Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Transkript

1 Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at der er usikkerhed om, hvad der er den optimale fodringsstrategi og huldudvikling i goldperioden for køer, der enten er for fede eller for tynde på det tidspunkt, hvor de goldes af. Det er velkendt, at køer kan være af meget forskellig fedningsgrad/huld ved afgoldning. Formålet var, at undersøge om køer, med forskellig fedningsgrad ved indgangen til goldperioden, skal håndteres forskelligt i goldperioden, for at de hver især opnår den største produktion og bedst mulige sundhed i den efterfølgende laktation. Design, køer og metode I forsøget indgik der 54 SDM-Dansk Holstein køer. Heraf var 39 i 1. paritet ved forsøgets start, og de resterende 19 var i paritet 2-6. Condition Score F M Dry Period F M F M Early Lactation Lact. TMR Lact. TMR Lact. TMR Figur 1. Oversigt over forsøget time Figur 1 illustrerer forsøgets opbygning. Bogstaverne F og M henviser til energiniveauet i de tildelte foderrationer i hhv. senlaktation og goldperiode. F (fed)= højt energiniveau, M (mager) = lavt energiniveau. Køerne startede i forsøget 20 uger før forventet kælvning og blev, som figur 1 illustrerer, delt i 2 grupper. Formålet med opdelingen var at have to grupper køer ved goldperiodens start med forskellig fedningsgrad: en gruppe fede køer og en gruppe magre køer. Køerne blev goldet 8 uger før forventet kælvning og tildeltes en af følgende fodringsstrategier i goldperioden: 1) bevare sit huld højt () eller lavt (), 2) øge sit huld () eller 3) tabe i huld () Efter kælvning fik alle køer tildelt den samme laktationsblanding. Køerne blev fulgt i de første 8 uger efter kælvning, for herefter at være færdige i forsøget. Resultater Gruppernes tørstofoptagelse, vægt og huld udvikling i de første 8 uger efter kælvning er under indflydelse af, hvilket foder grupperne har fået i goldperioden, se figur gruppen, som var de tungeste og fedeste køer inden kælvning, havde den laveste ædelyst og mobiliserer fra kroppen.

2 -gruppen havde den største ædelyst, tabte ikke så meget huld og prioriterede udover mælkeproduktion også at lægge nogle kg på kroppen. Sammenligning mellem grupperne, der har samme udgangspunkt inden goldning dvs. og hhv. og, viser, at -gruppen klarede sig bedre i den tidlige laktation end -gruppen, og -gruppen klarede sig dårligere end. Uafhængig af foderoptagelse og vægtændring var der en generel disponering for at tabe huld i starten af den nye laktationsperiode på alle fire behandlinger. Blodets indhold af nonesterificeret fede syre (NEFA), i perioden efter kælvning, afspejler det billede, som ædelyst, vægt- og huldændringer viser. -gruppen havde de højeste værdier af NEFA i blodet, og -gruppen havde de laveste værdier. Ligeledes falder værdierne af betahydroxybutyrat (BOHB) og glukose fint i tråd med det mønster, man vil forvente at se ud fra mobiliseringen af NEFA. Det ses at fodringen både i senlaktation og goldperioden har betydning for blodets indhold af metabolitter, se figur 5-7. Fra starten af laktationen havde -gruppen det største drive til at producere mælk og fedt, men generelt ser det ud til, at det var foderets energiniveau i senlaktationen, som havde betydning for mælkeproduktionen i de første 8 uger af den nye laktation. Dette kan ses på figur Her ses det at 4 uger efter kælvning ligger grupperne og på sammen niveau og forskelligt fra dem ligger og på samme niveau mht. energikorrigeret mælk (EKM), fedt% og protein%. Konklusioner Mælkeydelsen i starten af den nye laktation er afhængig af fodertildeling i den forrige senlaktation. Uanset fodringsstrategi/huld i goldperioden er der et drive til at tabe huld i starten af den nye laktation. Fodringsstrategi i goldperioden har indflydelse på koens prioritering/fysiologiske status i starten af den nye laktation. Den fodringsmæssige forskel, som køerne er blevet præsenteret for i senlaktation og goldperiode, kan være svær at aflæse på huldet/huldændringer - MEN den kan i den tidlige laktation ses på produktionsdata og blodværdier. De køer, der har fået den foderration med lavt energiniveau i goldperioden, har klaret sig bedst. Figur = 0,20 P gold = 0,06 x gold = 0,67 P uge 22 DMI, kg/d

3 = 0,45 P gold = 0,89 x gold = 0,95 P uge = 0,03 P gold x uge Kropsvægt, kg = 0,42 P gold = 0,01 x gold = 0,02 P uge BCS

4 Figur P gold x gold = 0,48 P uge NEFA, mol/l P gold x gold P uge 3-Hydroxybutyrat, mmol/l

5 4.0 = 0,02 P gold = 0,24 x gold = 0,09 P uge 3.8 Glukose, mmol/l Figur P gold = 0,47 x gold = 0,52 P uge 50 EKM, kg/d

6 Mælkefedt, % = 0,28 P gold = 0,05 x gold = 0,24 P uge Mælkeprotein, % = 0,02 P gold = 0,70 x gold = 0,56 P uge