Svar på 20 spørgsmål om EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svar på 20 spørgsmål om EU"

Transkript

1 Svar på 20 spørgsmål om EU En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats

2 Indhold 1. Hvad er EU egentlig? 3 2. Hvad går Lissabon-traktaten ud på? 4 3. Hvorfor stemmer så få ved EU-valgene? 5 4. Koster det Danmark noget at være medlem af EU? Kan Danmark forlade EU? Hvorfor er Euroen i krise? Vil Euroen kunne bevares? Var det fornuftigt, at vi stemte nej til Euroen i 2000? Hvad går undtagelserne ud på? Hvorfor skal vi bevare den retlige undtagelse? Hvorfor skal vi bevare den militære undtagelse? Hvad er det indre marked egentlig? Hvad betyder EU for udenlandsk arbejdskraft? Hvorfor støtter EU landbruget? Vil vi kunne handle med EU, hvis vi ikke er medlem? Kan EU ikke være en fredelig modvægt til USA? Er EU ikke til gavn for freden? Er EU ikke til gavn for ulandene? Har EU handlet til gavn for klimaet? Er det trods alt ikke bedst, at EU styrer energipolitikken? På forsidebilledet ses EUkommissionens formand José Manuel Barroso og EU s præsident Herman Van Rompuy. ISBN Udgivet af EUD og Folkebevægelsen mod EU, december Redaktion: Sven Skovmand og Lave K. Broch. Spørgsmålsstiller: Niels Eriksen. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Merco Print Køge A/S. Oplag Tryksag nr

3 1. Hvad er EU egentlig? EU blev oprettet i 1958 som en toldunion med følgende seks lande som medlemmer: Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg. I 1973 blev Storbritannien, Irland og Danmark medlemmer. Sammen med Danmark blev Grønland medlem, mens Færøerne holdt sig udenfor. I 1981 kom Grækenland til, i 1986 Spanien og Portugal og i 1995 Sverige, Finland og Østrig. I 2004 blev EU udvidet med hele ti lande Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Malta og den græske del af Cypern. Grønland meldte sig ud efter en folkeafstemning i EU s opbygning blev fastlagt i den traktat, der blev underskrevet i Rom og derfor kaldes Rom-traktaten. EU styres af en»kommission«, der har eneret på at fremsætte forslag til love og beslutninger. Kommissionens forslag skal som hovedregel godkendes to steder. Det ene er et ministerråd, hvori der sidder medlemmer fra hvert medlemsland. Det andet er EU-parlamentet, som ved udgangen af 2011 vil have 754 medlemmer, hvoraf Danmark har valgt de 13, deriblandt Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. EU har også en domstol, der har sæde i Luxembourg, og som har langt mere magt end almindelige domstole. Den afgør, om EU s love eller traktater er overholdt, og den går langt for at sikre EU mest mulig magt. Et helt særligt organ er Det Europæiske Råd, som ikke må forveksles med Ministerrådet. Det består af regeringschefer fra medlemslandene og holder normalt møder to gange om året. Disse møder kaldes i daglig tale for topmøder. Her træffes vigtige beslutninger, herunder ændringer i traktaterne, som i de senere år er ændret gentagne gange. Romtraktaten bestod i 29 år. Men i 1987 gennemførtes Den Europæiske Fælles Akt, som i Danmark blev kaldt for»ef-pakken«den afskaffede bestemmelserne om enstemmighed ved ensretning af lovgivningen. Det betød, at en syndflod af regler blev indført, og det er hovedårsagen til, at EU i dag står bag procent af de danske love. Akten afskaffede også medlemmernes ret til at føre en selvstændig udenrigspolitik. I 1993 vedtoges Maastricht-traktaten, der åbenlyst betegnede samarbejdet som en union. Hvor man tidligere talte om EF (De Europæiske 3

4 Fællesskaber), har man siden talt om EU (Den Europæiske Union). Et flertal i Danmark havde ganske vist stemt nej i 1992, men i 1993 stemte et flertal ja til traktaten med en række undtagelser for Danmark (se spørgsmål 9). Maastricht-traktaten indførte også bestemmelser om en fælles valuta Euroen. Den blev indført i 1999, og den har siden skabt store problemer. En endnu mere vidtgående traktat er Lissabon-traktaten, som omtales særskilt Hvad går Lissabon-traktaten ud på? L issabon-traktaten er en utrolig vidtgående traktat, der trådte i kraft den 1. december Den giver EU en langt større magt end før. Hvor retsvæsenet før var noget, som de enkelte stater kunne tage stilling til og sige nej til skal medlemslandene i fremtiden rette sig efter det, der bliver vedtaget. Det kan få betydning for både, hvad der regnes for strafbart, og hvordan straffen skal være. Det fastslås også direkte, at EU s bestemmelser er vigtigere end de enkelte lands love. EU-parlamentet får en langt stærkere rolle end før. Når Kommissionen fremsætter et forslag til en lov, skal det behandles først af Parlamentet, hvor Ministerrådet før fik det først. Og i Ministerrådet bliver det langt sværere for Danmark at forhindre uheldige beslutninger. Indtil 2014 kan Danmark standse et forslag, hvis vi får støtte fra en fjerdedel af de andre lande. I fremtiden skal 12 af de 27 lande støtte os, for at et forslag kan blive forkastet. Endelig kræver traktaten, at medlemslandene»gradvis forbedrer deres militære kapacitet«. Der skal altså i fremtiden bruges endnu flere penge på militæret, end der gør i dag. Lissabon-traktaten er så vidtgående, at den burde være sendt til folkeafstemning efter reglerne i Grundlovens 20. Men regeringen turde ikke udskrive en folkeafstemning, fordi den var sikker på, at danskerne ville stemme nej. Derfor blev traktaten alene vedtaget af et flertal i Folke tinget.

5 Foto: Rådet Professor Ole Krarup fører sammen med en række andre borgere en retssag mod regeringen for at få beslutningen erklæret ugyldig. Højesteret har foreløbig sagt ja til, at retssagen kan føres. I 2012 vil sagen blive behandlet af Østre Landsret, som med stor sandsynlighed vil sige nej til borgernes ønske. Men den endelige afgørelse træffes af Højesteret, der godt kan have en anden mening end Østre Landsret. Læs mere om sagen på Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller underskriver Lissabon-traktaten. 3. Hvorfor stemmer så få ved EU-valgene? Når der er valg til Folketinget, afgiver mellem 80 og 90 procent af vælgerne deres stemme. Ved EU-valgene er det normalt omkring 50 procent. Det skyldes nok, at EU for de fleste er noget temmelig fjernt langt fjernere end Folketinget. Mange tror også, at EU-parlamentet ikke rigtig betyder noget. Men her tager de fejl. Efter vedtagelsen af Lissabon-traktaten har Parlamentet fået stor indflydelse og bestemmer på visse punkter mere for Danmark, end det danske Folketing gør. 5

6 Indførelsen af Euroen som fælles valuta for 17 forskellige EU-lande har skabt store problemer. Det er den vigtigste grund til, at Folkebevægelsen mod EU stiller op til valgene til EU-parlamentet. For ved at sidde i Parlamentet får Folke - bevægelsen en mulighed for at fremskaffe oplysninger, som partiernes repræsentanter ikke er interesseret i. Og i visse situationer har vi rent faktisk været i stand til at påvirke beslutningerne i situationer hvor der stort set har været lige mange tilhængere og modstandere af et forslag Koster det Danmark noget at være medlem af EU? Det skader det danske demokrati, at vi er medlem af EU. Det betyder, at vi ikke selv kan bestemme, hvilke love vi vil vedtage. Og hvis EU vedtager uheldige love, har vi ingen mulighed for at lave dem om. Men medlemskabet koster faktisk også danskerne penge. For det første betaler vi ca. 19 milliarder kroner om året til EU og får kun ca. 10 milliarder kroner retur til formål som vi ikke selv bestemmer over f.eks. landbrugsstøtte. Men EU er også en toldunion, og det betyder, at alle varer fra lande uden for EU får fordyret deres varer med toldsatser, der kan ligge på op imod 70 procent. Dette betyder ikke kun, at varer fra lande som Indien og Kina bliver dyrere, end de behøvede være. Det betyder også, at varer fra andre EU-

7 lande bliver dyrere. For når der ikke er konkurrence fra lande uden for EU, kan EU s industrier roligt sætte deres priser i vejret. Cykler får for eksempel pålagt en told på 15 procent. Hvis ikke vi var medlem af EU, kunne vi få cyklerne over 13 procent billigere. EU s told betyder nemlig, at fabrikker i andre EU-lande kan sætte deres priser 15 procent højere, end de ville kunne, hvis EU s høje toldsatser ikke fandtes. 5. Kan Danmark forlade EU? Ja, det kan vi. For det første giver Folkeretten Danmark ret til at træde ud af traktater og konventioner. Og i Lissabon-traktatens artikel 50 står der følgende i stk. 1:»Ethvert medlemsland kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.«Vi kan altså godt forlade EU, hvis der er flertal for dette i Folketinget. Flere meningsmålinger har vist, at modstanden er større i befolkningen end i Folketinget, og hvis EU-medlemskabet stilles over for et klart alternativ som et tættere nordisk samarbejde med handelsaftaler med EU, så er der ofte flertal i Danmark for udmeldelse. 6. Hvorfor er Euroen i krise? D e 17 Euro-lande har meget forskellige økonomier, og de har derfor forskellige behov. Med Euroens indførsel mistede landene kontrol med deres valutapolitik og EU s Centralbank i Frankfurt bestemte, hvad den overordnede rente skulle være, selv om nogle lande havde brug for en anden rente. Samtidig glemte finansmarkederne, at der var forskellig risiko ved at låne til de forskellige Euro-lande. Dette førte til at nogle lande fik lavere rente, og at banker lånte mere, end de normalt ville have udlånt til en stat med egen valuta. Flere lande endte derfor i en gældsfælde. Derudover har EU s lovgivning om banker ført til, at flere regeringer har overtaget underskuddet fra dårlige banker. Dette er især problemet for Irland. 7

8 Danske Euro-modstandere har længe fremhævet, at der ville komme forslag om en fælles finanspolitik, og at det var svært at se en holdbar valutaunion uden mere styring. Desværre har Euro-modstanderne fået ret. For flere og flere af Euro-landene har Euroen haft uheldige virkninger. F.eks. stiger lønningerne langt mindre i Tyskland, end de gør i Italien og Spanien for slet ikke at tale om Grækenland. Og de lande, hvor lønningerne stiger, får sværere og sværere ved at konkurrere. Derfor har de haft underskud i forhold til udlandet. Indtil den økonomiske krise for alvor brød ud i 2008, kunne disse lande forholdsvis let låne penge på finansmarkederne til at dække dette underskud. Men det har de svært ved i dag. Derfor har de øvrige Euro-lande måttet låne endnu flere penge til dem for at bevare tiltroen til Euroen Vil Euroen kunne bevares? E n fælles finanspolitisk styring af Eurolandene kan måske holde sammen på projektet, hvis de folkelige protester ikke bliver for store. Men uden dette vil lande som Grækenland, Spanien og Italien kun kunne genvinde deres konkurrenceevne ved at træde ud af Euro-området og genindføre drakmer, pesetaer og lire. Og når de ikke kan konkurrere, kan de ikke tjene penge nok til at betale deres gæld. Ja, de vil ikke engang kunne betale renterne. Selvom det lykkes Grækenland at få eftergivet halvdelen af sin gæld, vil landet om få år have en gæld på 120 procent af landets årlige indtægter. Derfor mener mange økonomer, at det er nødvendigt for landet at vende tilbage til drakmen og halvere dens værdi. Det vil give problemer i en overgangstid, men når den er forbi, vil landet have gode muligheder for at klare sig. Island er et godt eksempel på, hvor nyttigt det kan være for et land at have en selvstændig valuta. Landet havde for få år siden gigantiske økonomiske problemer. Men ved at halvere værdien af den islandske krone lykkedes det at ride stormen af og få genskabt en økonomisk vækst. EU s ledere tror i dag, at alle problemer kan løses, ved at de dårligt stillede lande skærer ned på de offentlige udgifter. Men når de gør det, falder staternes indtægter, og så er de lige vidt.

9 Og kravene møder så kraftige folkelige protester, at det kan blive en trussel mod selve EU. Danskerne er ikke længere ene om at have modstand mod EU! EU-modstanden er voksende i Danmark og mange andre EU-lande. 8. Var det fornuftigt, at vi stemte nej til Euroen i 2000? Ved afstemningen i september 2000 stemte 53 procent af de danske vælgere for at bevare Kronen og dermed afvise deltagelse i Eurosamarbejdet. Og i dag kan stort set alle se, at det var klogt. Danmark har i alle årene klaret sig bedre økonomisk end landene i Euro-området. Og hvis vi i dag havde været medlem, skulle vi stille økonomiske garantier for de svage Euro-lande på omkring 100 milliarder kroner. Og en stor del af disse penge måtte på forhånd betragtes som tabt. 9

10 9. Hvad går undtagelserne ud på? I1992 stemte et lille flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Da alle lande skal være enige om ændringer af traktaterne, blev der lagt et stærkt pres på Danmark for at ændre dette nej til et ja. For at nå dette mål blev det i Edinburgh i december 1992 fastslået, at Danmark på fire punkter ville tage forbehold over for, hvad der var inde - holdt i Maastricht-traktaten. Disse fire forbehold eller undtagelser gik ud på følgende: 1. Man ville bevare Kronen og ikke gå med i den fælles mønt Euroen. 2. Man ville kun deltage i retsligt samarbejde, så længe det var mellemstatsligt. 3. Man ville ikke deltage i EU s forsvarspolitiske samarbejde og heller ikke betale penge til det. 4. Man ville sige nej til, at et unionsborgerskab skulle træde i stedet for et dansk statsborgerskab. Oplysningen om disse undtagelser førte til, at der i maj 1993 blev skabt flertal for Maastricht-traktaten ved en ny folkeafstemning. Men ved - tagelsen byggede på, at man stemte for undtagelserne. Derfor kan undtagelserne kun afskaffes gennem selvstændige folkeafstemninger. Da et flertal i Folketinget i 2000 besluttede at slutte sig til Euro-samarbejdet, skulle det følgelig afgøres ved en folkeafstemning. Og den førte som nævnt til, at forslaget blev forkastet Hvorfor skal vi bevare den retlige undtagelse? D en retlige undtagelse sikrer Danmark mod, at vi kan blive tvunget til at rette os efter, hvad et flertal af EU-landene mener, skal være strafbart og hvor stor straffen skal være. Vi bevarer muligheden for at stille vores folketingspolitikere til ansvar for retspolitikken i Danmark herunder terrorlove, overvågning og strafferammer. Vi løber en stor risiko, hvis vi afskaffer denne undtagelse eller svækker den.

11 Undtagelsen betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde med EU om for eksempel grænseoverskridende kriminalitet. Påstande om, at Danmark ikke kan bekæmpe menneskehandel og lignende er det rene vrøvl. EU har jo en kraftig interesse i, at Danmark er med i den type af samarbejde. Vi ved ikke, hvordan temaet for afstemningen bliver formuleret. Der har været tale om, at man skal gå ind for en ordning, hvor et flertal i Folketinget fra sag til sag kan tage stilling til om EU s skal lave overnational lovgivning. Men man skal ikke lade snyde sig af denne tilsyneladende mådeholdne tanke. Vi ved jo ikke, hvordan frem - tidige flertal i Folketinget vil se på sagen. Og har vi først sagt ja til en EU-bestemmelse, kan vi aldrig komme af med den, og alle ændringer inden for den pågældende lovgivning vil bestemmes overnationalt af EU. Foto: European Defence Agency 11. Hvorfor skal vi bevare den militære undtagelse? Der er ingen grund til, at EU skal beskæftige sig med forsvarspolitisk eller have en militær side. Det er både dyrt og en forkert vej at gå. Freden støttes bedst i gennem FN. Den militære undtagelse be - skyt ter os mod de dele af Lissabon-traktaten, der drejer sig om for svarspolitik Danmark er såle- Danmark er ikke med i EU's kampgrupper på grund af forsvarsundtagelsen.

12 Foto: Jens Hasse/Chili foto Skandalen med IC4-togene kunne have været undgået, hvis vi ikke havde bøjet os for EU's licitationsregler. des ikke med i EU s kampgrupper, EU s forsvarsagentur, og vi er ikke bundet af EU s krav om gradvist at forbedre vores militære kapaciteter. Derudover sender vi ikke skattekroner til EU s forsvarspolitiske aktiviteter. Når det påstås, at undtagelsen hindrer os i at deltage i humanitære aktioner som for eksempel rydning af miner, er det noget vrøvl. Hvis handlingen er billiget af FN, har vi ingen problem med at deltage. Og FN har under alle omstændigheder så mange projekter i gang, at vi ikke vil få problemer med at udføre humanitært arbejde Hvad er det indre marked egentlig? blev oprettet som en toldunion. Det betød, at al told mellem EUmedlemslandene forsvandt, og at et medlemsland ikke kunne forbyde indførsel fra andre EU-lande. Men Kommissionen ønskede at gå videre. Den ønskede også at komme af med andre hindringer for handelen, så man kunne få det, som Kommissionen kaldte et»indre marked«.

13 Kommissionen mente således, at det var en handelshindring, hvis et land havde skrappere krav til miljø og stoffer end andre EU-lande. Den betragtede det som en form for beskyttelse af den nationale industri. Kommissionen ønskede også, at der skulle være stramme regler for licitationer, så selv små opgaver skulle udbydes i hele EU. Disse ønsker blev opfyldt med vedtagelsen af den fælles akt, der trådte i kraft i 1987, Den afskaffede kravet om enstemmighed ved en række beslutninger, og det betød i praksis, at EU kom til at stå for mellem 70 og 80 procent af medlemslandenes love et stort demokratisk problem. Man hævdede dengang, at Det Indre Marked ville spare medlems - landene for udgifter, der svarede til 4 procent af deres nationalprodukt. Sådan kom det dog ikke til at gå. Der har kun været begrænsede økonomiske fordele af det indre marked, blandt andet fordi en række af kravene har kostet penge. Det gælder frem for alt licitationerne, som især har givet kommunerne store udgifter, fordi selv ret små ordrer har skullet sendes i EU-licitation. Og netop fordi ordrerne har været små, har der ikke været andre tilbud end dem, man alligevel ville have fået fra Danmark. Samtidig er det et problem, at EU kræver, at de billigste tilbud skal tages, med mindre der er tungtvejende grunde til at gøre noget andet. Det spillede en rolle, da IC4-togene kom i licitation. Man var meget betænkelig ved det italienske firma Ansaldobredo. Men deres tilbud var det billigste, derfor følte man sig forpligtet til at tage det, hvad der har været til stor skade for den danske togdrift. 13. Hvad betyder EU for udenlandsk arbejdskraft? D e fleste mener det er positivt, at mennesker kan bo, rejse, arbejde og studere frit på tværs af grænser så længe landets love overholdes. De nordiske lande har længe haft et fælles arbejdsmarked og alle nordiske borgere har ret til at flytte inden for Norden uden at søge om opholdstilladelse. Det er også en fordel for Danmark, at vi i alle EU og EFTA-lande har et samarbejde på dette område. Men EU s regler fører også til et pres på den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel og de lønregler, der er aftalt af arbejdsmarkedets parter i Danmark. 13

14 Derfor kræver de danske fagforbund, at f.eks. polske, litauiske og tyske arbejdere skal have en overenskomst, der svarer til den, som danske arbejdere har. Men det har indtil nu været svært at gennemføre, især fordi EU-domstolen har bekæmpet disse bestræbelser. Domstolen har således ved flere lejligheder forbudt aktioner mod firmaer, der ikke har lønaftaler med deres udenlandske arbejdere, og som underbetaler dem groft. Domstolen begrunder blandt andet sine domme med, at der i Danmark og Sverige ikke er en lovgivning om arbejdsmarkedets forhold. Men kernen i det skandinaviske system er netop, at disse spørgsmål overlades til arbejdere og arbejdsgivere. Dette system er EU godt på vej til at ødelægge Hvorfor støtter EU landbruget? D a EU blev dannet, forlangte Frankrig, at der skulle fastsættes høje priser for fødevarer. Frankrig var en stor producent af landbrugsvarer og håbede på den måde at få en økonomisk fordel ud af toldunionen. Den var ellers først og fremmest til gavn for Tyskland, som havde en stærk industri. I begyndelsen blev ordningen betalt af EU s forbrugere, idet de fleste lande på den tid havde underskud af landbrugsprodukter. Men de høje priser fik landmændene til at producere mere og mere, og det betød, at der blev et stadig større overskud af varer, som EU var forpligtet til at købe. Engang imellem solgte EU ud af disse varer, men det skete til så lave priser, at især bønderne i ulandene blev ramt, fordi de ikke kunne klare den ulige konkurrence. Og ordningen blev med årene alt for vanskelig for EU, især fordi en stadig mindre del af EU s budget gik til at støtte landbruget. Hvor det i 1970 erne var omkring 70 procent, faldt det i de følgende år til under 50 procent. I 1992 gennemførte man derfor en reform af landbrugsstøtten, så landmændene fik et årligt beløb i forhold til, hvor meget jord de ejede. Denne arealstøtte gavnede især de største landbrug, hvad der har skabt megen modstand mod den. Men støtten blev givet på en sådan måde, at den ikke havde noget

15 med produktionen at gøre. Landmændene ville altså få pengene, hvad enten de dyrkede jorden eller ej. EU håbede på den måde, at produktionen ville gå ned, og det gjorde den også. Der produceres ikke længere så meget korn, at man skal op - bevare det på kornlagre. Derimod er der stadig et overskud af kød og mælkeprodukter, som sælges til lave priser på verdensmarkedet igen til skade for ulandenes producenter. De danske landmænd får i øjeblikket omkring 7 milliarder kroner fra EU, men i årene efter 2013 forventes denne støtte at falde til cirka 5,5 milliarder kroner. Dette er i realiteten penge, der er betalt af danske skatteydere. Det skyldes, at Danmark betaler mere til EU om året end det, vi får retur. EU's landbrugsstøtte gavner de største landbrug mest. 15. Vil vi kunne handle med EU, hvis vi ikke er medlem? Hvis Danmark træder ud af EU, vil vi uden videre kunne blive medlemmer af det europæiske frihandelsområde EFTA. Dets aftale 15

16 med EU betyder, at vi kan sælge alle vores industrivarer til EU uden at skulle betale told af dem akkurat som i dag. Landbrugsvarer er ikke omfattet af aftalen, men vi vil formentlig uden problemer kunne få en aftale, så vi fortsat kan sælge vores landbrugs - varer til EU-landene. Vi køber nemlig hvert år flere og flere landbrugsvarer fra andre lande i EU, og de ønsker naturligvis ikke, at denne handel skal standses. Også på fiskeriet skal der træffes en særlig aftale. Men heller ikke det må forventes at skabe problemer. Og så må vi huske, at vi ved at træde ud af EU slipper for at betale kontingent til EU. I øjeblikket betaler vi 19 milliarder kroner til EU og modtager kun cirka 10 milliarder. Så vi vil uden videre kunne overtage støtten til landbruget og endda have penge tilovers Kan EU ikke være en fredelig modvægt til USA? U SA s udenrigspolitik under George W. Bush var så rædselsfuld, at mange håbede, at EU kunne danne en modvægt mod USA. Men i realiteten har EU s politik ikke været en sådan positiv modvægt. Når EU handler eller forsøger at handle med en stemme, er det sjældent en mere moralsk stemme end USA s. F.eks. har EU s»udenrigsminister«catherine Ashton foreslået, at EU-lande skal begynde at sælge våben til Kina på trods af den kinesiske regerings vedvarende menneskerettighedskrænkelser. Dette er heldigvis ikke vedtaget endnu. Men EU er samlet set blevet til verdens største våbeneksportør, og EU havde et tæt udenrigspolitisk samarbejde med flere af de nordafrikanske diktaturer. Det skyldes ikke EU, at lande som Tunesien og Egypten nu har udsigt til mere demokrati. De folkelige protester i disse lande kom faktisk på trods af EU. Da palæstinenserne i januar 2006 afholdt et helt igennem korrekt gennemført valg, og partiet Hamas fik et flertal af mandaterne, nægtede EU at anerkende valgets resultat og indstillede som USA alle betalinger, der kunne gå til den nye regering. Norge, der ikke er med i EU, gik den modsatte vej i denne og andre sager. Det kunne Danmark også have gjort, hvis vi havde en selvstændig udenrigspolitik.

17 Eurokorpset fejrer "EU's nationaldag" den 9. maj uden for EU-parlamentet. 17

18 Og på trods af alle pæne ord har EU i en årrække givet toldnedsættelse på varer, der produceres i de ulovlige jødiske bosættelser på den besatte del af den palæstinensiske vestbred Er EU ikke til gavn for freden? EU -tilhængerne siger ofte, at EU er til gavn for freden, og de begrunder det især med, at der i dag er fred mellem Tyskland og Frankrig. Men påstanden er falsk. For allerede efter Anden Verdenskrigs slutning var det klart, at de to lande ikke længere ville komme til at kæmpe mod hinanden. Fordi de havde fået en fælles fjende i Sovjetunionen, som holdt den østlige del af Tyskland besat. Det svarer helt til forholdene i Norden, hvor Danmark endnu omkring 1830 betragtede et angreb fra Sverige som den største trussel mod landet. Men så blev Danmark angrebet af tyskerne, og fra det øjeblik fik de to lande et nært samarbejde. Og EU s udenrigspolitik har ikke været til gavn for freden. Det så man på Balkan, hvor EU s lidet gennemtænkte anerkendelse af Slovenien og Kroatien som selvstændige stater måske var hovedårsagen til den jugoslaviske borgerkrig. EU har også spillet en uheldig rolle andre steder. Det gælder således i Sri Lanka, hvor Norge gennem en ihærdig diplomatisk indsats var tæt på at skabe fred mellem Sri Lankas regering og de oprørske tamiler på østatens nordlige del. Men hvad gjorde EU? Man erklærede helt ubegrundet tamilerne for en terrororganisation, og så var det norske initiativ dødsdømt. Sri Lankas regerings efterfølgende terrorangreb på tamilerne kom til at koste over civile livet. Den svenske chef for den internationale fredsmission i Sri Lanka, Ulf Henricsson, havde advaret EU i god tid. Men EU lyttede ikke til ham, fordi man havde andre interesser. Måske skyldtes det, at flere EU-lande havde en stor våbeneksport til Sri Lanka. EU er samlet set verdens største våbeneksportør, og mange af EU s våben sælges til udemokratiske regimer. Kan man kalde det et freds - projekt?

19 18. Er EU ikke til gavn for ulandene? har et stort bistandsprogram, som hævdes at være det største i EUverden, men pengene tages ikke fra EU s kasse, men fra de nationale bistandsprogrammer. Når vi i Danmark siger, at vi bruger 0,8 procent af vores samlede indtægter på bistand til ulandene, er det ikke helt rigtigt, for en del af pengene afleveres til EU s programmer. Det er i øvrigt en stor del af de penge, som før i tiden gik til FN s bistandsprogrammer. Samtidig er EU s handelspolitik til stor skade for ulandene, som kun kan forbedre deres levestandard, hvis de får mulighed for at sælge deres varer til de rige lande. Hvis EU ikke fandtes, ville ulandene kunne forhandle med de europæiske lande hver for sig. Nu skal de forhandle med EU-kommissionen, der først og fremmest søger at sikre, at svage industrier i EU-landene bliver beskyttet mod konkurrence udefra. Det groveste eksempel er den dumpingtold, som EU med mellemrum lægger på produkter, der er så billige, at europæiske fabrikanter får problemer. Hele 75 forskellige varer udsættes i øjeblikket for denne told, der kan gå helt op til procent af varens værdi. EU's handelspolitik er til skade for ulandene. 19

20 Samtidig søger EU-kommissionen i sine forhandlinger at forhindre, at ulandene beskytter deres egen industri mod konkurrencen fra EU. Et særligt kapitel er EU s fiskeriforhandlinger, hvor Kommissionen har gjort det muligt for især spanske fiskefartøjer at drive rovdrift på fiskene langs de afrikanske kyster. Til skade for de lokale fiskere og dermed for lokalbefolkningen Har EU handlet til gavn for klimaet? EU bakkede helhjertet op om Kyoto-aftalen, der blev vedtaget i 1997 og trådte i kraft i Men prisen var ikke særlig høj. Man skulle kun nedskære udslippet af CO 2 med 8 procent i 2012 i forhold til 1990, og en stor del af denne gevinst var allerede opnået. Østtyskland var blevet en del af Tyskland, og det havde betydet en drastisk nedgang i industriproduktionen og dermed udslippet af CO 2 i området. Men mens EU gjorde en god indsats for at få Kyoto-aftalen i gang, har man ikke været god til at leve op til dens målsætninger. Det skyldes især Tyskland, der ønsker at bevare sin brydning af kul og brunkul og samtidig har bekæmpet bestræbelserne på at få bilerne til at bruge mindre benzin. Så sent som i 2007 var EU s samlede udslip af CO 2 kun faldet med 2 procent. Ved klimatopmødet i København 2009 arbejdede EU kun for en reduktion på 20-30% af 1990-niveauet. Men mange eksperter mente, at der skulle en 40% reduktion til for at undgå en katastrofe. Norge forsøgte ihærdigt at kæmpe for dette. Hvis landet havde været med i EU, havde Norge været begrænset af EU s udspil. Og op til klimamødet i Durban i december 2011 havde EU-kommissær Connie Hedegaard endda travlt med at nedtone ambitionerne endnu mere. På et lidt lavere niveau har EU også forhindret en indsats for klimaet. Det skete, da EU i 2009 tvang den svenske fødevaremyndighed»livs - medelsverket«til at holde op med at lave særlige klimavenlige kostråd. EU-kommissionen mente, at disse kostråd var i strid med EU s indre marked.

21

22 EU har foreslået 20-30% CO 2 -redution i forhold til niveauet, hvilket ifølge mange forskere er for lidt for at modvirke klima - problemerne. 20. Er det trods alt ikke bedst, at EU styrer energipolitikken? Det er vedtaget, at EU skal optræde som en enhed i energipolitikken, men det er ikke en ubetinget fordel. En samlet optræden forudsætter jo, at man er enige, og det kan let betyde, at de mest genstridige lande får mest at skulle sige. Samtidig risikerer man, at den fælles optræden kan blive en sovepude, fordi de enkelte lande vil føle, at de gør nok, hvis bare de opfylder EU s forudsætninger. Hvis beslutningen lægges ud til de enkelte lande, vil vælgerne også kunne få en større indflydelse på udviklingen, hvilket må forventes at gavne klimaet. I hvert fald er det godt, at Danmark har valgt at føre en politik, der går ud over de målsætninger, som EU har opstillet. I øvrigt fører EU-medlemskabet til, at Danmark gennem Euroatom støtter indførelsen af atomkraft. I 1985 sagde Danmark ellers nej til at indføre atomkraft, men det tager EU ikke hensyn til. 22

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EU s forfatning: Lissabon-traktaten

EU s forfatning: Lissabon-traktaten EU s forfatning: Lissabon-traktaten En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats EU s forfatning: Lissabon-traktaten Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at det med en massiv kampagne

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Verden er større. EUDemocrats

Verden er større. EUDemocrats Verden er større end EU EUDemocrats Indhold Verden er større end EU... side 3 EU som global aktør... side 4 Det globale syd... side 7 Fort Europa... side 10 Retsundtagelsen i EU gavner retssikkerheden...

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketinget Europaudvalget København, den 21. februar 2006 Sagsnr.: 3604 FVM 338 Folketingets Europaudvalg har d. 23. januar 2006 anmodet om besvarelse

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris).

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris). 1945: Anden Verdenskrig slutter. Den Kolde Krig starter. Europa og verden deles nu op i to, Øst - Vest. Sovjetunionen og USA bliver nye rivaliserende supermagter. Sovjet ønsker krigsskadeserstatninger

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel Internationalt samarbejde NW-N 1 Historisk synsvinkel Tidligere tiders restriktioner Lige efter 2.verdenskrig: told og kvantitative restriktioner Hvorfor er told og kvantitative restriktioner skadelige

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere