Socialistisk Ungdomsfront Landsmøde 2015

Transkript

1 Socialistisk Ungdomsfront Landsmøde Høje Taastrup,.-. maj Kompendium 1

2 Kære SUF ere Så er vi ikke mere end én måned fra, at vi igen skal mødes til vores organisations øverste myndighed - Landsmødet. Udover, at du kan se frem til en weekend med alle dine bedste politiske kammerater, så kan du også se frem til en weekend med vigtige politiske diskussioner, hvor du kan få indflydelse på udviklingen i SUF. Vi skal både bruge landsmødet på at vælge nye repræsentanter til ledelsen og kritiske revisorer, diskutere SUF s klimapolitik og behandle emnepolitiske og aktuelle udtalelser. Det bliver en kollektiv diskussion af året der er gået, men også én ud af to weekender på et helt år, som vi fælles dedikerer til at udvikle SUF s politik, så SUF kan stå endnu skarpere, og vi kan gøre det endnu bedre lokalt, nationalt og gennem internationalt samarbejde. Under mødet vil der være gruppearbejde omkring blandt andet ledelsens beretninger, ændringsforslagene til vedtægterne og udtalelserne, så du vil klædt på til, at kunne deltage i alle diskussionerne i stormødesalen. Vi har en verden at vinde - og det hele starter på SUF s landsmøde.-. maj i Høje Taastrup! Praktiske informationer Tid og sted Landsmødet kommer til at finde sted på Høje Taastrup Gymnasium, Frøgårds Allé, 0 Taastrup fra fredag den. maj til torsdag den. maj. Der bliver arrangeret fællesafgange fra de større byer, hvad der vil være mere information omkring i kompendium, som alle der er tilmeldt til landsmødet modtager dage inden. Tilmelding sker på ungdomsfront.dk/landsmode- Tidsfrister Når du modtager dette brev, så har der allerede været frist for forslag til nye emnepolitiske udtalelser samt ændringsforslag til vedtægterne - du kan dog stadig nå at stille forslag. På side kan du, i ledelsens forslag til forretningsorden, læse tidsfristerne for de forskellige typer forslag. telefon 1 eller sek@ungdomsfront.dk. Deltagerbidrag På årets landsmøde er der deltagerbidrag efter satserne: 0 kroner for personer uden en indkomst 0 kroner for personer med en indkomst på SUniveau 0 kroner for personer med en indkomst over SUniveau Indholdsfortegnelse Ledelsens forslag til forretningsorden Side Ledelsens forslag til dagsorden Side Ledelsens politiske beretning Side Ledelsens organisatoriske beretning Side Ledelsens økonomiske beretning Side Forslag til emnepolitiske udtalelse Side 1 Ændringsforslag til vedtægterne Side Forslag til aktuel udtalelse Side Opstillinger til kritisk revisor Side Opstillinger til ledelsen Side Forslag til mandataftaler Side Ændringsforslag til budget og arbejdsplan Side Dine forslag skal indsendes til sek@ungdomsfront.dk. Hvis du har spørgsmål omkring landsmødet, så er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet på

3 1) Forretningsorden Dirigenter Minimum et SUF ledelsesmedlem åbner mødet og leder valget af fire dirigenter. Dirigenterne har ansvaret for at taletiden overholdes og at deltagerne holder sig til det emne, der er til debat. Ligeledes er det dirigenternes ansvar at opstille en procedure før hver afstemning, tage et beslutningsreferat og sørge for der ikke bliver brugt herskerteknikker i debatterne. Dirigenterne kan lave redaktionelle rettelser i vedtagne papirer.. Stemme- og regneudvalg Der nedsættes et stemmeudvalg på seks personer. Folk fra stemmeudvalget går af, hvis der skal tælles stemmer ved personvalg, hvor de selv er opstillet. Der nedsættes et regneudvalg på to personer, der kan lave udregninger til information under debatten og under behandling af budget.. Tale- og stemmeret Alle deltagere har taleret på stormødet og stemmeret i henhold til vedtægterne. Gæster kan tildeles taleret ved emner, der af dirigenterne vurderes at være relevante.. Talerliste Ordet tildeles i den rækkefølge, deltagerne har indtegnet sig hos dirigenterne. Talerlisten deles desuden op efter køn, så man så vidt som muligt skifter mellem de to køn, dog så førstegangstalere altid har forrang. Dirigenterne kan holde den ene af de to talerlister længere åben, hvis fordelingen af de to lister imellem er skæv. Der føres statistik over talere på køn, geografi, alder og andet dirigenterne finder relevant. Statistikken offentliggøres løbende under landsmødet, og den samlede statistik offentliggøres i førstkommende nummer af SUF s medlemsblad efter landsmødet, samt lægges op på facebookgruppen SUF Info og debat.. Talertid Taletiden er som udgangspunkt minutter ved førstegangsindlæg, og to minutter ved øvrige indlæg. Dog er taletiden ved førstegangsindlæg under ledelsens beretninger som udgangspunkt fire minutter. Dirigenterne kan ændre taletiden hvis det skønnes nødvendigt. Taletiden er dog altid minimum et minut. Ved opstillinger er taletiden for motivationer minimum to minutter. De opstillede skal oplyses om den præcise taletid seneste en halv time inden motivationerne afholdes Debat Dirigenterne kan begrænse en debat til ét indlæg imod et forslag og herefter ét indlæg for i den nævnte rækkefølge. Ligeledes kan dirigenterne begrænse debat til ét indlæg imod og ét for, herefter ét indlæg imod og ét for i nævnt rækkefølge. Forslagsstillere har fortrinsret til at motivere for egne forslag.. Afstemninger Forslag vedtages ved simpelt flertal (det vil sige når der er flere stemmer for end imod forslaget) med mindre andet er angivet i vedtægterne. Tre slags stemmer kan afgives: for, imod og blanke. Blanke stemmer tæller hverken for eller imod et forslag. Kræves en bestemt procentdel stemmer for eller imod et forslag, tælles blanke med i stemmegrundlaget, og ikke-afgivende stemmer fra de tilstedeværende tælles ikke med i stemmegrundlaget. Ved % blanke stemmer til en afstemning kan debatten genåbnes.. Skriftlige afstemninger Ved personsager (eksempel eksklusionsager og valg) er afstemninger skriftlige. I andre tilfælde end ved personsager, kan der afholdes skriftlige afstemninger såfremt to af deltagerne ønsker dette. Der fintælles altid to gange ved skriftlig afstemning. Ved skriftlig afstemning opbevares stemmematerialet en 1 time ved dirigentbordet. Derefter destrueres det. Ved stemmelighed i personsager trækkes der lod.. Procedure Deltagere, der er utilfredse med mødets ledelse kan begære ordet til procedure. Dette gøres ved at henvende sig til dirigentbordet, hvorefter ordet tildeles deltageren straks. Budgettet behandles i tre dele. Først behandles ændringsforslag til indtægter, ændringsforslag til udgifter, som vedrører administration og ændringsforslag, som sænker udgifter til aktivitet. Derefter behandles ændringsforslag til driftsresultatet. Til sidst behandles øvrige ændringsforslag til udgifter som forhøjer eller opretter poster. Dette gøres ved, at der først gennemføres en afstemning om hvert budgetforslag, således at de, der har flere stemmer imod end for, sorteres fra. Herefter gennemføres en prioriteringsprocedure mellem de forslag, der havde flere stemmer for end imod. Prioriteringen foregår ved skriftlig afstemning, hvor deltagerne giver hvert forslag point. Der afgives point således at det laveste antal point er 1, og det højeste antal point svarer til antallet af forslag. Stemmeudvalget regner pointene for hvert forslag

4 sammen, og forslagene med det højeste antal point vedtages, indtil det vedtagne driftsresultat er nået. Såfremt det næste prioriterede forslag overstiger det vedtagne resultat gives de resterende midler til denne post. F.eks. hvis post x foreslåes hævet med.000 kr., men der kun er.000 kr. tilbage for at ramme driftsresultatet tildeles post x.000 kr. Når det ikke er muligt at vedtage det næste prioriterede forslag inden for det vedtagne driftsresultat er øvrige forslag faldet. I de tilfælde, hvor der er flere forslag som omhandler samme post, behandles det først, hvilket forslag, der indgår i den skriftlige afstemning. Dette gøres ved almindelig afstemningsprocedure. Ved denne afstemningsprocedure kan et ændringsforslag hæve eller sænke en post. Man kan naturligvis i motivationen for sine forslag skrive såfremt nogle ændringsforslag hænger sammen. Såfremt forslag både hæver og sænker poster på budgettet splittes forslaget op i forskellige ændringsforslag.. Tidsfrister Tirsdag d.. april kl. : er der deadline for: Forslag til emnepolitiske udtalelser Ændringsforslag til vedtægterne Ændringsforslag til stående emnepolitiske udtalelser Søndag d.. april kl. : er der deadline for: Ændringsforslag til dagsorden Ændringsforslag til forretningsorden Ændringsforslag til ændringsforslag til vedtægterne Ændringsforslag til ændringsforslag til stående emnepolitisk udtalelse Ændringsforslag til nye emnepolitiske udtalel ser Alternative forslag til emnepolitiske udtalelser om samme emne som allerede stillede forslag Forslag til aktuelle udtalelser Fredag d.. Maj. timer efter mødets afslutning er der deadline for: Opstilling til ledelsen Opstilling til kritisk revisor Opstilling til Internt Personhåndterings udvalg(ipu) Ændringsforslag til aktuelle udtalelser Ændringsforslag til ændringsforslag til nye emnepolitiske udtalelser Ændringsforslag til alternative emnepolitiske udtalelser Mistillid Mistillid til dirigenterne gives samlet. I dette tilfælde overtager minimum to ledelsesmedlemmer dirigenternes erhverv. Stilleren af mistilliden må tale for i tre minuter. Herefter må dirigenterne tale imod denne i tre minutter. Vedtages mistilliden, leder et ledelsesmedlem valget af fire nye dirigenter. Genvalg kan finde sted. 1. Forbud Hverken glædes- eller mishagsytringer accepteres i mødesalen - dog kan dirigenterne i særlige tilfælde give tilladelse til spontane klapsalver. Dog ikke efter afstemninger, som er blevet vedtaget med stemmer imod. Rygning er forbudt i stormødesalen. Indtagelse af alkohol og andre rusmidler er forbudt på andre tidspunkter end under festen lørdag aften. Mobiltelefoner skal være slukkede eller lydløse.. Ændringsforslag Ændringsforslag samt ændringsforslag til ændringsforslag skal indeholde en begrundet motivation for forslaget.

5 ) Dagsorden Fredag d.. maj :00 Aftensmad og indskrivning :00 Talerstols- og herskerteknikoplæg :00 Velkomsttale og valg af dirigenter : Forretningsorden : Formalia 1:-: Sociale lege To timer efter mødets afslutning er der frist for indkomne forslag. Lørdag d.. maj :00 Morgenmad :00 Gruppearbejde om ledelsens politiske og organisatoriske beretninger :0 Plenum om ledelsens politiske beretning :00 Pause : Plenum om ledelsens organisatoriske beretning : Behandling af ledelsens organisatori ske-og politiske beretning 1:00 Plenum og behandling af den økono miske beretning 1:0 Frokost : Tema-gæstetaler :0 Temaworkshop :0 Gruppearbejde om emnepolitiske udtalelser :00 Plenum og behandling af emnepoliti ske udtalelser :0 Kaffe og mellemmåltid : Gruppearbejde om ændringsforslag til vedtægter : Plenum om og behandling af æn dringsforslag til vedtægter : Præsentation af opstillede til ledelsen og kritiske revisorer : Aftensmad 1:-0:00 Fest Søndag d.. maj :0 Godmorgen og morgenmad : Valghandling : Gruppearbejde om aktuelle udtalelser :00 Plenum behandling af aktuelle udtalel ser 1:0 Frokost : Evaluering i grupper : Evaluering i plenum : Internationale :00 Oprydning og på gensyn

6 ) Ledelsens politiske beretning Kampen mod undertrykkelse Som revolutionære bekæmper vi undertrykkelse af arbejderklassen med målet om frigørelse. Undertrykkelse kommer fra mange sider og i mange former det er dog altid et udtryk for ulige magtforhold. Frigørelse er den ubegrænsede mulighed for at være, som man har lyst; udtrykke sig, som man vil; og bruge sin tid på det, der betyder noget uden samtidig at begrænse andre. Frigørelse er ikke bare det liberale egotrip det er en kollektiv magtkamp, der bør sikre arbejderklassens forskellige grupper deres retfærdige position. Derfor er kampen mod undertrykkelse en naturlig del af vores antikapitalistiske strategi. Vi bør altid tænke det ind i vores parti- og bevægelsesarbejde. Hvis ikke vi gør det muligt for alle dele af arbejderklassen at deltage i revolutionen, så får vi aldrig skabt den overvældende masse, der skal til for at styrte kapitalisterne. Vi skal skabe inddragelse, hvor der er udelukkelse; vi skal skabe muligheder, hvor der er begrænsninger; og vi skal skabe fællesskab, hvor der er isolation vi skal samle hele arbejderklassen til revolutionær kamp. Krisen Modsætningerne mellem kapitalisterne og arbejderklassen bliver tydeligere og tydeligere, da det er mere rigtigt end nogensinde, at det er fåtallet, der ejer og kontrollerer produktionsmidlerne. Dette skaber en kæmpe ulighed i vores samfund. Krisen har flere steder i Europa betydet voksende arbejdsløshed, tiltagende ulighed og nedskæringer i arbejderes vilkår. Som løsning har Trojkaen givet økonomiske gaver til erhvervslivet og finansspekulanterne igennem såkaldte hjælpepakker. Venstrefløjspartierne SYRIZA (i Grækenland) og Podemos (i Spanien) er gået markant frem ved netop at bekæmpe Trojkaens nedskæringskrav. SYRIZAs fremgang viser desuden med al tydelighed, hvorfor bevægelsesarbejde er centralt i den revolutionære kamp og i opbygningen af partier med socialistisk dagsorden. SYRIZAs valgsejer i Grækenland er med til at give gejst og håb i hele verden. Valget i Grækenland viser, at når venstrefløjen arbejder aktivt i bevægelserne og stiller klare og tydelige alternativer til nedskæringspolitikken, opnår vi resultater. Det er vigtigt, at vi forsat på den danske venstrefløj viser solidaritet med den græske befolkning og støtter dem i deres modstand mod den førte krisepolitik. Den bedste måde, vi kan støtte grækerne på, er ved herhjemme at rejse vores egne krav og mobilisere til modstand mod den samme nedskæringspolitik, som også rammer os. På den måde kan vi som arbejderklasse mange lande sammen presse kapitalen. SYRIZA inspirerer ikke kun os her i Danmark, men har spillet en klar rolle for det nye parti Podemos opblomstring i Spanien. Partiet, der kun er et år gammelt, står lige for tiden til at blive det største parti i Spanien med en vælgertilslutning på lige under 0 %. Vi bør følge situationen i Spanien tæt. Podemos er et interessant fænomen, som er opstået på baggrund af folkets vrede og sociale protester. På grund af sin enorme, pludselige succes har de ikke fået nogen helt veldefineret struktur eller politik endnu. Det er vigtigt, at de ligesom SYRIZA får rodfæstet sig i bevægelserne, så en eventuel valgsejr kan bringe noget progressivt med sig. Kampen mod økonomisk udbytning i Danmark Den daglige økonomiske undertrykkelse i form af udbytning på arbejdspladsen er en, alle arbejdere udsættes for. I krisetid som nu ser vi især kvinder, unge og arbejdsløse brugt som reservearbejdere til at trykke vilkårene på arbejdspladserne. Det er noget, vi har set tydeligt i det seneste år. Der har igen været konflikt i Kastrup Lufthavn. Kapitalisterne forsøger endnu engang at trykke lønninger til horrible niveauer et internationalt problem i en international branche. Vi ser det i de offentlige overenskomstforhandlingerne, hvor de lavestlønnede sakker bagud, hvor det offentlige prioriteres under det private, og hvor deltidsstillinger udfordres tre grupper blandt arbejdere, hvor kvinder er overrepræsenterede. Og så er der den fortsatte kamp for overenskomst på Letz Sushi en konflikt vi nu har oplevet årsdag for. I kulissen bag sushi-restauranten gemmer Jysk Sengetøj og Saxo Bank sig. Det er tydeligt, at kapitalisterne og staten vover sig ud i angreb på arbejderklassen. Det sker i en tid, hvor mange går arbejdsløse, hvor folk er bange for at miste deres løn, og hvor individualismen er på fremmarch. SUF har i det forgangne år organiseret flyersuddelinger, lavet aktioner, udformet pressemeddelelser, skrevet blogs og har gennemført en syv måneder lang faglig uddannelse. Skolingen og aktiviteten på det faglige område har således været synlig og fremadrettet, hvilket vil styrke fagbevægelsen og vores organisation mærkbart. Det skal dog også bemærkes, at der på ingen måde opstod den forventede konflikt ift. overenskomstforhandlingerne, som aktivitetsmødet havde forventet. Det er en af grundene til, hvorfor ledelsen ikke har formået at løfte den stort anlagte overenskomstkampagne til dets fulde. Men manglen på bred modstand og kamp fra både venstrefløjen og fagbevægelsen mod de angreb, overenskomstforhandlingerne har budt på, er dybt problematiske.

7 Selvom SUF har udviklet sig i den rigtige retning på det faglige område, var overenskomstforhandlingerne en skuffelse. Her var reelt en mulighed for bevægelse for kvindekamp og klassekamp, som ikke blev grebet, og forringelserne blev tvunget igennem ved hjælp af hårdere angreb fra kapitalistklassen. Kampen for uddannelse Et centralt sted, som ungdommen er blevet angrebet, er på vores ret til uddannelse. Med øget brugerbetaling, karakterkrav og strømlining af uddannelsesinstitutioner bliver det sværere og sværere for den almindelige studerende rent faktisk at kunne tage en uddannelse. Uddannelse skal og må være for alle. Karakterkrav og brugerbetaling er omvendt uddannelsestænkning. Vi skal uddanne alle, der kan og vil, i stedet for at udelukke store dele af befolkningen. Når det bliver almindeligt at lade erhvervslivet diktere uddannelsernes form, fjernes vores demokratiske ret til uddannelse for livet. Dette må vi kæmpe imod. Derfor afholdte SUF Europæisk Uddannelses- Konference (EUK) i slutningen af november, hvor der deltog op til 0 kammerater herunder 0 fra udlandet. Her blev der delt erfaringer og diskuteret konkret solidaritet på tværs af landegrænser, og der blev oprettet et universitetsnetværk, som bl.a. er aktivt i bevægelsen Et Andet Universitet. Når vi ser bevægelser som Et Andet Universitet opstå, er det vigtigt, at vi som socialister og revolutionære går ind og bakker op og sørger for at radikalisere bevægelsen og får den til at samle bredt. Det er vigtigt, at vi er med til at præsentere alternativer til de liberales uddannelsestanker. De liberale ønsker at skære i midlerne, ødelægge universiteternes selvbestemmelse og piske studerende hurtigere igennem angreb vi ser gå igen i hele Europa. Kampen mod autoritære bevægelser Over hele verden ser vi desuden utallige eksempler på autoritære bevægelsers angreb på mennesker, de ikke mener passer ind i deres ideal. Undertrykkelsen af folk på baggrund af nationalitet, religion, klasse og køn er blevet hårdere, mere voldelig og mere accepteret. I det seneste år måtte vi bl.a. vidne til staten Israels utallige overgreb og mord på palæstinensere. SUF har reageret solidarisk med det palæstinensiske folk og bl.a. arbejdet for boykot. Islamisk Stats angreb på kurderne trængte dem langt tilbage, men især de socialistiske grupper holdt stand. Begge er eksempler på racisme i en udtalt form på statsplan, som må bekæmpes med international solidaritet og klassesammenhold. I Europa har debatten især drejet sig om ytringsfrihed oven på attentatet mod Charlie Hebdo og siden mordene i København. Det affødte i første omgang opblomstringen af PEGIDA-bevægelsen. PEGIDA var en ultra-konservativ bevægelse med fascistiske tendenser. Den voksede sig især stor i vores nabolande, men er siden blevet knækket af en seriøs og kontinuerlig antifascistisk indsats alle steder, hvor den har bevæget sig, bl.a. fra aktivister i SUF. Ikke desto mindre afspejler PEGIDA-bevægelsen, de racistiske konflikter i Europa, den øgede overvågning og kontrol af almindelige mennesker, at højrepopulismen går frem. Højrepopulismen har et stærkt tag især i den del af arbejderklassen, der har mistet deres levegrundlag pga. krisen. Dansk Folkeparti har således historisk stor tilslutning i meningsmålinger, og flere andre partier imiterer deres asylstramninger og fremmedfjendskhed. SUF har været meget aktive i kampen mod de autoritære bevægelser, vi har set tordne frem, men fremadrettet må vi arbejde hårdt for at bevæge verden i en socialistisk retning både udenomsparlamentarisk og ved at sikre et Enhedslisten, der fortsat står i opposition til den højrepopulistiske linje. Til kamp mod undertrykkelsen SUF s vigtigste arbejde må nu være at styrke de sociale bevægelser, der aktivt bekæmper undertrykkelse i dens forskellige former. Vi skal lave det hårde arbejde med at opbygge basis, så bevægelserne og bevægelsesorganisationerne kan skabe reel forandring for arbejderklassen. Det er vigtigt at huske vores feministiske praksis, når vi laver politik; skabe selvorganisering, hvor der er behov; og hive alle dele af arbejderklassen med. Kampen mod fascister, racister, kapitalister, sexister og de borgerlige kræver, at vi står sammen og præsenterer alternativer en kamp vi fortsat vil kæmpe i det kommende år.

8 ) Ledelsens organisatoriske beretning Lokalgrupper SUF har aktive lokalgrupper, der holder møde mindst hver. uge og laver kontinuerlig aktivisme. Mange lokalgrupper har kontakt til deres lokale Enhedslisten afdeling, hvilket kan komme os til gode i valgkampen. Der er meget fokus på skoling i SUF s arbejdsplan for, og vi skal som ledelse sørge for, at det bliver nemmere for lokalgrupperne at finde oplægsholdere, samt at der bliver afholdt nogle gode nationale skolingsseminarer. Der er startet en ny lokalgruppe op på Frederiksberg. Det mener vi er positivt, da det vidner om, at vi har et højt aktivitetsniveau, og der er SUF ere, som brænder for at gøre en forskel i deres lokalområde. EUK I november blev der afholdt Europæisk Uddannelseskonference (EUK). Konferencen er det største internationale seminar SUF nogensinde har holdt og var en succes. Der var gode politiske oplæg og diskussioner, og vi fik styrket vores internationale kontakter. Der var dog nogle samarbejdsproblemer med Enhedslisten, hvilket gik ud over mobiliseringen. Derudover lå konferencen meget tæt på vores aktivitetsmøde, hvilket dels gjorde, at det blev en meget travl måned for SUF erne, og dels lagde et ekstra pres på arrangørgruppen. Vi skal lære af erfaringerne fra EUK, når vi skal arrangere andre masseseminarer, og vi skal desuden blive bedre til at sprede vores arrangementer ud over hele året. Fremadrettet kan vi bruge de kontakter, vi har fået fra EUK, til at styrke vores internationale arbejde. Overenskomst -kampagne og Faglig Landskonference En af de helt store satsninger dette forår var kampagnen til overenskomsten (OK). Vi havde forventet et højt konfliktniveau i forhandlingerne og sat målsætninger derefter. Flere af disse blev nået, bl.a. afholdelse af Faglig Landskonference, som lancerede vores OK-kampagne og havde både politiske og aktivistiske workshops. SUF har desuden prioriteret at afholde et måneder langt kursusforløb om faglig kamp for at sikre dybdegående viden og en fremtidig opprioritering af det faglige arbejde. Valgkampsseminar Folketingsvalget nærmer sig, og der er blevet afholdt et valgkampsseminar som led i at klargøre lokalgrupper til valgkamp. Seminaret var en succes, og vi er nu et skridt tættere på at være helt valgkampsklar. Blockupyseminar Der har ligeledes været afholdt et seminar om Blockupy i samarbejde med Enhedslisten. Uheldigvis lå valgkampsseminar og dette arrangement oveni hinanden. Dette vidner om, at vi skal være bedre til at koordinere arrangementer internt og gøre brug af værktøjer som kalenderen på hjemmesiden. Uddannelsesseminar I februar blev der afholdt et Uddannelsesseminar for alle elev-og studenterbevægelsesaktive sammen med Enhedslisten. Her blev vores langsigtede politiske mål med at være aktive i elev- og studenterbevægelsen diskuteret. Sideløbende fik deltagerne en række praktiske redskaber til at motivere og aktivere deres klassekammerater og medstuderende. Folkeskoleseminar Som led i skolevalget blev der i februar afholdt Folkeskoleseminar. Her deltog folkeskoleelever fra hele landet. Seminaret var en succes, og en stor del af deltagerne er efterfølgende blevet aktive i SUF. Mobiliseringen var inkorporeret i skolevalgskampagnen - en metode vi bør overveje at tænke ind fremtidige kampagner. Blockupy Blockupy er den første af de internationale protester, som vi i år har prioriteret at deltage i. Vi sendte repræsentanter, som har deltaget i de indledende planlægningsmøder, og en Blockupy-gruppe har stået for at arrangere fællesafgang til Frankfurt. SUF sendte en flok aktivister derned for at deltage i den antikapitalistiske kamp mod den europæiske centralbank. Det er vigtigt at bidrage til internationale protester i kampen mod EU og den internationalt organiserede kapitalistklasse. Studietur til Grækenland I forbindelse med det græske valg besluttede ledelsen at arrangere en studietur til Grækenland. Formålet med turen var primært at vise solidaritet med vores kammerater i SYRIZA, styrke vores europæiske netværk og at få en masse erfaringer med hjem. Studieturen er ikke skrevet ind i arbejdsplanen og blev planlagt i løbet af meget kort tid. Men vi vurderede, at situationen i Grækenland var helt ekstraordinær, og derfor godt kunne tillade os at handle hurtigt på den. Derfor valgte vi at sende en delegation på tre personer afsted til Athen. Der har været en del kritik af processen omkring studieturen. Som ledelse tager vi selvfølgelig kritikken til efterretning og vil fremover bestræbe os på, at der ikke opstår nogen misforståel-

9 ser undervejs i processen. Studieturen har bragt en række resultater med sig. Der blev lavet liveupdates og politiske analyser af situationen, og der blev skrevet en artikel til Modkraft og vores medlemsblad Blomster og Barrikader. Der har også været tilbud om at få et oplæg om SYRIZA ud til sin lokalgruppe. Skolevalg Skolevalget var et større projekt end først antaget. Vi deltog ikke i de indledende møder, hvor man kunne foreslå emner. Ansvaret blev påtaget af få frivillige, som så at sige samlede bolden op. Vi fik ikke den stemmemæssige opbakning, vi havde håbet på. I forbindelse med skolevalget blev debattørtræningen prioriteret og var på den måde med til at sikre skolevalget en organisationsopbyggende effekt. Med erfaringer fra kan vi frem mod skolevalget i være meget mere velforberedte både organisatorisk og politisk. Feministisk selvforsvarsinstruktører Tre kvinder fra SUF er siden AM blevet uddannet som instruktører i feministisk selvforsvar hos vores svenske kammerater fra Ung Vänster. Feministisk selvforsvar er selvorganiseret træning i forsvar mod seksualiseret vold både træning i fysisk og psykisk selvforsvar. Ung Vänster har gode erfaringer med selvforsvar. Ung Vänster har gode erfaringer med bl.a. at undervise på folkeskoler, og vi ser frem til at SUF s egne instruktører kan udbrede erfaringerne i Danmark. Ekstern Kommunikation SUF s pressesekretariat har efterhånden opnået en stabil form med - frivillige og ledelsesmedlemmer, der alle knokler for at få SUF eksponeret. Særligt på Facebook har pressesekretariatet haft stor succes med at komme med udmeldinger på aktuelle sager. Når der ikke er dagsaktuelle debatter, forsøger pressesekretariatet selv at skabe disse ved at slå på klassiske mærkesager som ligeløn, offentlig transport og ordentlige forhold for arbejdsløse. Fremadrettet arbejdes på at integrere flere sociale medier, som Twitter, Instagram og Snapchat i vores eksterne kommunikation. Der er også et mål om at få SUF s facebook bragt over 000 samlede likes, og nå ud til ½ million inden årets udgang. Derudover er der også planer om en internetkampagne og et masseseminar i pressearbejde. Universitetsnetværk I efteråret blev der oprettet et netværk for alle universitetsstuderende. Der er indtil videre afholdt en håndfuld møder, og netværket planlægger et masseseminar for universitetsstuderende til efteråret. Det er forsat en kæmpe prioritet at udvide og styrke vores universitetsnetværk og udvide netværksdannelsen til andre uddannelsesområder mm.. marts På kvindernes internationale kampdag var der en bred vifte af aktiviteter. Rundt om i landet blev der lavet alt fra aktioner og bannerdrop til støttecafe for kurdiske kvinder. Aktivitetsniveauet var dog højest i København, hvor man formåede at mobilisere 00 mennesker til en demonstration under parolen Tag Gaden Tilbage. Der blev også lavet en happening og et bannerdrop fra Dronning Louises Bro i København.. marts er og skal fortsat være en høj prioritet i SUF. Fremover skal vi derfor blive bedre til at sørge for, der er et højt aktivitetsniveau i hele landet og ikke kun i Hovedstadsområdet.

10 ) Ledelsens økonomiske beretning Den økonomiske beretning analyserer tendenser og omprioriteringer i ledelsen fra sidste stormøde i november til nu. Lokalgruppeaktivitet SUF er en organisation, som er afhængig af sine lokalgrupper. Det er de lokalt aktive, der skaber vores organisation. Det er ude i lokalgrupperne, at politikudvikling skal foregå, og størstedelen af aktivismen bliver lavet. Derfor er det vigtigt, at vi som organisation sørger for, at der er så få bureaukratiske og økonomiske forhindringer for aktivitet som muligt. For kan vi desværre konkludere, at vi langt fra har været gode nok til at bruge penge. Posten på de kr., som skulle gå til støtte til lokalgrupper, er gået % under budgettet. Det er noget, som ledelsen har været meget opmærksomme på, og i er posten også blevet brugt godt indtil videre. Det betyder på ingen måde, at der ikke kan bruges mere fra posten, og det er ledelsens opfordring, at lokalgrupperne gerne må tænke stort, når de laver aktiviteter. Skolevalg På aktivitetsmødet blev der i arbejdsplanen skrevet ind, at vi skulle deltage i skolevalget i. På det tidspunkt var de økonomiske dele af arrangementet uvisse. Senere lavede alle ungdomspartierne en aftale med DUF om, at DUF betalte alle rejseudgifterne til debatterne. Der har dog været en stor del uforudsete udgifter, hvilke har betydet, at ledelse har valgt at revidere budgettet for at finde de resterende.00 kr., som DUF ikke refunderede. Ledelsen valgte derfor at tage pengene fra posten folkeskoleindsats og flytte.000 kr. til en særskilt skolevalgspost. Lokalefaciliteter I SUF befinder vores sekretariat sig på Studiestræde, og vi har andele i Solidaritetshuset på Nørrebro. Derudover har mange af vores lokalgrupper søgt støtte til leje af egne lokaler. Aktivitetsmødet budgetterede med.000 kr., som lokalgrupperne kunne søge i støtte til lokaler. Indtil videre har vi brugt.000 kr. af det budgetterede. Det er vi i ledelsen meget tilfredse med, da vi har sikret lokaler til de lokalafdelinger, der har søgt om dette. Posten er gået til stregen, hvilket er et rigtigt godt tegn, da alle lokalerne er sikret for resten af året. Vi vurderer i ledelsen ikke, at der bliver søgt flere penge fra denne post, men opfordrer alle lokalafdelinger til at søge støtte, hvis de har behov, da vi anser det som en fornuftig prioritering at gå over posten og sikre et fast mødested. Blomster og Barrikader (BOB) SUF s medlemsblad er igen kommet op at køre. Det er en udvikling, vi i ledelsen er rigtig glade for. Det er vigtigt, at vi har et medlemsblad, som er gennemført og spændende. Dette kræver ikke kun menneskelige ressourcer fra mange frivillige, men også økonomiske ressourcer fra SUF. Aktivitetsmødet besluttede derfor, at man gerne ville prioritere et velfungeret medlemsblad. Der er på budgettet afsat kr. til udgivelsen, og indtil videre er der udgivet tre eksemplarer og brugt kr. Emnegruppeaktiviteter Ligesom lokalgrupperne bygger vores organisation på vores emnegrupper. Vi har mange velfungerende grupper, som er med til at udvikle vores organisation politisk. Vi må desværre erkende, at vores emnegrupper var for dårlige til at bruge de penge, de fik stillet til rådighed. I brugte emnegrupperne i gennemsnit kun % af de budgetterede midler til deres grupper. I ser vi dog en positiv udvikling, hvor især to grupper har været gode til at bruge de budgetterede midler. International gruppe har brugt omkring 0 % af posten Internationalt arbejde. Man har både sendt SUF ere afsted til koordinerende møder i Blockupy, og vi har sendt medlemmer ned til kammerater under valget i Grækenland. Også faglig gruppe har været god til at bruge penge. Der blev bevilliget kr., hvoraf omkring en fjerdedel er brugt. Pengene er hovedsageligt blevet brugt på at lave en faglig landskonference og en overenskomstkampagne på det offentlige område. Vi kan dog se, at der er brugt færre penge på overenskomstkampagnen end først forventet. Koo og ledelsens rolle i økonomien I SUF har vi en koordinationsgruppe (koo), som bl.a. godkender eller afviser økonomiske ansøgninger på ugentlig basis. Der har været kritik af, at ledelsens koordinationsgrupper til tider har givet penge på et uklart grundlag, hvilket har medført interne diskussioner om brugen af SUF s penge. Det har ledelsen taget meget seriøst. For fremtiden vil ledelsen og koordinationsgruppen være opmærksomme på at kommunikere tydeligere ud og give en politisk begrundelse for den beslutning som tages. I ledelsen har vi været opmærksomme på at skulle holde vores udgifter til møder på et minimum. I den forbindelse kan vi oplyse, at der er i gennemsnit er brugt 1, kr. på mad pr. ledelsesmedlem, og at der gennemsnitligt har været ledelsesmedlemmer til hvert møde.

11 DUF Det er ledelsens opfattelse, at der har været flere fortolkninger af, hvorfor vi blev trukket i DUF-støtte. Derfor har vi valgt at skrive et afsnit om hele processen. Vi søgte i DUF-støtte på baggrund af 1.1 medlemmer. I blev SUF udtrukket til stikprøve. Da DUF s revisor aflagde rapport om stikprøven for DUF, bad DUF os om at fjerne alle medlemmer, der først havde meldt sig ind i Enhedslisten og derefter ind i SUF i fra grundlaget. Det drejede sig fx om medlemmer af Enhedslisten, der havde læst i SUF i Rød+Grøn (Enhedslistens medlemsblad) og derefter havde sigt, at det lød godt, men ikke havde meldt sig ind fra starten. Det blev i alt 1 medlemmer, vi skulle fjerne fra grundlaget, hvilket rykkede os et trin ned af tilskudsstigen. Hele processen har været meget langsommelig og ærgerlig. Dette skyldes hovedsageligt, at vi fik en ny revisor, som ikke var sat ind i organisationerne eller sagen. Sagens forløb har derfor fået ledelsen i samarbejde med den tidligere og nuværende organisationssekretær til at optimere medlemssystemet samt at ansætte et nyt revisionsselskab.

12 Emnepolitisk udtalelse.1) Klima- og energipolitisk udtalelse Intro: I SUF kæmper vi for at beholde et stabilt klima. Vi mener at klimaforandringerne er menneskeskabte og at der skal handling til, hvis ikke klimaproblemer skal blive til en klimakatastrofe. Vi kræver udfasning af fossile brændstoffer, 0% bæredygtig og vedvarende energi fra år 0. Vi nærer ingen illusioner om at markedet vil ordne problemerne for os. Og derfor kan omstillingen kun forgå, hvis vi som arbejderklasse tager magtens over energiforsyningen fra den herskende klasse og går forrest i kampen for klimaet. Det er ikke nok bare at skifte til sparepærer og slukke lyset når man forlader et rum. Der er brug for gennemgribende forandringer i den måde vi producerer og distribuerer vores energi på. Det skal ikke længere være forurening, profit og kontrol der er kendetegnet ved vores energiforsyning. Men i stedet bæredygtighed, demokratisering og decentralisering være hovedtemaer for en restrukturering af energiforsyningen. Det kræver nogle strukturelle forandringer der ikke er mulige inden for det kapitalistiske system. Hvorfor et brud med kapitalismen er nødvendig for at vi kan opnå målet om et bæredygtigt samfund, hvor energi ikke længere er et privilegium, men en ret. I SUF mener vi, at ansvaret for klimakrisen ligger hos den vestlige verden. Og derfor mener vi, at vi i langt højere glad skal betale for omstillingen i det globale syd. Da det er dem, der bliver hårdest ramt af vores overforbrug. Derfor vil vi kæmpe for at ulandsstøtten bliver hævet til 1,% af BNP og at alle projekter ind tænker bæredygtighed og grøn udvikling. Ligeledes skal patenter på grøn teknologi og klimasikring fra vesten gøres tilgængelige i det globale syd, således at de ikke skal betale en unødig høj pris for at rette op på vores misbrug af verdens resurser. Det er dog ikke kun energiforsyningen vi skal tage fat i. Vi er nød til at kigge på, den måde vi producerer vores mad på og hvilken mad vi spiser. I SUF mener vi at vi i højere grad skal gå over til at spise lokalt dyrket mad og begrænse vores forbrug af kød. Ansvaret skal ikke pålægges den enkelte, i stedet for skal alle offentlige institutioner, såsom: Skoler, børnehaver, universiteter, tilbyde gratis sund, hovedsageligt vegetabilsk, mad. Hvilket vil reducere Metanudledningen betydeligt! Vigtigst af alt er at vi handler NU! Der er ikke nogen planet B, der er ikke nogen nødløsning og vi får ikke en ekstra chance. Klimaet venter ikke på nogen. Kapitalismen vs. Kloden Det kapitalistiske system er bygget op omkring salg af varer og konkurrence om dette salg. Konkurrencen presser priserne i bund på de enkelte varer, hvilket også gør et indhug i en virksomheds profit, hvis ikke virksomheden optimerer sin produktion. Produktionsoptimering sker ved at man udflytter dele eller hele sin produktion til egne på jorden, hvor der er billig afgang til f.eks. elektricitet, såsom Kina. Hvorefter man så shipper sine varer rundt i verdenen, hvilket er med til at forstørre CO aftrykket betydeligt på varerne. Samtidig lægger man også et kæmpe pres på de dele af verden, der i forvejen bliver hårdest ramt af klimaforandringerne. Dels fordi de direkte biddrager til at forværre klimakrisen men også fordi de får vredet armen om på ryggen i forhold til at regulere deres energisektor i en mere grøn retning, fordi de vestlige virksomheder truer med at flytte produktion og arbejdspladser til andre steder i verden. På den måde er der blevet skabt områder i det globale syd, hvor der er et miljømæssigt ræs mod bunden. Et andet problem med kapitalismen, er at der er indbygget et behov for konstant vækst. Det betyder at en virksomhed, på grund af inflation, er nød til konstant at udvide sin produktion, og dermed sit CO-aftryk. Eftersom at det i langt de fleste tilfælde kræver energi at producere noget som helst, benytter industrien enorme mængder energi, hovedsageligt fra fossile brændsler, til at drive sin produktion. For at kunne opretholde et vækstende salg, har man implementeret en strategi der hedder: planlagt forældelse. Det går reelt et ud på at man designer sine produkter på en måde, så de går i stykker efter en bestemt årerække, hvilket tvinger folk ud i et nyt indkøb, der så giver profit og dermed vækst til virksomheden. Planlagt forældelse, sammen med vækstparadigmet, er reelt set en Pandoras æske, når den først er åbnet bliver konsekvenserne meget svære at afværge igen. Og hvis der ikke sker en strukturel ændring i vores produktion og energiforsyning, vil det kapitalistiske system op skalere klimakrise til klimakatastrofe. Her burde nationalstaterne træde ind, tage ansvar og dæmme op for markedskræfterne samt føre en klimavenlig politik.

13 Desværre har de fleste stater en uheldig dobbeltrolle i forhold til klimakrisen, langt de fleste lande i verden er enige om at der skal gøres noget. Men langt de fleste modarbejder også de løsninger der skal til. Selv i klimavenlige Danmark der i kørte på over 0% vedvarende energi, har staten interesser i at opretholde produktion og afbrænding af fossile brændstoffer. Den togfond som skal elektrificere, og dermed C0 neutralisere, vores tognet, er finasieret ved at udlicitere og afgiftpålægge udvinding af olie og gas fra vores undergrund. hvilket giver staten en økonomisk interesse i at opretholde et højt forbrug af fossile brændsler. Staternes interesse i fossile brændstoffer kommer i særdeleshed til udtryk i Arktis. Grundet global opvarmning er over 0% af sommerhavisen forsvundet på bare 0 år, hvilket har fået grådige olieselskaber til at søge om tilladelser til at prøvebore efter olie og gas i det arktiske hav. Ser man bort fra at verden i forvejen har energiresurser der svarer til, gange maksimum udledningen, hvis vi skal undgå en klimakatastrofe. Så er olieboringer i Arktis det vanvittige fordi områderne man vil bore i er fyldt med isbjerge. Ligesom at det ikke er muligt at fjerne olie fra et frosset hav, skulle der ske en større ulykke. SUF støtter en kommerciel fredning af det Arktiske ocean, på lige fod med Antarktis. Hvis energipolitik skal gå hånd i hånd med en ansvarlig klimapolitik, så skal alle investeringer i olie, kul og gas fra statens side stoppes, derudover skal alle statens interesser i udvinding af olie, kul og gas afvikles hurtigst muligt. I SUF støtter vi, på den korte bane, afhændelse af alle investeringer i olieindustrien. Og kræver at vores fagforeningers pensionskasser omlægger deres nuværende kulsorte aktier og ind tænker klima og bæredygtighed i alle investeringer. Vi mener ikke at de markedesbaserede løsninger på klimaproblematikken, såsom kvoter, har haft nogen gavnlig effekt på udledningen af drivhusgasser. I det markedet tvinger virksomheder til at omgå disse, og derfor rendere dem overflødige. Der er derfor behov for et opgør med kapitalismen og en hurtig overgang til en socialistisk økonomi, hvor bæredygtighed, miljø og mennesker kommer før marked og profit Klimakamp er kvindekamp Klimaforandringerne, der allerede nu mærkes i store dele af det globale syd, rammer verdens kvinder hårdest. De regioner der allerede nu rammes, er kendetegnede ved at være nogle af jordens fattigste egne, plaget af hungersnød og krig. Når familier flygter for at komme væk fra dårlige kår vil familierne ofte sende manden eller drenge afsted mod Europa, i et forsøg på at opnå asyl og dermed familiesammenføring. Det efterlader dog kvinden i familien tilbage med ansvaret for at skaffe mad og tage sig af eventuelle børn. Det betyder at egne med, specielt i omkring det sydlige Sahara, der har været ramt hårdt af tørke som følge af den globale opvarmning, har en overrepræsentation af kvinder og børn i nød. I SUF mener vi at der er for lidt fokus på kvinderne i det globale syd. Løsningen er ikke at flytte hundredevis af millioner mennesker væk fra deres hjemsted, i håb om at vi kan forsøge endnu flere i Europa. I stedet vil vi igennem solidaritetsarbejde med progressive bevægelser som Via Campesina, skabe ordentlige levevilkår for lokalbefolkningerne rundt om i verden. Ved at støtte bæredygtige kunstvandingsanlæg og kollektive økologiske landbrug. Baggrund Med industrialiseringen af samfundet fra midten af 00tallet steg levestandard og velstanden i de fleste vestlige lande. Og specielt i den senindustrielle tidsalder, siden. verdenskrig, har vores teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige fremskridt været større og mere betydelige end nogensinde før. Vi lever nu længere, er rigere og har flere muligheder end nogensinde før i menneskehedens historie. Vores industrielle udvikling har været båret af afbrænding af Kul, Olie og Gas hentet op fra undergrunden. Der er mange fordele ved de såkaldt fossile brændstoffer: De er lettilgængelige, de er billige, de kan tranporteres og de har en stor energitæthed, hvilket alt sammen har gjort, at de blev vores primære energikilde. Beklageligvis medfører afbrænding af netop Kul, Olie og Gas, i det omfang vi har brug for, for at levere energi nok til den vestlige verden, også en massiv udledning af en drivhusgassen CO. Hvert år udleder vi i omegnen af gigaton C0 i atmosfæren. Cirka % bliver optaget af verdens have og cirka % ender i havet. Men de resterende 1% ender bliver hængende i atmosfæren.

14 Den øgede CO i vores atmosfære betyder at gennemsnitstemperaturen på jorden er stigende, siden 0 er den steget med 0,1 grader celcius i gennemsnit på verdensplan. På verdensplan er man enige om, at vi skal holde os under en graders stigning på jordens gennemsnitstemperatur i år 0. Det betyder at der maksimalt kan være gigaton CO i atmosfæren inden 0, hvorefter vi skal være CO neutrale for at nå under en graders gennemsnitstemperatur i 0, hvilket betyder at procentdelen af CO maks må være 0,0 eller 0 ppm, mod de nuværende, ppm. Alt dette skal sættes i perspektiv til at vi allerede nu kender til Kul, Olie og Gasreserver svarende til 00 Gigaton CO. Og fortsætter vi udledningen som vi plejer, vil vi se en varmestigning på, grader i år 0. Det er dog ikke kun CO der er behov for at vi kigger på. Menneskeskabt Metangas, som følge af industrielt dyrebrug, står for % af vores samlede udledning af drivhusgasser målt i såkaldte CO ækvivalenter. Metan er cirka gange så kraftig en drivhusgas som CO, men indgår ikke i samme kulstofkredsløb som CO, hvorfor det bliver i atmosfæren, når det først er udledt. Udover den metan der udledes som følge af vores industrielle landbrug. Så ligger der en tikkende bombe under permafrosten i Sibirien, Canada og Alaska. Hvis permafrosten tør, som følge af klimaforandringer, vil millioner af års døde planter gå i forrådnelse og udlede millioner af ton metan, svarende til 00 gigaton CO, i atmosfæren over kort tid. Motivation: Vi skal da have en klimapolitisk udtalelse. jeg har lagt vægt på kritik af kapitalisme, kritik af vesten, feminisme og tallene bag. Det er mit håb at i stiller en million-billion ændringsforslag og ændringsforslag til ændringsforslag til stormødet. Stiller: Chris Bay(SUF Aarhus)

15 ) Ændringsforslag til vedtægter Hele slettes og erstattes med: - Udelukkelse af medlemmer 1. Medlemmer, der modarbejder SUFs formål eller som volder materiel eller personlig skade, kan udelukkes fra organisationen.. Udelukkelse sker individuelt.. Alle medlemmer af Socialistisk Ungdomsfront kan indstille et medlem til udelukkelse. Udelukkelseindstillingen skal rettes til ledelsen på dennes næstfølgende møde. Herved starter udelukkelsesforløbet.. Ledelsen træffer beslutning om udelukkelse med tre fjerdedeles flertal af ledelsesmedlemmerne.. Udelukkelsessagen skal som udgangspunkt fremgå af mødeindkaldelsen. Dog ikke i tilfælde af personskade, hvor den forurettede beslutter, hvorvidt det skal fremgå af mødeindkaldelsen eller ikke.. Det pågældende medlem skal høres i sagen under ledelsesmødet og have adgang til deltagelse med taleret under det pågældende punkt. Dog ikke i tilfælde af personskade, hvor den forurettede definerer oplevelsen.. Drejer udelukkelsen sig om et medlem af ledelsen, har denne stemmeret på det pågældende ledelsesmøde. Dog ikke på udelukkelsespunktet. I tilfælde af personskade, har det givne ledelsesmedlem ikke stemmeret på punktet der omhandler udelukkelse.. Vedtager ledelsen udelukkelsen betragtes udelukkelsen som gennemført, og den pågældende fortaber umiddelbart alle medlemsrettigheder.. Udelukkelsen kan ankes til førstkommende stormøde. En anke har ingen opsættende virkning. Det pågældende medlem har ret til at overvære årsmødet under det pågældende punkt og til at afgive en skriftlig og kortfattet mundtlig erklæring om sagen overfor dette inden afstemning gennemføres. Stormødet fastsætter tidsbegrænsning på den mundtlige erklæring, dog minimum minutters taletid. Er flere personer indstillet til udelukkelse, har hver enkelt person individuel ret til den fastsatte mængde taletid. Kan et flertal på to tredjedele ikke bekræfte udelukkelsen, bortfalder den. Ovenstående rettighed frafalder ved sager der omhandler personskade.. Et udelukket medlem kan alene genoptages gennem godkendelse på et stormøde, hvor beslutningen kan træffes med almindeligt flertal Motivation Trigger warning Den tidligere paragraf var med til at sikre medlemmer, der kunne have politiske uenigheder eller des lige. Dog har vores vedtægter ikke været rustet til at håndtere, hvad vi gør ved medlemmer, der begår overgreb mod andre. Prisen betales af offeret. I SUF har vi længe været dårlige til at håndtere en praksis angående sådanne personsager, hvor det i alt for mange tilfælde har betydet, at offeret slutteligt ikke har magtet mere og er stoppet med at lave politisk arbejde i vores organisation. Det er stærkt kritisabelt og er modstridende med ønsket om at beskytte undertrykte. En af vores vigtigste opgaver er at sikre, at vores medlemmer kan lave politik. At ingen må være bange for at være aktive i vores organisation. Derfor bliver vi også nødt til at sikre de praktiske muligheder og foranstaltninger, der beskytter offeret i sådanne situationer og ikke gerningspersonen. Det beskytter ikke offeret, at hele organisationen kender til overgrebet, og vi skal ikke opbygge en retspraksis op, hvor gerningspersonen efterfølgende skal kunne forsvare sig selv, angre eller overhoved deltage i stormødet. Vi skal i stedet sikre en retspraksis, der i sådanne tilfælde beskytter offeret og sikrer en så god proces som det er muligt. Stillere: Monica Topsøe Jensen (SUF Hovedstaden), Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez (SUF Hovedstaden), Lærke Quellmalz Møller (SUF Kønspolitisk Gruppe), Laura Goret (SUF Kvindegruppe), Christine Vassaux Noe (SUF Kvindegruppe), August Maigaard Rubin (SUF Amager). ændres til det følgende, således at det passer til ét stormøde om året: - Stormøder 1. Der afholdes et stormøde om året i forårshalvåret. Dette er organisationens højeste myndighed.. Stormødet er åbent for alle medlemmer og inviterede gæster. Stormødet kan dog lukke for andre end SUFs medlemmer ved simpelt flertal.. Alle medlemmer af SUF har stemmeret på stormødet og kan stille forslag hertil.. Stormødet indkaldes skriftligt af ledelsen med mindst to måneders varsel. Med indkaldelsen skal følge angivelse af tid og sted samt forslag til hovedpunkter på dagsordenen. Ledelsens forslag eller ændringsforslag til arbejdsplan, budget, udtalelser og andre papirer samt ledelsens politiske og organisatoriske

16 samt økonomiske beretning udsendes sammen med et detaljeret forslag til dagsorden mindst en måned før stormødet.. Ekstraordinært stormøde kan kræves indkaldt af en tiendedel af SUFs medlemmer, en femtedel af lokalafdelingerne eller et flertal af ledelsen. Det indkaldes af ledelsen inden ti dage fra kravets fremkomst med mindst fire og højst seks ugers varsel. Med indkaldelsen skal følge forslag til dagsorden fra de medlemmer, der kræver stormødet afholdt.. På stormødet vælges repræsentanter til ledelsen samt en kasserer, som indgår som fuldgyldigt medlem af ledelsen. De tre ledelseskandidater, der uden at opnå valg, fik flest stemmer ved ledelsesvalget, indgår på en suppleantliste prioriteret efter kandidaternes stemmetal. På stormødet vedtages arbejdsplan og budget for det følgende år. Vedtægter tages som udgangspunkt op til revision hvert andet år. Samarbejdsaftaler kan tages op til revision på et stormøde efter behov.. Forslag om at udtale mistillid til ledelsen kan fremsættes indenfor de i punkt nævnte frister eller under ordinære stormøder ved skriftlig henvendelse til dirigenterne. Et sådant mistillidsvotum kan ikke rettes mod enkeltpersoner, men kun til den samlede ledelse, hvilket dog ikke omfatter regionsrepræsentanterne. Mistillidsdebatten tages umiddelbart efter fremsættelsen af forslaget og har således opsættende virkning for den øvrige dagsorden. Hvis forslaget vedtages, finder nyvalg sted efter de i, stk. angivne retningslinjer.. Ledelsen fremlægger to skriftlige beretninger der sættes til afstemning på stormødet. Der skal være en politisk og organisatorisk beretning samt en økonomisk beretning. En forkastelse af en af beretningerne sidestilles med vedtagelse af et mistillidsvotum, jævnfør stk... På første ordinære stormøde efter nytår fremlægger ledelsen et skriftligt regnskab. En forkastelse af regnskabet sidestilles med vedtagelse af et mistillidsvotum, jævnfør punkt.. Ledelsesmedlemmer (stormødevalgte, regionsrepræsentanter og kasserer) kan maksimalt sidde valgperioder ad gangen. Herefter skal de som minimum sidde over én valgperiode.. Ændringsforslag til vedtægterne skal være sekretariatet i hænde senest tre uger før stormødets start. De udsendes til deltagerne med deltagerpapirerne senest to uger før stormødet. På selve stormødet kan der stilles ændringsforslag til ændringsforslag. Disse skal ligge skriftligt til deltagerne før afstemningen. Stormødet kan fastsætte yderligere deadlines i forretningsordenen. 1. Til kritisk revision af regnskabet vælger stormødet revisorer og en revisorsuppleant. Disse må ikke samtidig have sæde i ledelsen.. Skriftlig afstemning skal gennemføres, hvis to af de stemmeberettigede ønsker det, dog jævnfør, pkt... Ledelsen forpligtes til straks efter dens konstituering og senest fire uger efter det foregående stormøde at sørge for udsendelsen af stormødets vedtagne beslutninger til organisationens medlemmer, og at gøre beslutningsprotokollen tilgængelig for de, der måtte ønske at se den. Motivation: Ét stormøde om året vil først og fremmest frigive en masse kræfter i organisationen. Ansattekræfter, der bedre kunne bruges på at facilitere SUFs basisenheder som netværk og lokal/-emnegrupper. Ledelseskræfter, der bedre kunne bruges på politiske diskussioner og udmeldinger. Og generelt organisationens kræfter, der i stedet kunne bruges på et fast årligt masseseminar eller lignende, som reelt har muligheden for at være skolende, politikudviklende, handlingsfordrende og samlende. Dette vil virke bedre end vores forsøg med at gøre stormøderne seminaragtige med halvhjertede workshops og dårligt udførte temaer. Tiden op til dette ene årlige stormøde kan ordentligt prioriteres til gode og grundigt forberedte forstormøder, der vil give alle medlemmer gejst på og følelsen af nødvendighed af at deltage. Tiden på stormødet skal prioriteres til vigtige og aktuelle politiske diskussioner, vi skal tage kollektivt i stedet for udtalelser, der for eksempel blot klappes igennem og vedtagelser, der ikke fører videre handling, skoling eller debat med sig. Et selvstændigt argument er desuden også, at det giver rigtig god mening, at ledelsen vælges på det stormøde, hvor også den arbejdsplan, de forpligter sig på at udføre, vedtages, hvilket denne model for stormøder lægger op til. Stillere: Ronja Toxværd (SUF Valby-Vestegnen), Silas Marker (SUF Nørrebro), Aksel Johansen (SUF Viborg) og Olivia Borchmann (SUF Aarhus)., efter pkt. indsættes nyt punkt med teksten Vi i SUF vil så vidt muligt sortere vores affald til alle større nationale SUF arrangementer.

17 Motivation: Som en grøn organisation, der arbejder for et bæredygtigt samfund, skal SUF selv gå forrest i kampen for en bedre udnyttelse og genanvendelse af jordens ressourcer. Derfor forslår SUF Esbjerg, at vi for fremtiden sorterer vores affald til alle større nationale SUF arrangementer. Stillere: SUF Esbjerg. Indsættes efter stk.,. Regioner har ret til at udstede karantæne op til, under og efter en eksklusionssag ført af ledelsen. Disse skal vedtages af regionen ved / flertal. Har regionen en ledelse, skal denne vedtage sådanne beslutninger ved konsensus. Er der tale om personskade, så har gerningspersonen ikke stemmeret trods denne sidder i ledelsen eller i regionen.. Hvis man ønsker at anke en karantæne sag, skal man anke til ledelsen. Konsekvensrettelse: De andre stk. rykker et tal videre, så det næste stk. hedder stk. Motivation Pointen med denne vedtægtsændring er at give selvbestemmelse i regionerne, også på det område der omhandler karantæne. problemet har tidligere været at det står meget uklart i vores vedtægter hvem der må hvad. Vi mener at det giver mening at de folk der har deres daglige gang og engagement i en region, selv tager hånd om de aktives ve og vel, og dermed også i yderste tilfælde har retten til at give karantæne fra arrangementer og lignende. Stillere: Calle Vangstrup (SUF Antiracistisk Gruppe Hovedstaden), Victoria Ninosca (SUF Hovedstaden), August Rubin (SUF Amager) og Monica Topsøe (SUF Hovedstaden). Æf til vedtægter: Regnskabsåret 1. SUFs regnskabsår går fra 1. juli til 0. juni Motivation: Forslaget skal ses i lyset af forslaget om, at vi kun skal have et stormøde årligt, som ligger i foråret. Ved at ændre vores regnskabsår, kan vi vælge budgettet på stormødet ud fra et aktuelt grundlag frem for at skulle spå om, hvordan vores økonomi ser ud, når næste kalenderår begynder måneder senere og hvilke aktiviteter, vi gerne vil lave til den tid. På den måde er ledelsen i mindre grad nødt til at revidere budgettet efterfølgende. Vi regner med, at arbejdsplanen så kommer til at følge regnskabsåret som hidtil, så den kommer til at gå fra sommerferie til sommerferie. I øvrigt mener vi, at boretårnet skal blokeres. Bevar skiffergassen i undergrunden. Grøn front i Vendsyssel. Stillere: Aksel Rosager Johansen (SUF Dybvad), Thor Donsby Noe (SUF Dybvad), Chris Bay (SUF Dybvad) Ændringsforslag til ændringsforslag...1 Stk. 1 erstattes med: 1. Der afholdes et stormøde om året i Påsken. Dette er organisationens højeste myndighed. Motivation: 1. Vi kan udnytte en hel weekend meget bedre, da vi f.eks. kan bede folk om at dukke op fredag middag og tage hjem søndag og man endda har en fridag om mandagen. Det giver en halv ekstra dag til at behandle forslag, hvilket der er brug for, når vi skal nå alt på ét stormøde årligt.. Organisationen har bedre tid til at forberede stormødet i foråret end i efteråret. Og Påsken er den eneste forlængede weekend i foråret, som vi er sikre på ikke ligger i eksamensperiode eller er optaget af Enhedslisten (Store bededagsferien).. SUF blev stiftet i Påsken. Mange år herefter lå stormødet i Påsken, og det største ordinære stormøde blev ligeledes holdt i en Påske. Enhedslisten har ligeledes i mange år haft held med at lægge deres stormøde i Store Bededagsferien.. Konkurrerende organisationer, heriblandt SFU, har stor glæde af at organisere og afholde arrangementer i påsken. Stillere: Aksel Rosager Johansen (SUF Viborg), Thor Donsby Noe (SUF Viborg) og Chris Bay (SUF Viborg)

18 Aktuel udtalelse.1) SUF vil samle landets antikapitalistiske studerende Under de seneste regeringer har vi en set en række angreb på universiteterne og de studerende. Afdemokratiseringen af universiteterne med blandt andet indførelse af eksternt flertal i bestyrelserne. Begrænsninger af SU en og generel undergravning af de studerendes levevilkår. Strukturelle reformer der skal presse de studerende hurtigere igennem, og som samtidig får uddannelserne til at fungere som varer og universiteterne til at agere som virksomheder. Også indholdet af undervisningen og mulighederne for forskning bliver i højere og højere grad tilpasset erhvervslivets interesser. Disse angreb er blevet mødt af protester. Dels lokale protestbevægelser på de enkelte institutter og universiteter. Dels den fælles protestbevægelse imod fremdriftsreformen. Og dels græsrodsbevægelsen Et Andet Universitet. Og lignende angreb og protester finder sted over resten af verden. Ingen af disse protester i Danmark har dog foreløbig vist sig stærke nok til at vende udviklingen. I SUF vil vi gerne bidrage til at skabe og udvikle en stærkere bevægelse på universiteterne, der både kan skubbe universiteternes udvikling i en ny retning og være en del af en bredere protest imod samfundets udvikling også uden for universiteterne. Første skridt i denne retning er at organisere vores egne (og Enhedslistens) universitetsstuderende medlemmer bedre. Ved at skabe og udvikle et netværk af antikapitalistiske studerende kan vi bidrage til at styrke og udvikle de protester, der opstår på universiteterne. Derfor vil vi arbejde på at samle alle medlemmer af SUF og Enhedslisten, der studerer på universitet til et fælles seminar til afholdelse i oktober, hvor vi kan diskutere såvel universitetets som samfundets udfordringer ud fra et antikapitalistisk perspektiv og udvikle vores egne modsvar og krav. Et seminar hvor antikapitalistiske universitetsstuderende fra hele landet kan lære hinanden at kende og blive del af et netværk, der kan rykke stærkt nedefra i forbindelse med kommende protester i og uden for universiteterne. Vi ved, at det er gennem organisering og kamp nedefra, at vi kan forandre såvel universiteterne som Danmark og verden. Derfor må vi arbejde målrettet på at organisere os selv, vores medstuderende, vores generation og vores klasse. Et seminar for ALLE universitetsstuderende i SUF og Ø er et vigtigt skridt i denne retning Organisering - bevidstgørelse - kamp! Stillere: Astrid Vang Hansen, Frederikke Hellemann og Olivia Borchmann

19 Opstillinger til kritisk revisor Aksel Rosager Johansen - opstillet til kritisk revisor Mine livserfaringer har været definerende for mine visioner for gerningen som kritisk revisor. Jeg er opvokset på et lille land- og skovbrug uden for Viborg, hvor jeg har lært, hvor meget man virkelig kan udrette med de penge man har, når man tager ansvar og er ambitiøs omkring det. En lære, som jeg har holdt ved til i dag, hvor jeg bor godt og alment i Arbejdernes Andelsboligforening afdeling -0. For godt år siden blev jeg aktiv i SUF Viborg. Jeg har kigget tilbage i referaterne og set, at jeg blev valgt som kasserer på mit andet møde. Jeg fik de første erfaringer med, hvordan man kunne få penge til at skabe aktivitet. Så man både kunne få gratis mad, lave vilde aktioner og trodse bureaukratiske lokalgruppekontingenter og deltagerbetaling til nationale arrangementer ved hjælp af kommunale tilskud. På Viborg Katedralskole har jeg siddet i skolens økonomiske udvalg, hvor jeg så, hvordan spareøvelser går ud over aktivitet og læring. I mine første år i SUF havde økonomien det dårligt. Vi var blevet snøret til at lease en kopimaskine, blev trukket markant i DUF-tilskud og en kasserer var løbet med pengene. Jeg husker, hvor frustrerende det var at komme til stormøde med aktivitetsidéer, der ikke kunne realiseres på grund af dårlig økonomi. Og jeg har sidenhen oplevet glæden ved at have råd til store skolestartskampagner og sommerlejre uden deltagerbetaling. Jeg blev valgt som kasserer i SUF på Landsmødet i. Noget af det første, jeg foretog, var, at indføre et likviditetsbudget som redskab til at få overblik over, om SUF levede op til Aktivitetsmødets økonomiske prioriteringer. Jeg kunne se, hvordan flere års sparepolitik havde hæmmet aktiviteten. Selvom jeg fik sat en række initiativer i gang, lykkedes det ikke at leve op til de stormødevedtagne udgifter til aktiviteter, og det har plaget mig sidenhen. For at slå hovedet på sømmet, skal vi have pengene ud at arbejde. Jeg vil være kritisk over for, om den praktiske udmøntning af det Aktivitetsmøde-vedtagne budget også genererer den tiltænkte aktivitet. Derudover mener jeg, at den kapital, der er blevet opbygget i SUF gennem de seneste år, skal ud at arbejde og skabe aktivitets- og medlemsfremgang. Jeg er så at sige antikapitalist. Revisor-CV: - Revisor for SUF Viborg - Revisor for Ungdom mod EU i Viborg - Revisor for KlimaX Jylland - Revisor for DGS Venner i MidtVest - Revisor for SFU Viborg - Revisor for Boldklubben Lokomotiv Thor Donsby Noe - opstillet til kritisk revisor Mine livserfaringer har været definerende for mine visioner for gerningen som kritisk revisor. Jeg er opvokset på et lille land- og skovbrug uden for Viborg, hvor jeg har lært værdien af mådehold og beskedenhed. Værdier, som jeg har holdt ved til i dag, hvor jeg bor godt og alment i Arbejdernes Andelsboligforening afdeling -0. For godt år siden blev jeg aktiv i SUF Viborg. Jeg har kigget tilbage i referaterne og set, at jeg blev valgt som kasserer på mit andet møde. Jeg lærte, hvordan det vigtige lokalt ikke er lødigheden i bogføringen, men grundigheden. På den måde kunne en madkrukke akkumulere kommunaltilskud for.00 kr. på bare to år. På Viborg Katedralskole har jeg siddet i skolens økonomiske udvalg, hvor jeg så, hvordan der årligt blev brugt store og unødvendige beløb på reklamer frem for kerneopgaven. I mine første år i SUF havde økonomien det dårligt. Vi var blevet snøret til at lease en kopimaskine, blev trukket markant i DUF-tilskud og en kasserer var løbet med pengene. Men jeg husker, hvor langt vi trods alt nåede med små midler og kreative løsninger. Som at lade lokalgrupper afholde udgiften til kampagnematerialer på Roskilde Festival. Det var også overvældende, hvor mange folkeskole- og gymnasieelever, der gladelig deltog på en sommerlejr med deltagerbetaling på kr. Jeg blev valgt som kasserer i SUF på Landsmødet i. Noget af det første, jeg foretog, var, at få talt ledelsen fra at anke kopisagen til Landsretten, hvor der kun var håb om vinde oprejsning og et beskedent beløb, mens der var risiko for store yderligere tab. Desværre fik jeg ikke i samme omgang overtalt ledelsen til at foretage den langt mere sikre investering, at oddse.000 kr. på Spaniens sejr i U1 EM. På trods af, at vi af uransagelige årsager takkede nej til.000 kroner lige ned i lommen, kunne organisationen takket være årevis med mådeholden økonomistyring efterhånden se en lysere fremtid i møde med opsparing frem for kortfristet gæld. For at slå hovedet på sømmet, skal vi ikke snolde pengene op. I anledning af, at vi i år blev trukket i DUF-støtte for første gang i mange år, er det værd at

20 Opstillinger til ledelsen tage vores økonomipraksis op til overvejelse. Vil det i virkeligheden gå ud over aktivitetsniveauet, at vi har deltagerbetaling? Min erfaring er, at det blot skaber større fællesskabsfølelse, at alle bidrager samtidig med at det frigør midler til reel aktivitet. Revisions-CV: - Revisor for SUF Viborg - Revisor for Ungdom mod EU i Viborg - Revisor for KlimaX Jylland - Revisor for DGS Venner i MidtVest - Revisor for SFU Viborg - Revisor for Boldklubben Lokomotiv - Revisionist siden 0 Magnus Esmark Schrøder - opstillet til ledelsen Mit navn er Magnus Esmark, jeg er 1 år gammel og studerer jura ved Københavns Universitet. Jeg er opdraget i SUF Brønshøj-Vanløse, og er lige nu primært aktiv i SUFs Universitetsnetværk og Et Andet Universitet. I SUF er der en udbredt forståelse for, at vi har en række problemer, der hæmmer vores politiske arbejde. Desværre er der en tendens til at adressere symptomerne på disse problemer som kilden til ondet. Vi taler om, at der kommer for få mennesker til stormødet, at ledelsen mangler kræfter, at vi ikke er gode nok til at skabe bevægelse etc. Jeg mener, at disse er symptomerne på SUFs faktiske problemer. At der kommer få mennesker til stormøderne, og at diskussionerne i øvrigt ofte er ligegyldige for klassekampen, er et tegn på, at vi ikke er i god nok forbindelse med de bevægelser, der findes. Derfor evner vi ikke at tage de diskussioner op, der rent faktisk berør arbejderklassen, og som betyder noget for SUFernes arbejde ude i bevægelserne. Jeg har været med til at starte SUFs Universitetsnetværk op. Jeg mener, at det er væsentligt for SUFs evne til at bidrage til bevægelsernes arbejde, at vi har netværk, der kontinuerligt diskuterer, hvad der sker, og koordinerer vores arbejde. Allerede nu har universitetsnetværket spillet en vigtig rolle i SUFs bidrag til Et Andet Universitet. En af mine prioriteter i ledelsen vil være at opbygge netværk på alle de væsentlige områder, hvor SUFere er for gymnasieelever, MVUere, teknisk skole-elever etc. Hovedtråden i dette arbejde skal naturligvis lægges af vores bevægelsesudtalelse fra landsmødet i. Det er også et problem for SUF, at vores ledelse først og fremmest er et administrativt organ, der planlægger stormøder og tager lange diskussioner om små prioriteringer. Jeg vil arbejde for, at ledelsen udvikler SUFs politik på aktuelle spørgsmål, og bruger den politik til at give en retning for hele organisationens arbejde. Ledelsen skal lede, og det gør den blandt andet ved løbende at forholde sig til klassekampen og aktivt organisere SUF til at tage de kampe, der er aktuelle ude i virkeligheden. Som følge deraf mener jeg, at vi bør bruge mindre kræfter på sideprojekter, som kun udmærker sig ved at være spændende, men hvor vi ikke tænker nok over deres relevans for virkelighedens kampe. I forbindelse med dette mener jeg, at forslaget om kun at prioritere et enkelt stormøde om året er et skridt i den rigtige retning, når det handler om at fjerne administrative arbejdsopgaver fra ledelsens skuldre, så den har mere tid til at være en politisk ledelse. Min sidste hovedambition i ledelsen vil være at stramme op på SUFs manglende evne til at passe ordentligt på sine ansatte og drive et velfungere sekretariat. Det er desværre og har i alt for lang tid være bredt anerkendt, at det er nederen at være ansat i SUF, at ledelsen ikke har styr på at være chef, og at man skal regne med som ansat at have det dårligt og miste lysten til at lave SUF i lang tid efter sin ansættelse. Jeg har mere eller mindre uafbrudt haft min daglige gang på Sekretariatet de sidste fire år, både som kasserer, medlem af koordinationsgruppen, lokalgruppesekretær og bare hangaround-københavner. Den erfaring har jeg tænkt mig at bruge på at bidrage til at skabe et velfungerende Sekretariat, hvor der bliver passet ordentligt på alle særligt de ansatte. At folk bliver syge med stress og andet er hverken godt for den enkelte eller SUF.