Ledelse.og.motivation.af.generation.Y. =.En.teoretisk.opgave.med.et.empirisk.perspektiv.

Transkript

1 Bachelorafhandling.. Forfatter:MercedesLykkeElmertoft Studienr: Vejleder:ChristianWaldstrøm Tegn.uden.mellemrum(inkl..Figurer): Ledelse.og.motivation.af.generation.Y. =.En.teoretisk.opgave.med.et.empirisk.perspektiv. AARHUSUNIVERSITY SCHOOLOFBUSINESSANDSOCIALSCIENCE DEPARTMENTOFBUSINESSADMINISTRATION MAY2015

2 Abstract(( The$motivation$for$this$thesis$is$based$on$the$pending$retirement$of$baby$boomers$and$ traditionalists$ we$ are$ going$ to$ experience$ continuously$ throughout$ the$ 2020ies,$ alongside$the$increased$focus$on$understanding$generation$y$in$the$workplace$in$recent$ years.$ It$ is$ argues$ from$ different$ perspectives$ that$ this$ generations$ is$ significant$ different$from$the$previous$generations.$the$popular$science$literature$emphasize$that$ the$magnitude$of$this$problem$calls$for$a$replacement$of$the$classic$theories$due$to$the$ fact$that$they$are$inadequate$regarding$generation$y.$$ $ The$aim$of$this$thesis$is$to$identify$to$which$extent$recommendations$on$motivation$and$ management$ of$ generation$ Y$ in$ popular$ science$ literature$ differs$ from$ selected$ classic$ management$ and$ motivation$ theories.$ The$ thesis$ is$ primarily$ theoretical$ but$ with$ an$ empirical$ perspective.$ To$ answer$ the$ research$ question$ and$ to$ structure$ the$ analysis$ there$ will$ be$ made$ an$ operationalization$ of$ the$ empirical$ data$ with$ the$ purpose$ to$ obtain$more$tangible$and$measurable$themes.$furthermore$the$finding$from$the$analysis$ of$ the$ identified$ themes$ will$ be$ discussed$ and$ assessed$ to$ compare$ the$ empirical$ data$ and$the$classic$theories$to$expose$similarities$and$inconsistencies.$$$ $ The$theoretical$framework$comprises$classic$theories$within$the$field$of$both$motivation$ and$leadership.$the$motivational$theories$comprises$content$theories$which$enables$an$ analysis$of$the$underlying$drivers$that$influences$generation$y s$behavior.$furthermore$ Hackman$&$Oldhams$job$characteristics$model$are$included$to$enable$an$understanding$ of$ how$ the$ design$ of$ a$ job$ can$ encourage$ engagement$ and$ motivation.$ Leadership$ theories$ comprises$ Hersey$ &$ Blanchards$ situational$ leadership$ model$ alongside$ Bass $ theory$of$transactional$and$transformational$leadership,$in$regard$to$how$a$organization$ can$ oblige$ to$ the$ needs$ and$ demands$ of$ generation$ Y.$ In$ addition$ to$ the$ theoretical$ framework$ the$ thesis$ will$ utilize$ motivational$ process$ theories$ where$ it$ is$ considered$ relevant$ to$ underpin$ the$ main$ framework$ and$ they$ contribute$ with$ additions$ to$ the$ analysis.$$ $ $ $

3 According$to$the$findings$of$this$thesis,$there$are$both$similarities$and$inconsistencies$in$ continuation$of$the$analysis$of$the$empirical$arguments$and$advices.$the$analysis$expose$ a$ clearly$ tendency$ throughout$ the$ popular$ science$ literature$ towards$ dramatizing$ and$ exaggerate$to$which$extend$generation$y$differs$from$previous$generations.$$ Every$theme$can$be$elucidated$by$several$of$the$theories$that$constitute$the$theoretical$ framework.$moreover$the$analysis$found$that$the$number$of$themes$is$debatable$since$ several$ of$ them$ resemble$ each$ other$ noticeable.$ Especially,$ there$ can$ be$ drawn$ many$ parallels$ between$ situational$ leadership,$ transformational$ leadership$ and$ the$ statements$ that$ are$ laid$ out$ in$ the$ literature,$ if$ you$ look$ at$ the$ themes$ separately.$ Though$looking$at$the$themes$as$a$whole$induce$some$complications.$The$theories$that$ lead$to$the$majority$of$the$inconsistencies$are$maslows$hierarchy$of$needs$and$herzberg$ 2$factor$theory.$In$spite$of$similarities$the$findings$disclose$fundamentally$differences$in$ the$perception$of$the$importance$of$needs$and$which$reaction$they$cause.$$$ $ Despite$the$possibility$that$some$of$the$statements$are$exaggerated$and$they$might$not$ be$as$comprehensive$as$the$literature$try$to$propound$the$fact$is$that$it$is$decisive$for$ the$ future$ success$ of$ both$ organizations$ and$ society$ to$ obtain$ clarification$ on$ this$ matter.$ To$ be$ able$ to$ conclude$ whether$ or$ not$ the$ classic$ theories$ are$ obsolescent$ or$ whether$ the$ empirical$ data$ or$ the$ theories$ has$ it$ right,$ further$ research$ has$ to$ be$ conducted$on$the$topic.$$ $ $ $ $ $

4 Indholdsfortegnelse- 1 INTRODUKTION* INDLEDNING* PROBLEMFORMULERING* AFGRÆNSNING* DEFINITION*AF*GENERATION*Y* 2 2 DISPOSITION* 3 3 METODE* UDVÆLGELSE*AF*EMPIRI* EMPIRISKKILDEKRITIK UDVÆLGELSE*AF*TEORI* 7 4 TEORETISK*REFERENCERAMME* MOTIVATIONSTEORI* MASLOWSBEHOVSHIERARKI HERZBERGS2;FAKTORTEORI HACKMANOGOLDHAMSJOBDESIGNTEORI LEDELSESTEORI* HERSEYOGBLANCHARDSSITUATIONSBESTEMTLEDELSE BASSTEORIOMTRANSAKTIONELOGTRANSFORMATIONELLEDELSE 14 5 PRÆSENTATION*AF*EMPIRI* GENERATIONS*AT*WORK* GENERATIONS,*INC* YBSIZE*YOUR*BUSINESS* MANAGING*THE*MILLENNIALS* NOT*EVERYONE*GETS*A*TROPHY* Y*IN*THE*WORKPLACE* 21 6 ANALYSE* TEMATISERING*AF*EMPIRIEN* ANALYSE*AF*TEMAER* BELØNNINGOGANERKENDELSE VEJLEDNING LOYALITET RETFÆRDIGHED MANGLENDEPERSPEKTIV RELATIONER WORK;LIFE RESULTATDREVNE 43 7 AFSLUTNING* OPSUMMERING*OG*VURDERING* KONKLUSION* 50 8 REFERENCER* 53

5 Oversigt)over)bilag)og)figurer)) Bilag& BILAG)1)6)UDREGNINGER)TIL)DEFINITION)AF)GENERATION)Y) BILAG)2)6)UDVÆLGELSE)AF)EMPIRI) BILAG)3)6)OVERSIGT)OVER)TEMATISERING)AF)EMPIRI) BILAG)4) )REFERENCER)FRA)NETTET)) Figurer&& FIGUR)2.1) )DISPOSITION)) 3) FIGUR)3.1) )ENDELIG)EMPIRI) 6) FIGUR)4.1) )MASLOWS)BEHOVSHIERARKI)OG)HERZBERGS)2)FAKTOR)TEORI) 9) FIGUR)4.2) )JOB)KARAKTERISTIKA)MODELLEN) 11) FIGUR)4.3) )SITUATIONSBESTEMT)LEDELSESMODEL) 13) FIGUR)4.4) )TRANSAKTIONEL)VS)TRANSFORMATIONEL)LEDELSE)) 14) FIGUR)5.1) )TILSTANDSLEDELSES)MODEL) 17) FIGUR)5.2) )KERNEKOMPETENCE)MODEL) 19) FIGUR)6.1) )TEMAER)I)EMPIRIEN)) 23) FIGUR)7.1) )EMPIRISKE)ARGUMENTER)TIL)MASLOWS)OG)HERZBERGS)TEORIER) 49) & &

6 1 Introduktion- 1.1 Indledning-- Med op til 5 generationer på arbejdsmarkedet(johnson, Johnson 2010), opleves der store konflikter generationerne imellem(zemke, Raines et al. 2013). Det skyldes primært de forskelle der opleves i attitude, værdier og forventninger på og til arbejdsmarkedet(ng, Schweitzer et al. 2010). Grunden til at forskellene der altid har været der, nu skaber konflikter i et hidtil uset omfang, skyldes den ændrede organisationsstruktur(howe, Strauss 2007). The$ old$ pecking$ order,$ hierarchy,$ and$ shorter$work$life$spans$that$de$facto$kept$a$given$generational$cohort$isolated$from$others$ no$longer$exist$or$they$exist$in$a$much$less$rigid,$more$permeable$manner (Zemke,Raines etal.2013,s.12). De ældre generationer mener, at de unge skal kæmpe ligeså hårdt for, at tilegne sig viden og muligheder, som de selv har gjort. De unge føler sig derimod berettigettil muligheder og udvikling fra starten(tulgan 2009). Vi ser derfor, hvordan konflikter bliverdominerende,fordidetikkelykkedes,atoverkommeforskellighederneogarbejde sammen. Den foreståendetilbagetrækningblandtdeældstegenerationer i 2020 erne, gør en vellykket integration af de unge på arbejdsmarkedet vigtigere end nogensinde før(howe, Jackson 2011). Formår den ældre generation ikke at videregive deres viden og erfaringer inden de trækker sig tilbage, vil den herefter gå tabt og dermed ikke længereværetilgængeligpåarbejdsmarkedet(dorsey2010). Today$ we$ talk$ about$ world$ markets$ for$ cars,$ computers$ and$ capital.$ Tomorrow$ we$ talk$ about$ a$ world$ market$ for$ labor (Johnston 1991, s. 115). I morgen er blevet i dag. Rekrutteringogfastholdelseafderigtigemedarbejdereerafgørendeforvirksomheders, såvel som samfundets fremtidige succes. Samarbejde på tværs af generationer er nødvendig. Detvil danne grundlag for optimering af processer og organisationer, samt øge produktiviteten(zemke, Raines et al. 2013).Ledelse og motivering af fremtidens medarbejdere,erderfor essentiel, men hvordan gøres det?der argumenteres fra flere sider for hvordan de yngste medarbejdere i dag skal ledes og motiveres på en radikal anderledes måde end hidtil. Der argumenteres altså for, at den forankrede teori nu er blevet forældet og ikke længere er relevant(espinoza, Rusch et al. 2010, Johnson, Johnson2010,Tulgan2009,Zemke,Rainesetal.2013). 1

7 1.2 Problemformulering-- Med$udgangspunkt$i$ovenstående$er$følgende$problemformulering$opstillet$ $$ I* hvilket* omfang* adskiller* populærvidenskabelig* litteraturs* anbefalinger* til* motivation*og*ledelse*af*generation*y*sig*fra*udvalgte*forankrede*teorier?* 1.3 Afgrænsning-- Afhandlingen søger ikke at give et normativt svar på hvorvidt den klassiske teori der inddrages, er forældet eller ej. Derimod søger den, at afdække ligheder og forskelle imellem empiri og teori. Det skal bemærkes, at der udelukkende ses på ledelse og motivation af generation Y påtrodsaf, at dele af empirien også omfatter den yngre generation Z. Det vurderes ikke relevant, at inddrage generation Z, da de kun er repræsenteretpåarbejdsmarkedetimegetbegrænsetomfangpånuværendetidspunkt. Endvidere inddrager dele af empirien de ældre generationer, men afhandlingen afgrænsesfraatomhandledisse,derkunvilbliveinddraget,nårdetfindesrelevantfor atunderstøtteudsagnomgenerationy. 1.4 Definition-af-generation-Y- Dererilitteraturen,ikkeopnåetkonsensusomhvilkenspecifikårerækkegenerationY repræsenterer. Startåret spænder fra 1977;1981 og slutåret fra 1990;2000. Dele af empirienargumentererfor,atderertaleom1978;1990(tulgan2009),noglefor1980; 2000(Zemke,Rainesetal.2013)ogandrenogethelt3(Lipkin,Perrymore2009,Johnson, Johnson 2010, Espinoza, Rusch et al. 2010, Dorsey 2010). Afhandlingen definerer generationy,sompersonerdererfødtimellem1979og1996,baseretpåudregningaf gennemsnitligstart;ogslutårstalidetempiriskegrundlagforafhandlingenjf.bilag1. 2

8 2 Disposition- Dispositionen har til formål, at give læser et struktureret indblik i opbygningen af afhandlingenogdenneshovedafsnit.herigennemskabesderetbedreudgangspunktfor læsningenogforståelsenafafhandlingen. Figur*2.1*Disposition** 1 3 Afsnit1havdetilformål,atbelyseogspecijicereproblemfeltetsamtde overvejelserderliggertilgrundherfor. Afsnit3hartilhensigt,atskabegennemsigtighed,vedatgiveetindblikide tilajhandlingenanvendtemetoder.detsikreblandtandetenhøjere reliabilitetogvaliditet Afsnit4vilbelysedenteoretiskereferencerammederbenyttesianalysen. Formåleteratskabeenteoretiskforståelseafanvendteteorierforlæser. Teoriernevilløbendebliveinddragetianalysenhvordetvurderesrelevant. Iafsnit5præsenteresdetempiriskegenstandsfelt,derdannergrundlagfor analysen.detvurderesnødvendigtatgivelæseretoverblikoverempiriens hovedpunkter,denoverordnedeforståelseherafsamtforfatterene.afnittet hartilhensigt,atgivelæserenforforståelseindenanalysen. Kapitel6dannerrammeomanalysen.Indledendeforetagesderen operationaliseringafempirien.dettegøresigennementematiseringmed henblikpå,atidentijicerenoglemålbaretemaerderindividueltgørestil genstandforanalysen.analysenstruktureresomkringhvertidentijiceret temavedatinddragerelevanteteorierfradenteoretiskereferenceramme. Afsnit7fungeresomafslutningpåajhandlingen.Dervilpåbaggrundaf analysen,foretagesenvurderingaflighederogforskelleiempiriogteori. Slutteligtindeholderafsnittetkonklusionenpådetoverordnede undersøgelsesspørgsmål. Kilde:*Egen*tilvirkning* 3

9 3 Metode-- Opgaven er primær af teoretisk karakter, dog vil der inkluderes en redegørelse og analyse af et empirisk genstandsfelt i form af populærvidenskabelig ledelseslitteratur. At empirien bygger på litteratur betyder, at den metodiske tilgang til undersøgelse af problemstillingenafvigerfrademereklassisketilgangeindenforsamfundsvidenskaben. 3.1 Udvælgelse-af-empiri- For at sikre og højne reliabiliteten i udvælgelsen af det empiriske grundlag, vil søgeprocessen ekspliceres så det er muligt, at gentage den nøjagtige proces. Inden søgningenerdetnødvendigt,atovervejehvordenskalforetages. Daderikkeerbestsellerlistertilgængelig,baseretpålitteraturomledelseafgeneration Y,udelukkesdennemulighed.Enandenmuligheder,atforetageenfysisksøgningpåfor eksempelfolkebiblioteker.dennemetodeerfravalgt,dadensubjektiveforforståelsevil påvirke udvælgelsen i en specifik retning. For at sikre objektivitet i søgeprocessen, baseresdenpåvurderingerpåonlineboghandler. Nogle studier, blandt andet et studie fra Harvard Business School har vist, at vurderinger fra privat personer på online platforme, i stor udstrækning er ligeså troværdige som professionelle boganmeldelser og bestsellerlister(dobrescu, Luca et al. 2013).Pådenandensideerdetvigtigt,atværekritiskoverforvurderingerpånettetda flere undersøgelser afdisse viser et stort omfang af falskevurderinger. I nogle tilfælde er det forfatterne selv, samt deres umiddelbare netværk, der står bag(charman; Anderson2012).Iandretilfældeerdetforbrugere,dervurdererprodukterdealdrighar benyttet(gammon 2014). Informationssøgning igennem online boghandler vurderes somværendedenmestoptimale.detanerkendesdog,atdererrisikofor,atnogleonline vurderingerikkeerheltretvisende. Indledningsviserderforetagetpilotsøgningerpåbådeind og udenlandske online boghandler.udfaldetafdissesøgningerharvist,atomfangetafemnerelevantlitteratur ikke er optimal ved danske online boghandler. Begrænsningerne har ledt til valg af internationale alternativer. Amazon.com udvælges som den primære platform til informationssøgningen, da de er dominerende i forhold til salg af både e;bøger og fysiskebøgerverdenover. 4

10 Supplerende inddrages Barnesandnobles.com, for at opnå større indsigt og kunne foretage sammenligninger, da de er den største konkurrent til Amazon.Com(Milliot 2014).DaUSAeretvestligtindustrialiseretland,vurderesdet,atdenledelsesmæssige kontekstikkeadskillersigfradanskeforholdiensådangradatdisseikkekanbenyttes. Lighedenvurderestilstrækkeligtil,atkunnesigenogetomforholdeneidenvestligeog industrialiserededelafverdengenerelt.detteunderstøttesaf,atlangtstørstedelenafde lærebøger der benyttes på højere uddannelsesinstanser i Danmark er amerikansk udgivetlitteratur.for at sikre intern validitet, opstilles der nogle inklusionskriterier forud for udvælgelsen, for på den måde at sikre, at den empiri der undersøges er repræsentativforproblemstillingenderønskesbesvaret. Inklusionskriterier:* Udgivelseefter2005 SkalomhandleledelseafgenerationY Amazon,Filter:4+Stjerner.B&N:Sorterefterbedstsælgende Udgivetigennemetableretforlag Daderønskesdennyesteviden,ekskludereslitteraturudgivetfør2005.Detvurderes,at 2005somskælerrelevant,dadennelitteraturerudgiveteftergenerationYforalvorer begyndt,atgøresitindtogpåarbejdsmarkedet.jf.afsnit1.4startergenerationeni1979, hvilket betyder at de ældste i 2005 har været 26. Ydermere har pilotsøgninger vist, at der er meget litteratur om generation y, både hvordan de skal ledes, men også forhold som hvordan de selv skal lede, deres købekraft og hvordan der markedsføres til generationy.deterderforvigtigtkunatinkluderelitteratur,deromhandlerledelseaf generationyogsomermålrettettilledere. Et kriterium er, atdervedsøgningfiltreres, så det på amazon.com kun er 4+ stjerners litteraturder vises på listen og på Barnesandnobles.com sorteres resultaterne efter bedstsælgende. På denne måde opnås det mest retvisende billede af litteratur der købes,læsesogdervedharmulighedfor,atpåvirkeoginspirereledere.slutteligtfindes kriterietomudgivelseigennemetetableretforlag.allekanselvudgiveogdereringen måder at vurdere kvaliteten af selvudgivet litteratur. Udgivelse igennem etablerede forlag er et kvalitetsstempel, da der forud for udgivelsen er lavet en vurdering, hvor materialeterfundetegnettiludgivelse. 5

11 Herefter udvælges nogle søgeord til brug i informationssøgningen. De udvælges på baggrundafdenindledenderesearchforudforafhandlingen,samtmedudgangspunkti det problem der ønskes undersøgt og besvaret. MANAGING vælges fordi det dækker over ledelse. GENERATIONS vælges ud fra pilotsøgningers klarlæggelse af hvordan generationerogdeudfordringerderoplevespåtværsafdisse,oftekædessammenmed generation Y. Slutteligt vælges GENERATION Y. På trods af, at generationen går under mangenavne,ergenerationyvalgtdadendomineredeidenindledenderesearch. Efterfølgende udvælges TOP 5, fra henholdsvis Amazon.com og Barnesandnobles.com, der overholder inklusionskriterierne. Ud af disse 10 bøger vil gengangere sorteres fra. For at sikre et bredt og varierende udsnit af empiri vælges det at en forfatter kun må værerepræsenteretengang.detantages,atsenesteudgivelse,ienrækkeafflereinden for samme område, er mest aktuel. I tilfælde af flere bøger af samme forfatter, vil det væredensenesteudgivelsedervælges.udvælgelsesprocessenerillustreretibilag2. Figur*3.1*Endelig*empiri* Kilde:*Egen*tilvirkning*baseret*på*bilag*2* Empirisk-Kildekritik-- Analysen omfatter dels forankret teori, men i høj grad også udsagn, konstateringer og argumentationer fra det empiriske genstandsfelt. Det er derfor vigtigt, atforholdesig kritisktilempirien,foratnåfremtiletretvisenderesultat.kildekritikbetyderkunsten at bedømme(ankersborg 2007). Det$ vil$ sige$ at$ have$ en$ bevidst$ holdning$ til$ aldrig$ at$ acceptere$noget$for$umiddelbart$pålydende.$kildekritik$er$derfor$også$en$bestemt$måde$at$ tænke$på,$der$tvinger$til$refleksion (Ankersborg2007,s.10).$ $ 6

12 Det er altså en metode, med hvilken det er muligt at vurdere det empiriske materiale. Dette afsnit skal ses som en overordnet forståelse for hvilke briller empirien er undersøgtmed.derergjortnogleovervejelseromkringophavsperson,forudsætninger for udgivelsen og hvorvidt udgivelsener baseretpåforskningeller egne erfaringer. Detteermedtilatfastslåtroværdighedenafempirien(Ankersborg2007).Derredegøres fordisseovervejelserunderpræsentationenafempirieniafsnit5. Ydermere er objektiviteten i empirien vigtig at forholde sig kildekritisk til. Hvem er empirien henvendt til og med hvilket formål, hvilke tendenser gør sig gældende og er budskabet subjektivt eller objektivt. Der gøres nogle overvejelser om hvorvidt det forsøges, at fremme specifikke holdninger og interesser(ankersborg 2007). Det er endvidere vigtigt, at være opmærksom på hvorvidt afhængighedskæder optræder, hvorvidtdeleafempirienoginddragetteoriforeksempelbyggereksplicitellerimplicit påhinandenogatblotlæggedisse.inddragelseafkildekritiskerefleksionervileksplicit findested,idetilfældedetvurderesathaveenindflydelsepåundersøgelsen. 3.2 Udvælgelse-af-teori- Der vil udelukkende blive gjort brug af sekundære kilder til analysen. De anvendte kilderbestårprimærtaftidsskriftartikler,medenhøjgradafvidenskabelighed,hvilket sikresvedatbrugefagfællevurderedeartikler. Til udvælgelse af de sekundære kilder er der gjort brug af tertiære kilder, primært lærebøgerindenfororganisation.detertiærekildererbenyttettilatskabeetoverblik over relevante teorier, hvorefter der er gjort brug af videnskabelige databaser, tilat findedeoriginalekilder.endvidereerdevidenskabeligedatabaserbenyttettilatfinde udvidelser,tilføjelserogopdateringerafklassisketeorier. Dervilløbende,iforlængelseafteoriernesinddragelseianalysen,foretageskvalificering af benyttede kilder. Dette sker igennem argumentation for de teoretiske overvejelser, der ligger til grund for til ;og fravalg. Det anerkendes, at enhver forforståelse kan medvirke til en bias i forhold til hvilke teorier der inddrages, hvorfor det er vigtigt at væreopmærksompådetteunderheleprocessen,foratundgåbiasedvalg. 7

13 4 Teoretisk-Referenceramme-- Der vil i analyseafsnittet inddrages relevant ledelses; og motivationsteori. For hvert tema der analyseres, vil der til det specifikke tema, inddrages teori der er relevant for denne.detteafsnitvilpræsentereteorierdergårigeniforbindelsemedanalyseafflere af temaerne og derfor udgør kernenafden teoretiskereferenceramme. Yderligere vil teorierderinddragesimindreomfangogderforikkeerendelafkernenidenteoretiske referenceramme nævnes og der vil kort redegøres for de overordnede overvejelser i relationtildem. 4.1 Motivationsteori-- Inden for motivation er der 2 dominerede teoretiske områder, behovsteorier og kognitiveprocesteorier.indholdsteoriernesøgeratgiveetsvarpådeindremekanismer i mennesker, der påvirker og styrer vores adfærd(brooks 2009). Procesteorierne har derimod til hensigt, at give svar på hvorfor individers adfærd påvirkes i specifikke retningeroghvordandebliverdet(ibid.).udoverdisse2dominerendeområder,findes derblandtandetjobdesignteoridersøger,atklarlæggehvordanarbejdetskaldesignes foratkunnepåvirkeengagementogmotivation(ibid.). De behovsteorier der inkluderes i opgaven, vil blive præsenteret i de følgende afsnit, ligesom jobdesignteorien der inddrages også vil præsenteres. I analysen vil der også inkluderesnogleprocesteorier.adamsequityteori,lathamoglockesmålsætningsteori samtporteroglawlersudvidedeforventningsteorivilallefindeanvendelseianalysen. Daprocesteoriernekunbenyttesimindreomfang,vildeikkepræsenteresidetteafsnit. Derimodvilderbliveredegjortfordemløbende,somdebenyttesianalysen Maslows-behovshierarki- Abraham Maslows behovshierarki, Alderfers E.R.G teori samt McClellands behovsteori harnogleforskelligeaspekterintegreretideresteori,mengrundlæggendebyggerdepå desammetanker(brooks2009).detvælgesderforkunatinddrageenafdem.maslows behovshierarkiervalgt,dadenbenyttesgennemgåendeiempirien.detvurderesderfor relevant,atinddragedenianalysenfordermedbedre,atkunneholdeteoriogempiriop imodhinanden. 8

14 Figur*4.1*Maslows*behovshierarki*og*Herzbergs*2*faktor*teori.* * Kilde:*Egen*tilvirkning**af*Maslow*(1943),*Maslow*(1987)og*Herzberg,*Mausner*et*al.*(2004)* To helt centrale elementer i modellen gør sig gældende. Når et behov er tilfredsstillet, kandetikkelængerekategoriseressometbehov(maslow1943).menneskeligadfærdog handlingersamtidigudelukkendestyretogdomineretafudækkedebehov.dermedkan et behov der er tilfredsstillet, og ikke længere anses som et behov, altså ikke være motiverende(ibid.). Figur 4.1 illustrerer, at behovshierarkiet er baseret på 5 behov, hvoraf de nederste er basalebehovogdeøversteansessomvækstbehov(ibid.).maslow(1987)konkluderer,at behoveneerdynamiskepådenmåde,atnåretunderliggendebehoverdelvistdækket, vildetoverliggendebehovblivedominerende.etbehovbehøveraltsåikkeatværefuldt dækket,førdetnæstebehovbliverdominerende.deterligeledesvigtigtatbemærke,at jo højere behov der er dominerende, jo mindre dækket behøver det at være, før et nyt behovbliverdominerende(ibid.).envigtigpointeejatforglemmeer,atnåretbehover dækketforsvinderdetikkehelt,detprioriteresbareikke,daetnytbehovnudominerer. 9

15 EndvideremenerMaslow(ibid.),athosfolkderaltidharhaftnogleafbehovenedækket, vil disse behov være latente behov, hvilket gør det relevant at inddrage teorien i analysen.empiriskbliverderargumenteretfor,atenafforskellenepågenerationyog ældregenerationereratdeikkeværdsætterdebasaleting.defølersigaldrigtilfredse, menvilheletidenhavemereogaltskalværebedreogvildere(dorsey2010,espinoza, Ruschetal.2010,Lipkin,Perrymore2009).DetkanifølgeMaslow(1987)skyldes,atde basale behov er latente hos generation Y fordi de er vokset op med, atdisseharværet dækket. Selv i de tilfælde hvor disse behov ikke længere er dækket, vil generation Y ifølge Maslow(ibid.), have en langt større tolerance overfor manglende dækning. Det betyder,atdissebehovskalforbliveudækkedeoverenlangperiodeførdetformodes,at generation Y revurderer deres prioriteter og de latente behov vækkes og igen bliver dominerende(ibid.) Herzbergs-2Jfaktor-teori-- Frederick Herzberg står bag 2 faktor teorien der også høre under behovsteorierne. Udgangspunktet for teorien tages i F;A;E modellen, der indeholder de 3 komponenter, Faktorer,AttitudeogEffekt(Herzberg,Mausneretal.2004).Nårderoplevesændringer ved en faktor, medfører det, at medarbejderen oplever en psykologisk reaktion som følge af denne ændring. Reaktionen bestemmes af oplevelsen af, hvorvidt der opnås dækningafetbehovellerej(ibid.).reaktionenfårentenpositivellernegativindflydelse pådenydedepræstationframedarbejderen.ændringervedenfaktor,kanaltsåisidste ende føre til en påvirkning af den indsats der ydes(ibid.). Herzberg(2008) sondrer imellem motivationsfaktorer, indre faktorer der knytter sig til et præstations ;og vækstbehov,samthygiejnefaktorer,ydrefaktorerderknyttersigtilmennesketsdyriske instinkter,samtbehovfortryghedogatundgåubehag(herzberg,mausneretal.2004). Figur4.1illustrererdeialt14identificeredefaktorerderindgåri2faktorteorien.Det ervigtigtatbemærke,hvordanherzberg(2008)understreger,atmotivationsfaktorerne og hygiejnefaktorerne ikke skal ses som hinandens modstykke. Motivationsfaktorerne vil,nårdissebehovikkeerdækket,ikkeskabejobutilfredshedmendetvilmedføreikke tilfredsemedarbejdere.hygiejnefaktorerderdækkes,resultererikkeitilfredshed,men resulterer i, at der ikke opleves jobutilfredshed(ibid.). Der er altså et neutralt punkt imellemdetosætaffaktorer,hvormedarbejderenhverkenerutilfredsellertilfreds. 10

16 Empirisk argumenteresderfor, atgenerationy adskiller sig markant fra tidligere, er utilfredse med alt og at der skal urealistisk meget til for at de yder en indsats. Det er derforrelevantatinddrage2faktorteorienforatafdækkehvorvidtfaktorer,derdriver og motiverer generation Y, samt skaber jobutilfredshed reelt er anderledes, eller om dereshandlingerkanforklaresherigennem Hackman-og-Oldhams-Jobdesign-teori- JobkarakteristikamodellenerudvikletafJ.RichardHackmanogGregOldhamoggårud på, at den oplevede motivation afhænger af hvorvidt job og medarbejder er et match (Hackman,Oldham1980).Etgodtmatchmedførerenmotiveretmedarbejder,deryder optimalt, er effektiv og leverer gode og stabile resultater, hvorimod et dårligt match medførerenlavproduktivitet,ineffektivitetogvirkerdemotiverende(ibid.). Figur*4.2*Job*karakteristika*modellen** * Kilde:*Egen*tilvirkning*af**Hackman,*Oldham*et*al.*(1975)og*Hackman*og*Oldham*(1980)* Figur 4.2 giver et overblik over de jobkriterier der medfører essentielleogkritiske psykologisketilstande, der igen resulterer i motivation, øget effektivitet samt generel tilfredshedhosmedarbejderen. 11

17 Igennemomstruktureringafjobbet,erdetmuligtforledelsen,atsikretilstedeværelsen af de centrale jobkriterier, så der opnås et bedre match imellem medarbejderen og jobbet. Det skal bemærkes, at alle medarbejdere ikke opnår højere motivation selvom deresjoberbyggetopomkringdissekriterier,hvorforderiteorienerintegreretnogle moderatorer(hackman, Oldham 1980).Det giver ledere mulighed for at tage højde for deindividuelleforskelledererpåmedarbejderneogeretpunktderadskillerteorienfra andre teorier, heriblandt Herzbergs 2 faktor teori, som job karakteristika modellen er inspireret af(brooks 2009). Den vigtigste faktor i ligningen er medarbejderens udviste adfærd. Kriterierne giver dog gode betingelser for forbedret tilfredshed og motivation(hackman, Oldham 1980). I henhold til afhandlingens problemfelt er det interessant, atinddrage Hackman og Oldhams jobdesign teori i analysen. Det gør det muligt,atundersøgehvorvidtnogleafdekravgenerationyefterspørgerognogleafde kendetegndeudviser, der i høj grad frustrerer deres ældre kollegaer, kan afhjælpes igennemomstruktureringafderesjob. 4.2 Ledelsesteori-- Der kan i stor grad drages paralleller imellem Johnson & Johnsons(2010) ledelses principperjf.afsnit5.2ogsituationsbestemteledelsesteorier.detpointeresatledelseer fleksibel og skal tilpasses situationer. Det tyder på, at der trækkes på Hersey og Blanchard(1996). Ligeledes tages der højde for, at dele af kernekompetence modellen (Espinoza, Rusch et al. 2010) kan være inspireret af situationsbestemt ledelse, da Dr. Ken Blanchard har ydet konstruktiv kritik i forbindelse med udviklingen af bogen. Det findesrelevantatinddrageherseyogblanchardianalysen,daderpåtværsafempirien genereltsesvissetendenseriretningafderesteori. På trods af empiriens overordnede tendens imod situationsbestemte ledelsesteorier fravælges inddragelse af Fiedler s Leder;match teori, da den har fokus på lederen fremfor medarbejderne(brooks 2009). Ligeledes anses ledelse som uforanderlig ifølge Fiedler(ibid.), hvilket modsiges af empiriens budskab om at det er favorabelt for en leder, at have flere værktøjer at skifte imellem(johnson, Johnson 2010). Endvidere fravælges det at benytte House s Path;Goal teori, da der også her lægges vægt på lederenfrem for medarbejderen(brooks 2009). Da empirien tager stærk afstand fra normative ledelsesteorier hvor der kun er en rigtig måde at lede på, vil trait og adfærdsteorierneikkefindeanvendelseianalysen. 12

18 Detvurderesrelevant,atfokuserepåteorierderminderombudskabernefraempirien, da netop empirien jf. indledningen, argumenterer for, at det er nødvendigt med nye teorier. Herudover inddrages Bass teori om transaktions ;og transformations ledelse. Teorieneretresultatafhansoverordnedeoverbevisningom,atdetvarnødvendigtmed et paradigmeskifte og et skifte fra den transaktionelle tilgang til ledelse og mere over imod en transformationel tilgang hertil(bass 1990). Det vurderes relevant at inddrage teorien,dadenerudvikletientidhvorgenerationxvardenyestepåarbejdsmarkedet og de ældste i generation Y var børn. Ifølge både Zemke, Raines et al.(2013) samt Johnson og Johnson(2010), minder generation Y meget om generation X, de er bare mereekstremepåallepunkter.deterderforinteressant,atinddragebass teoridaden erforholdsvisnutidigiforholdtilnogleafdeandrederinddragesogmåskeindeholder nogleafdebudskaber empirien argumenterer for er afgørende i forhold til at lede generationy Hersey-og-Blanchards-Situationsbestemt-ledelse- Figur*4.3*Situationsbestemt*ledelsesmodel* Kilde:*Egen*tilvirkning*af*Hersey*og*Blanchard(1996)* 13

19 SituationsbestemtledelseerudvikletsometledelsesværktøjafPaulHerseyogKenneth H. Blanchard i 1969(Hersey, Blanchard 1996). Figur 4.3 illustrerer hvordan kernen i modellen er samspillet imellem graden af instruerende og støttende adfærd en leder udvisersamtmedarbejderensmodenhed(engagement).detskalbemærkes,atderikke ertaleomenstatisktilstandafmodenhed,mensnarereendynamisk(hersey,blanchard 1996).Modenhedskalvurderesiforholdtilenspecifiksituationelleropgave.Det er derfor muligt at en medarbejder har en høj modenhed ved en opgave og en lav ved næste(ibid.).deterrelevantatinddragemodellen,daenvigtigfaktorer,atledereskal være i stand til at tilpasse deres ledelsesstil til medarbejdernes modenhed(ibid.), igennemde4ledelsesstileimodellen. Iforbindelsemedgenerationsledelseerdetisærvigtigt,atenlederformåratafkodede forskelle der opleves imellem medarbejdere fra forskellige generationer, for at kunne tilpassederesledelsesstil tilforskelligebehov. Det er essentielt, atlederenforstår, at den unge generation Y medarbejder måske har andre behov og skal ledes på en anden måde end ældre medarbejdere. Det er ikke en selvfølge, at en ledelsesstil passer til generationybarefordideterdenstilderaltiderblevetbenyttetmedsuccestidligere. Samtidig er det heller ikke givet, at samme ledelsesstil passer til alle fra generation Y. Faktisk kan den samme person ifølge Hersey og Blanchard(1996), afhængig af den forestående opgave og givne situation, have behov for at blive ledet forskelligt. Der er altsåikkeenbedstemådeatledepå Bass-teori-om-transaktionel-og-transformationel-ledelse- Figur*4.4*Transaktionel*vs.*transformationel*ledelse* * Kilde:*Egen*tilvirkning*af*Bass(1985)*og*Avolio,*Waldman*et*al.(1991)* 14

20 Bass(1985)grundtankeeropdelingenafentransaktionelogentransformationeltilgang tilledelse.dentransaktionelletilgangtilledelseudgøresaf3komponenterjr.figur4.4 og bunder i en løbende transaktions; og udviklingsproces imellem medarbejdere og ledere(ibid.).deterennogetfornogettilgangtilledelse,hvorderforeliggerklareaftaler imellem leder og medarbejder om fravær af sanktioner, samt belønning såfremt medarbejderens adfærd og indsats lever op til lederens forventninger(ibid.). Ifølge Bass(1985)vildetmotiveremedarbejderen,atlederenimødekommermedarbejderens umiddelbarebehovogdervedappellerertilmedarbejderensegeninteresse. Den transformationelle tilgang til ledelse er den diametrale modsætning til den transaktionelletilgang(yukl2013).tankener,atlederenigennemde4komponenterjf. figur 4.4. formår, at få medarbejderen tilathævesigover egeninteresse tilfordelfor organisationenssamledeinteresse.detatstyremedarbejderensindreværdierhenimod en oprigtig interesse for organisationens værdier er kendetegnende for denne tilgang(bass1985). Medarbejdere motiveres ifølge Bass(1985) af denne tilgang, ved at få frihed og selvstændighedtilattilrettelæggearbejdsprocesser,samthavemulighedforheletiden atudviklesig.lederensevnetilklartatomsætteorganisationensinteresserogvisiontil håndgribelige mål som medarbejderen identificerer sig med, er ligeledes med til at styrkemotivationen(ibid.).detervigtigt,atlederentydeligtogløbendekommunikerer vigtighedenaf,atydeensamletindsatsforatopnådefællesmåloghvorfordetkommer alletilgode(ibid.). 15