KVINDER FOR FREMTIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVINDER FOR FREMTIDEN"

Transkript

1 KVINDER KVINDER FOR FREMTIDEN FOR FREMTIDEN FORLØBSBESKRIVELSE

2 KVINDER FOR FREMTIDEN Forløbsbeskrivelse DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Sprogpris Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

3 CBSI BESKÆ BESKÆ INTE INTE side 2

4 Indledning Dette er en illustrativ forløbsbeskrivelse af projekt Kvinder for Fremtiden, tænkt som et supplement til den eksterne evaluering og statusrapporterne, og udarbejdet med det formål, at andre kan bruge og bygge videre på erfaringerne fra projektet. Forløbsbeskrivelsen er ikke en udførlig beskrivelse af hele forløbet, men derimod en kortfattet skitsering af forløbet suppleret med mere udførlige beskrivelser af udvalgte elementer, som gør en særlig forskel. I Kvinder for Fremtiden er undervisningens og vejledningens udgangspunkt, at den bedste sprogtilegnelse foregår som en interaktiv og social proces: Der skal etableres en kobling mellem sprog, jobfunktion, social adfærd, kultur og kommunikation på arbejdspladsen. Sprogindlæringen skal være anvendelsesorienteret. Der er derfor både før, under og efter praktikperioderne arbejdet målrettet med relevante sproglige kompetencer i forhold til den branche og de arbejdsfunktioner, som den enkelte kvindes praktik vedrører. Samtidig er det helt grundlæggende for projektets selvforståelse, at kvinderne kommer med forskellige sproglige, faglige og personlige forudsætninger. Læringsstil og motivation for læring er individuel og betinget af den enkeltes forudsætninger i bred forstand. Det betyder, det er nødvendigt at tilrettelægge en fleksibel undervisning, så alle tilgodeses inden for den fælles ramme. I det følgende gives en beskrivelse af etableringsfasen forud for projektets start, en kortfattet skitsering af projektforløbet samt lidt mere udførlige beskrivelser af tre elementer af særlig betydning. Det første element er indholdsmæssigt: Livslinje i sammenhæng med præsentationer, foredrag, CV og ansøgning, de to andre har en organisatorisk karakter: Differentieret undervisning og Oversigtsskema og ugeskema. Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet af ekstern konsulent Tove Rasmussen i samarbejde med projektleder Annette Thielke. Beskrivelsen bygger på samtaler med projektleder samt fire pædagogiske dage med lærerne, som blev afholdt i perioden november 2013 maj Etablering af projekt Et projekt, som er finansieret af Socialfondsmidler fra EU samt LBR-midler har en ganske lang etableringsfase, som starter med en længere ansøgningsfase. I den indledende del af ansøgningsfasen afdækkes: Hvilke indsatsområder er der og hvad kan vi se os selv i? Hvilke behov er der på arbejdsmarkedet, hvilke brancheområder kan vi realistisk rette projektet imod og hvilke grupper har vi adgang til, evt. direkte via sprogcentret? Det er afgørende for projektets bæredygtighed, at der er overensstemmelse mellem arbejdsmarkedets behov og den målgruppe, projektet retter sig mod, og at der er overensstemmelse mellem et tilgængeligt indsatsområde og projektholders opfattelse af, hvad der er meningsfuldt. Når projektet afvikles af flere parter, er det desuden helt afgørende, at projektkonsortiet både internt og i sit samarbejde med øvrige aktører ikke kun kan samarbejde om projektet, men også skabe udvikling i fællesskab. I en tidlig del af ansøgningsfasen foretages grundige forundersøgelser, i dette tilfælde foretog analysefirmaet New Insight en forundersøgelse, som viste, at målgruppen kvinder med international baggrund, som ikke forsørges af det offentlige var stor Projekter bygger altid i et vist omfang videre på tidligere erfaringer, ofte erfaringer indhøstet i tidligere projektforløb. Således er Kvinder for Fremtiden i høj grad karakteriseret ved at være et differentieret projekt, fordi tidligere erfaringer viser, at der er brug for differentieringen. Projekters visioner bliver altid begrænset af virkelighedens begrænsninger. Projektet er således differentieret i projektets egne aktiviteter, men ikke i forhold til hvilke fagkurser, der udbydes, fordi det ville være logistisk og økonomisk urealistisk. I den indledende del af ansøgningsfasen ses på, hvilke af de arbejdsmarkedstendenser, der er oppe i tiden, som giver mest mening i samspil med den målgruppe og det indhold, man er i gang med at indkredse og på hvilken måde, de givne grundtanker i tendenserne påvirker den endelige præcisering af indhold og målgruppe. På tidspunktet for udarbejdelse af ansøgning til Kvinder for Fremtiden var side 3

5 der et klart fokus på iværksættere, hvorfor der er lagt et iværksætterkursus ind i projektforløbet. I dagens Danmark har mange iværksættere brug for selv at kunne etablere egen hjemmeside, hvorfor også et IT-kursus med fokus på hjemmesideproduktion blev fastlagt som det andet egentlige fagkursus. Hertil kommer Førstehjælp og Motion, som har en lidt anden sundhedsfaglig og personlig/social karakter. Forud for Kvinder for Fremtiden var projektleder Annette Thielke og de to sprogcentre i projektkonsortiet involveret i projekt Kvinder på Vej, hvorunder der blev foretaget en studietur til Berlin. Denne studietur viste med al tydelighed, at tilsvarende udfordringer gælder andre steder i Europa, og derfor indgår internationale workshops i projektet. Når et projekt er bevilget, fortsætter etableringsfasen med en detailplanlægning, herunder gerne en formulering af projektets programteori(*1). I dette tilfælde har formuleringen af projektets programteori været afgørende for, at det blev muligt at afvikle et internt pilotprojekt ift. evaluering. Pilotprojektet handlede om kvalitativ analyse af udviklingen på de bløde kvalifikationer og sikrede et fundament for, at der i den eksterne evaluering kan sættes fokus på netop dette. Formulering af programteori har generelt betydning for udformningen af evalueringsdesign og for den løbende erfaringsopsamling og justering af projektet. En workshop med lærerne og den eksterne evaluator cirka et år inde i forløbet, hvor der blev foretaget en rekonstruktion af indsatsteorien, viste, at lærernes programteori stemte overens med den, som projektledelsen havde beskrevet. *1) Kaldes også Indsatsteori, fordi de meget store tvær-statslige programmer, som i USA har lagt navn til betegnelsen Programteori, ikke eksisterer i Danmark. Forløbsbeskrivelse Rekruttering Et tilbagevendende problem ved projektforløb er, at det ofte tager uforholdsmæssigt lang tid at konsolidere projektet og gøre det kendt for målgruppen. I Kvinder for Fremtiden er det sket relativt hurtigt. På projektets første forløb har projektleder rekrutteret deltagere ved at gå rundt på relevante hold på de to sprogcentre og gøre reklame for projektet. På det andet forløb er der systematisk rekrutteret ved hjælp af kursister fra første forløb, som er gået rundt sammen med projektleder eller projektmedarbejdere og har fortalt om deres personlige erfaringer. På tredje og fjerde forløb er kvinderne så at sige kommet af sig selv, indirekte rekrutteret af tidligere kursisters beretninger og den generelle omtale af projektet. Mange har orienteret sig om projektet via hjemmesiden. Projektleder har afholdt visitationssamtale med samtlige kursister med fokus på en afdækning af Er det det rigtige for dig at gå her?. Det sproglige niveau er givet på forhånd qua FVU. I løbet af de første uger blev kvindernes specifikke sproglige udfordringer afdækket af lærerne. Holdstart Sammensætningen af holdet kan ikke styres eller forudses, men har stor betydning for forløbet, fordi gruppedynamikken er en afgørende drivkraft i kvindernes personlige, faglige og sproglige udvikling. Derfor er der arbejdet målrettet med det fra starten jf. senere afsnit om sammenhængen mellem 1. dags første præsentation over andre præsentationer, udarbejdelse af livslinje, afholdelse af foredrag og udarbejdelse af CV og ansøgning. Førstehjælp har ligget tidligt i forløbet, fordi erfaringer fra det tidligere projekt Kvinder på Vej viste, at et Førstehjælpskursus er en social aktivitet, der ryster kvinderne sammen. Desuden et det et godt eksempel på et alment anerkendt kompetencegivende kursus, som det er godt at have taget i Danmark og på dansk. Desuden er der arbejdet med forskellige faste strukside 4

6 turer, fx Skaleringsøvelser (*2) som fast struktur på kvindernes løbende evalueringer af forløbet eller faste CL-strukturer (*3) i undervisningen. Faste strukturer giver tryghed og giver dermed kvinderne mod til at kaste sig ud i sproglige, faglige og personlige udfordringer. De første 13 uger De første 13 uger er et meget intensivt forløb. Den individuelle vejledning er startet allerede fra Dag 1 for at sikre tid til praktikpladssøgning og sikre, at kvinderne tager medansvar for søgningen. Forløbet er en kombination af Danskundervisning, Arbejdsmarkeds- og praktik-forberedende undervisning, Individuel kompetenceafklaring, Iværksætterkursus, IT-kursus, Førstehjælpskursus og Motion. På overfladen er det ikke markant anderledes end andre projektforløb, den væsentlige og afgørende forskel ligger i den reelle indholdsmæssige sammenhæng og i de organisatoriske strukturer, som sikrer denne sammenhæng. Desuden er deltagerne i slutningen af projektet blevet tilbudt en FVU test svarende til det trin, de er nået til i forløbet, og en niveausvarende modultest eller afsluttende danskprøve, hvilket ikke er så almindeligt. Virksomhedsbesøg har ligget usædvanligt tidligt i projektet, allerede i første eller anden uge. Processen med forberedelse, afvikling og efterbehandling af virksomhedsbesøgene har taget udgangspunkt i en VØL-struktur, som bruges i FVU-undervisningen, Hvad Ved vi? => Hvad Ønsker vi at vide? => Hvad har vi Lært? *2) Deltagerne i en skalerings-øvelse får et spørgsmål med et indbygget element af i hvor høj grad og skal stille sig på et afmærket felt med nr. 1-6, hvor 6 er højeste vurdering. Efterfølgende skal den enkelte forklare, hvorfor hun står, hvor hun står, og supplere enten med et konkret eksempel eller med en forklaring på, hvad der kunne få hende til at rykke op på et højere tal. *3) CL = Cooperative Learning, se fx Spencer Kagan og Jette Stenlev: Cooperative Learning undervisning med samarbejdsstrukturer, Forlaget Alinea Før virksomhedsbesøget udfoldes eventuelt forhåndskundskab. Deltagerne skriver ned, hvad de ved (V). Afhængigt af virksomhedens karakter gives evt. en forudgående indføring i virksomheden og/ eller emnet. Derefter går kursisterne på virksomhedens hjemmeside og finder relevante informationer, eventuelt med nogle arbejdsspørgsmål. Dernæst formulerer de spørgsmål, spørgsmålene skrives på keyboard holdet rundt og tjekkes sprogligt på tavlen. Spørgsmålene uddelegeres til alle på holdet (Ø). Under virksomhedsbesøget er der typisk først rundvisning og efterfølgende spørgsmål alle stiller spørgsmål. Både deltagende lærer og kursisterne noterer svarene. Efter besøget deles viden mundtligt via en CL-gruppesamtale-struktur: Hvad fortalte virksomheden? Hvad lærte du, hvad overraskede dig? Eventuelt skrives dernæst referat af besøget og der sammenlignes med de noter og spørgsmål, kursisterne havde forud for besøget. Hermed styrkes bevidsthed om egen læringsproces (L). En alternativ model er besøg to og to på selvvalgte og selvfundne mindre virksomheder. Der er fokus på performance og i at turde komme ud og bruge sproget i praksis. Før: Kvinderne finder to og to frem til virksomhed og en interviewperson, laver aftale, formulerer spørgsmål, øver spørgsmål og aftaler arbejdsfordeling. Under: De tager selv på besøg. Tager billeder, interviewer, noterer svar. Efter: Fremlægger via billeder og power point, skriver en tekst til et fælles hæfte. Begge modeller giver gode muligheder for differentiering i sværhedsgrad, både sprogligt og personligt. Iværksætterkursus og Web-kursus Det overordnede formål med iværksætterkurset er at give deltagerne en forståelse og oplevelse af, hvordan det er at være selvstændig, og dermed udvikle og styrke iværksætterånden. Desuden er målet at inspirere deltagerne til at tænke innovativt, at udstyre deltagerne med værktøj til at skrive en forretningsplan, at lære deltagerne om krav og vilkår ved side 5

7 opstart af egen virksomhed og at formidle generel viden om erhvervslivet, iværksætteri og innovation. Formålet med Web-kurset er at gøre deltagerne i stand til at lave deres egen virksomhedshjemmeside. Efter en grundlæggende introduktion har deltagerne skitseret deres egen hjemmeside og opbygget den i praksis. På kursets sidste dag er alle hjemmesiderne fremlagt for resten af holdet, lærer og projektleder. Der er benyttet dobbeltlærerdækning (faglærer og danskunderviser) på fagkurserne, fordi det erfaringsmæssigt er en stor fordel for deltagere med anden kulturel baggrund, idet den faglige opdeling mellem fag- og danskundervisning bliver overskredet og de to dele kan integreres, når der er både en undervisende og en observerende lærer tilstede i lokalet. Dansklærerne kan fungere som støttelærere i fagundervisningen, fordi de har et særligt kendskab til deltagernes individuelle, dansksproglige kompetence. Indimellem kan der være brug for en generel oversættelse i form af mere simple formuleringer, og indimellem kan enkelte kursister have brug for en slags dansksproglig støttelærer. Svære ord og vendinger kan noteres og efterfølgende indgå i danskundervisningen, og hele fagkurset efterbehandles i en fælles evaluering: Hvad har vi lært? Hvordan kan det bruges? Hvad var svært? Desuden kan danskunderviserne observere kursisternes engagement i og udbytte af fagundervisningen. Det kendskab til kursisterne, der opnås via dobbeltlærerdækningen bidrager til et holistisk syn på undervisningen og den enkelte kursists indlæring og er med til, at projektets faste undervisere kan sætte ind med de rette metoder over for den enkelte. udvikling, indgyder håb og styrker motivationen, og giver et mere fuldstændigt og nuanceret billede af, hvad forløbet kan føre til. Når tidligere kursister videregiver erfaringer til nye kursister, virker de mere troværdige på de nye kursister, end når undervisere eller projektleder fra et ikke-kursistperspektiv fortæller, hvilket udbytte kursisterne kan få af projektet. En inspirationsperson giver mulighed for identifikation og gør det synligt og troværdigt, at selv om der er problemer og barrierer lige nu, kan det sagtens blive godt senere. Der bør være flere forskellige, man kan spejle sig i, så det bliver tydeligt, at individuelle forudsætninger, styrker og svagheder giver forskellige former for udbytte af projektet. En tidligere kursist, der har foretaget et hop til en anden branche, er for nogle nemmere at identificere sig med og dermed mere inspirerende, end succeshistorien om den kursist, som gik direkte fra projektet i et fast job inden for eget fagfelt. Personlige beretninger om, hvordan et praktikforløb har givet en afklaring på længere sigt, styrker motivationen i et projekt, hvor der ikke pr. automatik følger et fast job i direkte forlængelse af praktikforløbet. De kvinder, der stiller sig til rådighed som inspirationspersoner, får selv et vigtigt udbytte i form af en givende efter-refleksion. Praktikperioden Det helt særlige ved praktikforløbene er forventningsafstemningen inden selve praktikken, det klare fokus på udviklingspotentialer i det gode match plus den grundigere opfølgning, disse tre ting tilsammen gør praktikken mere effektiv som afklaringsredskab og kan lade sig gøre pga. jobdesignskemaet. Inspirationspersoner Projektet har systematisk benyttet tidligere kursister som inspirationspersoner *4). Helt konkret har tidligere kursister taget imod de nye den første dag, holdet har besøgt tidligere kursister på deres arbejdsplads og tidligere kursister er brugt som gæstelærere, hvor de har fortalt om deres udbytte af projektet og hvor det har ført dem hen. Inspirationspersonerne hjælper med at tydeliggøre mål og *4) Betegnelsen bruges i stedet for det mere almindeligt brugte udtryk rollemodeller, fordi rollemodeller i andre sammenhænge ofte på forskellig vis er ganske langt fra dem, de forventes at være rollemodeller for. Inspirationspersoner i Kvinder for Fremtiden er meget bevidst valgt ud fra, at de er lette for kursisterne at identificere sig med. side 6

8 Grundtanken bag jobdesignskemaet er at anskue en kompetenceprofil som en unik profil og ikke som en skæv eller mangelfuld profil. Når profilen er unik, er den præget af uudnyttede potentialer, hvis værdi i forhold til en given virksomhed først bliver tydelig, når virksomheden og ansøgeren har haft lejlighed til at lære hinanden bedre at kende. Det gode match mellem praktikant og virksomhed har dermed udviklingspotentialer på begge sider, praktikanten har kompetencer og kvalifikationer, som kan bringes i spil, og virksomheden har uløste opgaver. Det meget dynamiske forløb i forberedelse, afvikling og efterbehandling af praktikforløbene kræver en struktur til at understøtte processen. Dette formål tjener Jobdesignskemaet *5). I praktikperioden har kvinderne mødt på sprogcentret en gang om ugen for at dele erfaringer fra praktikken og drøfte løsninger på de problemer og udfordringer, der opstår. Den løbende erfaringsudveksling og drøftelse styrker den enkelte kvindes refleksioner over, hvad hun lærer i praktikken, og hvad hun på længere sigt kan bruge det til. Afslutning på forløb I forløbets sidste uge er der primært arbejdet med jobansøgninger og CV, jobsamtaler, læsning af jobannoncer og der er udarbejdet en handlingsplan for kvindernes videre arbejds- eller uddannelsesforløb med inddragelse af praktiksteder. Der er udarbejdet en individuel portefølje. Porteføljen indeholder: Kompetenceafklaring, individuel afslutningsevaluering, praktikaftale, jobdesignskema, eksempel på CV og jobansøgning, diverse beståede kursusbeviser i projektet samt ikke mindst handlingsplan efter endt forløb. Opfølgning efter afslutning *5) Læs evt. mere i Jobdesignmanual på Der er udarbejdet en database med spørgsmål, vejlederne har kontaktet den enkelte kvinde pr. mail eller telefon, første gang cirka 3 måneder efter projektafslutning, for at følge op på, hvordan det går, på hvilken måde kvinderne er kommet videre. Opfølgningen har ligget på bestemte tidspunkter, således er kvinderne fra de første hold kontaktet flere gange, mens kvinderne på det sidste hold kun er kontaktet en enkelt gang. Opfølgning efter projektet er meget vigtig, fordi erfaringer både fra andre projekter og fra det foregående Kvinder på Vej med al tydelig viser, at det er et meget kompliceret samspil mellem forskellige faktorer, der bestemmer, om det afgørende ryk for den enkelte kvinde kommer i umiddelbar forlængelse af forløbet eller først et stykke tid senere. Pædagogisk udvikling i projektet Lærergruppen i projektet har fungeret ualmindelig godt, de kan tænke videre på hinandens tanker og dermed skabe udvikling i fællesskab. Det bunder i den enkeltes karakter og den indbyrdes kemi, men er også stimuleret ved pædagogiske dage, som efter lærernes eget udsagn har været de bedste kurser, vi har haft. Den fælles og individuelle refleksion på de pædagogiske dage understøtter lærernes bevidstgørelse omkring deres egen gøren og laden og giver dem inspiration til at være skarpe på, hvad der skal til ift. kvinderne. Kursisterne kan mærke, at lærerne reelt arbejder sammen og ikke blot koordinerer deres undervisning. Den løbende udvikling i projektet, som bæres frem af lærernes indbyrdes samarbejde, bevæger sig i krydsfeltet mellem det indholdsmæssige og det organisatoriske, og projektets særlige styrke er, at det er lykkedes at få udviklingen på det indholdsmæssige til at spille sammen med udviklingen på det organisatoriske felt. Livslinje i sammenhæng med præsentationer, foredrag og CV og ansøgning I og med at målgruppen er kvinder, som ikke modtager ydelser fra det offentlige, har alle meldt sig helt frivilligt, i modsætning til næsten alle andre lignende projekter. Det betyder, at de må tage meget mere selvstændigt ansvar, de kan ikke hverken bevidst eller ubevidst skyde skylden for besværligheder i forbindelse med det at deltage i projektet over på fx side 7

9 en sagsbehandler. Men det betyder ikke, at motivationsfremmende og -fastholdende elementer er mindre væsentlige, end i projekter hvor deltagerne er henvist, snarere tværtimod. Fastholdelse af motivation er ikke mindst sket via arbejdet med livslinjen, som er starten på at lære at beskrive egne kompetencer, og at inddele disse i a) Kvalifikationer via uddannelse b) Begivenheder, som har betydet noget for den enkeltes personlige udvikling c) Fritidsinteresser. Dette detaljerede billede af den enkelte kvinde er grundlaget og forudsætningen for, at man kan motivere til at tænke og handle i andre baner, og desuden en forudsætning for, at den unikke profil kan præsenteres som en profil med potentialer. Kvinderne er naturligt startet den første dag med at præsentere sig for hinanden, men har samtidig taget fat på en længere proces med at lære at formulere egne kompetencer på en måde, som tager hensyn til den givne kontekst. Det foregår fx ved at kvinderne den første dag giver en kort, uformel præsentation bordet rundt ved morgenmaden, dernæst via en CLstruktur interviewer og interviewes af skulderpartner og præsenterer skulderpartneren for hele holdet. Kort efter udformes et brev med præsentationer til det parallelle hold på det andet sprogcenter, senere redigeres beskrivelserne og bruges til praktiksøgning, redigeres igen og bruges til ophængning på en opslagstavle på praktikstedet. I sidste ende er der en rød tråd fra første dags uformelle præsentation til den afsluttende finpudsning af CV og ansøgninger. Væsentlige elementer i denne røde tråd er arbejdet med Livslinje og Foredrag. Livslinjen er en grafisk fremstilling af vigtige begivenheder i kvindens liv. Den præsenteres mundtligt og illustreres med et konkret eksempel. Alle udarbejder egen livslinje med assistance fra underviserne, alle præsenterer hver især deres livslinje for holdet og de øvrige deltagere har lejlighed til at stille spørgsmål. Livslinjen hjælper den enkelte med at genfinde sin professionelle identitet i en ny, dansk kontekst. Den åbner kursistens øjne for, hvad hun selv har valgt, hvad andre har valgt for hende, og hvad der er de positive og negative konsekvenser af de trufne valg. Den giver kursisten lejlighed til at se sit liv i en arbejdsmæssig helhed og få system i sit arbejds- og uddannelsesliv. Den skaber en sammenhæng mellem fortid og nutid, som er en drivkraft på vejen mod fremtiden. Det er en opgave, som automatisk er differentieret, da nogle kvinder slet ikke har overblik over deres arbejdsliv og andre har færdige CV er på modersmål eller engelsk. For de sidste tjener livslinjen i højere grad som huskeseddel og som grundlag for en nærmere præsentation af kvindens professionelle liv. Den er god til, at kursisterne lærer hinanden at kende og bliver interesserede i hinanden. Livslinjen er med til, at de accepterer hinanden og deres forskelligheder, og dermed skabes et solidt grundlag for, at de kan spejle sig i hinanden og hver især bruge gruppens dynamik i egen udviklingsproces. Det dybere kendskab bevirker, at kvinderne føler ansvar for hinanden og bistår hinanden med at udbygge netværk. Endelig giver den underviserne en indsigt, som gør det nemmere at finde den rette balance i forhold til, hvor tæt de skal gå på den enkelte både personligt og fagligt. En af de helt store styrker i projektet er, at både undervisere og kursister rigtig gerne vil høre, hvem kursisterne er, og hvor deres potentialer ligger. Kvinderne oplever, at der er nogen, som er oprigtigt interesserede i dem og deres person, hvilket åbner for fortællingen om den enkelte. Efter arbejdet med livslinjen ligger et individuelt foredrag, hvor kvinderne hver især skal fortælle om noget, de brænder for, i ca minutter. På dagen står kursisten foran holdet og bagefter klapper alle. Foredraget kræver, at man tør stille sig op, taler frit kun med støtte fra stikord, og finder modet til at give udtryk for: Hvad er vigtigt for mig? Det åbner op for nye sider af kursisten og hjælper til, at hun genfinder sin energi. En kursist har udtrykt det som, at kvinderne finder nogle procenter af deres liv, som det var i deres hjemland. At holde foredrag for de andre om et emne, der betyder noget for en selv, er at blive udfordret i et trygt miljø og dermed opbygge mod til at kaste sig ud i andre situationer, hvor man udfordrer sine egne grænser sprogligt og personligt. side 8

10 Differentieret undervisning Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en gruppe, hvor den enkelte kursist tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. Der er åbenlyst brug for undervisningsdifferentiering på et projekt som Kvinder for Fremtiden, hvor kvinderne kommer med vidt forskellige forudsætninger, og hvor gruppedynamikken er en afgørende drivkraft i den enkelte kvindes sproglige, faglige og personlige udvikling. Man skelner normalt mellem organisatorisk differentiering, hvor deltagerne opdeles efter niveau, og pædagogisk differentiering, hvor læreren tilpasser undervisningen på holdet, så den med hensyn til niveau, tempo og progression tilgodeser den enkelte deltager. Begge former for undervisningsdifferentiering er udøvet i Kvinder for Fremtiden i en indbyrdes sammenhæng, som er afgørende for, at kvinderne på en gang kan udvikle sig individuelt og som del af gruppens fælles udvikling. Den organisatoriske differentiering finder fx sted, når der er FVU-træning på forskellige niveauer, når kursisterne får forskellige læsebøger eller andet materiale som hjemmearbejde eller når der stilles opgaver på forskelligt niveau inden for det fælles emne. Den pædagogiske differentiering finder fx sted, når alle arbejder med samme opgave, men det er individuelt hvad og hvor meget læreren tager fat i, eller når grupper meget bevidst fra lærernes side bliver sammensat på tværs af niveauer, fordi lærerne har erfaret, at det giver mere læring end en gruppeinddeling efter niveau. Undervisningsdifferentiering er ikke nogen let opgave for underviserne, som skal være meget opmærksomme på den enkeltes styrker og svagheder og på, hvordan der løbende sker forandringer i gruppedynamikken. Det er vigtigt at vælge emner, som giver mening for alle, og at vælge tilhørende aktiviteter og opgaver, som kan løses på forskellige måder og på forskelligt niveau. Det fungerer bedst, når fokus ligger på pararbejde og gruppearbejde, og holdundervisningen har et begrænset omfang. niveau, de er på, og at de lærer af hinanden, ikke på trods af indbyrdes forskellighed, men på grund af den indbyrdes forskellighed. Den indbyrdes forskellighed giver bedre udbytte af den spejlen-sig i hinanden, som naturligt opstår, og som på forskellig vis understøttes af indholdet i forløbet og undervisernes måde at forholde sig til gruppen og den enkelte. Det forholdsvis lange forløb og det faktum, at lærerne ser kursisterne i forskellige arbejds- og undervisnings-sammenhænge, giver et godt grundlag for at kunne tænke den enkeltes behov ind i fællesskabet, men der arbejdes også bevidst med at sikre dette. De faste strukturer i fx CL-øvelser synliggør, at niveauforskellene er legitime og at alle har lige taleret, og skalerings-øvelserne gør den enkelte mere bevidst om, hvordan hun udvikler sig, og hvordan der er mange forskellige måder at udvikle sig på. Ugeskema og oversigtsskema Et intenst forløb med høje ambitioner kræver organisatoriske strukturer til at understøtte processen. En afgørende struktur er undervisningsdifferentieringen, en anden helt afgørende struktur er brugen af oversigtsskema og ugeskema. Oversigtsskemaet giver en generel oversigt over hele forløbet. Skemaet er udformet med lidt ekstra luft hist og her og har en dynamisk karakter, så det løbende kan justeres efter behov og spontane idéer fra såvel kursister som undervisere en spontanitet, som er afgørende for, at kursisterne kan føle medejerskab for forløbet. På de ugentlige teammøder udmøntes oversigtsskemaet i et ugeskema, som udleveres fredag eftermiddag, så det kan aktivere kursisternes tankevirksomhed i bestemte retninger og dermed fremme læringen. Relevante overskrifter placeres i en logisk rækkefølge under hensyntagen til kursisternes ønsker fra evalueringer og andet og der indlægges faste punkter henover ugen, fx foredrag, nyheder, udtale. Det er afgørende at tale åbent om det, som alle ved, nemlig at alle er forskellige, har forskellige styrker og svagheder, ambitioner, indlæringsstrategier osv. Det væsentlige er, at alle lærer noget ud fra det side 9

11 Oversigtsskema og ugeskema sikrer motivation gennem synliggørelse. Kvinderne ved i detaljer hvad de skal hvornår og hvorfor og de ved, at lærerne har en klar plan og en tydelig retning i et forløb, som med sine mange elementer ellers kan virke forvirret og forvirrende. I begyndelsen af forløbet følges planen ganske stramt, senere i forløbet løses der lidt op. Der er i starten fokus på at synliggøre vejen, senere har kursisterne fået projektets mål ind under huden og det er ikke nødvendigt at eksplicitere det. Efterhånden som underviserne kender kursisterne og kursisterne kender hinanden, bliver underviserne bedre til at improvisere og dermed finjustere efter den aktuelle kursistgruppe og den aktuelle dynamik på holdet. Men oversigtsskema og ugeskema er også et redskab til lærernes tidsstyring, en plan at afvige fra giver fast grund under fødderne. Det letter i den grad den daglige forberedelse, at vi både har forberedt det overordnede oversigtsskema før holdstart, og at vi på vores ugentlige teammøder planlægger ugeskemaet. Vil du vide mere? Denne forløbsbeskrivelse er skrevet for, at andre kan bruge og bygge videre på erfaringerne fra projektet. Forløbsbeskrivelsen er et supplement til den eksterne evaluering foretaget af analysefirmaet Deloitte Consulting (tidligere New Insight). Både evalueringsrapport og forløbsbeskrivelse kan downloades fra projektets hjemmeside Hvis du har spørgsmål, ønsker et oplæg om projektet eller har brug for en mere indgående drøftelse, er du altid velkommen til at kontakte projektleder Annette Thielke på mail: eller mobil: side 10

12 side 11

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

Kompetence- profilen

Kompetence- profilen Kompetenceprofilen AS3 2 Vi kan som regel huske de virksomheder, vi har været ansat i og hvilke job, vi har haft, men det er langt sværere at beskrive, hvad vi egentlig kan. AS3 3 Kompetence- profilen

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

WWW.KVINDERPAAVEJ.DK KVINDER PÅ VEJ JOBDESIGNMANUAL. side 21

WWW.KVINDERPAAVEJ.DK KVINDER PÅ VEJ JOBDESIGNMANUAL. side 21 WWW.KVINDERPAAVEJ.DK side 21 KVINDER PÅ VEJ Jobdesignmanual THE EUROPEAN UNION The European Social Fund Investing in your future CBSI BESKÆ BESKÆ INTE INTE side 2 Forord Denne manual til arbejdet med jobdesign

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Motivation Factor Job & Education

Motivation Factor Job & Education Styrk trivslen og motivationen - hos jeres målgruppe og jer selv! Motivation Factor Job & Education Sommerrabat på kurser, der afholdes internt i juni, august eller september 2015 3 dages internt kursus

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Differentieret undervisning

Differentieret undervisning Differentieret undervisning Lav en workshop, hvor du/i lærer os andre noget om differentieret undervisning Workshoppen skal vare 45 minutter Giv workshoppen et navn Lise skal have navnet senest fredag

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Aktiviteter i Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk

Aktiviteter i Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Aktiviteter i Jobboxen 2016 januar februar marts Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Kurser Hvordan bruger jeg Jobnet? Jobnet er jobcentrenes tilbud på internettet til alle jobsøgende

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Branchepakker: Svejseområdet

Branchepakker: Svejseområdet Branchepakker: Svejseområdet Fremstillingsindustri Arabisktalende flygtninge, der skal ind på det danske arbejdsmarked. Dansksproglige krav: Ingen krav til dansksproglige kvalifikationer pakken gennemføres

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden december

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden  december Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Oktober november december 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fra kompetenceprofil til brutto-cv. Workshop

Fra kompetenceprofil til brutto-cv. Workshop Fra kompetenceprofil til brutto-cv Workshop Agenda Hvorfor kompetenceafklaring? Hvad er et CV? Kompetenceprofil Brutto-CV Kompetenceafklaring - Overblik over - dine kompetencer - dit arbejdsliv Som kan:

Læs mere

april 7 Unge forløbet CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse

april 7 Unge forløbet CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse april 7 Unge forløbet 2015 CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse Målgruppe: Unge aktivitetsparate under 30 år 2.13 Formålet med forløbet er: Det, der arbejdes med i ungeforløbet, har overskriften Hjælp

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 26.+27.+28. april 2016 Intensivt certificering-kursus Max. 10 deltagere Motivation Factor Job & Education er for dig, der Målgruppe Arbejder med ledige,

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere