Svar på 20 spørgsmål om EU
|
|
- Alma Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Svar på 20 spørgsmål om EU En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats
2 Indhold 1. Hvad er EU egentlig? 3 2. Hvad går Lissabon-traktaten ud på? 4 3. Hvorfor stemmer så få ved EU-valgene? 5 4. Koster det Danmark noget at være medlem af EU? Kan Danmark forlade EU? Hvorfor er Euroen i krise? Vil Euroen kunne bevares? Var det fornuftigt, at vi stemte nej til Euroen i 2000? Hvad går undtagelserne ud på? Hvorfor skal vi bevare den retlige undtagelse? Hvorfor skal vi bevare den militære undtagelse? Hvad er det indre marked egentlig? Hvad betyder EU for udenlandsk arbejdskraft? Hvorfor støtter EU landbruget? Vil vi kunne handle med EU, hvis vi ikke er medlem? Kan EU ikke være en fredelig modvægt til USA? Er EU ikke til gavn for freden? Er EU ikke til gavn for ulandene? Har EU handlet til gavn for klimaet? Er det trods alt ikke bedst, at EU styrer energipolitikken? På forsidebilledet ses EUkommissionens formand José Manuel Barroso og EU s præsident Herman Van Rompuy. ISBN Udgivet af EUD og Folkebevægelsen mod EU, december Redaktion: Sven Skovmand og Lave K. Broch. Spørgsmålsstiller: Niels Eriksen. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Merco Print Køge A/S. Oplag Tryksag nr
3 1. Hvad er EU egentlig? EU blev oprettet i 1958 som en toldunion med følgende seks lande som medlemmer: Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg. I 1973 blev Storbritannien, Irland og Danmark medlemmer. Sammen med Danmark blev Grønland medlem, mens Færøerne holdt sig udenfor. I 1981 kom Grækenland til, i 1986 Spanien og Portugal og i 1995 Sverige, Finland og Østrig. I 2004 blev EU udvidet med hele ti lande Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Malta og den græske del af Cypern. Grønland meldte sig ud efter en folkeafstemning i EU s opbygning blev fastlagt i den traktat, der blev underskrevet i Rom og derfor kaldes Rom-traktaten. EU styres af en»kommission«, der har eneret på at fremsætte forslag til love og beslutninger. Kommissionens forslag skal som hovedregel godkendes to steder. Det ene er et ministerråd, hvori der sidder medlemmer fra hvert medlemsland. Det andet er EU-parlamentet, som ved udgangen af 2011 vil have 754 medlemmer, hvoraf Danmark har valgt de 13, deriblandt Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. EU har også en domstol, der har sæde i Luxembourg, og som har langt mere magt end almindelige domstole. Den afgør, om EU s love eller traktater er overholdt, og den går langt for at sikre EU mest mulig magt. Et helt særligt organ er Det Europæiske Råd, som ikke må forveksles med Ministerrådet. Det består af regeringschefer fra medlemslandene og holder normalt møder to gange om året. Disse møder kaldes i daglig tale for topmøder. Her træffes vigtige beslutninger, herunder ændringer i traktaterne, som i de senere år er ændret gentagne gange. Romtraktaten bestod i 29 år. Men i 1987 gennemførtes Den Europæiske Fælles Akt, som i Danmark blev kaldt for»ef-pakken«den afskaffede bestemmelserne om enstemmighed ved ensretning af lovgivningen. Det betød, at en syndflod af regler blev indført, og det er hovedårsagen til, at EU i dag står bag procent af de danske love. Akten afskaffede også medlemmernes ret til at føre en selvstændig udenrigspolitik. I 1993 vedtoges Maastricht-traktaten, der åbenlyst betegnede samarbejdet som en union. Hvor man tidligere talte om EF (De Europæiske 3
4 Fællesskaber), har man siden talt om EU (Den Europæiske Union). Et flertal i Danmark havde ganske vist stemt nej i 1992, men i 1993 stemte et flertal ja til traktaten med en række undtagelser for Danmark (se spørgsmål 9). Maastricht-traktaten indførte også bestemmelser om en fælles valuta Euroen. Den blev indført i 1999, og den har siden skabt store problemer. En endnu mere vidtgående traktat er Lissabon-traktaten, som omtales særskilt Hvad går Lissabon-traktaten ud på? L issabon-traktaten er en utrolig vidtgående traktat, der trådte i kraft den 1. december Den giver EU en langt større magt end før. Hvor retsvæsenet før var noget, som de enkelte stater kunne tage stilling til og sige nej til skal medlemslandene i fremtiden rette sig efter det, der bliver vedtaget. Det kan få betydning for både, hvad der regnes for strafbart, og hvordan straffen skal være. Det fastslås også direkte, at EU s bestemmelser er vigtigere end de enkelte lands love. EU-parlamentet får en langt stærkere rolle end før. Når Kommissionen fremsætter et forslag til en lov, skal det behandles først af Parlamentet, hvor Ministerrådet før fik det først. Og i Ministerrådet bliver det langt sværere for Danmark at forhindre uheldige beslutninger. Indtil 2014 kan Danmark standse et forslag, hvis vi får støtte fra en fjerdedel af de andre lande. I fremtiden skal 12 af de 27 lande støtte os, for at et forslag kan blive forkastet. Endelig kræver traktaten, at medlemslandene»gradvis forbedrer deres militære kapacitet«. Der skal altså i fremtiden bruges endnu flere penge på militæret, end der gør i dag. Lissabon-traktaten er så vidtgående, at den burde være sendt til folkeafstemning efter reglerne i Grundlovens 20. Men regeringen turde ikke udskrive en folkeafstemning, fordi den var sikker på, at danskerne ville stemme nej. Derfor blev traktaten alene vedtaget af et flertal i Folke tinget.
5 Foto: Rådet Professor Ole Krarup fører sammen med en række andre borgere en retssag mod regeringen for at få beslutningen erklæret ugyldig. Højesteret har foreløbig sagt ja til, at retssagen kan føres. I 2012 vil sagen blive behandlet af Østre Landsret, som med stor sandsynlighed vil sige nej til borgernes ønske. Men den endelige afgørelse træffes af Højesteret, der godt kan have en anden mening end Østre Landsret. Læs mere om sagen på Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller underskriver Lissabon-traktaten. 3. Hvorfor stemmer så få ved EU-valgene? Når der er valg til Folketinget, afgiver mellem 80 og 90 procent af vælgerne deres stemme. Ved EU-valgene er det normalt omkring 50 procent. Det skyldes nok, at EU for de fleste er noget temmelig fjernt langt fjernere end Folketinget. Mange tror også, at EU-parlamentet ikke rigtig betyder noget. Men her tager de fejl. Efter vedtagelsen af Lissabon-traktaten har Parlamentet fået stor indflydelse og bestemmer på visse punkter mere for Danmark, end det danske Folketing gør. 5
6 Indførelsen af Euroen som fælles valuta for 17 forskellige EU-lande har skabt store problemer. Det er den vigtigste grund til, at Folkebevægelsen mod EU stiller op til valgene til EU-parlamentet. For ved at sidde i Parlamentet får Folke - bevægelsen en mulighed for at fremskaffe oplysninger, som partiernes repræsentanter ikke er interesseret i. Og i visse situationer har vi rent faktisk været i stand til at påvirke beslutningerne i situationer hvor der stort set har været lige mange tilhængere og modstandere af et forslag Koster det Danmark noget at være medlem af EU? Det skader det danske demokrati, at vi er medlem af EU. Det betyder, at vi ikke selv kan bestemme, hvilke love vi vil vedtage. Og hvis EU vedtager uheldige love, har vi ingen mulighed for at lave dem om. Men medlemskabet koster faktisk også danskerne penge. For det første betaler vi ca. 19 milliarder kroner om året til EU og får kun ca. 10 milliarder kroner retur til formål som vi ikke selv bestemmer over f.eks. landbrugsstøtte. Men EU er også en toldunion, og det betyder, at alle varer fra lande uden for EU får fordyret deres varer med toldsatser, der kan ligge på op imod 70 procent. Dette betyder ikke kun, at varer fra lande som Indien og Kina bliver dyrere, end de behøvede være. Det betyder også, at varer fra andre EU-
7 lande bliver dyrere. For når der ikke er konkurrence fra lande uden for EU, kan EU s industrier roligt sætte deres priser i vejret. Cykler får for eksempel pålagt en told på 15 procent. Hvis ikke vi var medlem af EU, kunne vi få cyklerne over 13 procent billigere. EU s told betyder nemlig, at fabrikker i andre EU-lande kan sætte deres priser 15 procent højere, end de ville kunne, hvis EU s høje toldsatser ikke fandtes. 5. Kan Danmark forlade EU? Ja, det kan vi. For det første giver Folkeretten Danmark ret til at træde ud af traktater og konventioner. Og i Lissabon-traktatens artikel 50 står der følgende i stk. 1:»Ethvert medlemsland kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.«Vi kan altså godt forlade EU, hvis der er flertal for dette i Folketinget. Flere meningsmålinger har vist, at modstanden er større i befolkningen end i Folketinget, og hvis EU-medlemskabet stilles over for et klart alternativ som et tættere nordisk samarbejde med handelsaftaler med EU, så er der ofte flertal i Danmark for udmeldelse. 6. Hvorfor er Euroen i krise? D e 17 Euro-lande har meget forskellige økonomier, og de har derfor forskellige behov. Med Euroens indførsel mistede landene kontrol med deres valutapolitik og EU s Centralbank i Frankfurt bestemte, hvad den overordnede rente skulle være, selv om nogle lande havde brug for en anden rente. Samtidig glemte finansmarkederne, at der var forskellig risiko ved at låne til de forskellige Euro-lande. Dette førte til at nogle lande fik lavere rente, og at banker lånte mere, end de normalt ville have udlånt til en stat med egen valuta. Flere lande endte derfor i en gældsfælde. Derudover har EU s lovgivning om banker ført til, at flere regeringer har overtaget underskuddet fra dårlige banker. Dette er især problemet for Irland. 7
8 Danske Euro-modstandere har længe fremhævet, at der ville komme forslag om en fælles finanspolitik, og at det var svært at se en holdbar valutaunion uden mere styring. Desværre har Euro-modstanderne fået ret. For flere og flere af Euro-landene har Euroen haft uheldige virkninger. F.eks. stiger lønningerne langt mindre i Tyskland, end de gør i Italien og Spanien for slet ikke at tale om Grækenland. Og de lande, hvor lønningerne stiger, får sværere og sværere ved at konkurrere. Derfor har de haft underskud i forhold til udlandet. Indtil den økonomiske krise for alvor brød ud i 2008, kunne disse lande forholdsvis let låne penge på finansmarkederne til at dække dette underskud. Men det har de svært ved i dag. Derfor har de øvrige Euro-lande måttet låne endnu flere penge til dem for at bevare tiltroen til Euroen Vil Euroen kunne bevares? E n fælles finanspolitisk styring af Eurolandene kan måske holde sammen på projektet, hvis de folkelige protester ikke bliver for store. Men uden dette vil lande som Grækenland, Spanien og Italien kun kunne genvinde deres konkurrenceevne ved at træde ud af Euro-området og genindføre drakmer, pesetaer og lire. Og når de ikke kan konkurrere, kan de ikke tjene penge nok til at betale deres gæld. Ja, de vil ikke engang kunne betale renterne. Selvom det lykkes Grækenland at få eftergivet halvdelen af sin gæld, vil landet om få år have en gæld på 120 procent af landets årlige indtægter. Derfor mener mange økonomer, at det er nødvendigt for landet at vende tilbage til drakmen og halvere dens værdi. Det vil give problemer i en overgangstid, men når den er forbi, vil landet have gode muligheder for at klare sig. Island er et godt eksempel på, hvor nyttigt det kan være for et land at have en selvstændig valuta. Landet havde for få år siden gigantiske økonomiske problemer. Men ved at halvere værdien af den islandske krone lykkedes det at ride stormen af og få genskabt en økonomisk vækst. EU s ledere tror i dag, at alle problemer kan løses, ved at de dårligt stillede lande skærer ned på de offentlige udgifter. Men når de gør det, falder staternes indtægter, og så er de lige vidt.
9 Og kravene møder så kraftige folkelige protester, at det kan blive en trussel mod selve EU. Danskerne er ikke længere ene om at have modstand mod EU! EU-modstanden er voksende i Danmark og mange andre EU-lande. 8. Var det fornuftigt, at vi stemte nej til Euroen i 2000? Ved afstemningen i september 2000 stemte 53 procent af de danske vælgere for at bevare Kronen og dermed afvise deltagelse i Eurosamarbejdet. Og i dag kan stort set alle se, at det var klogt. Danmark har i alle årene klaret sig bedre økonomisk end landene i Euro-området. Og hvis vi i dag havde været medlem, skulle vi stille økonomiske garantier for de svage Euro-lande på omkring 100 milliarder kroner. Og en stor del af disse penge måtte på forhånd betragtes som tabt. 9
10 9. Hvad går undtagelserne ud på? I1992 stemte et lille flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Da alle lande skal være enige om ændringer af traktaterne, blev der lagt et stærkt pres på Danmark for at ændre dette nej til et ja. For at nå dette mål blev det i Edinburgh i december 1992 fastslået, at Danmark på fire punkter ville tage forbehold over for, hvad der var inde - holdt i Maastricht-traktaten. Disse fire forbehold eller undtagelser gik ud på følgende: 1. Man ville bevare Kronen og ikke gå med i den fælles mønt Euroen. 2. Man ville kun deltage i retsligt samarbejde, så længe det var mellemstatsligt. 3. Man ville ikke deltage i EU s forsvarspolitiske samarbejde og heller ikke betale penge til det. 4. Man ville sige nej til, at et unionsborgerskab skulle træde i stedet for et dansk statsborgerskab. Oplysningen om disse undtagelser førte til, at der i maj 1993 blev skabt flertal for Maastricht-traktaten ved en ny folkeafstemning. Men ved - tagelsen byggede på, at man stemte for undtagelserne. Derfor kan undtagelserne kun afskaffes gennem selvstændige folkeafstemninger. Da et flertal i Folketinget i 2000 besluttede at slutte sig til Euro-samarbejdet, skulle det følgelig afgøres ved en folkeafstemning. Og den førte som nævnt til, at forslaget blev forkastet Hvorfor skal vi bevare den retlige undtagelse? D en retlige undtagelse sikrer Danmark mod, at vi kan blive tvunget til at rette os efter, hvad et flertal af EU-landene mener, skal være strafbart og hvor stor straffen skal være. Vi bevarer muligheden for at stille vores folketingspolitikere til ansvar for retspolitikken i Danmark herunder terrorlove, overvågning og strafferammer. Vi løber en stor risiko, hvis vi afskaffer denne undtagelse eller svækker den.
11 Undtagelsen betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde med EU om for eksempel grænseoverskridende kriminalitet. Påstande om, at Danmark ikke kan bekæmpe menneskehandel og lignende er det rene vrøvl. EU har jo en kraftig interesse i, at Danmark er med i den type af samarbejde. Vi ved ikke, hvordan temaet for afstemningen bliver formuleret. Der har været tale om, at man skal gå ind for en ordning, hvor et flertal i Folketinget fra sag til sag kan tage stilling til om EU s skal lave overnational lovgivning. Men man skal ikke lade snyde sig af denne tilsyneladende mådeholdne tanke. Vi ved jo ikke, hvordan frem - tidige flertal i Folketinget vil se på sagen. Og har vi først sagt ja til en EU-bestemmelse, kan vi aldrig komme af med den, og alle ændringer inden for den pågældende lovgivning vil bestemmes overnationalt af EU. Foto: European Defence Agency 11. Hvorfor skal vi bevare den militære undtagelse? Der er ingen grund til, at EU skal beskæftige sig med forsvarspolitisk eller have en militær side. Det er både dyrt og en forkert vej at gå. Freden støttes bedst i gennem FN. Den militære undtagelse be - skyt ter os mod de dele af Lissabon-traktaten, der drejer sig om for svarspolitik Danmark er såle- Danmark er ikke med i EU's kampgrupper på grund af forsvarsundtagelsen.
12 Foto: Jens Hasse/Chili foto Skandalen med IC4-togene kunne have været undgået, hvis vi ikke havde bøjet os for EU's licitationsregler. des ikke med i EU s kampgrupper, EU s forsvarsagentur, og vi er ikke bundet af EU s krav om gradvist at forbedre vores militære kapaciteter. Derudover sender vi ikke skattekroner til EU s forsvarspolitiske aktiviteter. Når det påstås, at undtagelsen hindrer os i at deltage i humanitære aktioner som for eksempel rydning af miner, er det noget vrøvl. Hvis handlingen er billiget af FN, har vi ingen problem med at deltage. Og FN har under alle omstændigheder så mange projekter i gang, at vi ikke vil få problemer med at udføre humanitært arbejde Hvad er det indre marked egentlig? blev oprettet som en toldunion. Det betød, at al told mellem EUmedlemslandene forsvandt, og at et medlemsland ikke kunne forbyde indførsel fra andre EU-lande. Men Kommissionen ønskede at gå videre. Den ønskede også at komme af med andre hindringer for handelen, så man kunne få det, som Kommissionen kaldte et»indre marked«.
13 Kommissionen mente således, at det var en handelshindring, hvis et land havde skrappere krav til miljø og stoffer end andre EU-lande. Den betragtede det som en form for beskyttelse af den nationale industri. Kommissionen ønskede også, at der skulle være stramme regler for licitationer, så selv små opgaver skulle udbydes i hele EU. Disse ønsker blev opfyldt med vedtagelsen af den fælles akt, der trådte i kraft i 1987, Den afskaffede kravet om enstemmighed ved en række beslutninger, og det betød i praksis, at EU kom til at stå for mellem 70 og 80 procent af medlemslandenes love et stort demokratisk problem. Man hævdede dengang, at Det Indre Marked ville spare medlems - landene for udgifter, der svarede til 4 procent af deres nationalprodukt. Sådan kom det dog ikke til at gå. Der har kun været begrænsede økonomiske fordele af det indre marked, blandt andet fordi en række af kravene har kostet penge. Det gælder frem for alt licitationerne, som især har givet kommunerne store udgifter, fordi selv ret små ordrer har skullet sendes i EU-licitation. Og netop fordi ordrerne har været små, har der ikke været andre tilbud end dem, man alligevel ville have fået fra Danmark. Samtidig er det et problem, at EU kræver, at de billigste tilbud skal tages, med mindre der er tungtvejende grunde til at gøre noget andet. Det spillede en rolle, da IC4-togene kom i licitation. Man var meget betænkelig ved det italienske firma Ansaldobredo. Men deres tilbud var det billigste, derfor følte man sig forpligtet til at tage det, hvad der har været til stor skade for den danske togdrift. 13. Hvad betyder EU for udenlandsk arbejdskraft? D e fleste mener det er positivt, at mennesker kan bo, rejse, arbejde og studere frit på tværs af grænser så længe landets love overholdes. De nordiske lande har længe haft et fælles arbejdsmarked og alle nordiske borgere har ret til at flytte inden for Norden uden at søge om opholdstilladelse. Det er også en fordel for Danmark, at vi i alle EU og EFTA-lande har et samarbejde på dette område. Men EU s regler fører også til et pres på den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel og de lønregler, der er aftalt af arbejdsmarkedets parter i Danmark. 13
14 Derfor kræver de danske fagforbund, at f.eks. polske, litauiske og tyske arbejdere skal have en overenskomst, der svarer til den, som danske arbejdere har. Men det har indtil nu været svært at gennemføre, især fordi EU-domstolen har bekæmpet disse bestræbelser. Domstolen har således ved flere lejligheder forbudt aktioner mod firmaer, der ikke har lønaftaler med deres udenlandske arbejdere, og som underbetaler dem groft. Domstolen begrunder blandt andet sine domme med, at der i Danmark og Sverige ikke er en lovgivning om arbejdsmarkedets forhold. Men kernen i det skandinaviske system er netop, at disse spørgsmål overlades til arbejdere og arbejdsgivere. Dette system er EU godt på vej til at ødelægge Hvorfor støtter EU landbruget? D a EU blev dannet, forlangte Frankrig, at der skulle fastsættes høje priser for fødevarer. Frankrig var en stor producent af landbrugsvarer og håbede på den måde at få en økonomisk fordel ud af toldunionen. Den var ellers først og fremmest til gavn for Tyskland, som havde en stærk industri. I begyndelsen blev ordningen betalt af EU s forbrugere, idet de fleste lande på den tid havde underskud af landbrugsprodukter. Men de høje priser fik landmændene til at producere mere og mere, og det betød, at der blev et stadig større overskud af varer, som EU var forpligtet til at købe. Engang imellem solgte EU ud af disse varer, men det skete til så lave priser, at især bønderne i ulandene blev ramt, fordi de ikke kunne klare den ulige konkurrence. Og ordningen blev med årene alt for vanskelig for EU, især fordi en stadig mindre del af EU s budget gik til at støtte landbruget. Hvor det i 1970 erne var omkring 70 procent, faldt det i de følgende år til under 50 procent. I 1992 gennemførte man derfor en reform af landbrugsstøtten, så landmændene fik et årligt beløb i forhold til, hvor meget jord de ejede. Denne arealstøtte gavnede især de største landbrug, hvad der har skabt megen modstand mod den. Men støtten blev givet på en sådan måde, at den ikke havde noget
15 med produktionen at gøre. Landmændene ville altså få pengene, hvad enten de dyrkede jorden eller ej. EU håbede på den måde, at produktionen ville gå ned, og det gjorde den også. Der produceres ikke længere så meget korn, at man skal op - bevare det på kornlagre. Derimod er der stadig et overskud af kød og mælkeprodukter, som sælges til lave priser på verdensmarkedet igen til skade for ulandenes producenter. De danske landmænd får i øjeblikket omkring 7 milliarder kroner fra EU, men i årene efter 2013 forventes denne støtte at falde til cirka 5,5 milliarder kroner. Dette er i realiteten penge, der er betalt af danske skatteydere. Det skyldes, at Danmark betaler mere til EU om året end det, vi får retur. EU's landbrugsstøtte gavner de største landbrug mest. 15. Vil vi kunne handle med EU, hvis vi ikke er medlem? Hvis Danmark træder ud af EU, vil vi uden videre kunne blive medlemmer af det europæiske frihandelsområde EFTA. Dets aftale 15
16 med EU betyder, at vi kan sælge alle vores industrivarer til EU uden at skulle betale told af dem akkurat som i dag. Landbrugsvarer er ikke omfattet af aftalen, men vi vil formentlig uden problemer kunne få en aftale, så vi fortsat kan sælge vores landbrugs - varer til EU-landene. Vi køber nemlig hvert år flere og flere landbrugsvarer fra andre lande i EU, og de ønsker naturligvis ikke, at denne handel skal standses. Også på fiskeriet skal der træffes en særlig aftale. Men heller ikke det må forventes at skabe problemer. Og så må vi huske, at vi ved at træde ud af EU slipper for at betale kontingent til EU. I øjeblikket betaler vi 19 milliarder kroner til EU og modtager kun cirka 10 milliarder. Så vi vil uden videre kunne overtage støtten til landbruget og endda have penge tilovers Kan EU ikke være en fredelig modvægt til USA? U SA s udenrigspolitik under George W. Bush var så rædselsfuld, at mange håbede, at EU kunne danne en modvægt mod USA. Men i realiteten har EU s politik ikke været en sådan positiv modvægt. Når EU handler eller forsøger at handle med en stemme, er det sjældent en mere moralsk stemme end USA s. F.eks. har EU s»udenrigsminister«catherine Ashton foreslået, at EU-lande skal begynde at sælge våben til Kina på trods af den kinesiske regerings vedvarende menneskerettighedskrænkelser. Dette er heldigvis ikke vedtaget endnu. Men EU er samlet set blevet til verdens største våbeneksportør, og EU havde et tæt udenrigspolitisk samarbejde med flere af de nordafrikanske diktaturer. Det skyldes ikke EU, at lande som Tunesien og Egypten nu har udsigt til mere demokrati. De folkelige protester i disse lande kom faktisk på trods af EU. Da palæstinenserne i januar 2006 afholdt et helt igennem korrekt gennemført valg, og partiet Hamas fik et flertal af mandaterne, nægtede EU at anerkende valgets resultat og indstillede som USA alle betalinger, der kunne gå til den nye regering. Norge, der ikke er med i EU, gik den modsatte vej i denne og andre sager. Det kunne Danmark også have gjort, hvis vi havde en selvstændig udenrigspolitik.
17 Eurokorpset fejrer "EU's nationaldag" den 9. maj uden for EU-parlamentet. 17
18 Og på trods af alle pæne ord har EU i en årrække givet toldnedsættelse på varer, der produceres i de ulovlige jødiske bosættelser på den besatte del af den palæstinensiske vestbred Er EU ikke til gavn for freden? EU -tilhængerne siger ofte, at EU er til gavn for freden, og de begrunder det især med, at der i dag er fred mellem Tyskland og Frankrig. Men påstanden er falsk. For allerede efter Anden Verdenskrigs slutning var det klart, at de to lande ikke længere ville komme til at kæmpe mod hinanden. Fordi de havde fået en fælles fjende i Sovjetunionen, som holdt den østlige del af Tyskland besat. Det svarer helt til forholdene i Norden, hvor Danmark endnu omkring 1830 betragtede et angreb fra Sverige som den største trussel mod landet. Men så blev Danmark angrebet af tyskerne, og fra det øjeblik fik de to lande et nært samarbejde. Og EU s udenrigspolitik har ikke været til gavn for freden. Det så man på Balkan, hvor EU s lidet gennemtænkte anerkendelse af Slovenien og Kroatien som selvstændige stater måske var hovedårsagen til den jugoslaviske borgerkrig. EU har også spillet en uheldig rolle andre steder. Det gælder således i Sri Lanka, hvor Norge gennem en ihærdig diplomatisk indsats var tæt på at skabe fred mellem Sri Lankas regering og de oprørske tamiler på østatens nordlige del. Men hvad gjorde EU? Man erklærede helt ubegrundet tamilerne for en terrororganisation, og så var det norske initiativ dødsdømt. Sri Lankas regerings efterfølgende terrorangreb på tamilerne kom til at koste over civile livet. Den svenske chef for den internationale fredsmission i Sri Lanka, Ulf Henricsson, havde advaret EU i god tid. Men EU lyttede ikke til ham, fordi man havde andre interesser. Måske skyldtes det, at flere EU-lande havde en stor våbeneksport til Sri Lanka. EU er samlet set verdens største våbeneksportør, og mange af EU s våben sælges til udemokratiske regimer. Kan man kalde det et freds - projekt?
19 18. Er EU ikke til gavn for ulandene? har et stort bistandsprogram, som hævdes at være det største i EUverden, men pengene tages ikke fra EU s kasse, men fra de nationale bistandsprogrammer. Når vi i Danmark siger, at vi bruger 0,8 procent af vores samlede indtægter på bistand til ulandene, er det ikke helt rigtigt, for en del af pengene afleveres til EU s programmer. Det er i øvrigt en stor del af de penge, som før i tiden gik til FN s bistandsprogrammer. Samtidig er EU s handelspolitik til stor skade for ulandene, som kun kan forbedre deres levestandard, hvis de får mulighed for at sælge deres varer til de rige lande. Hvis EU ikke fandtes, ville ulandene kunne forhandle med de europæiske lande hver for sig. Nu skal de forhandle med EU-kommissionen, der først og fremmest søger at sikre, at svage industrier i EU-landene bliver beskyttet mod konkurrence udefra. Det groveste eksempel er den dumpingtold, som EU med mellemrum lægger på produkter, der er så billige, at europæiske fabrikanter får problemer. Hele 75 forskellige varer udsættes i øjeblikket for denne told, der kan gå helt op til procent af varens værdi. EU's handelspolitik er til skade for ulandene. 19
20 Samtidig søger EU-kommissionen i sine forhandlinger at forhindre, at ulandene beskytter deres egen industri mod konkurrencen fra EU. Et særligt kapitel er EU s fiskeriforhandlinger, hvor Kommissionen har gjort det muligt for især spanske fiskefartøjer at drive rovdrift på fiskene langs de afrikanske kyster. Til skade for de lokale fiskere og dermed for lokalbefolkningen Har EU handlet til gavn for klimaet? EU bakkede helhjertet op om Kyoto-aftalen, der blev vedtaget i 1997 og trådte i kraft i Men prisen var ikke særlig høj. Man skulle kun nedskære udslippet af CO 2 med 8 procent i 2012 i forhold til 1990, og en stor del af denne gevinst var allerede opnået. Østtyskland var blevet en del af Tyskland, og det havde betydet en drastisk nedgang i industriproduktionen og dermed udslippet af CO 2 i området. Men mens EU gjorde en god indsats for at få Kyoto-aftalen i gang, har man ikke været god til at leve op til dens målsætninger. Det skyldes især Tyskland, der ønsker at bevare sin brydning af kul og brunkul og samtidig har bekæmpet bestræbelserne på at få bilerne til at bruge mindre benzin. Så sent som i 2007 var EU s samlede udslip af CO 2 kun faldet med 2 procent. Ved klimatopmødet i København 2009 arbejdede EU kun for en reduktion på 20-30% af 1990-niveauet. Men mange eksperter mente, at der skulle en 40% reduktion til for at undgå en katastrofe. Norge forsøgte ihærdigt at kæmpe for dette. Hvis landet havde været med i EU, havde Norge været begrænset af EU s udspil. Og op til klimamødet i Durban i december 2011 havde EU-kommissær Connie Hedegaard endda travlt med at nedtone ambitionerne endnu mere. På et lidt lavere niveau har EU også forhindret en indsats for klimaet. Det skete, da EU i 2009 tvang den svenske fødevaremyndighed»livs - medelsverket«til at holde op med at lave særlige klimavenlige kostråd. EU-kommissionen mente, at disse kostråd var i strid med EU s indre marked.
21
22 EU har foreslået 20-30% CO 2 -redution i forhold til niveauet, hvilket ifølge mange forskere er for lidt for at modvirke klima - problemerne. 20. Er det trods alt ikke bedst, at EU styrer energipolitikken? Det er vedtaget, at EU skal optræde som en enhed i energipolitikken, men det er ikke en ubetinget fordel. En samlet optræden forudsætter jo, at man er enige, og det kan let betyde, at de mest genstridige lande får mest at skulle sige. Samtidig risikerer man, at den fælles optræden kan blive en sovepude, fordi de enkelte lande vil føle, at de gør nok, hvis bare de opfylder EU s forudsætninger. Hvis beslutningen lægges ud til de enkelte lande, vil vælgerne også kunne få en større indflydelse på udviklingen, hvilket må forventes at gavne klimaet. I hvert fald er det godt, at Danmark har valgt at føre en politik, der går ud over de målsætninger, som EU har opstillet. I øvrigt fører EU-medlemskabet til, at Danmark gennem Euroatom støtter indførelsen af atomkraft. I 1985 sagde Danmark ellers nej til at indføre atomkraft, men det tager EU ikke hensyn til. 22
EU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereEuropa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen
Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten
Læs mereFindes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet
Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereHvad er Den Europæiske Union?
Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver
Læs mereverden er STØRRE end eu
verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er
Læs mereFolkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov
www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning
Læs mereforslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab
11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk
Læs mereBruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12
1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj
Læs mereTIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereEU KORT &GODT. EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her!
EU KORT &GODT EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her! EP-VALG 2019 Søndag den 26. maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, men vidste du, at vi
Læs mereEU s forfatning: Lissabon-traktaten
EU s forfatning: Lissabon-traktaten En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats EU s forfatning: Lissabon-traktaten Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at det med en massiv kampagne
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 16.10.2007 ARBEJDSDOKUMENT om ændring af forretningsordenens artikel 29 - Dannelse af politiske grupper Udvalget om Konstitutionelle
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark
ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereÆgteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev
Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereSLUTAKT. AF/EEE/XPA/da 1
SLUTAKT AF/EEE/XPA/da 1 De befuldmægtigede for DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet", og for: KONGERIGET BELGIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN HELLENSKE
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereHvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp?
Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp? en guide til sagsbehandlere i kommunernes kontrolgrupper og ydelsesspor Udgivet i december 2017 af Samarbejdsforum, der er et formelt
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereA-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet
Dato: 23. august 19 A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet Dette notat viser følgende: Opholdskravet for ret til dagpenge fører til en lang sagsbehandlingstid for en række a-
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN
ARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN I DENNE PJECE GIVER VI EN ORIENTERING OM ARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN: INDHOLD 1. Indledning 2. Arbejde i udlandet før efterlønsalderen og indbetaling af efterlønsbidrag
Læs mereKONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,
PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereEØS-REGLERNE OG EFTERLØN
EØS-REGLERNE OG EFTERLØN I DENNE PJECE GIVER VI EN ORIENTERING OM EØS-REGLERNE OG EFTERLØN: INDHOLD 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.1.2004 KOM(2004) 32 endelig 2004/0009 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater,
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereNotat om tilvalg af Rom III-forordningen
Notat om tilvalg af Rom III-forordningen 1. Indledning Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse
Læs mereDanmarks. fire. EU-undtagelser
Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereI. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted
Læs mere3. Krav ved overgang til
EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og
Læs mereKONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12
KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten
Læs mereGenerelle oplysninger om respondenten
Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereEU koster Danmark penge
EU koster Danmark penge af Sven Skovmand Foto: Nationalbanken Folkebevægelsen mod EU Indhold EU koster Danmark penge 3 EU s told gør varerne dyrere 5 Forbrugerne i Danmark bliver ramt 7 EU s uheldige krav
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereH ver eneste dag informeres vi om
130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra
Læs mereLANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:
1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske
Læs mereFigur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder
Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg
Læs mereSvarstatistik for Det europæiske private selskab
Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereFrankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke
Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991
Læs mereEØS-REGLERNE OG MEDLEMSKAB
EØS-REGLERNE OG MEDLEMSKAB I DENNE PJECE FINDER DU DE OVERORDNEDE REGLER FOR ARBEJDE OG OPHOLD I EØS-LANDE OG ØVRIGE UDLAND. PJECEN ER IKKE UDTØMMENDE. HVIS DU HAR SPØRGSMÅL, ER DU VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde
Læs mereVedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX
Læs mereBaggrund for udvidelsen af Schengen-området
MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereBILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas
Læs mereLovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen
Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mere11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (økonomi og finans) 9. juli 2019 11129/19 1 INDHOLD
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER
EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale
Læs mereGuide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere
Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereEffektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit
Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret
Læs mereSkemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.
Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereIkkelovgivningsmæssig liste 12831/19 + COR 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. oktober 2019 (OR. en) 12687/19 OJ CONS 52 AGRI 473 PECHE 417 FORELØBIG GSORDEN RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (landbrug og fiskeri) ECCL, Luxembourg 14.
Læs mere995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8
995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG
Læs mereEU et dyrt bekendtskab
EU et dyrt bekendtskab En gennemgang af Sven Skovmand Foto: Nationalbanken EUDemocrats TRY K S AG NR. 541-618 Foto: Nationalbanken Indhold EU et dyrt bekendtskab 3 Varerne bliver billigere uden for EU
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mere