Gynækologisk afsnit 220/20 Nykøbing Sygehus Fjordvej Nykøbing F

Transkript

1 Gynækologisk afsnit 220/20 Nykøbing Sygehus Fjordvej Nykøbing F Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Sonja Franck September 2013

2 side 2 Beskrivelse af klinisk uddannelsessted 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold på det kliniske uddannelsessted Afdelingstype, organisation og struktur Gynækologisk/obstetrisk afsnit i Nykøbing F Føde-barselsafsnit: Føde-barselsafsnit 220 består af 8 familiestuer og 4 fødestuer, modtager alle ukomplicerede fødepatienter. Jordmodercenter Syd består af jordmoderkonsultationer i Nakskov, Maribo, Nykøbing F, Vordingborg og Stege. Føde-barselsafsnittet modtager visiterede "ikke patologiske" fødsler, ved behov for neonatal vurdering eller behandling visiteres de til at føde i Næstved. Alle fødende får tilbudt indlæggelse i 1 til 1,5 døgn efter fødslen, men ved problemer og specielle situationer, kan indlæggelsen være længere. Der er mulighed for genindlæggelse efter fødslen ved problemer. Gynækologisk dagafsnit: Har urogynækologisk speciale, men modtager også almene gynækologiske patienter 6 senge på dagafsnit 20 åbent fra mandag til fredag kl til gyn senge på obstetriskafsnit 220. Afsnit 20 modtager planlagte operationspatienter, der er gjort klar fra ambulatoriet, og kan udskrives samme dag. De patienter der ikke kan udskrives samme dag, skal henvises til Næstved eller overnatte på afsnit 220. Ambulatorium: Afdelingen består af 4 gynækologiske/ svangre ambulatorier 1.2 Overordnet ledelse af afdelingen i sygehus Syd Jordemoder Karina Jensen Oversygeplejerske Susanne Greve Ledende overlæge Jens Prien Larsen 1.3 Afdelingens personalesammensætming Der er ansat både sygeplejersker, SSA er og sygehjælpere, jordmødre, læger, sekretærer. 2

3 side 3 Personalets anciennitet Der er ansat både nyuddannede sygeplejersker og sygeplejersker med op til års anciennitet Lokal Afdelingsledelse består af: Ledende overlæge: Jens Prien Larsen Oversygeplejerske: Susanne Greve Overjordmoder: Karina Jensen fuldtidsnormerede sygeplejersker fordelt på: 1 afdelingssygeplejerske 1 souschef i ambulatoriet 1 klinisk sygeplejerske 1 ansvarlig klinisk underviser 15 sygeplejersker 0.86 afsnitsekretær 5.93 SSA/sygehjælper 9.49 overlæge/afdelings læger jordemødre 5.93 lægesekretærer 0.86 sekretær i jordmodercenter Sygeplejerskernes faglige efter - og videreuddannelse 2 Sygeplejersker har 7 ugers praktikvejlederuddannelse. 1 Sygeplejersker har længerevarende uddannelse. i palliation 1 Sygeplejerske har længerevarende efteruddannelse. i obstetrisk sygepleje 5 Sygeplejersker har kontinentuddannelse. 1 Sygeplejerske diplom i sundhed, som klinisk vejleder. Flere af sygeplejerskerne har alm. efteruddannelse for sygeplejersker 1 Sygeplejerske har diplom i ledelse 1.4 Vagtdækning afsnit 220 pr Bemanding i hverdage: sygeplejerske, 1 jordmoder, 1 SSA assistent jordmoder på fødestuerne sygeplejerske til barselsafsnit jordmoder +1 SSA delt mellem fødegang og barselsgang sygeplejerske + 1 SSA delt mellem føde og barselsgang jordmoder til fødestuerne jordmoder i døgnvagt Derudover: 1 klinisk ansvarlig sygeplejerske ca. 4 dage om ugen 1 koordinerende jordmoder 8-16 mandag torsdag 3

4 side 4 Weekend: sygeplejerske, 1 jordmoder, 1 SSA (delt med fødegang og barselsgang) jordmoder til fødestuerne sygeplejerske, 1 SSA (delt med fødegangen) + jordmoder til rådighed sygeplejerske, 1 SSA (delt med fødegangen)+ jordmoder til fødestuerne jordmoder i døgnvagt Vagtdækning afsnit 20 pr sygeplejerske kl sygeplejerske kl sygeplejersker kl som dækker ambulatoriet 1.5 Beskrivelse af de kliniske vejledere Kliniske undervisere/ vejledere Sonja H. Franck: Ansvarlig klinisk underviser med diplom uddannelse i sundhed, med fokus på læring. Arbejder fortrinsvis på afsnit 20 og i ambulatoriet Frikøbt fra vagter til at varetage de studerendes uddannelse. Mette Routhe: Klinisk vejleder i afdelingen med 1/6 diplom, klinisk vejleder modul Arbejder fortrinsvis i afsnit 220 og sekundært afsnit 20. Det forventes, at det er den ansvarlige kliniske underviser (AKU) der planlægger uddannelsesforløbene i afdelingen, tager de ugentlige samtaler med de studerende og sørger for at der bliver holdt forventningssamtaler, midtvejs og slutevalueringer og ellers følger op på de konkrete forløb de studerende måtte have i afdelingen. Det er også AKU`en i afdelingen, der har de studerende op til eksamen. Det er ligeledes AKU ens ansvar at være helt opdateret med sygeplejestudiet. Det er den daglige vejleders opgave at være den, der mest følger op på de studerendes forløb i afdeling 220. De øvrige sygeplejersker er ligeledes med til at vejlede de studerende i afdelingen. De fleste jordmødre har en 1/6 diplom som klinisk vejleder Bettina Koch: Er instruktionsjordmoder og tager sig af den overordnede planlægning af de kliniske forløb for jordmoderstuderende. 4

5 side Hvordan er uddannelsen organiseret i afdelingen Gynækologisk dagafsnit 20 fungerer som uddannelsessted for sygeplejestuderende gennem hele uddannelsen. Ny studieordning februar 2008: Modul 1, modul 2, modul 4, modul 11+12, modul Føde/barselsafsnit 220 fungerer som uddannelssted for studerende i punkt klinik og modul Da afsnit 20 kun har 6 dagsenge fungerer den næsten som en studieenhed. Der er adgang til computer med internet, hvor de studerende har mulighed til at fordybe sig. Der er ligeledes relevant litteratur at læse i. 1.7 Uddanner afdelingen andre faggrupper Afdelingen uddanner SSA elever, falckredderelever og jordmoder studerende, i afsnit 220. Der er indimellem også medicin studerende på besøg i afsnittet. Disse elever/studerende hører til under jordmødrene, men de jordmoderstuderende har en længere klinisk periode på barselsafsnittet. Den periode hvor de jordmoderstuderende er i klinik på barselsafsnittet, er det ofte en sygeplejerske der er vejleder for dem. 2.0 Sygeplejefaglige forhold: 2.1 Patientkategorier: Gynækologiske sygdomme/tilstande: urininkontinens prolaps cyster fibromer sterilisation aborter abcess endometriose blødningsforstyrrelser sterilitas kondylomer polypper Obstetriske sygdomme/tilstande: præeclampsi truende for tidlig fødsel, efter uge 35 hyperemesis blødning i graviditet IUGR 5

6 side 6 bækkenløsning vandafgang veer kejsersnit nyfødte ISIS gravide med specielle problemer PP med 2.2 Begreber der knytter sig til de patienter der er i afdelingen Begreber i sygeplejen: Grundlæggende fænomener hos patienter: Det korte møde med patienten i ambulatoriet/ dagafsnittet. Kontaktfænomener hos de nybagte mødre i forhold til deres børn Berøring, krop, nærhed, distance, empati. Omgivelsesområdet: I forhold til vores socialt belastede mødre. Forskellige rolle- og familiemønstre 2.3 Afdelinger vi samarbejder med i forhold til patientforløb der er i afdelingen. Gynækologisk afsnit 20: Der er et tæt samarbejde med gynækologisk ambulatorium og gynækologiske læger. Narkoseafdelingen Sammedagskirurgisk operationsafdeling Central operationsafdeling Obstetrisk afsnit 220: Der er et tæt samarbejde med obstetrisk ambulatorium og jordmødrene (fødestuerne er en del af afsnittet) Narkoseafdelingen og operationsafdelingen Børnelægerne Socialrådgiver Fysioterapeuter Børneafdelingen 2.4 Samarbejdsrelationer internt og eksternt. Internt samarbejde. Gyn. lægerne: Børnelægerne: Jordemødrene: Socialrådgiveren: Kommer dagligt og går stuegang Kommer til de børn med akut behov. Taler fødslerne igennem med fødepatienterne, ved behov. Varetager alle fødslerne i afsnittet. Har deres egne konsultationer ude i oplandet Kommer dagligt i afdelingen. 6

7 side 7 Bioanalytikere: Portører: Vi samarbejder med vores kontakt bioanalytiker Fast afdelingsportør i dagtimerne, der kører patienterne til operation. Eksternt samarbejde. Sundhedsplejersker: Alle mødre får udleveret kort til egen sundhedsplejerske. Kvartalsvise møder mellem de ledende sundhedsplejersker i Lolland, Guldborgsund samt Vordingborg kommune og kontaktpersoner fra børneafdelingen ligeledes deltager ledende jordmoder fra jordmoderkonsultationen Hjemmesygeplejersker: Kontaktes til de patienter der måtte have behov for hjælpemidler, ofte i forbindelse med incontinensproblemer. 2.5 Sygeplejeopgaver i afdelingen. Hyppigst forekommende sygeplejefaglige opgaver: Almen sygepleje til gynækologiske og obstetriske patienter Præ- og postoperativ sygepleje. BOS hos alle patienter. Lægge/ seponere KAD, måle residual urin, blærescanne Flowmåling, blevejningstest, føre væske/vandladningsskema Oplæring i RIK og SIK Steril/ren forbindsskift Suturfjernelse/agraffjernelse Assistere ved GU Medicinering/selvmedicinering Give IV medicin Kosttilskud Opsætning af infusionsvæsker og blod Ammevejledning Vejledning i spædbarnspleje og observation i nyfødthedsperioden Vejledning omkring udskrivning af mor/barn PKU tagning, bestilling af hørescrenning og sundhedsplejerske Kost/kostvejledning til mor Blodtryk, urin ABS (gravide) Pleje af gravide med veer Pleje af gravide med risiko for tidlig fødsel Pleje af gemelli mødre Hyperemesispleje Pleje af gravide med sociale / misbrugsproblematik Pleje af gravide med blødning Vejledning i sundhedsfremme og forebyggelse. Undervisningsopgaver i.f.t. gynækologisk/obstetrisk sygepleje Oplæring i BS måling hos de gravide 7

8 side Sygeplejemetoder: Et redskab til at synliggøre det gode patientforløb, har været at opstille mål for plejen til gynækologiske og obstetriske patienter. For at være i stand til at leve op til disse mål, samt hvad der er god kvalitet inden for den instrumentelle og ekspressive sygepleje, har vi i stationært afsnit valgt plejeformen, tildelt patientpleje i en tillempet form, samtidig har vi delt plejepersonalet op i teams. Denne plejeform giver maksimal selvstændighed til den enkelte sygeplejerske. Hun har et klinisk, administrativt og pædagogisk ansvar. Samtidig stiller det store krav til den enkelte sygeplejerske, der nemt kan komme til at føle sig alene med de komplicerede og komplekse problemstillinger. Det er derfor vigtigt, at der dagligt er mulighed for sygeplejefaglig vejledning. Idealet er en helhedssygepleje, hvor den forløbsansvarlige sygeplejerske i samarbejde med patienten planlægger, udfører og evaluerer alle plejemæssige opgaver. Det er således den forløbsansvarlige eller kontakt sygeplejerske, der sammen med patienten tilrettelægger plejeforløbet også for det tidsrum, hvor hun ikke er hos patienten. Når patienter med ovenstående diagnose og plejebehov bliver indlagt, er det teamet, som tager sig af dem. Personalet dygtiggøre sig i specialet og patienten kan derved tilbydes sygepleje, der hænger sammen med lægediagnosen, samt sygepleje, der retter sig imod de behov og problemer, patienten i øvrigt har. Da regionens sygehus i Nykøbing F har funktionen for urogynækologi, har vi dels i ambulatoriet, og dels på afsnittet mærket en markant stigning i antallet af kvinder med inkontinensproblemer. Derfor fik vi i 1999 uddannet en kontinenssygeplejerske, der har funktion dels i ambulatoriet dels på afsnittet. Der er efterfølgende uddannet 4 kontinenssygeplejersker. Urogynækologen og kontinenssygeplejersken har et meget tæt samarbejde og tager sig af alle de patienter, som bliver henvist til ambulatoriet. Vi arbejder på at patienten fra forundersøgelser og gennem de ambulante forløb bliver fulgt af kontinenssygeplejersken, er medansvarlig for supervision af kollegaer i relation til sygeplejefaglige problemstillinger i indlæggelsesforløbet. 2 dage om ugen har en kontinenssygeplejerske og en læge fra Nykøbing F incontinens ambulatorium i Næstved Der arbejdes med den forebyggende og sundhedsfremmende information samt praktiske hjælp til nybagte forældre. Plejen af gravide indlagt med svangreskabskomplikationer har vores interesse. Heldigvis ønsker faktisk alle nybagte mødre at amme og alle får tilbudt hjælp og vejledning i etablering af amning. Vi følger sundhedsstyrelsens anbefaling omkring amning og bestræber os på at efterleve Uniceff`s og WHO s 10-punkts program så vidt vi overhovedet kan. For tiden arbejder afsnittet med projektet: Amning en tryg start. Det er Ingrid Nielsson der på landsplan er projektansvarlig, hele personalet har været på kursus i amningens grundregler. Sutteteknik, hyppighed for amning, barnets trivsel, forældrenes erfaringer. Afdelingen arbejder med særlig indsats overfor gravide med problemer. Kaldet ISIS gruppen. Disse piger må være indlagt 5 dage på afd. 220, hvis der er behov for længere indlæggelse bliver de indlagt 14 dage på børneafdelingen. 8

9 side 9 ISIS gruppen består af personale fra sengeafdeling, gynækologisk læge, børnelæge, socialrådgiver og medarbejdere fra hjemkommunen. 2.7 Sygeplejefaglige standarder, udviklings og forskningsprojekter: Faglig udvikling og aktivitet Sygeplejefaglige kvalitets-, udviklings- og forskningsprojekter i relation til patienter / brugere Akredditering i sygeplejen 2011 Løbende intern survay Spædbarnsvenligt sygehus Dokumentation af sygeplejen, elektronisk patientjournal +ESD Arbejdet med dagkirurgiske patienter Sygeplejefaglige kvalitets-, udviklings- og forskningsprojekter i relation til personalet Personaleudviklingssamtaler Temadage omkring unge mødre / misbrugere / risikofamilier Temadage omkring amning Afdelingsundervisning. Kvalitets-, udviklings- og forskningsprojekter med relevans for sundhedssektoren, akkreditering. Generelle sundhedsfaglige og driftsmæssige mål. Det er afdelingens mål, at yde undersøgelse, behandling og pleje til patienter med gynækologiske problemer i afdelingens optageområde. Det er afdelingens mål, at standarden på de nævnte områder skal leve op til bedste standards på landsplan. Det er afdelingens mål, at leve op til princippet om, at patienten møder færre, men bedre kvalificerede behandlere, bl.a. ved ændret organisation i gynækologisk/obstetrisk ambulatorium og sengeafsnit. Det er afdelingens mål, at leve op til forpligtelserne som regionssansvarlig overordnede koordinering, udvikling, uddannelse og kvalitetssikring på området, samt undersøgelse og behandling af udvalgte patienter. Det er afdelingens mål at yde svangreprofylakse, fødselshjælp samt behandling og pleje af sunde graviditeter, der mindst lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer og til bedste standard. Med bedste standard menes, at viden, kunnen og apparatur i afdelingen skal kunne leve op til "State of the art". 9

10 side Beskrivelse af mål for sygeplejen i afdelingen. Værdigrundlag er lagt ind fælles for alle afdelinger. Mål for sygeplejen på afdelingen/ afsnittet At den kliniske sygepleje udføres på en etisk og ansvarlig måde, udvikles og forbedres, således at patienterne modtager en optimal pleje og omsorg inden for de afstukne rammer. At sygeplejen udføres i et åbent og ærligt tillidsforhold, hvor informationer og vejledning giver patienten mulighed for at vælge, handle og være ansvarlig for egen situation. At barselskvinden får de bedst mulige betingelser for at få etableret et nært mor / barn forhold samt at få opstartet et velfungerende ammeforløb At skabe imødekommende og trygge fysiske rammer for patienten. At tilstræbe et godt samarbejde monofagligt såvel som tværfagligt indenfor sygehuset, samt til den primære sundhedstjeneste. At sygeplejen udføres af kvalificeret og motiveret plejepersonale. At der skabes rammer for et godt arbejdsmiljø med mulighed for faglig og personlig udvikling til gavn for en fortsat højnelse af den sygeplejefaglige standard samt udvikling af sygeplejefaglig kompetence. At skabe en attraktiv afdeling med et godt image. Til de ovenstående overordnet mål er der udarbejdet operationelle mål. 3.0 Uddannelsesmæssige forhold: 3.1 Hvordan introduceres de studerende til kliniske uddannelsessted: De studerende får ca. to uger inden klinik start et velkomstbrev tilsendt med beskrivelse af afdelingen uddannelsesprogram for det relevante semester. Den første dag er sat af til introduktion af AKU en. De næste dages introduktion foregår i afdelingen 3.2 Planlægning af klinisk forløb: Forløbet bliver planlagt individuelt mellem den studerende og den ansvarlige underviser/vejleder, det bliver planlagt ud fra hvilke ønsker / mangler den enkelte studerende måtte have. 3.3 Vagtdeltagelse i klinisk forløb: Den studerende kan efter aftale med vejleder deltage i vagter. På afdeling 20 vil det læringsmæssigt være en fordel for den studerende at have nogle lukkevagter til kl. 20. På afd. 220 aftales det individuelt om det er en fordel at prøve en eller flere aftenvagter. 3.4 Hvordan er læringsmiljøet i afdelingen: Daglig vejledning til de studerende ved rapportgivning / uddelegering af 10

11 side 11 arbejdsopgaver. Daglig mulighed for refleksion med vejleder. Ugentlig /hver anden uge opfølgning / plan pr. studerende. Gennemgang af uddannelsesprogrammer. Under vejledning og supervision lærer den studerende at planlæggeudføre- og evaluere selvstændige sygeplejehandlinger, ud fra afsnittets mest forekomne patientsituationer. 3.5 Hvilke læringsmetoder / redskaber anvendes? Praktikforberedende undervisning: Færdighedstræning / vejledning. Observerende praktikstudier: Mesterlære-vejledning Interagerende praktikstudier: Refleksion før under- og efter en sygeplejehandling. Professionsrettede praktikstudier: Den studerende lærer at planlægge udfører og evaluere selvstændige sygeplejehandlinger 3.6 Hvilke patientforløb udbydes? Observation på fødegangen og evt. overvære fødsler og sectio. Følge gynækologiske patienter til operationer. Være med i ambulatoriet efter behov. Udredning for inkontinens, blødningsforstyrrelser 3.7 Forventninger til de studerende? At den studerende er aktiv m.h.t. udarbejdelse af egne kliniske mål. At den studerende er initiativrig At den studerende er interesseret og medansvarlig i egen uddannelse. At den studerende er åben overfor såvel positiv som negativ kritik. At den studerende evaluerer sin oplæring og giver tilbagemelding til personalet. 3.8 Hvordan anvender afdelingen de studerendes evalueringer af klinisk uddannelsessted? Vurderingerne bliver læst igennem for at se om der er nogle ting der kan rettes til ved næste klinik forløb. Vurderingerne bliver hængt op på afdelingens opslagstavle så alle kan læse dem og lære af dem. Udarbejdet af AKU Sonja Holm Franck Tlf: Mail: shfr@regionsjaelland.dk 11