Køn på arbejde. Stine Thidemann Faber. Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køn på arbejde. Stine Thidemann Faber. Aarhus Universitet"

Transkript

1 Køn på arbejde Stine Thidemann Faber Aarhus Universitet

2 Emner, som jeg skal tage op i dag Det kønsopdelte arbejdsmarked fakta og begreber Kvinder i mandefag og mænd i kvindefag Om kønnede arbejdsdelinger og kvalifikationer Barrierer for integration Minoritet og synlighed Samarbejde eller modarbejde? Medvind eller modvind? Udenfor normen Kønskrænkende adfærd Kvinders strategier for at overleve i mandsdominerede fag/mænds strategier for at overleve i kvindedominerede fag Fællesskab og modkultur Om arbejdsliv, familieliv og mobilitet Stereotyper forestillinger og forventninger til kønnene En udfordring for kønsidentiteten Kvindelighed = en substandard Dilemmaer

3 Dagens program : Oplæg (45 min) - 10 minutters pause : Oplæg (40 min) - 5 minutters pause : Oplæg (10 min) Gruppearbejde (40 min) : Opsamling og diskussion (30 min)

4 Hvorfor overhovedet diskutere køn? I DK er det en udbredt opfattelse, at køn ikke har betydning. Forestillingen om at, vi er 'verdensmestre i ligestilling' er en vigtig del af den nationale selvopfattelse. Køn opleves som ikke-relevant både i samfundet generelt og i arbejdslivet!! MEN kigger man nærmere på det danske arbejdsmarkeds strukturer er det tydeligt, at køn fortsat spiller en rolle. Det danske arbejdsmarked er et af de mest kønsopdelte i Norden. Der er altså tale om bevidsthedsmæssige ændringer snarere end reelle forandringer, når vi mener, at vi er mestre i ligestilling!

5 Det kønsopdelte arbejdsmarked De sidste år er der sket markante ændringer på arbejdsmarkedet og i arbejdets organisering bl.a. er der sket en voldsom stigning i kvinders erhvervsdeltagelse Et karakteristisk og fortsat kendetegn ved det danske arbejdsmarked er imidlertid, at dette i høj grad er kønssegregeret Kernen i kønssegregeringen er, at arbejdsmarkedet er opdelt i jobs for mænd og jobs for kvinder

6 Arbejdsmarkedets kønssegregering kan ses i to aspekter: Horisontal kønsopdeling: en systematisk, dvs. ikke tilfældig, fordeling af mænd og kvinder på forskellige erhvervsfunktioner, forskellige fag og forskellige arbejdsfunktioner, selv inden for samme arbejdsplads og evt. også inden for samme fag (Dahlerup 1989) Vertikal kønsarbejdsdeling: en systematisk kønsopdeling inden for arbejdsmarkedets og de enkelte arbejdspladsers hierarki: kvinderne befinder sig typisk lavere i hierarkiet mht. løn, avancementsmuligheder, mobilitet og mulighederne for at kvalificere sig på jobbet end mænd. (Dahlerup 1989)

7 Grader af kønsegregering Helt segregerede fag (over 90 % af det samme køn) Moderat segregerede fag (mellem % af det samme køn) Integrerede fag (hvor det ene køn max udgør 60 %) I DK er de helt segregerede fag dominerende.

8 Fakta om kønnene på arbejdsmarkedet: 85% inden for pædagogisk arbejde er kvinder. 93% inden for sygepleje og omsorg er kvinder. 94% inden for håndværk er mænd. Malerfaget har 25% kvinder. Malerfaget er det eneste bygningshåndværksfag, hvor kvinderne markerer sig både som malermestre og ansatte. 40% af alle kvinder arbejder i den kommunale sektor. 16% af alle mænd arbejder i den kommunale sektor, f.eks. inden for vandforsyning samt vej og park. Mænd er i overtal i den private sektor og den statslige sektor. 40% af befolkningen er uddannet inden for næsten rene mande- eller kvindefag. 16% af alle uddannede kvinder har en social- og sundhedsuddannelse. I Danmark udfører mænd og kvinder ikke det samme arbejde. Kun 15 procent arbejder i job, hvor kønsfordelingen er ca. 50/50 en stor del af årsagen til, at man stadig finder forskelle i, hvad kvinder og mænd får i løn.

9 Køn og vejledning i uddannelsessystemet Tendensen til at en række fag og brancher overvejkende domineres af det ene Køn kan spores tilbage til uddannelsessystemet, hvor langt størstedelen af alle Unge mænd og kvinder vælger udpræget kønstraditionelt. To undersøgelser: Sine Lehn: Kønsblind vejledning? en rapport om ligestillingsperspektivet i grundskolens uddannelses- og erhvervsvejledning. Center for ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter, 2003 Sine Lehn & Aase Reick Sørensen (2004): Unge, køn og karriere. Projektforløb og resultater. Center for ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter, 2004 Konklusion: Det har stor betydning, hvordan den enkelte vejleder forholder sig til det at vejlede unge mennesker. Undersøgelsen viser, at den enkelte vejleders forståelse af det at vejlede ofte Har som resultat, at piger og drenge ikke bliver udfordret i deres traditionelle uddannelsesvalg. Der eksisterer forståelser af det at vejlede, der muliggør en styrkelse af de utraditionelle valg, men disse forståelser tages sjældent i anvendelse i praksis. Problemtisk fordi vejledningsinstitutionerne er en af de aktører, der kan være med til at nedbryde det kønsopdelte uddannelsesvalg og dermed det Kønsopdelte arbejdsmarked.

10 De kønsopdelte uddannelsesvalg Malerfaget, SOSUfaget og el-faget Lotte Bloksgaard & Annika Liversage LO-Dokumentation nr. 2/2009 Kan downloades på:

11 To kvalitative undersøgelser Annika Liversage: Kvindelige malere Ialt interviews med 15 kvinder, som enten arbejder som maler, er i malerlære eller har forladt faget. Lotte Bloksgaard: Sosu-assistenter & elektrikere. Ialt 40 interviews med: Kvinder/mænd i fagene Kvinder/mænd, der har forladt fagene Potentielle ansøgere til fagene

12 Lige muligheder frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti Kan downloades på

13 Køn på arbejde - En kvalitativ under- søgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv Lotte Bloksgaard & Stine Thidemann Faber Aalborg Universitetsforlag

14 Sygeplejen og politiet Mænd udgør i dag knap 4 % af det samlede antal sygeplejersker i Danmark og kvinder blot 8 % af den samlede politistyrke. Sygeplejen & politiet = mere eller mindre ENKØNNEDE fag Billedet af den traditionelle sygeplejerske mere eller mindre synonymt med kvindelighed: omsorg, pleje og moderlighed. Billedet af den traditionelle politibetjent mere eller mindre synonymt med mandlighed: autoritet, magt og fysisk styrke. Sygeplejen & politiet = særligt KØNSMÆRKEDE fag

15 Undersøgelsen formål At belyse ligheder og forskelle i, hvordan mandlige sygeplejersker og kvindelige politibetjente oplever og håndterer dét at være en kønsmæssig minoritet inden for deres fag.

16 Undersøgelsesspørgsmål Hvordan opleves det at være mere eller mindre ene mand henholdsvis mere eller mindre ene kvinde på sin arbejdsplads? Hvilken betydning får køn, og hvordan praktiseres det i den daglige omgang i sygeplejen og politiet? Hvad er det for kønsspecifikke symboler, overbevisninger og adfærdsmønstre, som kendetegner sygeplejen og politiet? Hvilken betydning har det - om nogen - at en arbejdsplads i dén grad er overvejende kvinde- eller mandsdomineret? Hvad betyder fagenes kønnethed for måden, hvorpå den enkelte mandlige sygeplejerske og kvindelige betjent begår sig i faget?

17 Undersøgelsesspørgsmål (fortsat) Hvad der sker, når nogle mænd og kvinder bryder med de traditionelle billeder af kønnenes kvalifikationer/arbejdsområder; når mænd bliver sygeplejersker og kvinder politibetjente? Hvordan reagerer kollegaer og overordnede samt omgivelserne, når sådanne mænd og kvinder således påtager sig arbejde, som traditionelt har været forbeholdt og fortsat forbindes med det andet køn? Hvordan påvirkes de utraditionelle mænd og kvinder selv af kønsstereotyperne? Accepterer og tilpasser de sig det dominerende køns omgangsform, kultur og normer? Udvikler de særlige kompetencer? Eller hvilke andre muligheder er der?

18 Konklusioner og hovedresultater

19 Minoritet og synlig Synlige i kraft af køn på godt og ondt Måles mod det almindelige køn

20 Jeg bliver mere registreret, folk kan altid huske mig, fordi jeg er en mand. De kan ikke huske de 24 piger - det er meget logisk, for de er 24, og der er kun én af mig. (Vilhelm, sygeplejerske)

21 Hvis jeg skal være helt ærlig, og hvis jeg tænker tilbage på min start i politiet, så oplever jeg helt klart synligheden mest negativt. Altså hvis du gør noget forkert som kvinde, bliver det mere blæst op fx kollegaerne imellem, end hvis en af de mandlige betjente laver fejl. Der kan hurtigt blive sat et mærkat på ryggen af dig. (Birgitte, betjent)

22 Jeg arbejder til daglig som er ene kvinde blandt 104 mænd! Man er meget synlig, og man er meget repræsentant for sit køn, når man er alene på en politistation. De piger, som kommer som de første på en station, har det pres, at det er meget vigtigt, at de gør et godt indtryk, for ellers kommer der ganske enkelt ikke flere. (Linda, betjent)

23 Arbejde på fremmed grund samarbejde eller modarbejde?

24 Når man er mand tillægges man en særlig autoritet og respekt. Mange tror, at fordi man er en mand, så er man nok leder på afdelingen. ( ) Hvis jeg så skynder mig at sige, at dét er Karen min afdelingssygeplejerske, eller Bodil min souschef, så siger de også pænt goddag til dem, og så snakker de videre og kigger på mig igen. Og pigerne ens kollegaer gør lidt det samme. Det gør lægerne også. (Nicolai, sygeplejerske)

25 Glidende kønsarbejdsdeling... Mændene i sygeplejen tillægges en særlig autoritet. Mandlige egenskaber : teknisk snilde, selvstændighed, gode lederevner og autoritet? Tildeles opgaver som kræver en mand tunge løft, tekniske opgaver, vanskelige patienter, etc.

26 Vi har en indsatsdeling heroppe, hvor jeg var en periode som den eneste kvinde. Der blev rynket noget på næsen af, hvad jeg skulle der. Og dér følte jeg, at jeg skulle kæmpe for at blive hængende. Det var det samme, da jeg skulle i uropatruljen: Nå, hvordan mon det nu kommer til at gå!? Der er en voldsom skepsis fra starten af (Ditte, betjent)

27 Jeg blev ansat på en station, som ikke lagde skjul på, at de ønskede at have kvinder der. Jeg fik det faktisk direkte at vide at jeg kun var kommet der, fordi ledelsen havde trumfet igennem, at der skulle være kvindelige betjente på stationen. Okay, tak for det! ( ) Som kvinde oplever jeg at skulle bevise, at jeg er mindst lige så god som de andre. Jeg skal gerne være lige lidt hurtigere til at rejse mig, når den vagthavende kommer og siger, at der skal en vogn på gaden til en opgave. Hele tiden skal jeg være på forkant. (Linda, betjent)

28 Jeg følte sådan lidt, at de i stedet for at betragte mig som kollega, påtog sig den rolle de kendte til hjemmefra i et forhold som mand og kone. Ofte sad de også og rettede en, når man kørte bil. Selvom vi (kvinder, red.) havde været på nøjagtigt samme kørekursus og derfor burde kunne køre bil på samme måde som dem. Så sad de tit og blandede sig i ens kørsel, hvor jeg jo aldrig selv ville blande mig i deres. Og man oplevede jo heller ikke, at de blandede sig, når en anden mand kørte bilen. (Mia, betjent)

29 Glidende kønsarbejdsdeling... Det politiarbejde, som ikke kræver fysiske færdigheder, formes som særligt passende for kvinder. kvindelige egenskaber : emotionalitet, empati og tolerance? Større evne til omsorg og social kompetence? De kvindelige betjente styres ind i funktioner, hvor der er behov for indlevelse og kommunikation (fx opgaver der involverer børn og kvindelige borgere)

30 Udenfor normen

31 Rent fagligt føler jeg mig ikke udenfor, men alt det snak; det er jo noget forskelligt, vi kan diskutere. Jeg mener der er jo ikke mange af mine kvindelige kollegaer, der går op i, om Brøndby vandt eller tabte i weekenden, vel? (Vilhelm, sygeplejerske) Jeg er ikke interesseret i fodbold eller i side-9- piger og i at snakke om det. Overhovedet! Vi deler ikke samme interesser; dér mærker jeg virkelig, at det er en mandearbejdsplads. (Nina, betjent)

32 Indimellem kommer jeg til at lide af - hvad mandlige sygeplejersker kalder - skovmandssyndrom. Det handler simpelthen om, at man får en vild og inderlig lyst til at havne i en lejr med ene mænd, og så bare gå og fælde træer! For nu kan det fandeme være nok! (Kristian, sygeplejerske)

33 Man skal altså kunne tåle at høre noget i sådan en mandeverden, for der bliver sagt grove ting. Men man ved jo, for sådan er det også i mandeverdenen, at hvis man først begynder at øffe over det, så begynder de for alvor at køre på det (...) Nogen gange kan man møde på en vagt og tænke: Arg, det er da helt vildt i dag, som de er efter mig. Og så må man stå: en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, fordi det nogle gange bare er for meget. Bare jeg går ud i køkkenet, er det sådan noget med: Bliv du derude, det kender du jo hjemmefra. Hvis man begynder at sige noget igen eller lignende, rotter de sig hurtigt sammen og begynder at køre på en, så det får man ikke en skid ud af. Så får man skudt i skoene, at man er præmenstruel eller sådan noget. Så jeg har lært bare at gå, for jeg får ikke noget ud af at sige fra. (Mia, betjent)

34 Hønsepatrulje - det er da sådan et almindeligt begreb inden for politiverdenen, men det er da lidt negativt ladet, ikke? Enten er det fordi høns ikke har så meget hjerne, eller også er det, fordi høns kagler meget. Det er nok mest det sidste... (Mia, betjent)

35 Hvad er kønskrænkende adfærd? generelle bemærkninger om kønnet personlige bemærkninger med udgangspunkt i kønnet uønsket seksuelle bemærkninger seksuel chikane seksuel tvang

36 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i det danske forsvar 41% af de militært ansatte kvinder havde oplevet, at der var sat rygter i gang om dem En tredjedel angav, at de var blevet rørt ved på en måde, som havde seksuelle undertoner. 16% var blevet decideret taget på, kærtegnet eller kysset, selvom de protesterede. I den helt grove ende havde 26 af de militært ansatte kvinder (3%) og 11 af de civilt ansatte (1,1%) været udsat for voldtægtsforsøg. Seks militært ansatte og en civilt ansat kvinde var blevet voldtaget. (Kilde: KKA-undersøgelsen, forsvarskommandoen, maj 2003)

37 Vi var på skydebanen... altså, det står faktisk for mig som meget ubehageligt, for jeg var ikke ret gammel i tjenesten. Vi var på skydebanen, jeg havde en kampuniform og så en T-shirt på... Jeg tror, at det var en strop T-shirt, for det var om sommeren. Vi sad og spiste frokost og så rakte han (en mandlig kollega, red.) sin arm frem og rørte mig herinde (glider en finger hen over siden af brystet, i armhulen, red.) og det var enormt overskridende for mig. Da følte jeg mig... det er den eneste gang, jeg sådan har følt mig meget sårbar; da var mine grænser meget overskredet. (Kirsten, betjent)

38 Jeg har haft en holdleder i kriminalpolitiet, som var sur over, at jeg ikke syntes, at han var en dejlig fyr. Og som blandt andet sagde til mig: Du må gerne gå på en lidt mere fri måde, når du går ned af gangen; for du skal jo tænke på, at sådan noget bliver der lagt vægt på, hvis du skal søge en fast stilling i kriminalpolitiet. (Nina, betjent)

39 De kvindelige betjente tager ansvaret for den forlegenhed, deres forskellighed forårsager. Vælger at tolke de mandlige betjentes ytringer som positive intentionerne bag er gode nok! Fordel: Hvis de mandlige betjente fritages fra rollen som potentielle undertrykere, og dermed også fraskrives ansvaret for de mulige konsekvenser, ytringerne kan få, frigøres de kvindelige betjente samtidig fra rollen som ofre for ytringerne

40 Fællesskab og modkultur??

41 Lægerne er også i mindretal i dag, så det er sådan en mindretalsfølelse. Der er lidt broderskab over det, ja. Vi planlægger at holde vinsmagningsaften, fordi whiskysmagningsaftenen kunne vi ikke få til at passe. Men det er sygeplejersker, teknikere, fysikere, portører, læger, altså alle mænd inden for afdelingen, vi prøver at samle sammen. (Lennart, sygeplejerske) Vi er kun to mandlige sygeplejersker her i huset. Så har vi lægerne og så har vi nogle fysikere og tre teknikere. Det er såmænd det. Vi er kun ca. 12 fastansatte mænd. Vi har lavet en mandeklub. Vi skulle have haft et møde, men det er udsat til slutningen af maj. Her skal vi have en generalforsamling og stifte foreningen. Med lidt undervisning og lidt druk nydelse af alkohol. For ligesom at styrke herresammenholdet. (Rasmus, sygeplejerske)

42 MASK omfatter medlemmer, der sidder i et stort udvalg af forskellige stillinger inden for sundhedssektoren. F.eks. oversygeplejersker, afdelingssygeplejersker, chefer for kirurgiske- og medicinskecentre, sundhedsplejersker, anæstesisygeplejersker, operations-sygeplejersker, psykiatri. mm. ( ) Hvis du mener, at du er kvalificeret til at blive optaget i MASK-gruppen, og at du magter og kan bære det ansvar og den kompetence, der følger med opgaven, kan du kontakte vores loge. *Opfylder du kriterierne? *Kan du gennemgå og bestå optagelsesprøverne? * Kan du bevare en tradition, der har bestået i årtier? Gør du det, kan du også få glæde af at være optaget i en loge med et så finmasket net af brødre i stort set alle de magt- og toneangivende stillinger. Dette giver dig store fordele!!! (jf.

43 Jeg blev opmærksom på den dynamik, som kvindenetværket havde skabt på stationen. Der kom uventede spontane vredesudbrud mellem mine mandlige kollegaer som f.eks.: Hvad fanden bilder de sig ind, Hvad skal vi bruge sådan noget kvindepis til, Rød-strømper med lilla ble etc. Det var tydeligt, at de mandlige kollegaer var vrede, pressede og utrygge ( ) Hvorfor skal vi nu have kvindekamp i politiet?, Hvorfor skal de have særbehandling? Vi har jo vores fagforbund og så er vi jo - i øvrigt som køn - lige i politiet, Har vi ikke andet at bruge politiets ressourcer til.. (Duncan 2005)

44 Hvis jeg og en kvindelig kollega står og snakker sammen på gangen, så siger de mandlige kollegaer: Mimre, mimre, gokke sikke en hønsegård eller hold da op hvor I kagler!, når de går forbi. Og den kommer hver gang. (Ditte, betjent)

45 Faglighed og køn Kvinder og kvindelighed forbindes med noget, der er undergravende for det faglige niveau i arbejdet. Kvinderne ser en fare ved kvindenetværk og fællesskaber, da sådanne opfattes som hæmmende for deres faglighed/ professionalisme.

46 Om arbejdsliv, familieliv og mobilitet

47 Helle Holt (arbejdsmarkedsforsker) Forældre på arbejdspladsen - en analyse af tilpasningsmulighederne mellem arbejdsliv og familieliv i kvinde- og mandefag (1994) Konklusion: Den kønsmæssige fordeling af ansatte har betydning ift. hvordan den enkelte mand eller kvinde oplever spændingsfeltet mellem arbejdsog familieliv. På en kvindearbejdsplads er det mere legitimt at prioritere familielivet end på en arbejdsplads domineret af mænd!

48 Jeg vil ikke have, at der går så lang tid, hvor jeg ikke ser mit barn. Og det kan jeg godt sidde og sige her, men så kigger de på mig, som om jeg er åndssvag. Det er ligesom om, at de bare synes, at det er noget pjat. Jeg tror, at grunden til, at vi ikke får bedre vilkår, er, at her er flest mænd, og at det ikke generer dem i samme grad ( ). Der er jeg meget mere i konflikt med mig selv og er irriteret over, at vi ikke sammen kan trampe i gulvet og få nogle bedre vilkår (Mia, betjent)

49 Som det er nu, kan jeg bare passe mit arbejde og skal ikke rende rundt og gøre en ekstra indsats. Sådan er det lidt, hvis man skal frem ved politiet. Så skal man gerne vise en masse ekstra og en masse initiativ, og det har jeg ikke lyst til pt. Jeg vil ikke sige ja til en ekstra vagt for at blive lagt mærke til. Der siger jeg nej, for jeg vil hjem til mit barn betjent) (Mia,

50 Det er ikke politiet som sådan, der sætter barrierer for kvinderne. Der tror jeg mere, at det er kvinderne selv (...) Mændene tager jo rask væk af sted på lederkursus i 4 måneder, og der vælger kvinderne jo så selv at blive hjemme. Jeg tror, at jeg vil vove den påstand, at det mest er et spørgsmål om vilje. (Linda, betjent)

51 Begrebet Den gode medarbejder Anden forskning har også vist, hvordan ledelsens forventninger til den gode medarbejder påvirker kulturen omkring fx tildelingen af arbejdsopgaver. To forhold springer i øjnene: 1) synlighed forstået som både fysisk tilstedeværelse på det rigtige tidspunkt og som at gøre opmærksom på sig selv. 2) fleksibilitet er påkrævet. Dette viser man fx ved at være til stede, når ledelsen uddeler arbejdsopgaver, uanset hvornår på arbejdsdagen det foregår Tilstedeværelse belønnes! Betingelsesløst engagement i arbejdet manden som norm...

52 Kvindernes manglende repræsentation i toppen ses som et udtryk for et frit (fra)valg Beslutninger om karriereforløb betragtes som individuelle og private Ingen valg ses altså som udtryk for bestemte strukturer eller barrierer i faget Resultat: Barriererne forbliver usynlige

53 Jeg vil ikke ændre mig. Altså jeg er, som jeg er, og derfor bliver jeg aldrig leder i politiet. For at blive det skal man nemlig køre sådan en helt bestemt stil... det er noget med overhovedet ikke at vise svaghedstegn, og at være meget kontant... det er bare ikke mig! (Kirsten, betjent)

54 Stereotyper forestillinger og forventninger til kønnene

55 ... hvis jeg putter mit skilt i lommen, tror patienterne, at jeg er læge. Helt sikkert. Eller hvis der sidder nogle og venter på at blive kørt et eller andet sted hen, så er jeg portør (Kristian, sygeplejerske)

56 Mine kammerater havde utrolig meget sjov med, at jeg skulle tørre røv og sådan noget. (...) En eller anden form for negativ holdning til, at dét kan du da ikke stå og lave, du kan da ikke lave sådan noget; det må da der være andre til!. Det har der været utrolig meget af: En mand kan da ikke være sygeplejerske! (Vilhelm, sygeplejerske).

57 Det er stensikkert, at folk tror, at man er bøsse, når man er mandlig sygeplejerske (Knud, sygeplejerske) Nogle gange forventer omgivelserne på det nærmeste, at jeg må være karateekspert, siden jeg kan være kvinde og politibetjent! De fleste synes, at det er lidt sejt. (Mia, betjent).

58 En udfordring for kønsidentiteten?

59 Jeg er nok lidt slem til bare at sige, at jeg er på skadestuen. Det er ikke så kvindeligt. Der har folk set de her udsendelser fra USA og også fra Danmark, hvor de kan se, hvad jobbet indebærer, og at der også er andre mænd. Så tænker de, at så er det jo ikke så galt alligevel. (Kristian, sygeplejerske) Til mennesker uden for jobbet vil jeg nok sige jeg er sygeplejerske i Stråleterapien, fordi så ved jeg, at de ikke fokuserer på, at jeg er sygeplejerske, men på at jeg arbejder i stråleterapien. Hvad er det? Og så kan jeg jo fortælle en masse om elektroner og protoner og (Lennart, sygeplejerske)

60 Du bliver selv lidt mand! De vittigheder, du sidder og fortæller i sådan en sammenhæng, er ikke magen til dem, du ville fortælle i et pigeselskab. Du tager ligesom de der lidt hårde ting til dig og bliver lidt hård i filten. (Birgitte, betjent) Tonen er rå ved politiet, og der, tror jeg, faren er, at man som pige nemt glemmer, hvem man selv er indeni og kører over og bliver en af drengene. Jeg blev selv opmærksom på det på et tidspunkt, og tænkte: Det er ikke sådan, jeg vil være. (Linda, betjent)

61 Nogle gange kan jeg godt føle, at den der jargon i kaffestuen smitter, så jeg også bliver lidt grov i munden. Det er ikke noget, jeg bevidst påtager mig, men det smitter ligesom af, ikke? Jeg prøver at holde lidt på formerne og huske på, at jeg ikke er en mand! (Mia, betjent)

62 Jeg tror, at man (som kvinde, red.) får mere respekt, hvis man er sig selv og netop som kvinde markerer, at jeg ikke er ligesom jer. Jeg er ikke en af gutterne, selvom jeg langt hen ad vejen kan det samme som gutterne! ( ) Jeg kan huske, at min mand (som også er betjent, red.) fortalte, at han på et tidspunkt arbejdede sammen med en kvindelig kollega, der var meget grov i munden. Så kørte de igennem et område, hvor der lugtede meget af fisk og hun siger så: Ja, det er ikke mig, for jeg er blevet vasket i dag! Det synes han ikke var sjovt. ( ) Jeg har også selv oplevet dette på en anden station, hvor der var en pige, som havde det samme i munden som mændene og så er det altså lige før, at de bliver en smule forargede. (Linda, betjent)

63 Konklusion: Mændene oplever ambivalens Svært at leve op til/frigøre sig fra forventningerne til deres køn; eksempelvis kan det, hvis den enkelte mand ikke har teknisk snilde, opleves ubehageligt altid at blive tilkaldt til de tekniske opgaver. Ligeledes i forhold til tildeling af autoritet og respekt - generende, at andre qua deres køn tilskriver dem større ekspertise og kompetence end tilfældet er.

64 Konklusion: Mændene oplever ambivalens (fortsat) Hvis nu der er noget, som skal ordnes: Kan du ikke lige klare det Nicolai? Maskinerne er jeg ikke super verdensmester til; når vi får nye maskiner, er jeg faktisk sen til at lære dem. Jeg interesserer mig mere for mennesket og ikke så meget for mekanikken. Men hvis der er en maskine nede hos os, der går ned, så råber de altid: Nicolai kan du ikke lige komme og se, hvad der er galt her? Og det er altså ikke altid, at Nicolai han ved det! (Nicolai, sygeplejerske)

65 Konklusion: Mændene oplever ambivalens (fortsat) Mange tror, at når nu man er en mand, så er man nok leder på afdelingen. Det gør lægerne også. Jeg føler det mange gange ubehageligt. Lige så sent som i dag, da vores overlæge gik stuegang kommer han og siger: Hva Nicolai, hvordan er det nu med det her? Så siger jeg: Det er du nødt til at spørge afdelingssygeplejersken om, for jeg aner ingenting om det! (Nicolai, sygeplejerske)

66 En række typiske strategier for mænd sygeplejen: Midlertidighed - arbejdet er af midlertidig karakter, og mændene forventer og forventes at bevæge sig væk fra gulvet, måske endda væk fra den givne arbejdsplads, mod mere passende eller mandligt mærkede arbejdsfunktioner. Ledelsesorientering går specifikt efter at opnå en højere stilling indenfor faget. Positionen som leder formaliserer en distance i forhold til det øvrige personale; kvinderne i faget. Specialisering søger mod særlige nicher fx. skadestuen, intensiv og psykiatrien. Gennem at hellige sig særlige, oftest særligt prestigefyldte, specialiseringer, kan mændene distancere sig fra det ordinære arbejde (og kvinderne) Eksponering af maskulin kønsidentitet - nogle mænd vil forsøge at håndtere deres marginale position i faget ved at fremtræde maskulint og dyrke maskuline fritidsinteresser. Instrumentalisering arbejdets betydning reduceres, fx ved at orientere sig mod fritidsinteresser, bijob mm. Instrumentalisering kan indebære en distancering og en reduktion af engagementet i og identifikationen med arbejdet.

67

68 Konklusion: Mændene oplever ambivalens (fortsat) Den største årsag til ambivalens: Mændene oplever, at der stilles spørgsmålstegn ved deres maskulinitet! reaktion: de overspiller deres køn/udviser en form for hypermaskulinitet!

69 Konklusion: De kvindelige betjente balancegang?? Kvinder i mandefag signalerer ikke hyper-feminitet tværtimod Kønsneutralitet i arbejdslivet synes at være idealet!

70 Konklusion: De kvindelige betjente balancegang? (fortsat) Lis Højgaard (arbejdsmarkedsforsker): Mange kvinder føler sig bevidst eller ubevidst utilpassede på deres arbejdsplads. ( ) Kvinder ønsker ikke at se sig selv som kvinder på deres arbejdsplads, de ønsker at være en del af en helhed, ikke at være noget særligt. ( ) For mange kvinder synes idealet at være kønsneutralitet, når det gælder deres arbejdsplads. (Citat fra bogen Vil kvinder lede, 1990)

71 Konklusion: De kvindelige betjente balancegang? (fortsat) Kvinderne: - nedtoner kvindelighed - undlader at italesætte eller problematisere kønsforskelle - søger at udviske forskelle mellem dem selv og mændene i faget Ønsker ikke at blive skilt ud eller selv skille sig ud; tilstræber i stedet at være en del af en helhed, ikke at være noget særligt, og at blive betragtet som en ligeværdig/ normal arbejdskraft... SØSTJERNER?!?

72 Søstjerne! Hvor mange af os kan bekende os til at være søstjerner? Det var et ord, der blev lanceret i Odense af en oplægsholder, en kollega, der var formand for det svenske kvindenetværk. Hun forklarede, at kvindelige politifolk, der lagde kvindehammen hjemme, for at møde på arbejde og opføre sig som mænd i tanke, bevægelse og tale kaldtes søstjerner. Søstjerner har det med at falde i ét med havbunden, så man ikke lægger mærke til dem. I kender hende godt: hende der som den første tager fat i den anholdte - for man ikke skal tro, at hun er bange, hende der løber forrest, måske med hovedet under armen, hende der kaster sig ud i et slagsmål i stedet for at prøve at tale folk ned, og hende der vil være den bedste på skydebanen og bag rattet og aldrig klager over de manglende badeforhold for kvinder. Mange af os kender rollen og synes i bund og grund ikke om den! (Fra artiklen Politikvinder har også behov for at mødes, bragt i bladet Dansk Politi under rubrikken synspunkt, nov. 2003)

73 Kvindelighed = en substandard

74 Kvindelighed = en substandard De kulturelle forestillingsbilleder/vurderinger marginaliserer det kvindelige og ser det som noget negativt - som en substandard - sammenlignet med det mandlige! udgør et problem for både de mandlige sygeplejersker og de kvindelige politibetjente

75 Dilemmaet for mændene i sygeplejen: Med deres valg af beskæftigelse bryder de utilsigtet med det herskende maskulinitetsbillede mændenes selvforståelse er udpræget maskulin, men de oplever blandt omgivelserne at fremstå som feminine mænd, dvs. umandige! Dilemmaet for kvinderne i politiet: Kvinderne vil accepteres som kvinder i et fag defineret af maskulinitet og hvor alt det, der associeres med feminitet, betragtes som mindre værd!

76 Undersøgelsen identificerer, at Undersøgelsen identificerer, at der faktuelt eksisterer en lang række forskellige forestillinger og forventninger knyttet til køn

77 Opsummering I mandefag eksisterer gerne en modvilje mod at ansætte kvinder I kvindefag derimod er der en præference for at ansætte mænd Kvinder i mandefag møder skepsis og modstand Mænd i kvindefag bydes som udgangspunkt velkommen den udbredte holdning er, at de har noget at tilføje og kan højne niveauet. Når kvinder inddrages i traditionelt mandearbejde er det m.a.o. på trods af deres køn. Mænd derimod ansættes i kvindefagene på grund af deres køn.

78 Samfundets kønsstereotypier (forestillinger om og forventninger til køn) er en væsentlig faktor, hvis man skal søge at forstå arbejdsmarkedets kønsopdeling.

79 Joan Acker teori om kønnede organisationer Samfundets kulturelle overbevisninger om maskulinitet og femininitet er indbygget i organisationernes strukturer. Ifølge Acker skabes og genskabes køn gennem 5 forskellige organisatoriske processer: 1. Konstruktion af kønsdifferentiering, dvs. fx. kønsopdelinger i job, i tilladt adfærd, i løn, i magt, og i under-/overordning. 2. Konstruktion af symboler og forestillinger, som udtrykker, retfærdiggør og sjældent opponerer mod kønsopdelinger. 3. Interaktionen ml. kvinder og mænd, kvinder og kvinder og mænd og mænd. Herunder inkluderet de mønstre, som muliggør dominans og undertrykkelse, skaber alliancer og udelukkelser. 4. Individernes mentale arbejde med at konstruere deres forståelse af organisationens kønsstrukturering herunder dens krav om passende kønsadfærd og holdninger. Fx valg af passende arbejde, sprogbrug, påklædning etc. 5. Socialt køn indgår i de grundlæggende processer, som konstituerer alle samfundsmæssige forhold. Også et element i den organisatoriske logik

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv KØN PÅ ARBEJDE En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv af Lotte Bloksgaard & Stine Brock Faber Aalborg Universitetsforlag 2004 KØN PÅ ARBEJDE En

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er stærkt

Det danske arbejdsmarked er stærkt Lotte Bloksgaard Maskuliniteter, femininiteter og arbejde den horisontale kønsopdeling på det danske arbejdsmarked De fl este arbejdsfunktioner, -opgaver og fag er kønsmærkede som enten maskuline eller

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 Disposition 1. Kønsopdeling i uddannelser 2. Kønsarbejdsdeling på arbejdsmarkedet 3. Beskrivelse af den offentlige

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets. modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets. modernisering Arbejdsmarkedsudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Uddannelsesudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 285, PØU alm. del Bilag 154, UDU alm. del Bilag 353 Offentligt Mænd og De oplagte valg daginstitutionsarbejdets

Læs mere

Kvinder i IT-fag. Oplæg på Fluk m/k 11. december 2009

Kvinder i IT-fag. Oplæg på Fluk m/k 11. december 2009 Kvinder i IT-fag Oplæg på Fluk m/k 11. december 2009 Baggrund Få viden om hvad der skal til, for at få flere kvinder til at vælge en Metal IT-uddannelse hvilke barrierer der opleves hvilke faktorer der

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Hvorfor denne guide? Mænd i kvindefag

Hvorfor denne guide? Mænd i kvindefag Hvorfor denne guide? Øget ledighed blandt mænd, særligt pres på de mandedominerede fag og et generelt ønske om at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked er baggrunden for, at FIU- Ligestilling mener, at

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

2.Lek&on: Samfundsfag

2.Lek&on: Samfundsfag 2.Lek&on: Samfundsfag 2.lek'on i undervisningsforløbet Samfundet og samfundsfagets fagområder baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Forlaget Columbus 2010 Dagsorden 1. Hvad

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere