

56 Mine kammerater havde utrolig meget sjov med, at jeg skulle tørre røv og sådan noget. (...) En eller anden form for negativ holdning til, at dét kan du da ikke stå og lave, du kan da ikke lave sådan noget; det må da der være andre til!. Det har der været utrolig meget af: En mand kan da ikke være sygeplejerske! (Vilhelm, sygeplejerske).

57 Det er stensikkert, at folk tror, at man er bøsse, når man er mandlig sygeplejerske (Knud, sygeplejerske) Nogle gange forventer omgivelserne på det nærmeste, at jeg må være karateekspert, siden jeg kan være kvinde og politibetjent! De fleste synes, at det er lidt sejt. (Mia, betjent).

58 En udfordring for kønsidentiteten?

59 Jeg er nok lidt slem til bare at sige, at jeg er på skadestuen. Det er ikke så kvindeligt. Der har folk set de her udsendelser fra USA og også fra Danmark, hvor de kan se, hvad jobbet indebærer, og at der også er andre mænd. Så tænker de, at så er det jo ikke så galt alligevel. (Kristian, sygeplejerske) Til mennesker uden for jobbet vil jeg nok sige jeg er sygeplejerske i Stråleterapien, fordi så ved jeg, at de ikke fokuserer på, at jeg er sygeplejerske, men på at jeg arbejder i stråleterapien. Hvad er det? Og så kan jeg jo fortælle en masse om elektroner og protoner og (Lennart, sygeplejerske)

60 Du bliver selv lidt mand! De vittigheder, du sidder og fortæller i sådan en sammenhæng, er ikke magen til dem, du ville fortælle i et pigeselskab. Du tager ligesom de der lidt hårde ting til dig og bliver lidt hård i filten. (Birgitte, betjent) Tonen er rå ved politiet, og der, tror jeg, faren er, at man som pige nemt glemmer, hvem man selv er indeni og kører over og bliver en af drengene. Jeg blev selv opmærksom på det på et tidspunkt, og tænkte: Det er ikke sådan, jeg vil være. (Linda, betjent)

61 Nogle gange kan jeg godt føle, at den der jargon i kaffestuen smitter, så jeg også bliver lidt grov i munden. Det er ikke noget, jeg bevidst påtager mig, men det smitter ligesom af, ikke? Jeg prøver at holde lidt på formerne og huske på, at jeg ikke er en mand! (Mia, betjent)

62 Jeg tror, at man (som kvinde, red.) får mere respekt, hvis man er sig selv og netop som kvinde markerer, at jeg ikke er ligesom jer. Jeg er ikke en af gutterne, selvom jeg langt hen ad vejen kan det samme som gutterne! ( ) Jeg kan huske, at min mand (som også er betjent, red.) fortalte, at han på et tidspunkt arbejdede sammen med en kvindelig kollega, der var meget grov i munden. Så kørte de igennem et område, hvor der lugtede meget af fisk og hun siger så: Ja, det er ikke mig, for jeg er blevet vasket i dag! Det synes han ikke var sjovt. ( ) Jeg har også selv oplevet dette på en anden station, hvor der var en pige, som havde det samme i munden som mændene og så er det altså lige før, at de bliver en smule forargede. (Linda, betjent)

63 Konklusion: Mændene oplever ambivalens Svært at leve op til/frigøre sig fra forventningerne til deres køn; eksempelvis kan det, hvis den enkelte mand ikke har teknisk snilde, opleves ubehageligt altid at blive tilkaldt til de tekniske opgaver. Ligeledes i forhold til tildeling af autoritet og respekt - generende, at andre qua deres køn tilskriver dem større ekspertise og kompetence end tilfældet er.

64 Konklusion: Mændene oplever ambivalens (fortsat) Hvis nu der er noget, som skal ordnes: Kan du ikke lige klare det Nicolai? Maskinerne er jeg ikke super verdensmester til; når vi får nye maskiner, er jeg faktisk sen til at lære dem. Jeg interesserer mig mere for mennesket og ikke så meget for mekanikken. Men hvis der er en maskine nede hos os, der går ned, så råber de altid: Nicolai kan du ikke lige komme og se, hvad der er galt her? Og det er altså ikke altid, at Nicolai han ved det! (Nicolai, sygeplejerske)

65 Konklusion: Mændene oplever ambivalens (fortsat) Mange tror, at når nu man er en mand, så er man nok leder på afdelingen. Det gør lægerne også. Jeg føler det mange gange ubehageligt. Lige så sent som i dag, da vores overlæge gik stuegang kommer han og siger: Hva Nicolai, hvordan er det nu med det her? Så siger jeg: Det er du nødt til at spørge afdelingssygeplejersken om, for jeg aner ingenting om det! (Nicolai, sygeplejerske)

66 En række typiske strategier for mænd sygeplejen: Midlertidighed - arbejdet er af midlertidig karakter, og mændene forventer og forventes at bevæge sig væk fra gulvet, måske endda væk fra den givne arbejdsplads, mod mere passende eller mandligt mærkede arbejdsfunktioner. Ledelsesorientering går specifikt efter at opnå en højere stilling indenfor faget. Positionen som leder formaliserer en distance i forhold til det øvrige personale; kvinderne i faget. Specialisering søger mod særlige nicher fx. skadestuen, intensiv og psykiatrien. Gennem at hellige sig særlige, oftest særligt prestigefyldte, specialiseringer, kan mændene distancere sig fra det ordinære arbejde (og kvinderne) Eksponering af maskulin kønsidentitet - nogle mænd vil forsøge at håndtere deres marginale position i faget ved at fremtræde maskulint og dyrke maskuline fritidsinteresser. Instrumentalisering arbejdets betydning reduceres, fx ved at orientere sig mod fritidsinteresser, bijob mm. Instrumentalisering kan indebære en distancering og en reduktion af engagementet i og identifikationen med arbejdet.

67

68 Konklusion: Mændene oplever ambivalens (fortsat) Den største årsag til ambivalens: Mændene oplever, at der stilles spørgsmålstegn ved deres maskulinitet! reaktion: de overspiller deres køn/udviser en form for hypermaskulinitet!

69 Konklusion: De kvindelige betjente balancegang?? Kvinder i mandefag signalerer ikke hyper-feminitet tværtimod Kønsneutralitet i arbejdslivet synes at være idealet!

70 Konklusion: De kvindelige betjente balancegang? (fortsat) Lis Højgaard (arbejdsmarkedsforsker): Mange kvinder føler sig bevidst eller ubevidst utilpassede på deres arbejdsplads. ( ) Kvinder ønsker ikke at se sig selv som kvinder på deres arbejdsplads, de ønsker at være en del af en helhed, ikke at være noget særligt. ( ) For mange kvinder synes idealet at være kønsneutralitet, når det gælder deres arbejdsplads. (Citat fra bogen Vil kvinder lede, 1990)

71 Konklusion: De kvindelige betjente balancegang? (fortsat) Kvinderne: - nedtoner kvindelighed - undlader at italesætte eller problematisere kønsforskelle - søger at udviske forskelle mellem dem selv og mændene i faget Ønsker ikke at blive skilt ud eller selv skille sig ud; tilstræber i stedet at være en del af en helhed, ikke at være noget særligt, og at blive betragtet som en ligeværdig/ normal arbejdskraft... SØSTJERNER?!?

72 Søstjerne! Hvor mange af os kan bekende os til at være søstjerner? Det var et ord, der blev lanceret i Odense af en oplægsholder, en kollega, der var formand for det svenske kvindenetværk. Hun forklarede, at kvindelige politifolk, der lagde kvindehammen hjemme, for at møde på arbejde og opføre sig som mænd i tanke, bevægelse og tale kaldtes søstjerner. Søstjerner har det med at falde i ét med havbunden, så man ikke lægger mærke til dem. I kender hende godt: hende der som den første tager fat i den anholdte - for man ikke skal tro, at hun er bange, hende der løber forrest, måske med hovedet under armen, hende der kaster sig ud i et slagsmål i stedet for at prøve at tale folk ned, og hende der vil være den bedste på skydebanen og bag rattet og aldrig klager over de manglende badeforhold for kvinder. Mange af os kender rollen og synes i bund og grund ikke om den! (Fra artiklen Politikvinder har også behov for at mødes, bragt i bladet Dansk Politi under rubrikken synspunkt, nov. 2003)

73 Kvindelighed = en substandard

74 Kvindelighed = en substandard De kulturelle forestillingsbilleder/vurderinger marginaliserer det kvindelige og ser det som noget negativt - som en substandard - sammenlignet med det mandlige! udgør et problem for både de mandlige sygeplejersker og de kvindelige politibetjente

75 Dilemmaet for mændene i sygeplejen: Med deres valg af beskæftigelse bryder de utilsigtet med det herskende maskulinitetsbillede mændenes selvforståelse er udpræget maskulin, men de oplever blandt omgivelserne at fremstå som feminine mænd, dvs. umandige! Dilemmaet for kvinderne i politiet: Kvinderne vil accepteres som kvinder i et fag defineret af maskulinitet og hvor alt det, der associeres med feminitet, betragtes som mindre værd!

76 Undersøgelsen identificerer, at Undersøgelsen identificerer, at der faktuelt eksisterer en lang række forskellige forestillinger og forventninger knyttet til køn

77 Opsummering I mandefag eksisterer gerne en modvilje mod at ansætte kvinder I kvindefag derimod er der en præference for at ansætte mænd Kvinder i mandefag møder skepsis og modstand Mænd i kvindefag bydes som udgangspunkt velkommen den udbredte holdning er, at de har noget at tilføje og kan højne niveauet. Når kvinder inddrages i traditionelt mandearbejde er det m.a.o. på trods af deres køn. Mænd derimod ansættes i kvindefagene på grund af deres køn.

78 Samfundets kønsstereotypier (forestillinger om og forventninger til køn) er en væsentlig faktor, hvis man skal søge at forstå arbejdsmarkedets kønsopdeling.

79 Joan Acker teori om kønnede organisationer Samfundets kulturelle overbevisninger om maskulinitet og femininitet er indbygget i organisationernes strukturer. Ifølge Acker skabes og genskabes køn gennem 5 forskellige organisatoriske processer: 1. Konstruktion af kønsdifferentiering, dvs. fx. kønsopdelinger i job, i tilladt adfærd, i løn, i magt, og i under-/overordning. 2. Konstruktion af symboler og forestillinger, som udtrykker, retfærdiggør og sjældent opponerer mod kønsopdelinger. 3. Interaktionen ml. kvinder og mænd, kvinder og kvinder og mænd og mænd. Herunder inkluderet de mønstre, som muliggør dominans og undertrykkelse, skaber alliancer og udelukkelser. 4. Individernes mentale arbejde med at konstruere deres forståelse af organisationens kønsstrukturering herunder dens krav om passende kønsadfærd og holdninger. Fx valg af passende arbejde, sprogbrug, påklædning etc. 5. Socialt køn indgår i de grundlæggende processer, som konstituerer alle samfundsmæssige forhold. Også et element i den organisatoriske logik

Det danske arbejdsmarked er stærkt

Det danske arbejdsmarked er stærkt Lotte Bloksgaard Maskuliniteter, femininiteter og arbejde den horisontale kønsopdeling på det danske arbejdsmarked De fl este arbejdsfunktioner, -opgaver og fag er kønsmærkede som enten maskuline eller

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Mænd og. modernisering

Mænd og. modernisering Mænd og Når det bliver cool at hade skolen daginstitutionsarbejdets Drengenes oplagte vej modernisering ud af uddannelserne Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen for livslang

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Det kønsopdelte arbejdsmarked Oktober 2008. Beskæftigelsesministeriet Mindlab. Oplag 1000 ex. Design All the Way to Paris. Fotograf Elizabeth Heltoft

Det kønsopdelte arbejdsmarked Oktober 2008. Beskæftigelsesministeriet Mindlab. Oplag 1000 ex. Design All the Way to Paris. Fotograf Elizabeth Heltoft www.ligelon.dk Det kønsopdelte arbejdsmarked Oktober 2008 Beskæftigelsesministeriet Mindlab Oplag 1000 ex. Design All the Way to Paris Fotograf Elizabeth Heltoft Papir Munken Polar 130g. /200g. Tryk Centertryk,

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Kønsroller. 00:02:00 Vignet starter. 00:02:59 Titel: Kønsroller mænd og kvinder på arbejde og hjemme. 00:03:05 mænd og kvinder cykler.

Kønsroller. 00:02:00 Vignet starter. 00:02:59 Titel: Kønsroller mænd og kvinder på arbejde og hjemme. 00:03:05 mænd og kvinder cykler. Kønsroller 00:02:00 Vignet starter 00:02:59 Titel: Kønsroller mænd og kvinder på arbejde og hjemme 00:03:05 mænd og kvinder cykler I Danmark har vi ligestilling af mænd og kvinder. Ligestilling betyder,

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser. KØN OG UDDANNELSE UDGIVET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT (EVA) 10 Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? Den lille forskel er mere end en kliché. Den lever i bedste velgående, er både forskere,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling - Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge),

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

2.Lek&on: Samfundsfag

2.Lek&on: Samfundsfag 2.Lek&on: Samfundsfag 2.lek'on i undervisningsforløbet Samfundet og samfundsfagets fagområder baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Forlaget Columbus 2010 Dagsorden 1. Hvad

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Aalborg Universitet. Kvinder i elfaget Bloksgaard, Lotte. Publication date: 2010. Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint)

Aalborg Universitet. Kvinder i elfaget Bloksgaard, Lotte. Publication date: 2010. Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Aalborg Universitet Kvinder i elfaget Bloksgaard, Lotte Publication date: 2010 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune Notat Til: Ansættelsesudvalget Den 8. august 2008 Århus Kommune Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer i Århus Kommune Borgmesterens Afdeling I forbindelse med af ansættelse af

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov En pjece til mænd om barsel Far på barsel Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov 1 Kære Helt konkret mener HK, at 12 uger af barselsorloven skal øremærkes til fædre. 2

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital.

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital. Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital. Fra : Natasja Blicher Hansen Email: Galehus@msn.com. Sygeplejeskolen i Slagelse, CVU Vestsjælland. Hold: feb04f. Værts-institution:

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere