Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år"

Transkript

1 Johnny Wøllekær Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år Johnny Wøllekær Den 2. maj 2014 var det 125 år siden, at det første hold mejerister satte sig ved skolebænken på det, der dengang hed Dalum Landbrugs- og Mælkeriskole, men som i dag er Kold College. Sidst i 1800-tallet var mejeribruget inde i en hæsblæsende udvikling. Landets første andelsmejeri var oprettet i 1882, og snart opstod ønsket om at få bedre uddannet personale på mejerierne. Derfor var det helt naturligt, at Dalum Landbrugsskole kastede sig over uddannelsen af mejerister. Jubilæumsbogen giver et historisk overblik over mejeribrugets udvikling fra andelsmejeriernes fremkomst til nutidens moderne mejeriindustri. Mejeriskolen har taget turen med hele vejen, for grundlæggerne indså hurtigt, at det krævede faglig uddannelse at klare fremtidens udfordringer. I 1972 blev mejeriskolen adskilt fra Dalum Landbrugsskole som en selvstændig pædagogisk enhed. I 1979 gik man et skridt videre og skilte skolerne helt ad, og mejeriskolen blev nu til Dalum tekniske Skole. Siden 2008 har skolen heddet Kold College, og den tilbyder nu uddannelser inden for et vidt spektrum. Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år Fra mælkeriskole til Kold College College College College

2

3 Mælkens skole Mejeriuddannelse gennem 125 år

4

5 Johnny Wøllekær Mælkens skole Mejeriuddannelse gennem 125 år

6 Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år 1. udgave 2014 Kold College & Johnny Wøllekær Gengivelser af denne bog eller dele deraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget er korte uddrag til brug for anmeldelser. ISBN: Grafisk tilrettelæggelse og sats: Tryk: Indhold: 115 g Arctic Silk Oplag stk. Grafisk produktion: EF Printcenter Kold College takker sponsorer og bidragydere, der har været medvirkende til at realisere udgivelsen af bogen: Johannes Kyeds Fond Dansk Oste- og Smørforening Den Gerstenbergske Fond Ecolab APS Høng-Fonden Nørager Mejeri A/S S. Sørensen Thisted Aabybro Mejeri Lactosan A/S Løgismose Mejeri A/S Dairy Fruit A/S Dansk Mejeriingeniør Forening Uhrenholt A/S Chr. Hansen A/S Sydbank Odense Foreningen af mejeriledere og funktionærer Møllerens Fond Ingeniør N.M. Knudsens Fond Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Danske Mejeristers Fagforening Fødevareforbundet NNF Fagligt Fælles Forbund - 3F

7 Indhold Forord...7 Hen ad mælkevejen...9 Danmark som smørhul?...53 Lærlinge på skolebænken...85 Dalum skummer fløden Fra Dalum til Kold Alder spiller ingen rolle, medmindre man er en ost Litteratur

8

9 Forord Mejeriuddannelsen på Kold College runder i 2014 sit 125 års jubilæum og har vist sig at være et livskraftigt foretagende. Uddannelsen blev grundlagt efter et opråb i Mælkeritidende. Det skete i en tid, da mejeribranchen var inde i en forrygende udvikling. Syv år forinden var Danmarks og verdens første andelsmejeri oprettet i Hjedding i Vestjylland, og overalt poppede der nye mejerier op. Uddannelsesbehovet var stort. Dansk landbrug var i fuldt sving med en omstilling fra vegetabilsk til animalsk produktion, og det satte fokus på forædling af produktionen. Den 2. maj 1889 mødte de første mejerifolk frem til mejerikursus på Dalum Landbrugsskole. De var spændte og ivrige over for opgaven og forventede store resultater i form af dygtiggørelse til førsteklasses mejeribestyrere. De blev fortroppen i en hel hær af mejerister og andre mejeriteknikere, der siden fik deres uddannelse fra Dalum Mejeriskole. Det første kursus tog tre måneder, men siden er undervisningens indhold og længden blevet reguleret adskillige gange. Arbejdsprocesserne har gennemgået store forandringer, men eleverne lærer den dag i dag stadig det helt grundlæggende håndværk. Med sine 125 år er skolen en af verdens ældste endnu eksisterende mejeriskoler. Gennem mange år var skolen en del af Dalum Landbrugsskole, men i løbet af 1970 erne blev mejeriskolen udskilt som en selvstændig skole, der siden 2008 har heddet Kold College og nu omfatter meget mere end undervisning i mejerifagene. I anledningen af jubilæet besluttede bestyrelsen at lade udarbejde et jubilæumsskrift, der skulle tegne et billede af mejeriuddannelsen og mejeribranchens udvikling gennem de 125 år. Det er ikke første gang, at historien om mejeriskolen er samlet og udgivet, tværtimod. Sigtet med bogen har dog været lidt bredere end dens forgængere. Jubilæumsbogen forsøger at give en samlet fortælling om mejeriuddannelsens forandringer og tilpasning over tid og forsøger samtidig at tegne et billede af en branche, der hele tiden er i forvandling. Bogen er også et forsøg på at komme tæt på nogle af de personer, der har haft deres gang på skolen og betydning for dens udvikling. Kold College vil gerne takke Odense Stadsarkiv og bogens forfatter, arkivar Johnny Wøllekær, for det gode samarbejde omkring tilblivelsen. Vi vil samtidig også gerne bringe en varm tak til de sponsorer og fonde, der økonomisk har støttet bogprojektet. På skolens vegne vil vi endelig gerne takke alle dem, der på andre måder har bidraget til bogen. Vi håber, at den lange og succesrige historie kan tjene som inspiration i de kommende år, hvor udfordringerne næppe bliver mindre. God læselyst. Odense, den 26. marts 2014 Bestyrelsesformand for Kold College Thomas Johansen Direktør for Kold College Hans Skjerning Forord 7

10 Ansatte og elever på Dalum Mælkeriskole 1890 (Odense Stadsarkiv)

11 Hen ad mælkevejen Mejeriuddannelse Takket være det almindelige oplysningsarbejde inden for landbruget, er vi nu ude over den tid, hvor det var nok, når sønnen trådte faderens fure, pløjede den så godt som han og såede sit korn og passede sine kreaturer på samme måde. Men dengang kunne man ikke med billighed forlange stort mere, derfor var det så småt med fremgangen i landbruget. ( Johs. Petersen-Dalum, 1915) Den dag i maj 1894, da mejerist N. Pedersen stod af toget på Hjallese Station og første gang fik øje på Dalum Landbrugsskole, vidste han instinktivt, at noget stort var i vente. For dér foran ham lå landbrugsskolen i det dejligste frodiggrønne landskab badet i eftermiddagens milde sollys. Sådan huskede mejeribestyreren fra Esbenhus i hvert fald senere sit første møde med mejeriuddannelsen på skolen. Det var blot få år efter, at den første elev satte sig på skolebænken for at gennemgå skolens allerførste tre måneders kursus for mejerister, der begyndte den 2. maj Den nye mejeriskole rettede sig mod mejerister, som drømte om at blive mejeribestyrere, og derfor sad eleverne bænket ved skoleborde for at dygtiggøre sig inden for deres fag. Det blev den beskedne begyndelse til det, der i dag er Kold Colleges mejeriuddannelse. Der er løbet meget mælk fra yveret siden begyndelsen for 125 år siden. Mejeribruget er stadig en meget væsentlig faktor i dansk landbrug og i dansk eksport. Alligevel har uddannelsen og mejeribruget forandret sig på afgørende områder, og der er stor forskel på den uddannelse, eleverne får i dag, og den, eleverne fik tilbage i 1800-tallet. På samme måde er dansk mejeribrug noget helt andet i dag end for 125 år siden. Nu om dage er Arla Foods altdominerende inden for mejeribruget i Danmark, og der findes kun få andre mejerier spredt over landet. Det lokale mejeri er for længst en saga blot

12 Christen Kolds skole Dalum Landbrugsskole kom til verden den 5. juli Det var midt i en tid med voksende behov for mere og bedre undervisning inden for landbruget. Det gjaldt ikke mindst på Fyn, og det lå lige til højrebenet at videreføre den tradition for højskole og undervisning, som Christen Kold havde plantet i Hjallese. Derfor kan historien om Kold College og mejeriuddannelsen siges at begynde den dag, da skolepioneren Christen Kold i midten af 1860 erne spankulerede rundt på en bar mark ved Hjallese og spekulerede over, om det var her, han skulle bygge sin nye højskole. Han drev allerede en højskole på Hindsholm, men pladsen var blevet for trang, og derfor ville han bygge nyt. Christen Mikkelsen Kold var en af 1800-tallets fremmeste skolemænd, der grundlagde både friskole, seminarium og højskole. Det var på mange måder Kold, som førte Grundtvigs skoletanker ud i livet. Efter at have åbnet en friskole og højskole på Hindsholm ville Christen Kold i 1862 rykke til Odense, også selv om han egentlig ikke brød sig om byen og byboerne. Særlingen Kold blev ofte i byerne mødt med hån og latter, når han diskuterede uddannelse og skole. Kolds nye højskole skulle ligge så centralt som muligt, men ikke så nær ved byen, at købstadsluften generede eleverne. Derfor valgte han Hjallese Mark. Kold, der havde et godt blik for de fremtidige muligheder, ønskede at bygge sin nye skole i nærheden af byen og landevejen. De 40 tønder land, som Kold fik tilbudt, var ikke Christen Kold ( ) er for mange en mytisk figur i den danske skolehistorie. Af nogle set som opfinderen af den progressive skole med indlevelse i barnets og den unges egne måder at lære på - og af andre set som en religiøs idealist, som var heldig at være til stede på rette tid og sted, da samfundet var i opbrud, og gammelt og nyt stredes. Det var måske nok Grundtvig, der havde visionerne, men det var Kold, der førte dem ud i livet (Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv). just tillokkende. Det fortælles, at Kold ved synet satte sig i grøftekanten og bad Vorherre give ham styrke til at dyrke den jammerlige plet. Og det var ikke det eneste problem, højskolemanden løb ind i. Da bønderne i Hjallese hørte rygtet om, hvad jorden

13 skulle bruges til, var de ikke lette at få i tale. Sagen blev dog ordnet med lidt snilde, da en gårdejer fra Aasum købte jorden og bagefter overdrog den til Christen Kold. På Hjallese Mark opførte han sin højskole, der pudsigt nok fik navnet Dalum Højskole, fordi Dalum var bedre kendt end Hjallese. Derfor skønnede Kold, at det nok var bedre med Dalum Højskole. Pengene til højskolebyggeriet blev skaffet gennem kaution og frivillige bidrag fra Kolds gamle venner og gode fynboer, der drømte om en markant højskole på midten af Fyn. Christen Kold stammede oprindelig fra Jylland nærmere bestemt Thy - men han stod sig godt med fynboerne. På Fyn introducerede han en undervisning, der gjorde op med datidens endeløse remser efter lærebøger og i stedet brugte fortællingen som pædagogisk redskab. Han ønskede ikke, at lektien bare blev lært udenad, som man gjorde på mange andre skoler. Han ville gå fortællingens vej. Kold var dog ikke, som folk var flest. Hver dag begyndte med en sang, men når den havde lydt, kunne Kold godt finde på at stille sig op i sit hjørne af skolestuen, lade snustobaksdåsen få den første omdrejning mellem fingrene og pludselig at sige: Der bliver ingen time nu, ånden er ikke over mig!. Og så gik han. Men Kold havde en magisk tiltrækningskraft, og gennem 1860 erne var Dalum Højskole et markant indslag i uddannelsen og oplysningen af den danske bondestand. Skolen var en succes lige fra begyndelsen. Allerede det første år meldte der sig 65 elever, og tallet steg støt. Eleverne kom fra hele landet for at blive inspireret af Christen Kolds tanker. Det fik dog en brat afslutning, da Kold døde i 1870, blot 54 år gammel. Hans enke sad pludselig tilbage med to småpiger og som ejer af en højskole, der havde været meget tæt knyttet til personen og inspiratoren Christen Kold. I den situation blev Kolds svoger, sønderjyden J.P. Lebæk, og hans søster hentet ind som forstanderpar, og de fik senere overdraget nøglerne til skolen og bygningerne. Svogeren havde selv virket som lærer på skolen, men han fik det ikke let, og skolen endte i en lang dødskamp. Alle krumspring blev afprøvet. Marie Kold Lebæk var sjælen i skolearbejdet, og hun fik omdannet stedet til en højskole for unge piger. Men det hele gik i skuddermudder, og i 1883 var det endelig slut. Dalum Højskole drejede nøglen om, og stedet blev nu udelukkende drevet som landbrug. Når højskolen løb ind i problemer, var Fra Mælkeriskole til Kold College Det begyndte som Dalum Landbrugsskole, der siden også fik en mejeriskole, hvorfor den blev kaldt Dalum Landbrugs- og Mælkeriskole. Men mælkeri skole blev skiftet ud med mejeriskole, der i 1972 blev adskilt fra Dalum Landbrugsskole som en selvstændig pædagogisk enhed. I 1979 blev Dalum Mejeriskole skilt helt fra landbrugsskolen og blev til Dalum tekniske Skole. I 2004 skiftede skolen navn til Dalum UddannelsesCenter. Fra 2008 har den heddet Kold College

14 grunden blandt andet, at Estrups Højreregering betragtede landets højskoler som udklækningsanstalter for oppositionens politikere. Derfor blev statstilskuddene skåret ned i begyndelsen af 1880 erne, og det gjorde ondt på mange højskoler. Landbrugsskole i Hjallese Dalum Højskole var bukket under, hvilket skar mange Venstrefolk og grundtvigianere i hjertet. Det var et politisk og ideologisk nederlag, som der måtte rettes op på, og tanken om at puste nyt liv i skolen dukkede snart op. Men det skulle dog ske i en ændret skikkelse, idet bygningerne skulle bruges til landbrugsskole i stedet for højskole. Det faldt sikkert nogle grundtvigianere for brystet, at højskolen blev lavet til en skole, der kun havde fokus på de faglige kundskaber. Omvendt havde en landbrugsskole sine klare fordele. Den udfyldte f.eks. et stort behov for videreuddannelse blandt mange i landbruget. Siden anden halvdel af 1800-tallet var der skudt flere landbrugsskoler op, som udbød korte, grundlæggende og praktiske kurser på fem-ni måneder. Kurserne henvendte sig til et bredt udsnit af landboungdommen, og den nye Dalum Landbrugsskole, som den kom til at hedde, lagde sig i slipstrømmen af disse skoler. Det blev om nogen valgmenighedspræst i Sdr. Nærå, Frederik Nygaard, der satte skub i tanken om at genåbne Kolds gamle højskole som landbrugsfaglig skole. Nygaard, der var en gammel bekendt og beundrer af Kold, kunne ikke holde den tanke ud, Dalum Højskole set fra sydvest. Christen Kold oprettede højskolen i 1862, og den fungerede i en årrække. Den høje tværbygning til venstre rummede skolestue og sovesal, mens forstanderbolig og køkken var i bygningen vinkelret derpå. Avlsbygningerne ses længst til højre. Næsten alle resterne af Kolds højskole brændte i 1924 (Gengivet efter Siliam Bjerre: Dalum Landbrugsskoles jubilæumsskrift, 1936)

15 at Kolds gamle højskole stod gabende tom. Derfor kastede han under et møde på Askov Højskole i vinteren 1885 den idé ud til forsamlingen, at bygningerne skulle rumme en fynsk landbrugsskole. Valgmenighedspræsten stoppede ikke her. Han satte sig ved sit skrivebord og skrev et brev til frimenighedspræsten Cornelius Appel i Rødding, og heri udfoldede han sine tanker. Han foreslog efter sigende, at Appels to sønner, Hans og Axel Appel, skulle løbe den nye landbrugsskole i gang. Brødrene, der begge var relativt nyudklækkede landbrugskandidater, havde erfaring med undervisning fra Faurbogaard Landboskole ved Holbæk. Hvis Appel-brødrene kom til Hjallese, ville det sende et stærkt signal om, at skolen var knyttet til højskolerne, hvor Appelslægten indtog en dominerende rolle. Helt sådan gik dog ikke. Efter en betænkningstid takkede brødrene nej. De to brødre fandt det uheldigt, hvis de begge blev knyttet til den nye skole, og da Hans Appel brændte mest for opgaven, blev det kun ham, der kom til Fyn. Han allierede sig med sin gamle studiekammerat og ven Jørgen Petersen, der ellers var knyttet til mejeriforsøgene på Ladelund Landbrugsskole. De to dannede et stærkt makkerpar. Makkerparret Kort før jul 1885 modtog pastor Nygaard et brev, hvori Hans Appel tilbød at føre planerne om landboskolen ud i livet sammen med vennen Jørgen Petersen. Forudsætning var dog, at Jørgen Petersen kunne købe den gamle højskole til en fornuftig Dalum Landbrugsskole Den fynske landbrugsskole blev placeret på Christen Kolds gamle højskole. I 1889 blev landbrugsskolen udvidet med en mejeriskole. Baggrunden var mejeribrugets hastige udvikling, som skabte et stort uddannelsesbehov. På skolen blev der oprettet et tre måneders (maj-august) kursus for mejerister (Odense Stadsarkiv)

16 pris, og at egnens landmænd støttede skolen både moralsk og ikke mindst økonomisk. Nygaard mente nok, at der var opbakning til skolen og fortalte samtidig, at Kolds svoger, J.P. Lebæk, ville sælge jord og bygning for kr., hvilket var en god pris. Således beroliget kastede Hans Appel og Jørgen Petersen sig over opgaven med at få stablet en ny Forstander Jørgen Petersen med hans egenhændigt skrevne valgsprog: Aldrig færdig - men altid på vej. I sin ungdom arbejdede Jørgen Petersen sammen med docent N.J. Fjord, og det var ham, der inspirerede sin assistent til oprettelsen af mejeriskolen i Dalum (Odense Stadsarkiv). landbrugsskole på benene. I februar 1886 besøgte de for første gang bygningerne ved Hjallese, og her blev de modtaget af valgmenighedspræst Frederik Nygaard, gårdejer Hans Frandsen og gårdejer Anders Knudsen. Det var et skræmmende syn, der mødte Appel og Petersen, da de ankom til den gamle højskole. Flere bygninger var faldefærdige og mere eller mindre ubrugelige, og gårdens jord var af en meget dårlig kvalitet. Kun skolestuen var nogenlunde anvendelig. Det sørgelige syn fik Appel til at bemærke, at stedets eneste virkelige værdi var dets historie. At det havde været Kolds højskole. Makkerparret Appel og Petersen troede ikke desto mindre på ideen og stedets særlige kraft, og selv om det kunne synes dumdristigt, kastede de sig over opgaven og førte planerne om en landbrugsskole ud i livet. Der skal penge til Højskolehjemmet i Odense lagde den 31. marts 1886 lokaler til et møde, hvor landbrugsskolen var på programmet. Et halvt hundrede personer var mødt frem. De var indbudt af valgmenighedspræst Frederik Nygaard og forpagter Anders Knudsen, der havde arbejdet hårdt for sagen siden besigtigelsen af den gamle højskole På mødet lagde Hans Appel og Jørgen Petersen deres planer for skolen frem for forsamlingen. De talte åbenhjertigt om de store problemer, som de var rendt ind i. Deres plan gik ud på, at Jørgen Petersen blev forstander og stod som ejer af skolen, der skulle være en landbrugsfaglig skole med landbrugsteoretisk undervisning over et fem-seks måne

17 ders vinterkursus. Selv om skolen lå på højskolens grund, så var den ingen højskole, hvilket nok var en skuffelse for flere af de fremmødte. Hvis planen skulle forvandles fra drøm til virkelighed, måtte de fynske landmænd hjælpe til og tegne anparter til en samlet værdi af kr. Det var prisen for køb og drift af skolen. Hans Appel ( ) som 80-årig. Billedet viser ham på talerstolen i høresalen, da han i marts 1936 holdt sin afsluttende time under festlige former. Han havde virket på skolen i 50 år. Appel var en af de fire store fra Dalum Landbrugs- og Mejeriskoles første leveår. Han blev født i Tønder som søn af daværende seminarielærer, senere frimenighedspræst Cornelius Appel. Sammen med ungdomsvennen Jørgen Petersen drog han i 1886 til Dalum, hvor de overtog Kolds gamle højskole og omdannede den til landbrugsskole. Gennem et par generationer var Hans Appel underviser på landbrugs- og mejeriskolen, og mange mejerister har hørt ham sige: Stik fingeren i jorden og lugt, hvor du er, som var nogle af de ord, han ofte gav sine elever med på vejen (Odense Stadsarkiv). Da mødet blev opløst, var man enige om at nedsætte et udvalg, der fik til opgave at samle den fornødne opbakning og ikke mindst få rejst den fornødne kapital. Udvalget, der havde forpagter Anders Knudsen, Hjallese, som formand, gik straks i gang. Samtidig rejste Hans Appel Fyn tynd for at udbrede budskabet. Det blev til ikke mindre end 18 foredrag det forår, og hver gang handlede det om den kommende skole. Skoleplanerne mødte de fleste steder god moralsk støtte, mens det kneb mere med at få skrabet de fornødne penge sammen. Med midler fra Jørgen Petersens familie og venner gik det dog alligevel, og hen på sommeren skred man til handling. Lige ved og næsten Det var med store forventninger og glæde i sindet, at der blev indkaldt til møde den 5. juli. Blandt de indkaldte var også sælgeren af skolen, J.P. Lebæk. Det lå i kortene, at alle formaliteter skulle ryddes af vejen, så Jørgen Petersen endelig kunne få overdraget bygningerne, og den nye skole kunne komme i gang. Helt så gnidningsløst kom det ikke til at gå. Pludselig kom der grus i maskineriet, da Lebæk slet ikke dukkede op. Tiden gik og gik, og der blev sendt en drosche med Anders Knudsen ud for at hente ham. Da Lebæk langt om længe troppede op, var det med en meget overraskende melding. Han havde vendt på en tallerken. Nu ville han stik mod alle aftaler alligevel ikke sælge. I hvert fald ikke for enhver pris. Problemet var åbenbart, at hustruen Marie Kold Lebæk Christen Kolds søster havde fået kolde fødder ved tanken om at skulle flytte fra hjemmet. Da familien heller ikke havde økonomiske kvaler,

18 var der måske ingen grund til at skille sig af med den tidligere højskole. Hele planen hang i en tynd tråd. Alle overtalelsesevner måtte i spil, og efter en lang og alvorlig snak med Lebæk blev det hele reddet i sidste øjeblik. Sælgeren fik yderligere 500 kr. oven i hatten penge som blev betalt kontant ved håndslaget. De ekstra penge blev med lidt besvær skaffet, og dermed var den sidste sten ryddet af vejen. Jørgen Petersen købte jord og bygninger for kr., og siden har Dalum Landbrugsskole brugt datoen den 5. juli 1886 som sin fødselsdato. Formelt fandt overdragelsen først sted 10 dage senere, og alt blev så klar til november, hvor skolen tog imod de første elever. Landbrugets nye tider Dalum Landbrugsskole kom til verden på et tidspunkt, da det danske landbosamfund var i opbrud. Det var en tid, hvor landbruget skreg på flere og bedre faglige uddannelser. De danske bønder var i fuld gang med omstille deres produktion til animalsk produktion. Dansk landbrug levede i midten af 1800-tallet primært af kornproduktion. Under den såkaldte kornsalgsperiode satsede landmændene primært på dyrkning af korn, men det var meget sårbart. Der var risiko for, at jorden blev udpint og udbyttet faldt. Noget andet var frygten for faldende kornpriser, og netop priserne styrtdykkede, da verdensmarkedet fra 1860 erne og 1870 erne blev oversvømmet med billigt oversøisk korn. Fra midten af 1800-tallet gjorde jernbaner og dampskibe det muligt for Rusland og USA at eksportere store mængder af billigt korn til det europæiske marked. De nordamerikanske jernbaner var f.eks. blevet godt udbygget, og kornet fra de amerikanske prærier blev nu sendt hurtigt til havnene på østkysten, hvorfra det med dampskibe blev sejlet til Europa. Danmark kunne slet ikke følge med, og det billige korn skabte i 1870 erne en gennemgribende krise for dansk landbrug. Prisen på korn var i frit fald, og selv om prisen på animalske produkter som kød, mælk og smør også faldt, så skete det i et langt mere moderat tempo. Faktisk vendte udviklingen til prisstigninger omkring Udviklingen gav stof til eftertanke, og Jørgen Petersen, Hans Appel og mange andre var af den opfattelse, at dansk landbrug måtte sadle om og øge produktionen af animalske varer, der var nemmere at afsætte. En omlægning af landbruget ville også have andre fordele. Det ville eksempelvis ikke udpine jorden, når der kom andre og flere afgrøder, som skulle bruges til dyrefoder. Flere dyr gav også mere naturgødning, der igen gav muligheder for forbedringer af jorden, og det var noget, som ikke mindst Hans Appel lagde vægt på. Møddingen var landmandens guldgrube, mente han. I sine mange foredrag talte Appel om kvægholdet som landbrugets fabrik, der gav forædlede animalske produkter og uvurderlig gødning. De nye kvægfabrikker forudsatte dog bedre planlægning og indsigt, som kun kunne fås ved en forbedret uddannelse. Det var ikke nok bare at gøre, som generationer af landmænd havde gjort, der måtte betrædes nye stier. Den nye tids landmand måtte simpelt hen klædes bedre på, hvis han skulle kunne klare fremtidens

19 Den udenlandske inspiration Danskerne har en lang tradition for mejeribrug og behandling af mælk. Forhenværende forstander J.M. Buch Kristensen har peget på, at allerede vikingerne tog en masse ideer med hjem fra deres togter. Blandt andet viden om ostefremstilling. I dansk mejeribrug har man generelt været god til at skele til udlandet. At hente inspiration udefra. og levestandarden voksede hastigt. Også de almindelige bønder fik efterhånden øje på mejeriproduktionen. Det var især smør, man fremstillede til videresalg - og fra midten af 1800-tallet blev en stigende del afsat på de udenlandske markeder. I gamle dage blev køernes mælk typisk drukket og behandlet direkte på bondegården, og mejeribruget spillede ingen større rolle. Kærning af mælken til smør var gerne den eneste type forarbejdning. Man stillede mælken hen, hvorefter den over et par dage skilte sig i en fedtfattig surmælk og i en fedtrig fløde, som så kunne kærnes. I og 1600-tallet voksede danskernes kendskab til mejeribrugets teknik og produktion. Det var især på herregårdene, udviklingen tog fart. Christian IV s breve viser, at man vidste god besked om indretning af mejerier på hoffets gårde. I løbet af 1700-tallet opstod egentlige mejerier på danske herregårde, hvor arbejdet ofte blev varetaget af kvinder, der var oplært til mejersker. Herregårdsmejeriernes produktion blev i midten af 1800-tallet skruet i vejret for at følge med den stigende efterspørgsel fra købstæderne, hvor både befolkningen Kvinde ved mejeriproduktion. Spande med mælk nedsat i et kar med is, hvilket gav et langt bedre fløde- og smørudbytte end hidtil (Gengivet efter Det danske landbrugs historie, bd. 3)

20 udfordringer. Og det var her, Dalum Landbrugsskole kom ind i billedet. Fra korn til mælk Landboreformerne førte til en mere markedsorienteret produktion, og da der var flest penge i korn til eksport, satsede danske landmænd på produktion af korn. Der kom ganske vist flere kreaturer på gårdene i 1800-tallets begyndelse, men det fik ingen indflydelse på landets mejeribrug. Hvad der blev fremstillet af mejeriprodukter, var mest til eget brug. Sådan var det til anden halvdel af 1800-tallet, da landmændene fik øjnene op for mejeribrugets muligheder. De satsede primært på smørproduktion. De faldende kornpriser fik fundamentet under de europæiske landmænd til at vakle. Nogle lande forsøgte at beskytte kornproduktionen ved at indføre told på udenlandsk korn og ved at give statstilskud. Den slags metoder kunne bruges i Frankrig og Tyskland, mens det var svært for et lille land som Danmark. Her var løsningen i stedet en omlægning af landbruget, så man satsede mere på forædling af produktionen. Omlægningen var omfattende, og på nogle få år gik dansk landbrug fra at være korneksporterende til i stedet at satse på animalsk produktion med smør Osten gøres klar til forsendelsen på L. Henriksens Forenede Osteforretninger i Odense ca Flere personer er i gang med pakning og mærkning af ost (Odense Stadsarkiv)

21 og svin. En udvikling, hvor markernes afgrøder ikke blev solgt, men i stedet brugt til forædlede animalske fødevarer. Samtidig blev produktionen forøget. Alene værdien af produktionen i landbruget blev mere end fire gange større fra 1850 til Nogle tal viser udviklingen, selv om de ikke er helt præcise. I 1850 udgjorde værdien af planteproduktion næsten halvdelen af landbrugets samlede produktion, nærmere bestemt 46 %, mens værdien var faldet til 8,5 % i Derimod steg værdien af den animalske produktion fra 54 % til 91,5 %. Alene værdien af mælkeproduktion som mælk, smør og ost steg fra 17,7 % til 42,2 %. I begyndelsen stod de større landbrug bedst rustet til omlægningen. Allerede fra 1860 erne var nogle herregårde begyndt at lave deres egne mejerier, der blev indrettet i særlige mælkestuer, gerne i kældre, som var kølige, rene og luftige. Mejersker blev oplært til arbejdet i mejerierne, eller de blev hentet i Holsten, der var forbilledet for 1800-tallets herregårdsmejerier. De mindre og mellemstore brug måtte derimod selv stå for smørproduktionen, som var meget arbejdskrævende. Gennem 1870 erne blev der på privat initiativ oprettet såkaldte fællesmejerier (privatmejerier), og omkring 1885 var der alene på Fyn omkring 100 større eller mindre fællesmejerier, og i 1882 blev Den fynske Fællesmejeriforening oprettet. Foreningen måtte imidlertid ophøre, da andelsmejerierne i vinteren trængte frem på Fyn. Flere fællesmejerier havde samtidig svært ved at skaffe tilstrækkelig gode råvarer. Landbrugets omlægning blev derfor lagt i hænderne på den nye, fremadstormende andelsbevægelse. På mejerierne blev produktionen af mælk og smør overladt til fagfolk, og i løbet af 1890 erne ophørte hjemmemejeriet de allerfleste steder. Mejeribruget gik fra at være en hjemmeproduktion på gårdene til en industriel produktion. Danmarks første andelsmejeri Det kom sikkert overraskende for de fleste på egnen, da den 24-årige mejerist Jacob Stilling-Andersen ( ) kom med sit forslag til bønderne i Ølgod Sogn ved Varde. De skulle lave et fælles mejeri på andelsbasis med ham selv som bestyrer. Et genialt forslag, der fik stor betydning. Bønderne på Ølgodkanten var i vinteren begyndt at drøfte landbrugets fremtid, og derfor puslede de med planer om at oprette et smørpakkeri. Under disse diskussioner blev Jacob Stilling- Korup Andelsmejeri fejrer sit 25 års jubilæum i Personale, mælkekuske og bestyrelse samlet foran mejeriet på festdagen (Korup Lokalarkiv)

22 Kaslunde Danmarks første andelsmejeri? Hjedding Mejeri fra 1882 regnes for at være Danmarks første andelsmejeri, men måske var man på Fyn allerede i gang før den tid. I landsbyens Kaslunde ved Årup står der i hvert fald en mindesten, der fortæller, at her lå fra 1875 Danmarks første andelsmejeri. Kaslunde Mejeri blev altså oprettet syv år før Hjedding. Vedtægterne for mejeriet i den vestfynske landsby lignede på mange måder dem fra andelsmejerier, men det blev blot kaldt et fællesmejeri og ikke et andelsmejeri, og anlægskapitalen blev skaffet ved aktietegning blandt leverandørerne. Bag oprettelsen af Kaslunde Mejeri stod gårdejer Hans Christensen, Myllerup - en nabolandsby til Kaslunde. Den driftige gårdmand satte sig for at forbedre mejeriet og kontaktede forskellige naboer for at købe deres mælkeproduktion. Det var meget almindeligt i årene før andelsmejerierne, at man således drev fællesmejeridrift i det ganske små. Her fødtes planen for det fælles mejeri, som blev opført i Da det begyndte, modtog det mælken fra otte af sognets gårde. Mejeriet fik en god start, og aktionærerne var tilfredse med resultatet, og mejeriets formand opfordrede i 1878 andre til at følge Kaslundes eksempel og selv drive mejeri, så får de selv al den profit, som kan blive Selv om Kaslunde Mejeri var baseret på aktier af ulige størrelser, så indeholdt vedtægterne lige stemmeret for aktionærerne. Og over- eller underskud blev fordelt efter den leverede mælkemængde. Der var altså flere elementer i vedtægterne, der pegede frem mod de senere andelsmejerier, og det var mælkeproducenterne selv, der tog initiativet til at rejse mejeriet. Kaslunde Mejeri vakte en del opmærksomhed, før det i 1885 overgik til enmandseje. Andersen hentet ind, da han stammede fra egnen. Bønderne havde haft planer om et fællesmejeri, altså et mejeri der opkøbte frisk mælk hos egnens bønder og forarbejdede den til videresalg. Den unge mejerist Jacob Stilling-Andersen kom som sagt med en anden idé. Stilling-Andersen var vokset op i et grundtvigsk præget gårdmandshjem på egnen og blev først uddannet ved landbruget og siden som mejerist. Han var i vinteren elev på den højskoleprægede Tune Landboskole ved Roskilde, hvor forstander Anders Svendsen netop havde oprettet et forsøgsmejeri. Her kunne egnens husmænd aflevere deres mælk og få bedre smørprodukter end det ellers foragtede bøndersmør. Forsøgsmejeriet inspirerede Jakob Stilling-Andersen. Det var en klar fordel, hvis flere mindre mælkeproducenter med små besætninger gik sammen om mælkens behandling og forarbejdning. Om Tune Landboskole sagde han: Vi tog derfra med

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Andelsbevægelsen i Danmark

Andelsbevægelsen i Danmark Andelsbevægelsen i Danmark Inspirationen fra England 1844 Væveriarbejdere og små håndværkere i Rochdale et enkelt mål/arbejdsprogram og med nogle brugbare spilleregler/vedtægter. 1. hvert medlem én stemme

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Landbruget blev til industri

Landbruget blev til industri POUL KARLSHØJ Landbruget blev til industri Landmand og organisationsmand. Poul Karlshøj gjorde hele turen med i Thy, da landbruget blev forvandlet. Her fortælles om den store omvæltning, da byen og industrien

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum

Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum Kontaktperson: Projektleder og museumsformidler Mette Bjerrum Jensen, mbj@vardemuseum.dk Projektets titel: Udvikling af Kulturhistorisk Laboratorium.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968. Af Marie Søe Halkær

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968. Af Marie Søe Halkær EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968 Af Marie Søe Halkær I 80 år steg røgen op af skorstenen på andelsmejeriet

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Aftale om levering af økologisk mælk

Aftale om levering af økologisk mælk Aftale om levering af økologisk mælk Journal nr. 3:1120-0388-28/Fødevarer og Finans Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. MD Foods (nu Arla Foods) har anmeldt selskabets aftale med andelshaverne om

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 27. oktober 2008 kl. 14.00 på Dalum UddannelsesCenter

R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 27. oktober 2008 kl. 14.00 på Dalum UddannelsesCenter MEJERIFAGETS FÆLLESUDVALG R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 27. oktober 2008 kl. 14.00 på Dalum UddannelsesCenter Der forelå afbud fra Thomas Johansen Mødets dagsorden var følgende:

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 17. august 2015

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Varespecifikation for Danbo

Varespecifikation for Danbo Varespecifikation for Danbo 1. Navn Danbo 2. Beskrivelse af Danbo Modnet fast ost, tilvirket af mælk af bovin oprindelse. Mælk og mælkeprodukter af anden animalsk oprindelse er ikke tilladt. 2.1 Sammensætning

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Jelling Friskole nu med 100 elever!

Jelling Friskole nu med 100 elever! -------------------------------------------------------------------------- Nyhedsbrev nr. 24 marts 2015 -------------------------------------------------------------------------- Jelling Friskole nu med

Læs mere

Buch & Holm kan fejre 75 års jubilæum

Buch & Holm kan fejre 75 års jubilæum Buch & Holm kan fejre 75 års jubilæum De første år Den 25. november 1935 stiftede Axel Wilhelm Holm og Frederik Jørgen Buch aktieselskabet Buch & Holm A/S. De to unge mænd fik kontakt til hinanden gennem

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 13. februar 1981.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 13. februar 1981. Den 19. december 2011 blev i sag nr. 28/2011 A mod Statsautoriseret revisor B (advokat C) truffet følgende B e s l u t n i n g : Ved skrivelse af 9. marts 2011 har A klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Referat fra Ordinær generalforsamling. Onsdag den 10.04.2013 Kl. 16.30 20.30 hos Lactosan A/S

Referat fra Ordinær generalforsamling. Onsdag den 10.04.2013 Kl. 16.30 20.30 hos Lactosan A/S Referat fra Ordinær generalforsamling Onsdag den 10.04.2013 Kl. 16.30 20.30 hos Lactosan A/S Først bød formanden velkommen til de fremmødte(se vedhæftede deltagerliste), hvorefter René Byrgesen gave en

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere