Nyt Dansk Udsyn. Nr. 3, maj Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt Dansk Udsyn. Nr. 3, maj 2013. Onlinetidsskrift for Nyt Askov"

Transkript

1 Nyt Dansk Udsyn Nr. 3, maj 2013 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 1

2 Forord Pædagogiske spørgsmål og problemer knytter sig til spørgsmålet om formidling i forholdet mellem individ og samfund mellem subjekt og verden, mellem det særlige og det almene. Det er eksempelvis en sådan formidlingsopgave, der beskrives i folkeskolelovens 1. Her beskrives folkeskolens formål som den dobbelte opgave på èn gang at udvikle eleven til person og indføre eleven i en historisk- kulturel sammenhæng. I formuleringen af denne dobbelte opgave bliver pædagogikkens teori-praksisproblem synligt. For det første, fordi teori-praksisproblemet peger på spørgsmålet om, hvad det er, eleven kan og bør lære indenfor skolens institutionelle rammer. Vel om mærke i forhold til en fremtidig participation og integration i en dynamisk, fragmenteret og derfor endnu ukendt samfundskontekst. For det andet, fordi det i et demokratisk samfund ikke er ligegyldigt, hvordan syntesen mellem individ og samfund forstås og etableres. Den pædagogisk handlende må her besvare spørgsmålet om, hvad der er den rette pædagogiske handlen overfor den opvoksende i et demokratisk samfund, og hvad der bør orientere denne handlen. Ikke at ville eller kunne besvare dette spørgsmål fratager den pædagogiske handlen enhver rationalitet og gyldighed. Omvendt er ethvert forsøg på at bevare dette spørgsmål ikke blot et forsøg på rationelt at begrunde en konkret pædagogisk praksis. Det er samtidig en anerkendelse af at pædagogiske problemer, spørgsmål og svar også altid indgår i et spændingsfyldt og komplekst forhold til etik og politik. Hvor er det dejligt at så mange vil bidrage til den diskussion her i Nyt Dansk Udsyn. God læselyst Iben Benedikte Valentin Jensen og Leo Komischke-Konnerup 2

3 (ole diemer) 3

4 Indhold: Fransk filosofi i 1900tallet, især Ricæur - Om genoprettelse af mening, af Peter Kemp side 6 Protesten fra Askov et kort pædagogisk og politisk efterskrift, af Leo Komischke-Konnerup.. side 14 Vi lærer for livet og det kræver, at vi kender livet. Interview med Jens Birk....side 20 Hvad en lærer egentlig skal kunne, af Ole Diemer...side 25 Hvorfor snorksover læreruddannelsen, af Iben Benedikte Valentin Jensen.side 30 4

5 (ole diemer) 5

6 Fransk filosofi i 1900-tallet, især Ricœur - Om genoprettelse af mening Af Peter Kemp Fransk filosofi i det 20. århundrede har budt på en kavalkade af spændende filosoffer såsom Henri Bergson, Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty, Emmanuel Levinas, Jacques Derrida og Paul Ricœur, der alle har inspireret den filosofiske og kulturelle debat verden over, også i Danmark. Her præsenteres nogle af de spørgsmål, som optog disse filosoffer: Om tid, frihed, kropslighed, den anden, dekonstruktion, fortælling og fortolkning. Især Ricœurs teori om fortolkning vil blive udlagt. Generelt om fransk filosofi i det 20. årh. I 1978 skrev den dengang ca. 35 årige franske filosof Vincent Descombes en bog om Fransk filosofi siden 1933 (Le même et l autre), hvori han fremhævede at det var begæret efter at forstå det fremmede eller det andet i forhold til det umiddelbart fornuftige som havde bestemt fransk tænkning i perioden fra Men Descombes havde mere ret end han selv antog, for denne søgen udenfor det umiddelbart fornuftige kendetegner også det helt nye i fransk filosofi ved århundredeskiftet, nemlig handlingsfilosofien hos Maurice Blondel (L Action 1893) og tidsfilosofien hos Henri Bergson (især Stof og hukommelse fra 1896 og Den skabende udvikling 1907). Disse filosofier gjorde op med den tænkning, der kun beskæftigede sig med videnskabernes muligheder og grænser og ikke så på det mere fundamentale: menneskets handling og menneskets tidserfaring, som al menneskelig aktivitet, også videnskabeligt arbejde, forudsætter: De sagde, at når vi handler ordner og forstår vi vores liv efter de mål, vi tilstræber (Blondel), og når vi lever og oplever tidens strøm (dens væren ). lader vi os bestemme af fortidige erfaringer, af nutidig sansning og af forestillinger om det mulige i fremtiden (Bergson) 1 Vincent Descombes: Le même et l autre, Quarante-cinq ans de philosophie francaise ( ), Les Éditions de Minuit, Paris1979 : dansk oversættelse : Moderne fransk filosofi , Modtryk, Århus,

7 Dette var forudsætningen for udviklingen af en eksistensfilosofi hos Gabriel Marcel ( ) og Jean-Paul Sartre ( ). Og det er netop baggrunden i Bergson og Blondel der gør, at fransk filosofi i det 20- århundrede bliver noget særligt, uanset hvilke påvirkninger der senere kom fra ikke-franske filosoffer. Man kunne ellers tro noget andet, når man læser Sartres store værk Væren og Intet fra 1943; det var tydeligt nok påvirket af bl.a. den tyske filosof Martin Heidegger, hvis hovedværk Væren og Tid fra 1927 igen var inspireret ikke blot af Edmund Husserls livsverdensfilosofi fra de første årtier i 1900-tallet, men også af analyserne hos Søren Kierkegaard ( ) af menneskelig eksistens, som Heidegger læste i tysk oversættelse. Kierkegaards filosofiske arbejder begyndte ganske vist allerede at blive oversat til fransk i 30erne, men først da Sartre og hans filosofi blev mode fra 1945 som eksistentialisme blev Kierkegaard opdaget af Sartre selv og andre som fader til eksistentialismen (se Sartre: Eksistentialisme er en humanisme, foredrag fra 1945, udgivet 1946). Men alt dette fik en særlig udformning hos Sartre, hvad jeg kun kan se skyldes arven fra Blondel og gennem G. Marcel fra Bergson. Sartre rettede som Blondel og Bergson opmærksomheden imod eksistensen som noget helt andet end videnskabelige facts. Den var handling. Således bestemte Sartre menneskets eksistens som bevidst frihed til at bestemme egne handlinger ud fra de motiver, man danner sig, og som engagement for en sag, som det tilslutter sig. Friheden er at mennesket som handlende indenfor en situations grænser kan sige nej til det Andet forstået som materielle processer og selv kan blive en bestemmende faktor i den materielle verden. Sartre fulgte her ikke blot Blondel (som han i øvrigt aldrig citerer), men også Hegel ved at sige, at Ånden er det negative. Dertil kom Nymarxismen som følge af opdagelsen af den unge Marx, der så mennesket som et væsen i kamp mod kapitalismen; denne nymarxisme hang sammen med nyhegelianismen som fremstillet i Kojèves Hegel-forelæsninger i 30erne og påvirket af Jean Hyppolites oversættelse fra af Hegel: Åndens fænomenologi (1807). Her er det menneskeånden, der besejrer materialiteten og den økonomiske udbytning og derfor også på den måde ses i kamp med det andet. Under påvirkning af Husserl og Heidegger udfoldes også en fransk fænomenologi i Maurice Merleau-Ponty s værk Perceptionens fænomenologi, der kom i Her udvikles en teori om 7

8 min krop og den sansede verden som en forlængelse af denne krop, der således ses som noget helt andet end kroppen som genstand. Men selvom Merleau-Ponty refererer kraftigt til Husserl og Heidegger var hans fænomenlogi meget i slægt med Bergsons kropsopfattelse i Stof og Hukommelse fra Endvidere omsætter Emmanuel Lévinas Husserls og Heideggers fænomenologier til en etik, der handler om forholdet til det andet menneske som den helt Anden, jeg ikke er herre over og hvis ansigt udtrykker en fordring til mig om omsorg. Endelig opstår den franske hermeneutik med Paul Ricœurs arbejder. Men forud herfor fremlægger han et større værk, der handler om det villede (mig selv som vilje) og det ikkevillede (det ufrivillige) fra1950, dvs., om menneskets forhold til det, som det ikke uden videre er herre over, de materielle og biologiske processer det ikke selv har villet. Jeg skal om lidt se nærmere på Ricœurs filosofi og dens udvikling til en fortolkningsteori. Men forinden må også nævnes to andre filosofiske bestræbelser på at tænke det andet: dels Michel Foucaults analyser af de strukturer og magtforhold, der behersker menneskers forestillinger, især ideen om mennesket, som han erklærede for dødt i sit værk om Ordene og tingene (1966), og som han modstiller til Sartres eksistentialisme, dels Jacques Derrida s filosofi om den strukturering, der skaber strukturer og som former vores liv som systemer af forskelle. Disse systemer kan man opspore i tekster ved en de-konstruktion, der klarlægger sprogspillet bag dem.desuden kunne nævnes mange andre filosoffer, som har præget den filosofiske debat siden 40er, f.eks. Nabert, Deleuze, Lyotard. Paul Ricœur s filosofi Ricœur undersøger i Det fejlbare menneske fra 1960, hvordan menneskets vilje svigter moralsk, når man ikke gør, hvad man siger, man vil gøre, eller når den lykke, man forestiller sig ikke svarer til det, man som karakter er i stand til; han fortsætter med i Det Ondes Symbolik (1960) at se på det onde og destruktive som vi tager afstand fra, selvom vi selv har været skyld i det. Vi indrømmer, at vi har gjort noget forkert, og det sker gennem symboler og myter, der siger noget 8

9 om vores eksistens og dermed tyder den, og som vi derfor for at forstå må fortolke meningen med. Derved bliver Ricœur en filosof om fortolkning, en hermeneutiker (fra græsk, hermeneuein, forstå, udlægge, fortolke). Mærkeligt nok omtaler Descombes slet ikke Ricœur, selvom man skulle mene, at netop i en bog om Det samme og det andet skulle han være selvskreven, fordi det ufrivillige og det onde netop erfares som noget andet end det, vi egentlig vil. Vi ser, at Ricœur kommer til fortolkningsteorien eller hermeneutikken fordi han vil forstå hvordan mennesket kan svigte sin egen vilje til det gode, og hvad det betyder at dette svigt er blevet udtrykt i myter og symboler som f.eks. den bibelske syndefaldsmyte om slangen der fristede Eva og Adam i paradisets have. Han konstaterer i værket om Det ondes symbolik at der åbenbart ikke er nogen direkte erkendelse af viljeslivet, men vi må, som mennesker før os, gå omvejen over det ondes symbolik, der i det Gamle Testamente har tre trin: (1) den smudsige plet er det oprindelige symbol på det onde, der opleves som snavs på sjælen, (2) derefter dannes forestillingen om det onde som afvigelse, vildfarelse, fangenskab: vi er fanget i det onde, det kaldes synden. (3) Endelig forstås det onde som noget vi helt selv må bøde for, som en vægt eller byrde vi selv må bære; det er det onde som skyld. I øvrigt indgår disse symbolske forestillinger i de fortællinger vi kalder myter, og i senere værker erkender Ricœur, at det ondes symboler først får deres mening gennem de mytiske fortællinger. Men denne indsigt i, at vi må gå omvejen over myter og symboler, dvs. over menneskelig fantasi for at forstå vores viljesliv og vores handlinger måtte få den konsekvens, at overbevisningen om, at vi har en direkte tilgang til os selv gennem en intuitiv refleksion over os selv, måtte betragtes som illusorisk. Det var ellers antagelsen siden René Descartes skrev sine Meditationer i 1641, som førte til at Hegel (d. 1831) og andre knapt 200 år senere regnede Descartes for den første filosof i den nyere filosofi. 9

10 Descartes antog, at hvis man startede på at tvivle om alt var der én ting, man ikke kunne tvivle på, og det var, at man var et bevidst væsen, der tvivlede, dvs. sansede, tænkte, ville, men så også kun kunne være sikker på, at man selv var et sådant væsen. Til gengæld kunne subjektiviteten nu opfattes som grundlag for al indsigt. Men Ricœur indså, at nok kan et menneske, der tænker, ikke benægte, at det tænker, men denne vished om én selv medfører ikke en indsigt i sandheden om én selv. Denne sandhed er ikke umiddelbart givet. Den kender vi kun som fortolkning om os selv. Denne indsigt i selvforståelsen kunne man så hævde kun gjaldt moralens og religionens betydning, sådan som Ricœur havde udviklet den i Det ondes Symbolik. Men Ricœur viste sig som meget mere end religionsfænomenolog. I sin store bog Om fortolkning, Essay om Freud fra 1965 gennemgik han Freuds forfatterskab og påviste, at det handler om tydning af begæret, som alene titlen på Freuds mest kendte bog om Drømmetydning fra år 1900 viser. Filosofisk set er Freuds psykoanalyse derfor en hermeneutik. For Freud skal jeg et blive til hvor det et var, dvs, hvor det ubevidste var. Men tydningen sker som afsløring, afmystificering, afdækning af illusioner, kort sagt som en mistanke til psykiske forestillinger. Genoprettelse af mening Der findes en anden form for fortolkning, som Ricœur kalder samling eller genoprettelse af mening, kort sagt lytten til symbolerne. I det første tilfælde tvivler fortolkeren på bevidsthedens forestillinger, i det andet tilfælde vover fortolkeren at have tillid til symbolerne, tillid til tanker, som er blevet udtrykt i vores kultur. Og dette mener Ricœur, at filosoffen Hegel har forstået, når han i Åndens fænomenologi fra 1807 viser at kulturens udvikler sig gennem kunstværker, digtning, monumenter, institutioner, filosofier osv. Hegel viser ligesom Freud, at jeg ets forestillinger må korrigeres men her er det ikke afsløring af falske forestillinger, der er korrektionen, men udfoldelsen af en sammenhæng i kulturens værker, hvorved den moderne verden dannes og opdragelsen bliver Bildung, dannelse af personen og det sociale liv gennem en korrektion af egocentrismen. 10

11 I øvrigt fandt Ricœur paralleller til mistanken hos Freud i Marx kritik af falske forestillinger om samfundet og Nietzsches kritik af den undertrykkende moralisme. Derfor talte han om Marx, Nietzsche og Freud som de tre store mistænkere. Men Ricœur erkendte også, at de forskellige former for fortolkninger, der indgår i vores kultur i dag, ikke alene psykoanalyse, ideologikritik og moralkritik, men også regionsfænomenologi, åndsfænomenologi, kulturfilosofi, teologi ligger i konflikt med hinanden, ligesom også de enkelte teoretikere indenfor et område kan ligge i konflikt med hinanden, og det førte til udgivelsen af essaysamlingen om Fortolkningernes konflikt. Men konflikterne løses ikke bare ved at hævde, at de enkelte fortolkningsformer forholder sig til forskellige områder af tilværelsen, for det er netop ofte den samme virkelighed, de fortolker forskelligt. Hermeneutikeren må derfor ikke alene påvise, at ingen af fortolkningerne kan være absolutte og endelige, men også at man i de enkelte tilfælde må bedømme deres relevans i forhold til hinanden og i forhold til det, de fortolker. Fortolkningsproblemet førte i øvrigt Ricœur ud i en debat om lingvistikken (sprogvidenskaben), fordi den lingvistiske strukturalisme i 60erne (betragtningen af sproget som forskelssystem og transformationsregler) førte til en filosofisk strukturalisme, der hævdede at alt socialt liv var bestemt af anonyme strukturer eller forskelssystemer. Heroverfor fremførte Ricœur, at det levende sprog ikke kun er en manifestation af strukturer og grammatiske regler, men en kommunikation mellem et jeg og et du om et det. Vi taler sammen om noget. Desuden sagde han, at det samme gjorde sig gældende for tekster, der ikke kun var en ordning af ord i sætninger efter overordnede modsætninger (som give og modtage, hjælpe og bekæmpe osv.) men en åbning af en forestillingsverden, værkets verden. Referencen til en verden er ganske vist afbrudt, hvis teksten, f.eks. fortællingen eller romanen ikke læses, men i samme øjeblik denne tekst læses eller høres, kan det skrevne tilegnes og referencen kan genoprettes, uanset hvad man som læser ved om forfatteren. Så kan man se verden i tekstens lys. Således er fortolkningen af en tekst ikke tilendebragt før den er til-egnet af læseren eller tilhøreren i dennes egen situation. 11

12 Læg dertil, at den poetiske tekst (romanen, digtet osv.) udtrykker det, den handler om, ved at den siger ét for at sige noget andet. Den udspringer af sprogets evne til flertydighed. Den virker gennem metaforer, dvs. overført mening og det er på den måde, at vi opbygger en kulturel verden, der er andet og mere end det, vi kan sanse, men har en dybdedimension, vi kan kalde ånd. Ricœurs hermeneutik har fået betydning for litteraturforskere, historikere, jurister, pædagoger, psykoanalytikere, filosoffer. teologer og mange andre indenfor humanvidenskaberne og socialvidenskaberne, fordi den hjælper dem til at forstå meningen med det, de foretager sig, når de arbejder med sprog. Hermeneutikken er et særligt spil mellem det samme og det andet. Mennesket ses som en vilje, der forholder sig til noget andet end sig selv, noget som er tænkt og sagt af andre, men netop i dette andet finder det ideer og forestillinger til at både at retlede sig selv og forstå sig selv. Forholdet til det andet, til de andre, dvs. til hvad de har sagt og skrevet, bliver den korteste vej til én selv, et prøvet, retledet og udviklet selv. Derfor opfatter jeg Ricœurs hermeneutik som højdepunktet i fransk filosofi i det 20. århundrede. Det er ikke en filosofi der beskæftiger sig med et lille hjørne af tilværelsen, men det hele. Sandheden er det hele, sagde Hegel, og det vil Ricœur give ham ret i, Men det er ikke et hele uden konflikter, kampe og spændinger, og Ricœur afviser alle lette helhedsforestillinger. Det er derimod en tænkning der sætter modsætninger i et frugtbart forhold til hinanden, og som derfor også egner sig som grundlag for at udvikle en etik og en retsopfattelse, som kan anvise hvordan vi får et godt liv sammen. Ricœur formulerede da også både en etik og en retsteori i sine senere værker. Men det vil føre for vidt at komme ind på det her. Jeg har holdt mig til hans hermeneutik, for det er med den, han har haft størst betydning for kulturlivet. Der udvikledes også en filosofisk hermeneutik i Tyskland med Hans-Georg Gadamer s store Værk Sandhed og metode fra Men når Ricœurs hermeneutik blev anderledes og han ikke modstillede sandhed og metode så skarpt, sådan som Gadamer gjorde, hang det sikkert 12

13 sammen med hans franske arv, især arven fra Bergson. Næsten hele livet holdt han afstand til Bergson, men i hans sidste store værk om Hukommelse, historie og glemsel fra 2000 måtte han erkende sin store gæld til Bergson som den bedste hukommelsesfilosof i filosofiens historie. Også f.eks. Merleau-Ponty og Levinas har udtrykt stor gæld til Bergson. Således er der trods alle forskelligheder og påvirkninger udefra en kontinuitet i fransk filosofi, som har givet den dens særkende og store betydning. (Peter Kemp er professor emeritus ved DPU) (ole diemer) 13

14 Protesten fra Askov et kort pædagogisk og politisk efterskrift Af Leo Komischke-Konnerup Udgangspunktet for dette efterskrift kunne være spørgsmålet om hvad vi egentlig kan bruge Knud Hansens gamle tanker om højskolen til i dag? Knud Hansens tekster giver selv svaret fordi de har karakter af opfordringer til at koncentrere sig om, hvad der egentlig er væsentligt for et menneskeligt liv. Derfor kan Knud Hansens tekster også læses som opfordringer til højskolen og andre frie skoler om at genopdage, revitalisere og ikke mindst at aktualisere deres virkelige opgave i en tid, hvor alt bliver stadig mere flydende, globaliseret, hyperkomplekst eller hvordan man nu vælger at betegne vores tid. Knud Hansens tekster peger, igen og igen, på, at der er noget der rent faktisk gælder for mennesket og dets liv og at det er dette alment gældende, som ikke mindst højskolen er forpligtet på. Højskolen kan ikke blot passe sit eget og forsøge på at overleve efter bedste evne. For højskolen står ikke i nødvendighedens tjeneste, men i den moraliserede friheds tjeneste. En højskole, der alene bekender sig til overlevelsens nødvendighed og derfor alene forstår sin frihed, som friheden til at koble sig op på, hvad der nu kan betale sig for tiden, kan derfor ikke være en højskole den må være noget andet. Højskolen er grundlæggende en moderne institution, som insisterer på forestillingen om mennesket, dets praktiske liv og dets personlige ansvar. Ikke blot for nogle få og indenfor højskolens egen tryllekreds men for alle, også uden for højskolen. Højskolen har derfor ikke blot en pædagogisk men også en politisk opgave. Derfor er det ikke en virkelig mulighed for højskolen mere eller mindre frivilligt at tilpasse sig de fremherskende trends i samfundet. Højskolen kan ikke blive flydende hvis den fortsat skal være højskole - heller ikke selvom vi lever i en tid hvor såvel det private som det fælles og offentlige liv bliver stadigt mere flydende og flygtigt. Den risikerer at blive reduceret til en række fleksible kursusvirksomheder der enten forsøger at placere sig selv i et voksende marked for forskellige positive livsstile og bløde værdier eller i et lige så hastigt voksende marked for elitære tilløb til de eftertragtede akademiske uddannelser, der giver adgang til en verden med stadig flere eksperter og stadig mindre personligt ansvar. Det omvendte er dog heller ikke en virkelig mulighed for højskolen. Højskolen kan ikke længere forskanse sig bag en forstenet romantisk fundamentalisme, som i virkeligheden ikke for alvor vil tage livtag med et samfund, der bliver stadig mere flydende 14

15 og derfor stadig mindre humant. Højskolen kan således hverken tilpasse sig samfundets efterspørgsel efter uendeligt formbare og flydende liv i flygtige fællesskaber eller vende ryggen til tidens problemer for at værne om højskolens store og betydningsfulde tradition. I lyset af denne situation hvor højskolen hverken kan tilpasse sig eller forskanse sig uden at miste sig selv bliver spørgsmålet om hvad vi i dag kan bruge Knud Hansens gamle højskoletanker til måske i virkeligheden mindre vigtigt. Det spørgsmål som Knud Hansens tekster i virkeligheden opfordrer til at stille nutidens højskoler er langt mere direkte og aktuelt. Her må vi nemlig spørge: Hvad skal egentlig højskolen stille op med sig selv i en tid, hvor ikke blot højskolen men også andre folkeligt forankrede skoleformer måske synger på sidste vers fordi omverden bliver stadig mindre folkelig og human? Dette spørgsmål om højskolens opgave kan vi så passende lade Knud Hansen selv svare på. Selvom Knud Hansens svar kommer fra en anden tid og naturligvis ikke kunne kende de problemstillinger, der knytter sig til vores tid, giver det alligevel god mening at lade ham besvare spørgsmålet: Det er højskolens opgave at protestere. [ ] Det er ikke højskolens opgave at følge med tiden, eller måske endog løbe forud for tiden som man undertiden har været tilbøjelig til at mene. Det er tværtimod højskolens opgave at protestere imod alt det menneskefjendske i tiden, alt det der bare river mennesket med sig og hindrer det i at være sig selv. (Knud Hansen, 1962) Her peges der på at højskolen er en afgørende institution der må stå midt i det samfund, der i stigende grad forlader sit oprindelige projekt: at underbygge og understøtte mulighederne for et menneskeligt liv for alle dvs. et liv i frihed og ansvar, ret og pligt. Det er højskolens opgave at erindre et stadig mere foranderligt samfund om det menneskelig livs betydning og gribe ind, protestere når dette liv forsøges omtydet eller afviklet. At behovet for denne protest er sørgelig aktuel kan man overbevise sig selv om, når man fx betragter de forandringsprocesser som præger samfundets pædagogiske og politiske praksis i disse år. Hvor det politiske for blot nogle årtier siden var forankret i en forestilling om det folkelige liv, som grundlaget for politiske beslutninger i fx kommunalbestyrelser og folketing, der oplever vi nu, at eksperter af forskellig art allerede på forhånd har afgjort sagerne. Ikke ud fra forestillinger om frihed og ansvar, ret og pligt - som til enhver tid findes blandt frie mennesker og ansvarlige borgere men ud fra stadig mere snævre videnskabelige og forskningsbaserede forestillinger om hvad-dervirker i forhold til samfundets økonomiske behov og interesser. 15

16 Ikke mindst i skole- og uddannelsespolitikken har eksperternes videnskabelige og forskningsbaserede forestillinger om hvad-der-virker for samfundet, fået et massivt gennembrud. Således er det fx lykkedes at forandre forestillingen om folkeskolen, som en folkelig forankret skole til en kommunal undervisningsinstitution, hvor der arbejdes ihærdigt på, at skolens professionelle først og fremmest skal forstå sig selv som kommunalt ansatte undervisningseksperter. Eksperter der anvender netop de effektive forskningsbaserede metoder, der kan indfri netop de mål som en stadig mere konkurrenceorienteret stat fastsætter. Under overskriften om læreren som ekspert i undervisning lanceres der en pædagogisk praksis, der ikke længere knytter sig til forestillingen om mennesket som et frit, og derfor etisk og politisk væsen: forestillingen om den menneskelige person, der har et personligt ansvar ikke blot i forhold til sin egen eksistens, men også overfor andre menneskers mulighed for at deltage som frie, forpligtede og lærende personer i et menneskeligt samfunds mange forskellige fællesskaber. Lige som læreren i såvel skolen som uddannelsessystemet reduceres til blot at være ekspert i undervisning og derfor ikke personligt ansvarlig, bliver eleven fastholdt alene som elev og ikke som en menneskelig person under udvikling. Denne tendens breder sig til resten af uddannelsessystemet, og derfor bliver både ungdomsuddannelserne, de mellemlange og lange videregående uddannelser til latinskoler, hvor de studerende hverken for alvor skal studere eller yderligere udvikle deres menneskelige personligheder. De skal i stedet blot være artige elever, der møder frem og fuldfører deres uddannelser inden for den tidsramme som økonomisk-politiske eksperter fastsætter ud fra primært økonomiske forestillinger. I forlængelse heraf kan man diskutere, om det i realiteten længere giver mening at tale om, at der udøves pædagogisk praksis i det offentlige skole- og uddannelsessystem? En pædagogisk praksis, der fungerer som ovenfor skitseret, kan nemlig i virkeligheden hverken omtales som pædagogisk eller som praksis. Pædagogisk praksis er umisteligt forbundet med forestillingen om den menneskelige persons dannelse gennem praktisk deltagelse i menneskelivets forskellige fællesskaber både de mange frie kulturelle fællesskaber og de fællesskaber, der knytter sig til det fælles forpligtende liv. Menneskelige personer står altid i et ansvar overfor hinanden og den menneskelige frihed knytter sig altid til spørgsmålet om ret og pligt. Den ret og den pligt der gør det muligt at leve som mennesker og ikke som dyr. Det er i disse folkelige fællesskaber, at den menneskelige person bliver til både som frit menneske og som ansvarlig borger. Menneskelivet leves, som filosoffen Jørgen Husted udtrykker det, ikke af sig selv og derfor er en egentlig 16

17 pædagogisk praksis bundet til at hver generation indføres i og opfordres til det menneskelige liv på ny. Det er denne pædagogisk-politiske opgave og dette pædagogisk-politiske ansvar, som den systemteoretiske reduktion af skole- og uddannelsessystemet i disse år forsøger at erstatte med de former for roller og relationer, som kommer til udtryk i betegnelsen ekspert i undervisning. Her er menneskelivet reduceret til resultater af og reaktioner på sociale, økonomiske, neurologiske og psykologiske omstændigheder og betingelser. Den menneskelige frihed og det personlige ansvar forsvinder og med dette forsvinder den menneskelige person og erstattes af tilpasningsdygtige individer, der på kompetent vis kan flyde ind og ud af de forudbestemte og skiftende roller og relationer, som forskellige systemer mener at have behov for. Her findes ikke menneskelige personer, men alene systemets positioner. En egentlig pædagogisk praksis retter sig netop kritisk imod denne reduktion af det menneskelige ansvar og derfor hører der altid med til egentlig pædagogisk praksis at protestere mod ethvert forsøg på at forkorte, reducere og dermed forvrænge det menneskelige liv. I forlængelse af ovenstående kan man sige at Knud Hansens opfordring til at protestere imod alt det menneskefjendske i tiden, ikke blot peger på højskolens opgave, men også peger på, at enhver pædagogisk praksis også altid er en menneskepraksis, der er forpligtet på både en pædagogisk og en politisk-folkelig opgave. Det var en sådan pædagogisk og politisk forpligtet højskole, Knud Hansen var forstander for: Askov højskole. Niels Højlund var i begyndelsen af 1960erne ansat på Askov og skrev senere om Askov højskole, at den i Knud Hansens tid blev kritiseret af højskolekredse for ikke rigtig at være grundtvigsk: Men det er for mig at se fordi de tog fejl af, hvad det vil sige at være `grundtvigsk`. Det vil ikke sige at bekende sig til Grundtvig eller at gentage den grundtvigske traditions mytefortælling eller universalhistorie fra for 100 år siden. Det vil tværtimod sige at turde være uden forbehold moderne, at turde leve fuldt og helt i sin egen tid og med sin egen tids mennesker, problemstillinger og sprog som forudsætning. En sådan moderne skole var Askov (Fabricius Møller, 2005: 59). Højlunds pointe vedrørende dette længst svundne Askov passer fint med Knud Hansens opfordring til at protestere. At turde være i tiden drejer sig dog ikke om højskolens medløb og tilpasning til tidens tendenser for at overleve disse. Det drejer sig om en højskole, der tør at leve i tiden som et kritisk pædagogisk og politisk menneskeprojekt, der bestandigt holder fast ved dette projekt ikke mindst, når dette 17

18 menneskeprojekt er under pres eller endda under afvikling andre steder i samfundet. Når vi gennem de sidste to årtier har været vidne til føromtalte nedbrydning af en human pædagogisk og politisk praksis - i et samfund, der er blevet stadig mere præget af en globaliseringsforståelse, der hviler på forestillingen om, at vi er i en økonomisk krigstilstand med resten af verden (Pedersen, 2011) - så bliver det ligeledes tydeligt, hvad det er, vi kan bruge Knud Hansens gamle højskoletanker til. Med udgangspunkt i Knud Hansens tekster må man nemlig spørge Askov og de andre højskoler: Hvor var højskolens protester og insisteren på mennesket og det personlige ansvar, da folkeskolen blev afviklet og forvandlet til en kommunalt forvaltet statsskole? Hvor var højskolen, da læreruddannelsen blev akademiseret, instrumentaliseret og læreren gjort til ekspert i undervisning? Hvor var højskolen, da en stadig mere snæver forståelse af videnskab og forskning blev instrumenter for nedbrydningen af et humant og demokratisk samfund, der er kendetegnet ved, at frie mennesker og borgere tager ansvar og forpligter sig af egen fri vilje, og ikke på grund af økonomiske tvangsmekanismer? Disse ubehagelige spørgsmål må desværre stilles. Naturligvis ikke for at udpege den ene eller den anden højskole som skyldig. Det ville på alle mulige måder være absurd. Men spørgsmålene må stilles fordi de medvirker til at understrege betydningen af højskolens virkelige mulighed, virkelige opgave. Det er betydningen af denne mulighed og denne opgave som i disse år må sættes højest på højskolens dagsorden. Når Knud Hansens tanker om højskolen og dens opgave igen er blevet aktuelle er det ikke først og fremmest fordi tiden er blevet ond eller ussel (om end den ganske rigtigt er blevet begge dele) men primært fordi de opfordrer til at højskolen og andre frie skoleformer igen for alvor begynder at diskutere, hvad det egentlig vil sige at være en fri skole i et moderne samfund. Måske findes ånden fra Knud Hansens Askov ikke længere i højskoleverdenen i dag måske ikke engang i Askov men Knud Hansens tekster findes stadig, som opfordringer til at erindre og revitalisere højskolen som et pædagogisk og politisk menneskeprojekt. Aldrig har vi haft så stort et behov for, at højskolen - sammen med de andre frie skoleformer - igen tør blive moderne uden forbehold og protestere mod alt, hvad der er menneskefjendsk i tiden. At højskolerne kan blive samlingssteder for de folkelige kræfter, der endnu har mod og styrke til at holde fast på og kæmpe for, at den menneskelige person er andet og mere end det enkelte individ, og at det fælles og offentlige liv er til for andet og mere end blot økonomiske interesser og behov. At Knud Hansens svundne Askov kan inspirere nutidens højskole til igen at protestere. Litteratur: 18

19 Hansen, Knud (1962): Højskolen og tiden, Dansk Udsyn, 42. årgang. Fabricius Møller, Jes (2005): Grundtvigianisme i det 20. århundrede, Vartov. Pedersen, Ove K. (2011) Konkurrencestaten, Hans Reitzels Forlag. ( Leo Komischke-Konnerup. Teksten er et efterskrift til af Pædagogisk Protest 12 glemte pædagogiske artikler af Knud Hansen fra forlaget Nyt Askov, der er sat til salg på pris 149 kroner) (Leo Komischke-Konnerup er chefkonsulent) (ole diemer) 19

20 Vi lærer for livet og det kræver, at vi kender livet. - Et interview med tidligere skoleleder Jens Birk (foto : Anne Cathrine Jørgensen) Her har vi Jens Birk. Han har været skoleleder i en menneskealder og gik på pension for to år siden. Billedet er fra en dag i februar, hvor vi sad over kaffen ikke langt fra Alssund. Jeg var på interviewbesøg hos Jens og fra altanen kan man kigger udover et stort stykke byfred med nøgne februarbuske. Jens virker umådelig tilfreds med sin pensionisttilværelse. Han kigger dog skeptisk på min optager. Han kan ikke forstå, hvorfor jeg vil interviewe ham. Jeg indleder med, at nogen engang har sagt til mig, at han havde en formidabel socialpædagogisk tilgang til skolen. Det er derfor, jeg sidder her nu med min intimiderende optager og vil vide, hvordan han beskriver sin arbejdsopgave som skoleleder. Jens sidder roligt og svarer troligt de næste to timer på alle mine spørgsmål. Han er åbenlyst en meget beskeden og tålmodig mand. Faktisk ville han være en bedre interviewer end mig; han er faktisk interesseret i, hvad andre kan udrette og vil sige. Man mærker, at han ikke er vant til at være den, det handler om. Men det er nu engang øvelsen i dag. Jeg skal efter besøget forsøge at former vores samtale til en sammenhængende tekst og udelade alle de gange, hvor jeg selv kommer til at snakke begejstret om mig selv og grine højt. Men det kan jeg altså ikke gøre for; det gør man bare sammen med Jens Birk: 20

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner 2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner + lorem ipsum dolor sit amet Dit sind Din bevidsthed Din eksistens + Studieleder, Carsten Laursen Velkommen til den dobbelte

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere