- Nedsættelse af folkepensionsalderen - Kvoter som reguleringsmiddel - Dødvægtstab ved miljø- og energiafgifter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Nedsættelse af folkepensionsalderen - Kvoter som reguleringsmiddel - Dødvægtstab ved miljø- og energiafgifter"

Transkript

1 Skaτ - Nedsættelse af folkepensionsalderen - Kvoter som reguleringsmiddel - Dødvægtstab ved miljø- og energiafgifter - Aktuelle skattepolitiske initiativer December 2004

2 Skaτ December 2004 Skatteministeriet

3 Skaτ December 2004 Udgiver: Skatteministeriet København 2004 E-post adresse: Hjemmeside: Tryk: Schultz A/S ISBN: ISBN: (Internet) Pris: 50,00 kr. Yderligere eksemplarer kan bestilles hos: Danmarks.dk s Netboghandel IT- og Telestyrelsen Tlf E-post adresse: Hjemmeside: Forsideillustration: Skatteministeriet set fra havnefronten.

4 Indhold Tabel-, figur- og boksfortegnelse...4 Nedsættelse af folkepensionsalderen. 5 I forbindelse med gennemførelsen af efterlønsreformen i maj 1999 vedtog Folketinget at sænke folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år. Ændringen trådte i kraft den 1. juli i år. Artiklen giver et overblik over de regelsæt i skattelovgivningen, der berøres af den udvidede gruppe af folkepensionister. Kvoter som reguleringsmiddel.15 Folketinget vedtog i foråret implementeringen af EU s kvotedirektiv. Dermed indføres der kvoter for, hvor store mængder drivhusgasser, der må udledes i atmosfæren. Vedtagelsen rejser en række problemstillinger vedrørende valget af økonomiske virkemidler i miljøpolitikken. Den danske miljøregulering er hidtil overvejende sket via afgifter. Dødvægtstab ved miljø- og energiafgifter...39 Artiklen giver et kvantitativt skøn for dødvægtstabet for en række miljø- og energiafgifter. Formålet er til stadighed at opgøre de omkostninger, der er forbundet med afgifter. Fokus er på selve beregningen af det partielle dødvægtstab. Aktuelle skattepolitiske initiativer..63 Hovedressourcerne i denne folketingssamling er sat ind på udmøntningen af kommunalreformen på skatteområdet. Men der er også en række øvrige initiativer. Der er nye regelforenklingstiltag samt tiltag i retning af et mere robust skattesystem. Sidstnævnte har endvidere afstedkommet provenu til en nedsættelse af selskabsskattesatsen. Dertil kommer Regeringens fairplaykampagne.

5 Tabel-, figur- og boksfortegnelse Kvoter som reguleringsmiddel Tabel 1 side Oversigt over den hidtige beskatning af kvoter mv. på tidspunktet for fremsættelsen af L Figur 1 Cykelfabrikkens produktionssituation uden regulering Figur 2 Cykelfabrikkens produktionssituation med afgiftsregulering Figur 3 Udbud og efterspørgsel efter CO 2 -udledning Figur 4 Udbud og efterspørgsel efter CO 2 -udledning i Danmark med både afgifter og kvoter Figur 5 Udbud og efterspørgsel efter CO 2 -udledning i EU med både afgifter og kvoter Figur A1 Udbud og efterspørgsel efter CO 2 -udledning Dødvægtstab ved miljø- og energiafgifter Tabel 1 Dødvægtstab mv. af en række miljø- og energiafgifter, Tabel 2 Afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift samt priser og mængder, Tabel 3 Afgiftssatserne i den vægtbaserede emballageafgift samt priser og mængder, Tabel 4 Udledte mængder i 1996, ton Aktuelle skattepolitiske initiativer Tabel 1 Oversigt over lovforslagets samlede pris- og provenuvirkninger... 69

6 Nedsættelse af folkepensionsalderen Nedsættelse af folkepensionsalderen 1. Indledning I forbindelse med gennemførelsen af efterlønsreformen i maj 1999 vedtog Folketinget også at sænke folkepensionsalderen i Danmark fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli Motivet til efterlønsreformen var at øge tilbagetrækningsalderen ved bl.a. at give en større økonomisk tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet og give mere fleksible muligheder for tilbagetrækning. Den samtidige nedsættelse af folkepensionsalderen til 65 år skete i erkendelse af, at hovedparten af de 65 og 66 årige ikke er aktive på arbejdsmarkedet. Nedsættelsen af folkepensionsalderen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Den fremadrettede virkning indebærer også, at der i perioden fra og med den 1. juli 2004 og frem til den 1. juli 2006 stadig vil være en gruppe af 65 årige og 66 årige, der ikke er folkepensionister. Personer, der er fyldt 65 år før den 1. juli 2004, vil således følge de hidtil gældende regler og først blive omfattet af reglerne for folkepensionister, når de fylder 67 år. Denne artikel giver et summarisk overblik over de regelsæt i skattelovgivningen og i nært beslægtede lovregler, der har folkepensionsalderen som et kriterium for anvendelsen og derfor kommer til at omfatte den udvidede gruppe af folkepensionister. 1 Jf. lov nr. 276 af 12. maj 1999, lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) samt lov nr. 287 af 12. maj 1999, lov om ændring af lov om social pension. (Nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år m.v.)

7 Nedsættelse af folkepensionsalderen 2. Pensionsalderen i historisk perspektiv Indledningsvis gives der en kort historisk oversigt over udviklingen i folkepensionsalderen. Den første danske alderdomsforsørgelseslov Lov om alderdomsunderstøttelse til værdige trængende uden for fattigvæsenet blev indført i 1891, og heri bestemtes, at der ved trang skulle ydes alderdomsforsørgelse uden fattighjælps virkninger til personer over 60 år. Tidligere havde der ikke været nogen fast aldersgrænse, idet forsørgelse af de gamle var en integreret del af fattigvæsenet. Med en forordning af 1708 om forhold med betlere, fattige børn, rette almisselemmer og løsgængere indførtes en skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende, hvor de første fik adgang til underhold ved såkaldt omgangsforsørgelse, mens de sidste blev henvist til tugthus. Det var med denne forordning, der blev etableret sogne i Danmark som ansvarlige administrative enheder for forsørgelse af de fattige. Med få justeringer hen ad vejen dannede 1708-forordningen grundlaget for alderdomsforsørgelsen helt frem til alderdomsforsørgelsesloven i Før 1708 var der indenfor en række erhverv dog oprettet enkekasser til forsørgelse af enker efter bl.a. håndværkere, præster og officerer. I 1778 blev der oprettet en enkekasse for enker efter embedsmænd, og med grundloven i 1849 afløstes denne af et pensionssystem for offentligt ansatte tjenestemænd, den senere tjenestemandspension. Den fastsatte aldersgrænse på 60 år i loven af 1891 fastholdtes indtil vedtagelsen af lov om aldersrente i 1922, hvor den forhøjedes til 65 år. Der indførtes dog en dispensationsadgang for personer over 60 år. Aldersgrænsen på 65 år blev først effektiv fra 1933 ved gennemførelsen af socialreformen. Med denne indførtes rets- og forsikringsprincippet for henholdsvis invalide- og alderspension og for sygdom og arbejdsløshed, hvor princippet var, at man forsikrede sig og så når man opfyldte bestemte kriterier som eksempelvis en vis alder fik udbetalt en retsbestemt ydelse, som ikke længere skulle være trangsbestemt baseret på et skøn

8 Nedsættelse af folkepensionsalderen Under bl.a. henvisning til beskæftigelsesproblemerne i 30 erne sænkedes aldersgrænsen igen til 60 år i 1936, og dispensationsbestemmelserne ophævedes. I 1946 blev aldersgrænsen atter forhøjet til 65 år, dog med genindførelse af dispensationsbestemmelserne, og debatten i 1946 afstedkom også, at der i 1948 nedsattes en Folkeforsikringskommission, der afgav betænkning om folkepension i I 1957 trådte loven om folkepensionens mindstebeløb i kraft, og aldersgrænsen blev fastsat til henholdsvis 62 år for enlige kvinder og 67 år for andre, og der indførtes en dispensationsadgang. Samtidigt indførtes tillige det såkaldte folkepensionsbidrag, der opkrævedes sammen med indkomstskatten. Folkepensionsbidraget eksisterede frem til 1987-skattereformen, hvor det indarbejdedes i den almindelige statsskat. Med ændringer i dispensationsbestemmelserne ad flere omgange stod disse aldersgrænser uændrede frem til 1984, hvor aldersgrænsen ved gennemførelsen af pensionsreformen blev fastsat til 67 år for alle. Samtidig gennemførtes et sammenhængende system for førtidspension. Førtidig folkepension var indført fra det fyldte 60. år i 1970, og i 1977 nedsattes aldersgrænsen for førtidspension til 55 år. I 1979 indførtes efterlønsordningen, hvorefter arbejdsløshedsforsikrede kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet fra 60 års alderen, og siden 1987 har der endvidere været adgang til delpensionering for de årige. Fra og med 1. juli 2004 nedsattes folkepensionsalderen så igen til 65 år efter i næsten halvtreds år at have været 67 år. Udviklingen i folkepensionsalderen i de godt 100 år, der er gået siden indførelsen af alderdomsforsørgelsesloven i 1891, bør også ses i lyset af, at der i dag er langt flere, der oplever at blive folkepensionister, end der var dengang. For piger og drenge født i omkring år 1840, og som kunne have nået pensionsalderen omkring år 1900, var middellevetiden henholdsvis ca. 56 og ca. 53 år, mens den for dem, der fødtes i 1940 erne og i disse år - 7 -

9 Nedsættelse af folkepensionsalderen når folkepensionsalderen, er ca. 73 og ca. 70 år. Omkring år 1900 var knap ti procent af befolkningen over 60 år, mens det i dag drejer sig om et par og tyve procent. 3. Aldersgraduering i skattesystemet Nuværende skattebestemmelser hvor folkepensionsalderen har betydning Der er i dag kun relativt få bestemmelser tilbage i skattelovgivningen, der indeholder regler, der har virkning alene som følge af, at en person når folkepensionsalderen. Det drejer sig om tre bestemmelser: I ejendomsværdiskatteloven er folkepensionsalderen betingelsen for, at der gives et særligt indkomstgradueret nedslag i ejendomsværdiskatten. I henhold til ligningsloven gives der en skattebegunstigelse til børn, der stiller en bolig i tilknytning til den bolig, de selv bebor, til rådighed for familiens ældre generation, bl.a. hvis disse er folkepensionister. I henhold til pensionsbeskatningsloven er der mulighed for at tegne en gradueret privat pensionsordning, hvoraf den kortvarige alderspension kan kompensere for manglende adkomst til folkepension og ATP. I ejendomsværdiskatteloven er 67 år aldersbetingelsen for, at der gives et særligt indkomstgradueret nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af ejendomsværdien, dog maksimalt kr. for helårsboliger og kr. for fritidsboliger. Hertil kommer, at større stigninger i ejendomsværdiskatten som følge af store stigninger i ejendomsvurderingen begrænses bl.a. for personer, der er fyldt 67 år. Således kan ejendomsværdiskatten maksimalt stige 500 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten for det forudgående indkomstår. Nedsættelse kan dog højest ske til et beløb svarende til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr

10 Nedsættelse af folkepensionsalderen Grænsen på 67 år knytter sig til folkepensionsalderen. Som konsekvens af nedsættelsen af folkepensionsalderen gælder ejendomsværdiskattelovens særlige regler fra og med indkomståret 2004 som hidtil for personer, der fylder 67 år inden udgangen af indkomståret, og tillige for personer der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Efter ligningsloven 12 A, stk. 1, gives der en skattebegunstigelse til børn, der stiller en bolig i tilknytning til den bolig, de selv bebor, til rådighed for familiens ældre generation. I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen i stedet for skat af en eventuel fikseret lejeindtægt (markedslejen). Hvis der betales en leje, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten, medregnes det overskydende beløb dog til den skattepligtige indkomst. Det er bl.a. en betingelse for at anvende ligningslovens 12 A, at mindst en af friboligens beboere skal være folkepensionist, førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fleksydelsesmodtager. Fra og med indkomståret 2004 omfatter denne betingelse som hidtil personer, der fylder 67 år inden udgangen af indkomståret, og nu tillige personer der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. I henhold til pensionsbeskatningsloven er der mulighed for at tegne en gradueret privat pensionsordning, der består af en længerevarende og en korterevarende ordning, hvor der i udbetalingsforløbet indregnes, at den berettigede ved det fyldte 67. år også ville kunne modtage folkepension (PBL 5 A). Således er der tilladelse til, at de to ordninger, selvom den ene ophører ved tidspunktet for udbetaling af folkepension, betragtes som en ordning med løbende udbetalinger. Da den kortvarige alderspension skal kompensere for manglende adkomst til folkepension og ATP frem til tidspunktet for opnåelse af folkepension, - 9 -

11 Nedsættelse af folkepensionsalderen er den kortvarige alderspension tidsmæssigt begrænset til det fyldte 65. år for personer, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere, og som hidtil til det fyldte 67. år for andre. Nedsættelsen af pensionsalderen til 65 år skønnedes vedrørende disse bestemmelser på indkomstskatteområdet at medføre et provenutab på ca. 10 mio. kr. i 2004, ca. 25 mio. kr. i 2005 og ca. 35 mio. kr. årligt fra og med Provenutabet vedrører hovedsageligt ejendomsværdiskatten som følge af de ekstra pensionistårgange, der bliver berettiget til nedslag. Andre områder med skattemæssig betydning I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension findes bestemmelserne om bidraget til særlig pensionsopsparing (SP). Som en del af Forårspakken i april 2004 blev opkrævningen af SP-bidraget midlertidigt suspenderet i indkomstårene 2004 og For disse to år er satsen for SP-bidraget fastsat til 0 pct. I regelsættet indgår visse aldersbetingelser, som ændres med nedsættelsen af folkepensionsalderen, og for fuldstændighedens skyld medtages beskrivelsen af de heraf afledte ændringer i denne artikel. SP-bidraget udgør (normalt) 1 pct. af erhvervsindkomsten og opkræves sammen med arbejdsmarkedsbidraget. Bidraget indbetales til ATP, hvor det konteres den enkelte skatteyders opsparingskonto. SP-bidraget beregnes for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende på samme grundlag som arbejdsmarkedsbidraget. Personer, der modtager arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge samt arbejdsindkomsterstattende kontanthjælp, indbetaler også bidrag på 1 pct. af overførselsindkomsten. Den omfattede personkreds følger ATP-reglerne, hvilket indebærer, at unge under 17 år og personer over 66 år ikke betaler SP-bidrag. Der opkræves således SP-bidrag første gang for det indkomstår, hvor en person fylder 17 år og sidste gang for det år, hvor en person fylder 66 år. 2 Jf. bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) (L 174, )

12 Nedsættelse af folkepensionsalderen Fra 2004 ændres aldersgrænsen for betaling af SP-bidrag, således at personer, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere, skal betale SP-bidrag sidste gang i det indkomstår, hvor de fylder 64 år. Suspensionen af SP-bidraget i 2004 og 2005 indebærer, at gruppen af årige, der er fyldt 65 år inden den 1. juli 2004, ikke mere kommer til at indbetale SP-bidrag. Tidligere gældende skattebestemmelser hvor folkepensionsalderen havde betydning Særregler for specifikke befolkningsgrupper herunder folkepensionister - er med til at komplicere skattesystemet og har derfor igennem en lang årrække været et permanent mål for forenklinger, der er gennemført, når mulighederne har vist sig. Som det fremgår nedenfor, er dette bl.a. sket i forbindelse med større omlægninger og generelle nedsættelser af indkomstskatten ved de tre skattereformer 1987-skattereformen, skatteomlægningen og 1999-skattejusteringen, hvor der er gennemført ophævelse/omlægning af en række aldersbetingede regelsæt med forenkling af skattesystemet og skatteberegningen til følge. I det følgende er nævnt de ophævede bestemmelser, der omfattede brede kredse af folkepensionister. Forhøjede personfradrag Før kildeskattens indførelse i 1970 var der i en lang årrække blevet givet et nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister, invalidepensionister m.fl. med begrundelse i nedsat erhvervsevne. Med kildeskatten afløstes disse nedslag af dobbelt personfradrag til enlige pensionister, mens gifte pensionister tildeltes almindeligt personfradrag. Fra 1971 indførtes et indkomstafhængigt tillæg til personfradraget for såvel enlige pensionister som pensionistægtepar. Tillægget til gifte pensionister ophævedes fra 1975, hvorefter det igen kun var enlige pensionister, der havde forhøjet personfradrag. Samtidig afskaffedes indkomstafhængigheden, så forhøjelsen ikke længere blev aftrappet. Fra 1982 blev personfradraget for gifte pensionister igen gjort højere end det almindelige personfradrag

13 Nedsættelse af folkepensionsalderen De forhøjede personfradrag for pensionister gjaldt frem til skatteomlægningen i 1994, hvor de sociale pensioner og en række overførselsindkomster bruttoficeredes og blev gjort almindeligt skattepligtige. Således kom det almindelige personfradrag også til at gælde for pensionister og modtagere af kontanthjælp samtidigt med, at pensionssatserne forhøjedes og kontanthjælpen omlagdes til en dagpengelignende skattepligtig ydelse. Herefter var niveauet for overførselsindkomsterne direkte sammenligneligt med niveauet for lønindkomsterne, og hermed sikredes også, at pensionister og kontanthjælpsmodtagere fik del i skatteomlægningens indkomstskattelettelser til bl.a. kompensation for grønne afgifter. Rentenedslag Finansministeren gav i forbindelse med indførelsen af almindelig omsætningsafgift (OMS) i 1962 tilsagn om at fremsætte en række lovforslag med det sigte at fremme den private opsparing, herunder bl.a. følgende: Et nedslag i indkomstansættelsen eller i indkomstskatten til staten for skatteydere, der er fyldt 67 år, og som lever af mindre formuer eller privattegnede pensionsforsikringer, livrenter o. lign.. Fra 1963 indførtes der på denne baggrund et nedslag i indkomstansættelsen for renteindtægter, løbende pensionsudbetalinger mv. for folkepensionister. I de sidste år udgjorde nedslaget 30 pct. af de nævnte indkomster, dog maks kr., og for folkepensionister med indkomster over kr. (1993) aftrappedes nedslaget med 50 pct. Nedslaget eksisterede frem til 1993, hvor det ophævedes gradvist ved, at det beregnede rentenedslag for de folkepensionister, der var berettigede hertil i 1993, blev låst fast og derefter reduceret med 700 kr. årligt i Særlig folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden Fra 1971 til 1981 opkrævedes der sammen med statsskatten et særligt folkepensionsbidrag til den sociale pensionsfond. Bidraget var på 1 pct. i de første tre år og 2 pct. i 1974 til Endvidere betaltes fra 1973 til 1986 et dagpengefondsbidrag, der udgjorde 1 pct. frem til 1983, hvorefter det steg til 1,85 pct. i 1984 og udgjorde 2 pct. i 1985 og Disse bidrag betaltes kun af personer under 67 år

14 Nedsættelse af folkepensionsalderen Nedsat lejeværdi Boligejere betaler ejendomsværdiskat af værdien af deres ejerbolig, og som det fremgik af foregående afsnit om gældende regler, er der i dette regelsæt lavere skattesatser for folkepensionister end for andre boligejere. Tilsvarende lempeligere beskatning var der også i den boligværdibeskatning i indkomstskattesystemet, som ejendomsværdiskatten afløste fra Til og med indkomståret 1999 skete beskatningen af værdien af ejerboligen ved at beskatte et beregnet overskud af ejerbolig (lejeværdi standardfradrag), der beskattedes som kapitalindkomst. Lejeværdibeskatningen indførtes med indkomstskatten i 1903, og frem til 1974 var procentsatserne for beregningen af lejeværdien ens for alle boligejere uanset alder. De lavere procentsatser for folkepensionister indførtes fra Fra 1979 indførtes der begrænsningsregler for år til år stigningen i lejeværdien, og disse regler differentieredes fra og med 1985, så stigningen fra år til år blev yderligere begrænset for folke- og førtidspensionister samt efterlønsmodtagere. Den lave lejeværdi for folkepensionister bevaredes ved indførelsen af ejendomsværdiskatten fra 2000, men der skete dog en vis indskrænkning af begunstigelsen. Således blev pensionistrabatten begrænset til maksimalt at kunne udgøre kr. for en helårsbolig og maks kr. for et sommerhus, mens den ved lejeværdiberegningen blev givet som en promilledel af hele ejendomsværdien. Endvidere blev pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten gjort indkomstafhængigt. I indkomståret 2004 medfører indkomstgradueringen eksempelvis, at ud af ca pensionistboligejere får ca eller godt halvdelen reduceret nedslaget i ejendomsværdiskatten. For ca heraf, svarende til knap 30 pct. af samtlige boligejere, der er folkepensionister, aftrappes nedslaget fuldt ud, hvorved denne kreds af folkepensionister betaler ejendomsværdiskat med samme satser som boligejere under folkepensionsalderen

15 Nedsættelse af folkepensionsalderen Litteraturliste Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) (L 174, ) Forslag til lov om ændring af lov om social pension. (Nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år m.v.) (L 175, ) Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år) (L 176, ) Petersen, Jørgen Henrik (1989). Pensionsalder i fortid nutid og fremtid. Artikel i Festskrift til Svend Åge Hansen, Økonomi og Politik, 62, København Petersen, Jørgen Henrik (2001). Hen til kommoden og tilbaws igen Et bidrag om socialpolitikkens historie. Artikel i Festskrift i anledning af Socialministeriets 75 års jubilæum

16 Kvoter som reguleringsmiddel Kvoter som reguleringsmiddel 1. Indledning Folketinget vedtog i foråret 2004 implementeringen af EU s kvotedirektiv, der indfører kvoter for, hvor store mængder af de såkaldte drivhusgasser, der må udledes i atmosfæren. Vedtagelsen betyder en ændring i valget af økonomiske virkemidler i den danske miljøpolitik, idet miljøreguleringen hidtil overvejende har været baseret på afgifter. Kvoter kendes i stedet fra dele af landbrugsreguleringen. Artiklen beskæftiger sig med kvoter i bred forstand og indledes med en definition af kvoter og afgrænsning i forhold til andre reguleringsmidler. Herefter skitseres baggrunden for, at Skatteministeriet i 2004 har udarbejdet to lovforslag om beskatning af kvoter, og der redegøres for beskatningen af kvoter før og efter den nye lovgivning. Den nye lovgivning omfatter både kvoter for udledning af CO 2 og en række kvoter på landbrugs- og fiskeriområdet. Herefter følger et mere økonomisk teoretisk afsnit om miljøregulering. Den økonomiske teori om miljøregulering ridses kortfattet op, og forskelle og ligheder mellem kvoter og afgifter forklares. Der redegøres for, hvornår kvoter og afgifter har samme effekt på udledningen af f.eks. CO 2, og der redegøres for de politiske overvejelser ved valget mellem kvote- eller afgiftsregulering. Afslutningsvis analyseres en situation, hvor et i forvejen afgiftsreguleret marked pålægges kvoter. 2. Hvad er en kvote? En kvote er et virkemiddel til at regulere et marked, der ikke ønskes underlagt de frie markedsmekanismer. Denne artikel handler om kvoter, der pålægges forskellige producenter. En kvote sætter en (øvre) grænse for,

17 Kvoter som reguleringsmiddel hvor meget en producent må producere eller udlede af et givent produkt. Uden kvotereguleringen vil producenten frit kunne producere eller udlede det givne produkt i det omfang, det er rentabelt for producenten. Man kan også pålægge forbrugerne kvoter, dvs. regulere efterspørgslen af et produkt. Krigstidens rationeringsmærker er ét eksempel på dette, reguleringen af grænsehandel i form af et tilladt køb per person per dag er et andet. Denne type kvoteregulering er sjældent forekommende og vil derfor ikke blive omtalt yderligere. Produktionskvoter har i årtier været udbredt i dansk landbrug. Kvoter lægger et loft over den enkelte landmands produktion af en given afgrøde som f.eks. mælk eller sukker. Til gengæld sikres landmanden en mindstepris på afgrøden, der ligger væsentligt over verdensmarkedsprisen. Kvoterne sikrer hermed en indkomstoverførsel til landbruget. Systemet, der varetages i EU-regi, blev opbygget for at sikre fødevareforsyningen i Europa, men er blevet kritiseret for at medføre betydelige overskudslagre. Blandt andet derfor reformeres hele EU s landbrugsstøtte i disse år. Produktionskvoter er også kendt fra fiskeriet. Her er formålet med kvoterne at regulere udnyttelsen af fiskebestanden, som er en fælles, fornybar ressource, hvor den enkelte fisker ved overfiskning kan påvirke fangstmulighederne for andre fiskere, og hvor stor overfiskning kan medføre udryddelse af arter. Kvoter for f.eks. nedlæggelse af råvildt hører også til denne kategori. Udledningskvoter lægger et loft over den enkelte producents udledning af et bestemt produkt, typisk et forurenende biprodukt fra produktionen. Formålet er at regulere påvirkningen af den fælles ressource rent miljø. En kvote må altså defineres som en rettighed, der fastsætter en øvre grænse for produktion, levering, anvendelse, udnyttelse eller fangst af et bestemt produkt eller for udledning af biprodukter fra produktionen, herunder forskellige former for forurening

18 Kvoter som reguleringsmiddel Der vil i praksis oftest være tale om en mængdemæssig kvote (f.eks ton fisk af en vis type), men i princippet kunne kvoten også udstedes som en værdi-kvote (f.eks. fisk til en dagsværdi af kr.). 3. Kvoters omsættelighed Spørgsmålet om en kvotes omsættelighed er afgørende for kvoters skattemæssige behandling. Traditionelt har kvoter ikke kunnet overdrages til andre end den, som kvoten er blevet tildelt. En sådan kvote har i sagens natur ingen salgspris, og spørgsmål om beskatning af avance ved salg og afskrivning på købspris er derfor ikke relevant. Mange fiskekvoter bl.a. torskekvoter kan på nuværende tidspunkt ikke omsættes. Imidlertid er flere kvotetyper bl.a. sukkerkvoter og makrelkvoter nu blevet omsættelige, men kun i det omfang de sælges sammen med det produktionsmiddel, de knytter sig til (i dette tilfælde respektive jord og et fiskefartøj). Mælkekvoter og sildekvoter er blevet individuelt omsættelige og kan handles uafhængigt af øvrige produktionsmidler. I praksis kan de dog kun erhverves af personer med tilknytning til landbrug og fiskeri. De nye CO 2 -kvoter er som mælke- og sildekvoterne individuelt omsættelige, men kan i modsætning til disse kvoter erhverves af alle (også privatpersoner uden tilknytning til forurenende produktion). Indtil nu er kvoter blevet beskattet sammen med andre produktionsmidler f.eks. sammen med en gård via ejendomsavancebeskatningen. Denne beskatningsform tager ikke hensyn til, at kendte kvoteformer er blevet individuelt omsættelige og gør det vanskeligt at indplacere nye kvotetyper som CO 2 -kvoterne i den hidtidige lovgivning. 4. Afgrænsning af kvoter i forhold til andre reguleringsmidler Ud over kvoter (og afgifter jf. senere) kan en række andre virkemidler som f.eks. autorisationer, licenser, certifikater og tilladelser også medvirke til at regulere et marked. Det drejer sig bl.a. om tilladelser indenfor sundhedsområdet, der har til formål at beskytte borgerne mod kvaksalveri

19 Kvoter som reguleringsmiddel I praksis er der ikke så stor forskel på en tilladelse til f.eks. at drive lægepraksis og en produktionskvote f.eks. en sildekvote. Begge forudsætter en vis uddannelse/erhvervsmæssig status (hhv. lægeuddannelsen og erhvervsfiskertilladelse). En tilladelse til at drive lægepraksis 3 henholdsvis en sildekvote giver adgang til et marked, hvor andre ikke frit kan nedsætte sig. Man er derfor sikret højere priser, end den sandsynlige ligevægtspris på et frit marked 4. For sildekvoternes vedkommende er der en eksplicit grænse for, hvor mange sild der må fanges og hermed, hvor meget kvoten er værd. I en lægepraksis vil arbejdsugens længde sætte en naturlig grænse for, hvor mange patienter og dermed hvor stor indtjening en læge kan have. 5. Hvorfor rette fokus mod kvoter nu? Set i lyset af at en række produktionskvoter inden for landbrugsområdet er under udfasning som følge af EU s landbrugsreform kan det forekomme påfaldende, at Skatteministeriet i løbet af 2004 har udarbejdet to lovforslag om behandling af kvoter. Forklaringerne er: En række produktionskvoter inden for fiskeriet skal fortsat bevares, og der har været behov for at lovfæste beskatningen på området. Kvoters beskatning sammen med andre produktionsmidler har givet anledning til utilsigtede virkninger. Da udfasningen af produktionskvoterne vil strække sig over flere år, har der været behov for at præcisere lovgivningen på området. De nye CO 2 -udledningskvoter er individuelt omsættelige, og vil derfor vanskeligt kunne indplaceres i eksisterende lovgivning for beskatning af produktionskvoter. Som led i EU s landbrugsreform bliver der introduceret såkaldte betalingsrettigheder, der minder om kvoter. Beskatning af disse rettigheder ud fra gældende lov ville sandsynligvis medføre en 3 Tilladelsen har form af et ydernummer hos sygesikringen. 4 Dette følger af, at kvoterne har karakter af en statsorganiseret kartel, der begrænser udbuddet på markedet, hvilket driver priserne op

20 Kvoter som reguleringsmiddel dobbeltbeskatning, der ville umuliggøre implementeringen af reformen i Danmark. 6. Beskatningen af kvoter før den ny lovgivning Der har ikke tidligere været en ensartet beskatning af kvoter. Mælkekvoter har som de eneste været eksplicit lovregulerede i ejendomsavancebeskatningsloven. Beskatningen af sukkerkvoter der foretages via den generelle beskatning af jord i ejendomsavancebeskatningen har været prøvet flere gange ved Landsskatteretten, og der er heraf opstået en fast praksis. Da ordningen med individuelt omsættelige sildekvoter blev etableret, afgav Skatteministeriets Departement en udtalelse om, hvordan man opfattede, at sildekvoter skulle behandles skattemæssigt. Der opstod på baggrund af en landsskatteretskendelse om sukkerkvoter efterfølgende tvivl om hjemlen til denne udlægning. I tabel 1 er den skattemæssige behandling af mælk-, sukker- og sildekvoter samlet. I tabel 1 er også anført den skattemæssige behandling af såkaldte præmierettigheder. Disse præmierettigheder - som bl.a. findes for ammekøer og moderfår er et led i EU s nuværende landbrugsstøtte 5. I deres konstruktion minder præmierettighederne om EU s fremtidige støttebeviser der kaldes betalingsrettigheder hvorfor det er nærliggende at antage, at ligningsmyndighederne ville behandle betalingsrettighederne som præmierettighederne. Selv om en betalingsrettighed, som nævnt i fodnote 3, stiller ejeren af rettigheden frit mht. valg af afgrøde og produktionsmængde og således ikke kan sammenlignes med en almindelig produktionskvote, så er det lovgivningsmæssigt naturligt at betragte betalingsrettighederne i sammenhæng med andre kvoter. 5 En præmierettighed er et støttebevis, der når det godtgøres, at man ejer et støtteberettiget dyr giver ret til udbetaling af et beløb pr. dyr. EU s kommende landbrugsreform går ud på at indføre såkaldte betalingsrettigheder. Disse rettigheder giver ret til et kontant støttebeløb pr. hektar jord, som indehaveren af et støttebevis kan godtgøre, at han ejer. Der er således ikke krav om, at der skal dyrkes en særlig afgrøde, eller dyrkes noget i det hele taget jorden skal blot være dyrkningsegnet

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Skatteudvalget L 28 - Bilag 8 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 28- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig

Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig Vedr.: Statsstøttesager nr. N 318/b/2004 og N 604/a/2004 - Danmark Beskatning af individuelle overførbare sildekvoter og Skattemæssig

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Ejendomsvurderingerne

Ejendomsvurderingerne - 1 Ejendomsvurderingerne 2015 2017 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 særregler om den offentlige vurdering for landets faste ejendomme i 2015 2017. Med

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 8:

Undervisningsnotat nr. 8: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 8: Ejendomsavancebeskatning Valdemar Nygaard Ejendomsavancebeskatning: Notatet bygger på afsnit XIV - Almen del. Baggrund - oversigt: Historisk

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET Skatteministeriets departement Att. Merete Helle Hansen Skatte- og afgiftsadministrationen Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET 26. september 2007 Vedrørende teknisk høring af Udkast til forslag til

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Socialudvalget L 69 - Bilag 1 Offentligt Udkast november 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den {FREMSAT} af beskæftigelsesminister Inger Støjberg Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV) Udvalget for Forretningsordenen UFO alm. del - Bilag 39 Offentligt Lovforslag nr. L 300 Folketinget 2006-07 Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Ændring af skattelovgivningen Afskrivningsreglerne for selvstændig erhvervsdrivende bliver fra og

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

DANSKE SUKKERROEDYRKERE

DANSKE SUKKERROEDYRKERE DANSKE SUKKERROEDYRKERE Skatteministeriet Att. Peter Bak Skat Erhverv E-mail: pb@skm.dk E-mail: pskerh@skm.dk 4. september 2006 Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og andre

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værelsesudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mangel på studieboliger trækker næsten altid overskrifter ved studiestart. Mange studerende skal i løbet af få uger mobilisere en bolig

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 19 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 6. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere