1. Introduktion 1.1 Motivation

Transkript

1 1. Introduktion 1.1 Motivation Jeg har en stor interesse for landet Afghanistan og har længe villet vide mere om landet. Jeg har læst forskellige faglitterære tekster om Afghanistan, men det har ikke været nok for mig til egentligt at lære landet at kende. Da vi i skolen læste The Kite Runner af Khaled Hosseini følte jeg, at den gav mig andre informationer om landet end de faglitterære tekster. Den gjorde stort indtryk på mig og hjalp med at overvinde nogle fordomme. Den er skrevet ud fra børns perspektiv og overholder de faktuelle historiske begivenheder, som de står beskrevet i faglitteraturen. Derfor mener jeg, at man med fordel kan kombinere de to discipliner, hvis man vil lære mere om landet og ikke har mulighed for som situationen er i dag at opleve landet ved selvsyn. Vesten har en bestemt opfattelse af landet Afghanistan. Blandt andet ved at have aktive tropper dernede og udføre militære opgaver, såsom at stå for beskyttelse af civile mod for eksempel Taleban. Nyhederne er ofte fyldt med overskrifter om ulykker og terrorhandlinger. Har det nogensinde været muligt, at leve fredeligt i Afghanistan? Der er selvfølgelig utallige undersøgelser af særlige aspekter, såsom landets komplekse historiske, etniske, religiøse og sociale situation og stormagternes indblanding. Alligevel er det vanskeligt for ikke-eksperter at danne sig et troværdigt samlet billede af landets situation. Dette har ledt frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Ved at kombinere relevant faglitteratur og udvalgt skønlitteratur har man mulighed for at få et bedre indblik i de historiske og kulturelle forhold i Afghanistan i perioden end ved kun at basere sig på én af de to genrer. Meningen med ovennævnte problemformulering vil blive belyst i næste afsnit via afgrænsningen af selve projektet. 1

2 1.3 Problemfelt I det følgende begrundes valget af Afghanistan som emne og The Kite Runner som en nøgle til en forståelse af landets kultur og en periode i landets historie med fokus på den fredelige tid før Sovjetunionens indblanding, hvilket fører frem til valget af dimensionen Afgræsning Hvorfor Afghanistan? Afghanistan er et land, der har været meget plaget af indblanding og invasioner både fra nabolandenes og Vestens side. Verden satte dog ekstra meget fokus på Afghanistan efter 9/11, fordi man mente, at Osama Ben Laden, Al-Qaedas daværende leder, skjulte sig dér. På nuværende tidspunkt er Afghanistan også meget fremme i medierne i Danmark, fordi de danske soldater snart trækkes ud af landet. Debatten om Afghanistan vil blive ved fremover, og i den forbindelse er det nyttigt at få et bedre kendskab til landet som det var før, de nuværende problemer opstod. Periode Der er udvalgt en tid, der ofte betragtes som værende den mest fredelige i forhold til den efterfølgende periode, som startede med et blodigt kup i 1978 og hurtigt blev efterfulgt af den sovjetiske invasion i Denne fredelige tid er i medierne blevet overskygget af førnævnte senere hændelser. Ved at fremhæve udvalgte historiske nedfaldspunkter vil det dermed også være muligt at fornemme kontrasten imellem et Afghanistan i krig og et Afghanistan i fred. Perioden er valgt, fordi den viser en tid, hvor fred var mulig. Det er den sidste forholdsvis stabile tid og det er også en periode, der dækkes af The Kite Runner, inden hovedpersonen flygter fra landet. Hvorfor The Kite Runner? Som læser får man et indtryk af Afghanistan, som man ikke kan få med faglitteratur, 2

3 der fremstår objektivt. Man kommer ind under huden af nogle personer og følger dem på vejen i takt med, af Afghanistans situation ændres. The Kite Runner har været en international bestseller, som er udgivet i 70 lande 1 og er derfor et oplagt valg, da det er et af de skønlitterære værker om Afghanistan, som er blevet læst af flest mennesker (skønsmæssigt 7 millioner 2 ) i nyere tid. Dimension Det er historie- og kulturdimensionen, der er blevet valgt til dette projekt. Da der arbejdes med en skønlitterær roman, kunne tekst- og tegndimensionen også have været relevant, hvis man kom ind på de virkemidler, der har ført til dens succes. Det er ikke målet. Målet er at blive klogere på den nævnte periode og derfor vælges dimensionen ''historie og kultur''. I dette afsnit har jeg opstillet nogle tids- og indholdsmæssige rammer for projektet, som skrives indenfor historie- og kulturdimensionen. 2. Historisk teori og metode Jeg vil starte med at redegøre for mit valg af historieteori og forklare den. Derefter begrunder jeg mit valg af metode, hvad den går ud på, og anvender den på de valgte kilder. 2.1 Teori Jeg har valgt at bruge bogen Fortiden er ikke hvad den har været skrevet af Knut Kjeldstadli, fordi den har en klar tilgang til, hvad historie er. I kapitel 2, Hvad er historie? gør han rede for de elementer, historie er bygget af. Dette bruger jeg, når jeg læser de faglitterære tekster. På denne måde får jeg et billede af, hvad historieskrivning er baseret på. Kapitel 2 redegør også for begreber, der er relevante for projektet september 2011, ''Dominican University of California'', introduktion til et foredrag af Khaled Hosseini, 2 Idem. 3

4 Historiefaget drejer sig om, hvordan mennesker har levet, deres meninger og begivenheder som krig, sociale sammenhænge, osv. (Kjeldstadli 2001:32). Når man kigger tilbage i fortiden, kan man se på historien fra to synspunkter: et ''aktørsynspunkt'' og et ''struktursynspunkt'' (Kjeldstadli 2001:33-37). Inden for aktørsynspunktet er der forskellige ''handlinger''. De ''intentionelle handlinger'' drejer sig om, at en handling har en intention. Der er en vilje til at agere. Der kan også være tale om ''vanemæssig adfærd'', hvor man gør noget, fordi man altid har gjort sådan, det vil sige ureflekteret adfærd. Derudover er der ''massehandlinger'', som er resultatet af mange menneskers ''enkelthandlinger'' på nogenlunde samme tid. Følgerne af disse mange enkelthandlinger kan ikke forudses af det enkelte menneske, fordi de er summen af mange enkelthandlinger, som er uoverskuelige for den enkelte. Den fjerde og sidste kategori af handlinger er ''processer'', hvor mål og midler ændrer sig med tiden. Udover handlinger i fortiden, skal man ifølge forfatteren også kigge på de strukturer, der omgiver aktørerne. Med ''strukturer'' kan også forstås ''historiske og sociale sammenhænge'' (Kjeldstadli 2001:35), som placerer aktørerne i bestemte rammer uafhængigt af deres handlinger. Ligesom for handlingers vedkommende er der også forskellige slags strukturer. Der kan være tale om strukturer af material art, såsom den teknologiske udvikling. De kan også være sociale og bestemmende for individets placering i samfundet. Der findes ''kulturelle strukturer'' (Kjeldstadli 2001:35), som ligger dybt i folks måde at tænke og agere på. Det afhænger af det sted i verden og den tid, de kommer fra og lever i. Endelig kan der også være ''naturgivne forhold'' (Kjeldstadli 2001:36), som indvirker på menneskene og ændrer på deres levevilkår enten permanent eller i en bestemt tid. Man kan kigge på historien ''fra de handlende menneskers synspunkt'' ifølge Knut Kjeldstadli, men som sagt, da aktørerne er omgivet af nogle rammer og handler inden for disse, skal vi også kigge på disse rammer, som er medbestemmende for handlingerne: ''Materielle og sociale strukturer sætter rammer for hvad vi kan gøre'' 4

5 ( Kjeldstadli 2001:36). Selvom nogle strukturer er menneskeskabte, kan det være svært at lave om på dem, når de først er der. Nogle af disse historiebegreber vil jeg anvende i min fremstilling af de historiske begivenheder og kulturelle forhold i Afghanistan. 2.2 Metode Når man beskæftiger sig med historie, er det vigtigt at udvælge kilder, der er troværdige. Derfor har jeg anvendt metoden kildekritik på de faglitterære tekster, som jeg baserer mig på, for at beskrive en periode i Afghanistans historie. Jeg har valgt at bruge kapitel 2 og kapitel 12 i bogen Fortiden er ikke hvad den har været skrevet af Knut Kjeldstadli. Den beskriver tydeligt, hvilke handlinger der skal udføres, når en kilde skal analyseres. Ifølge Knut Kjeldstadli er kildekritik en måde, hvorpå man kan finde ud af, hvorledes man kan finde frem til de informationer, der ligger i kilderne. Man skelner imellem forskellige slags kilder. Der findes ''normative'' og ''beskrivende'', hvoraf begge kan være ''fremtids-'' eller ''fortidsrettede'' (Kjeldstadli 2001: ). De faglige kilder, der er brugt i dette projekt, hører til de beskrivende og fortidsrettede, fordi de fortæller om, hvorledes situationen i Afghanistan var engang, og nævner årsager og konsekvenser. Udover disse beskrivende ''andenhåndskilder'', baserer dette projekt sig også på en ''førstehåndskilde'' (Kjeldstadli 2001:185), nemlig Afghanistans forfatning fra 1964, som er en normativ kilde, fordi der er tale om en normgivende tekst. En række forskellige spørgsmål kan stilles, når man skal finde frem til kilder: Hvilke kilder er relevante for det pågældende arbejde? Hvad er det for nogle kilder, man har? Hvad siger disse kilder? Kan man tro på kilderne? Når man så har udvalgt nogle, må man stille sig andre spørgsmål for at fastlå deres informationsværdi: Hvornår er kilderne skrevet eller skabt? Af hvem? Er de offentlige eller private, formelle eller uformelle kilder? Under hvilke omstændigheder er de produceret? Det er min hensigt 5

6 at anvende nogle af disse spørgsmål på de historiske fremstillinger, jeg har fundet frem til, som er: -State Building and Social Fragmentation in Afghanistan: A Historical Perspective af M. Nazif Shahrani fra år The decline of the pashtuns in Afghanistan af Ahady Anwar-ul-Haq fra år Afghanistan: besættelse, borgerkrig og befrielse af Viggo Fischer fra år Disse faglige tekster er dem, som projektet baserer sig mest på, og er derfor dem, der skal gøres til genstand for metoden kildekritik. Hvorfor disse kilder? Begrundelse for valg af kilder Der er skrevet meget om Afghanistans historie, derfor er der mange kilder at vælge imellem. Jeg ville finde frem til nogle, som redegør for den periode, projektet omhandler, altså 1963 til Det har ikke været ligetil, da meget af den nyere litteratur fokuserer på perioden fra 1980 til idag, fordi det er dér, hvor Sovjetunionen militært er tilstede i landet og hvor modstandsbevægelser, med bl.a. USA's støtte, opstår. Så mange ting er hændt på 30 år: Sovjetunionens tilbagetrækning, borgerkrig, Talebans overtagelse af magten og internationale styrkers indsats i landet, og dette fylder næsten hele billedet af landet. Hvis jeg er interesseret i at dykke ned i Afghanistans historie på baggrund af de historiske begivenheder, The Kite Runner refererer til, er jeg nødt til at finde faglitteratur, som dækker denne periode. Jeg har valgt de tre nævnte kilder, som har hver deres perspektiv og overordnede tema. De er skrevet i tre forskellige årtier og ligger således hver især tæt på begivenheder, der har præget det pågældende tiår. Lidt skematisk sagt: Sovjetunionen i 1980'erne, borgerkrigen og Taleban i 1990'erne og den internationale intervention fra 2001, som følge af ''9/11'' Kilderne udsat for kildekritik M. Nazif Shahrani Jeg vil begynde med at præsentere State Building and Social Fragmentation in 6

7 Afghanistan: A Historical Perspective. Dette er en artikel skrevet af M. Nazif Shahrani i Den indgår, som et særskilt kapitel i bogen The State, religion, and Ethnic Politics: Afghanistan, Iran, and Pakistan, Banuazizi A., Weiner M., Syracuse University Press, 1986 (s ). Der er tale om en offentlig kilde, fordi den er udgivet på et universitetsforlag. Forfatteren, Shahrani, påbegyndte arbejdet med støtte fra ''Haynes Foundation'' på Pitzer College, og færdiggjorde den som forskningsstipendiat på Stanford University (Banuazizi A., Weiner M. 1986:65). Den er altså udarbejdet med støtte fra prestigefyldte universiteter og må derfor regnes for pålidelig. Desuden er den underbygget af næsten ti siders bibliografi. Shahrani har et overordnet historisk perspektiv, som giver et tydeligt overblik over hele Afghanistans historie fra år 1500 til år 1979, opdelt i fem perioder. Dette projekt beskæftiger sig kun med den del (side 50 til 65), der dækker slutningen af fjerde periode ( ) og hele femte periode ( ). De forrige afsnit er læst for at få et bredere kendskab til landets historie og dermed fornemme årsagssammenhænge. Forfatteren, M. Nazif Shahrani, er født i Badakhshan-provincen i Afghanistan. Han har fået sin universitetsuddannelse i USA og har været professor i ''Near Eastern Languages and Cultures'' ved Indiana University 3. Han har dermed sandsynligvis et personligt kendskab til Afghanistan og er muligvis præget af vestlig tankegang. Dette gør det sandsynligt, at hans artikel er en brugbar kilde. Ahady Anwar-ul-Haq Den næste tekst er skrevet af Ahady Anwar-ul-Haq og udgivet i 1995 under titlen The decline of the pashtuns in Afghanistan. Den er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ''Asian Survey'', vol. xxxv, nr. 7, juli 1995 (s ), mens han var docent på Providence College på Rhode Island 4. Udover sin akademiske virksomhed, har

8 forfatteren også haft en politisk karriere i Afghanistan. Han har således været formand for det afghanske socialdemokratiske parti (Afghan Mellat) og været finansminister og senere handels- og industriminister, ihvertfald indtil Artiklens titel refererer til den etniske gruppe, pashtun, som udgør ca. 50% af befolkningen og var ved magten siden landets oprettelse i 1747, indtil borgerkrigen brød ud efter Sovjetunionens tilbagetrækning i Teksten giver en oversigt over størrelses- og magtforholdene mellem de forskellige etniske grupper, hvilket er nyttigt, netop fordi dette aspekt er kompliceret i Afghanistan. Forfatteren tilhører selv den etniske gruppe, pashtun 6, og har tidligere stillet op mod den nuværende afghanske præsident Karzai, men endte med at give sin støtte til ham. I denne tekst er det muligt at fornemme en tendens til at forsvare pashtunerne og deres plads i det afghanske samfund. Dette kan man bl.a. udlede af følgende passage: ''If the motivation for federalism were the promotion of regional an local decision-making on provincial issues, the Pashtuns might have accepted it, but if the objective is to strengthen minority identities and weaken the Afghan character of the state, the Pashtuns' sensitivity to federalism is understandable.'' (Anwar-ul-Haq 1995:634). Dette forbehold skal man have i tankerne, når man bruger artiklen, dog er den formentlig stadig brugbar, bl.a. fordi den er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift. Viggo Fischer Den sidste kilde, der præsenteres, er en bog skrevet af Viggo Fischer, Afghanistan: besættelse, borgerkrig og befrielse udgivet i I 1995 var forfatteren selv i Afghanistan som repræsentant for Den Danske Afghanistankomité og oplevede, at Taleban angreb Herat, som de senere på efteråret erobrer. Han har været ''formand for Idem. 8

9 Folketingets udenrigsudvalg, konservativ politisk ordfører'' og medlem af Danmarks delegation til FN (jf. Omslaget af Viggo Fischers bog). Forfatterens bog er skrevet i et let forståeligt sprog og giver mange detaljerede og veldokumenterede oplysninger støttet af et omfattende noteapparat. Desuden er den baseret på førstehåndsindtryk fra ophold i landet og personlige samtaler med afghanere fra forskellige befolkningslag (Fischer 2005:18). Måske i kraft af forfatterens politiske ståsted beskrives perioden fra , hvor kommunistpartiet var ved magten, overvejende negativt: ''En af de faktorer, der udløste opstanden [i Herat i marts 1979], synes at have været myndighedernes forsøg på at tvinge kvinderne med i kampagnen mod analfabetisme.'' (Fischer 2005:101). Han går let henover, at en kampagne mod analfabetisme vel må betragtes som positiv, og går umiddelbart ud fra, at kvinderne ikke selv havde lyst til at overvinde analfabetisme. Man skal huske på hans politiske holdning, når man bruger bogen, men den giver en stor mængde detaljerede oplysninger. Dette afsnit viser, hvorledes metoden er blevet anvendt på de valgte kilder, dermed er det nu muligt at bruge dem mere bevidst. 3. Præsentation af The Kite Runner Dette afsnit giver baggrundsviden om romanen og forfatteren, således at man får et billede af, hvilken baggrund romanen er skabt på. 3.1 Forfatter Forfatteren til The Kite Runner er Khaled Hosseini, som blev født i 1965 i Kabul, hvor han voksede op indtil hans far, som var diplomat, blev udstationeret i Paris i Hans mor var vicerektor på et gymnasium i Kabul 7 og fulgte også med sammen 7 15 september 2011, ''Dominican University of California'', introduktion til et foredrag af Khaled Hosseini, 9

10 med faren og sønnen. På grund af den sovjetiske invasion kom de aldrig tilbage til Afghanistan, men fik asyl i USA. Forfatteren har dermed oplevet Kabul i 1960'erne, ligesom hovedpersonen Amir og hans legekammarat Hassan. Forfatterens familiebaggrund minder også meget om Amirs, hvis far er forretningsmand og afdøde mor var universitetslærer. Romanen er dog ikke en selvbiografi, men bruger ''bits and pieces'' fra forfatterens eget liv The Kite Runner The Kite Runner udkom i Handlingen starter i 1960'erne og giver et indblik i, hvordan Afghanistan havde været, før monarkiet blev afskaffet ved et kup 1973 og før kommunisterne kom til magten i Læseren får et indblik i landet gennem to børns aktiviteter og primært gennem hovedpersonen Amirs tanker. Det er rigtigt, at det er en fiktion, hvor forfatteren har lov til at digte årstal og begivenheder op. Dog er jeg i min analyse kommet frem til, at de historiske begivenheder passer med faglitteraturen på området. Dette vises i et senere afsnit i projektet Referat af The Kite Runner Et referat af handlingen er nødvendigt for at kunne sammenholde fiktionen med virkeligheden. Jeg-fortælleren hedder Amir og bor i et velhavende kvarter i Kabul med sin far, Baba. De tilhører begge den etniske gruppe Pashtoun i modsætning til deres tjener, Ali, og hans søn, Hassan, der tilhører minoriteten Hazara. Amir og Hassan har begge mistet deres mødre, som nyfødte. De bruger meget tid sammen og betragter hinanden som brødre, selvom det er usædvanligt, da de tilhører to forskellige etniske grupper, der ikke er ligestillede i samfundet. I de to drenges hverdag, eksisterer skellet dog alligevel mellem dem. Når Amir står op, har Hassan allerede strøget hans tøj og lagt det klart, derefter laver Hassan morgenmad til Amir og pudser hans sko, men selv skal han ikke i skole som Amir. Den fredelige tid bliver afbrudt, da Amir svigter Hassan en kold vinterdag i 1975, hvor han ser Hassan blive voldtaget af tre pashtoun drenge uden at hjælpe ham. Deres veje skilles og fem år 8 Idem. 10

11 senere flygter Amir og hans far fra Afghanistan, som er blevet invaderet af Sovjetunionen. De prøver at opbygge en tilværelse i USA. Amir afslutter high school og vil være forfatter. Han møder Soraya og gifter sig med hende. I mellemtiden dør faren af lungekræft. En dag får Amir et opkald fra Pakistan. Det er Rahim Khan, farens bedste ven, der fortæller ham, at there is a way to be good again. Amir rejser til Pakistan, for at besøge den døende Rahim Khan, som fortæller ham, at Hassan og hans kone er blevet skudt af Taleban, og deres søn, Sohrab er på et børnehjem i Kabul. Rahim Khan beder som sit sidste ønske Amir om at hente Sohrab og placere ham i et andet børnehjem, som ligger i Pakistan. Dette for at sikre drengen bedre vilkår end dem i Kabul. Samtidig får Amir også at vide, at Hassan og han selv havde samme far, dvs. at de i virkeligheden var halvbrødre. Kort efter Amirs mors død var faren sammen med sin tjeners kone, Sanaubar, en Hazara. Så blev Hassan født. Amir tager til Aghanistan for at hente Sohrab. På vejen ind over grænsen og til Kabul ser Amir, hvor ødelagt landet og hans barndomsby er blevet. Han finder ud af, at Sohrab ikke længere er i børnehjemmet, men er blevet solgt til en Taleban, som Amir kender fra barndommen. Det er den samme, som voldtog Hassan i Efter en slåskamp mellem Amir og Talebanen, flygter Amir med Sohrab. Han er hårdt såret og bliver hjulpet af sin chauffør og Sohrab til et hospital i Pakistan. Børnehjemmet, som Rahim Khan beskrev, findes slet ikke. De vælger at tage afsted hurtigt, så snart Amir kan gå igen, af frygt for at blive fundet af de mange netværk, som Taleban har både i Afghanistan og Pakistan. Amir og Sohrab finder et hotel i Islamabad. Her vover Amir at spørge drengen, om han kunne tænke sig at bo sammen med ham og Soraya i USA. På grund af Afghanistans situation, er det ekstremt svært for Amir at adoptere Sohrab, bl.a. fordi der kræves en dødsattest for forældrene. Det lykkes dog at få ham ud af landet vh.a. et humanitært visum, men drengen er så traumatiseret af sine oplevelser, at han er fuldstændigt indesluttet i sig selv og ikke komunikerer med omverden. Fortællingen slutter med, at Amir viser Sohrab, hvordan han og hans far plejede at flyve med drager. Dette afsnit giver et indblik i forfatterens baggrund for at skrive romanen, som viser 11

12 at han selv har oplevet tiden før Sovjets invasion. 4. Faglitterær og skønlitterær gennemgang Dette afsnit handler om at give et billede af, hvad der er muligt at få af informationer og indtryk, hvis man som læser kombinerer forskellige slags tekster om Afghanistan inden for den udvalgte periode. Denne er delt op i tre udvalgte nedfaldspunkter. Derefter bruges nogle historiske begreber på historiske og kulturelle begivenheder og til sidst er der en gennemgang af et af de vigtigste kulturtræk i Afghanistan. 4.1 Afghanistan i 1960'erne Det faglitterære Ifølge Viggo Fischer bliver denne periode betegnet som ''den længste sammenhængende periode i nyere tid med fred og økonomisk fremgang.'' (Fischer 2005:69, 71-72). Landet var et kongedømme under Kong Zahir Shah. Han kom på tronen som 19 årig efter sin fars død i 1933 (Shahrani 1986:54). Han var den eneste søn på det tidspunkt, men dem, der i realiteten besad magten fra 1933, var nære familiemedlemmer. Hans onkel, Mohammad Hashem, var statsminister fra 1930 og styrede landet til år Dernæst overtog en anden onkel, Shah Mahmood, posten som statsminister og holdt den indtil år De næste ti års egentlige ''magthaver'' var derefter Kong Zahir Shahs fætter, Sardar Muhammad Daoud, som statsminister. Han skabte problemer med nabolandet Pakistan og blev derfor ''tvunget til at trække sig'' tilbage i 1963 (Fischer 2005:58). Et år efter, i 1964, starter den konstitutionelle periode med den nye forfatning, som forsøger at promovere demokrati ved at prøve at skabe en ''nationalstat baseret på lighed'' (Anwar-ul-Haq 1995:622). Denne forfatning giver alle etniske grupper lige rettigheder (Forfatningen af 1964, kapitel 3, artikel 25, side 15). Ifølge Viggo Fischer kom de demokratiske træk ikke til at slå rod i samfundet. Det skyldtes flere faktorer, bl.a. at kongehuset ikke fik gjort op med ''de traditionelt ledende kredses ''velerhvervede'' rettigheder'' (Fischer 2005:71). Dog, som før nævnt, beskrives 12

13 1960'erne som ''en af de mest harmoniske perioder i nyere afghansk historie'' (Fischer 2005:71-72). Landet udviklede sig, mens freden herskede, og der var overskud til at udbygge uddannelsessystemet, hvilket betød, at ''et stigende antal unge afghanere fik en uddannelse og begyndte at deltage i det politiske liv'' (Shahrani 1986:60). Samtidigt skete der en forbedring af kvinders muligheder (Fischer 2005:256). De fredelige forhold i landet på den tid bekræftes også af danske officerer, der var i Kashmir som FN-observatører pga. konflikten mellem Indien og Pakistan. De fortalte Viggo Fischer, at Kabul ''var det nærmeste fredelige og behagelige sted at opholde sig.'' (Fischer 2005:256) Det skønlitterære Denne periode afspejles i The Kite Runner ved, at Amir og Hassan, som begge er født i begyndelsen 1960'erne, lever et forholdsvis fredeligt liv (bortset fra de etniske uligheder). Det er gennem de to drenges hverdag, at læseren har en mulighed for at fornemme de rolige tilstande, fordi det er udfra deres perspektiv, at den tid ses. De leger, flyver med drager, går i biografen sammen: ''We saw our first Western together, Rio Bravo with John Wayne, at the Cinema Park, across the street from my favorite bookstore.'' (Hosseini 2003:23), læser historier sammen, når Amir kommer hjem efter skole: ''After school, Hassan and I met up, grabbed a book, and trotted up a bowlshaped hill just north of my father's property in Wazir Akbar Khan. [...] I read him stories he couldn't read for himself.'' (Hosseini 2003:24). De har mulighed for at dase hele eftermiddagen uden nogen bekymringer: ''We sat for hours under that tree, sat there until the sun faded in the west, and still Hassan insisted we had enough daylight for one more story, on more chapter.'' (Hosseini 2005:24). Derudover var der folkeliv på gaden, som var fyldt med mennesker og boder: ''We took strolls in the mustysmelling bazaars of the Shar-e-Nau section of Kabul, or the new city, west of the Wazir Akbar Khan district.'' (Hosseini 2005:23).Selvom der er faste hierarkiske strukturer, som gør at Hassan, som er en hazara, ikke går i skole for eksempel, fungerer samfundet alligevel inden for de opstillede rammer. 13

14 Hvis man sidestiller både den faglige- og skønlitterære tekst, får man et billede af et Afghanistan, som havde overskud. Det blev forsøgt at skabe et demokrati, flere unge blev uddannet og der var handel og mulighed for forlystelser i form af biograf. 4.2 Kuppene Det faglitterære 1960'erne er som sagt, hvis man sammenligner den tid med årene efter, en ret fredelig periode med fremgang. I 1970'erne begynder en ny ære, da Kong Zahir Shah, under et ophold i Italien bliver afsat. Dette skete i 1973, hvor hans fætter, kendt under navnet Daoud Khan, ved dette kup afskaffede monarkiet og proklamerede Afghanistan en republik med sig selv som ''præsident og forsvarsminister'' (Fischer 2005:85). Daoud Khan overtog også posterne som statsminister og udenrigsminister og ophævede forfatningen fra 1964 ti dage efter kuppet (Fischer 2005:85-86). Han bliver selv offer for et kup i 1978, som bringer kommunisterne til magten. Dette medfører stigende sovjetisk indflydelse bl.a. via en ''20-årig ''Venskabs- og samarbejdsaftale'' mellem Afghanistan og Sovjetunionen'' mellem den nye præsident, Noor Muhammad Taraki, og Brezjnev (Fischer 2005:94). Den drejede sig især om, at de to parter, skulle ''konsultere hinanden og efter aftale tage hensigtsmæssige skridt til at garantere de to landes sikkerhed, uafhængighed og territoriale integritet''. Ifølge Viggo Fischer blev aftalen misbrugt af Sovjetunionen til at intervenere i 1979 (Fischer 2005:95) Det skønlitterære I romanen indledes kuppet i 1973 med: ''Something roared like thunder.'' (Hosseini 2003:31). Amir og Hassan mærker jorden ryste og hører skud udenfor. Hassans far beroliger dem med, at det er nogen, som jager ænder om natten, men så lyder der en sirene, glas der splintres og råb. Selvom det varede under en time (Hosseini 2003:31) holder de sig vågen til det er tidlig morgen. De havde aldrig hørt skud ude på gaden før og var blevet grebet af angst for sådanne fremmede lyde: ''They were foreign sounds to us then. The generation of Afghan children whose ears would know nothing 14

15 but the sounds of bombs and gunfire was not yet born.'' (Hosseini 2003:32). Dette afsnit fortæller læseren, at børnenes hverdag ikke længere kommer til at være den samme som før. Dette er ''starten på slutningen'': ''[...], none of us had any notion that a way of life had ended. Our way of life. If not quite yet, then at least it was the beginning of the end.'' (Hosseini 2003:32). Det blodige kommunistiske kup i 1978 og den Sovjetiske invasion i 1979 betegnes som den ''officielle slutning''. De medfører, at det Afghanistan, som drengene Amir og Hassan kender, hvor de kunne lege og flyve med drager, forsvinder og ''markerer starten på'' en tid, som stadig idag, er karakteriseret af død og ødelæggelse: ''The end, the official end, would come first in April 1978 with the communist coup d'état, and then in December 1979, when Russian tanks would roll into the very same streets where Hassan and I played, bringing the death of the Afghanistan I knew and marking the start of a still ongoing era of bloodletting.'' (Hosseini 2003:32). De finder ud af næste dag, at monarkiet er væltet: ''[...] that night of July 17, Kabul awoke the next morning to find that the monarchy was a thing of the past.''(hosseini 2003:32). Det var kongens fætter, Daoud Khan der, med et ikkeblodigt-kup, endte den nu daværende konges fyrreårige regering. Landet er nu blevet til et republik, men drengene Amir og Hassan, forstår ikke dette ord. De kan dog høre det blive sagt ''om og om igen'' i radioen, men det stopper dem ikke i at gå ud og lege i stedet for: ''What's a 'republic'? I shrugged. I don't know. On Baba's radio, they were saying that word, ''republic'', over and over again. [...] Do you want to go climb our tree? [...] the news on the radio was getting pretty boring.'' (Hosseini 2003:32). Et par år går og deres verden ændrer sig ikke så meget for dem: ''Life went on as before''(hosseini 2003:38), dog begynder folk at tale om kvinders rettigheder og moderne teknologi (Hosseini 2003:38). Disse to form for informationsgivende tekster giver tilsammen et billede af et samfund i forandring. Det Afghanistan, som findes idag, udspinger af kuppene i

16 og En læsning af disse to tekster tilsammen gør det lettere at danne sig et billede af, hvordan situationen ændrede sig så pludseligt og hvor stor en omvæltning, der var tale om på længere sigt. 4.3 Sovjetisk intervention Det faglitterære Sovjetunionens invasion ændrede magtforholdene i det afghanske samfund. Nu var de involveret i landets regering ved hjælp af de forskellig kommunisitiske ledere. Under den Sovjetiske tilstedeværelse blev seks af landets minoritetssprog anerkendt som officielle sprog. Derefter blev pashtunernes dominans i statsadministrationen og militæret reduceret under Karmal-regimet ( ), da Karmal mente, at modstanden mod regimet udsprang fra pashtunerne og at det ville kunne forstærke regimets magt over landet, da folket nu ville have svært ved at være enige og kommunikere med hinanden (Anwar-ul-Haq 1995:623). Dette var, ifølge Anwar-ul- Haq, medvirkende til, at nationalstaten brød sammen efter Sovjetunionens tilbagetrækning, bl.a. fordi der ikke var noget sammenhold mellem folket og nogen stærk leder mere (Anwar-ul-Haq 1995:623). Denne politik kunne Karmal-regimet sandsynligvis ikke have ført uden støtte fra Sovjetunionen, da oprørerne så ville have haft lettere ved at gøre modstand. En mere direkte konsekvens af den sovjetiske intervention var, ifølge Shahrani, at den interne strid i Afghanistan mellem kommunister og traditionalister udviklede sig til en ''islamisk jihad'' mod det afghanske kommunistparti og Sovjetunionen for at genvinde national uafhængighed og skabe en islamisk regering (Shahrani 1986:64) Det skønlitterære Disse følger ses ikke i The Kite Runner, men personerne oplever den Sovjetiske invasion af Kabul: ''This had to be a dream. Had to be. Tomorrow morning, I'd wake up, peek out the window: No grim-faced Russian soldiers patrolling the sidewalks, no tanks rolling up and down the streets of my city, their turrets swiveling like accusing 16

17 fingers, no rubble, no curfews, no Russian Army Personnel Carriers weaving through the bazaars.'' (Hosseini 2003:98). Her beskrives, hvad hovedpersonen Amir har set med sine egne øjne i sin by, Kabul. Det er først i marts 1981, at verden ændrer sig fuldstændigt for ham. Det er dér, hvor de flygter, Amir og hans far, fra deres hjemland (Hosseini 2003: kap.10). På det tidspunkt havde tjeneren Ali og hans søn Hassan forladt Amir og hans far i Kabul. Fra da af beskrives Kabul som en usikker by, hvor man kan blive forhørt og anklaget ''for a fee or under threat'' (Hosseini 2003:98). Man kan ikke stole på nogen mere, derfor flygter de fra hjemmet uden at fortælle det til deres nuværende tjener. Deres by er nu delt op i to: ''those who eavesdropped and those who didn't'' (Hosseini 2003:98). ''The comrades were everywhere.'' Der er forskellige måder at se på konsekvenserne af Sovjet i Afghanistan. Her dækkes to forskellige synsvinkler af deres tilstedeværelse. Dem der besidder magten og dem der er ofre for den. Ved at opstille tre perioder efter hinanden og, hvordan de skildres i både det faglitterære og det skønlitterære, har projektet dermed givet et indtryk af, hvad det er muligt at få ud af Afghanistans historie, når der læses tekster fra forskellige genrer. 4.4 Historiske begreber sat i perspektiv I teoriafsnittet blev der gennemgået enkelte historiske begreber udfra Fortiden er ikke hvad den har været af Knut Kjeldstadli. Nogle af disse vil nu blive sat i perspektiv for dermed at se, hvilke funktioner de har for forståelsen af Historie samt historiefaget Intentionel handling Denne slags handling hører, som sagt, inden for aktørsynspunktet. For at placere en intentionel handling i Historien, skal man finde en aktør. En vigtig aktør i Afghanistans historie er Daoud Khan, manden bag det ikke-blodige kup i 1973, som gjorde landet til en republik. Han havde en ''intention'' om at lave det kup, så han kunne nå frem til sit mål, at styre landet. Dermed kan Daoud Khans handling 17

18 betegnes som en ''intentionel handling'' Sociale og kulturelle strukturer Disse strukturer er, som sagt, med til at indramme aktørerne. Den etniske problematik i Afghanistan er både en social og kulturel struktur. Det etniske tilhørsforhold danner en holdningsramme i samfundet, som medfører bestemte handlinger, inden for disse rammer. Den sociale struktur bestemmer hvert individs rolle i samfundet, f.eks. i The Kite Runner bliver hazaraerne set som værende de laveste placeret på den hierarkiske ''stige''. For eksempel er det derfor, Hassan ikke går i skole, ligesom Amir, men i stedet for reder hans seng, pudser hans sko og stryger hans tøj: ''Hassan made my bed, polished my shoes, ironed my outfit for the day, [...]'' (Hosseini 2003:23). Når det etniske også er en kulturel struktur er det fordi det ligger, som sagt, dybt inde i folks bevidsthed og styrer deres måde at handle på. Når Daoud Khan første gang taler efter Kuppet. Det gør han over Kabul Radio på et af de to hovedsprog, pashtu, som er et forsøg ''på at appellere direkte til landets største befolkningsgruppe'', pashtunerne (Fischer 2005:86). Det er en struktur der hører til landet både socialt og kulturelt. 4.5 Kultur Dette afsnit omhandler et af de vigtigste kulturelle faktorer, der præger Afghanistan. Det vil blive gennemgået med de udvalgte fag- og skønlitterære tekster, dette projekt baserer sig på, som et samlet billede. En af de største problematikker, der altid har præget Afghanistan, er de forskellige etniske grupperinger spredt udover landet. Ifølge The decline of the Pashtuns in Afghanistan etablerede pashtunerne den afghanske stat i 1747 og dominerede indtil 1992 til trods for tilstedeværelsen af de mange forskellige folkeslag. Afghanistans forskellige etniske grupper er af meget varierende størrelse: 50% pashtun, 26% tajik, 8% uzbek, 7% hazara og 6% aimaq. Udover de nævnte, findes der andre mindre etniske grupper (Anwar-ul-Haq 1995:621). Med disse tal ses én af grundene til, at pashtunerne har været den dominerende etniske gruppe, fordi de udgør ca. halvdelen 18

19 af landets befolkning. Igennem Aghanistans historie har der været stridigheder mellem grupperne og det ses bl.a. også i Khaled Hosseinis roman. The Kite Runner koncentrerer sig kun om pashtun- og hazaraproblematikken og den udtrykkes bl.a. via drengene Amir og Hassan. De har, ifølge samfundet og kulturen, et unaturligt venskab. Hassan er en hazara og er derfor, per automatik, længere nede i den hierarkiske ramme, der udgør det afghanske samfund, end Amir der er pashtun. Dette afspejler pashtunernes dominans i næsten 250 år, fra 1747 til 1992, hvor det kommunistiske regime faldt i 1992 og medførte, at den pashtunske dominans ophørte: ''The collapse of the Najibullah regime in Kabul in April 1992 not only ended the communist era in Afghanistan but also heralded the end of Pashtun dominance in Afghan politics.'' (Anwar-ul-Haq 1995:621). Selvom Amir og Hassan er født i en tid, hvor de er frie og som giver dem lov til at lege, bl.a. med drager (efter Talebans overtagelse af Kabul, forbyder de bl.a. børnene i at flyve med drager: ''[...] og mod at børn legede med drager [...]'' (Fischer 2005:201)), betød det ikke, at de ikke kunne rende ind i problemer. Handlingen i The Kite Runner tager et skarpt sving, da Hassan bliver grebet af nogle større drenge og Amir ikke føler sig i stand til at hjælpe ham. Alt dette udspringer af den etniske problematik. Amir indrømmer over for sig selv, at den rigtige grund til, at han ikke går hen og hjælper Hassan, er fordi Hassan ''bare'' er en hazara og overgår ikke hans ønske om faderens accept: ''[...], the real reason I was running, was that Assef was right: Nothing was free in this world. Maybe Hassan was the price I had to pay, the lamb I had to slay, to win Baba. [...] He was just a Hazara, wasn't he?'' (Hosseini 2003:68). Der er mange eksempler, som kan nævnes, hvor den etniske konflikt bliver vist i romanen The Kite Runner, men i det førnævnte eksempel, er det muligt at fornemme og få et indblik i, hvor dybt konflikten ligger i samfundet og kulturen, og at den til en vis grad kan styre den enkeltes handlinger. Som Knut Kjeldstadli siger, kan det være svært at lave om på strukturer, når de først er der ( Kjeldstadli 2001:36). 5. Konklusion 19

20 Historie og kultur handler om begivenheder og vilkår, som danner rammen om folks liv i en vis periode. Jo længere tilbage i tiden og jo fjernere fra vort eget land, vi kigger, jo mere afhængige bliver vi af andre menneskers beretninger og erindringer. Afghanistan er et land fjernt fra Danmark, hvor en hel generation ikke har oplevet normale, fredelige tilstande uden militær besættelse, borgerkrig, attentater, landminer og fremmede soldater, herunder danske. Dette projekt er dykket ned i det tiår, der gik forud for den sovjetiske invasion i 1979 og de første år derefter, nemlig , med afsæt ikke kun i faglitteratur, men også i en historisk roman. Formålet har ikke kun været at efterprøve, om de faktuelle historiske data i denne roman er korrekte, men at vise, at en parallel læsning af relevant faglitteratur og udvalgt skønlitteratur giver større dybde i læserens forståelse af en historisk periode, og at sidstnævntes informationsværdi ikke må undervurderes. Dette synspunkt er for nyligt blevet fremført i en artikel i dagbladet Information den 16. maj 2013, hvori Jesper Stein siger, at ''det er en vigtig diskussion, hvilket billede fiktionen maler af en bestemt tid. Fiktionen kan jo være et meget stærkere virkemiddel end eksempelvis en historiebog, som ikke får så mange læser.'' Det er ikke ligegyldigt, hvilket billede, der tegnes af et land med store og tilsyneladende uløselige problemer. Faglitteraturen giver et væld af faktuelle oplysninger, som er nødvendige for vores forståelse af en tid, men er ikke nødvendigvis pålidelig. Kildekritik må tages i anvendelse for at fastslå dette. Til dette projekt er der blandt andet brugt faglitterære tekster, hvis forfattere har et tydeligt politisk ståsted. Det gælder såvel Ahady Anwar-ul-Haq som Viggo Fischer. Dette giver naturligvis en række vanskeligheder, men en endegyldig sandhed er under alle omstændigheder vanskelig at nå, når der er tale om et så konfliktfyldt land som Afghanistan, hvor så mange interesser står på spil. Derudover er al faglitteratur kendetegnet ved at have et begrænset antal læsere. Den historiske romans univers er til gengæld begrænset og tilstræber ikke at være "sand", men for at være medrivende må dens psykologiske og historiske detaljer være realistiske. I dette tilfælde er universet endnu mere begrænset, fordi handlingen foregår i "børnehøjde". 20