75 jubilæum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "75 jubilæum 1934-2009"

Transkript

1 jubilæum

2 75 år Til gavn for samfundet Indholdsfortegnelse 75 år til gavn for samfundet Af Bjarne Laustsen... 3 Frivillige på vej mod nye opgaver Af Søren Gade... 4 Beredskabsforbundet befolkningsorganisation i 75 år Af Bent Mortensen... 6 Vellykket organisatorisk samarbejde Af Arne Christensen... 7 Frivilligtanken har ingen udløbsdato Af Frederik Schydt... 8 Større nyttiggørelse af frivillige Af Peter Staunstrup... 9 Samarbejde mellem beredskabsaktører er vigtigt Af Karsten Andersen Vi kan aldrig få for mange frivillige Af Jan S. Norgaard og Ulrik Kragh...11 Samarbejde giver fagligt udbytte Af Lars Vester Pedersen Beredskabsforbundets landskontor Af Per Kjærholt Befolkningskurser en sikkerhed for alle! Af Steen Thomsen Lederuddannelse Af Benthe Petersen Bedriftværn og bedriftværnsuddannelsen Af Niels Erik Bølling Danske Kvinders Beredskab Af Inga Christensen Samrådet Af Vibeke Kingo Pedersen Samrådets Børneordning Af Inga Christensen Kolding-kredsen gennem 73 år Af Else Højsager...21 Beredskabsforbundets Musikkorps Af Henning V. Eriksen...22 Projekt Østbørn Af Lene Krüger Schade...23 Barak H1 i Frøslevlejren Af H.A.J. Larsen Støtteforeningen BF-Barakkens Venner Af Nina Lindhardt...25 Oversigt over præsidenter, chefer og direktører De frivillige i Beredskabsforbundet har i 75 år løst en række opgaver, som er med til at sikre borgerne og give dem større tryghed i deres hverdag Det er blevet sagt, at Danmark er en brugsforening. Næppe mange andre steder i verden arbejder så mange frivillige i forskellige foreninger for at varetage helt specifikke områder. Vi kender de store foreninger såvel som de små. Vi kender grundejerforeningerne, brev dueforeningerne og patientforening erne og store foreninger som fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, landboforeninger, Lejernes Landsorga nisation osv. Alle har de bestyrelser, der arbejder uegennyttigt for at varetage en række specifikke områder. Det har den fordel, at jo flere, der er med til at tage et medansvar for at få tingene til at hænge sammen, des mindre behøver Folketing og regering at lovgive på bestemte områder. Dernæst er det også sådan, at regler, man selv har været med til at lave, føler man sig også mere forpligtet af. Sådan er det også med 75-års jubilaren, Beredskabsforbundet. De frivillige medlemmer af Beredskabsforbundet løser en lang række opgaver i samfundet som fx brandslukning, redning og førstehjælp. Det, der kendetegner de frivillige, er, at det er folk med et fuldtidsarbejde, som alligevel afser tid til at hjælpe andre, når der er behov, som ikke kan løses af det faste beredskab. Det er en fantastisk ressource, samfundet her har. Det ville koste ekstremt meget, hvis beredskabet skulle være dimensioneret med fast ansat personel, der kunne klare alle situationer til hver en tid. Derfor er de frivillige et godt supplement til det faste beredskab, især ved større indsatser, og hvor det faste personel har brug for en pause, kan de frivillige gå ind og supplere. Men det er utrolig vigtigt, hvis de frivillige skal kunne vedligeholde deres kompetencer og holde sig skarpe til at løse de opgaver, som beredskabet stiller, at det udstyr og materiel, som bliver stillet til rådighed, er mindst af samme beskaffenhed som de fastansattes. De frivillige skal have deres del af de udfordringer og muligheder, som de fastansatte i beredskabet også har. Det arbejde foregår ude i de enkelte kredse og regioner, og det kendetegnes ved, at beredskabet i den enkelte kommune laver en samarbejdsaftale om, hvordan man arbejder sammen med de frivillige i kommunen. De steder, hvor man respekterer og værdsætter de frivillige, har man heller ikke problemer med at rekruttere frivillige til beredskabet, men vi oplever desværre, at enkelte kommuner stort set ikke gør brug af frivillige. Det er Beredskabsforbundet, der over for offentlige myndigheder varetager de frivilliges interesser ude i kredsene. For tre år siden blev jeg opfordret til at stille op som præsident for Beredskabsforbundet. Det var en opfordring, jeg tog imod uden dog helt præcis at vide, hvor stor en arbejdsindsats, der fulgte med. Men frivilligtanken har altid interesseret mig, og generelt foreningsarbejde har altid fyldt meget i mit liv ikke mindst arbejdet i fagforeningsregi og mit arbejde i det politiske liv for Socialdemokraterne, først ved byrådsarbejde og i de sidste tretten år folketingsarbejde. Da jeg sagde ja til jobbet som præsident, var det ikke bare for at være kransekagefiguren for en god organisation, men det var også for at sætte mig ind i arbejdet og komme ud og besøge de enkelte kredse for at se, hvordan arbejdet i beredskabet fungerer sammen med de frivillige. Det har givet mig en fantastisk god indsigt i det arbejde, og dermed er jeg også kommet til at sætte utrolig stor pris på den uegennyttige indsats, som alle de frivillige yder rundt omkring i beredskabet. Det gør også, at jeg kan tale med større styrke over for myndighederne, når det drejer sig om, hvilke vilkår Beredskabsforbundet og deres frivillige skal have i eksempelvis beredskabsforliget. Når man som nordjyde er valgt til et eller andet job, går man ikke rundt og praler med, at man eksempelvis er stolt over at være præsident for Beredskabsforbundet, nej, med nordjysk beskedenhed er man taknemmelig over at få lov til i en periode at være med til at sætte fokus på de frivilliges sag for derigennem at kunne løse en lang række opgaver, der ellers ikke ville blive løst i vores samfund. For Beredskabsforbundet og de frivillige udfører en række opgaver, som er med til at sikre borgerne og give dem større tryghed i hverdagen. Borgerne ved, at der altid er hjælp at få, når nøden er størst. Derfor er der god grund til fra min side at ønske Beredskabsforbundet tillykke med de første 75 år og samtidig takke alle, der igennem tiden har gjort det muligt, at vi stadigvæk har en organisation for de frivillige i Danmark. Tillykke. Præsident Bjarne Laustsen, MF jubilæumsskrift 3

3 Frivillige på vej mod nye opgaver Forebyggelsesområdet er vejen frem for de frivillige og Beredskabsforbundet Indledningsvis vil jeg gerne ønske Beredskabsforbundet og dets med lemmer tillykke med 75 års jubilæet. Beredskabsforbundet er en vigtig samarbejdspartner for rigtig mange aktører i redningsberedskabet. Forsvars mini steriet og Beredskabssty r elsen er i tæt dialog med Beredskabs forbundet om udviklingen og anven d elsen af frivillige i rednings beredskabet senest i forbindelse med undersøg elserne af frivilligområdet og dimen sioneringen af det statslige rednings beredskab, to om fattende undersøgelser, der blev afsluttet i sensommeren Når vi i Danmark i dag har et robust og effektivt beredskab, skyldes det blandt andet men ikke mindst de frivilliges indsats. Dem kan vi ganske enkelt ikke undvære i fremtidens beredskab. Beredskabsforbundet fun gerer i den sammenhæng godt som organisatorisk ståsted for frivillige i redningsbered skabet. Vi ved, at vi i dag i redningsberedskabet står over for en stor udfordring inden for frivilligområdet. Antallet af frivillige ude i kommunerne er samlet set faldet med en fjerdedel på blot fem år, så der i dag er omkring frivillige fordelt med ca i 62 kommuner og ca. 500 ved Beredskabsstyrelsens centre. Denne udvikling både kan og skal vi vende. At blive bedre til at fastholde og tiltrække nye frivillige i redningsberedskabet kræver efter min mening, at vi nyt tiggør de frivilliges engagement til løsning af nye meningsfulde opgaver i redningsberedskabet. I mange år har landspolitikerne haft et ønske om at benytte de frivillige til operative opgaver. Det førte blandt andet til, at der i 2002 blev nedsat en arbejdsgruppe den såkaldte Frivilligenhed med deltagere fra alle aktører i redningsberedskabet, som skulle se på hele frivilligområdet. Frivilligenheden fremsatte en lang række initiativer til en øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. Når vi i dag gør status hvilket bl.a. For svarsministeriets arbejdsgruppe vedrør ende undersøgelse af frivilligområdet har gjort i sin rapport fra 2008 må vi konstatere, at Frivilligenhedens initiativer fik en noget blandet modtagelse blandt frivilligområdets aktører. På det statslige område blev Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) etableret i Med sine 100 statslige og kommunale frivillige har denne styrke været et lokomotiv inden for frivilligområdet. Den har i sin korte levetid allerede bidraget til adskillige nationale og internationale indsatser. DFI en bliver brugt til at løse både spændende, meningsfulde og efterspurgte opgaver. For eksempel har dele af DFI en været udsendt til Indonesien i forbindelse med tsunamien i Herudover har DFI en deltaget ved evakueringen af danske statsborgere fra Libanon i Hertil kommer et større antal indsatser i Danmark, som DFI en har deltaget i. På den anden side er det ikke i nævneværdigt omfang lykkedes at etablere nye frivilligberedskaber i kommuner uden frivillige, trods mange tilbud til disse kommuner og et stort og for træffeligt arbejde ikke mindst fra Beredskabsforbundets side om praktisk hjælp og rådgivning. Derfor må vi nu prøve noget nyt. I stedet for flere informationskampagner, der markedsfører de frivillige som en overset ressource over for kommunerne, bør vi udvikle frivilligområdet i en tættere dialog med kommunerne og med større fokus på kommunernes faktiske behov og ønsker. På den måde vil de frivilliges potentiale nyttiggøres bedst og mest effektivt til gavn for samfundet. Jeg vil også gerne her nævne Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter med 300 frivillige i Hedehusene, som løser mange operative opgaver, samt de knap 200 tidligere værnepligtige, der er tilknyttet Beredskabsstyrelsens fem centre som frivillige. Det er også en stor ressource, som vi skal bevare, støtte og udvikle. Vi bør også lytte til de ønsker, som kommunerne har givet udtryk for i den store undersøgelse af frivilligområdet. Her har hovedparten af kommunerne i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse oplyst, at de især ønsker at bruge de frivillige til ikke-akutte opgaver. Det vil sige opgaver, der kan varsles og planlægges i god tid. En forudsætning for en frugtbar dialog med kommunerne er derfor, at vi flytter fokus fra de operative opgaver, hvor de frivillige kun anvendes i begrænset omfang, til forebyggelsesområdet, hvor kommunernes efterspørgsel på ekstra ressourcer er stigende. Her kan de frivillige med deres store engagement også yde et stort stykke arbejde. Hvilke præcise opgaver inden for forebyggelsesområdet, der kan komme på tale, vil jeg dog overlade til det råd, som arbejdsgruppen vedrørende frivilligområdet har anbefalet nedsat. Jeg både håber og tror, at såvel Beredskabsforbundet som de frivillige i rednings beredskabet er klar til at omstil le sig og påtage sig nye opgaver, der har lidt mindre med brandslukning og mere med forebyggelse at gøre, således at de frivillige fortsat kan yde et væsentligt bidrag til et robust beredskab til gavn for danskernes sikkerhed og tryghed. Afslutningsvis vil jeg endnu en gang ønske Beredskabsforbundet og de frivillige i redningsberedskabet tillykke med jubilæet. I er med jeres indsats og store engagement med til at sikre, at vi har et robust og sammenhængende beredskab i Danmark, der på kompetent og effektiv vis kan håndtere ulykker, katastrofer eller terrorangreb. Af Søren Gade, forsvarsminister 4 jubilæumsskrift jubilæumsskrift 5

4 Vellykket organisatorisk samarbejde Beredskabsforbundet befolkningsorganisation i 75 år Beredskabsforbundet har nu eksisteret i 75 år ikke under samme navn, men som samme organisation og med samme formål Det hele startede egentlig under 1. verdenskrig, som havde vist to helt nye trusler. Den ene var opfindelsen og brugen af giftgas, den anden var flyvemaskinen. I 1933 nedsatte regeringen Gaskommissionen, men nogle fremsynede mennesker havde set behovet for at gøre beskyttelse af civilbefolkningen til en folkesag, og den 8. juni 1934 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Dansk Luftværnsforening, som havde til formål at hjælpe og støtte civilbefolkningen og bistå myndighederne. Senere afgav Gaskommissionen betænkning, og Statens Civile Luftværn (senere Civilforsvarsstyrelsen) blev oprettet i På det tidspunkt var Dansk Luftværnsforening allerede godt i gang. Der var indgået aftale med Indenrigsministeriet, og uddannelse af instruktører var påbegyndt. Da 2. verdenskrig brød ud, gav det store udfordringer for luftværnsforeningen, men de frivillige løste opgaverne. Under krigen blev der uddannet danske mænd og kvinder, og da krigen sluttede i 1945, arbejdede frivillige under luftværnsforeningen. At der var tale om en vigtig sag, vidner medlemstallet om, men også den støtte, som bl.a. Kongehuset gav til sagen. HKH Kronprins Frederik var således protektor for Luftværnsdagen fra 1941 og blev som konge protektor for Civilforsvars-Forbundet, et protektorat, der blev overtaget af HM Dronning Margrethe, og stadig er gældende. Efter krigen blev luftværnet reorganiseret. Udvalgsarbejdet varede indtil 1949, hvor der blev vedtaget en civilforsvarslov. Regeringen lagde stor vægt på det frivillige element, og Dansk Luftværnsforening skiftede navn til Civilforsvars- Forbundet. I første halvdel af 50 erne, gennemførte Civilforsvars-Forbundet en massiv uddannelse af villaværnsledere, karréværnsledere, bedriftværnsledere, sogneværnsledere, hjælpestationsledere og frivillige sygehjælpere, alt sammen i skyggen af den kolde krig. Så fulgte en periode, hvor der blev stadig færre trusler (eller måske bare mindre synlige trusler), stadig færre opgaver til frivillige, og stadig færre frivillige. Med civilforsvarsloven fra 1962 blev opgavesættet revideret, så civilforsvaret også skulle hjælpe i fredstid, og med beredskabsloven af 1992 blev skridtet taget fuldt ud. Civilforsvar og brandvæsen blev sammenlagt til et redningsberedskab, og planlægningsgrundlaget blev ændret fra krigstrussel til trusler i fredstid. Samtidig ændrede Civilforsvars-Forbundet navn til Beredskabsforbundet. Kvinderne har altid haft del i civilbeskyttelsen. I 1940 opstod Danske Kvinders Beredskab (DKB) med HKH Kronprinsesse Ingrid som protektor. Danske Kvinders Beredskab fik en stærk rolle i civilforsvaret/civilbeskyttelsens Udrykningskolonner (CBU) og blev i 1948 kendt som De Blå Piger, efter at Indenrigsministeriet godkendte, at unge DKB er kunne indgå i CBU-korpset. Danske Kvinders Beredskab eksisterede i 50 år og blev i 1990 sammenlagt med det daværende Civilforsvars-Forbundet. I 1962 fik Beredskabsforbundet tilført en ny opgave, nemlig uddannelsen af befolkningen i førstehjælp og brandslukning, og Beredskabsforbundet har indtil nu administreret uddannelsen af mere end en halv million borgere i førstehjælp og brandbekæmpelse. Trods 75 år på bagen og ændring af såvel trusselsbilledet som alle andre forhold i samfundet, har Beredskabsforbundet fortsat vigtige opgaver at løse. En mærkesag er involvering af borgerne i beredskab og forebyggelse. Vi skal passe på hinanden. Beredskab og forebyggelse må ikke blive en selvfølge noget som andre leverer, og som vi kun bemærker, hvis det ikke virker. Frivillige i Beredskabsforbundet er vigtige ambassadører for den holdning, og det er en vigtig opgave for os at sikre, at der fortsat er frivillige i redningsberedskabet. Borgerne skal ikke kun have viljen til at hjælpe hinanden, de skal også have viden og færdigheder. Andre af Beredskabsforbundets vigtige formål er uddannelse af såvel borgerne bredt set som af de frivillige, samt information til befolkningen om forebyggelse, beredskab og sikkerhed. I Beredskabsforbundet må vi blot konstatere, at det var de første 75 år. Men vi har stadig en opgave, og vi fortsætter uden at tænke på alderen. Af Bent Mortensen, landschef i Beredskabsforbundet Indtil for 75 år siden var det kun de frivillige brandværn i Sønderjylland og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, der stod for det frivillige element inden for beredskabet i Danmark men så hørte det op For i 1934 blev Dansk Luftværnsforening (nu Beredskabsforbundet) oprettet, ligeledes med arbejde inden for beredskabet, og så var de søndejyske frivillige ikke alene mere. Heldigvis kan man sige, for frivillige hænder kan man stadigvæk ikke få for mange af og måske især ikke i Ganske vist er Beredskabsforbundets arbejdsopgaver lidt andre end vores, men ud fra de samme hensigter og i den samme ånd, som den der var og er gældende inden for vores rækker. En ånd, der i bund og grund går ud på at hjælpe andre mennesker i nød, uden at det skal gøres op i penge. Til trods for de tætte arbejdsområder må det siges, at vi stort set indtil nu hver især har passet os selv. Jeg vil endda gå så vidt som at sige, at Beredskabsforbundet måske har haft lidt svære kår i Sønderjylland netop på grund af os. Men det må for kunderne siges at være et luksusproblem. Forstået på den måde, at den mangfoldighed og på mange måder styrke, som vi frivillige brandværn besidder, har gjort, at alle opgaverne nok var blevet løst alligevel. Men det ændrer ikke ved, at der selvfølgelig også inden for vores rækker igennem alle årene har stået respekt om det arbejde, som Beredskabsforbundet har stået for. Samtidig med det konkurrenceelement, som ikke i dette tilfælde helt kan undgås: Bevæger de sig nu pludselig ind på vores område; rekrutterer de nu alle de unge mennesker, så der ikke bliver nogen til os osv. Heldigvis aldrig noget, der har udviklet sig til et problem, men et arbejde, der har gjort, at vi ofte har stået på de samme skadesteder og udført hver vores job. Både til glæde for os selv hver især og for de skadelidte. Og på samme konto har vi lært nogle mennesker at kende på en ny måde. Ny måde, forstået på den måde, at man alt andet lige i de mindre byer godt kender de fleste på et eller andet plan. Men det bliver mange gange forstærket, når man pludselig står skulder ved skulder på et skadested. Især når de grundlæggende forudsætninger er helt ens. Det samme element som med sikkerhed gør sig gældende hos de enkelte medlemmer i Beredskabsforbundet, så v el som hos os. Vi har nogle til tider meget krævende opgaver, der skal løses og det bliver de uanset størrelsen og længden, målt på tid. Kræfterne til disse opgaver findes i de sammenhold og kammeratskaber, der uvilkårligt opstår sådanne steder. Dette alene er motivationen, frem for måske en krone mere. Intet ævl og kævl om en ekstra time, ligeløn, eller hvad der ellers findes på lignende arbejdspladser. Også derfor er respekten for kollegaen større her end på en normal arbejdsplads, og som altid vil det gavne hele arbejdet. Beredskabsforbundet har selvfølgelig gennem alle årene været underlagt de forandringer, som samfundet byder. Ofte ensbetydende med nye udfordringer. En af disse er den mere professionelle indgang, der er til hele vores arbejde. Hvor man før i tiden måske kunne se igennem fingre med enkelte hop over, hvor gærdet var lavest, er der nu fuld fokus på alt, hvad vi laver, og der er ikke plads til ¾ løsninger. Samtidig er opgaverne blevet mere komplekse og mangfoldige. Dette stiller store krav til alle i en sådan organisation. I første omgang hos ledelsen, men senere ud til hvert enkelt medlem, som er et kapitel for sig, da rekruttering af disse i høj grad er noget for sig selv i den travle hverdag, som alle ligger under for. Den gør det bestemt ikke nemmere at få unge mennesker til at binde sig til alt for mange opgaver på en gang. Disse krav må vi sige, at det samlede Beredskabsforbund i høj grad honorerer. Man har som en af de største forudsætninger fået oparbejdet en stor og stærk organisation, som står bag det hele. Man har samtidig fået lavet et uddannelsessystem, hvor man virkelig kan blive klædt på til de udfordringer, man som menig kan blive stillet overfor. Men vigtigst af alt har man, trods disse forandringer, forstået at bevare ånden, der driver dette værk. Den er, trods de øvrige store ændringer, den samme nu som for 75 år siden, og det håber og tror jeg også, at den er de næste 75. Alle disse ting har bevirket, at det lå lige til højrebenet for os i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund at indgå i et tættere samarbejde med Beredskabsforbundet. Noget der heldigvis også blev en realitet i løbet af Man kunne måske undre sig over, at det ikke er sket tidligere. Det har også været forsøgt, men da var tiden og folkene ikke til det. Og de sidste er selvfølgelig ikke de mindst vigtige. Derfor var det også med meget stor glæde, at jeg først oplevede stor opbakning i eget bagland og siden blandt de menige i Beredskabsforbundet. For så længe indstillingen er sådan, er det ingen sag for os i ledelserne at få et samarbejde til at fungere. Af gode grunde endnu ikke noget med store overskrifter, men lad os nu se. Jeg er overbevist om, at de udfordringer, som samfundet vil byde os i fremtiden, står vi godt rustet til at løse i fællesskabets tegn. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke hvert enkelt medlem af Beredskabsforbundet for samarbejdet i de 75 år, men især det sidste. Og samtidig ønske alle hjertelig tillykke med det flotte jubilæum, som 75 år er. Af Arne Christensen, formand i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund 6 jubilæumsskrift jubilæumsskrift 7

5 Frivilligtanken har ingen udløbsdato Større nyttiggørelse af frivillige Frivillige er stadig en del af redningsberedskabet trods store forskelle på datidens og nutidens trusler og risici Når Beredskabsforbundet nu kan fejre sit jubilæum, vidner det om, at forbundet hviler på en bæredygtig idé, og at forbundet gennem årene har kunnet fastholde sin position blandt beredskabets aktører For 75 års siden blev det nuværende Beredskabsforbund grundlagt under navnet Dansk Luftværnsforening. Siden har samfundet ændret sig radi kalt, og det samme har trusselsbilled et. I 1934 var det udsigten til en ny ver denskrig, der ville gøre civilbefolkningen til ofre for luftbombardementer, der fik frivillige til at engagere sig i Luftværns foreningen. I dag er terror, pandemier og klimaforandringer nogle af de trusler og udfordringer, som beredskabet står overfor. Til trods for de store forskelle på datidens og nutidens trusler og risici er de frivillige fortsat en del af det danske redningsberedskab. Det er der god grund til at fejre. Det vidner om, at der ikke er udløbsdato på frivilligtanken i Danmark. Der vil altid være mennesker, for hvem hjælp er en æressag. Samtidig kan man konstatere, at der er en rød tråd fra 1934 og frem til i dag, når det gælder brugen af frivillige inden for redningsberedskabet. Luftværns foreningen havde sit fokus på forebyggelsesområdet. Som bekendt blev der god brug for de frivillige i Dansk Luftværnsforening under 2. verdenskrig. Takket være medlemmernes foredrag og kampagner blev danskerne i stand til at håndtere og afhjælpe konsekvenserne af de ulykker, som luftangrebene forårsagede. Forebyggelsesaktiviteter er fortsat 75 år efter en vigtig opgave for bered skabet. Det er i fasen, før en ulykke indtræffer, at det robuste samfund skabes. Det er samtidig i denne fase, at frivillige kan gøre den største forskel til gavn for danskernes sikkerhed og tryghedsfølelse. Det er i hvert fald kon klusionen i en stor undersøgelse af frivilligområdet fra 2008, som Bered skabs forbundet har været med til at udarbejde sammen med andre centra le aktører på frivilligområdet. Under s øgelsen kommer på den baggrund med en række anbefalinger om, hvordan de frivillige kan nyttiggøres inden for forebyggelsesområdet. Det er op til politikerne, om rapportens anbefalinger skal føres ud i livet. Hvis det sker, vil de frivillige snart være på vej tilbage til selve grundlaget for Dansk Luftværnsforening nemlig beredskabets forebyggende indsats. Der er ingen grund til at tro, at det i givet fald bliver en nem omstillingsproces. I mange år har landspolitikerne haft et stærkt ønske om at anvende de frivillige til operative opgaver. Derfor forventer mange frivillige, at de bliver anvendt til operative opgaver som eksempelvis brandslukningsopgaver og red ningsaktioner. Den mulighed findes i det statslige redningsberedskab og et mindretal af landets kommuner. Men trods ihærdige bestræbelser har det været svært at overbevise flertallet af landets kommuner om fordelene ved et frivilligberedskab, der løser operative opgaver. Holdningen er, at de frivillige er mest velegnede til opgaver, der kan planlægges i god tid og det kan opgaver på forebyggelsesområdet. Uanset hvilken vej frivilligområdet udvikler sig de kommende år, kommer Beredskabsforbundet til at spille en vigtig rolle som organisatorisk ståsted for frivillige. Det er således i mødet med andre frivillige, at den enkelte frivillig motiveres til at uddanne sig med henblik på at løse nye såvel som velkendte opgaver inden for redningsberedskabet. I sit værdigrundlag nævner Beredskabsforbundet selv frivillighed og fællesskab som to centrale værdier for sit virke. Jeg er meget enig. Det er ganske enkelt svært at forestille sig fri villighed uden et fællesskab. At være frivillig handler ikke kun om at hjælpe andre, men ligeså meget om kammeratskab og om at være med i et socialt fællesskab. I de forgangne 75 år har frivillige løst mange og forskelligartede opgaver for det danske beredskab, og i alle årene har Beredskabsforbundet været det fællesskab, hvor den enkelte kunne finde sit ståsted og sin identitet som frivillig. På vegne af det statslige redningsberedskab ser jeg frem til et fortsat godt samarbejde med Beredskabsforbundet om at udvikle frivilligområdet, så det både er attraktivt at være frivillig og til gavn for det samlede beredskab. Af Frederik Schydt, direktør i Beredskabsstyrelsen Indledningsvis vil jeg på vegne af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) ønske Beredskabsforbundet tillykke med jubilæet og sende de bedste ønsker for fremtiden. Beredskabsforbundet er som bekendt en interesseorganisation og talerør for de frivillige i det danske redningsberedskab. Med sin uafhængighed af fagforeningsmæssige interesser har forbundet arbejdet sagligt og positivt for et godt samlet redningsberedskab i Danmark. Og forbundet har ikke mindst stædigt argumenteret for en bedre uddannelse af de frivillige og ikke mindst en større anvendelse af de frivillige i det daglige beredskab. Beredskabsforbundet har gennem årene holdt fokus på det borgernære, lokale beredskab, og er som følge heraf repræsenteret i beredskabskommissionerne i mange af landets kommuner. I en periode efter nedlæggelsen af det krigsmæssige civilforsvarsberedskab var det blandt kommunale beredskabschefer den almindelige opfattelse, at Beredskabsforbundet i en form for hensigtsmæssig arbejdsdeling skulle koncentrere sig om de to kerneopgaver: Befolkningsoplysning og hvervning af frivillige. Det er naturligvis utrolig vigtigt med almindelig oplysning om beredskabsforhold, herunder befolkningskurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Hvervning af frivillige er ligeledes en meget vigtig opgave de frivillige tegner som bekendt typisk kontrakt med et kommunalt redningsberedskab og/eller med et af de to statslige frivilligcentre. I dag, efter kommunesammenlægningerne og gennemførelsen af den risikobaserede beredskabsdimensionering, tegner der sig et langt mere nuanceret billede af kommunernes samarbejde med Beredskabsforbundet. Fra centralt hold opfordres der direkte til en større nyttiggørelse af frivillige, og mange kommunale redningsberedskaber arbejder nu på større anvendelse af frivillige som supplement til de mere sjældent forekommende opgaver i redningsberedskabet. De kommunale støttepunktberedskaber har vist sig at være en helt ideel opgave for frivillige beredskabsfolk. En vagtforpligtelse med få udrykninger om måneden kan udmærket varetages af frivillige. Og praksis har vist, at frivillige er i stand til at lave en professionel beredskabsmæssig indsats også ved indsats af støttepunktberedskabernes specialmateriel! Mange frivillige ønsker at deltage i det daglige, operative blå-blink-beredskab. Kravene til udrykningernes responstider indebærer imidlertid, at det frivillige mandskab typisk må affinde sig med at udgøre en reserve for det daglige indsatsberedskab i kommunerne, hvor de må træde hjælpende til, når typisk de lokale brandvæsener er fuldt indsat. Ved større og ikke mindst langvarige indsatser er de frivillige derfor en nyttig mandskabsressource for kommunerne. Men alt ændrer sig, og der tegner sig nu en helt ny opgave for de frivillige i kommunerne. Beredskabsmæssig forebyggelse er et område, som er under opprioritering i kommunerne, og her vil veluddannede frivillige beredskabsfolk kunne medvirke i en bred vifte af tiltag, som har til formål at mindske ulykkelige hændelser i lokalsamfundet, hvor liv og værdier kan gå tabt eller blive skadet. FKB har løbende en positiv dialog med Beredskabsforbundet, og vi kan se tilbage på et mangeårigt godt og tillidsfuldt samarbejde, hvilket vi håber også kan fortsætte fremover. På det lokale plan i kommunerne ser vi også fra FKB s side frem til et fortsat udviklende, konstruktivt samarbejde om at øge borgernes sikkerhed og tryghed og hvis det alligevel skulle gå galt, da ved fælles hjælp gennem velgennemførte indsatser at mindske følgevirkningerne bedst muligt. Tillykke med jubilæet! Af Peter Staunstrup, formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 8 jubilæumsskrift jubilæumsskrift 9

6 Samarbejde mellem Beredskabsaktører er vigtigt Vi kan aldrig få for mange frivillige Med årene er samarbejdet mellem Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Beredskabsforbundet blevet stærkere I anledning af Beredskabsforbundets 75 års jubilæum vil Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk ønske forbundet hjertelig tillykke. I forhold til Beredskabsforbundet er Landsklubben en relativ ung organisation, idet vi blev stiftet på en generalforsamling på Sygeplejehøjskolen i Aarhus den 19. november Ligesom Beredskabsforbundet blev Landsklubben stiftet med det formål at opnå indflydelse på alle relevante områder. Det vigtigste, i første omgang for os, var naturligvis overenskomst med Kom munernes Landsforening og Falck. Overenskomsterne kom forholdsvis hurtigt, og uden de helt store sværdslag, på plads. Om det så er lykkedes at opnå indflydelse som ønsket, er der naturligt nok delte meninger om. Vi er af den opfattelse, at det går lidt for trægt, men må nok erkende, at andre ting som eksempelvis arbejde ved hovederhverv og familie trækker en smule i den anden retning. Et stykke er vi dog nået. Både Beredskabsforbundet og Landsklubben er høringsparter på alle væsentlige områder i forhold til beredskaberne samt ikke mindst lovgivningen på området. Ligeledes er vi, efter at beredskaberne er overgået til Forsvarsministeriet, i større udstrækning end før blevet taget med på råd, når der skal træffes beslutninger. Når det så er sagt, må vi nok erkende, at der stadig er lang vej tilbage, før målet er nået. Målet er naturligvis at være med omkring bordet og opnå indflydelse, når de vigtige ting i beredskaberne drøftes og besluttes i ministeriet og på Christiansborg. Desværre ser det ud til, at også Forsvarsministeriet, ligesom tidligere Indenrigsministeriet, stort set udelukkende lytter til Beredskabsstyrelsen, som det jo må være relativt let at opnå enighed med, idet styrelsen jo er ministeriets eget organ. Det ville unægteligt, efter vores opfattelse, være mere visionært og fagligt korrekt i langt højere grad at lytte til andre aktører på beredskabsområdet. Eksempelvis Beredskabsforbundet, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck og de faglige organisationer. Forhåbentlig ser man lyset en dag. Landsklubben har siden sin stiftelse været meget aktiv omkring samarbejde med alle de andre interessenter på beredskabsområdet. Resultatet heraf er blevet, at vi i dag har et velfungerende samarbejde med stort set alle. Dog må det nok konstateres, at særinteresser omkring egne synspunkter er en barriere, som er vanskelig, måske endda umulig, at overstige. I den forbindelse kan jeg berette om det første forsøg på samarbejde mellem forbundet og Landsklubben, som blev gjort i december 1994 på et møde mellem forbundets præsident Klaus Hækkerup, direktør Ole Smedegaard og undertegnede. Her fremlagde parterne deres synspunkter, som egentlig ikke gav anledning til uenighed, men en udtalelse fra den daværende præsident om, at når Landsklubben organiserede ansatte ved både Falck og kommunale brandvæsener, var der ingen mulighed for et samarbejde med forbundet. Da ingen havde indvendinger mod udtalelsen, tog vi denne til efterretning, hvilket betød, at der i mange år ikke var konstruktiv kontakt mellem de to forbund. I løbet af de seneste år har vi heldigvis erfaret, at denne holdning ikke længere er til stede. Der er nu, udover et årligt orienteringsmøde, indledt et mere formelt samarbejde mellem parterne. Dette samarbejde er blandt andet en konsekvens af, at ingen interessenter på beredskabsområdet opnår noget ved at stå alene og udelukkende fremføre egne synspunkter og holdninger. En kendsgerning, som for andre nok er vanskelig at erkende. Et vigtigt element i det videre samarbejde vil være fastholdelse og nyansættelse af såvel frivillige som deltidsansatte brandmænd, hvilket som bekendt ser lidt vanskeligt ud for nuværende. Senest har Beredskabsforbundet og Landsklubben besluttet at samarbejde formelt med henblik på at opnå indflydelse på et fornuftigt og afbalanceret politisk forlig om den kommende aftale om beredskaberne, som skal gælde fra 2011 og en årrække frem. Landsklubben glæder sig til dette samarbejde, ligesom vi ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde i fremtiden. Endnu engang vil vi gratulere Beredskabsforbundet med de 75 år samt ønske alt mulig held og lykke i fremtiden. Af Karsten Andersen, formand for Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk Ethvert land har brug for et robust beredskab for at kunne imødegå ulykker og katastrofer af enhver art og derved skabe tryghed og sikkerhed i befolkningen Under den kolde krig var der en na turlig skarp opdeling mellem den mili tære og den civile sektor, hvor Beredskabsforbundet det daværende Civilforsvar på fornem vis indgik i det civile beredskab, samlede de frivillige, der ønskede at deltage heri, og talte deres sag. Tilsvarende samlede hjemmeværnet de frivillige, der foretrak at indgå i den militære del af beredskabet. De to frivilligorganisationer har således mange lighedspunkter, og forskellen ligger primært i tilknytningsforholdet til henholdsvis det civile beredskab og det militære forsvar. Med udgangspunkt i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation efter murens fald og afslutningen på den kolde krig har politikerne valgt, at forsvaret og beskyttelsen af Danmark skal ydes i totalforsvarsregi, hvor det militære og det civile smelter tættere sammen. Det skaber en naturlig forudsætning for et nært samarbejde mellem Beredskabsforbundet og hjemmevær net. Det er vores opfattelse, at vi netop i jubilæumsåret befinder os i en situation, hvor dette samarbejde er præget af åbenhed og respekt, og at divergerende meninger på enkelte områder ikke hindrer et generelt positivt og konstruktivt samarbejde på alle niveauer. Hjemmeværnet er glade for dette samarbejde i bestræbelserne på at skabe et trygt og sikkert samfund. Vi har forskellige kompetencer og kan gensidigt støtte hinanden, når egne ressourcer ikke er tilstrækkelige til løsning af en given opgave. Forsvarsminister Søren Gade udtalte for nogen tid siden, at vi kan aldrig få for mange frivillige. Det er en udtalelse, som både Beredskabsforbundet og hjemmeværnet så absolut kan tilslutte sig. I vore dages sårbare samfund kan der aldrig blive for mange, der frivilligt ønsker at stille deres ressourcer og kompetencer til rådighed, når der er brug for det. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde, hvor dialog og gensidig respekt for hinandens kompetencer og politisk bestemte plads danner grundlaget for et trygt og sikkert samfund i Danmark. Hjemmeværnsledelsen ønsker Beredskabsforbundet fortsat succes, så det frivillige engagement får så gode vilkår som muligt, og sender de hjerteligste lykønskninger på jubilæumsdagen med håbet om en fortsat positiv udvikling af det gode samarbejde til gavn for det frivillige element i forsvaret og beskyttelsen af Danmark. Af Hjemmeværnsledelsen, generalmajor Jan S. Norgaard Kommitteret Ulrik Kragh 10 jubilæumsskrift jubilæumsskrift 11

7 Samarbejde giver fagligt udbytte Falck og Beredskabsforbundet samarbejder bl.a. om projekt Bedre Ældresikkerhed, og det er et område, der vil være stigende behov for at sætte fokus på Det er med stor respekt for Bered skabsforbundets frivillige arbejde og vores gensidige samarbejde, at Falck hermed kan lykønske Beredskabsfor bundet med dets 75 års jubilæum. Falck og Beredskabsforbundet har gen nem årene samarbejdet på flere om råder, senest omkring Beredskabsfor bundets særlige fokus på de ældre medborgeres sikkerhed. Ældresamarbejdet består som bekendt dels af en faglig grunduddannelse samt den efterfølgende vedligeholdelse af denne for de frivillige i Beredskabsfor bundet. Falcks viden og erfaring om kring sikkerhedsmæssig risici og rådgivning danner grundlag for uddannelsen af de frivillige, der efterfølgende afholder foredrag om ældresikkerhed. Ligeledes indgår der i samarbejdet, at de ældre efterfølgende tilbydes besøg af en frivillig sikkerhedskonsulent fra Beredskabsforbundet, som kan råd give om f.eks. indretning af boligen og dermed sætte fokus på at begrænse de særlige farer, der statistisk set truer alle ældre. Det er Falcks overbevisning, at der qua den demografiske udvik ling bliver større og større behov for at 12 jubilæumsskrift sætte fokus på ældres sikkerhed, og vi er således stolte over at kunne bidrage og støtte Beredskabsforbundet i dette frivillige arbejde. Beredskabsområdet har gennem de seneste år været inddraget i diskus sionen omkring anvendelse af de fri villige ressourcer i forbindelse med større hændelser og katastrofer. Falck og Beredskabsforbundet nedsatte så ledes en arbejdsgruppe for at under søge mulighederne for at udarbejde et koncept, hvor de frivillige fra Herning i spidsbelastningsperioder kunne ind drages i Falcks operative opgaveløs ning med baggrund i de kompetencer og ressourcer, de frivillige allerede er i besiddelse af. til sikkerhed og forebyggelse også i fremtiden ligger som en naturlig del af det frivillige arbejde et arbejde, som styrker samfundets parathed til at forhindre ulykker samt at minimere skaderne i forbindelse med de ulyk ker, der opstår. Det er Falcks oplevelse, at samarbejdet med både Beredskabsforbundets an satte og frivillige forløber upåklageligt samt giver et fagligt udbytte, som er med til at styrke begge organisationer i deres daglige virke, og vi ser frem til at fortsætte dette samarbejde i de kom mende år. På nuværende tidspunkt har der hel digvis ikke været behov for at inddra ge de frivillige i opgaveløsninger, men Falck er trygge ved, at muligheden fore ligger, således at vi kan betjene bor gerne med hurtige og velkvalificerede ressourcer. Hvad fremtiden byder, kan vi kun gisne om. Det er Falcks klare overbevisning, at Beredskabsforbundets arbejde med at udbrede befolkningens kendskab Af Lars Vester Pedersen, Redningsdirektør i Falck Danmark A/S

8 Beredskabsforbundets landskontor Det første egentlige landskontor blev etableret i 1949, som et fælles landskontor for Civilforsvars-Forbundet (CFF) og Danske Kvinders Beredskab (DKB) Forbundets medstifter og tidligere generalsekretær, oberstløjtnant S.A. Andersen blev ansat som direktør. Han blev i 1953 afløst af brigadechef i Civilforsvarsstyrelsen, civilingeniør O.P. Petersen, og i den forbindelse blev der etableret et fælles sekretariat for CFF og DKB, en kursusafdeling, en regnskabsafdeling og et bedriftværnskontor. Forbundet har igennem årene haft flere direktører, men de mest markante er cand. jur. Arne Herskind og Palle Simonsen, MF. Arne Herskind tiltrådte stillingen som direktør for CFF i På det tidspunkt var der problemer i samarbejdet med de kommunale civilforsvarsledere, som mente, at CFF s opgaver skulle uddelegeres. Sådan gik det ikke. Den aftale, der samme år blev indgået mellem Indenrigsministeriet og forbundet (som var den tredje aftale), lagde som de tidligere vægt på information og uddannelse af befolkningen og var samtidig udformet sådan, at den kunne følges op af lokale aftaler med de stedlige CF-myndigheder for derved at kunne opnå det bedst mulige samarbejde. Forbundet fik imødekommet ønsket om at få oprettet regioner svarende til civilforsvarets regionsinddeling, og i de følgende år blev der arbejdet med opbygningen af regionerne, reorganisering af kredsene samt en reorganisation af landskontoret. Arne Herskind fratrådte i Landsledelsen besluttede at give sig tid til at finde en ny direktør, der kunne skabe den profil, man ønskede. DKB s landssekretær Ruth Langhoff fik til opgave at lede landskontoret, indtil man fandt den rette, og samtidig lykkedes det at få en medarbejder fra kontoret for Civilt Beredskab til at fungere som koordinator for samarbejdet med myndighederne. I 1970 blev Palle Simonsen, MF, ansat som direktør. En stilling, han bestred indtil september 1981, hvor han blev minister og søgte orlov fra landskontoret, indtil han i august 1984 tog sin afsked. Han fik i sin direktørtid skabt grundlaget for fornyelse, optimisme og tillid til det frivillige arbejde. Det lykkedes ham at bremse nedgangen i antallet af frivillige og skabe fremgang. Med en passende blanding af diplomati og handlekraft kombineret med hans evne til at skabe og vedligeholde gensidig tillid, kom den ny DKB-ordning på plads, og han indførte en effektiv konsulentordning, ligesom der skete en stigning i antallet af afholdte kurser i førstehjælp og brandbekæmpelse. Det var også i hans direktørtid, at der blev påbegyndt egentlige lederkurser for DKB og forbundets lederpersonel. Palle Simonsen blev tildelt Civilforsvars-Forbundets hæderstegn i Nævnes bør også Ralph Schøndorff Asmund, der i sin funktionsperiode fra 2000 til 2003 fik genoprettet de gode relationer til forbundets samarbejdspartnere og fik genskabt arbejdsglæden på landskontoret efter et par turbulente år. Ralph Schøndorff Asmund efterfulgtes i 2003 af Torben Frederiksen, der var kendt vidt i de frivilliges kredse fra sin tid som lærer på højskolen i Tinglev og senere fra tiden på Beredskabsstyr elsens Uddannelseskontor. Efter en forholdsvis kort periode valgte Torben Frederiksen i 2004 at gå på pension som en af Beredskabsforbundets mest vellidte direktører blandt de frivillige. I begyndelsen af 2005 startede jeg selv i Beredskabsforbundet, og det har været 4 år, der i høj grad har været præget af forandring og udvikling. Perioden har været præget af dels en ambitiøs landsledelse og dels betydelige forandringer, såvel på det politiske som på det opgavemæssige plan. Beredskabsforbundet har også været gennem en reorganisering som følge af det nye kommunale danmarkskort med følgeændringer af regions- og kredsstrukturer og en medlemsfusion med de godt mand i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Infrastrukturen mellem organisationerne i redningsberedskabet er blevet styrket i årene. Vi har nu nået et niveau, hvor de frivillige, de deltidsansatte, beredskabscheferne og andre interesseorganisationer taler bedre sammen end i mange år. En udvikling, der er til alles bedste. I perioden er der også blevet arbejdet stærkt på en styrket profil af forbundet, og der er blevet lagt vægt på indførelsen af nyt logo og en klarere og mere moderne markedsføringsprofil, ligesom der har været gennemført et antal større kampagner for sikkerhed og forebyggelse. Alt sammen forhold, der har stillet krav til landskontorets fleksibilitet og evne til at udvikle sig. I perioden har kursusvirksomheden udviklet sig betydeligt, og vi har måttet udvikle indtjeningen på flere fronter for at kunne understøtte landsledelsens udviklingsplaner. Set i bakspejlet har det været en spændende tid for landskontoret, og fremadrettet er det min tro, at vi i de kommende år vil opleve endnu større forandringer, som vil kræve en stadig øget omstillingsevne af hele forbundets organisation. På forbundets vegne ser jeg frem til de spændende år, vi har foran os. Af Per Kjærholt, adm. direktør i Beredskabsforbundet Befolkningskurser en sikkerhed for alle! At uddanne befolkningen til at kunne yde førstehjælp til hinanden er en af Beredskabsforbundets hovedopgaver Da jeg i slutningen af 1970 erne lærte førstehjælp og siden begyndte at undervise befolkningen i førstehjælp, var opgaven og grundlaget for befolkningskurserne et andet, end det er i dag. Dengang var den kolde krig stadig varm, og selv om den danske befolkning i det daglige næppe tænkte over det ja, nogen tænkte nok aldrig over det var grundtanken dengang, at befolkningskurserne skulle sikre, at den enkelte dansker kunne hjælpe sig selv og andre i en krigssituation med såvel førstehjælp som brandbekæmpelse. I dag er grundlaget for befolkningskurserne et andet, selvom det fortsat er forbundets opgave at sikre robusthed og handlekraft hos den brede befolkning og det er stadig lige aktuelt til trods for, at vi har et af verdens bedste netværk af ambulancetjenester, helikoptere, ambulancebehandlere, akutbiler og læge ambulancer. Sammenlignet med mange andre lande, selv vores naboer, har vi et tæt net af sygehuse med akutmodtagelse og høj lægefaglig standard. Alligevel handler det stadig om, at liv reddes i nuet, når det trues. Liv reddes i nuet! For hvert minut hjernen ikke får ilt, dør hjerneceller, og efter 4-5 minutter stopper livet uden effektiv førstehjælp. Når livet trues, er alle lige, her har vi alle brug for, at den, der er til stede, kan, tør og vil hjælpe. Det handler ikke kun om, at du kan førstehjælp, men også om at de andre kan yde førstehjælp til dig for at redde dit liv. Derfor er befolkningskurset lige så aktuelt i dag, som det var i 1970 erne. Samfundet og den globale verden stiller i dag en række udfordringer til den danske borger. I takt med den øgede velfærd lever vi længere, men alt for mange af os lever også for godt! Vi er overvægtige, spiser for meget fedt, vi ryger og motionerer for lidt, hvis vi da overhovedet når de daglige 30 minutters aktivitet i vores daglige stress. Trafikken bliver stadig mere intens, og antallet af kvæstede er stadig stigende. Alt sammen til trods for, at teknologien og informationen er udviklet med eksplosiv kraft de sidste 25 år for at imødegå trafikulykker. Vi ved bedre og kan bedre end nogensinde før forebygge og beskytte os i hverdagen, men ulykke og sygdom rammer os stadig og i stadig større omfang. Livsstilssygdomme har øget risikoen for akut livstruende sygdomme for store dele af befolkningen. Og ikke kun den ældre del af befolkningen har risiko for at blive ramt pludseligt af en livstruende og akut lidelse. Behovet for, at vi kan hjælpe hinanden, når vi rammes af sygdom, har aldrig været større, end det er i dag. Mit ønske til fremtidens befolkningskurser i førstehjælp er, at der er penge og kapacitet nok til at uddanne og vedligeholde førstehjælpskompetencen hos alle de borgere i Danmark, der ønsker at tage ansvar et ansvar for, at du og jeg kan få den hjælp, vi har brug for i nuet, når vores liv er truet. Befolkningskurser er også elementær brandbekæmpelse. Mennesket er på en gang fascineret af ilden og skræmt af den. Ilden er et af vores grundbehov for at overleve, og gennem udvikling har vi lært at kontrollere den. Vi skal på en og samme gang kunne skabe den, kontrollere den og bekæmpe den. Der kan argumenteres længe og bredt om emnet, men et faktum er, at befolkningen ikke søger hen til kurser i elementær brandbekæmpelse. Nutidens miljøbevidsthed og miljølovgivning sætter klare og skarpe grænser for, hvordan og hvor brand må skabes og bekæmpes i kursussammenhæng. Beredskabsforbundet står med en konkret udfordring i udvikling af fremtidens brandbekæmpelseskurser for den brede befolkning. Udfordringen ligger på flere områder: Hvordan skaber vi de økonomiske rammer til at udvikle kurser, der kendes af og tiltrækker den brede befolkning? Hvordan opbygger vi rammer, der på en gang tilgodeser de miljømæssige forudsætninger og er nærværende/ lokale nok til at tillokke den moderne familie som en aktivitet? Vi kommer ikke uden om politisk vilje og handlekraft, når fremtidens befolkningskurser skal skabes på baggrund af en lang historie med skiftende forudsætninger. Der er en meget konkret og nærværende opgave i at revitalisere befolkningskurserne til at møde og motivere den moderne dansker og de danske familier. Vi vil også i fremtiden som borgere være afhængige af førstehjælp fra vores medmennesker, når vi rammes af sygdom og ulykke vi har kun 4-5 minutter til at redde og blive reddet liv reddes i nuet! Jeg ønsker alle i Beredskabsforbundet tillykke med jubilæet og alt godt for fremtiden. Af Steen Thomsen, salgs- og kursuschef i Beredskabsforbundet 14 jubilæumsskrift jubilæumsskrift 15

9 Bedriftværn og bedriftværnsuddannelsen Lederuddannelse Når man tager et tilbageblik på Civilforsvars-/Beredskabsforbundets 75 års eksistens med henblik på lederuddannelse, oplever man, at der ikke før omkring 1970 blev indført en egentlig obligatorisk uddannelse for lederne Og uddannelsen var kun obligatorisk for lederne ved DKB (Danske Kvinders Beredskab). Lederne for Civilforsvars Forbundet (CFF) havde ikke krav om nogen uddannelse, måske fordi de ofte havde en lederuddannelse inden for de tjenesterelaterede uddannelser. Lederne ved DKB gennemgik tre kurser benævnt: Leder A, Leder B samt Leder C. Samtlige kurser afholdtes på Civilforsvarets Tekniske Skole i Tinglev med undervisere fra skolen samt fra DKB s ledelse. Uddannelsen blev gennemført som internatkurser og havde en varighed af ca. 35 timer pr. kursus. Formålet med kurserne var at uddanne eleven til at: Fungere som leder Have kendskab til CFF/DKB Have kendskab til kredsledelsen samt civilforsvarskommissionen Have kendskab til kursus- og uddannelsestilrettelæggelse Have kendskab til CF-optræden og uniformsbestemmelser Herudover fik deltageren medietræning, mødeledelsestræning og konfliktløsningstræning. Når samtlige kurser var gennemgået, kunne deltagerne varetage poster som DKB-kredsleder eller regionsleder. I 1990 efter sammenlægningen af Danske Kvinders Beredskab med Civilforsvars-Forbundet blev det obligatorisk, at samtlige ledere i forbundet skulle gennemføre den for funktionen krævede uddannelse. Kurserne med navn og indhold fortsatte uændret som internatkurser og blev stadig afholdt på Beredskabsstyrelsens skoler. Med tiden er kurserne ændret i indhold, så de er mere tidssvarende, men formålet er stadig det samme. En navneændring har også fundet sted, så Leder A ændres til Beredskabsforbundets Faglige Lederkursus, Leder B er at sammenligne med Grundlæggende Ledelse og Leder C med Ledelsesudvikling og Problembehandling. For de to sidstnævnte kurser gælder, at det er åbne kurser, således at forstå, at deltagerne ikke nødvendigvis har tilknytning til Beredskabsforbundet. Gennem de senere år er kurserne afviklet på Bernstorff Slot, men desværre med færre og færre deltagere. Specielt Beredskabsforbundets Faglige Lederkursus har lidt en krank skæbne. Gennem flere år har det været nødvendigt at aflyse kurserne på grund af for få deltagere. Det er derfor besluttet, at kurset i en overgangsperiode afholdes som weekendkurser af Beredskabsforbundet. Der er i 2007 og 2008 gennemført fire kurser, tre er afholdt i Frøslevlejren, og et enkelt er gennemført på Sjælland. Grundlæggende Ledelse og Ledelsesudvikling samt Problembehandling har ikke haft den store søgning, og der har derfor ikke været afholdt kurser i 2007 og Men hvordan bliver det så i fremtiden? Som det ser ud nu, har Beredskabsforbundet i samarbejde med Beredskabsstyrelsen undersøgt muligheden for at finde andre udbydere af kurserne. Der er taget kontakt til hjemmeværnet, som på skolen i Nymindegab afholder de selv samme kurser. På disse kurser kommer kursisterne fra mange forskellige organisationer, men alle med det formål at få en lederuddannelse. Derfor gennemføres kurserne som civile kur ser med civile cases. En god kombination for Beredskabsforbundets ledere. Af Benthe Petersen, konsulent ved Beredskabsforbundet En af hovedopgaverne for Civilforsvars-Forbundet var lige fra starten uddannelserne inden for egenbeskyttelsen, især rettet mod dem, der skulle indgå som ledere i de forskellige værn Gennem de fem besættelsesår skete der en løbende udvikling af beredskaberne over alt i landet. Et af disse tiltag var oprettelsen af fabriks luftværn, da fabrikkerne ikke nødvendigvis kunne regne med assistance fra byens brandvæsen i tilfælde af angreb. Den daværende Luftværnsforening uddannede blandt mange andre fa briksluftværnsledere og 450 gasmaskeinstruktører. Derudover uddannede fabriksluftværnslederne sammen med foreningens instruktører næsten husvagter og fabriksluftværnsfolk. Især i de sidste år af besættelsen oplevede man mange tilfælde, hvor borgernes egen indsats over for opståede skader havde haft en særdeles god virkning. Dette førte til civilforsvarsloven i 1949, som bl.a. videreførte Luftværnsforeningens arbejde i Civilforsvars-Forbundet. I loven blev der også indføjet en para graf om egenbeskyttelse med fire elementer: Sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn, som skulle videreføre idéerne fra de hidtidige hus vagter og fabriksluftværn. En af hovedopgaverne for Civilforsvars- Forbundet blev lige fra starten uddannelserne inden for egenbeskyttelsen, især rettet mod dem, der skulle indgå som ledere i disse nye værn, men der var dog også tænkt på uddannelsen af bedriftværnenes personale: Civilforsvars-Forbundets konsulenter stod i mange tilfælde for uddannelsen, især i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Landet over blev der afholdt kurser for de personer, som var blevet udpeget til at skulle fungere som bedriftværnsledere og stedfortrædere. Det var for Civilforsvars-Forbundet et stort og krævende arbejde at få formuleret de forskellige uddannelser så korte og alligevel så gode, at de kommende ledere kunne klare mange af de nye opgaver selv. I bedriftværnslederkurserne indgik: Love og regler. Bedriftværnet i det samlede civilforsvar, samt bedriftværnets opgaver Trussels- og skadebilledet Orientering om tjenestegrenene: Brand-, rednings-, ordens- og teknisk tjeneste Bedriftværnets kontakt med tilsynsmyndigheden Bedriftværnsplanen inkl. dimensionering af materiel og personel Gruppeopgaver med planspiløvelser ud fra X-købing maskinfabrik Bedriftværnets indsats alene og i samarbejde med andre CF-enheder Den praktiske gennemførelse: Besøg på en bedriftværnspligtig virksomhed Orientering om det lokale civilforsvar samt orientering om Civilforsvars-Forbundet og mulige kursustilbud m.v. Det var en ordentlig mundfuld til et ugekursus, og mange kursister drog da også hjem med en knugende usikkerhed om, hvorvidt de kunne løfte opgaven, og især om de kunne få den fornødne opbakning hjemme i virksomheden. Her var der dog også stor hjælp at hente fra konsulenterne. Det store hovedbrud var i første omgang bedriftværnsplanen, som skulle beskrive virksomheden og de krav, der skulle opfyldes, for at bedriftværnet kunne godkendes. Først når alt materiellet var anskaffet, og personalet var uddannet, kunne bedriftværnet afholde en kontroløvelse på virksomheden. Hvis den forløb godt, fik man godkendelsen og ellers var det bare om igen. Da beredskabsloven i 1992 afløste civilforsvarsloven, blev bedriftværnsbekendtgørelsen endevendt. Og efter nogle års stilstand kom der endelig i 1998 en ny bekendtgørelse, hvor bl.a. kriterierne for oprettelse af bedriftværn var ændret, så det nu var helt op til den enkelte kommune, om man ville pålægge virksomheder og institutioner bedriftværnspligten eller ej. Resultatet udeblev ikke, for de få bedriftværn, som ikke allerede var puttet i mølpose eller nedlagt, forsvandt nu helt. Hermed forsvandt også grundlaget for, at Beredskabsforbundet fortsat kunne tilbyde at administrere eller gennemføre bedriftværnslederuddannelsen. I dag er der flere og flere interne beredskaber på mange arbejdspladser heraf en del med egne hjælperøgdykkere. Beredskabsforbundet har derfor i mange kredse oplevet, at der stadig er behov for dygtige instruktører og rådgivere i forbindelse med opbygning og vedligeholdelse af borgernes egen indsats over for opståede skader. Af Niels Erik Bølling, tidligere bedriftværnschef på Slotsholmen 16 jubilæumsskrift jubilæumsskrift 17

10 Danske Kvinders Beredskab 75 år er det foreløbig blevet til for Beredskabsforbundet, heraf 50 år med Danske Kvinders Beredskab (DKB) som ledsager samrådet DKB kom ind i civilforsvarsfamilien den 7. marts 1940 som en selvstændig kvindeorganisation, der blev underlagt Dansk Luftværnsforening (det nuværende Beredskabsforbund), som allerede havde set dagens lys 6 år før i Danske Kvinders Beredskab fik en fly v ende start, fordi de ydre omstændigheder nødvendiggjorde, at DKB fra første færd blev kastet ud i opgaverne. Ved krigens afslutning i 1945 var kvinder organiseret i Danske Kvinders Beredskab. HKH Kronprinsesse Ingrid blev organisationens protektrice. Danske Kvinders Beredskab blev stiftet med de finske lotter som forbillede, hvorfor navnet Danske Lotter blev betegnelsen for kvinderne i DKB. I 1946 overgik navnet Lotte til hjemmeværnets nye kvindekorps, Danmarks Lottekorps, og kvinderne i DKB fik i stedet navnet DKB ere. Op igennem 50 erne og 60 erne fik såvel DKB som Civilforsvars-Forbundet vanskelige levevilkår. Befolkningen havde efter krigen mistet interessen for beredskabet og det på trods af den kolde krig, som nu var truslen. DKB valgte bl.a. at ændre på hele strukturen og uddannelserne, så organisationen tilpassede sig det samfund, man nu levede i, hvilket der blev taget højde for i de nye retningslinjer for DKB-arbejdet, der blev vedtaget i Landsformand Ingrid Holten Poulsen og direktør i Civilforsvars-Forbundet Palle Simonsen gjorde et kæmpe arbejde for at få den nye organisation accepteret ude omkring i kredse og regioner. Det var ikke en let opgave, men det lykkedes, og DKB blev en stærk, selvstændig organisation, som stadigvæk var en underafdeling af Civilforsvars-Forbundet, men med helt klare retningslinjer og egne opgaver og egne ledere. DKB s landsformand var født vicepræsident i Civilforsvars-Forbundet og dermed medlem af forbundets forretningsudvalg, der havde stor indflydelse på hele det frivillige civilforsvarsarbejde. Den nye DKB-ordning betød bl.a., at alle kvindelige frivillige skulle gennemgå en grundlæggende uddannelse hos DKB, før de kunne gå videre inden for det statslige eller kommunale civilforsvar. Der havde i den grad manglet en basal viden om civilforsvaret, om uniformering, om førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Det blev der rettet op på nu. Denne uddannelse blev, ligesom flere andre af DKB-uddannelserne, videreført på et senere tidspunkt til de mandlige frivillige, der kunne se, at det var en mangelvare også hos dem. Også idrætsarbejdet havde stor bevågenhed i DKB. Der blev afholdt idrætskursus hvert år i Frøslevlejren med mange deltagere inden for såvel terrænsport som selvforsvar. Selvforsvarsdisciplinen har man fastholdt igennem de mange år. I 1975 blev det første beløb fra DKBfonden uddelt. Hvert år lige siden er der givet penge fra fonden, som nu er overgået til Foreningen Danske Kvinders Beredskab. Tiderne skifter, og igen i 1979 ændrede man retningslinjerne for DKB-arbejdet. Uddannelserne blev udbygget for især lederpersonellet, ligesom lederbetegnelserne og distinktioneringen blev ændret. Personellet var kompetent til at påtage sig de opgaver, som især Civilforsvarsstyrelsen var interesseret i, vi skulle klare. Bl.a. hvervningen og kursuslederfunktionen af kvinderne til Den Statslige Ambulancetjeneste. En spændende opgave op igennem 1980 erne, som mange kvinder valgte at melde sig til. Sidst i 1980 erne blev det mere og mere klart, at tiden nu var moden til, at mænd og kvinder udførte de samme opgaver i den samme organisation, og efter et langt udvalgsarbejde blev DKB så sammenlagt med Beredskabsforbundet i juni Og en æra var afsluttet med et fornemt forløb. Nu ventede en fælles fremtid med Beredskabsforbundet. De mange gode uddannelser fortsatte til gavn og glæde for det samlede beredskab. I dag er navnet Danske Kvinders Beredskab bevaret, idet Foreningen Danske Kvinders Beredskab blev stiftet i juni 1990, og fra denne forening skal derfor lyde et tillykke med de 75 år og en tak for 50 års partnerskab. Af Inga Christensen, tidligere DKB-landschef Da Danske Frivillige Kvindekorps Samråd stiftedes den 30. oktober 1951, var det nok ikke en tilfældighed, at det skete på DKB s landskontor Initiativtageren var landsformand fru Gautier Schmit, og såvel chefen for Danmarks Lottekorps, som chefen for Kvindeligt Marinekorps og senere chefen for Kvindeligt Flyvekorps, havde alle DKB som fælles udgangspunkt. Samrådets formål var at øge kendskabet til hinandens arbejde og opgaver og at behandle spørgsmål af fælles interesse, samt en fælles bestræbelse på at vække danske kvinders ansvars- og pligtfølelse til ved at indtræde i et af korpsene at gøre en personlig indsats til værn for folk og fædreland. Den mest indlysende opgave, etablering af Samrådets Børneordning, er behandlet andetsteds, men der var nok at tage fat på endda. Begrebet Kvinder i uniform var, DKB s store arbejde under krigen ufortalt, ikke lige indlysende over alt i samfundet. En fælles holdning fra det øverste lederpersonel i korpsene med hensyn til hvervning, uddannelse og anvendelse af kvindeligt personel var vigtig. Det var også betydningsfuldt at se ud over landets grænser først til Sverige og Norge og senere til NATO-landene, for her at få viden og inspiration. På hjemmefronten sendte korpsene elever på relevante kurser hos hinanden. Dette skabte viden om og respekt for de andre korps opgaver og arbejdsbetingelser. Det skandinaviske samarbejde udmøntede sig i deltagelse i de skandinaviske Lotte-konferencer, som bragte ikke blot Samrådets øverste ledelse, men også lederpersonel fra alle fire korps i kontakt med søsterorganisationerne i Norge og Sverige. Ansvaret for tilrettelæggelse og afvikling af konferencerne gik på skift mellem landene og blandt korpsene i de enkelte lande. Ser man på de mødeprogrammer, som deltagerne blev præsenteret for, står det klart, at disse konferencer nød bevågenhed fra allerhøjeste sted. Foredragsholderne var ministre, militære chefer og kulturpersonligheder på højt plan, som kunne inspirere og støtte det frivillige arbejde samt give oplæg til de interne drøftelser, som var en vigtig del af disse konferencer. Deltagerne blev indkvarteret på kursusejendomme og militære tjenestesteder, og i den sammenhæng havde Civilforsvarets Højskole i Snekkersten og Teknisk Skole i Tinglev en fremtrædende plads. Samtidig benyttede de respektive lande chancen for at vise de nationale seværdigheder frem, og her havde Nordsjælland og Sønderjylland meget at byde på. I 1961 arrangerede Samrådet, i samarbejde med Atlantsammenslutningen, konferencen The importance of Women in the NATO Defence, som blev afholdt på Christiansborg med deltagere fra USA, Canada, England, Holland, Norge og Danmark. I forbindelse med et studiebesøg i Holland i 1963 fik chefen for Kvindeligt Flyvekorps, oberst Else Martensen- Larsen, mulighed for at overvære de to sidste dage af Nijmegen-marchen. Den oplevelse betød, at Kvindeligt Flyvekorps, som det første uniformerede hold fra Danmark, deltog i Nijmegenmarchen 1964 under korpschefens ledelse. Det blev startskuddet til en fremtid på de hollandske landeveje, ikke blot for de fire kvindekorps, men for totalforsvaret. Ingen steder har samarbejdet mellem alle medlemmer af totalforsvaret fejret så store triumfer som netop i Nijmegen. I 1973 blev oberst Else Martensen- Larsen den første formand for NATO Women s Service Committee, som på det tidspunkt omfattede ni lande. I dag er det tal steget til 41; et tal, der fortæller, at det samarbejde, som Samrådet, de skandinaviske Lotte-konferencer og NATO Women s Service Committee var udtryk for, fik endog meget stor betydning for den personelgruppe, som de alle kæmpede for: Kvinder i uniform. Af Vibeke Kingo Pedersen, major og tidligere sektionschef Kvindeligt Flyvekorps 18 jubilæumsskrift jubilæumsskrift 19

11 Samrådets Børneordning Samrådets Børneordning er i den grad en foranstaltning, der har præg af, at tiderne skifter! Danske Frivillige Kvindekorps Samråd blev oprettet i 1951 af de tre eksisterende kvindekorps: Danmarks Lottekorps, Kvindeligt Marinekorps og Danske Kvinders Beredskab. I 1953 kom Kvindeligt Flyvekorps til. Samrådets ledere mødtes for at udveksle erfaringer og drøfte fælles interesser, så det faldt helt naturligt, at man gik sammen for at løse den store opgave, det var at få medlemmernes børn passet i en mobiliseringssituation, hvor mødrene var kontraktligt forpligtet til at møde til tjeneste uden for hjemmet. I en tid, hvor der ikke var ret mange vuggestuer og børnehaver, blev det en kæmpe opgave, især for DKB, der var den humanitære organisation, og som derfor kunne mobiliseres til denne funktion. I februar 1955 blev der mellem Danske Frivillige Kvindekorps Samråd og Overinspektionen for Børneforsorgen truffet aftale om adgang for medlemmerne af de fire frivillige kvindekorps til at få deres børn anbragt i eksisterende børne- og ungdomshjem i en beredskabssituation. Dette, at Samrådets Børneordning nu fik det blå stempel, gav DKB muligheden for at få sat gang i arbejdet. Alle korpsenes lokale afdelinger fik henstilling om at nedsætte børnekomiteer med DKB-repræsentanten som daglig leder der, hvor der var et behov. Det samme skulle ske på regionsplan. Den regionale DKB-børneordningsleder havde den nære kontakt med børneordningerne ude i områderne. Alle DKB-børneordningslederne fik en tilpasset uddannelse. De regionale børneordningsledere havde derudover hvert år et weekendseminar på Civilforsvarets Højskole, hvor de regionale repræsentanter fra de militære kvindekorps også deltog. Det blev nok en af de største opgaver for DKB, men det lykkedes. I 1982 var vi parate til at give efter for presset fra Luftmeldekorpset og enlige fædre i hjemmeværnet og civilforsvaret. Vi turde nu påtage os ansvaret for at udvide. Heldigvis blev der ikke brug for at iværksætte hele denne ordning. Danmark kom ikke ud i den situation, hvor forældrene skulle mobiliseres. Ordningen er nedlagt. Det danske samfund har i dag vuggestuer, børnehaver, dagplejemødre og fritidsordninger. Der er sket meget på de 54 år! Af Inga Christensen, tidligere DKB-landschef Kolding-kredsen gennem 73 år Den 27. maj 1936 afholdtes det stiftende møde i Dansk Luftværnsforenings Kolding-kreds 30 virksomheder, institutioner og enkeltpersoner støttede op om sagen. Gasfrygten var altovervejende dette år, og uddannelserne blev hurtigt igangsat. Krigens trussel prægede hele det forebyggende arbejde, og allerede i 1938 blev samtlige husejere opfordret til at udpege egnede personer til at gennemgå uddannelsen som husvagter. Blot en måned før de tyske tropper besatte Danmark, stiftedes Danske Kvinders Beredskab. Dette skete også i Kolding den 7. marts Gennem alle besættelsesårene havde Kolding omkring frivillige mænd og kvinder, som dels gennemgik alle relevante uddannelser, men også forestod information og hjælp til den lokale befolkning. Kolding-kredsen fulgte med udviklingen inden for såvel Luftværnsforeningen som civilforsvaret med diverse uddannelser af frivillige og løsning af de påkrævede opgaver i kommunen. Det tætte samarbejde mellem organisationerne og forvaltningen har altid resulteret i faste pladser i beredskabskommissionen og ligeledes med et godt kommunalt økonomisk tilskud til organisationens arbejde. Da Kolding også havde frivillige i regionens kommandocentral, var der et stort behov for frivillige. Således kunne vi i midten af 70 erne tælle ca. 300 uddannede frivillige inden for et meget bredt spekter af tjenestegrene. Der var altid planer for informationsarrangementer, uddannelser og øvelsesaktiviteter. Kort sagt var engagementet i top, og dermed kunne vi altid finde velmotiverede frivillige. I 1990 fusionerede Civilforsvars-Forbundet og Danske Kvinders Beredskab. Dette forløb gnidningsfrit i Kolding, og udviklingen fortsatte. Efterhånden som det krigsmæssige beredskab blev afløst af fredstidsberedskabet, blev flere tjenestegrene lukket ned. Dette kunne mærkes. Medlemstallet faldt voldsomt. Der skulle findes nye og andre områder at drage nytte af medlemmerne på. Kolding fik Hvideruslandskomiteen, ligesom vi også er gået aktivt ind i Projekt Østbørn. Begge dele er humanitært hjælpearbejde for dårligt stillede børn og voksne i østlandene. Ca. 30 af vores medlemmer deltager i disse opgaver. I takt med at trusselsbilledet ændrer sig, ændres også opgavesættet for frivillige. Uddannelserne skal tilpasses den risikobaserede dimensionering og behovet for andet udstyr. Uddannelserne er professionelle og kræver meget af de frivillige. At vi kan bruges, når ulykken rammer, kunne tydeligt ses ved de større hændelser, Kolding har været ramt af. Ulykken i Seest har alle hørt om. Frivillige fra Kolding var med i første række. Men frivillige strømmede også til fra mange andre områder af landet. Befolkningen oplevede her, hvad et velorganiseret beredskab med mange frivillige kan udrette, når der er et akut behov. Forhåbentligt får vi aldrig en så alvorlig hændelse igen i Kolding, men beredskabet skal være på plads og parat, og det sker kun ved at have veluddannede frivillige, som hver især kender deres funktion og er uddannede til at varetage den. Af Else Højsager, frivillig i Kolding, regionsleder i Region Syddanmark 20 jubilæumsskrift jubilæumsskrift 21

12 Beredskabsforbundets Musikkorps Tamburkorps blev genopbygget med instrumenter fra hele landet I 1970 oprettedes et tamburkorps Civilforsvars-Forbundets Tamburkorps. Det var aktivt frem til efteråret 1982, hvorefter korpset blev opløst, formentlig på grund af manglende tilgang til korpset samt deraf følgende mindre aktivitet. Meddelelsen herom blev givet i bladet CIVILFORSVAR. Jeg var på det tidspunkt konsulent i Civilforsvars-Forbundet vest for Storebælt og besluttede mig for at genstarte et tamburkorps, men hvor og hvordan? Det nedlagte korps var tilknyttet daværende Region V. Jeg overvejede mulighederne for en passende geografisk placering. Jeg vidste, at man i Nordjylland havde talt om at lave et sådant korps, og at man på Fyn også havde haft tanken man havde endda anskaffet nogle trommer. Horsens var en oplagt mulighed. Der var en Horsensgarde som var et aktivt blæseorkester. Jeg kendte formanden for turistforeningen som selv var aktiv musiker. Der herskede et godt forhold til det lokale civilforsvar. Placeringen i Horsens ville også gøre det nemt for såvel konsulenten som et evt. tamburkorps at skabe det nødvendige tætte samarbejde. Jeg kontaktede turistforeningen og fortalte om idéen bag et tamburkorps og fik øjeblikkelig en positiv accept. Formanden ville kontakte Horsensgarden, som han i øvrigt havde en tæt forbindelse til. Der gik nu to dage, hvorefter der lå en besked til mig, om jeg kunne komme til et møde med repræsentanter for garden dagen efter. Nu måtte jeg så overveje, hvordan idéen skulle præsenteres og hvilke spørgsmål, der ville blive stillet. Med så kort et varsel valgte jeg at møde op og se, hvordan mødet forløb. Der mødte to af korpsets instruktører. Den ene hed Preben Bosse, der havde aftjent sin værnepligt i Livgardens Tamburkorps. Det var en positiv start så jeg slappede af. De ville gerne vide, hvad jeg ville med et tamburkorps, og hvorledes jeg havde tænkt mig at få det til at fungere. Jeg lagde kortene på bordet korpset skulle bære civilforsvarets uniform og være tilknyttet Civilforsvars-Forbundet, medlemmerne skulle indgå kontrakt om frivillig tjeneste. Vedtægter, retningslinjer for korpset samt uniformsreglement skulle godkendes af forbundet. Endvidere skulle korpsets medlemmer betale kontingent, og korpsets økonomi skulle hvile i sig selv primært gennem den betaling, man modtog for dets ydelser. Det, syntes de, lød meget fornuftigt. Så måtte jeg lægge de sidste kort i kabalen. Jeg fortalte, at der ikke var efterladt noget, som man kunne bygge på der var ingen penge, ingen instrumenter og ingen uniformer. Det lød noget barsk, men hvis de ville skaffe et rimeligt antal nye medlemmer, så ville jeg bare på et løfte herom undersøge mulighederne for at få stillet uniformer til rådighed og et øvelokale. Jeg ville forsøge at få opsporet eventuelle instrumenter fra det tidligere korps, samt forsøge at få tilsagn om et rente- og afdragsfrit lån på kr. et beløb, der skulle tilbagebetales, når der var penge i kassen. Hvordan var reaktionen? En klar melding fra Preben Bosse: Jeg vil gerne være behjælpelig med etableringen af korpset. Så begyndte vi, og det gik pludselig stærkt. Civilforsvarslederen stillede øvelokale til rådighed og anskaffede uniformer. Region III gav som ønsket et lån på kr. Instrumenterne blev fundet i Helsingør, udlånt til et lokalt orkester. Vi skulle jo have dem tilbage, men det var man ikke særlig positiv overfor. Man gjorde opmærksom på, at instrumenterne nu var blevet ændret til brug i et sækkepibeorkester, så de var næppe anvendelige til vores formål. Vi gjorde opmærksom på, at enten fik vi instrumenterne tilbage i den oprindelige stand eller også måtte vi have et beløb, der svarede til værdien af instrumenterne. Det resulterede i et ikke ubetydeligt beløb. Først købte vi de føromtalte trommer fra Fyn og derefter kunne vi vurdere nyanskaffelser på instrumentområdet. Blandt de effekter, der blev fundet, var også et antal marchfløjter desværre af en anden type end ønsket. En annonce fra FDF gav anledning til en byttehandel vi fik de ønskede fløjter. Prissætningen blev til fordel for korpset. Der skulle også forberedes vedtægter for korpset med præcisering af forholdet til forbundet, og der skulle laves administrative retningslinjer samt et uniformsreglement. Endelig skulle der findes emner til en bestyrelse. Tilbage stod den almindelige grunduddannelse af frivillige og derefter afholdelse af en stiftende generalforsamling. Den fandt sted den 3. maj 1983, hvor Preben Bosse blev valgt som formand en post, som han bevarede i over tyve år. Allerede i efteråret 1983 havde korpset haft sine første opgaver, og der har ikke manglet sådanne siden. Nævnes kan bl.a. deltagelse ved nytårsparoler, totalforsvarsudstillinger, Hærvejsmarchen, Nijmegen-marchen, byfester, åbning af nordisk CF-seminar, Danske Dage i Rensburg, Airbornemarchen, international musikfestival i Holland, forbunds- og korpsjubilæer, Tulipan-fester i Ribe, dronningemodtagelser, koncerter, Tatoo i Skotland osv. Korpset består i dag af 50 aktive medlemmer og ca. 35 passive medlemmer, med både tamburkorps og messingorkester. Repertoiret spænder fra traditionel march- og tamburmusik til glad jazz, kirkekoncerter og egentlige orkesterstykker med solister. Af Henning V. Eriksen, tidligere konsulent ved Beredskabsforbundet Projekt Østbørn Siden 1992 har Beredskabsforbundet, under Projekt Østbørn, arrangeret sommerlejre i Danmark for børn fra Østeuropa På daværende tidspunkt havde ingen nok regnet med, at dette projekt ville strække sig ind i næste årtusinde. Vi fik på det tidspunkt en hen vendelse fra bystyret i Katowiche, om det var muligt at etablere sommerlejre for de mange forældreløse børnehjemsbørn, de havde i området Den sorte trekant. Det var ikke lange overvejelser, der skulle til, da punktet kom på dagsordenen i landsledelsen. Nu skulle der blot findes lejrledere i de otte regioner. Det var heller ikke noget problem, så nu blev projektet lagt ud til den enkelte region, mens alle tråde blev samlet på landskontoret, som var en stor brik i kommunikationen til myndighederne i Polen og enkelte år i Rusland (Murmansk). Der har været nogle justeringer for projektet undervejs, da erfaringer er en god læremester. Vi har nu et projekt, som vi er stolte af, ser frem til hvert år og med et engagement fra de frivillige, som ikke kan beskrives med ord. Ord er også fattige, når jeg skal beskrive, hvad vores polske venner giver os i de 14 dage, deres ophold varer. Den tillid, den glæde og det venskab, som gensidigt opstår mellem os frivillige hjælpere og børnene, rækker langt ud over en beredskabsmæssig opgave, som skal løses. Denne opgave løses ikke kun med det fysiske arbejde, der skal også hjerte til. Der ligger også et stort arbejde forud for en lejr, da alle midler og naturalier for afholdelse af lejrene udelukkende sker ved frivillig sponsorstøtte, som opsøges af den enkelte lejrs projektgruppe. Et sådan forarbejde tager mere end et halvt år, da der skal mange ansøgninger til for at nå budgettet. Dermed være også sagt, at vores sponsorer er det vigtigste element for at få Projekt Østbørn til at blive en succes for uden sponsorer ville det ikke være muligt for selv de mest engagerede frivillige at etablere en lejr. Når sponsorerne har givet tilsagn om støtte, er det næste meget vigtige element de frivillige, der bruger 14 dage af deres ferie eller andre fridage på sommerlejren. Der skal en del frivillige til for at få lejren til at fungere. Der er alle de praktiske opgaver, men der er også de sociale som er en vigtig del af lige netop vores projekt. Der skal foregå aktiviteter både ude og inde hele tiden, og i det omfang vores små venner har lyst til at lege med os, står vi til rådighed. Børnene oplever meget forskelligt fra lejr til lejr, men ens for alle er, at de føler, der bliver gjort noget specielt for dem. Hvad der også må pointeres over for vores børn og deres ledere er, at dette specielle, de oplever i Danmark, ikke er vores børns hverdag men det vores børn oplever, når de har sommerferie. Det er derfor også vigtigt at orientere om den danske hverdag, og hvordan det sociale system fungerer i Danmark. Det kan være med til at give dem en håndsrækning til at finde noget at stræbe efter i et voksent liv. Der er heldigvis også sket en stor udvikling for børnene i deres hjemland. Tidligere var alle bosiddende på store børnehjem ( børn pr. hjem), mens man nu prøver at etablere udslusningshjem dvs. store lejligheder, hvor der bor børn og unge, der lærer at leve som en almindelig familie, med de pligter som deraf følger. Udslusningshjem er gode, da de unge mennesker får ejerskab for deres bolig og sætter en ære i at vedligeholde og rengøre deres eget domæne. Når man ser på personlige ejendele, inventar og møbler i disse hjem, er der stadig brug for vores hjælp og vi vil fortsat gøre, hvad vi kan for at hjælpe dem til en bedre/nemmere hverdag eller blot give dem en solstråle i en grå hverdag. Af Lene Krüger Schade, regionsleder i Region Nordjylland og lejrleder ved Projekt Østbørn 22 jubilæumsskrift jubilæumsskrift 23

13 Barak H1 i Frøslevlejren Beredskabsforbundets informations- og udstillingsbarak Den 8. oktober 1987 tog det daværende Civilforsvars-Forbunds forretningsudvalg initiativ til, at der kunne oprettes en fond, der skulle forestå oprettelsen og driften af Civilforsvars-Forbundets Informationsbarak Støtteforeningen BF-Barakkens Venner Det var væsentligt at fastholde navnet Informationsbarak, da det drejede sig om information og udstilling. Barak H1 skulle ikke være museum. Gruppen bag dette initiativ var Otto W. Eriksen, Aabenraa; Inga Christensen, Grenaa; Lilli Rothmann, Hobro; Erik Jensen, Vejle og Tønnes Wickmann, Rønne. Fondens fundats blev godkendt den 15. oktober Den nyindrettede barak brændte desværre umiddelbart før åbningen i påsken Mange effekter gik tabt. Frivillige, der var i gang med at male værelser, opdagede røgen desværre for sent. Barakken brændte ned til grunden på kort tid. En ny udstilling blev ved hjælp af mange frivilliges indsats hurtigt etableret. Der åbnedes en lille udstilling i Barak 46 i maj Herefter gik man i gang med genopbygningen af Barak H1. Brandforsikringen dækkede opførelsen, men det indvendige måtte fonden selv afholde udgifterne til. Dette fordrede kreativitet og velvillig bistand fra mange sider, bl.a. solgte grænsekøbmand Calle øl med en bemærkning om, at et vist beløb pr. flaske gik til H1 en flot lokal gestus. Nye, brugte senge til værelserne blev mulige med bistand fra Bent Ansø, Århus og Hans Bøjlund, Kolding. Et stort arbejde blev gennemført i løbet af efteråret og vinteren med Ellen Christensen, Tønder i spidsen. En ny udstilling var klar i 1990 med temaet Danske Kvinders Beredskab i anledning af organisationens 50 års jubilæum. I maj 1990 fik Barak H1 overrakt statuetten Neuengammefangerne af daværende Civilforsvarsdirektør Ole Forsting. Civilforsvarsstyrelsen havde fået statuetten af Neuengammeforeningens formand, Hans Bøjlund. Styrelsen ønskede, at gaven skulle ses af flere i rette sammenhæng ved at være udstillet i Barak H1. I vinteren blev en stor frivillig, uegennyttig indsats anvendt til at forberede en ny udstilling omfattende redningsberedskabet gennem tiderne fra før Statens Civile Luftværn og Civilbeskyttelsens Udrykningskolonner over civilforsvar og brandvæsen til det nuværende redningsberedskab. Dette store ændrings- og klargøringsarbejde var kun muligt med stor bistand og velvilje fra Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev samt støtte via Beredskabsstyrelsens informationspulje og en række sponsorater, bl.a. fra Jørgen Pedersen, El Dorado, Californien. Udstillingen, der er grundlaget for den nuværende udstilling, åbnede den 1. april Udstillingen viser redningsberedskabets nationale og internationale arbejde fra før 1939 gennem tiårs perioder frem til i dag. Ligeledes viser udstillingen samtidige nationale og internationale begivenheder. Herudover er udstillingen om Tyske flygtninge i Danmark fortsat som temaudstilling. I 2005 indrettedes biblioteket med baggrund i overtagelsen af Otto W. Eriksens omfattende arkiv, og i 2006 blev der indrettet et særligt DKB-hjørne med arkivalier og effekter fra Danske Kvinders Beredskabs aktive periode. Arbejdet med at ajourføre og forny udstillingen udføres hver vinter af to frivillige arbejdsgrupper, som hvert år ser frem til at høre resultatet af Barakkens Venner s arbejde med at skaffe midler til udstillingen og Barak H1, så der fortsat kan komme nye tiltag, der gør et besøg i H1 interessant og lærerigt. Fonden bag Barak H1 s første formand var Arne Herskind, Vejle. Han blev i oktober 1991 afløst af Inga Christensen, Grenaa en post hun varetog med stor indsats frem til september 2002, hvor den nuværende formand tog over. Barak H1 kan ikke fungere uden frivillig, uegennyttig medvirken, derfor skal der i dette skrift også lyde en stor tak for støtte og bistand til H1, især til Barak H1 s mange hjælpere og kustoder, der bl.a. udfører et stort arbejde med Caféen, samt ikke mindst til Barakkens Venner og dens medlemmer uden jer bliver en vandring gennem redningsberedskabets historie mindre spændende, derfor: Støt op om Barak H1, der hvert år besøges af gæster. Af fhv. skolechef, kolonnechef H.A.J. Larsen, formand for fonden bag Barak H1 Støtteforeningen har hvert år siden stiftelsen kunnet overrække et kontant beløb til Barak H1 s drift Konsulent i Civilforsvars-Forbundet fra , Henning V. Eriksen, Horsens kom i forbindelse med sit arbejde rundt til mange kredse i landet. I den forbindelse fik han kendskab til eksistensen af effekter og papirer, som var bevaringsværdige, men som kredsene ikke havde mulighed for at opbevare og til pengebeløb, som ikke var blevet brugt samt penge fra kredse, der var blevet nedlagt. Det gav ham idéen til etableringen af et centralt sted, hvor man kunne opbevare og fremvise historiske effekter. Efter en del drøftelser med bl.a. Civilforsvarsstyrelsen blev der enighed om at søge at etablere en fond, der skulle tage vare på dette område. Den 8. oktober 1987 oprettede det daværende forretningsudvalg i Civilforsvars-Forbundet fonden Civilforsvars-Forbundets Infobarak i Frøslev. Barakken skal efter fundatsen drives som et informations- og kursuscenter. Ved information skal der lægges vægt på såvel fortid, nutid som fremtid. Kursuscentret skal virke til gavn både for redningsberedskabets frivillige og give mulighed for en udadvendt virksomhed over for skoler, foreninger m.v. Det kræver penge at drive sådan en barak, og da fonden ikke selv måtte ansøge om midler til driften, men alene måtte modtage frivillige bidrag samt opkræve brugerafgifter, og det ikke rakte, måtte man finde andre veje. Det førte til stiftelse af støtteforeningen CF-Barakkens Venner den 15. maj Den første formand var Erik Jensen, Vejle. Han blev i 1999 afløst af Tage Nissen, Løgumkloster, der i 2004 lod stafetten gå videre til mig. Støtteforeningens formål er, at: Arbejde for driften af et informationscenter, der rummer såvel informations- og kursusvirksomhed som et museum Medvirke ved fremskaffelse af frivillig arbejdskraft Arbejde for udbredelsen af information om centret Tilvejebringe økonomisk støtte til disse aktiviteter Støtteforeningen skal kort sagt bistå fonden både moralsk og økonomisk. Og det gør vi så. Vi skaffer: Frivillig arbejdskraft til vedligeholdelse af barakken, der uden for åbningssæsonen gennemgår et omfattende praktisk vedligeholdelsesarbejde Kustoder til barakken i hele åbningstiden fra den 1. april til 31. oktober Penge til fonden Som eksempler på indtægtskilder kan nævnes: Kontingenter. Det koster 75 kr. om året for enkeltmedlemmer, 100 kr. for par og 275 kr. for kredse/regioner Udlejning. Man kan leje en seng for 75 kr. pr. nat og kursuslokalet for 350 kr. pr. døgn Donationer fra fonde Gaver f.eks. i forbindelse med Beredskabsforbundets landsrådsmøde Støtteforeningen har siden stiftelsen hvert år kunnet overrække formanden for fondsbestyrelsen et kontant beløb til hjælp til barakkens drift. Ikke svimlende beløb, men tilstrækkelige til, at BF-Barakkens Venner lever op til navnet støtteforening. Barak H1 er et aktiv for redningsberedskabet. Det gælder både informationsog kursusafdelingen. Den har en standard, som vi kan være tilfredse med. Men det koster både mandetimer og penge at drive barakken. Derfor vil støtteforeningens arbejde stadig være nødvendigt. De læsere, som ikke har besøgt H1, kan jeg varmt anbefale at foretage en udflugt til Frøslevlejren. Jeg er sikker på, at I vil blive ligeså begejstrede for denne lille redningsberedskabsperle, som vi, der har været der, er. Så begejstrede, at I ikke kan lade være med at give et bidrag til barakkens fortsatte drift enten i form af praktisk arbejde eller som et økonomisk tilskud. Af Nina Lindhardt, vicelandschef i Beredskabsforbundet, formand for BF-Barakkens Venner 24 jubilæumsskrift jubilæumsskrift 25

14 oversigt over præsidenter, chefer og direktører Præsidenter 1934 Professor S.P.L. Sørensen 1938 Hofjægermester Torben Foss 1951 Næstformand Johannes Kjærbøl 1952 Professor Anker Engelund 1962 Civilingeniør, MF, Ole Guldberg 1969 Borgmester, MF, Erhardt Jacobsen 1976 Borgmester, MF, Karl Johan Mortensen 1980 Amtmand Niels Elkjær-Hansen 1988 Borgmester John Winter 1993 MF, Klaus Hækkerup 1999 MF, Jens Vibjerg 2003 MF, Anders Samuelsen 2006 MF, Bjarne Laustsen DKB landsformænd / DKB-chefer 1940 Landsformand Ellen la Cour Overgaard 1942 Landsformand Ingrid Dreyer 1946 Landsformand Inger Gautier Schmit 1951 Landsformand Majse de Neergaard 1959 Landsformand Ellen Poulsen 1969 Landsformand Ingrid Holten Poulsen 1979 DKB-chef Inga Christensen 1989 DKB-chef Ellen Egesberg Landschefer 1990 Otto W. Eriksen 1995 Ellen Egesberg 1997 Nina Lindhardt 2003 Bent Mortensen Direktører 1963 Arne Herskind 1970 Palle Simonsen 1982 Bo Andersson 1985 Ole Lund 1987 Ole Smedegaard 1995 Steen Thorbæk 1997 Palle Kristensen 2000 Ralph Schøndorff Asmund 2003 Torben Frederiksen 2005 Per Kjærholt 26 jubilæumsskrift

15 Hedelykken 10 DK-2640 Hedehusene Telefon Telefax Protektor: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

2. juni 2015. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet.

2. juni 2015. Hvidbog - navngivning af 60-fællesskabet. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet. Den politiske styregruppe besluttede på sit møde den 27. maj 2015 at sende navnet på &0- selskabet i høring. Orienteringen blev lagt projektets hjemmeside samt

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 B rand og Redning FOTO: 1 Indledning: Dette er min første beretning som kredsleder for Beredskabsforbundet Sønderborg. 2008 har været

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 28. oktober 2007 kl. 10.00 på Aspesgårdsskoven 9 A, 3770 Åkirkeby.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 28. oktober 2007 kl. 10.00 på Aspesgårdsskoven 9 A, 3770 Åkirkeby. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 28. oktober 2007 kl. 10.00 på Aspesgårdsskoven 9 A, 3770 Åkirkeby. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper Janholm, Kirsten Nielsen,

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 3. april 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 3. april 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 3. april 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

Brand Trafi kulykker Oversvømmelser Orkaner Snestorm Miljøforurening Strømsvigt Søredning Evakuering Forplejning Kommunikation Redningshundetjeneste

Brand Trafi kulykker Oversvømmelser Orkaner Snestorm Miljøforurening Strømsvigt Søredning Evakuering Forplejning Kommunikation Redningshundetjeneste Det danske samfund og redningsberedskabet har brug for frivillige. Sådan nogen, der ikke er sig selv nok. Sådan nogen, der stopper op, hvis andre har brug for hjælp. Ikke fordi de vinder noget ved det,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste?

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? - det kan du som Robust Borger www.robustborger.dk Som Robust Borger lærer du at håndtere forskellige kritiske situationer. Gennem uddannelsen får du viden

Læs mere

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016 Hvad er der sket med brandvæsnet? Hvad har jeg forberedt til i dag Lidt om mig selv Noget om ændringerne indenfor det kommunale redningsberedskab Noget om opgaver og samarbejde Dialog, dialog, dialog Hvem

Læs mere

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå.

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå. Borgmester Gert Jørgensens tale ved nytårskur n ytårskuren for erhvervslivet den 13. januar 2014 [Det talte ord gælder.] Godt nytår, alle sammen. Det er dejligt at se jer. Dejligt, at så mange bakker op

Læs mere

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. januar 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. januar 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. januar 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Kirsten

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

OPLÆG TIL POLITISK AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2010

OPLÆG TIL POLITISK AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2010 OPLÆG TIL POLITISK AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2010 1. INDLEDNING OG FORMÅL Nærværende oplæg er udarbejdet med det formål at angive de forslag som: - Beredskabsforbundet (BF) - Landsklubben For

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Bjarne

Læs mere

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner.

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. 1 Vi gjorde det sammen I er en stor del af en succes! Vi havde en vision i Domeas bestyrelse. Vi satte meget ambitiøse mål med Domea 2015 om at blive

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger.

Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Vi tror på dig Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Om at være stolt af sin arbejdsplads Sparekassen Faaborg er et moderne pengeinstitut med succes. Den succes skal

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken Torsdag den 20. juni 2013 fra kl. 10 Indledning

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed 2014 Videncenter for Idrætsanlæg fra vision til virkelighed Videndeling skaber vækst I en tid præget af forandring på idræts,- kultur- og fritidsområdet er der behov for nytænkning. Men der er også brug

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen, Jesper

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 30. maj 2010 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 30. maj 2010 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 30. maj 2010 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem. Norddjurs Kommune, Syddjurs kommune. Beredskabsforbundet Djurslands kreds

Samarbejdsaftale mellem. Norddjurs Kommune, Syddjurs kommune. Beredskabsforbundet Djurslands kreds Samarbejdsaftale mellem Norddjurs Kommune, Syddjurs kommune og Beredskabsforbundet Djurslands kreds Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for aftalen og aftalens parter....2 2. Generelle opgaver....2 Information

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040 Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Investeringen starter ved ca. 400 kr. pr. medarbejder (4 timers hjertestartertræning med 12 deltagere ekskl. moms).

Investeringen starter ved ca. 400 kr. pr. medarbejder (4 timers hjertestartertræning med 12 deltagere ekskl. moms). Din indsats betyder forskellen på liv og død For hvert minut, der går efter et hjertestop, mindskes chancen for at overleve med 7-10 procent På kun 6 timer kan du lære at gøre forskel på liv og død Hurtig

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere