Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA)"

Transkript

1 Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Statusrapport med resultater fra intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægeapparatbesvær blandt kontoransatte Anne Katrine Blangsted Dorte Ekner Åse Marie Hansen Ernst Albin Hansen Marie Birk Jørgensen Mogens Theisen Pedersen Henrik Baare Olsen Klaus Hansen Lars Andersen Lone Hansen Karen Søgaard Gisela Sjøgaard Arbejdsmiljøinstituttet Oktober 2006

2 Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Statusrapport med resultater fra intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægeapparatbesvær blandt kontoransatte. Anne Katrine Blangsted Dorte Ekner Åse Marie Hansen Ernst Albin Hansen Marie Birk Jørgensen Mogens Theisen Pedersen Henrik Baare Olsen Klaus Hansen Lars Andersen Lone Hansen Karen Søgaard Gisela Sjøgaard Arbejdsmiljøinstituttet Oktober 2006 Denne rapport er kun tilgængelig via AMI s netsted ISBN-nr

3 Forord Bevægeapparatbesvær forekommer hyppigt i specielt nakke- og skulderregionen blandt arbejdstagere, der udfører stillesiddende ensidigt gentaget arbejde som f.eks. kontorarbejde/computerarbejde. Men vores viden er begrænset, når det drejer sig om, hvordan vi forebygger eller afhjælper dette besvær. Nogle undersøgelser understøtter at intervention med fysisk aktivitet på arbejdspladsen kan mindske forekomsten af bevægeapparatbesvær, mens andre peger på en mere bredspektret intervention. Endvidere mangler der viden om, hvorvidt en investering i nedsættelse af bevægeapparatbesvær vil reducere antallet af sygedage, og hvilke arbejdstagere der forventes at have størst gavn af en intervention. Formålet med denne interventionsundersøgelse var derfor at undersøge om forekomsten af bevægeapparatbesvær og sygefravær blandt kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet eller sundhedsfremmende information Nærværende rapport indeholder de første hovedfund fra undersøgelsen og omfatter resultater fra basismålinger i januar-februar 2005 til de afsluttende målinger i januar-februar Undersøgelsen er et forskningssamarbejde mellem SKAT, Institut for Idræt - Københavns Universitet, Dansk Firmaidrætsforbund og Arbejdsmiljøinstituttet. En stor tak til lektørerne professor Jostein Hallén fra Norges Idrettshøgskole, Seksjon for fysisk prestasjonsevne, og professor Michael Kjær fra Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, H:S Bispebjerg Hospital for en kritisk gennemgang af rapporten. Deres konstruktive kommentarer er i det store og hele blevet indarbejdet i rapporten. Undersøgelsen er delvis finansieret af Sundhedsstyrelsen og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning. 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Sammenfatning... 5 Hovedkonklusioner... 9 Indledning... 9 Hypoteser... 9 Metode Udvælgelse af personer Intervention Projektets tidsforløb Information til deltagerne Målinger Spørgeskema Fysiske tests Blod- og spytprøver Computerbrug Sygefravær Resultater og diskussion Baggrundsdata for alle deltagere Baggrundsdata for deltagerne i de tre interventionsgrupper Deltagelse i interventionen Motivation for ændret livsstil Fysisk arbejdsmiljø Arbejdsevne og produktivitet Psykisk arbejdsmiljø Krav i arbejdet Indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet Ledelse, støtte og kommunikation i arbejdet Utryghed i arbejdet Tilfredshed med arbejdet Generelt helbred (selvvurderet helbred) Psykisk velvære Vitalitet Fysisk aktivitet Besvær og gener fra bevægeapparatet Sygefravær Computerbrug Muskelstyrke Kondition Blod- og spytprøver Total kolesterol Glykeret hæmoglobin Kortisol i spyt Konklusioner Referencer

5 Sammenfatning Bevægeapparatbesvær forekommer hyppigt i specielt nakke- og skulderregionen blandt arbejdstagere, der udfører stillesiddende ensidigt gentaget arbejde. Men vores viden er begrænset, når det drejer sig om, hvordan vi forebygger eller afhjælper dette besvær. Nogle undersøgelser understøtter at intervention med fysisk aktivitet på arbejdspladsen kan mindske forekomsten af bevægeapparatbesvær, mens andre peger på en mere bredspektret intervention. Endvidere mangler der viden om, hvorvidt en investering i nedsættelse af bevægeapparatbesvær vil reducere antallet af sygedage, og hvilke arbejdstagere der forventes at have størst gavn af en intervention. På baggrund af dette var formålet med denne undersøgelse at teste følgende hypoteser: 1) Forekomsten af bevægeapparatbesvær hos kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet eller sundhedsfremmende information. 2) Profilen (formen, intensiteten og mængden) af den fysiske aktivitet har betydning for i hvilket omfang bevægeapparatbesværet reduceres. 3) En reduktion af bevægeapparatbesværet korrelerer med en reduktion af sygefraværet. 4) Bevægeapparatbesværets omfang og det fysiske aktivitetsniveau før interventionen har betydning for, hvor meget bevægeapparatbesværet reduceres. I alt blev 2163 personer spurgt om de ønskede at deltage i undersøgelsen. Heraf svarede 1397 personer, hvor af 841 var interesseret i at deltage. Efter yderligere information og spørgsmål endte 616 personer med at blive inkluderet i undersøgelsen. Disse blev inddelt i tre interventionsgrupper ved en cluster randomisering. To af grupperne udførte to forskellige træningsformer bestående af henholdsvis: 1) Muskelspecifik styrketræning for nakke- og skulderregionen og 2) varieret træning sammensat på baggrund af deltagernes behov og ønsker. Den tredje gruppe fik tilbudt informationer (foredrag og instruktion) i forskellige sundhedsfremmende tiltag. Effekterne af interventionerne i de tre grupper blev målt ved: 1) Spørgeskemaer, 2) fysiske tests og 3) spyt- og blodprøver. Effektmålingerne indgik i 1. testrunde (januar-februar 2005), 2. testrunde (maj-juni 2005) og 3. testrunde (januar-februar 2006). Endvidere blev der løbende modtaget oplysninger om sygefravær, der blev registreret træningsdeltagelse for gruppen der udførte styrketræning, og omfanget af computerbrug blev registreret. De overordnede temaer i spørgeskemaerne var: Generelle oplysninger om deltagerne, informationer vedr. arbejdet, bevægeapparatbesvær, fysisk aktivitet, deltagelse i og tilfredshed med interventionen. De fysiske 5

6 tests bestod af måling af: Højde, vægt og kropssammensætning, blodtryk, kondition vha. cykeltest, maksimal muskelstyrke i skuldre, overarm, hånd, ryg og bug. Resultaterne viser: Basismålinger Basismålinger ved undersøgelsens start viser, at deltagerne omfattede 65% kvinder og 35% mænd med en gennemsnitsalder på 45 år. I alt 40% af deltagerne opfyldte ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet, hvilket er på niveau med den danske befolkning generelt. Body Mass Index (BMI) lå i gennemsnit på skillelinjen mellem normalvægt og overvægt. Konditionen for deltagerne lå i gennemsnit på et middel eller lidt lavt kondital. Interventionen Gruppen der lavede muskelspecifik styrketræning deltog i foråret 2005 mest regelmæssigt (ca. 55% af deltagerne), mens der i gruppen med varieret træning kun var ca. 35% og i gruppen med sundhedsfremmende information kun ca. 15%, der deltog regelmæssigt i foråret I gruppen der fik sundhedsfremmende information var der flest, der slet ikke eller kun meget uregelmæssigt deltog (ca. 60%), hvilket var ca. 45% og 25% for grupperne med henholdsvis varieret træning og muskelspecifik træning. I efteråret 2005 ses et mindre men generelt fald i deltagelsen for alle interventionsgrupper. For alle interventionsgrupper angives manglende tid som den hyppigste årsag til, at deltagerne ikke har benyttet sig af aktiviteterne. Størstedelen af deltagerne valgte at deltage i undersøgelsen, fordi de ønskede at forbedre deres egen sundhed. Projektet fik motiveret ca. 50% af deltagerne i grupperne der deltog i fysisk aktivitet og ca. 35% af deltagerne der fik sundhedsfremmende information til ændre livsstil. Af disse ønskede 80-90% at være mere fysisk aktive. Arbejdet Mere end 75% af deltagerne rapporterer, at de sidder ned i mere end ¾-dele af deres arbejdstid. Ligeledes angiver mere end 75% af deltagerne, at de i mere end ¾-dele af deres arbejdstid arbejder ved computeren. Registreringerne af interaktivt computerbrug (betjening af tastatur og/eller mus) 6

7 viser, at de aktivt betjente deres computer i gennemsnitlig 2 timer pr. dag, og dette lå konstant fra januar til december Det psykiske arbejdsmiljø blev vurderet ud fra 8 dimensioner: 1) Krav i arbejdet, 2) indflydelse og udviklingsmuligheder, 3) ledelse, støtte og kommunikation, 4) utryghed i arbejdet, 5) tilfredshed med arbejdet, 6) generelt helbred, 7) psykisk velvære og 8) vitalitet. Deltagerne i undersøgelsen lå lidt dårligere end gennemsnittet for virksomheder i Danmark for 4 af de 8 dimensioner, nemlig: Ledelse, støtte og kommunikation i arbejdet, generelt helbred, psykisk velvære og vitalitet, mens de resterende var på niveau med gennemsnittet for danske virksomheder. Fra 1. til 3. testrunde ses en tendens til en forringelse af dimensionerne indflydelse og udviklingsmuligheder, ledelse, støtte og kommunikation, tilfredshed med arbejdet, psykisk velvære og vitalitet for en del af deltagerne. Fysisk aktivitet For alle interventionsgrupper ses en tydelig årstidsvariation i den fysiske aktivitet, hvor deltagerne er mere aktive forår og sommer end vinter. Gruppen der udførte varieret træning forblev mere fysisk aktive i 3. testrunde ved en øget mængde fysisk aktivitet ved gang og i forbindelse med transport. Bevægeapparatbesvær Deltagerne rapporterer hyppigere besvær i bevægeapparatet (~30-50% rapporterer besvær i nakkeog skulderregionen inden for den sidste uge) i forhold til danske lønmodtagere generelt, men ligger på niveau med arbejdstagere der udfører computerarbejde i størstedelen af deres arbejde. Fra 1. til 2. og 3. testrunde ses en nedgang i kvindernes nakkebesvær for de to interventionsgrupper, der udførte fysisk aktivitet, mens der ikke ses ændringer for besværet i skulderne. Derudover ses et fald for specielt kvinderne i besværet for øvre ryg og lænderyggen for alle interventionsgrupper. Fitness Grupperne der deltog i den muskelspecifikke styrketræning og i den varierede træning havde en signifikant stigning i den maksimale muskelstyrke ved skulderløft. For den maksimale muskelstyrke ved overarms udadføring, i hånd, ryg og bug ses ingen forandringer. Konditionen for deltagerne i alle interventionsgrupper steg fra 1. til 2. testrunde, men faldt igen i 3. testrunde for gruppen der deltog i muskelspecifik styrketræning og gruppen der modtog 7

8 sundhedsfremmende information. For gruppen der deltog i den varierede træning forblev konditallet forhøjet i 3. testrunde. Body Mass Index (BMI) viser ingen ændringer fra 1. til 3. testrunde. Sygefravær Sygefraværet var lavt (1-2 dage/kvartal) ved undersøgelsens start og forblev lavt for de deltagere, der deltog gennem hele undersøgelsen. Hovedkonklusioner Deltagelsen i de sundhedsfremmende aktiviteter var mest regelmæssig for gruppen, der udførte styrketræning 3 gange ugentligt, her af 2 gange om ugen med instruktør. Dernæst fulgte gruppen, der udførte varieret træning, hvor der var instruktør til stede nogle gange om måneden og desuden var andre former for løbende vejledning. Mindst interesse var der for information om sundhedsfremme. Den overvejende begrundelse for manglende deltagelse var for lidt tid. Muskelspecifik styrketræningen medførte en signifikant nedgang i nakkebesvær for kvinder og en fremgang i skuldermuskelstyrken. Varieret træning medførte tendens til signifikant nedgang i nakkebesværet for kvinder og en fremgang i både skuldermuskelstyrke og kondition. Det selvoplyste sygefravær var generelt lavt og ændredes ikke i løbet af interventionsperioden. 40% af deltagerne levede ved undersøgelsens start ikke op til anbefalingerne om fysisk aktivitet. Gruppen der deltog i den varierede træning fik dog forøget deres mængde af fysisk aktivitet i forbindelse med transport og generelt som mere gående aktivitet. Såvel den fysiske som den psykosociale arbejdsbelastning forblev uændret i interventionsperioden. 8

9 Indledning Befolkningens sundhed påvirkes altid af en række risikofaktorer. Eksempelvis kan nævnes nedgangen i befolkningens fysiske aktivitet, som på det seneste har tiltrukket sig stor opmærksomhed. En af årsagerne til opmærksomheden er den klare påvisning af, at manglende fysisk aktivitet øger risikoen for en række livsforkortende, kroniske sygdomme såsom hjertekarsygdomme, visse kræftformer, sukkersyge mm. Derimod er vores viden begrænset vedrørende betydningen af forskellige former for fysisk aktivitet eller utilstrækkeligt fysisk aktivitetsniveau for udvikling af bevægeapparatbesvær. Denne type af besvær er ikke direkte livsforkortende, men er livskvalitetsforringende for den enkelte. Endvidere har bevægeapparatbesvær væsentlig social og økonomisk betydning for den enkelte, for virksomheder og for hele samfundet. Påvirkningen af økonomien skyldes for eksempel, at bevægeapparatbesvær blandt ansatte fører til sygefravær, førtidspensionering og produktionstab. Vi ved at bevægeapparatbesvær forekommer særdeles hyppigt i specielt nakke- og skulderregionen (~30-50% rapportere besvær inden for det sidste år) i den del af befolkningen der udfører stillesiddende, ensidigt gentaget, arbejde (Christensen et al. 2002). Men vores viden er begrænset, når det drejer sig om, hvorvidt vi ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet på arbejdspladsen kan mindske forekomsten af dette bevægeapparatbesvær, og det deraf følgende sygefravær. Hypoteser Med udgangspunkt i den eksisterende, begrænsede viden ønsker vi at teste nedenstående hypoteser: 1) Forekomsten af bevægeapparatbesvær hos kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet eller sundhedsfremmende information. 2) Profilen (formen, intensiteten og mængden) af den fysiske aktivitet har betydning for i hvilket omfang bevægeapparatbesværet reduceres. 3) En reduktion af bevægeapparatbesværet korrelerer med en reduktion af sygefraværet. 4) Bevægeapparatbesværets omfang og det fysiske aktivitetsniveau før interventionen har betydning for, hvor meget bevægeapparatbesværet reduceres. 9

10 Metode Udvælgelse af personer Ansatte hos SKAT i områderne Nordsjælland-Bornholm, Sydsjælland samt Hovedcentret i København (N=2163) fik tilsendt et kort spørgeskema vedr. deres interesse for at deltage i undersøgelsen (se Figur 1). I alt fik vi svar fra 1397 personer, hvor af 841 var interesseret i at deltage i undersøgelsen. Den fysiske aktivitet samt en række af de tests, som blev udført både før og efter interventionen, betyder uvante belastninger af kroppen for mange arbejdstagere. Her er det vigtigt af sikkerhedsgrunde for den enkelte arbejdstager, at dette ikke kommer til at udløse overbelastning med evt. skade til følge. Derfor har Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) ved videnskabelige undersøgelser som nærværende en række sikkerhedskriterier, som deltagerne skal opfylde ifølge oplysninger til etisk komite, som har godkendt denne undersøgelse. Ud fra disse sikkerhedskriterier fik følgende personer ikke tilbud om at deltage: 126 personer pga. forhøjet blodtryk/hjertekarsygdomme eller andre sygdomme og 4 personer pga. graviditet. Desuden udgik yderligere 2 personer, der efterfølgende ikke længere ønskede at deltage i undersøgelsen (se Figur 1). Figur 1. Oversigt over inklusion af deltagere i SPA-undersøgelsen. 10

11 I alt blev 616 personer inviteret til at deltage i selve undersøgelsen fra henholdsvis Nordsjælland- Bornholm (Helsingør, Hillerød, Ballerup), Sydsjælland (Høje Taastrup, Køge, Næstved, Korsør, Maribo) og Hovedcentret (København). De resterende 93 personer af de 841 der var ansat på et tjenestested, der ikke deltog i SPA-undersøgelsen fik tilbud om at indgå i en kontrolgruppe. I alt 71 personer ansat henholdsvis i Nærum, Kalundborg og Bornholm blev inkluderet i kontrolgruppen og fik tilsendt spørgeskema. I forbindelse med de fysiske tests (muskelstyrke, kondition mv.) ved 1. testrunde januar 2005 blev yderligere personer ekskluderet ud fra vores sikkerhedskriterier : 17 personer pga. forhøjet blodtryk/hjertekarsygdomme, 4 personer pga. andre sygdomme, 3 personer pga. graviditet. Yderligere 43 personer ønskede ikke at deltage. Derved blev 549 personer inddelt i de tre interventionsgrupper (se Figur 2). Ved 2. testrundes start i maj 2005 deltog 505 personer. Efter 2. testrunde var deltagerantallet faldet til 486; 2 personer udgik pga. graviditet, mens 17 personer ikke ønskede at deltage længere. Inden 3. testrundes start var yderligere 46 personer ekskluderet fra undersøgelsen; 3 personer pga. sygdom, 3 personer pga. graviditet; 9 personer var ikke længere ansat hos SKAT, 8 personer var på orlov, og 23 personer ønskede sig ud af undersøgelsen. 11

12 Figur 2. Oversigt over deltagere og frafald i SPA-undersøgelsen fra februar 2005 til januar

13 I Tabel 1 er angivet hvor mange af deltagerne, der besvarede spørgeskema, blev testet for muskelstyrke, kondition mv. (fysiske tests) og fik taget blod- og spytprøver i de tre testrunder. Tabel 1. Oversigt over antal deltagere der besvarede spørgeskema, deltog i fysiske tests, afgav blod- og spytprøver i de tre testrunder. Testrunde 1 N=616 Testrunde 2 N=505 Testrunde 3 N=440 N % N % N % Besvarede spørgeskema Deltog i fysiske tests Afgav blodprøve Afgav spytprøve Intervention Undersøgelsen indeholdte tre interventionsgrupper. To af grupperne udførte to forskellige træningsformer, mens den tredje fik tilbudt information om generel sundhedsfremme. De tre interventioner er beskrevet nedenfor. 1) SMART-KU: Gennemførte muskelspecifik styrketræning for nakke- og skulderregionen med håndvægte samt træning i ro- og kajakergometre. Der blev trænet tre gange ugentligt i 20 min i arbejdstiden, og der var instruktører tilstede to gange ugentligt. Institut for Idræt, Københavns Universitet (KU) stod for aktiviteterne. 2) SMART-DFIF: Gennemførte en varieret træning som blev sammensat på baggrund af deltagernes behov og ønsker f.eks. 1) pausegymnastik med elementer af styrke-, konditionsog bevægelighedstræning samt udstrækning, 2) reaktions-, hurtigheds-, styrke-, og konditionstræning i apparater og ergometre, 3) aktivitetsdage, 4) cykling til arbejde. Der blev opfordret til at træne 1 time sammenlagt om ugen i arbejdstiden. Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) stod for aktiviteterne, og der var instruktører tilstede 1-4 gange pr. måned. 3) VIDEN: Foredrag og instruktion i forskellige sundhedsfremmende tiltag f.eks. foredrag om kost og sundhed, stress og sundhed, organisering af arbejdet og psykosocialt arbejdsmiljø, indeklima samt instruktion i meditation og afspænding. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) stod for aktiviteterne. 13

14 SKATs ledelse informerede deltagerne om, at de måtte deltage i de sundhedsfremmende tilbud i arbejdstiden (1 time ugentligt i 1 år). Deltagerne blev ved en cluster randomisering tildelt en af de tre interventionsformer (SMART-KU, SMART-DFIF og VIDEN). Det betyder, at randomiseringen blev foretaget således, at f.eks. en blok, bygning eller etage på et tjenestested er en enhed for randomisering, og at alle i den enhed deltager i samme interventionsform, og at formen tildeles efter tilfældighedsprincippet i et balanceret design. I Hovedcentret var alle tre interventionsformer repræsenteret. Andre steder var VIDEN og en af SMART aktiviteterne repræsenteret. Tabel 2. Oversigt over interventionsformer og tjenestesteder SMART-KU SMART-DFIF VIDEN Helsingør X X Hillerød X X Ballerup X X Høje Taastrup X X Køge X X Næstved X X Korsør X X Maribo X X Hovedcentret X X X Projektets tidsforløb Projektets tidsforløb er skitseret i Figur 3. Første testrunde (basismålinger) blev gennemført i januar-februar 2005, 2. testrunde (midtvejsmålinger) blev gennemført i maj-juni 2005 og 3. testrunde (afsluttende målinger, 1-års follow-up) blev gennemført i januar-februar De tre interventioner blev startet op i den første halvdel af februar 2005 og fortsatte frem til 31. januar

15 Figur 3. Projektets tidsforløb fra januar 2005 til februar Information til deltagerne Gennem projektperioden har AMI gjort en række tiltag for at informere både deltagere og andre ansatte hos SKAT om undersøgelsen. Disse tiltag har bl.a. omfattet: 1) Folder med kort generel information uddelt til alle på informationsmøder i december 2004 med medarbejdere og regionschefer i regionerne Nordsjælland-Bornholm, Sydsjælland samt Hovedcentret. 2) Invitation til deltagelse i undersøgelsen udsendt via til alle medarbejdere i regionerne Nordsjælland-Bornholm, Sydsjælland samt Hovedcentret med et invitationsspørgeskema samt en rykker til dem, der ikke svarede tilbage på invitationen i første omgang. 3) Svar til alle medarbejdere, der viste interesse for deltagelse, om de var inkluderet eller ej i undersøgelsen samt begrundelse for eventuel eksklusion. 4) Information om undersøgelsen samt samtykkeerklæring til de personer, der blev inkluderet i undersøgelsen. 5) Indkaldelse til 1., 2. og 3. testrunde (både udsendelse af spørgeskemaer og indkaldelse til fysiske tests) for deltagerne i de tre interventionsgrupper. 6) Udsendelse af spørgeskemaer (1., 2. og 3. testrunde) til de medarbejdere (kontrolgruppe) der var ansat på et tjenestested, der ikke deltog i SPA (Nærum, Kalundborg og Bornholm). 7) Seks indlæg med information og status på undersøgelsen i SKATs Netnyt. 8) Pep-talk med opmuntring til fortsat deltagelse udsendt til alle deltagere november

16 Målinger Standardiserede og validerede metoder er blevet anvendt til at måle effekterne af interventionerne og bestod af tre hovedgrupper: 1) Spørgeskemaer, 2) fysiske tests og 3) spyt- og blodprøver. Effektmålingerne indgår i testbatteriet i 1. testrunde (januar-februar 2005), 2. testrunde (maj-juni 2005) og 3. testrunde (januar-februar 2006). Endvidere har vi løbende modtaget oplysninger om sygefravær fra SKAT, registreret træningsdeltagelse og progression (træningsdagbog) for SMART-KU gruppen og registreret omfanget af computerbrug. De forskellige målemetoder er beskrevet i det følgende. Spørgeskema Spørgeskemaer blev tilsendt alle deltagere i elektronisk form i alle 3 testrunder. Nedenfor ses en oversigt over de overordnede emner indeholdt i spørgeskemaerne: - Generelle oplysninger om deltagerne (f.eks. køn, alder, bolig- og familieforhold, fysisk og psykisk helbred og velvære, selvvurderet fysiske ressourcer, sygefravær) - Informationer vedrørende arbejdet (f.eks. computerarbejde, arbejdsstillinger, bære/løfte/trække/skubbearbejde, gener ifm. træk/støj/røg/varme/kulde/belysning, psykosocialt arbejdsmiljø) - Bevægeapparatbesvær (nakke/skuldre/albuer/hænder og håndled/ryg/hofter/knæ/fødder) - Fysisk aktivitet (på arbejdet/under transport/i hjem og have/ifm. fritid og sport) - Deltagelse i og tilfredshed med interventionen (2. og 3. testrunde) Fysiske tests De fysiske tests blev foretaget af AMI s personale på de forskellige tjenestesteder i alle 3 testrunder. De fysiske tests bestod af følgende målinger: - Højde, vægt, kropssammensætning (Body Mass Index (BMI) og fedtprocent) - Blodtryk - Kondition vha. cykeltest - Maksimal muskelstyrke i skuldre, overarm, hånd, ryg og bug Alle deltagere fik i forbindelse med de fysiske tests en tilbagemeldingsseddel indeholdende deres egne resultater samt en vurdering af disse resultater. 16

17 Blod- og spytprøver Blod- og spytprøver blev ligeledes foretaget af AMI s personale på tjenestestederne. Blodprøverne er blevet analyseret for kolesterol, som deltagerne er blevet tilbudt at blive informeret om. Derudover analyseres blodprøverne til forskningsbrug for testosteron og glykeret hæmoglobin. Spytprøver analyseres for kortisol som udtryk for et objektivt stress mål til forskningsbrug. Efter hver testrunde har, de personer der ønskede det, fået tilsendt deres niveau af totalkolesterol til deres privatadresse sammen med en beskrivelse af, hvad kolesterol er, og hvornår det er for højt. Computerbrug Omfanget af computerbrug er blevet registreret ved hjælp af sofware-pakken WorkPace. Programmet har været installeret på computerne hos i alt 453 personer i SPA-undersøgelsen, og programmet har registreret, hvor mange timer personerne har anvendt computeren pr. dag (interaktiv computer brug), hvor mange gange der er blevet tastet på tastaturet, og hvor mange gange der er blevet klikket på musen. Metoden er testet i et tidligere studie på AMI (Blangsted et al. 2004). Sygefravær Gennem undersøgelsens forløb er der løbende modtaget oplysninger om sygefravær (antal dage pr. kvartal) fra SKAT. 17

18 Resultater og diskussion I dette afsnit findes dels baggrundsdata for deltagerne ved SPA-undersøgelsens start (1.testrunde) samt ændringer fra 1. testrunde (januar-februar 2005) til 2. (maj-juni 2005) og 3. testrunde (januarfebruar 2006). Resultaterne for de tre testrunde indeholder kun de personer, der har deltaget i alle tre testrunder. Baggrundsdata for alle deltagere I Tabel 3 er angivet alder, højde, vægt, BMI, systolisk og diastolisk blodtryk for de deltagende kvinder og mænd ved 1. testrunde. Tabel 3. Alder, højde, vægt, body mass index (BMI), systoliske og diastolisk blodtryk for kvinder og mænd. For alle parametre er angivet gennemsnitsværdier og standardafvigelsen for gennemsnittet (SD). Kvinder (N=346) Mænd (N=190) Alder (år) 44,8 (SD 9,4) 45,3 (SD 9,4) Højde (cm) 167,1 (SD 6,1) 179,7 (SD 6,3) Vægt (kg) 69,2 (SD 12,9) 82,7 (SD 11,4) BMI (kg/m 2 ) 24,8 (SD 4,4) 25,6 (SD 3,1) Systolisk blodtryk (mmhg) 128,8 (SD 15,7) 138,2 (SD 13,7) Diastolisk blodtryk (mmhg) 80,0 (SD 8,5) 83,7 (SD 9,3) Af tabellen ses det, at ved undersøgelsens start var 65% af deltagerne kvinder og 35% mænd med en gennemsnitsalder på 45 år. BMI var en smule højere for mændene sammenlignet med kvinderne. BMI beregnes ud fra kropsvægten i kilo divideret med højden i meter gange meter og giver en indikation af, om man vejer for meget. Normalværdier for BMI er mellem 18,5 og 24,9. Skillelinjen mellem normalvægt og overvægt er ved BMI 25. Det vil sige, at man er overvægtig, hvis ens BMI er på 25 eller derover. BMI op til 29,9 er defineret som moderat overvægt, mens en person med BMI på 30 eller derover er fed i klinisk forstand. I følge Dansk Hypertensionsselskab og WHO defineres et normalt blodtryk som følgende: Systolisk blodtryk < 140 mmhg og diastolisk blodtryk < 90 mmhg. I Tabel 3 ses det, at gennemsnittet for både kvinder og mænd ligger inden for grænserne for et normalt blodtryk. Baggrunden for dette er, 18

19 at alle personer med et systolisk blodtryk højere end 110 mmhg + alder eller et diastolisk blodtryk højere end 100 mmhg uanset alder blev ekskluderet fra undersøgelsen. Baggrundsdata for deltagerne i de tre interventionsgrupper I Tabel 4 ses fordelingen af kvinder og mænd og den gennemsnitlige alder for deltagerne i de tre interventionsgrupper ved interventionens start. Af tabellen ses det at SMART-KU indeholdte lidt flere kvinder sammenlignet med de andre interventionsgrupper, men at den gennemsnitlige alder var ens blandt kvinder og mænd i de tre interventionsgrupper. Tabel 4. Fordelingen af kvinder og mænd samt den gennemsnitlige alder for deltagerne i de tre interventionsgrupper ved interventionens start. SMART-KU (N=180) SMART-DFIF (N=187) VIDEN (N=182) Andel (%) kvinder 70 64,2 59,3 Andel (%) mænd 30 35,8 40,7 Alder (år) kvinder 47 (SD 10) 46 (SD 7) 46 (10) Alder (år) mænd 47 (SD 9) 44 (SD 10) 48 (9) De følgende to figurer viser den gennemsnitlige vægt og det gennemsnitlige BMI for de tre aktivitetsgrupper. Af figurerne ses det, at der hverken for vægt eller BMI var systematiske ændringer fra 1. til 3. testrunde. Figur 4. Gennemsnitlig vægt opgjort for kvinder og mænd i de tre interventionsgrupper ved 1. (T1), 2. (T2) og 3. testrunde (T3). Signifikante forskelle er angivet med *. 19

20 Figur 5. Gennemsnitligt Body Mass Index (BMI) opgjort for kvinder og mænd i de tre interventionsgrupper ved 1. (T1), 2. (T2) og 3. testrunde (T3). Signifikante forskelle er angivet med *. Figur 6 og 7 viser det systoliske og diastoliske blodtryk. Der er en tendens til, at det systoliske blodtryk er lavere ved 2. testrunde sammenlignet med 1. og 3. testrunde, mens der ikke ses systematiske ændringer for det diastoliske blodtryk. Figur 6. Gennemsnitligt systolisk blodtryk opgjort for kvinder og mænd i de tre interventionsgrupper ved 1. (T1), 2. (T2) og 3. testrunde (T3). Signifikante forskelle er angivet med *. 20

21 Figur 7. Gennemsnitligt diastolisk blodtryk opgjort for kvinder og mænd i de tre interventionsgrupper ved 1. (T1), 2. (T2) og 3. testrunde (T3). Signifikante forskelle er angivet med *. 21

22 Deltagelse i interventionen I spørgeskemaet i 2. og 3. testrunde inkluderede vi spørgsmål om, i hvilket omfang deltagerne havde benyttet sig af det tre aktivitetstilbud og deres tilfredshed med tilbuddene. Hvorfor valgte du at deltage i SPA-projektet? Andet Opnå bedre kollegialt sammenhold Få noget afveksling i mit arbejde Blev opfordret af kollega KU DFIF VIDEN Få indblik i hvad arbejdspladsen kan gøre for at fremme medarbejdernes sundhed generelt For at forbedre min egen sundhed % Figur 8. Begrundelser for deltagelse i SPA-undersøgelse angivet for de tre interventionsgrupper SMART- KU (KU), SMART-DFIF (DFIF) og VIDEN. Af Figur 8 ses det, at langt de fleste (ca. 2/3) valgte at deltage i SPA-undersøgelsen, fordi de ønskede at forbedre deres egen sundhed, mens mellem 10 og 20% angav, at baggrunden for deltagelse var at få et indblik i, hvad arbejdspladsen kan gøre for at fremme medarbejdernes sundhed generelt. 22

23 Var du indstillet på at bruge arbejdstid på SPAaktiviteter, da du meldte dig? Overvejede det ikke inden Kun hvis arbejdet tillod det KU DFIF VIDEN Ja, højt prioriteret % Figur 9. Angivelse af i hvor høj grad deltagerne var indstillet på at bruge arbejdstid på SPA-aktiviterne for de tre interventionsgrupper SMART-KU (KU), SMART-DFIF (DFIF) og VIDEN. Figur 9 viser at ca. 40% i høj grad var indstillet på at bruge deres arbejdstid på SPA-aktiviterne, da de meldte sig til undersøgelsen, men lige så mange ville kun deltage, hvis arbejdet tillod det. Var den sundhedsfremmende aktivitet du blev tildelt i SPA, det tilbud du havde ønsket? Ja KU DFIF VIDEN % Figur 10. Angivelse af i hvor høj grad deltagerne fik tildelt den aktivitet de havde ønsket for de tre interventionsgrupper SMART-KU (KU), SMART-DFIF (DFIF) og VIDEN. 23

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy

Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy APV Friskolen Thy Side 1 Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy Indledning Arbejdspladsvurderingen for Friskolen Thy bygger på et statistisk materiale med to skemaer, der er delt ud til 10 medarbejdere.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING UNDER ARBEJDE ½ Caroline Stordal Christiansen Dorte Ekner Jørgen Skotte Andreas Holtermann Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lersø

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS)

VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS) VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS) Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS)

Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Slutrapport med hovedfund fra målinger før og efter interventionen Titel Undertitel Forfattere Institution

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Vejen mod bedre forebyggelse Andreas Holtermann aho@arbejdsmiljoforskning.dk Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær (MSB) og dets konsekvenser

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Bente Flarup, Gitte Plougmann, Karin Borup Herping FIT TIL JOB De gode nyheder Mænd med god fysisk form har ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom selv om de har hårdt fysisk arbejde Mænd med hårdt

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt 1. Skuldre/nakke 2. Skuldre/arme 3. Brystmuskler/ryg Pauser 5. Ryg/ben/biceps 6. Skuldre/nakke 7. Skuldre/arme 8. Skuldre/bryst/triceps 9. Lår/hofte 10. Fødder 11. Hænder 12. Øjenøvelser Indstil program

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Sundhedsordning for alle ansatte Kære medarbejder i Høje-Taastrup Kommune Du sidder nu med Høje-Taastrup Kommunes tilbud til dig om sundhedsfremmende aktiviteter i 2006. Byrådet sætter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Virksomhedsfysioterapi

Virksomhedsfysioterapi Fysioterapi Træningstilbud Massage Sundhedstjek Fysioterapeutisk screening Kontorrådgivning Workshops APV Klinik for Fysioterapi & Træning Storegade 52 Esbjerg Forord Det moderne samfund står over for

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole Fællesbestyrelsen N. Kochs Skole, 2008 Kochs Skole som arbejdsplads Side 1 RESUME...2 BAGGRUND OG FORMÅL...3

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere