Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (Scient. Adm.) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Medarbejderinvesteringer i slagteribranchen fælles interesser i en branche i opbrud? Projektseminar/værkstedsseminar: Semesterprojekt, SVB2 Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Mathias Hulgård Kristiansen, Semesterprojekt SV-B2 (F14) Søren Salling Weber, Semesterprojekt SV-B2 (F14) Vejleders navn: Christel Stormhøj Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jvf. de udfyldende bestemmelser:

2 !

3 Roskilde Universitet ISG, Socialvidenskab SV-B2 Foråret 2014 En undersøgelse fra et medarbejderperspektiv: Medarbejderinvesteringer i slagteribranchen - Fælles interesser i en branche i opbrud? Mathias Hulgård Kristiansen & Søren Salling Weber Vejleder: Christel Stormhøj

4 Abstract This paper examines the causes of the opposition towards a proposal given to the workers in the Danish slaughterhouse firm DC to invest some of their wages in an investment fund to sustain their workplaces. The empirical knowledge of the examination is qualitative and consists of a focus group interview with slaughterhouse workers, short observations at their workplace and a resource interview with representatives from their labour union. With a critical theoretical vantage point focusing on the conflictual character of work in a capitalist economy, a theoretical, thematic analysis is conducted with concepts from Oskar Negt and Alexander Kluges work on the public and experience. The paper identifies a number of causes for the slaughterhouse workers scepticism, where the concrete mediation and the technical details of the proposition as well as a workplace with no potential to form public spaces left a lot of room for interpretation to the tayloristic character of their work and their prior experiences with DC. However, a progressive potential is proposed to exist in form of an orientation towards the labour union.

5 Hvem er I? De er her for at høre, hvorfor du har stemt nej til forslaget om medarbejderinvesteringer. De skal skrive en opgave om det. Det kan sgu ikke være nogen særlig lang opgave. - samtale på et DC-slagteri, den 2. april 2014

6 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning En branche under pres Medarbejderinvesteringer Anbefalet af fagforeningen Problemformulering Præcisering Teori Immanent kritik Udflytning af slagteriarbejdspladser Udflytning et konfliktteoretisk perspektiv Fagforeningens betydning mellem klasser og medier Industriel produktion i slagteribranchen Opsamling Projektets valg af teori Erkendelsesinteresse Udogmatisk, historisk materialisme Konfliktperspektivet Inspiration til kritisk engagement med fagforening og lønarbejdere Opsamling Projektets teorianvendelse Erosionskrise Realitetsmagten i produktionsoffentligheden Afgørelsen som erfaringsproces Offentlighed på arbejdspladsen mellem ideologi og realiteter Opsamling Metode Konstruktion af genstandsfeltet Indsamling af empiri Arbejdsteser Interview med repræsentanter for NNF Fokusgruppeinterview med ansatte ved Danish Crown-slagteri Observationer ved Danish Crown slagteri Analysestrategi tematisk analyse Indledende behandling af projektets empiri Tværgående kodning af projektets samlede empiri Fra kodning til analyse Opsamling

7 4.4 Analysens struktur Analyse Et forslag om medarbejderinvesteringer En branche under pres Ejerskab en god ide Ikke en eneste gris ekstra Frygten for at miste sit arbejde - ingen garantier Opsamling Tabserfaringer og klassebevidsthed For pengenes skyld Tabserfaringer Den personlige dagsorden er vigtigst Opsamling Mangelfuld formidling Ingen erfaringstid Manglende oplysning Ingen indflydelse Hvorfor 2-3 timer? mellem produktionstid og erfaringstid Nej'et som forsvar Opsamling Offentligheder Produktionsoffentligheden i medierne Medierne og slagteriarbejderne Opsamling Realitetsmagten i arbejdet Slagteriets rum Slagteriets rytme Mennesker på trods en modkultur Handlingslammelse i erosionskrisen Opsamling Demokratiske potentialer Efterlyser NNF Interviewsituationen som den manglende offentlighed Opsamling Konklusion Litteratur Bilag 87 3

8 !

9 1.0 Indledning 4

10 Projektet tager udgangspunkt i det forfejlede forsøg på at skabe en fond, hvor medarbejderne investerer i produktionen af slagtesvin, som har ført til fyringer af slagterimedarbejdere hos Danish Crown (Danmarks Radio, P4 2013). Baggrunden for forslaget var gældskrisen hos landmændene og regionalisering af produktionen, hvilket skabte et behov for effektivisering af produktionen i Danmark, hvis den skulle skabe overskud (Danmarks Radio, P1 Business 2014). Fødevareforbundet NNF (NNF) bakkede offentligt op om forslaget om at oprette et medarbejderinvesteringsselskab, som Danish Crown-slagteriarbejderne skulle investere en del af deres løn i (Van Gilse 2013). Danish Crown (DC) sagde ligeledes god for dette forslag, men et flertal af slagterimedarbejderne valgte at stemme nej. Det er årsagerne til dette nej, vi ønsker at undersøge i dette projekt. 1.1 En branche under pres Danske arbejdstagere har god grund til at føle sig under pres, dels pga. immigration af arbejdstagere til Danmark, dels pga. udflytningen af arbejdspladser (Jespersen og Gaonkar 2014). Dette pres på det danske arbejdsmarked mærkes ikke mindst i slagteribranchen. Det koster ca. det halve at få lavet slagteriarbejdet i Tyskland eller Polen frem for i Danmark (Danmarks Radio, P1 Business 2013)(Hansen 2005). EU-regler, herunder den såkaldte Lavaldom, har grebet langt ind i organiseringen på de nationale arbejdsmarkeder (Refslund 2013:64ff). Udflytning til Tyskland skyldes især anvendelsen af kolonnefolk fra Østeuropa i den tyske kødindustri hvor det kort sagt er hjemlandets regler, der gælder for arbejdstager (Refslund 2013:64). Denne udvikling kan have drastiske konsekvenser for danske arbejdstagernes syn på lønniveauet. En meningsmåling foretaget af Ugebrevet A4 viser, at der er sket et holdningsskred i villigheden til at gå ned i løn for at redde en kollega (Larsen 2012). Af samme meningsmåling fremgår det, at et lille flertal af danskerne er enige i, at det er nødvendigt, at vi sænker det høje danske lønniveau for at bevare arbejdspladser i Danmark, og at der kun er 33 procent af danskerne i job, som ikke vil acceptere lønnedgang for at bevare jobbet. Det er dog ikke blot lønniveauet i Danmark, der sætter slagteribranchen under pres. Der er således flere reguleringsmæssige aspekter, der gør det billigere at opdrætte grise i Tyskland, 5

11 herunder momsregler, biogas- og solcelletilskud og nitratgrænser, hvilket yderligere skaber en eksport af smågrise (Danmarks Radio, P1 Business 2014). Disse to forhold koster arbejdspladser i Danmark: Forslaget blev fremsat på en dyster baggrund: de seneste 10 år har over slagteriarbejdere mistet deres arbejde og DC havde varslet yderligere fyringer i de kommende år ( ) (Van Gilse 2013). 1.2 Medarbejderinvesteringer Det var som svar på denne drastiske udvikling, at forslaget om oprettelsen af en medarbejderinvesteringsfond opstod. Ifølge Bo Kaj Andersen, leder af Center for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, er forslaget om medarbejderinvesteringer udtryk for, hvor stort et pres der er på slagteriarbejderne og branchen (Redder 2013). Forslaget gik ud på, at DC slagteriarbejderne skulle afgive en del af deres løn til en medarbejderinvesteringsfond: 6,4 procent af deres bruttoløn i 2014, hvorefter satsen nedtrappes til 4,7 procent i 2015, 3,2 procent i 2016 og 1,8 procent i Dette modsvarer de overenskomstsmæssige lønstigninger, som ellers ville finde sted i disse år (Andersen 2013). For den enkelte slagteriarbejder betyder dette en lønnedgang på 11,50 kroner i timen, hvilket munder ud i ca. 80 tusind over perioden (Kusnitzoff 2013). Disse penge skulle samles til en fond på 600 mio. kroner, som skulle være en del af en pulje på tre milliarder, som skulle finansiere byggeriet af flere stalde, så antallet af slagtesvin kunne stige fra 14 mio. til 17 mio. kroner over en fireårig periode (Andersen 2013). Landmændene skulle ligeledes investere 600 mio. kroner og de sidste 1,8 mia. kroner skulle komme fra realkreditinstitutter. Det ville fungere sådan, at en landmand, der ville bygge en stald til 10 millioner kroner ville få to mio. i ansvarlig kapital af fonden, mens han selv skulle lægge to millioner og så kunne låne de sidste seks mio. af realkreditinstitutioner. Landmændene mente ifølge direktør for DC Pork, Jesper Friis, at det var en bæredygtig ide og ville gerne investere disse penge, og realkreditinstitutterne ville gerne give finansieringen (Kusnitzoff 2013). Slagteriarbejderne blev imidlertid kun stillet i sigte, at ingen af DCs slagterier ville lukke indenfor de næste fire år. Slagterierne ville forblive åbne, men der ville i det første år skulle 6

12 fyres medarbejdere dog ville der være stor sandsynlighed for, at de kunne blive genansat, så snart produktionen af slagtesvin blev øget. 1.3 Anbefalet af fagforeningen Også slagteriarbejdernes egen fagforening NNF har bakket forslaget op i medierne, som de synes deres medlemmer bør stemme ja til (Danmarks Radio, P1 Business 2013). Lønaftalen var sat sammen af tillidsmandskollegiet ved DC i et forsøg på at undgå fyringer af 1000 slagteriarbejdere ved DCs slagterier, hvilket ellers var det udspil, ledelsen af DC var kommet med, hvis ikke slagteriarbejderne viste sig villige til at gå ned i løn (Kusnitzoff 2013). Forslaget ser således ud til at kunne modvirke en øget udflytning af danske slagteriarbejdspladser, og det bliver bakket op af politikere, arbejdsgiver, fagforening og kreditinstitutioner (Danmarks Radio, P1 Business 2014). Alligevel stemte et flertal på 60 procent af slagteriarbejderne nej (Holten-Møller 2014). Stemmefordelingen afspejler desuden en vis splittelse, til trods for en stærk tradition for sammenhold blandt arbejderne i branchen (Refslund 2013). Dette, kombineret med det øgede pres på branchen grundet globalisering og en tendens til større villighed til lønnedgang blandt danskere, medfører en undren over, hvilke årsager, der kan ligge til grund for slagteriarbejdernes nej. Dette leder frem til dette projekts problemformulering. 2.0 Problemformulering Hvorfor stemte slagteriarbejderne i DC nej til at afgive en del af deres løn i en fireårig periode til en medarbejderinvesteringsfond, som kunne bidrage til finansieringen af svinestalde og bevare deres arbejdspladser, på trods af at deres fagforening anbefalede dem at stemme ja? 7

13 2.1 Præcisering Vi vil i dette projekt kritisk, men nysgerrigt, undersøge, hvordan det kan være, at slagteriarbejderne stemte nej til forslaget om medarbejderinvesteringer over en tidsmæssigt begrænset periode. I medierne virker det ultimatum, slagteriarbejderne er blevet stillet over for, hvor 1000 arbejdere stod til fyring, som incitament til at stemme for forslaget. Et flertal af slagteriarbejderne endte imidlertid med at fastholde den nuværende finansieringsmodel af de stofstrømme, der indgår i den produktionskæde, som skaber deres arbejdsplads. Der er altså en modsætning mellem den dominerende forståelse og slagteriarbejdernes valg. Nejet og splittelsen må dække over nogle begrundelser, som ikke har været fremstillet i medierne. Vi ønsker at få en dybdegående forståelse af, hvilke begrundelser slagteriarbejderne har for at stemme nej til forslaget. Yderligere ønsker vi at søge en forståelse for, hvad der kan have forårsaget en så markant splittelse blandt slagteriarbejderne. 8

14 3.0 Teori 9

15 Dette afsnit vil redegøre for projektets teori og består af fire overordnede afsnit. Vi indleder med at skitsere vores udgangspunkt i et begreb om immanent kritik. De følgende tre afsnit er en analytisk redegørelse for teoriens relevans for besvarelsen af projektets problemformulering. Først giver vi et oprids af de centrale kendetegn ved genstandsfeltet. Dernæst vil vi argumentere for teoriens mulighed for at give en forståelse for disse kendetegn ved at skitsere teoretiske pointer, som ikke indgår direkte i projektets analyse, men som har haft betydning for vores valg. Afslutningsvis vil vi beskrive projektets teorianvendelse, først overordnet i forhold til genstandsfeltet og dernæst den konkrete begrebsanvendelse, som benyttes i den analytiske fremstilling af projektets empiri. 3.1 Immanent kritik Vi søger at klarlægge de latente årsager til slagteriarbejdernes nej, hvorfor vi arbejder med en immanent kritisk tilgang, som er kendetegnet ved at emancipere gennem erkendelse af den sociale realitet (Antonio 1981:338). Vi opererer med en kritisk teoretisk, realistisk og positivt defineret ontologi, hvor verden og sociale relationer er reelt eksisterende, har en indflydelse på folks liv og holdninger, men også er foranderlige (Juul 2012:319). Ifølge Antonio (1981) udmærker kritisk teori sig ikke ved at være en bestemt teoriretning, men derimod en analytisk metode, der er afstedkommet af en postpositivistisk epistemologi (Antonio 1981:330). Kernen i kritisk teori er en historisk appliceret analyselogik, som drejer sig om at opsøge emancipation gennem en nysgerrighed over for kriser og samfundsmæssige modsætninger. Kritikkens base ser vi indskrevet i de historisk skabte erfaringsdannelser, slagteriarbejderne har gjort sig (Nielsen 2010:341)(Boer 2012:83). Slagteriarbejdernes nej kan dermed kun forstås ud fra den større historiske kontekst og den processammenhæng, de er indlejret i (Nielsen 2010:340). Derfor må det teoretiske grundlag for projektet dels bidrage med en kvalificeret begrebsliggørelse af analytiske årsager til nej et, dels pege mod det immanente normative overskud, som der ud fra disse årsager kan identificeres. 3.2 Udflytning af slagteriarbejdspladser I det følgende vil vi skitsere centrale kendetegn ved genstandsfeltet, som har haft betydning for projektets valg af teori. Der argumenteres for det første for, at nej et og splittelsen kan forstås som et manifest udtryk for en latent samfundsmæssig konflikt, hvor fagforeningen er centralt placeret. Derudover sætter vi fokus på, hvordan slagteriarbejde som tayloriseret industriarbejde påvirker slagteriarbejdernes subjektivitet. Konsekvensen af dette bliver en afgrænsning fra et individualiseringsteoretisk perspektiv. 10

16 3.2.1 Udflytning et konfliktteoretisk perspektiv I forhold til forståelsen af genstandsfeltet må man sætte forslaget om medarbejderinvesteringer i relation til globalisering som en konkret markedsdynamik, der har sat sig igennem i slagteribranchen. Bjarke Refslund (2013) argumenterer for, at internationaliseringen i slagteribranchen har betydet en forskydning i magtbalancen mellem arbejdstager og lønmodtager. Et hyppigt argument er, at de nationale konfigurationer og institutioner har stor betydning, og at slagteribranchen derfor burde have gode muligheder for at modvirke udflytningen af arbejdspladser. Alligevel har DC benyttet sig af internationalisering og udflytning som eksplicit strategi siden 2003, hvilket har haft den drastiske konsekvens, at antallet af ansatte ved DC i Danmark er faldet fra omkring til i perioden (Refslund 2013:57). I vores interview med slagteriarbejderne var der ikke den store tillid til DC, hvor slagteriarbejderne gennem tidligere erfaringer vidste, at det var svært at lave aftaler med arbejdsgiveren, fordi de har en lang tradition for at føre pistolpolitik (se Tabserfaringer). Dette var en afgørende årsag til, at vi fastholdt et konfliktteoretisk perspektiv på forslaget om medarbejderinvesteringer, der netop fejlede i at overvinde en modsætning mellem arbejdsgiver og lønmodtagere. Den postmoderne fortælling synes således ikke at kunne indfange, i hvor høj grad det materielle velstandsniveau lønniveauet spiller ind i konflikten mellem DC og slagteriarbejderne (jf. Christensen og Poulsen 2012:25). Slagteriarbejderne lever ikke et postmoderne arbejdsliv;; de er ikke optagede af nyskabelse, progression og konstant udvikling. Der er ikke en sammenhæng mellem deres evne til at udvikle deres arbejdsliv og identitet og kapitalejernes profit. Slagteriarbejderne er orienterede mod forslaget som individuel investering og som profitmaksimering for arbejdsgiveren. Dette blev tydeligt i vores interview med slagteriarbejderne, hvor de fremhævede tilbageholdelsen af løn som den primære årsag til deres nej (se For pengenes skyld). Der er altså tale om en strukturel konflikt med substantielle interessemodsætninger mellem slagteriarbejderne og DC. 11

17 3.2.2 Fagforeningens betydning mellem klasser og medier Med dette grundlæggende strukturelle konfliktperspektiv opstår der hurtigt et teoretisk problem om overdetermination. Splittelsen i valgresultatet tyder på en vis individualisering, hvorfor et rent strukturelt perspektiv ville udmærke sig ved ikke at indfange den kompleksitet i relationen mellem arbejdsgiver, fagforening og slagteriarbejder. Der er tale om en branche i krise set ift. at bevare arbejdspladserne i Danmark, hvilket bør have en betydning for medarbejdernes holdning til forslaget: På den ene side kan det bidrage til en opgivende holdning over for muligheden for at bevare sin arbejdsplads. På den anden side kan det give så meget desto større incitament til at stemme ja til forslaget. Hvad slagterimedarbejderne i projektets interview kaldte DCs pistolpolitik, med udflytning som en aktiv strategi både for effektivisering og mod strejker, sætter slagteriarbejderne og deres fagforening under pres: De skal vælge mellem lønnedgang eller fyringer af hver syvende medarbejder (jf. 1.3 Anbefalet af fagforeningen). Flere fagforeninger benytter som svar på deres manglende mulighed for at forhindre udflytning en konsensusorienteret strategi. (Refslund 2013:55). Når NNF støtter op om forslaget om medarbejderinvesteringer i produktionen, synes det ved en indledende betragtning et lignende forsøg på at finde fælles fodslag med arbejdsgiveren i en konfliktsituation, hvor fagforeningen tilsyneladende ikke har mange muligheder. Dette giver dog en overhængende risiko for, at der kan være en modsætning mellem NNF s professionelle konsensusstrategi og så slagteriarbejdernes øjeblikkelige forståelse af forslaget, som udtryk for en bevidst profitmaksimerende strategi fra DCs side. Den faglige repræsentation synes her at være i krise, idet afstemningen gik mod fagforeningens anbefalinger. Slagteriarbejderne og deres fagforening var og er splittede. Splittelsen blandt slagteriarbejderne afspejler imidlertid et af de grundlæggende problemer i en klassisk marxistisk forståelse af forholdet mellem økonomisk basis og ideologisk overbygning. Vi vil således afvise en klassisk marxistisk determinisme som teoretisk utilstrækkeligt, idet det den får svært ved at reducere splittelsen blandt slagteriarbejderne til deres kapitallogiske position som lønmodtagere (jf. Christensen og Poulsen 2012:21). Med baggrund i dette ønsker vi nogle teoretiske begreber, der kan give et bud på, hvordan interaktionen mellem DC, slagteriarbejderne og NNF ser ud fra arbejdernes synspunkt. Dette vil kvalificere forståelsen af, hvorfor medarbejderne siger nej til forslaget, og er centralt i forhold til at bevare problemformuleringens fokus på modsætningen mellem slagteriarbejdernes valg og fagforeningens opfordringer. 12

18 3.2.3 Industriel produktion i slagteribranchen I det følgende vil vi kort skitsere slagteriarbejdets objektive karakter for at skabe en forståelse for dets mulige betydning for slagteriarbejdernes splittelse omkring forslaget. Christian Helms Jørgensen (1999) identificerer, hvorledes slagteribranchen har holdt uændret fast i en fastlåst taylorisme i den danske slagteribranche (Helms Jørgensen 1999:191ff). Slagteriarbejdet udgør et inhumant lønarbejde, hvor arbejderen er kendetegnet ved at være en ufaglært massearbejder (Helms Jørgensen 1999:6ff). Arbejdet er præget af en tydelig rutine i jobfunktionen, og arbejderne har stadig gennemsnitligt et lavt uddannelsesniveau (Helms Jørgensen 1999:194). Ligeledes lægger Helms Jørgensen vægt på, at branchen kun i lille omfang har formået at skabe et tilfredsstillende arbejdsliv for de ansatte, hvor de identificerer sig med arbejdet (Helms Jørgensen 1999:192). Arbejdet er domineret af samlebåndsproduktion ved slagtebåndene, akkordlønninger og manuelt udskæringsarbejde (Helms Jørgensen 1999:195). Gennem vores observationsstudie ved et slagteri fremgik denne ensformighed i arbejdet af eks. samlebåndsarbejde, hvor hver enkelt slagteriarbejder havde seks sekunder til at foretage en lille del af en forædlingsproces af et større stykke kød, inden slagtebåndet tvang det videre til næste arbejders kniv (jf. observationer, slagteri: ark 3). Derudover havde arbejdsstudietillidsmanden sørget for ophængte sedler, som ved at inddele arbejdsdagen i passende intervaller sikrede, at slagteriarbejderne ikke arbejdede over den tilladte akkord. Det fremgår desuden af vores interview, at flere slagteriarbejdere tager smertestillende medicin ofte, hvis ikke dagligt, for at kunne holde arbejdet ud (interview, slagteri: 00:39:17). Dette havde stor betydning for arbejdernes relation til deres arbejdsgiver, hvilket blev tydeligt ved, at de ansatte på slagteriet fremhævede, at det vigtigste for arbejdsgiveren var svinene og ikke medarbejderne (interview, slagteri: 00:57:06). Med disse produktionsmåder må slagteribranchen betegnes som en moderne, fordistisk og tayloristisk industriproduktion (Aagaard Nielsen et al. 2003:46f). Dette skaber problemer for en lang række af de teorier, der ser en udvikling i arbejdets karakter (Bell 1999) som vejen til en mere konfliktfri, refleksiv identitetsdannelse (Giddens 1996), hvor relationen mellem arbejdsgiver og lønmodtager synes mere smidig og modsætningsfri (Piore og Sabel 1984). Disse teorier kommer til kort i forhold til at forstå den konkrete problemstilling, nemlig 13

19 hvordan man skal forstå den grundlæggende konfliktrelation mellem arbejdsgiver og lønmodtager i en branche, hvor en transformation til immaterielt, postmoderne produktion ikke synes nært forestående. Her er det ikke tilstrækkeligt med et teoretisk grundlag, hvor lønmodtagere har en entydig identifikation med arbejdet Opsamling Her har vi forsøgt at redegøre for nogle gennemgående kendetegn ved et komplekst genstandsfelt. Projektets problemstilling kan umiddelbart forstås som et resultat af en højtudviklet industrialisme på et samfundsmæssigt plan, der kommer til udtryk i en tayloriseret arbejdsorganisering på slagterierne, en nedbrydning af det nationale arbejdsmarked og en udflytningsstrategi af kapitalejerne, som har resulteret i en splittelse blandt slagteriarbejderne. Dette stiller sammen med projektets teoretiske grundantagelser fire krav til projektets teori. For det første må teorien i forlængelse af projektets erkendelsesinteresse kunne identificere progressive, emancipatoriske potentialer i splittelsen om forslaget. For det andet må teorien give plads til de subjektive og empirinære oplevelser og problemforståelser, som indgår i slagteriarbejdernes hverdag. Herunder må den give begreber, der kan bidrage til en forståelse for de substantielle usikkerheder og modsætninger, der kan indgå i slagteriarbejdernes forståelse af forslaget. Strukturelle forandringer må forstås som rammesættende og ikke determinerende for slagteriarbejdernes subjektivitet. For det tredje må teorien give mulighed for at begribe samspillet mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og fagforening med regionalisering på arbejdsmarkedet. Herunder må den anerkende et substantielt konfliktaspekt i spørgsmålet om forslaget om medarbejderinvesteringer, og at selve interaktionen inden for og i mellem disse grupper har en betydning for udfaldet af arbejdernes forståelse af forslaget. For det fjerde må teorien have i sin horisont, at slagteriarbejdet tager form af klassisk moderne industriarbejde. De opslidende aspekter af arbejdet kan have betydning for slagteriarbejdernes planlægningshorisont og identifikation med arbejdet. 14

20 3.3 Projektets valg af teori Vi har valgt at basere projektet på Oskar Negts (1985) begreb om erosionskrisen samt udvalgte begreber fra Negt og Alexander Kluges (1974) teori om Offentlighed og Erfaring. For at give en forståelse for dette valg vil vi her opridse nogle kendetegn fra Negts analyser i bogen Det Levende Arbejde Den stjålne Tid (1985), hvor vi ser hans forståelse af social forandring og metodiske udgangspunkt som relevant for at besvare projektets problemstilling. Først argumenteres der i to afsnit for, hvordan teorianvendelsen ses i sammenhæng med projektets indledende nysgerrighed og erkendelsesinteresse. Dernæst argumenteres der med udgangspunkt i de opridsede krav for, hvordan projektets valg af teori kan give en nuanceret og udogmatisk materialisme, der bibeholder et blik for slagteriarbejdet som objektiv aktivitet. Derudover argumenteres der for, at teorien indeholder et konfliktperspektiv samt kan bidrage til at kvalificere forståelsen af samspillet mellem slagteriarbejderne, DC og NNF Erkendelsesinteresse I det følgende diskuteres det kort i tre afsnit, hvorledes projektets teorianvendelse ses i forlængelse af projektets erkendelsesinteresse. Der redegøres for fordele ved et demokratiperspektiv samt ved et fokus et positivt, materialistisk arbejdsbegreb og et fokus på subjektivitetens normative overskud Demokratisering og myndiggørelse gennem immanent kritik Der er en normativitet i Negts begrebskonstruktion, der på flere niveauer stemmer godt overens med projektets indledende problematisering af de faktiske forhold samt filosofiske ønske om at have eksplicitte teoretiske forudsætninger for at gribe ind i genstandsfeltet. For det første knytter Negt sig i almen forstand til projektets erkendelsesinteresse. Sociologien har ifølge Negt en tosidet erkendelsesinteresse, som dels består i at understøtte og synliggøre eksisterende, men uerkendte utopiske orienteringer i det eksisterende samfund, dels handler om at synliggøre undertrykkende tendenser i samfundet (Negt 1985:210). Det handler om ( ) de steder, hvor det nye begynder at finde sig i det gamle og forsøger at bane sig vej uden at det finder nogen aktiv støtte fra vores samfund. (Negt 1997:30ff). Dette synes yderst relevant for forslaget, der netop synes at bryde med den vanlige organisering på arbejdsmarkedet men som så omvendt faldt til jorden. Negt forpligter sig eksplicit på potentialet for immanent kritik i det han kalder den borgerlige revolutionære arv. (Negt 1985:23). Hertil hører en analytisk opmærksomhed på 15

21 begreber om autonomi og selvbestemmelse (Negt, 1985:205) samt oplysning, frigørelse, konfliktbevidsthed og offentlighed (Negt, 1985:139). Partiskhed er en forudsætning for, at man kan udvikle sand, objektiv erkendelse. (Negt 1985:54). Dermed giver anvendelsen af Negts teori mulighed for at forankre analysen i oplysningsfilosofiske almenbegreber om oplysning (5.3 Mangelfuld formidling) og offentlighed (5.4 Offentligheder) mulighed for at forstå, hvorvidt afstemningen af forslaget om medarbejderinvesteringer reelt var demokratisk (jf. Nielsen 2010:340f). Vi vil problematisere, om det var en demokratisk konfliktløsning af spørgsmålet om udflytningen af industriarbejdspladser, hvilket forekommer en idealiseret fremstilling af splittelsen og forslagets substantielle modsætninger Et positivt arbejdsbegreb Derudover ønskede vi at bevare en bevidsthed om de omfattende menneskelige konsekvenser, det har for folk at miste sit arbejde. Vi vil undersøge, om ikke slagteriarbejderne ønsker sikkerhed i arejdet. I forlængelse af dette taler Negt om arbejde og frihed som fundamentalhistoriske kategorier, som hverken kan eller bør afskaffes (Negt 1985:164). Dermed viderefører Negt, hvad man kunne kalde et positivt arbejdsbegreb: At have et arbejde er bedre end ikke at have et arbejde selv hvis arbejdet objektivt er udbyttende, og man som lønmodtager subjektivt ved det. Negt forstår en sikker arbejdsplads som et civilisatorisk minimum (Negt 1985:91). Med inspiration fra Max Webers berømte tese om rationalitetens jernbur, fremhæver Negt således, hvordan alle gerne vil have en plads i jernburet, mens færre og færre kan (Negt 1985:43). Dette er netop situationen for slagteriarbejderne, hvis livssammenhæng på mange måder er defineret af deres arbejdsliv, men som samtidig har stået over for en enorm nedgang i antallet af slagteriarbejdspladser gennem de sidste år (jf Udflytning - et konfliktteoretisk perspektiv). For Negt er interessen i et kritisk engagement med den nuværende organisering af arbejdet imidlertid bundet til et mål om associeret arbejdet, der bidrager til menneskenes selvvirkeliggørelse og demokratiske selvbestemmelse (Negt 1985:26). Her kan man nævne, at industrialiseringen og rationaliseringen giver en fremskridtstro og vilje, der netop giver utopierne grobund (Negt 1985:84).. Inden for modernitetskritisk teori bliver dette ofte fortolket som en individualiserende forfaldsproces men for Negt er det netop derfor, at industrialisering og rationalisering indeholder et positivt potentiale for social forandring det er nødvendige forstadier til en nyorganisering af arbejdet. (Negt 1985:57). 16

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Forord Konflikter er en del af livets vilkår. Som udgangspunkt er uenighed og konflikter uundgåeligt, ikke mindst i en skolesammenhæng,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere