Interview med konsulent og coachingunderviser i FOA SOSU København. I: Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vi startede med at du fortalte lidt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview med konsulent og coachingunderviser i FOA SOSU København. I: Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vi startede med at du fortalte lidt"

Transkript

1 Bilag 1 Interview med konsulent og coachingunderviser i FOA SOSU København d./ 00 I: Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vi startede med at du fortalte lidt om dig selv R: Ok. Min baggrund for, at jeg er inde i FOA for eksempel? I: Ja, det kunne egentlig være hvad som helst R: Ja, øh. Jamen så tror jeg, jeg vil starte med at jeg er nok sådan lidt utraditionel inden for konsulentverdenen. Det kan du måske allerede fornemme på, hvordan jeg bor og hvad jeg laver om sommeren og sådan. Så øh. Altså jeg er kommet ind i konsulentverdenen på den måde at, egentlig har jeg arbejdet på gulvet i mange år. Og øh, altså da jeg var færdig med gymnasiet, havde jeg egentlig tænkt mig at blive læge. Men så skulle jeg sådan lige ud på en rejse. Og den kom til at vare rigtig mange år, altså. Fjorten år eller sådan noget. Så, øh. I den tid var jeg blandt andet inde og arbejde som sygehjælper på et plejehjem. Og hospitalsmedhjælper og opvasker og sådan alle mulige ting, for at spare sammen til de der rejser. Og så arbejdede jeg med billedkunst og det var egentlig sådan, at jeg kom ind i konsulentverdenen, det var fordi jeg tog et voksenpædagogisk kursus. Fordi, jeg tænkte at så kunne jeg undervise på Folkehøjskolerne og så kunne jeg gå hjem i mit atelier og så kunne jeg sådan få det til at hænge sammen på den måde. Og det var i... Og der mødte jeg på den der øh halvårige voksenpædagogisk kursus på fuld tid, der mødte jeg en konsulent, som arbejdede med vejledningskurser for HK ere. Og jeg syntes 1

2 1 0 1 det lød enormt spændende, og jeg kunne ligesom se, at det var sådan et sted, hvor jeg kunne bruge kreativitet på en anden måde, og at det at altså de her vejledningskurser det var så for folk der havde mistet deres arbejde. Det at skulle se på sine kvalifikationer, og se på og skulle finde et nyt arbejde, og det faktisk var en meget kreativ proces, ligesom man også spørger sig selv når man skal lave et billede om hvor vil jeg hen, hvad vil jeg sige, og hvad skal det føre til og sådan. Altså det var sådan, altså ikke noget jeg havde forestillet mig, men øhh det skete, og så sagde jeg til hende, hvad skal der til for at arbejde i dit team, og så sagde hun, send en ansøgning, og så blev jeg ansat. Og så kom jeg ind i konsulent verden, så det var ikke sådan noget jeg havde planlagt eller ønsket, men jeg kunne bare se, at øhh jeg kunne bruge mine erfaringer på en anden måde. Så derfor er jeg også sådan. Altså jeg er ikke startet med at have et teoretisk fundament i forhold til det jeg gør, men jeg er startet med at arbejde ud fra min egen livserfaring og jeg tror egentlig, at den kvalifikation jeg havde mest, da jeg startede, var at jeg havde rejst i rigtig mange forskellige lande, hvor at altså, jeg har altid været meget interesseret i hvordan man gør tingene på forskellige måder og øhh, så det vil sige at jeg kommer fra sådan meget praksis øhhm måde at gøre tingene på. Og øhh de første år hvor jeg arbejde som konsulent, der var jeg, der arbejdede jeg for HK og så lavede jeg kurser for mange andre STA, stats og tele ansatte og Dansk røde kors og mange forskellige fagforeninger og foreninger. Og jeg lavede primært vejledning og voksenpædagogiske kurser, og på et tidspunkt havde jeg rigtig mange læger på mine kurser, på de voksenpædagogiske kurser. Og jeg tror det var at egenlig tænkte sådan at det kunne være meget rart med noget akademisk baggrund. Altså egentlig ikke fordi at jeg synes at de ting jeg lavede øhh skulle være anderledes, mere fordi jeg manglede noget sprog. Og så tog jeg en master nede på RUC i øhh voksenundervisning. Og øhh så kunne man sige efter det, så når folk spørger mig, kan jeg sige at

3 1 jeg har en master i voksen pædagogik nede på RUC, og jeg laver faktisk det samme som jeg gjorde før. Altså det har været rigtig spændene og jeg altså, jeg havde faktisk meget lyst til at læse videre øhm, og det kan også være at jeg gør det på et tidspunkt. Øhh og jeg har fået det der andet sprog, og det bruger jeg selvfølgelig ikke inde i FOA, men der er kommet en anden slags viden. Men jeg tror at hele den her historie forklarer hvorfor jeg har det rigtig godt inden i FOA, fordi øhm jeg kan godt snakke det sprog som folk kan forstå derinde. Og så samtidig har jeg været ude og se nogle andre ting og, man kan sige, har et større teoretisk fundament men måske også vidensfundament på en eller anden måde, som jeg kan formidle til FOA folk på en måde som, altså hvor de virkelig kan forholde sig til det, og få det ind i deres eget arbejdsliv og deres egen hverdag. Så det er sådan, altså hvad jeg vil fortælle om, altså min vej til at være der hvor jeg er nu i FOA i hvert fald. Ja. Ny optagelse I: Jeg kunne godt lige tænke mig, hvad var det der da du kom ind i hele den der konsulent verden, hvad var det for nogle erfaringer du synes du især kunne trække på og kunne bruge? 0 1 R: øhm, jamen nu omdrejningspunktet på det jeg laver, det er kommunikation, og øhm altså for mig der tror jeg kommunikation er det med at kunne forstå hinanden. Det handler meget om at få øjnene op for forskeligheder. Og øhm kunne være nysgerrig over for forskelighed i stedet for at lukke af for det. Jeg tror det er der mange konflikter øhh opstår, det er fordi vi lukker af for det der fremmede og det som vi er bange for. Og øhm, nu går jeg lidt længere tilbage ikke. Du hvad for nogle erfaringer. Fordi jeg er vokset op på Vesterbro, min mor kommer fra en lille ø i provinsen og havde faktisk altid boet på landet ind til hun blev gravid som

4 1 0 1 årig, med en mand der boede i New York (griner). Og det var ikke så godt i, så jeg blev, så hun fik en lejlighed og det hun kunne få var en lejlighed på Vesterbro, og det var heller ikke så godt i fordi der var Vesterbro simpelthen bare altså, jeg ved ikke hvad. Altså ja, hun kunne næsten ikke fortælle det til hendes familie. Det nærmest ligesom at sige at man var prostitueret nærmest hvis man sagde at man boede på Vesterbro. Så øhm, hun fik den der lejlighed, det vil sige at jeg voksede op på Vesterbro. De fleste jeg gik i klasse med, deres forældre de arbejdede på Carlsberg, og min mor var sådan en helt anden type. Hun var bare kommet galt af sted, var en pige fra provinsen og sygeplejerske og enlig mor, og så var hun. Og på Vesterbro der får man altså, den gang fik man børn når man var år ikke. Så jeg var jo meget anderledes end dem jeg gik i klasse med. Og jeg tror allerede der, også fordi at, altså når jeg havde, altså min mor tog tit over på øén og hakkede roer, og det er sådan en lille ø, der bor kun 0 mennesker, de fleste af min familie. Det var sådan en meget stor kontrast mellem den ø og, og Vesterbro, så jeg tror tidligt så øhh, så opdagede jeg at verden er ikke på en bestemt måde, fordi øhm ja ovre på øen der snakkede de om Københavnersnuder (grin). Og øhm i København var tingene på en helt anden måde, så jeg tror egentligt den erfaring sådan er interessant, de der tidlige erfaringer, hvad det egentlig betyder for øhh, hvordan man senere former sit liv. Jeg tror egentlig det er sådan grunderfaring, det er den der viden om, at ting er ikke på en måde. Og altså det var nok også derfor jeg tog ud og rejse i stedet for at gøre karriere indenfor lægevidenskab. Og altså så har jeg så fået bygget på der ved at have alle de der ufaglærte jobs. Øhm ja postbud har jeg også været, rigtig mange forskellige ting altså set arbejdslivet fra rigtig mange forskellige sider og så rejst rigtig meget i den tredje verden, og så. Jeg tror virkelig jeg opdagede alle mulige måder og have liv på og have familie på og have forståelser på. Er det sådan svar på det du spurgte om?

5 I: ja, ja. Hvordan synes du det blev mødt da du skulle ud og formidle det R: Du tænker på kurser eller hvad I: Ja for eksempel eller 1 R: Øhm, hvordan det blev mødt. Jeg tror øhm, altså jeg har altid holdt lidt tilbage med hele min baggrund altså nu sidder jeg og fortæller om den, og det kunne jeg også godt i dag, men det kunne jeg nok ikke i starten da jeg lavede kurser, fordi jeg for jeg var nok bange for at folk ville tro at jeg var useriøs eller ikke var en rigtig konsulent eller sådan ikke (grin). Øhm altså nu er jeg så nu tør jeg godt sige sådan hvordan det er, fordi nu ved jeg det jeg laver er smadder godt (grin) så jeg tør godt stå ved hvordan øhm jeg er kommet til at undervise på den måde jeg gør. Og så, jeg kan huske at i starten hvor jeg var lidt bange for også at fortælle, jeg har lavet mange alternative ting også, øh I: Hvad kunne det for eksempel være 0 1 R: Altså blandt andet min første uddannelse var som zoneterapeut. Og det var sådan da jeg var droppet ud af universitetet og øhm begyndt og rejse, så øhm, altså jeg havde meget lyst til at lære noget, men jeg havde ikke lyst til at binde mig i en længere årrække, og så tænkte jeg nåe ja zoneterapeut det kunne man tage på to år og i moduler så. Øh ja så blev jeg yoga lærer, og har arbejdet meget med kost og så nogle ting, og måske mest for min egen nysgerrighed, men altså det har jeg tænkt da jeg startede der med HK, det var i hvert fald ikke noget jeg havde lyst til at fortælle. Men så mødte jeg selvfølgelig en på mit første kursus var der en af mine naboer

6 med, orh det er jo Kirsten, hun er også zoneterapeut lige som jeg også gerne vil være (grin). Jeg havde sådan ååh nej, men så viste det sig så, at mine forestillinger det var jo sådan helt malplaceret fordi, jeg tænkte HK, det er sådan noget meget konservativt, men altså de interesserede sig helt vildt meget for så noget ikke. Det er jo kvinder som altså går til alle mulige behandlinger. Så der opdagede jeg at det måske var min egen fordomme om, hvordan folk ville se på mig, øhh end egentlig realiteter. Så, så hvordan det bliver mødt altså, jeg synes altså øhm, folk kan jo godt lide at høre om spændene liv (grin). I: Så du blev egentlig overasket over den åbenhed der var 1 R: Ja, ja I: Fra kursisterne R: Ja 0 1 I: Så kunne jeg egentlig godt tænke mig, hvis du ville fortælle lidt om, det har du egentligt også fortalt, kan man sige, altså hvordan du møder den her interesse for, for at arbejde med kommunikation og udviklingsprocesser og undervisning og så noget, det har du jo sådan set været meget inde på. R: Altså hos deltagerne på kurserne I: Også mere i forhold til dig selv hvad, hvad er det der tricker dig og din interesse

7 R: Hos mig, det har vi snakket meget om. Måske ikke så meget om vinklen hos deltagerne hvis det er det du fisker efter I: Ja R: Altså øhm, altså jeg plejer og sige at jeg skummer fløden (griner) inde i FOA, fordi de folk der kommer på mine kurser, det er jo folk der virkelig brænder for det, og de kommer frivilligt. Altså det er meget sjældent, en gang imellem har jeg en der sidder og er sendt af deres leder, og som sidder og er rigtig sur de første to timer og så bliver enormt glad i løbet af ret kort tid som regel. Øhm men ellers er det jo folk der har meldt sig frivilligt, og mange af dem betaler selv for det, og mange af dem kommer i deres fritid, for at tage arbejdsrelaterede kurser, det er jo fuldstændig vildt ikke. Så de er top motiverede ikke, og jeg har, og jeg startede jo som konsulent med at lave kurser for de her HK ere som ikke var tvunget, men de følte sig tvunget fordi de havde fået et tilbud fra A-kassen om at deltage ikke, hvor man skulle bruge tre dage, hvor folk sad og var vrede og bange og sådan, og her er det jo bare sådan, folk de er jo virkelig på fra start ikke, og de folk som melder sig, det er så også den del af FOA medlemmerne som øhm, virkelig tager et ansvar og gerne vil gøre en forskel og øhm, gerne vil udvikle sig ikke, fordi altså jeg får jo ikke dem på kurset, som egentlig ikke rigtig gider og melder sig syg hver mandag og er i hjemmeplejen og øh går over og shopper til sig selv i Bilka mellem besøgene altså. Det hører jeg jo om, at der er altså sådan en gruppe medarbejdere som er meget dårligt motiveret ikke. Men de kommer jo aldrig, de kunne jo aldrig finde på at melde sig. Så jeg er jo smadder heldig fordi, altså jeg har jo de mest motiverede FOA medlemmer, som selv er opsøgende ikke. Så, så man kan ikke sige at de folk jeg har på kurser, de tegner billede af faggruppen, det ville være fuldstændigt skævt at sige

8 1 0 1 det. Altså det tegner billedet af, hvad kan man sige, den mest motiverede del af faggruppen, som også er fagligt aktive som læser fagbladet ikke, allerede der, der har vi sorteret måske 0% fra ikke. Fagbladet er så noget der bare ryger i skraldespanden når det kommer ind af døren ikke. Øh og som melder sig til de kurser ikke. Så er der, der er selvfølgelig også, vi laver nogle lederkurser, de kommer i deres arbejdstid og får det betalt og det hele ikke. Og jeg prøver at opfordre folk til at man faktisk godt kan få de her kurser betalt ikke, for at brede en viden om det altså. Som du også selv sagde, de er enormt taknemmelige over overhoved at få noget. Øh og så sidder der som regel, hvis der er på kurset, så sidder der som regel et par stykker, som øhh som er på kurset i arbejdstiden ikke, og får kurset betalt. Og de andre de er bare hvad for noget, jeg siger jamen prøv det, si det til jeres leder næste gang der er det her kursus, det opkvalificere mig, skal jeg ikke have fri til det ikke. Der kan ikke ske noget ved at prøve det, de er utroligt bange for at prøve det, fordi de øh, de er ikke vant til at få noget, og de er ikke klar over at de kan øhh, altså at de kan kræve deres ret, kan man sige, de er vant til at blive til side sat ikke. Men det var sådan mere om det at være på kursus ikke, det var ikke så meget om kommunikationen, men altså grunden til at jeg kom ind på det, er at altså fordi det er dem her, hvad kan man sige, super gruppe inden for FOA folk, som kommer, så er det jo folk som interesserer sig meget for personlig udvikling og kommunikation. Og øhh, altså jeg diskuterer tit med dem, den første dag på kursus, hvordan det kan være at kommunikation er noget man skal uddanne sig i, her inden for de sidste 0 år ikke, altså hvad er det for noget der er sket ikke. For at give den der bevidsthed omkring, at før der var kommunikation ikke noget man talte om eller uddannede sig i, det var noget som bare var. Øh og for at altså, for at få hele den der diskussion om, hvad kan man sige, de ændrede arbejdsgange og altså ændringen fra et meget hierarkisk system til team øh teamarbejde og øh

9 alle de her ting der ligger i det. Og så også at, altså hvis vi snakker coachting øh, der åbner jeg altid op for en kritisk diskussion af, altså hvad er coaching egentlig er og hvad det gør, og altså er det noget vi skal overhoved ikke. Men de fleste som kommer på coaching kurset, hvis vi nu zoomer ind på det, øh de kommer fordi det står i aviserne alle steder. Og øh jeg har lagt det ret åbent op i kursus beskrivelsen. Har du set den? I: Ja, eller jeg har læst den som var optrykt i FOA bladet R: Så man kan komme altså øhm, altså hvis man er intereseret og også hvis man ønsker at bruge det fagligt, og at det eneste man skal være indstillet på, det er at man træner og coache og at man også selv bliver coachet. Øhm og der er altid en ret stor gruppe som, som kommer fordi de vil egentlig godt høre hvad det der coaching er for noget ikke. Øh og så kommer der nogle som er TRre og nogle som er ledere og nogle der er, måske er de kontakt personer eller har en eller anden, sådan øh, øh en eller anden stilling hvor der er støre ansvar i forhold til enten medarbejdere eller andre ansatte eller patienter ikke, og som gerne vil bruge det fagligt. Men jeg har også haft en som startede med at sige jeg vil godt, jeg kommer fordi jeg godt kunne tænke mig at coache min leder (grin) og sådan når jeg så, hvor vi hele den første dag på coaching altså snakker om hvem kan man coach og hvad kræver det og den der frivillighed der er i det og sådan. Øh og det tager lang tid at få det på plads, og de der spørgsmål de dukker op igen og igen. Og jeg plejer at sige til dem, at øh altså hvis, at jeg synes kurset har været succesfuldt, det er syv gange af fem timer, så man kan sige det er syv aftener, at hvis vi den syvende dag at de øh kan kende forskel på hvornår de coacher og hvornår de rådgiver og de kan opdage, at de selv rådgiver midt i en samtale hvor de egentlig vil noget

10 andet, så synes jeg vi har nået målet. Og øhm nu snakker jeg bare løs, er det okay? I: Ja endelig R: Altså de kommer jo fra en hverdag hvor de skal finde løsninger hele tiden, og de kommer fra en hverdag hvor øhm, eller måske kombineret med at, at FOA folkene generelt, der er nogle gange en enkelt outsider som har læst på universitetet og har droppet det hele og hellere vil lave noget med mennesker eller sådan ikke. Eller en der har siddet og lavet høreapparater og synes at det blev for kedeligt og så har de taget assistent uddannelsen. Men ellers så er det typisk folk som har haft nogle rigtige dårlige erfaringer med skolen øh, og hvor typisk deres egne forældre øh, altså heller ikke har haft særligt lange erfaringer med skolen, og mange af dem er ordblinde og øh, altså hvis de, enten har de dårlige erfaringer med skoling med læse stave eller også har de bare ikke været interesseret. Og øh, nu skal jeg lige se, at jeg ikke taber tråden. Øh jo det var det der med at rådgive, øh de har ikke så vant til at reflektere, og øh derfor er de meget vant til at tingene er på en bestemt måde, ja, øh og sådan er det øh (grin) og det vil også sige, at hvis der kommer en og fremlægge et problem så er det du skal bare gøre sådan og sådan og sådan. Og det kan man jo sige at coaching kunne ikke være længere væk fra det, så derfor er det en kæmpe udfordring for dem, og de slider og de pruster, og det er allerede fra første aften, så sidder de i grupper og træner bare og lytte og stille spørgsmål uden og give råd eller svar. Og altså de er simpelthen ved at, nogle af dem er ved at omkomme over det ikke, åh nej nu gjorde jeg det igen ikke (grin). Og jeg synes sådan altså, øh derfor siger jeg til dem altså, i har nået og altså kurset er en succes hvis i kan kende forskel på hvornår i gør det ene og hvornår i gør det andet. Så man kan jo sige at øhm, at hvis man gik ud

11 1 0 1 og arbejde med coaching i en anden faggruppe eller et andet sted, så ville man nok vinkle det på en anden måde, men her der synes jeg det er den der bevidsthed om, hvornår rådgiver de og hvornår spørger de ind, så det er det som øh, man kan sige, det er det der er succes kriteriet. Og så er der jo sådan, vi bygger jo alle mulige ting oven på ikke. Der er nogle der kan tage det hele med øh, og så er der andre, hvor jeg siger, du har nået succes kriteriet fordi du har opdaget at du rådgiver. Og det er sådan, det hænger sammen med hele den der skole baggrund og øhm. Jeg kan jo mærke at, at på et tidspunkt der havde jeg både kurser voksenpædagogiske kurser, hvor det var rigtig mange læger, og så havde jeg de her kurser inde i FOA ikke, og det er jo fuldstændig forskellige måder ikke. Hvor lægerne der kan man sige problemet det er at de er kritiske over for alt og skulle have evidens hele tiden, og det var sådan, prøv og lav et mindmap ikke, jamen hvornår er det udviklet ikke, hvem, hvad hed den mand der opfandt det (grin). Ikke det er da lige meget, prøv og lav det og se hvad det giver dig, altså det kunne aldrig gå, det der prøv og lav og se hvad det giver dig, hvor hvis man siger det til FOA folk så, prøv og lav det og se hvad det giver dig så snakker vi om det, så yes, så er de på ikke. Altså fordi de er så praksis orienterede ikke, så man kan sige altså, ja hvis man snakker om analyse og refleksion så er der ikke ret meget af det, men der er en helt anden kamp geist ikke, og en villighed til at prøve tingene af ikke. Og det gør de, de kaster sig ud i alt muligt uden at stille spørgsmål til det faktisk. I: Så du oplever ikke egentlig sådan en altså nu er det jo også tordenskjolds soldater der melder sig, men der er ikke sådan en dissideret modstand mod R: Coaching

12 I: Eller den måde og lære på R: Nej, nej I: Eller den måde du prøver at videre formidle 1 R: Nej, nej tvært imod, altså det er mig der opfordre dem til at være kritisk, se kritisk på det, øh og også, jeg siger til dem coaching er ikke løsningen på alt. Fordi nogle gange så kommer de, og så siger de sådan, altså de vil gerne lære coaching fordi øhm, det står alle vegne, så det må være den måde man skal gøre tingene på, eller det må være rigtigt godt ikke. Så jeg synes mere det er mig der sådan lukker op for, for en kritisk diskussion af hvad er det og hvordan kan det misbruges, og hvor har det sine begrænsninger. og så sidder der nogle gange en eller to som også er med i den der ikke. Men øh de er ikke særligt kritiske, det synes jeg ikke. De kommer fordi de er begejstrede og øhm gerne vil lære noget nyt, det er deres vinkel. 0 1 I: Men du møder ikke sådan, udover din egen nysgerrighed i forhold til, et ord der er oppe i tiden, men når de så kommer ned i det konkrete og måde og arbejde med det på, der møder du heller ikke sådan. Du har snakket om at der er et clasch mellem hvordan de normalt er vant til at gå til tingene på, men det er stadigvæk i form af sådan en nysgerrighed selvom de har svært ved og arbejde på den måde? R: Der kan måske godt være en eller to der siger sådan, det der det er i hvert fald ikke mig. Men jeg synes mere at, at altså de er jo utroligt åbne over for, for de der erkendelses processer. Øhm og sådan, den der erkendelse af gud men altså jeg troede jeg lyttede, men nu har jeg fundet 1

13 ud af, at jeg faktisk sidder og rådgiver, altså øhm. Det er de meget åbne overfor, ja. I: Kunne du prøve at komme med sådan et øhh, et konkret øh, hvad kan man sige, en konkret øvelse eller en konkret sådan, hvad gør i på det kursus, hvad, hvad ville der ske i en eller anden form for konkret øvelsessituation? R: Ja, ja øh ja men altså for eksempel øhm, nogle af de første øvelser jeg laver, altså hvor man træner øh kommunikationen eller øh coachingen øhh der arbejder vi med det der hedder øh åben opdagende lytning eller aktiv lytning øh. Hvor de træner og stille spørgsmål og jeg har sådan et ark jeg giver dem, hvor der står en masse ting, som man kan gøre, altså så noget med at bruge ekko og bruge reformuleringer og bruge hv ord, (uklart) hvorfor gør en samtale, og altså der står sådan en masse ting, og husk pauser. Øh være bevidst om dine egne svar og øhm så videre, og så videre og så videre. Så øh den sidder de og træner i en trio gruppe, hvor øhm. Altså for inden der har de lavet noget forarbejde, hvor øhm, hvor de udfylder nogle felter med hvor tilfreds de er i deres arbejdsliv og i deres fritidsliv, og så har jeg delt det op i nogle forskellige områder, om de har indflydelse og kreativitet og så noget. Og så sidder de så med de der livshjul og så udfra dem så skal de så skrive mindst fem, hvad kan man sige, områder som de gerne vil snakke med en anden om, øh områder de godt vil se på med nye øjne, så de har nogle emner. Og så sidder de i trio grupper, med en observatør, eventuelt to observatører og så er den en coach og den anden er fokus person og fortæller, vælger så et emne, altså for eksempel, jeg er i et dilemma øhm, øh jeg vil rigtig gerne holde juleaften med min familie, men øh min svigerfamilie et eller andet. Ja altså, det kan være så noget, men det kan også være noget fra arbejdslivet ikke, altså jeg

14 er død træt af mit arbejde og jeg er bange for at sige op fordi jeg har en rigtig god løn, ikke altså. Øh jeg lader det være åbent for dem, om de vil tage noget privat eller noget arbejdsrelateret. Og at de skal overholde, hvad kan man sige, grænsen for hvad de selv har lyst til og fortælle og selvfølgelig også hvad de har lyst til at høre på. Så de må godt sige hvis det er for privat og det har jeg faktisk kun været ude for en gang, og det er de ret gode til. Så det sådan åbner den første dag, og så går vi så i gang øh. Jeg arbejder udfra øh systemisk narrativ vinkel med coachin, siger det dig noget? I: Ja jo sådan det gør det lidt R: øhm men det vil sige, der er sådan nogle bestemte hjælpemidler og spørgeteknikker, blandt andet bruger man i det systemiske der bruger man, eller kan man bruge det med at se ting cirkulært i stedet for at se årsager. Og det synes jeg er rigtig sjovt med den her gruppe, fordi i sundhedssektoren der ser man hele tiden årsager ikke. Når knæet gør ondt okay det er fordi der er en menisk skade ikke. Og, og den har de jo simpelthen fuldstændig inkorporeret årsag, okay vi har konflikter i arbejdsgruppen, det er fordi at Sofie drikker ikke og sådan (grin). Ikke og så, øh så det der med og, nogle gange tænker jeg sådan, skal jeg droppe det cirkulære, fordi det er så stor en udfordring for dem, vi tager problemet, der er konflikter i arbejdsgruppen, og så ser vi de cirkulære årsagsrække, hvad sker der når vi lader være med at sige godmorgen, så bliver jeg i dårligt humør, så lukker jeg, så får jeg ikke snakket om, sådan altså. Så laver vi sådan en cirkulær, for at se hvordan problemet udfolder sig, og det hører til inden for det systemiske. Og det laver jeg, først laver jeg, altså jeg forklare dem om det og laver nogle tænkte eksempler, og så er der en af dem i klassen, jeg spørger om der er en der kunne tænke sig det, så er der

15 1 0 1 en hvor vi laver det på tavlen ikke, så de ser det ikke. Og så kommer de ud og laver det i grupper. Eller prøver at lave det i grupper ikke. Og, altså målet er ikke at de lærer at lære det, at de kommer hjem og kan bruge det, men det er simpelthen at åbne for en anden måde at tænke om det på. Og det er meget sådan jeg arbejder. Atså, jeg er ikke så interesseret i, altså man kan sige,at de kommer hjem med et færdigt redskab. Jeg er mere interesseret i den der bevidstgørelsesproces. Fordi, øh. Jamen fordi, de ikke har været øh, de har ikke fået de der rum til at reflektere og til at se tingene på andre måder, og jeg tror, at det er det, jeg gerne vil give dem. Så, øh, men altså vi laver de der cirkulære ting. Og så øh, og det bruger vi en hel aften på. Og så den næste aften arbejder vi med spørgetekninkker og der er en værktøjskasse inden for det systemisk narrative, som man kan bruge. Og det er også sådan noget med at se tingene, altså vende tingene på hovedet og se det på andre måder ikke. Og hvor igen altså, det handler ikke om at de kan huske alle de her spørgeteknikker, men det handler om at de har prøvet at gøre det ikke. Og det er skide svært for dem og der sådan, altså på det tidspunkt, der er de bare sådan: altså jeg lærer det aldrig og sådan. Og så øh, efter det, så kommer jeg med sådan nogle interviewskemaer, hvor de slet ikke skal tænke selv (griner), men hvor jeg har lavet en interviewguide, hvor øh hvor de interviewer altså en bestemt tilstand. Altså det kunne være stress eller frustration eller opgivenhed eller et eller andet, og så er der sådan, der arbejder man inden for det narrative, man eksternaliserer. Og der har jeg sådan lavet en interviewguide, hvor de skal bare skrive deres interviewoffers navn. Og så bliver de sådan enormt lettede, fordi så prøver de noget, hvor altså det kører ligesom af sig selv ikke. Og så veksler jeg sådan set resten af kurset og laver nogle skriveprocesser til sidst, hvor de laver noget selvcoaching, og har lavet nogle skemaer med målsætning, hvor de også skal bare sidde

16 og udfylde nogle spørgsmål ikke. Så øh, ja. Det er meget øvelsesorienteret. Og så laver jeg nogle coaching i plenum, hvor de ser hvordan jeg gør det. I: Nå du udvælger en person eller hvordan? R: Ja, spørger om der er en, der kunne tænke sig det, ja. I: Men det er meget lagt an på en deltageraktivitet? R: Meget, ja. Der er jo ikke ret meget teori i coaching. Altså, jo det kan man godt øh, men det vil slet ikke være relevant, altså jeg bruger selvfølgelig noget teori, fordi jeg bruger den måde at spørge på øh, men jeg underviser ikke i hele teorien bagved, hvorfor man gør sådan. Altså man kan sige, jeg giver dem værktøjskasserne. Og altså vi deler det op i nogle faser for at få overblik, sådan så de får en fornemmelse af, altså hvor de er henne i en samtale. Er de ved at løse et problem, eller er de ved at afdække det. Altså allerede der. Der er en kæmpe udfordring, fordi de vil gerne løse problemerne lige med det samme ikke. Og så det der med at finde ud af, hvad problemet egentlig er. Så faserne, det har jeg også med fra anden gang allerede, ja. Og så er det, det er meget øvelsesorienteret altså, jeg tror, den første dag snakker vi meget, for at rede hele begrebet ud, øh. Og så er der øvelse den sidste time, ellers er der stort set øvelser hele vejen igennem, måske jeg bruger en time på teori ud af de fem timer ikke. Højst. I: Hvad for nogle øvelser, eller coachingformer oplever du, at de sådan er mest begejstret for? R: Jamen de kan bedst lide dem, hvor jeg kommer med et skema (griner). Altså den ringer lige ind, øh, men sådan er virkeligheden jo ikke. Så jeg vil

17 sige, altså det er jo en lettelse for dem, fordi øh. Altså der skal de ikke selv formulere det hele ikke. Men det er måske også sådan lidt let købt svar fra min side, fordi øh, altså når jeg ser på deres evalueringer, så er det også, altså de skriver meget det der med, at de er kommet til at se på tingene på en ny måde. Altså, det er meget det, der går igen. Og nu kunne det egentlig være meget sjovt, hvis jeg havde nogle evalueringsskemaer. Ville du være interesseret i det? I: Det ville jeg være, hvis det var noget, du havde. 1 R: Det kan jeg lige se, når vi er færdige, om jeg har gemt nogle. Ellers kan det være, at der ligger nogle inde i FOA. Jeg tror de gemmer for et år ad gangen. Altså, desværre jeg smider dem ud nu. Jeg gemte dem...de fæørste år, der gemte jeg jo alle mine evalueringsskemaer ikke. Men nu smider jeg dem ud altså. Jeg læser dem og så kasserer jeg dem. Men jeg tror måske, jeg har en. Jeg har måske det allerførste kursus, jeg lavede. Det kan jeg lige prøve at se. Fordi det siger jo også lidt mere om øh, hvordan de ser på det. 0 1 I: Ja, det er klart. Øh, nu sidder jeg lige med et spørgsmål. Øh, nå det kommer jeg nok i tanker om, men det kan vi altid vende tilbage til. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at... R: Vi snakker om øvelserne... I: Ja, det var øvelserne og hvad de var begejstrede for. Hvad er dit indtryk af, ja du følger dem selvfølgelig ikke, når de er færdige med kurset, men har du et indtryk af, at der er noget de, at der ville være tendens til at de vil gøre mere brug af end andet?

18 R: Jamen der har været flere kurser, hvor jeg opfordrer dem til at lave en lille netværksgruppe efter kurset, hvor de træner coaching med hinanden. Øh, og der er flere, der har kontaktet mig, og de siger også i slutningen af kurset, at de vil gerne have en opfølgning på kurset, og det laver vi faktisk derinde. Det har vi egentlig allerede gjort, fordi det startede med at være et meget lille introduktionskursus på bare tre gange. Og så lavede vi en del 1 og en del, og så fandt vi ud af, at det kan vi ligeså godt slå sammen, fordi folk meldte sig ti begge dele. Og nu vil de så godt have en opfølgning igen, så altså det siger jo noget om, at de vil gerne holde fast i det. 1 I: Er der sådan nogle typiske problemstillinger, som de gerne vil have coaching på, eller er der nogle ting, der sådan Øh, nej, det synes jeg egentlig ikke, altså øh. Alt jeg tror, det er lige dele arbejdsliv og øh, fritidsliv. Og det er sådan alt, lige fra samarbejdsproblemer til altså, højdeskræk (griner). På sidste kursus, da jeg spørger ud i plenum ikke, og så hende der meldte sig, hun ville gerne coaches for højdeskræk, og det gik så godt, så næste gang jeg spurgte ud, så var der så en, som havde en anden fobi (griner). Og det var sådan, altså jeg ville godt have vist det også i et arbejdsperspektiv ikke. Men øh, man må jo ligesom tage hvad, der kommer ikke. I: Men er det måske også fordi, de er mere interesserede i egentlig coaching, end at de kommer med nogle konkrete problemstillinger, som de gerne kunne tænke sig at arbejde med, eller hvordan? Øh, nej, men jeg tror, at det er jo altid de sådan lidt udadvendte, der melder sig ikke. Til sådan en plenum ikke. Og, altså det er jo ikke sådan, så

19 armene flyver i vejret, når jeg spørger hvem, der gerne vil. Det er sådan, der er som regel en eller to ikke. Og så vælger jeg den problemstilling, der passer bedst i forhold til at give et eksempel på det jeg skal vise ikke. Ja. Øh, jeg kunne egentlig godt tænke mig, om du kunne fortælle lidt om dit eget møde med coaching, altså hvordan er du...altså sådan overhovedet blevet Ja, altså jeg startede jo det her konsulentarbejde i i vejledningsbranchen. Hvor jeg lavede de her vejledningskurser, som var nogle rigtigt gode dages kurser for HK ere, hvor vi faktisk havde individuelle vejledningssamtaler. Og, øh, ja, det har jeg glemt at sige, jeg har også en toårig uddannelse som terapeut, hvor jeg arbejdede meget med supervision. Så øh, dengang var der ikke rigtigt nogle, der snakkede om coaching herhjemme i. Det var der måske, men jeg havde ikke hørt om det. Vi kaldte det vejledning. Og øh, jeg tror faktisk den første gang, jeg stødte på coach, det var jeg arbejdede, jeg kom som gæstelærer ude på DPU og arbejdede med skriveprocesser i forbindelse med øh, de afsluttende rapporter derude, de studerendes rapporter. Og der, øh brugte jeg en skrivebog, hvor der var en, der snakkede om at have en skrivecoach, og det var faktisk første gang, jeg selv stødte på det her begreb og det tror jeg var i. Øh, og så begyndte det jo så at komme langsomt og altså jeg må indrømme, at øh, altså jeg har det meget blandet med begrebet. Og øh, jeg underviser i coaching, fordi FOA har bedt mig om det. Og det har jeg været en stemmesluger en masse, ikke også. Øh, så det er jo godt at kalde tingene noget, som giver altså, som tiltrækker nogle folk, fordi det er nogle rigtig gode kurser ikke. Øh, men jeg synes jo, det er jo sådan et broget marked øh. Jeg er sgu meget blandet over for det. Altså, jeg synes jo, det er jo rigtig godt, det arbejde vi laver derinde, fordi øh, altså jeg oplever, at

20 1 0 1 folk øh. Jamen de bliver mere nuancerede i deres kommunikation. Og der er jo ikke ret mange, der har været på sådan et syv ugers kursus, som kan lave en coachingsamtale, og det siger jeg også fra starten. At det er en introduktion, og det er ikke, at man bliver coach, men man lærer at forstå, hvad det er for et begreb, og hvad det indeholder. Og at, altså nu snakker du om det der med, at nu kan vi lige coache hinanden fem minutter på gangen ikke. Altså, jeg siger også til de, at der er forskel på...og det bruger vi rigtig lang tid på første dag. Og det er stadig væk ikke clearet anden og tredje gang. Hvor jeg siger, at der er noget, der hedder en coachingsamtale, hvor man sætter tiden af og man har i hvert fald en times tid, hvor man afklarer forventninger, man afklarer rollerne, man finder frem til, hvad er det, det handler om og man kærer hele svineriet igennem med cirkel og spørgeteknik, og laver en handleplan til sidst og mål og der bliver tjekket op på det. Det er en coachingsamtale. Og så siger jeg, det forhindrer jo ikke, at man kan bruge coachingteknikkerne, når man sidder i en eller anden almindelig samtale, når der er en, der ringer, hvis man har en pårørende i røret, eller hvis der er en kollega, som er bekymret over nogle ting, så kan man bruge nogle spørgeteknikker, men det er ikke en coachingsamtale, men man trækker på nogle kommunikationsteknikker ikke også. Og det er sådan svært at gøre det klart. Men altså derfor, jeg synes, at man kan sige hele det her coachingverden, eller den her pakke, som jeg mener er meget lig det, som man tidligere kalldte supervision, eller i hvert fald kan være det. Og også snerper hen ad vejledning, ikke rådgivning, men altså vejledning, som man havde det før coachingbegrebet kom frem. Altså det er jo nogle smaddergode teknikker, ja. Men jeg synes også, der er øh...altså det, som jeg synes er øh, faren i det, det er, at det kan blive sådan meget sådan synes jeg som det bliver fremstillet i øh, altså ude i æteren, at: sæt dig nogle mål, eller sæt dig nogle visioner og nå dine mål ikke. Og det er jo også det, der står i vores kursuskatalog, fordi det er 0

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag A: Interview med Annette

Bilag A: Interview med Annette Bilag A: Interview med Annette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 I: Da du valgte at du skulle igennem det her forløb valgte du så at benytte dig af en anonym eller en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

UDVIKLING LÆRING COACHING

UDVIKLING LÆRING COACHING BJ UDVIKLING LÆRING COACHING Eksempler på kurser Kursus nr. 0100 Kursus nr. 0200 Kursus nr. 0300 Kursus nr. 0400 Kursus nr. 0500 Kursus nr. 0600 Kursus nr. 0700 Kursus nr. 0800 Kursus nr. 0900 Kursus nr.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview Bilag 14 Gitte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) 0.15: Til at starte med vil vi bare gerne bede dig om at introducere dig selv? 0.17: Jamen jeg hedder Gitte Andreasen jeg har

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere