BCF. Bariatrisk Center Fakse Rapport om aktiviteter og erfaringer Praktiske vejledninger. Udarbejdet af

Transkript

1 BCF Bariatrisk Center Fakse Rapport om aktiviteter og erfaringer Praktiske vejledninger Udarbejdet af Jette Ingerslev Lene Plambech Anne Haven Lise Lotte Larsen Lisette Lind Larsen Anja Petersen Januar 2008

2 Indhold Forord Indledning...4 Baggrund...5 Bariatri...5 Indhøstede erfaringer...6 Referencer Organisation af Bariatrisk Center Fakse Medicinsk udredning og behandling...8 Udredning og behandling Erfaringer fra sygeplejen...16 Den bariatriske patients behov under indlæggelse Træning af bariatriske patienter...18 Træningsforløbet...18 Erfaringer med tilbud om fysisk træning Portører Udvikling af en seng til bariatriske patienter Samarbejde med Netværk af Forebyggende Sygehuse...23 Resume af Bariatri på danske sygehuse Samarbejde med patientforeningen Adipositasforeningen Samarbejde med videnskabelige institutioner Risikovurdering og håndtering...28 Håndtering af den bariatriske/svært overvægtige patient...28 Risikovurdering af den bariatriske patient Hjælpemidler til bariatriske patienter og mærkning...30 Mærkning...30 Afdækning af behov for hjælpemidler...31 Procedure ved udlån af hjælpemidler...32 Evalueringsskema...33 Oversigt over hjælpemidler indkøbt af Bariatrisk Center Undervisning af personale Generel undervisning af personale der skal passe bariatriske patienter Undervisning af ressourcepersoner Publikationer, postere, foredrag, PR...49 Artikler...49 Abstracts...50 Postere...51 Andre artikler...52 Foredrag...53 Afholdte kurser Bariatri Hvad er det? Lægemagasinet Danmarks første bariatriske center. Lægemagasinet Indstilling til Region Sjælland...64 Baggrund...64 Fremtidig aktivitet og drift...66 Budget...70 Perspektiver på sigt

3 Forord Beslutningen om at udarbejde denne rapport om Bariatrisk Center på Fakse Sygehus (BCF) blev taget ved det afsluttende møde i Bestyrelsen for BCF i december Bestyrelsen fandt det væsentligt at formidle viden og erfaring fra det omfattende arbejde, der var foregået i BCF, og som vedvarende er efterspurgt fra indland og udland. Jette Ingerslev fik mandat til at udarbejde en rapport om aktiviteterne i BCF. Samarbejdspartnerne blev valgt blandt relevante personaler, ansat i Sygehus Syd i Ved det samme møde blev det konkluderet, at BCF måtte nedlægges , da der ikke var bevilliget økonomiske midler til en fortsættelse. Fakse Sygehus overgik administrativt fra Sygehus Syd til Sygehus Nord per , hvilket yderligere har kompliceret de praktiske, økonomiske og organisatoriske forhold. Region Sjælland har i sine fremtidsplaner beskrevet, at der skal være et bariatrisk center i regionen. Antallet af bariatriske personer/ patienter i Region Sjælland stiger med den største frekvens i landet, og derfor er der også her foretaget meget udvikling og indhenter stor erfaring. Bestyrelsen for BCF det relevant, at publicere denne opgørelse over erfaringer, aktiviteter og perspektiver som en mulig basis for nye initiativer lokalt eller nationalt. Jette Ingerslev har inddraget et team af medarbejdere, der i flere år har arbejdet meget professionelt og målrettet med kvalitetsudvikling af bariatrien. På vegne af rapportskrivnings-teamet ønskes god fornøjelse med læsningen. Jette Ingerslev

4 1. Indledning Fedme er en af de væsentligste risikofaktorer for udvikling af det metaboliske syndrom, type 2 diabetes og hjertekar-sygdomme (1). Fedme udgør en trussel både menneskeligt og økonomisk. At få knækket og helst vendt fedmekurven er en påtrængende national og global opgave. I det tidligere Storstrøms Amt, nu Region Sjællands sydlige del, har antallet af overvægtige været det højeste i landet i en lang årrække (2, 3). Fig. 1. Antallet af indlagte svært overvægtige patienter er øget, og det har givet anledning til mangeartede fysiske, psykiske, sociale og praktisk/tekniske problemer. I 2004 blev der dannet en lokal storstrømsk arbejdsgruppe med de tunge patienter som målgruppe. I 2005 blev der etableret et samarbejde med Netværk af Forebyggende Sygehuse. Dette førte til nedsættelse af en nationalt baseret arbejdsgruppe, der i 2007 udarbejdede den første danske rapport om svært overvægtige og deres problemer (4). Fig. 1 Udvikling af overvægt i Danmark ifølge Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne. (5) For at markere en professionel holdning og adfærd til de multiple problemer ved svær overvægt blev ordet bariatri introduceret i august 2005 (5). Ordet baros er græsk og betyder tyngde. Det er kendt fra ordet barometer. Bariatri kan betegnes som en gren af det medicinske speciale, der beskæftiger sig med årsager til samt forebyggelse, udredning og behandling af personer med BMI 35-39,9 og tilstedeværende fedmerelaterede sygdomme eller BMI > 40 med eller uden sygdomme. 4

5 Fedmeepidemien i Danmark, hvor 11,4 % af den voksne befolkning i 2005 har BMI > 30 (6), er begyndt at præge indlæggelserne på alle de danske sygehuse. I stigende grad optræder hidtil ukendte og komplekse problemer af teknisk, fysisk, psykisk og social karakter (7). Det har givet anledning til en målrettet, national og international aktivitet samt specifikke tiltag (4). Behandlingen af svær overvægt består af diæt og ændring af livsstil samt eventuelt medikamentel behandling, men effekten har i adskillige studier været af begrænset værdi (8, 9, 10). Fedmekirurgi eller bariatrisk kirurgi er forbundet med risiko og bivirkninger, men har til gengæld vist de bedste resultater, hvad angår konkret vægttab (11, 12). Der er taget mange initiativer nationalt og internationalt for at imødegå den accelererende udvikling af svær overvægt. Et af initiativerne har været dannelse af Bariatrisk center i Fakse (BCF) (13). Ord og rapporter om problemet overvægt har været mange, handlingerne mere begrænsede og implementeringen vanskelig. Baggrund Antallet af svært overvægtige tiltager, ikke blot i Danmark, men over hele kloden. I det tidligere Storstrøms Amt, nu Region Sjælland, er problemet særlig markant og påtrængende i sygehusvæsenet på grund af lange og komplicerede indlæggelsesforløb. Det har været nødvendigt at gå i dybden med problemet svær overvægt. Det har resulteret i etablering af Danmarks første bariatriske center i Fakse (BCF) i oktober Bariatri I Danmark blev ordet bariatri introduceret august 2005 som samlebetegnelse for den gren af medicinen, der beskæftiger sig med årsager til samt forebyggelse og behandling af svær overvægt, defineret som Body Mass Index, BMI > 35 og tilstedeværende relaterede symptomer eller BMI > 40 med eller uden symptomer. Specialet omfatter de fysiske, medicinske, psykiske, sociale og praktiske tilstande og sygdomme, der er forårsaget af svær overvægt. Ordet baros er græsk og betyder tyngde. Det er kendt fra ordet barometer. Lige som psykiatri og pædiatri, er bariatri en specialebetegnelse, der har været brugt i angelsaksiske lande siden I USA findes bariatric societies, bariatric surgery (fedmekirurgi), bariatric nurses og bariatric physicians. Brug af ordet bariatri har understøttet en tiltagende professional holdning og adfærd overfor svært overvægtige og deres mange problemer. BCF har i været et center med vægt lagt på indsamling af viden, uddannelse i forflytninger, herunder løft af tunge patienter, udlån af materiel til bariatriske patienter samt rådgivning i brug af redskaberne. Den nedsatte Bestyrelse har arbejdet på at udbygge det bariatriske område, således at der blev skabt et center for udredning, behandling, forskning og udvikling. 5

6 Indhøstede erfaringer Der har været stor efterspørgsel fra Region Sjælland, men også fra andre regioner vedr. egnet materiel og instruktion i brug heraf. Udlån af materiel med instruktør har givet mere professionelt behandling af de bariatriske patienter, der føler sig trygge, når materiel og uddannelse af sundhedspersonalet er optimalt. Det fremmer helbredelse og funktionsniveau, nedsætter indlæggelsestiden og mindsker arbejdsskader, alt mens det fremmer tilfredshed og behandlingsresultater hos patienter og pårørende. Arbejdsglæden hos personalet øges i takt med professionalismen. Det er en winner-winner-aktivitet. Referencer 1 Baskin ML, Ard J, Franklin F et al. Prevalence of obesity in the United States. Obes rev 2005; 6: Grundy SM, Cleeman JI, Daniels SR et al. Diagnosis and management of the metabolic syndrome. Circulation 2005; 112: e Juel K, Sørensen J, Hansen HB. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Netværk af Forebyggende Sygehuse i Danmark. Bariatri på danske sygehuse ISBN: Ingerslev J. Bariatri hvad er det? Ugeskr Læger 2005; 167: Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M et al. Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, Temanummer. Fedme årsager, forebyggelse og behandling. Ugeskr Læger 2006; 168: Katz DL. Competing dietary claims for weight loss: finding the forest through trunulent trees. Annu Rev Public Health 2005; 16: Li Z, Mglione M, Tu W et al. Meta-analysis: pharmacologic treatment of obesity. Ann Intern Med 2005; 142: Tsai AG, Wadden TA. Systematic review: an evaluation of major commercial weight loss programs in the United States. Ann Intern Med 2005; 142: Sjöström L, Narbro K, Sjöström CD et al. Effect of bariatric surgery on mortality in Swedish obese subjects. N Engl J Med 2007; 357: Adams TD, Gress RE, Smith SC et al. Long-term mortality after gastric bypass surgery. N Engl J Med 2007; 357: Ingerslev J, Hansen LP, Christensen GK. Danmarks første bariatriske center. Lægemagasinet 2007; 3:

7 2. Organisation af Bariatrisk Center Fakse Projektgruppe omkring Tunge patienter indlagt på Storstrømmens Sygehus I 2004 blev der nedsat en projektgruppe, der i september 2004 udformede en indstilling til Sygehusledelsen, Storstrømmens Sygehus. Se Bilag 1, der også findes i en engelsk udgave. Projektgruppen afholdt flere møder. Der blev indsamlet materiale om de tunge patienter. Der blev afholdt temadage og forflytningskurser. Bariatrisk Center Fakse BCF I august 2005 blev betegnelsen bariatri indført af projektgruppen. Ordet vandt meget hurtig genklang, blot det blev koblet til baros, græsk = tyngde og dagligdagens barometer. I 2006 blev der nedsat en bestyrelse for det nydannede Bariatrisk Center i Fakse (BCF). Bestyrelsen, der skulle fastsætte rammerne for BCF og dets opgaver, bestod af Formand Bente Drachmann, sygeplejefaglig direktør (til ) Næstformand Lene Plambech Hansen, sundhedschef (til ) Bestyrelsesmedlem Jette Ingerslev, ledende overlæge, dr. med. (til ) Bestyrelsesmedlem Viggo Vestergaard, teknisk chef Bestyrelsesmedlem Anne Haven, chefergoterapeut (til ) Bestyrelsesmedlem Gert Frandsen, chefportør (til ), derpå Jan Wisbom Sekretær Gitte Køtter Christensen, daglig leder af BCF (til ) Der har været afholdt fire årlige møder med referater. Aktiviterne fremgår af bilag 3. Bariatrisk Center Fakse blev indviet d ved politiker Hjødis Høgh Andersen. BCF blev nedlagt efter beslutning taget af Bestyrelsen grundet manglende økonomi. Økonomi Sygehusledelsen vedtog et budget for 2006 og 2007 på kr årligt til afholdelse af udgifter til hjælpemidler, mens udgifter til personalet er blevet holdt indenfor rammerne af de enkelte ansattes stamafdeling, herunder FBE-Medicin. Ansøgninger om økonomisk støtte har været sendt til Sygehusledelsen,, Indenrigs- og sundhedsministeriet, Region Sjælland, Tryghedfonden, Helsefonden, AP Møller, Hjerteforeningen, mm. uden positivt udfald. Sparbank Nord har doneret kr til to motionscykler. Jette Ingerslev

8 3. Medicinsk udredning og behandling Der har i beskedent omfang været knyttet en læge til Bariatrisk Center: Ledende overlæge, dr. med. Jette Ingerslev. De retningslinier, der er udarbejdet for vurdering og behandling af bariatriske patienter, er fulgt. Patienterne er set i Bariatrisk Center Fakse, men grundet personalemangel (sygeplejerske, sekretær) også i Medicinsk Center i Næstved. Logistikken har ikke været optimal på grund af ressourcemangel. Der har været nedenstående kontakter i Bariatrisk Center Fakse i form af: BCF 745 kontakter i 2007: materiel, undervisning, råd Udvikling af nyt materiel i samarbejde m. industri 24 ambulante forløb, heraf 7 afbrudte Lægelig vurdering og undersøgelse Diætist Fysioterapeut Sygeplejerskesamtaler/ motiverende samtaler Ugentlige møder mellem ptt. (5) og team Livsstilsændringer Alment befindende mere end vægt og livmål Henvisning til bariatrisk kirurgi: Udredning og behandling Før en bariatrisk patient kan blive behandlet, skal der ske en udredning i form af samtale og undersøgelse med vægt lagt på at finde en eventuelt fysisk og/ eller psykisk forklaring på overspisning og/ eller for lidt motion. Motivationen og muligheden for at gennemføre en plan skal vurderes. Herefter kan der i fællesskab lægges en plan, der omfatter psykisk støtte samt vejledning vedrørende diætetisk, medicinsk og/ eller kirurgisk behandling samt livsstil. Der er gode grunde til at få behandlet en bariatrisk tilstand. Dels giver behandling en bedre fysik og større selvrespekt, dels længere og bedre liv. En reduktion af vægten på 5 10 % giver således signifikant fald i blodtryk og forbedret glykæmisk kontrol med heraf følgende nedsat sygelighed og dødelighed. Udredning Bariatriske patienter ses primært af den praktiserende læge, der vurderer patientens sygehistorie. Sammen med patienten lægges en plan for det videre forløb med stillingtagen til, om der er indikation for henvisning til diætetisk, medicinsk, psykologisk eller eventuelt senere kirurgisk behandling. Ingen af behandlingerne kan stå alene. Det hjemlige netværk skal medinddrages tidligt i forløbet. Hvis den praktiserende læge ikke kan komme videre med gennemførelsen af en lagt plan, kan patienten henvises til et medicinsk eller kirurgisk ambulatorium med interesse for fedme. Her 8

9 foretages journaloptagelse og undersøgelser. Den primære plan omfatter objektiv undersøgelse, blod- og urinprøver, elektrokardiogram og røntgen af hjerte og lunger. Ved det efterfølgende besøg foretages en samlet helbredsvurdering på baggrund af de indhentede oplysninger og prøveresultater og en fælles plan for det videre forløb kan udfærdiges. Journaloptagelsen omfatter bl.a.: Anamnese: - dispositioner til overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, psykiske lidelser, andet - udvikling af overvægten - overvægtsproblematik - i hvilken alder startede problemet? - maksimal vægt (kg) - maksimalt vægttab (kg) - tidligere vægttabsforsøg - diætetisk - farmakologisk - motionsprogrammer - socialprogrammer - spisemønster: hoved- og mellemmåltider, sammensætning, størrelser og tidspunkter, specielle forhold, socialspisning, hyggespisning, trøstespisning, humørbestemt spisning, bulimiske træk, aften-/natspisning - sult og mæthedsfornemmelse - årsag til overvægten (patientens egen forklaring) - følgesygdomme fra overvægten: diabetes, hypertension, hyperkolesterolæmi, søvnapnø, belastningssymptomer fra bevægeapparatet, belastningssymptomer fra kredsløbet, psykiske, sociale, personlige påvirkninger/begrænsninger - tidligere abdominalkirurgi, specielt i øvre del af mavetarmkanalen - tidligere psykiatrisk sygdom og behandling - fysisk aktivitet/motionsvaner - misbrug: tobak, alkohol, cannabis, hårde stoffer - vurdering af personligheden: selvindsigt, modenhed, motivation, forventninger til behandlingen (realistiske?), evne til at overholde aftaler (tidligere erfaringer med systematiske slankekure), selvværd (relation til trøstespisning?) - fokus på erkendte sygdomme og symptomer på betydelige interkurrente lidelser og komplikationer til overvægt. - medicin anamnese. Obs: neuroleptika, antidepressiva og antiepileptika Objektiv undersøgelse Der foretages objektiv undersøgelse med fokus på - BMI - livvidde - fedtfordeling - dyskrine træk - behåring - striae - tandstatus - struma - bevægeapparatet - hjerte- og lungestetoskopi - abdomen - perifere pulse - led - funktionsniveau 9

10 Obligatoriske undersøgelser Der foretages fælgende undersøgelser: - BT - EKG - røntgen af thorax - faste-blodglukose x 2 - totalkolesterol, LDL-kolesterol - HDL-kolesterol - triglycerider - TSH - hæmoglobin - elektrolytter - kreatinin - levertal - evt. prolaktin og du-kortisol Den motiverende samtale Den motiverende samtale baserer sig på teorier fra den amerikanske psykolog Carl Rogers. I Danmark har en gruppe omkring professor Carl Erik Mabeck udarbejdet en Klaringsrapport om den motiverende samtale. Der fokuseres i den motiverende samtale mere på patientens opfattelse af sig selv og egen situation end på konsekvenserne af hans handlinger. Terapeuten må etablere et bæredygtigt forhold til patienten. Patientens fortrolighed og tillid bør vindes. Terapeuten skal finde patienten der, hvor han er, og definere problemet i forståelse med ham. Derved er der mulighed for, at man sammen kan finde en acceptabel og realistisk løsning. Den motiverende samtale er ikke blot udtryk for en holdning. Der er en række færdigheder, der skal læres. Hvis patienten slet ikke har overvejet adfærdsændringer, nytter det ikke at forklare, hvordan det kan gøres i praksis. Lægen skal lære at»rokke ved ambivalensen«, gerne med det formål at tippe balancen til fordel for en sundhedsmæssig bedre adfærd. Hertil kommer en lang række»fælder«, som lægen skal undgå at falde i. Tabel 4.1. Tabel 4.1 Forskellen mellem rådgivning og coaching. Rådgiver Coach Rådgiveren definerer mål Klienten definerer mål Påtager sig ansvar Selvansvar og regulering Problemorienteret Løsningsorienteret Inspiration Motivation Forbudt/tilladt Fleksibilitet og balance Rådgiveren ved bedst Klienten ved bedst Gode råd Gode spæørgsmål Styrende Støttende Dømmende Accepterende Retlinet Circulær Generel Individuel Orden Kaos 10

11 Information, rådgivning og vejledning er nogle af de basale begreber, som er basis for lægens virke. Effektiviteten heraf er imidlertid ikke tilfredsstillende. Generelt følger mindre end 25 % af patienterne lægens råd. Når det drejer sig om adfærdsændringer omkring overvægt er succesraten endnu lavere. For patienten er overvægt et problem, der går ud over selvværd, selvtillid, trivsel, udfoldelsesmulighederne og livsglæde. Patienten oplever overvægten som noget personligt, der mærkes hver eneste dag. Når lægen prøver at informere, argumentere og overtale patienten til at gå i gang med en affedning, møder det ofte så stor modstand, at lægen giver op. Forudsætningen for, at patienten handler aktivt er, at han er overbevist om, at en plan kan gennemføres, samt, at det er umagen værd at gå i gang med en ændring. Her må Søren Kirkegaards ord sandes At man, når det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Patientens indstilling til at ændre adfærd, er ofte ambivalent. Der er fordele og ulemper ved at foretage forandringer i livsstilen. Det er centralt i den motiverende samtale at få ambivalente følelser frem, så problemerne kan blive sat i perspektiv. Det er ikke lægen, der skal finde løsninger for patienten. Det skal han selv. Ét af midlerne til at få patienten i gang med at reflektere over sin situation er at benytte et såkaldt balanceskema, der beskriver fordele og ulemper ved en ændret adfærd (4.6). Patienten skal forklare og selv indse, at der er gode grunde til at gøre, som han gør. Hvad er det, han sætter så stor pris på, selv om det samtidigt skaber mange problemer? Hvad vil gevinsten være ved at komme ned i vægt? Et væsentligt punkt er, at patienten bliver helt klar på, at det er ham selv, der sidder med ansvaret for at afdække problematikken. Lægen kan fungere som katalysator for en proces. Patienten skal styrkes i at udvikle viden, færdigheder, holdninger og selvindsigt, så han kan tage ansvaret for at gennemføre de trufne beslutninger. Der er mange udfordringer for de danske sygehuse, når det gælder om at tilbyde bariatriske patienter værdige og sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold. Adipositasforeningen - Landsforeningen for Overvægtige har udsendt informationspjecen Større end de andre Patientvejledning for at støtte både patienter, pårørende og personale. Forudsætning for en god indlæggelse En forudsætning for en god indlæggelse er at rammerne er klare og tydelige. Dette kan gøres ved at - informere den bariatriske patient om sygehusets tilbud - afstemme patientens forventninger med de reelle tilbud, som sygehuset har til patienten - håndtere de specifikke fysiske og psykiske behov, den bariatriske patient har - uddanne personalet, således at de kan kommunikere med patienten på en hensigtsmæssig måde - etablere en god kommunikation og samarbejde med primær kommune, således at der skabes kontinuitet i rehabilitering og forebyggelse - vejlede patienten om den forebyggende indsats, som kan tilbydes i kommunalt regi. Retningslinjer for behandling Behandling af den bariatriske tilstand er oftest en specialistopgave og kan med fordel foregå i et teamarbejde på udvalgte centre/afdelinger. Hvis den diætetiske og medicinske behandling ikke har haft den ønskede varige effekt, kan patienten henvises til kirurgisk behandling, 11

12 såfremt patienten opfylder de fastlagte kriterier. Uanset valg af metode, skal patienten være indstillet på varige livsstilsændringer. For at finde de rette behandlingstilbud bør der foretages en vurdering af, om patienten er motiveret for at tabe i vægt. Diætetisk behandling Overvægtige personer med øget risiko for at udvikle, eller som har udviklet komplicerende lidelser, bør tilbydes henvisning til diætist med henblik på vægtreducerende kost. Dette kan ske i praksissektoren og i sygehussektoren. Risikogruppen er personer/patienter med BMI 25,0-29,9 og øget livvidde (> 102 cm for mænd og > 88 cm for kvinder) eller BMI > 30. I henhold til den foreliggende standard for diætetisk behandling med hypokalorisk fedtfattig kost bør der tilbydes et antal konsultationer, hvorefter den behandlende læge evaluerer resultatet sammen med patienten. I primærsektoren gennemføres der i den forbindelse diagnostik af eventuel diabetes, hypertension og dyslipidæmi samt en risikovurdering for hjertekarsygdom. Langtidseffekten af alternative slankekure især med højt proteinindtag er ikke endeligt afklaret. Uanset sammensætning af kosten bør især personer med lang tids svær overvægt forsøges behandlet med en fast kostplan. Den praktiserende læge eller regionens endokrinologer er behandlingsansvarlige, indtil patienten eventuelt er henvist til fedmekirurgi eller medicinsk behandling. Det vigtigste er at reducere fedtindholdet i maden. Fedtenergiprocenten bør i gennemsnit være under 30. Man kan udregne fedtenergiprocenten ud fra den indholdsdeklaration, der findes på de fleste madvarer. Kulhydrater giver 4 kalorier pr. gram, protein 4 kalorier pr. gram, alkohol 7 kalorier pr. gram og fedt 9 kalorier pr. gram. De generelle otte generelle kostråd er udarbejdet i 2006 af Fødevarestyrelsen. ( ) Motion Motion er i alle tilfælde en del af basis-behandlingen. Det behøver ikke være idræt på topplan for at virke. Mange af de fysiske aktiviteter, man kan foretage sig, kan være fornøjelige, sociale og hyggelige. Kroppens energiforbrug ved forskellige aktiviteter: - idræt på højt niveau 24 kalorier pr. minut - løb 17 kalorier pr. minut - tungt arbejde 14 kalorier pr. minut - jogging 12 kalorier pr. minut - cykling 11 kalorier pr. minut - let havearbejde, rengøring 7 kalorier pr. minut - spadseretur 5 kalorier pr. minut - siddende arbejde 2 kalorier pr. minut - Det betyder bl.a., at 15 min. jogging ekstra hver dag i en måned kan give et vægttab på ca. 1,5 kg. 12

13 Gode råd om motion: - gå gerne lange ture, det behøver ikke være i højt tempo - dyrk motion i roligt tempo, men man skal helst blive fysisk træt ved motion - anskaf gode sko og tag behageligt tøj på - lav regelmæssige motionsvaner, - gerne sammen med andre - sæt realistiske mål for, hvor meget og hvor hyppigt der skal motioneres - start med opvarmning og slut med udstrækning Bariatriske patienter kan være særdeles handikappede på grund af overvægten. Den primære motion må da tilrettelægges meget professionelt af en fysioterapeut i tæt samarbejde med patient, pårørende og eventuelt plejepersonale. Medicinsk behandling Selvom der indgår mange mekanismer i appetitreguleringen og dermed principielt skulle være gode muligheder for at udvikle forskelligartede lægemidler som antiobesia, så er der hidtil kun udviklet et begrænset antal lægemidler til brug mod overvægt, men nye er på vej. Antiobesia er enten appetitregulerende eller hæmmende over for den intestinale absorption. Medicinsk behandling kan overvejes hos patienter: Med BMI > 30, BMI 27,5-29,9 med diabetes, dyslipidæmi, hypertension, søvnapnø og/eller hjertekarsygdom eller taljeomkreds > 80 cm for kvinder og > 94 for mænd De tre tilgængelige lægemidler i Danmark er orlistat, sibutramin og rimonabant. De to rekommanderede lægemidler, orlistat og sibutramin har dokumenteret effekt på vægttabets størrelse og fastholdelsen af vægttabet, hvis de gives sammen med kostintervention. Effekten efter 1 år er sammenlignet med placebo et gennemsnitligt vægttab på 2,5-4 kg.. Sideløbende med vægttabet opnås bedring i de kardiovaskulære risikofaktorer, fraset en risiko for stigende blodtryk under sibutraminbehandling. Behandling med de to rekommanderede lægemidler kræver ansøgning efter reglerne om enkelttilskud Hvis der ikke er effekt efter 3 måneder, bør behandlingen seponeres. Ellers bør behandlingen gennemføres i mindst 1 år. Præparatet rimonabant (en cannabinoid-receptorantagonist) kan overvejes til patienter med overvægt og associerede risikofaktorer som type 2-diabetes mellitus og dyslipidæmi og uden depressive tendenser. Ved en dosis på 20 mg dagligt er der både effekt på vægt og flere elementer i det metaboliske syndrom. Tilskud gives kun - og behandling bør kun ordineres - hvis non-medikamentel diætetisk behandling ikke har effekt. Blandt de tidligere brugte appetitregulerende lægemidler kan nævnes kombinationen af koffein og efedrinhydroklorid. På grund af risikoen for tilvænning og/ eller alvorlige bivirkninger, er efedrinholdige antiobesia trukket ud af handlen. Kirurgisk behandling Kirurgisk behandling for fedme kan tilbydes til svært overvægtige, hvor den konventionelle behandling ikke har haft varig effekt. Kirurgisk behandling er aktuelt den eneste behandling af fedme, hvor der kan dokumenteres langvarigt vægttab og reduktion af følgesygdommene. 13

14 Sundhedsstyrelsen besluttede i december 2005, at fedmekirurgi er en lands- og landsdelsfunktion, som skal foretages på fem centre i landet: Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Hvidovre Hospital og Glostrup Hospital. Bariatriske operationer eller fedmeoperationer udføres endvidere på privathospitalerne Hamlet og Mølholm. Der er udarbejdet en fælles protokol, som al fedmekirurgi udføres i henhold til. Organisering og kompetence Behandling af patienter med sygelig overvægt er en tværfaglig teamopgave, som inkluderer: Kirurgisk team med ekspertise inden for gastroenterologisk kirurgi og avanceret laparoskopi (minimum to kirurger). Da det kirurgiske behandlingstilbud bør individualiseres og afhænger af patientens overvægtsgrad, de relaterede sygdomme samt operative risici, bør det kirurgiske team beherske flere metoder for at kunne tilbyde en optimal behandling af den enkelte patient. Afdelingen bør udføre mindst 80 bariatrisk kirurgiske indgreb årligt, og den enkelte operatør mindst 35 årligt Medicinsk ekspertise med speciel interesse for behandling af patienter med sygelig overvægt og fedmerelaterede sygdomme som diabetes, hypertension, hyperlipidæmi, hjerteinsufficiens, steatose, osteoarthrose, arthritis urica og søvnapnø Diætist og sygeplejefaglig/ psykologisk ekspertise med bred viden om fedmebehandling og de fedmerelaterede sygdomme samt viden om livsstilsændring og læringsprocesser Operations- og anæstesiteam bestående af dedikerede sygeplejersker oplært inden for avanceret laparoskopi og specifik fedmekirurgi. Kriterier for udvælgelse og udredning Kirurgisk behandling overvejes hos patienter i alderen år: - med BMI > 40 - med BMI > 35 og komorbiditet i form af type 2 diabetes (HbA1c < 9 %), velbehandlet hypertension eller søvnapnø - hvor varigt vægttab ikke har kunnet opnås ved konventionel ikke-kirurgisk behandling - hvor der ikke er kontraindikationer (4.10). Kontraindikationer: Konkurrerende lidelser som øger den operative risiko uacceptabelt - aktivt ulcus ventriculi eller duodeni - intraabdominalt infektiøst fokus (diverticulitis, salpingitis) - tidligere større operationer på oesophagus, ventrikel, tyndtarm - svære hjerte-lungesygdomme - medikamentel frembragt fedme - alvorlige psykiatriske lidelser - spiseforstyrrelser - mental udviklingshæmning - alkohol- og medicinmisbrug - fedme som følge af kromosomfejl - væsentlig nedsat compliance - anden væsentlig lidelse. 14

15 Relative kontraindikationer (individuelt skøn): - BMI > 60 - under 20 år eller over 55 år - tidligere abdominal kirurgi - psykiatrisk diagnose - nedsat compliance. Supplerende undersøgelser inden kirurgisk behandling: - gastroskopi - ultralyd af abdomen - glukosebelastning - fastende lipider Efter en samlet vurdering (medicinsk og kirurgisk) kan patienten indstilles til operation under forudsætning af de anførte reservationer. Eventuelle følgesygdomme, nydiagnosticerede eller kendt fra tidligere, behandles optimalt, og det videre behandlingsforløb planlægges i samarbejde mellem patienten og teamet. Medicinsk Behandling i øvrigt Alle de bariatriske patienter blev vurderet af en speciallæge i interne medicin og geriatri. Der blev foretaget en relevant vurdering og behandling af medicinske lidelser, specielt kardiopulmonale og gastrointestinale lidelser, infektioner samt sår og smerter. Sidstnævnte to lidelser havde ofte særdeles god effekt af bløde laserstråler, givet 2 3 gange ugentligt. Opfølgende kontrol Uanset valg af metode for at opnå et vægttab, skal der være en opfølgning, enten hos praktiserende læge eller i sygehusregi. Det er væsentligt, at også denne del af behandlingen accepteres og støttes af patienten. Jette Ingerslev

16 4. Erfaringer fra sygeplejen Nedenstående erfaringer er erhvervet på en medicinsk sengeafdeling. Den bariatriske patients behov under indlæggelse 1. Patienten har ofte behov for enestue. I praksis vil det være en 2-sengsstue, der bruges til enestue. Seng og øvrige hjælpemidler fylder fysisk en 2-sengsstue og der skal også være plads til mindst 2 hjælpere/plejepersonale i forbindelse med pleje og forflytninger. Der er behov for meget og hyppig udluftning på grund af stor sekretomsætning 2. Seng og madrastype vælges udfra screening af patientens risikotilstand. De madrastyper, der findes på BCF er standard "Sumo koldskumsmadras" og specialmadras "Softcare madras". Der kan evt. søges vejledning i anvendelse af madrastyperne hos de respektive hjælpemiddelfirmaer. Det er vigtigt at huske på, at bariatriske patienter altid er i risiko for tryksår. 3. Screening af den bariatrisk patient - patientens funktionsniveau - behov for hjælpemidler (obs. specialfremstillede check vægtgrænser) - personalebehov - tryksårsrisiko - tøjstørrelse 4. Risikovurdering: A) Kan patienten selv, kan patienten hjælpe med, behov for støtte, behov for hjælpemidler = Risikoniveau 1 B) Kan patienten samarbejde: Ved vending/forflytning anvendes glidestykke + min. 2 hjælpere = Risikoniveau 2 C) Kan patienten ikke samarbejde: Ved vending og forflytning anvendes (loft)lift + min. 2 hjælpere = Risikoniveau 3 5. Håndtering af den bariatriske patient Handlingsplan udarbejdes: - hvilke hjælpemidler er der brug for og hvem bestiller dem - vurdering af BMI/taljemål (hvem er ansvarlig) - blodtryk (ansvarlig) - vejrtrækning, blodsukker øvrige (angiv ansvarlige) - øvrig pleje og håndtering (ansvarlig) - mobilisering (ansvarlig) - hjemkommune, sociale indsatser (ansvarlig) 6. Etik og kommunikation: - Vær bevidst om din tilgang til patienten. Han/hun aflæser øjeblikkeligt kropssprog også det, du ikke selv opfatter/er bevidst om. Patienten er vant til at alt kan gå galt. Han kan falde og ikke kunne komme op, stolen kan bryde sammen, tøjet kan ikke nå om ham/hende. - Forsøg at etablere kontakt: Tag udgangspunkt i "den gode samtale": Fremtræd åben og ærlig, bryd tabuer fordomme, også egne, og vær aktiv lyttende. 16

17 7. Patientens formåen kan ændres i nattetimerne: Vær opmærksom på yderligere dårlig lungefunktion, dårligere funktionsniveau og derfor øget behov for støtte til forflytning/vending. Obs. for hudpleje, ernæring, væske, udskillelser. 8. Sengen skal kunne bære patienten og patienten skal kunne komme ud så let som muligt enten ved egen hjælp eller med hjælpere/hjælpemidler. Tilbehør er bariatrisk dyne og lagen. Ved mangel på ekstra bredt lagen skal alm. lagen lægges på langs. Undgå folder på midten. Hovedgærdet skal altid være eleveret pga. patientens respiratoriske tilstand. Obs.for bleers og nettrussers størrelse. Skridsikre sko skal anvendes ved mobilisering ud af seng og rehabilitering i øvrigt. 9. Patientens fysiske, psykiske og sociale behov skal indgå i behandlingen. Motivationsfaktoren er af afgørende betydning for at patienten kan/vil deltage aktivt i behandlingen. Overskuelige og realistiske planer er vigtige og små succes er er essentielle. Vigtigt at have øje for muligt netværk, familiens ressourcer og mulighed for (kommunale) støttegrupper. 10. Arbejdsmiljø: Personalet uddannes til at kunne mestre bariatriske patienter både fysisk og psykisk. Personalet skal gennemgå kurser i løfteteknik specielt målrettet bariatriske patienter og ligeledes rustes psykisk ved kurser og mulighed for supervision. 11. Krav til hjælpemidler: Basisudstyr - stor blodtryksmanchet - gulvvægt - seng: Liggemål + 10 cm til vending (trykhed) i. stabile sengeheste, der ikke er i vejen ii. seng skal kunne klare al vægt på en side (sengekant) uden at vælte - madras: Madrastype vurderes for hver enkelt patient (tryksårstruet!) - kørestol: Stabil og håndtérbar. Skal tilgodese plads til bagdel, lår, mave og givestøtte i ryg. Armlæn skal være stabile og være placeret, så patienten kan bruge dem, når han/hun rejser sig. - ved lån af hjælpemidler udfyldes lånesedler og evalueringsskema - huske at returnere hjælpemidler efter brug samt aflevere evalueringsskema Lisette Lind Larsen og Lise Lotte Larsen

18 5. Træning af bariatriske patienter Træningsforløbet I forbindelse med etablering af en gruppe for bariatriske patienter, i Bariatrisk center på Fakse sygehus, blev der lagt vægt på det tværfaglige samarbejde. Derfor blev fysioterapi også en del af forløbet. For at deltagerne havde mulighed for at skabe et netværk med mulighed for fælles aktiviteter fremadrettet, foregik det i en gruppesammenhæng. Den fysioterapeutiske vurdering var planlagt at skulle strække sig over 3 gange, med dels et oplæg om fysisk aktivitet, og dels en fysisk del, hvor de på egen krop skulle mærke hvad træningen gør. Oplægget fra fysioterapien tog udgangspunkt i følgende: - vigtigheden af at motion skal gøres til en daglig aktivitet. - øvelserne skal være let overskuelige - træningen skal være sjov - der skal motioneres mindst ½ time hver dag, af moderat intensitet. - det skal være øvelser, der er lette at lave i huset hjemme. - der skal være både siddende og stående øvelser. - ved motionen, skal så store dele af kroppen som muligt være aktive - holdtræning sammen med andre forpligter. Som udgangspunkt skulle der være 8-10 deltagere, men der kom aldrig flere end 5 deltagere. Der var ofte afbud, af flere forskellige årsager, og som forløbet skred frem, var der kun 2 tilbage. Det var en gruppe, som nemt kan finde en undskyldning for at blive hjemme. Disse patienter har - om nogen - brug for opbakning. Træningen med disse patienter består af mobilisering, balance træning, styrke- og konditionstræning. Det er en utrolig vigtig, men også krævende opgave, for man skal ikke glemme, at der oftest er tale om en livsstilsændring. Alle på holdet havde intention om denne ændring, men har brug for rigtig meget støtte til at gennemføre. I behandlingen skal man hele tiden tænke motivation. De har brug for faste aftaler og et godt holdepunkt. De har umådeligt svært ved at selvmotivere til noget. Det er vigtigt at slå fast, at tingene ikke bliver ændret på kort tid. Det tager lang tid, og det er meget demotiverende, hvis der ikke hurtigt kommer synlige resultater. Baggggrundsviden er fra følgende kilde: Retningslinjer for behandling af overvægt/fedme anno 2006: 168/2-9. jan. 2006). - øget fysisk aktivitet og motion bedrer hjerte- og lungefitness og reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom, uafhængigt af om der samtidig har været vægttab - øgning af fysisk aktivitet og motion fremkalder i sig selv ofte kun et beskedent vægttab. Det øger desuden sandsynligheden for et vellykket vægttab på lang sigt - blot det at holde vægten stationær og undgå vægtøgning er en relativ succes, som kan medføre forebyggelse af følgesygdomme til fedme. 18

19 - behandling af overvægt foregår over en længere periode, hvilket er i overensstemmelse med opfattelsen af fedme som en kronisk sygdom. - motivation: patienten skal være motiveret for vægttabsbehandling og helst for varige livsstilsændringer. Anja Pedersen Fysioterapeut Erfaringer med tilbud om fysisk træning Motivation/undskyldninger Tilbuddet om fysisk træning til bariatriske patienter var tilrettelagt for netop denne patientgruppe ud fra eksisterende retningslinier. Alligevel måtte vi se i øjnene, at motivationen udeblev eller forsvandt ret hurtigt, så kun 2 ud af 10 deltagere rent faktisk kom. Denne erfaring må bruges som udgangspunkt i tilgangen til motion som ét blandt mange midler til at få den bariatriske patient ud af den onde cirkel/ knække kurven. For bariatriske patients er det en kraftanstrengelse i sig selv at rejse sig op fra en stol, når vægten er 150 kg eller derover. For overhovedet at udsætte sig selv for den anstrengelse, endda flere gange om dagen, skal der være en belønning, der er attraktiv for personen. Motion i sig selv er ikke attraktiv for de fleste mennesker, men benyttes som middel til at opnå noget for personen meningsfuldt. Belønningen skal have en direkte og positiv effekt på personens liv og ønskede roller. Illustration: Efterhånden er der mange mennesker, er dyrker motion x antal gange/timer om ugen. Men det er de færreste, hvor motion er selve deres livsindhold. Motionen er et supplement og skal understøtte evne og mulighed for at udfylde meningsfulde roller i tilværelsen på en for os selv tilfredsstillende måde. Rehabilitering: Belønningen for at rejse og sætte sig/bevæge sig og gøre en aktiv indsats skal være af en så meningsfuld karakter for den bariatriske person, at den samtidig flytter opmærksomheden/fokus fra at putte ting i munden til at evne at mestre en attraktiv rolle i personens liv. Det vil give mulighed for at knække kurven. (Afsnit om rehabilitering s. 33, Bariatri på danske sygehuse. Det vil være oplagt at bruge det ergoterapeutiske redskab COPM til at anskueliggøre indsatsens mål og konkretisere dem overfor patienten og gøre resultaterne målbare. Anne Haven

20 5. Portører Portørerne i Fakse har siden 2004 været en væsentlig faktor for udvikling af bariatrien. Udviklingen er blevet understøttet af resultaterne fra Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, BAR SoSu, der i april 2005 gennemførte undersøgelse af svært overvægtige patienter og arbejdsbelastningen for plejepersonalet på alle landets kommuner og sygehuse. Driftsopgaver: - opbevaring og udbringning af hjælpemidler - vedligeholselse af hjælpemidlerne - registrering af udlån - registrering af udlejning til sygehuse udenfor Storstrøms Amt/ Sygehus Syd. - daglig styring af indkøb og leje af materiel fra firmaer - udkørsel med materiel og ledsagende instruktion af personalet Undervisningsopgaver: - deltaget i undervisning af det personale i amt/ regioner og kommuner - deltaget i relevante projekter - deltaget i PR-virksomheden omkring bariatri og bariatriske hjælpemidler - medvirket til produktion af undervisningsvideoer Udviklingsopgaver: - deltaget i udvikling og produktion af bariatrisk seng - deltaget i afprøvning af materielt - ydet konsulentbistand til afdelinger i forbindelse med indkøb af stationære hjælpemidler til afdelingerne - ydet konsulentbistand til afdelinger i forbindelse med ombygninger og anskaffelse af stationære hjælpemidler, f.eks. loftslifte Rådgivning: - daglige rådgivningsopgaver omkring forflytninger - daglige rådgivningsopgaver omkring materiel Bariatriske hjælpemidler omfatter: - senge, der kan laste til 400 kg - flytbare vægte - kørestole - bækkenstole - hvilestole - lifte, sejl og spilerdug - dyner, linned og beklædningsgenstande - bærbare DVD-afspillere med instruktioner om hjælpemidlerne Jette Ingerslev

21 7. Udvikling af en seng til bariatriske patienter En seng er et basishjælpemiddel på et sygehus, og uden en seng er det ikke muligt at indlægge en patient på et sygehus. I 2004 blev en patient på ca. 250 kg. indlagt akut. Sygehus Syd senge kunne på daværende tidspunkt maksimalt laste 150 kg. Situationen blev løst ved at binde to senge sammen, og derefter hente den seng som patienten brugte derhjemme. Det viste sig at der var ca. 6 ugers leveringstid på såvel leje som indkøb af seng til bariatriske patienter, desuden havde de senge der var på markedet på daværende tidspunkt det problem at de var for brede til at gå gennem dørene på sygehuset. Denne situation blev den udløsende faktor for erkendelse af opgaven og starten på løsningen heraf. På det danske marked fandtes ikke senge der kunne leve op til sygehuset krav til senge. Ved at se på produkter på det amerikanske marked blev fundet produkter der efter tilpasning kunne anvendes. Det viste sig ikke muligt at importere seng, da vores marked efter amerikanske forhold er for lille og hvis det endelig kunne lade sig gøre var det ikke muligt at få indflydelse på design af produktet. Denne situation blev udgangspunkt for et frugtbart samarbejde med en dansk producent af senge KR Hospitalsudstyr. Samarbejdet var præget af tillid og der blev ikke indgået kontrakter eller lignende. Sygehuset kom med ideen til sengen, opstillede kravspecifikation og indhentede ekspertråd. KRhospitalsudstyr greb ideen, var lydhøre overfor sygehusets ønsker og gik i gang med udvikling af det nye produkt. Under hele forløbet har der været en åben og positiv dialog mellem parterne. Resultatet er blevet en seng, der er ny i forhold til målgruppe og funktioner, og den er nu i produktion Sygehusets krav til sengen til de bariatriske patienter: - den skulle være fleksibel. Det vil sige at den skulle kunne varieres i bredden, således at sengen i hvileposition, skulle have den fornødne bredde, således at patienten kunne ligge komfortabelt. Når sengen skulle bruges som transportmiddel, skulle den kunne gøres smallere, således at der ikke blev problemer med at kommen gennem døre og ind i elevatorer - sengen skulle desuden leve op til de kvalitetskrav som stilles til andre sygehussenge i forhold til undersøgelse og behandling, patientens behov for lejring og mobilitet, personalets arbejdsmiljø og rengøring 21

22 - krav om brandsikkerhed. Her var kravet primært muligheden for at flytte patienten i sengen ved tilfælde af brand - logistik. Det blev vurderet at der var behov for at transportere sengene mellem de enkelte sygehuse, og derfor var kravet at sengene skulle konstrueres således at dette var muligt uden hverken senge eller personale ville lide overlast Lene Plambech

23 8. Samarbejde med Netværk af Forebyggende Sygehuse Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark består af 51 sygehuse. Netværket blev etableret den 22. marts Netværket indgår i WHO's internationale netværk Health Promoting Hospitals (HPH). Formålet med Netværket er at styrke, udvikle og fastholde medlemssygehusenes indsats og ansvar for sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Gennem årene er der udarbejdet rapporter og tryksager om mange væsentlige områder, såsom hjerte- og KOL-rehabilitering ( Siden januar 2006 har Netværket arbejdet med bariatri. Der blev nedsat tre arbejdsgrupper, der hver for sig er engagerede i enkeltområderne patientforløb, hjælpemidler og forflytninger samt epidemiologiske forhold. Arbejdsgruppernes arbejde publiceret i en rapport med udgivelse Rapporten Bariatri på danske sygehuse kan findes på Fra første planlægningsmøde for arbejdsgrupperne Resume af Bariatri på danske sygehuse Denne rapport omhandler bariatri. Det er den medicinske disciplin, der beskæftiger sig med forebyggelse af samt udredning og behandling af svær overvægt, defineret som Body Mass Index = BMI > 35 med fedmerelaterede sygdomme eller BMI > 40 med eller uden fedmerelaterede sygdomme. Publikationen afgrænser sig til at omhandle voksne, svært overvægtige patienter, og ikke børn og unge, der udgør en specifik og ligeledes væsentlig gruppe. Kapitel 1 indleder publikationen med omtale af den stigende hyppighed af svært overvægtige personer nationalt som globalt. 23

24 I kapitel 2 defineres de forskellige grader af overvægt ved hjælp af BMI og taljemål. Årsagerne til overvægt og fedme er multifaktorielle med genetiske, psykiske og sociale faktorer. Energiindtagelsen og energiforbruget ved motion er altafgørende faktorer i reguleringen af vægten. Ældre og nye epidemiologiske data gennemgås. Ved spørgeskemaundersøgelser foretaget på medlemssygehuse i Netværk af forebyggende sygehuse i 2006 og 2007 er der fundet en prævalens af bariatriske patienter på 3,5 % stigende til 4,4 %, svarende til en stigning på en fjerdedel i løbet af et år. De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt er store. Kapitel 3 omhandler behandling af bariatriske patienter, herunder vurdering af patienterne ud fra sygehistorie og objektiv lægeundersøgelse med supplerende klinisk kemiske og billeddiagnostiske undersøgelser. Fedme øger risikoen for udvikling af en lang række sygdomme og gener, herunder type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, slidgigt, visse cancerformer samt lungeproblemer og søvnforstyrrelser. Den konventionelle behandling af fedme består af information, diætvejledning og motion, men det har vist sig, at det for de fleste mennesker er umuligt at opnå et blivende vægttab. Bariatriske patienter, som har udviklet eller har øget risiko for at udvikle fedmerelaterede sygdomme, bør tilbydes medicinsk eller kirurgisk behandling. Den medicinske behandling foretages af den behandlingsansvarlige praktiserende læge eller regionens endokrinologiske afdeling. Den kirurgiske behandling foretages på fem centre og to privathospitaler i Danmark og udføres i henhold til en fælles protokol. I kapitel 4 defineres begreberne forebyggelse og rehabilitering. Desuden gives en kort gennemgang af lovgrundlaget og nationale strategier for området svær overvægt. Årsagerne til fedme er multifaktorielle, og derfor bør der i forebyggelsen og rehabiliteringen være et tæt samarbejde mellem sektorerne. Det er sygehusets opgave at have kliniske retningslinjer for identifikation af patienter med positiv risikoadfærd. Aspekterne i forhold til komponenterne aktivitet og deltagelse vil være udgangspunktet for beskrivelsen af rehabiliteringsbehovet under indlæggelse, mens de kontekstuelle og personlige faktorer spiller en vigtig rolle i samarbejdet med hjemkommune og planen for den videre rehabilitering. Programmet for rehabiliteringen bør hensigtsmæssigt indarbejdes i planen for patientforløbet og indgå som en integreret del af det tværfaglige samarbejde. Patienten indgår som en vigtig og ligeværdig samarbejdspartner. Kapitel 5 omhandler det gode patientforløb med fokus på indlæggelse på sygehus. Der stilles i dag krav om, at opgaverne på sygehusene løses på et højt kvalitetsniveau. Ved at arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel og patientforløbsbeskrivelser kan kvaliteten sikres og dokumenteres med henblik på et godt resultat for patienten ved opnåelse af høj 24

25 professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet. For den bariatriske patient er det af særlig stor betydning, at der er et effektivt, koordineret, højt professionelt og sammenhængende patientforløb til at igangsætte behandling, forhindre yderligere forværring af sygdom og tab af funktioner. Der bør ved indlæggelsen og behandling af den bariatriske patient på sygehuset være det nødvendige udstyr til rådighed til diagnosticering og behandling, herunder hjælpemidler. Personalet bør være uddannet til at passe og pleje og beherske brugen af hjælpemidler til den bariatriske patient, med udgangspunkt i patientens specifikke behov. Kapitel 6 omhandler organisering af arbejdet med bariatriske patienter på sygehus. Der gives forslag til organisering i forhold til de fysiske rammer, specialafdelinger og hjælpemiddeldepot, samt hvorledes ansvar og opgaver fordeles. Her omtales også uddannelse af personalet og forflytningsvejledere. Der gives der en vurdering af, hvordan patienten skal modtages, herunder risikovurdering, og der rettes fokus på hjælpemidler og udstyr. I kapitel 7 afrundes publikationen med en vurdering af, hvilke forhold ved bariatri, der bør tages i betragtning i den fremtidige planlægning. Jette Ingerslev

26 9. Samarbejde med patientforeningen Adipositasforeningen På et tidligt tidspunkt i arbejdet med tunge patienter, senere kaldt bariatriske patienter, blev det klart, at der skulle etableres samarbejde med patienterne, både i og udenfor hospitalerne. Det var og er væsentligt, at patienterne bliver hørt. Det var derfor en nærliggende handling at tage kontakt til patientforeningen. Siden 2005 har der løbende været et samarbejde mellem Bariatrisk Center i Fakse (BCF) og Adipositasforeningen, og særligt med formanden Nina Frahm. Samarbejdet har udmøntet sig i den udarbejdede pjece: Større end de andre en patientvejledning og flere artikler samt videofilm til undervisningsbrug. Nina Frahm har deltaget i flere undervisningsmoduler, hvilket har gjort undervisningen meget nærværende og patientorienteret.. Nina Frahm var i 2005 selv udsat for en svær trafikulykke og oplevede på egen hånd, hvad det vil sige at blive indlagt med en vægt på 125 kg og dermed massive problemer med bandager, tøj, hygiejne og ikke mindst mangel på empati. Et kik på nettet under Nina Frahm vil give viden og anledning til refleksion. Adipositasforeningen har støttet op om BCF. Bariatriske patienter er blevet opfordret til at kontakte BCF, når der har været praktiske problemer, f.eks. omkring materiel. Vejledningen kan findes på Adipositasforeningens hjemmeside: Jette Ingerslev

27 10. Samarbejde med videnskabelige institutioner Der har løbende været samarbejde med og kontakt til uddannelses- og forskningsinstitutioner. Blandt andre: 1. Roskilde Universitets Center, RUC. Ergoterapeut og antropolog Jytte Tholstrup foretog studier af overvægtige patienter fra Fakse Sygehus. Lene Plambech og Jette Ingerslev var vejledere. Masterafhandlingen af Jytte Thostrup De er fede blev forsvaret i EGV, Ensomme Gamles Værn, Københavns Kommunehospital, har iværksat en række projekter og forskningsaktiviteter vedrørende overvægtige ældre i samarbejde med Århus og Københavns Universiteter. Jette Ingerslev deltager i netværksgruppen. 3. Psykolog Hanne Jensen arbejder med et ph.d.-projekt om Psykologiske aspekter af svær overvægt. 4. Birgitte Jyding Vennervald, Institut for Human Ernæring, forsvarer sit masterprojekt: Keeping it down and getting it right. A sociological analysis of weight control and dietary change in an experimental setup. 5. Harward Univerity, Boston. Metabolic syndrome. Indlæg ved Jette Ingerslev The National Association of Bariatric Nurses (NABN). Foredrag ved Lene Plambech og Gitte Køtter Christensen. Boston Dansk Hypertensionsselskab: I 2005, 2006 og 2007 er der præsenteret postere fra BCF/ Med. afd. Næstved Fakse Anita Rush. Bershire Community og Wokingham Hospital, Strobritannien. 9. Nordic Obesety Meeting: Fem postere + ledsagende foredrag i jun, Helsinfors American Society of Hypertension. Poster. Chicago Netværk af Forebyggende Sygehuse. Samarbejde med udgivelse af rapport: Bariatri på danske sygehuse (2007) med en væsentlig indsats fra BCF. Se bilag med resumé. 12. Alexandra Instituttet, IT Universitetet Ørestaden og IT-byen Århus. Der er ansøgt om støtte til projekt i samarbejde med Alexandra Instituttet, men ansøgningen er afslået. Jette Ingerslev

28 11. Risikovurdering og håndtering Vejledning Håndtering af den bariatriske/svært overvægtige patient Forflytningsopgaven kan være svær at løse, når patienten har BMI > 35. Inden du går ind til den bariatriske patient vurderes: 1. Hvilke ressourcer patienten selv har til rådighed, og hvad der skal ydes hjælp til 2. Hvor mange personaler der skal være om opgaven 3. Hvilke hjælpemidler er der behov for 4. Hvor høj vægt kan afdelingens hjælpemidler klare tjek vægtgrænser 5. Behovet for specialfremstillede hjælpemidler og tøj til den svært overvægtige patient 6. Hvis der er behov for specialfremstillede hjælpemidler så kontakt Portørvagten på Fakse Sygehus. De bringer det, der er behov for 7. Mød den bariatriske patient med samme respekt som alle andre patienter 8. Vær åben og ærlig. Den bariatriske patient kender godt sin vægt og de problemer, den kan medføre 9. Vær opmærksom på dit kropssprog. Den bariatriske patient aflæser dig med det samme 10. Orienter patienten om det du vil foretage dig. Bariatriske patienter er ofte bange for at falde eller at hjælpemidlerne ikke kan holde Er du i tvivl så kontakt Bariatrisk Center på Fakse Sygehus 28

29 Risikovurdering af den bariatriske patient Det er nødvendigt, at der sker en vurdering af den bariatriske patient i forhold til mobilitet, vægt og plejetyngde. Denne vurdering skal danne grundlag for, hvilke handlinger der skal besluttes efterfølgende: Der kan være brug for flere hjælpere og mere tid til arbejdet med patienten Det kan være nødvendigt med rekvirering af specielle hjælpemidler til patienten Der skal også være tid og ressourcer til, at personalet kan blive oplært/sætte sig ind i, hvilke forholdsregler de skal tage, og hvilke forflytningsmetoder der skal benyttes. Plan for modtagelse af bariatriske patienter på afsnittet Der skal være udarbejdet en plan for, hvem der vurderer patienten og tager beslutning om, hvad der efterfølgende skal sættes i værk i forhold til indkaldelse af ekstra personale, evt. reservering af ekstra sengeplads, bestilling af de særlige hjælpemidler o.l. Afdelingen betaler for eventuelle omkostninger, f.eks. leje af special madras til patienter > 200 kg, udgifter til ekstra personale, undervisning i forflytning. Plan for vores afsnit: Afsnit: Afdeling: Matrikel: Hvem kan udarbejde risikovurdering for den bariatriske patient: Hvem kan tage beslutninger om: Rekvirering af specielle hjælpemidler: Reservering af ekstra sengeplads: Indkaldelse af ekstra personale: Samarbejde på tværs af afdelingerne Hvis det er muligt, er det optimalt, at undersøgelse, pleje og behandling sker i patientens seng i stamafsnittet, da risikoen er størst ved flytning af patienten. Hvis dette ikke er muligt, så er det vigtigt, at det modtagende afsnit får besked, så hurtigt som muligt med så mange oplysninger som muligt. Risikovurderingsskemaet kan for eksempel medsendes, og hjælpemidlerne følger patienten. 29

30 12. Hjælpemidler til bariatriske patienter og mærkning Mærkning Mærkningssystem udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af bestyrelsen i Bariatrisk Center. Intentionen er at alle hjælpemidler i Sygehus Syd skal mærkes, således at intet personale, der skal anvende hjælpemidler, er i tvivl om, hvor meget det enkelte hjælpemiddel kan laste. Mærkater kan bestilles på Fakse Sygehus. Mærkaterne produceres at teknisk afdeling. 30

31 Storstrømmens Sygehus Fakse Når der efterspørges et hjælpemiddel til bariatriske patienter Afdækning af behov for hjælpemidler Spørg til: - Kan pt. støtte på benene og selv sætte sig på sengekant? o Hvis ikke vil der ofte være behov for lift og badebækkenstol og evt. kørestol - Har pt. behov for støtte ved gang? o Hvis ikke vil der ofte være behov for rollator henvis til ergo- eller fysioterapeut, vi har ikke nogen rollator endnu - Kan pt. gå? o Hvis ikke vil der ofte være behov for bade/bækkenstol - Er pt. for bred eller tung (max. 130 kg) til en alm. stol? o Hvis dette er tilfældet, vil der ofte være behov for hvilestol - Er pt. for bred eller tung (over 150 kg) til alm. seng o Hvis dette er tilfældet, vil der være behov for specialseng m. specialmadras - Kan pt. være i vores tøj o Hvis ikke vil der være behov for det specialsyede tøj Der skal selvfølgelig udleveres de hjælpemidler, der er behov for, men heller ikke mere. gør opmærksom på, at vi meget gerne vil have hjælpemidlerne hjem, så snart de ikke bruges. Hjælpemidler udleveres hele døgnet, når det er nødvendigt tilkald assistance, hvis du ikke kan klare det selv. Husk at udfylde registreringsskema Husk at ved udlevering af hjælpemidler skal du altid instruere i deres anvendelse Husk at der altid skal følge en brugsanvisning med hjælpemidlet Husk at udfylde låneseddel Husk at udlevere evalueringsskema og opfordre til udfyldelse Husk at hvis du er i tvivl om noget kan du altid ringe 31

32 Procedure ved udlån af hjælpemidler Spørgeguiden følges: således at afdelingen modtager alle de hjælpemidler/de rette hjælpemiddel Bariatrisk Center (1-4 timer). Udlånet registreres i databasen, på papir (der skal underskrives i afd.) samt på tavlen i kontoret Opgaveseddeel udfyldes og tidsregistrering foretages Procedure i afdelingen Hjælpemidlet afleveres på det aftalte af portørerne Instruktion i hjælpemidlet skal foregå til et personale i afdelingen ved aflevering Der skal medfølge kort skriftlig vejledning til hjælpemidlet Der skal medfølge telefonnummer på Bariatrisk Center, når hjælpemidlet afleveres, således at afdelingen ved hvordan de kan få fat i os ved tvivlsspørgsmål Instruktion omkring hvilken tilstand hjælpemidlet afleveres gives, og at det skal retur til Bariatrisk Center, så snart det ikke er i anvendelse mere Evalueringsskema afleveres, så vi kan blive klogere på, hvor vi kan blive bedre Afhentning af hjælpemidlet Portørerne afhenter hjælpemidlet Udlånsseddel skal med retur, og sættes i mappen Evalueringsskema skal med retur og sættes i mappen Hjælpemidlet tjekkes og klargøres til næste udlån Gitte Køtter

33 Storstrømmens Sygehus Fakse Evalueringsskema Da hjælpemidler til bariatriske patienter er under udvikling, og da vi godt vil sikre os, at vi får indkøbt hensigtsmæssige hjælpemidler, beder vi dig hjælpe os. Det kan du bedst gøre ved at udfylde dette skema, og du må meget gerne tage bagsiden til hjælp. Du har også mulighed for at ringe til sundhedschef Lene Plambech eller chefportør Gert Frandsen Hvem har udfyldt skemaet: Dato: Afdeling: Sygehus: Navn: Lidt om patienten som hjælpemidlerne har været anvendt til: Alder: Køn: Diagnose: Vægt: Højde: Varighed af indlæggelsen: Vurdering af de anvendte hjælpemidler: Hvilket hjælpemiddel har I anvendt, som er specielt designede til tunge pt.: Hvilke gode egenskaber har hjælpemidlet i forhold til personalets arbejdsmiljø? Hvad kan blive bedre? Hvilke gode egenskaber har hjælpemidlet i forhold til patientens behandling og komfort? Hvad kan blive bedre? Sedlen gives til portøren, når hjælpemidlet afleveres eller den sendes til Storstrømmens Sygehus Fakse, Præstøvej 78, 4640 Fakse 33

34 Oversigt over hjælpemidler indkøbt af Bariatrisk Center MOBILE LIFTE ================================================= Viking XL mobillift Leverandør: A.P Botved Belastning: 300 kg Brugervægt: 300 kg Længde: 135 cm Bredde: 66 til 96 cm Løftehøjde: 45 til 179 cm Vendediameter: 152 cm Antal i depot: 2 Rekvirering: Bariatrisk Center: Ultra Twin Freespin Mobil loftlift Leverandør: A.P Botved Belastning: 400 kg Brugervægt: 400 kg Længde: 400 cm Bredde: 144 cm Højde: 225 til 255 (m/10 cm interval) Antal i depot: 1 Rekvirering: Bariatrisk Center: Sabina II stålift Leverandør: A.P Botved Belastning: 200 kg Brugervægt: 200 kg Længde: 106 cm Bredde: 53 til 90 cm Løftehøjde: 81 til 172 cm Vendediameter: 118 cm Antal i depot: 2 Rekvirering: Bariatrisk Center:

35 SEJL ================================================= Liko original sejl m/høj ryg Leverandør: A.P Botved Belastning: 500 kg Brugervægt: 500 kg Antal i depot: 1 Rekvirering: Bariatrisk Center: Liko original sejl m/høj ryg Leverandør: A.P Botved Belastning: 350 kg Brugervægt: 350 kg Antal i depot: 1 Rekvirering: Bariatrisk Center: Liko Ultrasejl, Regular Leverandør: A.P Botved Belastning: 500 kg Brugervægt: 500 kg Antal i depot: 1 rekvirering: Bariatrisk Center: En-gangs sejl Leverandør: A.P. Botved Belastning: 500 kg Brugervægt: 500 kg Antal i depot: 1 Rekvirering: Bariatrisk Center: Liko Comfort Vest Leverandør: A.P. Botved Belastning: 250 kg Brugervægt: 250 kg Antal i depot: 2 Rekvirering: Bariatrisk Center: Liko Support Vest XL Leverandør: A.P. Botved Belastning: 250 kg Brugervægt: 250 kg Antal i depot: 2 Rekvirering: Bariatrisk Center:

36 Liko Siddebuks Leverandør: A.P. Botved Belastning: 250 kg Brugervægt: 250 kg Antal i depot: 1 Rekvirering: Bariatrisk Center: roll Leverandør: Immedica Belastning: 350 kg Brugervægt: 350 kg Mål (b*l) 60cm *100 cm Antal i depot: 1 Rekvirering: Bariatrisk Center: LIKO løftevest Leverandør: A.P.Botved Belastning: 200 kg Brugervægt: 200 kg Antal i depot: 1 Rekvirering: Bariatrisk Center:

37 TILBEHØR TIL MOBILE LIFTE Åg til Viking XL mobillift Leverandør: A.P Botved Belastning: 300 kg Længde: 47 cm Bredde: 47 cm Antal i depot: 3 Rekvirering: Bariatrisk Center: Åg til Viking XL mobillift Leverandør: A.P Botved Belastning: 300 kg Længde: 60/40 cm Bredde: 10 cm Bemærkning: Bredest ved skulder Antal i depot: 2 Rekvirering: Bariatrisk Center: Vægt til Viking XL mobillift Vægt til mobil loftlift Leverandør: A.P.Botved Belastning: 300 kg Antal i depot: 1 Rekvirering: Bariatrisk Center:

38 KØRESTOLE ================================================= Eclipse Kørestol Leverandør: Cobi XXL Rehab Belastning: 400 kg Brugervægt: 250 kg Sædebredde: 80 cm Sæde dybde: 54 cm Antal i depot: 3 Rekvirering: Bariatrisk Center: Eclipse Kørestol Leverandør: Cobi XXL Rehab Belastning: 400 kg Brugervægt: 250 kg Sædebredde: 70 cm Sædedybde: 54 cm Bemærkninger: Fås m/centermonteret benstøtte Antal i depot: 1 Rekvirering: Bariatrisk Center: Cirrus 4 Bred Komfortstol Leverandør: Handicare Belastning: 140 kg Brugervægt: 140 kg Sædebredde: 48 cm Sædedybde: 41 cm Antal i depot: 1 Rekvirering: Bariatrisk Center: Xenia Re-hab XL Leverandør: Xenia Brugervægt: 200 kg Sædebredde: 75 cm Sædedybde: 57 cm Antal i depot: 1 Rekvirering: Bariatrisk Center:

39 BADE- BÆKKENSTOLE ================================================= Beka Heavyline duty Leverandør: BEKA Belastning: 300 kg Brugervægt: 300 kg Sædebredde: 60 cm Sædedybde: 45 cm Antal i depot: 2 Bemærkning: Leveres uden benstøtter Rekvirering: Bariatrisk Center: Bade-bækkenstol Leverandør: Cobi XXL Rehab Belastning: 300 kg Brugervægt: 300 kg Sædebredde: 60 cm Sædedybde: 45 cm Antal i depot: 2 Rekvirering: Bariatrisk Center: BADEBÆNK ================================================= Badebænk Leverandør: COBI XXL Rehab Belastning: 300 kg Brugervægt: 300 kg Sædebredde: 90 cm Sædedybde: 45 cm Bemærkning: Højdeindstilling mulig Antal i depot: 1 Rekvirering: Bariatrisk Center:

40 ALBUESTOKKE ================================================= Leverandør: Belastning: Antal i depot: Bemærkning: Rekvirering: Albuestokke Cobi XXL Rehab 12 par Tilrettes af fysioterapien Fysioterapien Næstved og Nykøbing MOTIONSCYKLER ================================================= Leverandør: Egenvægt: Belastning: Bemærkning: Monark Cardio Care 927E Proterapi 56 kg 250 kg Saddel og styr kan indstilles Belastning reguleres manuelt Pulsur kan tilbydes som tilbehør Antal i depot: 2 Rekvirering: Bariatrisk Center: STOLE ================================================= Stol Magnum Leverandør: F&T Kontorindretning Belastning: 300 kg Brugervægt: 300 kg Sædebredde: 80 cm Sædedybde: 48 cm Antal i depot: 6 Rekvirering: Bariatrisk Center:

41 GANGBUKKE ================================================= Gangbuk Leverandør: Cobi Belastning: 300 kg Bredde: 75 cm Dybde: 40 cm Bemærkning: Højdeindstilling mulig Antal i depot: 3 Rekvirering: Bariatrisk Center: GANGROLATORER ================================================= Gangrollator Leverandør: Cobi Belastning: 200 kg Bredde: 68 cm Dybde: 38 cm Bemærkninger: Højdeindstilling mulig Antal i depot: 4 Rekvirering: Bariatrisk Center: VÆGTE ================================================= Medicinsk vægt Leverandør: SA-MED Belastning: 300 kg Brugervægt: 300 kg Interval: Bemærkning: Må ikke flyttes. Placering: Nykøbing: Med.amb Nakskov: Med.amb. Fakse: Med.afd. A Næstved: Med.amb. 10 g Bordvægt Leverandør: ScanVægt Belastning: 300 kg Brugervægt: 300 kg Interval: 100 g Mål (h*b*d): 10 cm*48 cm*48 cm Antal i depot: 3 Rekvirering: Bariatrisk Center:

42 SENGE ================================================= Heavy Bed 400 m/vægt Leverandør: KR-Hospitalsudstyr Belastning: 450 kg Brugervægt: 400 kg Udvendige mål; bredde: 100 til 130 cm længde: 216 til 236 cm Madrasmål: bredde: 90 til 120 cm længde: 200 til 220 cm Liggefladehøjde: 38 til 82 cm Antal i depot: 2 Rekvirering: Bariatrisk Center: Leverandør: Belastning: Brugervægt: Udvendige mål; bredde: Heavy special seng KR-Hospitalsudstyr 300 kg 250 kg 110 cm / 109,5 cm længde: 200 cm Madrasmål: bredde: 99 cm længde: 200 cm Liggefladehøjde: 36,5 cm til 80 cm Antal i depot: 2 Rekvirering: Bariatrisk Center: MADRASSER/DYNER ================================================= Senge levers som standard med Soft Care Madras og pumpe, eller Sumo skum madras efter eget valg. Ønsker I vekseltrykmadras kan I el. BCF lease dem direkte fra NEBA. En konsulent vil så etablere madrassen hos patienten. Senge leveres med dobbeltdyner.. Sumo Koldskum Leverandør: Zibo Belastning: 270 kg Brugervægt: 270 kg Madrasmål (b*l) 120 cm * 200 cm Antal i depot: 4 Bemærkning: Anvendes i HeavyBed 400, pga. flexibiliteten i bredden Rekvirering: Bariatrisk Center:

43 Soft Care Madras Leverandør: Neba Belastning: 300 kg Brugervægt: 300 kg Madrasmål (b*l): 99 cm * 200 cm Antal i depot: 4 Rekvirering: Bariatrisk Center: Auto Sure Float Leverandør: Neba : tlf.: Belastning: 350 kg Brugervægt: 350 kg Madrasmål (b*l): 99 cm * 200 cm Antal i depot: Ingen Bemærkning: Leasingudgiften afholdes af afd. Afd. sørger selv for til- /afmeld. Instruktion medfølger Rekvirering: Bariatrisk Center: Auto Sure Float Leverandør: Neba : tlf.: Belastning: 350 kg Brugervægt: 350 kg Madrasmål (b*l): 106 cm * 200 cm Antal i depot: Ingen Bemærkning: Leasingudgiften afholdes af afd. Afd. sørger selv for til- /afmeld. Instruktion medfølger. Rekvirering: Bariatrisk Center:

44 TØJ/BLEER/NETUNDERBUKSER ================================================= Tena Flex Maxi Leverandør: SCA Hygiejne Products Str.: XL Bemærkning: Leveres kun til de første dage Rekvirering: Bariatrisk Center: Bestilling: Depotvare Nettrusse Tena Fix Leverandør: SCA Hygiejne Products Str.: XXL; orange Rekvirering: Bariatrisk Center: Bestilling: Indkøbskontor; Skaffevare Str.: Bemærkning: Rekvirering af tøj: Underbuks, Unisex Afdelingen må ikke have Bariatrisk tøj liggende. Snavset tøj sendes til vask på lige fod med vasketøj Vaskeriet Str.: Bemærkning: Rekvirering af tøj: Undertrøje, Unisex Afdelingen må ikke have Bariatrisk tøj liggende. Snavset tøj sendes til vask på lige fod med vasketøj Vaskeriet 44

45 Str.: Bemærkning: Rekvirering af tøj: skjorte, Unisex Afdelingen må ikke have Bariatrisk tøj liggende. Snavset tøj sendes til vask på lige fod med vasketøj Vaskeriet Str.: Bemærkning: Rekvirering af tøj: Morgenkåbe, Unisex Afdelingen må ikke have Bariatrisk tøj liggende. Snavset tøj sendes til vask på lige fod med vasketøj Vaskeriet 45

46 UNDERVISNING/INSTRUKTION ved udlån Ved levering kan I forvente instruktion til hjælpemidlet. Alle hjælpemidler er udstyret med kort skriftlig instruktionsvejledning. Brugsanvisninger på hjælpemidlet forefindes i Bariatrisk Center Skulle I ønske det, er vi gerne behjælpelige i forhold til forflytning mm. i den akutte situation. I er meget velkomne til at kontakte os for yderligere råd og vejledning eller ved behov for undervisning mm. Derudover tilbyder vi at låne Jer en instruktionsdvd incl afspiller. Forflytninger: Højere op i seng Fra seng til stol Bækkengivning Lagenskift Gitte Køtter

47 13. Undervisning af personale Det personale, der skal have kontakt med bariatriske patienter, bør skoles til at varetage denne opgave. Kun derved opnås den nødvendige ekspertise til denne multifacetterede opgave. 1. Generel undervisning af personale der skal passe bariatriske patienter Undervisningen kan foregå enten som en temadag eller alternativt fordeles over to eller flere temamøder. Formål: Formålet med undervisningen er at tilføre personalet viden, således at de kan imødegå pleje- og forflytningsopgaven på en hensigtsmæssig og sikker måde for både patient og personale. Undervisningen kan indeholde emnerne: epidemiologi og indføring i fagområdet hvornår er man overvægtig overvægt i Danmark behandlingsmuligheder medicinsk kirurgisk adfærdsændringer kommunikation etik planlægning af arbejdet håndtering risikovurdering forflytningsteknik hjælpemidler. 2. Undervisning af ressourcepersoner Uddannelse af ressourcepersoner. Uddannelsen kan hensigtsmæssigt være en overbygning til forflytningsvejlederuddannelsen. Ressourcepersonerne kan varetage opgaver som: Information i egen afdeling Medvirke i udarbejdelsen af lokale retningslinjer/vejledninger for håndteringen af den Bariatriske patient 47

48 Undervisning af kolleger Supervision af kolleger i relation til den enkelte patient Samarbejde med primærsektoren, f.eks. brandvæsen/ambulance, hjemmepleje mv. Formål: Formålet er at klæde forflytningsvejlederne på, således at de som ressourcepersoner kan varetage ovenstående opgaver. Såfremt ressourcepersonerne i forvejen er forflytningsinstruktører, vil uddannelsesforløbet kunne foregå over 2 dage. Der må kontinuerligt være videreuddannelsesdage, f.eks. ½ dag halvårligt. Forslag til indhold: Dag 1 epidemiologi og indføring i fagområdet hvornår er man overvægtig overvægt i Danmark behandlingsmuligheder medicinsk kirurgisk adfærdsændringer fedmens psykologi kommunikation med den bariatriske patient etik den korte motiverende samtale formidling til kollegaer Dag 2 organisering hvordan er opgaven organiseret i egen organisation hvordan rekvireres hjælpemidler hvordan rekvireres assistance håndtering af den bariatriske patient risikovurdering forflytningsteknik hjælpemidler indhentning af ny viden og hjælp hvordan holder jeg mig bedst ajourført formidling til kolleger Lene Plambech

49 14. Publikationer, postere, foredrag, PR Artikler 1. Lauritzen S, Ingerslev J. Guidelines for svært overvægtige. Kost og hjertesundhed. Nyhedsbrev 2005; 2: 7 2. Ingerslev J, Jacobsen S. Tunge og meget tunge patienter. Ernæringsrådet 2005; 1: 4.Ingerslev, J. Bariatri. Ugeskr Læger 2005; 167: Ingerslev J. Hypertension og demens. PROGRESS-studiet.Servier Plambech L. Vi kan ikke være det bekendt. LederForum 2005; 2: Ingerslev J. Kald fedme for bariatri. Sundstrømmen 2005; 12: Sundhedsudvalget: Forslag om Bariatrisk Center. Sundstrømmen 2005; 15: Ingerslev J, Plambech L. Den bariatriske patient. Forebyggende Sygehuse 2005; 3: Frandsen G. Skjorte XXXXX-Large. Sundstrømmen 2005; 7: 9 9. Ingerslev J, Hansen LP. Bariatri og strategi. Lægemagasinet 2006; 2: Ingerslev J. Ældre og hypertension. LEO Temabog ISBN Ingerslev J. Posegang og poseløb Global sport til bekæmpelse af det metaboliske syndrom. Lægemagasinet 2006; 1: Ingerslev J, Lauritzen S, Hansen LP. Bariatri og strategi. Hospital health Care 2006;2: Ingerslev J et al. Case-story: Jeg er ikke den eneste tunge dreng. Sundstrømmen 2006; 14: Beck AM, Ingerslev J, Gottrup F. Ernæring og tryksår hos ældre Statusartikel. Ugeskr Læger 2006; 168;41: Plambech L, Ingerslev J. Etablering af Bariatrisk Center på Storstrømmens Sygehus i Fakse. Forebyggende Sygehuse 2006; 4: Plambech L, Ingerslev J. Bariatriske patienter. Forebyggende Sygehuse 2006; 4: Lene Plambech Hansen, Jette Ingerslev. Bariatri/ Etabelring af Bariatrisk Center på Storstrømmens Sygehus i Fakse. Forebyggende Sygehuse 2006; 49

50 18. Ingerslev J. Den fede fare. Dit Lægemagasin 2006; 7: Ingerslev J, Lauritzen S. Bariatri og strategi. Lægemagasinet 2006; 1: Ingerslev, J Hypertension hos ældre. Vejledning. Leo Pharma Denmark Jette Ingerslev, Lene Plambech Hansen, Gitte Køtter Christensen. Bariatri og sundhedsøkonomiske aspekter. Danmark ar fået sit første bariatriske center. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 2007; 3: Jette Ingerslev, Lene Plambech Hansen. Spørgeskemaundersøgelse om bariatriske patienter. Forebyggende Sygehus. 2007; juni: Jette Ingerslev, Nina Frahm, Lene Plambech Hansen. Bariatrisk Center. Adipositasforeningen 2007; 1: Jette Ingerslev. Fedmen - angrib den fra mange sider. helse 2007; september: Bariatri på danske sygehuse. Anbefalinger til god praksis. Netværk af Forebyggende Sygehuse. Redaktører: Lene Plambech og Jette Ingerslev. Nov ISBN: Ingerslev J. Hvad betyder forhøjet blodtryk? Dit Lægemagasin 2007; 7: Ingerslev J. Bariatri og den bariatriske patient. LEO Temabog ISBN 87- Abstracts Dansk Gerontologisk selskabs årsmøde Klarskovgaard. Jette Ingerslev, Sidsel Lauritsen: Tunge patienter. Bariatri, et nyt begreb 2. J. Ingerslev, L. Plambech Hansen. Håndtering af bariatriske patienter. Dansk Hypertensionsselskabs årsmøde J. Ingerslev, L. Plambech Hansen. Bariatriske patienter i Storstrøms Amt. Dansk Hypertensionsselskabs årsmøde J. Ingerslev, T. Jørgensen. Blodtryk hos bariatriske personer. Dansk Hypertensionsselskabs årsmøde Jette Ingerslev. Måltidet. Workshop. Dansk Gerontologisk Selskabs årsmøde J. Ingerslev, LP Hansen. Bariatric patients in Danish Hospitals Nordic Obesity Meeting, Helsingfors 50

51 7. J. Ingerslev, L. Plambech. Bariatric and epidemiology in Denmark Nordic Obesity Meeting, Helsingfors 8. J. Ingerslev, L. Plambech. Bariatric aspects Nordic Obesity Meeting, Helsingfors 9. L.Plambech, JK Ingerslev. Bariatric Centre in Denmark Nordic Obesity Meeting, Helsingfors 10. J. Ingerslev. Hypertension in bariatric patients Nordic Obesity Meeting, Helsingfors 11. Jette Ingerslev, Torben Jørgensen. Blood Pressure in Bariatric Persons. American Society of Hypertension (ASH). Chicago J. Ingerslev, LP Hansen. Bariatric patients in Danish Hospitals Lægedag. Lægekredsforeningen for Sjælland 13. J. Ingerslev, L. Plambech. Bariatric and epidemiology in Denmark Lægedag. Lægekredsforeningen for Sjælland 14. J. Ingerslev, L. Plambech. Bariatric aspects Lægedag. Lægekredsforeningen for Sjælland 14. L.Plambech, JK Ingerslev. Bariatric Centre in Denmark Lægedag. Lægekredsforeningen for Sjælland Postere Storstrømmens Sygehuse. Temadag for anæstesiologer. Vordingborg. Lene Plambech Hansen, Jette Ingerslev, Sidsel Lauritsen: Meget tunge patienter Dansk Gerontologisk selskabs årsmøde Klarskovgaard. Lene Plambech Hansen, Jette Ingerslev, Sidsel Lauritsen: Meget tunge patienter. 3. J. Ingerslev, L. Plambech Hansen. Håndtering af bariatriske patienter. Dansk Hypertensionsselskabs årsmøde J. Ingerslev, L. Plambech Hansen. Bariatriske patienter i Storstrøms Amt. Dansk Hypertensionsselskabs årsmøde J. Ingerslev, T. Jørgensen. Blodtryk hos bariatriske personer. Dansk Hypertensionsselskabs årsmøde Jette Ingerslev. Måltidet. Workshop. Dansk Gerontologisk Selskabs årsmøde

52 7. J. Ingerslev. Posegang og det metaboliske syndrom. Dansk Hypertensionsselskabs Årsmøde. Klarskovgaard. April J. Ingerslev, LP Hansen. Bariatric patients in Danish Hospitals Nordic Obesity Meeting, Helsingfors. 9. J. Ingerslev, LP Hansen Bariatric and epidemiology in Denmark Nordic Obesity Meeting, Helsingfors. 10. LP Hansen, JK Ingerslev. Bariatric Centre in Denmark Nordic Obesity Meeting, Helsingfors. 11. JK Ingerslev. Hypertension in bariatric patients Nordic Obesity Meeting, Helsingfors Jette Ingerslev, Torben Jørgensen. Blood Pressure in Bariatric Persons. American Society of Hypertension (ASH). Chocago. 13. J. Ingerslev, LP Hansen. Bariatric patients in Danish Hospitals Lægedag. Lægekredsforeningen for Sjælland. 14. J. Ingerslev, LP Hansen Bariatric and epidemiology in Denmark Lægedag. Lægekredsforeningen for Sjælland. 15. LP Hansen, JK Ingerslev. Bariatric Centre in Denmark Lægedag. Lægekredsforeningen for Sjælland. 16. JK Ingerslev. Hypertension in bariatric patients Lægedag. Lægekredsforeningen for Sjælland. 17. J. Ingerslev, LP Hansen. Bariatric patients in Danish Hospitals Region Sjælland. Forebyggelseskonference. Hvide Hus Køge 18. J. Ingerslev, LP Hansen Bariatric and epidemiology in Denmark Region Sjælland. Forebyggelseskonference. Hvide Hus Køge 19. LP Hansen, JK Ingerslev. Bariatric Centre in Denmark Region Sjælland. Forebyggelseskonference. Hvide Hus Køge 20. JK Ingerslev. Hypertension in bariatric patients Region Sjælland. Forebyggelseskonference. Hvide Hus Køge Jette Ingerslev, Torben Jørgensen. Hypertension in bariatric patients. Forskningsdag, Næstved Sygehus. Andre artikler 52

53 Sole Bugge Møller. Sygehuse mangler udstyr til de mange fede patienter. Dagens Medicin 2006; 16: 5. Sole Bugge Møller. Fede patienter skaber usikkerhed hos personale. Dagens Medicin 2006; 18:8. Trine Munch-Petersen. Berlingske Tidende. Svært overvægtige. Temanummer. 1. februar Foredrag 1. Lene Plambech Hansen: baggrunden for arbejde med tunge patienter Dansk Gerontologisk Selskab. Storstrømmens Sygehus Næstved 2. Gert Frandsen: tekniske løsninger med nye senge, stole og tøj Dansk Gerontologisk Selskab. Storstrømmens Sygehus Næstved 3. Sidsel Lsuritsen: Problemet stærkt overvægtige lokalt og i Danmark Dansk Gerontologisk Selskab. Storstrømmens Sygehus Næstved 4. Jette Ingerslev. Fedmeepidemi og nationale tiltag. Lene Plambech Hansen, Gert Frandsen: praktiske, psykiske og sociale tiltag lokalt og nationalt Storstrømmens Sygehuse. Temadag for anæstesiologer. Vordingborg. Jette Ingerslev. Den adipøse patient set fra et medicinsk synspunkt Dansk Gerontologisk selskabs årsmøde Klarskovgaard. 1. Jette Ingerslev, Sidsel Lauritsen: Tunge patienter. Bariatri, et nyt begreb Overlægerådet, Storstrømmens Sygehus Næstved. Jette Ingerslev: Bariatri Plambech L. Det gode patientforløb. Den Sociale Højskole, Odense Ingerslev J. Epidemiologi. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Den Sociale Højskole, Odense Instruktørkursus for Storstrøms Amt. Bariatriske patienter. Oringe. Jette Ingerslev Stormøde. Plambech L, Ingerslev J. Bariatriske patienter. Den Sociale Højskole, Odense Ingerslev J. Det metaboliske syndrom. Den Sociale Højskole. Odense Møde for tutor- og praksisreservelæger, Roskilde. Jette Ingerslev: Ny vejledning i blodtryksmåling og den bariatriske patient Konference Børn og fedme. Jette Ingerslev: Bariatri i Danmark 53

54 Ingerslev J. Den bariatriske patient. Fakse Sygehus. Møde for praktiserende læger og sygehuslæger Jette Ingerslev: Udfordringer i fedme. Foredrag og workshop. Region Sjælland. Forebyggelseskonference. Hvide Hus Køge Jette Ingerslev og Lene Plambech: Bariatri på danske sygehuse. Præsentation af rapport: Bariatri på danske sygehuse. Hindsgavl. Netværk af Forebyggende Sygehus Jette Ingerslev: Bariatri og epidemiologi. Kortlægning og problematik. Dansk Selskab for Adipositasforskning. Årsmøde Afholdte kurser Tung temadag. Næstved. Januar Heldagskursus. Anita Rush. Undervisning af kommende forflytningsinstruktører, videreuddannelse af forflytningskurser i Sygehus Syd, andre amter og kommuner Jette Ingerslev

55 15. Bariatri Hvad er det? Lægemagasinet

56 56

57 57