STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN. 1. del

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN 1. del 2000

2 2 1 BEKENDSGØRELESGRUNDLAG HD-uddannelsen er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD bekendtgørelsen), lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med senere ændringer. 2 STUDIENÆVN HD uddannelsens 1. del hører under studienævnet for den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse under Det samfundsvidenskabelige Fakultet. 3 ADGANG 3.1 Optagelseskrav For optagelse på HD uddannelsens 1. del kræves en af følgende eksaminer, jf. 3 i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 154 af 6. marts 2000, om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser: Studentereksamen (herunder færøsk studentereksamen, den grønlandske gymnasiale uddannelse (GU-eksamen) eller eksamen fra Duborgskolen). Højere forberedelseseksamen, HF (herunder færøsk højere forberedselseksamen og den grønlandske gymnasiale uddannelse (GU-eksamen)). Højere handelseksamen, HH (herunder færøsk højere handelseksamen) Højere teknisk eksamen, HTX (herunder færøsk højere teknisk eksamen og grønlands erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen (grønlandsk htx)). Særligt HF-forløb for fremmedsprogede. Udenlandsk eksamen mv., som enten Danmark har anerkendt som ligestillet med en dansk adgangsgivende eksamen, eller som universitetet har vurderet som sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen. Dansk/Fransk Baccalaureat (DFB), Europæisk Baccalaureat (EB), International Baccalaureat (IB) eller option International du Baccalaureat (OIB) Desuden er adgangskravet en adgangsgivende eksamen (jf. ovenfor) med Matematik B.

3 3.2 Dispensation fra adgangsbetingelserne Adgangsbetingelserne skal være opfyldt, inden optagelse på HD uddannelsen. Studienævnet kan i særlige tilfælde give adgang for ansøgere, der skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, selv om adgangsbetingelserne ikke er opfyldt, jf. 5, stk. 2 i HD bekendtgørelsen. 3 Ønskes der dispensation fra adgangsbetingelserne, skal en begrundet dispensationsansøgning, indeholdende dokumentation for at de nødvendige forudsætninger for optagelse er til stede, være indsendt senest den 1. juni i optagelsesåret. 4 UDDANNELSENS FORMÅL OG STRUKTUR 4.1 Formål Den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse - bestående af en 1. og 2. del - har til formål at give de studerende indsigt i et erhvervsøkonomisk speciale, således at de studerende kvalificeres til ved kritisk anvendelse af uddannelsens teorier og metoder at løse komplekse økonomiske og ledelsesmæssige opgaver i virksomheder, organisationer og offentlige institutioner. HD uddannelsens 1. del, der er et bredt erhvervsøkonomisk studium med hovedvægten lagt på teori- og metodebeherskelse inden for samfundsvidenskabelige grunddiscipliner, har til formål at give den studerende faglig bredde og at danne et fælles grundlag for 2. dels specialerne. 4.2 Struktur HD uddannelsens 1. del er et deltidsstudium, der er normeret til 1 studenterårværk, normalt fordelt på 2 år (4 semestre). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk udgør 60 ECTS (European Credit Transfer System) point. Ved opgørelsen af medgående ECTS point indregnes arbejdsbelastningen ved skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse og selvstudium samt udarbejdelse af skriftlige arbejder i form af cases, øvelsesopgaver og projekter mm. Den skemalagte undervisning afvikles normalt gennem 2 ugentlige aftenundervisningsforløb (mandag/onsdag eller tirsdag/torsdag) à 4 undervisningstimer. Undervisningen tilrettelægges i form af forelæsninger, øvelsesrækker og projektarbejde.

4 4 Studienævnet kan udbyde HD uddannelsens 1. del som et heltidsstudium inden for en tidsramme på op til ét år. 5 UDDANNELSENS INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE 5.1 Indhold og omfang HD 1. del er opdelt i følgende fagområder: Erhvervsøkonomi Informationsteknologi & økonomi Statistik Samfundsøkonomi Erhvervsjura Det første år studeres Erhvervsøkonomi, Informationsteknologi & økonomi samt Statistik. Det andet år studeres Samfundsøkonomi og Erhvervsjura, og der udarbejdes et afgangsprojekt. 1. del skal være afsluttet senest 3 år efter studiestart. Studienævnet kan dispensere herfra.

5 5 ECTS pr. fag/aktivitet Studiår Fag 1. år 2.år I alt ECTS Erhvervsøkonomi Informationsteknologi & økonomi 5 5 Statistik Samfundsøkonomi Erhvervsjura Afgangsprojekt 5 5 I alt ECTS Studiearbejdet i faget Informationsteknologi & økonomi bedømmes senest ved afslutningen af 2. semester. Faget Statistik afsluttes med en prøve ved udgangen af 2. semester. Ved udgangen af 2. semester evalueres den studerendes faglige niveau i erhvervsøkonomi ved en skriftlig prøve. Faget Erhvervsjura afsluttes ved udgangen af 4. semester med en prøve. Faget Samfundsøkonomi afsluttes med en skriftlig prøve ved udgangen af 4. semester. Endvidere udarbejdes i 4. semester et projekt i samfundsøkonomi. Projektarbejdet i samfundsøkonomi danner udgangspunkt for den mundtlige prøve i samfundsøkonomi. HD uddannelsens 1. del afsluttes med et projekt - afgangsprojektet - der skal tage udgangspunkt i en erhvervsøkonomisk problemstilling og inddrage teorier og metoder fra relevante fagområder. Da afgangsprojektet er afslutningen på HD uddannelsens 1. del, skal man dels have været tilmeldt de øvrige fag dels have været studieaktiv i disse, før man kan afslutte sine 1. dels studier med et afgangsprojekt. Afgangsprojektet danner udgangspunkt for den mundtlige prøve i erhvervsøkonomi.

6 6 5.2 Beskrivelse af de anførte fag Fagområdet erhvervsøkonomi omfatter fagene erhvervsøkonomi og informationsteknologi & økonomi. Endvidere indgår erhvervsøkonomisk metode som en integreret delmængde af fagområdet. Undervisningen i Erhvervsøkonomi skal give grundlæggende indsigt i teorier og metoder til løsning af virksomheders økonomiske beslutningsproblemer, således at den studerende sættes i stand til selvstændigt at kunne identificere og bidrage til løsning af en virksomhedes almindeligt forekommende økonomiske problemer. I undervisningen gennemgås den centrale erhvervsøkonomi eller almen driftsøkonomi. Der fokuseres dels på drift af en virksomhed dels på ledelse af virksomheder og selskaber. De centrale aspekter af fagområderne regnskabsvæsen, afsætningsøkonomi, investeringsteori, økonomistyring, finansieringsteori og organisationsteori introduceres. Informationsteknologi & økonomi omfatter anvendelse af informationsteknologi og informationssystemer ved løsning af erhvervsøkonomiske problemstillinger. Der tages udgangspunkt i PC baserede værktøjer, der kan tjene som støtte for løsningen af erhvervsøkonomiske problemstillinger. Følgende emner er genstand for undervisning og øvelser: anvendelse af regneark, modellering og simulering ved hjælp af regneark, identifikation af informationsbehov, datakrav og databehandlingsmuligheder ved løsning af beslutningsopgaver i erhvervsvirksomheder, udtræk af data fra interne og eksterne databaser, beskrivelsesmetoder for dataorganiseringen i erhvervsvirksomheder, samt dataudstyr og dettes organisering. Erhvervsøkonomisk metode indlæres gennem forelæsninger samt tværfaglige og praksisorienterede aktiviteter primært dokumenteret ved afgangsprojektet, men også ved projektet i samfundsøkonomi samt ved hjælp af fagene Statistik og Informationsteknologi & økonomi.

7 I det erhvervsøkonomiske projektarbejde opøves den studerendes evne til i samarbejde med andre at udvælge og formulere konkrete problemstillinger og at inddrage relevante teorier og metoder samt relevant viden i konkrete problemstillinger. Den studerende skal ved hjælp af systematiske analyser demonstrere evne til at nå frem til hensigtsmæssige anbefalinger eller klare konklusioner vedrørende erhvervsøkonomiske problemstillinger. 7 Med henblik på beslutningstagning omfatter Statistik metoder til på et sandsynlighedsteoretisk grundlag at indsamle, behandle og analysere data vedrørende erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske problemstillinger. I undervisningen sker der en integration af de to fagområder sandsynlighedsregning og statistisk teori. Begreber og resultater fra sandsynlighedsregningen gennemgås i et omfang, der er tilstrækkeligt til at løse den primære opgave, dvs. at give den studerende et sådan kendskab til statiske modeller og metoder, at den studerende kan anvende disse til belysning af konkrete problemstillinger og kritisk vurdere forudsætningerne for givne udsagn. Faget indeholder bl.a. statistiske metoder som: Statistisk kvalitetskontrol - herunder kontrol af varepartier samt proceskontrol - repræsentative undersøgelser - herunder stratifikation - analyse af antalstabeller og regressionsanalyser. Undervisningen i statistik er problemorienteret, idet udgangspunktet for udviklingen af de statistiske metoder tages i problemstillinger inden for det erhvervs- eller samfundsøkonomiske fagområde. Løsningen af øvelsesopgaver indgår som en vigtig bestanddel af undervisningen. Samfundsøkonomi skal med henblik på at forbedre virksomhedens beslutningsgrundlag give indsigt i markedets funktion, den nationale og internationale økonomis struktur og udvikling samt i grundlaget for at føre økonomisk politik, således at den studerende bibringes en forståelse dels af betydningen af almindeligt forekommende samfundsøkonomiske fænomener dels af mulighederne for at påvirke disse ved forskellige former for økonomisk politiske indgreb.

8 Faget indeholder en gennemgang af de centrale aspekter af makroøkonomisk teori, herunder indkomstdannelsesteori, penge- og renteteori, inflationsteori, international økonomi samt den teoretiske baggrund for økonomisk-politiske indgreb. I sammenhæng hermed har gennemgang af nationale såvel som internationale økonomiskpolitiske problemers årsag og mulige løsning en central placering. Endvidere indeholder faget en gennemgang af de centrale aspekter af mikroøkonomisk teori - herunder produktion, efterspørgsel, markedsmekanismen samt forskellige konkurrenceformer. Disse grundelementer indgår i analysen af effektivitet i relation til forskellige markedsformer, eksterne effekter og indgreb i markedsmekanismen, hvortil kommer en gennemgang af faktormarkederne og fordelingsteorien. Endelig indeholder faget en gennemgang af beskrivende statistiske metoder samt en oversigt over de centrale kilder til beskrivelse af de væsentligste økonomiske aktiviteter og sektorer i samfundet. 8 Bl.a. for at sikre evnen til at kunne fremlægge de samfundsøkonomiske sammenhænge indeholder undervisningen et problemorienteret projektarbejde med udarbejdelse af en projektrapport i grupper på 4-5 studerende. Det samfundsøkonomiske projektarbejde skal derudover bidrage til indlæringen af erhvervsøkonomisk metode gennem tværfaglige og praksisorienterede aktiviteter. Erhvervsjura har til formål at opøve den studerendes evne til at læse og forstå en lovtekst samt at bibringe den studerende kendskab til den del af juraen, som især spiller en rolle ved udøvelse af erhvervsvirksomhed. Forelæsningerne koncentreres om forståelsen af de grundlæggende retsprincipper, mens en ophobning af hukommelsstof kommer i anden række. Forelæsningerne omfatter juridiske områder af relevans for erhvervsøkonomiske problemstillinger med særlig vægt på formuerettens centrale dele, dvs. aftaleret, erstatningsret og kontrakt-ret. I faget indgår tillige en række mere specialiserede emner, som fx. finansieringsret. I tilknytning til undervisningen gives der de studerende lejlighed til at besvare skrift-lige øvelsesopgaver som hjemmearbejde.

9 9 5.3 Afgangsprojektet Afgangsprojektet (erhvervsøkonomisk metode) skal dokumentere kompetence i forbindelse med metodevalg til løsning af erhvervsøkonomiske problemstillinger. Projektet skal tage udgangspunkt i en erhvervsøkonomisk problemstilling og skal inddrage teorier og metoder fra relevante fagområder. Projektarbejdet udføres i grupper på 4-5 studerende. 6 EKSAMEN 6.1 Eksamen De studerende bedømmes individuelt i de enkelte fag efter følgende regler: Erhvervsøkonomi: - en skriftlig prøve vægt 3 og - en mundtlig prøve med udgangspunkt i afgangsprojektet vægt 2 Statistik: - en skriftlig prøve vægt 2 eller - en mundligt prøve, evt. med udgangspunkt i et projektarbejde vægt 2 Samfundsøkonomi: - en skriftlig prøve vægt 2 og - en mundtlig prøve med udgangspunkt i et projektarbejde vægt 1 Erhvervsjura: - en skriftlig vægt 2 eller - en mundtlig prøve, evt. med udgangspunkt i et projektarbejde vægt 2 De nævnte prøver, der er eksterne, bedømmes ved anvendelse af 13-skalaen. Hvilken prøveform, der vil blive anvendt i henholdsvis statistik og erhvervsjura, besluttes af studienævnet og bekendtgøres for de studerende senest ved undervisningens afslutning.

10 Informationsteknologi & økonomi bedømmes enten med Bestået/Ikke bestået på grundlag af opgavebesvarelser afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen, jf. 3 samt 9 i eksamensbekendtgørelsen, eller med Bestået/Ikke bestået i sammenhæng med den skriftlige prøve i erhvervsøkonomi eller med Bestået/Ikke bestået i sammenhæng med prøven i statistik. 10 I hvilken sammenhæng Informationsteknologi & økonomi vil blive bedømt, besluttes af studienævnet og bekendtgøres for de studerende senest ved undervisningens afslutning. Eksamen er bestået, når man har bestået hver enkelt prøve for sig - dvs. man skal mindst have opnået karakteren 6 ved prøver, der bedømmes efter 13-skalaen. Der udregnes et samlet eksamensresultat (med en decimal) for 1. del, som et vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Skriftlige eller mundtlige prøver, hvor der er opnået karakteren 6 eller derover kan ikke tages om, jf. 10, stk. 1, 2. pkt i eksamensbekendtgørelsen - dvs. at genindstilling til 1. dels eksamen kun kan omfatte de prøver, hvor den studerende ikke har opnået karakteren 6 eller derover. En studerende, der tredje eller fjerde gang skal have sin undervisningsdeltagelse i faget Informationsteknologi & økonomi bedømt, kan efter ansøgning få denne bedømt under medvirken af en censor, jf. 18, stk. 3, 2. og 3. pkt. i eksamensbekendtgørelsen. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder udarbejdet på dansk indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne, jf. 2, stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig sproglig præstation kan tillægges en direkte selvstændig betydning for bedømmelsen. Institutionen kan dispensere for ovennævnte for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse (fx.ordblindhed). Ansøgning indsendes til studienævnet.

11 6.2 Genindstilling Studerende, der ikke består en prøve første gang, kan genindstille sig til prøven ved den efterfølgende syge- og omeksamen. Hvis det er en mundtlig prøve med udgangspunkt i en projektrapport, vil man, hvor der ikke er tvivl om den studerendes selvstændige bidrag til projektrapporten, kunne indlevere en revideret projektrapport på baggrund af det foreliggende case-materiale. Ved en senere indstilling til en mundtlig prøve skal der indleveres en ny projektrapport efter det aktuelt gældende casemateriale. 11 Kun dokumenteret sygdom muliggør, at man kan deltage i syge- og omeksamen som det første eksamensforsøg. Framelding til eksamen på grund af forretningsrejser eller lignende, giver ikke adgang til at kunne deltage i syge- og omeksamen. 6.3 Nærmere regler om prøvers afholdelse og klagemuligheder Eksamen afholdes i maj/juni. I august afholdes syge- og omeksamen. Når studienævnet måtte have besluttet, at faget Informationsteknologi & økonomi skal bedømmes uden direkte sammenhæng til faget statistik eller erhvervsøkonomi, bedømmes der alene på baggrund af opgavebesvarelser afleveret i forbindelse med undervisningen i 1. semester. Klage over eksamen behandles i henhold til reglerne i kapitel 5 i eksamensbekendtgørelsen. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få attestation for beståede prøver. 6.4 Meritoverførsel Da uddannelsen er en sammenhængende videregående uddannelse, jf. 2, stk. 1 i HD bekendtgørelsen, er meritoverførsel af enkeltfag udtryk for en undtagelse. Kun studerende, der helt eller delvist har gennemført en anden videregående uddannelse, kan - efter ansøgning - opnå merit for ækvivalerende fag.

12 Der gives kun merit, hvis ansøgeren dokumenterer at have bestået og/eller opnået mindst karakteren 6 i det fag som danner grundlag for meritansøgningen. Indgår der flere fag i grundlaget for meritansøgningen skal de fag, der danner grundlag for meritansøgningen være bestået efter regler ved den pågældende uddannelsesinstitution, alternativt skal der være opnået en gennemsnitskarakter på mindst 6,0 ved en ligelig vægtning af de fag, der er evalueret efter 13 skalaen. 12 Merit gives af studienævnet. Som udgangspunkt er det af Fællesudvalget udarbejdede meritkatalog vejledende. Hvor ansøgningen ikke er dækket af meritkatalogets vejledning, skal studienævnet i hvert enkelt tilfælde vurdere, om merit skal gives på det konkrete grundlag, alternativt om merit skal være betinget af, at ansøgeren består en kvalifikationsprøve eller anden form for individuel bedømmelse, der dokumenterer nødvendige kvalifikationer i den pågældende disciplin, jf. 15, stk. 3 i HD bekendtgørelsen. En merit medfører, at ansøgeren fritages for det pågældende fag. I disse situationer vil der på et eksamensbevis være angivet, at det pågældende fag er bestået, jf. 28 i eksamensbekendtgørelsen. Gives en merit på baggrund af en identisk fagenhed - dvs. samme pensum og samme eksamensform - kan studienævnet give tilladelse til karakter-overførsel. 7 ENKELTFAG I henhold til lov om åben uddannelse ( 2) kan en studerende gennemføre uddannelsen som enkeltfag. Adgangsbetingelserne nævnt i punkt 3 skal være opfyldt, før man kan optages som studerende. Der kan i særlige tilfælde dispenseres herfra. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i uddannelsen. Da det er en betingelse for indstilling til afgangsprojektet, at alle øvrige fag er bestået, og da den mundtlige prøve i samfundsøkonomi forudsætter et projektarbejde, forudsættes der for disse aktiviteter - efter studienævnets nærmere anvisning - et særskilt forløb for selvstuderende.

13 13 8 DISPENSATION Studienævnet kan, når der foreligger særlige omstændigheder, dispensere fra bestemmelsen om, at HD uddannelsens 1. del skal være afsluttet senest 3 år efter studiestart, jf. 2, stk. 4 i HD bekendtgørelsen. 9 IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSREGLER Denne studieordning er godkendt af Studienævnet for den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse den 15. marts 2000 og Det samfunds-videnskabelige Fakultetsråd den 28. august Denne studieordning træder i kraft for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. september 1999 eller senere. Studerende, der har påbegyndt HD uddannelsens 1. del før den 1. september 1999, og som ønsker at færdiggøre 1. del af uddannelsen efter de hidtidige regler, skal afslutte HD 1. del inden den 1. september Studerende, der har påbegyndt HD uddannelsens 1. del før den 1. september 1999, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter de nye regler, skal afslutte HD uddannelsens 1. del inden den 1. september september 2000