Nyt Dansk Udsyn. Nr. 3, maj Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt Dansk Udsyn. Nr. 3, maj 2013. Onlinetidsskrift for Nyt Askov"

Transkript

1 Nyt Dansk Udsyn Nr. 3, maj 2013 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 1

2 Forord Pædagogiske spørgsmål og problemer knytter sig til spørgsmålet om formidling i forholdet mellem individ og samfund mellem subjekt og verden, mellem det særlige og det almene. Det er eksempelvis en sådan formidlingsopgave, der beskrives i folkeskolelovens 1. Her beskrives folkeskolens formål som den dobbelte opgave på èn gang at udvikle eleven til person og indføre eleven i en historisk- kulturel sammenhæng. I formuleringen af denne dobbelte opgave bliver pædagogikkens teori-praksisproblem synligt. For det første, fordi teori-praksisproblemet peger på spørgsmålet om, hvad det er, eleven kan og bør lære indenfor skolens institutionelle rammer. Vel om mærke i forhold til en fremtidig participation og integration i en dynamisk, fragmenteret og derfor endnu ukendt samfundskontekst. For det andet, fordi det i et demokratisk samfund ikke er ligegyldigt, hvordan syntesen mellem individ og samfund forstås og etableres. Den pædagogisk handlende må her besvare spørgsmålet om, hvad der er den rette pædagogiske handlen overfor den opvoksende i et demokratisk samfund, og hvad der bør orientere denne handlen. Ikke at ville eller kunne besvare dette spørgsmål fratager den pædagogiske handlen enhver rationalitet og gyldighed. Omvendt er ethvert forsøg på at bevare dette spørgsmål ikke blot et forsøg på rationelt at begrunde en konkret pædagogisk praksis. Det er samtidig en anerkendelse af at pædagogiske problemer, spørgsmål og svar også altid indgår i et spændingsfyldt og komplekst forhold til etik og politik. Hvor er det dejligt at så mange vil bidrage til den diskussion her i Nyt Dansk Udsyn. God læselyst Iben Benedikte Valentin Jensen og Leo Komischke-Konnerup 2

3 (ole diemer) 3

4 Indhold: Fransk filosofi i 1900tallet, især Ricæur - Om genoprettelse af mening, af Peter Kemp side 6 Protesten fra Askov et kort pædagogisk og politisk efterskrift, af Leo Komischke-Konnerup.. side 14 Vi lærer for livet og det kræver, at vi kender livet. Interview med Jens Birk....side 20 Hvad en lærer egentlig skal kunne, af Ole Diemer...side 25 Hvorfor snorksover læreruddannelsen, af Iben Benedikte Valentin Jensen.side 30 4

5 (ole diemer) 5

6 Fransk filosofi i 1900-tallet, især Ricœur - Om genoprettelse af mening Af Peter Kemp Fransk filosofi i det 20. århundrede har budt på en kavalkade af spændende filosoffer såsom Henri Bergson, Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty, Emmanuel Levinas, Jacques Derrida og Paul Ricœur, der alle har inspireret den filosofiske og kulturelle debat verden over, også i Danmark. Her præsenteres nogle af de spørgsmål, som optog disse filosoffer: Om tid, frihed, kropslighed, den anden, dekonstruktion, fortælling og fortolkning. Især Ricœurs teori om fortolkning vil blive udlagt. Generelt om fransk filosofi i det 20. årh. I 1978 skrev den dengang ca. 35 årige franske filosof Vincent Descombes en bog om Fransk filosofi siden 1933 (Le même et l autre), hvori han fremhævede at det var begæret efter at forstå det fremmede eller det andet i forhold til det umiddelbart fornuftige som havde bestemt fransk tænkning i perioden fra Men Descombes havde mere ret end han selv antog, for denne søgen udenfor det umiddelbart fornuftige kendetegner også det helt nye i fransk filosofi ved århundredeskiftet, nemlig handlingsfilosofien hos Maurice Blondel (L Action 1893) og tidsfilosofien hos Henri Bergson (især Stof og hukommelse fra 1896 og Den skabende udvikling 1907). Disse filosofier gjorde op med den tænkning, der kun beskæftigede sig med videnskabernes muligheder og grænser og ikke så på det mere fundamentale: menneskets handling og menneskets tidserfaring, som al menneskelig aktivitet, også videnskabeligt arbejde, forudsætter: De sagde, at når vi handler ordner og forstår vi vores liv efter de mål, vi tilstræber (Blondel), og når vi lever og oplever tidens strøm (dens væren ). lader vi os bestemme af fortidige erfaringer, af nutidig sansning og af forestillinger om det mulige i fremtiden (Bergson) 1 Vincent Descombes: Le même et l autre, Quarante-cinq ans de philosophie francaise ( ), Les Éditions de Minuit, Paris1979 : dansk oversættelse : Moderne fransk filosofi , Modtryk, Århus,

7 Dette var forudsætningen for udviklingen af en eksistensfilosofi hos Gabriel Marcel ( ) og Jean-Paul Sartre ( ). Og det er netop baggrunden i Bergson og Blondel der gør, at fransk filosofi i det 20- århundrede bliver noget særligt, uanset hvilke påvirkninger der senere kom fra ikke-franske filosoffer. Man kunne ellers tro noget andet, når man læser Sartres store værk Væren og Intet fra 1943; det var tydeligt nok påvirket af bl.a. den tyske filosof Martin Heidegger, hvis hovedværk Væren og Tid fra 1927 igen var inspireret ikke blot af Edmund Husserls livsverdensfilosofi fra de første årtier i 1900-tallet, men også af analyserne hos Søren Kierkegaard ( ) af menneskelig eksistens, som Heidegger læste i tysk oversættelse. Kierkegaards filosofiske arbejder begyndte ganske vist allerede at blive oversat til fransk i 30erne, men først da Sartre og hans filosofi blev mode fra 1945 som eksistentialisme blev Kierkegaard opdaget af Sartre selv og andre som fader til eksistentialismen (se Sartre: Eksistentialisme er en humanisme, foredrag fra 1945, udgivet 1946). Men alt dette fik en særlig udformning hos Sartre, hvad jeg kun kan se skyldes arven fra Blondel og gennem G. Marcel fra Bergson. Sartre rettede som Blondel og Bergson opmærksomheden imod eksistensen som noget helt andet end videnskabelige facts. Den var handling. Således bestemte Sartre menneskets eksistens som bevidst frihed til at bestemme egne handlinger ud fra de motiver, man danner sig, og som engagement for en sag, som det tilslutter sig. Friheden er at mennesket som handlende indenfor en situations grænser kan sige nej til det Andet forstået som materielle processer og selv kan blive en bestemmende faktor i den materielle verden. Sartre fulgte her ikke blot Blondel (som han i øvrigt aldrig citerer), men også Hegel ved at sige, at Ånden er det negative. Dertil kom Nymarxismen som følge af opdagelsen af den unge Marx, der så mennesket som et væsen i kamp mod kapitalismen; denne nymarxisme hang sammen med nyhegelianismen som fremstillet i Kojèves Hegel-forelæsninger i 30erne og påvirket af Jean Hyppolites oversættelse fra af Hegel: Åndens fænomenologi (1807). Her er det menneskeånden, der besejrer materialiteten og den økonomiske udbytning og derfor også på den måde ses i kamp med det andet. Under påvirkning af Husserl og Heidegger udfoldes også en fransk fænomenologi i Maurice Merleau-Ponty s værk Perceptionens fænomenologi, der kom i Her udvikles en teori om 7

8 min krop og den sansede verden som en forlængelse af denne krop, der således ses som noget helt andet end kroppen som genstand. Men selvom Merleau-Ponty refererer kraftigt til Husserl og Heidegger var hans fænomenlogi meget i slægt med Bergsons kropsopfattelse i Stof og Hukommelse fra Endvidere omsætter Emmanuel Lévinas Husserls og Heideggers fænomenologier til en etik, der handler om forholdet til det andet menneske som den helt Anden, jeg ikke er herre over og hvis ansigt udtrykker en fordring til mig om omsorg. Endelig opstår den franske hermeneutik med Paul Ricœurs arbejder. Men forud herfor fremlægger han et større værk, der handler om det villede (mig selv som vilje) og det ikkevillede (det ufrivillige) fra1950, dvs., om menneskets forhold til det, som det ikke uden videre er herre over, de materielle og biologiske processer det ikke selv har villet. Jeg skal om lidt se nærmere på Ricœurs filosofi og dens udvikling til en fortolkningsteori. Men forinden må også nævnes to andre filosofiske bestræbelser på at tænke det andet: dels Michel Foucaults analyser af de strukturer og magtforhold, der behersker menneskers forestillinger, især ideen om mennesket, som han erklærede for dødt i sit værk om Ordene og tingene (1966), og som han modstiller til Sartres eksistentialisme, dels Jacques Derrida s filosofi om den strukturering, der skaber strukturer og som former vores liv som systemer af forskelle. Disse systemer kan man opspore i tekster ved en de-konstruktion, der klarlægger sprogspillet bag dem.desuden kunne nævnes mange andre filosoffer, som har præget den filosofiske debat siden 40er, f.eks. Nabert, Deleuze, Lyotard. Paul Ricœur s filosofi Ricœur undersøger i Det fejlbare menneske fra 1960, hvordan menneskets vilje svigter moralsk, når man ikke gør, hvad man siger, man vil gøre, eller når den lykke, man forestiller sig ikke svarer til det, man som karakter er i stand til; han fortsætter med i Det Ondes Symbolik (1960) at se på det onde og destruktive som vi tager afstand fra, selvom vi selv har været skyld i det. Vi indrømmer, at vi har gjort noget forkert, og det sker gennem symboler og myter, der siger noget 8

9 om vores eksistens og dermed tyder den, og som vi derfor for at forstå må fortolke meningen med. Derved bliver Ricœur en filosof om fortolkning, en hermeneutiker (fra græsk, hermeneuein, forstå, udlægge, fortolke). Mærkeligt nok omtaler Descombes slet ikke Ricœur, selvom man skulle mene, at netop i en bog om Det samme og det andet skulle han være selvskreven, fordi det ufrivillige og det onde netop erfares som noget andet end det, vi egentlig vil. Vi ser, at Ricœur kommer til fortolkningsteorien eller hermeneutikken fordi han vil forstå hvordan mennesket kan svigte sin egen vilje til det gode, og hvad det betyder at dette svigt er blevet udtrykt i myter og symboler som f.eks. den bibelske syndefaldsmyte om slangen der fristede Eva og Adam i paradisets have. Han konstaterer i værket om Det ondes symbolik at der åbenbart ikke er nogen direkte erkendelse af viljeslivet, men vi må, som mennesker før os, gå omvejen over det ondes symbolik, der i det Gamle Testamente har tre trin: (1) den smudsige plet er det oprindelige symbol på det onde, der opleves som snavs på sjælen, (2) derefter dannes forestillingen om det onde som afvigelse, vildfarelse, fangenskab: vi er fanget i det onde, det kaldes synden. (3) Endelig forstås det onde som noget vi helt selv må bøde for, som en vægt eller byrde vi selv må bære; det er det onde som skyld. I øvrigt indgår disse symbolske forestillinger i de fortællinger vi kalder myter, og i senere værker erkender Ricœur, at det ondes symboler først får deres mening gennem de mytiske fortællinger. Men denne indsigt i, at vi må gå omvejen over myter og symboler, dvs. over menneskelig fantasi for at forstå vores viljesliv og vores handlinger måtte få den konsekvens, at overbevisningen om, at vi har en direkte tilgang til os selv gennem en intuitiv refleksion over os selv, måtte betragtes som illusorisk. Det var ellers antagelsen siden René Descartes skrev sine Meditationer i 1641, som førte til at Hegel (d. 1831) og andre knapt 200 år senere regnede Descartes for den første filosof i den nyere filosofi. 9

10 Descartes antog, at hvis man startede på at tvivle om alt var der én ting, man ikke kunne tvivle på, og det var, at man var et bevidst væsen, der tvivlede, dvs. sansede, tænkte, ville, men så også kun kunne være sikker på, at man selv var et sådant væsen. Til gengæld kunne subjektiviteten nu opfattes som grundlag for al indsigt. Men Ricœur indså, at nok kan et menneske, der tænker, ikke benægte, at det tænker, men denne vished om én selv medfører ikke en indsigt i sandheden om én selv. Denne sandhed er ikke umiddelbart givet. Den kender vi kun som fortolkning om os selv. Denne indsigt i selvforståelsen kunne man så hævde kun gjaldt moralens og religionens betydning, sådan som Ricœur havde udviklet den i Det ondes Symbolik. Men Ricœur viste sig som meget mere end religionsfænomenolog. I sin store bog Om fortolkning, Essay om Freud fra 1965 gennemgik han Freuds forfatterskab og påviste, at det handler om tydning af begæret, som alene titlen på Freuds mest kendte bog om Drømmetydning fra år 1900 viser. Filosofisk set er Freuds psykoanalyse derfor en hermeneutik. For Freud skal jeg et blive til hvor det et var, dvs, hvor det ubevidste var. Men tydningen sker som afsløring, afmystificering, afdækning af illusioner, kort sagt som en mistanke til psykiske forestillinger. Genoprettelse af mening Der findes en anden form for fortolkning, som Ricœur kalder samling eller genoprettelse af mening, kort sagt lytten til symbolerne. I det første tilfælde tvivler fortolkeren på bevidsthedens forestillinger, i det andet tilfælde vover fortolkeren at have tillid til symbolerne, tillid til tanker, som er blevet udtrykt i vores kultur. Og dette mener Ricœur, at filosoffen Hegel har forstået, når han i Åndens fænomenologi fra 1807 viser at kulturens udvikler sig gennem kunstværker, digtning, monumenter, institutioner, filosofier osv. Hegel viser ligesom Freud, at jeg ets forestillinger må korrigeres men her er det ikke afsløring af falske forestillinger, der er korrektionen, men udfoldelsen af en sammenhæng i kulturens værker, hvorved den moderne verden dannes og opdragelsen bliver Bildung, dannelse af personen og det sociale liv gennem en korrektion af egocentrismen. 10

11 I øvrigt fandt Ricœur paralleller til mistanken hos Freud i Marx kritik af falske forestillinger om samfundet og Nietzsches kritik af den undertrykkende moralisme. Derfor talte han om Marx, Nietzsche og Freud som de tre store mistænkere. Men Ricœur erkendte også, at de forskellige former for fortolkninger, der indgår i vores kultur i dag, ikke alene psykoanalyse, ideologikritik og moralkritik, men også regionsfænomenologi, åndsfænomenologi, kulturfilosofi, teologi ligger i konflikt med hinanden, ligesom også de enkelte teoretikere indenfor et område kan ligge i konflikt med hinanden, og det førte til udgivelsen af essaysamlingen om Fortolkningernes konflikt. Men konflikterne løses ikke bare ved at hævde, at de enkelte fortolkningsformer forholder sig til forskellige områder af tilværelsen, for det er netop ofte den samme virkelighed, de fortolker forskelligt. Hermeneutikeren må derfor ikke alene påvise, at ingen af fortolkningerne kan være absolutte og endelige, men også at man i de enkelte tilfælde må bedømme deres relevans i forhold til hinanden og i forhold til det, de fortolker. Fortolkningsproblemet førte i øvrigt Ricœur ud i en debat om lingvistikken (sprogvidenskaben), fordi den lingvistiske strukturalisme i 60erne (betragtningen af sproget som forskelssystem og transformationsregler) førte til en filosofisk strukturalisme, der hævdede at alt socialt liv var bestemt af anonyme strukturer eller forskelssystemer. Heroverfor fremførte Ricœur, at det levende sprog ikke kun er en manifestation af strukturer og grammatiske regler, men en kommunikation mellem et jeg og et du om et det. Vi taler sammen om noget. Desuden sagde han, at det samme gjorde sig gældende for tekster, der ikke kun var en ordning af ord i sætninger efter overordnede modsætninger (som give og modtage, hjælpe og bekæmpe osv.) men en åbning af en forestillingsverden, værkets verden. Referencen til en verden er ganske vist afbrudt, hvis teksten, f.eks. fortællingen eller romanen ikke læses, men i samme øjeblik denne tekst læses eller høres, kan det skrevne tilegnes og referencen kan genoprettes, uanset hvad man som læser ved om forfatteren. Så kan man se verden i tekstens lys. Således er fortolkningen af en tekst ikke tilendebragt før den er til-egnet af læseren eller tilhøreren i dennes egen situation. 11

12 Læg dertil, at den poetiske tekst (romanen, digtet osv.) udtrykker det, den handler om, ved at den siger ét for at sige noget andet. Den udspringer af sprogets evne til flertydighed. Den virker gennem metaforer, dvs. overført mening og det er på den måde, at vi opbygger en kulturel verden, der er andet og mere end det, vi kan sanse, men har en dybdedimension, vi kan kalde ånd. Ricœurs hermeneutik har fået betydning for litteraturforskere, historikere, jurister, pædagoger, psykoanalytikere, filosoffer. teologer og mange andre indenfor humanvidenskaberne og socialvidenskaberne, fordi den hjælper dem til at forstå meningen med det, de foretager sig, når de arbejder med sprog. Hermeneutikken er et særligt spil mellem det samme og det andet. Mennesket ses som en vilje, der forholder sig til noget andet end sig selv, noget som er tænkt og sagt af andre, men netop i dette andet finder det ideer og forestillinger til at både at retlede sig selv og forstå sig selv. Forholdet til det andet, til de andre, dvs. til hvad de har sagt og skrevet, bliver den korteste vej til én selv, et prøvet, retledet og udviklet selv. Derfor opfatter jeg Ricœurs hermeneutik som højdepunktet i fransk filosofi i det 20. århundrede. Det er ikke en filosofi der beskæftiger sig med et lille hjørne af tilværelsen, men det hele. Sandheden er det hele, sagde Hegel, og det vil Ricœur give ham ret i, Men det er ikke et hele uden konflikter, kampe og spændinger, og Ricœur afviser alle lette helhedsforestillinger. Det er derimod en tænkning der sætter modsætninger i et frugtbart forhold til hinanden, og som derfor også egner sig som grundlag for at udvikle en etik og en retsopfattelse, som kan anvise hvordan vi får et godt liv sammen. Ricœur formulerede da også både en etik og en retsteori i sine senere værker. Men det vil føre for vidt at komme ind på det her. Jeg har holdt mig til hans hermeneutik, for det er med den, han har haft størst betydning for kulturlivet. Der udvikledes også en filosofisk hermeneutik i Tyskland med Hans-Georg Gadamer s store Værk Sandhed og metode fra Men når Ricœurs hermeneutik blev anderledes og han ikke modstillede sandhed og metode så skarpt, sådan som Gadamer gjorde, hang det sikkert 12

13 sammen med hans franske arv, især arven fra Bergson. Næsten hele livet holdt han afstand til Bergson, men i hans sidste store værk om Hukommelse, historie og glemsel fra 2000 måtte han erkende sin store gæld til Bergson som den bedste hukommelsesfilosof i filosofiens historie. Også f.eks. Merleau-Ponty og Levinas har udtrykt stor gæld til Bergson. Således er der trods alle forskelligheder og påvirkninger udefra en kontinuitet i fransk filosofi, som har givet den dens særkende og store betydning. (Peter Kemp er professor emeritus ved DPU) (ole diemer) 13

14 Protesten fra Askov et kort pædagogisk og politisk efterskrift Af Leo Komischke-Konnerup Udgangspunktet for dette efterskrift kunne være spørgsmålet om hvad vi egentlig kan bruge Knud Hansens gamle tanker om højskolen til i dag? Knud Hansens tekster giver selv svaret fordi de har karakter af opfordringer til at koncentrere sig om, hvad der egentlig er væsentligt for et menneskeligt liv. Derfor kan Knud Hansens tekster også læses som opfordringer til højskolen og andre frie skoler om at genopdage, revitalisere og ikke mindst at aktualisere deres virkelige opgave i en tid, hvor alt bliver stadig mere flydende, globaliseret, hyperkomplekst eller hvordan man nu vælger at betegne vores tid. Knud Hansens tekster peger, igen og igen, på, at der er noget der rent faktisk gælder for mennesket og dets liv og at det er dette alment gældende, som ikke mindst højskolen er forpligtet på. Højskolen kan ikke blot passe sit eget og forsøge på at overleve efter bedste evne. For højskolen står ikke i nødvendighedens tjeneste, men i den moraliserede friheds tjeneste. En højskole, der alene bekender sig til overlevelsens nødvendighed og derfor alene forstår sin frihed, som friheden til at koble sig op på, hvad der nu kan betale sig for tiden, kan derfor ikke være en højskole den må være noget andet. Højskolen er grundlæggende en moderne institution, som insisterer på forestillingen om mennesket, dets praktiske liv og dets personlige ansvar. Ikke blot for nogle få og indenfor højskolens egen tryllekreds men for alle, også uden for højskolen. Højskolen har derfor ikke blot en pædagogisk men også en politisk opgave. Derfor er det ikke en virkelig mulighed for højskolen mere eller mindre frivilligt at tilpasse sig de fremherskende trends i samfundet. Højskolen kan ikke blive flydende hvis den fortsat skal være højskole - heller ikke selvom vi lever i en tid hvor såvel det private som det fælles og offentlige liv bliver stadigt mere flydende og flygtigt. Den risikerer at blive reduceret til en række fleksible kursusvirksomheder der enten forsøger at placere sig selv i et voksende marked for forskellige positive livsstile og bløde værdier eller i et lige så hastigt voksende marked for elitære tilløb til de eftertragtede akademiske uddannelser, der giver adgang til en verden med stadig flere eksperter og stadig mindre personligt ansvar. Det omvendte er dog heller ikke en virkelig mulighed for højskolen. Højskolen kan ikke længere forskanse sig bag en forstenet romantisk fundamentalisme, som i virkeligheden ikke for alvor vil tage livtag med et samfund, der bliver stadig mere flydende 14

15 og derfor stadig mindre humant. Højskolen kan således hverken tilpasse sig samfundets efterspørgsel efter uendeligt formbare og flydende liv i flygtige fællesskaber eller vende ryggen til tidens problemer for at værne om højskolens store og betydningsfulde tradition. I lyset af denne situation hvor højskolen hverken kan tilpasse sig eller forskanse sig uden at miste sig selv bliver spørgsmålet om hvad vi i dag kan bruge Knud Hansens gamle højskoletanker til måske i virkeligheden mindre vigtigt. Det spørgsmål som Knud Hansens tekster i virkeligheden opfordrer til at stille nutidens højskoler er langt mere direkte og aktuelt. Her må vi nemlig spørge: Hvad skal egentlig højskolen stille op med sig selv i en tid, hvor ikke blot højskolen men også andre folkeligt forankrede skoleformer måske synger på sidste vers fordi omverden bliver stadig mindre folkelig og human? Dette spørgsmål om højskolens opgave kan vi så passende lade Knud Hansen selv svare på. Selvom Knud Hansens svar kommer fra en anden tid og naturligvis ikke kunne kende de problemstillinger, der knytter sig til vores tid, giver det alligevel god mening at lade ham besvare spørgsmålet: Det er højskolens opgave at protestere. [ ] Det er ikke højskolens opgave at følge med tiden, eller måske endog løbe forud for tiden som man undertiden har været tilbøjelig til at mene. Det er tværtimod højskolens opgave at protestere imod alt det menneskefjendske i tiden, alt det der bare river mennesket med sig og hindrer det i at være sig selv. (Knud Hansen, 1962) Her peges der på at højskolen er en afgørende institution der må stå midt i det samfund, der i stigende grad forlader sit oprindelige projekt: at underbygge og understøtte mulighederne for et menneskeligt liv for alle dvs. et liv i frihed og ansvar, ret og pligt. Det er højskolens opgave at erindre et stadig mere foranderligt samfund om det menneskelig livs betydning og gribe ind, protestere når dette liv forsøges omtydet eller afviklet. At behovet for denne protest er sørgelig aktuel kan man overbevise sig selv om, når man fx betragter de forandringsprocesser som præger samfundets pædagogiske og politiske praksis i disse år. Hvor det politiske for blot nogle årtier siden var forankret i en forestilling om det folkelige liv, som grundlaget for politiske beslutninger i fx kommunalbestyrelser og folketing, der oplever vi nu, at eksperter af forskellig art allerede på forhånd har afgjort sagerne. Ikke ud fra forestillinger om frihed og ansvar, ret og pligt - som til enhver tid findes blandt frie mennesker og ansvarlige borgere men ud fra stadig mere snævre videnskabelige og forskningsbaserede forestillinger om hvad-dervirker i forhold til samfundets økonomiske behov og interesser. 15

16 Ikke mindst i skole- og uddannelsespolitikken har eksperternes videnskabelige og forskningsbaserede forestillinger om hvad-der-virker for samfundet, fået et massivt gennembrud. Således er det fx lykkedes at forandre forestillingen om folkeskolen, som en folkelig forankret skole til en kommunal undervisningsinstitution, hvor der arbejdes ihærdigt på, at skolens professionelle først og fremmest skal forstå sig selv som kommunalt ansatte undervisningseksperter. Eksperter der anvender netop de effektive forskningsbaserede metoder, der kan indfri netop de mål som en stadig mere konkurrenceorienteret stat fastsætter. Under overskriften om læreren som ekspert i undervisning lanceres der en pædagogisk praksis, der ikke længere knytter sig til forestillingen om mennesket som et frit, og derfor etisk og politisk væsen: forestillingen om den menneskelige person, der har et personligt ansvar ikke blot i forhold til sin egen eksistens, men også overfor andre menneskers mulighed for at deltage som frie, forpligtede og lærende personer i et menneskeligt samfunds mange forskellige fællesskaber. Lige som læreren i såvel skolen som uddannelsessystemet reduceres til blot at være ekspert i undervisning og derfor ikke personligt ansvarlig, bliver eleven fastholdt alene som elev og ikke som en menneskelig person under udvikling. Denne tendens breder sig til resten af uddannelsessystemet, og derfor bliver både ungdomsuddannelserne, de mellemlange og lange videregående uddannelser til latinskoler, hvor de studerende hverken for alvor skal studere eller yderligere udvikle deres menneskelige personligheder. De skal i stedet blot være artige elever, der møder frem og fuldfører deres uddannelser inden for den tidsramme som økonomisk-politiske eksperter fastsætter ud fra primært økonomiske forestillinger. I forlængelse heraf kan man diskutere, om det i realiteten længere giver mening at tale om, at der udøves pædagogisk praksis i det offentlige skole- og uddannelsessystem? En pædagogisk praksis, der fungerer som ovenfor skitseret, kan nemlig i virkeligheden hverken omtales som pædagogisk eller som praksis. Pædagogisk praksis er umisteligt forbundet med forestillingen om den menneskelige persons dannelse gennem praktisk deltagelse i menneskelivets forskellige fællesskaber både de mange frie kulturelle fællesskaber og de fællesskaber, der knytter sig til det fælles forpligtende liv. Menneskelige personer står altid i et ansvar overfor hinanden og den menneskelige frihed knytter sig altid til spørgsmålet om ret og pligt. Den ret og den pligt der gør det muligt at leve som mennesker og ikke som dyr. Det er i disse folkelige fællesskaber, at den menneskelige person bliver til både som frit menneske og som ansvarlig borger. Menneskelivet leves, som filosoffen Jørgen Husted udtrykker det, ikke af sig selv og derfor er en egentlig 16

17 pædagogisk praksis bundet til at hver generation indføres i og opfordres til det menneskelige liv på ny. Det er denne pædagogisk-politiske opgave og dette pædagogisk-politiske ansvar, som den systemteoretiske reduktion af skole- og uddannelsessystemet i disse år forsøger at erstatte med de former for roller og relationer, som kommer til udtryk i betegnelsen ekspert i undervisning. Her er menneskelivet reduceret til resultater af og reaktioner på sociale, økonomiske, neurologiske og psykologiske omstændigheder og betingelser. Den menneskelige frihed og det personlige ansvar forsvinder og med dette forsvinder den menneskelige person og erstattes af tilpasningsdygtige individer, der på kompetent vis kan flyde ind og ud af de forudbestemte og skiftende roller og relationer, som forskellige systemer mener at have behov for. Her findes ikke menneskelige personer, men alene systemets positioner. En egentlig pædagogisk praksis retter sig netop kritisk imod denne reduktion af det menneskelige ansvar og derfor hører der altid med til egentlig pædagogisk praksis at protestere mod ethvert forsøg på at forkorte, reducere og dermed forvrænge det menneskelige liv. I forlængelse af ovenstående kan man sige at Knud Hansens opfordring til at protestere imod alt det menneskefjendske i tiden, ikke blot peger på højskolens opgave, men også peger på, at enhver pædagogisk praksis også altid er en menneskepraksis, der er forpligtet på både en pædagogisk og en politisk-folkelig opgave. Det var en sådan pædagogisk og politisk forpligtet højskole, Knud Hansen var forstander for: Askov højskole. Niels Højlund var i begyndelsen af 1960erne ansat på Askov og skrev senere om Askov højskole, at den i Knud Hansens tid blev kritiseret af højskolekredse for ikke rigtig at være grundtvigsk: Men det er for mig at se fordi de tog fejl af, hvad det vil sige at være `grundtvigsk`. Det vil ikke sige at bekende sig til Grundtvig eller at gentage den grundtvigske traditions mytefortælling eller universalhistorie fra for 100 år siden. Det vil tværtimod sige at turde være uden forbehold moderne, at turde leve fuldt og helt i sin egen tid og med sin egen tids mennesker, problemstillinger og sprog som forudsætning. En sådan moderne skole var Askov (Fabricius Møller, 2005: 59). Højlunds pointe vedrørende dette længst svundne Askov passer fint med Knud Hansens opfordring til at protestere. At turde være i tiden drejer sig dog ikke om højskolens medløb og tilpasning til tidens tendenser for at overleve disse. Det drejer sig om en højskole, der tør at leve i tiden som et kritisk pædagogisk og politisk menneskeprojekt, der bestandigt holder fast ved dette projekt ikke mindst, når dette 17

18 menneskeprojekt er under pres eller endda under afvikling andre steder i samfundet. Når vi gennem de sidste to årtier har været vidne til føromtalte nedbrydning af en human pædagogisk og politisk praksis - i et samfund, der er blevet stadig mere præget af en globaliseringsforståelse, der hviler på forestillingen om, at vi er i en økonomisk krigstilstand med resten af verden (Pedersen, 2011) - så bliver det ligeledes tydeligt, hvad det er, vi kan bruge Knud Hansens gamle højskoletanker til. Med udgangspunkt i Knud Hansens tekster må man nemlig spørge Askov og de andre højskoler: Hvor var højskolens protester og insisteren på mennesket og det personlige ansvar, da folkeskolen blev afviklet og forvandlet til en kommunalt forvaltet statsskole? Hvor var højskolen, da læreruddannelsen blev akademiseret, instrumentaliseret og læreren gjort til ekspert i undervisning? Hvor var højskolen, da en stadig mere snæver forståelse af videnskab og forskning blev instrumenter for nedbrydningen af et humant og demokratisk samfund, der er kendetegnet ved, at frie mennesker og borgere tager ansvar og forpligter sig af egen fri vilje, og ikke på grund af økonomiske tvangsmekanismer? Disse ubehagelige spørgsmål må desværre stilles. Naturligvis ikke for at udpege den ene eller den anden højskole som skyldig. Det ville på alle mulige måder være absurd. Men spørgsmålene må stilles fordi de medvirker til at understrege betydningen af højskolens virkelige mulighed, virkelige opgave. Det er betydningen af denne mulighed og denne opgave som i disse år må sættes højest på højskolens dagsorden. Når Knud Hansens tanker om højskolen og dens opgave igen er blevet aktuelle er det ikke først og fremmest fordi tiden er blevet ond eller ussel (om end den ganske rigtigt er blevet begge dele) men primært fordi de opfordrer til at højskolen og andre frie skoleformer igen for alvor begynder at diskutere, hvad det egentlig vil sige at være en fri skole i et moderne samfund. Måske findes ånden fra Knud Hansens Askov ikke længere i højskoleverdenen i dag måske ikke engang i Askov men Knud Hansens tekster findes stadig, som opfordringer til at erindre og revitalisere højskolen som et pædagogisk og politisk menneskeprojekt. Aldrig har vi haft så stort et behov for, at højskolen - sammen med de andre frie skoleformer - igen tør blive moderne uden forbehold og protestere mod alt, hvad der er menneskefjendsk i tiden. At højskolerne kan blive samlingssteder for de folkelige kræfter, der endnu har mod og styrke til at holde fast på og kæmpe for, at den menneskelige person er andet og mere end det enkelte individ, og at det fælles og offentlige liv er til for andet og mere end blot økonomiske interesser og behov. At Knud Hansens svundne Askov kan inspirere nutidens højskole til igen at protestere. Litteratur: 18

19 Hansen, Knud (1962): Højskolen og tiden, Dansk Udsyn, 42. årgang. Fabricius Møller, Jes (2005): Grundtvigianisme i det 20. århundrede, Vartov. Pedersen, Ove K. (2011) Konkurrencestaten, Hans Reitzels Forlag. ( Leo Komischke-Konnerup. Teksten er et efterskrift til af Pædagogisk Protest 12 glemte pædagogiske artikler af Knud Hansen fra forlaget Nyt Askov, der er sat til salg på pris 149 kroner) (Leo Komischke-Konnerup er chefkonsulent) (ole diemer) 19

20 Vi lærer for livet og det kræver, at vi kender livet. - Et interview med tidligere skoleleder Jens Birk (foto : Anne Cathrine Jørgensen) Her har vi Jens Birk. Han har været skoleleder i en menneskealder og gik på pension for to år siden. Billedet er fra en dag i februar, hvor vi sad over kaffen ikke langt fra Alssund. Jeg var på interviewbesøg hos Jens og fra altanen kan man kigger udover et stort stykke byfred med nøgne februarbuske. Jens virker umådelig tilfreds med sin pensionisttilværelse. Han kigger dog skeptisk på min optager. Han kan ikke forstå, hvorfor jeg vil interviewe ham. Jeg indleder med, at nogen engang har sagt til mig, at han havde en formidabel socialpædagogisk tilgang til skolen. Det er derfor, jeg sidder her nu med min intimiderende optager og vil vide, hvordan han beskriver sin arbejdsopgave som skoleleder. Jens sidder roligt og svarer troligt de næste to timer på alle mine spørgsmål. Han er åbenlyst en meget beskeden og tålmodig mand. Faktisk ville han være en bedre interviewer end mig; han er faktisk interesseret i, hvad andre kan udrette og vil sige. Man mærker, at han ikke er vant til at være den, det handler om. Men det er nu engang øvelsen i dag. Jeg skal efter besøget forsøge at former vores samtale til en sammenhængende tekst og udelade alle de gange, hvor jeg selv kommer til at snakke begejstret om mig selv og grine højt. Men det kan jeg altså ikke gøre for; det gør man bare sammen med Jens Birk: 20

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Dagplejepædagogens rolle V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Lad os starte med at kigge indenfor i legestuen: En dagplejer har lagt 5 store sækkestole ud på gulvet, og børnene vælter sig

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke 28. FEBRUAR 2016 THOMAS RYAN JENSEN Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke Erhvervsfilosofi i praksis: Benedikt var en italiensk munk, der levede 480-547. Han blev helgenkåret, fordi han lagde grunden

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde del 3

Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere