Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år"

Transkript

1 Johnny Wøllekær Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år Johnny Wøllekær Den 2. maj 2014 var det 125 år siden, at det første hold mejerister satte sig ved skolebænken på det, der dengang hed Dalum Landbrugs- og Mælkeriskole, men som i dag er Kold College. Sidst i 1800-tallet var mejeribruget inde i en hæsblæsende udvikling. Landets første andelsmejeri var oprettet i 1882, og snart opstod ønsket om at få bedre uddannet personale på mejerierne. Derfor var det helt naturligt, at Dalum Landbrugsskole kastede sig over uddannelsen af mejerister. Jubilæumsbogen giver et historisk overblik over mejeribrugets udvikling fra andelsmejeriernes fremkomst til nutidens moderne mejeriindustri. Mejeriskolen har taget turen med hele vejen, for grundlæggerne indså hurtigt, at det krævede faglig uddannelse at klare fremtidens udfordringer. I 1972 blev mejeriskolen adskilt fra Dalum Landbrugsskole som en selvstændig pædagogisk enhed. I 1979 gik man et skridt videre og skilte skolerne helt ad, og mejeriskolen blev nu til Dalum tekniske Skole. Siden 2008 har skolen heddet Kold College, og den tilbyder nu uddannelser inden for et vidt spektrum. Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år Fra mælkeriskole til Kold College College College College

2

3 Mælkens skole Mejeriuddannelse gennem 125 år

4

5 Johnny Wøllekær Mælkens skole Mejeriuddannelse gennem 125 år

6 Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år 1. udgave 2014 Kold College & Johnny Wøllekær Gengivelser af denne bog eller dele deraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget er korte uddrag til brug for anmeldelser. ISBN: Grafisk tilrettelæggelse og sats: Tryk: Indhold: 115 g Arctic Silk Oplag stk. Grafisk produktion: EF Printcenter Kold College takker sponsorer og bidragydere, der har været medvirkende til at realisere udgivelsen af bogen: Johannes Kyeds Fond Dansk Oste- og Smørforening Den Gerstenbergske Fond Ecolab APS Høng-Fonden Nørager Mejeri A/S S. Sørensen Thisted Aabybro Mejeri Lactosan A/S Løgismose Mejeri A/S Dairy Fruit A/S Dansk Mejeriingeniør Forening Uhrenholt A/S Chr. Hansen A/S Sydbank Odense Foreningen af mejeriledere og funktionærer Møllerens Fond Ingeniør N.M. Knudsens Fond Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Danske Mejeristers Fagforening Fødevareforbundet NNF Fagligt Fælles Forbund - 3F

7 Indhold Forord...7 Hen ad mælkevejen...9 Danmark som smørhul?...53 Lærlinge på skolebænken...85 Dalum skummer fløden Fra Dalum til Kold Alder spiller ingen rolle, medmindre man er en ost Litteratur

8

9 Forord Mejeriuddannelsen på Kold College runder i 2014 sit 125 års jubilæum og har vist sig at være et livskraftigt foretagende. Uddannelsen blev grundlagt efter et opråb i Mælkeritidende. Det skete i en tid, da mejeribranchen var inde i en forrygende udvikling. Syv år forinden var Danmarks og verdens første andelsmejeri oprettet i Hjedding i Vestjylland, og overalt poppede der nye mejerier op. Uddannelsesbehovet var stort. Dansk landbrug var i fuldt sving med en omstilling fra vegetabilsk til animalsk produktion, og det satte fokus på forædling af produktionen. Den 2. maj 1889 mødte de første mejerifolk frem til mejerikursus på Dalum Landbrugsskole. De var spændte og ivrige over for opgaven og forventede store resultater i form af dygtiggørelse til førsteklasses mejeribestyrere. De blev fortroppen i en hel hær af mejerister og andre mejeriteknikere, der siden fik deres uddannelse fra Dalum Mejeriskole. Det første kursus tog tre måneder, men siden er undervisningens indhold og længden blevet reguleret adskillige gange. Arbejdsprocesserne har gennemgået store forandringer, men eleverne lærer den dag i dag stadig det helt grundlæggende håndværk. Med sine 125 år er skolen en af verdens ældste endnu eksisterende mejeriskoler. Gennem mange år var skolen en del af Dalum Landbrugsskole, men i løbet af 1970 erne blev mejeriskolen udskilt som en selvstændig skole, der siden 2008 har heddet Kold College og nu omfatter meget mere end undervisning i mejerifagene. I anledningen af jubilæet besluttede bestyrelsen at lade udarbejde et jubilæumsskrift, der skulle tegne et billede af mejeriuddannelsen og mejeribranchens udvikling gennem de 125 år. Det er ikke første gang, at historien om mejeriskolen er samlet og udgivet, tværtimod. Sigtet med bogen har dog været lidt bredere end dens forgængere. Jubilæumsbogen forsøger at give en samlet fortælling om mejeriuddannelsens forandringer og tilpasning over tid og forsøger samtidig at tegne et billede af en branche, der hele tiden er i forvandling. Bogen er også et forsøg på at komme tæt på nogle af de personer, der har haft deres gang på skolen og betydning for dens udvikling. Kold College vil gerne takke Odense Stadsarkiv og bogens forfatter, arkivar Johnny Wøllekær, for det gode samarbejde omkring tilblivelsen. Vi vil samtidig også gerne bringe en varm tak til de sponsorer og fonde, der økonomisk har støttet bogprojektet. På skolens vegne vil vi endelig gerne takke alle dem, der på andre måder har bidraget til bogen. Vi håber, at den lange og succesrige historie kan tjene som inspiration i de kommende år, hvor udfordringerne næppe bliver mindre. God læselyst. Odense, den 26. marts 2014 Bestyrelsesformand for Kold College Thomas Johansen Direktør for Kold College Hans Skjerning Forord 7

10 Ansatte og elever på Dalum Mælkeriskole 1890 (Odense Stadsarkiv)

11 Hen ad mælkevejen Mejeriuddannelse Takket være det almindelige oplysningsarbejde inden for landbruget, er vi nu ude over den tid, hvor det var nok, når sønnen trådte faderens fure, pløjede den så godt som han og såede sit korn og passede sine kreaturer på samme måde. Men dengang kunne man ikke med billighed forlange stort mere, derfor var det så småt med fremgangen i landbruget. ( Johs. Petersen-Dalum, 1915) Den dag i maj 1894, da mejerist N. Pedersen stod af toget på Hjallese Station og første gang fik øje på Dalum Landbrugsskole, vidste han instinktivt, at noget stort var i vente. For dér foran ham lå landbrugsskolen i det dejligste frodiggrønne landskab badet i eftermiddagens milde sollys. Sådan huskede mejeribestyreren fra Esbenhus i hvert fald senere sit første møde med mejeriuddannelsen på skolen. Det var blot få år efter, at den første elev satte sig på skolebænken for at gennemgå skolens allerførste tre måneders kursus for mejerister, der begyndte den 2. maj Den nye mejeriskole rettede sig mod mejerister, som drømte om at blive mejeribestyrere, og derfor sad eleverne bænket ved skoleborde for at dygtiggøre sig inden for deres fag. Det blev den beskedne begyndelse til det, der i dag er Kold Colleges mejeriuddannelse. Der er løbet meget mælk fra yveret siden begyndelsen for 125 år siden. Mejeribruget er stadig en meget væsentlig faktor i dansk landbrug og i dansk eksport. Alligevel har uddannelsen og mejeribruget forandret sig på afgørende områder, og der er stor forskel på den uddannelse, eleverne får i dag, og den, eleverne fik tilbage i 1800-tallet. På samme måde er dansk mejeribrug noget helt andet i dag end for 125 år siden. Nu om dage er Arla Foods altdominerende inden for mejeribruget i Danmark, og der findes kun få andre mejerier spredt over landet. Det lokale mejeri er for længst en saga blot

12 Christen Kolds skole Dalum Landbrugsskole kom til verden den 5. juli Det var midt i en tid med voksende behov for mere og bedre undervisning inden for landbruget. Det gjaldt ikke mindst på Fyn, og det lå lige til højrebenet at videreføre den tradition for højskole og undervisning, som Christen Kold havde plantet i Hjallese. Derfor kan historien om Kold College og mejeriuddannelsen siges at begynde den dag, da skolepioneren Christen Kold i midten af 1860 erne spankulerede rundt på en bar mark ved Hjallese og spekulerede over, om det var her, han skulle bygge sin nye højskole. Han drev allerede en højskole på Hindsholm, men pladsen var blevet for trang, og derfor ville han bygge nyt. Christen Mikkelsen Kold var en af 1800-tallets fremmeste skolemænd, der grundlagde både friskole, seminarium og højskole. Det var på mange måder Kold, som førte Grundtvigs skoletanker ud i livet. Efter at have åbnet en friskole og højskole på Hindsholm ville Christen Kold i 1862 rykke til Odense, også selv om han egentlig ikke brød sig om byen og byboerne. Særlingen Kold blev ofte i byerne mødt med hån og latter, når han diskuterede uddannelse og skole. Kolds nye højskole skulle ligge så centralt som muligt, men ikke så nær ved byen, at købstadsluften generede eleverne. Derfor valgte han Hjallese Mark. Kold, der havde et godt blik for de fremtidige muligheder, ønskede at bygge sin nye skole i nærheden af byen og landevejen. De 40 tønder land, som Kold fik tilbudt, var ikke Christen Kold ( ) er for mange en mytisk figur i den danske skolehistorie. Af nogle set som opfinderen af den progressive skole med indlevelse i barnets og den unges egne måder at lære på - og af andre set som en religiøs idealist, som var heldig at være til stede på rette tid og sted, da samfundet var i opbrud, og gammelt og nyt stredes. Det var måske nok Grundtvig, der havde visionerne, men det var Kold, der førte dem ud i livet (Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv). just tillokkende. Det fortælles, at Kold ved synet satte sig i grøftekanten og bad Vorherre give ham styrke til at dyrke den jammerlige plet. Og det var ikke det eneste problem, højskolemanden løb ind i. Da bønderne i Hjallese hørte rygtet om, hvad jorden

13 skulle bruges til, var de ikke lette at få i tale. Sagen blev dog ordnet med lidt snilde, da en gårdejer fra Aasum købte jorden og bagefter overdrog den til Christen Kold. På Hjallese Mark opførte han sin højskole, der pudsigt nok fik navnet Dalum Højskole, fordi Dalum var bedre kendt end Hjallese. Derfor skønnede Kold, at det nok var bedre med Dalum Højskole. Pengene til højskolebyggeriet blev skaffet gennem kaution og frivillige bidrag fra Kolds gamle venner og gode fynboer, der drømte om en markant højskole på midten af Fyn. Christen Kold stammede oprindelig fra Jylland nærmere bestemt Thy - men han stod sig godt med fynboerne. På Fyn introducerede han en undervisning, der gjorde op med datidens endeløse remser efter lærebøger og i stedet brugte fortællingen som pædagogisk redskab. Han ønskede ikke, at lektien bare blev lært udenad, som man gjorde på mange andre skoler. Han ville gå fortællingens vej. Kold var dog ikke, som folk var flest. Hver dag begyndte med en sang, men når den havde lydt, kunne Kold godt finde på at stille sig op i sit hjørne af skolestuen, lade snustobaksdåsen få den første omdrejning mellem fingrene og pludselig at sige: Der bliver ingen time nu, ånden er ikke over mig!. Og så gik han. Men Kold havde en magisk tiltrækningskraft, og gennem 1860 erne var Dalum Højskole et markant indslag i uddannelsen og oplysningen af den danske bondestand. Skolen var en succes lige fra begyndelsen. Allerede det første år meldte der sig 65 elever, og tallet steg støt. Eleverne kom fra hele landet for at blive inspireret af Christen Kolds tanker. Det fik dog en brat afslutning, da Kold døde i 1870, blot 54 år gammel. Hans enke sad pludselig tilbage med to småpiger og som ejer af en højskole, der havde været meget tæt knyttet til personen og inspiratoren Christen Kold. I den situation blev Kolds svoger, sønderjyden J.P. Lebæk, og hans søster hentet ind som forstanderpar, og de fik senere overdraget nøglerne til skolen og bygningerne. Svogeren havde selv virket som lærer på skolen, men han fik det ikke let, og skolen endte i en lang dødskamp. Alle krumspring blev afprøvet. Marie Kold Lebæk var sjælen i skolearbejdet, og hun fik omdannet stedet til en højskole for unge piger. Men det hele gik i skuddermudder, og i 1883 var det endelig slut. Dalum Højskole drejede nøglen om, og stedet blev nu udelukkende drevet som landbrug. Når højskolen løb ind i problemer, var Fra Mælkeriskole til Kold College Det begyndte som Dalum Landbrugsskole, der siden også fik en mejeriskole, hvorfor den blev kaldt Dalum Landbrugs- og Mælkeriskole. Men mælkeri skole blev skiftet ud med mejeriskole, der i 1972 blev adskilt fra Dalum Landbrugsskole som en selvstændig pædagogisk enhed. I 1979 blev Dalum Mejeriskole skilt helt fra landbrugsskolen og blev til Dalum tekniske Skole. I 2004 skiftede skolen navn til Dalum UddannelsesCenter. Fra 2008 har den heddet Kold College

14 grunden blandt andet, at Estrups Højreregering betragtede landets højskoler som udklækningsanstalter for oppositionens politikere. Derfor blev statstilskuddene skåret ned i begyndelsen af 1880 erne, og det gjorde ondt på mange højskoler. Landbrugsskole i Hjallese Dalum Højskole var bukket under, hvilket skar mange Venstrefolk og grundtvigianere i hjertet. Det var et politisk og ideologisk nederlag, som der måtte rettes op på, og tanken om at puste nyt liv i skolen dukkede snart op. Men det skulle dog ske i en ændret skikkelse, idet bygningerne skulle bruges til landbrugsskole i stedet for højskole. Det faldt sikkert nogle grundtvigianere for brystet, at højskolen blev lavet til en skole, der kun havde fokus på de faglige kundskaber. Omvendt havde en landbrugsskole sine klare fordele. Den udfyldte f.eks. et stort behov for videreuddannelse blandt mange i landbruget. Siden anden halvdel af 1800-tallet var der skudt flere landbrugsskoler op, som udbød korte, grundlæggende og praktiske kurser på fem-ni måneder. Kurserne henvendte sig til et bredt udsnit af landboungdommen, og den nye Dalum Landbrugsskole, som den kom til at hedde, lagde sig i slipstrømmen af disse skoler. Det blev om nogen valgmenighedspræst i Sdr. Nærå, Frederik Nygaard, der satte skub i tanken om at genåbne Kolds gamle højskole som landbrugsfaglig skole. Nygaard, der var en gammel bekendt og beundrer af Kold, kunne ikke holde den tanke ud, Dalum Højskole set fra sydvest. Christen Kold oprettede højskolen i 1862, og den fungerede i en årrække. Den høje tværbygning til venstre rummede skolestue og sovesal, mens forstanderbolig og køkken var i bygningen vinkelret derpå. Avlsbygningerne ses længst til højre. Næsten alle resterne af Kolds højskole brændte i 1924 (Gengivet efter Siliam Bjerre: Dalum Landbrugsskoles jubilæumsskrift, 1936)

15 at Kolds gamle højskole stod gabende tom. Derfor kastede han under et møde på Askov Højskole i vinteren 1885 den idé ud til forsamlingen, at bygningerne skulle rumme en fynsk landbrugsskole. Valgmenighedspræsten stoppede ikke her. Han satte sig ved sit skrivebord og skrev et brev til frimenighedspræsten Cornelius Appel i Rødding, og heri udfoldede han sine tanker. Han foreslog efter sigende, at Appels to sønner, Hans og Axel Appel, skulle løbe den nye landbrugsskole i gang. Brødrene, der begge var relativt nyudklækkede landbrugskandidater, havde erfaring med undervisning fra Faurbogaard Landboskole ved Holbæk. Hvis Appel-brødrene kom til Hjallese, ville det sende et stærkt signal om, at skolen var knyttet til højskolerne, hvor Appelslægten indtog en dominerende rolle. Helt sådan gik dog ikke. Efter en betænkningstid takkede brødrene nej. De to brødre fandt det uheldigt, hvis de begge blev knyttet til den nye skole, og da Hans Appel brændte mest for opgaven, blev det kun ham, der kom til Fyn. Han allierede sig med sin gamle studiekammerat og ven Jørgen Petersen, der ellers var knyttet til mejeriforsøgene på Ladelund Landbrugsskole. De to dannede et stærkt makkerpar. Makkerparret Kort før jul 1885 modtog pastor Nygaard et brev, hvori Hans Appel tilbød at føre planerne om landboskolen ud i livet sammen med vennen Jørgen Petersen. Forudsætning var dog, at Jørgen Petersen kunne købe den gamle højskole til en fornuftig Dalum Landbrugsskole Den fynske landbrugsskole blev placeret på Christen Kolds gamle højskole. I 1889 blev landbrugsskolen udvidet med en mejeriskole. Baggrunden var mejeribrugets hastige udvikling, som skabte et stort uddannelsesbehov. På skolen blev der oprettet et tre måneders (maj-august) kursus for mejerister (Odense Stadsarkiv)

16 pris, og at egnens landmænd støttede skolen både moralsk og ikke mindst økonomisk. Nygaard mente nok, at der var opbakning til skolen og fortalte samtidig, at Kolds svoger, J.P. Lebæk, ville sælge jord og bygning for kr., hvilket var en god pris. Således beroliget kastede Hans Appel og Jørgen Petersen sig over opgaven med at få stablet en ny Forstander Jørgen Petersen med hans egenhændigt skrevne valgsprog: Aldrig færdig - men altid på vej. I sin ungdom arbejdede Jørgen Petersen sammen med docent N.J. Fjord, og det var ham, der inspirerede sin assistent til oprettelsen af mejeriskolen i Dalum (Odense Stadsarkiv). landbrugsskole på benene. I februar 1886 besøgte de for første gang bygningerne ved Hjallese, og her blev de modtaget af valgmenighedspræst Frederik Nygaard, gårdejer Hans Frandsen og gårdejer Anders Knudsen. Det var et skræmmende syn, der mødte Appel og Petersen, da de ankom til den gamle højskole. Flere bygninger var faldefærdige og mere eller mindre ubrugelige, og gårdens jord var af en meget dårlig kvalitet. Kun skolestuen var nogenlunde anvendelig. Det sørgelige syn fik Appel til at bemærke, at stedets eneste virkelige værdi var dets historie. At det havde været Kolds højskole. Makkerparret Appel og Petersen troede ikke desto mindre på ideen og stedets særlige kraft, og selv om det kunne synes dumdristigt, kastede de sig over opgaven og førte planerne om en landbrugsskole ud i livet. Der skal penge til Højskolehjemmet i Odense lagde den 31. marts 1886 lokaler til et møde, hvor landbrugsskolen var på programmet. Et halvt hundrede personer var mødt frem. De var indbudt af valgmenighedspræst Frederik Nygaard og forpagter Anders Knudsen, der havde arbejdet hårdt for sagen siden besigtigelsen af den gamle højskole På mødet lagde Hans Appel og Jørgen Petersen deres planer for skolen frem for forsamlingen. De talte åbenhjertigt om de store problemer, som de var rendt ind i. Deres plan gik ud på, at Jørgen Petersen blev forstander og stod som ejer af skolen, der skulle være en landbrugsfaglig skole med landbrugsteoretisk undervisning over et fem-seks måne

17 ders vinterkursus. Selv om skolen lå på højskolens grund, så var den ingen højskole, hvilket nok var en skuffelse for flere af de fremmødte. Hvis planen skulle forvandles fra drøm til virkelighed, måtte de fynske landmænd hjælpe til og tegne anparter til en samlet værdi af kr. Det var prisen for køb og drift af skolen. Hans Appel ( ) som 80-årig. Billedet viser ham på talerstolen i høresalen, da han i marts 1936 holdt sin afsluttende time under festlige former. Han havde virket på skolen i 50 år. Appel var en af de fire store fra Dalum Landbrugs- og Mejeriskoles første leveår. Han blev født i Tønder som søn af daværende seminarielærer, senere frimenighedspræst Cornelius Appel. Sammen med ungdomsvennen Jørgen Petersen drog han i 1886 til Dalum, hvor de overtog Kolds gamle højskole og omdannede den til landbrugsskole. Gennem et par generationer var Hans Appel underviser på landbrugs- og mejeriskolen, og mange mejerister har hørt ham sige: Stik fingeren i jorden og lugt, hvor du er, som var nogle af de ord, han ofte gav sine elever med på vejen (Odense Stadsarkiv). Da mødet blev opløst, var man enige om at nedsætte et udvalg, der fik til opgave at samle den fornødne opbakning og ikke mindst få rejst den fornødne kapital. Udvalget, der havde forpagter Anders Knudsen, Hjallese, som formand, gik straks i gang. Samtidig rejste Hans Appel Fyn tynd for at udbrede budskabet. Det blev til ikke mindre end 18 foredrag det forår, og hver gang handlede det om den kommende skole. Skoleplanerne mødte de fleste steder god moralsk støtte, mens det kneb mere med at få skrabet de fornødne penge sammen. Med midler fra Jørgen Petersens familie og venner gik det dog alligevel, og hen på sommeren skred man til handling. Lige ved og næsten Det var med store forventninger og glæde i sindet, at der blev indkaldt til møde den 5. juli. Blandt de indkaldte var også sælgeren af skolen, J.P. Lebæk. Det lå i kortene, at alle formaliteter skulle ryddes af vejen, så Jørgen Petersen endelig kunne få overdraget bygningerne, og den nye skole kunne komme i gang. Helt så gnidningsløst kom det ikke til at gå. Pludselig kom der grus i maskineriet, da Lebæk slet ikke dukkede op. Tiden gik og gik, og der blev sendt en drosche med Anders Knudsen ud for at hente ham. Da Lebæk langt om længe troppede op, var det med en meget overraskende melding. Han havde vendt på en tallerken. Nu ville han stik mod alle aftaler alligevel ikke sælge. I hvert fald ikke for enhver pris. Problemet var åbenbart, at hustruen Marie Kold Lebæk Christen Kolds søster havde fået kolde fødder ved tanken om at skulle flytte fra hjemmet. Da familien heller ikke havde økonomiske kvaler,

18 var der måske ingen grund til at skille sig af med den tidligere højskole. Hele planen hang i en tynd tråd. Alle overtalelsesevner måtte i spil, og efter en lang og alvorlig snak med Lebæk blev det hele reddet i sidste øjeblik. Sælgeren fik yderligere 500 kr. oven i hatten penge som blev betalt kontant ved håndslaget. De ekstra penge blev med lidt besvær skaffet, og dermed var den sidste sten ryddet af vejen. Jørgen Petersen købte jord og bygninger for kr., og siden har Dalum Landbrugsskole brugt datoen den 5. juli 1886 som sin fødselsdato. Formelt fandt overdragelsen først sted 10 dage senere, og alt blev så klar til november, hvor skolen tog imod de første elever. Landbrugets nye tider Dalum Landbrugsskole kom til verden på et tidspunkt, da det danske landbosamfund var i opbrud. Det var en tid, hvor landbruget skreg på flere og bedre faglige uddannelser. De danske bønder var i fuld gang med omstille deres produktion til animalsk produktion. Dansk landbrug levede i midten af 1800-tallet primært af kornproduktion. Under den såkaldte kornsalgsperiode satsede landmændene primært på dyrkning af korn, men det var meget sårbart. Der var risiko for, at jorden blev udpint og udbyttet faldt. Noget andet var frygten for faldende kornpriser, og netop priserne styrtdykkede, da verdensmarkedet fra 1860 erne og 1870 erne blev oversvømmet med billigt oversøisk korn. Fra midten af 1800-tallet gjorde jernbaner og dampskibe det muligt for Rusland og USA at eksportere store mængder af billigt korn til det europæiske marked. De nordamerikanske jernbaner var f.eks. blevet godt udbygget, og kornet fra de amerikanske prærier blev nu sendt hurtigt til havnene på østkysten, hvorfra det med dampskibe blev sejlet til Europa. Danmark kunne slet ikke følge med, og det billige korn skabte i 1870 erne en gennemgribende krise for dansk landbrug. Prisen på korn var i frit fald, og selv om prisen på animalske produkter som kød, mælk og smør også faldt, så skete det i et langt mere moderat tempo. Faktisk vendte udviklingen til prisstigninger omkring Udviklingen gav stof til eftertanke, og Jørgen Petersen, Hans Appel og mange andre var af den opfattelse, at dansk landbrug måtte sadle om og øge produktionen af animalske varer, der var nemmere at afsætte. En omlægning af landbruget ville også have andre fordele. Det ville eksempelvis ikke udpine jorden, når der kom andre og flere afgrøder, som skulle bruges til dyrefoder. Flere dyr gav også mere naturgødning, der igen gav muligheder for forbedringer af jorden, og det var noget, som ikke mindst Hans Appel lagde vægt på. Møddingen var landmandens guldgrube, mente han. I sine mange foredrag talte Appel om kvægholdet som landbrugets fabrik, der gav forædlede animalske produkter og uvurderlig gødning. De nye kvægfabrikker forudsatte dog bedre planlægning og indsigt, som kun kunne fås ved en forbedret uddannelse. Det var ikke nok bare at gøre, som generationer af landmænd havde gjort, der måtte betrædes nye stier. Den nye tids landmand måtte simpelt hen klædes bedre på, hvis han skulle kunne klare fremtidens

19 Den udenlandske inspiration Danskerne har en lang tradition for mejeribrug og behandling af mælk. Forhenværende forstander J.M. Buch Kristensen har peget på, at allerede vikingerne tog en masse ideer med hjem fra deres togter. Blandt andet viden om ostefremstilling. I dansk mejeribrug har man generelt været god til at skele til udlandet. At hente inspiration udefra. og levestandarden voksede hastigt. Også de almindelige bønder fik efterhånden øje på mejeriproduktionen. Det var især smør, man fremstillede til videresalg - og fra midten af 1800-tallet blev en stigende del afsat på de udenlandske markeder. I gamle dage blev køernes mælk typisk drukket og behandlet direkte på bondegården, og mejeribruget spillede ingen større rolle. Kærning af mælken til smør var gerne den eneste type forarbejdning. Man stillede mælken hen, hvorefter den over et par dage skilte sig i en fedtfattig surmælk og i en fedtrig fløde, som så kunne kærnes. I og 1600-tallet voksede danskernes kendskab til mejeribrugets teknik og produktion. Det var især på herregårdene, udviklingen tog fart. Christian IV s breve viser, at man vidste god besked om indretning af mejerier på hoffets gårde. I løbet af 1700-tallet opstod egentlige mejerier på danske herregårde, hvor arbejdet ofte blev varetaget af kvinder, der var oplært til mejersker. Herregårdsmejeriernes produktion blev i midten af 1800-tallet skruet i vejret for at følge med den stigende efterspørgsel fra købstæderne, hvor både befolkningen Kvinde ved mejeriproduktion. Spande med mælk nedsat i et kar med is, hvilket gav et langt bedre fløde- og smørudbytte end hidtil (Gengivet efter Det danske landbrugs historie, bd. 3)

20 udfordringer. Og det var her, Dalum Landbrugsskole kom ind i billedet. Fra korn til mælk Landboreformerne førte til en mere markedsorienteret produktion, og da der var flest penge i korn til eksport, satsede danske landmænd på produktion af korn. Der kom ganske vist flere kreaturer på gårdene i 1800-tallets begyndelse, men det fik ingen indflydelse på landets mejeribrug. Hvad der blev fremstillet af mejeriprodukter, var mest til eget brug. Sådan var det til anden halvdel af 1800-tallet, da landmændene fik øjnene op for mejeribrugets muligheder. De satsede primært på smørproduktion. De faldende kornpriser fik fundamentet under de europæiske landmænd til at vakle. Nogle lande forsøgte at beskytte kornproduktionen ved at indføre told på udenlandsk korn og ved at give statstilskud. Den slags metoder kunne bruges i Frankrig og Tyskland, mens det var svært for et lille land som Danmark. Her var løsningen i stedet en omlægning af landbruget, så man satsede mere på forædling af produktionen. Omlægningen var omfattende, og på nogle få år gik dansk landbrug fra at være korneksporterende til i stedet at satse på animalsk produktion med smør Osten gøres klar til forsendelsen på L. Henriksens Forenede Osteforretninger i Odense ca Flere personer er i gang med pakning og mærkning af ost (Odense Stadsarkiv)

21 og svin. En udvikling, hvor markernes afgrøder ikke blev solgt, men i stedet brugt til forædlede animalske fødevarer. Samtidig blev produktionen forøget. Alene værdien af produktionen i landbruget blev mere end fire gange større fra 1850 til Nogle tal viser udviklingen, selv om de ikke er helt præcise. I 1850 udgjorde værdien af planteproduktion næsten halvdelen af landbrugets samlede produktion, nærmere bestemt 46 %, mens værdien var faldet til 8,5 % i Derimod steg værdien af den animalske produktion fra 54 % til 91,5 %. Alene værdien af mælkeproduktion som mælk, smør og ost steg fra 17,7 % til 42,2 %. I begyndelsen stod de større landbrug bedst rustet til omlægningen. Allerede fra 1860 erne var nogle herregårde begyndt at lave deres egne mejerier, der blev indrettet i særlige mælkestuer, gerne i kældre, som var kølige, rene og luftige. Mejersker blev oplært til arbejdet i mejerierne, eller de blev hentet i Holsten, der var forbilledet for 1800-tallets herregårdsmejerier. De mindre og mellemstore brug måtte derimod selv stå for smørproduktionen, som var meget arbejdskrævende. Gennem 1870 erne blev der på privat initiativ oprettet såkaldte fællesmejerier (privatmejerier), og omkring 1885 var der alene på Fyn omkring 100 større eller mindre fællesmejerier, og i 1882 blev Den fynske Fællesmejeriforening oprettet. Foreningen måtte imidlertid ophøre, da andelsmejerierne i vinteren trængte frem på Fyn. Flere fællesmejerier havde samtidig svært ved at skaffe tilstrækkelig gode råvarer. Landbrugets omlægning blev derfor lagt i hænderne på den nye, fremadstormende andelsbevægelse. På mejerierne blev produktionen af mælk og smør overladt til fagfolk, og i løbet af 1890 erne ophørte hjemmemejeriet de allerfleste steder. Mejeribruget gik fra at være en hjemmeproduktion på gårdene til en industriel produktion. Danmarks første andelsmejeri Det kom sikkert overraskende for de fleste på egnen, da den 24-årige mejerist Jacob Stilling-Andersen ( ) kom med sit forslag til bønderne i Ølgod Sogn ved Varde. De skulle lave et fælles mejeri på andelsbasis med ham selv som bestyrer. Et genialt forslag, der fik stor betydning. Bønderne på Ølgodkanten var i vinteren begyndt at drøfte landbrugets fremtid, og derfor puslede de med planer om at oprette et smørpakkeri. Under disse diskussioner blev Jacob Stilling- Korup Andelsmejeri fejrer sit 25 års jubilæum i Personale, mælkekuske og bestyrelse samlet foran mejeriet på festdagen (Korup Lokalarkiv)

22 Kaslunde Danmarks første andelsmejeri? Hjedding Mejeri fra 1882 regnes for at være Danmarks første andelsmejeri, men måske var man på Fyn allerede i gang før den tid. I landsbyens Kaslunde ved Årup står der i hvert fald en mindesten, der fortæller, at her lå fra 1875 Danmarks første andelsmejeri. Kaslunde Mejeri blev altså oprettet syv år før Hjedding. Vedtægterne for mejeriet i den vestfynske landsby lignede på mange måder dem fra andelsmejerier, men det blev blot kaldt et fællesmejeri og ikke et andelsmejeri, og anlægskapitalen blev skaffet ved aktietegning blandt leverandørerne. Bag oprettelsen af Kaslunde Mejeri stod gårdejer Hans Christensen, Myllerup - en nabolandsby til Kaslunde. Den driftige gårdmand satte sig for at forbedre mejeriet og kontaktede forskellige naboer for at købe deres mælkeproduktion. Det var meget almindeligt i årene før andelsmejerierne, at man således drev fællesmejeridrift i det ganske små. Her fødtes planen for det fælles mejeri, som blev opført i Da det begyndte, modtog det mælken fra otte af sognets gårde. Mejeriet fik en god start, og aktionærerne var tilfredse med resultatet, og mejeriets formand opfordrede i 1878 andre til at følge Kaslundes eksempel og selv drive mejeri, så får de selv al den profit, som kan blive Selv om Kaslunde Mejeri var baseret på aktier af ulige størrelser, så indeholdt vedtægterne lige stemmeret for aktionærerne. Og over- eller underskud blev fordelt efter den leverede mælkemængde. Der var altså flere elementer i vedtægterne, der pegede frem mod de senere andelsmejerier, og det var mælkeproducenterne selv, der tog initiativet til at rejse mejeriet. Kaslunde Mejeri vakte en del opmærksomhed, før det i 1885 overgik til enmandseje. Andersen hentet ind, da han stammede fra egnen. Bønderne havde haft planer om et fællesmejeri, altså et mejeri der opkøbte frisk mælk hos egnens bønder og forarbejdede den til videresalg. Den unge mejerist Jacob Stilling-Andersen kom som sagt med en anden idé. Stilling-Andersen var vokset op i et grundtvigsk præget gårdmandshjem på egnen og blev først uddannet ved landbruget og siden som mejerist. Han var i vinteren elev på den højskoleprægede Tune Landboskole ved Roskilde, hvor forstander Anders Svendsen netop havde oprettet et forsøgsmejeri. Her kunne egnens husmænd aflevere deres mælk og få bedre smørprodukter end det ellers foragtede bøndersmør. Forsøgsmejeriet inspirerede Jakob Stilling-Andersen. Det var en klar fordel, hvis flere mindre mælkeproducenter med små besætninger gik sammen om mælkens behandling og forarbejdning. Om Tune Landboskole sagde han: Vi tog derfra med

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Sdr. Harritslev Mejeri mejeriudsalget til venstre.

Sdr. Harritslev Mejeri mejeriudsalget til venstre. Lene Jakobsen Der har altid været noget fascinerende ved mejerier, og for mig specielt Sdr. Harritslev, som altid har været et privatmejeri. Jeg er årgang 1948, så det første, jeg husker, er fra midt i

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Styrke & Helbred. Forord

Styrke & Helbred. Forord Forord I 2011 lavede Bengt og jeg bogen Kunsten at give slip som fik en overvældende god modtagelse af både anmeldere og læsere. Fordi processen var så givende for os begge, besluttede vi at lave endnu

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet.

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Kriger af Bork: Allerede ved indgangen til Bork Vikingehavn, blev mellemgruppen fra Sdr Vium Friskole mødt og budt velkommen af to vikinger i fuld udrustning.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Andelsbevægelsen i Danmark

Andelsbevægelsen i Danmark Andelsbevægelsen i Danmark Inspirationen fra England 1844 Væveriarbejdere og små håndværkere i Rochdale et enkelt mål/arbejdsprogram og med nogle brugbare spilleregler/vedtægter. 1. hvert medlem én stemme

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

1/2017. Sydjylland SIDE 3. Lykke vil bage sig ud i verden SIDE 4 OG 5. Aabenraa Slagteren sender elever til udlandet

1/2017. Sydjylland SIDE 3. Lykke vil bage sig ud i verden SIDE 4 OG 5. Aabenraa Slagteren sender elever til udlandet 1/2017 Sydjylland SIDE 3 Lykke vil bage sig ud i verden SIDE 4 OG 5 Aabenraa Slagteren sender elever til udlandet Peders leder Mens vi venter på politikerne Landmændenes rammevilkår er ikke gode nok. Hverken

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Michael Simonsen drev i 1990 erne et firma under navnet

Læs mere

GPS 12-16. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt.

GPS 12-16. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt. GPS 12-16 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m.fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 12: Josef - yndlingsbarnet Nøglesætning: Gud har en plan for dit

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Borgere i Jyderup stifter community foundation

Borgere i Jyderup stifter community foundation Borgere i Jyderup stifter community foundation En borgergruppe i Jyderup ved Holbæk har netop stiftet en fond, som skal løse udkants-problemerne og fremme en positiv udvikling i området. Grundkapitalen

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen BA ØKONOMI HA(jur.) Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4621010065 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Vennerne Mads, Niels, Ole og Peter havde i 2009 stiftet anpartsselskabet

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere