Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Transkript

1 Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed

2 Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen for installationer. Når flere forskellige håndværkere skal arbejde sammen mod det færdige resultat, kan det derfor let gå galt undervejs. En korrekt fungerende dampspærre er helt tæt og kræver derfor også omtanke og ansvarsbevidsthed på tværs af alle de fagspecifikke arbejdsopgaver, som den indgår i. Meningen med dampspærren? En dampspærre skal modvirke, at den varme fugtige rumluft kan trænge ud i konstruktionen og kondensere på kolde overflader. Sker dette, er der risiko for, at bygningsdele bliver angrebet af skimmelsvamp, mug og råd. Derudover sikrer en tæt dampspærre, at varmetabet reduceres, og trækgener formindskes. Videncenter for energibesparelser i bygninger har her samlet en række gode råd til, hvordan du arbejder med dampspærren som en del af det færdige resultat. En tæt dampspærre er nemlig også dit ansvar selvom det ikke er dig, der monterer den. Når du arbejder med dampspærren Det er nødvendigt at vide, hvordan en dampspærre monteres korrekt. Hvis dampspærren er monteret forkert, kan den risikere at ødelægge mere, end den gavner. Her er de fem vigtigste ting at huske på, når du arbejder med dampspærren. 1. Dampspærren skal være helt tæt for at have en effekt og forebygge skimmelsvamp o.l. 2. En beskadiget dampspærre bør udskiftes eller tætnes med dampspærre-tape eller egnet fugemasse. 3. Samlinger udføres med min. 50 mm overlap og tætnes med dampspærre-tape eller egnet fugemasse. 4. Ved at montere dampspærren et stykke inde i isoleringslaget beskytter du imod huller fra efterfølgende montering af hylder, billeder, lamper etc. Dampspærren må dog ikke ligge længere inde i konstruktionen end 1/3 af den samlede isoleringstykkelse. 5. Et hus med korrekt monteret dampspærre vil have mindre udskiftning af indeluft, hvilket kan medføre, at fugtniveauet stiger i huset. Derfor er det nødvendigt at undersøge mulighederne for kontrolleret ventilation. Det kan ske enten ved etablering af mekanisk ventilation med varmegenvinding eller ved brug af udluftningsventiler og udsugning fra køkken og bad samt ved regelmæssig udluftning ved åbning af vinduer.

3 materialelag. Forudsætninger Beregning af Z inde Vurdering Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market tilhørende pudssystem. Z inde /Z ude > ren? 6 11 Værdierne i tabellen kan bruges til groft overslag for, om materialevalget opfylder kriteriet om at undgå fugtophobninger i konstruktioner. Det sker ved at sikre, Når den gamle dampspærre ikke kan regnes for at Bygningsreglementerne (BR) har haft følgende at materialelag på ydersiden af isoleringslaget er mere være tæt nok eller ligger et forkert sted i den efterisolerede konstruktion, skal den gamle inde > 10 Z omtale af brugen af dampspærre: diffusionsåbne end på indersiden, altså Z dampspærre ude. Dampspærrens enten opgave helt fjernes i bygning eller perforeres. at bibeholde Det den skal sikre, For at at opnå dette kræves, I BR66 at nævnes det tætte dampspærren læg omslutter første Denne Med diffusionsåbent menes der i denne guide materialer, hvor Z-værdien er: Z < 3-5 GPa s m opvarmede, guide understøtter indtrængende fugtige brugen luft på fugt af den energiløsningerne kan varme komme side af ud isoleringen. Den har for Energibesparelser to funktioner: i Bygninger (VEB). vil give dampspærre spærren fugt- har eller tætte ej? samlinger, sende lag og mellem at den tagkonstruktioner slutter tæt til af træ igen i stedet Skal for hele den at den nye, opvarmede efterisolerede gang: del af Der konstruktion bygningen: skulle anbringes dvs., have at en et damp- dampstand- fra Videncenter blive fanget mellem to tætte lag, hvilket 2 /kg. I de enkelte energiløsninger ophobning er i konstruktionen. der generelle råd til Hvornår andre er bygningsdele, den eksisterende og fx opvarmede vinduer, mure, rum terrændæk på god den nok? side osv. af varme- brugen 1. af dampspærre, At forhindre fugtrelaterede mens formålet problemer med denne i konstruktioner. samle Dampspærren de Perforering ofte stillede bliver kontrollerer spørgsmål aktuelt i om og de forhindrer damp- tilfælde, hvor det man utæt vil ved samling den eksisterende? kan resultere i opfugtning af konstrukti- Hvor Blot lægger et lille man hul en eller ny en dampspærre? revne i dampspærren Og hvad gør eller en guide er at spærren og herved de konkrete utilsigtet være nemmere råd transport ved forskellige end af at vanddamp. fjerne energitiltag. den indvendige beklædning en lufttætning, og beklædning. som hindrer Perforering ukontrolleret betyder, at en man hel flade med intakt i træstolpevægge dampspærre. Et og beregningsek- i tagkonstruktioner Hvilke onen, placeringsmuligheder 100 til Ifølge gange BR72 er der skulle kraftigere for dampspær- der bruges end gennem dampspærre 2. At skabe Guiden er ventilation. samtidig I tabellen skal nedenfor Dampspærren huske- skære eller og vises checkliste bore kontrollerer et huller beregningseksempel for i både dampspærren. og forhindrer vurdering udførende herved mange af utilsigtet håndværksfirmaer Zsmå huller til (10 til 100 pr. m2) eller nogle taget have tilslutning til evt. dampspærre inde /Z ude transport forholdet af for, ved luft. hvornår udvendig efteriso- Energiløsningerne, som guiden understøtter, ligger i en til Der sempel skal på dette findes af træ. fx i SBi- Yderligere anvisning skulle 224 dampspærren (link). i rådgivere og der skal tænkes lering i snit af dampspærre, en pr. tung m2. ydervæg. Det så man dog Til meget kan Z træffe tidskrævende bore så inde medtages de diffusionsmodstanden mange i den huller konkrete for materialelag i dampspærren, situation. på den så oftest varme er side det under af lettere disse kategorier. opdateret udgave (iht. BR10) rigtige beslutninger det inderste at fjerne lag den isolering gamle (hvis helt. der er flere), og til Z Ifølge både BR77 og BR82 skulle der yderligere i tagkonstruktioner med traditio- sørges for god ude Guiden besvarer medtages bl.a. centrale lag uden spørgsmål for det yderste som: lag isolering. Guiden Hvis kan anvendes ved efterisolering Hvordan Zsikrer Den gamle dampspærre kan også fjernes eller perforeres ved, pga at man dampmodstand løfter i den gamle i de forskellige isolering uden gen, og at der ingen luftgennemstrømning ventilation på ydersiden af varmeisolerin- inde /Z man ude > 10, valg er af der korrekte ikke risiko materialer? for ophobning af nelle fugt isoleringsmaterialer. Den dækker kun boliger. i konstruktionen fjerne den helt, fx i en tagkonstruktion. Når man perforerer den oprindelige dampspærre, skal man være sikker på, at der et andet sted i den efterisolerede konstruktion sørges for, at den samlede isoleringen. i ydervæggen Facadepuds finder sted. mm polyethylenfolie eller lign. skulle udefra. råd og svamp blive fanget mellem to tætte lag, hvilket vil give fugtophobning i konstruktionen. forholdet materialelag. Forudsætninger Vurdering luftskiftet. Z inde /Z ude > materialelag. 11 Forudsætninger Vurdering dampspærre eller ej? ren? isoleringen. i ydervæggen finder sted. udefra. UDGIVET NOVEMBER 2009 Facadepuds Z inde /Z ude > ren? 6 11 Værdierne i tabellen kan bruges til groft overslag for, om materialevalget opfylder kriteriet om at undgå fugtophobninger i konstruktioner. Det sker ved at sikre, Når den gamle dampspærre ikke kan regnes for at Bygningsreglementerne (BR) har haft følgende at materialelag på ydersiden af isoleringslaget er mere være tæt nok eller ligger et forkert sted i den efterisolerede konstruktion, skal den gamle inde > 10 Z omtale af brugen af dampspærre: diffusionsåbne end på indersiden, altså Z dampspærre ude. Dampspærrens enten opgave helt fjernes i bygning eller perforeres. at bibeholde Det den skal sikre, For at at opnå dette kræves, I BR66 at nævnes det tætte dampspærren læg omslutter første Denne Med diffusionsåbent menes der i denne guide materialer, hvor Z-værdien er: Z < 3-5 GPa s m opvarmede, guide understøtter indtrængende fugtige brugen luft på fugt af den energiløsningerne kan varme komme side af ud isoleringen. Den har for Energibesparelser to funktioner: i Bygninger (VEB). vil give dampspærre spærren fugt- har eller tætte ej? samlinger, sende lag og mellem at den tagkonstruktioner slutter tæt til af træ igen i stedet Skal for hele den at den nye, opvarmede efterisolerede gang: del af Der konstruktion bygningen: skulle anbringes dvs., have at en et damp- dampstand- fra Videncenter blive fanget mellem to tætte lag, hvilket 2 /kg. I de enkelte energiløsninger ophobning er i konstruktionen. der generelle råd til Hvornår andre er bygningsdele, den eksisterende og fx opvarmede vinduer, mure, rum terrændæk på god den nok? side osv. af varme- brugen 1. af dampspærre, At forhindre fugtrelaterede mens formålet problemer med denne i konstruktioner. samle Dampspærren de Perforering ofte stillede bliver kontrollerer spørgsmål aktuelt i om og de forhindrer damp- tilfælde, hvor det man utæt vil ved samling den eksisterende? kan resultere i opfugtning af konstrukti- Hvor Blot lægger et lille man hul en eller ny en dampspærre? revne i dampspærren Og hvad gør eller en guide er at For at spærren opretholde og herved de et godt konkrete være og sundt utilsigtet nemmere råd transport ved indeklima forskellige end at er fjerne ventilation nødvendigt. For boliger er tilstrækkelig ventilation af vanddamp. energitiltag. den indvendige beklædning og beklædning. Perforering betyder, at man i træstolpevægge og i tagkonstruktioner Hvilke onen, placeringsmuligheder 100 til Ifølge gange BR72 er der skulle kraftigere for dampspær- der bruges end gennem dampspærre især vigtigt for 2. at At fjerne skabe fugttilførelsen en lufttætning, fra som personer hindrer og ukontrolleret For at vurdere en utæthederne hel flade med i tæthedsplanet intakt dampspærre. kan der Et beregningseksempel trykprøvning på dette af huset findes af Guiden er ventilation. samtidig I tabellen skal nedenfor Dampspærren huske- skære eller og vises checkliste bore kontrollerer et huller beregningseksempel for i både dampspærren. til Der skal deres aktiviteter. og forhindrer vurdering udførende herved mange af utilsigtet håndværksfirmaer Zsmå huller til (10 til 100 pr. m2) eller nogle inde /Z ude transport forholdet af for, ved luft. hvornår udvendig Ved efteriso- at foretages en (blowerdoor træ. fx i SBi- Yderligere anvisning test). skulle 224 dampspærren (link). i rådgivere og Energiløsningerne, skabe et kunstigt undersom guiden eller taget overtryk understøtter, have tilslutning på 50 ligger til i evt. en dampspærre Bygningsreglementet der skal tænkes lering kræver i snit af dampspærre, en pr. for tung m2. boliger ydervæg. Det en så man udelufttilførelse på rigtige mindst beslutninger 0,3 onsmodstanden l/s pr. mange m². i den I huller ældre konkrete for materialelag i huse dampspærren, situation. luftskiftet på den så oftest varme måles er side og det under vurderes. af lettere disse kategorier. Hvis der i en opholdszone er målt dog Til meget kan Z træffe tidskrævende bore så inde medtages de Pa kan diffusi- opdateret lufthastighederne udgave (iht. ved de BR10) forskellige utætheder dog ofte højere og det især inderste afhængig at fjerne lag af, den isolering om gamle det (hvis blæser helt. der er flere), lufthastigheder og til Z ude over 1,2 m/s ved Ifølge 50 Pa undertryk, både BR77 er og BR82 skulle der yderligere opleve i tagkonstruktioner trækgener. med traditio- sørges for god udenfor. Guiden Det høje besvarer luftskifte medtages bl.a. skyldes centrale lag uden utætheder spørgsmål for det yderste i som: det, der lag isolering. der stor Guiden Hvis risiko for, kan at anvendes beboerne ved vil efterisolering kaldes bygningens Hvordan Ztæthedsplan. sikrer Den gamle dampspærre kan også fjernes eller perforeres ved, varmetab inde /Z man ude > 10, valg Selv er af der små korrekte ikke utætheder risiko materialer? for kan ophobning Den danske af nelle fugt standard isoleringsmaterialer. for termisk indeklima ventilation Den dækker kræver, på kun ydersiden boliger. at af varmeisoleringen, m/s. lige trækgener til følge. og at der ingen luftgennemstrømning medføre et stort ukontrolleret i konstruktionen pga at man dampmodstand med løfter ubehage- i den gamle i de forskellige lufthastigheden isolering uden ikke overstiger 0,15 fjerne den helt, fx i en tagkonstruktion. I forbindelse med efterisolering af de forskellige klimaskærmskonstruktioner For mere detaljeret information Når man anbefales perforerer guiden den oprindelige om dampspærre, skal er det vigtigt, at der samtidig Fra BR72 omtales, at fugtspærre 0,15 Tætning af klimaskærmen ved energirenovering, der udføres en fugtteknisk korrekt lufttætning af samlinger man være sikker på, at der et andet sted i den efterisolerede konstruktion sørges for, at den samlede mm polyethylenfolie eller lign. skulle kan downloades fra hjemmesiden for Videncenter for mellem konstruktioner og omkring installationsgennembrydninger af tæthedsplanet. energibesparelser i bygninger: bruges i gulvkonstruktioner og kældergulve konstruktion bliver absolut lufttæt. mod jord for at hindre fugtindtrængningen Godkendte dampspærresystemer (dampspærre, tape og fugematerialer), dvs. CE-mærket med DS/EN Fleksible membraner til fugtisolering eller med DS/EN Fleksible membraner til fugtisolering er testet for aldringsbestandighed. Traditionelle dampspærre af plastikfolie bliver nedbrudt af UV-lys. Derfor er det vig- isoleringen. i ydervæggen finder sted. udefra. UDGIVET DECEMBER 2011 Facadepuds Typiske utætheder Typiske utætheder i dampspærren findes eller opstår ved: Vindues- og dørpartier Indbygningsspots Lampeudtag Stikkontakter Samlinger mellem ydervægge og loft Samlinger mellem ydervægge og gulv Loft- og skunklem Skorstensgennemføringer Ventilationskanaler og friskluftventiler Samlinger ved væg Indbygningsspots Loft- og skunklem Dørpartier Lampeudtag Stikkontakter Ventilationskanaler og friskluftventiler Vinduespartier Samlinger ved gulv Skorstensgennemføringer Find yderligere information på Du kan finde yderligere materialer om dampspærre og tæthed på bl.a.: SÅDAN HVORFOR BRUGES EN DAMPSPÆRRE? DAMPSPÆRREN Hvorfor skal en dampspærre fjernes eller perforeres, og hvordan gør man? ved efterisolering af boliger Eksempel på vurderingen af Z inde /Z ude forholdet Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Dampspærre i Bygningsreglementet Isolering, 100 mm, klæbes og dyvles til mursten Formur, røde mursten Hulmursisolering ca. 80 mm Bagmur, letbetonvæg konstruktion bliver absolut lufttæt. En tung ydervæg ønskes efterisoleret med et udvendigt efterisoleringssystem, der består af 100 mm stenuld, der klæbes og dyvles til mursten og pudses bagefter med et Holdbarhed af dampspærren Fra BR72 omtales, at fugtspærre 0,15 Til Z inde regnes lagene på den varme side af den gamle varmeisolering plastmaling og letklinkerbetonbagmur. Til Z ude regnes lagene på den kolde side af den yderste (nye) Godkendte dampspærresystemer (dampspærre, tape og fugematerialer), dvs. CE-mærket med DS/EN Fleksible membraner til fugtisolering eller med DS/EN bruges i gulvkonstruktioner og kældergulve mod jord for at hindre fugtindtrængningen varmeisolering pudslaget. Guiden Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger samler de væsentligste spørgsmål om dampspærren og kan fungere som en huske- og tjekliste for både rådgivere og udførende håndværksfirmaer Fleksible membraner til fugtisolering er testet for aldringsbestandighed. Traditionelle dampspærre af plastikfolie Figur bliver 1. Illustration nedbrudt af af UV-lys. dampspærrens Derfor er funktion. det vigtigt, at dampspærren er godt skjult i konstruktionen. Kilde: Transporten Ved af vanddamp korrekt håndtering, og luft foregår dvs. typisk at membranen i ikke med udsættes hvor for der dagslys, en skarpe betydelig genstande mindst et skimmelsvampeangreb. Derfor skal der fyringssæsonen, temperaturforskel mellem eller kemikalier, som hovedregel (ved traditionelle isoleringsmaterialer) kan man ude regne og inde. med Den en god varme tæthed indeluft af dampspærren altid i bruges en korrekt monteret dampspærre i en let indeholder næsten hele konstruktionens altid meget mere levetid. vanddamp end konstruktion, og man skal sikre, at materialerne længere ude i konstruktionen er mere diffusionsåbne. udeluften. Fysiske love gør, at denne forskel automatisk vil udlignes, og den varme, fugtige luft vil derfor prøve at komme ud af en bygning. En tommelfingerregel siger, at diffusionsmodstanden Z på indersiden af det eller de varme- Uden en dampspærre vil fugten i den varme indeluft kondensere et koldt sted i konstruktionen, typisk inde isolerende lag skal være 10 gange større end i isoleringen. Hvis kondensvandet ikke kan komme på ydersiden for at undgå fugtophobning: væk eller tørre ud, og konstruktionen består af materialer, der er fugtfølsomme, fx konstruktionstræ eller inde > 10 Z ude Z gips- eller træplader, ender det med en byggeskade Beregning af Z ude Beregning af Z inde / Z ude Z-værdi for plastmaling (typisk): 2,5 GPa s m 2 /kg Z-værdi for bagmur: 3 GPa s m 2 /kg Z inde = 2,5 GPa s m 2 /kg + 3 GPa s m 2 /kg = 5,5 GPa s m 2 /kg Z-værdi for pudssystem (diffusionsåbent) = Z ude = 0,35 GPa s m 2 /kg 5,5 GPa s m 2 /kg / 0,35 GPa s m 2 /kg = 16 Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Ved de givne forudsætninger for materialevalget i eksemplet overholdes kriteriet: Eksemplet understreger vigtigheden af at anvende et diffusionsåbent facadepudssystem ved udvendig efterisolering. GUIDE Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Hvorfor skal en dampspærre fjernes eller perforeres, og hvordan gør man? Eksempel på vurderingen af Z inde /Z Blowerdoor ude test forholdet Holdbarhed af dampspærren Beregning af Z inde Beregning af Z ude Beregning af Z inde / Z ude SÅDAN HVORFOR BRUGES EN DAMPSPÆRRE? DAMPSPÆRREN Sådan fjernes utætheder ved efterisolering af boliger Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Kvalitetsguide Dampspærre i Bygningsreglementet Isolering, 100 mm, klæbes og dyvles til mursten Formur, røde mursten Hulmursisolering ca. 80 mm Bagmur, letbetonvæg En tung ydervæg ønskes efterisoleret med et udvendigt efterisoleringssystem, der består af 100 mm stenuld, der klæbes og dyvles til mursten og pudses bagefter med et tilhørende pudssystem. Til Z inde regnes lagene på den varme side af den gamle varmeisolering plastmaling og letklinkerbetonbagmur. Til Z ude regnes lagene på den kolde side af den yderste (nye) varmeisolering pudslaget. Z-værdi for plastmaling (typisk): 2,5 GPa s m 2 /kg Z-værdi for bagmur: 3 GPa s m 2 /kg tigt, at dampspærren er godt skjult i konstruktionen. Figur 1. Illustration af dampspærrens funktion. Kilde: Transporten af vanddamp og luft foregår typisk i Z inde = 2,5 GPa s m 2 /kg + 3 GPa s m 2 /kg = 5,5 GPa s m 2 /kg turforskel mellem kan man ude regne og inde. med Den en god varme tæthed indeluft af dampspærren i Ved korrekt håndtering, dvs. at membranen ikke ud- fyringssæsonen, hvor der en betydelig tempera- sættes for dagslys, skarpe genstande eller kemikalier, indeholder næsten altid meget mere vanddamp end Z-værdi for pudssystem (diffusionsåbent) = Z ude = 0,35 GPa s m 2 /kg hele konstruktionens levetid. udeluften. Fysiske love gør, at denne forskel automatisk vil udlignes, og den varme, fugtige luft vil derfor prøve at komme ud af en bygning. med mindst et skimmelsvampeangreb. Derfor skal der Ved de givne forudsætninger for materialevalget i eksemplet overholdes kriteriet: 5,5 GPa s m 2 /kg / 0,35 GPa s m 2 /kg = 16 Kvalitetsguiden Sådan fjernes utætheder forklarer bygningsreglementets (BR10) krav til klimaskærmens tæthed og beskriver bl.a. også Blowerdoor test -metoden. enten helt fjernes eller perforeres. Det skal sikre, at Med diffusionsåbent menes der i denne guide materialer, opvarmede, indtrængende fugtige luft på fugt den kan varme komme side af ud isolerin- igen i stedet for at fra Videncenter for hvor Energibesparelser Z-værdien er: i Z Bygninger < 3-5 GPa (VEB). s m 2 /kg. I de enkelte energiløsninger er der generelle råd til Værdierne i tabellen kan bruges til groft overslag for, om materialevalget opfylder kriteriet om at undgå fugtophobninger i konstruktioner. Det sker ved at sikre, Når den gamle dampspærre ikke kan regnes for at at materialelag på ydersiden af isoleringslaget er mere være tæt nok eller ligger et forkert sted i den efterisolerede konstruktion, skal den gamle inde > 10 Z diffusionsåbne end på indersiden, altså Z dampspærre ude. Dampspærrens opgave i en bygning er at bibeholde den Denne guide understøtter brugen af energiløsningerne gen. Den har to funktioner: SÅDAN HVORFOR BRUGES EN DAMPSPÆRRE? DAMPSPÆRREN Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor skal en dampspærre fjernes eller perforeres, og hvordan gør man? Tætning af klimaskærm ved efterisolering af boliger Uden en dampspærre vil fugten i den varme indeluft kondensere et koldt sted i konstruktionen, typisk inde i isoleringen. Hvis kondensvandet ikke kan komme væk eller tørre ud, og konstruktionen består af materialer, der er fugtfølsomme, fx konstruktionstræ eller gips- eller træplader, ender det med en byggeskade som hovedregel (ved traditionelle isoleringsmaterialer) altid bruges en korrekt monteret dampspærre i en let konstruktion, og man skal sikre, at materialerne længere ude i konstruktionen er mere diffusionsåbne. Eksemplet understreger vigtigheden af at anvende et diffusionsåbent facadepudssystem ved udvendig efterisolering. En tommelfingerregel siger, at diffusionsmodstanden Z på indersiden af det eller de varmeisolerende lag skal være 10 gange større end på ydersiden for at undgå fugtophobning: Z inde > 10 Z ude Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Guide i forbindelse med energirenovering Dampspærre i Bygningsreglementet brugen af dampspærre, mens formålet med denne Bygningsreglementerne (BR) har haft følgende omtale af brugen af dampspærre: Hvorfor tætne et eksisterende hus? herved utilsigtet transport af vanddamp. Eksempel på vurderingen af Z inde /Z ude 1. At forhindre fugtrelaterede problemer i konstruk- guide er at samle de ofte stillede spørgsmål om damp- tioner. Dampspærren Perforering bliver kontrollerer aktuelt i og de forhindrer tilfælde, hvor det vil spærren og de konkrete råd ved forskellige energitiltag. Når man vil spare på varmen i sit hus, er et af de mest For at opnå dette kræves, at det tætte læg omslutter Skal hele den den nye, opvarmede efterisolerede del af konstruktion bygningen: dvs., have at en damp- I BR66 nævnes dampspærren første Guiden er samtidig en huske- og checkliste for både gang: Der skulle anbringes et dampstand- spærren har tætte samlinger, sende lag og mellem at den tagkonstruktioner slutter tæt til af træ Hvornår er den eksisterende dampspærre god nok? Guiden Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering forklarer, hvordan arbejdet med dampspærren skal udføres og indeholder bl.a. en række eksempler med tekniske illustrationer. være nemmere end at fjerne den indvendige be- 2. At skabe en lufttætning, som hindrer ukontrolleret oplagte steder at tage fat på at fjerne eksisterende andre bygningsdele, og fx opvarmede vinduer, mure, rum terrændæk på den side osv. af varme- Hvor Blot lægger et lille man hul en eller ny en dampspærre? revne i dampspærren Og hvad gør eller en man utæt ved samling den eksisterende? kan resultere i opfugtning af konstruktionen, placeringsmuligheder 100 til Ifølge gange BR72 er der skulle kraftigere for dampspær- der bruges end gennem dampspærre Hvilke klædning og beklædning. Perforering Figur betyder, 1 illustrerer at en man hel princippet flade med før intakt og i efter træstolpevægge dampspærre. tætning, og Et hvordan man til ved Der at sempel skal tætne på huset dette får findes styr af træ. fx på i luftstrømme SBi- Yderligere anvisning skulle ind 224 dampspærren (link). i og beregningsek- i tagkonstruktioner ventilation. I tabellen skal nedenfor Dampspærren skære eller vises bore kontrollerer et huller beregningseksempel i dampspærren. og forhindrer vurdering udførende bedst herved mange at af utilsigtet tætne håndværksfirmaer Zsmå huller til (10 til 100 pr. m2) eller nogle inde /Z ude utætheder. rådgivere Det og huset transport forholdet i forbindelse af for, ved luft. hvornår udvendig og ud efterisolering i snit af i dampspærre, gang en pr. tung med m2. ydervæg. at Det efterisolere så man dog Til meget kan Z tidskrævende bore så inde af Energiløsningerne, en bygning: Frisk som luft tilføres guiden taget understøtter, kontrolleret, have tilslutning ligger hvor til i evt. en dampspærre med, at der man skal alligevel tænkes huset træffe medtages der er diffusionsmodstanden men mange i den tætning huller konkrete for materialelag i dampspærren, af situation. klimaskærmen på den så oftest og opholdsstuen, brug opdateret for det, udgave fx i soveværelset, (iht. BR10) børneværelserne og/eller rigtige skifte beslutninger vinduer, varme er side det under af lettere disse og kategorier. brugt luft fjernes fra de rum, hvor kan også opnås, uden det at inderste at man fjerne samtidig lag den isolering gamle efterisolerer. (hvis helt. den bruges mest, fx fra køkken der er flere), og til Z ude og Ifølge badeværelse. både BR77 og BR82 skulle der yderligere i tagkonstruktioner med traditio- sørges for god Guiden besvarer medtages bl.a. centrale lag uden spørgsmål for det yderste som: lag isolering. Guiden Hvis kan anvendes ved efterisolering Der er mange Hvordan fordele Zsikrer ved Den gamle dampspærre kan også fjernes eller perforeres ved, pga at man dampmodstand løfter i den gamle i de forskellige isolering uden gen, og at der ingen luftgennemstrømning inde /Z man at tætne ude > 10, valg er af et der korrekte hus: Grundlæggende handler tætning af et hus om, at man ikke risiko materialer? for ophobning af nelle fugt isoleringsmaterialer. ventilation Den dækker på kun ydersiden boliger. af varmeisolerin- får kontrol over luft og luftbåren transport ind og ud af i konstruktionen Der forsvinder meget varme ud gennem utæthederne huset. Når de ukontrollable luftstrømme er fjernet, skal fjerne den helt, fx i en tagkonstruktion. også selvom huset er relativt godt isoleret der etableres kontrolleret udluftning, så man ikke efter tætningen ender med et dårligt indeklima. Udluftningen Komforten øges: Trækgenerne Når man perforerer reduceres, den og det oprindelige bliver nemmere at holde man varmen være og sikker at opvarme på, at der boligen et andet og sted disse i den erstattes ef- af frisk udeluft. mm Den polyethylenfolie energieffektive eller lign. skulle fjerner dampspærre, lugt og fugt skal fra madlavning, Fra tøjvask, BR72 omtales, planter, etc., at fugtspærre 0,15 terisolerede konstruktion sørges for, måde at den at lufte samlede ud er ved hjælp af bruges mekanisk i gulvkonstruktioner ventilation og kældergulve Utætheder i klimaskærmen konstruktion kan bliver give risiko absolut for lufttæt. høj med effektiv varmegenvinding. mod jord for at hindre fugtindtrængningen fugtighed i konstruktionerne, hvilket kan medføre angreb af skimmelsvamp eller nedbrydning af træ af Det afhænger af udgangspunktet, hvor stor varmebesparelsen bliver ved tætning, men i grove træk kan man halvere varmeforbruget i et utæt hus ved at halvere Man undgår at få radon Godkendte ind i huset, dampspærresystemer hvilket er meget (dampspærre, tape vigtigt for et sundt indeklima og fugematerialer), dvs. CE-mærket med DS/EN Fleksible membraner til fugtisolering eller med DS/EN Fleksible membraner til fugtisolering er testet for aldringsbestandighed. Traditionelle dampspærre af plastikfolie Figur bliver 1. Illustration nedbrudt af af UV-lys. dampspærrens Derfor er funktion. det vigtigt, at dampspærren er godt skjult i konstruktionen. Kilde: Transporten Ved af vanddamp korrekt håndtering, og luft foregår dvs. typisk at membranen i ikke med udsættes mindst et skimmelsvampeangreb. Derfor skal der fyringssæsonen, hvor for der dagslys, en skarpe betydelig genstande temperaturforskel mellem eller kemikalier, som hovedregel (ved traditionelle isoleringsmaterialer) kan man ude regne og inde. med Den en god varme tæthed indeluft af dampspærren altid i bruges en korrekt monteret dampspærre i en let indeholder næsten hele konstruktionens altid meget mere levetid. vanddamp end konstruktion, og man skal sikre, at materialerne længere ude i konstruktionen er mere diffusionsåbne. udeluften. Fysiske love gør, at denne forskel automatisk vil udlignes, og den varme, fugtige luft vil derfor prøve at komme ud af en bygning. En tommelfingerregel siger, at diffusionsmodstanden Z på indersiden af det eller de varme- Uden en dampspærre vil fugten i den varme indeluft Utæt kondensere hus med et ukontrolleret koldt sted i konstruktionen, luftskifte typisk inde Tæt hus med kontrolleret luftskifte isolerende lag skal være 10 gange større end i isoleringen. Hvis kondensvandet ikke kan komme på ydersiden for at undgå fugtophobning: Figur 1: Et skematisk væk eller tørre billede ud, af og et konstruktionen utæt hhv. tæt består hus, som af materialer, der er fugtfølsomme, fx konstruktionstræ eller inde > også viser nogle Z af de mest 10 Z typiske utætheder i et hus. (Grafik: Lars Due) ude gips- eller træplader, ender det med en byggeskade Holdbarhed af dampspærren Beregning af Z inde Beregning af Z ude Beregning af Z inde / Z ude En tung ydervæg ønskes efterisoleret med et udvendigt efterisoleringssystem, der består af 100 mm stenuld, der klæbes og dyvles til mursten og pudses bagefter med et tilhørende pudssystem. Til Z inde regnes lagene på den varme side af den gamle varmeisolering plastmaling og letklinkerbetonbagmur. Til Z ude regnes lagene på den kolde side af den yderste (nye) varmeisolering pudslaget. Z-værdi for plastmaling (typisk): 2,5 GPa s m 2 /kg Z-værdi for bagmur: 3 GPa s m 2 /kg Z inde = 2,5 GPa s m 2 /kg + 3 GPa s m 2 /kg = 5,5 GPa s m 2 /kg Z-værdi for pudssystem (diffusionsåbent) = Z ude = 0,35 GPa s m 2 /kg 5,5 GPa s m 2 /kg / 0,35 GPa s m 2 /kg = 16 Ved de givne forudsætninger for materialevalget i eksemplet overholdes kriteriet: Eksemplet understreger vigtigheden af at anvende et diffusionsåbent facadepudssystem ved udvendig efterisolering. Isolering, 100 mm, klæbes og dyvles til mursten Formur, røde mursten Hulmursisolering ca. 80 mm Bagmur, letbetonvæg Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Udgivet december 2013 af Videncenter for energibesparelser i bygninger. Telefon