Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA)"

Transkript

1 Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Statusrapport med resultater fra intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægeapparatbesvær blandt kontoransatte Anne Katrine Blangsted Dorte Ekner Åse Marie Hansen Ernst Albin Hansen Marie Birk Jørgensen Mogens Theisen Pedersen Henrik Baare Olsen Klaus Hansen Lars Andersen Lone Hansen Karen Søgaard Gisela Sjøgaard Arbejdsmiljøinstituttet Oktober 2006

2 Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Statusrapport med resultater fra intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægeapparatbesvær blandt kontoransatte. Anne Katrine Blangsted Dorte Ekner Åse Marie Hansen Ernst Albin Hansen Marie Birk Jørgensen Mogens Theisen Pedersen Henrik Baare Olsen Klaus Hansen Lars Andersen Lone Hansen Karen Søgaard Gisela Sjøgaard Arbejdsmiljøinstituttet Oktober 2006 Denne rapport er kun tilgængelig via AMI s netsted ISBN-nr

3 Forord Bevægeapparatbesvær forekommer hyppigt i specielt nakke- og skulderregionen blandt arbejdstagere, der udfører stillesiddende ensidigt gentaget arbejde som f.eks. kontorarbejde/computerarbejde. Men vores viden er begrænset, når det drejer sig om, hvordan vi forebygger eller afhjælper dette besvær. Nogle undersøgelser understøtter at intervention med fysisk aktivitet på arbejdspladsen kan mindske forekomsten af bevægeapparatbesvær, mens andre peger på en mere bredspektret intervention. Endvidere mangler der viden om, hvorvidt en investering i nedsættelse af bevægeapparatbesvær vil reducere antallet af sygedage, og hvilke arbejdstagere der forventes at have størst gavn af en intervention. Formålet med denne interventionsundersøgelse var derfor at undersøge om forekomsten af bevægeapparatbesvær og sygefravær blandt kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet eller sundhedsfremmende information Nærværende rapport indeholder de første hovedfund fra undersøgelsen og omfatter resultater fra basismålinger i januar-februar 2005 til de afsluttende målinger i januar-februar Undersøgelsen er et forskningssamarbejde mellem SKAT, Institut for Idræt - Københavns Universitet, Dansk Firmaidrætsforbund og Arbejdsmiljøinstituttet. En stor tak til lektørerne professor Jostein Hallén fra Norges Idrettshøgskole, Seksjon for fysisk prestasjonsevne, og professor Michael Kjær fra Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, H:S Bispebjerg Hospital for en kritisk gennemgang af rapporten. Deres konstruktive kommentarer er i det store og hele blevet indarbejdet i rapporten. Undersøgelsen er delvis finansieret af Sundhedsstyrelsen og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning. 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Sammenfatning... 5 Hovedkonklusioner... 9 Indledning... 9 Hypoteser... 9 Metode Udvælgelse af personer Intervention Projektets tidsforløb Information til deltagerne Målinger Spørgeskema Fysiske tests Blod- og spytprøver Computerbrug Sygefravær Resultater og diskussion Baggrundsdata for alle deltagere Baggrundsdata for deltagerne i de tre interventionsgrupper Deltagelse i interventionen Motivation for ændret livsstil Fysisk arbejdsmiljø Arbejdsevne og produktivitet Psykisk arbejdsmiljø Krav i arbejdet Indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet Ledelse, støtte og kommunikation i arbejdet Utryghed i arbejdet Tilfredshed med arbejdet Generelt helbred (selvvurderet helbred) Psykisk velvære Vitalitet Fysisk aktivitet Besvær og gener fra bevægeapparatet Sygefravær Computerbrug Muskelstyrke Kondition Blod- og spytprøver Total kolesterol Glykeret hæmoglobin Kortisol i spyt Konklusioner Referencer

5 Sammenfatning Bevægeapparatbesvær forekommer hyppigt i specielt nakke- og skulderregionen blandt arbejdstagere, der udfører stillesiddende ensidigt gentaget arbejde. Men vores viden er begrænset, når det drejer sig om, hvordan vi forebygger eller afhjælper dette besvær. Nogle undersøgelser understøtter at intervention med fysisk aktivitet på arbejdspladsen kan mindske forekomsten af bevægeapparatbesvær, mens andre peger på en mere bredspektret intervention. Endvidere mangler der viden om, hvorvidt en investering i nedsættelse af bevægeapparatbesvær vil reducere antallet af sygedage, og hvilke arbejdstagere der forventes at have størst gavn af en intervention. På baggrund af dette var formålet med denne undersøgelse at teste følgende hypoteser: 1) Forekomsten af bevægeapparatbesvær hos kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet eller sundhedsfremmende information. 2) Profilen (formen, intensiteten og mængden) af den fysiske aktivitet har betydning for i hvilket omfang bevægeapparatbesværet reduceres. 3) En reduktion af bevægeapparatbesværet korrelerer med en reduktion af sygefraværet. 4) Bevægeapparatbesværets omfang og det fysiske aktivitetsniveau før interventionen har betydning for, hvor meget bevægeapparatbesværet reduceres. I alt blev 2163 personer spurgt om de ønskede at deltage i undersøgelsen. Heraf svarede 1397 personer, hvor af 841 var interesseret i at deltage. Efter yderligere information og spørgsmål endte 616 personer med at blive inkluderet i undersøgelsen. Disse blev inddelt i tre interventionsgrupper ved en cluster randomisering. To af grupperne udførte to forskellige træningsformer bestående af henholdsvis: 1) Muskelspecifik styrketræning for nakke- og skulderregionen og 2) varieret træning sammensat på baggrund af deltagernes behov og ønsker. Den tredje gruppe fik tilbudt informationer (foredrag og instruktion) i forskellige sundhedsfremmende tiltag. Effekterne af interventionerne i de tre grupper blev målt ved: 1) Spørgeskemaer, 2) fysiske tests og 3) spyt- og blodprøver. Effektmålingerne indgik i 1. testrunde (januar-februar 2005), 2. testrunde (maj-juni 2005) og 3. testrunde (januar-februar 2006). Endvidere blev der løbende modtaget oplysninger om sygefravær, der blev registreret træningsdeltagelse for gruppen der udførte styrketræning, og omfanget af computerbrug blev registreret. De overordnede temaer i spørgeskemaerne var: Generelle oplysninger om deltagerne, informationer vedr. arbejdet, bevægeapparatbesvær, fysisk aktivitet, deltagelse i og tilfredshed med interventionen. De fysiske 5

6 tests bestod af måling af: Højde, vægt og kropssammensætning, blodtryk, kondition vha. cykeltest, maksimal muskelstyrke i skuldre, overarm, hånd, ryg og bug. Resultaterne viser: Basismålinger Basismålinger ved undersøgelsens start viser, at deltagerne omfattede 65% kvinder og 35% mænd med en gennemsnitsalder på 45 år. I alt 40% af deltagerne opfyldte ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet, hvilket er på niveau med den danske befolkning generelt. Body Mass Index (BMI) lå i gennemsnit på skillelinjen mellem normalvægt og overvægt. Konditionen for deltagerne lå i gennemsnit på et middel eller lidt lavt kondital. Interventionen Gruppen der lavede muskelspecifik styrketræning deltog i foråret 2005 mest regelmæssigt (ca. 55% af deltagerne), mens der i gruppen med varieret træning kun var ca. 35% og i gruppen med sundhedsfremmende information kun ca. 15%, der deltog regelmæssigt i foråret I gruppen der fik sundhedsfremmende information var der flest, der slet ikke eller kun meget uregelmæssigt deltog (ca. 60%), hvilket var ca. 45% og 25% for grupperne med henholdsvis varieret træning og muskelspecifik træning. I efteråret 2005 ses et mindre men generelt fald i deltagelsen for alle interventionsgrupper. For alle interventionsgrupper angives manglende tid som den hyppigste årsag til, at deltagerne ikke har benyttet sig af aktiviteterne. Størstedelen af deltagerne valgte at deltage i undersøgelsen, fordi de ønskede at forbedre deres egen sundhed. Projektet fik motiveret ca. 50% af deltagerne i grupperne der deltog i fysisk aktivitet og ca. 35% af deltagerne der fik sundhedsfremmende information til ændre livsstil. Af disse ønskede 80-90% at være mere fysisk aktive. Arbejdet Mere end 75% af deltagerne rapporterer, at de sidder ned i mere end ¾-dele af deres arbejdstid. Ligeledes angiver mere end 75% af deltagerne, at de i mere end ¾-dele af deres arbejdstid arbejder ved computeren. Registreringerne af interaktivt computerbrug (betjening af tastatur og/eller mus) 6

7 viser, at de aktivt betjente deres computer i gennemsnitlig 2 timer pr. dag, og dette lå konstant fra januar til december Det psykiske arbejdsmiljø blev vurderet ud fra 8 dimensioner: 1) Krav i arbejdet, 2) indflydelse og udviklingsmuligheder, 3) ledelse, støtte og kommunikation, 4) utryghed i arbejdet, 5) tilfredshed med arbejdet, 6) generelt helbred, 7) psykisk velvære og 8) vitalitet. Deltagerne i undersøgelsen lå lidt dårligere end gennemsnittet for virksomheder i Danmark for 4 af de 8 dimensioner, nemlig: Ledelse, støtte og kommunikation i arbejdet, generelt helbred, psykisk velvære og vitalitet, mens de resterende var på niveau med gennemsnittet for danske virksomheder. Fra 1. til 3. testrunde ses en tendens til en forringelse af dimensionerne indflydelse og udviklingsmuligheder, ledelse, støtte og kommunikation, tilfredshed med arbejdet, psykisk velvære og vitalitet for en del af deltagerne. Fysisk aktivitet For alle interventionsgrupper ses en tydelig årstidsvariation i den fysiske aktivitet, hvor deltagerne er mere aktive forår og sommer end vinter. Gruppen der udførte varieret træning forblev mere fysisk aktive i 3. testrunde ved en øget mængde fysisk aktivitet ved gang og i forbindelse med transport. Bevægeapparatbesvær Deltagerne rapporterer hyppigere besvær i bevægeapparatet (~30-50% rapporterer besvær i nakkeog skulderregionen inden for den sidste uge) i forhold til danske lønmodtagere generelt, men ligger på niveau med arbejdstagere der udfører computerarbejde i størstedelen af deres arbejde. Fra 1. til 2. og 3. testrunde ses en nedgang i kvindernes nakkebesvær for de to interventionsgrupper, der udførte fysisk aktivitet, mens der ikke ses ændringer for besværet i skulderne. Derudover ses et fald for specielt kvinderne i besværet for øvre ryg og lænderyggen for alle interventionsgrupper. Fitness Grupperne der deltog i den muskelspecifikke styrketræning og i den varierede træning havde en signifikant stigning i den maksimale muskelstyrke ved skulderløft. For den maksimale muskelstyrke ved overarms udadføring, i hånd, ryg og bug ses ingen forandringer. Konditionen for deltagerne i alle interventionsgrupper steg fra 1. til 2. testrunde, men faldt igen i 3. testrunde for gruppen der deltog i muskelspecifik styrketræning og gruppen der modtog 7

8 sundhedsfremmende information. For gruppen der deltog i den varierede træning forblev konditallet forhøjet i 3. testrunde. Body Mass Index (BMI) viser ingen ændringer fra 1. til 3. testrunde. Sygefravær Sygefraværet var lavt (1-2 dage/kvartal) ved undersøgelsens start og forblev lavt for de deltagere, der deltog gennem hele undersøgelsen. Hovedkonklusioner Deltagelsen i de sundhedsfremmende aktiviteter var mest regelmæssig for gruppen, der udførte styrketræning 3 gange ugentligt, her af 2 gange om ugen med instruktør. Dernæst fulgte gruppen, der udførte varieret træning, hvor der var instruktør til stede nogle gange om måneden og desuden var andre former for løbende vejledning. Mindst interesse var der for information om sundhedsfremme. Den overvejende begrundelse for manglende deltagelse var for lidt tid. Muskelspecifik styrketræningen medførte en signifikant nedgang i nakkebesvær for kvinder og en fremgang i skuldermuskelstyrken. Varieret træning medførte tendens til signifikant nedgang i nakkebesværet for kvinder og en fremgang i både skuldermuskelstyrke og kondition. Det selvoplyste sygefravær var generelt lavt og ændredes ikke i løbet af interventionsperioden. 40% af deltagerne levede ved undersøgelsens start ikke op til anbefalingerne om fysisk aktivitet. Gruppen der deltog i den varierede træning fik dog forøget deres mængde af fysisk aktivitet i forbindelse med transport og generelt som mere gående aktivitet. Såvel den fysiske som den psykosociale arbejdsbelastning forblev uændret i interventionsperioden. 8

9 Indledning Befolkningens sundhed påvirkes altid af en række risikofaktorer. Eksempelvis kan nævnes nedgangen i befolkningens fysiske aktivitet, som på det seneste har tiltrukket sig stor opmærksomhed. En af årsagerne til opmærksomheden er den klare påvisning af, at manglende fysisk aktivitet øger risikoen for en række livsforkortende, kroniske sygdomme såsom hjertekarsygdomme, visse kræftformer, sukkersyge mm. Derimod er vores viden begrænset vedrørende betydningen af forskellige former for fysisk aktivitet eller utilstrækkeligt fysisk aktivitetsniveau for udvikling af bevægeapparatbesvær. Denne type af besvær er ikke direkte livsforkortende, men er livskvalitetsforringende for den enkelte. Endvidere har bevægeapparatbesvær væsentlig social og økonomisk betydning for den enkelte, for virksomheder og for hele samfundet. Påvirkningen af økonomien skyldes for eksempel, at bevægeapparatbesvær blandt ansatte fører til sygefravær, førtidspensionering og produktionstab. Vi ved at bevægeapparatbesvær forekommer særdeles hyppigt i specielt nakke- og skulderregionen (~30-50% rapportere besvær inden for det sidste år) i den del af befolkningen der udfører stillesiddende, ensidigt gentaget, arbejde (Christensen et al. 2002). Men vores viden er begrænset, når det drejer sig om, hvorvidt vi ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet på arbejdspladsen kan mindske forekomsten af dette bevægeapparatbesvær, og det deraf følgende sygefravær. Hypoteser Med udgangspunkt i den eksisterende, begrænsede viden ønsker vi at teste nedenstående hypoteser: 1) Forekomsten af bevægeapparatbesvær hos kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet eller sundhedsfremmende information. 2) Profilen (formen, intensiteten og mængden) af den fysiske aktivitet har betydning for i hvilket omfang bevægeapparatbesværet reduceres. 3) En reduktion af bevægeapparatbesværet korrelerer med en reduktion af sygefraværet. 4) Bevægeapparatbesværets omfang og det fysiske aktivitetsniveau før interventionen har betydning for, hvor meget bevægeapparatbesværet reduceres. 9

10 Metode Udvælgelse af personer Ansatte hos SKAT i områderne Nordsjælland-Bornholm, Sydsjælland samt Hovedcentret i København (N=2163) fik tilsendt et kort spørgeskema vedr. deres interesse for at deltage i undersøgelsen (se Figur 1). I alt fik vi svar fra 1397 personer, hvor af 841 var interesseret i at deltage i undersøgelsen. Den fysiske aktivitet samt en række af de tests, som blev udført både før og efter interventionen, betyder uvante belastninger af kroppen for mange arbejdstagere. Her er det vigtigt af sikkerhedsgrunde for den enkelte arbejdstager, at dette ikke kommer til at udløse overbelastning med evt. skade til følge. Derfor har Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) ved videnskabelige undersøgelser som nærværende en række sikkerhedskriterier, som deltagerne skal opfylde ifølge oplysninger til etisk komite, som har godkendt denne undersøgelse. Ud fra disse sikkerhedskriterier fik følgende personer ikke tilbud om at deltage: 126 personer pga. forhøjet blodtryk/hjertekarsygdomme eller andre sygdomme og 4 personer pga. graviditet. Desuden udgik yderligere 2 personer, der efterfølgende ikke længere ønskede at deltage i undersøgelsen (se Figur 1). Figur 1. Oversigt over inklusion af deltagere i SPA-undersøgelsen. 10

11 I alt blev 616 personer inviteret til at deltage i selve undersøgelsen fra henholdsvis Nordsjælland- Bornholm (Helsingør, Hillerød, Ballerup), Sydsjælland (Høje Taastrup, Køge, Næstved, Korsør, Maribo) og Hovedcentret (København). De resterende 93 personer af de 841 der var ansat på et tjenestested, der ikke deltog i SPA-undersøgelsen fik tilbud om at indgå i en kontrolgruppe. I alt 71 personer ansat henholdsvis i Nærum, Kalundborg og Bornholm blev inkluderet i kontrolgruppen og fik tilsendt spørgeskema. I forbindelse med de fysiske tests (muskelstyrke, kondition mv.) ved 1. testrunde januar 2005 blev yderligere personer ekskluderet ud fra vores sikkerhedskriterier : 17 personer pga. forhøjet blodtryk/hjertekarsygdomme, 4 personer pga. andre sygdomme, 3 personer pga. graviditet. Yderligere 43 personer ønskede ikke at deltage. Derved blev 549 personer inddelt i de tre interventionsgrupper (se Figur 2). Ved 2. testrundes start i maj 2005 deltog 505 personer. Efter 2. testrunde var deltagerantallet faldet til 486; 2 personer udgik pga. graviditet, mens 17 personer ikke ønskede at deltage længere. Inden 3. testrundes start var yderligere 46 personer ekskluderet fra undersøgelsen; 3 personer pga. sygdom, 3 personer pga. graviditet; 9 personer var ikke længere ansat hos SKAT, 8 personer var på orlov, og 23 personer ønskede sig ud af undersøgelsen. 11

12 Figur 2. Oversigt over deltagere og frafald i SPA-undersøgelsen fra februar 2005 til januar

13 I Tabel 1 er angivet hvor mange af deltagerne, der besvarede spørgeskema, blev testet for muskelstyrke, kondition mv. (fysiske tests) og fik taget blod- og spytprøver i de tre testrunder. Tabel 1. Oversigt over antal deltagere der besvarede spørgeskema, deltog i fysiske tests, afgav blod- og spytprøver i de tre testrunder. Testrunde 1 N=616 Testrunde 2 N=505 Testrunde 3 N=440 N % N % N % Besvarede spørgeskema Deltog i fysiske tests Afgav blodprøve Afgav spytprøve Intervention Undersøgelsen indeholdte tre interventionsgrupper. To af grupperne udførte to forskellige træningsformer, mens den tredje fik tilbudt information om generel sundhedsfremme. De tre interventioner er beskrevet nedenfor. 1) SMART-KU: Gennemførte muskelspecifik styrketræning for nakke- og skulderregionen med håndvægte samt træning i ro- og kajakergometre. Der blev trænet tre gange ugentligt i 20 min i arbejdstiden, og der var instruktører tilstede to gange ugentligt. Institut for Idræt, Københavns Universitet (KU) stod for aktiviteterne. 2) SMART-DFIF: Gennemførte en varieret træning som blev sammensat på baggrund af deltagernes behov og ønsker f.eks. 1) pausegymnastik med elementer af styrke-, konditionsog bevægelighedstræning samt udstrækning, 2) reaktions-, hurtigheds-, styrke-, og konditionstræning i apparater og ergometre, 3) aktivitetsdage, 4) cykling til arbejde. Der blev opfordret til at træne 1 time sammenlagt om ugen i arbejdstiden. Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) stod for aktiviteterne, og der var instruktører tilstede 1-4 gange pr. måned. 3) VIDEN: Foredrag og instruktion i forskellige sundhedsfremmende tiltag f.eks. foredrag om kost og sundhed, stress og sundhed, organisering af arbejdet og psykosocialt arbejdsmiljø, indeklima samt instruktion i meditation og afspænding. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) stod for aktiviteterne. 13

14 SKATs ledelse informerede deltagerne om, at de måtte deltage i de sundhedsfremmende tilbud i arbejdstiden (1 time ugentligt i 1 år). Deltagerne blev ved en cluster randomisering tildelt en af de tre interventionsformer (SMART-KU, SMART-DFIF og VIDEN). Det betyder, at randomiseringen blev foretaget således, at f.eks. en blok, bygning eller etage på et tjenestested er en enhed for randomisering, og at alle i den enhed deltager i samme interventionsform, og at formen tildeles efter tilfældighedsprincippet i et balanceret design. I Hovedcentret var alle tre interventionsformer repræsenteret. Andre steder var VIDEN og en af SMART aktiviteterne repræsenteret. Tabel 2. Oversigt over interventionsformer og tjenestesteder SMART-KU SMART-DFIF VIDEN Helsingør X X Hillerød X X Ballerup X X Høje Taastrup X X Køge X X Næstved X X Korsør X X Maribo X X Hovedcentret X X X Projektets tidsforløb Projektets tidsforløb er skitseret i Figur 3. Første testrunde (basismålinger) blev gennemført i januar-februar 2005, 2. testrunde (midtvejsmålinger) blev gennemført i maj-juni 2005 og 3. testrunde (afsluttende målinger, 1-års follow-up) blev gennemført i januar-februar De tre interventioner blev startet op i den første halvdel af februar 2005 og fortsatte frem til 31. januar

15 Figur 3. Projektets tidsforløb fra januar 2005 til februar Information til deltagerne Gennem projektperioden har AMI gjort en række tiltag for at informere både deltagere og andre ansatte hos SKAT om undersøgelsen. Disse tiltag har bl.a. omfattet: 1) Folder med kort generel information uddelt til alle på informationsmøder i december 2004 med medarbejdere og regionschefer i regionerne Nordsjælland-Bornholm, Sydsjælland samt Hovedcentret. 2) Invitation til deltagelse i undersøgelsen udsendt via til alle medarbejdere i regionerne Nordsjælland-Bornholm, Sydsjælland samt Hovedcentret med et invitationsspørgeskema samt en rykker til dem, der ikke svarede tilbage på invitationen i første omgang. 3) Svar til alle medarbejdere, der viste interesse for deltagelse, om de var inkluderet eller ej i undersøgelsen samt begrundelse for eventuel eksklusion. 4) Information om undersøgelsen samt samtykkeerklæring til de personer, der blev inkluderet i undersøgelsen. 5) Indkaldelse til 1., 2. og 3. testrunde (både udsendelse af spørgeskemaer og indkaldelse til fysiske tests) for deltagerne i de tre interventionsgrupper. 6) Udsendelse af spørgeskemaer (1., 2. og 3. testrunde) til de medarbejdere (kontrolgruppe) der var ansat på et tjenestested, der ikke deltog i SPA (Nærum, Kalundborg og Bornholm). 7) Seks indlæg med information og status på undersøgelsen i SKATs Netnyt. 8) Pep-talk med opmuntring til fortsat deltagelse udsendt til alle deltagere november

16 Målinger Standardiserede og validerede metoder er blevet anvendt til at måle effekterne af interventionerne og bestod af tre hovedgrupper: 1) Spørgeskemaer, 2) fysiske tests og 3) spyt- og blodprøver. Effektmålingerne indgår i testbatteriet i 1. testrunde (januar-februar 2005), 2. testrunde (maj-juni 2005) og 3. testrunde (januar-februar 2006). Endvidere har vi løbende modtaget oplysninger om sygefravær fra SKAT, registreret træningsdeltagelse og progression (træningsdagbog) for SMART-KU gruppen og registreret omfanget af computerbrug. De forskellige målemetoder er beskrevet i det følgende. Spørgeskema Spørgeskemaer blev tilsendt alle deltagere i elektronisk form i alle 3 testrunder. Nedenfor ses en oversigt over de overordnede emner indeholdt i spørgeskemaerne: - Generelle oplysninger om deltagerne (f.eks. køn, alder, bolig- og familieforhold, fysisk og psykisk helbred og velvære, selvvurderet fysiske ressourcer, sygefravær) - Informationer vedrørende arbejdet (f.eks. computerarbejde, arbejdsstillinger, bære/løfte/trække/skubbearbejde, gener ifm. træk/støj/røg/varme/kulde/belysning, psykosocialt arbejdsmiljø) - Bevægeapparatbesvær (nakke/skuldre/albuer/hænder og håndled/ryg/hofter/knæ/fødder) - Fysisk aktivitet (på arbejdet/under transport/i hjem og have/ifm. fritid og sport) - Deltagelse i og tilfredshed med interventionen (2. og 3. testrunde) Fysiske tests De fysiske tests blev foretaget af AMI s personale på de forskellige tjenestesteder i alle 3 testrunder. De fysiske tests bestod af følgende målinger: - Højde, vægt, kropssammensætning (Body Mass Index (BMI) og fedtprocent) - Blodtryk - Kondition vha. cykeltest - Maksimal muskelstyrke i skuldre, overarm, hånd, ryg og bug Alle deltagere fik i forbindelse med de fysiske tests en tilbagemeldingsseddel indeholdende deres egne resultater samt en vurdering af disse resultater. 16

17 Blod- og spytprøver Blod- og spytprøver blev ligeledes foretaget af AMI s personale på tjenestestederne. Blodprøverne er blevet analyseret for kolesterol, som deltagerne er blevet tilbudt at blive informeret om. Derudover analyseres blodprøverne til forskningsbrug for testosteron og glykeret hæmoglobin. Spytprøver analyseres for kortisol som udtryk for et objektivt stress mål til forskningsbrug. Efter hver testrunde har, de personer der ønskede det, fået tilsendt deres niveau af totalkolesterol til deres privatadresse sammen med en beskrivelse af, hvad kolesterol er, og hvornår det er for højt. Computerbrug Omfanget af computerbrug er blevet registreret ved hjælp af sofware-pakken WorkPace. Programmet har været installeret på computerne hos i alt 453 personer i SPA-undersøgelsen, og programmet har registreret, hvor mange timer personerne har anvendt computeren pr. dag (interaktiv computer brug), hvor mange gange der er blevet tastet på tastaturet, og hvor mange gange der er blevet klikket på musen. Metoden er testet i et tidligere studie på AMI (Blangsted et al. 2004). Sygefravær Gennem undersøgelsens forløb er der løbende modtaget oplysninger om sygefravær (antal dage pr. kvartal) fra SKAT. 17

18 Resultater og diskussion I dette afsnit findes dels baggrundsdata for deltagerne ved SPA-undersøgelsens start (1.testrunde) samt ændringer fra 1. testrunde (januar-februar 2005) til 2. (maj-juni 2005) og 3. testrunde (januarfebruar 2006). Resultaterne for de tre testrunde indeholder kun de personer, der har deltaget i alle tre testrunder. Baggrundsdata for alle deltagere I Tabel 3 er angivet alder, højde, vægt, BMI, systolisk og diastolisk blodtryk for de deltagende kvinder og mænd ved 1. testrunde. Tabel 3. Alder, højde, vægt, body mass index (BMI), systoliske og diastolisk blodtryk for kvinder og mænd. For alle parametre er angivet gennemsnitsværdier og standardafvigelsen for gennemsnittet (SD). Kvinder (N=346) Mænd (N=190) Alder (år) 44,8 (SD 9,4) 45,3 (SD 9,4) Højde (cm) 167,1 (SD 6,1) 179,7 (SD 6,3) Vægt (kg) 69,2 (SD 12,9) 82,7 (SD 11,4) BMI (kg/m 2 ) 24,8 (SD 4,4) 25,6 (SD 3,1) Systolisk blodtryk (mmhg) 128,8 (SD 15,7) 138,2 (SD 13,7) Diastolisk blodtryk (mmhg) 80,0 (SD 8,5) 83,7 (SD 9,3) Af tabellen ses det, at ved undersøgelsens start var 65% af deltagerne kvinder og 35% mænd med en gennemsnitsalder på 45 år. BMI var en smule højere for mændene sammenlignet med kvinderne. BMI beregnes ud fra kropsvægten i kilo divideret med højden i meter gange meter og giver en indikation af, om man vejer for meget. Normalværdier for BMI er mellem 18,5 og 24,9. Skillelinjen mellem normalvægt og overvægt er ved BMI 25. Det vil sige, at man er overvægtig, hvis ens BMI er på 25 eller derover. BMI op til 29,9 er defineret som moderat overvægt, mens en person med BMI på 30 eller derover er fed i klinisk forstand. I følge Dansk Hypertensionsselskab og WHO defineres et normalt blodtryk som følgende: Systolisk blodtryk < 140 mmhg og diastolisk blodtryk < 90 mmhg. I Tabel 3 ses det, at gennemsnittet for både kvinder og mænd ligger inden for grænserne for et normalt blodtryk. Baggrunden for dette er, 18

19 at alle personer med et systolisk blodtryk højere end 110 mmhg + alder eller et diastolisk blodtryk højere end 100 mmhg uanset alder blev ekskluderet fra undersøgelsen. Baggrundsdata for deltagerne i de tre interventionsgrupper I Tabel 4 ses fordelingen af kvinder og mænd og den gennemsnitlige alder for deltagerne i de tre interventionsgrupper ved interventionens start. Af tabellen ses det at SMART-KU indeholdte lidt flere kvinder sammenlignet med de andre interventionsgrupper, men at den gennemsnitlige alder var ens blandt kvinder og mænd i de tre interventionsgrupper. Tabel 4. Fordelingen af kvinder og mænd samt den gennemsnitlige alder for deltagerne i de tre interventionsgrupper ved interventionens start. SMART-KU (N=180) SMART-DFIF (N=187) VIDEN (N=182) Andel (%) kvinder 70 64,2 59,3 Andel (%) mænd 30 35,8 40,7 Alder (år) kvinder 47 (SD 10) 46 (SD 7) 46 (10) Alder (år) mænd 47 (SD 9) 44 (SD 10) 48 (9) De følgende to figurer viser den gennemsnitlige vægt og det gennemsnitlige BMI for de tre aktivitetsgrupper. Af figurerne ses det, at der hverken for vægt eller BMI var systematiske ændringer fra 1. til 3. testrunde. Figur 4. Gennemsnitlig vægt opgjort for kvinder og mænd i de tre interventionsgrupper ved 1. (T1), 2. (T2) og 3. testrunde (T3). Signifikante forskelle er angivet med *. 19

20 Figur 5. Gennemsnitligt Body Mass Index (BMI) opgjort for kvinder og mænd i de tre interventionsgrupper ved 1. (T1), 2. (T2) og 3. testrunde (T3). Signifikante forskelle er angivet med *. Figur 6 og 7 viser det systoliske og diastoliske blodtryk. Der er en tendens til, at det systoliske blodtryk er lavere ved 2. testrunde sammenlignet med 1. og 3. testrunde, mens der ikke ses systematiske ændringer for det diastoliske blodtryk. Figur 6. Gennemsnitligt systolisk blodtryk opgjort for kvinder og mænd i de tre interventionsgrupper ved 1. (T1), 2. (T2) og 3. testrunde (T3). Signifikante forskelle er angivet med *. 20

21 Figur 7. Gennemsnitligt diastolisk blodtryk opgjort for kvinder og mænd i de tre interventionsgrupper ved 1. (T1), 2. (T2) og 3. testrunde (T3). Signifikante forskelle er angivet med *. 21

22 Deltagelse i interventionen I spørgeskemaet i 2. og 3. testrunde inkluderede vi spørgsmål om, i hvilket omfang deltagerne havde benyttet sig af det tre aktivitetstilbud og deres tilfredshed med tilbuddene. Hvorfor valgte du at deltage i SPA-projektet? Andet Opnå bedre kollegialt sammenhold Få noget afveksling i mit arbejde Blev opfordret af kollega KU DFIF VIDEN Få indblik i hvad arbejdspladsen kan gøre for at fremme medarbejdernes sundhed generelt For at forbedre min egen sundhed % Figur 8. Begrundelser for deltagelse i SPA-undersøgelse angivet for de tre interventionsgrupper SMART- KU (KU), SMART-DFIF (DFIF) og VIDEN. Af Figur 8 ses det, at langt de fleste (ca. 2/3) valgte at deltage i SPA-undersøgelsen, fordi de ønskede at forbedre deres egen sundhed, mens mellem 10 og 20% angav, at baggrunden for deltagelse var at få et indblik i, hvad arbejdspladsen kan gøre for at fremme medarbejdernes sundhed generelt. 22

23 Var du indstillet på at bruge arbejdstid på SPAaktiviteter, da du meldte dig? Overvejede det ikke inden Kun hvis arbejdet tillod det KU DFIF VIDEN Ja, højt prioriteret % Figur 9. Angivelse af i hvor høj grad deltagerne var indstillet på at bruge arbejdstid på SPA-aktiviterne for de tre interventionsgrupper SMART-KU (KU), SMART-DFIF (DFIF) og VIDEN. Figur 9 viser at ca. 40% i høj grad var indstillet på at bruge deres arbejdstid på SPA-aktiviterne, da de meldte sig til undersøgelsen, men lige så mange ville kun deltage, hvis arbejdet tillod det. Var den sundhedsfremmende aktivitet du blev tildelt i SPA, det tilbud du havde ønsket? Ja KU DFIF VIDEN % Figur 10. Angivelse af i hvor høj grad deltagerne fik tildelt den aktivitet de havde ønsket for de tre interventionsgrupper SMART-KU (KU), SMART-DFIF (DFIF) og VIDEN. 23

Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA)

Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Statusrapport med resultater fra intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægeapparatbesvær blandt kontoransatte Anne Katrine Blangsted Dorte Ekner Åse

Læs mere

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Formidlingsmøde 2002

Formidlingsmøde 2002 Formidlingsmøde 22 BIT undersøgelsen Bevægeapparatbesvær Årsager til besvær Individfaktorer Computerrelaterede faktorer Fysiske påvirkninger Psykosociale påvirkninger Computer- og musebrug Konsekvenser

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Computerarbejde og helbred Indledning / baggrund epidemiologi, risikofaktorer, tværfagligt samarbejde, forebygge - helbrede HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy

Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy APV Friskolen Thy Side 1 Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy Indledning Arbejdspladsvurderingen for Friskolen Thy bygger på et statistisk materiale med to skemaer, der er delt ud til 10 medarbejdere.

Læs mere

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

»Kroppen på (over)arbejde

»Kroppen på (over)arbejde »Kroppen på (over)arbejde Anne Jacobsen, fysioterapeut, Ms. i sundhedspædagogik Tlf. 27 613 938 anjc@alectia.com Stine Ege Qwist, cand. scient. idræt og sundhed Tlf. 23 39 40 75 seqw@alectia.com »Program

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

MTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 156. Svarprocent: 91% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport

MTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 156. Svarprocent: 91% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport beelser: 156 MTU 2015 Svarprocent: 9 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er et gennemsnitligt resultat af flere enkeltspørgsmål,

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Resumé Resumé PLS RAMBØLL Management præsenterer i dette resume resultaterne af en undersøgelse af befolkningens

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING UNDER ARBEJDE ½ Caroline Stordal Christiansen Dorte Ekner Jørgen Skotte Andreas Holtermann Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lersø

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

Dagplejen. Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 1

Dagplejen. Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 1 Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 1 Introduktion I denne rapport præsenteres resultaterne for spørgeskemaundersøgelsen SundhedsIndex, gennemført i i perioden 23.9.14-1.1.14. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere

Vold og arbejdet med demente

Vold og arbejdet med demente 22. december 2016 Vold og arbejdet med demente 45 procent af de ansatte på plejecentre er udsat for vold fra demente mindst én gang om måneden. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS)

VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS) VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS) Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Helbredsundersøgelser

Helbredsundersøgelser Helbredsundersøgelser Handicaphjælpere Århus Kommune Helbredsundersøgelser af Handicaphjælpere Århus Kommune Sundhedsstaben Bo Schou Jensen Indhold Indhold... 3 Indledning... 4 Resume og konklusion...

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere