Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (Scient. Adm.) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Medarbejderinvesteringer i slagteribranchen fælles interesser i en branche i opbrud? Projektseminar/værkstedsseminar: Semesterprojekt, SVB2 Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Mathias Hulgård Kristiansen, Semesterprojekt SV-B2 (F14) Søren Salling Weber, Semesterprojekt SV-B2 (F14) Vejleders navn: Christel Stormhøj Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jvf. de udfyldende bestemmelser:

2 !

3 Roskilde Universitet ISG, Socialvidenskab SV-B2 Foråret 2014 En undersøgelse fra et medarbejderperspektiv: Medarbejderinvesteringer i slagteribranchen - Fælles interesser i en branche i opbrud? Mathias Hulgård Kristiansen & Søren Salling Weber Vejleder: Christel Stormhøj

4 Abstract This paper examines the causes of the opposition towards a proposal given to the workers in the Danish slaughterhouse firm DC to invest some of their wages in an investment fund to sustain their workplaces. The empirical knowledge of the examination is qualitative and consists of a focus group interview with slaughterhouse workers, short observations at their workplace and a resource interview with representatives from their labour union. With a critical theoretical vantage point focusing on the conflictual character of work in a capitalist economy, a theoretical, thematic analysis is conducted with concepts from Oskar Negt and Alexander Kluges work on the public and experience. The paper identifies a number of causes for the slaughterhouse workers scepticism, where the concrete mediation and the technical details of the proposition as well as a workplace with no potential to form public spaces left a lot of room for interpretation to the tayloristic character of their work and their prior experiences with DC. However, a progressive potential is proposed to exist in form of an orientation towards the labour union.

5 Hvem er I? De er her for at høre, hvorfor du har stemt nej til forslaget om medarbejderinvesteringer. De skal skrive en opgave om det. Det kan sgu ikke være nogen særlig lang opgave. - samtale på et DC-slagteri, den 2. april 2014

6 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning En branche under pres Medarbejderinvesteringer Anbefalet af fagforeningen Problemformulering Præcisering Teori Immanent kritik Udflytning af slagteriarbejdspladser Udflytning et konfliktteoretisk perspektiv Fagforeningens betydning mellem klasser og medier Industriel produktion i slagteribranchen Opsamling Projektets valg af teori Erkendelsesinteresse Udogmatisk, historisk materialisme Konfliktperspektivet Inspiration til kritisk engagement med fagforening og lønarbejdere Opsamling Projektets teorianvendelse Erosionskrise Realitetsmagten i produktionsoffentligheden Afgørelsen som erfaringsproces Offentlighed på arbejdspladsen mellem ideologi og realiteter Opsamling Metode Konstruktion af genstandsfeltet Indsamling af empiri Arbejdsteser Interview med repræsentanter for NNF Fokusgruppeinterview med ansatte ved Danish Crown-slagteri Observationer ved Danish Crown slagteri Analysestrategi tematisk analyse Indledende behandling af projektets empiri Tværgående kodning af projektets samlede empiri Fra kodning til analyse Opsamling

7 4.4 Analysens struktur Analyse Et forslag om medarbejderinvesteringer En branche under pres Ejerskab en god ide Ikke en eneste gris ekstra Frygten for at miste sit arbejde - ingen garantier Opsamling Tabserfaringer og klassebevidsthed For pengenes skyld Tabserfaringer Den personlige dagsorden er vigtigst Opsamling Mangelfuld formidling Ingen erfaringstid Manglende oplysning Ingen indflydelse Hvorfor 2-3 timer? mellem produktionstid og erfaringstid Nej'et som forsvar Opsamling Offentligheder Produktionsoffentligheden i medierne Medierne og slagteriarbejderne Opsamling Realitetsmagten i arbejdet Slagteriets rum Slagteriets rytme Mennesker på trods en modkultur Handlingslammelse i erosionskrisen Opsamling Demokratiske potentialer Efterlyser NNF Interviewsituationen som den manglende offentlighed Opsamling Konklusion Litteratur Bilag 87 3

8 !

9 1.0 Indledning 4

10 Projektet tager udgangspunkt i det forfejlede forsøg på at skabe en fond, hvor medarbejderne investerer i produktionen af slagtesvin, som har ført til fyringer af slagterimedarbejdere hos Danish Crown (Danmarks Radio, P4 2013). Baggrunden for forslaget var gældskrisen hos landmændene og regionalisering af produktionen, hvilket skabte et behov for effektivisering af produktionen i Danmark, hvis den skulle skabe overskud (Danmarks Radio, P1 Business 2014). Fødevareforbundet NNF (NNF) bakkede offentligt op om forslaget om at oprette et medarbejderinvesteringsselskab, som Danish Crown-slagteriarbejderne skulle investere en del af deres løn i (Van Gilse 2013). Danish Crown (DC) sagde ligeledes god for dette forslag, men et flertal af slagterimedarbejderne valgte at stemme nej. Det er årsagerne til dette nej, vi ønsker at undersøge i dette projekt. 1.1 En branche under pres Danske arbejdstagere har god grund til at føle sig under pres, dels pga. immigration af arbejdstagere til Danmark, dels pga. udflytningen af arbejdspladser (Jespersen og Gaonkar 2014). Dette pres på det danske arbejdsmarked mærkes ikke mindst i slagteribranchen. Det koster ca. det halve at få lavet slagteriarbejdet i Tyskland eller Polen frem for i Danmark (Danmarks Radio, P1 Business 2013)(Hansen 2005). EU-regler, herunder den såkaldte Lavaldom, har grebet langt ind i organiseringen på de nationale arbejdsmarkeder (Refslund 2013:64ff). Udflytning til Tyskland skyldes især anvendelsen af kolonnefolk fra Østeuropa i den tyske kødindustri hvor det kort sagt er hjemlandets regler, der gælder for arbejdstager (Refslund 2013:64). Denne udvikling kan have drastiske konsekvenser for danske arbejdstagernes syn på lønniveauet. En meningsmåling foretaget af Ugebrevet A4 viser, at der er sket et holdningsskred i villigheden til at gå ned i løn for at redde en kollega (Larsen 2012). Af samme meningsmåling fremgår det, at et lille flertal af danskerne er enige i, at det er nødvendigt, at vi sænker det høje danske lønniveau for at bevare arbejdspladser i Danmark, og at der kun er 33 procent af danskerne i job, som ikke vil acceptere lønnedgang for at bevare jobbet. Det er dog ikke blot lønniveauet i Danmark, der sætter slagteribranchen under pres. Der er således flere reguleringsmæssige aspekter, der gør det billigere at opdrætte grise i Tyskland, 5

11 herunder momsregler, biogas- og solcelletilskud og nitratgrænser, hvilket yderligere skaber en eksport af smågrise (Danmarks Radio, P1 Business 2014). Disse to forhold koster arbejdspladser i Danmark: Forslaget blev fremsat på en dyster baggrund: de seneste 10 år har over slagteriarbejdere mistet deres arbejde og DC havde varslet yderligere fyringer i de kommende år ( ) (Van Gilse 2013). 1.2 Medarbejderinvesteringer Det var som svar på denne drastiske udvikling, at forslaget om oprettelsen af en medarbejderinvesteringsfond opstod. Ifølge Bo Kaj Andersen, leder af Center for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, er forslaget om medarbejderinvesteringer udtryk for, hvor stort et pres der er på slagteriarbejderne og branchen (Redder 2013). Forslaget gik ud på, at DC slagteriarbejderne skulle afgive en del af deres løn til en medarbejderinvesteringsfond: 6,4 procent af deres bruttoløn i 2014, hvorefter satsen nedtrappes til 4,7 procent i 2015, 3,2 procent i 2016 og 1,8 procent i Dette modsvarer de overenskomstsmæssige lønstigninger, som ellers ville finde sted i disse år (Andersen 2013). For den enkelte slagteriarbejder betyder dette en lønnedgang på 11,50 kroner i timen, hvilket munder ud i ca. 80 tusind over perioden (Kusnitzoff 2013). Disse penge skulle samles til en fond på 600 mio. kroner, som skulle være en del af en pulje på tre milliarder, som skulle finansiere byggeriet af flere stalde, så antallet af slagtesvin kunne stige fra 14 mio. til 17 mio. kroner over en fireårig periode (Andersen 2013). Landmændene skulle ligeledes investere 600 mio. kroner og de sidste 1,8 mia. kroner skulle komme fra realkreditinstitutter. Det ville fungere sådan, at en landmand, der ville bygge en stald til 10 millioner kroner ville få to mio. i ansvarlig kapital af fonden, mens han selv skulle lægge to millioner og så kunne låne de sidste seks mio. af realkreditinstitutioner. Landmændene mente ifølge direktør for DC Pork, Jesper Friis, at det var en bæredygtig ide og ville gerne investere disse penge, og realkreditinstitutterne ville gerne give finansieringen (Kusnitzoff 2013). Slagteriarbejderne blev imidlertid kun stillet i sigte, at ingen af DCs slagterier ville lukke indenfor de næste fire år. Slagterierne ville forblive åbne, men der ville i det første år skulle 6

12 fyres medarbejdere dog ville der være stor sandsynlighed for, at de kunne blive genansat, så snart produktionen af slagtesvin blev øget. 1.3 Anbefalet af fagforeningen Også slagteriarbejdernes egen fagforening NNF har bakket forslaget op i medierne, som de synes deres medlemmer bør stemme ja til (Danmarks Radio, P1 Business 2013). Lønaftalen var sat sammen af tillidsmandskollegiet ved DC i et forsøg på at undgå fyringer af 1000 slagteriarbejdere ved DCs slagterier, hvilket ellers var det udspil, ledelsen af DC var kommet med, hvis ikke slagteriarbejderne viste sig villige til at gå ned i løn (Kusnitzoff 2013). Forslaget ser således ud til at kunne modvirke en øget udflytning af danske slagteriarbejdspladser, og det bliver bakket op af politikere, arbejdsgiver, fagforening og kreditinstitutioner (Danmarks Radio, P1 Business 2014). Alligevel stemte et flertal på 60 procent af slagteriarbejderne nej (Holten-Møller 2014). Stemmefordelingen afspejler desuden en vis splittelse, til trods for en stærk tradition for sammenhold blandt arbejderne i branchen (Refslund 2013). Dette, kombineret med det øgede pres på branchen grundet globalisering og en tendens til større villighed til lønnedgang blandt danskere, medfører en undren over, hvilke årsager, der kan ligge til grund for slagteriarbejdernes nej. Dette leder frem til dette projekts problemformulering. 2.0 Problemformulering Hvorfor stemte slagteriarbejderne i DC nej til at afgive en del af deres løn i en fireårig periode til en medarbejderinvesteringsfond, som kunne bidrage til finansieringen af svinestalde og bevare deres arbejdspladser, på trods af at deres fagforening anbefalede dem at stemme ja? 7

13 2.1 Præcisering Vi vil i dette projekt kritisk, men nysgerrigt, undersøge, hvordan det kan være, at slagteriarbejderne stemte nej til forslaget om medarbejderinvesteringer over en tidsmæssigt begrænset periode. I medierne virker det ultimatum, slagteriarbejderne er blevet stillet over for, hvor 1000 arbejdere stod til fyring, som incitament til at stemme for forslaget. Et flertal af slagteriarbejderne endte imidlertid med at fastholde den nuværende finansieringsmodel af de stofstrømme, der indgår i den produktionskæde, som skaber deres arbejdsplads. Der er altså en modsætning mellem den dominerende forståelse og slagteriarbejdernes valg. Nejet og splittelsen må dække over nogle begrundelser, som ikke har været fremstillet i medierne. Vi ønsker at få en dybdegående forståelse af, hvilke begrundelser slagteriarbejderne har for at stemme nej til forslaget. Yderligere ønsker vi at søge en forståelse for, hvad der kan have forårsaget en så markant splittelse blandt slagteriarbejderne. 8

14 3.0 Teori 9

15 Dette afsnit vil redegøre for projektets teori og består af fire overordnede afsnit. Vi indleder med at skitsere vores udgangspunkt i et begreb om immanent kritik. De følgende tre afsnit er en analytisk redegørelse for teoriens relevans for besvarelsen af projektets problemformulering. Først giver vi et oprids af de centrale kendetegn ved genstandsfeltet. Dernæst vil vi argumentere for teoriens mulighed for at give en forståelse for disse kendetegn ved at skitsere teoretiske pointer, som ikke indgår direkte i projektets analyse, men som har haft betydning for vores valg. Afslutningsvis vil vi beskrive projektets teorianvendelse, først overordnet i forhold til genstandsfeltet og dernæst den konkrete begrebsanvendelse, som benyttes i den analytiske fremstilling af projektets empiri. 3.1 Immanent kritik Vi søger at klarlægge de latente årsager til slagteriarbejdernes nej, hvorfor vi arbejder med en immanent kritisk tilgang, som er kendetegnet ved at emancipere gennem erkendelse af den sociale realitet (Antonio 1981:338). Vi opererer med en kritisk teoretisk, realistisk og positivt defineret ontologi, hvor verden og sociale relationer er reelt eksisterende, har en indflydelse på folks liv og holdninger, men også er foranderlige (Juul 2012:319). Ifølge Antonio (1981) udmærker kritisk teori sig ikke ved at være en bestemt teoriretning, men derimod en analytisk metode, der er afstedkommet af en postpositivistisk epistemologi (Antonio 1981:330). Kernen i kritisk teori er en historisk appliceret analyselogik, som drejer sig om at opsøge emancipation gennem en nysgerrighed over for kriser og samfundsmæssige modsætninger. Kritikkens base ser vi indskrevet i de historisk skabte erfaringsdannelser, slagteriarbejderne har gjort sig (Nielsen 2010:341)(Boer 2012:83). Slagteriarbejdernes nej kan dermed kun forstås ud fra den større historiske kontekst og den processammenhæng, de er indlejret i (Nielsen 2010:340). Derfor må det teoretiske grundlag for projektet dels bidrage med en kvalificeret begrebsliggørelse af analytiske årsager til nej et, dels pege mod det immanente normative overskud, som der ud fra disse årsager kan identificeres. 3.2 Udflytning af slagteriarbejdspladser I det følgende vil vi skitsere centrale kendetegn ved genstandsfeltet, som har haft betydning for projektets valg af teori. Der argumenteres for det første for, at nej et og splittelsen kan forstås som et manifest udtryk for en latent samfundsmæssig konflikt, hvor fagforeningen er centralt placeret. Derudover sætter vi fokus på, hvordan slagteriarbejde som tayloriseret industriarbejde påvirker slagteriarbejdernes subjektivitet. Konsekvensen af dette bliver en afgrænsning fra et individualiseringsteoretisk perspektiv. 10

16 3.2.1 Udflytning et konfliktteoretisk perspektiv I forhold til forståelsen af genstandsfeltet må man sætte forslaget om medarbejderinvesteringer i relation til globalisering som en konkret markedsdynamik, der har sat sig igennem i slagteribranchen. Bjarke Refslund (2013) argumenterer for, at internationaliseringen i slagteribranchen har betydet en forskydning i magtbalancen mellem arbejdstager og lønmodtager. Et hyppigt argument er, at de nationale konfigurationer og institutioner har stor betydning, og at slagteribranchen derfor burde have gode muligheder for at modvirke udflytningen af arbejdspladser. Alligevel har DC benyttet sig af internationalisering og udflytning som eksplicit strategi siden 2003, hvilket har haft den drastiske konsekvens, at antallet af ansatte ved DC i Danmark er faldet fra omkring til i perioden (Refslund 2013:57). I vores interview med slagteriarbejderne var der ikke den store tillid til DC, hvor slagteriarbejderne gennem tidligere erfaringer vidste, at det var svært at lave aftaler med arbejdsgiveren, fordi de har en lang tradition for at føre pistolpolitik (se Tabserfaringer). Dette var en afgørende årsag til, at vi fastholdt et konfliktteoretisk perspektiv på forslaget om medarbejderinvesteringer, der netop fejlede i at overvinde en modsætning mellem arbejdsgiver og lønmodtagere. Den postmoderne fortælling synes således ikke at kunne indfange, i hvor høj grad det materielle velstandsniveau lønniveauet spiller ind i konflikten mellem DC og slagteriarbejderne (jf. Christensen og Poulsen 2012:25). Slagteriarbejderne lever ikke et postmoderne arbejdsliv;; de er ikke optagede af nyskabelse, progression og konstant udvikling. Der er ikke en sammenhæng mellem deres evne til at udvikle deres arbejdsliv og identitet og kapitalejernes profit. Slagteriarbejderne er orienterede mod forslaget som individuel investering og som profitmaksimering for arbejdsgiveren. Dette blev tydeligt i vores interview med slagteriarbejderne, hvor de fremhævede tilbageholdelsen af løn som den primære årsag til deres nej (se For pengenes skyld). Der er altså tale om en strukturel konflikt med substantielle interessemodsætninger mellem slagteriarbejderne og DC. 11

17 3.2.2 Fagforeningens betydning mellem klasser og medier Med dette grundlæggende strukturelle konfliktperspektiv opstår der hurtigt et teoretisk problem om overdetermination. Splittelsen i valgresultatet tyder på en vis individualisering, hvorfor et rent strukturelt perspektiv ville udmærke sig ved ikke at indfange den kompleksitet i relationen mellem arbejdsgiver, fagforening og slagteriarbejder. Der er tale om en branche i krise set ift. at bevare arbejdspladserne i Danmark, hvilket bør have en betydning for medarbejdernes holdning til forslaget: På den ene side kan det bidrage til en opgivende holdning over for muligheden for at bevare sin arbejdsplads. På den anden side kan det give så meget desto større incitament til at stemme ja til forslaget. Hvad slagterimedarbejderne i projektets interview kaldte DCs pistolpolitik, med udflytning som en aktiv strategi både for effektivisering og mod strejker, sætter slagteriarbejderne og deres fagforening under pres: De skal vælge mellem lønnedgang eller fyringer af hver syvende medarbejder (jf. 1.3 Anbefalet af fagforeningen). Flere fagforeninger benytter som svar på deres manglende mulighed for at forhindre udflytning en konsensusorienteret strategi. (Refslund 2013:55). Når NNF støtter op om forslaget om medarbejderinvesteringer i produktionen, synes det ved en indledende betragtning et lignende forsøg på at finde fælles fodslag med arbejdsgiveren i en konfliktsituation, hvor fagforeningen tilsyneladende ikke har mange muligheder. Dette giver dog en overhængende risiko for, at der kan være en modsætning mellem NNF s professionelle konsensusstrategi og så slagteriarbejdernes øjeblikkelige forståelse af forslaget, som udtryk for en bevidst profitmaksimerende strategi fra DCs side. Den faglige repræsentation synes her at være i krise, idet afstemningen gik mod fagforeningens anbefalinger. Slagteriarbejderne og deres fagforening var og er splittede. Splittelsen blandt slagteriarbejderne afspejler imidlertid et af de grundlæggende problemer i en klassisk marxistisk forståelse af forholdet mellem økonomisk basis og ideologisk overbygning. Vi vil således afvise en klassisk marxistisk determinisme som teoretisk utilstrækkeligt, idet det den får svært ved at reducere splittelsen blandt slagteriarbejderne til deres kapitallogiske position som lønmodtagere (jf. Christensen og Poulsen 2012:21). Med baggrund i dette ønsker vi nogle teoretiske begreber, der kan give et bud på, hvordan interaktionen mellem DC, slagteriarbejderne og NNF ser ud fra arbejdernes synspunkt. Dette vil kvalificere forståelsen af, hvorfor medarbejderne siger nej til forslaget, og er centralt i forhold til at bevare problemformuleringens fokus på modsætningen mellem slagteriarbejdernes valg og fagforeningens opfordringer. 12

18 3.2.3 Industriel produktion i slagteribranchen I det følgende vil vi kort skitsere slagteriarbejdets objektive karakter for at skabe en forståelse for dets mulige betydning for slagteriarbejdernes splittelse omkring forslaget. Christian Helms Jørgensen (1999) identificerer, hvorledes slagteribranchen har holdt uændret fast i en fastlåst taylorisme i den danske slagteribranche (Helms Jørgensen 1999:191ff). Slagteriarbejdet udgør et inhumant lønarbejde, hvor arbejderen er kendetegnet ved at være en ufaglært massearbejder (Helms Jørgensen 1999:6ff). Arbejdet er præget af en tydelig rutine i jobfunktionen, og arbejderne har stadig gennemsnitligt et lavt uddannelsesniveau (Helms Jørgensen 1999:194). Ligeledes lægger Helms Jørgensen vægt på, at branchen kun i lille omfang har formået at skabe et tilfredsstillende arbejdsliv for de ansatte, hvor de identificerer sig med arbejdet (Helms Jørgensen 1999:192). Arbejdet er domineret af samlebåndsproduktion ved slagtebåndene, akkordlønninger og manuelt udskæringsarbejde (Helms Jørgensen 1999:195). Gennem vores observationsstudie ved et slagteri fremgik denne ensformighed i arbejdet af eks. samlebåndsarbejde, hvor hver enkelt slagteriarbejder havde seks sekunder til at foretage en lille del af en forædlingsproces af et større stykke kød, inden slagtebåndet tvang det videre til næste arbejders kniv (jf. observationer, slagteri: ark 3). Derudover havde arbejdsstudietillidsmanden sørget for ophængte sedler, som ved at inddele arbejdsdagen i passende intervaller sikrede, at slagteriarbejderne ikke arbejdede over den tilladte akkord. Det fremgår desuden af vores interview, at flere slagteriarbejdere tager smertestillende medicin ofte, hvis ikke dagligt, for at kunne holde arbejdet ud (interview, slagteri: 00:39:17). Dette havde stor betydning for arbejdernes relation til deres arbejdsgiver, hvilket blev tydeligt ved, at de ansatte på slagteriet fremhævede, at det vigtigste for arbejdsgiveren var svinene og ikke medarbejderne (interview, slagteri: 00:57:06). Med disse produktionsmåder må slagteribranchen betegnes som en moderne, fordistisk og tayloristisk industriproduktion (Aagaard Nielsen et al. 2003:46f). Dette skaber problemer for en lang række af de teorier, der ser en udvikling i arbejdets karakter (Bell 1999) som vejen til en mere konfliktfri, refleksiv identitetsdannelse (Giddens 1996), hvor relationen mellem arbejdsgiver og lønmodtager synes mere smidig og modsætningsfri (Piore og Sabel 1984). Disse teorier kommer til kort i forhold til at forstå den konkrete problemstilling, nemlig 13

19 hvordan man skal forstå den grundlæggende konfliktrelation mellem arbejdsgiver og lønmodtager i en branche, hvor en transformation til immaterielt, postmoderne produktion ikke synes nært forestående. Her er det ikke tilstrækkeligt med et teoretisk grundlag, hvor lønmodtagere har en entydig identifikation med arbejdet Opsamling Her har vi forsøgt at redegøre for nogle gennemgående kendetegn ved et komplekst genstandsfelt. Projektets problemstilling kan umiddelbart forstås som et resultat af en højtudviklet industrialisme på et samfundsmæssigt plan, der kommer til udtryk i en tayloriseret arbejdsorganisering på slagterierne, en nedbrydning af det nationale arbejdsmarked og en udflytningsstrategi af kapitalejerne, som har resulteret i en splittelse blandt slagteriarbejderne. Dette stiller sammen med projektets teoretiske grundantagelser fire krav til projektets teori. For det første må teorien i forlængelse af projektets erkendelsesinteresse kunne identificere progressive, emancipatoriske potentialer i splittelsen om forslaget. For det andet må teorien give plads til de subjektive og empirinære oplevelser og problemforståelser, som indgår i slagteriarbejdernes hverdag. Herunder må den give begreber, der kan bidrage til en forståelse for de substantielle usikkerheder og modsætninger, der kan indgå i slagteriarbejdernes forståelse af forslaget. Strukturelle forandringer må forstås som rammesættende og ikke determinerende for slagteriarbejdernes subjektivitet. For det tredje må teorien give mulighed for at begribe samspillet mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og fagforening med regionalisering på arbejdsmarkedet. Herunder må den anerkende et substantielt konfliktaspekt i spørgsmålet om forslaget om medarbejderinvesteringer, og at selve interaktionen inden for og i mellem disse grupper har en betydning for udfaldet af arbejdernes forståelse af forslaget. For det fjerde må teorien have i sin horisont, at slagteriarbejdet tager form af klassisk moderne industriarbejde. De opslidende aspekter af arbejdet kan have betydning for slagteriarbejdernes planlægningshorisont og identifikation med arbejdet. 14

20 3.3 Projektets valg af teori Vi har valgt at basere projektet på Oskar Negts (1985) begreb om erosionskrisen samt udvalgte begreber fra Negt og Alexander Kluges (1974) teori om Offentlighed og Erfaring. For at give en forståelse for dette valg vil vi her opridse nogle kendetegn fra Negts analyser i bogen Det Levende Arbejde Den stjålne Tid (1985), hvor vi ser hans forståelse af social forandring og metodiske udgangspunkt som relevant for at besvare projektets problemstilling. Først argumenteres der i to afsnit for, hvordan teorianvendelsen ses i sammenhæng med projektets indledende nysgerrighed og erkendelsesinteresse. Dernæst argumenteres der med udgangspunkt i de opridsede krav for, hvordan projektets valg af teori kan give en nuanceret og udogmatisk materialisme, der bibeholder et blik for slagteriarbejdet som objektiv aktivitet. Derudover argumenteres der for, at teorien indeholder et konfliktperspektiv samt kan bidrage til at kvalificere forståelsen af samspillet mellem slagteriarbejderne, DC og NNF Erkendelsesinteresse I det følgende diskuteres det kort i tre afsnit, hvorledes projektets teorianvendelse ses i forlængelse af projektets erkendelsesinteresse. Der redegøres for fordele ved et demokratiperspektiv samt ved et fokus et positivt, materialistisk arbejdsbegreb og et fokus på subjektivitetens normative overskud Demokratisering og myndiggørelse gennem immanent kritik Der er en normativitet i Negts begrebskonstruktion, der på flere niveauer stemmer godt overens med projektets indledende problematisering af de faktiske forhold samt filosofiske ønske om at have eksplicitte teoretiske forudsætninger for at gribe ind i genstandsfeltet. For det første knytter Negt sig i almen forstand til projektets erkendelsesinteresse. Sociologien har ifølge Negt en tosidet erkendelsesinteresse, som dels består i at understøtte og synliggøre eksisterende, men uerkendte utopiske orienteringer i det eksisterende samfund, dels handler om at synliggøre undertrykkende tendenser i samfundet (Negt 1985:210). Det handler om ( ) de steder, hvor det nye begynder at finde sig i det gamle og forsøger at bane sig vej uden at det finder nogen aktiv støtte fra vores samfund. (Negt 1997:30ff). Dette synes yderst relevant for forslaget, der netop synes at bryde med den vanlige organisering på arbejdsmarkedet men som så omvendt faldt til jorden. Negt forpligter sig eksplicit på potentialet for immanent kritik i det han kalder den borgerlige revolutionære arv. (Negt 1985:23). Hertil hører en analytisk opmærksomhed på 15

21 begreber om autonomi og selvbestemmelse (Negt, 1985:205) samt oplysning, frigørelse, konfliktbevidsthed og offentlighed (Negt, 1985:139). Partiskhed er en forudsætning for, at man kan udvikle sand, objektiv erkendelse. (Negt 1985:54). Dermed giver anvendelsen af Negts teori mulighed for at forankre analysen i oplysningsfilosofiske almenbegreber om oplysning (5.3 Mangelfuld formidling) og offentlighed (5.4 Offentligheder) mulighed for at forstå, hvorvidt afstemningen af forslaget om medarbejderinvesteringer reelt var demokratisk (jf. Nielsen 2010:340f). Vi vil problematisere, om det var en demokratisk konfliktløsning af spørgsmålet om udflytningen af industriarbejdspladser, hvilket forekommer en idealiseret fremstilling af splittelsen og forslagets substantielle modsætninger Et positivt arbejdsbegreb Derudover ønskede vi at bevare en bevidsthed om de omfattende menneskelige konsekvenser, det har for folk at miste sit arbejde. Vi vil undersøge, om ikke slagteriarbejderne ønsker sikkerhed i arejdet. I forlængelse af dette taler Negt om arbejde og frihed som fundamentalhistoriske kategorier, som hverken kan eller bør afskaffes (Negt 1985:164). Dermed viderefører Negt, hvad man kunne kalde et positivt arbejdsbegreb: At have et arbejde er bedre end ikke at have et arbejde selv hvis arbejdet objektivt er udbyttende, og man som lønmodtager subjektivt ved det. Negt forstår en sikker arbejdsplads som et civilisatorisk minimum (Negt 1985:91). Med inspiration fra Max Webers berømte tese om rationalitetens jernbur, fremhæver Negt således, hvordan alle gerne vil have en plads i jernburet, mens færre og færre kan (Negt 1985:43). Dette er netop situationen for slagteriarbejderne, hvis livssammenhæng på mange måder er defineret af deres arbejdsliv, men som samtidig har stået over for en enorm nedgang i antallet af slagteriarbejdspladser gennem de sidste år (jf Udflytning - et konfliktteoretisk perspektiv). For Negt er interessen i et kritisk engagement med den nuværende organisering af arbejdet imidlertid bundet til et mål om associeret arbejdet, der bidrager til menneskenes selvvirkeliggørelse og demokratiske selvbestemmelse (Negt 1985:26). Her kan man nævne, at industrialiseringen og rationaliseringen giver en fremskridtstro og vilje, der netop giver utopierne grobund (Negt 1985:84).. Inden for modernitetskritisk teori bliver dette ofte fortolket som en individualiserende forfaldsproces men for Negt er det netop derfor, at industrialisering og rationalisering indeholder et positivt potentiale for social forandring det er nødvendige forstadier til en nyorganisering af arbejdet. (Negt 1985:57). 16

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen: 4/2015 Midt-Vestjylland Thise Mejeri: Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet På besøg i Polen: Noget af en øjenåbner Arbejdstilsynets rådgivning spares væk: Jensens køkken Kaj Andersen er fællestillidsrepræsentant

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere