OK13 ADIOGRAFEN 1000 MØDES OM SIDE 8. Rejsebrev fra Tromsø. Ligeløn. Hver tiende får alvorligt stress af arbejdet

Transkript

1 ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 40. ÅRGANG - JUNI 2012 OK MØDES OM SIDE 8 16 I DETTE NUMMER: 10 Ligeløn 14 Rejsebrev fra Tromsø 18 Hver tiende får alvorligt stress af arbejdet

2 EMNEORD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer IND HOLD FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på FORMAND: Charlotte Graungaard Tlf PRODUKTION: RADIOGRAF RÅDETS KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax kontakt@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger. KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt EVENTYRLØB... 6 Eventyrløbet blev løbet trods afbud og haglvejr før start. Belønningen for gennemførsel fremgår tydeligt af billedreportagen; øl, pølser og hygge blandt radiografkolleger MØDES OM OK Overenskomstforhandlingerne (OK 13) tog sin start på kick off mødet den 31. maj. Læs mere om, hvad din TR fik med sig hjem. SUNDHEDSKARTELLET HÆDRER EU-PARLAMENTARIKER Ligelønsprisen gik i år til Britta Thomsen, der kæmper for kvinders rettigheder i hele Europa. Læs mere om ligelønsproblemet og Brittas kamp. HOVEDBESTYRELSENS KRAV VED OK harlotte Graungaard fortalte i en video tillidsrepræsentanterne om hovedbestyrelsens indledende indstilling til OK 13. Læs om, hvilke krav din hovedbestyrelse har inden OK- forhandlingerne går i gang. REJSEBREV FRA TROMSØ Skal du på studieophold i Tromsø? Læs om Kaspers erfaringer og oplevelser fra Norge. NUKLEARMEDICIN Uddannelsen i nuklearmedicin har været på tegnebrættet længe, men hvordan er den opstået? Og hvor og hvornår kan de første studerende starte på den? HVER TIENDE FÅR ALVORLIGT STRESS AF ARBEJDET Stress ligger stadig tungt over arbejdsdagen i Danmark og især de følelsesmæssige kræv på arbejdspladsen giver ondt i sjælen. Læs mere i FTF s undersøgelse. DEADLINES GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ får os til at arbejde længere. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF. Læs om hvorfor. Leveringsfrister Stof og annoncer til redaktionen Udkommer ca ÅRGANG Juli Ingen udgivelse August September I HVERT NUMMER LEDER 3 KORT NYT 4 STUDIESIDEN 21 KURSUSKALENDEREN 22 2 RADIOGRAFEN JUNI 2012

3 FORMANDEN HAR ORDET KAMPEN DER IKKE KAN VINDES Af Charlotte Graungaard, Formand Den 29. maj havde Radiograf Rådet en forhandling med Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen. Det der skulle forhandles om, var skæbnen for Vejledning om erhvervelse af kvalifikationer til betjening af mammografer ved screening for brystkræft (til sygehusforvaltningerne m.fl.), nr. 71 af 04/10/2006. Det er den, der omhandler uddannelse af betjeningspersonale til mammografiscreeningen. Op til denne forhandling havde Sundhedsstyrelsen opfordret parterne det er Danske Regioner og Radiograf Rådet om i fællesskab at foretage en underbygget vurdering af behovet for en fortsættelse af uddannelsen i form af at gøre vejledningen permanent. Alternativt at skrotte uddannelsen. Vi indkaldte Danske Regioner til et møde, for at imødekomme Sundhedsstyrelsens opfordring. Da vi mødtes med en repræsentant for Danske Regioner, viste det sig, at de allerede havde sendt deres vurdering til Sundhedsstyrelsen og meddelt dem, at de ikke ønskede at samarbejde om emnet. Men ikke til os. Overraskende var det vel heller ikke, at Danske Regioner ønskede en permanentgørelse af uddannelsen. De har jo selv trumfet den igennem fra starten. Til lejligheden havde vi fået udarbejdet fremskrivningen, som jeg beskrev i maj nummeret. Vi følte os godt forberedte og vi følte at vi havde alle de gode argumenter på vores side. Vi havde faktisk de samme argmenter som Danske Regioner, der også talte om fleksibilitet og kvalitet. Når de talte om fleksibilitet, så var det ud fra, at assistenterne kommer med en omsorgsrettet uddannelse. Underforstået, at det gør vi, ikke? Når de talte om kvalitet, var det på baggrund af en undersøgelse, Danske Regioner har foretaget af sig selv, hvor de har sammenlignet subjektive parametre. Og så er det jo fint at få æbler + pærer til at blive ferskner. Vores egen argumentation er så indlysende, at jeg ikke vil trætte jer med det. Det burde være logik for høns. Men åbenbart ikke for Danske Regioner eller Sundhedsstyrelsen. Lad mig sige det med det samme. Jeg er indigneret. Da vi mødte op til forhandlingen, hvor der også var en repræsentant fra SIS og Sundhedsministeriet, havde Sundhedsstyrelsen allerede besluttet sig. Og de havde besluttet udelukkende at imødekomme Danske Regioners ønsker. Min indignation blev ikke mindre, da Danske Regioners repræsentant beskyldte radiografer for at være trendy forstået på den måde, at når vi var for få, var vi ikke interesseret i mammografiscreening, men nu hvor vi mangler jobs, så er det pludselig interessant. Det er en nedgørelse af de mange dedikerede radiografer, der har arbejdet i feltet i mange år og stædigt forsøgt at højne kvaliteten. Min argumentation om det kedelige signal, der sendes til de studerende og professionen ved at gøre uddannelsen permanent, kunne Sundhedsministeriet godt forstå, men argumentationen hørte ikke hjemme i denne sammenhæng! Hvor hører den så hjemme? Jeg fik dem nærmest til at indrømme deres egen argumentationsresistens overfor fagligheden. Vi fik endda hele tre gange medhold og opbakning fra en uventet kant, SIS. Jeg følte, vi havde spildt vores tid, og dermed medlemmernes penge på en proforma høring, der ikke med de bedste argumenter om patienternes sikkerhed vi screener raske borgere, arbejdsmiljø for de ansatte en radiograf kan andet end at screene og derved afveksle opgaverne og regionernes økonomi det koster i omegnen kr. pr. hold og 10 ugers løn pr. assistent, at uddanne betjeningspersonaler ville kunne lykkes. Min indignation lyste nok vel rigeligt igennem. Vi fik tilbudt en høringsfrist for at kunne tage stilling til Danske Regioners partsindlæg, som vi jo ikke havde set til trods for, at vi havde sendt vores fremskrivning til Danske Regioner. Jeg spurgte, om der var nogen reel mulighed for at øve indflydelse på den endelige beslutning. Til det spørgsmål fik jeg svaret, at Styrelsen havde været sikre på at ville gøre uddannelsen permanent, men at Radiograf Rådet havde gjort den beslutning usikker. Det er jeg jo nødt til at tro på. Det vil sige at Sundhedsstyrelsen har åbnet en mikroskopisk lille flig af håb om, at de stadig er modtagelige overfor fornuft. Og den åbning vil vi banke en kile i med fuld kraft. Det sidste ord er ikke sagt endnu. Vi kæmper, men det er en ulige kamp. Vi var tiltænkt en statistrolle, men kom til at spille hovedrollen. Derfor fik vi forlænget spilletid, selvom vi var bagud ved slutfløjtet. JUNI 2012 RADIOGRAFEN 3

4 KORT NYT NÅR MIKKEL OG LINE FÅR STRÅLER En ny bog fra Aarhus Universitetshospital fortæller om børn og strålebehandling. Gør det ondt at få strålebehandling? Hvordan føles det at ligge i en CT-skanner? Og risikerer man at tabe sit hår, når man får stråler? Bogen kan bruges som udgangspunkt for en snak med børn der enten selv skal have strålebehandling, eller som kender en voksen, der skal i strålebehandling. Børn har i høj grad brug for at vide helt konkret hvad det er de, eller en forælder, skal igennem og bogen er tilsigtet at imødekomme det behov. NEDSAT PRIS KRÆVER MEDLEMSKAB AF ECR/ESR Det er ikke længer muligt at få nedsat prisen for at komme med til ECR, blot fordi man er medlem af Radiograf Rådet. Fremover kræver det nemlig, at man er selvstændigt medlem af ESR. Det koster omkring 10 euro pr. år og til gengæld lover de meget lave deltagerpriser for medlemmer. Man skal være meldt ind senest i august 2012 for at få ECR 2013 til nedsat pris. Du kan blive medlem på deres hjemmeside; myesr.org under membership NYT FRA TRU Der er rigtig mange store arrangementer for vores tillidsrepræsentanter i 2012 og derfor kan TRU desværre ikke honorere ekstra dyre kurser resten af året. Især de mange nye TR er, som vi er glade for, trækker på budgettet. Dertil kommer OK13 kick off, årskurset og det nye tredagsseminar for tillidsrepræsentanter. Næste års årskursus er den 19-22/ i Vejle. NÅLEN, HVOR DER IKKE ER EN RADIOGRAF TR De radiografer som har en arbejdsplads der har en sygeplejerske som tillidsrepræsentant, eller er helt uden TR, vil få tilsendt den nye nål med posten, til den adresse de er registreret under. Skulle du være én af disse og ønsker du ikke den nye nål, så send en mail til kontakt@radiograf.dk. 4 RADIOGRAFEN JUNI 2012

5 RIGSHOSPITALET SKÆRER 75 % AF PRISEN PÅ PARTIKELKANON Rigshospitalet har, ifølge Dagens Medicin, dumpet prisen på partikelkanonen med en lille milliard kr., og mener nu at kunne bygge landets første center for partikelterapi for 300 mill. kr. Andre kilder fortæller, at man overvejer at gå uden om andre Sundhedsstyrelsen og finde pengene til at financierer det kommende center for partikelterapi selv. TILBAGEFALD OPDAGES TIDLIGT I AVANCERET CT-SCANNER Ved at anvende en avanceret scanningsteknik er det muligt at fange tilbagefald af kræft i lungerne på et tidligere tidspunkt, end det ellers ville være muligt. Det viser en foreløbig opgørelse af de patienter, der i forbindelse med kontrolundersøgelser efter såkaldt radiofrekvensablationsbehandling (RFA) har fået målt blodgennemstrømningen i tumorerne. Næste skridt: mikrobølgebehandling Vi har allerede udstyr til såkaldt mikrobølgebehandling og er klar til at gå i gang med et pilotprojekt, så snart vi har fået tilladelse fra de videnskabsetiske komiteer. Teknikken er baseret på, at vi anbringer en lille antenne via en nål inde i tumoren. Flere milliarder elektromagnetiske impulser per sekund varmer tumoren op og ødelægger kræftvævet, siger Henrik Torp Madsen, til Dagens Medicin. RADIOGRAF RÅDETS TELEFONTIDER Ombygningen af de nye kursuslokaler og kontorer er i fuld gang og Radiograf Rådets sekretariat forbereder sig på at skulle indtage deres midlertidige pladser i den nyrenoverede kursusafdelingen, alt imens kontorerne er under ombygning. I den forbindelse bliver vores nuværende telefoner koblet fra telefonkablerne, torsdag den 24. maj, og der vil, i den resterende ombygningsperiode, ikke være nogle kabler som vi kan koble telefonerne til. Kan jeg så ringe til kontoret? JA! Omstillingen overtages af et midlertidigt telefonsystem, som viderestiller indkommende opkald til sekretariatets mobiltelefoner. Det giver lidt længere ventetider og hvis du har ventet længe, kan du risikere, at vi beder dig om at ringe igen lige om lidt. Det midlertidige telefonsystem vil fungere indtil byggeriet er afsluttet og de endelige kontorer er opstillet, i slutningen af september Presserende sager I Radiograf Rådet har vi altid haft den politik, at selvom vi officielt har lukket, så holder vi telefonerne åbne så længe der er folk på kontoret. Det er en politik vi vil gøre alt for også at videreføre når ombygningen er overstået og sekretariatet er indrettet. Desværre er det af tekniske årsager ikke muligt for os at praktisere med det midlertidige telefonsystem. Men hvis du har en presserende sag, så vil du, som altid, kunne kontakte sekretariatet på vores mobiltelefoner, som du kan se herunder og på vores hjemmeside radiograf.dk. Radiograf Rådet H. C. Ørsteds Vej 70, 2.tv 1879 Frederiksberg C kontakt@radiograf.dk Tlf Mandag torsdag 9:00 14:30 Fredag 9:00 13:30 JUNI 2012 RADIOGRAFEN 5

6 EVENTYRLØB RADIOGRAFEN JUNI 2012

7 EVENTYRLØB Radiograf Rådet i Region Syddanmark har igen i år afholdt det traditionsrige eventyrløb! Af René Gordon Larsen Dagen før den store dag skulle løbe af staben mødtes 7 friske radiografer og satte teltet op. Forventningerne til morgendagen var høje og humøret højt. Selve dagen startede med høj sol og glade radiografer og deres familier var mødt op i teltet i deres flotte orange trøjer, som var lette at få øje på blandt de andre løbere. På selve dagen var der 2 afbud, men straks sprang 2 nye til, så vi stillede fuldtalligt til start. Godt gået! Værre var det for solen, som desværre blev afløst af et voldsomt haglvejr lige inden starten gik. Men af sted gik det alligevel, i flyvende fart hen over stepperne. Fra radiograferne var de hurtigste løbere i de forskellige løb: Christina Lage, som tog børneløbet med tiden 13 minutter og 48 sekunder. Mia Larsen, der løb 5 kilometer på 21 minutter og 5 sekunder. Jacob Lindberg Andersen, som afsluttede Eventyrløbets 10 kilometer med tiden 45 minutter og 33 sekunder. Stort tillykke til vores hurtigste løbere alle de andre der kæmpede flot og ydede deres bedste, i den kondi de nu befandt sig i. Efter endt løbetur klarede vejret flot op og solen skinnede. Teltet var fint besøgt, da dagen var på det højeste var der omkring 70 radiografer samt familie. I teltet blev der snakket, grint og stemningen var i top. Alt imens der blev spist pølser i lange baner, og fadøllene blev skænket fra den lille fine bar fra Albani. En stor tak skal lyde til Biotronik, Phillips og Covidien for deres engagement og deres løbere, som har været med til at gøre dagen ekstra god. En kæmpe tak skal ligeledes lyde til alle de hjælpere som har hjulpet til, både dagen før, og under selve dagen. Uden den frivillige indsats ville det ikke være muligt at afholde sådan et flot arrangement. Sæt allerede kryds nu!! Vi ser frem til Kristi Himmelfartsdag den 9. maj næste år, hvor vi håber endnu flere radiografer og deres familier vil finde vej til Radiograf Rådets stand ved Eventyrløbet og nyde en super dag sammen med kollegaer fra hele Region Syd Danmark. På vegne af Radiograf Rådet i Region Syd Danmark. JUNI 2012 RADIOGRAFEN 7

8 1.000 MØDTES OM OK 13 Den 31. maj var over af Sundhedskartellets tillidsrepræsentanter (TR) samlet for at sparke overenskomstforhandlingerne for 2013 (OK 13) i gang. Det skete i Odense Congress Center, og ca. 30 af de TR kom fra Radiograf Rådet. Af Michael Dreyer Mødet blev indledt med videoer, hvor formændene for de 11 organisationer udtalte sig om deres krav og forventninger til de kommende forhandlinger. Charlotte Graungaard fremførte i de klip, hvor hun medvirkede, at radiograferne har fokus på løn. Efter videoklippene holdt formanden for Sundhedskartellet, Grete Christensen, sin indledende tale, hvor hun præsenterede de tre temaer til OK 13: Løn, Arbejdsliv og Medindflydelse samt Faglighed og Professionel Udvikling. I sin tale nævnte Grethe Christensen, omkring løn, at råderum og tilbageløbsmidler skal diskuteres med arbejdsgiverne, ligesom spørgsmålet om, hvordan det der allerede er forhandlet tidligere sikres? Og så var der jo ligelønnen. Ligelønskampen skal i fokus. Ligeløn forhandles ikke udelukkende ved overenskomstbordet, det er på høje tid, at politikerne på Christiansborg påtager sig et medansvar for at skabe ligeløn i Danmark. I dag har Danmark et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i Danmark. Og det i en sådan grad, at det, ifølge Grete Christensen, ikke kan betale sig at tage en mellemlang videregående uddannelse, der retter sig mod sundhedsvæsenet. Og i dag er der alt for lang afstand mellem politikernes fine ord og den konkrete handling. Omkring arbejdsliv og medindflydelse talte Grethe om, at OK13 skal bringe os, medlemmerne i SHK, et skridt væk fra utrygheden. Der skal være større synlighed omkring medlemmernes rettigheder. Og endelig omkring faglighed og professionel udvikling skal fokus være rettet mod, at medarbejdernes kompetencer skal løftes i takt med udviklingen i klinisk praksis, i forskningen og i patienternes og borgernes behov. Paneldiskussion Efter talen var der paneldebat med Ole Whelast NNF, Bente Sorgenfrey FTF, Kent Petersen Finansforbundet og Grethe Christensen Sundhedskartellet. Debatten blev styret af Kurt Strand. En stor del af debatten drejede omkring kravet om øget arbejdstid, som jo er en kerneproblematik i trepartsforhandlingerne. Under diskussionen blev TR erne præsenteret for det første af dagens spørgsmål; Hvad vil I helst; af med helligdage; forkorte ferier eller arbejde længere? 8 RADIOGRAFEN JUNI 2012

9 POLITIK arbejdsplads. Ole Whelast mente modsat, at hans medlemmer ikke kunne øge den ugentlige arbejdstid dertil er kravene og belastningen i hverdagen for stor. Men TR erne ville ikke lege med og valgte at ignorere spørgsmålets præmis om at skulle vælge en af delene. Der var derfor ikke tilslutning til nogen af delene, hvortil Bente Sorgenfrey kommenterede, at hvis arbejdstagerne ikke leger med ved forhandlingsbordet, så skæres der bare vilkårligt i den offentlige sektor, hvilket i hendes optik er endnu værre end én af de tre onder. I forhold til den forlængede arbejdstid, så påpegede Bente S, at det under alle omstændigheder er et langsigtet mål at skulle arbejde mere, men at det skal være når konjunkturerne er til det. Det er således ikke et spørgsmål om hvorvidt det sker, men om hvornår. Kent Petersen mente ikke at det er en mulighed at forøge arbejdstiden ved at indskrænke ferie eller fridage, men at det skal ske ved individuelle aftaler om forøgelse af ugentlig arbejdstid. Grethe Christensen mener også at kravet om mere arbejde skal tilpasses den enkelte Bente S havde dog svært ved at tro på den fleksible model, da det ikke giver regeringen pengene i kassen. Hun mente, at det for medlemmerne vil være den optimale løsning, men tror ikke på at regeringen vil gå med til det. For Finansministeren har, ifølge Bente S, påpeget at de 4 milliarder skal være meget håndfaste. Udover øget arbejdstid diskuterede panelet også vækst, en skattereforms alibi for tilbageholdenhed lønmæssigt, tryghed i ansættelsen, hvor Ole W påpegede at den største lønstigning sker i springet fra ledig til arbejdstager, og fokus på at rejse mange gratis krav. Eget møde Efter frokost var der organisationsopdelte møder. Radiograf Rådets TR er var spørgelystne og informerede hinanden om de diskussioner, der har været om kravene ude på arbejdspladserne. Der var en overvejende tilslutning til Charlottes videooplæg, hvor hun fokuserede på at midlerne skal gå til generelle lønstigninger. Der var lidt diskussion om, hvorvidt de generelle lønstigninger, der er så små som der lægges op til, overhovedet kan mærkes. Charlotte pointerede, at det er et faktum at lønstigningerne bliver små og at det giver en kommunikationsudfordring, at forklare hvorfor de alligevel er at foretrække frem for at samle pengene til én eller flere grupper. Forklaringen ligger i, at på en livsløn giver 200 kr. om måneden i omegnen kr. uden beregning af renters renter. Troels Jeppesen fremlagde de overordnede rammer for kommunikationen igennem overenskomstforhandlingerne. Den bliver meget lig de retningslinjer der lå ved sidste overenskomst. Det bliver TR der bliver bærere af informationerne i stedet for at Radiograf Rådets formand tager ud i hele landet til relativt svagt besøgte møder. I den anledning mødes TR igen den 20. august. VOXPOP Hvad mener TR erne? Under formiddagens sofadiskussion blev temperaturen taget på nogle af de aktuelle debatemner. Forsamlingen af tillidsrepræsentanterne fik en række enkle spørgsmål og svarede så ved enten at et rødt eller grønt kort i vejret. Arbejdstagers offer for 3-partsforhandlingerne Hvis du skal vælge mellem én af følgende onder, hvilken vil du så helst kaste ind i forhandlingerne? En eller flere helligdage. ca. 10% En eller flere ferie-fri-dage. ca. 25% En længere arbejdstid. ca. 25% Der var således hen imod halvdelen, der stemte rødt ved alle onder, selvom det var et krav, at vælge ét. Hvad forventer I af resultatet fra de kommende overenskomstforhandlinger? Spørgsmålet blev stillet under en diskussion af resultatet fra de privates overenskomster og deres indvirkning på de offentliges forhandlinger. De offentligt ansatte får en lønstigning på 2,2 % over 2 år, lige som de private. Ca. 50% De offentligt ansatte får en lønstigning på mindre end 2,2 % over 2 år. Ca. 50% Ledelse og medindflydelse Under en diskussion af MED-udvalgenes faktiske inddragelse i ledelsesbeslutninger, blev TR erne spurgt, om de oplevede at blive inddraget i de vigtige beslutninger på deres arbejdsplads? Ja, jeg oplever, at vi bliver hørt inden de vigtige beslutninger bliver truffet: ca % Nej, jeg oplever ikke, at vi bliver hørt inden de vigtige beslutninger bliver truffet: ca % JUNI 2012 RADIOGRAFEN 9

10 10 RADIOGRAFEN JUNI 2012 Sundhedskartellets formand Grete Christensen overrakte fredag den 31. maj Sundhedskartellets Ligelønspris 2012 til BRITTA THOMSEN, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne. Prisen modtog hun for sit insisterende fokus på uligeløn som en grund læggende uretfærdighed, der ikke hører hjemme i et moderne samfund.

11 LIGELØN SUNDHEDSKARTELLET HÆDRER EUROPAPARLAMENTARIKER MED LIGELØNSPRIS Af Troels Jeppesen Britta Thomsen kæmper en kamp for alle kvinder i Europa også for dem i lande, hvor ligestilling er en nyere opfindelse. Britta er en kvinde, som ind i mellem går mod strømmen og som hele tiden holder fast i sin overbevisning, indledte Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, da hun skulle overrække prisen på Sundhedskartellets kick-off konference. Britta fik ligelønspris, fordi hun holder fast og arbejder med det, som kaldes det moderne ligelønsproblem, nemlig at fag med mange kvinder aflønnes lavere end fag, hvor der er mange mænd. Ligelønsloven skal fornys Årsagerne til den manglende ligeløn mellem mænd og kvinder er mange og komplekse, men relaterer sig især til det kønsopdelte arbejdsmarked. At arbejde med skruer og maskiner giver nemlig stadig mere i lønningsposen end at arbejde med mennesker og omsorg. Også selv om der tages højde for uddannelseslængde, kvalifikationer og ansvar. Det skyldes, at mænd historisk set er blevet lønnet bedre end kvinder, og at deres historisk højere løn smitter af på de fag, hvor der stadig er mange mænd og få kvinder. Omvendt er lønnen til gengæld lavere i fag med få mænd og mange kvinder. Lønnen burde jo afspejle arbejdets værdi, snarere end at afspejle den kønsfordeling, der er inden for faget. Vi ved, at i fag med over 30 procent kvinder, falder lønnen drastisk. Det er som om, at det at være kvinde, i sig selv er en diskvalifikation. SUNDHEDSKARTELLETS LIGELØNSPRIS GÅR TIL BRITTA THOMSEN Britta Thomsen er født i Aalborg i Britta Thomsen har hele vejen gennem sin EU-karriere har haft ligestilling som sin mærkesag. Siden hun blev valgt til Europa-Parlamentet i 2004 har hun arbejdet aktivt for kvinders rettigheder og ligestilling i samfundet. Senest har hun været forhandler på en betænkning på en ny ligelønslovgivning i EU, som blev vedtaget med stort flertal på tværs af partierne i EU-Parlamentet d. 24. maj Britta Thomsen var glad for anerkendelsen Jeg er meget glad og stolt over at modtage denne pris. Men prisen er også et symbol på, hvor meget vi endnu har at kæmpe for. Den manglende ligeløn mellem kvinder og mænd afspejler grundlæggende en forældet holdning til værdien af kvinders og mænds arbejde. Den tankegang vil vi have gjort op med, udtaler Britta Thomsen I Danmark er der stor forskel på, hvad kvinder og mænd tjener. Lønkommissionen (2010) viste, at danske mænd i gennemsnit får ca. 18 pct. mere i lønningsposen end danske kvinder. Ny Ligelønslov Det er både Sundhedskartellets og Britta Thomsens ønske, at den danske Ligelønslov får indskrevet og defineret klare jobvurderingsværktøjer. For der er brug for helt konkrete redskaber til at håndhæve ligelønsbegrebet i forhold til værdispørgsmålet. Det vil give alle både kvinder og mænd - de bedste muligheder for lige lønvilkår i fremtiden. Men det kræver, at alle parter forpligter sig på opgaven. Både EU-politikere, danske politikere, fagforeninger og arbejdsgivere. Det er nemlig ikke et individuelt problem, når der er så markante lønforskelle. Det er et samfundsproblem, der bunder i strukturelle og historiske årsager samt stereotype forestillinger om mænds og kvinders roller på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Tiden er forbi hvor løn i kvindefag var kunstigt lav, fordi man hævdede, at mændene skulle forsørge familien. Vi skylder de mange kvinder, der hver dag knokler med at passe vores syge og svage og opdrage vores børn, at de får en retfærdig løn. JUNI 2012 RADIOGRAFEN 11

12 HOVEDBESTYRELSENS KRAV FOKUSERER PÅ LØNNEN Det største og vigtigste krav for radiograferne, det er løn. Sådan indledte Charlotte Graungaard Bech den video, der blev udarbejdet i forbindelse med kick-off konference for tillidsrepræsentanterne i Odense den 31. maj. Af Michael Dreyer Og det er der som sådan ikke noget nyt i. Sådan har det været de sidste mange år. Det er jo fordi vi synes, at vi har en ligelønskamp, vi skal kæmpe. Vi er jo et stykke fra det at opnå ligelønnen, men vi mener at ligelønskampen er en retfærdig kamp, som vi simpelthen er nødt til at kæmpe. Derfor er radiograferne meget fastsatte på at få hævet grundlønnen, udtaler Charlotte. Hævelse af grundlønnen var også ved OK 11 radiografernes absolutte hovedkrav, og det var da også til hævelse af grundlønnen, at langt det meste af rammen blev brugt. Og sådan skal det ifølge hovedbestyrelsens mening forsat blive ved med at være. Anerkendelse Fagligheden og kvaliteten den ligger jo rigtig godt forankret hos arbejdsgiverne, og hvis vi snakker overenskomstmidler, så mener vi ikke, at det er her, vi skal bruge de helt store midler, hvis vi overhovedet skal bruge nogen. Vi mener, at det er en opgave for arbejdsgiverne. Vi hjælper gerne med at løfte faglighed og kvalitet, men set med vores øjne, så bliver det ikke med overenskomstmidler, udtaler Charlotte og fortsætter: Det handler jo også om anerkendelse af det arbejde man gør. Så det er jo ikke bare Vi vil have flere penge for at lave mere. Vi vil gerne gøre det smartere, hvis det kan gøres smartere uden at gå ud over andre ting, det har vi jo aldrig været imod. Men helt baseline, så vil vi gerne anerkendes for det job vi udfører, og det handler for radiografer rigtig meget om løn. Bæredygtigt Hvis man vil den bæredygtige produktion, så bliver man også nødt til at have nogle bæredygtige arbejdstagere, og det vil vi gerne hjælpe arbejdsgiverne med at sikre. Det handler meget om procedurer, der måske ikke koster penge. Man kunne indgå nogle aftaler, hvor arbejdstagerne får nogle rettigheder i forhold til for eksempel afspadsering eller udbetaling af mertimer. Som det er nu kan arbejdsgiver gøre som arbejdsgiver vil ud fra den situation, som arbejdsgiveren er i. Og så bliver det ikke ud fra den livssituation, som den enkelte arbejdstager er i. Og der kan vi da godt at få nogle aftaler, hvor der er nogle reelle rettigheder. Rettigheder og indflydelse er med andre ord også vigtige elementer i forhandlingerne, og det er sikkert også elementer som arbejdsgiverne vil prissætte, uagtet at der ikke er reelle udgifter forbundet med dem. Man oplever meget ude på arbejdspladserne i disse tider, at man ikke føler sig hørt, selvom man sidder i MED udvalgene og egentligt har givet sit besyv med. Det bliver sådan lidt pseudodemokrati, og der kunne vi godt tænke os, at det blev taget noget mere alvorligt fra arbejdsgivernes side. Sådan at arbejdstager faktisk også har noget medindflydelse. 12 RADIOGRAFEN JUNI 2012

13 FAGLIGT Årsrapport Pensionskassen for Sygeplejersker Alle beløb i mio. kr. Koncernen Pensionskassen Resultatopgørelse for året Indtægter 2.397, ,1 Medlemsbidrag 2.397, , , ,3 Investeringsresultat efter pensionsafkastskat 6.100, , , ,4 Indtægter i alt 8.497, ,4 Udgifter 1.375, ,1 Pensionsudbetalinger 1.375, ,1 46,5 47,4 Administration 46,5 47, , ,5 Udgifter i alt 1.422, , , ,9 Til rådighed 7.075, , , ,8 Overført til pensionshensættelser , ,8-114,7-98,9 Gruppeforsikringer -114,7-98, ,7 843,2 Årets resultat 3.951,7 843,2 der overføres til egenkapitalen Koncernen Pensionskassen Balance pr. 31. december Aktiver , ,6 Obligationer m.v , , , ,3 Kapitalandele , ,5 - - Tilknyttede virksomheder 1.290, , , ,6 Afledte finansielle instrumenter 2.913, , , ,0 Ejendomme 2.619, , , ,5 Aktiver i alt , ,7 Passiver , ,1 Hensat til pensioner , ,1 237,8 215,3 Medlemskapital 237,8 215, , ,3 Egenkapital , ,3 981, ,9 Afledte finansielle instrumenter 981, ,9 0, ,4 Gæld til kreditinstitutter 0, , , ,5 Øvrige passiver 1.232,6 933, , ,5 Passiver i alt , ,7 Ovenstående regnskab er et sammendrag af pensionskassens og koncernens årsrapport, som er revideret og påtegnet af pensionskassens revisorer uden forbehold. Årsrapporten er godkendt på pensionskassens generalforsamling den 24. april Årsrapport og skriftlig beretning kan læses på pka.dk.

14 14 RADIOGRAFEN JUNI 2012

15 STUDIEOPHOLD TROMSØ Siden jeg startede på uddannelsen har jeg haft et stort ønske om at have et studieophold i udlandet. Tromsø var for mig spændende fordi landskabet og klimaet er helt anderledes end hvad man finder i Danmark. Samtidigt er Norge et land som sprogligt og kulturmæssigt er nemt at associerer sig med. Af Kasper Friedrich Christensen, r09s, University College Nordjylland Jeg valgte at tage af sted på modul 11 som for mig løb fra starten af februar til sidst i april Da det var et klinisk modul tænkte jeg at jeg ville finde mest mulig udfordring i forbindelse med kontakten med de norske patienter. På det tidspunkt af året var der også størst mulighed for at se nordlys, og der ville sandsynligvis være sne i det meste af perioden. Jeg sendte min ansøgning til Universitetet i Tromsø i foråret Men det var først i november at jeg rent formelt hørte fra universitetet. Først da kunne jeg blive skrevet på venteliste til en bolig, og få bestilt flybilletter. Men jeg fik i løbet af nogle uger tilbudt en bolig, og alle de praktiske forberedelser begyndte at falde på plads. Det faglige Om aftenen mandag den 30. januar landede jeg i Tromsø. Jeg brugte de første uger på at lære afdelingen at kende. Hospitalet i Tromsø er det største i Nordnorge, og med et optagelsesområde som dækker et areal som er næsten tre gange større end Danmark, så er hospitalet centrum for mange komplicerede undersøgelser og operationer. Røntgenafdelingen har fire knoglerum, et thoraxrum, tre CT-scannere, to MR-scannere, tre ultralydsrum, to angiorum og et almindelige gennemlysningsrum. Apparaterne var fra alle mulige producenter, hvoraf mange var nye for mig. Så meget af tiden gik med at lære disse at kende, samt at blive vant til at arbejde med de nye undersøgelser. I bund og grund fungerede afdelingen ligesom hvad jeg er vant til i Danmark. Undersøgelserne og projektionerne havde dog nogle forskelle, og i kombination med at jeg var udfordret på min kommunikation med patienterne så var det vanskeligt de første par uger. Kommunikation For det meste forløb kommunikationen dog uden de store problemer, så længe man talte langsomt. Der var visse remser såsom 'nå må du trække pusten inn og holde pusten' som man hurtigt fik lært sig. Noget som hurtigt faldt i øjnene var at der var god tid mellem hver patient. Der var også mange patienter som ikke mødte op til deres undersøgelse. Jeg tænker det dels var fordi man i Norge skal betale for de fleste sundhedsydelser. Ved en undersøgelse på røntgenafdelingen skulle man fx betale kr. Derudover er der mange patienter der skal rejse mange timer for at blive undersøgt, og som også er nødt til at overnatte i Tromsø. Modulet som jeg tog i Tromsø har fokus på kvalitetssikring og organisationsstyring. Igennem hele uddannelsen har vi haft teoretisk undervisning først inden vi skulle ud i klinik. Det har betydet at når vi kom ud i praksis, så havde vi nogenlunde en idé om hvad vi skulle arbejde med. Men denne gang skulle jeg først have teorien når jeg kom hjem til Danmark. I starten var det derfor lidt vanskeligt at finde ud af hvordan jeg skulle gribe mit arbejde an. Kvalitetssikring er pt. ikke en del af den norske radiografuddannelse, så mine JUNI 2012 RADIOGRAFEN 15