DAGSLYS SOM BYGGESTOF I DET 20. ÅRHUNDEREDE - artikel til særnummer af DETAIL, af Peter Thule Kristensen & Merete Madsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAGSLYS SOM BYGGESTOF I DET 20. ÅRHUNDEREDE - artikel til særnummer af DETAIL, af Peter Thule Kristensen & Merete Madsen"

Transkript

1 DAGSLYS SOM BYGGESTOF I DET 20. ÅRHUNDEREDE - artikel til særnummer af DETAIL, af Peter Thule Kristensen & Merete Madsen I det 20. århundredes arkitektur bliver dagslys et centralt tema. Ikke kun dagslys som et middel til at få lys ind i husene eller som et traditionelt symbol på f.eks. det guddommelige, men dagslys som et eget byggestof, der dyrkes eller fejres gennem arkitekturen. Samtidig bliver dagslys i stigende grad brugt til at danne eller opløse rum, som er et afgørende begreb i den moderne arkitektur. Rum opfattes fra begyndelsen af århundredet ikke blot som et negativt tomrum mellem nogle vægge, men som noget i sig selv en art grænseløs fylde. Netop dagslyset kan formidle et sådant konturløst rum på en næsten stoflig måde, ligesom det i et flygtigt nedslag kan åbne for en intens oplevelse af øjeblikket og dermed tilføre rummet en forunderlig betydning som i f.eks. den danske maler Vilhelm Hammershøis billeder. Betragter man dagslys på denne måde, er det ikke primært en funktionel og hygiejnisk foranstaltning, sådan som visse af funktionalismens pionerer ellers har proklameret det. Mange af det 20. århundredes hovedværker handler ikke bare om mest muligt dagslys ud fra funktionelle hensyn, men også om lysets evne til at skabe stemning, bevægelse, ja til at kunne artikulere rum på en ny måde, der bedre end i historicismens arkitektur passer til en moderne verden. Allerede i det 19. århundrede findes der en følelse af at befinde sig i en tidsalder, hvor værdier og symboler med stigende acceleration skiftes ud, og denne følelse fører efterhånden til sprængningen af en velkendt verdensorden. Til gengæld udløser den også en voldsom kunstnerisk energi og trang til eksperimenter, hvor lys og rum udforskes som selvstændige fænomener. Artiklen retter opmærksomheden mod dagslysets rolle som et byggestof, der er med til at formgive moderne rum. Hvad er det med andre ord for nogle rum, som dagslyset og dens ledsager skyggen er med til at danne? Og hvordan kan dagslyset i visse tilfælde medvirke til at give disse rum en spirituel stemning, der ellers er vanskelig at formidle i en moderne verden uden tiltro til traditionelt religiøst billedsprog? Vilhelm Hammershøi, Støvkornenes dans i solstrålerne, 1900.

2 Uden at afdække feltet udførligt skal nogle få europæiske eksempler vise, hvordan dagslys bliver brugt som et byggestof på forskellige tidspunkter i det 20. århundrede: I eksempler af Mies van der Rohe og Le Corbusier understreger dagslyset en rumlig flertydighed ved hjælp af reflekser eller gennem et komplekst samspil mellem flere lyskilder på én gang. I værker af andre arkitekter kan man se eksempler på strejflys, der dyrkes som et eget objekt, på et brudt lys med en spirituel betydning, på dagslysets evne til at lokalisere steder i et ellers åbent rum, på slagsskyggens tegnkarakter og på, hvordan et blødt dagslys kan skabe et næsten vægtløst rum. Eksemplerne optræder kronologisk og bliver til slut suppleret med et par nutidige pejlinger af dagslys som byggestof. Lysrefleks Glas og dets evne til at skabe rumlig forbindelse gennem transparens bliver et vigtigt tema hos mange af det 20. århundredes arkitekter. Inspirationskilden er især det 19. århundredes industribyggeri, hvor nye konstruktive principper som f.eks. stålkonstruktioner muliggør store glasarealer. Glas kan imidlertid også reflektere omgivelserne og dermed sløre effekten af lys og skygge, der ellers understreger rum og form. Dette forhold var den tyske arkitekt Mies van der Rohe opmærksom på, og i hans udstillingspavillon i Barcelona fra er farvede glasvægge et vigtigt udtryksgivende element, der bliver brugt såvel til at filtrere dagslyset som til at reflektere omgivelserne. I pavillonen handler det mindre om dagslysets evne til at accentuere en bygningsmasse ved hjælp slagskygger end om at udnytte dagslysreflekser til at skabe en rumlig flertydighed. Dagslyset bliver brugt til at opbygge et raffineret samspil mellem den farvede skygge gennem glasvæggene, refleksionerne i glasset, pavillonens kulørte naturstensvægge, blanke stålsøjler og et stort spejlbassin. Med sin foranderlighed tilføjer dagslyset et ekstra lag til den enkle, men rumligt komplekse komposition, der hele tiden åbenbarer skiftende perspektiver under bevægelsen igennem Lysrefleks, Mies van der Rohe, Udstillingspavillon i Barcelona,

3 pavillonen. Der fremkaldes et flimrende indtryk, hvor transparens og lysrefleks skiftevis blotlægger og opløser rumlige sammenhænge. Krydsende lys Udstillingspavillonen i Barcelona bryder med en klassisk rumdannelse [Raumgestaltung], hvor den besøgende ellers er i stand til at overskue helheden ud fra et kompositorisk centrum. Man tvinges på denne måde til selv at få rede på en helhed gennem kroppens aktive bevægelse i rummet. Tabet af det fulde overblik og koblingen mellem rum og bevægelse tematiseres hos mange af det 20. århundredes arkitekter og i særlig grad hos den schweiziske arkitekt og billedkunstner Le Corbusier, der gerne anvender dagslys i iscenesættelsen af en rumlig flertydighed. Her handler det imidlertid sjældent om dagslysreflekser på glas, men snarere om et samspil mellem konkurrerende dagslyskilder, der ansporer til bevægelse og skaber rum med mange facetter og indbyrdes overlapninger. Dette fænomen kan opleves i Le Corbusiers egen lejlighed på toppen af hans boligblok Port Molitor i Paris fra Betragter man foyeren falder forskellige dagslysindtag i øjnene: En udskæring i dækket over en trappe og en glasvæg i et bagvedliggende rum markerer mulige afslutninger på krydsende bevægelsesforløb, mens et horisontalt vinduesbånd i foyeren understreger rummets karakter af passage. Trappen modtager lys fra flere sider, og man bliver på en interessant måde i tvivl om, hvor rummene starter og afsluttes, fordi lyset fra de forskellige åbninger blander sig med hinanden i mødet med den skulpturelle trappe. Kompositionen kommer til at minde om en tredimensionel udgave af et kubistisk maleri, hvor et motiv betragtes fra flere vinkler samtidig. Krydsende lys, Le Corbusier, Egen lejlighed i Paris,

4 Strejflys De to eksempler fra Barcelona og Paris repræsenterer en arkitektur, hvor dagslys bliver brugt i iscenesættelsen af en radikal ny form for rumdannelse. I de skandinaviske lande er arkitekturen sjældent lige så radikal, men til gengæld er opmærksomheden på dagslys som fænomen i sig selv muligvis skærpet, fordi det nordiske lys er mindre intenst og derfor et mere kostbart byggestof. I Norden har arkitekter derfor inddæmmet og højtideligholdt lyset som noget særligt, der kan virke næsten overjordisk eller metafysisk, når det kommer til syne i ren form. En sådan opmærksomhed udviser den finske arkitekt Erik Bryggman i et begravelseskapel i Turku i Finland fra Midt på dagen rammer et strejflys, der stråler ind i kapellet gennem en skjult åbning, bagvæggen i en alterniche. Det kommer skråt oppefra og synes at tilhøre en anden verden. En betydning, der understreges af, at de andre lyskilder er synlige og enten kommer nedefra gennem et sideskib eller gennem små åbninger i hovedskibets dunkle hvælving, der kontrastfuldt indrammer den lyse alterniche. Strejflyset bliver sat i scene som et foranderligt objekt i sig selv, en erstatning for den traditionelle altertavle, men i en moderne verden får den sakrale effekt ikke lov til at stå alene. Gennem sideskibet har de efterladte udsyn til skovens træstammer, og en entydig fokus mod alteret brydes dermed af en asymmetrisk gestus. De befinder sig i rummet mellem det jordiske og det himmelske lys. Strejflys, Erik Bryggman, Begravelseskapel i Turku,

5 Det brudte lys Også hos den tyske arkitekt Rudolf Schwarz spiller dagslys en vigtig rolle i formidlingen af en metafysisk erfaring. Inspireret af samtidens getaltteori forestiller han sig verden som fyldt af en stor samtale, hvor menneskets formgivning afspejler formprincipper eller gestalter i naturen. Schwarz betragter i den forbindelse lys, der optræder i form af genskin fra en såkaldt urstjerne, som et medium for samtalen. Denne dialog kan indlæses i mange af Schwarz kirker, og måske i særlig grad i hans hovedværk Sankt Anna i Düren fra Træder man fra gaden ind i det lave og mørke sideskib, kan man kun ane det bagvedliggende hovedskib, hvis høje stenmur ligger badet i et mystisk lys. Man får lyst til at afdække lyskilden og presses umærkeligt videre ind i hovedskibet, hvor den åbenbares i form af en transluscent glasvæg, der træder frem i rummet som et stort volumen. Rummet kan ikke overskues i sin helhed, eftersom hovedskibet og glasvæggen fortsætter om hjørnet ved alteret, der er kirkens lyseste sted. Der opstår en art dialog mellem det store lysende glasvolumen og den modsatte stenvæg, der kaster det matte hvide lys tilbage med en rød glød. Et moderne træk er, at lyset i så høj grad styrer bevægelsen, og at den store glasvæg er udformet som en profan industrifacade. Denne nøgternhed står i kontrast til det brudte lys fra den røde stenmur, der dermed virker mere sakralt. Det brudte lys, Rudolf Schwartz, Skt. Anna kirke i Düren,

6 Det lokaliserende lys I de foregående eksempler er beskrevet, hvordan dagslys kan bruges til at skabe en interessant rumlig flertydighed eller til at fremhæve en sakral betydning. Dagslys kan også anvendes til at lokalisere mere profane situationer, ja til at danne det egentlige rum om disse, hvor det mindre handler om lyseffekten i sig selv end om selve rummet. I f.eks. den finske arkitekt Alvar Aaltos biblioteker er dagslysindtagene ofte udformet, således at koncentrationen naturligt bliver rettet mod omgangen med selve bøgerne, uden at lyssætningen virker triviel af den grund. I hans bibliotek i Rovaniemi i Finland fra bliver en sådan situationsbestemt brug af dagslys tillige koblet til et formsprog, der synes inspireret af motiver og stemninger i det omgivende landskab. Dagslyset kommer primært ind gennem store kalecheformede åbninger i loftet, hvorfra det belyser hovedetagens bogreoler jævnt. Skal man skimme bøgerne, foregår det langs en brystning omkring en række forsænkede læseområder, hvorimod den egentlig fordybelse finder sted nede i forsænkningerne, der er mindre belyst, men som alligevel bindes rumligt sammen med hovedetagen af dagslyset. Et enkelt ovenlys i rummets midte markerer en udlånsskranke som et sted, hvor en anden type situation kan foregå. Dagslyset udpeger en række lokaliteter i et stort arkitektonisk landskab, der indeholder et vekselspil af lysninger og mørke fortætninger. Hos Aalto bliver lys et rumdannende byggestof, der spiller på menneskets samlede erfaringsverden. Det lokaliserende lys, Alvar Aalto, Bibliotek i Rovaniemi,

7 Slagskyggen Når arkitekter i det 20. århundrede søger at formidle en metafysisk erfaring, sker det ofte ved hjælp af byggesten, der ikke repræsenterer en fortidig verdensorden, men som er evigtgyldige i sig selv f.eks. lyset og skyggen. Dette kan opleves hos den amerikanske arkitekt Louis Kahn, der ser en tæt forbindelse mellem det metafysiske, lyset og stilheden, eller hos italieneren Aldo Rossi, hvis arkitektur er blevet beskrevet som tavs, men som måske netop derfor giver rum til lyset og skyggen. Ligesom i den italienske kunstner Giorgio de Chiricos malerier, hvor en mystisk skygge undertiden skærer gennem billedet, får slagskyggen hos Aldo Rossi en lignende tegnkarakter. I hans boligbebyggelse Gallaratese uden for Milano fra 1969 er de underste etager helliget en høj søjlehal med taktfaste rækker af betonskiver, der i løbet af dagen tegner et foranderligt mønster af slagskygger hen over gulv og vægge. Pga. en spalte og et niveauspring gennem huset opleves søjlehallen i brudstykker, et indtryk, der forstærkes af den ofte tværgående skyggetegning. Skyggen synes at få en særlig betydning, fordi de øvrige arkitektoniske figurer, herunder den overdimensionerede søjlehal, er tømte for åbenlys betydning. Man lægger mærke til slagskyggen, der samtidig bevæger sig så langsomt, at tiden bliver fastholdt i et intenst øjeblik. Slagskyggen, Aldo Rossi, Boligbebyggelsen Gallalese, Milano, 1969.

8 Det bløde lys Hos Aldo Rossi møder man en brug af dagslys og slagskygge, der er den mediterrane arkitekturs privilegerede mulighed, men som er atypisk på de nordiske breddegrader, hvor lyset er et mere blødt byggestof. Som den norske arkitekt Sverre Fehn har konstateret det, opstår der sydpå slagskygge i blot en lille ridse på en sten, mens den samme ridse ikke kan ses i det nordiske lys. Dette forhold kræver, at nordiske arkitekter må arbejde med et diffust og ikke særligt intensivt lys, der ofte stammer fra en delvist skyet himmel. I stedet for slagskyggen handler det om det blødt reflekterede dagslys og om selvskyggens evne til at tegne rum og form, hvilket gør materialernes stofvirkning og farvenuancer til et vigtigt tema. I Bagsværd Kirke fra 1976 uden for København er netop en sådan type dagslys udnyttet til det yderste af den danske arkitekt Jørn Utzon, der inspireret af tanken om en gudstjeneste under nogle drivende skyer ved kysten har skabt et næsten æterisk kirkerum. Fra en skjult åbning øverst i rummet siver lyset langsomt ned gennem skydækket, der består af en række bølgede betonskaller. Skallernes bløde kurver og stofvirkning, der viser aftryk fra forskallingsbrædder, gengiver lyset uden skarpe kontraster og i en række fine grå nuancer, der får loftet til at virke svævende. Dette indtryk forstærkes gennem kontrasten af skarpe udskæringer i sidevæggene, der blotlægger de bagvedliggende sideskibe og deres betonrammekonstruktion. Disse områder, der belyses gennem egne ovenlys, er holdt i lyse nuancer ligesom resten af interiøret. Der er tale om et helt univers i lys, hvor mørkets kræfter synes fraværende. Det bløde lys, Jørn Utzon, Bagsværd kirke, 1976.

9 Dagslys som byggestof i dag De foregående eksempler viser, hvordan dagslys i det 20. århundrede er blevet brugt i udformningen af moderne rum. I de sidste årtier, hvor arkitekturen stadigvæk tager afsæt i modernistiske rumopfattelser, bliver dagslys fortsat anvendt som et vigtigt byggestof. Det er imidlertid blevet muligt at skabe kunstneriske og dagslyslignende effekter med kunstig belysning, samtidig med at nye typer billedmedier i stigende grad fanger opmærksomheden. Måske som en konsekvens af denne konkurrence er nutidens brug af dagslys undertiden blevet mere demonstrativ eller manieret. I den polskfødte arkitekt Daniel Libeskinds Jødisk Museum Berlin fra 2001 bliver dagslys eksempelvis sat i scene som en tydelig allegori på det modsatte af mørkets kræfter. I museets dystreste sted, Holocausttårnet, er en højtsiddende og utilgængelig spalte den primære lyskilde i det kolde og mørke rum, hvorimod en såkaldt kontinuitetsakse ender i et højt og lyst trapperum som tegn på en håbefuld fortsættelse af jødisk historie. Hos den schweiziske arkitekt Peter Zumthor bliver dagslyset også dyrket som et element, der fanger opmærksomheden. I hans Kunsthaus Bregenz fra 1997 er udstillingsrummene lukkede langs siderne, men dækket af et translucent glasloft, hvor et diffust dagslys reflekteres ind via en skjult zone mellem etagerne. Udstillingsrummene er i øvrigt Daniel Libeskind, Jødisk Museum Berlin, så enkelt udformet, at dagslyset træder frem som et tydeligt fænomen, der virker forunderligt efter sin vej gennem semitransparente lag i glasfacaden. Denne karakter underbygges af, at en kunstig belysning over glasloftet umærkeligt kompenserer for utilstrækkeligt dagslys. Peter Zumtor, Kunsthaus Bregenz, 1997.

10 Facader med lag, der filtrerer dagslyset på en effektfuld og forvrænget måde, synes at være et gennemgående træk i meget af nutidens arkitektur. I f.eks. de schweiziske arkitekter Herzog og de Meurons indkøbspassage Fünf Höfe i München fra 2001 hænger en såkaldt Kettenhemd i brun eloxeret aluminium som en brynje foran dele af facaden. Dagslyset kommer på denne måde til syne som et særligt mønster i de bagvedliggende rum en raffineret special effect med dagslys som byggestof. Herzog & de Meuron, Indkøbspassage Fünf Höfe, München, 2001 I princippet indgår brugen af dagslys i de tre nævnte projekter ikke i noget væsentligt nyt rumligt koncept. Hos Libeskind bruges dagslys på en traditionel allegorisk måde, der underbygger en bestemt historie, og hos Zumthor og Herzog & de Meuron synes opmærksomheden at være rettet mod selve dagslysindtaget, der filtreres gennem forskellige lag og derfor optræder i en transformeret form. I de to sidstnævnte eksempler er facadens evne til at kaste kunstlys ud i natten tillige blevet et vigtigt element, der også kan genfindes i talrige andre af nutidens arkitekturprojekter. Udviklingen synes at gå i retning af en øget fokus på et samspil mellem kunstlys og dagslys eller på selve dagslyseffekten snarere end på dagslyset evne til at danne rum. Litteraturliste: Kristensen, Peter Thule: Det sentimentalt moderne Romantiske ledemotiver i det 20. århundredes bygningskunst, Ph.d.-afhandling, Kunstakademiets Arkitektskole, Købehhavn, Madsen, Merete : Lysrum som begreb og redskab, Ph.d.-afhandling, Kunstakademiets Arkitektskole, København, 2002 Petri, Mathilde: Sverre Fehn, fra arkitekturtidsskriftet Skala, nr. 23, København, (Interviewet er gengivet i bogen: Norberg-Schulz, Christian;; Postiglione, Gennaro: Sverre Fehn, samlede arbejder, Orfeus Forlag, Oslo, 1997) Rossi, Aldo: A scientific Aitobiography, Cambridge Mass. / London Schwarz, Rudolf: Vom Bau der Kirche, Salzburg / München 1998 (opr. Würzburg 1938). Zumtor, Peter: Peter Zumtor, a+u (Architecture and Urbanism), February 1998 Extra Edition.

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf

Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf Som om det altid har været en del af vores by, ligger Skuespilhuset unikt placeret ved havnebassinet på Kvæsthusmolen

Læs mere

LYS Temadag den 3. marts 2008 Arkitektskolen Aarhus. Ellen Kathrine Hansen, arkitekt MAA. VINDUET som fænomen. konstruktion filter

LYS Temadag den 3. marts 2008 Arkitektskolen Aarhus. Ellen Kathrine Hansen, arkitekt MAA. VINDUET som fænomen. konstruktion filter LYS Temadag den 3. marts 2008 Arkitektskolen Aarhus Ellen Kathrine Hansen, arkitekt MAA VINDUET som fænomen konstruktion filter LIV, LYS OG LUFT Tegn på LIV Byde LYS og solstråler ind Kilde til frisk LUFT

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

Bibliotek SDU Udsmykning af Kirstine Vaaben. Projektbeskrivelse: Arkitekturen

Bibliotek SDU Udsmykning af Kirstine Vaaben. Projektbeskrivelse: Arkitekturen Bibliotek SDU 2012 Udsmykning af Kirstine Vaaben Projektbeskrivelse: Arkitekturen De rum, som udsmykningen tager udgangspunkt i, er dels den eksisterende lounge i det nuværende bibliotek på SDU og bygning

Læs mere

Kapitel 3: Lys og skygge 1

Kapitel 3: Lys og skygge 1 Kapitel 3: Lys og skygge 1 3 Lys og skygge Egetlys, defineret/specifik lyskilde, reflekteret lys/ambient light, reflekslys I den "virkelige verden" er vi omgivet af lys af flere arter: Der er lyskilderne,

Læs mere

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1 S. 1 PARKERING PÅ TERRÆN UD IND PARKERING PÅ TERRÆN _MÅLSÆTNING ÅBENHED Det nye parkeringshus for skal være rummelig med god plads og med et godt overblik, så bygningen kommer til at fremstå som et attraktivt

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning funky Futurisme Motorer og maskiner, racerbiler og flyvemaskiner, turbiner og stempler! De italienske avantgardekunstnere, der skabte futurismen i starten af 1900-tallet, var forelskede i fremtiden og

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Krystallinske Refleksioner

Krystallinske Refleksioner Krystallinske Refleksioner Viera Collaro Forslag til integreret kunst, Syddansk Universitet, Odense, 2012 Krystallinske Refleksioner Skitseforslag til integreret kunst, marts 2012 Syddansk Universitet,

Læs mere

SKYLINE. By Julie Richoz

SKYLINE. By Julie Richoz 48 SKYLINE By Julie Richoz 49 50 Lys og skygge 51 52 I smukt samspil 53 Maksimal minimalisme If it is both useful and necessary and you can recognize and eliminate what is not essential, then go ahead

Læs mere

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys.

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys. 1 LYS: Tina Hare Andersen Når du skal optage video eller film, skal du altid bruge lys under optagelserne. Det kan enten være naturligt lys (solen), kunstlys (lamper) eller en blanding af disse. Dagslys

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068 Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence forslaget til Gl. Holteggard Barkokhave pavillon danner rammerne omkring et intimt rum, et sted hvor tankerne kan flyve frit og drømmene opstå. Med dens

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

Følgende koncept er udarbejdet på baggrund af dialog med beboere i Gersagerparken og medarbejdere i Greve Kommune.

Følgende koncept er udarbejdet på baggrund af dialog med beboere i Gersagerparken og medarbejdere i Greve Kommune. Projektbeskrivelse Koncept for tunnelen Gersagerparken Waves Følgende koncept er udarbejdet på baggrund af dialog med beboere i Gersagerparken og medarbejdere i Greve Kommune. Det er en opsamling og et

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P Perspektiv set fra syd-vest N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P - Denne skitsemappe indeholder et forslag

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

ARKITEKTUR OG TEKTONIK. AAU Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur

ARKITEKTUR OG TEKTONIK. AAU Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur ARKITEKTUR OG TEKTONIK AAU 22.03.04 Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur 1.Baggrund 2.Vision tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner Afgang fra KUnstakademiets Arkitektskole,

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Billedkunstnerisk opgave Stenhus Gymnasium Holbæk og Statens Kunstfond 2010-12 ModernismuseuM. Claus Egemose

Projektbeskrivelse. Billedkunstnerisk opgave Stenhus Gymnasium Holbæk og Statens Kunstfond 2010-12 ModernismuseuM. Claus Egemose Projektbeskrivelse Billedkunstnerisk opgave Stenhus Gymnasium Holbæk og Statens Kunstfond 2010-12 ModernismuseuM Claus Egemose Indledende dialog Ved det første møde, 2011, præsenteredes udvalget fra Stenhus

Læs mere

Rambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11

Rambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Lys Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Organisation Global virksomhed Byggeri og Design Industri og olie/gas Miljø og Natur Energi og klima Infrastruktur og transport

Læs mere

DRs koncertsal En rødglødende meteorit i ødemarken

DRs koncertsal En rødglødende meteorit i ødemarken DRs koncertsal En rødglødende meteorit i ødemarken Byens Netværk arrangement 04.03.08. Tekst og foto: Christina Bennetzen På vores 3. besøg til DRs koncertsal får vi for første gang mulighed for at betræde

Læs mere

l y s e t p å k l o d e n

l y s e t p å k l o d e n l y s e t p å k l o d e n arkitekt, ph.d. studerende Nanet Mathiasen Kunstakademiets Arkitektskole LYS temadag 23 september 2009 Arkitektskolen Aarhus Klima karakteristik Globale dynamiske vejrsystemer

Læs mere

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Omsorgscentret Fælledgården

Omsorgscentret Fælledgården På 1. sal på Fælledgården, trænger der til en kærlig hånd. Der er ikke blevet gjort meget de sidste 30 år, for der er ikke penge til de gamle. Både personale og beboere virker meget glade for at være der.

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Automatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde.

Automatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde. Kameraindstillinger Det digitale kamera har mange indstillinger, som beskrives i den medfølgende manual på mere eller mindre forståelig vis. Da mulighederne for individuel indstilling varierer fra kamera

Læs mere

At bygge i en park...

At bygge i en park... At bygge i en park... Ideforslag til ny boligbebyggelse for Antvorskov Højskole, Liselundvej i Slagelse December 2008 Arkitektgruppen Slagelse A/S At bygge i en park. Jeg parkerer bilen foran det smukke

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Multicenter Præstø. Skitsefremlæggelse Statens Kunstfond d. 13 dec. 2013. Ellen Hyllemose

Multicenter Præstø. Skitsefremlæggelse Statens Kunstfond d. 13 dec. 2013. Ellen Hyllemose Multicenter Præstø Skitsefremlæggelse Statens Kunstfond d. 13 dec. 2013 Ellen Hyllemose Kunstprojekt til Multicenter i Præstø. Med udgangspunkt i oplægget fra indbydelsen til projektet har jeg placeret

Læs mere

Louisianas. Arkitektur S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A

Louisianas. Arkitektur S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A Louisianas Arkitektur S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A Arkitektur PÅ LOUISIAN A Louisiana er tænkt og tegnet præcis til dette bestemte sted ved Øresunds kyst. Det er et stedsspecifikt stykke

Læs mere

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Baggrund for idéoplæg. Vi har, i vores forslag, arbejdet ud fra at, holde fast i den historiske tråd om den smukke gamle by med Danernes kongesæde og Vikingernes

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik TEKTONIK AAU 21.03.05 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

ZOO. Unit 1A Modul 1.3 nov. 08

ZOO. Unit 1A Modul 1.3 nov. 08 ZOO Unit 1A Modul 1.3 nov. 08 studere analysere fortolke skabe nyt 4 faser 1. DET FORMELLE, hvor I studerer bygningen og udleder og fortolker vigtige arkitektoniske principper. 2. DET OPLEVELSESMÆSSIGE,

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / 1. 2. 3. ETAGE AF ERIK STEFFENSEN BAGGRUND ØNSKET OM AT INTEGRERE KUNSTNERISK UDSMYKNING HAR SAT MARKANT PRÆG PÅ PANUMBYGNINGEN GENNEM TIDEN. DEN SENESTE

Læs mere

indretning af multirum vindinge kirke

indretning af multirum vindinge kirke indretning af multirum vindinge kirke placering rummet i dag hvælvet med de tværgående bjælker gitterværkets bagside, stengulvet og niveauforskellen mellem skib og korsarm vestvæggen med det afblændede

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Præsentation af Rødovre Bibliotek

Præsentation af Rødovre Bibliotek Præsentation af Rødovre Bibliotek Rødovre Bibliotek Tegnet af Arne Jacobsen (f.1902- d.1971). Bygget i 1961-1969 som en del af en større byplan for området nord for Rødovre Parkvej og øst for Tårnvej.

Læs mere

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence 6 GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence Lunden Pavillonen Orangeriet Historie og nutid Plassering Miljø og atmosfære Historiens

Læs mere

Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro

Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro Komfort opstår hvor lyd møder lys Udfordringer for kontorer Nye kommunikationsformer har ændret vores arbejdsmetode til det uigenkendelige. Kontoret er ikke længere

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Værkstedet:

LÆRERVEJLEDNING. Værkstedet: Værkstedet: Formål Værkstedet er den mere interaktive del af Klatværket, hvor eleverne selv kan afprøve billedkunstens virkemidler gennem små opgaver og film. Formålet er at eksperimentere med materialer,

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Nyt lys i Viborg Domkirke

Nyt lys i Viborg Domkirke Nyt lys i Viborg Domkirke Den nye dynamiske belysning i Viborg Domkirke har skabt helt nye oplevelser af Domkirkens arkitektur og af Joakim Skovgaards berømte freskomalerier Af Gunver Hansen, belysningsarkitekt,

Læs mere

F O R S L A G T I L K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Vinderup Kirke- og kulturhus - rev.1d3. Perspektiv set fra syd-vest

F O R S L A G T I L K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Vinderup Kirke- og kulturhus - rev.1d3. Perspektiv set fra syd-vest F O R S L A G T I L K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P Perspektiv set fra syd-vest K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P NORD - Nyt Kirke- og Kulturhus - KIRKEHAVE m. bålsted,

Læs mere

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER BOLIG GRÆKENLAND AR KITEK TENS AF TRYK HØJLOFTEDE, KALKEDE RUM I DOUCE TONER. RÅ STENMURE, SORTMALEDE VÆGGE OG LOFTER OG ET LANGT KØKKENBORD OPHÆNGT I EN STÅLWIRE. PÅ DEN GRÆSKE Ø LESBOS LIGGER ET FANTASTISK

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

Når en lysåbning fungerer som»dagslysarmatur«

Når en lysåbning fungerer som»dagslysarmatur« AF MERETE MADSEN himmelgrænseplan Bibliotekssalen i biblioteket i Rovaniemi, 1962-68. De kalecheformede oven- lyskonstruktioner afskærmer himmellyset ind i rummet. Samtidig reflekterer kalecheformen dagslyset

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

BAGERI & SANDWICH BAR

BAGERI & SANDWICH BAR Udgangspunktet er at skabe de 2 individuelt fungere butikskoncepter, der ved at eksistere i sammen rum kan skabe nogle overlap imellem Bageriet og en både materielt, stedsspecifikt og konceptuelt, for

Læs mere

Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin

Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin Tekst og redaktion ved Lasse Kaae og Majbritt Løland, Randers Kunstmuseum, oktober 2016. 1 Lærervejledning Lærervejledningen giver en introduktion til

Læs mere

Mens himlen holdes let og luftig, består landskabet af tungere formationer indeholdende bygninger, grafiske mønstre, graffiti og affald.

Mens himlen holdes let og luftig, består landskabet af tungere formationer indeholdende bygninger, grafiske mønstre, graffiti og affald. Bilag Uddybning af kunstprojekt på Bispeengen Genbrugsstation Malerprojektet Horisonten Horisonten bliver Danmarks største dobbelte tunnel maleri. Idéen er som navnet antyder at skabe en horisont på begge

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

LIGHTHOUSE-GREENHOUSE

LIGHTHOUSE-GREENHOUSE LIGHTHOUSE-GREENHOUSE 1 VISION Med vores forslag til en pavillon til Gl. Holtgaards Barokhave har vi fortolket videre på barokkens sædvanlige lyst til manipulerer og styre naturen. Istedet for at kontrollere

Læs mere

FOLKETEATRET FACADE OG FOYER

FOLKETEATRET FACADE OG FOYER FOLKETEATRET FACADE OG FOYER OKTOBER 2013 NY FOYER MED PROJEKTET ØNSKER FOLKETEATRET: FØR / FLOW At åbne foyeren op og skabe sammenhæng i funk!oner At gøre teatret ak!vt i gadebilledet (bearbejdning af

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

mogens ulderup portfolio # 1 # 2 # 3 # 4 fotografi installation hybrid sider ses i 100% eller derunder

mogens ulderup portfolio # 1 # 2 # 3 # 4 fotografi installation hybrid sider ses i 100% eller derunder mogens ulderup portfolio # 1 # 2 # 3 # 4 fotografi installation hybrid sider ses i 100% eller derunder CV mogens ulderup eskildsgade 33 4. th 1657 København V 21 64 03 68 mail@mogensulderup.dk 2011 Brygger

Læs mere

Spejlinger og refleksioner

Spejlinger og refleksioner Bilag til ansøgning: Undergangen - et rent under Del II Spejlinger og refleksioner Forslaget arbejder med at genbruge lys ved hjælp af refleks og spejling på de 4 vægge, man møder frontalt på turen gennem

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN En lærerguide AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN 17. august 6. oktober 2013 Introduktion I perioden 17. august til 6. oktober 2013

Læs mere

GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne

GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne Den røde farve lægger op til bevægelse Specialdesignet legehus på Ørestad Skole, København Udviklet i samarbejde med CORE Arkitekter OM HØJER MØBLER Højer Møbler er

Læs mere

N Y T K O N T O R H U S

N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S SILKEBORGVEJ PROJEKTUDVIKLING TOTALENTREPRENØR ARKITEKT NYT KONTORHUS Domicilbygning med mulighed for individuelle lejemål. Vision På en velbeliggende grund

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark CASE Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark Arkitekt/ designer: STUDIOBAKI LAVENERGIHUS MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED Villaen i København er opbygget af færdige, præfabrikerede skræddersyede

Læs mere