Stærkere, højere, dybere

Transkript

1 vindmølleindustriens n y h e d s m a g a s i n 1 marts 2009 Offshore teknologi Stærkere, højere, dybere Integration Kriegers Flak er energiens internationale motorvej Planlægning Ny taskforce hjælper kommunerne Offshore markeder Vind overhaler atomkraften i Storbritannien i 2013

2 Germany Wailandtstrasse Aschaffenburg Tel: +49 (0) Fax: +49 (0) germany.wind@gamesacorp.com Denmark Vejlsøvej Silkeborg Tel: / 9204 Fax: France Parc Mail - Bâtiment H 6 Allée Irène Joliot Curie Saint Priest Tel: Fax: Greece 3, Pampouki Street Neo Psichiko Athens Tel: Fax: Italy Via Pio Emanuelli,1 Corpo B, 2 piano Rome Tel: Fax: Portugal Edificio D. Joâo II PARQUE DAS NAÇOES Av. D. Joâo II, lote º B Lisbon Tel: Fax: United Kingdom Rowan House Hazell Drive NEWPORT South Wales NP10 8FY Tel: Fax: United States 1 Ben Fairless Drive - Ste. 2 Fairless Hills, PA Tel: Fax: China Room 605, CBD International Building N. o 16, Yong An Dong Li, Chaoyang Distric Beijing Tel.: Fax: POWERING THE FUTURE At Gamesa, we have the knowledge, the experience and the means required for developing wind turbines that can extract the maximum amount of energy from the wind. That is how we are delivering profits through our wind farms to our customers on five continents. We are committed to providing a complete service. Beginning with the research and development of our technology, we manufacture the essential components and assemble our wind turbines in 32 manufacturing centres, finally working alongside our customers in the operation and maintenance of their farms. Our leading position in the market is evidenced by the over 13,000 MW capacity we have installed. We are committed to developing technological solutions that ensure that the products supplied by Gamesa are the most efficient on the market. Ciudad de la Innovación, Sarriguren, Navarra (Spain) Tel: Fax: info@gamesacorp.com

3 Foto: Dong Energy Indhold Leder 5 Vi mangler politisk vind(er)mentalitet Danmark et better place i Nyheder 6 Vindkraft overhaler alle andre energiteknologier i EU Danmark et Better Place i 2011 Offshore 8 Fremtiden ligger på havet Hav er der masser af, men er markederne for offshore også derude? 10 Storbritannien i front på offshore Integrationspotentialet for vind har ingen fast øvre grænse 14 Kriegers Flak er energiens internationale motorvej TEMA: Offshore Slut med landmøller på havet 18 Vindkraftværker indtager de dybe vande Godt fundament fra vinderen af Creative Offshore Challenge Vinderen blev en gruppe fra DTU Wind Master-uddannelsen Foto: COWI Indiske hjerner til dansk vindkraft 22 Ingeniørmanglen hæmmer væksten i vindmølleindustrien Danmark har fået et nyt rejsehold 25 Vindmøllesekretariat er kommunernes 112 COWIs eksperter fra fugle til fundamenter 26 Portræt af rådgivningsvirksomheden Vindmølleindustrien sætter pris på talent 30 Så er det igen tid til at kåre årets talent i branchen Fra fugle til fundamenter 28 Forskning 32 Kalender 34 Megawatt udgives fire gange årligt af : Vindmølleindustrien Rosenørns Allé 9, 5. sal DK-1970 Frederiksberg C Tel: Fax: danish@windpower.org Redaktion Ansv. chefredaktør: Jan Hylleberg, jhy@windpower.org Redaktør: Maj Held Sallingboe, mhs@windpower.org Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org Redaktionel bistand: Datagraf Client Publishing Layout og tryk Datagraf Annoncesalg DG Media A/S, epost@dgmedia.dk Forsidefoto Vestas Wind Systems A/S. Foto side 5: Jacob Nielsen

4 4 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin The dedication and hardware to compete. The know how necessary to succeed. A2SEA.COM

5 LEDER Vi mangler politisk vind(er)mentalitet Det kræver politiske beslutninger at skabe vækst gennem vindkraftsektoren Vi er inde i en turbulent tid med betragtelige udfordringer nationalt og internationalt. Og det sætter politikerne under pres. Det er på tide, at man udviser politisk styrke og tegner konturerne af, hvordan man ønsker, fremtidens samfund skal se ud. I både Tyskland og USA har man valgt at målrette investeringer til vedvarende energi, så specielt vindkraftsektoren kan blive generator for grøn vækst. I Danmark tøver regeringen med at udnytte vindsektorens grønne vækstpotentiale man kan spørge sig selv hvorfor? Jeg tror ikke, at der hersker nogen tvivl om, hvad vores sektor betyder for danske arbejdspladser eller dansk eksport, men der er en tilbageholdenhed med hensyn til at vise politisk handlekraft. Der mangler en vindermentalitet, som klart understreger, at vi selv kan ændre på de vilkår, som skaber krise. En vej til vækst er at skabe de rigtige rammevilkår for vindsektoren. Branchen har et akut behov for test- og demonstrationspladser i Danmark, så fabrikanter og underleverandører ikke skal søge disse muligheder i udlandet. I den forbindelse har Vindmølleindustrien anbefalet, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med det mål at identificere nye egnede områder til afprøvning af ca prototyper. Det var således med glæde, at jeg modtog økonomi- og erhvervsministerens melding om, at en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Miljøministeriet netop er nedsat. Arbejdsgruppen skal bl.a. screene de statslige arealer for egnede pladser og give regeringen konkrete forslag til videre handling på dette område. Ministerens invitation til at deltage i arbejdsgruppens afdækning af vindmølleindustriens behov viser samarbejdsvilje, og det vil vi bestemt gerne honorere ved at give konstruktive input, så vi kan få de altafgørende test- og demonstrationspladser, som vindsektoren behøver. Men det er også helt essentielt, at politikerne fremrykker planlægningen af vindkraftprojekter og planlægger langsigtet. Offshore har vi mulighed for at bygge store kraftværker dvs. vindparker med samme kapacitet som store kulkraftværker. Der er et gigantisk potentiale i at udbygge med vind på havet, og et godt eksempel herpå er Kriegers Flak. Europa-Kommissionen har valgt at afsætte 1,1 milliard kroner til offshore-integrationsprojekter i Østersøen - specielt med fokus på at gøre Kriegers Flak til et pilotprojekt. Det er den overordnede ide, at havvindmølleparker som Kriegers Flak ikke kun skal levere strøm til forbrugerne, men også anvendes som naturlige transmissionsforbindelser mellem EUlande, så handlen med strøm kan foregå uden de fysiske hindringer, vi oplever i dag. Det kræver politiske beslutninger at skabe vækst gennem vindkraftsektoren, men det handler mest af alt om viljen til at vinde og at se nye muligheder i krisen. Hvis man er bange for at tabe, giver resultatet sig selv. Min opfordring til regeringen er således entydig: Find vind(er) mentaliteten frem, og tag de grønne arbejdshandsker på. Vi er klar! Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien

6 6 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Foto: DONG Energy Danmark et Better Place i 2011 teknologi I 2011 regner DONG Energy og Better Place Danmark med, at danskerne kan købe miljøvenlige og komfortable elbiler, der ikke udleder CO 2, da de henter strømmen fra vindmøller. Projekt Better Place arbejder for udbredelsen af elbiler og det netværk, der skal levere energien til bilerne. Virksomheden har nu deltagelse af Israel, Danmark, Australien, Californien, Hawaii og Canada, der sammenlagt repræsenterer 50 millioner biler potentielle elbiler i fremtiden. I marts 2008 indgik DONG Energy partnerskabet med Projekt Better Place og Renault-Nissan med det formål at flytte Danmark væk fra fossile brændsler i transportsektoren. Renault-Nissan bliver dermed nogle af de første elbiler, der kommer til at køre rundt på de danske veje og fungere som lagringsenheder for den rene vindkraft. ÅRSMØDE Husk Vindmølleindustriens årsmøde Den 25. marts tager Vindmølleindustrien dig med til 2020, og denne tidsrejse kommer til at foregå på Helnan Marselis Hotel i Århus. Blandt de mennesker, der skal guide os på turen , er Andreas Nauen, CEO Siemens Wind Power; Ditlev Engel, CEO Vestas Wind Systems; Jens Moberg, CEO Better Place Europe; Thomas Larsen, politisk kommentator, Berlingske Tidende m.fl. Sammen skal deltagerne søge svarene på spørgsmål som disse: Hvordan ser den danske hub for vindkraftteknologi ud i 2020? Hvilke initiativer tog branchen i perioden ? Hvad kendetegner de virksomheder, som stadig er med? Hvad var deres første afgørende skridt? Tilmelding kan ske på offshore Vindkraft overhaler alle andre energiteknologier i EU MW vindkraft blev installeret i EU i Dermed har vindkraft overhalet både gas, olie og kul i nyopført kapacitet. I 2008 blev der, ifølge den europæiske vindkraftorganisation EWEA, installeret i alt MW ny kapacitet MW vindkraft, MW gas, MW olie, 762 MW kul og 473 MW vandkraft. Med 43 pct. af den samlede kapacitet var vindkraft dermed den foretrukne energiteknologi i EU foran gas med i alt 35 pct. I gennemsnit blev der således sidste år installeret ca. 20 vindmøller på hver eneste arbejdsdag, hvilket også var medvirkende til, at ca var beskæftiget i industrien i Europa sidste år. Foto: Keen Press

7 Nyheder Af Maj Held Sallingboe og Rune Birk Nielsen København dec En Vestas mølle er Bella Centrets nye varetegn markeder USA var det største marked i 2008 Med MW var USA det land i verden, hvor der blev installeret flest MW i Samtidig er USA nu den nation, der samlet har den største kapacitet. Det viser en ny opgørelse fra den globale vindkraftorganisation GWEC. I 2008 voksede det globale marked 28,8 pct. eller mere end 27 GW, hvilket er en større gennemsnitlig stigning end i de foregående 10 år. Ved udgangen af 2008 var der installeret mere end 120 GW. Ifølge GWEC vil de i alt 120 GW hvert år producere mere end 260 TWh og spare 158 mio. tons CO 2 hvert år. COP 15 har fået vinger offshore DONG Energy først i vandet Når man passerer Bella Center, er alt ikke helt, som det plejer. På parkeringspladsen foran Bella Center har en 75 meter høj Vestas-mølle nemlig taget plads. Møllen indvarsler det kommende klimatopmøde i december, og den vil producere ren energi fra 10. marts 2009 til 1. april Således kan regeringsmedlemmer og embedsmænd fra de 192 FN-lande forhåbentlig forhandle en global klimaaftale på plads med vinden i ryggen. Danmark er vært for FN s COP 15 (United Nations Climate Change Conference Copenhagen 2009) fra den december Det overordnede mål er en ambitiøs og global klimaaftale for perioden efter 2012, hvor Kyoto-protokollen ophører. DONG Energy bliver det første firma, der installerer havvindmøller inden for Storbritanniens offshore-vindprograms anden runde. Round Two blev vedtaget i 2003 og inkluderer 15 offshore-projekter med en samlet kapacitet på op til 7,2 GW. DONG Energys havvindmøllepark, Gunfleet Sands, har en kapacitet på 172 MW og er placeret 11 km ud for Essex kyst. Arbejdet med at opstille de 48 3,6 MW møller fra Siemens Wind Power er påbegyndt, og selvom der i teknisk forstand er tale om Gunfleet Sands I og II fra henholdsvis runde et og to i det britiske offshore-vindprogram, takles projektet som en helhed. Det betyder, at møllerne fra runde to installeres først, da logistikken til at operere på det dybe vand var ledig. Senere opstilles også møllerne fra runde et på det lavere vand, og alle møllerne forventes at køre sommeren Foto: Siemens Wind Power A/S

8 8 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Nye vindkraftværker skyder frem i de nationale og internationale farvande I de sidste femten år har industrien fået fart på vandet, og både interessen og potentialet er stigende. Danmark har nu otte offshore-parker med en samlet effekt på 409 MW. Inden 2012 øges kapaciteten med yderligere 921 MW, og flere projekter er på tegnebrættet. Tendensen er den samme i vores nordeuropæiske nabolande, men over hele verden blomstrer nye markeder frem. Erfaringerne på vandet tager vindkraften ud på nye højder og dybder - og fordrer specielt innovative løsninger. På billedet ses Danmarks - og verdens - første beboelsesplatform ved Horns Rev II ud for Esbjerg. Foto: DONG Energy

9 TEMA: Offshore

10 10 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Hav er der masser af men er markederne for offshore også derude? Der er kamp om at blive verdens førende offshorenation. Storbritannien har taget stafetten, men både Tyskland og USA har også ambitioner for fremtiden. V ind er blevet mainstream. Der er ikke længere tale om en alternativ energikilde, slår Duncan Ayling, Head of offshore i den britiske vindkraftorganisation BWEA, fast. Og det skyldes ikke mindst offshore potentialerne for vind. Faktisk viser prognoserne, at offshore- og onshore vindkapaciteten i 2013 sammenlagt vil overhale atomkraften i Storbritannien. Storbritannien: Verdens største på offshore Der er ingen tvivl om, at offshore vindmarkedet i Storbritannien har taget fart de seneste fem år. Det betyder, at Duncan Ayling i dag er den stolte repræsentant for verdens førende offshore-vindmarked med 590 MW installeret kapacitet svarende til 39 pct. af det europæiske marked. Således må Danmark nu affinde sig med andenpladsen for sine 409 MW. Også fremtiden tegner lys på det britiske marked. Duncan Ayling vurderer, at der i 2015 vil være minimum 5 GW operationel offshore-vindkraft i Storbritannien. Men derudover er det meningen, at Storbritannien skal realisere sit EU 2020-mål vha. ca. 45 pct. vedvarende energi i el-systemet. Den elektriske VE skal primært komme fra 33 GW britisk offshore vindkraft. På nuværende tidspunkt er 700 MW offshore under opførelse, og myndighederne har givet godkendelse til yderligere 4,1 GW. Der er udfordringer ved at sætte et så ambitiøst mål som 33 GW offshorevind i Storbritannien, men det kan godt udføres, hvis barriererne takles. Vores

11 TEMA: Offshore Af Maj Held Sallingboe største udfordring er sandsynligvis at få udbygningen af elnettet til at følge tempoet på offshore-markedet, men da de politiske rammebetingelser generelt er gode, bl.a. grundet den brede politiske støtte til netop offshore vind, klarer vi også sådanne udfordringer, pointerer Duncan Ayling. Tyskland: I vand til knæene, men klar til at svømme På det tyske marked har man kun 12 MW offshore-vind i dag primært testmøller. Dog er det kun Bard-møllen på 5 MW, der har et rigtigt offshore-fundament, da Herudover ser jeg en stor udfordring i at kunne få havvindmøller nok. Der er kun få udbydere af havmøller og transport af dem de andre møller kun er halvvejs i vandet. Men udbygningen med offshore-vindkraft skal efter planen tage fart fra Det er vurderet, at vi vil have en offshore-kapacitet på 500 MW i 2010, og der er fastsat et mål om minimum 3 GW installeret offshore-kapacitet i 2015, forklarer Claudia Grotz, der er politisk direktør i den tyske pendant til Vindmølleindustrien, BWE. Den første store havvindmøllepark bliver test sitet Alpha Ventus i Nordsøen på 60 MW. Den idriftsættes i 2009, hvor også Baltic I på ca. 100 MW forventes opstillet og operationel. Vi får lidt svært ved at nå vores 2010-mål, da det jo kræver fem projekter af Baltic I-størrelse, men til gengæld er vi optimistiske i forhold til 2015-målet. Vi mener, at det er realistisk at forvente 3,5 GW offshore-vind i 2015, siger Claudia Grotz. Den tyske regerings mål er 10 GW offshore i 2020, og en støtteordning på 14 eurocent per kwh i en tolvårig periode er etableret for alle projekter, der igangsættes inden BWE støtter selvfølgelig op omkring regeringens mål, men vi ser gerne, at politikerne lægger pres på systemoperatørerne, da der er et stort behov for udbygning af elnettet, hvis offshore-målene skal opfyldes, pointerer Claudia Grotz. >>>

12 12 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Foto: Keen Press På Burbo Bank i Storbritannien har DONG Energy opstillet 25 stk. 3.6 MW Siemens havmøller. Møllerne har en samlet effekt på 90 MW. >>> Herudover ser jeg en stor udfordring i at kunne få havvindmøller nok. Der er kun få udbydere af havmøller og transport af dem. Så det er spændende, om fabrikanterne og transportvirksomhederne kan efterkomme efterspørgslen, siger Claudia Grotz. USA har store planer for offshore... i 2030 I skrivende stund har USA ingen havvindmøller i drift. Men i det amerikanske energiministerium har man udarbejdet en rapport, som forudsiger, at vind kommer til at udgøre 20 pct. af elforsyningen i Det er målet, at offshore vind skal bidrage med 54 GW af de 300 GW, der er målet for vedvarende energi i Således er planerne store, og der er da også lidt over 2 GW offshore-projekter undervejs, men de er vidt forskellige steder i udviklingsprocessen. Der er flere stater, som undersøger mulighederne for at opstille offshorevindmøller, forklarer Denise Bode, adm. direktør i AWEA den amerikanske vindkraftorganisation. Det er primært i det nordøstlige USA i det atlantiske ocean, at der er planer om at udvikle offshore-projekter. I stater som f.eks. Delaware, New Jersey, Maine, Ohio og Massachusetts vil offshore-vindmølleparker kunne producere energi nær byerne og hjælpe til at undgå transmissionsflaskehalse. Lige nu ser det ud til, at Cape Wind bliver det første amerikanske offshore projekt, der realiseres i 2009, fortæller Denise Bode. Udfordringerne for offshore-vind i USA er, at der stadig er bedre økonomi i at stille op på land, og offshore-vindkraft skal kunne overkomme både de økonomiske og teknologiske udfordringer, før markedet virkelig tager fart. Også infrastrukturmæssigt har vi nogle udfordringer. Men USA er verdens største marked onshore med 25 GW installeret vindkraft, så der er også gode udsigter for et offshore marked af betydelig størrelse, siger Denise Bode.

13 Fundamenter Fundamenter Møller Møller Transmission Transmission Fundamenter Møller Transmission VIND MØLLEINDUSTRIENS OFFSHORE KONFERENCE Danske havmølleparker efter 2012 Den danske havmølleudbygning er med parkerne Horns Rev 2, Rødsand 2 og Djursland/Anholt lagt på skinner frem til Men hvad sker der så? Den diskussion åbner branchen på Vind mølleindustriens offshore konference den 28. april Tid: 28. april 2009, kl Sted: Admiral Hotel, Toldbodgade København K Konferencen arrangeres i samarbejde med Vindkraftnet og Offshore Center Danmark. Læs mere på Nu er Wind Power Works kommet op i gear! Ann_danske-havmølleparker.indd 1 02/03/09 12:20:47 Du kan stadig nå at være med i kampagnen. Læs mere på Mød os desuden på: EWEC Marseille marts 2009 WINDPOWER Chicago maj 2009 European Offshore Wind september 2009 China Windpower Beijing oktober 2009 Global Wind Day 15 juni 2009 COP15 Copenhagen december 2009

14 14 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Foto: Medvind Energinet.dk i færd med at lægge kabler til Horns Rev 2. Integrationspotentialet for vind har ingen fast øvre grænse Andelen af vindkraft i det danske elnet skal sandsynligvis fordobles, hvis 2020-målet om 30 pct. vedvarende energi i energisystemet skal realiseres. Så hvordan gør vi? Det er lidt som at træde ind i et fremtidsunivers, når man bevæger sig rundt i Energinet.dk s bygning i Fredericia. Et kig ind i kontrolrummet, hvorfra hele Danmarks elforsyning styres, giver et indtryk af, hvor komplekst et system, der egentlig er tale om. Her kan man bl.a. regulere Danmarks udveksling af strøm med Tyskland, Norge og Sverige. Men hvordan kommer fremtidens el-system til at se ud? Megawatt har sat Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Eldivisionen i Energinet.dk, i stævne. Vind skal realisere vores VE-mål Der er ingen tvivl om, at den vedvarende energi (VE) primært vil skulle realiseres via el-systemet, siger Peter Jørgensen. Dermed bliver el-systemet rygraden i energisystemet som helhed, og det er en stor udfordring men den kan løses. Det er i høj grad vindmøller, der skal realisere vores VE-mål, og det er ikke sådan, at man i dag kan sætte en fast øvre grænse for, hvor meget vindenergi der kan integreres i el-systemet. I takt med at vi udbygger fleksibiliteten i el-systemet indenlands og

15 TEMA: Offshore Af Maj Held Sallingboe Foto: Medvind Dykkere på vej i land med søkablet til Horns Rev 2. med bedre forbindelser til udlandet, vil vi kunne maksimere værdien af en større andel VE. Koblingen til fjernvarme og elbiler er central Det er også el-systemet, der skal føre den vedvarende energi over i resten af energisystemet, forklarer Peter Jørgensen. Vi vil f.eks. kunne koble til fjernvarme, så man kan varme huse op via eksempelvis varmepumper og dermed erstatte kul eller naturgas. I transportsektoren kan vi bruge den vedvarende energi til at drive vores elbiler og elektrificerede tog. Det intelligente elnet vil i fremtiden betyde, at vindkraften ikke bare lader elbilerne op, men energiselskaberne vil også kunne bruge elbilerne som lager for strøm. De kan simpelthen trække strøm fra elbilerne, når der mangler kapacitet såfremt elbilen er tilsluttet nettet og er meldt tilgængelig som kilde. Dvs. at vi får en helt ny regulerkraft, hvor det er muligt at op- og nedregulere strømforbruget afhængigt af om det blæser. Udbygningen af eltransmissionssystemet Hvis vi skal bidrage til at redde klimaet med en øget andel af vedvarende energi, kræver det et fleksibelt el-system. Og Peter Jørgensen siger, at det i virkeligheden handler om, hvorvidt vi skal prioritere lokale frøer eller isbjørne. Vi skal både udbygge infrastrukturen i Danmark og vores forbindelser til udlandet. Master, ledninger og kabler har alle konsekvenser lokalt, og specielt når vi graver i flere ombæringer i samme område. Derfor vil det være en stor fordel, hvis man fra politisk side prioriterer planlægningen således, at alle havvindmølleparker på et bestemt site kan bygges nogenlunde samtidig. Ved Horns Rev ud for Blåvands Huk på Vestkysten kommer vi til at grave op i flere ombæringer, da der uden tvivl kommer flere parker, pointerer Peter Jørgensen. Men pointen er, at et stærkt el-system er midlet til at realisere VE-målene. Og i øjeblikket undersøger Energinet.dk samfundsøkonomien ved en 275 km lang forbindelse mellem Horns Rev og Eemshaven i det nordlige Holland. TenneT, der er systemoperatøren i Holland, er samarbejdspartneren, og parterne sigter på at tage en beslutning i foråret. Hvis de bestemmer sig for at gå videre med projektet, vil idriftsættelsen først kunne forventes i 2016, da myndighedsbehandlingen kan tage tre-fire år. Denne el-transmissionsforbindelse ser >>>

16 16 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin 400 kv-luftledning, vekselstrøm 400 kv-kabel, vekselstrøm Luftledning, jævnstrøm Kabel, jævnstrøm Transformerstation Omformerstation Placeringsforslag, havmølleparker Kort over Danmarks el-transmissionssystem og placeringsforslag til forventede havmølleparker. >>> attraktiv ud, da vi vil have stor værdi af at handle med hinanden. Begge lande forventer at udbygge med vindkraft, og da det typisk ikke blæser på samme tid i Danmark og Holland, har vi en god backup-løsning med udveksling af VE. Faktisk er det sådan, at jo mere vindenergi der udbygges med begge steder, jo bedre vil økonomien være i en sådan forbindelse, forklarer Peter Jørgensen. Kriegers Flak international integration I EU arbejder man på sigt frem mod et fælles europæisk energimarked. Derfor har EU bl.a. nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på onshore- og offshore-integrationspotentialer. Koordinatoren for arbejdsgruppen, Georg W. Adamowitsch, har for nylig i en rapport anbefalet, at man gør Kriegers Flak i Østersøen ud for Møn til Adamowitsch Georg W. Adamowitsch er udpeget af EU til at være koordinator for et europæisk integrationsprojekt om onshore- og offshore-netudbygning, der løber over fire år. Han skal identificere integrationspotentialer, der kan være med til at realisere EU s mål om 20 pct. vedvarende energi i energisystemerne i Europa i Adamowitsch har i sin rapport om integration af offshore-vindkraft i Nordeuropa fremhævet Kriegers Flak som best practice case. et internationalt pilotprojekt på offshore vindintegration. Europa Kommissionen har herefter fremsat et forslag om at støtte havvindmølleprojekter i Østersøen med 1,1 milliard kroner herunder specielt Kriegers Flak. Energinet.dk leder en forundersøgelse, der skal vise, om man kan etablere en fælles station ude ved de tre planlagte havvindmøllerparker med en MW forbindelse til Tyskland og 600 MW forbindelser til henholdsvis Sverige og Danmark. Der er potentiale for havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 1800 MW de 800 MW danske og ca. 600 MW er allerede godkendt

17 TEMA: Offshore Kriegers Flak er beliggende i Østersøen, og både Sverige, Tyskland og Danmark har planer om at etablere havvindmølleparker i det forholdsvist lavvandede område. Dermed har Kriegers Flak potentialet til at blive verdens første internationale elnet til havs med kabler, der gør det muligt at udveksle strøm de tre lande imellem. Kriegers Flak Kriegers Flak har potentialet til at blive en international transmissionsforbindelse mellem Danmark, Sverige og Tyskland på den svenske del og ca. 400 MW på den tyske del. Vi har startet Kriegers Flak-projektet sammen med de andre systemansvarlige selskaber, Svenska Kraftnät og Vattenfall Europe Transmission, da det vil være oplagt at etablere en international transmissionsforbindelse i sammenhæng med de tre planlagte parker. Det er en fordel, at der kun er tre lande involveret, og det er muligt med Kriegers Flak at teste, hvordan man overkommer udfordringer som forskellige nationale tilskudsordninger, reguleringer og godkendelsesvilkår. Målet er at sælge energien, hvor prisen er bedst dvs. hvor behovet for energien er størst. Men hvis markedsmekanismerne skal virke, må man kunne enes om en Vi skal både udbygge infrastrukturen i Danmark og vores forbindelser til udlandet fælles markedsmodel, forklarer Peter Jørgensen. I foråret 2009 bestemmes det, om man går videre med et mere konkret projekt, da forstudiet er næsten færdigt. Jeg tror, at den største udfordring med Kriegers Flak-projektet fremover bliver koordineringen mellem de tre lande og at få fastsat en tidsplan. Vi føler, at vi har den politiske opbakning til projektet, og Europa Kommissionens forslag om tilskud til Kriegers Flak har også sine muligheder. Dog skal pengene primært anvendes i 2009 og 2010, så det kræver, at vi får godt begyndt, pointerer Peter Jørgensen. Men det er da sjovt, at vores projekt nu er blevet så kendt!

18 18 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Foto: Vestas Wind Systems A/S Vi sælger ikke vindmøller, men offshorevindkraftværker Anders Søe-Jensen, adm. direktør, Vestas Offshore A/S Der er helt særlige udfordringer ved at skulle opsætte og servicere offshore-vindmøller.

19 TEMA: Offshore Af Mette Rye Andersen Slut med landmøller på havet Der er gået 18 år, siden verdens første havmøllepark i 1991 så dagens lys ved Vindeby på Lolland. Og her ved indgangen til voksen-alderen for offshoreteknologien kan det konstateres, at udviklingen på området har taget fart. Vindmølleindustrien har haft travlt med at flytte erfaringer med vindkraft fra land ud på vandet, hvor bedre vindforhold og mere plads er blandt de faktorer, der gør det attraktivt at finde placeringer. Interessen for offshore-vindkraft vokser, men hvor langt er vi nået? Og hvilke udfordringer skal fremtidens teknologi imødekomme? Megawatt har taget kontakt til tre eksperter på området for at få deres bud på, hvilke tendenser der er på vej i offshoresektoren, og hvordan energiomkostninger på havet bringes ned i fremtiden. Offshore-teknologien er blevet voksen og står over for store muligheder med nye vindmølleparker længere fra kysten og på dybere vand. Men udfordringen er fortsat at holde omkostninger til både etablering og vedligeholdelse nede. Pålidelighed er essentielt En af de udfordringer, som offshoreprojekter står over for, er den vanskeligere tilgængelighed på vandet. Logistiske udfordringer og placeringer mange kilometer fra kysten gør det omkostningsfuldt at installere og at holde møllerne på havet i drift. Noget af det, som bliver allermest vigtigt, er, at møllerne skal kunne serviceres lokalt, fortæller Anders Søe-Jensen, adm. direktør i Vestas Offshore A/S. Alle komponenter, inklusiv de store generatorer og gearkasser, bør kunne repareres på stedet for at undgå den dyre og krævende brug af kranskibe, fortsætter han. I Offshore-centret hos Siemens Wind Power A/S har man ligeledes fokus på at reducere den omkostningstunge vedligeholdelse og service, der kræver brug af skib eller helikopter. Vi designer vores vindmøller på en måde, der muliggør effektiv og hurtig service, oplyser Oliver Lönker, kommunikationsdirektør hos Siemens, og fortsætter: Vi afprøver i øjeblikket konceptmøller med Direct Drive-teknologi, der har færre bevægelige dele. Med denne løsning vil vi potentielt kunne reducere omfanget af vedligeholdelse, og dette kan i sidste ende medføre endnu højere pålidelighed, hvilket er essentielt på havet. Dristighed er en luksus, som vindmøllefabrikanter ikke har råd til, når ny teknologi skal opstilles i det til tider barske miljø på havet. Omhyggelig afprøvning og systematiske test er afgørende for, at et nyt produkt kan lanceres på markedet. Business Case Certainty er afgørende for optimeringen af offshore-vind. Møllen skal levere de forventede kilowatt-timer til kunden, og derfor må vi kunne tilbyde en stadig mere pålidelig mølle, siger Anders Søe-Jensen. Nye muligheder på dybt vand I dag går en tredjedel af anlægsinvesteringerne i offshore-vind til fundamentet. Hos Siemens arbejder man derfor på at udvikle nye typer af fundament. I projekter til havs udgør fundamentet den største besparelsesmulighed fordi det stadig ikke er i serieproduktion. Ved at skifte til betonhybridløsninger eller statisk optimerede fundamenter og erstatte stål >>> Fotos: Siemens Wind Power A/S

20 20 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin >>> med beton kan man opnå væsentlige besparelser, siger Oliver Lönker. I de kommende år kan der ventes mange udfordrende projekter. Flere af de lettest tilgængelige sites vil blive udviklet, og mere fjerne, dybe eller vanskeligere placeringer vil blive udnyttet. Dybere vand vil frigive store arealer, der kan udnyttes til vindkraft, siger Peter Hauge Madsen, chef for Vindenergiafdelingen ved Risø DTU, hvor der bl.a. forskes i forudsætningerne for at lave en 10 MW-mølle. Fundament og nettilslutning er store udgiftsposter offshore, men da prisen ikke stiger proportionalt med den enkelte mølles størrelse og elproduktion, kan man forvente at se større og større møller på havet og i fremtiden måske også vindmøller på flydende konstruktioner, fortsætter han. Vi bygger på havet til havet Optimeringen af offshore-vind kan hjælpes på vej gennem hele forsyningskæden. Industrien er i stigende grad nødt til at udvikle materiel og løsninger, der er dedikeret til havvindmølleparker. Større fartøjer, hotelskibe og nye kabelløsninger, der kan bygge bro over større afstande til havs med kun begrænset transmissionstab, står på ønskelisten, siger Oliver Lönker fra Siemens. I det hele taget handler succesen for fremtidens offshore-vind meget om, at alle involverede parter skal se på dette som et specielt område inden for udnyttelse af moderne energi. Dvs. det er nødvendigt med specialiserede og standardiserede produkter, arbejdsgange og tilgang generelt, siger Anders Søe-Jensen og tilføjer, at vindparker på havet teknologisk set skal bygges ud fra en kraftværkstankegang, hvilket bl.a. vil sige, at strømmen behandles centralt. Vi sælger ikke vindmøller, men offshore-vindkraftværker, anfører Anders Søe-Jensen fra Vestas. Vi En Siemens vindmølle er ved at blive installeret på Burbo Bank i Storbritannien. designer vores vindmøller på en måde, der muliggør effektiv og hurtig service Oliver Lönker, kommunikationsdirektør, Siemens Wind Power A/S Fælles europæisk politik skal vise offshore-vejen Erfaring er afgørende, når omkostningerne på offshore-vind skal bringes ned. For en ny industri i et meget udfordrende miljø er der ganske enkelt behov for at få flere erfaringer gennem projekter. Og hvis det skal lykkes at udvikle vindkraft på havet i Europa, kræver det en særlig politisk indsats. Investorer skal have sikkerhed for deres investering, og her er de europæiske politikere nødt til at være fødselshjælpere, siger Anders Søe-Jensen fra Vestas og uddyber, at politiske initiativer, som f.eks. en fast afregningspris på europæisk niveau samt en udvikling af nettilslutning på europæisk plan, som det ses i Danmark og Tyskland, er nødvendige for at muliggøre offshore-vind. Ifølge Peter Hauge Madsen kan også andre politiske initiativer hjælpe til at reducere omkostningerne ved projekterne til havs. Der kan indsamles en masse erfaringer og viden ved at lave opfølgninger på gennemførte offshore-projekter. Den viden kan danne grundlag, når nye projekter søsættes. Optimering af parkerne på havet kræver, at vi sikrer den bedst mulige videnbasis for selve designprocessen, siger han. Europæisk støtte til videnopsamling og undersøgelse af, hvorvidt faktiske forhold på site og interaktionen mellem mølle og fundament rent faktisk stemmer overens med det, man forventede i designfasen, vil kunne hjælpe med at reducere omkostningerne ved projekterne. I den forbindelse er det ikke mølleteknologi eller de parametre, som møllefabrikanterne konkurrerer på, som er interessante. Det er vekselvirkningerne med miljøet som f.eks. den reelle lastsituation ift. vind og bølger, evt. også korrosion, som er interessant, fortæller Peter Hauge Madsen og afslutter ved at tilføje, at der på den baggrund må være en fælles europæisk interesse i dataindsamling og videndeling. Foto: Siemens Wind Power A/S