Herstedøster Skole. Den gamle landsbykole fra december 1914 til juni Af Jytte Nielsen og Annie Brøgger Andersen

Transkript

1 Herstedøster Skole Den gamle landsbykole fra december 1914 til juni 1963 Af Jytte Nielsen og Annie Brøgger Andersen 1

2 1 Forhistorien I 1912 begyndte skoledirektionen i Københavns Amt og skolekommissionen i Herstedernes Kommune at tale om enten ombygning af den gamle rytterskole i Herstedøster eller evt. at bygge en ny skole i landsbyen. Måske har det spillet ind, at der i 1899 kom nye regler for folkeskolen. Der måtte højst være 37 børn i klasserne i en landsbyskole og 35 børn i en byskole. Der kom nye fag som sløjd og fysik. Pigerne skulle lære håndgerning og gymnastik, så de kunne forberede deres fremtid som tjenestepiger og husmødre. De skulle lære orden og hygiejne og lave sund og billig mad. Disse krav kunne den gamle rytterskole ikke opfylde. Skoledirektionen konstaterede, at der ikke blev passet godt nok på den eksisterende skole. Samtidig var man usikker på økonomien ved et nyt byggeprojekt. Derfor besluttede sognerådet at sende breve til henholdsvis lærerne på rytterskolen og til skolekommissionen, med bl.a. følgende indhold: da det er kendeligt, at børnene ofte misbruger skolens ejendele og beskadiger samme, særlig ved at kravle op på udhusenes tage, ødelægge retirader og døre, anmodes lærerne om at påse, at der fremtidig holdes bedre orden ved skolen, så at misbrug undgås. I brevet til skolekommissionen bad sognerådet denne udtale sig angående rytterskolens mangler, om hvorvidt de kunne afhjælpes ved en ombygning eller, om en helt ny skole var påtrængende nødvendig. Kommissionen mente, at beboelses- og skolelokaler ikke kunne anses for tilfredsstillende, men dog nok var brugbare en tid endnu. Det mest praktiske, og i længden mest økonomiske, måtte være at bygge en helt ny skole, men at man dog var noget betænkelig ved at opføre en ny skolebygning umiddelbart efter den nye skolebygning i Herstedvester. Det går igen i protokollerne, at det var en gammel skole, men man skulle også være opmærksom på økonomien. Imidlertid blev det besluttet at bygge den nye skole. Beliggenheden blev diskuteret. Det kunne bl.a. være ved Harrestrupvej for at tilgodese sognets indbyggere i Harrestrup. Dog udtaler provstiet i 1913 følgende: Man mener vel, at skolens beliggenhed ved Harrestrupvejen kan have sine fordele, men man tillader sig, under hensyn til sagens betydning, at henstille til Sognerådet, at der forinden endelig afgørelse træffes, gives skoledistriktets beboere lejlighed til at udtale deres meninger og ønsker om beliggenheden. Herstedernes Kommune fik et tilbud fra gdr. Niels Hansens enke, Fogedgården (i dag Snedkergården, Herstedøster Skolevej 16) om at købe 6 Skp Land for kr ,-. Dette tilbud tog man imod, og skolen kom da til at ligge ved Bymosevej, hvorved man tilgodeså børnene fra Harrestrup. Den 17. april 1914 godkendte skoledirektionen arkitekt Møllers bygningsplaner til Herstedøster nye skole. Ved licitationen den 28. april indkom 15 tilbud, og man vedtog at antage Glostrup murermesteren Radsteds tilbud, da dette var det laveste, kr ,-. Samtidig var han kendt som en 2

3 dygtig murermester. Tømrerarbejdet blev givet til tømrer Poul Hansen, Herstedøster for en pris af kr ,-. Der indkom 4 tilbud om gravning og boring af en brønd. Man vedtog at godtage Frederiksens tilbud og anmode ham om at tage fat på arbejdet snarest. Til at føre tilsyn med byggeriet nedsatte man et udvalg bestående af S. Thomsen, A.H. Ravn og H.V. Jeppesen. Skolebygningen blev opført i to etager plus loft. I stueetagen blev der indrettet 2 klasseværelser med vinduer ud til lærernes haver og på modsatte side en dør ud til gangen, som var på hele langsiden. Fra gangen var der udgang til skolegården, hvor gymnastiksalen lå og stadig ligger på venstre side, og over for skolebygningen lå toiletbygningen med to WC er til eleverne og et til lærerne. Derudover var der lærernes vaskehus, hvor der bl.a. stod et badekar på fødder. På 1. sal indrettedes to lejligheder, den ene til 1.læreren og den anden til lærerinden. På tegningen kan man se, at den ene lejlighed havde et ekstra værelse, og hver lejlighed havde 4 vinduer ud til haven/vejen. Man kan forestille sig, at det kunne være problematisk at bo dør om dør med sin kollega og tilmed på selve arbejdspladsen. Bente (lærer Pedersens datter), som boede der samtidig med frk. Thorsen, fortæller, at hendes mor og frk. Thorsen (som var ugift og uden børn) kunne have meget forskellige meninger. Trods dette var forholdet mellem dem gnidningsfrit og lærer Pedersens børn, især Bente, gik ofte ind på besøg. Bente fortæller, at frk. Thorsen også af og til strikkede til hende. Hun husker et par røde fingervanter og en stribet nissehue. Samtidig fortæller Bente, at hun og hendes bror Ejler, til et sportsstævne på sportspladsen bag skolen, havde brugt badekarret i vaskehuset til at blande limonade i. Købmand Anker Christensen anbefalede dem to slags saft, hvorefter de lånte flasker til limonaden hos bager Hansen og solgte så limonaden for nogle få øre pr. flaske. 3

4 2 Opdeling i klassetrin I maj 1914 foreslog skoledirektionen, at den nye Herstedøster Skole skulle deles i 4 klasser, hvilket også blev tiltrådt af sognerådet. Imidlertid besluttede skolekommissionen på et møde i juni foreløbig at holde på 3 klasser under hensyntagen til det ringe børneantal. Desuden skulle den indsendte plan ændres, så ældste klasse kunne få øget undervisning om vinteren. Igen i 1925 var emnet om 4 klasses skole oppe, idet lærer Haar tog emnet op. Skolekommissionen vedtog dog at svare, at man for tiden ikke mener at kunne anbefale at gå med til at honorere undervisning udenfor den lovbefalede undervisningstid, men at man gerne så at der, idet det er ønskeligt for undervisningens tarv, gøres forsøg på at omlægge planen bedst mulig eventuelt altså for en 4 kl. deling. Først pr. 1. april 1949 blev skolen udvidet til 4 klasser, hvilket fortsatte i resten af skolens tid. Skoleåret gik fra 1. april til 31. marts, hvorfor alle eksamener lå i marts måned. Først i oktober 1955 drøftede skolekommissionen en ændring af skoleåret og fra 1956 blev det ændret, som vi kender det i dag, fra august til juni. Herefter var eksamenerne i juni måned. 3 Undervisningsplan for Herstedøster Skole Nedenstående undervisningsplan er afskrift fra skolekommissionens protokol: I Klassedeling: Skolen er delt i 3 Klasser. Normalt går Børnene 1½ - 2 Aar i I (yngste), 2 2½ Aar i II og c. 3 år i III Kl. Undervisningen er fælles for Drenge og Piger. II Lærerpersonalet: Ved Skolen virker en Førstelærer og en eksamineret Lærerinde eller Andenlærer. Førstelæreren fører Vaccinationsprotokollen og modtager Ind- og Udmeldelser af Skolen. Lærerpersonalet er pligtigt til at undervise i alle Klasser og alle Fag efter Skolekommissionens Skøn. Dog skal der tages Hensyn til Vedkommendes berettigede Ønsker. III Skolegangsorden og Undervisningstid: Der gives Hverdagsundervisning. I Sommerhalvåret (15. April 15. Oktober) er Undervisningstiden for I. kl. kl. 8-12, dog 1 Dag ugtl i alt 23 ugtl. Timer II. kl. kl. 12-4, dog 1 Dag ugtl i alt 25 ugtl. Timer III kl. kl. 8-12, i alt 24 ugtl. Timer 4

5 I Vinterhalvåret (15. Oktober 15. April): I. kl. kl. 8 ½ - 11 ½ i 3 Dage ugtl. 8 ½ - 12 ½ i 3 Dage ugtl. i alt 21 ugtl. Timer II. kl. kl. 11 ½ - 3 ½ i 5 Dage ugtl. 12 ½ - 3 ½ i 1 Dag ugtl. i alt 23 ugtl. Timer III. kl. kl. 8 ½ - 1 ½ i alt 30 ugtl. Timer De længste Dage Sommer og Vinter begynder og slutter Undervisningen ½ Time tidligere. Håndgerning og Gymnastik ligger i Undervisningstiden. Eksamen afholdes i I. og II. Kl. om Efteråret og Opflyttelse i højere Klasse sker fra 15. Oktober, i III. Klasse om Foråret. IV Skolens Fridage: Juleferie 14 Dage Fastelavnsmandag 1 - Påskeferie 7 - Pinseferie 7 - Sommerferie 31 -, som regel i august Søndage i den øvrige Del af Aaret 44 - Christi Himmelfart og St. Bededag 2 - Kg.s Fødselsdag, Grundlovsdag, 3 - Valdemarsdag Månedslov i ferieløse Måneder 4 - Månedslov 6 -, til rådighed efter Skolekommissionens nærmere Bestemmelse I alt 119 Dage Således vedtaget af Skolekommissionen for Herstederne. Chr. Pedersen L. Kristensen J. Hansen H.P. Nielsen A.H. Ravn Approberet af Skoledirektionen 10. feb Gennem Skoledirektionen for Smørum Herred modtog formanden for Herstedernes Skolekommission en meddelelse fra Undervisningsministeriet dateret den 25. november 1916, med bl.a. følgende indhold. Gymnastiktimerne er fælles for Drenge og Piger og i Vinterhalvaaret tillige fælles for I og II Kl. I Sommerhalvaaret faar III Kl. skiftevis hver anden Uge 2 og 3 Timer i Haandgerning og Gymnastik. I Kl. Piger deltager 1 Gang ugtl. i II Kl. Haandgerning og II Kl. ligesaa i I Kl., hvorfor I Kl. Haandgerningstimer lægges i sidste Time og II Kl. i dennes første (el. sidste) Time. Ogsaa de for I og II Kl. fælles Gymnastiktimer skal lægges gunstigt for Børnene. M.H.t.: Undervisningens Omfang henvises angaaende Haandgerning til Min.Cirk. 20/ , Sang til Cirk. 30/5 1899, Gymnastik til Cirk. 4/ og i øvrigt til Min.Cirk. af 6/4 1900; de i dette betegnet 1., 2. og 3. trin svarer til I, II og III Kl. I Gymnastik- og Naturlæretimen gives nogen Undervisning i Sundheds- og Alkohollære. 1 Vedtaget 29. juni 1914 med en lille ændring (efter ministeriets henstilling 30. okt. 1914) approberet af ministeriet 15. okt (Sk.j. I A.33/14). 5

6 4 Skolens åbning Bygningen stod klar. Undervisningsplanen for skolen var vedtaget, men skønt den endelige godkendelse fra skoledirektionen først fandt sted den 10. februar 1915, blev Herstedøster nye Skole indviet fredag den 11. december 1914 kl I Glostrup og Omegns Folkeblad, torsdag den 17. december 1914, beskrives indvielsen, som følger: Skoleindvielse Herstedøster nye Skole blev i Fredags indviet. Det er en smuk 2-Etagers Bygning med tilhørende Gymnastikhus. I Stuetagen er de forskellige Undervisningslokaler og i øverste Etage er Lærerens private Lejligheder. Tegningerne til Bygningen er leverede af Arkitekt Carl Møller, Roskilde, Murerarbejdet er udført af Murermester Radsted, Glostrup, og Tømrerarbejdet af Poul Hansen, Herstedøster. Hele Bygningen har kostet 26,530 Kr. Provst Munck holdt den egentlige Indvielsestale, hvorunder han udtalte sig meget anerkendende om den nye, smukke Skolebygning og lagde slutteligt de tilstedeværende paa Sinde at give Agt paa Børnenes Undervisning og Opdragelse. Sogneraadets Formand, P. Tomsen, gav nogle Oplysninger om de forskellige Udgiftsposter ved Opførelsen af Skolen. Pastor Petersen havde derefter Ordet og udtalte bl.a., at det gjaldt om, at der bestod et godt Forhold mellem Skolen og Hjemmet, saaledes at der ikke blot blev bidraget Børnene Kundskaber, men ogsaa gode Følelser og Egenskaber. 6

7 Lærer Haahr takkede paa egne og Børnenes Vegne for den smukke Skole og udtalte derefter Ønsket om, at Beboerne ikke blot fandt Vej til Skolen, men ogsaa til hans Hjem. Ved Højtideligheden medvirkede Regimentsmusikken. Rytterskolen blev nedrevet i 1914, og det nuværende kapel bygget på området. En ny kirkegårdsmur blev opført helt ude ved vejen og senere blev ryttertavlen, som havde siddet over døren på Rytterskolen, indbygget i den nye kirkegårdsmur. En kopi er sat op på Roholmskolen (i dag Herstedøster Skole). 5 Herstedøster Skoles lærere 5.1 Hans Peder Pedersen Haar (født 3. feb. 1873, død 22. aug. 1945) Skolen startede i december Helt op til midten af 1950 erne gik skoleåret i Herstedøster fra 1. april til 31. marts. Lærer Haar fulgte med fra Rytterskolen og over på den nye skole som førstelærer på fuld tid. Allerede i 1913 søgte lærer Haar om tilladelse til at afholde aftenskole i Rytterskolen. Det ser ud som om, det blev bevilget i mindre omfang, men først i 1920 blev det til egentlig aftenskole. I Indberetning om Skolevæsnets Tilstand i 1922 står: Tilstanden ikke helt god, fordi forholdsvis mange børn er mindre begavet for tiden. Læreren er en god og retlig mand, som børnene holder af, ogsaa paa sin vis dygtig, men ikke koncis. Lærerinden arbejder flittigt. Den 9. marts 1932 ansøgte lærer Haar om sin afsked p.g.a. dårlig hørelse. Denne ansøgning blev godkendt med fratrædelse pr. 31. juli s.å., dog fortsatte han som kirkesanger ved Herstedøster Kirke. 7

8 I en årrække var lærer Haar medlem af menighedsrådet i Herstedøster Sogn, i flere år som formand. Lærer Haar var organist ved Herstedøster Kirke, et hverv han fortsatte med i mange år efter sin pension. Hans søn Immanuel måtte stå bag orglet og træde bælgen. Efter sin pension i 1932 udgav lærer Haar, sammen med sognepræst V. Houmand sanghæftet De bedste sange. Hæftet indeholdt 65 sange/salmer og kunne erhverves for 35 Øre. Købte man 25 stk. var prisen i alt Kr. 7,50. Dette hæfte var hovedsagelig tænkt til brug ved de gamles årlige udflugt, hvor lærer Haar følte, at man savnede et sanghæfte med det, man havde brug for. Den første sang i hæftet er skrevet af lærer Haar i 1931, specielt tilegnet de ældre. Nedenstående gengives første vers. Melodi: Når Vinteren rinder Naar først man har Alder og Sølvstænk i Haar, og Øjet har Forspand til Læsset, naar Lydbølgen treven til Ørene naar, naar Fødderne langsomt paa Vejene gaar, ens Ungdom har gemt sig bag Næsset. En tidligere nabo til lærer Haar fortæller, at hans gravsten på Herstedøster Kirkegård er en natursten fra hans have på Herstedøstervej. Man bandt et reb om den store sten og skubbede den op på en træplade. Derefter blev stenen slæbt ned på kirkegården. INDSCAN BRISSONS MINDEORD OG NEKROLOG OVER LÆRER HAAR. (ROSK.DAGBL) 5.2 Frk. Laura Christensen 1915-ca (født 28. dec. 1885) I 1915 vedtages det at ændre embedet som forskolelærerinde til eksamineret lærerinde med en begyndelsesløn på 800 kr samt anordningsmæssig bolig, have og brændsel. Embedet opslås ledigt den 10. marts 1915, og frk. Christensen fra Varde ansættes pr. 1. juni samme år. I frk. Christensens første år på skolen oprettede hun en børnebogssamling. I 1918 ansøgte hun sognerådet, om det ville overtage hendes bogsamling. Samtidig bad hun om et årligt tilskud til udvidelse og vedligehold af samlingen. Dette vedtog man og bevilgede et tilskud på i alt kr. 35,- for Samtidig overdrog man ledelsen af hele skolens bogsamling til frk. Christensen. Hendes interesse for samlingen fremgår også af, at hun i 1920 ansøgte om orlov i 5 mdr. for at deltage i et bogsamlingskursus. Dette blev der givet tilladelse til imod, at hun selv betalte alle udgifter. 5.3 Ellen Ingeborg Thorsen (født 18. marts 1893, død 12. dec. 1979) Frk. Thorsen startede som vikar i 1919 og blev året efter fastansat på fuldt timetal. Hun underviste de tre yngste årgange, og allerede i 1920 blev hun bibliotekar ved Herstedøster Folkebibliotek, ligesom hun var leder ved kristelige møder for unge piger. I 1924 ansøgte frk. Thorsen om orlov til et årskursus i gymnastik fra september 1924 til juli Man anbefalede hendes orlov, som blev godkendt i løbet af juli måned, og som vikar ansattes frk. 8

9 Marie Magrethe Henriksen. Tidligere elever fortæller, at frk. Thorsen var en flink og god lærerinde. På varme sommerdage kunne hun finde på at tage klassen med ned i sin egen have og undervise der, eller man legede sanglege. På et skolekommissionsmøde den 6. oktober 1956 blev frk. Thorsen bevilget sygeorlov og i februar 1957 blev hendes stilling opslået ledig. 5.4 Hans Axel Pedersen (født 5. aug. 1898, død 2. jan. 1949). Lærer Pedersen afløste lærer Haar som førstelærer og flyttede med sin kone og 1-årige søn Ejler ind i lærer Haars bolig på skolens 1. sal. Senere kom børnene Ib og Bente til. Lærer Pedersen underviste eleverne fra 4. til 7. årgang i diverse fag, f.eks. dansk, regning, historie, naturhistorie og geografi. Bente fortæller, at hendes far kogte skeletter af smådyr i gruekedlen for på den måde at få materiale til undervisningen i naturhistorie. For at forstrække lønnen dyrkede de grøntsager til eget forbrug. 9

10 De havde gæs og på et tidspunkt havde de en gris, som måske skulle slagtes til jul. Det nænnede hendes far imidlertid ikke, så grisen fik livet forlænget. Engang var den endda med ude at gå tur. 5.5 Hinnerfeld 1949 Fra 1. april 1949 var lærer Hinnerfeld i en periode ansat som vikar. Lærer Pedersen var også kordegn og sanger ved Herstedøster Kirke. I 1936 blev han medlem af menighedsrådet for Herstedøster Sogn, hvor han sad i tre perioder. Lærer Pedersen var en venlig og populær mand, både på skolen og i byen, men døde desværre allerede som 50-årig af et hjerteslag, den 2. januar I årene herefter var der en del turbulens på skolen med flere læreransættelser. 5.6 H. Bent Jørgensen (født 20. juli 1919) Bent Jørgensen blev fastansat som førstelærer fra 1. april 1949 som afløser for lærer Pedersen. Bent Jørgensen fungerede på Herstedøster Skole indtil 1957, hvor han blev afløst af Viggo E. Larsen. 5.7 Jens Nør Kristensen (født 19. sept. 1904, død 23. sept. 1998) Den 1. april 1949 startede lærer Nør som vikar ved Herstedøster og Herstedvester skoler med halvt timetal på hver skole. Han blev hurtigt fastansat ved samme skoler, hvor han virkede indtil Derefter blev han først overlærer og senere viceskoleinspektør på Vridsløselille Skole, hvorfra lærer Nør gik på pension. 5.8 Poul Kaasgaard (født 13 nov 1912, død 22 sept 2004) Lærer Kaasgaard underviste på Herstedøster Skole i begyndelsen af 1950 erne. Samtidig ledede han et kor med sang og musik i Herstedøster Kirke, hvor han selv spillede violin. En tidligere elev fortæller, at hun var meget glad for lærer Kaasgaard, som, følte hun, tog hende under sine vinger. De var mange børn hjemme hos hende, og det kneb derfor med ro til lektierne. Lærer Kaasgaard tilbød hende så at blive på skolen efter skoletid og lave sine lektier, da han alligevel sad og rettede opgaver. Den hjælp føler hun var årsagen til, at hun kom i mellemskolen og fik sin eksamen. I dag tænker hun stadig på ham med stor taknemlighed. Pr. 1. april 1954 blev lærer Kaasgaard fastansat på Vridsløselille Skole, hvor han fortsatte indtil han, som 70-årig, gik på pension i juni De næste par år vikarierede han dog af og til. 5.9 Th. Husum Lærer Husum var ansat i en periode fra Viggo E. Larsen (født 20. feb. 1926, død 30. sept. 1998) 10

11 Viggo Larsen kom til Herstedøster Skole som 1. lærer i Han kom fra Vridsløselille Skole, hvor han, som nyuddannet lærer, blev ansat i I november 1957 flyttede han ind i førstelærerboligen (til venstre) med sin familie. Datteren Karin fortæller følgende: Det var en fantastisk bolig. Dejlig stor have og desuden boldbane, skolegård etc. Alt i alt et fantastisk sted at vokse op. Jeg har heller aldrig hørt andet, end at far og mor var glade for at bo på skolen og i Herstedøster, og derfor ville de også gerne (sammen med nogle venner) have købt skolen, da den blev nedlagt. Vi 3 søskende elskede at bo på skolen, og selv var jeg med far til undervisning allerede fra jeg var 5 år. Det var fantastisk at sidde der i klassen og bare lytte. Jeg var fascineret af de store børn, og bare jeg holdt min mund og sad stille, måtte jeg gå med ned i klassen så ofte jeg havde lyst. Jeg har kun gået i klasse på Herstedøster Skole. Jeg er også blevet undervist af far på Roholmskolen, på så stor en skole var det knapt så spændende at blive undervist af sin egen far. Han var ofte lidt mere skrap over for os børn, end hvad der var nødvendigt blot for ikke at blive beskyldt for at gøre forskel på egne børn og de øvrige elever. I en artikel i Albertslundposten siger far, at det faktisk var det forhold at han ville komme til at bo midt i det hele, der fik ham til at søge stillingen i Herstedøster. Der var et aktivt forældresamarbejde, en aktiv forældreforening med en masse arrangementer på skolen, hvilket tiltalte ham meget. Far siger endvidere, at han jo sådan set aldrig havde fri, men måtte være klar til at snakke skole og skoleproblemer på kirkegården, i forsamlingshuset og hos købmanden eller hvor han nu var. Men folk var meget venlige og meget interesserede, så det at bo midt i det hele var for ham noget meget positivt. Far kendte i øvrigt på forhånd Herstedøster skole fra sit arbejde på Vridsløse, hvor han underviste drengene fra Herstedøster og Herstedvester i sløjd. Efter Herstedøster Skole lukkede i 1963, blev Viggo Larsen lærer på Roholmskolen. Derefter var han inspektør på Kongsholmskolen fra dens start i 1965 til den lukkede i 1989, hvorefter han blev inspektør på Birkelundskolen indtil sin pension i Familien boede på Herstedøster Skole også efter Lilleskolens start i Herefter byggede de hus i Herstedøstergade. Viggo Larsen kom i 1961 i Herstedøster Sogns menighedsråd, hvor han sad i fem perioder. I flere år var han også med i forsamlingshusets bestyrelse. 6 Lærerlønninger I mange år var der stor forskel i årslønningerne til en lærerinde og en lærer her et par eksempler fra henholdsvis 1946 og 1948: Hans Axel Pedersen, førstelærer ugentligt timetal 36 i 1946 kr ,- / i 1948 kr ,- Ellen Ingeborg Thorsen, lærerinde ugentligt timetal 36 i 1946 kr / i 1948 kr ,- Først i 1949 blev lønningerne udlignet, hvilket fremgår af følgende rapport: Lærer Jørgensen har pr. 1. april 1949 afløst lærer Pedersen, og lærer Nør er kommet til på halv tid. Lønnen er nu: H. Bent Jørgensen, førstelærer ugentligt timetal 36 kr ,-/år Ellen Ingeborg Thorsen, lærerinde ugentligt timetal ,-/år J. Nør Kristensen, lærer ugentligt timetal ,-/år 2 2 Det er lærer Nør s samlede løn, da han også var ansat 18 timer på Herstedvester Skole. 11

12 Den 1. april 1953 forhøjede sognerådet samtlige lærer- og lærerindelønninger med kr. 500,-/år. 7 Skolen i 1948 Undervisningsplanen og indberetningen fra 1948 fortæller, at der var 1 førstelærer og 1 lærerinde på fuld tid og 1 lærer på halv tid (vedkommende arbejdede også på Herstedvester Skole). Der var 2 klasseværelser og 1 gymnastiksal med 1 omklædningsrum, men uden brusebad. Skolen havde 1 filmapparat og 1 lysbilledapparat, men ikke nogen radio. Skolen bestod af 3 klasser. 1. og 2. klasse var 2-årig, mens 3. klasse var 3-årig, i alt 7 års skolegang. Børnene gik i skole 6 dage om ugen altså også om lørdagen, hvor de på det tidspunkt havde 3 timer. F.eks. var 2. klasses skoledag på 3 til 5 skoletimer. Ugentligt havde klassen 22 skoletimer à 50 min. Eleverne fik undervisning i kristendomskundskab, dansk skriftlig og mundtlig, skrivning, geografi, historie, regning, sang, gymnastik og kvindelig håndgerning. Der var ingen sløjdundervisning. I mundtlig dansk brugtes Ole Bole Bogen og Oles første Læsebog i de små klasser. I historieundervisningen brugtes til 2. klasse mundtlige fortællinger fra sagn og fra vikingetiden. Skolen havde i elever (14 i 1. klasse, 17 i 2. klasse og 21 i 3. klasse). Børnenes navne var andre end dem, man bruger i dag. I 2. klasse hed de: Erik, Kurt, Finn, Inge, Lilian, Birthe (som der var 2 af), Ellen, Knud, Holger, Svend Aage, Kirsten, Bente, Edith, Paula, Ove, Lindy og Jørgen. 8 Skolematerialer Ikke alle forældre havde mulighed for at indkøbe de nødvendige skolematerialer, og derfor måtte skolen/kommunen træde til. I det følgende ser vi nogle eksempler på disse bevillinger. I 1914 besluttede sognerådet, at alle børn skulle have skiftesko med, og man var villig til at betale for de børn, hvor forældrene ikke havde råd. Samtidig pålagdes det lærerne at sørge for, at børnene ikke løb udenfor med skoene på. Lærer Haar ansøgte om Agerskov & Rørdams læsebog til II. klasse og Koppel Böchers læsebog til III. klasse. I 1922 henstillede Skolekommissionen, at lærerne anskaffede blyanter og blyantspidsere til eleverne. Frk. Thorsen androg om en symaskine til skolebrug. Da Sognerådet anså det for mest praktisk, at børnene først og fremmest lærte håndsyning, kunne man for tiden ikke bevilge det ansøgte. På mødet i juni samme år blev det dog vedtaget at indkøbe én symaskine til hver skole var året, hvor der var mange emner på dagsordenen, og på skolekommissionsmødet i præstegården i oktober vedtog man følgende: 1. at andrage sognerådet om at stille et beløb af indtil 100 kr. til rådighed til afholdelse af foredrag i de 3 skolekredse om et aktuelt spørgsmål. 2. at nægte andragende fra mælkeforpagter L.P. Larsen om at få hans datter (f. 14. nov. 1911) udskrevet af skolen. 12

13 3. at anmode lærerne om at anskaffe skolebøger til ubemidlede forældres børn og eventuelt andre, så alle børn fik de nødvendige skolebøger og så ved årets slutning indsende regning samt fortegnelse over vedkommende forældre, som ikke havde betalt bøgerne, til sognerådet. 4. at anbefale til sognerådet, at der årlig stilledes 100 kr. til hver af skolerne til rådighed til anskaffelse af fysiske apparater og naturhistoriske billeder og lign. 5. en nødvendig blyantspidsemaskine, idet lærerne fik ret til at anskaffe tavlehæfter og klassebøger til stileskrivning til børnene samt blyanter. 6. anbefale, at der til Herstedøster Skole anskaffedes a. et nyt Europa kort. b. et sæt ny testamente til ældste klasse. c. et indmuret skab i 3. kl. til opbevaring af apparater og læsebogsamling (et passende hjørne er afsat dertil, der mangler kun lige dør og overdæk). d. et skab til håndgerningstøj og symaskine (der findes intet skab). e. til gymnastiksalen: et sæt tov, et trækketov og et svingtov. 7. at anmode lærer Haar om at få indført en nogenlunde udførlig geografi med atlas f.eks. C.C. Christensen & Krogsgård. 8. at henstille til lærerne at lægge vægt på dansklæsning, ikke mindst i det første skoleår, så børnene i dette kunne lære at læse rent og klart og flydende. Et nødvendigt middel hertil ville være hjemmelæsning i læsebog, hvorfor børnene måtte have en dertil egnet bog, der anskaffedes af dem selv. 9. m.h.t. anskaffelse af et lysbilledapparat til kommunens 3 skoler vedtog man at stille sagen i bero indtil videre, idet man dog henstillede til lærerne at indgive ansøgning med oplysning om pris på apparatet og med forslag om den mest praktiske ordning m.h.t. apparatets skiften og brug i skolerne og opbevaring og transport, samt et omtrentligt overslag over den fremtidige årlige udgift til anskaffelse af billeder m.m. 10. på lærer Haars andragende om at måtte gå over til 4 kl. delt skole vedtoges at svare, at man for tiden ikke mente at kunne anbefale at gå med til at honorere undervisning udenfor den lovbefalede undervisningstid, men at man gerne så, at der, idet det var ønskeligt for undervisningens tarv, blev gjort forsøg på at omlægge planen bedst mulig eventuelt altså for en 4 kl. deling. Af efterfølgende referater kan man se, at først to år senere bevilgedes f.eks. det ansøgte lysbilledapparat. Yderligere bevilgede skolekommissionen i læsebøger og 15 nye testamenter, som var et ønske fra frk. Thorsen og lærer Haar. 13

14 9 Skolens vedligeholdelse/inventar Til skoleudvalget i 1917 blev valgt lærer Georgsen, H. Nielsen, Niels Nielsen og N. Nielsen. Skoleudvalget havde mange forskellige opgaver. I 1920 ønskede førstelæreren bl.a. at få forsatsvinduer til soveværelse og kontor samt nyt tapet i stuen. Skoleudvalget skulle tage stilling til dette og alle ønsker blev afvist. Således kan man se, at lærerne skulle ansøge om stort og småt. På et tidspunkt søgte frk. Thorsen sognerådet om stole til brug i aftenskolen hun fik bevilget 10 taburetter, men så skulle de sandelig også deles mellem Herstedøster og Herstedvester Skoler. I 1924 ansatte man enke Margrethe Pedersen fra Herstedøster til rengøring på skolen. I oktober samme år vedtog skolekommissionen følgende regler for benyttelse/lån af gymnastiksalen. Efter hvert overordentligt Møde skal Salen gøres grundigt ren af vedkommende og efter Dans tillige ferniseres. Tillige er det en given forudsætning for tilladelse til benyttelse af Lokalet, at al Spiritus og enhver beruset Person holdes borte Aktiviteterne skal så vidt muligt ved Tilsyn sørge for, at alt går ordentligt til. 10 Skoletilsyn undervisning/forsømmelser 1918 Skoledirektionen meddelte, at ministeriet havde påtalt det uforsvarlige antal forsømmelser uden lovlig grund, der havde fundet sted i året I 1937 kom en ny folkeskolelov angående skolebørns forsømmelser. Ud fra denne lov udfærdigede skolekom-missionen den 12. juni 1941 to skrivelser 1. og 2. advarsel som blev sendt til forældre, hvis børn havde haft ulovlige forsømmelser i de fore-gående to måneder. Allerede den 20. i samme måned vedtog sognerådet at sende 1. advarsel ved barnets første ulovlige forsømmelse og i gen- 14

15 tagelsestilfælde at sende 2. skrivelse og indkalde forældre/værge til et møde for derefter at tage bestemmelse om mundtlig påtale eller bøde. Dog ved tredje gangs ulovlige forsømmelse ville der altid idømmes bøde. Ud fra skolekommissionens møder fremgår det, at punktet var på dagsordenen hver anden måned. Man tog det virkelig alvorligt. 15

16 11 Forældreforening Ved møde den 3. maj 1954 på Herstedøster Skole blev der dannet en forældreforening til at virke for samarbejdet mellem hjemmene og skolen. På nedenstående blanket ses navnene på bestyrelse, suppleanter og revisorer, og alle forældre blev opfordret til at melde sig ind i forældreforeningen. Af forældreforeningens årsregnskab gældende fra 1. marts 1959 fremgik det, at foreningen havde været meget aktiv, da der var afholdt f.eks. foredragsaften, skolerejse og juletræsfest. Samtidig havde man givet tilskud til bl.a. køb af båndoptager og sangbøger. Der blev arrangeret skolerejser til Sydslesvig i september 1960 og til Himmelbjerget i maj I juni 1962 gik det til udlandet. En rejse til Geilo i Norge kom i stand. Året efter var det Nexø på Bornholm i juni Den sidste skoletur, inden skolen lukkede i sommeren 1963, var bornholmsturen, som var under ledelse af førstelærer Viggo Larsen. Han sørgede for, at der blev lavet et lille hæfte om turen og oplevelserne. Af hæftet fremgår det bl.a., at prisen for turen blev kr. 35,- per elev. Man mødtes på skolen den 11. juni kl. 22,00, hvorfra nogle forældre i egne biler kørte børnene til bornholmerbåden i København og hentede dem igen ved båden den 16. juni kl. 07,00. Nedenfor et par små indslag fra børnenes fortællinger fra turen. I Brændegårdshaven sejlede de fleste børn i robåde og mange prøvede også svævebanerne. Tre elever fortæller: Hvis nogen faldt i vandet, kunne man låne tørt tøj, som de havde i alle størrelser, hvis man ikke druknede. Fra den 13. juni husker eleverne især deres gåtur ved Dueodde og fortæller: Da der var gået en halv time, gik vi til Dueodde fyr. Vi gik op i det. Der var 196 trin, og deroppe kunne vi se noget af Bornholm. Da vi kom ned igen opdagede Kim, at han havde glemt sin trøje oppe i fyret. Da han så nåede op i fyret igen, opdagede han, at han havde den på. I Viggo Larsens efterskrift om denne sidste tur takker han forældre, elever samt de voksne medhjælpere på turen for deres gode humør, glade sange og et godt kammeratskab og slutter: Vi har her ved skolen haft et ganske bestemt rejseprogram, og nåede altså lige at få startet på anden runde. Nu siger vi den gamle skole farvel, men forhåbentlig kan vi beholde eller medbringe denne tradition til den nye skole. 12 Efterskrift Allerede i 1929 udtalte lærer Haar, at det om ca. 10 år ville blive nødvendigt med en centralskole i kommunens nordlige del. Der skulle dog gå adskillige år, før man nåede dertil. I 50 erne talte sognerådet om at placere en skole i forbindelse med landsbyerne Risby, Herstedvester, Herstedøster og Harrestrup. Efterhånden som planlægningen og udbygningen af kommunen nord for Roskildevej tog form, blev det i 1958 dog besluttet at placere den nye centralskole ved Gammel Landevej. Byggeriet gik imidlertid først i gang i 1962, og Roholmskolen, som dermed afløste Herstedøster Skole, blev indviet i august En forældrekreds var interesseret i at starte en lille skole og erhvervede i marts 1967 Herstedøster Skole af Herstedernes Kommune for kr. Derefter gik man i gang med etableringen, og den 5. september 1967 begyndte undervisningen på Albertslund Lille Skole, den syvende af sin slags i landet. 16

17 17

18 13 Kilder Danmarks Lærerforenings kreds 3B om Herstederne. De bedste Sange, Et Udvalg ved Sognepræst V. Houmand og pens. Lærer H.P. Haar. Folketælling 1916, Herstedøster Sogn. Forhandlings Protokol for Sognerådet i Herstedøster og Herstedvester Sogne fra (Lokalhistorisk Samling, Albertslund). Glostrup og Omegns Folkeblad, 17. december 1914 (Historisk Forening, Glostrup). Herstedernes Menighedsblad. Herstedøster Skole, Udklip (Lokalhistorisk Samling, Albertslund). Skolekommissions Protokol for Herstedøster og Herstedvester Sogne fra (Lokalhistorisk Samling, Albertslund). Andet materiale fra Lokalhistorisk Samling, Albertslund. En stor tak til Bente Frausing (født Pedersen, datter af lærer Hans Axel Pedersen), Karin La Cour (født Larsen, datter af lærer Viggo Larsen) og Kirsten Rudnicke (født Kaasgaard, datter af lærer Poul Kaasgaard). Hver især har de fortalt om deres far som lærer på Herstedøster Skole. 18