være sygt? al dens uvæsen, kunne en moderne trosbekendelse lyde. Den sygelig. Men det har tag ifolk, fordi sundhed er en ny form for blive enige om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "være sygt? al dens uvæsen, kunne en moderne trosbekendelse lyde. Den sygelig. Men det har tag ifolk, fordi sundhed er en ny form for blive enige om"

Transkript

1 Dagbladet Information Isektion 2 tox,,. ",; -~dhed være sygt? al dens uvæsen, kunne en moderne trosbekendelse lyde. Den oderne djævleuddrivelse, hvor strenge diæter får os til at r som mælk, hvede, sukker og kartofler. Eksperterne peger på, at sygelig. Men det har tag ifolk, fordi sundhed er en ny form for blive enige om -.~ :~d~:s~~~~:tji~:;kk~fg~:~~:~~iej-----~~~~~k:t;~:i::å~~~~r~~~k:8~~ ~~;~1~--~{~ im~_pd~r~lpdfiumljp=:~,j(ey.::_:- :tf ;ln.p'';:! _ /! A.,5t,a.4U_n~~_r fn!~om::f'i1c ~l~l'(it ::~~rlpt ~ _

2 læ.ll., Ilve;ue;,.)UI.I.e;1 V~ 1.01 LVIIe;I, LI..)I--'e;J le;iiic I--'C~"" I--'U, ul. Men det har tag i folk, fordi sundhed er en ny form for nige om...' -,,. r over bedst sælgende fagbøger afspejler serafhenvendelserfraforældreom,hvorvidt densen, Lev diglykkeligog nåryngrepå ti. det er okatgive.smibørnforskellige slags er-. for komælk hlandt andet af angst und mad og SpIS bedre - lov. bedre om.de for, athørneneudvijili,r mælkeallergi, hvilket erste pladser.kernesund/amilie - sådan af. kim en til to procentaf bøm gøl Else Guld- rnalisten NInka-Bernadette Mauritson,og e Hanssons juker og snuiothies. og andre ner erforblodfattige ogupersoniige,... de drikke erbøger, derpromovererdetox, :j}detkanværevanskeligtfoitriailge foræl toderne, og giver ernærlrq;seksperter og dre,ogsådemegetveluddannede,atoverføre rnelægergrå hår i hovedet.. de officielle sundhedsbudskaber til deres MendanEkerneer ligeglade meddensagli- egen lilleemma eller Frederik. Kernesund/alægevidenskab, der harcelerer mod udo- milie sælgereteventyr,«sigerhun. menterede kostrådogvarmluft. Undersø- Og detoxbølgen runer videre. Skuespille-. besættelse, der kan gøre ensyg og styre ens ser viser, at halvdelen afalle danskere har ren Ellen Hillingsøes 'før- og efter-billeder' sociale liv, forklarer formand i Landsforeniosøgt sigmed alternativbehandling. kanstuderes pådetoxdittliv.dk, hvor folk, der genmodspiseforstyrrelser og Selvskade, SomNUJka-Bernadette Mauntsonhar ud- har været på kuren, også kan fortælle, hvor Anne Minor Christensen.. ltil forsvar for sinbog, der er fyldt med bil- godt de har taet det efter, at de er blevet mere Hvis man stopper med at deltage i sociale et af en glad og veltilpas familie, der»har bevidste om deres livsstil og for eksempel sammenhænge for at værne om sine sunde dret deres hverdag for evigt.«holdt op med at drikke to til tre liter cola om kostvaner, kan det være et symptom på, at»der er en revolution i gang i befolknio- dagen. Berlingske Tidende har kørt en serie, man lider af ortoreksi - en slags Hollywood. Folk er trætte afat blive talt ned til afer- hvor to testpersoner nøje har' fulgt Lene sygdom, hvor kendte amerikanere dyrker at ringseksperter. Det er nogle nytænkende Hanssons detoxkul Andre dagblade og ma- spise sundt og har deres egen mad med i små erikanske læger, somogså inspirerer dan- gasiner følger trop og skriver begejstret om bokse på dyre restauranter, forklarer Anne læger. Nu har vi fulgt de nge år, men se, hvordan det går. Må»Jeg siger ikke, at alle, der er på detox, udnoget andetuden atblive nedgjort?«spiseforstyrrelser. Men når man er på Senest har Sundheds- og Fødevarestyrel- Pådetoxditliv.<1kkanmandesudenlæseEllen detox, f'ar manetandetogmegetmerestrengt. advaret familier om at følge kostrådene Hillingsøesfortælling omstartenafsitdetox- syn på, hvad man spiser. Kombineret med et " Kernesund/amilie-sddmt, derindtilvidere forløb og de problemer, det svaglselvværdkanmankomrsolgtomkring30.c'ooeksemplarer. meget tæt pågrænsen til spiseforstyrrelsen orto Hvis man ikke kan væoderne sammen på lige fod med. pågrundafstrengekot så iso!erer man sig e Og maske kan det at at spise sundt være med vi over for' om- 'l at una-. til mad. Selve i virkeligheden har det fremlægger en diæt til Guruisme I skal barn med hvorsundhedsser som anbefaling til vælil<elsen breder sig, er ~e~!n; h0m? c for~tfort"'lleo''smspeclel::.....stor symbolv:,erdi l, Sundhedsplejerske og ---PhA Else kostvaner blive en Mik-Meyer. Hun me._..- '. -; ''''''N'W; rslåsmedke~und/amilie:"'s<idan,ker_'stat:pinger agermener,atdeofficieuesundbedskatripag officielle råd i dernyefænomen. MinorChristensen: vi pro- Sundhedsomsygdom vikler Bogen giver, når hunbliverinviteret me ogden tilhørende hjemmesi- til middag, frokost eiler kat- Bogen 'Kernesund en de fraråder mælk og gluten- fearrangementer.»(det) kan familie' anbefaler for reksi. holdige produkter til små føles som et mareridt. Man re Med børn, men styrelserne skri- ved på forhånd, at man højst eksempel, at man skyller andre de verienpresse~eddelelse,at sandsynligt ikke må spise sinmundiolie.deterjo str~gler, on den form for diæt kan være halvdelen af det, der bliver S eli øreise For at socialt. leve direkte sundhedsskadelig. serveret. Maner hysterisk på yg gg. med lever eftersom udelukk~~e afflere gr,und af sukker- og J:aff~b- yære sund skal man til a fund, nd, at legitimere fødevarer øger risikoen for stmenser, og man n'!" til et Igennem en masse ver~enen, fejlernænng. punkt,hvormanbareikkeor- ritualer med skylninger turligt forhold Men hvorfor køber foræl- ker svare på flere dumme I om man så dre bøger som Kemesund/a- spørgsmål. 'Hvorfor må du og rense.se etproblem.«milie -sådan, som blandt an- ikke fil det? 'Ogsåvidere.«Nanna Mik-Meyer, forsker ~haret et Ellen Hillingsøe forklarer i sul1dhedsopfatte!se SFI adfærdsforstyrrel- også, at hun har lært at ringe 'Ietsamfund, alle tilværterne,førh~k0idi';'er, ~nor~ u-hvsstilsm~b.---1'apeger--c-. Nanna lediæt.menfakt.sk~deul- GHld(lg~~~~- ~". _~~ ~ ~asunde ~ ','---~--. ~=~. - -~ '_"..._,-_'..~

3 t Paradoks lfredag 16. maj endnu længere. Han pegerpå~atdetstor~ud--- bud '!f livstilscoaching, slankemetoder, tera ~~~;:;;zz;#~~- t-"--'-' æ~""c1.'-.;:;;;.;v;;ifl;;i;:'~""":---...=

4 et er Kernesundfamilie - sådan et eksempelpådenbekendersigtil ed: En familie, der har alverdens getbarnmed adfærdsforstyrreldselig falder altingpå plads. Det e søger. Mensåkommerde gamnskabelige autoriteter, og vi openkanskabemodsætninger,ogat er flygtig,«siger Emilie van Hauik-Meyer mener, at detoxbølgen eme variant afdet sunde liv, hvor er at motionere, spise økologisk idst omsinlivsstil. nd familie anbefaler for eksemkyllersinmundiolie.deterjosygeiggørelse. For at være sund skal man igennem en masse ritualer med skylninger og renselse. Men man skal igennem,det for at være normal Den I ideelle sunde krop erblevet normaltilstanden. jeg tror, detox-kuren er for kompliceret og for streng til, at folk kan holde det ud i længden. Men så kommer der noget andet Sundhed er den nye religion. Vi bruger sundhed som et middel til orientere os mellem hinanden. Også moralsk. J;'olk bliver jo voldsomt forargede, hvis andre bevidst lever usundt. Og sundhedstemaet stimuleres jo samtidig på mange fronter, fordi det af I" samfundsøkonomiske og helbredsmæssige årsagerogsåerfornuftigtatlevesundt,«siger NannaMlk-Meyer. DetnyliberaIe menneske Nyreligiøsitet, New Age og' den alternative bølge har ligeledes bredt sig til store dele af erhvervslive~ hvilket lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Kirsten Marie Bovbjerg har forsket i Når unge jakkeklædte mænd fra store virksomheder tager på spirituelle mangementkurse~er det tegn påetværdisæt, somharlangtstørrepotentiale og udbredelse end blot blandt venstresnoede akademikere.»det er interessant, at jo mindre vi, går i kirke, jomerebrederdetreligiøsesigtilandre sfærer i samfundet, for eksempelpå arbejdspladsen i form afnlp-knrser, madordninger, kondirum og meditation. Uanset om det handler om psykoterap~moderne religiøsitet, moderne sundhed ellerudrensning, så er formålet at blive den 'employable' borger, en borger, der er værd at ansætte. Det er uhørt bare at tænke, 'jeg er perfekt, som jeg er'. At ryge og drikke til manfalder om, er nærmest syndigt. Ikke bare over for os selv; men over for samfundet. Individet skal selv forvalte al den frihed, det har i dag. Vi er først 'rigtige', når vi har tilegnet os denrigtige adfærd. Det, der gør digtil afviger i dag, er, hvis du afviger fra kravet om konstant udvilding,«siger KirstenMarie Bovbjerg. Den svenske professor i socialpsykologi, Thomas johansson,somer forfatter til bogen Makeoverm"ni, der handler om selvhjælpsindustrienogstræbenefter det perfekte, går I l endnu længere.hanpegerpå, at detstore udbud af livstilscoaching, slankemetoder, tera pi og fitnesscentre fremmer»et neoliberalt i" menneske,derikkeharnoglekollektivebånd, og selv har ressourcerne til at skabe sit eget liv«.»1 taktmed. atvelfærdsstatenafviklessom en kollektiv enhed. er politikerne jo vældig glade for, at individerne selv tager ansvaret. for deres egensundhedsmæssigeogpsykiske udvikling. Dermed skabes der et kollektivt ide~der ikke som tidligere er koblet til velfærdsstatens sundhedspolitik, menmere koblet til en anden type privat-offentligt marked for sundhed. Men der vil jo altid være nogle, der ikke har de ressourcer, der kræves ogskal til,«sigerthomas johansson. Dernæstkanman diskutere, omvivilhave et samfund, hvormenneskerermereogmere afhængige af'guruer', der omformer os til at passe ind i et bestemt samfundsform, fortsætterhan. Thomas johansson ser til gengæld ikke kontroversen mellemdenofficiellefagkundskab og den alternative behandlerverden somsort-hvid.:»de alternative eksperter, psykologer og l terapeuter har ofte forankring inden for det etablerede sundhedssystem. Mens nogle af dem så også tjener penge på at skrive lettere ~ bøger, der henvender sig til et brederepublikum. Deterenblandingmellemden officiel l lesagkundskabogdenalternativebehandler Læs mere om 'Kernesund familie sådan' i klummen 'Familiens liv' s. 20.

5 ~ J""- ''''-'.~'''~''''~~''-J... ~ permanente udstilling, er le vores medlemmer ikke er delse med Napoleonskrige rer, er såmlingen, derstam hjemførtafrigtige danske socialdemokrater. selvom vi at merfra den hertugelige del krigere, dadanmark erobre typisk er et socialdemokrane til ud Derudover huser museet afslesvig-holsten, tilfuldet de I.ånclskrona under Den tisk fagforbund, siger Villy en forn~ samling afrust Danmark i forbindelse med Skånske Krig r675-i679. Nielsen. ninger og gimle s[<ydevåben freden,i og overført i - Svenskerne står ikke i kø ogsået afinternational standard, r852 eftertreårskrigen fra for atra dem tilbage, men l Nærings. og Nydelsesmidlandt en, det såkaldte Gottorpske Rendsborg j Slesvig-Holsten deter regulært krigsbytte, si delarbejder Forbundet, NNF, Rustkammer. Menomdet er til København. gerjørgen Steen Jensen. er det heller ikkeafgjort endlliance egentligtkrigsbytte kan dis- - Man er meget interesse.. nu, om Socialdemokraterne r Slaget.knteres. For som Jens Carl ret i samlingen i Slesvig-Hol skal have støtte. På ethovedi [arbin- Kirchmeier Andersen forlda- sten, ogvi lånte den også ud bestyrelsesmøde i september beslutter forbunde~ om det vil gøre ligesom sidste gang oggive fem kroner pr. medlem, I kroner i alt, til ~----o-~~~. t, muse~ne. en'rus tvia~~ 'Zu-oif gning i medicin bl ve børn må Socialdemokraterne. If..lge partisekretær Honrik: Dam Kristensen er det særligtannoncerne, partiet spare på. -Der hvor vi må skære fra, er på detudadvendte. Det er så mar ske problemer, som kunne, rater, sigerhanne Børner, - Men det erderikke res annoncering i aviser, radio~ t der bur afhjælpes bedre uden medi der er ledende overlæge på sourcer til alle steder, og der reklamer, alt, hvor du skal seffekter dn, siger Peter La Cour. bøme- og ungdomspsykia for er der desværre børn, ud at betale fur at komme af gpeter la trisk center i Glostrup,: som kun får medicin J siger med dine synspunkter, siger nstitut på Den kritik afvises affor- Hun understreger, at Rita- Hanne Børner. han. rsitet. mand for Børne- og Ung- lin børkombineres med psy- Med den aftagende støtte an opleve domspsykiaq:isk Selskab, kologisk og pædagogisk be- fra fagforeningerne skal Soirakel og Hanm'J?,,*~siger, at. handling. Iritzaul cialdemokraærne begynde at toppe Ritalin knn gives, hvis der ef- se sig om efter nye velgørere.. igen bh ter en grundig undersøgelse - Viharen goddialog med betyde er sikkerhed for ADHD. Når erhvervslivet, men deter ing, uden antalletstiger så kraftigt, klart, vi ha.r ikke setret man Vensethe, FAKTA OM ADHD OG RITALIN skyldes det, at lægerne er ge kroner endnu, og detså J der har.. blevet bedre til at stille diag ADHDer en forkortelse afattention.delieil/ jeg da gerne. Megetgeme. d nye nosen. Samtidig er der ikke Hyperaetiitity Disorder. Det vil sige fumyrrelser af Der er også virksomheder, D. længere samme modstand -', opn1~~'"'1hed.aktivitet og impulsivitet. som kan se, at Socialdemoen, at mod medicin...ao!:'lp'bley tidligere kaldt DAMP. Syv gange så mange kraterne på en r så fly-, - For nogle år siden ville vi dre"g~:s~n'ipigerbr diagnosen. der har en smadder fornuftig gives til sle,t ikke r</lre medici" til ogsåset l11ed deres. børn og unge med psykiske' Men deter fugle på ta-. lidelser. l dag ved vi, understreger Henrik cinen giver børnene en bedre moengden afsignalstoffer i hjernen blandt andet dopamin. Dam Kristensen. rækk~områr fire~syv ykiske.'., Internationale undersøgelser viser, at procent af politik,. alie &øm på yerdensplan harsymplomer på ADHD. øjne. atmedi Rjllilin er den mest anvendte medicin. Stoffet øger get, diagno gle børn ljvskvaliieimed mulighed Stoffet er tidligere kritiseret for at øge risikoen fur alvorlige lider af for at følge med i skolen og hjerteproblemer. I USA er der r~porteretflere dødsfald. re psyki- være sammen med kamme~ Herhjemme er Ingen døde./ritzau/ fritzaul.~~...,~~;f.s~~~ip~r~r.=oa:" _~~~'~~,*-~f"yh~,,~,.~.~.~.-:. ~ ~_~~~....~_:"'t~ililqmkt;i~i$-rlmbløsdk~--:'"';"..,... ~.-_.,~,,,,_~-=-~_~,,=_-,=--,,,,,..o.--.

6 Politiken,.. terhar ringe muligheder f;;7~~ Det foruroliger mig, at Obama ses som en samlende kraft på grund af sin race, mens hun. (Hillary Clinton, red.) ses mtale over at kæmpe med alvorlige net dog trods alt kunne bære og jeg") - et menneskesyn, som en splittende faktor e - et psykiske problemer også be nogle af de allermest udsatte som uundgåeligt vil bidrage på grund af sit køn erra finder sigienikke ubetydelig og sårbare iblandt os. Men, til en fastholdelse afen sær Gloria 5teillem, skribent ings eksistentiel krise. men, men... Den offentlige deles uhensigtsmæssig stigi sid Det er de færreste, som ef sygesikring giver et ikke matisering afgruppen under på New York times, j. også ter en indlæggelse - uanset uvæsentligt tilskud (60 pro helt falske forudsætninger. Politiken n. om vedkommende følges cent) til 12 ganges psykologr i lø ambulant (f.eks. i distriktsp behandling for mennesker, Tænkomvendt ulig sykiatrien), bor på et bosted somharværet ude for særligt Man burde tænke omvendt: I syko for sindslidende eller bliver voldsomme livsbegivenhe erkendelse afdenne gruppes Jeg får delvist ng, at udskrevet uden anden op der, f.eks. tab afnærtstående, enorme menneskelige lidel angstanfald, når jeg hører e for følgning end en månedlig 20 færdselsuheld, alvorligt in ser, som for en dels vedkom Anja Andersen tale om far alt minutters samtale hos en validerende sygdom, abort mende strækker sig over udvikling af spillet, for e~og psykiater - får tilbud omsam efter 12. uge osv. Tilbuddet mange år, måske sågar hele li e kort taler med en psykolog. Med gælder også pårørende til le vet, ville det være på sin hvisder er nogen, der ikke stem, mindre, selvfølgelig, man gemligt syge og pårørende til plads, at sygesikringens til skaber udvikling i uitet' selvkanbekoste det - hvilket alvorligt psykisk syge. Men skud ogsåomfattede sindsli håndboldspillet, så er det er et de færreste psykiatriske pati tilbudet gælderikke for men dende med behov for psykoda hende ode enter naruligvis kan. De fle nesker} som er ramt af så al logsamtaler, og at tilskuddet ste modtager kontanthjælp vorlige psykiske lidelser, at ikke kun gjaldt 12 samtaler, ligatræner Am.lers r har eller sygedagpenge - en lille de kommer i kontakr med men f.eks (svarende til.thomsen i 24timer ". ønske og den hår4est ramte del psyltiatrien- menneskersom et år). logisk modtager pension. velhig.ener-itvivlomhørertil Ovenstående er kun et lil br" r ud blandt dem, som psykisk er le hjørne af det store tæppe, stal afde Sikkerhedsnettet allerhårdest ramt overhove som psykiatrien udgør, og cetr Der er en klar linje fra ke nu Nå. Og her er det så, det ville det. som ud over det sammensat de' til at være besnærende om vel Mås!l;<>'er tanken, at disse te og brogede mønster, det Vietnam-og hår fordi færdsdatlrnarks sikkerheds- menne~tlnodtagerdenre fremtræder med, har en Verdensbankdemon i ~ arbej levan~~.l'sykologiskebe uhyggelig masse huller. En strationerne til balladen de og han!l!~m.ilrestederisyste indlemmelse af psykiatriske rdeli En indlemmelse af mej)~~t;løcipsykiatrien),men patienter i den almindelige omkring Ungdomshuset. ære at det gørde jo bare ligesom [kpsykiatriske patienter i offentlige sygesikringsord Det er blot blevet værre. psyki kereller enqnu værre - må ningom psykologbistand vilden almindelige Tilliden er væk. Jeg er jeg "læ.bunderforholdene i et le være en måde at lappe et jeg nu offentlige merfrre'ske'syn.. hvor man på lille hul - på vejen, som mu misunder ikke de unge. il mit sygesikringsordning om forhånd udelukker, at sindsli ligvis er ved at blive lagt, hen betjente på Nørrebro, de hvor d''odeog.andre psykiatriske imod en mere samletog sampsykologbistand ville opholder sigriærmesti ad det patietifer.i modsætningtilal menhængende psykiatri. fjendeland dette være en måde at la'ppe et le andl:e mennesker, kan have for er lille hul gavn afat tale med en psyko Mari Ann Sander Molana er j"rn Moos, fhv. tid til log (»de kan nok hverken cand.psyk.. med privat praksis i er ansat pået psykiatrisk m i Hovedstadsområdet krim1i1alinspel!tø!. er tænke eller føle og er i virke og ud ligheden ikke rigtig som du hospital Vikwk""d"visen

7 ==,,= DagbladetMormatim+- --._.---~ , ~--- Dit speciale kan blive til en forside på Information Information giver dig muligheden for at få formidlet dit speciale i en avis. Hvad enten du har været fluen på væggen ejler lavet en interessant analyse Skriv en kort præsentation af perspektiverne j dit speciale, og hvorfor det kan blive en god nyhedshistorie. Send specialet til: Videnskabsministeriet har ulovligt har accepteret! brugerbetaling på op mod, -'I kr. på uddannelserne. Foto: Poltuto på EU's eliteuddannelse, Erasmus Mundus, selvom Helge Sander har erklæret gentagne gange, at det er ulovligt. Den juridiske lappeløsning indebærer, at de studerende, som er optaget på Erasmus MundusiDanm?- It først betaler pengetiletinternationaltkonsortium, og herefter rar studieafgifterne tilbage fra universitetet.»detopfordrer migdakun endnu mere til at søge om at få mine penge tilbage,«siger Rikke Skovgaard Andersen. Jonas Dahl, universitetsordfører for SF, mener, at det er ministeriet, som må til lommerne:»det er Videnskabsministeriet, der ulovligt har accepteret brugerbetaling på uddannelserne. Oet har ikke været klart, hvad universite ;f li i' ternehar-haft atrettesigefter. ~Oedor må det også stå klart, at ministeriet selv må betale 1" de penge tilbage, som de stutl derende uden tvivl har krav " 1i på.«oet samme budskab lyder fra Enhedslisten, der i sin tid '.i i~ rejste sagen ifolketinget:,,vi kan vist roligt konkludere, at det ikke var et 'uheld', at Videnskabsministeriet il gennem tre år har godkendt li brugerbetaling på op til,!) kroner for en to-årig uddannelse. Det handler om li rende i februar symbolskselv hentede pengene i Videnskabsministeriet forklædt som Bjørnebanden. Internationalt problem Rikke Skovgaard Andersen kender primært til sagen fra medierne og fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der forsøger at få kontakt til alie de studerende, der har været optaget på Erasmus Mundusi Darunark. Stinna Gammelgaard, international ordfører i DSF. siger:»vi forsøger at informere de studerende om, hvad der foregår> og hvad deres rettigheder er, for det er der tilsyneladende ingen andre, der gør. Hverkenministeriet, universiteterne eller de internationale Erasmus Munduskonsortier har taget kontakt til de studerende endnu.«dsf. der også mener, at ansvaret er politisk, arbejder sammen med studenterorganisationer iresten afed igennem European Smdent Union; dervil for~øge at rejse brugerbetalingsproblemet på Erasmus Mundus på europæiskplan. "Samtidig tager vi det op i nordisk regi for at få enfælles diskussion og dele erfaringer med studenterorgamsationerne her, fordi de harsamme gratisprincip på uddannelsesområdet som Danmark, ogdennednogleafde samme problemstillinger,«siger StinnaGammelgaard. Rikke Skovgaard Andersen glæder sig over, ~~ de~ er passer skam! Der er udsigt til, at evidensbasering og fonnidlingen af samme kan vinde over forskningen KOMMENTAR af Lars-Henrik Schmidt Den herskende ideologi hedder for indeværende 'evidensbasering'. Evidensbaseringerkort sagt enyderst kompleks affære. Man skal nokvare sigforattagekategorien evidens forfængelig, hvis man vil undgå. at fænomenet imploderer i simpel dokumentationsfordring. Nietzsche mente, at metodenhavdevundet overvidenskaben i det '9. århundrede. Man kan tilføje. at dokumentation vandt over metoden i det 20. århundrede, og nu er der udsigt til at evidensbaserliigogfonnidlingen afsamme kan vinde over forskningen. Viden må altid være parat til at legitimere sig, hvis den ønsker at blive accepteret. Man må imidlertid gøre sig klart, at der fmdes forskellige vidensidealer; og forskellige tider - forskellige vidensfelter - dyrker forskellige validitetsformer og acceptregler. Man kan fodølge videnskabsfelternes historiske uddifferentiering, man kan undersøge deres historiske og '" ~~_L ~_ det synes fornuftigunder den sen - eller PostIfoderne kondition - også at spalte den praktisk-poietiske viden i henhold til to forskellige idealer, således at der skelnes mellem et praktisk og et poietisk (elier poetisk) vidensideal. Inden for uddannelsesfc'tskningen udbrød der på. _~...ærmesteenkrigover Atlanterhavet, da den amerikanske uddannelsespolitik via OECO begyndte at insistere på, at kwl evidensbaseret uddannelsesforskning var vejen frem og støtteværdig. Kun denne form for dokumentation kunne være politikkentil nytte. Blandt forskerne var der ikke enighed,ogspecieltgjorde europæiske forskere ophævelser mod OECD-konceptet afflere grunde: For det første fordi konceptet implicerer, at kun såkaldt~ randomiserede tralis er valide, og,...:_~ faktisk lever ingen afde store sammenlignende internationale undersøgelser selv op til dette. For det andet fmdes der andre fonner for evidens. ' For det tredje fordi det måske er mere interessant at vide, hvad der virker - og det gør man i vid udstrækning med andre analyseformer, som ikke kan frakendes evidens. Oen medicinske forskning har længe været offer for vil :...~...n...tir1"'...l-."'... tilslutning hvor er det l'liiiliiiliiiliiilii DSR Under og ska Design Kan o I Det

8 ~;stesagfti~l sanune VI ensl ealer; og forskellige ske er mere interessant at Vl-i»Vi kan vist roligt konk1u- gratisprincip på uddannel- tider - forskellige vidensfel- de,.h'3ll~e~"llke1"-~eg-?et- DSR --der",aldetikke-vai'"f'uheld';--sesområder-soli1danmar~ter - yrker forskellige validi- gør man l VId udstrækning Understel j forkrom at Videnskabsministeriet ogdennednogle afde samme tetsformer og acceptregler. med andre analyseformer, og skal; plast gennem tre år har godkendt problemstillinger,«siger Man kan forfølge viden- som ikke kan frakendes evi-j Design; Charles & R brugerbetaling på op til Stinna Gammelgaard. skabsfelternes historiske ud- dens. Kan også købes på kroner for en to--årig Rild<e Skovgaard Ander- differentiering, man kan un Denmedicinskeforskning uddannelse. Det handler om sen glæder sig over, at der er dersøge deres historiske og har længe været offer for vil- at gøre uddannelse til enhan- fundet en midlertidig 105- videnskabsteoretiske regio jen til evidensbasering. delsvare. og det rimer meget ning, så Erasmus Mundus- ner, disciplinernes felter, de Man har også forsøgt at I dårligt på det danske grati- programmet foreløbig kan fes erkendelsesinteresser, og overføre den medicinske sprincip,«siger partiets fortsætte, og de studerende, de former for metafysik de forsknings evidensbegreber forskningsordfører, Johanne der har ventet på at starte, ik- hviler i (det være sig en onto- til uddannelsesforskning og Schmidt-Nielsen. ke bliver skuffede. logisk, en epistemologisk el- velfærdsforskning, så man Hun har stillet forslag om Hun håber, at den arbejds- ler en social metafysik). står med et hierarki af metoen betaling, som skal behandles i sat, formår at få lovgrund- mer det vel selvfølgeligt, at stået som pålidelighed. Folketinget den 3. april laget til at hænge sammen det er et socialt regime, der Imidlertid hjælper det ikmedeu'sregler-udenatgive regulerer aceeptreglerne. ke stort, når hierarkiet ikke er Rild<e Skovgaard Andersen cip. selvfølgeligt, men dog er det evident, men blot udtryk for former for validering, som i mener heller ikke. at univer~ Derfor erhun ogsåtilfreds den evidensvinaturligvis live sig selv må referere til viden- I siteterne harfået klar nok be med, at DSF i sidste time blev by. Og det er evidens, det sidealer og troværdighed sked fra ministeriet på, om inviteret til at sidde med i ar- hand1erom. Det enkleste er at aflæse forderes praksis var lovlig. bejdsgruppen, så de stude- Den traditionelle ide skellene via det referencesy»samtidig er det hverken rendes interesser kan blive historiske sondring i videns stem de enkelte vidensfelter fair eller opfordrende for in repræsenteret i de løsnings- regimerne fra Aristoteles til via deres dokumentationsternationale samarbejder, forslag, som skal fremlægges Kant ergåetmellem det prak praksis idealiserer. Det ekhvis universiteterne afkræ~ for politikerne senest den 1. tiske og det teoretiske, det sakte vidensideals riddere ves at tilbagebetale penge, juli i år. I kontingente (frihed) og dct fremhæver forgængere, fordi som de aldrig har modtaget. nødvendige, mellem det der man antager, at det går frem Et eksempel er min egen ud nan information.dk. Ikunne være anderledes, og a.d,og atman byggerpå noget. -ianne1se, hvor jeg har belalt det der ikke kan være ander- Det empiriske ideals riddere de kroner direkte til lel'~' vh;erireferencemåden, at der universiteter i udlandet - og Vi kan vist roligt HosAristotelesvardeton findes andre, der mener som altså ikke til de danske part konkludere, at det ikke tologiske regioner, hos Kant dem. Og det praktisk-poieti nere,«siger Rikke Skovgaard blev det til epistemologiske ske ideals riddere citerer anvar et 'uheld', at Andersen. fakulteter, og for tiden er det dreforathjemie etsynspunkt Studenterrådet på Køben Videnskabsministeriet som antydet vidensregimer; hos troværdige koryfæer. havns Universitet mener og gennem tre år har og det kan give anledning til Endnu fmdes der næppe så, at det er Videnskabsmini godkendt brugerbetaling nye sondringer. etrendyrketpoietiskreferen stenet, ikke universitetet, der I den moderne verden er cesy~t~_~; S~~!c;ljgt puy~r skalbetale deuloylige gj"gifter på 9[l til Q,QQO_krQner for der-hændt-det;-ardetffeoreti -acf vanskeligt at identifice tilbagetlhiestuderende: en to-årig uddannelse. ske viden er blevet spaltet i to re, al den stundat det erbåret»videnskabsministeriet har uddannelserne. JøhafmB Schmidt~N~~~søn" regimer medhvertsit distink a.f originalitetsforestillingen, godkendt betalings te vidensideal - henholdsvis som dårligt abonnerer på reuddannelserne. Og universi Enlwrisliston:.;: det eksakte og det empiriske ferencesystemer; men det overel1~stemmelse teterne har allerede brugt vidensideal. bliver vel noget i retningen af; pengene, så hvis de nu skal Se hvilken interesse dette betale tilbage. vil det måske Hvad virker synspunkt skaber! Og det føl I l Kobenhavn. Kalkbt gå fra forskning og undervis Distinktionen har længe de ger skam regler. Hvor domi Århus. SkoweJen 2 ning. I forvejen er budgetter markeret i forhold til del nerende vidensideal, det em ne presset hårdt af nedskæ praktisk~poietiskevidens piriske vidensideal v:l doku dnger,«sagde næstformar;d ideal, men dererflere ogflere mentere ria DclUg:bjCl.g, da de stude- tegn på, at man må foreslf - kan det poietiske nøjes med..

9 ---- il 0- _._~-- ~'-~..~---- På Freuds tid, havde jeg " 1 så bare været neurotisk? Antidepressiver.»Jeg er bange for, at mine talegaver overbeviste min læge om, at jeg v bare er svag. Eller at jeg rider med på bølgen, det er jo en moderne sygdom at være depres Flink Rozarth, som er en ud af del unge, der i stigende antal tager medicin mod depression af Ni/o Zand DaKathrineFIinkRozarthvar 23 år, dødehendesfar. ligt. Hun var en stærk pige, der ikke havde men delpåvirkedehendeikkesynderligt. lært al mærke efter, hvordan hun egentlig havde del. Der sknlle el sygdornsforløb og en efterfølgende depression til, førbun knnne blive Ilet følende menneske«. Nu er problemet nærmest, at hun føler for meget. Og sdv o~hlil kæmpede imod depressionen. kunne hunikkebliveraskudenanlidepressivepiller.»jegw. aitid været virkelig fy~i<:'!llæ~k.jeg har trænet}~pjjas~e Jeg har flere kamp"l).ort, rejstll.e~<ten rundtj!)~ryg;. gange tvungetmigselvop, sæk, sejlet, roet.og staetpa cyklet hen til skol hænder- samtidigmed aqeg," en, harhængt.ud pa cafeer med staet udenfor portenog v.omi'!detneogidethe!e(åget. såauigetjelvendt llm betrrl,.a..... '~.t '.;im..g... :.. se'".son>.en.? '" taget hjem og hoppet i,agull" ung og fpsk. kvi'i' J.'Sib!~viegramtaftu- seng Igen berl<uloselifterenrejseibra- Kathrine Flink Ilozartll, sillen?g ble~indlagt i ~e medicinstuderende uger pa hospitalet, hvor leg. var dødssyg, Jeg tabte 10 kilo på en m!med, og med et slag mistede jeg min styrke. Jeg bukkede under.«fortæller den nu 2B-årige medicinstuderende.i de treuger,hvorkathrineflinkrozarthligger på hospitalet med over40 i feber, er hun egentlig ikke bange for, hvad der skal ske med hende, ogomhun bliver rask.»når jeg bare vender mig i sengen, ryger min puls helt op, jeg sveder, og det gør ondt. Men det er ikke detværste.deteralle de daglige stiktilblodprøver,der gør mig rigtigbange-ogtilsidst,nårsygepleierskernekornmer ind til mig, begynder ieg bare at græde.jeg er bange for. at de villestikke mig.«sygdomsforløbet ændrer noget i hendes personlighed. Hun går fra at være glad og energisk lil indadvendt ogtrist.»da jegkommer hjem fra hospi!al<;t, be~nder jeg at undga nnne venmderogfolk, somkender miggoqt. Jegved ikke, hvad der er galt med m!g, menje~har el) kon~jant utilstrækkelighedsfølelse. Det erikketil at holde ud.«kathrine Flink. Rozarth går till'syk<;>jog,?g pr0ver at bearbejde SID krise, men det hjælper ikke på hendes afmagtsfølelse, som langsomt tagerover.»et år efter at jeg er kommet ud af hospitalet, har krisen nokudviklet sigtilenreel depression.jeg prøveralt. Jegprøveratsige dlmigselv, at 'det er ok, du ligger i sengen og ikke kan overskue noget', med det resultat, at jeg for eksempel en gang ligger en hel uge og sover eller glor i loftet. Eller jeg prøver at sparke mig selv i gang.jeg har flere gange tvunget migselv op gidet hentil skolen;staet uden for porten og så alligevel vendt om,.laget hjemoghoppet i seng igen.«kathrine FlinkRozarth kæmpede imod de»dårlige f~lelser«. men hun oplevede, at de er svært for omgivelserne at forstå,»)at man ikke bare kan tage sig sammen og blive glad igen«~ Hun følte sigsomenkæmpe belastningfor sin omgangskreds, og hvis hun sknlle ud a sengen, foretrak hun efterhånden at gå rund "alene ip.de i byed..med sin Ipodi k:j!t~:p.e. "»Jeg kunne alligevel, ikke.dele min sorg rned'uogep, sa det var eijl;ntlig rarere bare a yære~iie.«a~cept afsygdom En weekend'hossin mor oghalvandet år efter at hun er blevet udskrevet fra hospitalet for tuberkulose, liggerhunudepågræsseti solen oggræderuden at vi~ehvorfor. Morenringer lilkathrineslæge, ogde aftaler en tid til sam talehol' lægøn.»det erenbe:frielse,atmin mortaeer OVf'T

10 ' -.- '., _ "--'- --- ~ ,~ -;;::(f--=-== ,, InFormation.,, Haider Paradlso delta!l!!re Forligsmanden Ma Gudfi~d's. Det sagde den unge Sjovt tørr~at5e, hyordan reli FOA'sformand, Dennis Kristen Ung t: mand Haid:erfraPåradtse Hotel 9ionen.gen~relt~~undet ind sen, og arbej~sgiveme (KL og god imandagens udgave aftv-sho paspådetelltirs syndige 'hotel'. Danske Regioner) skal idag mø fra, "... wet, s& den skulle væregod nok. Grunden er, atde to nye kristne des med forligskvinden Mette kæ J, v -Og det erl77 procent sikkert,. deltagere har fåeten stor magt, Christensen til en overens har tilføjede han. Hverken mere el og 54gælder detl~pm atvære komst-5tatusm~lding. Parterne har ler mindre. godevenner me_d~dem. Det er en harfåettil opgave at nå til forlig som megetdanskmådeatbllve<im- på ajle andre punkter end løn vet vendt på. -",,' - 1-; nen.-man lægger blødt ud. ans ( Ungdompåpiller 4 overb~viste ~»JEG ER.BANGEFOR, at mine talegaver minlægeom, at ieg varsyg. Atjegi virkeligheden ba -re ersvag, El!er atjegdderiledpåbølgen, det erjoen moderne sygdom atvæn, depressiv,«forklarerz8-åri gekatrine J1link Rozarth i reportagen i dagens avis om -den!eptession,!iunharværetnø<lttilattagemedicin imod. og som_hu" bare venter påkonunertilbage':. Ligesømblandfresten afbefolkningen spreder de -pression e sigsodi eri epidemiblandt unge, SOCiologer.~ ne di!l~terer,hvorvidt det moderne projektere,uhereripatologiske ini:ksom f.eks. angst; spiseforstytrelser. depressiollerogselym,ordihvis det C-I. topfunede projektmis!y<ke..... _ ~ ~.:, _ NetopuIlge befmdersigien~ilivet.livoreg_ ne for:veb.tnijlger erpii Sitliø.je$te,Mlu1 skal.pret"orme; }t ;( f ve aner(eildelse -~ etspændei:ldejob, derkan belyse '.5,ePs eget' b1~<lende inrlivi4uilitet.i>ehat allevalg,[- -',t nlljlikhj1!:lerrie;illeriblandt ~ejn, d"rrysterpåhåriden, J risikeret usikkerheden at sætte sig til en permanent _ vise~ti;ltjy.ogværedeninnovativektaft.somslgllgj/t., <.. føe!se'afutilstrækkelighed. De deprimerede,,mgste ~-" l- -h-' -d- -'d' -l' -'- -o.j og 'sp!seforstjrr.ede wi~eji,1_erine.s,i:er burd~e~æ_re ve-: e-c- --- a -H-e '{ r.e res samfunds frieste; frifor forpligtelser og!i!isvar, fn -. -, V',

11 _.._--" ';ii~ 6i:væP;~enmnovllhve ~~&)afroilglill$ ve anerkendelse og etspændei!.de.job,:del'kan-belyse--. t. "n~eg,,~;bh"p..dende individualitet. De har alle. valg uli 'h.cl"../... blandt d d t å'h' d'.. m. g "er~e,men.'. em, ~r,!s erp an en, risikerer. usi!'kerhedet;' at sætte sig ti;! en permanent følelse af utilstrækkelighed. De deprimerede, angste D' l.h' 'd" ~;s;'=~?:ri:~~~~f~o~:~~:rs~~~r~j:r::ri 1.'..0 1getil at vælge for det har deres forældre sagt' Bare reali-'..:fo:ji.... '1' ;.... >... ;'d'.. '.... do" H'. til a.e ve e '... Q- ser ~igsel; Mens samfundet stemmer i; ~engør det Kræftens Bekæmpelse. Rolighed, er parat til at lave' del! Men nu burtl;gt..'... '. '... L"" (,.1>1:. Friheden til selvrealisermg er blevet et reelt problem.... NÅRDE SOCIALEPATOLOGIER. li. d lår d.'. Isærggra s.? bl"l1dt kvmder, kan dethænge Sammen llled, atkvinforeslår, der befulper,iglen historisk.ny siti~tion, hvor de er. a'to~nsteno.r&æftcns:- BekailllJ"'lse der ingen$ på dubbeltarbejde iriiereendenfqrst~d.,deskalindfri forventningerne til sig selv som køn og tilkæmpe '..';." o'.. '.'.' SI? plad;;er lchefs~~le~,~pakarrierestjge!)s bøjeste trin, hvor der tradllionelt ikkehat været lillidgeafde-. '. : ',;:.... "0 _. '. 'haj:. derfor stillet Jmv til fol store, ~abo l s ~erfaapotekei:g'lrk?~.rc.koungets sundhedsotdføre: detv1s10nær CleU"heIJsynsolll-altld fqrud re 0Il at genneuttruinfe. at - forl>ød mal). fot alt!fudet. Viftil1tei(iI<l<etil' der ikke længere.kan ydes.~ rygnu atslå~$ia~slagfut.yt1:idg~,støtte 1il-.dlll$)a,fiJm. 'hvori 'ge rum. Kom res slag~,mensde.hyisd~ stifter familie, st~dig harhø-. fr~en.hizb llt~l'~si-.-d~r ~unødtepdigtyg.tid ~ ~, ~et?'ne Lem Rje~e;nst hyldest til de hendes me Olympia, Fes veclaiisvaretfoqie praktiskeopgaver derh]enune. vel sotttkræftens ~~.BUrg!. _....Dena er den.aij.tidep~essive medicin også blevet 1 pelse"rvelko.mne _J".. Apoteketbarlænge været. r '. I Detforbar!i1illtU1'ligVis bekendt med, al danske.maset som et præstatlons[r mmendemedikainencme!, fulcl.fur~tåe~.fur;atkø'fc.nnskshptfotfatteieog fiimnår man hører om depnrnerede, derharbrugformedi tens lkkæøp~;dli:ektør,.producl'ilter bar pålagt sig Fest der 5chO cinen qare for at kommeud afsengen, syriesdell fork1aringkynisk.ligesoritdeterkyni.kbareatsige,atde den tidligeresociii!demokratiskeslindliedsininisterarne selvcensur afhensy.n til rolkesundhedeti. Hatten af for skal tage sig sammen og lade være medat stå på et depressivtmodeilip..,~ L.d,SJ.UiiS.J.:, Berlin i1936. Igen kom DETERMULIGT, at det er blevet mere legitimt at tale terapi-sprog. Det er også umiddelbart lettere at forstå, at et flygtningebarn på et asylcenter kommer til at lide af alvorlig depression, end at unge mennesker medet væld al' livsmuligheder påsaninle måde kim miste evnen til livet og kun bar plads til en stor util strækkelighedsfølelse. Men alene stigningen i antallet af unge på antidepressiv medicin peger på et samfundsproblem. Man kunne ønske sig, at de unge gjorde oprør mod 'jeg-projektet: Men hvor de jubilerende 68'ere opponerede mod stivnede autoriteter, skal de unge gøre 01' rør mod sig selv og det, de drages af. Det er enlangt mere kompliceret affære. Men ligesom 68'enes opgør var nødvendigt, kan et nyt og anderledes også synes at være~m~ ""Cffi. 12.oo-14. ~nslruerellt u {_ On'rtru NlI (ms - ~

12 co o o N t"' i '" E " il L I, i ".t!<' k ~.c; 'I l' " il 'I ~ ~ "- Cj) > li) f.n (l) :"-~- Cl. ~l) -"'.;=,... i,_,) ~ ;...= ;>~ 'v ord O~ QJ ~ Q) ~ ~ (U ~t.w (lj. """'"" w-~ Cb -~---~ i

13 ~,~cc,-:o : --'.:-'-... Det vellykkede liver ikke lykkeligt Antallet af unge på antidepressiv medicin er i Hanerikkebekymret over blandt aridetsfmdes i den in get, især hvisvi i vores søgen mænd he voldsom stigning. Især udviklingen, men påpeger, at tensiverede jagt på det vel efter selvrealisering, vælger,nisse sioner blandt unge,«siger gendegradbliverdeprimere»det er en enorm udfor fald er de Per Hove Thomsen. de og tager medicin, kan dring. som kan blive for me depressiv unge kvinder er udsatte. medicinen kun er anvende lykkede liv, mener Esther de tætte relationer fra. så kan hos kvind lig, når de unge har depres Oluffu Pedersen, adjunkt på vi pludselig blive meget en dre af si Mange kan ikke klare den sioner, der ikke er udløst af Institut for Filosofi og Idehi somme i al- vores vellykket nin. Detk indbyrdes konkurrence og nogle ydre problemer som storiepåårhus Universitet. hed,«siger Esther Oluffa Pe årsagtild ansvaret for egen læring, for eksempel kærestesorger,»dereridag entendenstil. dersen. gerforma siger eksperter mobning eller skolepres. se det vellykkede liv som et Hun peger på risikoen for, dentes G Psykolog igennem 27 år lykkeligt liv. Det er ikke det at vikommer til at bruge vor -Men h af Nilo Zand ved Studenterrådgivningen samme. Det vellykkede liv res mange overfladiske rela langt fra på Københavns Universitet, bygger på en forestil1iog om, tioner til at konkurrere med komplice Det øgede fokus på depres Mette Bauer, bekræfter stig atdet at lykkesmed livet er at hinanden i stedet for reelt at Allerede sioner afspejler sig nu ogsåi ningen af antidepressive pil h3ve succes på parametre interessere os for hinanden: ne mere s antallet afungemellem 20 og lerblandtdeunge. som købekraft og karriere,,>vi har brug for de tætte ne, og sel 29 år, der tager antidepressiv "Vi har oplevet en klar hvor et stort hjem, en fed bil. båndi kraft afen god familie ogo~_h)'p medicin.dettalerde seneste ~ti.gningiantalletat'-unge,der en~smuk-manddterkone og ellertætfe venner-eller-gode end dreng ar- efsfegefmecf 37-p"i-ocent, henvender sig med depres de smukke børn bliver ved arbejdskollegaer.hvisviikke»piger viser de nyeste tal fra læge sion og tristhed. Og det er hæng til ens egen vellykket har knyttet nogle tætte bånd, mere føls middelsstyrelsen. Også forbløffende mange, der hed. Et lykkeligt liver ikke af er der ingen til at gribe og Der er ma blandt teenagere er der sket kommer og siger, at de tager hængigtafdeydreparametre hjælpe os på rette vej, hvis vi kan fmde en mindre stigningi brugetaf ant~depressiv medicin,«si men handler i højere grad falder igennem. såkanvirisi både skæ antidepressive midler, lyder germette BaueL om, at man er iharmoni med kere at blive depressive, og spisefors meldingen fra professor og Det stigende forbrug tol sine omgivelser og med sig når vi først er blevet det en fald forsø dr. med. Per Hove Thomsen, ker Mette Bauer som, at de selv,«sigerhan. gang uden at have fået or~mord.vik Børne- og Ungdoms Psyki unge ervillige til at tage hånd Hun peger på, at det sen dentlig hjælp, kan depressio sig, når fo atriskhospital. om deres situation ved enten moderne samfunds store fri nenkomme igenogigen.«er f.eks. "Detafspe jlerdels enbed at gåtil samtale hos enpsyko hed kan blive en byrde, hvis der begå re diagnosticering, men ikke log ellerhenvende sig hos læ man ikke formår at skabe sig pigeusikkerhed bliver æld mindst, at psykiatrifonden gen, som ordinerer dem anti enplads i livet, hvor manind Meget tyder på, at kvinder er imod alen har kørt kampagner, som og dep'ressive piller. går i sociale og samfunds mere sårbare over for de sig fint, de så har sat et fokus på depres- Årsagerne til, at unge i sti- mæssige fællesskaber. pressionerend mænd. I hvert udviklet

14 -o - -~--'~ at ~ " -= na~ n.~n ( uu v~!tre~rnrq t V!!illnaerneog 1 etlieletaget 51~9F'"''F'''M''''''''''' sa alligevel vendt om,. enaermlggoclt.jegvcc1 ikke, hvad der er galt med a1~nemclelbyen~.easm.lp~alør~ne: na,»lj:g.j<unne-alligevel-cikkecdele'-mitr..or-g--m b~,lj:!,~,"',rmig selv som.en tagllthjem-og hopper-,--~!"me'lje, ~ harel' kon~tant med nogen, så det var eg~ntligrarere bare ikk tl" ",.gtlg, ung og frisk. utilstrækkelighedsfølelse. være alene.«væ kvi~de:såbj"vjegramtaftu- seng Igen, Det er ikketll atholdeud.«berkulose <ifterenrejse i Bra- Katluine Flink Rozarth, Katlnine Flink Rozarth syg suien og blev indlagt i tre medicinstuderende går til psykolog og prøver at Acceptafsygdom Enweekendhossinmoroghalvandet årefter, er uger på hospitalet, hvor jeg, bearbejde sin krise, men der at hun er blevet udskrevet fra hospitalet for me ~var dødssyg. Jeg tabte 10 kilo hjælper ikke på hendes af- tuberkulose,liggerhunudepågræssetisolen et o på en måned, og med et slag magtsfølelse, som langsomt oggræderuden atvidehvorfor.morenringer no mistede jeg min styrke. Jeg tager over. tilkathrines læge, og de aftaler en tid til sam- acc bukkede under,«fortæller»et år efter at jeg er kom- tale hos lægen. den nu 28-årige medicinstu- met ud afbospitalet, har kri- }i'det er en befrielse, at min mor tager over. kæmpe ellertrække sig tilba nemsyrer, hvad de unge be ende med, at man må have Harmoni er, når du for ek sempel indgår på skøn vis i at vi tager vores st ge med en slags depression. skæftiger sig med. jegvil tro, psykisk samtalebehandling relationer til andre meiule samfundshorgere a ))De massive krav til de at der er mange i denhermig eller medicinsk behandling sker, til kæresten, vennerne, Ogsåiforhold ti unge om, at de skal være kultur, der ikke klarer de hår også. Den darwinistiske kul familien og i arbejdet. Det er, rede mennesker l h energiskeogdygtige til deres de odds. Denstore indbyrdes tur, vi har, hvor folk bliver når man er oprigtigt interes~ en gennemgående studier, kan udløse en de konkurrence under det sy tærsket rwldt i systemerne serede i hinanden. Så kom~ til bebrejdelse. pre~sionslignendetilstand stem, der hedder 'ansvar for og konkurrencekravene er et mer vi over i det gode, hvor»fordi vi lever hos dem. Det bliver en be~egen læring', er der mange, stadig stærkere islæt på alle man søger at respektere og fund, hvorfolk,ka s1cyttelsesmekanisme,«siger der falder igennem. De niveauer, bukker mange un støtte hinanden. Hvor man re hele tiden, er de Mette Bauer og forklarer, at mangler selvtillid, så de tør der for,«siger Preben Erik. indser, hvor atnængig man er os at acceptere, mange unge mennesker har ikke folde sig ud. Dereringen Nielsen. af hinan1en. Det sande, som mennesker, som skabt en masse forestillinger plads i samfundettil de men Han mener, at presset om detsidste. erenkritiskrefiek standtil 'bareat tag om, hvad forældrene forven nesker, som ikke kan klare at producere den store suc sion over, hvilke samfunds men' og komme ud ter af dem, selvom forældre det. De må stille op til aktive ces, ikke levner plads til sår mekanismer man lever un igen. Set fra den ne faktisk ikke har nogle ud ring eller gå i gang med det barheder ogtvivl hos deunge der, og hvordan man er over synspunkt er det talte forventninger: mennesker, der skal leve op for sine medmennesker. Når opløftende at indg ))Forældrene siger, at du til idealet. man ser på sit liv ud fra de tre fundsmæssig stati bare skal. realisere dig selv, og Der er i dag en tendens til kriterier, kan man måske hvor mange depre det er jo smukt. Men det kan Det skønne og sande se det vellykkede liv som vurdere, om derer noget, der er i Danmark. Vi b også være en svær opgave, Hvilke værdier er så værd at skal ius~e~es, så ~;mkan få ~t atanerkender at d et lykkeligt liv. Det er ikke rarrunerne er så store, at risi stræbe efter som-hypetmo goml;v,«siger Iiun: for den enkelte er -koen-for at blive enstlfh er detsamme derne menn$ke, kan man Man skai ikke gå hen og sårbarsituation, m overhængende.«fstller OhMJ PederS fl, spørge sigselv. FilosofEsther blive»selvfeci( og frelst over samiundsperspekt adjunkt,!nstuut for Oluffa Pedersen giver etbud: for sine omgivelser. Og Est massefænomen. Mig, mig, mig Bestyrelsesmedlem filosofi o~~ idei~i5tm'ip. pa.»en klassisk filosofisk de finition af det gode liver, at her Oluffa Pedersen peger på, at de fleste mennesker perspektiverne sk ne,«siger Esther i Psyki atrifonden og økonom Pre Ailms Un'iWi'sil",N det er et harmonisk liv, hvor selv har en iboende etik og dersen. benerik >Jielsenhar ien arti~det skønne, det gode og det moral, som er et vigtigt red kel beskrevet de unges lyst sande er afbalancerede.'har skab til at fmde en balance i kultur og mener. at de unge moni og lykke er ikke et livet. Et lykkeligt liv i den har nogle hårde vilkår: glansbillede afvellykkethed, klassiske forstand indebæ»del er en 1TIlg>ku1tur, der der skinner på overtladen rer, at vi tænker os selv som Leder på bagsiden.

15 - -- '- ms ,,--""-., _._~z-:z: o, 4 Paradoks IFredag 29. februar 2008 Tendens: Prozac Nation Ked elle, syg. Vi har aldrig debatteret, om almindelige vanskeligheder med livet skal behandles som en sygdom. Medicinalindustrien harfået lov at give svaret fnto: LtH.ifi,:.'(it H;Hne!s!Co!ourbox megasucces, "".._._.,! :; der ikke virker i' Hvad nu? Ny britisk undersøgelse dokumenterer, at antidepressive midler kun virker på de allermest deprimerede. Hvad stiller de 40 millioner patienter op nu? i af Mette-Line Thorup Amerikanerne bor i Prozac Nation ogbriterne i Unbappy Kingdom. Danskerne er også pænt med i forbruget afantidepressionsmidler. I 2003 gik en kvart million danskere på apoteket med en recept på el middel mod depression. Derforerdetenubehagelignyhedfor både medicinaltlrmaerogpatienter, at britiskeforskere via en graoskningaf47 videnskabelige undersøgelser nu kan dokumentere, at det bedst sælgendemiddel Prozac,der tagesaf40 millionermenneskerverdenover, ikkevirker. Det gælder også en række andre lignende tyr l. ~.f.:..._ ~","';.-:I"""""",~~;'n"".. nq'_ virke somat skyde spurve med kanoner at give dem hjemeændrende kemiske stoffer, når mindre kao gøre det,«siger Peter la Cour, cand.psych. og post. doc. ved SociologiskInstitut, Københavns Universitet. MedicinalfIrmaerne reagerer på den nye undersøgelse med afvisning afkritikken. MaryAnn Rhyne, talskvindefor GlaxoSmithKlines, der producerer et af de undersøgte præparater, Seroxat, siger ifølge Reutcrs, at Kirschs undersøgelser kun tager højde for de data, som er fremlagt, før den.amerikaoske Food and Drug Administration gav sin tilladelse til markedsføringafprodukterne.»forskerne serbortfra denmeget positive "ltlrlmimr..nm rli.':...e hehandline-er har haft på l En _.-_""-,.-.._.. ~--_.,-~.._-,.-

16 Derroreraetenuoenagellgnynea ror oaue nes, uer prouu(;t;':rt::c t;':l al ue UlIU~I~IOI:;lt:::V.r~- _2". medicinalfrrmaer ogpatienter, atbritiskefor- parater, Seroxat, siger ifølge Reuters, at ~- skerevia en granskriirig af 47 videnskadelige-kirsclis unaersøgelserkun tager liørde tor ae-' undersøgelser nu kan dokumentere, at det bedstsælgendemiddelprozac,dertagesaf40 millionermenneskerverdenover,ikkevirker. Det gælder også en række andre lignende typer afdennye generationantidepressiver,ogsåkaldet SSRI, som forskerne har undersøgt. Den eneste undtagelse er meget syge patienter, der får det bedre af medicinen, viser studiet, som professor Irving Kirsch, Hull University, sammen med en række interna~ tionale forskere stårbag. Men selv i gruppen af meget depressive mennesker er virkningen ret begrænset. Hølge de nye forskningsresultater, der erpubliceret i tidsskriftet PLos Medicine, er placebo (snydepiller) næsten lige så effektfuld som den antidepressive medicin.»ifølge vores resultater er der meget lille grundtilatudskriveantidepressivmedicintil andre end de meget deprimerede patienter,«siger Irving Kirsch til den britiske avis The Guardian. Selektivpublicering Overlægeog direktør for Det Nordiske Cochranecenter, Peter Gøtzsche,mener,atden nye undersøgelse understøtter andre undersøgelser, derhar vist, at effektenafantidepressiver er stærkt overdrevet.»når man tager alle data og ikke kun dem, industrien sely r icerer, viser det sig, at effekten overdrives medcirkaentredjedel,«siger han, oghenviser til en anden undersøgelse, der blev offentliggjort for enmåned siden af den amerikanske forsker Erick Turner, Oregon Health & Science Urriversity. Tuner og hans forskerteam gennemgik 74 kliniske undersøgelser af 12 forskellige typer antidepressivmedicin, dervarblevetbrugtpå12.s64 patienter, og kom frem til, at langt fra alle resultater var blevet publiceret i de medicinske tidsskrifter. Næsten alle studier med positive konklusionerblevpubliceret,mensdemmed negative resultater aldrig blevtrykt.»deterblevetpåvist,at antalletafudskrivninger afssri-præpararterer dobbelt såhøjt Somantallet afdeprimerede.denye undersøgelser bekræfter det billede. Der er en meget stor gruppe, der svinger mellembrug og misbrug. Den nye undersøgelse viser, at i netop denne gruppe er placebo ligeså godt - altså at gruppen er meget påvirkelige for placebo. Det er utvivlsomt rigtigt, og det kan derfor data, som er fremlagt, før den amerikanske Food and Drug Administration gav sin tilladelse til markedsføring afprodukterne.»forskerne serbortfra den meget positive virkning, som disse behandlinger har haft på patienter og dermed også deres familier, som lever med depression. Forskerne er på kant med,hvadder eraktuelklinisk praksis,«siger MaryAnn Rhyne. ti Fri informa OD Det banebrydende ved Kirsch og hans kollegers undersøgelse er ifølge forskerne, at de harbrugtden meget vidtgående amerikanske FreedomofInformationActtilattaadgangtil ikke offentliggjorte resultater af forsøg med fire SSRI-præpararter hos Food And Drug Administration.»Problemet er, at det er vanskeligt eller måske umuligt at få adgang til upublicerede data hos Lægemiddelstyreisen eller i det europæiske lægemiddelagentur, EMEA. Styrelsen har mulighed for at anlægge en vurdering, der sætter patienternes sikkerhed over firmaer, der påberåber sig kommercielle interesser. Men ifølge vore erfaringer vælger EMEA det sidste, og vi bar derfor klaget til EU's ombudsmand. USA har det mest åbne system med adgang til flere data end i resten afverden, deterfor dårligt,atviikkeåbnerfor adgangen,«siger Peter Gøtzsche, _. Jgså hæftersigvedenlangrække afpåvistedlvirkninger ved præparaterne, seksuelle forstyrrelser, afhængighed og også selvmordstanker.»det er en gåde, at så mange millionertager deher Menhvad medde millionerafmennesker, de har taget medicinen, oghvor bme de selv o deres omgivelser oplever, at def'ar det bedre "SSRI bliver ikke kun brugt som medici mod depression men somenregulering afe normaltilstand, hvor man har det skidt. Je mener ikke, det her er en medicinsk proble matik. Det burde være en sundhedspolitis dagsorden, om vi som samfund skal medic nere os ud af- jeg vil ikke kalde det livsstils problemer, men livsvanskeligheder. Eek kræver erhvervslivet idag afderes ansatte, a de skalværekonstanti frontlinjen; være selv hævdende,ogdetkræver stor selvfølelse.de er egenskaber som undersøgelser har vis fremmes af SSRI-præparater. Folk ændre simpelthen livsførelse af at tage disse desig nerdrugs,«siger Peter la Cour, der samtidi peger på, at man ved meget lidt om langtids virkningerne af det, han kalder et stort ke miskeksperiment. Ellersomla Courogsåformulerer det: N å enældreensomdameskalvælgemellematg ned ibridgeklubbenellerblive hjemme, ford hunerfortræt, ikke harlysto tror, de andre vil se skævt t midler, når man læser om Der må sidde hende, så kan medicinen giv mulige bivirkninger og så sammenholder dem med den ringe effekt, medicinen faktisk har,«siger Gøtzsche. paraterne massivt til mildere former for depression, selvom de kun er undersøgt myndigheder over hele verden med meget røde ører over at have Han peger desuden på, at de store medicinalfirmaer, der har tjent milliarder påmedicinen, har markedsført prægodkendt medicin uden grundlag - det viser undersøgelsen med stor hende et spark, så hun blive mere udfarende og får mer selvfølelse. Men dybest set e det ikke en depression, de ældre kvinde lider af, me hun har en række livsvanske ligheder, der, hvis hun få støttetil at træffeetandetval tydelighed end at bruge medicin, ogs y, kan få hende ud af døren o hen ogspille kort. milder på patienter med meget Også Peter Gøtzsche me svær depression. Denne ner, at befolkningen må igen markedsføring rettes især nem ~>en afgiftning«og iste mod lægerne, der skal ud~ det tilbydes terapi. s.krive medicinen. ~)Behandling af

17 6 Onsdag den 27, februar 2008[ Nyhedsavisen Indland 'Lyld<epiller virl<er ofte sle Medicin. Depressionsmedicin som Fontex virker kun på mennesker med særlig alvorlig d undersøgelse. Alle andre deprimerede har ofte ingen grund til at tage dem, -.:urderer eksp AfPerThiemann o o Pillerne skulie hjælpe deprimerede menneskerudafderes ulykkelige tilstand. mej} i virkeligheden hjælper de i mange tiliælde overhmredet U<1<e, Langt de fleste. som ikke har en ekstremt slem depression. bliver ved med at have detligeså elendigt som før. selvom de får depressiddsmedicin. Det viser en. gennemgangaf47videttskij. belige underl;øgelser..forskelleni patienternes bedring er ikke særlig stor. alt efter om de får placebo (snydetablerteruden virk-' ning.red.) eller me<licin., sigerpl"øfessorirvingkirsch fra HuII Universitet tilbbc. Han har sammen me<l en række ~ndreforskere genilemgået ~<l'i>ffentlig. gjorte og ikl<e:-off~tijggjor. te resultater affilrsøg med depressionsmedicin '- heri blandt kendte og udbredte mærker som Fontex (også kendt som Prozac, red.) og Seroxat. Medicinen er.den nyere type depressionsme dicin. de såkåldte SSRI-præparater. som i folkemunde har fået øgenavnet 'lykkepill.er.'. I'llJeme ertm0<lvendige.med disse resultatet ser det ud til; "t der er meget lidt grund.tilatudskrivedepre.. sionsmedicin til andre en<l de allermest deprimered,e. med mfudre al anden behandllpg er mislykket'. sigerirving/<irsch. Han anbefuler dog. at patienterfilrtsættermed deres medicj;n. indtil de har talt medderes læge. Medicinalgiganterne bag pillerne afviser imidlertid UlIdeTSilg<:1Seil; GlaXoSIDithKifue. der stårbag Seroxat. siger.atundersøgelsen ba~~ rer sig på et fur lille grund. lag, Fontex-producenten Eli Lilly siger. at 'Omfattende videnskabeligl;jgmedicinsk etfuringha)."''!bt. ilt præpatatet er e.l! effeldiv aotidepressiv«. Det anslås, at omkring tre p befq ler. D 16~.O Pil modb ~ '(iit.:~tål:",fi2e I I)

18 l wn h 1 ~ s ~. ~ SUNDHED Dansl{ere fyldes medlyl{kepill virksomme samtaler er sparetv Deprimerede Brder pressionsm.edicfu ikke.pa.;r_ beviseligtbedre af samtaieterapi DerBrnu England tilarioveterapi så godt et tilbud, som mal) o havde tioet. Vived nu, at hvismanbarenletell!!l:.mo-'o tilalle. Danskerne må derat depression, skal man nøjesmedpiller o helst behandles Died samtaler,<. sigirpouivid'bech. AfPer Thlemimn formand fclr.dansk trisk Selskab. *,geringen har bevilget Politikere har i over 10 år 2Q.~lion!!l:kronertilsamvidst. at samtaleterapi vir taleterapi, J)1e1I det er langt ker mindst lige så godt som fr.lji(jk,vunerer Videbech. såkaldte.lykkepiller.alligeve! ertijsindvis afdeprime.,,,: B~l1art;igetspnnget!ede <la.l!ik"r" blev!'t fyldt. IB!tllI,'nd~manlangt liledpiller.desenesbiårtiel', Den en I?olit~,(emeyilikkel>ruge.gelsk:ereg,,~ besluttede <le 111' kroner,,011 i Ok.t0oersidste år, at alle d~~er't~~de en<lepii-:de~l'}nt""e""engjænder,,i merel: dansker til psy1<olog,201ls~!>~lluiighed for oorevojutioll,<lød det fra pro' som sa,mtaleterapi og ikke ogma!ijle deprimered.-harat~~diiq,gnitivsamta: f"ssor RiChard Layard i Tbe sygnede hel) på sygedag d ikk.- s!!,1v råd. Resultatet er,.jet~;per skltl nu uddan- Guardian. da beslutnil)gen penge. Tilbage i Danmark i at antallet afdanskere. der nes psykologer og blev taget. har man længe vidst, at den p får piller i stedet, er blm bygges 250 klinikker. Den engelske handlings kognitive terapi beviseligt d melfhigtet, selvom pillerne "Vi vil ikke'længere have plan blev til, fordi Layard- hjælper mod depression. f ikke altid virker.og kan give det utålelige paradoks, at fremlagde beregniuger, der De første resultater kom b voldsomme bivirkninger. mens næsten alle fysiske Ii viste. at samfundet vilje frem i midten af90'erne. På S De seneste tal fortæller, at danskere nu.rager dejser bliver behandlet, så får milliop,er afmennesker spare milliarder af Iqoner på længere sigt, hvis Mpri- Rigshospitalet har overlæge Martin Balslev Jørgensen, de,pressionsmedicin_ med psykiske lidelser ingen merede mennesker blev overlæge skrevet artikler s.1 mange tilfælde er de- behandling. Det er en ægte behandlet hurtigt medvirk om!'jddetsimn1998. s m g

19 18 l. sektion IFredag 29. februar 2008 DEBAT Redaktør: Mette H -Læs Påtale: Skarp kritik af person, myndighed, branche, p Sundhed - enkommunal u I flere kommuner er sundhed blevet et selvstændigt indsatspunkt med e borgerne et kvalitetsbetonet liv, men det kræver både målrettethed og or indsatsen, hvis ikke k 'nmunerne skal overmandes af de ny lldfordring KRONiK sundhedslov lægges der op viden, dergårpåtværs affag om kommunerne nu er for sam af Karen Wistoft til et kommunalt engage lige skel og niveauer. De ef pligtede til at etablere sund ver og Holger Højlund ment i arbejdet med sund terlyser en diskussion affor hedsfrennne og forebyggel - at:; hedsfreilune og forebyggel dele og ulemper ved forskel' 's'e;'der er generelt rettet, så sæ se., Hensigt~IJ., e:r. ~QDl Jesper lige samarbejdsmodeller,der viservores interviews, at det ryg Fisli:er; adininistrerende di kan åbne for nye indsigter i te generelle perspektiv ud me rektør i Sundhedsstyrelsen, forhold til sundhedsfremme fordres af en tradition, hvor de formulerer det i en kronik i og forebyggelse som et saro forebyggelse typiskhar rettet en bladet Danske Kommuner: let tværgående indsatsområ sig mod patienter eller svage han Sundhederforalvorkommet»At trække påde fordele, der de. grupper. pu på den offentlige dagsorden. erved,at kommunerne ertæt Et andet forhold, der tilsy for Tværgående forankring I medierne og i den kommu på borgeme«. Dette ny nær neladende er tæt sammen situ nalpolitiske virkelighed. I hedsprincip kobles med et I undersøgelsenafdefire ud vævet med det historiske 1 er hed medierne følgerv; børns del princip om at involvere flere valgte kommuners organise sprogbrugen. Her er der i de På tagelse i fitness. Vi tager på sider af borgernes liv gen ring af indsatsen forsund fue kommuner en tendens til ber højskole med overvægtige nem en tværgående iildsats. hedsfremme ogforebyggelse at tale om sundhed med læ hed kvinder eller følger medar Sarotidig skal der i forhold til ser vi på nogle af de udfor gefaglige begrebe~hvormed spo bejdere på Toms Chokolade særlige målgrupper iværk dringer, kommunerne står sundhedsarbejdet relateres spo fabrik, når de lægger det dag sættes egne aktiviteter og over for i organiseringen af til et helbred, livsstilssyg sun lige forbrug afchokolade bag formuleres politiske målsæt den forebyggende og sund domme og såkaldt 'risiko væ sig. Sundhed er i højere grad ninger og indsatspunkter. hedsfremmende indsats adfærd'. Kommunerne peger me end tidligere blevet den en Kommunerne er med lovæn både indsatsen over for sær selv på den udfordring, der keltes ansvar og dermed et dringerne blevet centrale ak lige målgrupper og mere ge ligger i at løsrive forebyggel mo anliggende for os alle. Tema tører i det forebyggende og nerelt set. Undersøgelsen gi sen og de sundhedsfrem hol et spaltes i sund og usund. sun,dhedsfremmende arbej- ver indblik i, hvordan de fire mende initiativer fra det tra dec Indgårviisundeellerusunde de.. kommuner arbejder på at ditionelle medicinskefokus -sun fællesskaber? Gør vi brug af En undersøgelse af fire omsætte lovens krav om-at nok i særlig grad i forhold til reb de muligheder, vi har, for kommuners bestræbelser på indplacere forebyggelse og børn og unge. Det opleves der sund livsstil, eller vælger vi at forankre forebyggelse og sundhedsfremme som et ekstra udfordrende at give rer usundt? Kommunerne tager sundhedsfremme-som endel selvstændigt punkt j politik indsatserne for børn og unge rin ptmpn::lnc;v::n', npt py tvriplip1" ::If nprps ::lrhpinp. 'h::lr ~vp.t P.t udviklineen. samtidilz med at det ønskede oædagociske den

20 -=--- J erid btifige-r-e blevet- a~n enkeltes ansvar og dermed et anliggende for os alle. Temaet spaltes i sund og usund. Indgårviisundeellerusunde fællesskaber? Gør vi brug af de muligheder, vi har, for sund livsstil, eller vælger vi usundt? Kommunerne tager et medansvar. Det er tydeligt, at Danmark med' den nye kqmmunalreform og sundhedslovenharfåetnyevægtige aktører i spillet om sundheden. De nye storkommuner har fået ansvar for en række opgaver inden for sundhedsfremme og forebyggetse, for eksempel l forhold til bøm og unge - de spiller nu en nøglerolle i folkesundheden. Nærhed oginvolvering Med den nye opgave- og strukrurreform og den nye Kommunerneer med lovæn- både indsatsen over for sær- selv på den udfordring, der tører i det forebyggende og nerelt set. Undersøgelsen gi- sen og de sundhedsfrem dringeme blevet centrale ~ge-m.ålgrupper..og..mere..g~-ligge.f-i-at-løsrive-føreeyggel ~dhedsfremmend~ arbej- ver indblik l, hvordan de Irre!I1ende initiativer fra deltrade. kommuner arbejder på at.ditionellemedicinskefokus- En undersøgelse af nre omsætte lovens krav om at nok i særlig grad i forhold til kommuners bestræbelser på indplacere forebyggelse Qg børn og unge. Det opleves at forankre forebyggelse og sundhedsfrentme som et ekstra udfordrende at give sundhedsfremme-somendel selvstændigt punkt! politik- indsatserne for børnog unge afderes arbejde har givet et udvik1ingen, samtidig medat. det ønskede pædagogiske indtryk af de udfordringer, forebyggelse-og sundheds-.fmgetaftryk. Hvis der udekommunerne står over for..fremme gørestil etintegreret lukkendesættesfokuspåhel- Det handler mere om at få de punkt i det eksisterende til- bredsspørgsmål, hvilket der.organisatoriske rammer på bud tiludvalgtemålgtupper.. ifølge kommunerne er risiko. plads omkring sundhedsind- Lederne i de frre kommu- for, lukkes det samtidig ned satsen end om borgernes ner oplever det somensærlig for en aktivmålgruppedeltasundhed. Sundhed er en- or- stor udfordring at skulle tæn- gelse og involvering. ganisatorisk udfordring. Bil- ke den forebyggende og ledet er det samme i de frre sundhedsfremmende ind, Modsatrettede hensyn kommuner:arhus,gladsaxe, satspåtværsogsamtidigspe- Undersøgelsen peger i ret- Rudersdal og Lolland/Fal- cifiktrettet mod målgrupper, ning af, at der tilsyneladende ster. De kommunale sund- manikke tidligere harhaft fo- er en række modsatrettede hedschefer og ledere med kus på i det kommunale. Hi- hensyn på spil. For det første ansvar for forebyggelse og storisk set har forebyggelse støder en risikotankegang og sundhedsfremme efterspør- været fokuseret på borgere en bred tilgang til sundhedsgerihøjeregradendtidligere med særlige behov. Så selv fremme og forebyggelse For det a modsaliett holdet mel decentral f sundhedsfr rebyggend dersøgte k rer hensyn iing og bes densbasere ivejenfor1o tionelle str tralt foran konkret ek problemati kelt af ko etableringe husforung blematik i kring. Det for unge' h et amtsligt ter, hvor te ger og sund de med sundhedsfr forhold til u Medarbe et til opgav dere og et der også h motion, ryg dvs. de såk torer, hvilk opkvaliflce lige tilhørs forståelse e dagogisk o mod unges skriver det lige tilhørs blematiak. stefald udv ces, manha ligere amts problemer giske orie~t Fremtidig Ovenståen tegner et b hedsområd nerne træk sandet. Der form for hvor ensær volvering a

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen August 2014 Så er sommeren ved at blive sen, og vi håber I har nydt den. Et forhåbentligt smukt efterår går os i møde, og i hvert fald kan vi glæde os over al den nye

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere