Fængselsfunktionæren 11. Fængselsforbundet November 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 11. Fængselsforbundet November 2010"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 11 Fængselsforbundet November 2010

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Politikerne venter på analyse 26 Staten vil forhøje pensionsalderen 17 På skolebænken for bedre arbejdsvilkår 19 Nye regler skal styrke arbejdsmiljøet projekter skal forbedre arbejdsmiljøet 12 Vicedirektør: Resultaterne skal nok komme 13 Forbundets tillidsfolk skiller sig positivt ud 14 Nytorvs Fængsel åbnede dørene på Kulturnatten Udgivet af Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Ferieboliger til leje 18 Sidste FI mesterskab 19 Navne 20 Ansøgningsskema ferieboliger Forsiden: Fængselsforbundets uddannelsesdag med fokus på arbejdsmiljøet blev afviklet den 30. september 2010 med deltagelse af 150 medarbejdere og ledere. Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Hvor rammer sparekniven? LEDER Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Til trods for at fængsler og arresthuse er stuvende fulde, så skal vi nu ud i endnu en sparerunde. Regeringens logik er tilsyneladende den, at man godt kan poste flere penge i politi og domstole og samtidig skære penge væk fra de institutioner, som skal tage imod de kriminelle. Kriminalforsorgen står over for at skulle skære 70 millioner kroner væk fra næste års budget. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det kan lade sig gøre. Besparelserne skyldes dels, at regeringen har pålagt alle statslige institutioner at spare som en del af genopretningsplanen. Dels, at vi er pålagt besparelser som en led i den politiske aftale for Kriminalforsorgens økonomi. Sparerunden kommer blot et år efter, at sparekniven sidst var fremme. Dengang var beløbet godt nok mindre. Alligevel fik det store konsekvenser. Der blev skåret, hvad der svarer til 100 fuldtidsstillinger væk, herunder 60 blandt fængselsbetjentene. Desuden blev der skåret ned på efteruddannelse af personalet, vedligeholdelse, besøgsdage, rengøring og meget mere. I det lys kan man kun frygte, hvad der nu skal ske. Vil man fjerne yderligere stillinger ude på fængselsgangene? Eller vil man sænke aktiviteterne for de indsatte? Jeg håber det ikke, for begge dele er urealistiske. Når der er fuld optaget i stort set alle fængsler og arresthuse, så er det i hvert fald ikke en god idé at skære i antallet af vagter for eksempel ved at indføre flere alenevagter. Det vil kun bidrage til at gøre det nødlidende arbejdsmiljø endnu dårligere. Og forværre den i forvejen pressede sikkerhedssituation. Det er heller ikke en god idé at skære i de indsattes aktiviteter. Det vil både undergrave behandlingsindsatsen og den dynamiske sikkerhed. Jeg ser ikke andre muligheder end at skære ned i den samlede opgaveløsning i Kriminalforsorgen. Løsningen må være at lukke fængsler, arresthuse og afdelinger. Det samlede aktivitetsniveau må sænkes, selvom det får konsekvenser i forhold til venterkøen. Det er den eneste realistiske løsning. Det nytter ikke noget at fordele besparelserne ud på alle institutioner og forvente at få løst de samme antal opgaver med færre medarbejdere. Fængselsfunktionæren

4 Politikerne venter på analyse Der kommer tilsyneladende ingen afklaring omkring Kriminalforsorgens fremtidige økonomi før Justitsministeriet bliver færdige med en analyse af Kriminalforsorgens kapacitets- og sikkerhedsbehov. I januar bestilte regeringen en analyse for at finde ud af, om de aktuelle problemer med overbelægning og sikkerhed fortsætter. Analysen skulle være færdig i september i år. Det blev den ikke. Derfor kan justitsminister Lars Barfoed (K) endnu ikke sige, hvad der sker med kapacitet og sikkerhed fremover. Han venter på analysen, oplyser han til fagbladet. Ministeren kan heller ikke sige om bevillingen på 37,5 millioner kroner som Kriminalforsorgen fik ekstraordinært i 2010 også bliver afsat til næste år. Pengene skulle styrke sikkerhed og øge kapaciteten i fængsler og arresthuse i år. De penge faldt på et tørt sted. Kriminalforsorgen var nemlig i gang med en større sparerunde i begyndelsen af året. Det betød blandt andet, at der blev skåret 60 stillinger væk blandt fængselsbetjentene. I 2011 skal der spares endnu mere på Kriminalforsorgens budget. Vi har spurgt retsordførerne, hvad de mener, der skal ske i Kriminalforsorgen fremover: Af Kristian Westfall Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Hovedoverskriften for vores krav er, at bandekrigen ikke må fortsætte i fængslerne. Nu har politiet og domstolene gjort sit, og har fået arresteret og dømt mange bandekriminelle. Derfor er det nu kapacitetetsproblemerne i fængslerne, der skal løses. På grund af pladsproblemer sidder rockere og bandekriminelle nogle gange i åbne fængsler. Det er uholdbart, fordi fængselsbetjentene dér har langt sværere ved at opretholde kontrollen af de negative stærke fanger. Her skal der gøres noget. Vi ønsker flere lukkede pladser som på Københavns Politigård. Med hensyn til ekstrabevillingen til Kriminalforsorgen på 37,5 millioner i 2010, afventer vi analysen om kapacitetsbehovet i fængslerne. Den skulle ligge færdig nu, men vi har ikke modtaget den. I SF mener vi, at regeringen har svigtet Kriminalforsorgen ved at nedlægge stillinger i en tid med langt tungere indsatte, ved at ignorere den stigende vold mod fængselsfunktionærer og ved ikke i tide at håndtere problemerne med det voksende antal bandemedlemmer bag tremmer. SF har længe været klar til handling på Kriminalforsorgens område, men har måttet finde os i at afvente en forsinket rapport, som adresserer kapacitet, sikkerhedssituation og bandemedlemmer. Justitsministeren har i flere samråd beskyldt SF for bare at ville bruge flere penge, men jeg tror, det må stå ret klart, at ministeren ikke kan komme udenom, at de områder rapporten må pege på, vil koste noget. 4 Fængselsfunktionæren

5 Socialdemokraterne ønsker en gennemgribende reform af Kriminalforsorgen, men her og nu skal de akutte pladsproblemer i fængslerne løses. Vi er samtidig meget opmærksomme på nedslidningen af fængselsbetjente. Her er der nødt til at blive bevilget ekstra penge, ellers bliver det rigtig dyrt senere. Desuden fortjener vores fængselsbetjente, at de har ordentlige forhold. Karen Hækkerup, Socialdemokraterne. Line Barfod, Enhedslisten. Lone Dybkjær, Det Radikale Venstre. I de Radikales finanslovsudspil for næste år er der afsat et større beløb til udsatte grupper og midler til at udarbejde en handlingsplan, der skal forebygge at kriminelle begår ny kriminalitet. Vores linje er forebyggelse også når der er tale om forebyggelse mod tilbagefald. Det er værd at understrege, at regeringen, sin vane tro, kun lader DF komme med i finanslovsforhandlingerne, ligegyldigt hvor mange gode forslag oppositionen har det eneste sted hvor andre partier er med, er i satspuljeforhandlingerne. Kim Andersen, Venstre. Vi skal have en afbalanceret aftale om Kriminalforsorgen. Det vil jeg arbejde på, at vi får. Tom Behnke, Konservative. Vi skal styrke Kriminalforsorgen på alle punkter. Der er akut brug for flere ressourcer. Der sidder alt for mange i fængsel, og en del af dem skulle slet ikke være der. Det gælder stofmisbrugere og unge under 18 år, som skal have nogle helt andre tilbud. Det koster. De fleste andre lande kan klare sig uden at smide folk i fængsel med straffe på under tre måneder. I langt højere grad skal vi benytte samfundstjeneste, så småkriminelle har bedre mulighed for at slippe ud af kriminalitet. Derudover skal normeringen forbedres markant. Hvis vi får flere fængselsbetjente per indsat, forbedrer vi arbejdsmiljøet her og nu, og giver samtidig langt større mulighed for efteruddannelse. Fra konservativ side har vi bedt om tilbagemeldinger fra Kriminalforsorgen, og på den korte bane er det pladsproblemerne fra bandekonflikten, som vi har fokus på. Jeg mener, at hvis der er ekstra penge til retsområdet i finansloven, så skal de gå til de udfordringer Kriminalforsorgen står overfor. Fængselsfunktionæren

6 Staten vil forhøje pensionsalderen Hvis det står til Personalestyrelsen, skal den pligtige afgangsalder for fængselsbetjente sættes op. I dag skal landets fængselsbetjente senest gå på pension, når de fylder 63 år. I fremtiden bliver det måske 65 år. Det er i hvert fald udspillet fra Personalestyrelsen, der er personalekontor for alle statens medarbejdere. Spørgsmålet bliver med al sandsynlig et af stridspunkterne ved de kommende overenskomstforhandlinger i Står det til Fængselsforbundet, skal der dog ikke pilles ved den pligtige afgangsalder. Langt de fleste fængselsbetjente forlader nemlig jobbet, før de bliver 63 år. Det viser tal fra Fængselsforbundets medlemsdatabase. Kigger man på de fængselsbetjente, som går på pension, er det kun fire ud af ti, som bliver i jobbet indtil de er 63 år. Og her taler vi alene om de betjente, som går på pension. Mange forlader tjenesten inden pensionsalderen. Det betyder, at der kun er ganske få betjente, som bliver i jobbet til de er 63 år. Sidste år var der for eksempel kun 26 betjente, der var fyldt 62 år. På trods af det, mener Personalestyrelsens direktør, Lisbeth Lollike, ikke, at det er problematisk at hæve afgangsalderen. At hæve de nuværende lave afgangsaldre står på ingen måde i modstrid til initiativer, der er med til at sikre et godt arbejdsmiljø og nedbringe sygefraværet på de statslige arbejdspladser. Tværtimod. Men vi må konstatere, at det er over et kvart århundrede siden, at de nuværende lave afgangsaldre blev aftalt. Siden de nuværende lave afgangsaldre blev aftalt i 1980 erne, er den gennemsnitlige restlevetid for 60- og 63-årige mænd steget med mere end 3 år, siger Lisbeth Lollike. Direktøren har dog ikke tal for, om levetiden for fængselsbetjente er lige så lang som for den øvrige befolkning. Men hun mener, at tiden er løbet fra centralt fastsatte regler om pligtig pension. Det er helt afgørende for at løse fremtidens udfordringer, at vi øger arbejdskraftudbuddet. Her er en åbenlys indsats at fjerne barrierer, så ansatte kan fortsætte i deres job, så længe de kan og vil. For stort set alle personalegrupper i staten er pligtig afgangsalder helt ophævet. Derfor har vi selvfølgelig også et ønske om at få hævet den pligtige afgangsalder for ansatte i fængselsvæsenet, uden at jeg skal sætte et præcist antal år på, siger hun. Fængselsforbundets formand Kim Østerbye er ikke enig med direktøren. Han siger: Det er et uanstændigt krav, at vi skal opgive den pligtige tilbagetrækningsalder. Det er jo ikke, fordi vi ikke gider arbejde længere, når vi fylder 63 år, men simpelthen fordi vi ikke kan bestride vores stillinger længere. Vores tilbagetrækning bør basere sig på frivillighed ikke på pisk. Formanden understreger, at fængselsbetjente allerede i dag kan fortsætte efter 63 år: Det kan de gøre efter ansøgning, hvis deres helbred kan holde til det og sikkerheden tillader det. Problemet er, at med en højere pligtig afgangsalder vil mange ansatte blive straffet direkte i deres pension, hvis de ikke kan holde til jobbet længere og derfor bliver nødt til gå på pension tidligere. I den situation vil staten fradrage en stor del af pensionen efter mange år ansættelse. Vel at mærke efter ansættelse på en af statens farligste arbejdspladser, siger han. Mere lokalløn Personalestyrelsen har også andre planer for de statslige arbejdspladser. Det fremgår af en hvidbog, som styrelsen offentliggjorde i september i år. Udover at afgangsalderen skal forhøjes for at øge arbejdsudbuddet, så kan man også læse i bogen, at styrelsen gerne ser mindre lønstyring på centralt plan. Lønnen skal i højere grad styres i de enkelte institutioner. Det er heller ikke et forslag, som Fængselsforbundet støtter. Kim Østerbye siger: Ideen er tydeligvis at styrke de lokale ledere på bekostning af medarbejderne. Jeg vil i hvert fald vove den påstand, at tillidsmænd og organisationer er bedre til at forhandle løn end den enkelte medarbejder. Man kan frygte, at forslaget vil Personalestyrelsens direktør, Lisbeth Lollike, synes, at det er en god idé at hæve den pligtige pensionsalder for fængselsbetjente. skade medarbejdere, som løser opgaverne til punkt og prikke, men ellers er usynlige for ledelsen. Lisbeth Lollike mener derimod, at lønkronerne kan bruges bedre ved at fordele dem lokalt. Det er de lokale parter, som ved, hvordan lønnen bedst understøtter arbejdet på de enkelte arbejdspladser. Vi vil derfor gerne væk fra en model, hvor de centrale parter ved overenskomstforhandlingerne lægger beslag på langt størstedelen af lønnen. Det er ganske enkelt ikke tidssvarende, når man ikke kan anerkende initiativ, dygtighed og indsats via lønnen. Det bliver der i stigende grad brug for, når vi skal tiltrække de nye generationer. Det skal være motiverende og attraktivt at arbejde i staten, siger hun. Direktøren henviser desuden til, at mere lokalløn er et ønske blandt mange af statens medarbejdere. Hun ved dog ikke, hvordan landets fængselsbetjente forholder sig til dette spørgsmål. Af Søren Gregersen Hvor gamle er fængselsbetjente, når de går på pension? I perioden fra 1996 til 2010 blev 59 procent af alle fængselsbetjente pensioneret før de fyldte 63 år. Dette tal omfatter ikke alle betjente, som forlader Kriminalforsorgen uden pension fx på grund af jobskifte. 6 Fængselsfunktionæren

7 På skolebænken for bedre arbejdsvilkår 150 medarbejdere fra hele Kriminalforsorgen deltog i slutningen af september i årets store uddannelsesdag om arbejdsmiljø. Der er problemer med arbejdsvilkårene, men der er heldigvis også løsninger. Sådan kan man kort sammenfatte uddannelsesdagen, som foregik den 30. september i Valby. Konferencen var den foreløbige kulmination på Fængselsforbundets skærpede indsats for arbejdsmiljøet, der blev besluttet på kongressen i maj medarbejdere fra hele landet var samlet i den store konferencesal, som ligger ved forbundskontoret på Ramsingsvej. Ideen var både at udveksle viden om arbejdsmiljøet, informere om den nye arbejdsmiljølovning og debattere indsatsen fremover. Maria Glargaard fra Branchearbejdsmiljørådet startede dagen med at sætte arbejdsforholdene i Kriminalforsorgen i relief. Hun kom i sit indlæg ind på nogle af de problemer, som hun ser hos landets fængselsbetjente. Blandt andet mange nattevagter, stor nedslidning og forøget kræftrisiko. Jeg kender ikke andre brancher, hvor det ser så slemt ud med nedslidning som jeres. Et af problemerne er de mange nattevagter. Det kan godt være, at I synes, at en 12 timers vagt er smart, men det slider, det skal I vide. Man skal måske gøre op med sig selv, om man vil leve, til man bliver 70 eller 80. Jeg tror, at de fleste gerne vil leve ti år mere, når de er 70, sagde hun. Ifølge arbejdsmiljøkonsulenten øger de mange nattevagter risikoen for kræft. Hun oplyser, at kvinder ansat i retsvæsenet herunder Kriminalforsorgen har 50 procent større risiko for kræft i æggestokke og 30 procent større risiko for hudkræft. Og mænd har 80 procent øget risiko for modermærkekræft og 60 procent øget risiko for endetarmskræft. Det hjælper heller ikke i forhold til kræftrisikoen, at mange fængselsbetjente har hang til smøger: Hvis I vil være med i statistikken, så skal I bare fortsætte, sagde Maria Glargaard, som havde medbragt et stort informationsmateriale med gode råd om arbejdsmiljø, som deltagerne kunne tage med hjem. Maria Glargaard var ikke alene om at komme ind på problemerne. Også udviklingschef Lars Thuesen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen tog emnet op. Han sagde blandt andet, at det uniformerede personale oplever højt sygefravær, stress, udbrændthed, tidlig pensionering, mobning, vold og trusler: Det er noget, som vi alle skal tage meget alvorligt. På dagen fik deltagerne også rig mulighed til at diskutere, hvad der skal til, for at gøre noget ved tingenes tilstand. Det skete i form af gruppearbejde, hvor deltagerne blandt andet diskuterede, hvordan det lokale arbejde bliver styrket. Et af emnerne var for eksempel forholdene for de indsatte. Harry Bengtsen fra Statsfængslet Møgelkær, der sidder med i Kriminalforsorgens Hovedsikkerhedsudvalg, mente, at man kan styrke arbejdsmiljøet ved at forbedre afsoningsforholdene: Et godt afsoningsmiljø vil også være en fordel for medarbejderne, sagde han. Stort engagement Forbundskasserer Ina Rasmussen var glad for, at det var lykkedes at samle så mange til uddannelsesdagen: Det gik langt over forventning og viser efter min mening, at Fængselsforbundets kongres i sin tid tog den helt rigtige beslutning, da man valgte at gøre arbejdsmiljøet til forbundets fokusområde i denne kongrespe- Forbundskasserer Ina Rasmussen, Fængselsforbundet, er ansvarlig for fokusområdet arbejdsmiljø og præsenterede uddannelsesdagens foredragsholdere. Fængselsfunktionæren

8 Sundhedsprofil Synes deres helbred er mindre godt Fængselsbetjente: 11 % Øvrige arbejdsmarked: 7 % Er ryger Fængselsbetjente: 35 % Øvrige arbejdsmarked: 25 % Arbejdsmiljødagen blev afviklet med et stort antal engagerede deltagere fra mange forskellige tjenestesteder. Hvad synes du om dagens arrangement? Randi Kristensen, tillidsrepræsentant, Arresthuset i Helsingør: Det har været super godt. Jeg genkender mange af problemstillingerne fra hverdagen. Vi har for eksempel problemer med arbejdstiderne. Det er belastende, når man har mange sammenhængende vagter i træk. Susanne Kristensen, fængselsbetjent, Statsfængslet Møgelkær: Det har været enormt indholdsrigt. Jeg synes især Branchearbejdsmiljørådets konsulent kom med mange gode informationer. Hun har nok ret i sin pointe, om at man ikke føler, at natarbejde belaster, mens man er ung, men at det indhenter en på et tidspunkt. Peter Karbo, afdelingsleder, Fængslet ved Nørre Snede: Spændende dag, hvor vi har fået information om de nye regler og mulighed for at udveksle erfaringer. Arbejdsmiljøet er jo en opgave for alle. Som leder har jeg en formel forpligtigelse, men alle medarbejdere bør søge indflydelse på vores arbejdsforhold. Lider af behandlingskrævende stress Fængselsbetjente: 28 % Øvrige arbejdsmarked: 11 % Kilde: Branchearbejdsmiljørådet riode. Jeg er virkelig tilfreds med, at det er lykkedes at samle så mange, der er engageret i arbejdsmiljøarbejdet. Adskillige af medlemmerne deltog uden at få dækket løn og udgifter. Det synes jeg vidner om stort engagement. Arrangementet fik også en positiv evaluering af deltagerne ved dagens afslutning. Stort set alle udfyldte evalueringsskemaet med en glad smiley. Jeg er meget tilfreds med, at ni ud af ti enten havde en god eller meget god oplevelse. Det ser ud til at både tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og vores samarbejdspartnere har taget positivt imod vores initiativ. Det vil vi tillade os at notere som en succes, siger Ina Rasmussen. Af Søren Gregersen Mogens Dalby, fængselsbetjent, Arresthuset i Esbjerg: Jeg synes blandt andet, at indlæggene omkring BARs arbejde og trivselsundersøgelsen var interessante. Jeg er dog uenig i BAR-konsulentens pointe om, at natarbejde er meget belastende. Det er ikke min erfaring. Teddi Christensen, afdelingsformand, Statsfængslet på Kragskovhede: Fin dag, men vi glemmer, at de økonomiske rammer mangler. Hos os er der nedlagt 15 stillinger. Grundlaget er ikke i orden til at skabe bedre arbejdsmiljø. Jonna Ockens, sikkerhedsrepræsentant, Statsfængslet Østjylland: Det har været godt. Jeg har især været glad for materialet med gode råd om bedre arbejdsmiljø. Det bliver spændende at arbejde videre med. Maria Glargaard fra Branchearbejdsmiljørådet sagde i sit indlæg blandt andet: Jeg kender ikke andre brancher, hvor det ser så slemt ud med nedslidning som jeres. 8 Fængselsfunktionæren

9 Nye regler skal styrke arbejdsmiljøet Det skal være nemmere for medarbejdere og ledelse at forbedre arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser. Det er ideen med en ny arbejdsmiljølov, som trådte i kraft 1. oktober. Politikerne ser gerne, at indsatsen for arbejdsmiljøet bliver styrket på landets arbejdspladser. Derfor vedtog Folketinget i foråret en ny lov, som går ud på at gøre indsatsen for arbejdsmiljø mere enkel. De nye regler blev gennemgået af konsulent Sanne Kjærgaard Nikolajsen fra Offentlige Ansattes Organisationer på uddannelsesdagen i slutningen af september. Et centralt punkt i de nye regler er, at ledelse og ansatte fremover skal lægge en plan for, hvordan de vil samarbejde om arbejdsmiljøet. Det skal ske ved et årligt møde, hvor parterne sætter sig ned og drøfter, hvad der skal ske året efter. Mødet bliver omdrejningspunkt for arbejdet med arbejdsmiljø i det kommende år. Her skal der tages stilling til, hvad der skal samarbejdes om, hvordan samarbejdet skal foregå, hvilke mål der skal være og man skal vurdere, om målene fra sidste år er nået, siger Sanne Kjærgaard Nikolajsen. På den måde bliver der forhåbentlig tænkt mere strategisk på arbejdsmiljøet, og man undgår nogle selvhentere, fordi man på forhånd har taget stilling til arbejdsmiljøproblemerne. Den nye lov fastsætter også nye regler om organiseringen af arbejdet. Nu hedder det ikke en sikkerhedsrepræsentant længere, men en arbejdsmiljørepræsentant. Desuden er der ikke længere regler for, Konsulent Sanne Kjærgaard Nikolajsen fra Offentlige Ansattes Organisationer. hvor mange repræsentanter, der skal være, men hovedprincippet er, at det skal være nemt at få fat på en i arbejdstiden. Der skal også være formel arbejdsmiljøorganisation på arbejdspladser, der har flere end ti ansatte. Det krav skal alle fængsler og arresthuse leve op. Arbejdsmiljøorganisationen skal bestå af repræsentanter fra både ledelse og medarbejdere. Og hvis der er flere end 35 ansatte skal der oprettes flere organisationer: I store fængsler skal der oprettes arbejdsmiljøorganisationer på to niveauer: Det ene niveau skal tage sig af de daglige opgaver omkring sikkerhed og sundhed, og det andet niveau skal tage sig af de overordnede opgaver, siger Sanne Kjærgaard Nikolajsen. Ny uddannelse Med den nye lov får arbejdsmiljørepræsentanter ret til løbende uddannelse. Den nuværende obligatoriske grunduddannelse skæres godt nok ned fra fem dage til tre dage. Til gengæld får repræsentanterne ret til to supplerende dage i det første år, og har efterfølgende ret til halvanden dag om året. Man kan kalde det et slags klippekort med halvanden dag hvert år, som arbejdsgiveren betaler, siger Sanne Kjærgaard Nikolajsen. Lovændringen har ingen betydning for de konkrete regler og grænseværdier for arbejdsmiljøet. Af Søren Gregersen Hvem bestemmer hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter, der skal være i fængslet? Svar: Det er i den sidste ende ledelsen, der bestemmer. De har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i overensstemmelse med lovgivningens krav. Men de skal organisere arbejdsmiljøindsatsen i samarbejde med medarbejderne. Fængselsfunktionæren

10 22 projekter skal forbedre arbejdsmiljøet Forebyggelsesfonden har givet knap 40 millioner kroner til projekter, som skal forbedre arbejdsforholdene for landets fængselsbetjente. Foreløbigt er tre projekter færdige. Det slider både på fysikken og psyken at være fængselsbetjent. Derfor støtter Forebyggelsesfonden Kriminalforsorgen med 37,3 millioner kroner til 22 konkrete projekter, som skal forbedre arbejdsmiljøet i fængsler og arresthuse. For eksempel bliver der uddannet konfliktmæglere, som skal medvirke til at forebygge mobning mellem kollegaerne. Der er netop uddannet 12 fængselsbetjente til konfliktmæglere på det første hold. Og i et andet projekt er målgruppen medarbejdere, der har haft lange sygeperioder. I projektet er der fokus på samtaler med sygeplejersker, socialrådgivere og læger. De skal undersøge årsagerne til sygefraværet og finde løsninger. Foreløbig er tre af de 22 projekter i Kriminalforsorgen helt færdige. Yderligere 6 projekter er afsluttede, men ikke evaluerede. Hvilken effekt har projekterne så haft? Det kan udviklingskonsulent Robert Benjamin Andersen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke sige noget om endnu. Der er sat mange gode initiativer i gang i fængslerne og arresthusene. Erfaringerne er meget forskellige, men det er for tidligt at sige endnu. Vi skal gennemføre en samlet evaluering i starten af 2011, siger han. Robert Benjamin Andersen mener dog, at pengene fra fonden er vitale for projekterne. De institutioner, som allerede har afsluttet projekter, ville ikke kunne gennemføre indsatsen uden midlerne fra fonden. Det er klart, at pengene fra fonden har givet et løft i forhold til arbejdsmiljøet, siger han. Bedre trivsel Fællesnævneren for mange af projekterne er forbedringen af fængselsbetjentenes trivsel på arbejdspladsen. Ifølge Robert Benjamin Andersen er det vigtigt, at betjentene er motiverede, hvis projekterne skal være succesfulde: Der har været en god energi i de projekter, som har inddraget medarbejderne. Interessen, kendskabet, forståelsen og accepten er naturligvis størst, der hvor medarbejderne er blevet inddraget lokalt, siger han. Nedskæringer bremser På grund af udgiftsstoppet i Kriminalforsorgen er enkelte projekter sat i bero indtil videre. Det drejer sig blandt andet om et projekt, der bruger supervision som et forebyggende arbejdsredskab til at undgå stress og udbrændthed. Pengene fra Forebyggelsesfonden støtter ikke den driftsmæssige del af projekterne. Der kan altså godt være bevilliget penge til selve projektet, men Kriminalforsorgen kan desværre ikke finde pengene til driftsomkostningerne, siger Robert Benjamin Andersen. Af Kristian Westfall Tre milliarder til arbejdsmiljøet Forebyggelsesfonden blev oprettet med Velfærdsaftalen 2006 og har en kapital på 3 milliarder kroner, som skal mindske nedslidning på arbejdsmarkedet i Danmark. 10 Fængselsfunktionæren

11 Forebyggelsesfondens projekter i Kriminalforsorgen Start Slut* Forebyggelsesprogram mod livsstilssygdomme i et vagtbaseret arbejde på Københavns Fængsler (afsluttet) Brugerdreven innovation af arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen (afsluttet) Sundhed i Vejle arrest (afsluttet) Arbejdsmiljøforbedringer på Københavns Fængsler Forbedring af arbejdsmiljøet i arresthusene Vejen til en god arbejdsdag på Statsfængslet Østjylland Innovativt netværk - gør fravær til nærvær Lederen som facilitator af arbejdsmiljøforbedringer Supervision - en vej til forebyggelse af arbejdsrelateret nedslidning Systemisk teori og metode Supervision for basispersonalet Koordination, evaluering og effektmåling Håndtering af vold, trusler og voldsomme hændelser Nattjeneste og skifteholdsarbejde - en trussel mod sundheden Lean i klientsagsbehandlingen Positiv afvigelse Full Engagement Projekt aktiv arbejdsmedicin Udvikling og fastholdelse af Social Kapital i Kriminalforsorgen Implementering af systemisk teori og metode på statsfængslet i Ringe Konfliktmægling til forebyggelse af mobning og til håndtering af konflikter Ekstern Supervision - en metode til at tackle følelsesmæssigt belastende krav * Forventet Fængselsfunktionæren

12 Vicedirektøren: Resultaterne skal nok komme Selvom det er en langt sejt træk, så er vicedirektør Ole Hansen overbevist om, at det går den rigtige vej med arbejdsmiljøet. Jobbet som fængselsbetjent hører stadig blandt landets farligste. Der er stadig mange voldstilfælde, mange sygedage, mange stressramte og mange, der må forlade tjenesten før tiden. Sådan var det for fem år siden. Og sådan er det stadig i dag. Vicedirektør Ole Hansen ser alligevel optimistisk på fremtiden: Det er et langt sejt træk, men resultaterne skal nok komme. Vores indsats for arbejdsmiljøet vil få betydning ude hos medarbejderne. Det går fremad med alle de lokale initiativer, der er igangsat. Det ser vi for eksempel i forhold til sygefraværet, som er faldet i forhold til tidligere. På uddannelsesdagen om arbejdsmiljø, som blev holdt i september i Valby, fortalte vicedirektøren blandt andet om det arbejde, Hver gang vi får et påbud fra Arbejdstilsynet, så anker direktoratet. Jeg har en oplevelse af, at det handler mere om juristeri end om at håndtere problemerne, sagde forbundsformand Kim Østerbye. der foregår i Kriminalforsorgens Hovedsikkerhedsudvalg. Det at have fagforeningerne som konstruktive medspillere er afgørende, sagde vicedirektøren. Han nævnte også nogle af de problemer, som udvalget vil tage op. Blandt andet problemerne omkring vold og trusler mod personalet. Påbud fra Arbejdstilsynet Kriminalforsorgen har gennem de sidste år fået en række påbud fra Arbejdstilsynet om at løse konkrete problemer i fængslerne. De mange påbud har nu udløst et såkaldt koncernpåbud. Det er et påbud, der gives til hele Kriminalforsorgen med krav om at gøre Kriminalforsorgens vicedirektør, Ole Hansen, mener, at det snarere er tillidsrepræsentanterne, der er årsagen til juristeriet, når man taler med Arbejdstilsynet. noget ved arbejdsmiljøet. I den forbindelse er der stillet som krav, at Kriminalforsorgen skal bruge en ekstern arbejdsmiljørådgiver. Direktoratet for Kriminalforsorgen har dog anket påbuddet. Det undrer Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye: Hver gang vi får et påbud fra Arbejdstilsynet, så anker direktoratet. Jeg har en oplevelse af, at det handler mere om juristeri end om at håndtere problemerne, sagde han. Det er Ole Hansen uenig i: Det er godt, at Arbejdstilsynet ser på vores arbejdsplads med friske øjne, men tilsynet bør også anerkende den store indsats, der allerede er iværksat. Desuden har vi meget svært ved at se, at vi skal bruge en masse penge på en ekstern rådgiver. Vi vil meget hellere bruge pengene på noget andet, som kan styrke arbejdsmiljøet. Det er derfor, vi anker påbuddet. Han mener, at det snarere er tillidsrepræsentanterne, der er årsagen til juristeriet, når man taler med Arbejdstilsynet: Vi kan sagtens drille hinanden med regler, men det forbedrer ikke arbejdsmiljøet. Det der flytter noget, er dialog omkring problemerne, sagde vicedirektøren. Jo, det kan godt være, lød det fra Kim Østerbye: Men på tjenestesteder, hvor der er dialog, er der i mindre grad behov for Arbejdstilsynet. Nogle gange er det først, når dialogen bryder sammen, at Arbejdstilsynet kommer i spil. Bortset fra det, er Kim Østerbye enig i, at dialog er vejen frem: Det er vigtigt, at vi styrker den sociale kapital. Det er en fælles udfordring for både medarbejdere og ledere. Ny flerårsaftale I den nuværende politiske aftale for Kriminalforsorgens økonomi er arbejdsmiljøet et af de områder, der satses på. Men det er usikkert, om det bliver sådan i den næste flerårsaftale. Det er jo en politisk aftale, så det kan jeg ikke sige noget om endnu. I øjeblikket er vi ved at samle ideer ind fra institutionerne. Mere efteruddannelse kunne for eksempel være et af elementerne, sagde Ole Hansen. Af Søren Gregersen 12 Fængselsfunktionæren

13 Forbundets tillidsfolk skiller sig positivt ud Selvom Fængselsforbundet er et lille forbund, så klarer forbundets tillidsfolk sig mindst lige så godt som tillidsfolkene i de store LO-forbund. Det er ikke nyttesløst, når Fængselsforbundets tillidsrepræsentanter hvert år bruger tid og kræfter på at varetage deres medlemmers interesser. På flere områder skiller forbundets tillidsfolk sig faktisk positivt ud i forhold til kollegaerne i andre LO-forbund som 3F, FOA og Dansk Metal. Det viser en ny undersøgelse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, som har spurgt over medlemmer, ledere og tillidsrepræsentanter fra 15 LO-forbund. Undersøgelsen viser, at Fængselsforbundets tillidsfolk i højere grad end andre tillidsfolk føler, at de repræsenterer deres faggruppes interesser, og at de i højere grad har direkte indflydelse på fagforeningens politik. Desuden er Fængselsforbundets tillidsfolk gode til at holde en tæt kontakt med både ledelse, kollegaer og fagforbund, og de er synlige i forbundet, når der iværksættes nye tiltag. Adjunkt Trine Pernille Larsen fra forskningscentret siger: Tillidsrepræsentanterne i Fængselsforbundet oplever, at de har gode muligheder for indflydelse på beslutninger i forbundet, og at kommunikationen fungerer godt både op og ned i systemet. Det tætte forhold mellem fagforbund og tillidsrepræsentanter er meget vigtigt. Det gør, at forbundet har lettere ved at servicere sine medlemmer. Det er ikke altid, at et fagforbunds omstruktureringer er en succes, men tillidsrepræsentanterne i Fængselsforbundet oplever stadig god kontakt til forbundet. Fængselsforbundet er et forholdsvis nyt forbund i LO-familien, og har, som andre LOforbund, de sidste par år været igennem mange strukturelle ændringer. Faktisk oplever LO-forbundenes tillidsrepræsentanter generelt et bedre samarbejde med forbundene efter omstruktureringerne. Sommetider kan det ellers gå den anden vej, fordi omstruktureringer ofte betyder færre medarbejdere, siger Trine Pernille Larsen. Hun peger desuden på, at Fængselsforbundets tillidsrepræsentanter har stor indsigt i jobbets mange facetter, og at de derfor er godt klædt på til at argumentere for fagforeningsmedlemskab. Mangler tid og opbakning Selvom forbundets tillidsrepræsentanter kan være godt tilfredse med egen indsats, er der plads til forbedringer af de overordnede rammer for fængselsbetjentenes faglige sikkerhed. Hvis fagforbundet skal have mulighed for at fastholde og rekruttere nye tillidsrepræsentanter, skal der ske ændringer på visse områder. Blandt andet nævner Trine Pernille Larsen manglen på tid som et problem: Fængselsforbundets tillidsrepræsentanter er sammen med blandt andre Jernbaneforbundet og Hærens Konstabelforening dem, som oplever at være i mest tidsnød, når det kommer til at løse de faglige opgaver. Men det er desværre ikke kun manglen på tid, der gør jobbet mindre tillokkende. Mangel på opbakning fra kollegaerne kan også være et problem. Her ser det skidt ud for Fængselsforbundets repræsentanter. 19 procent føler ikke, at de får tilstrækkelig opbakning fra kollegaerne, når de forhandler med ledelsen. Det er den mindste opbakning blandt de 15 LO-forbund i undersøgelsen. Gule fagforeninger Et af de forhold som gør tillidsrepræsentanternes job kompliceret, er medlemmerne af de såkaldt gule fagforeninger. På trods af det manglende medlemskab forsøger Fængselsforbundets tillidsrepræsentanter også at servicere dem. Selvom antallet af uorganiserede og gule er lavt blandt fængselsbetjentene som faggruppe, har tilstedeværelsen en vis betydning for samarbejdet. Det besværliggør på forskellig vis tillidsrepræsentanternes job, og kun 28 procent af Fængselsforbundets tillidsrepræsentanter anser det for uproblematisk, at have gule kollegaer, siger Trine Pernille Larsen. Af Kristian Westfall I hvilken grad føler du, at din fagforening repræsenterer din faggruppes særlige vilkår og interesser? I høj grad HKKF 79 % Blik og Rør 78 % FOA 78 % Socialpædagogerne 77 % Fængselsforbundet 73 % Serviceforbundet 70 % Jernbaneforbundet 69 % Malerforbundet 69 % El-forbundet 69 % Dansk Metal 69 % Fødevareforbundet NNF 68 % 3F 66 % TIB 63 % TL 61 % HK 57 % Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier. Fængselsforbundet scorer højt på interessevaretagelse. Mine kollegaer giver mig god opbakning i forhandlingssituationen. Helt enig El-forbundet 39 % TIB 38 % Blik og Rør 38 % Serviceforbundet 34 % 3F 33 % NNF 32 % SL 31 % HKKF 30 % FOA 29 % Dansk Metal 29 % Jernbaneforbundet 29 % HK 26 % Malerforbundet 26 % TL 21 % Fængselsforbundet 19 % Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier. Men lavt, når det handler om opbakning fra medlemmerne. Fængselsfunktionæren

14 Nytorvs Fængsel åbnede dørene på Kulturnatten Fængselsfunktionæren var for to år siden på besøg på Nytorvs Fængsel i forbindelse med kulturnatten. De besøgende var meget begejstrede og den lange venterkø på flere hundrede mennesker, som gik fra den store grønne port hen langs Nytorv og om hjørnet ad Rådhusstræde, vidnede da også om at her var noget at komme efter. Det er efterhånden blevet en tradition at Københavns Fængsler åbner porten og celledørene til Nytorvs Fængsel på kulturnatten. Således også i år, hvor kulturnatten fandt sted fredag d. 15. oktober. Denne gang havde Københavns Fængsler udvidet tilbuddet til også at omfatte de ansattes familier. Ikke mindre end 40 kollegaer havde sagt ja til frivilligt og ulønnet at medvirke til at fremvise en del af deres arbejdsplads. Det er sjældent at man i Kriminalforsorgen får muligheden for at vise sin arbejdsplads og sit fag frem, for nogle som kommer af interesse og som ønsker at vide, hvordan, hvorfor og er det ikke farligt. Således var der fra kl. 16:00 til kl. 18:00 helt eksklusivt mulighed for at de ansatte og deres familier kunne kikke indenfor og få et indblik i noget af det en fængselsbetjent beskæftiger sig med til dagligt. Fra kl. 18:00 ca. midnat kunne resten af byen opleve Nytorvs Fængsel. De besøgende var ud over nuværende og nogle få tidligere og nu pensionerede ansatte, alt fra svigermor, til børnebørn og bedstefar som havde en fantastisk familiedag. Indgangen til fængslet gik via fæng- Dørmændene byder publikum velkommen i porten. selsgården igennem kælderen, hvor politiets station 1 engang lå. Her blev man blandt andet budt velkommen af fængselsinspektør Peter Vesterheden som kunne fortælle lidt om Nytorvs Fængsels daglige virke. Hele bygningskomplekset på Nytorv som engang husede både rådhus, domhus, politigård og fængsel er tegnet af arkitekten C.F. Hansen og opført i årene Fra kælderen under det tidligere station 1, blev man ledt op på fængselsgangen for derefter at blive smidt i kælderen under fængslet. Denne gang for at, høre historien om barnemordersken Dagmar Johanne Amalie Overbye, danmarkshistoriens største seriemorder. De to ældre betjente i fængselskælderen fortalte med en viden og indlevelse, så troværdigt at man skulle tro de selv havde været til stede dengang Dagmar Overbye sad på Nytorvs Fængsel. 14 Fængselsfunktionæren

15 Dagmar Overbye blev i 1921 idømt en dødsdom, for at have slået mindst 9 børn ihjel. Men den blev en måned efter lavet om til livstidsfængsel. Hun tilstod i retten, at hun havde myrdet 16 børn, men i landsretten blev der kun ført bevis for ni af drabene. Man mener at hun kan have helt op til 25 børns liv på samvittigheden. Heriblandt mindst et, af sine egne. Publikum gyser når de hører historien om hvordan Dagmar mod betaling på ca kr. tog imod børn fra kvinder som var kommet i uføre og ikke kunne have deres børn hos sig selv. Det var for nogle, den eneste sociale foranstaltning, hvis man ikke kunne tage vare på sit eget barn. De ca kr. var for mange dengang lig med en hel årsløn. Dagmar tog imod børn og penge, hvorefter hun slog børnene ihjel og brændte ligene i hendes kakkelovn. Det var her man fandt rester af barneknogler. Dagmar blev opdaget fordi en ung mor på et tidspunkt fortrød at hun havde afleveret sit barn og henvendte sig hos Dagmar for at få det tilbage. Publikum bliver budt ind og se Dagmar Overbyes celle, eller i hvert fald en identisk celle, som den så ud den gang. Meget spartansk og fængselsagtigt. Oppe på gangen slippes folk løs og kan gå rundt på etagerne og møde de gamle betjente fra Vestre Fængsels museum som har lavet en mini udstilling af blandt andet gamle håndjern, flugtredskaber, uniformer samt noget af det som de indsatte igennem årene har produceret af legetøj på fængslets værksteder. Man kunne også få en snak med fængselspræsten og se og høre hvordan narkohundeførerne arbejder og så kunne man prøve noget at sikkerhedsog indsatsudstyret og naturligvis prøve at banke far med en stav. Der var også en stor udstilling hvor man kunne se og købe noget af alt det Alle små som store er meget interesseret i de store mænd med indsatsudstyret. Fængselsinspektør Peter Vesterheden byder velkommen i kælderen under den gamle station 1. Her fortælles om hvordan narkohundeførerne træner og arbejder. Dagmar Overbyes celle i kælderen under Nytorvs Fængsel. Fængselsfunktionæren

16 de indsatte har lavet, Made By Prisoners, som deres helt eget brand hedder. Der var en masse garn pomponer, stentøjsfigurer, smykker, brugskunst m.m. I den sidste kælder var der mulighed for at se de bittesmå venterum som blev brugt dagligt ind til 1972 og som blev nyrestaureret lige inden klimatopmødet i København. Men som bekendt kom de aldrig i brug. De gamle gule og beskidte vægge var blevet malet hvide og der var faktisk blevet så pænt at der næsten var hyggeligt. Men også kun næsten. Svend Goltermann fortalte om hvordan der var dengang han startede som fængselsbetjent og havde vagt i kælderen. Til sidst gik turen op til en retssal, hvor der blev fortalt om hvordan det foregår når man skal fremstilles for en dommer. Herefter blev de besøgende sluppet ud i friheden med den besked vi giver de indsatte når de løslades Håber ikke vi ses igen. I hvert fald ikke før til næste år når der er kulturnat. Af Thomas Heie Nielsen Museumsfolkene viser flugtredskaber, våben og legetøj mm frem. Svend Goltermann fortæller om hvordan det var at arbejde i kælderen med de små venterum. Heldigt at far godt ved hvordan man skal holde på et skjold når han får bank med staven. Det nuværende Nytorvs Fængsel blev bygget i perioden Fra 1815 til 1975 fungerede fængslet som almindeligt fængsel. I tidens løb har stedet lagt grund til meget forskelligt. Der har blandt andet været såvel et fængsel for mænd og kvinder på området. I dag benyttes Nytorvs Fængsel primært som dagfængsel, og som udgangspunkt er der derfor ingen indsatte, som overnatter her. Nytorv er i stedet indrettet med venterum i de 33 celler der bruges i forbindelse med retsfremstillinger. De indsatte, der skal fremstilles for retten, transporteres i løbet af morgenen til Nytorv, hvor de placeres i venterummene, indtil deres sag kommer for. På årsbasis fremstilles der herfra mellem og indsatte i Københavns Byret. 16 Fængselsfunktionæren

17 Ferieboliger til leje FERIEBOLIG I NR. FJAND, VESTJYLLAND Ansøgningsblanket findes på bagsiden af bladet. BETALING: Priser er inkl. el Leje for huset i 2011 er pr. uge: Ugerne: kr. Ugerne: kr. Ugerne: kr. Ugerne: kr. Ugerne: kr. Ugerne: kr. LEJEMÅL: Lejemålet går fra lørdag kl til lørdag kl Fængselsforbundet kan igen i år disponere over Forsikrings Agentur Foreningens sommerhus, beliggende Hagevej 156, Nr. Fjand, 6990 Ulfborg. Huset er beliggende på en 945 kvm. kuperet naturgrund med udsigt ud over Nissum Fjord til klitterne ved Fjand. Huset er opført i 1995 i røde sten med et boligareal på 81 kvm., der indeholder: Entré, køkken, der er åben til stuen - der har udgang til vestvendt terrasse, soveværelse med skabe, 2 værelser (ialt 6 sovepladser) badeværelse samt særskilt sauna. Desuden er der opvaskemaskine, vaskemaskine, mikroovn, tørretumbler, fjernsyn, dvd og brændeovn. FERIEBOLIG I KRAMNITZE, LOLLAND TILDELING: For perioden 31/1 28/11 vil der være lodtrækning såfremt der er flere ansøgere i samme periode. Medlemmer, der har forsikring i Tjenestemændenes Forsikring, har fortrinsret. Ledige uger vil løbende blive annonceret på Fængselsforbundets hjemmeside. RENGØRING: Lejeren pålægges at sørge for rengøring af bolig og friareal inden fraflytningen. Slutrengøring kan bestilles og afregnes hos feriehus-udlejningen. MEDBRINGES: Sengelinned, håndklæder, viskestykker og rengøringsmidler. Husdyr må ikke medbringes. Fængselsforbundet kan igen i år disponere over Forsikrings Agentur Foreningens sommerhus, beliggende Musvågelunden 15, Kramnitze, 4970 Rødby. Huset er beliggende på en 1190 kvm. stor naturgrund kun 150 m. fra dejlig sandstrand. Huset er opført i 1994 i røde sten med et boligareal på 117 kvm. der indeholder: køkken der er åben til stuen, 3 gode soveværelser, (6 sovepladser) badeværelse med sauna og spa. Køkkenet indeholder opvaskemaskine, køleskab, mikroovn og komfur. Der findes endvidere vaskemaskine, tørretumbler, solarium, fjernsyn, dvd, stereoanlæg og brændeovn. BETALING: Priser er inkl. el Leje for huset i 2011 er pr. uge: Ugerne kr. Ugerne kr. Ugerne kr. Ugerne kr. Ugerne kr. Ugerne kr. BEMÆRK! Der er i 2011 fastsat en stigning i priserne for leje af feriehusene. Dette skyldes primært at strømforbrug ikke fremover skal afregnes særskilt, men opkræves som en del af lejen. Fængselsfunktionæren

18 Sidste FI mesterskab afholdt i Aalsbogaard Fiskevand på Fyn - lørdag den 11. september 2010 Statsfængslet i Nyborg ved Kenneth Greve og FI havde igen i år valgt at afholde Put and Take fiskeriet på Fyn. Nærmere beskrevet i Aalsbogaard Fiskevand mellem Middelfart og Odense. Et rigtig dejligt sted med rigeligt plads til alle, og masser af fisk, som både kunne ses i og over vandet, da de ofte lige var oppe og tjekke om der var lystfiskere til stede ;o). 25 forventningsfulde lystfiskere var mødt op på dagen og efter 6 timers intensivt fiskeri kunne dagens fangster gøres op og præmier og medaljer uddeles til de dygtige/heldige. Der blev fanget i alt 13 ørreder med en samlet vægt på 19,95 kg. Den største ørred blev fanget af Jørn W. Poulsen fra Østjylland (Vægt 4,2 kg) Holdmesterskabet blev vundet af Østjylland (3 mand) med en gennemsnitsvægt på 1,67 kg. Nummer 2 blev IMVA (3 mand) med et gennemsnit på 1,1 kg og som nummer 3 kom Ringe (3 mand), der havde et snit på 1,0 kg. I alt deltog hold fra kun 7 foreninger, som sluttede dagen med et rigtig godt måltid ved fiskevandet. Tak til Statsfængslet i Nyborg og Kenneth. Afslappet fiskeri ved søen. Dagens vindere. Det var (som skrevet) det sidste FI-mesterskab, da vi jo har skiftet navn til KRIFO. På gensyn Jan Normann KRIFO Jørn Poulsen med ørred 4,2 kg. 18 Fængselsfunktionæren

19 NAVNE TAK FOR TIDEN DER SVANDT HEN Kære Venner Den 31. august 2010 blev en dag jeg ikke glemmer. Den 15. juli 2009 fik jeg 40 års fortjenstmedalje - og så den 31. august i det Herrens år 2010 var sidste dag på min arbejdsplads igennem 41 år. Med afspadsering og ferie fra den 1. september til den 1. november Præcis 49 år efter jeg var startet i lære på Bornholm som smedelærling, og ukendt med arbejdsløshed. Mødte op til en dobbeltvagt og en del af tiden, blev vi gæstet af masser af kollegaer og ledelsen, der både begavede mig og sagde pænt farvel. Telefonen ringede fra kollegaer fra Fyn Bussen, der lå i Jylland med transport, som ville sige tak for samarbejdet - som jeg også vil sige her. Jeg vil sige tak til mine kollegaers generøsitet fra kosterrummet og tak for de skønne vine. Og til vagtens personale for vin- og pengegave. Samt tak til Indleveringsdamerne for deres vingave og til Tine Kjær og husbond ditto. Også tak til ledelsen for deres store frugtskål og blomst, kom til at tænke på at i disse sparetider, var der sparet på frugten i fængslet... Også tak til FO s bestyrelse for deres opmærksomhed. Tja, en positiv dag ved Vestre Fængsel, som jeg er glad for at kunne sige tak for. Lidt vemodigt at skulle undvære sine kollegaer, som man har levet med på godt og ondt i så mange år. Men også dejligt at vågne om natten og bare gå ud på toilettet en lille tur, og trave ind igen og se at klokken er og vækkeuret tier. Underligt, men skønt nu hvor mørket sig sænker. Men dejligt ingen indblanding i ens arbejde med hus og haven, ikke nogle mellemledere der laver om på arbejdstiderne så de ikke passer sammen, fordi der sidder nogle og forlanger besparelser, som ej ved hvor de rammer i ens arbejdsgange, skønt! Ej heller at slå op på en computer og se, hvor mange sygedage man har haft indenfor de sidste 5 år, samt ledelsesorientering om møder hvor man diskutere sygefravær, som den store Dødssynd i systemet - og dette uden at gøre noget ved problemet. Da det er forvirring og besparelsessnak, der nok er den skyldige i at folk bliver syge. Også at man siger, der er for meget personale og der alligevel er ekstratjenester dagligt. Nej, jeg nyder at gå i haven og se på planter og træer, og flytte rundt på disse og vente spændt på forårets komme. Men som skrevet og sagt: Lidt vemodigt er det at sige GOOD - BYE. Nu lever jeg så i håbet på at min hjerterytme kommer på plads igen - hjertet slog for hurtigt, men er atter ved at være under kontrol. Kære kollegaer, tak for mange gode år, trods alt. Pas nu godt på jer selv! I skal ikke regne med at Direktoratet gør dette. Mogens Lind Den Gamle Vogter 1014 Grønbækvej Rødovre PS. I er altid velkomne i haven. Fængselsfunktionæren

20 ID-Nr Læs mere om leje af ferieboligerne inde i bladet eller på forbundets hjemmeside ANSØGNING: Ansøgning sker ved benyttelse af nedenstående kupon, der i udfyldt og underskrevet stand skal være Fængselsforbundet, Ramsingsvej 28A, 2500 Valby, i hænde senest den 1. januar Meddelelse om leje/afslag vil tilgå ansøgerne snarest herefter. Undertegnede medlem af Fængselsforbundet ønsker ferieophold i: Sæt kryds i ønskede feriebolig: Fjand: Kramnitze: Periode 1: Fra lørdag den til lørdag den Periode 2: Fra lørdag den til lørdag den Navn Cpr. nr. Stilling Adresse Postnr. og by Telefon Underskrift Ved min underskrift giver jeg samtykke til, at Fængselsforbundet kan undersøge, om jeg er forsikringstager i Tjenestemændenes Forsikring. OBS alle felter skal udfyldes.

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Nordjylland. Bageren hos Kvickly Hjørring satser på voksenelever side 5. Afventer skitse til forbunds-fusion side 3

Nordjylland. Bageren hos Kvickly Hjørring satser på voksenelever side 5. Afventer skitse til forbunds-fusion side 3 2/2016 Nordjylland Afventer skitse til forbunds-fusion side 3 Bageren hos Kvickly Hjørring satser på voksenelever side 5 Håber på flere nordjyske fødevarejobs side 2 Johns leder Brug din livlinje Mange

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Samrådsspørgsmål 72 Offentligt T A L E Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter Social- og sundhedspersonale uden grunduddannelse FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen: 4/2015 Midt-Vestjylland Thise Mejeri: Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet På besøg i Polen: Noget af en øjenåbner Arbejdstilsynets rådgivning spares væk: Jensens køkken Kaj Andersen er fællestillidsrepræsentant

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3 1/2017 Lillebælt-Fyn SIDE 2 OG 3 Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 4 OG 5 HK er og bager i fælles fodslag for bedre arbejdsmiljø Pauls leder Trygheden på arbejdsmarkedet er

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse November 2014 0 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Evaluering af effekten af forebyggelsespakker

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til?

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? 4/2016 Sjælland & Øerne Tema: Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? Det går ikke! Læs de stærke beretninger Henriks kommentar Ingen senere tilbagetrækning uden bedre forebyggelse 69,5 år. Så

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Sæsonen 2011-2012. FORSIKRINGSAGENTURFORENINGEN/Tjenestemændenes Forsikring ønsker alle en rigtig god ferie.

Sæsonen 2011-2012. FORSIKRINGSAGENTURFORENINGEN/Tjenestemændenes Forsikring ønsker alle en rigtig god ferie. Sæsonen 2011-2012 Nu er det tid for at lægge planerne for feriesæsonen 2011-2012. Jeg håber på, at FORSIKRINGSAGENTUR- FORENINGENs tilbud kan være så attraktive, at I vælger at benytte jer heraf. FORSIKRINGSAGENTURFORENINGEN

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget var højt i fængsler og arresthuse i 2013. I gennemsnit blev 97,1

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

Bestyrelsen har brugt rigtig meget tid på medlemssituationen som der står noget om senere i beretningen.

Bestyrelsen har brugt rigtig meget tid på medlemssituationen som der står noget om senere i beretningen. Beretning 2016 Så er der gået endnu et år, siden jeg sidst skrev beretning forud for generalforsamlingen i EFK. Sommeren i år har været lidt blandet. Sidst på foråret fik vi nærmest hedebølge, så blev

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d. 8. november 2012 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? Det er nu to år siden, arbejdsmiljøreformen trådte i kraft. 3F satte sig for at undersøge, om reformen har påvirket arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant

Arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsmiljørepræsentant ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) skal du sammen med din leder og arbejdsmiljøgruppen (AMG) / lokaludvalget (LMU) være med til at sikre et sundt og godt

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Sag fra Magistraten for

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 12-11-2015 - Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 12-11-2015 - Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 12-11-2015 - Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt Sagsnr. 15-127 Vores ref. NSOE Den 9. november 2015 Stop nedskæringer i Arbejdstilsynet behov

Læs mere

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober.

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober. HH, d. 29. oktober 2014 3F Arbejdsmiljørepræsentant, status 2014 3F har gennem de sidste 4 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever deres rolle og muligheder i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013:

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013: Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013: Frivilligrådets arbejde i det forløbne år har bl.a. drejet sig om: - Etablering og drift af vores nye Frivillighus - Drøftelse af frivilligt arbejde

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere