Nr. 11 September årgang

Transkript

1 Nr. 11 September årgang Et magasin for undervisningssektoren Kulturel Forvaltning T EMA: SAMARBEJDE MED OMVERDENEN Samarbejdsprojekter år et paradigmeskift? Fra skolen ud i virkeligheden FVU - en udfordring til hele uddannelsessystemet F Hvordan udfordrer vi den enkelte elev? De svenske og jyske erfaringer Human Ressources er fremtiden

2 Kulturel Forvaltning i Københavns Amt Nr. 11 September årgang Kraka udgives af Kulturel Forvaltning i Københavns Amt Stationsparken Glostrup Tlf Fax kulturelforvaltning@kbhamt.dk Redaktion: Udgiver og ansvarshavende: Kulturdirektør Henning Thomsen Redaktør: Informationsmedarbejder (DJ) Laura Auken Larsen Tlf Fax Redaktionsgruppe: Jørnie Kolding VUC Hvidovre/Rødovre Tlf Fax Jens Walter Herlev Gymnasium Tlf Fax Lone Nielsen Skolen på Taxvej Tlf Fax Thomas Worm Sygepleje- og Radiografskolen Tlf Fax Indsendelse af artikler og indlæg til Kraka er meget velkomment. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte indlæg og artikler, hvis det skønnes nødvendigt. Næste deadline for indlæg, artikler og læserbreve er senest d. 10. november Artikler og indlæg i Kraka er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller Københavns Amts holdning. Eftertryk af artikler mv. i Kraka er meget velkomment, dog kun med nøjagtig kildeangivelse og efter orientering af redaktøren. Hos Laura Auken Larsen kan man få alle artiklerne på diskette. Artikler mv. uden forfatterangivelse er skrevet af Laura Auken Larsen. Alle friserne viser originale illustrationer fra den nordiske mytologi. Kraka udsendes fire gange årligt. Kraka bedes afleveret/sendt til hver enkelt medarbejder og sendt til institutionens bestyrelse. Overskydende eksemplarer lægges frem i fælleslokalerne. Oplag: stk. Trykt på svanemærket papir Foto: Per Grubbe, 2. maj og Søren Madsen Design: Bysted A/S Lay-out & Tryk: Paritas Grafik A/S ISSN nr Leder 3 Vi har lært meget af erfaringer fra Jylland og Sverige 4 Samarbejdsprojekter år et paradigmeskift 6 Beslutninger fra UKU & Amtsrådet 9 Et godt sted at lære - fra skolen ud i virkeligheden 10 Hugin og Munin fortæller fra KF 12 FVU - en udfordring til hele uddannelsessystemet 14 Laboratoriet KF 17 Hvordan udfordrer vi den enkelte elev 19 Human Ressources er fremtiden 22 Stort og småt fra undervisningsområdet 24 Kraka Dette magasin er navngivet efter kvinden Kraka fra den nordiske mytologi. For at ville ægte Kraka forlangte Regnar Lodbrog, at hun kunne forene flere helt modsatrettede krav: Kraka skulle møde ham nøgen og dog påklædt, alene, men ledsaget, fastende og dog spisende. Kraka valgte at møde Regnar Lodbrog nøgen, dog omslynget af et fiskenet og sit lange hår, alene, men med en hund som ledsager, fastende, dog med et løg i munden, som om hun netop begyndte at spise.

3 Samarbejde er motoren Begreberne om uddannelse og undervisning ændrer sig i takt med videnssamfundets udvikling. Ikke så at almen viden og grundlæggende færdigheder bliver mindre værd, men der opstår nye måder, hvorpå man kan tilegne sig færdigheder og viden. Videnssamfundets kompetencer er også ved at blive indarbejdet i uddannelsesstrukturer og undervisningsformer. Det kan man bl.a. se i mange igangværende projekter på uddannelsesinstitutionerne, som er iværksat som følge af Undervisningsministeriets udviklingsprogram, Kulturel Forvaltnings udviklingspuljer og på institutionernes eget initiativ. Man kan pege på flere nye begreber om uddannelse og undervisning, som præger det nuværende udviklingsarbejde. Forestillingen om livslang uddannelse flytter uddannelsen ud af den enkelte institution og gør uddannelse til et fænomen, som ikke har noget afgrænset endemål. At uddanne sig bliver en fast bestanddel af ens liv, ikke mindst arbejdsliv. Artiklerne om undervisning for indvandrere og om FVU peger på problemerne med at omsætte livslang uddannelse i en anvendelig praksis i forhold til det arbejdsliv, som de uddannelsessøgende ønsker. Hertil kommer de ændrede forstillinger om, hvad det vil sige at producere viden, og hvem der er vidensproducenter. Artiklen om gymnasiernes samarbejde med erhvervsvirksomheder og forskningsinstitutioner peger på et andet af de grænseoverskridende perspektiver i den aktuelle uddannelsesdiskussion. De virksomheder, som indgår i samarbejdet, opfattes som vidensproducenter på linie med uddannelsesinstitutionerne og indgår direkte i en faglig informationsudveksling med lærere og elever i den daglige undervisning. Informationsteknologien bruges til at bygge bro mel- lem elevernes hverdagserfaring, forskernes abstrakte indsigt og virksomhedernes anvendte viden. Kernen i mange af de udviklingsprojekter, som iværksættes for tiden, er nye og mere indgribende og forpligtende former for samarbejde. Samarbejdet mellem lærerne på den enkelte uddannelsesinstitution, såvel som samarbejdet udadtil med andre uddannelsesinstitutioner, erhvervsvirksomheder eller andre eksterne partnere. Derfor drøftes samarbejdets muligheder i de fleste af artiklerne i dette nummer af Kraka. I to af artiklerne overvejes det centrale spørgsmål, hvorledes samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedsorganisationer og erhvervsvirksomheder kan bruges til at opbygge uddannelsesforløb, der kan sikre kompetencetilegnelse for samfundsgrupper, der ellers vil have svært ved at klare sig på videnssamfundets arbejdsmarked. I en anden artikel drøftes læringsstrategi og mål for praktikuddannelse. For at styrke samarbejdsaspektet i fremtidige udviklingsprojekter har Kulturel Forvaltning iværksat en ny proces for tildeling af projektstøtte fra forvaltningens puljer. Der lægges nu op til langt mere tværgående samarbejde - gerne på tværs af skoleområderne. Derfor må der opbygges netværk og sættes gang i den tværgående dialog. Oplagt er fælles udvikling af HF-undervisning på VUC og 2-årigt-HF. Men der er langt flere muligheder - også for samarbejde med vidensinstitutioner i Europa. Omverdenen er ikke kun inden for landets grænser. Grænserne for, hvad vidensproducenter, uddannelsesinstitutioner og uddannelsesforløb er, flyttes i disse år. Og motoren er samarbejde. Lederen Med venlig hilsen Henning Thomsen Kulturdirektør / NR Å RGANG SEPTEMBER

4 af: Leif B. Edlefsen Specialundervisningscenteret for Voksne Vi har lært meget af erfaringer fra Jylland og Sverige - eller om en pædagogisk analyse, der breder sig fra Jylland til København og videre til Malmø. Specialundervisningscenteret for Voksne Omkring 25% af indvandrere og flygtninge har ikke en kinamands chance for at følge med i undervisningen på sprogcentrene. For nogle år siden foreslog Kulturel Forvaltning i Københavns Amt, at Specialundervisningscenteret for Voksne (SVIKA) og AOF Gladsaxe, som er en sprogskole, skulle udvikle et tilbud til denne elevgruppe. Forvaltningen havde en forventning om, at den (special)pædagogik, vi anvender, også kunne bruges i denne sammenhæng. To lærere fra sprogskolen og to lærere fra Svika kastede sig med engagement sig ud i opgaven. Sprogskolen bidrog med erfaringer fra undervisning i dansk, og vi fra Svika kom med erfaringer fra den kompenserende specialundervisning. Vi underviste på livet løs. Vi holdt mange møder. Og vi havde lange diskussioner om indhold og metoder. Men der var ikke de helt store fremskridt at spore hos eleverne. En pædagogisk analyse, der afdækker elevens muligheder for at lære - og hvordan det skal foregå. Gode erfaringer fra andre For at få mere viden og nye inputs besøgte vi Amtsspecialskolen for Voksne i Horsens, hvor man havde gennemført et stort EU-støttet projekt om undervisning af indvandrere og flygtninge. Det vigtigste, vi lærte, var, at man i Horsens brugte et Pædagogisk Analyse System (PAS). Et system, der kan afdække den enkeltes muligheder for at lære nyt, og på hvilke måder det skal foregå. Efter besøget i Horsens fik vi mulighed for at blive PAS-testkonsulenter, hvilket indebar en uddannelse, der kvalificerede os til at foretage disse pædagogiske afdækninger. Der var dog lige det problem, at testen er dansk og på dansk. Så hvordan kunne vi bruge den i forbindelse med vores fremmedsprogede elever? Vi fandt frem til tolke på de relevante sprog. Vi holdt kurser for dem, så de kunne tolke så præcist som muligt. Og vi fik PAS omarbejdet, så den ikke indeholdt sproglige og kulturbestemte urimeligheder. Samarbejde med sagsbehandlere Vi testede alle vores elever, og resultaterne var ganske gode. Vi fik mange svar på, hvorfor eleven havde vanskeligt ved at få det bedste ud af vores undervisning. Og hvad vi kunne gøre ved det. Derfor trykte vi to pjecer, som vi sendte ud til sprogskolerne og de kommunale sagsbehandlere. Hurtigt fik vi opbygget et velfungerende netværk af samarbejdspartnere med bl.a kommunale sagsbehandlere. Samarbejdet er i meget høj grad base- 4 / NR Å RGANG SEPTEMBER 2000

5 Ikke al samarbejde over Øresundsbroen er opstået ud af store planer. Specialundervisningscentret for voksne og KOMVUX Rosengård har selv skabt et tæt samarbejde. ret på personlige kontakter, så for at få bedre struktur på samarbejdet og få udbredt kendskabet til Svikas undervisning og virksomhed i det hele taget, holdt vi to konferencer i foråret. En for lærere og ledere på sprogcentrene i Københavns Amt og en konference for sagsbehandlerne i kommunerne. Begge konferencer var vellykkede med mange deltagere og forbedrede samarbejdsmuligheder. Så når en fremmedsproget elev er visiteret til undervisning hos os, er det nu et fælles projekt mellem eleven, sagsbehandleren, sprogskolen og Svika. Vi er enige om, hvad handleplanen og undervisningsplanen har som mål, og hvordan disse skal nås. Der er enighed om, hvordan opgaver og forpligtelser skal fordeles. Og der er struktur på, hvad der skal gøres, hvis et eller andet går galt eller løber af sporet. Hjælpen fra hinsidan Nu var vi blevet rigtig glade for vores undervisning af vores fremmedsprogede elever. Vi kendte deres stærke sider, og vi vidste, hvordan undervisningen skulle tilrettelægges. Så alt skulle være i orden. Derfor undrede det os meget, at der alligevel ikke skete væsentlige fremskridt. Det kneb stadig med at få udtalen forbedret og få ordforrådet forøget. Indsigten i og forståelsen af danske samfundsforhold voksede ikke som forventet. Og jo, eleverne kunne da godt svare fornuftigt, når vi lærere spurgte om noget. De har jo lært sig, hvordan de skal svare for at gøre læreren glad. Vi fik svar på, hvorfor eleven ikke fik mere ud af undervisningen - og hvad der skulle ændres! Da vi gik i dybden med dilemmaet, viste det sig, at de ikke talte dansk derhjemme eller havde ingen eller kun ganske lidt kontakt med danskere. Vores elever talte ganske simpelthen ikke dansk uden for klasseværelset. Vi søgte nu efter gode råd fra andre og faldt over en hjemmeside om KOM- VUX Rosengård, som er en skole i Malmø for indvandrere og flygtninge. De havde lagt mærke til det samme: Langt de fleste af deres elever havde ikke kontakt med almindelige svenskere. Og fik derfor ikke trænet svensk i dagligdagen. Samtaleglade svenskere og danskere søges! På hjemmesiden kunne vi læse om, at en af lærerne, Mary Eilenberg, skrev artikler til lokalaviserne, hvor hun annoncerede efter frivillige til at komme et par timer om ugen og have samtaler med eleverne om særlige emner. Pointen var, at eleverne skulle træne udtale, få indsigt i svenske forhold og ikke mindst lære, hvordan ganske almindelige svenskere lever, hvad de er optaget af, og hvilke traditioner der er vigtige. De frivillige kunne så lære, hvad der optager indvandrerne. Hvad der er vigtigt for dem på deres vej til integration i Sverige. Lærere fra KOMVUX i Sverige skal lære om vores pædagogiske analysesystem. Det er en stor succes! Det kunne vi blive inspireret af i Danmark. Derfor inviterede vi Mary Eilenberg over for at fortælle om sit arbejde på en lille konference. Vi indbød sprogcentrene i amtet, Dansk Røde Kors, Flygtningehjælpen og andre særligt interesserede, som vi havde truffet på møder i indvandrerorganisationer osv. Københavns Radio blev også informeret, og 2 dage senere gik Mary i studiet i Malmø, og jeg i København til en halv times direkte radio. Et virkeligt Øresundssamarbejde Konsekvenserne af dette møde blev, at en gruppe lærere fra KOMVUX skal have et kursus i Pædagogisk Analyse System, som vi bruger på SVIKA. Hvis det går godt, er det hensigten, at vi tager til Malmø og afholder et 2-dages kursus. Fra begge sider er vi interesseret i at vedligeholde og udbygge samarbejdet. Lige nu indrykker vi annoncer i lokalaviserne efter samtaleglade danskere, der skal komme på SVIKA og tale med vores elever. Vi forventer os meget af samarbejdet med KOMVUX Rosengård og med de samtaleglade danskere. Vi vil fortsætte med at holde konferencer og informationsmøder. Meget snart skal vi holde en konference for AMU-centrene. Vi prøver at få etableret et samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitets afdeling i Ålborg om et forskningsprojekt, der skal handle om analfabeters kognitive stil og deres muligheder for at lære dansk. De kommuner, der ikke var i stand til at deltage i konferencen i foråret, vil få tilbudt særlige informationsmøder. Vi vil i høj grad vil være med til sætte dagsordenen og præge den. 5

6 af: Jens Walter Redaktionsgruppen Samarbejdsprojekter år et paradigmeskift? Sker der et paradigmeskift hos Høje- Taastrup Amtsgymnasium, Ordrup Gymnasium og Avedøre Gymnasium sammen med Risø, Rockwool, DTU, virksomheder i Sverige, Litauen og Danmark, Ängelholm, Zygimanto Augusto, UNI-C, Dansk Naturvidenskabsfestival og Zentropa Film? Høje-Taastrup Amtsgymnasium samarbejder med uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Danmark, Sverige og Litauen. Ordrup Gymnasium har gang i et projekt med bl.a. Danmarks Tekniske Universitet. Avedøre Gymnasium har etableret en multimedieuddannelse i samarbejde med Zentropa. Lighed i formålet Selv om de tre projekter er ret forskellige, er der også en lighed. En lighed, som måske er udtryk for et nyt syn på, hvad formålet med samarbejdet er. De virksomheder, som indgår i samarbejdet, opfattes som vidensproducenter på linie med uddannelsesinstitutionerne. Både virksomheder og forskningsinstitutioner indgår direkte i en faglig informationsudveksling med lærere og elever i den daglige undervisning. De eksterne partnere bliver bl.a. ved hjælp af informationsteknologien integreret i samarbejdet på en måde, som ikke har været almindelig før. Learning Lab i Baltikum Siden august 1999 har Høje-Taastrup Amtsgymnasium samarbejdet med gymnasierne Ängelholm i Sverige og Zygimanto Augusto i Litauen. I skoleåret løber samarbejdsprojektet BASE Baltic Sea Energy af stabelen. Høje-Taastrup Amtsgymnasium er projektkoordinator. Elever og lærere fra de tre gymnasier skal samarbejde med hinanden og med udvalgte virksomheder og forskningsinstitutioner i de tre lande. Rockwool og forskningsinstitutionen Risø har været med i planlægningen. Samarbejdet øger elevernes interesse for både naturvidenskab og interkulturelle problemstillinger. Ideen i BASE er at opbygge et undervisningsnetværk, "Learning Lab", for gymnasieelever og lærere. Eleverne skal tilegne sig kulturelle kompetencer, der rækker ud over grænserne, og de skal samarbejde om naturvidenskabelige projekter. De skal studere fælles træk og forskelle i de baltiske landes historie og kultur i lyset af de senere års ønske om at genopbygge et fællesskab i det baltiske område. Det naturvidenskabelige projekt er bygget op om emnet energi. Deltagerne skal studere energiproduktion og energiforbrug i naturvidenskabelig sammenhæng i Danmark, Sverige og Litauen. 6 / NR Å RGANG SEPTEMBER 2000

7 Tre store samarbejdsprojekter i amtet stammer fra den samme bølge. Virksomheder kan opfattes som vidensproducenter på linie med uddannelsesinstitutioner. Virtuelle eksperimenter Internettet bruges til at gennemføre undervisningsforløb, hvor lærere og elever kan kommunikere og udveksle information med hinanden på tværs af grænserne og med eksterne partnere. Gennem Internettet er der også adgang til store mængder naturvidenskabeligt undervisningsmateriale, som kan anvendes interaktivt, f.eks. virtuelle eksperimenter. Høje-Taastrup Amtsgymnasium har i samarbejde med UNI-C Århus udviklet et web-baseret informationsudvekslingssystem til brug for projektet. De medvirkende uddannelsesinstitutioner og virksomheder lægger informationsmateriale og links til andre vidensbaser på netværket, således at eleverne i de tre lande kan anvende netværket til at skaffe sig den viden, de har brug for i deres studier. Projekt- og opgaveforslag samt ideer til studieområder, som kan danne udgangspunkt for det konkrete samarbejde, som eleverne skal i gang med, lægges også på nettet. Netværket indeholder vidensbaser og faglige redskaber, som eleverne skal bruge i deres studier. interkulturelle problemstillinger. Hertil kommer, at BASE-projektets studie- og kommunikationsformer også styrker bestemte sider af den almene studiekompetence som selvstændighed og samarbejdsevne. Naturlige Udfordringer til eleverne I dette efterår starter også pilotprojektet "Naturlige udfordringer" på Ordrup Gymnasium. Projektets kerne er et samarbejde mellem gymnasier, universiteter og virksomheder om udvikling af en internetbaseret database med "naturlige udfordringer". Databasen skal kunne bruges til at stimulere unges interesse for naturvidenskab og teknik og forøge deres grundlæggende viden. Projektet udføres i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsfestival og finansieres af Villum Kann Rasmussen Fonden. En udfordring kan være et eksempel på en konkret anvendelse af begreber, metoder og resultater inden for naturvidenskaben. Udfordringen lægger op til et kort og afgrænset elevprojekt. Den skal være så overskuelig, at den enkelte elev kan tage den op og gå i gang uden vejledning fra læreren. En udfordring kan tage udgangspunkt i en aktuel undervisningssituation eller blot i elevens nysgerrighed. En udfordring kan være et forsøg, en beregning eller en konkret eksemplificering af anvendelse af naturvidenskab eller matematik. Naturlige Udfordringer skal stimulere unges interesse for naturvidenskab og teknik. Eleverne skal bl.a. kommunikere med forskere på DTU. Uddannelsesinstitutionerne udarbejder baggrundsmateriale om historiske og kulturelle forhold i de tre lande. Virksomheder og forskningsinstitutioner indgår i samarbejde om at oprette vidensbaser til projektets naturvidenskabelige dimension. I den danske del af projektet bidrager Risø f.eks. med viden om energiproduktion ved kernekraft, og Rockwool bidrager med viden om energiforbrug og boligopvarmning. Ud over vidensbaser kommer netværket også til at indeholde et bredt udvalg af faglige redskaber, som eleverne skal bruge i deres studier. Der er redskaber lige fra et helt elektronisk fysik-lærebogssystem som "Orbit" over konkrete forsøgsvejledninger til en dansk-svensk-litauisk ordbog. Konferencer og kompletterer netværket. I dette skoleår går elever fra to klasser på Høje- Taastrup Amtsgymnasium i gang med det konkrete samarbejde med elever fra det svenske og litauiske gymnasium. Sigtet er, at BASE-projektet medvirker til at styrke elevernes interesse for naturvidenskabelige studier og deres forståelse af Eleven skal selv kunne tage udfordringer op - uden vejledning fra læreren. Forskere fra DTU og virksomheder I første omgang formuleres udfordringerne i et samarbejde med forskere fra fortrinsvis DTU og udvalgte virksomheder. Udvikling og afprøvning af databasen vil foregå som et samarbejde mellem skolens lærere/elever og informationsteknologistuderende ved DTU. Initiativer til nye udfordringer kan komme fra forskere såvel som lærere og elever. En projektkoordinator styrer kommunikationen mellem de implicerede parter. Samarbejdet mellem gymnasium, forskningsinstitution og virksomheder bliver konkret og dynamisk. For eksempel skal en udfordring indeholde en -adresse på den forsker og gymnasielærer, der har udviklet den, således at elever og lærere har mulighed for at hente yderligere 7

8 Samarbejdet med Zentropa udvikler de kommunikative kompetencer, som et videnssamfund har brug for. information eller give tilbagemeldinger. Den moderne informationsteknologi muliggør en direkte, næsten personlig kontakt og kommunikation en brobygning mellem elevernes hverdagserfaring og en mere abstrakt indsigt. Pilotprojektet på Ordrup Gymnasium løber over ca. 1 1/2 år. Det omfatter gruppen af lærere inden for fysik, kemi, matematik, biologi og naturfag samt en række klasser på alle trin. I pilotprojektet bliver udfordringerne afprøvet i undervisningsforløb eller selvstændige elevprojekter. Herefter bliver udfordringerne revideret og færdigudviklet. På baggrund af de erfaringer, som er indhøstet under pilotprojektet, vil databasen i anden fase blive tilbudt alle landets gymnasier, og Dansk Naturvidenskabsfestival vil stå for den videre udvikling. En mere udførlig beskrivelse af projektet og dets perspektiver findes i Gymnasieskolen nr. 15. IT skaber direkte kontakt - en brobygning mellem elevernes hverdagserfaring og en mere abstrakt indsigt hos forskerne. Kommunikative kompetencer På Avedøre Gymnasium har man etableret den allerede så omtalte film- og multimedielinie i samarbejde med Zentropa. Selv om dette projekt adskiller sig fra de to andre ved ikke have den naturvidenskabelige dimension i fokus, er sigtet med samarbejdet også her at give eleverne mulighed for at tilegne sig kompetencer, som de ellers ikke ville have fået. Ideen er at bruge samarbejdet til at udvikle de kommunikative kompetencer, som et videnssamfund har brug for. Samarbejdet om multimedielinien bliver mere udførligt omtalt i Åkanden og Gymnasieskolen i løbet af efteråret. Et paradigmeskift på vej? Gymnasiets samarbejde med eksterne partnere startede for alvor for omkring 20 år siden. Den store bølge af virksomhedsbesøg, praktikophold og andre "ud af huset"-aktiviteter, som har kendetegnet det, man måske kan betegne som første fase i udviklingen af samarbejdet, bygger på en bestemt opfattelse af forholdet mellem skolen og verden udenfor. Skolen blev set som værende uden for "det rigtige" samfund. Sigtet med samarbejdet med eksterne partnere har derfor i høj grad været at bringe eleverne "ud i virkeligheden". Eleverne skulle opleve virkeligheden uden for skolen. De skulle studere den. Et besøg på en erhvervsvirksomhed kunne give en oplevelse af produktionsprocesser og arbejdsformer. Erhvervsvirksomhederne var også i sig selv studieobjekter. Eleverne kunne studere anvendt teknologi i fysik og sociale relationer på arbejdspladsen i samfundsfag. Sigtet med gymnasiets samarbejde med eksterne partnere var at udvikle evnen til at iagttage og analysere den virkelighed, som var uden for skolen. Nu opfattes virksomheder som vidensproducenter på linie med uddannelsesinstitutioner. Nyt forhold mellem skole og omverden Der er sket en ændring i opfattelsen af forholdet mellem skole og omverden. Erhvervsvirksomheder betragtes i højere grad end tidligere også som vidensproducenter. Vidensproduktionen har ganske vist et andet formål end skolens, men fagligt set er den af samme karakter, om end oftest selvfølgelig på et højere niveau. Opfattelsen af, i hvilken sammenhæng man kan uddanne sig, er også blevet bredere. Fænomenet uddannelse er ikke så tidsog institutionsmæssigt begrænset som førhen. En del samarbejdsprojekter mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder går nu ud på, at man i fællesskab formidler information og formulerer faglige projekter. Derigennem bidrager man måske til, at eleverne får kompetencer, som de ellers ikke ville have opnået. Samarbejdet mellem erhvervsvirksomheder, forskningsinstitutioner og gymnasier kan handle om at simulere "virkelighedens" vidensproduktion, og informationsteknologien kan bruges til at opbygge virtuelle rum for erkendelsen på tværs af grænser og institutioner. Måske vil man i videnssamfundet se en mere omfattende vekselvirkning mellem forskellige vidensproducenters bidrag til uddannelsen. Beskrivelsen af BASE-projektet bygger på informationer fra Beskrivelsen af "Naturlige udfordringer" bygger på prof. Ole Mouritsen: "Naturlige udfordringer. Formidling af Naturvidenskab og Teknik til unge. 8 / NR Å RGANG SEPTEMBER 2000

9 Matematik og naturfag i verdensklasse Amtsrådet og UKU har bevilliget støtte til projektet "Matematik og naturfag i verdensklasse", som er et tværgående samarbejde mellem de fem enheder i Hovedstadsregionen. Formålet med projektet er at skabe større motivation for de teknisk/naturvidenskabelige uddannelser og udspringer af forslaget om etablering af Learning Lab i Danmark, hvor de bedste erfaringer med undervisnings- og læringsmetoder kan udvikles og afprøves i et samarbejde med danske skoler, virksomheder og andre vidensmiljøer. Formålet er, at øge elevernes interesse for matematik og naturvidenskabelige fag sætte fokus på matematik og naturvidenskabelig almendannelse motivere unge for en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse Projektet skal - som en aktiv del af Learning Lab Danmark-projektet - identificere pædagogisk nyskabende og rummelige undervisningsmetoder, der højner det generelle niveau og sætter eleverne i stand til at forstå og anvende naturvidenskabelige fag på et højere niveau end i dag. Projektet beskæftiger sig primært med udvikling af undervisningsprocessen, hvilket betyder, at der ikke planlægges med mere undervisningstid eller nyt fagindhold. Projektet fokuserer derfor også på nytænkning mht. eksperimentelt arbejde, brug af IKT og sammenhæng og progression i undervisningen. Der skal samarbejdes både mellem folkeskoler og gymnasier. Og mellem gymnasier og videregående undervisningsinstitutioner og virksomheder. Der skal deltage et antal gymnasieskoler og/eller et antal folkeskoler fra regionen. Projektet er netop sat i værk og fortsætter frem til juli Gl. Hellerup Gymnasium starter i år. Virum og Herlev Gymnasium starter næste år samt muligvis også Ishøj Amtsgymnasium. Ta med amtet jorden rundt Amtsrådet har netop valgt de fem kørselsfirmaer, som fremover skal køre eleverne til og fra specialskolerne, fritidshjem, værksteder, klubber osv. En ikke hel uanselig opgave, for på en uge når amtets kørselsordning op på ca kørsler med ca passagerer. De små specialindrettede busser pisker rundt i timer og tilbagelægger ikke mindre end km i løbet af en uge. Det svarer til to gange rundt om jorden minus 7000 km om ugen. På et år bliver det til km. Eller ca. fem gange op til månen og tilbage igen! Forud for valget af nye kørselsfirmaer analyserede Kulturel Forvaltning og Social- og Sundhedsforvaltningen den eksisterende kørsel, så der kunne sættes kvalitetskrav til den nye kørselsordning. Der er løbende lagt vægt på at indflette så mange af brugernes forslag og ønsker som muligt. Et af resultaterne af analysen er, at amtet fastholder kravet om max 5 kvarters køretid pr. tur. For 3-6 årige førskolebørn er kørselstiden nedsat til max 1 time. Der er også sket en betydelig formalisering af amtets krav til passagersikkerhed, brugervenlighed og arbejdsmiljø. Nyt navn til nyt VUC Undervisnings- og Kulturudvalget besluttede den 26. august, at det nye VUC, som er en fusion af VUC Vestvolden og VUC Køge Bugt, skal hedde VUC Hvidovre/Rødovre. Samtidig faldt det på plads, at VUC Hvidovre/Rødovre s afdeling i Rødovre flytter til en meget velegnet selvstændig bygning på Højnæsvej 75, lige ved Rødovre Centret og offentlig transport. Projektforslag til studiecentre Der er nu bevilliget 1 mio. kr. til at udarbejde projektforslag til indretning af studiecentre på Avedøre Gymnasium, Herlev Gymnasium, Høje- Taastrup Amtsgymnasium, Tårnby Gymnasium, Vallensbæk HF og Øregård Gymnasium. Udviklingsarbejdet med studiecentrene har gennemløbet en proces, hvor først den enkelte skole har arbejdet med hver sine studiecentre, og hvor forslagene fra de seks skoler derefter er samlet. Forslagene er: Avedøre Gymnasium: Biblioteksstudiecenter, elevstudiecenter og klassetrinsauditorium. Herlev Gymnasium: Klassetrinsauditorium, biblioteksstudiecenter og indretning i øvrige centerområder. uanselig Høje-Taastrup Amtsgymnasium: Biblioteksstudiecenter, naturvidenskabscenter og flere elevstudiecentre. Tårnby Gymnasium: Studiecenter og biblioteksstudiecenter. Vallensbæk HF: Elevstudiecenter (Vallensbæk HF har et nyindrettet biblioteksstudiecenter). Øregård Gymnasium: Biblioteksstudiecenter, klassetrinsauditorium/studiecenter, og musikundervisningen flyttes til nyopført bygning. Beslutninger fra UKU & Amtsrådet Med runeskrift står der UKU og AR, som er forkortelser for Undervisnings- og Kulturudvalget og Amtsrådet. 9

10 af: Thomas Worm Redaktionsgruppen Et godt sted at lære - fra skolen ud i virkeligheden Næsten halvdelen af sygeplejestudiet består praktik. Men det er for tilfældigt, hvad de studerende lærer under praktikken. Det skal bl.a. ændres ved uddannelse af praktikvejledere og en række pædagogiske tiltag som studiedagbog og læringskontrakter. Mange faktorer spiller ind i planlægningen af et godt praktikophold: Er der klare mål for, hvad den studerende skal lære? Ved den studerende, hvordan hun kan lære det? Hvem hun kan spørge til råds osv. Alt sammen faktorer for vellykket læring, som de fleste undervisere vil nikke genkendende til fra deres egen hverdag. Men der er væsentlig forskel på betingelserne for at undervise på en undervisningsinstitution, hvor alt er bygget op med det ene formål at lære, og en arbejdsplads, hvor kerneopgaven - at passe patienterne - trods alt må komme i første række. Når man så tilføjer, at de sygeplejersker, man skal lære af, sjældent har fået indføring i vejledning og pædagogik, så begynder man at forstå, hvorfor der er meget stor forskel på udbyttet af en praktikperiode. På den baggrund har sygeplejerskeuddannelsen i Københavns Amt på flere fronter arbejdet for at forbedre de studerendes forhold i praktikken. De to væsentligste indsatsområder har været dels en dialog med praktikken om praktikstudiernes tilrettelæggelse og dels uddannelse af de sygeplejer- sker på praktikstederne, som har ansvaret for de sygeplejestuderendes praktikuddannelse. De studerende stillede krav De studerende har selv været aktive deltagere i udviklingsarbejdet. I 98/99 udgav Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, BISL, pjecen "Et rart sted at lære" som var deres bud på, hvilke krav et praktiksted bør opfylde for at give optimale studievilkår. På spørgsmålet om hvorfor, det var de studerende, der måtte tage initiativet til at formulere de krav, svarer formand for BISL Laila Mohrsen Jensen: "Oversygeplejersken med en ringe normering på sin afdeling vil ofte føle sig fristet til at bruge en studerende til at lave arbejdet i stedet for at indkalde en vikar. Så det er ikke dem, der kan skabe gode studievilkår. Og skolerne har det problem, at de kun kan udstikke retningslinjer for praktikstudiets tilrettelæggelse, men det er op til praktikstederne, om de vil følge dem. Derfor blev det op til de studerende at formulere krav til, hvad der kræves for at kunne lære i praktikken". I Københavns Amt blev BISLs initiativ hilst velkomment af lærere og sygeplejersker, som efterfølgende satte sig sammen med de studerende for med udgangspunkt i bl.a. pjecen og kompetence- En lukket studiehåndbog tvinger den studerende til også mundtligt at formulere, hvad hun gerne vil lære. 10 / NR Å RGANG SEPTEMBER 2000

11 På sygeplejestudiet indføres studiedagbog og læringskontrakt, som skal øge den studerendes egen refleksion og ansvar for egen læring under praktikken (Arkivfoto). udviklingsprogrammer fra Kas Gentofte at beskrive en vifte af pædagogiske muligheder i de sygeplejestuderendes praktik. Det resulterede i et uddannelseshæfte, "Studier i praktik", som praktikstederne netop har taget i brug den 1. september i år. Dagbog og læringskontrakt til refleksion Hvad er det så for en række pædagogiske tiltag, der foreslåes? Den studerende selv opfordres til at reflektere over sine konkrete plejeopgaver og plejeforløb i en studiedagbog. De nedfældede oplevelser kan danne udgangspunktet, når de studerende senere får vejledning om, hvordan hun har løst sine opgaver. Alt efter den studerendes ønske kan hun vælge at skrive en åben eller lukket studiedagbog. I den åbne lader den studerende vejlederen få fri adgang til sine notater, mens den lukkede er den studerendes egne optegnelser. Sygeplejelærer, MPH Hanne Berner forklarer om forskellene: "Med en åben studiedagbog kan kommunikationen mellem kontaktsygeplejerske og studerende nemt gå hen og blive hovedsagelig skriftlig. Derved risikerer man, at kontaktsygeplejersken kun kommenterer det, hun selv er optaget af og ikke det, den studerende har sat sig som mål. Når vejledningen bliver skriftlig kan det også blive mere besværligt for den studerende at få stillet de rette uddybende spørgsmål. En lukket studiehåndbog tvinger den studerende til også mundtligt at formulere, hvad hun gerne vil lære og vejledes i. Derved opstår en bedre mulighed for den studerendes selvrefleksion". Et andet forslag fra uddannelseshæftet "Studier i praktik" er at indgå en læringskontrakt. Her er det meningen, at den studerende sammen med sygeplejelærer og kontaktsygeplejerske formulerer såvel indholdet i praktikstudiet som sin personlige læringsstrategi. Samtidig skal hun begrunde, hvad hun vil bruge sin viden og sine færdigheder til og beskrive en evalueringsmetode til at vurdere sine bedrifter. Fælles for såvel dagbog som kontrakt er, at de - brugt rigtigt - bidrager til, at den studerende tager ansvar for sin egen læring i praktikken og bliver bevidst om, hvordan hun bedst tilegner sig viden og færdigheder. Sygeplejelærer, MPH Hanne Berner giver et eksempel: "Med læringsstrategi tænker jeg på, at den studerende skal gøre sig bevidst: Hvornår lærer jeg bedst, og hvordan vil jeg vejledes? Hvor meget vil jeg vejledes før, under eller efter min plejeopgave? Vil jeg gerne vejledes mens andre hører på, eller hellere når jeg er alene med min vejleder? Praktikken skal også på skolebænken At skrive og følge en læringskontrakt er ikke en opgave for den studerende alene. Men måske har hendes kontaktsygeplejerske aldrig prøvet det selv og har derfor vanskelig ved at vejlede den studerende deri. Her er det at sygeplejeskolens andet indsatsområde kommer ind i billedet: Uddannelse af praktikvejledere, så de fagligt som pædagogisk bliver klædt på til at vejlede den studerende. Hanne Berner er leder af praktikvejlederuddannelsen og har med glæde noteret sig den udvikling, kursisterne gennemgår: "For det første giver kurset dem en nødvendig indsigt i, hvad det er, de studerende skal lære. For det andet er mange af dem på et længerevarende kursus for første gang i flere år. Så de lærer eller genopdager, hvad det vil sige at være studerende, og det kan de bruge som praktikvejledere. Så målet med kurset er, at de bl.a. lærer refleksionsprocessen at kende, at de selv kan arbejde med den teoretisk og praktisk. For eksempel ved at gennemarbejde en sygeplejefortælling, hvor de finder de ud af, hvor meget refleksion kan udvikle deres praktiske arbejde. Efter sådan en erkendelse har praktikvejlederen bedre mulighed for at lære vore studerende det, de har sat sig for". Skolen har sat sig som mindstemål, at der for hvert af de ca. 80 praktikområder skal være en uddannet praktikvejleder. Med udgangen af år 2000 vil de ca. 80 områder have i alt 162 uddannede praktikvejledere, så gennemsnitligt set er målsætningen mere end opfyldt. Der er dog den hage ved det, at de 162 uddannede praktikvejledere overvejende arbejder på sygehusene. Så en del af de vejledere, de studerende møder på plejehjem og i hjemmeplejen i de 18 kommuner, mangler stadig en pædagogisk uddannelse. Studiedagbog og læringskontrakt skal få den studerende til at tage ansvaret for sin uddannelse under praktikken. Vil ikke være arbejdskraft Med det nye uddannelseshæfte og mange flere uddannede praktikvejledere er man nået et godt stykke vej til at forbedre de studerendes forhold i praktikken. I den følgende tid vil skolen med interesse følge, hvordan disse tiltag vil influere på praktikstudierne. Vil der f.eks. falde færre studerende fra i den første praktikperiode, som er det tidspunkt, hvor flest forlader studiet? Men de beskrevne tiltag kan ikke stå alene. I en fortsat dialog med praktikstederne og bevilligende myndigheder vil skolen argumentere for, at der sættes en miniumstandard for de personalemæssige ressourcer, som praktikstederne tildeles for at varetage uddannelsen af studerende i praktik. Den 1. september i år udkom det nye hæfte, "Studier i praktik" (Arkivfoto). 11

12 Hugin og Munin fortæller fra KF Uddannelsesplanlægning på VUC Amtet har iværksat et nyt kursus for uddannelseskonsulenter, erfarne projektledere o.l. Kurset finansieres af Kulturel Forvaltnings kompetenceudviklingspulje. Men alle VUC erne har jo uddannelseskonsulenter, så hvorfor et nyt kursus? Af flere grunde, men først og fremmest, fordi arbejdsløsheden heldigvis falder. Derfor retter uddannelsesplanlægning sig mod virksomheder og folk i arbejde, hvor det for få år siden rettede sig mod arbejdsløse. Desuden ændrer behov og redskaber sig hele tiden. Deltagerne skal i løbet af ca. 1/2 år selv prøve at gennemføre uddannelsesplanlægning på en virksomhed, der medvirker mod gratis at få analyseret hele eller dele af medarbejdergruppens uddannelsesbehov. Fire gange i løbet af perioden er der kursusophold med gode foredrag og gennemgange, der meget konkret behandler de problemer, deltageren i mellemtiden er stødt på i f.m. arbejdet på virksomhederne. Til sidst fremlægges de færdige projekter for virksomhederne og kursusdeltageren. Flere informationer fås hos VUC Hvidovre/ Rødovre på tlf Skræddersyet skole Tirsdag d. 8. august tog amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen, formand for Undervisningsog Kulturudvalget Lars Abel og et par elever de første spadestik til byggeriet af en ny specialskole, som skal ligge i nærheden af Brøndagerskolen, Vallensbæk HF og VUC Vest. Skolen er den første skræddersyede skole for børn med multiple funktionsnedsættelser i Danmark. Indretning af skolen er sket i tæt samarbejde med ansatte og forældre fra Skolen på Taxvej, som flytter ud i de nye bygninger til sommer. I de hidtidige bygninger på Taxvej i Bagsværd skal der senere oprettes en helt ny specialskole til børn med indlæringsvanskeligheder, men uden de meget specielle behov, som børn med multiple funktionsnedsættelser har. Hugin og Munin De sorte ravne, Hugin og Munin, var Odins meddelere om udviklingens retning. Fra deres pladser på gudens skuldre fløj Hugin og Munin på udflugter til fortiden og fremtiden. Når ravnene vendte tilbage til Odin, kunne de berette, hvorfra og hvorhen udviklingen var på vej. Forfatterne forsvandt I artiklen "Et nyt gymnasium i en brydningstid" i det forrige nummer af Kraka, er noten med navnene på forfatterne til det pædagogiske oplæg til det nye gymnasium i Nærum desværre røget ud i kampens sidste hede. Redaktøren undskylder mange gange, og her er noten: Den pædagogiske del af byggeprogrammet er udarbejdet af rektor Preben Bruun (Ordrup Gymnasium), adjunkt Thomas Jørgensen (Vallensbæk HF), kontorchef Kurt Pedersen (Kulturel Forvaltning) og lektor Jens Walter (Herlev Gymnasium). Arkitekt Wilhelm Berner- Nielsen fra Arkitekterne Andresen A/S har forestået den tekniske del af udformning af byggeprogrammet. 12 / NR Å RGANG SEPTEMBER 2000

13 Ny leder på OI Karl-Åge Andreasen er valgt som den nye skoleinspektør på Ordblindeinstituttet og DAMP-afdelingen. Karl-Åge Andreasen kommer fra en stilling som leder gennem 9 år på amtets Taleog Høreinstituttet og er derfor velkendt på området. Desuden har Karl-Åge Andreasen bestridt sin kommende stilling på Ordblindeinstituttet, inden han blev headhuntet til THI, så han kender opgaverne. OI består af to afdelinger: en læseafdeling i Herlev med 80 elever i alderen år og en DAMP-afdeling i Ballerup med 24 elever i alderen 7-16 år. Karl-Åge Andreasen begyndte på OI den 1. september. Ny rektor på Borupgaard Allan Kjær Andersen er den nye rektor på Borupgaard Amtsgymnasium. Allan Kjær Andersen kommer fra en stilling som rektor på Middelfart Gymnasium. Ud over at være cand. mag. fra RUC har Allan Kjær Andersen en MPA (Master of Public Administration) fra Handelshøjskolen. Ligeledes har Allan Kjær Andersen erfaringer fra flere undervisningssystemer som handelsskole, socialog sundhedsuddannelser samt Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Eurodebat på SoSuskolen Mandag den 11. september havde Social- og sundhedsskolen, Brøndby, besøg af 4 markante, kvindelige politikere og EU-debatører. Danmarks deltagelse i den fælles valuta - euroen - var sat på dagsordenen. I mødet deltog Lise Hækkerup (A), Charlotte Antonsen (V), Drude Dahlerup (Juni-bevægelsen) og Pernille Frahm (SF) som repræsentanter for jaog nej-siden. Der var på forhånd lagt op til hårdt arbejde for ja-sigerne, idet en meningsmåling på skolen viste, at ud af 385 elever og ansatte ville 55,6% stemme nej, 24,4% ja og 20% ved ikke. Efter en engageret debat, som i høj grad drejede sig om den danske velfærdsmodels chancer, viste en ny afstemning efter mødet, at Drude Dahlerup og Pernille Frahm havde trukket det længste strå: 74,1% af de fremmødte stemte nej, 18,2% ja og 7,7% ved ikke. En statslig, gymnasial forsøgsuddannelse ved DTU? Københavns Amt har lige udgivet en pjece med titlen: "Forslag til oprettelse af en statslig gymnasial forsøgsuddannelse i Øresundsregionen med vægt på naturvidenskaben". Forslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem Hovedstadsregionens Erhvervsforum, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Amt. Forslaget går ud på, at en statslig gymnasial forsøgsuddannelse skal medvirke til at fremme interessen for de naturvidenskabelige fag blandt uddannelsessøgende unge. Som der står i pjecen, så mener de tre initiativtagere, at der er brug for en statslig gymnasial forsøgsuddannelse med tilknytning til DTU med: Et gennemgående helhedssyn på naturvidenskaben med inddragelse af etik, filosofi og samfundsfag, så eleverne kan opleve naturvidenskaben i sammenhæng og med et bæredygtigt perspektiv. Tætte relationer til Øresundsregionens erhvervsliv, så de unge oplever naturvidenskabens praktiske relevans. Et tæt samarbejde med DTU, så uddannelsen hurtigt får en stærk profil og et netværk i Øresundsregionen. Stor vægt på vidensdeling med andre gymnasiale uddannelser, så erfaringerne fra forsøgsuddannelsen hurtigt kommer andre til glæde. Et målrettet læringsmiljø med vægt på en helhedsorienteret opfattelse af naturvidenskaben, så de unge får brede kompetencer. En frontløberfunktion med kobling til Undervisningsministeriets "Udviklingsprogrammet for Ungdomsuddannelserne" og til "Learning Lab". Pjecen kan bestilles på kulturelforvaltning@kbhamt.dk eller Ungdomsuddannelseskontoret på telefon:

14 af: Jørnie Kolding Redaktionsgruppen Hvis FVU-undervisningen skal blive en succes, skal klasseværelset så flyttes ud på arbejdspladserne, hvor de potentielle kursister er trygge? FVU - en udfordring til hele uddannelsessystemet "Det der med at gå i skole, det har jeg prøvet, og det var altså ikke noget for mig". Sådan beskrev uddannelseschef Elisabeth Nielsen holdningen hos mange kortuddannede, som bliver tilbudt undervisning, da hun talte om sine erfaringer fra Novo Nordisk på en FVU-konference den 12. september. FVU står for den helt nye Forberedende Voksenundervisning. Hvorfor har så mange voksne stadig problemer med de almindelige skolefærdigheder? Konferencen var arrangeret af Voksenuddannelseskontoret i Københavns Amt i samarbejde med SID, KAD og FOA. Her var samlet repræsentanter fra alle, der kan tænkes at skulle beskæftige sig med opgaven, når FVU-loven træder i kraft den Efter Lars Abel, formand for Undervisnings- og Kulturudvalget, havde budt velkommen, talte afdelingschef Lars Mortensen fra Undervisningsministeriet om FVU, som en del af den samlede Voksen- og efteruddannelsesreform (VEU). Efterfulgt af Tove Tørnes fra Netværkslokomotivet i Vejle Amt, der fortalte om deres erfaringer med at organisere undervisning til kortuddannede voksne i beskæftigelse. Før en række workshops berettede Elisabeth Nielsen fra Novo om deres erfaringer med testning af mere end 2000 medarbejderes læse-/skrive-/regnefærdigheder, og hvad Novo havde gjort for at opkvalificere de ca. 10% af medarbejderne i produktionen, som viste sig at have problemer med disse basale færdigheder. Konferencen sluttede med forskellige workshops om tre vigtige spørgsmål: Hvordan skaber man netværk og sikrer et effektivt samarbejde samt seriøs rådgivning? Hvordan motiverer og vejleder man de potentielle deltagere og tilrettelæggere af undervisningen bedst? Hvordan sikrer man kvaliteten og effekten af undervisningen? Ingen nemme løsninger Allerede Lars Abel gjorde opmærksom på, at det er en stor udfordring at få sammensat et rigtigt tilbud til de kortuddannede. Et tilbud, der er så godt, at målgruppen ikke kan sige nej. Og gennem hele konferencen var der en tydelig bevidsthed om, at der her er en vigtig opgave, som må og skal løses. Men som der ikke er nogen nemme løsninger på. Sagen er jo nemlig, at man med rimelighed kan undre sig over, at der stadig er så mange voksne, som står uden de almindelige skolefærdigheder, der er så afgørende for, at man kan klare sig i et moderne informationssamfund. 14 / NR Å RGANG SEPTEMBER 2000

15 FVU-konferencen i Københavns Amt var et tilløbsstykke blandt de mange, der gerne vil arbejde med FVU. Daghøjskoler, oplysningsforbund og specialskoler har i årevis tilbudt kurser, der bl.a. kunne føre frem til bedre læse- og regnefærdigheder, ligesom VUC har haft tilbud om basisundervisning i bl.a. dansk og matematik. Siden 1996 har der endda været et effektivt publiceret tilbud om læsekurser, tilbudt af alle de nævnte skoleformer. Også de kortuddannedes fagforbund, først og fremmest SiD, KAD, FOA og NNF, har gjort en stor og vedholdende indsats for at sikre deres medlemmer uddannelse. Med de samlede ressourcer, der er sat ind fra forskellige sider, kunne man sandsynligvis have givet hver eneste af de kortuddannede voksne, der har opsøgt en skole, en lærer hver i et år. Alligevel er antallet af voksne, der har brug for undervisning i dansk og matematik, altså ikke faldet bemærkelsesværdigt. Selv om antallet af deltagere i læsekurserne faktisk oversteg det mål, Undervisningsministeriet havde sat. Når uddannelse er en trussel Det undrer man sig meget over i uddannelseskredse. En af grundene kunne måske være, at det kan være svært for folk i uddannelsesbranchen at sætte sig ind i tankegangen hos dem, for hvem uddannelse ikke er et tilbud, men snarere en trussel. Mennesker, som synes, at uddannelse er noget, andre vil have dem til at gøre. Hvis tillidsmanden og virksomhedslederen i fællesskab tilbyder undervisning - så sker der noget! Både fra Vejle Amt og fra Viborg Amt kunne de indbudte på FVU-konferencen berette, at den bedste måde at komme i kontakt med de kortuddannede er via virksomheden. Det nytter ikke, at en uddannelsesinstitution sætter plakater op med glimrende tilbud. Det, der rykker, er, når tillidsmanden kommer sammen med virksomhedslederen og fortæller, at her har vi et tilbud, som vi garanterer, at medarbejderne her på virksomheden kan bruge! Og der er opfyldt en række krav: Undervisningen skal være gratis for deltagerne, og der skal ydes økonomisk støtte til de deltagere, som tilhører målgruppen. Sådan som det netop er tilfældet med FVU. Hvorfor dog life-long learning? Dette billede af forholdet mellem uddannelsesønsker og arbejde bekræftes af en undersøgelse, Hvad er FVU? FVU-loven blev vedtaget af Folketinget d. 26. maj i år. Loven betyder, at der skal udbydes FVU-undervisning i læsning, stavning og skriftlig fremstilling fra 1. januar 2001 og undervisning i talforståelse, regning og basale matematiske begreber fra I formålsparagraffen hedder det, at FVU skal "give voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse samt at styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet." som en gruppe uddannelsesforskere på RUC i 1997 foretog af SiD'eres forhold til uddannelse/ efteruddannelse (se også rapporten "Travle, halvgamle mænd i uddannelsessystemet" fra RUC, udgivet af Undervisningsministeriet). Undersøgelsen gav et foruroligende billede af en gruppe mennesker, der ikke umiddelbart er til sinds at acceptere de normale argumenter for efteruddannelse. Groft sagt fremgår det af undersøgelsen, at hvis SiD'ere, i beskæftigelse, skal have uddannelse, så må uddannelsesforløbet ikke koste penge, og der skal helst være en rimelig sikkerhed for, at indsatsen fører til højere løn eller kvalificerer til et andet job. Uddannelsen skal følgelig kunne bruges direkte i arbejdet. Der er tale om en meget praksisnær vinkel på uddannelse, som ikke vidner om bevidsthed om life-long learning eller andre trendy begreber. Generelt har de interviewedes livsform stor indflydelse på interessen for uddannelse. Også KAD'eres uddannelsesønsker er blevet kortlagt, og her er der ikke nogen som helst tvivl om, at forbundet har medlemmerne med sig, når man kalder KAD et uddannelsesforbund. Men også her fremgår det, at uddannelse, for at blive 15

16 Det nytter ikke, at lærere sætter farvestrålende plakater op med glimrende undervisningstilbud, lød et af budskaberne fra Tove Tørnes. modtaget som et tilbud, man ikke kan sige nej til, skal planlægges i tæt samarbejde med dem, det handler om. Samarbejde og kvalitet er nøgleord På FVU-konferencen var der enighed om, at samarbejde er nødvendigt. Ifølge FVU-loven er det amtet, der skal koordinere udviklingen af FVU. Det er ligeledes amtet, som skal holde øje med kvaliteten af undervisningen og give mulighed for, at deltagerne kan gå til prøve. Amternes egne institutioner, VUC'erne, har mange års erfaring i at undervise voksne, også læsesvage og talforskrækkede voksne, men den helt basale undervisning har kun udgjort en mindre del af VUC'ernes tilbud. Den mere bløde tilgang til uddannelse som bl.a. handler om at motivere kursisten til overhovedet at møde op hver dag har aldrig været en egentlig VUC-opgave. På dette område har til gengæld daghøjskolerne erfaringer, som kan bruges, men begge systemer har gennem alle årene haft lettest ved at motivere kvinder til uddannelse, mens det er AMU, der har haft nemmest ved at få mændene i tale. Dertil kommer, at en del af de kortuddannede er regulært ordblinde og har brug for egentlig kompenserende specialundervisning, som specialundervisningsområdet har erfaringer med. Og i virksomhederne og fagforeningerne findes der uddannelseskonsulenter, som forsøger at finde det bedste tilbud til ansatte og medlemmer. Folk i uddannelsesverdenen forstår ikke tankegangen hos dem, for hvem uddannelse næsten er en trussel. De forskellige moduler i FVU i henholdsvis læse-stavetræning/dansk og talforståelse/matematik bliver de samme uanset, hvilken institution der udfører opgaven. Den sammenhæng, FVU'en indgår i, vil naturligvis være forskellig fra den ene institution til den anden. Og heldigt nok, for de potentielle kursister har også forskellige ønsker til måden, undervisningen foregår. Forsøgsarbejde skal sikre, at alle relevante erfaringer inddrages, og at de involverede institutioner går til opgaven med en klar bevidsthed om, at de mennesker, FVU'en er beregnet for, ikke har råd til flere dårlige uddannelsesoplevelser. Jo flere skoleformer, der skal inddrages, desto større bliver koordineringsopgaven. Denne opgave blive en af opgaverne i det FVU-råd, der skal nedsættes. Her skal man også drøfte, hvordan amtet sikrer, at al FVU-undervisning ikke alene passer til lovens krav, men også til de krav, der stilles af brugerne. Kvalitetskrav til lærerkvalifikationer De lovbestemte kvalitetskrav handler bl.a. om krav til lærerkvalifikationer. I Undervisningsministeriet arbejdes der intenst på de bekendtgørelser, der skal danne baggrund for et efteruddannelsesprogram, så alle de skoler, der deltager i FVU-indsatsen, har de nødvendigt uddannede lærere. På læseområdet er problemet formentlig til at overse, fordi mange af skolerne har uddannede læselærere, som forholdsvis nemt kan opkvalificeres. Men på matematikområdet er der ikke en stor gruppe lærere, som har systematiske erfaringer med undervisning af voksne med meget svagt udviklet talforståelse. Men behovet er der. Ifølge Elisabeth Nielsen er der lige så mange talsvage som læsesvage medarbejdere på Novo. I LO glæder uddannelsessekretær Harald Børsting sig over, at regeringen med FVU-loven erkender, at der skal ydes en indsats for de over hundredetusind danskere, som har problemer med elementære læse- og regnefærdigheder. Harald Børsting understreger, at amterne skal sikre et velfungerende netværk af fagforeninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner og så ellers tage rollen som kvalitetskontrollør meget alvorligt. LO havde ønsket en FVU med et bredere fagindhold. Fagene dansk og regning er for snævert. Der er brug for at kombinere de grundlæggende færdigheder med f.eks. vejledning, uddannelsesmotivation, kompetenceafklaring mv. Helt afgørende for de potentielle FVU-kursister er, at de hurtigt bliver ledt hen til det eller de steder, som bedst kan løse opgaven. Og ingen kursist risikerer at blive sat ind på et forkert niveau med indbygget frafald og fornyet skolefobi som resultat. For nu skal der gøres noget for alle de voksne, som har svært ved at læse og regne. LO ønsker, at amterne sikrer et bredt netværk og tager rollen som kvalitetskontrollører meget alvorligt. 16 / NR Å RGANG SEPTEMBER 2000

17 af: Nanna Cecilie Helsted Projektkoordinator Kulturel Forvaltning Hvordan udfordrer vi den enkelte elev - Projekt under Folkeskolen år 2000 i Københavns Amt "Udfordringer for den enkelte elev" - sådan lyder temaet for Københavns Amts projekt under det landsdækkende initiativ "Folkeskolen år 2000" - Fokuspunkt 2. Projektet er det første større kvalitetsudviklingsprojekt af sin art på tværs af amtets seks folkeskoler, hvis hovedmål er at understøtte en koordineret kvalitetsudvikling. Første trin er en stor undersøgelsesrapport, som netop er offentliggjort. Og arbejdet med et fælles indsatsområde for dette skoleår går i gang til november. Vi kan inspirere hinanden mere Planlægningen og det konkrete arbejde under F2000 projektet sker i samarbejde mellem repræsentanter fra skolernes forældre, personale og Kulturel Forvaltning. Det har fra starten været vigtigt, at F2000-projektet lagde op til åbne debatter. Skolerne og forvaltningen valgte at gennemføre en større undersøgelse, som skulle munde ud i den rapport, der netop er sendt på gaden. Undersøgelsen baserer sig primært på holdninger, vurderinger og beskrivelser fra personale og forældre på de seks skoler. Startskuddet var en konference den 14. september 1999, hvor der blev lagt ud med debat på tværs af skolerne. Efterfølgende diskuterede skolernes personale en række spørgsmål i et såkaldt åbent spørgeskema. Alle forældre er blevet tilbudt deltagelse i en form for brugerundersøgelse. Omkring halvdelen af forældrene har besvaret et traditionelt spørgeskema. Derudover har en mindre kreds deltaget i gruppeinterviews. De 6 skoler er: Brøndagerskolen, Geelsgårdskolen, Kasperskolen, Ordblindeinstituttet, Skolen på Taxvej og Skovmoseskolen. Skoleinspektør på Skovmoseskolen Thurid Øregaard, som er formand for den centrale koordineringsgruppe - en gruppe med bl.a. medarbejdere, ledelse fra skolerne -, mener, at "rapporten tegner et billede af det amtskommunale skolevæsen med specialskoler, der har udviklet hver deres særkende. Det er mit indtryk efter at have arbejdet med F 2000 projektet i et års tid, at vi kan blive meget 17

18 mere inspireret af hinanden, end vi er tilbøjelige til at tro. Derfor er undersøgelsesrapporten både interessant og tankevækkende, fordi den kan bidrage til styrkelsen af den tværgående dialog og generelle kvalitetsudvikling". Hvis skolerne arbejder med fælles indsatsområder, styrker det dialogen og den generelle kvalitetsudvikling. Undersøgelsesrapporten har især fokus på områder som: Individuel undervisnings- og aktivitetsplanlægning (bl.a. elevbeskrivelser) Samarbejdet mellem elev, forældre og pædagogisk personale Samarbejdet mellem forskellige pædagogiske faggrupper Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Forsøgs- og udviklingsarbejde I det følgende præsenteres primært undersøgelsesresultater om "Individuel undervisnings- og aktivitetsplanlægning" og samarbejdsrelationer i tilknytning hertil, da dette område er valgt som det fælles indsatsområde i skoleåret 2000/2001. Elevbeskrivelser er omdrejningspunkt Indsatsområdet er valgt af repræsentanter for de seks skoler, specialistfunktionerne og Kulturel Forvaltning og lyder i sin helhed: Fokus på elevbeskrivelser som led i den individuelle undervisnings- og aktivitetsplanlægning og gennemførelse. Begrundelsen er, at man ønsker at styrke elevbeskrivelser med de efterfølgende mål og planer som Projektet Folkeskolen år 2000 (også kaldet 8-punktsprogrammet) er primært rettet mod de kommunale folkeskoler og er iværksat af Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening samt Undervisningsministeriet. Parterne ønsker bl.a., at "sætte fornyet kraft bag gennemførelsen af folkeskoleloven og samle kræfterne om at styrke og synliggøre kvalitetsudviklingen i folkeskolen." Selvom Amtsrådsforeningen ikke har været involveret i det centrale arbejde, har Københavns Amt grebet bolden, da projektet har relevans for alle folkeskoler - og hermed også specialskolerne. omdrejningspunkt for planlægningen af elevernes undervisning og øvrige aktiviteter på skolerne. Indsatsområdet blev valgt, inden undersøgelsesrapporten var færdig, men det dokumenteres med stor tydelighed i rapporten, at det var et relevant valg. Nogle skoler har længe arbejdet meget systematisk og målrettet med elevbeskrivelser. På andre skoler udarbejdes beskrivelserne mere ud fra den enkelte lærers individuelle overvejelser og valg. Udbyttet og behovet for fælles drøftelser og videreudvikling på grundlag af faglige, teoretiske og etiske overvejelser ligger derfor lige for. Elevbeskrivelser i dialog med forældrene Svarene fra spørgeskemaerne og fokusgruppeinterviewene viser, at det er meget væsentligt for mange forældre, at deres vurderinger bliver medtaget i den endelige elevbeskrivelse. Og generelt er forældrene tilfredse med deres inddragelse i elevbeskrivelserne. Knap 30% af forældrene oplever dialogen i forbindelse med udarbejdelsen af elevbeskrivelsen som meget tilfredsstillende, og omkring 45% finder den tilfredsstillende.14% er utilfredse. De øvrige forældre i undersøgelsen har ikke besvaret spørgsmålet, bl.a. på grund af skolernes forskellige brug af begreber for elevbeskrivelsen. Omkring 80% af forældrene mener, at elevbeskrivelserne giver et tilstrækkeligt billede af deres barns behov og forudsætninger, heraf svarer 45% ja, i nogen grad. Hvordan fremstår skolens mål og intentioner klart for forældregruppen? Forældrenes syn på deres barns tilbud Når man dykker ned i undersøgelsen, fremgår det, at der er behov for en debat om udvælgelse og vægtning af folkeskolens fagrække. Og at der er flere eksempler på, at forældre og personale har forskellige forventninger til barnets formåen - og dermed til indholdet i undervisningen. Thurid Øregaards kommentar til disse resultater er, at "ved første øjekast virker forældrenes holdning til deres indflydelse på børnenes undervisning og øvrige aktiviteter overbevisende positiv. Der er da også grund til at glæde sig over, at forholdsvis mange forældre f.eks. har svaret, at de i høj grad` har tilstrækkelig indflydelse på mål og planer for deres barns undervisning/aktivitet. Men resultaterne af undersøgelsen viser også, at 40% af forældrene svarer ja, i nogen grad til, om deres indflydelse er tilstrækkelig. Dette sammenholdt med, at 26% er decideret utilfredse, fortæl- 18 / NR Å RGANG SEPTEMBER 2000

19 Har du tilstrækkelig indflydelse på mål og planer for dit barns undervisning/aktiviteter? Nej, kun i mindre grad 19% Nej, slet ikke 7% Ikke besvaret 8% Ja, i høj grad 26% Ja, i nogen grad 40% ler os, at forældrene må inddrages i en dialog om, hvordan vi kan udvikle dette samarbejde". Formidling og medbestemmelse Ifølge Thurid Øregaard er der især grund til at arbejde videre med mindst to emner på den enkelte skole og på amtsplan i relation til forældrenes syn på tilbudene. Det ene handler om udvikling af formidlingen til forældrene. Hvordan kan skolen sikre, at budskaberne formidles, så skolens mål og intentioner fremstår klare for forældregruppen? Det andet oplagte emne handler om forældrenes medbestemmelse: Hvordan kan skolen arbejde hen imod, at forældrene får en mere reel medindflydelse på netop deres barns undervisning og øvrige aktiviteter? Elevmedbestemmelse er endnu et emne, der kan byde på store udfordringer, navnlig når meget svagt fungerende elever skal sikres medindflydelse. Udfordringen må være, at hver eneste elev gives mulighed for at få medindflydelse på undervisningen ud fra sine specifikke forudsætninger. Flere af amtets skoler har længe arbejdet med elevmedbestemmelse, så det er oplagt med inspiration og erfaringsudveksling på tværs af skolerne. Rapportens konklusioner kan være anledningen til at sætte større fokus på elevmedbestemmelse. Samarbejde på mange måder I dette års indsatsområde ses også på det tværfaglige samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af elevbeskrivelser og individuelle mål og planer. Undersøgelsen viser, at der er meget forskellige samarbejdsmønstre fra den ene skole til den anden. Og nogle steder også inden for den enkelte skole. Nogle samarbejdsmønstre har udviklet sig spontant og uformelt. Andre er udtryk for en formaliseret udvikling. De fleste besvarelser fra skolernes personale giver udtryk for, at det tværfaglige samarbejde fungerer godt. Men både skolernes faste pædagogiske personale og specialisterne efterspørger en væsentlig bedre planlægning af det tværfaglige samarbejde, herunder retningslinier for specialistinddragelsen. Det pædagogiske personale og specialisterne efterlyser bedre planlægning af det tværfaglige samarbejde. Der skal vælges "Rapporten rummer et righoldigt materiale, der med fordel kan arbejdes videre med på forskellige niveauer. Hovedsigtet har været kvalitetsudvikling i amtets skolevæsen i bred forstand. Dette forhindrer dog ikke, at der sideløbende kan arbejdes med en række af rapportens problemfelter på skoleniveau og/eller klasseniveau eller i forskellige andre samarbejdsrelationer. Der er nok at tage fat på. Alt kan selvfølgelig ikke tages op og udvikles i løbet af et enkelt skoleår. Så det vil være nødvendigt at udvælge og prioritere over en længerevarende tidshorisont", slutter Thurid Øregaard. I de kommende numre af KRAKA følges der op på det videre arbejde. Folkeskolen år 2000 Udfordringer for den enkelte elev - En undersøgelse af indsatsen på seks amtskommunale folkeskoler Flere informationer om F2000 og rapporten fås hos Nanna C. Helsted på eller kulturelforvaltning@kbhamt.dk K U LT U R E L F O RVA LT N I N G 19

20 Laboratoriet KF Tid for ideer - til udviklingsprojekter En ny proces for tildeling af penge fra Kulturel Forvaltnings to puljer, Kompetenceudviklingspuljen og Udviklingspuljen, har netop set dagens lys. Derfor er det lige nu, skolerne skal drøfte ideer til projekter og tværgående samarbejdsmuligheder for næste skoleår. For med den nye proces for tildeling af midler fra Kulturel Forvaltnings puljer, skal ideerne til projekter i næste skoleår udvikles her i efteråret. Den nye strategi er ændret på flere områder. Hensigten er at styrke tværgående udviklingsprojekter og kompetenceudvikling samt fælles efteruddannelse. Projekternes kvalitet skal sikres gennem et tæt samarbejde mellem skoleledere, medarbejdere og forvaltningen om ideer, initiativer og i projekternes styregrupper. Skolernes diskussioner af ideer til udviklingsinitiativer skal altså ske før det ledermøde, hvor prioriteringerne sker. Datoer for disse møder udsendes i september. Den overordnede idé bag den nye strategi er, at tildelingsprocessen skal være så smidig så mulig. Derfor skal de helt konkrete projektbeskrivelser først skrives, efter der er sket en prioritering af årets midler i drøftelserne mellem skolerne og forvaltningen. Prioriteringen skal ske på det bredest mulige grundlag i f.t. områdernes mål og udviklingsbehov. Den nye strategi har fokus på fælles koordinering på tværs af skoler og skoleområder. I den nye proces ligger ansøgningsrunden i januar måned. Temaer for projekterne justeres hvert andet år og godkendes i Undervisnings- og Kulturudvalget. I år er dette netop sket her i september måned. Senere på året udsender forvaltningen en pjece, som uddyber strategi, proces, formidlingskrav og tidsplan for puljerne. Flere informationer fås i Kulturel Forvaltning hos konst. Kontorchef Anette Holst på tlf eller kulturelforvaltning@ kbhamt.dk August Skoleledere, medarbejdere og KF diskuterer ideer til kommende projekter. Medio oktober Skolelederne og KF fastlægger foreløbige projektrammer. Ny proces for tildeling af penge fra Kulturel Forvaltnings to puljer til projekter på skolerne November Projektrammerne drøftes i relevante fora på skolerne. Januar Skolelederne og KF fastsætter projektrammer og overordnet fordeling af midler. KFs chefgruppe godkender endeligt. Næste skoleår Projektet gennemføres. Projektet evalueres og formidles. Marts Styregruppe nedsættes. Projektbeskrivelser udformes og godkendes. 20 / NR Å RGANG SEPTEMBER 2000