CO-Magasinet INDUSTRIENS OVERENSKOMSTFORHANDLINGER ER STARTET SIDE 4-5 HIP, HIP, HURRA SIDE 6 NY GLOBAL ORGANISATION FØDES I KØBENHA

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 01/2012 INDUSTRIENS OVERENSKOMSTFORHANDLINGER ER STARTET SIDE 4-5 HIP, HIP, HURRA SIDE 6 NY GLOBAL ORGANISATION FØDES I KØBENHA SIDE 7 VI HAR DET GODT SIDE 8-9 INDUSTRIENS OVERENSKOMSTFORHANDLINGER ER STARTET SIDE 4-5 EUROPA HAR BRUG FOR EN JOBPAGT side 10 FAGLIGE NYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOKS SIDE 11 SVÆRT AT SIGE NEJ SIDE UDDANNELSE MOD KRISE SIDE DAN NOTER SIDE 16 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 17 CO-INDUSTRI HAR 100 ÅRS JUBILÆUM SIDE 6 EN STOR FAMILIE SIDE ESU PÅ SPORET SIDE 20 LØN SKAL VÆRE RETFÆRDIG SIDE 21 FAGLIG ORIENTERING SIDE VI HAR DET GODT SIDE 8-9 BLIV LEAN SIDE 24 IN ERENSKOMSTFORHANDLINGER ER STARTET SIDE 4-5 HIP, HIP, HURRA SIDE 6 NY GLOBAL ORGANISATION FØDES I KØBENHA VI HAR DET GODT SIDE 8-9 EUROPA HAR BRUG FOR EN JOBPAGT SIDE 10 FAGLIGE NYHEDER DIRE DIN MAILBOKS SIDE 11 SVÆRT AT SIGE NEJ SIDE UDDANNELSE M OD KRISE SIDE DANSKE NOTER SIDE 16 ERNATIONAL F

2 Så er forhandlingerne i ga I begyndelsen af januar lød startskuddet til industriens forhandlinger om nye overenskomster for godt timelønnede og funktionærer. Og fronterne er trukket skarpt op fra starten af. Mellem jul og nytår meldte en gruppe erhvervsledere eksempelvis ud, at de hellere tager en konflikt, hvis alternativet er, at lønomkostningerne stiger som følge af højere løn, mere efteruddannelse eller seniorordninger. Men selv om der hos CO-industris formand ikke ligefrem lægges op til lønfest, så går de to topforhandlere i CO-industri, henholdsvis formand Thorkild E. Jensen og næstformand Mads Andersen, efter et forlig, der bevarer medlemmernes realløn når resultaterne fra de decentrale forhandlinger regnes med. - Vores medlemmer har faste månedlige udgifter, som skal betales, så vi går efter at bevare reallønnen, sagde Thorkild E. Jensen på et pressemøde ved forhandlingernes start. Forhandlingerne på industriens område er toneangivende for de øvrige forlig på det store minimallønsområde. Det omfatter 85 procent af de knap lønmodtagere, der skal have nye overenskomster i dette forår. Flere temaer På industriområdet er der ud over reallønnen en række temaer på dagsordenen: Blandt andet seniorordninger, tillidsrepræsentanternes vilkår, efter- og videreuddannelse, 50-procentsreglen, funktionæroverenskomstens områdebestemmelse, arbejdsfordeling, tryghed i ansættelsen og lærlingeforhold januar side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: INDUSTRIENS OK-FORHANDLINGER ER STARTET Den 4. januar blev der taget hul på forhandlingerne om nye overenskomster for godt industriansatte. I blandt andet Tyskland og Sverige er der lavet forlig for en række ansatte. SIDE 4-5 HIP, HIP, HURRA CO-industri har 100 års jubilæum i SIDE 6 NY GLOBAL ORGANISATION FØDES I KØBENHAVN En samlet global organisation for verdens industriarbejdere er tæt på realitet. SIDE 7 VI HAR DET GODT Arbejdsvilkårene for danske tillidsrepræsentanter er bedre end deres europæiske kollegers. SIDE 8-9 EUROPA HAR BRUG FOR EN JOB- PAGT EU-politikerne skal sætte gang i vækst og jobskabelse, mener CO-industris formand. SIDE 10 FAGLIGE NYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOKS Du kan nu abonnere på faglige nyheder fra CO-industri. SIDE 11

3 leder ng På arbejdsgiversiden går man efter at bevare virksomhedernes konkurrenceevne. Og det indebærer ikke nødvendigvis, at reallønnen kan forsvares, som DIdirektør Karsten Dybvad udtrykker det i artiklen side 4. DI viser i stedet stor interesse for at se på arbejdstiden. - Arbejdstiden er relevant at se på både i forhold til længde, placering og aflønning. Men den interesse deles ikke af CO-formanden: - Vi er ikke indstillet på at øge den ugentlige arbejdstid og heller ikke forhandle færre timer med tillæg igennem, som Thorkild E. Jensen udtrykker det på side 4. Realløn og tryghed På normallønsområdet lægger transportområdet den økonomiske linje for forligene. Også her står en bevarelse af reallønnen på dagsordenen. Da forhandlinger gik i gang et par dage senere end på industriområdet, gjorde topforhandler Jan Villadsen fra 3F Transport kravene op således: - Uddannelse, både når man er i arbejde og i opsigelsesperioden, bedre forhold for at tiltrække unge, seniorordninger, og så går vi efter at bevare reallønnen, sagde Jan Villadsen til nyhedsbureauet Newspaq. Ud over industrien og transporten skal der også forhandles på en række andre områder, både byggeriet, handel og service, slagteri og fødevareindustri, rengøring, beklædnings- og tekstilindustrien, frisørerne samt hotel- og restaurationsområdet. Alt i alt omfatter områderne knap lønmodtagere, hvis overenskomster skal fornyes dette forår. Det store spørgsmål er så, om det lykkes parterne at få enderne til at mødes i en række forlig. På industriområdet er 10. februar sat som deadline for forhandlingerne. Er der ikke opnået enighed her, er aftalen, at man drøfter, under hvilken form forhandlingerne skal fortsætte. Forside: Tillidsrepræsentant Finn Andersen fra Pressalit i Ry. Foto: Flemming Jeppesen SVÆRT AT SIGE NEJ Passion har fået tillidsrepræsentant Marianne Andreasen til at kaste sig ud i arbejdet med at etablere et ESU. SIDE UDDANNELSE MOD KRISE Når krisen kradser, så uddanner de sig på Pressalit A/S i Ry. DANSKE NOTER SIDE INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 16 SIDE 17 EN STOR FAMILIE Et værdifuldt ESU-samarbejde kræver god kommunikation over landegrænser, mener René Jensen fra Siemens A/S. SIDE ESU SAT PÅ SPORET Fuld opbakning til et europæisk samarbejdsudvalg i ITW. SIDE 20 LØN SKAL VÆRE RETFÆRDIG Uretfærdighed får tillidsrepræsentanter til at efterspørge nye lønsystemer. FAGLIG ORIENTERING BLIV LEAN Tre nye kurser om lean i 2012 SIDE 21 SIDE SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer otte gange årligt hver måned undtagen april, juli, september og december. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO 14001, arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001, kvalitetscertificering efter ISO 9001 og CSR-certificeret (samfundsmæssigt ansvar) efter DS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) side 3

4 Af Linda Hansen Foto Harry Nielsen OK2012 Industriens overenskomstforhandlinger er startet Udenfor hev og sled kulingen i de fremmødte demonstranters røde faner og skilte: 50 procentsreglen er 100 procent diskrimination, lød budskabet blandt andet. Men indenfor i DI s midlertidige domicil på Amager var der roligt, da industriens fire topforhandlere skød gang i overenskomstforhandlingerne for industriens godt ansatte i starten af januar. Budskabet fra CO-industris formand Thorkild E. Jensen gik da også klart igennem til de fremmødte journalister: - Vi går efter at bevare reallønnen, og så skal der ske noget på uddannelsesområdet. Desuden har vi været til 12 møder rundt om i landet for at høre, hvad tillidsrepræsentanterne har at sige. Og de er meget optaget af større tryghed i ansættelsen, løn under sygdom og barsel, 50 procentsreglen, og at der bliver lavet noget for at få flere lærlinge og elever, lød det blandt andet fra Thorkild E. Jensen, der også er forbundsformand i Dansk Metal. På spørgsmålet fra en af de fremmødte journalister om, hvad han siger til HK/ Privats ultimative krav om at få fjernet 50 procentsreglen, lyder det: - CO-industri stiller ikke ultimative krav, men vi har kravet med til forhandlingsbordet. Arbejdsgivere afviser DI s administrerende direktør Karsten Dybvad lagde vægt på, at industriens konkurrenceevne bliver genskabt, og at der skabes vækst i Danmark. Men reallønnen er ikke nødvendigvis sikret. - Vi går efter at bevare virksomhedernes konkurrenceevne, og vi ser ikke for os, at man nødvendigvis kan forsvare reallønnen i den konkrete situation, sagde Karsten Dybvad. Heller ikke kravet om at få fjernet 50 procents-reglen vandt umiddelbart gehør hos arbejdsgiverne: - I 2010 blev kravet fremført og afvist, og vi afviser det også ved de her forhandlinger, lød det fra DI-direktøren. Karsten Dybvad udtrykte i stedet stor interesse for at se på arbejdstiden. - Arbejdstiden er relevant at se på både i forhold til længde, placering og aflønning. Den interesse deles dog ikke af CO-formanden, der straks afviste: - Vi er ikke indstillet på at øge den ugentlige arbejdstid og heller ikke forhandle færre timer med tillæg igennem. I stedet ser vi gerne, at der bliver taget flere lærlinge i industrien, og så ser vi også gerne, at der er mulighed for januar side 4 CO Magasinet Alle fire topforhandlere samlet til pressemøde. Fra venstre næstformand i CO-industri Mads Andersen, formand Thorkild E. Jensen, DI s administrerende direktør Karsten Dybvad og viceadministrerende direktør Kim Graugaard. Sverige I december blev der lavet en aftale af forhandlingsfællesskabet "Facken inom industrin". Aftalen omfatter medlemmer inden for blandt andet metal-, stål-, mine- og kemiindustrien. Den giver en tre procents lønstigning fra 1. februar 2012, og den løber frem til 31. marts Derudover er det aftalt, at der nedsættes arbejdsgrupper, som skal undersøge muligheden for et permanent arbejdsfordelingssystem, hvor virksomheder i lavkonjunkturer kan uddanne ansatte i stedet for at afskedige. Andre berørte emner er ligestilling, arbejdsmiljø og revalidering. Arbejdsgiverne forsøgte at få mere fleksibel arbejdstid, men den gik ikke. Aftalen kom i hus efter svære forhandlinger, hvor der blandt andet skete det, at et mæglingsforslag fra de såkaldte opartiske ordförende blev forkastet.

5 CO-industris formand Thorkild E. Jensen og DI s administrerende direktør Karsten Dybvad svarede på spørgsmål i omkring en halv time, da industriens overenskomstforhandlinger blev skudt i gang med et pressemøde i DI. mere uddannelse på området, sagde Thorkild E. Jensen. Deadline 10. februar Er der ikke opnået enighed om grundlaget for fornyelsen af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst den 10. februar, har parterne aftalt at drøfte, under hvilke former forhandlingerne eventuelt kan videreføres. Overenskomstforhandlingerne gælder direkte for omkring virksomheder og medarbejdere. Forhandlingerne føres af administrerende direktør Karsten Dybvad og viceadministrerende direktør Kim Graugaard, DI, og af CO-industris formand, forbundsformand Thorkild E. Jensen og CO-industris næstformand, gruppeformand Mads Andersen. Finland Efter en strejke både blandt timelønnede og funktionærer blev der i slutningen af oktober indgået en to-årig aftale i den finske teknologisektor for de finske metalarbejdere, PRO (teknikere), UIL og TEK (ingeniører). Aftalen giver en minimumslønstigning på 2,4 procent for timelønnede og 1,6 procent for funktionærer fra oktober 2011 med mulighed for yderligere lokale lønforhandlinger. Fra 1. november 2012 er der aftalt en lønstigning på 1,9 procent for timelønnede og 1,2 procent for funktionærer, ligeledes med mulighed for yderligere lokal lønforhandling. Tyskland Så er de fire topforhandlere samlet i det lokale, som er rammen om de efterfølgende møder mellem parterne, til et forlig ser dagens lys. I den tyske stålindustri, der dækker omkring stålarbejdere, er der indgået en aftale, som gælder fra 1. december 2011 og 16 måneder frem. Aftalen giver en lønstigning på 3,8 procent for de 16 måneder. Derudover er der lavet en særlig aftale for lærlinge. Meningen er at fastansætte så mange færdiguddannede som muligt og som minimum give dem 12 måneders ansættelse efter endt lærlingeperiode. Mulighederne og de økonomiske vilkår for tidlig tilbagetrækning fra det fyldte 55. år er ligeledes forbedret. Ok-situationen i andre lande side 5

6 Af Dorthe Kragh Hip, hip, hurra CO-industri har 100 års jubilæum i 2012 Kortere arbejdsuge, længere ferie, løn under sygdom, mere efteruddannelse, arbejdsmarkedspension, barselsorlov, længere opsigelsesvarsel. Det er blot nogle af de mange landvindinger, som CO-industri kan se tilbage på, når kartellet den 1. juli 2012 kan fejre 100 års jubilæum. Jubilæet markeres blandt andet med en jubilæumsbog om CO-industris historie, en reception den 2. juli og et internationalt ungdomsseminar. CO-industri blev dannet tilbage i 1912 af tre fagforbund for faglærte, som ønskede at samle alle af arbejdere bestående fagorganisationer inden for jern- og metalindustrien i Danmark i fælles samarbejde og fælles fremme af deres medlemmers interesser i en centralorganisation. Dengang hed CO-industri Sammenslutningen af Arbejderorganisationer inden for Jærn- og Metalindustrien i Danmark og repræsenterede medlemmer. Siden skiftede kartellet navn til Metalarbejdere, CO-Metal og siden 1992 CO-industri, som i dag repræsenterer medlemmer fra otte fagforbund. Et af formålene med at danne en centralorganisation var at imødekomme den stigende konkurrence mellem faglærte og ufaglærte i de mange nye industrivirksomheder, hvor arbejdsgiverne mange steder ansatte ufaglærte til lavere løn end de faglærte. Et andet formål var at danne en modvægt til arbejdsgiverne i sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jern- og Metalindustrien januar side 6 Toneangivende Missionen lykkedes. Gennem 100 år har forhandlingskartellet forhandlet løn- og arbejdsvilkår for de ansatte i industrien, og gennem stort set alle 100 år har de overenskomster, som CO-industri og industriens arbejdsgivere er nået frem til, været toneangivende, når der forhandles nye overenskomster på arbejdsmarkedet. Meget apropos ligger jubilæumsåret også i et år, hvor der skal forhandles overenskomster for de ansatte i industrien. Det første væsentlige overenskomstresultat blev opnået i 1919, da parterne blev enige om en otte timers arbejdsdag og en arbejdsuge på 48 timer. Siden er parterne blandt andet blevet enige om fem ugers ferie, en arbejdsmarkedspension og mere efteruddannelse. Ved overenskomstforhandlingerne i 2010 blev det blandt andet til fratrædelsesgodtgørelser ved afskedigelser, en ekstra uges betalt forældreorlov til både mor og far, et ligelønsnævn og fri på grundlovsdag for funktionærer. CO Magasinet CO-industris nye jubilæumslogo, der blandt andet kan ses på hjemmesiden, på brevpapir og konvolutter samt i mails.

7 Af Dorthe Kragh Ny global organisation fødes i København En samlet global organisation for verdens industriarbejdere er tæt på realitet Nu ligger det helt fast. København skal stiftende kongres af den nye globale forventer, at det på fællesmødet i febru- være jordemoder, når verdens industri- føderation. ar vil blive afgjort, hvad føderationen arbejdere i juni 2012 slår sig sammen i Samme beslutning nåede ICEM frem til skal hedde. en ny global organisation. på sin ordinære kongres den 23. til De grundlæggende ting er nu tæt på Gennem længere tid har IMF (Interna- november i Buenos Aires i Argentina, at være besluttet i enighed. Når de har tional Metalworkers' Federation), ICEM mens ITGLWF traf beslutningen for læn- været til debat på den stiftende kon- (International Federation of Chemical, ge siden. gres, kan vi tage fat på at bygge en helt Energy, Mine and General Workers' Uni- Tilbage står et enkelt fællesmøde i fe- ny og endnu stærkere organisation for ons) og ITGLWF (International Textile, bruar, hvor de tre organisationer giver fremstillingsarbejdere i hele verden, si- Garment & Leather Workers' Federation) hinanden håndslag på, at de grundlæg- ger han. arbejdet på fundamentet til en fælles gende er enige om blandt andet ved- Det er de nordiske fagforeninger i frem- føderation, og nu er arbejdet skredet tægter, kontingentsystem og politisk stillingsindustrien, herunder CO-indu- så langt frem, at der er sat endelig tids- platform. stri, der gennem deres medlemskab af punkt på, hvornår føderationen er en den fælles nordiske organisation Indu- realitet. I begyndelsen af december 2011 beslut- Navnekonkurrence Den nye globale føderation har endnu striansatte i Norden er værter ved den stiftende kongres i København den 18. side 7 tede IMF s centralkomité på et møde i ikke noget navn, men der er i øjeblikket til 20. juni, hvor delegerede fra Jakarta, Indonesien, at indkalde til eks- udskrevet en navnekonkurrence blandt hele verden forventes at deltage. traordinær opløsningskongres i Køben- medlemsforbundene, og René Johan- havn for herefter at gå direkte til den sen, international sekretær i CO-industri,

8 Af Dorthe Kragh Vi har det godt - send flere penge me Arbejdsvilkårene for danske tillidsrepræsentanter er bedre end deres europæiske kollegers Danske tillidsrepræsentanter har det generelt lidt bedre end mange af deres europæiske kolleger. Men de savner tilbagemelding på deres arbejde. Det viser en undersøgelse af tillidsrepræsentanternes vilkår i Holland, Belgien, Spanien, Tyskland og Danmark, som konsulenter og forskere fra TeamArbejdsliv og KaløvigCenter har deltaget i sammen med en række europæiske forskere i projektet Dialoque at work (Dialog på Arbejde). De danske tillidsrepræsentanter skiller sig især ud ved at have markant mere energi og lyst til arbejdet som medarbejderrepræsentant end deres europæiske kolleger. Det skyldes muligvis, at danske tillidsrepræsentanter oplever mere social støtte fra deres kolleger end tillidsrepræsentanterne i de fire andre EU-lande. - Danske tillidsrepræsentanter trives generelt mere i jobbet end deres kolleger i EU, siger Hans Jørgen Limborg, arbejdslivsforsker ved TeamArbejdsliv, der har været med til at foretage undersøgelsen blandt fire forbund i Danmark. Savner feedback Men ikke alt er fryd og gammen i Danmark. Undersøgelsen viser nemlig også, at tillidsrepræsentanter i Belgien, Spanien, Holland og Tyskland synes, at de får bedre feedback på deres arbejde end de danske tillidsrepræsentanter. De danske tillidsrepræsentanter efterspørger også i højere grad end deres europæiske kolleger mulighed for at finde ud af, om de gør deres arbejde godt nok, samt anerkendelse af deres professionelle kvaliteter fra deres fagforbund. - Undersøgelsen viser, at det stadig er en ensom funktion at være tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanterne oplever, at det er svært at få at vide, om de lever op til kollegernes og forbundenes forventninger til dem. Her er et område, hvor forbundene kan sætte ind ved blandt andet at støtte nye tillidsrepræsentanter mere, lave følordninger, hvis det er muligt, og mere systematisk føre samtale med tillidsrepræsentanterne, siger Hans Jørgen Limborg. Få suppleanter fortsætter Han hæfter sig også ved, at den danske del af undersøgelsen viser, at kun en side 8 CO Magasinet januar

9 re feedback tredjedel af tillidsrepræsentanterne har været suppleant, inden de blev valgt. - Mange har den forestilling, at suppleant er forstadiet til tillidsrepræsentantposten, men sådan forholder det sig ikke i de fleste tilfælde. Det tyder på, at forbundene ikke har fokus nok på suppleantens rolle, men i for høj grad tror, at de automatisk er de kommende tillidsrepræsentanter. Suppleanten kunne i langt højere grad være en støttefunktion til tillidsrepræsentanten, som kunne udnyttes meget mere ved, at forbundene tillagde funktionen større opmærksomhed og værdi, mener han. Til gengæld er både de danske og de europæiske tillidsrepræsentanter enige om, at de får den uddannelse, som de har behov for. Det hænger ifølge Hans Jørgen Limborg blandt andet sammen med, at de ikke føler, at der er tid til mere uddannelse. Han peger på, at selv om det kan være svært at sammenligne tillidsrepræsentanters vilkår i Danmark med tillidsrepræsentanters vilkår i for eksempel Spanien, så viser undersøgelsen, at der trods alt er mange ligheder. - Men det er klart, at det er nemmere at være tillidsrepræsentant i Danmark, hvor organisationsprocenten er væsentligt højere end i de øvrige EU-lande. I Danmark har vi trods alt haft en samarbejdsaftale i 112 år, mens Spanien for blot 35 år siden var et diktatur, siger han. Fælles udfordringer Selv om vilkårene er forskellige, står fagforbundene i EU dog med en fælles udfordring i forhold til tillidsrepræsentantfunktionen. Det er at fastholde og synliggøre behovet for tillidsrepræsentanter i en periode med stigende individualisering og globalisering. - De står over for en fælles udfordring, som hedder globalisering, og det faktum, at samfundene bliver mere og mere individualiserede. Lønmodtagere føler ikke behov for at have nogen til at forhandle deres løn og tale deres sag. Så selv om tillidsrepræsentanternes vilkår er forskellige, så er der også meget, der er ens, siger Maya C. Flensborg Jensen, forsker fra TeamArbejdsliv og medforfatter til undersøgelsen. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt tillidsrepræsentanter i både den private og offentlige sektor. Alle tillidsrepræsentanter har fået de samme spørgsmål. side 9

10 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Europa har brug for en jobpagt EU-politikerne skal sætte gang i vækst og jobskabelse, mener CO-industris formand Manglen på job er Europas største udfordring. Det fastslog Thorkild E. Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand i Dansk Metal, på konferencen European Business Day Den blev afholdt i København i slutningen af december og havde det danske EU-formandskab og fremtidens Europa på dagsordenen. Thorkild E. Jensen pegede på, at det er afgørende, at der på topmødet i marts under dansk formandskab bliver indgået en aftale om økonomisk ansvarlighed og finansiel stabilitet. - Aftalen om finansiel stabilitet er bydende nødvendig for at genskabe tilliden og lukke det enorme hul i europæisk økonomi. Ingen tvivl om det. Men den er langtfra tilstrækkelig. Den giver os et pusterum og forhåbentlig økonomisk troværdighed. Men den sikrer os ingen nye job, ingen ny vækst og ingen fornyet europæisk styrke på de globale markeder. Og det er dét, Europa og befolkningerne i Europa har brug for og forventer, at deres ledere leverer, sagde Thorkild E. Jensen på konferencen. en europæisk jobpagt en pagt, hvor medlemslandene forpligter sig til at skabe nye job. EU må investere i viden, innovation og en modernisering af industrien, hvis fremtiden skal tilhøre det europæiske fællesskab, mener Thorkild E. Jensen. Han påpegede blandt andet, at innovation skal være kernen i europæisk industripolitik. Her halter Europa langt bagefter lande som USA og Japan, som bruger en langt større andel af deres bruttonationalprodukt på innovation. - Uanset hvor vigtig pagten for finansiel stabilitet er, vil en jobpagt være vigtigere. Den er faktisk afgørende for den fremtid, der venter de europæiske virksomheder og lønmodtagere, sagde Thorkild E. Jensen. Konferencen European Business Day 2011 var arrangeret af CO-industri og DI januar side 10 CO Magasinet Invester i innovation Han fastslog, at nedskæringer alene ikke bringer Europa ud af krisen. Der skal investeres i forskning, innovation og udvikling, hvis Europa skal stå på væksttoget og forhindre, at en hel generation af unge, som endda er den bedst uddannede generation nogensinde, skal gå tabt for arbejdsmarkedet. - Derfor skal pagten om finansiel stabilitet følges af CO-industris formand Thorkild E. Jensen.

11 Af Dorthe Kragh Faglige nyheder direkte i din mailboks Du kan nu abonnere på faglige nyheder fra CO-industri Nu kan du få direkte besked, når der sker noget nyt i overenskomstforhandlingerne, når en faglig voldgift er afgjort, eller når CO-industri udgiver et nyt CO-Magasin. På hjemmesiden har du nemlig mulighed for at abonnere på et RSS-feed, der sørger for, at du løbende bliver orienteret på din computer eller din mobiltelefon, når der bliver lagt nyt på den del af hjemmesiden, som du har valgt at blive orienteret om. - Vi vil gerne gøre det lettere for tillidsrepræsentanterne og andre tillidsvalgte at holde sig orienteret om, hvad vi laver i CO-industri. Og med RSS-feeds håber vi, at de føler, at de får hurtige og gode informationer, siger Henrik Kjærgaard, souschef i CO-industri. De informationer, som du kan abonnere på, er markeret med en lille, firkantet orange knap med en hvid prik og to hvide buer i højre side af skærmen. Hvis du trykker på den orange knap, kan du tilmelde dig abonnement af siden. Derudover kan du ved at gå ind på den lukkede del af COindustris hjemmeside abonnere på CO-Meddelelser om blandt andet kurser og afgørelser i faglige voldgifter. Da den lukkede del af hjemmesiden kræver et log-in, vil du få det bedste resultat ved at være logget på hjemmesiden og modtage dine RSS-feeds i Internet Explorer. For at kunne modtage RSS-feeds skal du have en RSS-reader. Sådan en er indbygget i Internet Explorer, så hvis du vælger at abonnere på et RSS-feed, vil exploreren automatisk lægge readeren ind under favoritter, hvor du finder den under feeds. Det nye værktøj på CO-industris hjemmeside betyder eksempelvis, at du kan abonnere på nyheder fra overenskomstforhandlingerne 2012 ved at tilmelde dig feedet under Nyheder i den sorte menulinje og dernæst OK 2012 i rullemenuen. Desuden kan du abonnere på feeds om nyheder og pjecer og CO-Magasinet, så du får besked, så snart tingene er lagt på hjemmesiden. En anden måde at modtage sit RSS-feed er via Outlook, hvor RSS-kilde er standard. Her skal du klikke på mappen med RSSkilder i venstre-siden af skærmbilledet, trykke på linket tilføj feed og så kopiere den adresse ind, som du får i adressefeltet ved at trykke på abonner på dette feed på CO-industris hjemmeside. Derudover findes der mange andre RSS-readere, som kan downloades, ligesom du kan modtage RSS-feeds til din mobiltelefon enten via downloads eller ved at bruge den reader, som er i telefonen. side 11

12 Af Dorthe Kragh Foto Lars Horn Navn: Marianne Andreasen. Alder: 51 år. Arbejdsplads: Bates Cargo-Pak i Nørresundby. Bopæl: Visse ved Ålborg. Uddannelse: Ufaglært. Fagforbund: 3F. Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 22 kolleger, medlem af styregruppen for ITW s ESU, sidder i gruppebestyrelsen, er medlem af afdelingsbestyrelsen og afdelingens ligestillingsudvalg samt medlem af brancheudvalget. Har tidligere været arbejdsmiljørepræsentant. Familie: Bor sammen med sin kæreste gennem 32 år, har en søn på 15 år. Fritidsinteresser: Fitness. Følger sønnens fritidsinteresser, hygge med kolleger og veninder. marianne_andreasen@mail.tele.dk Svært at sige nej, når m Passion har fået tillidsrepræsentant Marianne Andreasen til at kaste sig ud i arbejdet m januar side 12 CO Magasinet Hun ved godt, at hun kan være lidt dominerende. Men når ilden først får fat, og hun bliver interesseret i et projekt, så accepterer hun ikke bare et nej. Til gengæld har hun selv svært ved at sige nej, selv om det er en disciplin, som hendes mand flere gange har bedt hende øve sig i, når endnu en aftale bliver skubbet til side af et vigtigt møde. - Men jeg mener jo, at det er det, som gør hele forskellen på dem, som lever og ånder for at være tillidsrepræsentant, og så dem, der bare er det. Det er passionen og lidenskaben, der tæller. Det er det, jeg brænder for, og så gør jeg det altså 100 procent, siger Marianne Andreasen. Hun har været tillidsrepræsentant på Bates Cargo- Pak i Nørresundby igennem otte år og faglig aktiv siden begyndelsen af 90 erne. - Da jeg startede på arbejdsmarkedet, vidste alle, at de hørte til i kæden. Nu lever vi i en tid, hvor kæden brækker af for mange kolleger. De har simpelthen ikke forstået budskabet om, at det er netop nu, at vi skal holde sammen, at vi i fremtiden skal kæmpe for at bevare de goder vi har, fordi de er ved at smuldre fra os, siger hun. Hjælpe kolleger Og den faglige ild har nu fået hende til at kaste sig ind i kampen for at skabe et europæisk samarbejdsudvalg (ESU) i den internationale koncern ITW (Illinois Tool Works inc.), som hendes arbejdsplads er en del af. Hun har været med til at tage initiativ til oprettelsen af ESU, hun er valgt som den danske repræsentant for de ansatte i Danmark, og hun er netop blevet valgt ind i den seks mand store styregruppe, som skal koordinere ESU-arbejdet. - Da vi kom ind i ITW, oplevede jeg, at tingene var meget topstyrede. Vi ansatte skulle bare udføre vores arbejde. Og selvfølgelig skal vi det, men det betyder ikke, at de kan tilbyde os alverdens ting. Det kan vi i Danmark sige, og jeg mener, at vi har en forpligtelse til at hjælpe kolleger i de lande, hvor de ikke har de muligheder. Det vil jo være fedt, hvis

13 an brænder for sagen ed at etablere et ESU vi gennem ESU kan gøre opmærksom på vores arbejdsmiljø og vores overenskomster og lønninger de steder, hvor de ikke har de samme muligheder som os. Og omvendt få inspiration fra andre, siger hun. Et skud selvtillid Men selv om hun virker som en stålfast jyde, der ikke så let lader sig slå ud, så vaklede hun dog lidt, da de danske kolleger valgte hende til at repræsentere sig på europæisk plan. - Når man har et mål for øje, så virker det som noget, der ligger langt ude i tiden. Der er ingen problemer. Men da jeg pludselig havde målet inden for rækkevidde, begyndte jeg at tænke over, hvad i alverden det var, som jeg havde kastet mig ud i. Kan jeg nu klare det, har jeg vurderet mig selv for højt? fortæller hun. Men tvivlen blev skubbet til side, og selvtilliden fik et ordentligt tilskud, da hun som den eneste ikke blev tildelt en tolk ved det første møde for alle de nye ESUmedlemmer i Bruxelles. - Jeg havde jo ikke brugt mit engelsk i 100 år og en krig, men arrangørerne havde vurderet, at jeg var god nok til at undvære tolk, og så måtte jeg klare mig gennem uden. Det gik faktisk så godt, at én foreslog mig som formand for styregruppen. Det sagde jeg nej til. Men det gav mig en god følelse af, at jeg er en af dem, som de andre hører på, siger hun. Og så er vi tilbage til det med det dominerende. For Marianne Andreasen erkender selv, at det sværeste i det fremtidige arbejde med ESU nok bliver at få afvist hendes egne ideer. - Vores kulturer er væsentligt forskellige, og jeg skal helt sikkert lære at forstå, at fordi jeg synes, at det er en skidegod idé, er det ikke sikkert, at de andre gør det. Men jeg er en teamplayer, så det skal nok gå, fastslår hun. Bates Cargo-Pak Bates i Nørresundby producerede oprindeligt papirsække, men i 1975 begyndte man også at fremstille luftpuder til sikring af gods i transportsektoren. Den afdeling blev til Bates Cargo-Pak, som siden blev solgt fra og overtaget af ITW i Der er i dag 37 ansatte. ITW har i dag 825 virksomheder i 52 lande og cirka ansatte, heraf cirka ansatte i Europa. side 13

14 Af Dorthe Kragh Foto Flemming Jeppesen Uddannelse mod Når krisen kradser, så uddanner de sig på Pressalit A/S i Ry 95 procent af medarbejderne på Pressalit A/S i Ry valgte i 2009 at tage to ugers selvvalgt uddannelse, og nu håber tillidsrepræsentant Finn Andersen, at lige så mange vil vælge at efteruddanne sig i Dengang i 2009 kradsede krisen for alvor, og risikoen for fyringer hang tung over arbejdspladsen. Derfor opfordrede tillidsrepræsentanterne deres kolleger til at benytte muligheden for at tage to ugers selvvalgt uddannelse gennem Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Ikke alene ville det give kollegerne et skud ny viden det kunne også medvirke til at holde fyringer fra døren. - Vi havde ikke så meget at lave på det tidspunkt, så vi opfordrede kollegerne til at benytte sig af muligheden for at tage ti dages selvvalgt uddannelse. Det var selvfølgelig helt frivilligt, ellers fungerer det Tillidsrepræsentant Finn Andersen håber, kollegerne benytter sig af muligheden for to ugers selvvalgt uddannelse årligt, som de har ret til gennem Industriens Kompetenceudviklingsfond. side 14 CO Magasinet januar

15 krise ikke. Og de fleste var rigtig glade for det. I den daglige trummerum går folk ikke rundt og tænker på kurser, men når de så lige bliver prikket på skulderen og spurgt, om ikke de kunne tænke sig at komme af sted, så vil de jo gerne, siger Finn Andersen, tillidsrepræsentant for cirka 125 3F ere i produktionen på Pressalit. Rustet til fremtiden Derfor håber han også, at rigtig mange kolleger vil gribe chancen igen, når han og tillidsrepræsentanten fra Dansk Metal igen går ud med en opfordring til at bruge retten til at tage selvvalgt uddannelse. - Vi har for meget på lager. Men i stedet for at fyre folk går vi nu ud med en opfordring til at bruge selvvalgt uddannelse. Det kan forhåbentlig give virksomheden den luft, der er brug for, indtil konjunkturerne ændrer sig, samtidig med at kollegerne ruster sig gennem uddannelse til den hårde konkurrence på det globale marked, siger han. På lederkursus Første gang klarede tillidsrepræsentanterne selv det meste af vejledningen af de 175 kolleger, men belært af erfaringer har de denne gang allieret sig med uddannelseskonsulenter fra VEU-center Østjylland. Konsulenterne kan hjælpe med at finde frem til netop de kurser, som kollegerne har lyst til at kaste sig over. På et informationsmøde har skolerne orienteret om de kurser, som de allerede tilbyder og de muligheder, der er for at få oprettet nye kurser, hvis der er nok, der er På Pressalit A/S laves toiletsæder samt produkter til mennesker med nedsat funktionsevne. interesserede. Samtidig har konsulenterne også fortalt om hjemmesiden www. efteruddannelse.dk, der kan bruges til at finde kurser. - Sidste gang spændte ønskerne vidt. Der var nogen, som var på it-kurser, sprogkurser og svejsekurser. Og så var der en del på lederkursus, hvilket de har været meget glade for. Der var også et par stykker, som gerne ville på kursus i blomsterbinding, men det kunne vi ikke honorere, fortæller Finn Andersen. Henrik Kjærgaard, souschef i CO-industri, mener, at det kan være en rigtig god idé at udnytte stille stunder i produktionen til at uddanne medarbejderne. - Selvvalgt uddannelse kan ikke bruges, hvis det er virksomheden, der beslutter at sende medarbejderne på kursus. Men hvis nogle af medarbejderne selv kan blive enige om, at de tager selvvalgt uddannelse, så kan det i nogle tilfælde måske være med til at forhindre afskedigelser, siger han. Sådan fungerer IKUF Alle ansatte på Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst har ret til to ugers selvvalgt uddannelse årligt, hvis de har minimum ni måneders anciennitet. Du kan søge lige det kursus, du har lyst til. Det behøver ikke at være relevant for din arbejdsplads, så længe det blot er relevant for beskæftigelse inden for industrien. Der er godkendt over arbejdsmarkedskurser, men selv om dit ønske ikke står på listen over godkendte uddannelser, så søg alligevel. Langt de fleste ønsker bliver godkendt. Du får kurset betalt og et tilskud på op til 85 procent af din løn. Din arbejdsplads kan ikke bestemme, om du skal tage selvvalgt uddannelse, eller hvilken uddannelse du skal vælge. Hvis virksomheden har brug for, at du får nogle særlige kvalifikationer, så er det arbejdsgiveren, der skal betale både kurset og din fulde løn, mens du er væk. På hjemmesiden finder du en liste over alle de uddannelser, som er forhåndsgodkendt til selvvalgt uddannelse. Du kan læse mere om selvvalgt uddannelse i pjecen Selvvalgt uddannelse, som kan downloades på Fagforbund og tekniske skoler kan også hjælpe med spørgsmål vedrørende selvvalgt uddannelse. side 15

16 side 16 CO Magasinet januar Danske noter 3F får flere etniske medlemmer 20-årige murerlærling Mehmet Arabaci er et af de medlemmer, 3F kan være ekstra glade for. Trods generel medlemstilbagegang bliver 3F nemlig ved med at tiltrække medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. De udgør i dag 11,3 procent af 3F's medlemskreds. Det er en vækst på cirka medlemmer på to år. Det skriver Fagbladet 3F. I alt har forbundet medlemmer med mere eksotiske navne end Hansen og Jensen. Det gør 3F til det forbund med flest medlemmer med minoritetsbaggrund. Det glæder 3F's forbundsformand Poul Erik Skov Christensen. - Det er meget vigtigt at få organiseret kolleger med en anden etnisk baggrund end dansk, fordi de tit står svagt på arbejdsmarkedet. Og det er ikke kun et stort problem for dem selv. Det er også en stor trussel mod den danske model, siger Poul Erik Skov Christensen til Fagbladet. 3F gør generelt også en stor indsats på området, understreger 3F-formanden. - Vi er opsøgende over for etniske foreninger. Vi laver minoritetsnetværk, og vi gør meget for at få medlemmer med anden etnisk baggrund med i det faglige arbejde, så de kan være ambassadører og gode eksempler for andre. Europas bedste til unoterede investeringer Industriens Pension (IP) fremhæves som et af Europas bedste pensionsselskaber. IP fik nemlig i slutningen af 2011 prisen for at være Europas bedste til at investere i aktiver, der ikke er børsnoterede, som eksempelvis virksomheder, ejendomme og infrastruktur. Industriens Pension fik prisen på de europæiske pensionsselskabers årlige investeringskonference i Bruxelles, hvor mere end 600 europæiske investeringsfolk var samlet. Det er Investment & Pension Europe (IPE), der står bag uddelingen af prisen. IP fik ved samme lejlighed også en pris for at være Europas bedste til at opbygge en robust og fleksibel investeringsportefølje. Flere ledige unge Den økonomiske krise har medført stigende ledighed for alle aldersgrupper, men de unge rammes særlig hårdt. Det viser en analyse fra AE. Hvor andelen af unge arbejdsløse i 2008 var på 4,6 procent, lå den sidste år oppe på hele 12,7 procent svarende til en stigning på over 8 procentpoint. Det betyder, at ungdomsarbejdsløsheden under krisen er blevet mere end fordoblet, og vi står i dag med hele arbejdsløse mellem år. Dog er de ufaglærte unge hårdest ramt. Hvor ledigheden i 2. kvartal sidste år lå på godt 12 procent for unge med en erhvervsfaglig uddannelse og 16 procent for unge akademikere, så var ledigheden for unge uden anden uddannelse end folkeskolen hele 22 procent svarende til mere end hver femte. Det betyder, at gruppen af unge ufaglærte i dag tæller næsten arbejdsløse, mens knap unge med en erhvervsfaglig uddannelse i dag er arbejdsløse. Gruppen af unge arbejdsløse akademikere udgøres i dag af knap personer. Fald i antallet af førtidspensioner I kommunerne blev der i 3. kvartal sidste år tilkendt nye førtidspensioner, og det er et fald på 16 procent i forhold til samme kvartal i Det viser en undersøgelse fra Ankestyrelsen. Faldet i antallet af førtidspensionister ventes dog at blive mindre, da kommunerne typisk indberetter flere afgørelser truffet i 3. kvartal efterfølgende. Men hvis man sammenligner tallene for perioden uden at medregne antallet af efterindberetninger, vil faldet ligge på otte procent, skriver Ankestyrelsen. I de tre første kvartaler af 2011 besluttede kommunerne i 16 procent af tilkendelserne for de årige, at sagerne skulle genoptages til ny vurdering. For de helt unge og de over 40-årige skete det i under to procent af sagerne.

17 International fagbevægelse ILO hjælper ansatte og virksomheder FN s arbejdsorganisation ILO har oprettet en hjælpetjeneste for virksomhedsledere og medarbejdere, hvor de til enhver tid kan få klar besked om overenskomster, arbejdstagerrettigheder og internationale konventioner. Hvad er minimumsalderen, når en ung får en læreplads med natarbejde? Hvordan kan vi vide, om arbejderne hos vores underleverandører har ret til at organisere sig? Hvad kan vores virksomhed gøre for at forhindre handel med vandrende arbejdstagere? Hvordan kan vores virksomhed hjælpe vore underleverandører med at overholde arbejdstagerrettighederne? Det er nogle af de spørgsmål ILO s nye "Helpdesk for Business" kan give svar på, så man bedre kan tilpasse virksomhedens drift med de internationale arbejdstagerrettigheder og opbygge gode relationer. Her kan hentes informationer om ILO-konventionerne om blandt andet børnearbejde, overenskomstforhandlinger, forskelsbehandling, tvangsarbejde, foreningsfrihed og retten til at organisere sig, arbejdsmiljø, arbejdstid, løn og ansættelsesvilkår med mere. Der er tale om et helt gratis hjælpeværktøj for både virksomhedsledere og arbejdstagere med direkte og individuel rådgivning fra ILO s eksperter. Du kan se mere herom på IKEA-arbejdere får overenskomst Arbejderne på den IKEA-ejede Swedwood-fabrik i Danville i USA har sagt ja til at indgå den første kollektive overenskomst, der trådte i kraft fra årsskiftet. De ansatte er medlemmer af fagforbundet for maskinarbejdere og luftfartsansatte IAMAW, der er tilsluttet den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF og BWI, den internationale sammenslutning af byggeriog træindustriarbejdere. I juni 2011 stemte et overvældende flertal af de ansatte for, at IAMAW kunne repræsentere dem og indgå overenskomst. IAMAW betragter overenskomsten som en betydningsfuld sejr. Et vigtigt resultat af aftalen er blandt andet, at virksomheden begrænser brugen af vikarer, og vikarer, der kommer ind i virksomheden, skal forinden gennemgå en sikkerhedsuddannelse. Der bliver desuden indført et tillidsmandssystem og regler om bindende voldgift med en neutral tredjepart, hvis virksomheden og medarbejdere ikke selv kan løse problemer. Endelig tredobles antallet af feriedage. IKEA har i sin adfærdskodeks regler, der sikrer, at ansatte har foreningsfrihed, ret til at organisere sig og indgå kollektive aftaler, men ledelsen på den amerikanske Swedwood-fabrik har hidtil praktiseret en stærkt fagforeningsfjendtlig holdning i strid med IKEA s adfærdskodeks. Ny nordisk generalsekretær De nordiske landes faglige samarbejdsorganisation NFS har valgt Loa Brynjulfsdottir til ny generalsekretær for de kommende fire år. Loa Brynjulfsdottir er både den første islænding og den første kvinde på generalsekretærposten i NFS. Dermed ledes alle tre internationale faglige sammenslutninger af kvinder, da også den europæiske og den internationale faglige sammenslutning har kvindelige generalsekretærer. NFS omfatter de faglige sammenslutninger i Danmark, Finland, Sverige, Island, Norge og Grønland. Fra Danmark er det LO, FTF og AC. Overgreb i Kuwait Den internationale faglige sammenslutning ITUC kritiserer skarpt de seneste overgreb fra regeringen i Kuwait mod arbejdernes rettigheder. Det sker efter, at landets justitsminister Ahmed Al Mulaifi har meddelt, at strejker er forbudt, og at internationale konventioner, der skal sikre arbejdstagernes rettigheder, ikke er gældende. - Regeringen i Kuwait har udstedt en række trusler mod landets arbejdere, og den seneste melding fra landets justitsminister er helt uacceptabel. Kuwait er medlem af FN s arbejdsorganisation ILO og er derfor forpligtet til at respektere de grundlæggende frihedsrettigheder i henhold til ILO-konventionerne. Derfor støtter ITUC 100 procent den faglige sammenslutning i Kuwait, KTUF, i bestræbelser på at forsvare arbejdernes grundlæggende rettigheder. Myndighederne i Kuwait bør søge at løse problemer ved forhandlinger, ikke ved at udsende trusler, siger ITUC-generalsekretær Sharan Burrow. side 17

18 Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran januar side 18 CO Magasinet En stor familie Et værdifuldt ESU-samarbejde kræver god kommunikation over landegrænser, mener René Jensen fra Siemens A/S Tillid og god kommunikation er alfa og omega, hvis medarbejderne skal have det optimale ud af det europæiske samarbejdsudvalg (ESU) i deres koncern. Det fastslår René Jensen, tillidsrepræsentant for 45 alarmteknikere på Siemens A/S i Århus og medarbejdervalgt medlem af Siemens ESU for knap danske kolleger. Han mener, at et godt samarbejde mellem de medarbejdervalgte medlemmer af ESU er en stor styrke for alle medarbejdere i en koncern og sammenligner samarbejdet i ESU med en familie. - Vi er nødt til at se hinanden som en stor familie og snakke fortroligt sammen i tillid til, at alle vil bruge informationerne fornuftigt. Samtidig kan vi jo ikke komme uden om, at vi lever i en virkelighed, hvor den enes død er den andens brød. Også derfor skal vi samarbejde over grænser og hjælpe vores europæiske kolleger med organiseringen af kollegerne samt sikre ordentlige arbejdsvilkår, så vi alle spiller efter samme spilleregler, siger René Jensen. Han indledte i november 2011 på CO-industris ESU-konference en erfaringsudveksling om, hvordan man i ESU kan bruge hinanden på tværs af landegrænser. Tillid skal opbygges Men tillid og et godt samarbejdsklima kræver tid. René Jensen vurderer, at 80 procent af kommunikationen mellem de medarbejdervalgte ESU-medlemmer foregår på telefonmøder, men mails flyder også livligt frem og tilbage, og mindst to gange om året mødes de ansigt til ansigt. - Den gode relation opstår først, når vi efter et møde sætter os sammen om aftenen over et glas vin og snakker løst og fast om, hvordan tingene foregår hjemme hos hinanden. Distancen kommer der ikke noget brugbart ud af. Vi skal have sat ansigt på personen, før fortroligheden kan blomstre, mener han. Han har været medlem af Siemens ESU i cirka otte år, og gennem årene har han oplevet, hvordan kollegerne er blevet bedre til at samarbejde. Men der er både personlige og kulturelle hurdler, som skal overvindes, før samarbejdet fungerer optimalt. - Kommunikation er en svær en. Og den bliver aldrig bedre end de personer, som deltager i den. Den måde vi taler sammen på er jo en del af vores kultur, og vores tiltaleform er meget forskellig rundt om i Europa. I de baltiske lande er de stadig meget prægede af den gamle østeuropæiske kultur, hvor man bare retter ind, mens vi i norden snakker om tingene med ledelsen, siger René Jensen, der er medlem af Dansk El-Forbund. Snakker om alt Særlig tæt er samarbejdet blandt medarbejderne i den del af Siemens-koncernen, som dækker Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Tyskland, Holland, Polen og de baltiske lande. - Vi snakker med hinanden om alt internt. Sker der for eksempel outsourcing i et land, så bruger vi hinanden til at snakke om tingene. To-tre gange om året gør vi status for de enkelte lande. Og så går vi virkelig i dybden og spørger ind til processen i de ting, som er sket. På den måde kan vi bruge hinandens erfaringer, hvis vi bliver forelagt de samme tiltag, forklarer han. Desuden arbejder de også sammen om de forslag, som de mener bør tages op på ESU-møder. Hvert land byder ind med forslag, som bliver kogt sammen og forelagt af en talsperson på ESU-mødet. - I vores gruppe er vi rimeligt bredt fagligt repræsenteret. Og det bruger vi meget til at få alle aspekter af arbejdet i Siemens med. Jeg mener ikke, at det nytter noget, hvis vi havde ti fra den samme faggruppe til at komme med forslag, siger René Jensen. Ud over tillid mener han, at muligheden for god kommunikation skal være til stede, hvis samarbejdet i ESU skal fungere optimalt. Det betyder, at

19 Tillidsrepræsentant René Jensen fra Siemens A/S i Århus er desuden medarbejdervalgt medlem af Siemens ESU for knap danske kolleger. alle ESU-medlemmer skal have stillet have de samme muligheder, fastslår ESU-møde, hvilket betød, at hun skulle en personlig pc til rådighed på arbejds- han. op klokken tre om natten og først kom pladsen og i hjemmet samt en inter- En anden væsentlig faktor for at sam- hjem igen meget sent. netopkobling og en telefon. arbejdet kan fungere er ifølge René - Men jeg oplever mere og mere åben- - Det kan godt være svært for en ester at forstå, hvorfor det er vigtigt med sin Jensen, at virksomheden er indforstået med, at ESU-medlemmerne bruger hed fra Siemens' side. Jeg tror, at de har fundet ud af, at det godt kan be- side 19 egen pc, mens det i Norden bare er no- tid på arbejdet. Han har for eksempel tale sig at have en bred kommunikation get vi har. Men det er vigtigt, at vi alle været med til at protestere over, at en med medarbejderrepræsentanterne, har de samme arbejdsredskaber. Vi sid- polsk kollega kun måtte bruge en dag siger han. der 33 mennesker i ESU, og vi skal alle på at komme til og fra samt deltage i et

20 Af Dorthe Kragh Foto Lars Horn ESU sat på sporet Fuld opbakning til et europæisk samarbejdsudvalg i ITW Der er fuld opbakning til et europæisk samarbejdsudvalg (ESU) i ITW. Det viser to møder for tillidsvalgte i henholdsvis Danmark og Belgien. Dermed kan de danske initiativtagerne, tillidsrepræsentanterne Finn Graversen og Marianne Andreasen, glæde sig over, at deres langvarige arbejde med at skabe et fundament for et ESU for ITW s (Illinois Tool Works inc.) mange forskellige virksomheder ser ud til at bære frugt. På et møde i november gav ni tillidsrepræsentanter fra fem forskellige danske virksomheder i koncernen deres opbakning til det videre arbejde med at skabe et ESU i ITW. - Vi havde et rigtig godt møde med en kanongruppe, som tog imod vores forslag i en virkelig positiv ånd og sagde, at de gerne vil deltage, fortæller Marianne Andreasen, tillidsrepræsentant på ITWvirksomheden Bates Cargo-Pak i Nørresundby. Hun blev på mødet valgt til at repræsentere sine danske kolleger i et kommende ESU, mens Finn Graversen, der er fællestillidsrepræsentant for 200 kolleger på ITW Construction Product i Middelfart, skal hjælpe med koordineringen januar side 20 CO Magasinet Tillidsrepræsentant Marianne Andreasen fra ITW. Europæisk opbakning Også på europæisk plan er der opbakning til ESU. I midten af december var Marianne Andreasen til møde med 27 nyudpegede repræsentanter til det kommende ESU. Her blev det enstemmigt vedtaget, at medarbejderne ønsker et ESU. Samtidig besluttede de at tage imod muligheden for eksperthjælp fra det engelske fagforbund Unite, som skal hjælpe medarbejderne med at etablere et ESU. ITW-medarbejderne har også nedsat en styregruppe på seks personer fra seks forskellige lande, som skal arbejde tæt sammen med Unite-eksperten og koordinere de forslag, som medarbejderne har til arbejdet i ESU. Blandt de seks er Marianne Andreasen. - Vi skal nu finde ud af, hvilke krav vi vil stille til udformningen af ESU. Skal vi blot have det ene møde om året, som vi har krav på, eller skal vi arbejde på at få to møder om året? Skal vi have formøder? Det er blandt andet sådan nogle ting, som vi vil arbejde med, siger Marianne Andreasen. Desuden skal der hurtigst muligt sættes gang i forskellige træningsforløb i eksempelvis sprog og regnskab for ESU-medlemmerne, så de er klædt på til at klare opgaven. Ligesom der bliver oprettet en lukket facebookside, hvor alle medarbejdervalgte ESU-medlemmer kan tale sammen og lufte forslag og ideer på deres eget sprog, fordi teksten nemt kan oversættes.