Schweiss arbejde. Steen Stenild. Træning af blodspor. Indhold: Spanielskolen - Hunden. Sporet/færten. Træningen.

Transkript

1 Schweiss arbejde Træning af blodspor Indhold: Hunden Sporet/færten Steen Stenild Træningen Sporlægningen Opstarten At gå spor info

2 Hunden

3 Alle racer kan anvendes Det handler om Hundens Drivkraft og Motivation: Dens vilje og lyst til at følge spor Dens koncentrationsevne Dens grad af selvstændighed Dens mod og nervefasthed Dens skarphed Dens vildtfinderevne

4 Forskel på Schweisshund og sporhund: Sporhunden: Kan følge spor Har ikke lært, at hetze, stille eller affange. Kan evt. læres rapportering Føreren er ikke jæger Schweisshunden: Kan følge spor af skadet klovbærende vildt Har lært at, Hetze, Stille og affange. Kan evt. Rapportere Føreren er jæger med kendskab til vildt og jagt.

5

6 Hundens lugtesans Området med lugteceller hos hunden fylder i gennemsnit 100cm2 hos mennesker 5 cm2. Hunden har 220 millioner lugteceller, mennesket ca. 5 millioner. Det område i hjernes som bearbejder lugt indtryk er 40 gange større hos hunden end hos mennesket. Lugt informationer når hurtigere frem til hjernen hos hunden end hos mennesket.

7 Hundens lugtesans Området med lugteceller hos hunden fylder i gennemsnit 100cm2 hos mennesker 5 cm2. Hunden har 220 millioner lugteceller, mennesket ca. 5 millioner. Det område i hjernes som bearbejder lugt indtryk er 40 gange større hos hunden end hos mennesket. Lugt informationer når hurtigere frem til hjernen hos hunden end hos mennesket.

8 Hundens lugtesans Hunden lugter gange bedre end mennesket på fuld mave. På tom mave er det 2,4 millioner gange bedre Hunden kan finde duftkoncentrationer så små som i forholdet 1: Hunden kan adskille op mod 2000 lugte på samme tid, mennesket op til 24 Hunden kan arbejde med samme lugt i længere tid.

9 Koncentreret hund lugter bedst! Lad selv hunden bestemme farten; men væn den ikke til at løbe Høj intensitet på sporet mindsker risikoen for hunden går på afledning Hundens næse er specielt udviklet til at indsnuse dufte, man taler om hoower effekten.

10 Hundens indlæring. Vi skal have hunden til at arbejde for os, på den fært vi vil når vi vil. Træn med positiv forstærkning. Errorles learning. og Husk fejl indlæres også, hver gang en fejl laves øges risikoen for den gentages

11 Sporet

12 Hvad består sporet af? Kunstige spor Færten fra sporlægger. Sporlæggers fodspor. Færten fra klovene i færtskoene og disses gennem trædning af vegetationen. Det blod, eller anden forstærkning, vi drypper/lægger ud Naturlige spor Dyret afsætter mikroskopiske dråber fra kirtler i sporet og på vegetationen. Tab af hår og hudceller. Klovenes gennemtrædning af vegetationen. Og for det anskudte dyr, tab af blod og andre kropsvæsker gennem sår.

13 Færtforhold. Miljøets påvirkning. Jordbunden ånder når jordtemperaturen er højere en lufttemperaturen ånder jorden ud Når jordtemperaturen er lavere end luftens ånder jorden ind (varm luft stiger til vejrs) Vejrliget, vind, nedbør, temperatur, fugtighed etc. Dyrets påvirkning. Dyret afsætter dufte på jorden og i vegetationen, fra kirtler og fra sår (blod og andre kropsvæsker) Dyret taber hår og hudceller. Dyrets klove efterlader jordbunden og dens vegetation med brud.

14 Gunstige Færtforhold. Terræn Ubefærdede arealer med meget snævert færtbillede (få forskellige dufte) Vejr Vindstille Køligt vejr Støvregn Sne Tåge Luftfugtighed omkring 45-65%

15 Ugunstige færtforhold Terræn Stærkt befærdede arealer med meget bredt færtbillede (mange forskellige dufte) Vejr Storm Hede Tørke Stærk regn Frost Stærkt snefald Høj eller lav luftfuktighed

16

17 Sporet ligger der, hvor du gik, da du lagde det! Uanset vejr og vind ligger sporet præcis der hvor du gik. Sporet flytter sig ikke; men hunden kan udnytte forskellige muligheder for at finde og følge det.

18 Asketeorien Færten spredes som ringe i vandet og er stærkest i centrum

19 Asketeorien Jo tættere på kildefærten hunden følger sporet, jo nemmere har den ved at fastholde det.

20 Træningen

21 Traditionel træning Vi skal finde noget for enden af et spor og her findes verdens bedste belønning, hvilket skaber en forventning hos hunden. Vi starter på vegetativt underlag (bredt fært billede). Vi går ukendte spor, en anden lægger sporet til os. Vi får at vide vi bare skal tro på hunden!

22 Problemer med den traditionelle metode Kan give højt stressniveau. Problemer med diskrimineringen. Problemer med terræn overgange. Hunden har svært ved at holde sporet Alt for meget fært, hvilken handler det om? Forudsigelighed modvirker udholdenheden og entusiasmen.

23 Hvis hundeføreren samtidig Ikke forstår hundens signaler og svarer forkert på hundens spørgsmål Glemmer at skabe gode vaner gennem planlægning Laver samme fejl flere gange og måske endda fatale fejl Ikke magter at finde den rigtige timing for hjælp og ros Har ambitioner som er meget større end hundens

24 Bedre grundtræning er løsningen. Du skal IKKE lære hunden at lugte eller følge spor. Men du skal lære/fortælle hunden hvordan du ønsker, den skal følge spor, nemlig lige påkernesporet. Og du skal lære/fortælle hunden hvilken fært du er interesseret i den følger, gerne gennem træning i færtdiskriminering Du skal starte med træning af grundfærdighederne på smalt færtbillede. Du skal ikke kun belønne for at nå sporslut; men for at følge den fært du ønsker og på den måde du ønsker. Du skal opøve/træne dine egne færdigheder i din del af den fælles opgave.

25 Opbygning af træningsforløb grundfærdigheder Start på underlag med smalt fært billede. Slæb af lever, lunge eller dyreben. Uddrypning af blod eller fært vand, eller blot fodspor. Start med korte lige spor 20m. Øg længden Herefter med terrænovergange. Derefter bløde buer. Til sidst vinkelrette knæk. Træn evt. uden slutning.

26 Belønninger på sporet Beløn hunden for at have næsen i og følge sporet. Start med lav intensive belønninger som godbidder udlagt i sporet Kastede godbidder Kast af bold, dummy eller legetøj Timingen for belønningen er vigtig når næsen er direkte i sporet!

27 Grundtrænings teknik Hold hunden i kort line Hold den på kernesporet Viger hunden til siden udover den afstand vi har bestemt står vi stille. Hjælper det ikke at stå stille bakker vi lidt i sporet

28

29 Opbygning af træningsforløb schweiss spor: Skift til underlag med mere broget færtbillede Start med korte spor (liggetid 1-3 timer) Husk terrænovergange. Sporets længde øges Der lægges bløde knæk Sporets liggetid øges 4-8 timer Der lægges skarpe knæk Sporets liggetid øges, Daggamle spor (9-15 tim) Der arbejdes med afledningsfært og pauser. Overnatnings spor (20-24 tim) Søg af anskudssted,tilbagegange, rundgange, overspring osv.

30 At træne hund, handler i hovedsagen om tre ting: Dine motoriske evner Din tekniske kunnen Din observationsevne før dagbog, så du ved, hvor langt i er nået og hvor sværhedsgraden kan øges.

31 Sporlægningen og udstyr

32 Udlægning af spor Skaf overblik over det tilgængelige terræn Planlæg sporet Skab dine egne markeringsvaner Lav en tydelig markering af startstedet ved at skrabe i jorden og afsæt rigelig fært Brug rigelige markeringer evt. tøjklemmer, især ved knæk Kryds ikke og gå ikke tilbage langs sporet efter udlægningen Dyret udlægges først umiddelbart inden hunden skal gå sporet

33 Hvordan udlægges sporet? Med sprøjteflaske Til 400 meter 3 timer spor anvendes ¼ l blod Lav anskuds stedet ved at skrabe i jorden og sprøjt rigeligt blod og lav et blodsprøjt i skudretningen. Start gerne sporet på en naturlig veksel. Gå i roligt tempo og hver gang venstre ben sættes i jorden gives et klem på flasken Lav mindst et sårleje på sporet. Med færtsko Til 400 meter 3 timer spor udlagt med færtsko anvendes 1/10 l blod/færtvand Tag skoene på, lav anskuds stedet, ved at trampe lidt rundt og afsætte rigeligt blod, lav også et blodsprøjt i skudretningen. Start gerne sporet på en naturlig veksel. Lav mindst et sårleje på sporet. Sprøjt blod på bevoksning og ved terræn forhindringer

34 Dråbeudlægning kontra udlægning med færtsko Dråbeudlægning. Større risiko for prægning på menneskefod Unaturligt mangler brud i skovbunden. Hunden mister motivationen til at finde og markere pürschtegn. Problemer med frisk krydsende fært er større. Har hunden prøvet det rigtige mister den ofte lysten til trænings spor Færtsko udlægning. Meget realistiske spor. Prægning på naturlig fært. Jordbunden gennembrydes der bliver et spor. Bedre markering af pürschtegn.

35 Hvad har indflydelse på sværhedsgraden? Sporets liggetid Sporets længde Knæk etc. på sporet Vejret Terrænet (færtbilledet) HUSK sværhedsgraden må kun øges på et punkt ad gangen

36 Hvad skal vi bruge til schweiss spor? Udstyr til hunden: Sporsele Line på ca meter eller længere Vand til hunden Udstyr til sporlægningen: Sprøjteflaske Blod/Færtvand/pølser Dyreklove Færtsko Handsker og Gummistøvler Markeringer Skridttæller/GPS Vildtdel

37

38 Opstarten

39 Opstarten Hvordan fortæller vi hunden hvilken fært den skal følge? Direkte start vi viser hunden starten af sporet Åben start -Lad hunden finde en given fært og følge denne (Signal eller smeller) Find fært lad hunden finde fært og fortælle hvilken.

40

41 Start signal Vælg et unik start signal. Det må ikke være det samme som ved slæb, søgearbejde eller apportering F.eks. Find som betyder følg den fært jeg viser dig Og Dyr som betyder marker en given fært f.eks okseblod. Sammensat betyder Find Dyret find okseblods færten og følg den.

42 At gå spor

43 På sporet Lad hunden arbejde i fuld linelængde Lad ikke hunden løbe af sted Husk næsen sidder på hunden din viden om sporet ligger i kraft af udlægningen og markeringerne. Du skal først og fremmest føre linen gerne højt og IKKE rulle den op! Pas på IKKE at sende forkerte signaler med linen. Pas på IKKE at sende forkerte signaler med dit kropssprog.

44

45 Hvis hunden går af! Husk på træningsspor har du overtaget, DU VED nøjagtigt hvor sporet går. Den viden skal du bruge til at hjælpe hunden; men helst uden den opdager det. Går den af, så bliv stående på sporet, lad den ringe og selv finde tilbage!!!

46 Hvorfor går hunden af? Har den bare mistet sporet. Følger den fært af frisk vildt? Jo mere afstand til sporet, du tillader under grundtræningen, jo større risiko er der for den går på afledning. Hvilke signaler sender du til hunden med kropssprog og med linen? Det er vigtigt at træne hunden i at ignorere afledningsfært Hunden skal lære at følge den fært vi anviser ved sporstart

47 Skal hunden have hjælp. Kan hunden ikke selv finde sporet ved at ringe skal du gå tilbage til det sted på sporet, hvor du med sikkerhed ved hunden var på sporet. Hold en lille pause og start den så igen.

48 Kan hunden fortsat ikke optage sporet. Kan hunden fortsat IKKE optage sporet, efter du er gået tilbage til det sted på sporet, hvor du med sikkerhed ved hunden var på sporet. Hold en pause og gå frem på sporet og sæt hunden på igen.

49 Pauser på sporet. Træn gerne hunden i at blive stoppet på sporet. Du skal have mulighed for at stoppe hunden, for så selv at undersøge pürschtegn (evt. sårlejer) Lær evt. også hunden at fortælle om den er på sporet.

50 Ved dyret Husk alle spor SKAL gås til ende og slutte positivt, enten fordi hunden finder dyret eller sporet er slut og den fulgte det til enden. Lad hunden ruske/bide i dyret ved schweiss spor må hunden gerne bide og aflive dyret Giv hunden rigelig ros og gerne en belønning, inden du tager dyret Tag sele og line af hunden

51 Giv hunden udfordringer. I takt med hunden bliver dygtigere skal vi øge kravene. Vi skal give hunden passende udfordringer. Det kan være tilbagegange, overspring, rundgange, krydsende spor, afledningsfært osv.

52 Flere hunde på samme spor. Ved schweissspor genbruger vi normalt ikke sporet men lægger et frisk spor til hver hund. Den erfarne hund skal kunne gå et brugt spor. Har man selv flere hunden kan den ene gå sporet som tre timers, den næste som 20 timers og den sidste som 40 timers. Ved overgangen til overnatningsspor kan man evt. lade hunden går sporet den dag det er lagt og så igen dagen efter.

53 Info Jagtloven Nettet Litteratur

54 Hvad siger jagtloven om eftersøgning med egen hund? Hvis der er tegn på anskydning af klovbærende vildt og dette ikke er fundet indenfor 6 dagtimer. Skal der tilkaldes en legitimeret hundefører.

55 Info på nettet Om ID spårhundar af Tobias Gustafson, Lars Fält og Jessica Åberg Hundens lugtesans, Artikel af Gitte Albæk Bielefeldt bragt i DCH bladet Scandinavian working dog institute

56 Litteratur Solskin på sporet af Anne Egede Spårhunden og lukterna af Tobias Gustafson, Lars Fält, Jens Karlson og Jessica Åberg Gå spor fra nybegynner til expert af Inger Handegård At arbejde med schweisshunde af Niels Søndergård. Drivkraft og Motivation af Anders Hallgren. Schweisshunden, træning i sporarbejde og eftersøgning af Torben Barkholdt. Diverse race og jagtbøger.

57 Mere information og spørgsmål På Er der på siden om mine hunde under links henvisning til forskellige hjemmesider om schweiss Du finder samme sted link til gode netbutikker med schweiss udstyr. Du er velkommen til at stille mig spørgsmål på Du kan også genopfriske dette foredrag via under spanielskolen