FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I FYSIK VED

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I FYSIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Uddannelsens mål og struktur Kapitel 2: Uddannelsens faglige sammensætning Kapitel 3 Beståelseskrav, tidsfrister, betingelser Kapitel 4 Generelle eksamensbestemmelser Kapitel 5 Andre bestemmelser

2 Denne studieordning er fastsat efter bestemmelserne herom i kapitel 8 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 Uddannelsesbekendtgørelsen. Reglerne i kapitel 3 er fastsat efter bestemmelserne herom i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 Eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen er gældende for studerende der påbegynder studiet 1. september 2005 eller senere. Kapitel 1: Uddannelsens mål og struktur 1 Den naturvidenskabelige bacheloruddannelse er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for naturvidenskab. stk. 2 Formålet med bacheloruddannelsen er, at a) indføre den studerende i et fagområdes videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, b) give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, og c) at give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse stk. 3 Bacheloruddannelsen er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. stk. 4 Uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Modulopbygningen sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. 2 Fysikkens objekter spænder fra elementarpartikler til galakser og inkluderer i princippet alt på de mellemliggende længdeskalaer: fx. atomer og molekyler, væsker og faste stoffer, bio-fysiske systemer, jorden og planeterne. Fagets fokus på de forskellige emner har i nogen grad 2

3 ændret sig med tiden, ofte i kølvandet af eksperimentelle eller teoretiske gennembrud, men dets slidstærke metoder har kun ændret sig langsomt. Især det kraftige samspil mellem abstrakte teorier, avancerede eksperimenter og i stigende grad computer-simuleringer er karakteristisk for fysikfaget. Fysik har væsentlige metodemæssige og praktiske berøringsflader med andre videnskaber, især matematik, kemi og bio- og ingeniørfagene. Fysikkens erkendelsesmæssige aspekter er vigtige for filosofi, og dens anvendelser ligger til grund for store dele af den moderne teknik: fx. computere, kommunikations- og måleudstyr samt medicoteknik. Visse af fagets discipliner, klassisk-, kvante- og statistisk mekanik samt elektromagnetisme og optik, har status som grundfag, dels af konceptuelle og historiske grunde, dels på grund af deres mange anvendelser. stk. 2 Bacheloruddannelsen i fysik giver generelle kompetencer, som gør de studerende attraktive for brede områder af det offentlige og private erhvervsliv, som arbejder inden for f.eks. forskning, undervisning, forvaltning og/eller formidling. stk. 3 Uddannelsen generelle kompetencer gør, at studerende a) kan tilegne sig ny viden på en effektiv og selvstændig måde og kunne anvende denne viden reflekterende b) kan forstå hvorledes viden om naturen opnås ved et sammenspil mellem teori og eksperiment c) kan forholde sig kritisk til videnskabelige modeller d) kan formidle resultater vha. skriftlig og mundtlig fremlæggelse stk. 4 Uddannelsens fagspecifikke kompetencer gør, at studerende a) har indsigt og aktivt kendskab til fagets grundlæggende teoridannelser og eksperimentelle metoder b) har kendskab til udvalgte aktuelle emner i nyere fysikforskning c) kan undersøge konkrete fænomener teoretisk og/eller eksperimentelt d) kan beskrive og fortolke andres fysiske observationer stk. 5 Dimittender, der har gennemført bacheloruddannelsen efter reglerne i denne studieordning, er berettigede til at anvende titlen BSc i fysik (Engelsksprogede betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Physics) jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 14 stk. 3. 3

4 3 Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af de specifikke adgangskrav, jf. Adgangsbekendtgørelsen. 4 Bacheloruddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen (se 7 og 8). stk. 2 Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. stk ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 5 Bacheloruddannelsen består af (se 8). a) Et centralt fag i fysik bestående af - konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet - andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag - fagområdets videnskabsteori - et bachelorprojekt - valgfag b) Et tilvalg uden for det centrale fag 6 Bacheloruddannelsen i fysik kan kombineres med et af følgende tilvalg: - Et andet naturvidenskabeligt tilvalg - Et humanistisk tilvalg - Et samfundsvidenskabeligt tilvalg - Idræt stk. 2 Individuelt tilrettelagte tilvalg skal godkendes af studienævnet Kapitel 2: Uddannelsens faglige sammensætning 7 Kompetencebeskrivelser for fagelementer og prøveformer opdateres to gange årligt. Kompetencebeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fagelement. 4

5 stk. 2 De til enhver tid godkendte kompetencebeskrivelser kan ses her (LINK) stk. 3 Kompetencebeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagelementets danske og engelske titel Fagelementets niveau (bachelor- eller kandidatfag) Det ansvarlige studienævn Studienævnets godkendelsesdato Hvornår fagelementet sidst er opdateret Fagansvarlig lærer Ansvarligt institut Omfang i ECTS-point Indgangskrav Målsætning Kompetencer Emneoversigt Litteratur Undervisningsform og -sprog Evaluering Tidsmæssigplacering 8 Bacheloruddannelsen i fysik er opbygget som følger Konstituerende fagelementer: Biofysik naturen i bevægelse... 5 ECTS-point Calculus I... 5 ECTS-point Calculus II... 5 ECTS-point Klassisk fysik ECTS-point Elektromagnetisme I... 5 ECTS-point Fysisk matematik... 5 ECTS-point Indledende kvantemekanik ECTS-point Termisk fysik ECTS-point Stofs fysik ECTS-point Elektromagnetisme II... 5 ECTS-point Videnskabsteori... 5 ECTS-point Støttefag: Biologi fra molekyle til økosystem ECTS-point Grundlæggende kemi ECTS-point Biomolekylær kemi... 5 ECTS-point Fysik fra makroverden til mikroverden... 5 ECTS-point 5

6 Valgfag: Valgfag ECTS-point Førsteårsprojekt ECTS-point Tilvalg ECTS-point Bachelorprojekt i Fysik ECTS-point 6

7 Studieforløb for Fysik: 3. år Valgfag Videnskabsteori Elektromagnetisme II Valgfag Bachelorprojekt Stofs fysik Tilvalg Indledende Kvantemekanik Termisk fysik 2. år Klassisk fysik Fysisk matematik Elektromagnetisme I Projekt 1. år Biomolekylær kemi Biologi fra molekyle til økosystem Calculus II Calculus I Biofysik Fysik Grundlæggende kemi 9 Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det valgte studium. stk. 2 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer (herunder støttefag), eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med allerede beståede fagelementer kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til uddannelsen. 10 Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Studienævnet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet. 7

8 stk. 2 Bachelorprojektet kan udføres i følgende perioder med afleveringsfrist 31. maj eller 30. december: a) 1. december 31. maj eller b) 1. juni 30. december 11 Et tilvalg i fysik er opbygget af følgende: Termisk og statisk fysik 3. år Elektromagnetisme II Centralt fag Elektromagnetisme I 2. år Indledende kvantemekanik Klassisk fysik Statistik 1. år Centralt fag stk. 2 Tilvalget er normeret til 45 ECTS-point. stk. 3 Tilvalget kan ikke indgå i studieordninger, hvor det centrale fag er fysik. Kapitel 3 Beståelseskrav, tidsfrister, betingelser 12 Bacheloruddannelsen er gennemført når den studerede jf. kapitel 4, 8

9 a) har opnået karakteren 6 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 13-skalaen, b) har opnået bedømmelsen bestået i alle prøver som bedømmes med bestået/ikke bestået c) har opnået bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og d) har opnået godkendelse af prøver der godkendes ved undervisningsdeltagelse 13 En studerende kan højst 3 gange indstille sig til bedømmelse i et givent fagelement. stk. 2 Det Naturvidenskabelige Studienævn kan, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold, tillade et fjerde og/eller femte forsøg jf. Eksamensbekendtgørelsen 26 stk. 1. stk. 3 Det Naturvidenskabelige Studienævn kan undtagelsesvist, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, tillade yderligere forsøg jf. Eksamensbekendtgørelsen 26 stk Studerende skal ifølge Eksamensbekendtgørelsen bestå en førsteårsprøve. stk. 2 Den studerende skal senest ved udgangen af 4. kvartal på 1. år deltage i prøverne i de pågældende fagelementer (se desuden 24 stk. 3). stk. 3 Førsteårsprøven skal være bestået senest ved udgangen af 4. kvartal på 2. år. stk. 4 For uddannelsen i fysik består førsteårsprøven af følgende prøver: Biologi fra molekyle til økosystem Biofysik Naturen i bevægelse Grundlæggende kemi Biomolekylær kemi Calculus I Calculus II Fysik fra makroverden til mikroverden 15 Bachelorprojektet afsluttes med en skriftlig rapport, eventuelt suppleret med en mundtlig fremlæggelse. 9

10 stk. 2 Såfremt tidsfristen for aflevering af bachelorprojektet overskrides, og der ikke senest 14 dage før afleveringsfristen er søgt om udsættelse, betragtes projektet som ikke bestået, og den studerende må lave et nyt projekt. stk. 3 Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med ny titel. stk. 4 Projektet kan tidligst påbegyndes, når fagelementerne på første år er bestået. Der kan herudover være yderligere krav til beståede fagelementer fra instituttet og/eller vejleder (se kompetencebeskrivelse for bachelorprojektet LINK). stk. 5 Sammen med bachelorrapporten afleveres et resumé over rapportens indhold jf. Eksamensbekendtgørelsen 11 stk. 2. Såfremt rapporten er skrevet på dansk udfærdiges resuméet på engelsk. Såfremt rapporten er skrevet på engelsk udfærdiges resuméet på dansk. stk. 6 Der skal ved fastlæggelse af karakteren foretages en samlet vurdering af rapporten og resuméet, hvor formuleringsevnen og evnen til at stave indgår i vurderingen jf. Eksamensbekendtgørelsen 11. Bedømmelsen af rapporten angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse. 16 Studerende skal senest have afsluttet bacheloruddannelsen 6 år efter, at den er påbegyndt jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 stk. 2. stk. 2 Såfremt uddannelsen ikke er afsluttet inden for tidsfristen udmeldes den studerende og henvises til fornyet ansøgning om optagelse enten via Den Koordinerede Tilmelding eller via Adgangsbekendtgørelsen 26 om administrativ indskrivning. 17 Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv (jf. Adgangsbekendtgørelsen 31), medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/studielederen. stk. 2 Orlovsperioder medregnes ikke i perioden efter stk

11 stk. 3 Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke inden for de seneste to år har aflagt eksamensforsøg eller bestået fagelementer i kraft af merit. stk. 4 Inden to års fristen opstår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. stk. 5 Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. stk. 6 Hvis den studerende ikke reagerer på henvendelse efter stk. 4 og 5, eller hvis den studerende udebliver fra tilbud efter stk. 4, bringes indskrivningen til ophør. stk. 7 Studienævnet kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3, hvis der foreligger usædvanlige forhold. stk. 8 Bestemmelserne i stk. 1 7 omfatter ikke indskrivning under deltidsuddannelse. Kapitel 4 Generelle eksamensbestemmelser 18 De studerendes kvalifikationer bedømmes ved prøver. Prøverne er enten med intern eller ekstern censur. stk. 2 Bedømmelsen kan foretages på grundlag af a) afsluttende mundtlig prøve b) afsluttende skriftlig prøve c) praktiske prøver d) en eller flere skriftlige eller mundtlige prøver afholdt i forbindelse med undervisningen e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen f) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende eller en kombination af to eller flere af punkterne a f. stk. 3 Ekstern censur skal anvendes ved mindst en 1/3 af bedømmelserne af fagelementerne på uddannelsen samt ved bedømmelse af bachelorprojektet. 11

12 stk. 4 Intern censur betegnes som a) Intern censur ved underviseren eller b) Intern censur ved to undervisere 19 Ved bedømmelse af en prøve gives enten karakter efter 13-skalaen, bedømmelsen bestået/ikke bestået eller bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. For at en karaktergivende prøve er bestået, skal den mindst være vurderet til karakteren 6. stk. 2 Karakter efter 13-skalaen skal anvendes ved mindst 2/3 af bedømmelserne i fagelementerne på uddannelsen samt ved bedømmelse af bachelorprojektet. stk. 3 Ved bedømmelser efter 13-skalaen hvor der ikke anvendes ekstern censur ved bedømmelsen, skal der anvendes intern censur ved to undervisere. 20 Hvert fagelement skal bestås for sig. Bedømmelsen af den enkelte studerende er individuel. stk. 2 Bachelorprojektet kan udarbejdes af højest 4 studerende i fællesskab. Den enkelte studerendes bidrag bedømmes for sig. 21 Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen i et fagelement er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. 22 Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved de enkelte karakterer. 23 En studerende kan ikke indstille sig til fornyet prøve i et allerede bestået fagelement. 24 Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener i tilknytning til undervisningens afslutning. Den nøjagtige placering af eksamener vil fremgå af undervisnings- og eksamensplanen, som kan ses her (LINK til kvartalsoversigten). stk. 2 Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes ikke med mindre der foreligger usædvanlige forhold. stk. 3 Sygeeksamen afholdes i forbindelse med næste ordinære eksamen. Sygeeksamen bevilges af Det Naturvidenskabelige Studienævn 12

13 på grundlag af ansøgning vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres. Kapitel 5 Andre bestemmelser 25 Der gennemføres to gange årligt tilmelding til undervisningen i fagelementerne udbudt på henholdsvis 1. og 2. kvartal og 3. og 4. kvartal. stk. 2 Det påhviler den enkelte studerende at tilmelde sig undervisningen via inden for den fastsatte tidsfrist. stk. 3 En undervisningstilmelding er samtidig en eksamenstilmelding (jf. 27 stk. 2 Eksamensbekendtgørelsen). Der fastsættes særskilte eksamenstilmeldingsfrister for studerende, der ikke har været tilmeldt undervisningen (se stk. 6). stk. 4 Det påhviler den enkelte studerende at afmelde sig rettidigt. Afmelding af undervisning skal ske skriftligt (herunder via ) til Studiesekretariatet for Naturvidenskab og Teknik. stk. 5 Hvis rettidig eksamensafmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal eksamensforsøg som påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage i eksamen på grund af dokumenteret sygdom. Universitetet kan dispensere fra den fastsatte frist, når der foreligger usædvanlige forhold. stk. 6 De nærmere frister for tilmelding og afmelding samt tidspunkt for offentliggørelse af eksamenstilmeldinger kan ses her (LINK). 26 Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen træder i stedet for uddannelseselementer fra en anden uddannelse på samme niveau efter samme bekendtgørelse (merit). stk. 2 Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen. stk. 3 Det er kun tilladt at følge fag, som indgår i det studium, man er indskrevet på, med mindre der er opnået accept fra Studienævnet til at følge fag, som ikke udbydes på studiet. 13

14 27 Studieordningen træder i kraft 1. september 2005 og har virkning for studerende, der påbegynder studiet denne dato eller senere. stk. 2 Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før 1. september 2000 overflyttes automatisk til denne studieordning, da det ikke er muligt for disse studerende at færdiggøre deres uddannelse på den studieordning, hvor de blev indskrevet. stk. 3 Studerende, der har påbegyndt uddannelsen i perioden 1. september august 2004 kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om at blive overflyttet til denne studieordning. 28 Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af nævnet. stk. 2 Studienævnets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningen kan af studerende indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører juridiske spørgsmål. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Tillæg til studieordningen, godkendt af Det Naturvidenskabelige Studienævn den 10. juni Den afsluttende evaluering af 1. års projektet består af to delelementer: en fælles grupperapport og en mundtlig gruppeeksamen med individuel bedømmelse. Der anvendes ekstern censur og karakter efter 13-skalaen. Det er en betingelse for at gå til den mundtlige eksamen, at der er lavet en posterpræsentation. 14