Gang i pandekagemaskinen

Transkript

1 17 inspiration nærvær holdning 26. september 2014 Årgang 114 Høst Hvad er resultatet af høsten? Det kan der sikkert gives mange svar på. Man kan forsøge at opregne det i kroner og øre eller i æbler og blommer. Eller man kan betragte den sindsstemning, som høsten føder: Det kan være travlhed, hvile, ærgrelse, selvtilfredshed Men hvad er egentlig det bedste resultat? Et sted i Bibelen får vi denne udmelding: De sagde ikke i deres hjerte: Lad os frygte Herren vor Gud, ham som giver regn, efterårsregn og forårsregn, til rette tid; uger, som er bestemt til høst, sikrer han for os. Det, der her mangler, er taknemmelighed, hvilket er noget, man ikke uden videre kan give sig selv. Hvis man er taknemmelig, er der en, man er taknemmelig over for; en giver. Hvis man ikke ser den giver, så udebliver taknemmeligheden. Hvis manglende taknemmelighed bliver overskriften over livet, så er der noget, der er gået galt, der er noget, der er mistet, livet er blevet fyldt med en mangel. Hvis vi kan høste andet end mangel, har vi båret noget vigtigt hjem. Jakob Valdemar Olsen Bibelmakkere; Vi gik i gang med at læse Bibelen sammen, fordi vi begge to var rigtig dårlige til at få læst i den. Det var bare svært at komme ind i en god rutine Pernille Klindt Pedersen side 10 Niels Ove Vigilius; Jeg får lyst til at tilføje en posthum tak til Niels Ove for alt det, han med ægte lidenskab kæmpede for, i al menneskelig skrøbelighed og fejlfuldhed. Der er ikke for mange af hans slags Henrik Højlund side 12 Dom og nåde; Den kristnes forhold til Gud er bestemt af dom og nåde. Så længe vi lever her på jorden, kommer vi ikke videre Peter Olsen side 13 Gang i pandekagemaskinen AF KAJA LAUTERBACH Unge fra Aroskirken havde stillet en pandekagemaskine op uden for et beboerhus i boligområdet Fjældevænget i Aarhus den september. Her bagte de stakkevis af pandekager, som kvarterets børn nød sammen, før de fulgte med ind i beboerhuset til børnemøde. Om aftenen var der møde for de voksne, og Flemming Hansen, der er præst i Aroskirken, fortæller, at der hver aften var kirkefrem- folk af anden etnisk herkomst end dansk. En muslimsk kvinde sagde: Det er fedt, at I tør komme herud til alle os muslimer! Læs mere side 3. Aroskirken i Aarhus tog ud i nærområdet med aktiviteter og møder for børn og voksne Kristne arabere chikaneres i Danmark Man bør som kristen araber kunne stå frem og sige, hvad man mener, uden at det skal medføre trusler og vold, mener Naser Khader. Kristendomsforfølgelse foregår også her i landet, siger Naser Khader FOTO: MADS STAHLSCHMIDT AF BIRGER REUSS SCHMIDT Chikane og forfølgelse af kristne foregår ikke kun i den arabiske verden eller der også sted i større grad i Danmark. Det skriver Mellemøstanalytikeren i et debatindlæg på Naser Khader fortæller om en kvindelig bekendt, der, selvom hun er født i Danmark af libanesiske forældre, gennem det meste af sit liv har oplevet at blive truet og råbt ad, fordi hun er kristen. Under sin opvækst i Gellerupparken i Aarhus, blev hun allerede som syv-otteårig kaldt vantro af børn på sin egen alder. Hun blev ofte spurgt, om hendes forældre drak, om hendes far var omskåret, eller om hun spiste svinekød. Og hendes bror blev overfaldet, fordi han gik med et kors om halsen. Truet med stening Så sent som her i sommer blev hun chikaneret, da hun sad i sin bil foran Den Røde Plads på Nørrebrogade i København. Det var varmt, og hun var klædt som mange andre danske piger i shorts og t-shirt. Pludselig dukker der syv mænd op og kommenterer hendes påklædning. De kalder hende luder, og da de efterfølgende får øje på hendes kors, bliver hun kaldt kristen luder. De fortsætter med at nedgøre hende og slutter med disse ord: Ved du, hvad vi vil gøre med kristne som dig? I bliver stenet! Bange for repressalier Naser Khader gør gældende, at kvindens beretning desværre langt fra er et enkeltstående tilfælde, og han efterlyser mere fokus på problemet. De personer, det går ud over, er meget tilbageholdende med at træde offentligt frem med deres historier, fordi de er bange for at blive udsat for repressalier. Mange kristne bliver slået ihjel i Mellemøsten, og især er terrororganisationen Islamisk Stat nådesløs og grusom. Men kristenforfølgelser foregår desværre også her i landet, og man bør som kristen araber kunne stå frem og sige, hvad man mener, uden at det skal medføre trusler og vold, fastslår Naser Khader. FOTO: AROSKIRKEN

2 02 Nr september 2014 Menighedskonsulent stopper Peter Techow har valgt at stoppe som menighedskonsulent i LM. Han blev ansat 1. august, men har allerede ønsket at fratræde. Det har med forhold i hans eget liv at gøre. Dels har det vist sig umuligt at sælge familiens hus i Rønne uden at nedsætte prisen urimeligt. Og selv om LM s ledelse ikke upraktisk at bo på Bornholm, hvis han skal arbejde i hele landet som menighedskonsulent. ham i Bornholmerkirken, hvor han hidtil har været frimenighedspræst. I LM s ledelse har man med glæde set frem til, at Peter Techow skulle være menighedskonsulent og være med til at sætte mission i Danmark på dagsordenen. Men samtidig er det med forståelse og respekt, at ledelsen tager hans beslutning til efterretning i den vanskelige situation. Peter Techow fratræder med det samme, og LM s landsstyrelse må nu drøfte, hvad der skal ske i forhold til stillingen som menighedskonsulent. Stillingen er en del af generalforsamlingens et år gamle beslutning om at sætte større fokus på mission i Danmark. Det ønsker er der ikke rokket ved. Carsten Skovgaard-Holm AF KAJA LAUTERBACH Arken er udvidet med en kahyt essens; 40 års jubilæumsfest og indvielse af tilbygning samme dag Der bliver dobbeltfest på Kontaktcenter Arken i Esbjerg den 10. oktober med fokus på både nutid og fortid. Først bliver den nye tilbygning Kahytten indviet. Kahytten er en udvidelse af bygningerne og skal fungere som kreativt værksted for Arkens 70 brugere, to ansatte og 40 frivillige medarbejdere. Her vil både en medarbejder fra Esbjerg Kommune og Arkens to ansatte, Mie Sundgaard og Bent Larsen, sætte fokus på Arkens funk- tion i dag. For nogle år siden lukkede sømandshjemmet i Esbjerg, og siden da har Sømandsmissionen også holdt til i Arken. Sange fra dengang Om aftenen gælder det jubilæumsfest med fokus på Arkens 40 årige historie. Arkens blev grundlagt i 1974 som en selvejende institution, som LM overtog i Indtil for otte år siden fungerede Arken som lokaler for LMU i Esbjerg, og der var et godt samarbejde. Claus Aaskov dannede et Esbjerg Ungdomskor, som sang i Arken om lørdagen. Ungdomskoret et samlet Multietniske LM ere igen i anledning af jubilæet og vil synge sange fra dengang. Arv og testamente AF HENRIK P. JENSEN FUNGERENDE LANDSFORMAND HPJ@HOTMAILDK Den danske befolkning tæller indvandrere, det vil sige 8,5 procent af dem, det vil sige fem procent, er fra ikke-vestlige lande. Debatterne handler om dem, som adskiller sig mest fra os i udseende og kulturelt. Tidens tone er generelt negativ, men LM driver mission ind i alle kulturer og til alle etniske grupper alle er målet for Guds kærlighed og frelse i den forstand er missionsbefalingen både multikulturel og multietnisk. Internationalt satses 100 procent i ikke-vestlige lande, og vi vil også bringe evangeliet til muslimer. Vi ønsker at se alle mennesker gennem Guds øjne, og selv de største fjender af kristendommen er genstand for hans kærlighed og omfattet af hans frelsesplan. Men hvordan står det til i Danmark? I 2008 blev LM optalt til cirka personer. Det vil sige, at hvis vi skulle ligne det omliggende samfund, ville der med anden etnisk baggrund være 315 personer i LM, 28 medlemmer af lingsstyrelsesmedlemmer, otte prædikanter og 31 frivillige medarbejdere i LM Kids. Hvor er de? Hvordan skal de komme, hvis ikke de er en del af vores fællesskab? Ingen skal vælges eller ansættes på grund af deres etniske baggrund, men alene på grund af åndeligt ståsted, nådegaver og menneskelige forhold (evner og eventuel erfaring og uddannelse) båret af et kald fra Gud. Spørgsmålet er, om manglen på disse er et symptom på noget andet afspejler vore menigheder, klubber, lejre, bibelcamping, og så videre, at vi rummer alle? Vi må spørge os selv, om det LM, vi kender, rækker langt nok ud med evangeliet til alle etniske grupper i Danmark. Vi har et blomstrende arbejde blandt nydanskere et kæmpe og dybt prisværdigt arbejde bliver gjort af frivillige og ansatte men i nogle landsdele gøres der næsten ingen indsats. Men hvornår bliver de en naturlig del af LM? Der er ganske få steder, hvor de sidder naturligt i menighedens forsamling. Hvornår bliver den første kaldet som prædikant? Eller skal nye kredse/frimenigheder primært bestående af personer med anden etnisk baggrund etableres og knyttes organisatorisk til LM? Mange helt almindelige grunde spiller ind, for eksempel at vores normale familie, arbejde og fritid er danskere med samme etnisk baggrund som os. Gud ønsker at nå alle, der bor i Danmark, med evangeliet og næstekærlighed. Hører du Guds kald? Gud åbne vore øjne for de enorme muligheder. Udgiver Luthersk Mission Industrivænget 40, 3400 Hillerød T , E dlm@dlm.dk W Ekspedition: Man-fre (onsdag dog ) Gaver til missionsarbejdet sendes til konto Tryk Skive Folkeblad Oplag ISSN X Redaktion T E tm@dlm.dk Birger Reuss Schmidt, ansv. red. direkte tlf Kaja Lauter bach, journalist/red.sekr. Ditte Olsen, webredaktør Ole Solgaard, journalist Bibelcitater er fra den autoriserede oversættelse, Det Danske Bibelselskab 1992 Artikler i Tro & Mission kan også anvendes på LM s hjemmesider Pris Danmark: 390 kr. pr. år. Unge under 30 år: 190 kr. Udlandet (herunder Færøerne og Grønland): 490 kr. pr. år. Alle beløb + 30 kr. i gebyr, hvis man ikke er tilmeldt betalingsservice. Abonnement Luthersk Mission T , E dlm@dlm.dk PBSnr.: , Deb.grp.: Abonnementet løber, til det bliver opsagt. Ved adresseændring bedes oplyst både gammel og ny adresse. Annoncer Grundpris Kr. 9,25 pr. spaltemillimeter Småannoncer kun for private. 125 kroner for de første 25 ord (inkl. overskrift). Derefter 6,50 kroner pr. ord max. 50 ord. Deadline Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest tirsdag den 30. september Fritidsjournalister Bornholm Helmer Olsen T E helmer.olsen@hotmail.com København Kim Jørgensen T E kimskj@mail.dk Christina Holmegaard Pedersen T , E cnilima@hotmail.com Lolland-Falster Jan Nielsen T E lrn_jan@mail.dk Sønderjylland-Fyn Ulla Jacobsen T E ullajacobsen@live.dk Vestjylland Gunnar Riis Jensen T , E gunnar@riis.mail.dk Karin Mørk Nielsen T , E tiko@dlgtele.dk Østjylland Gitte Haahr-Andersen T E gitte.haahr@gmail.com

3 Nr september » Muslimsk kvinde; Det er fedt, at I tør komme herud til alle os muslimer Aroskirken aktiv i Aarhus festuge Kirken rykkede ud i beboerhus med børneaktiviteter og aftenmøder AF KAJA LAUTERBACH Vi ville gerne præsentere Jesus i Aroskirkens nærområde. Sådan begrunder Flemming Hansen, der er præst i frimenigheden Aroskirken kirkens satsning i Aarhusbydelen Fjældevænget i forbindelse med Aarhus Festuge. Fjældevænget er et boligområde med 46 procent nydanskere, og her havde Aroskirken lejet et beboerhus den september. Det var rammen om en lang række aktiviteter for børn ude og inde om eftermiddagen og møde hver aften. I dagene op til arrangementet havde en gruppe fra Aroskirken gået fra dør til dør i kvarteret og inviteret. Der var godt gang i pandekage-bage-maskinen ved børneaktiviteterne om eftermiddagen. Nydanskere Børnearrangementet begyndte alle tre dage med en masse aktiviteter uden for beboerhuset. Her var børn med til ansigtsmaling, pandekagebagning af dem gik med indenfor til børnemøde. Flemming Hansen fortæller, at der hver aften var kirkefremmede folk med til møde i beboerhuset, men at næsten alle de kontakter, de nisk herkomst end dansk. En muslimsk kvinde, der var på besøg, sagde: Det er fedt, at I tør komme herud til alle os muslimer! Hver måned arrangerer Aroskirken Venskabsmiddag sammen med LM-kredsen i Aarhus. En familie, der kommer der, bor i området, og de var med til møde både i dagog aftentimer. Jeg har kommet til nogle venskabsmiddage, og det kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide Aroskirken, og det er rart, når I sådan kommer ud til os, sagde en kinesisk kvinde. Hygge i skuret Tæt ved beboerhuset har Aarhus kommune stillet et skur op, så de mennesker, der holder til her, kan søge FOTO: AROOSKIRKEN ly. Det er mennesker, der drikker for meget. Nogle unge fra Aroskirken tog ind og snakkede med dem, og Janita Pilgaard siger, at det var en stor oplevelse. Trods manglende øl i hånden var der ingen tvivl om, at vi var velkomne! Der i skuret som resulterede i hyggeligt selskab til formiddagskaffe dagen efter, hvor tre personer dukkede op til nybagte boller, siger hun og fortæller, at den ene blev i tre timer. En kvinde fra skuret var med til et af aftenmøderne. Jeg havde ikke regnet med at se hende igen, men hun kom forbi, for hun havde et spørgsmål, som hun måtte have svar på, inden hun kunne sove. Det var skønt at se hende, siger Janita Pilgaard. Festuge-arrangementet sluttede med en gudstjeneste i Aroskirken søndag. Her var enkelte nye med. Lederkursus i fællesskabets tegn Det samlede børne- og ungdomsarbejde, LMBU, styrker sammenhængen i hele LM AF PER WESTH JENSEN Til hverdag bor de spredt rundt omkring i Danmark og driver børne-, junior- og ungdomsarbejde i LMBU. Men weekenden september tilbragte de omkring 90 LMBU-ledere i Holstebro sammen. Unge og ældre ledere fra hele LM s børne- og ungdomsarbejde var til et samlet kursus med fælles måltider, fælles bibelundervisning og fælles ondt i ryggen efter korte nætter på mindre gode liggeunderlag i Holstebro Friskoles klasseværelser. Vigtige overgangsfaser Fusionen mellem LM Kids og LMU har kun et enkelt år på bagen, og mange ting er stadig i indkøringsfasen. Et af de tiltag, der dog er kørt i stilling, er det årlige fælles lederkursus. I løbet af weekenden var der ud over forkyndelse også workshops, seminarer og en paneldebat. Af debatten fremgik det, at medarbejderne i Kids, Between (junior/teen) og LMU med fusionen også i praksis kan få lettere ved at arbejde mere sammen på tværs af arbejdsgrenene. Det sker, fordi der opstår nye bekendtskaber og netværk på tværs af LMBU s arbejdsgrene. De relationer der skabes, kan gøre samarbejdet lettere. Et område, hvor relationerne kan få stor betydning, er for eksempel når et juniormedlem står i overgangsfasen mellem juniorklub og LMU. Netop overgangsfaserne var et vigtigt Kids-ledere i paneldebatten fredag aften. Det blev foreslået at knytte faste ungledere til at følge en bestemt aldersgruppe gennem juniorkredsen og videre op i LMU-foreningen. Nogle delte deres gode erfaringer med at bruge ungledere til at holde andagt eller som legeonkler i børne- eller juniorklub. Børnene nyder det, og det styrker overgangen, fordi de har lært nogle unge at kende, som de måske har sloges lidt med, da de gik til junior. Disse ting var ikke umulige, før LMBU blev til, men forhåbningen blandt lederne på lederkursus var, at det med fusionen kan blive lettere med relationerne mellem de forskellige aldre. Fra Kids til LMU Det gælder ikke kun internt i LMBU, men også fællesskabet med LM kan vise sig at blive stærkere i kraft af, at LMBU er blevet dannet. Under debatten kom det LMBU blev stiftet på landsgeneralforsamlingen i Etårs-fødselsdagen blev fejret på lederkurset i år. frem, at mange af de ældre Kids-medarbejdere netop er LM ere. På grund af samarbejdet i LMBU kommer medarbejdere i Kids derfor lettere i kontakt med LMUledere. Og på den måde skabes der relationer hele vejen fra Kids til LM, fordi arbejdet bliver mere sammenvævet, end det var tidligere. Som hidtil Fusionen er stadig noget nyt, og de fulde konsekvenser kan ikke ses endnu. Derfor var det heller ikke overraskende, at mange LMU ere på lederkurset gav udtryk for, at de endnu ikke har oplevet nogen forandring efter fusionen. De lokale ungdomsaktiviteter kører videre, som de har gjort hidtil. Selv det nuværende landslederkursus er i virkeligheden en udvidet udgave LMU ernes tidligere Landsungdomslederkursus (LULK). Så for mange i LMUdelen af LMBU er der ikke så meget nyt under solen. FOTO: MAGNUS HAAHR NIELSEN

4 04 Nr september 2014» til Carsten Skovgaard-Holm; Mon ikke Gud kan kalde en erfaren erhvervsmand med lyst til forandring i livet denne vigtige stilling? Sangskriver-workshop IM Musik og LM Musik arrangerer igen i år en sangskriver-workshop for folk, der gerne vil blive bedre til at kom- sted i weekenden oktober på Børkop Højskole. Hovedunderviser på musiksporet bliver den skotske ter i Danmark. Hovedunderviser på tekstsporet er digter og gymnasielærer Merete Bandak. Hun har skrevet en lang række Fællessang og Sange og Salmer. På workshoppen vil der også være mulighed for at få individuel vejledning. Du er velkommen, uanset om du er erfaren eller begynder, eller om du skriver salmer, børnesange eller arbejder på materiale til bandet, siger IM s musikkonsulent Filp Skjerning, der er med til at arrangere workshoppen. brs SOMA BIBLIA SØGER NY DIREKTØR Din opgave bliver at lede og udvikle litteraturarbejdet Soma Biblia Tanzania. på dlm.dk/stilling-som-missionaer. Brug for missionærer nu AF CARSTEN SKOVGAARD-HOLM VICEGENERALSEKRETÆR I LM s internationale arbejde har vi to meget skarpe hjørner i de kommende måneder. Vi har hårdt brug for en ny teamleder i Cambodja til foråret og for en ny leder af forlaget Soma Biblia i Tanzania til august Vi vil gerne opfordre til at bede for ansøgere til disse stillinger! Er der nogen, der har lyst til en uforpligtende samtale, så kontakt gerne undertegnede eller en af missionskonsulenterne. Teamleder Vi har brug for en ny teamleder i Cambodja, når vores nuværende, Anne Sode Grønbæk, vender tilbage til Danmark til foråret. Der har hidtil kun været meget få kontakter i forhold til vores annoncering. Teamleder-opgaven i Cambodja er en vigtig position for den samlede indsats i landet. som Gud kalder til denne opgave? En med sans for Der mangler folk til centrale poster i Cambodja og Tanzania ledelse, koordinering, strategi og økonomi. Vi vil gerne lægge det ud til LM erne at bede for denne sag, og måske skal en eller anden have en lille opfordring til at overveje muligheden for at rejse til Cambodja. Forretningsmand Det samme gælder lederen af forlaget Soma Biblia i Tanzania. Lige nu er det en nordmand, som er direktør for forlaget. Men han stopper efter planen til august. Denne lederopgave er en meget nødvendig position i forhold til forlagets drift generelt og ikke mindst i forhold til fusions-processen mellem Scripture Mission og Soma Biblia. Det er ganske enkelt vanskeligt at se en vej frem, hvis vi ikke kan besætte denne stilling. Der bliver på grund af fusionen også søgt efter en ny leder i Norge, men vi kan ikke vide, om det giver noget. Vi søger en med tæft for forretning og gerne med ledelseserfaring fra erhvervslivet i Danmark. Hidtil har vi troet, at netop denne stilling ville appellere til andre persontyper, end de mere traditionelle missionærstillinger gør. Men indtil nu ser det ikke ud til at være tilfældet. Mon ikke Gud kan kalde en erfaren erhvervsmand med lyst til forandring i livet til denne vigtige stilling? Mere præcise stillingsbeskrivelser kan ses på LM s hjemmeside. FOTO: HENA PASANG 125 år gammel vision AF AMALIE PUGGAARD POULSEN TEAMLEDER TIL CAMBODJA LM søger en teamleder med personaleansvar for missionærer og volontører i Cambodja. Få mere at vide Læs mere på dlm.dk/stilling-som-missionaer eller henvend dig til vicegeneralsekretær Carsten Skovgaard-Holm, csh@dlm.dk eller missionskonsulent Bent Olsen, bo@dlm.dk. Missionshuset Bethania i Hillerød kunne søndag den 21. september fejre 125 års jubilæum. I 1889 havde 20 mennesker en vision om at få et missionshus i deres by, og fra byggeriet gik i gang, gik der kun et halvt år, før det store hus på Helsingørsgade kunne indvies. Trods deres store visioner kunne de nok ikke forestille sig alt det, som huset i årene fremover ville lægge mure til. Men uanset deres forestillingsevne har Gud i al fald brugt og velsignet deres initiativ. FOTO: LEIF SONNE-MORTENSEN

5 Nr september Claus Kristensen;» På vej mod national ledelse Cambodjanske studenterledere har stadig behov for et internationalt team til at støtte og rådgive AF KAJA LAUTERBACH Inden for fem til ti år er cambodjanerne klar til at overtage ledelsen af det kristne studenterarbejde fuldstændigt. Det vurderer Claus Kristensen, der i sommer vendte tilbage til Danmark efter fem år som LM-missionær i studenterarbejdet i Cambodja. Planen er, at arbejdet næste år formelt skal registreres som en national organisation med en national ledelse, og det bedømmer han som realistisk. Der er en stærk kontakt til kirkeledere og til færdiguddannede cambodjanere, som er potentielle bestyrelsesmedlemmer. Men jeg er mere usikker på, hvornår den økonomiske side kan blive fuldstændig cambodjansk, siger han. Cirka 50 studerende Det kristne studenterarbejde i Cambodja har grupper i både Phnom Penh og Siem Lina og Chamroeun, der er to af de nationale medarbejdere i det kristne studenterarbejde i Cambodja, er i gang med planlægningen. Reap. I Phnom Penh kommer der cirka 50 studenter fast dels til fællessamlinger om lørdagen, dels i bibelstudiegrupper og i bedegrupper på tre universiteter. Ledelsen lige nu består af sien, USA og England og af Cambodjanerne overtager mere og mere af arbejdet, men der er behov for et internationalt team til at støtte og rådgive, siger Claus Kristensen. Hans egne opgaver har blandt andet været at ud- vikle visioner, målsætning, strategi, at undervise ved lørdagssamlinger og at læse FOTO: CLAUS KRISTENSEN i Bibelen med de cambodjanske medarbejdere og undervise dem i troslære og prædikenlære og at revidere bibelstudiemateriale, som er oversat fra engelsk eller indonesisk. Studenter er åbne Claus Kristensen peger på studenterarbejde er vigtigt ikke mindst i land, hvor gennemsnitsalderen kun er 23 år. Studentertiden er typisk en tid i livet, hvor de unge er landet til storbyen, og det betyder, at nogle bånd er brudt i forvejen. Vi kan være med til at forme de kristne og møde dem, der ikke er kristne, med evangeliet, siger han. De, der har en universitetsbaggrund i Cambodja, er i høj grad fremtidens ledere også i erhvervslivet og samfundet. Vi er med til at præge unge kristne, som måske bliver ledere i en eller anden sammenhæng, så de kan præge hele landet med deres kristne tro. Fleksibel person vigtigste egenskab i jobbet. Der er brug for en person, der tør stå ved det, han står tet, at han ikke kan acceptere nogle, der står for noget andet. Det handler om at give de nationale ansvar og så være der og påvirke og præge uden at være den, som dikterer, hvad der skal gøres, siger han. Og så mener Claus Kristensen, det vil være en kæmpe fordel, hvis den nye person kender til KFS indefra og har en grundlæggende forståelse af, at arbejdet ikke er menighedsdannende, men et supplement. Nogle kirker er ret mistænksomme og bange for, at studenterarbejdet stjæler de resursestærke unge og selv starter menigheder op. Dem er det en udfordring at skabe kontakt til, forklarer han. I Danmark er vi blevet dobbelt fri Kurdisk familie er ikke i tvivl om, at Bibelen er sand, men vil gerne lære den bedre at kende Vi har forladt alt i Iran, men det betyder ikke noget, fordi her har vi lært Jesus at kende og har fundet ud af, at der er et liv efter døden. Det siger det kurdiske ægtepar Nozar Javanmiri og Manzar Karami, der kom til Danmark fra Iran i Det sidste knap halvandet år har de boet i Hillerød, men de venter stadig på at få opholdstilladelse. De er glade for friheden i Danmark og ikke mindst friheden til at være kristne. Vi er dobbelt frie nu, siger Nozar Javanmiri, der håber at kunne få lov til at arbejde og bidrage til samfundet. Jesus bestemmer I asylcentrene bor mennesker fra mange forskellige kulturer. Der er altid uro. Humanong, der går i 0. klasse, spørger ofte bekym- tilbage vel? Mens de boede på asylcenter blev Manzar Karami gravid med Hannas, der nu er 14 måneder. Politiet spurgte, hvorfor de dog ville have børn, og de svarede: Vi tør godt starte et nyt liv, for det er Jesus, der bestemmer, om vi kan blive. Et nyt liv beggyndte Hverken Manzar Karami eller Nozar Javanmiri kommer fra en muslimsk familie, men da det var farligt at praktisere en anden religion i Iran, kendte de heller ikke meget til kristendommen. Mens de boede på asylcenter Sandholm blev Manzar Karami syg. En kvinde spurgte efter hende og tilbød at bede for hende. Senere inviterede hun parret med i kirke, og der begyndte et nyt liv for dem begge. Nozar Javanmiri er ikke i tvivl om, at Gud taler sandt i sit ord, men han vil gerne lære Bibelen og Jesus bedre at kende. Derfor mødes parret med Bent Olsen fra LM-kredsen i Ullerød hver uge for at læse i Bibelen sammen. De læser i Lukasevangeliet og taler om, hvordan de skal forstå det. Nozar Javanmiri inviterer tit familie og venner til at komme og være med, så de også kan få lov til at stille spørgsmål. Familien kommer også til møder i LM. Det er de rigtig glade og taknemmelige for. kl En gang om ugen mødes ægteparret Manzar og Nozar med Bent Olsen for at læse i Bibelen sammen og tale om det, der står. Ofte har de inviteret venner, som gerne vil være med. FOTO: KAJA LAUTERBACH

6 06 Nr september 2014 Sangskriver-workshop oktober 2014 på Børkop Højskole verden; SAT-7 boomer på nettet Tv og internet supplerer hinanden, når evangeliet forkyndes til seere i Mellemøsten, Nordafrika og hele verden Inspiration og undervisning med besøg af bl.a. den skotske singer-/songwriter Steph MacLeod AF BIRGER REUSS SCHMIDT Læs mere på: Arrangør: LM Musik og IM Musik BREAKiNG facebook.dk/ EventDK Igen i år er der Event! Fra d. 31. okt nov. samles over 700 unge mellem år fra hele landet for at sætte Gud i centrum gennem forkyndelse og lovsang på Rosborg Gymnasium i Vejle. Hvis du er 20 år og derover, kan du som smågruppeleder være med til at dele tro og liv og stadig få hele oplevelsen af Event med. Tilmeld dig og læs mere om Event på event.imu.dk eller facebook.com/eventdk lumi genbrug Antallet af programmer fra SAT-7, der bliver streamet eller downloadet fra internettet, er eksploderet. Det fremgår af det seneste danske nyhedsbrev fra tvstationen, der sender tv om kristendom på arabisk, tyrkisk og farsi i Mellemøsten og Nordafrika,. I løbet af januar 2010 blev de programklip fra SAT-7 ARABIC og KIDS, der var lagt på YouTube, kun set 643 gange. Men i december 2013 var antallet eksploderet til gange en tusind-dobling! Det 18 år gamle SAT-7 er således ikke længere blot en satellit-tv-koncern, men et multimedie-selskab med global rækkevidde. Sociale medier udgør en stadigt stigende metode til at interagere med SAT-7 s seere. For eksempel har mennesker klikket synes godt om på SAT-7 ARABIC s Facebook-side! Internettet åbner døre Selvom brugen af internettet vokser hurtigt, er udbredelsen generelt lav i Mellemøsten. Kun procent af husstandene har internetforbindelse. Dette gør dog den enorme stigning i SAT-7 s online-seere endnu Fra et af SAT-7 s studier. mere bemærkelsesværdig. De lande, der er lukkede over for enhver anden form for kristent vidnesbyrd, oplever den største stigning i brugen af internettet. For eksempel havde Iran kun internet-brugere i år 2000, men i 2012 var antallet steget til 42 millioner. Mellemøsten ser generelt også en massiv vækst i brugen af smartphones og tablets. I løbet af de sidste måneder har SAT-7 lanceret apps til både Apple- og Android-enheder, så seere fra hele verden kan se SAT-7 s programmer, mens de er på farten. Det betyder, at SAT- 7 s seertal potentielt stiger hele tiden. Usædvanligt samarbejde Nyhedsbrevet Nyt fra SAT7 udgives af KLF Kirke og Medier og Bibelselskabet. Norea Danmark er associeret partner med SAT-7, og David Mandix Carlsen, der er redaktør og mediekonsulent i Norea har besøgt koncernens studier i Istanbul, Cairo og på Cypern. Han bekræfter den positive udvikling. SAT-7 har en meget bred både madlavningsprogrammer, vidnesbyrd og bibelundervisning, og der sendes til både børn og voksne. Formålet er at bringe Guds kærlighed til mennesker, fortæller han. Det har især gjort indtryk på David Mandix Carlsen at opleve, at kristne fra forskellige kirkesamfund og nationaliteter i Mellemøsten arbejder side om side med at producere SAT-7 s udsendelser. FOTO: NOREA AGERSKOV: AABENRAA: GILLELEJE: HILLERØD: NEXØ: SKJERN: VIDEBÆK: lumigenbrug.dk Rwanda som model for fred For 20 år siden var Rwanda præget af grusomme massakrer, hvor ekstreme hutuer udslettede 70 procent af tutsierne, og op mod en million mennesker blev dræbt. Men i dag er situationen så forandret, at det afrikanske land nu er et foregangsland for fred, mener Rick Warren, der er leder af megakirken Saddleback i Californien. Verdens ledere burde lære af det, som sker i Rwanda. Det burde være modellen for fred, siger Rich Warren ifølge den norske avis Dagen. Warren sagde i 2004 ja tak til en invitation fra præsident Kagame om at gøre Rwanda til en målrettet nation med udgangspunkt i Warrens bog om Et målrettet liv. Han har siden da arbejdet med The Peace Plan for Rwanda, som tager udgangspunkt i de lokale kirker og ifølge Warren har bragt forsoning, tilgivelse og uddannelse til landet. Næste år vil Warren derfor holde en stor kirkekonference i Rwandas hovedstad Kigali. Den amerikanske kirkeleder har dog været udsat for massiv kritik for sit tætte samarbejde med den omstridte præsident Kagame, der blandt andet anklages for at undertrykke oppositionen. brs Radikal baptistleder i USA Sydstatsbaptisterne i USA har valgt den 35-årige David Platt til leder af sin internationale missionsorganisation IMB, der med 16 millioner medlemmer, kirker og missionærer er verdens største af sin art. David Platt er kendt for bogen, Radical, der også er oversat til dansk. Han har blandt andet udtalt, at en materialistisk verden ikke vil blive vundet for Kristus af en materialistisk kirke. Han er også stærkt optaget af at nå ud med evangeliet til de mindst nåede folkeslag i verden. Søndag den 14. september holdt han afskedstale i megakirken Brook Hills i Alabama, USA, hvor han har været præst de sidste otte år, Her opfordrede han menigheden til at modstå en behagelig, afslappet, kultur-kristendom. Det er nemlig slet ikke kristendom, slog han fast og mindede om, at en milliard mennesker på jorden lever i desperat fattigdom og andre milliarder ikke tror på evangeliet om Jesus og måske slet ikke har hørt det endnu. brs

7 Nr september kirke;» i Jesper Bacher; Massoud Fouroozandeh fortjener hyldest, fordi han frygtløst, ihærdigt og brændende konfronterer islam Jesu Kristi navn og rækker evangeliet til muslimerne Massoud vil danne valgmenighed Biskop ændrede stilling, så migrantpræst ikke længere mener, han kan drive offensiv mission AF BIRGER REUSS SCHMIDT Det er uforståeligt, at man i en tid, der kalder på stadig større rummelighed over for minoriteter og særstandpunkter, ikke er rummelig nok til at omfavne en præst, der tager missionsbefaling og præsteløfte seriøst. Det skriver Kristeligt Dagblad på lederplads under overskriften Pinlig sag for Folkekirken i anledning af, at Massoud Fouroozandeh nu er stoppet som kombineret migrantpræst og sognepræst ved Sankt Hans Kirke i Odense. Døbte 160 muslimer på tre år Massoud Fouroozandeh er den første ordinerede præst i folkekirken, der er konverteret muslim. Helt tilbage i 1997 stiftede han kirken Church of Love for kristne iranere med muslimsk baggrund. Han arbejder nu på, at denne menighed kan blive godkendt som en valgmenighed. En af de store udfordringer vil imidlertid være at skaffe økonomi til projektet. Alene i de sidste tre år har migrantpræsten døbt 160 mennesker i Church of Love, men har samtidig været udsat for heftig kritik, fordi de ikke nødvendigvis er blevet døbt ind i folkekirken. Massoud Fouroozandeh har haft mulighed for at søge en stilling som fuldtids migrantpræst i Fyens Stift, når hans hidtidige kombinationsansættelse udløber 1. oktober. Biskop Tine Lindhardt har imidlertid valgt at ændre stillingen, så den ikke længere indeholder delen som sognepræst i Sankt Hans Kirke, og så migrantpræsten fremover alene skal virke i stiftet og i samarbejde med en bestyrelse, nedsat af biskoppen. Foruoozandeh til at undlade at søge stillingen. Den stilling er umulig for mig at søge, for jeg Massoud Fouroozandeh er den første ordinerede præst i folkekirken, der er konverteret muslim. skal samarbejde med folk, der har et helt andet syn på mission, end jeg har. Og nogle, som har modarbejdet projektet med Church of Love helt fra begyndelsen, udtaler han til Kristeligt Dagblad. Uenighed om, hvad mission er Ifølge Massoud Fouroozandeh er baggrunden for kon- skoppen uenighed om, hvad mission er. Problemet er, at du ikke må kalde dit arbejde mission. Men du må kalde det dialog og hyggecaféer med kaffe. Så er der penge nok at hente fra folkekirken. Men jeg vil ikke gå på kompromis. Dialog er for mig midlet til selve målet, som er omvendelse. Dialog må aldrig blive målet, siger migrantpræsten, der på grund af sin kontante missionspraksis har hemmelig adresse og jævnligt udsættes for chikane. Biskop Tine Lindhardt siger på sin side, at der skal være plads til forskellighed i folkekirken også om forståelsen af dialog og mission. Sådan er det at være i folkekirken. Der mødes vi på tværs af forskelle og taler og arbejder sammen, skriver hun i en kommentar i Kristeligt Dagblad. Omvendelser og folkekirkeideologi Sagen har vakt betydelig røre i folkekirken, og Fouroozandehs støtter kommer fra forskellige dele af det folkekirkelige miljø. Hans kritikere betragter sagen som en mindre uoverensstemmelse mellem biskoppen og præsten. Sognepræst Henrik Højlund, der er formand for Evangelisk Luthersk Netværk, kalder sagen for beskæmmende. På bundlinjen står det alt for tydeligt, at Tine Lindhardt har skaffet sig af med et problem ved simpelthen at reducere stillingen og øjen- så Massoud med garanti ikke ville søge den. Det er decideret sørgeligt, at folkekirken på denne måde er ved at miste en af sine få virkelige succeshistorier i forhold til mission blandt indvandrere. Det kunne sågar også kaldes en succeshistorie for integration, skriver han i en kommentar i Kristeligt Dagblad og fortsætter: Jeg fatter det ikke. Det næsten absurde spørgsmål melder sig: Har Tine Lindhardt mon på noget tidspunkt været oprigtigt glad for de mange omvendelseshistorier i Massouds menighed? Eller har de dybest set været hende uvedkommende, fordi de alligevel ikke passer ind i folkekirkeideologien om religionsdialog og salighed for enhver tro? Også sognepræst Jesper Bacher bakker op om Massoud Fouroozandeh. Han fortjener hyldest, fordi han frygtløst, ihærdigt og brændende konfronterer islam i Jesu Kristi navn og rækker evangeliet til muslimerne med store personlige omkostninger, siger han. FOTO: BIRGER REUSS SCHMIDT Intet nyt fra ministeren Der er mange gode ord, men ikke noget nyt i udenrigsminister Martin Lidegaards (B) kommentar til Nordisk Indre Missions Råds appel om større og mere fokuseret politisk opmærksomhed på de kristnes situation i Syrien og Irak. Appellen, der blev bragt i sin helhed i Tro & Mission tingsmedlemmet Esben Lunde Larsen (V) til at bede udenrigsministeren om en kommentar, og det er den, der foreligger nu. Ministeren skriver, at han til fulde deler Nordisk Indre Missions Råds bekymring over de kristnes situation i Syrien og Irak. Fuldstændig uacceptabelt Forfølgelse og overgreb mod religiøse mindretal er fuldkommen uacceptabelt. Regeringens linje er helt klar: menneskerettighederne er universelle og kan ikke gradbøjes. Det gælder også for religionsfriheden. Regeringen har gentagne gange fordømt overgreb mod kristne og andre minoriteter både i Mellemøsten og i andre dele af verden, skriver ministeren, som derefter beskriver regeringens indsats på området. Han fremhæver blandt andet, at Danmark var blandt de første donorer til at give støtte til de internt fordrevne herunder et stort antal kristne og at man også har kansk ledede operation i det nordlige Irak. Efterlyser handling Apellen fra Nordisk Indre Missions Råd var underskrevet af ti ledere af nordiske missionsbevægelser, herunder Indre Mission og Luthersk Mission fra Danmark. Baggrunden var, hvad der i appellen kaldes for den udrensning af Syrien, hvor Islamisk Stat (IS) vinder frem. Vi efterlyser, at ministre og regeringsledere fra de nordiske lande tydeligt og uden omsvøb vil adressere problemstillingen i internationale fora og følge op med en egentlig strategi på området, hed det i udtalelsen. brs MF tilbyder studiepraktik Menighedsfakultetet i Aarhus tilbyder nu potentielle studerende to dages studiepraktik i bacheloruddannelsen i teologi. Det sker i dagene oktober Her kan man følge undervisningen i en række fag, møde studerende og lærere og ikke mindst få svar på uddannelsesrelaterede spørgsmål af enhver slags. Det kan være svært for unge at vælge studium og ramme drømmestudiet i første hug. Med dette tilbud vil vi gøre det tæller landssekretær Niels Andersen fra MF. brs Frimenighed får egne lokaler Frimenigheden Søhøjlandets kirke har købt egne lokaler i det gamle rådhus i Gjern. Det kommer til at koste omkring to millioner kroner at købe og istandsætte de 900 kvadratmeter store lokaler, selv om en del skal sættes i stand ved hjælp af frivilligt arbejde. Selve kirkerummet bliver på 170 kvadratmeter. Derudover bliver der lavet børne- og ungdomslokaler samt mødelokaler og kontorlokale. Frimenigheden, der har lejet sig ind i Gjern Kultur- og Idrætscenter gennem de seneste seks år, forventer at kunne rykke ind i de nye lokaler til foråret. brs

8 08 Nr september 2014 udvikling;» være Daniel Nygaard Madsen; Fordi religion er en del af problemet sammen med sociale og politiske årsager skal religion også en del af løsningen Mission skaber bedre levevilkår og større personlig værdighed Kristne i Tanzania ønsker sig ikke tilbage til overtro, frygt og misbrug AF SVEND LØBNER Tanzania har alle forudsætninger for at blive et land opløst i borgerkrig. Landet består af 120 stammer, og befolkningen består overvejende af lige dele kristne og muslimer. Men de 45 millioner indbyggere har i mange år været et forbillede i fredelig sameksistens. Over 50 interviews på en kilometer lang rejse afslører, at den jævne befolkning har en meget pragmatisk tilgang til livet. Hverdagen skal fungere. Der skal grød på bordet. Derfor må alle gode kræfter trække på samme hammel. Jo, der har været bombeangreb mod religiøse ledere i Arusha, syreangreb i Dar es Salaam og kirkeafbrændinger på Zanzibar. Men som sheik Ibrahim al Sayyid*) fra Zanzibar siger: Det er ekstreme kræfter udefra, som prøver at splitte befolkningen. Kristne og muslimer har levet sammen i 200 år. Vi har endda lejet vores moskéer ud til kirker på Zanzibar. Soma Biblia: Bibelen skal ud til alle Ikke blot er Tanzania den største modtager af dansk ulandsbistand, men danske missionærer har arbejdet i landet i over 100 år. De har formidlet de kristne værdier og engageret sig i et udviklingsarbejde, der bremser spedalskhed, udrydder kolera, fordobler høsten, hjælper gadebørn og forliger kristne og muslimer. Mange af missionærerne kommer fra Luthersk Mission. En søndag i Den Luther- hundrede deltagere. Freelance-journalist Svend Løbner var i Tanzania fra 27. maj til 2. juli sammen med en fotograf. Formålet med rejsen var at afdække virkningerne af dansk indsats i landet: Hvordan har kristendom og kirke forandret tanzaniernes liv, og hvordan lever de sammen med andre religioner i det multireligiøse samfund. Missionsråd og rådets udviklingsafdeling, Danmission, Brødremenighedens Danske Mission, Interna- En meget dynamisk lovsangsleder, som Svend Løbner mødte på sin rejse til Tanzania. Selv interviews med unge og modne kristne viste, at troen er en motivationsfaktor i dagligdagen. I Dar es Salaam driver engagerede lokale medarbejdere den socialentreprenørske virksomhed Soma Biblia med én vision for øje: Bibelen skal ud til alle tanzaniere. Kristne og muslimer arbejder sammen Tanzaniere har et meget jordnært forhold til religion. Som en imam udtrykte det: Vi beder selv om fredagen og de kristne om søndagen, men ellers samarbejder vi om alt og fejrer det ved fælles fester i landsbyen. I den centrale Singidaregion har 280 kristne og muslimske småbønder fordoblet deres høst ved at dyrke de rette afgrøder efter moderne principper. I regionshovedstaden Singida står kirke og moské sammen om at hjælpe storbyens gadebørn. Alt dette med støtte fra frikirkernes hjælpeorganisation International Aid Services. Omkring Tanganyikasøen ved grænsen til DR Congo har Brødremenighedens Danske Mission dannet sundhedskomitéer i 46 landsbyer. Komitéerne består af både muslimer, kristne og folk med traditionel baggrund. Sammen underviser de i hygiejne, bygger klinikker og sikrer driften af otte ambulancebåde. I dag er kolera udryddet på Tanzania-siden. Trosbaseret arbejde for forsoning På Zanzibar driver Danmis- sion et Dialogcenter, hvor kristne og muslimske ledere mødes, diskuterer og opbygger tillid til hinanden. Sammen har de dannet en forsoningskomité, som drager ud i landsbyerne og gyder olie er under opsejling. Og sheiker og præster bliver sammen inviteret til forsoningsmøder landet over. Vi laver trosbaseret forsoningsarbejde, fortæller Danmissions dialogkonsulent Daniel Nygaard Madsen. Vi gør det på grund af vores tro, ikke på trods af vores tro. Mange har den opfattelse, at religion er år- i verden, at hvis man bare fjernede religionen, så ville der være fred i verden. Men vi siger: Fordi religion er en FOTO: SVEND LØBNER del af problemet sammen med sociale og politiske årsager skal religion også være en del af løsningen. Mission åbnede afrikanernes verden Hvilken forskel gør det kristne missionsarbejde så? På rejsen interviewede jeg af de områder, hvor danske missionærer har været udstationeret. Jeg talte desuden med borgmestre, partiformænd, imamer og chefer for landbrug, sundhed og social indsats. Konklusionen er: 1. Den kristne mission bragte oplysning og uddan- stammer er evangeliet svaret på stammemyter om en kommende messiasskikkelse. Sådan var det for taturustammen i Sanjaranda. Derfor åndede de lettet op, da de hørte missionæren fortælle om Jesus. 2. For mange betød kristendom og kirke et endeligt stop til det alkoholmisbrug, som ødelagde helbred og familier. Jeg var overrasket over, hvor mange der havde haft et ødelæggende alkoholmisbrug, før de blev kristne. 3. Ingen af dem, jeg talte med i Sanjaranda, Singida, Kipili, Iringa, Dar es Salaam og på Zanzibar, ønskede at vende tilbage til det primitive liv med overtro og frygt. Tværti- at missionsarbejdet gav dem kontakt med omverdenen. Eliezer Mkoko, en af de ældste i landsbyen Sanjaranda, fortæller: Missionærerne kom med oplysning. Deres budskab opfyldte vores stammemyter. De gav os viden og åbnede verden som borgere i den store verden. *) Navnet er opdigtet af hensyn til sheikens sikkerhed.

9 Nr september livogjob;» de Marianne og Jørgen Sulkjær; Hver ung skal gerne gå til en fritidsaktivitet uden for institutionen. Vi vil nemlig gerne, at skal opleve at være sammen med andre mennesker Hjem og skole på én gang Al undervisning på LivogJob skal give unge med særlige behov redskaber til at fungere i livet AF KAJA LAUTERBACH LivogJob i Stubbekøbing er en STU-uddannelse, men det er også et botilbud til unge med særlige behov. Det fortæller Marianne og Jørgen Sulkjær, der i halvandet år har været lederpar på LivogJob. Før det var de lederpar på Stubbekøbing Efterskole i 13 år. Der bor 15 unge på Livog- Job, og netop det, at skolen er deres hjem, er en af de store forskelle på de to skoler, mener Marianne Sulkjær. De unge bor her 365 dage om året, og det betyder, at vi skal tænke højtider som nytår og jul ind i planlægningen, siger hun. En anden forskel er, at vi arbejder under en anden lovgivning, hvor vi selv sammen med den unges uddan- hvad vi underviser de unge i, og hvordan vi vil gøre det, tilføjer Jørgen Sulkjær. Mange kommunale medarbejdere er enige med forstanderparret i, at det betyder rigtig meget for de unges sociale udvikling, at de bor sammen og er sammen døgnet rundt, men derfor kan det alligevel være svært at få bevilget, at de unge kan bo på stedet. Individuelle mål Hovedmålet med at være på LivogJob er udvikling af personlige og sociale kompetencer i kombination med noget fagligt med henblik på at kunne klare sig så godt som muligt i forhold til forudsætninger. Vi vil gerne ud fra et kristent menneskesyn give de unge nogle overordnede værdier for, hvordan man er mennesker, og for hvordan man er sammen, siger lederparret. Det gør vi ud fra rigtig megen vejledning frem for påbud og forbud. De unge skal trænes i selv at vurdere og træffe valg for sig selv og for fællesskabet. Al undervisning tilrettelægges efter den enkelte unge og sker i småbitte hold teoretiske fag som dansk, matematik og psykologi og praktiske fag, hvor de arbej- der meget i værksteder. Desuden er der vejledning, hvor den enkelte unge udvikler individuelle mål sammen med en lærer. Og hvor han eller hun lærer sine egne begrænsninger og muligheder at kende. Al undervisning tager udgangspunkt i at give den unge redskaber til at fungere. For eksempel kan man arbejde med, hvordan den telefon, de alle har i lom- ud af, hvad ting må koste, når de er ude at handle. Alle de unge kommer i køkkenpraktik på LivogJob og lærer at lave mad til mindst to. De får også undervisning i egen økonomi, sundhed, motion og samfund. Værkstedsundervisningen spænder lige fra blomsterampler til byen, bygning af et affaldssorteringsområde til skolen, studiebesøg på lysstøberi med henblik på at starte et lysstøberi og udvikling af legetøj til det offentlige rum. Med i lokalsamfundet Forstanderparret understreger, at fritidsdelen er vigtig på LivogJob. Det er vores vision, at hver ung går til en fritidsaktivitet uden for institution. Vi vil nemlig gerne, at de skal opleve at være sammen med andre mennesker, siger de. Nogle af de unge tager til bowling, andre går til ridning, og andre igen spiller badminton på en lejet bane i en hal, hvor der også er andre, der spiller. Vi taler med den enkelte om ønsker om aktiviteter på, hvordan de kan blive opfyldt, siger Jørgen Sulkjær. Det er også et mål, at de unge skal komme i kontakt med lokalsamfundet og møde andre mennesker gennem undervisningen. For eksempel har de plantet blomster i 95 ampler, som hænger rundt i byen, og nu passer de dem sammen med lokale pensionister. De hjælper også byens havnefoged, har ansvar for en infostander i byen, og sammen med Stubbekøbing Efterskole har de uddelt brochurer for den lokale Marianne og Jørgen Sulkjær sammen med nogle af de elever, der er med til at bygge et affaldssorteringsområde til skolen som en del af værkstedsundervisningen. Line holder de brædder, som Caroline omhyggeligt saver til. borgerforening i alle postkasser og står for en aktivitet ved byens Store legedag. Der er en stor motivationsfaktor i at gøre noget for andre, forklarer Jørgen Sulkjær. Som et led i undervisningen er nogle af de unge i ekstern praktik i forretninger og virksomheder i byen nogle timer hver uge. En enkel kristen tro LivogJob er en LM-institution. Bestyrelsen er valgt delvist af LM s Landsstyrelse og delvist af Stubbekøbing Efterskole. Det giver kristne rammer, men kun mennesker kan være kristne ikke steder, understreger Marianne og Jørgen Sulkjær. Alle medarbejdere på LivogJob er kristne, der ønsker at række ud og forkynde evangeliet, og al vejledning tager udgangspunkt i kristen etik og menneskesyn. Hver dag er der fælles morgenandagt og frivillig aftenandagt på LivogJob, og de unge får tilbud om at kommet til LMU og i kirke. Nogle vil gerne, og andrevælger kun at være med til det obligatoriske. Marianne Sulkjær fortæller, at mange af de unge har grebet troen. De har en meget enkel tro, men jeg oplever, at de lever med den. For eksempel er det naturligt for dem, at de må bede, siger hun. Men socialt set er det svært for dem at være med i det kristne fællesskab. Skaber værdi for alle LM fylder meget i Stubbekøbing. LivogJob og efterskolen har til sammen 30 ansatte i en by med godt indbyggere. Jørgen Sulkjær erkender, at en del mennesker var skeptiske over for de to institutioner i starten, men nu er de fuldt integrerede i lokalsamfundet. For et par år siden købte og ombyggede de byens tidligere plejehjem og indrettede det til skolehjem for LivogJob. At der igen kom liv i bygningerne, blev mødt med en meget speciel opbakning og positiv respons fra naboerne. Det, vi gør, er meningsfyldt og skaber værdi for alle: for de unge, for lokalsamfundet og for Gud, fordi vi forkynder om Jesus, siger Jørgen Sulkjær. Aktivt liv med heste og LMU Line Eggertsen går på tredje årgang på LivogJob, og hun er meget glad for at gå og bo der. Den 19-årige pige lever et aktivt liv med skolegang og praktik hos en frisør i Stubbekøbing hver fredag. Hendes fritid er også godt fyldt op med både ridning og LMU i Nykøbing Falster. kl LivogJob retter sig mod alle STU-berettigede. Det vil sige unge, der har brug for vidtgående hjælp og støtte sent udviklede unge med generelle indlæringsvanskeligheder, unge med autisme spektrum forstyrrelser, unge med AD(H)D, mindre hjerneskader eller andre diagnoser. Visionen er gennem STU uddannelsen LivogJob at være med til at give unge de bedste redskaber, så de kan få et godt liv. Dernæst at give dem redskaber til at kunne udføre en beskæftigelse, hvorved de opnår anerkendelse og en personlig tilfredsstillelse ved at være Alt sammen med udgangspunkt i den unges forudsætninger og kompetencer. LivogJob bygger på STU-loven (lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov). Læs mere på FOTO: KAJA LAUTERBACH

10 10 Nr september 2014 tro;» tror Jeanett Højgaard; Det vigtigste for os er jo, om vi på Jesus og tjener ham. Eller om vi ikke gør AF BIRGER REUSS SCHMIDT Jeanett Højgaard og Pernille Klindt Pedersen var i sommeren 2013 på Ung Unge på Haderslev Næs Bibelcamping. Her blev de to nære veninder udfordret drer. Og de blev enige om, at det kunne de jo være for hinanden. Der gik dog nogen tid, inden de fandt ud af, hvad det skulle indebære. Men sidst på året lavede de en fast aftale om, at de skulle være bibelmakkere. Og det har lige siden været til stor glæde og berigelse for dem. Vi gik i gang, fordi vi begge to var rigtig dårlige til at få læst i Bibelen. Vi snakkede om, at det egentlig ikke gav nogen mening, at vi bygger vores liv på Guds ord uden at læse i det. Det var bare svært at komme ind i en god rutine, fortæller Pernille Klindt Pedersen. Men det har ændret sig markant. De oplever nu, at der ikke længere er så megen tvang over deres bibel- Fast rytme skaber glæde i bibellæsningen To veninder lavede en enkel aftale om bibellæsning og bedeemner. Det førte til ny dybde i både troslivet og deres venskab Pernille K. Pedersen (tv.) og Jeanett Højgaard oplever, at der er kommet god rytme i bibellæsningen. læsning, fordi de er kommet ind i en rigtig god rytme. Et kapitel og en sms I al sin enkelhed går deres aftale ud på, at de læser et kapitel i Bibelen om dagen. De tager en bog ad gangen, og når de er færdige med den, aftaler de, hvilken bog de så skal tage fat på. På den måde bliver læsningen afvekslende, fremfor hvis de læste Bibelen igennem fra ende til anden. Når de hver dag har læst kapitlet sender de en sms til den anden og føjer også et eller to bedeemner til. De skriver ikke noget om, hvad de har fået ud af læsningen, men det taler de til gengæld ofte om, når de mødes. Begge de to sønderjyder bor i dag i København, og de mødes ofte. Jeanett Højgaard er ikke i tvivl om, at den daglige brug af Bibelen har stor betydning for hende. Jeg kan se i dag, at jeg i mange år har ladet mig fylde af løgne, der har nedbrudt mit selvværd og fået mig til at tvivle på min frelse. Men alle disse løgne clasher fuldstændig sammen, når jeg møder Guds sandhed. Når jeg læser i Guds ord, PRIVATFOTO bliver løgnen afsløret og Djævelen afsløret som en svindler, siger hun. Tør tale om troen Pernille Klindt Pedersen fremhæver, at den regelmæssige bibellæsning har givet hende et mere grundlæggende kendskab til Bibelen. Og så har det haft stor betydning for hende, at de to veninder har kunnet dele bedeemner og også oplevet, at Gud har svaret på deres bøn. I det hele taget er den åndelige dimension kommet til at fylde mere i deres venskab. Vi tør tale med hinanden om troen, som Jeanett Højgaard siger. Og de tør også tage ansvar for hinanden. Hvis den daglige sms udebliver, så reagerer de. Og selv om det sker, at en af dem kommer lidt bagud for eksempel i en i rytmen igen. Jeg ville helt sikkert ikke få læst så regelmæssigt i min bibel, hvis ikke jeg havde aftalen med Jeanett, siger Pernille Klindt Pedersen. Læsefrugt fra Kongebøgerne I sommer læste bibelmakkerne Jeanett Højgaard og Pernille Klindt Pedersen Kongebøgerne i Det gamle Testamente. I starten synes de, det var lidt trivielt, for om mange af kongerne står der kun ganske lidt. Og så står der: Alt hvad han ellers gjorde, står i Israels Kongers Krøniker en bog, som ikke er kendt i dag. Men til gengæld gøres der meget ud af at fortælle, om kongerne vandrede med Gud, eller om de vendte sig til afguderne. Og det kom til at tale stærkt til Jeanett Højgaard. over for disse konger, at der står så lidt om dem. Men det gik op for mig, at det vigtigste står der! Og det vigtigste for os i dag er jo også, om vi tror på Jesus og tjener ham. Eller om vi ikke gør. Alle de andre ting, der kan siges om os, betyder ikke noget i sammenligning med det, siger hun. brs Hør en god nyhed: Du er en synder I dag er der ikke megen forståelse for at høre Guds ords tale om menneskets synd og skyld. Og er den tale upopulær i Skandinavien, så er den det i endnu højere grad i USA. Bibelens klare ord om, at vi er syndere, bryder ekstra stærkt med det amerikanske selvbillede. Du kan jo prøve at tale til en amerikaner om arvesynd! Det sagde den amerikanske præst og professor James Arne Nestingen, da han ved månedsskiftet var taler ved Lutherske Fordybelsesdage i Bergen i Norge. Gud vil mig det godt Men den konstatering skal Hvis man har en grundlæggende tryghed ved, at Gud er god, er det ikke så skræmmende at vedgå sin synd. på ingen måde få den lutherske kirke til at nedtone talen om synd, mente amerikaneren, der har norske rødder. Tværtimod mener han, at kristenheden skal få åbnet øjnene for, at budskabet om menneskets syndighed faktisk er gode nyheder. Det mærkelige er jo, at det er frigørende at blive kaldt en synder, når det er Jesus, der siger det. For da bliver det sagt af en, som elsker mig med en dyb kærlighed, og som kan forløse mig fra min synd, siger James Arne Nestingen til avisen Dagen. Hvis man har en grundlæggende tryghed ved, at Gud er god og vil mennesker det godt, er det ikke så skræmmende at vedgå sin synd. Det er jo bare at fortælle sandheden om sig selv, mener han. Den kristne forkyndelse skal tydeligt formidle, at synden er menneskets største problem i mødet med den hellige Gud. Men sam- FOTO: SXC.HU tidig skal det også stå klart, at formålet er, at mennesker kommer til en frigørende tro på Jesus Kristus. Og her er der grund til selvbesindelse. For travlt med de andre Vækkelsesbevægelserne, som havde et stærkt evangelisk præg i første generation, har haft en kedelig tendens til at blive loviske i anden og tredje generation, mener James Arne Nestingen. Han vurderer, at man har haft alt for travlt med alle andre end sig selv. Med at anklage den kultur, man lever i, og de mennesker, der ikke opfører sig, som de burde. Her er der blevet talt for meget om synd og skam for lidt om tilgivelse. Så der er brug for forkyndelsen af både synd og nåde. Og der er brug for ydmyghed hos Guds folk. Nadver kun for syndere Vi må erkende, at vi selv kommer til kort i mødet med Guds bud. Når Kristus døde for os, er det jo fordi, vi er syndere, slår han fast. Hjemme i sin egen menighed i Oregon på den amerikanske vestkyst understreger han derfor også altid, at nadveren kun er for syndere. Og dem, som ikke mener, de er syndere, beder jeg om at gå udenfor, til vi er færdige! brs

11 Nr september Natasja Michael; Mit mål er at styrke de unges» Kristusidentitet Evangeliet holder også ude i virkeligheden LMH-lærer Natasja Michael vil gerne dele sin livserfaing med eleverne AF DITTE OLSEN Det er min erfaring, at evangeliet holder. Derfor vil jeg også vise de unge, at det vigtigste er at være forankret i Kristus, når man skal takle livet i al dets mangfoldighed. Sådan siger 34-årige Natasja Michael, som i august blev ansat som lærer på LMH for et år. Hun er opvokset på Sydsjælland, læreruddannet og har arbejdet som sådan både på Esajasskolen i Hvidovre, på Efterskolen Lindenborg og et år i Bangladesh. I foråret vikarierede hun som leder for frivillige i Københavnerkirken. Sidste år begyndte hun at læse sociologi, men fandt ud af, at det alligevel ikke var sagen. Natasja Michael blev ansat på LMH i august i en etårig stilling. Vil gerne være rundhåndet med sit liv Det var for meget teori. Jeg elsker at være sammen med mennesker, hjælpe dem og har lyst til at fortælle om Jesus som den, der er aktiv i praksis, i hverdagslivet, forklarer hun. Her på LMH har jeg mulighed for at videreformidle evangeliet på en klar, ligefrem og moderne måde. Jeg vil gerne være rundhåndet med mit liv, selvom noget selvfølgelig er privat. Men mit mål er at styrke de unges Kristusidentitet, siger hun og uddyber: Selvom jeg egentlig tænkte, at på LMH kommer de vellykkede, så er det langtfra tilfældet. Mange har en spinkel tro. De har brug for at blive lært op, ledt hen til Ordet og vejledt i det. Har været kristen altid Natasja Michael tænker om sig selv, at hun har været kristen altid. Hun er opvokset i en familie, som er medlemmer af den Evangelisk Lutherske Frikirke, som ikke er særlig stor. Familien Michael kørte hver anden søndag de 100 kilometer fra hjemmet på Sydsjælland til gudstjeneste i Martinskirken i København, hvilket er den nærmeste menighed. De kom også lidt i den lokale folkekirke, hvor der var børneklub, og til hverdag levede de som en del af lokalsamfundet med folkeskole, sportsforening og venner fra landsbyen. Det kristne fællesskab er fantastisk Da jeg selv blev elev på LMH i 2001, var det første gang, jeg oplevede så mange kristne sammen på ét sted. Det var helt vildt. Det var som at komme hjem til en familie. Jeg var ikke vant til så mange kristne i vores lille frikirke, fortæller hun. Til gengæld overraskede det mig, at mange kæmpede med frelsesvished. Det har jeg aldrig oplevet. Vi har lært katekismen udenad med Guds nåde, så jeg har altid opfattet mig selv som et Guds barn. Nu bor Natasja Michael i København og kommer i FOTO: DITTE OLSEN Københavnerkirken. Derudover er hun frivillig leder i Lørdagsfællesskabet, et diakonalt arbejde med varm mad, andagt og god tid til en snak. Kristen i en mangfoldig verden Jeg kan godt lide mangfoldigheden blandt mennesker. Jeg har jo altid været vant til at leve og arbejde sammen med ikke-kristne, såvel som kristne fra forskellig kirkebaggrund, både i min barndom og ungdom. Og midt i det oplever jeg, at evangeliet holder. Det er den livserfaring, Natasja Michael gerne vil dele med eleverne på LMH gennem samvær og undervisningen i både Dansk litteratur, Discipelskab i praksis og studiegruppen om bogen: Ikke alt der glimrer er Gud. Den bog udfordrer os til at spotte afguderne i vores liv. Der er meget at være obs på i vores tid, derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi på LMH kan konfrontere de unge med virkeligheden i verden, samtidig med at vi viser dem den sande Gud, så de kan forankres i Kristus, understreger hun. Facebook rimer dårligt på ærlighed Norsk præst udfordrer til at tale sandt om livet i de sociale medier AF BIRGER REUSS SCHMIDT Med mere end 600 millioner brugere på verdensplan og over en milliard visninger per måned er Facebook en voldsom påvirkningsfaktor. Og sammen med de andre sociale medier er det stedet, hvor det for mange handler om at sikre sig det rigtige image. Det har fået den norske præst og menighedskonsulent Jens Petter Jørgensen til at rejse kritiske spørgsmål til den måde, det meste af kommunikationen på Facebook foregår på. Han er blandt andet træt af de bølger, som hele tiden opstår på netværket, og som for eksempel kan handle om at nævne tre ting, man er glad for. Livet som det er gende opdatering på sin Kunne man forestille sig, at næste bølge på Facebook blev at opmuntre hinanden til at fortælle om livet, sådan som det rent faktisk er? Om alt det fantastiske, men også lidt om alt det andet. Jens Petter Jørgensen skrev for nogle år siden bogen Stærk nok til at være svag og introducerede i den forbindelse begrebet ærlighedsteologi. Og han er bange for, at Facebook trækker den forkerte vej. Et godt image Facebook er måske det vanskeligste sted at tale sandt om livet, fordi det er så ekstremt vigtigt at fastholde et godt image, siger han til den norske avis Dagen. Den modsatte grøft er, at man udleverer sit privatliv og skriver ting, som ikke kommer alle Facebook-vennerne ved. mindeligt gode liv med gode mennesker omkring os i familie og på arbejdet. For nogle eksploderer det, og livet kan blive helt i top eller helt i bund. Men er det ikke netop undtagelserne? Ofte har jeg en følelse af, at vi gør undtagelserne til det normale. Og så giver vi i bedste fald et uafbalanceret indtryk af vores liv, siger han til Dagen. Savner balance Jens Petter Jørgensens indspark i debatten skal ikke ses som et forsøg på at få folk til at droppe Facebook. Han synes, det er en god måde at kommunikere på. Men han efterlyser lidt mere ærlighed. Facebook kommer let til at give et ubalanceret billede af livet, mener han. brs FOTO: THOMASPAJOT DREAMSTIME.COM - THUMB UP PHOTO

12 12 Nr september 2014 anmeldelse;» Flemming Kofod-Svendsens tese er, at Vigilius til tider var pragmatisk og til andre tider konsekvensmager Kirkehistorie set gennem Vigilius-prisme BOGANMELDELSE AF HENRIK HØJLUND Det er vel ikke så ofte, at folk, der har passeret pensionsalderen, skriver videnskabelige afhandlinger. Ikke fordi hovedet er gået i stå, men bare fordi det ligesom hører en anden del af livet til. Det fungerer gerne som første, afgørende skridt i en akademisk karriere for resten af livet. Historien i arkiverne Men der er undtagelser. Flemming Kofod-Svendsen er en af dem. Han har i de senere år beskæftiget sig intenst med den såkaldte i Danmark fra sådan cirka Anden Verdenskrig og til nu. Han har gjort et imponerende arbejde med at opstøve alle tænkelige og utænkelige arkiver for at grave historien frem. Arbejdet har FORDI DANMARK HAR BRUG FOR JESUS! emnet. Og nu altså også en ph.d-afhandling. Lur mig, om ikke der kom- kan man i hvert fald godt få, når man læser afhandlingen, som i sagens natur er nødt til at være snævrere end en kirkehistorisk bog, der maler med bred pensel. En afhandling skal gerne stikke dybere og også gerne bevise noget. Den må altså begrænse sig. Flemming Kofod-Svendsens begrænsning består i, at han har taget udgangspunkt i én person, nemlig Niels Ove Vigilius (født Rasmussen). Men selv med denne begrænsning fornemmer læseren adskillige sidespor, som sagtens kunne bære en egen bog. Imponerende indsats Det har været en fornøjelse at læse afhandlingen. Den sprog og er i det hele taget meget let læst. Enhver med interesse for emnet vil kunne læse den. Afhandlingen er på en sjov måde efterkrigstidens MARTS I KOLDINGHALLERNE FÆLLES OM AT GIVE JESUS VIDERE Fire organisationer går sammen om arrangere en konference om mission i Danmark. Konferencens 1200 deltagere inddeles i faste bordfællesskaber for at kunne dele erfaringer og inspirere hinanden. MISSION I ET SEKULARISERET SAMFUND Hovedtaler er tyskeren Michael Herbst, der er opvokset i det gamle Østtyskland, som er et af Europas mest sekulariserede områder. Han er stærkt optaget af, hvordan vi driver mission og bygger menigheder i det moderne Europa. HANDLING I STEDET FOR SNAK Mission er ikke kun hensigter og holdninger. Det er først og fremmest handling! Mission2015.dk vil udfordre til at leve i mission konkret og lokalt. nem et bestemt prisme, nemlig Niels Ove Vigilius. Vi når omkring stort set alle teologiske temaer, der har fyldt i debatterne internt i bibelsyn, folkekirke, karismatik, tværkirkelighed. Og vi når rundt om en række af de vigtigste nybrud i samme periode, såsom KFS, MF, DBI. Hvilket i øvrigt siger ikke så lidt om hovedpersonen selv. Man imponeres over delse. Han var en væsentlig medspiller i en række vigtige nybrud, inklusive debatter. To temaer synes at have spillet en ekstraordinær stor rolle i Vigilius virke: hævdelsen af Bibelens troværdighed i dens mindste detalje og iveren for, at mennesker måtte møde et befriende evangelium til omvendelse og tro. Flemming Kofod-Svendens tese er, at Vigilius virke var præget af et dobbelt anliggende, som førte ham ud i inkonsekvenser. På den ene side frygtede han teologisk udglidning. Det gjorde ham lukket og afvisende i visse forhold. På den anden side frygtede han den ufrugtbare isolation. Det gjorde ham åben og inkluderende. Jeg synes ikke, tesen er det mest spændende ved afhandlingen, heller ikke det mest overbevisende. Hvor spændende er det, at Vigilius var inkonsekvent? Til tider pragmatisk, til andre tider konsekvensmager. Jeg er lige ved at sige: Er vi ikke alle det? Og: Er vi ikke, når alt kommer til alt, bedst tjent med det? Desuden kan man utvivlsomt diskutere motiverne for inkonsekvensen. Der er givetvis andre tæt på Vigilius, der vil tolke kilderne anderledes. Omgivet Selvsagt afslører inkonsekvens blandt andet, at vi kun er mennesker. I dét lys Niels Ove Vigilius var en væsentlig medspiller i en række vigtige nybrud og debatter. medgiver jeg, at det måske er mere spændende end som så, at Flemming Kofod- Svendsen piller glansen lidt af Vigilius, som i årevis var omgærdet af en vis ærefrygt. I al fald i visse kredse. Jeg husker det selv fra KFS-tiden, i landsledelsen. Når Vigilius havde talt, var den tavse samtykken til at tage og føle på. Jeg opfattede aldrig Vigilius selv som demagog eller noget i den retning, men stemningen omkring ham kunne være så respektfuld, at sund opposition udeblev. Afhandlingen påviser altså, at Vigilius langt fra var så ubestikkelig konsekvent i sin teologiske tænkning og praksis, som andre måske har været tilbøjelig til at se ham. Ret skal være ret. Afhand- på historier, hvor oppositionen var der. Også fra de nærmeste medspillere. For eksempel da DBI s styrelse skulle forholde sig til Vigilius mangeårige meget folkekirkekritiske linje. Da valgte styrelsen anderledes end Vigilius. Det er i øvrigt tankevækkende, at Vigilius forblev medlem af folkekirken til sin død. Stærk kritik af Dansk Oase For mig var Vigilius meget evangelisk-økumeniske indstilling en overraskelse. Han var periodisk temmelig pragmatisk i forhold til det luthersk konfessionelle. Spørgsmålet om bibelsyn vejede meget tungere. Her Flemming Kofod-Svendsen: Teologi og konsekvens. Niels Ove Rasmussen Vigilius s teologiske virke med særligt henblik på bibelsyn, kirkesyn, konfessionstroskab, karismatik og samarbejde på den kirkelige Ph.d.-afhandling udgivet af Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. Afhandlingen er trykt i et begrænset oplag og er i øjeblikket udsolgt. Den kan downloades på teol.ku.dk/ uddannelser/ph_d_uddannelse/dokumenter/norv.pdf Svendsen så også en af inkonsekvenserne, fordi Vigilius i visse sammenhænge alligevel hægede ganske strengt om det lutherske. For eksempel i forhold til den karismatiske bevægelse, senere Dansk Oase, som Vigilius var stærkt og principielt kritisk over for gennem alle år. I øvrigt umådelig interessant med tanke på den aktuelle debat i LM om Dansk Oase. Er det så at sige Niels Ove Vigilius-linjen, der sætter dagsordenen på den ene side af debatten? Det er jo ikke i sig selv odiøst. Niels Ove kunne jo have ret. Det havde han ikke ubetinget i mine øjne. Kritikken af karismatikerne blev for principiel og konsekvensmagende. Det forekommer mig i det hele taget at være Vigilius akilleshæl at han kunne tendere mod konsekvensmageri. Lidenskab En sjov lille detalje er det, at Vigilius stærkt ortodokse bibelsyn ikke omfattede en bogstavelig forståelse af ordet dag i skabelsesberetningen. Det vil måske for nogle være en lidt foruroligende overraskelse. Alt i alt skylder vi Flemming Kofod-Svendsen stor tak for at hjælpe os med at forstå vor egen historie bedre. Sådan et arbejde gør os altid klogere på både nutid og fremtid. Og jeg får såmænd også lyst til at tilføje en posthum tak til Niels Ove for alt det, han med ægte lidenskab kæmpede for, i al menneskelig skrøbelighed og fejlfuldhed. Der er ikke for mange af hans slags.

13 Nr september » Sven Ove Gade; Det kirkelige kleresi ynder at kalde en spade for en hakke i deres udgave: mission for dialog Debat er spalten, hvor læserne kan komme til orde og er dermed alene udtryk for skribentens egen holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der fylder mere end anslag inklusive mellemrum.» Hyrderne AF PETER OLSEN HILLERØD Tak til Martin Dørken og Thorkil Ambrosen for deres advarsler i T&M nummer 14 og 15 om vildledende røster i Dansk Oase (DO). Der er utvivlsomt præster og andre i DO, der forkynder bedre end bevægelsen som helhed. Men sådan er det også i Den katolske Kirke, og alligevel må vi advare klart mod den forfalskning af evangeliet, som katolicismen som helhed er udtryk for. Dette gælder også om DO. Den kristnes forhold til Gud er bestemt af dom og nåde. Så længe vi lever her på jorden, kommer vi ikke videre. Men lever vi for Guds» Klip; i LM skal advare med klar røst BIBELSPOR I SPROGET ansigt og med en åben bibel, kan vi trænge dybere ned i erfaringen af dom og nåde. Så bliver Jesus og syndernes forladelse stadigt større for os. Desværre er denne erkendelse og erfaring ikke det, der bærer hverken DO eller Den katolske Kirke. Det fremgår med al tydelighed programmer. Og dette hovedindtryk ændres ikke, selv om enkelte præster nok forkynder bedre. Derfor må hyrder i den troende menighed advare Jesu får mod at søge disse græsgange. De risikerer at blive bytte for ulve i fåreklæder. Hyrderne pådrager sig skyld, hvis de ikke advarer med klar røst. Systemet sejrer endnu engang AF SVEN OVE GADE, TIDLIGERE CHEFREDAKTØR FOR EKSTRA BLADET I KRISTELIGT DAGBLAD Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Så enkle, så klare er ordene, at der ikke burde være noget at misforstå. Men det er der tilsyneladende, hvis man tilhører det kirkelige kleresi, der ynder at kalde en spade for en hakke i deres udgave: mission for dialog. De bryder sig derfor ikke om indvandrerpræsten fra Fyn, Massoud Fouroozandeh, som har taget sig på at gecentre og kritisere imamer, ja ligefrem døbe muslimer, som ønsker at blive kristne. Hvor kleresiet snakker og hygger sig under dialogen med det bløde brød til kaffen, der handler denne præst, som har døbt over 100 muslimer i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Kort sagt: Han missionerer! Har man hørt magen? Her har foretagsomme præster i det ganske land i årevis ført dialoger med ima- Vi må advare klart mod den forfalskning af evangeliet, som Dansk Oase som helhed er udtryk for, mener Peter Olsen. mer ud fra et ønske om at form for fælles forståelse. Og så bryder denne emsige indvandrerpræst pludselig den evige julefred. Har man hørt mage? I bureaukratiets altædende navn må denne ulyksalige præst ubetinget kaldes til orden. Jeg kender ikke pastor Fouroozandeh. Måske er han besværlig (det er den slags mennesker næsten altid), måske har han endnu ikke forstået, at folkekirken til tider mest af alt ynder at være et bureaukrati. Og jeg tror AF JENS OLE CHRISTENSEN Vestjylland blev ramt af store oversvømmelser i weekenden den september. Dette bibelspor er fra den begivenhed. I 21Søndag på DR1 blev en lokal brandmand fra Skjern interviewet og sagde: Vi står ligesom Moses i Det røde Hav. gerne, at biskoppen på Fyn, Tine Lindhardt, har nogle bureaukratiske pointer, men hvis konsekvensen af disse pointer bliver, at det primære missionsarbejdet bremses, så har hun ikke alene smækket døren i vingård, så er det lykkedes hende at understrege, at også når det gælder mission, er hensynet til regler og systemer i folkekirken vigtigere end den sande virkelighed. Hvem bringer hende ud af denne vildfarelse? De andre biskopper? Næppe. Når det virkelig gælder, er også de mest af alt bureaukrater. Hvor skal vi pumpe vandet hen? Bibelsporet er tydeligt nok. Men det er åbenbart ikke alle vestjyder, der er lige bibelstærke. For når vi læser i Anden Mosebog 14,21-22 kan vi se, at Moses var helt tørskoet, da han gik over Det røde Hav. FOTO: SXC.HU leder; Tak som livsindstilling DET ER SÆSON for høstfester og -gudstjenester. Ganske vist involverer den direkte landbrugsproduktion stadig færre mennesker, og symbolikken med at bære markens og havens frugter frem er derfor ikke så umiddelbart forståelig for børnene, som det tidligere var tilfældet. Men det er alligevel en tradition, som der er god grund til at holde fast i. Ikke mindst i vores velfærdssamfund, hvor vi er vant til at kunne løse ethvert problem, er det påkrævet at blive holdt fast af den grundlæggende kendsgerning, at alt dybest set afhænger af Guds velsignelse. Det gælder stadig, selv om man i det moderne landbrug kan kompensere for mange af de vejr- og naturmæssige fænomener, som i tidligere tider var katastrofale for høstens udbytte. Til syvende og sidst er det Gud, der får kornet til at gro. Og også i vores tid ser vi på andre breddegrader mange eksempler på, at mennesket ikke er i stand til at tæmme naturen, når dens kræfter virkelig folder sig ud. Derfor har vi al grund til at takke Gud, når høsten er i hus. OVENIKØBET ER DER er der god grund til at udvide perspektivet i takken for høsten. Det er jo ikke kun høsten, der kommer fra ham. Det gør alt andet godt i tilværelsen også. Som det hedder i Luthers forklaring til første trosartikel (ifølge Katekismus Updated): Det vil sige: Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabninger. Jeg tror, at han har givet mig legeme og sjæl, øjne, ører og alle lemmer, fornuft og sanser, og at Gud i dag opretholder alt. Jeg tror, at han giver mig mad og tøj, hus og hjem, familie og venner og alt, hvad jeg trænger til. Jeg tror, at Gud hjælper mig i al fare og bevarer mig mod alt ondt. Det gør han af nåde og godhed, uden at jeg har gjort mig fortjent til det. For alt det skylder jeg at takke ham, tjene ham og leve efter hans vilje. Dertil kommer jo takken for Guds allerstørste gave: hans kærlighed og frelse gennem Jesus Kristus. VÆR ALTID GLADE, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus, formaner Paulus (1 Thess 5,16ff). Lad os udfordre hinanden til at gøre takken til Gud til en livsindstilling. Ikke, så vi skal gå rundt og bære falske smil eller undertrykke livets problemer. Men så vi går livet i møde med tak til Gud. Tak til ham for vores menighed og kristne fællesskaber. Tak til ham for vores ægtefælle og familier. Tak til ham for de relationer, Gud i øvrigt har sat os i. Tak til ham for det liv, han har givet os. Det løser ikke alle problemer, men det giver et nyt perspektiv over livet. Det hjælper os nemlig til at holde fokus på Guds godhed mod os. inspiration nærvær holdning Birger Reuss Schmidt ansv. redaktør

14 14 Nr september 2014 søger viceskoleleder Vores viceskoleleder gennem 13 år har fået et skolelederjob i Skjern. Vi søger en ny viceskoleleder, der stortrives i et ledelsessamspil med elever, forældre og medarbejdere. Viceskolelederen skal endvidere indgå i visionært, humørfyldt og dynamisk lederteam bestående af skolens daginstitutions- og skoleleder. Randers Kristne Friskole er en skole i udvikling. Vi er en skole og en daginstitution med mere end 220 børn, og skolen har endvidere en skolefritidsordning og en musikskole. Lige nu står vi i en situation med mange kommunale skolelukninger, implementering af reform og spændende tiltag i forhold til en ude- og naturprofil. Vi søger en person, der har mod til at indgå i de ledelsesmæssige udfordringer, der er på en skole med flere afdelinger, som har administrative kompetencer, er robust, målrettet og ansvarlig, som er forankret i den kristne tro, samt kan agere loyalt over for skolens formål og grundlag. Det vil være en fordel at have ledelseserfaring/uddannelse eller have et ønske om at uddanne sig i dette felt. Viceskolelederens opgaver er: Ledelse, samarbejde og sparring med skolens medarbejdere Større og mindre administrative opgaver Ansvarlig for skemalægning og vikardækning Undervise 14 lektioner om ugen, samt arbejde som klasselærer Overordnet IT-ansvarlig Stillingen ønskes besat den 1. december 2014, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Finni Larsen tlf (skolen), (privat) eller via vores hjemmeside Ansøgningen skal være skolen i hænde senest onsdag den 15. oktober 2014 kl. 12, og der afvikles ansættelsessamtaler mandag og tirsdag den 20. og 21. oktober Ansøgningen sendes til: Randers Kristne Friskole Moseskellet Randers NV Mail: rkf@mail.dk Haderslev Kristne Friskole søger lærer Johannesskolen i Hillerød søger viceskoleleder Da vores dygtige viceleder har fået andet arbejde, søger vi nu en ny kompetent viceleder med tiltrædelse snarest muligt. Vi søger en viceleder der: Tjek LM s hjemmesider: Ønsker at være med til at vedligeholde et inkluderende fællesskab, der skaber tryghed og nærvær. Ønsker at tilgodese og udfordre den enkelte elevs faglige og kreative evner, så nysgerrighed og motivation stimuleres. Ser mening i at det kristne budskab formidles gennem den daglige morgenandagt og som del af undervisningen. Ønsker at værne om et miljø, hvor der er respekt for den enkelte og rum for forskellighed og mangfoldighed. Har gode administrative og kommunikative evner. Johannesskolen er en kristen friskole med ca. 450 elever fra 0.til 9.kl. med tilhørende SFO. Det indebærer, at vi forventer, at ansøgeren kan identificere sig med skolens kristne værdigrundlag. Johannesskolen lægger stor vægt på, at alle vore elever skal have mulighed for at deltage meningsfyldt i undervisningen og således udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Vi ønsker at have fokus på en inkluderende og anerkendende tilgang til samarbejdet med eleverne og deres forældre. Ansættelsen sker efter overenskomst med Finansministeriet og LC. Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til skoleleder Thomas Pedersen, tlf.: Ansøgningen sendes senest 15/ til Johannesskolen på mail: tp@johspost.dk. Tenerife bibel- og badeferie Dato: feb. Tag på en uges ferie med tid til både fordybelse i beretninger i Bibelen, og til badning eller afslapning i sol og varme i fantastiske omgivelser. Tilmelding senest 1/10, herefter på forespørgsel. Bestil katalog med unikke rejser på eller læs mere på: Haderslev Kristne Friskole søger en lærer til et vikariat fra 1. december Stillingen er tidsbegrænset til 30. juni Ansættelsesgraden er på % eller efter aftale. Vi søger en engageret medarbejder, der kan og vil indgå i et tæt samarbejde med forældre og skolens øvrige ansatte, og være med til at skabe rum og rammer for at eleverne på skolen fortsat kan få en god social og faglig udvikling. Vi forventer, at du: er i overensstemmelse med skolens kristne holdning og aktivt arbejder for denne har øje for det enkelte barns trivsel og læring er aktiv og initiativrig er faglig dygtig vægter samarbejdet højt kan undervise i flere af følgende fag: Tysk, dansk, IT-vejleder - men andre fagkombinationer kan også drøftes. Vi kan tilbyde: et engageret kollegafællesskab gode faglige og personlige udviklingsmuligheder mulighed for fastansættelse for den rette helt ny indskolingsafdeling og nye faglokaler taget i brug sommeren 2014 ansættelse efter overenskomst mellem finansministeriet og LC. Haderslev Kristne Friskole har ca. 200 elever fordelt fra 0. kl. 9. klasse. Skolen er en kristen skole på evangelisk-luthersk grund. På skolen er en god blanding af unge og erfarne medarbejdere ansat. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest mandag d. 20. oktober 2014 kl Samtaler vil finde sted i uge 43. Ønsker du yderligere oplysninger eller gerne vil se skolen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lars Jensen, tlf , mobil eller eller viceskoleleder Mirjam Fibiger Olesen, tlf , mobil Haderslev Kristne Friskole Louisevej Haderslev Tlf.: Haderslev Kristne Friskole ligger centralt placeret i byen tæt ved busstation. Haderslev by har ca indbyggere og er dermed en af Sønderjyllands største. Byen ligger i et meget naturskønt område og har et righoldigt udbud af fritidstilbud til børn og voksne. Telefonandagt Ny andagt hver dag Hjemmevejleder til Solglimt Vær med til at bevæge voksne med varig nedsat funktionsevne i en tryg boenhed. Vi har fokus på aktivitet, trivsel og høj faglighed. Ansøgningsfrist 15/ FIND STILLINGSOPSLAG PÅ: HOVED- OG TOTALENTREPRISER PENTABYG.DK Kristent fællesskab 28. september kl Begejstrede Et værdifuldt skoleår elever Moderne faciliteter Løgumkloster Efterskole

15 Nr september 2014» 15!NNETTE 7INTHER Vi prioriterer at komme med på lejrene, for de er vigtige. Og så sker der ikke noget ved, at hækken må vente et par måneder på at blive klippet Jeg tager det, som det kommer Annette Winthers hverdag er indrammet af tro og tillid til Gud AF OLE SOLGAARD FOTO: OL E S OLGA A R D På et hyggeligt landsted i Blommenslyst, lige vest for Odense, bor Annette Winther sammen med sin mand, Hans Ejnar, og deres fem børn, der er i alderen 9-16 år. Det ældste barn er dog ikke hjemme, men er elev på Løgumkloster Efterskole. Mor er næsten lige kommet hjem fra arbejde. Far og børnene er ved at tage af bordet, et langt bord. Uden for døren er der ikke så få bugnende æbletræer, brægende får og brede juletræer på matriklens kvadratmeter. uden ham ville være et fattigt liv. Hun er taknemmelig for, at alt i livet er blevet givet hende af Gud. Hun er også blevet givet et lyst sind, så hun generelt ser positivt på livets udfordringer og ikke lader sig gå på af dem. I en længere årrække valgte hun at være hjemmegående uden nogen indtægt. Da hun senere søgte ud på arbejdsmarkedet, var hun ufrivilligt arbejdsløs i to år, men hun oplevede det hverken psykisk eller økonomisk som et stort problem. Det hang også sammen med, at familiens boligkøb var beregnet efter at kunne nøjes med én løn. )NGEN GRUND TIL BEKYMRING På Annette og Hans Ejnar Winthers landsted er der masser af æbletræer og får. 0RIORITERER DET VIGTIGE RESTEN Mº VENTE Vi tager tingene, som de kommer, siger 44-årige Annette Winther roligt, mens hun hiver fødderne op i sofaen og fortæller om sit liv og sin tro. Vi lægger livet i Guds hånd. Og så er der jo ingen grund til at bekymre sig. Jeg er virkelig taknemmelig for at kunne lægge for eksempel mine børn i Guds hæn- Som cand.mag. i tysk og religion glæder Annette Winther sig i dag over at kunne undervise på fuld tid på et HF-kursus. Her ønsker hun også at bringe de værdier med, som hun bygger der. Gud er der og sørger for os på alle måder, siger hun. Konkret bruger hun og hendes mand 25 minutter hver morgen, ret tidligt, på at holde en fælles andagt, hvor de læser Guds ord og lægger alle ting over til Gud i bøn. Gud har altid været fundamental i Annette Winthers liv. Og hun mener, at et liv Politiet sendte Chut Hieng i kirke mit bibelvers; -ANGEL Pº PENGE OG MAD kk HAM TIL AT BEDE OM AT KOMME I F NGSEL Pastor Chut Hieng er en af de præster, der betyder rigtig meget for LM s arbejde i Siem Reap. Siden 2010 har han arbejdet i Countryside Harvest Mission sammen med missionær Axel Rye Clausen. Chut Hieng er den praktiske leder af bibelundervisningen i distrikterne og en ßQ IRUN\QGHU Ç VLJHU KDQ Råbte til Jesus Chut Hieng voksede op i Kampong Thom-provinsen i det centrale Cambodja, og her mødte han første gang evangeliet ved at se JesusßOPHQ Da han var 16 år, kom der hungersnød i området efter en stor oversvømmelse. Det ßN KDP WLO DW à\wwh Y N IUD området. I forbindelse med en ar- AF CHRISTIAN ENGMARK HELSINGE Chut Hieng med kone og barn bor nu i Siem Reap, hvor han arbejder sammen med Axel Rye Clausen. Han giver mig mod på livet og viser mig de sikre stier, for han er en god og trofast Gud (Sl 23,3, Bibelen på hverdagsdansk). EHMGVXO\NNH KYRU KDQ ßN syre over sig, kom han i tanker om, hvordan han havde set, at Jesus hjalp mennesker, og han råbte og bad til ham om hjælp. 3OXGVHOLJ ßN KDQ MH S HQ lille sø, som han hoppede i, og vandet lindrede hans smerter. 6HQHUH ßN KDU DUEHMGH L HW E\JJHßUPD KYRU KDQ EOHY VQ\GW IRU O Q 'HW ßN KDP WLO at gå til politiet og bede om at blive sat i fængsel her FOTO : A XE L RYE C L AU S EN AF KAJA LAUTERBACH på. Ikke ved at skilte tydeligt med kristentroen, men ved at sprede glæde og fred omkring sig. I cirka 25 år har hun hvert år haft fornøjelsen af at være leder på en kristen børnelejr. Desuden har hun i mange år været engageret i børneklub og legestue. Og siden 2005 har hun været i bestyrelsen for Odense LM. Til trods for de mange jern, hun har i ilden, er det på ingen måde hverken en forpustet eller sukkende kvinde, der fortæller om sit liv. Og det hænger nok sammen med hendes livssyn og prioriteringer. Vi prioriterer at komme med på lejrene, for de er vigtige. Og så sker der ikke noget ved, at hækken må vente et par måneder på at blive klippet. Det tager vi, som det kommer. Og så er det vigtigt for mig at være trofast i det, jeg har med at gøre, fortæller hun, inden de mindste skal puttes i seng. ville han i det mindste få noget at spise. I stedet for at fængsle ham sendte betjenten ham hen i den nærmeste kirke, hvor præsten og hans kone tog hjerteligt i mod ham. Chut Hieng fortalte præsteparret om alle sine pro- blemer, og de fortalte ham om Jesus som ham, der vil bære alle byrder (Matt 11,28-29). Det gav mig håb, og jeg bekendte alle mine synder for Jesus og inviterede ham ind i mit hjerte og liv, siger Chut Hieng. I ferien var jeg i Kroatien med min familie. Vi nød de gode badestrande og de rå bjergtinder. Blandt andet vandrede vi en tur til månen, som et af bjergene blev kaldt på grund af sit særlige golde udseende. Når man sådan vandrer for at nå toppen, er det vigtigt at følge den afmærkede rute. Og når turen bliver ODQJ RJ K UG NDQ PDQ ßQGH VWRU PRWLYDWLRQ L DW OHGH efter det næste mærke, fordi man véd, at det betyder et skridt nærmere målet. Når jeg giver mig god tid til bibellæsning, erfarer jeg Guds tale til mig på en ny og inspirerende måde. Som en ruteafmærkning ind i min konkrete situation. Den vandring jeg er på i livet, er afmærket i ordet fra Gud. 2IWH J U YHMHQ E GH RS RJ QHG DG EMHUJHW àhuh JDQJH men den er ledt af Gud. Han ønsker, at jeg ikke kun skal nå til månen, men helt til Den Nye Jord ved at følge hans sikre stier. Ikke alene giver det sikkerhed på min vej, men også mod på livet, mens jeg vandrer på jorden.

16 16 Nr september 2014 bagvendt; Bagvendt bliver skrevet på skift af efterskoleforstander Rasmus B. Houler, missionær Anne-Lene Olofson og medicinstuderende Amalie Bach Dybdal Røde blodlegemer AF AMALIE BACH DYBDAL AARHUS Nogle gange sætter der sig noget fast fra en forelæsning. Og jeg må bare erkende, at jeg efter sidste time er blevet fan af røde blodlegemer. Der bliver på en almindelig dag dannet røde blodlegemer i sig 500 kilometer og gennemgår cirkulationer: fra hjertet ud i kroppen tilbage til hjertet. Det svarer til, at vi skulle gå fra så lidt til. De binder og transporterer det livsvigtige ilt fra lunger til hele kroppen. Og så er de så lille en del af vores krop, at vi ikke en gang kan se dem med det blotte øje. Jeg tænker ikke over det. Jeg står op og forventer, at kroppen fungerer, som den skal, for at jeg kan leve. Jeg trækker vejret. Børster tænder, tager mad fra - danske vejr. Jeg arbejder mig igennem timerne, til det går hjemad igen. Jeg skænker det ikke mange tanker, at jeg faktisk ikke ville kunne gøre nogle af disse ting, hvis ikke jeg havde fået det givet. Prøv at overveje, at hver dag, igennem alle vores hverdagssituationer, holder Gud hver eneste af de røde blodlegemer i gang i vores kroppe. Sammen med alle de andre mekanismer og dele af kroppen. Hos dig, mig og så lige Det er faktisk fuldstændig vildt. Og ikke nok med det. Han har vundet et liv til os i himlen, hvor de røde blodlegemer ikke dør og kroppen ikke forgår. Jeg tror, vi med rette kan takke Gud for de røde blodlegemer. For hvert eneste åndedrag. Og for det evige liv. Han er den, der giver os det hele. Tro & Mission, Industrivænget 40, 3400 Hillerød ID-nr Maskinel Magasinpost Udbringes senest lørdag d. 27. september september 2014 Årgang 114 Biskoppen over Fyens Stift, Tine Lindhardt, har ændret stillingen som migrantpræst i stiftet, så Massoud Fouroozandeh ikke længere mener, han kan virke i den inspiration nærvær holdning 7 LivogJob; Al undervisning på uddannelsen Livog- Job skal give unge med særlige behov redskaber til at fungere i livet. En del af undervisningen er praktisk som her, hvor eleverne bygger et affaldssorteringsområde til skolen 9 Natasja Michael er lærer på LMH. Hun vil gerne være rundhåndet med sit liv over for eleverne Annette Winther er mor til fem og lærer på HF. Hendes hverdag er indrammet af tro og tillid til Gud Nozar Javanmiri fra Iran er overbevist om, at Jesus bestemmer, om han får lov til at blive i Danmark