Forudsætningen for fred er fraværet af terror. Af Carmi Gillon, Israels ambassadør i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forudsætningen for fred er fraværet af terror. Af Carmi Gillon, Israels ambassadør i Danmark"

Transkript

1 aburetten NR. 2 MARTS 2002 Forudsætningen for fred er fraværet af terror 1,6,7 Af Carmi Gillon, Israels ambassadør i Danmark Tema: Finanslov Finansminister Thor Pedersen skriver om de skatter danskerne gik glip af. Kristian Thulesen Dahl om Dansk Folkepartis rolle som støtteparti. Christopher Arzrouni om at lette skatten på arbejdsindkomst. 3 Oles klumme Ole Andreasen, MEP, skriver i sin klumme om de forhindringer, der stadig ligger for en udvidelse af EU med de østeuropæiske lande, især med tanke på EU s regional- og landbrugsstøtte. Som ambassadør for Israel i et idyllisk og fredeligt land som Danmark kommer man på noget af en opgave, når man skal forsøge at forklare de uoverensstemmelser og kontroverser, der gør situationen i Mellemøsten så vanskelig. Som en mangeårig forkæmper for fred mellem israelere og palæstinensere er det nu mit job at forklare samlingsregeringens politik overfor et folk, der hel- digvis ikke kender til terror og utryghed i dagligdagen, men som samtidig nærer en stor interesse for konflikten. Det glæder mig at få lejligheden til at delagtiggøre taburettens læsere i min udlægning af den tragiske konflikt. Det gik vi glip af Af Thor Pedersen, V, Finansminister Staten Israel opstår I 1947 vedtog FN med stort flertal at anerkende Israel som en selvstændig stat ved siden af de palæstinensiske områder og de arabiske nabolande. Desværre valgte de arabiske ledere i 1948, da Israel officielt udråbtes som stat, at ignorere FNs beslutning og igangsætte den krig, som vi israelere hurtigt døbte uafhængighedskrigen. Det var efter, at Israel havde afvist de massive arabiske angreb, at den grænse som kendes som 1948-grænsen, blev fastlagt. Det betød, at Vestbredden og Gaza-striben mellem 1948 og 67 var under henholdsvis jordansk og egyptisk kontrol. Araberne tilbød aldrig palæstinenserne deres egen stat, fortsætter side 4 5 Regeringens 100 dage Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen gennemgår regeringens resultater for de første 100 dage ved roret. Venstre har opfyldt løfterne fra valgkampen om de mange tiltag, som skulle igangsættes i den første tid i regering. En lang række afgifter, der ville havde gjort det sværere at drive virksomhed i Danmark, er nu taget af bordet med den nye regerings forslag til finanslov for 2002 Med det finanslovsforslag fra august 2001 som den tidligere SR-regering fremlagde, ville borgerne ikke mindst erhvervslivet havde fået en række skattestramninger. Med det nye finanslovsforslag for 2002 bortfalder disse forslag. Vi har sagt stop for yderligere 1,2 mia. kr. gennem prisindeksering af en række afgifter, herunder en forhøjelse af dieselafgiften og affaldsvarmeafgiften samt nye grønne afgifter. Vi har sagt stop til en CO2-pakke og en ny cementafgift, som samlet ville havde belastet de danske virksomheder med 300 mill. kr. Endelig har vi sagt stop for en række indtægtsstramninger på arbejds- fortsætter side 7 8 Interation Integrationsminister Bertel Haarder skriver om integration og spild af menneskelige ressourcer. Dansk Folkeparti og Finansloven Af Kristian Thulesen Dahl, DF, finanspolitisk ordfører og formand for folketingets finansudvalg Indstik Generalforsmling Indstik med indkaldelse til ordinær Amts generalforsamling tirsdag den 9. april 2002, kl i Festsalen på Skelgårdsskolen, Ugandavej 138, 2770 Kastrup. Indstikket indeholder også beretning fra amtsformand Lars Stolshøj. Da Dansk Folkeparti sammen med regeringen indgik forlig om finansloven natten mellem mandag og tirsdag den 5. februar, var der tale om intet mindre end en historisk begivenhed og en milepæl i Dansk Folkepartis 6- årige historie. Det er ikke uden stolthed, vi nu kan pege på, at Dansk Folkepartis rolle i forliget har været afgørende. For et meget ungt parti som vort er det bemærkelsesværdigt, at vi så hurtigt har været i stand til at opnå indflydelse. Ikke mindst på baggrund af de næsten konstante og usaglige angreb, der har været rettet mod os. Konkrete forbedringer Hvad er det så, vi har opnået med Finanslovforliget? Jo, vi har faktisk opnået en hel del i forhold til de krav og forventninger, vi og vore vælgere havde, da de satte krydset den 20. november. Nogle eksempler: På sygehusområdet er der afsat 1,5 mia. kr, som skal udmøntes på at øge behandlingskapaciteten samt nedbringe ventetiderne. Endvidere indføres der pr 1. juli 2002 ret til frit sygehusvalg også til private sygehuse. Samt til udenlandske sygehuse, hvis ventetiden i Danmark er mere end to måneder. Tilskuddet til høreapparater forhøjes fra fortsætter side 7

2 Københavns Amt Lars Stolshøj tlf Homepage: Formand for amtsrådsgruppen Bent Larsen tlf.: Gentofte Inés Wandel tlf.: Kirkeminister Tove Fergo, MF tlf.: Lyngby Søren Lund Tlf Flemming Oppfeldt, MF Tlf Ballerup Ole Jørgensen tlf: Pia Larsen, MF tlf.: Glostrup Hans-Christian Ellegaard Statsminister Anders Fogh Rasmussen, MF tlf.: Hovedstadsregionen i den europæiske superliga! Hovedstadsregionen har historisk haft en række op- og nedture. I middelalderen var København det naturlige politiske og økonomiske centrum i et Danmark, der omfattede Skåne, Halland og Blekinge. Efter anden verdenskrig kom Europas deling, og København løb bogstaveligt talt panden mod en mur, idet forbindelserne over Østersøen med ét blev skåret over. Internt i Danmark levede København også en mere eller mindre hensynende tilværelse med udflytning af borgere og arbejdspladser til resten af Danmark. Forenede kræfter I 1980'erne begyndte udviklingen imidlertid at vende både internt i Danmark og i forhold til Københavns Af udviklingschef Jan Jensen, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) nære omgivelser. Internt var der enighed mellem den daværende borgerlige regering og borgerrepræsentationen om, at der måtte gøres en styrket indsats for København, og eksternt kom Murens fald og mulighederne på den anden side af Øresund og Østersøen åbnede sig igen. Broen til Sverige er et kontant eksempel på, at hvad der hidtil har været adskilt politisk og økonomisk nu har en chance for at vokse sammen igen over tid. Også erhvervsudviklingen i Hovedstadsregionen vidner om succes. Siden midten af 1990'erne er der for alvor kommet gang i indtjeningen hos de eksisterende københavnske virksomheder, men også opstart af en række nye virksomheder. Folk flygter ikke længere fra København, men er begyndt at blive og flytte til. I 1999 vedtog Folketinget en Lov om Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), der startede med at fungere fra Venstre stemte dengang mod loven, men der bør være et bredt ønske i Hovedstadsregionen og i Danmark om, at vi forsøger at forene kræfterne i højere grad end hidtil. HUR har i sin nuværende form ansvaret for trafikdrift (busser og lokalbaner), region- og trafikplanlægning samt erhvervsudvikling, turisme, kultur og Øresundssamarbejde. København som dynamo HUR er således den første regionale myndighed i Danmark, og efter valget den 20. november 2001 har Rådet bestående af 11 politikere fra Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter samt København og Frederiksberg har konstitueret sig bredt med bl.a. borgmester Mads Lebech ( C ) som formand for HUR og Bent Larsen ( V ) som formand for det vigtige Trafikudvalg. HUR står over for en række spændende opgaver i 2002 som f.eks. at etablere en stambusnet for busserne i forbindelse med metroens start, hvor der på en række centrale linier etableres kontinuerlig kørsel; at skabe en Trafikplan 2003, som samtænker kollektiv og individuel trafik; og arbejde på at få en ny Erhvervsstrategi for Hovedstadsregionen. Målet for både den nye regering, det nyvalgte Folketing og Hovedstadsregionens regionale- og kommunale politikere må være at sikre, at København kommer i den europæiske superliga som en by, hvor mennesker ønsker at leve, arbejde, studere og rejse til. Kun ved at have en stærk og dynamisk hovedstad kan man blive en del af den internationale politiske, kulturelle og økonomiske udvikling. Venstre bør som et internationalt liberalt parti stille sig i spidsen for denne udvikling og sikre, at København kan konkurrere med f.eks. Stockholm, Hamborg og Amsterdam. København skal være en del af den europæiske superliga og ikke glide ned i Danmarksserien. Vi må i Danmark udover det med at tænke på udvikling som et nulsumsspil - hvad København vinder, taber Jylland og omvendt - vi må tænke på, hvorledes vi skaber et flersumsspil - hvor Københavns nuværende positive udvikling styrkes, og byen herved kan blive en dynamo for udviklingen i resten af landet." Hellerup Hans-Georg Nielsen tlf.: Kirkeminister Tove Fergo, MF tlf.: Gladsaxe Vibeke Nielsen tlf.: Gitte Lillelund Bech, MF tlf.: Hvidovre Bent Hansen tlf.: Johnny Winsløw tlf.: Amager Tove Malzer tlf.: Marion Pedersen tlf.: Rødovre Kredsformand: Flemming Jensen, tlf , : Kjeld Danneskjold- Samsøe tlf.: VU i Storkøbenhavn Peter Larsen tlf.: Haarder fyldte salen Fra møde om integration i Ledøje-Smørum den 2. februar Solen skinnede svagt mellem skyerne udenfor kulturhuset. Indenfor var det skiftevis dystre miner og smil, der prægede lørdagen i Ledøje-Smørum. Dystre miner over det forhold, at der i dag er indvandrere og såkaldte efterkommere, der er overladt til at leve på kontanthjælp. Smil over, at det kan lade sig gøre at skaffe arbejdspladser i mange Venstrestyrede kommuner. Det er f.eks. Farums nul-bistand-tilbud-om-job, der imponerer og Haarder har vist kollegaer fra EU rundt i produktionshuset i Farum, hvor dem, der ikke kan få et almindeligt job kan lære dansk arbejdsmoral ved f.eks. at veje fuglefrø af. "Det er de gode eksempler, der skal smitte. Regeringen skal ikke tvinge virksomhederne til noget som helst - det bedste vil være hvis arbejdsmarkedets parter kan lave lokale løsninger, " sagde Bertel Haarder. Regeringen mener, at virksomhederne skal fjerne de barrierer, der holder indvandrere væk, og fra salen blev der spurgt, om det ikke var fordi mange personalechefer og direktører, var år gamle, og derfor ikke så vant til at se på kvalifikationer før hudfarve. Det var ministeren lidt usikker på, og det næste bidrag fra salen, kom da også fra en ældre pensioneret fabrikschef. "Jeg har haft masser af indvandrere ansat i produktionen, men så snart jeg har forfremmet dem til mere udafvendte stillinger i f.eks. salgs-afdelingen, har jeg fået klager fra kunderne. De har betænkeligheder ved den nye "mørkhåret" sælger," fortalte Niels Bro. Bertel Haarders besøg i Ledøje-Smørum var kun et i rækken. Tidligere på dagen havde ministeren været i Saxo Bank i København. Her har man folk fra 20 lande ansat, og medarbejderne ville gerne spørge om dansk udlændingepoltitik. Efter mødet i kulturhuset skulle Bertel Haarder afsted til en konference hos Liberalt Oplysningforbund i Kolding. Det er spændende, men hårdt at være Haarder. Mød Kirkeministeren Tove Fergo fortæller om tilværelsen som minister Tirsdag, den 16. april, kl På Jægersborg kaserne, Jægersborg Allé, Gentofte Der serveres lammekølle med grøntsager, pandekager med is, kaffe med småkager samt 1/2 flaske vin pr. person. Pris : kr. 125 Bindende tilmelding senest den 12. april til: Regitze Fløystrup, tlf , Aage Rask Pedersen, tlf eller Inés Wandel, tlf

3 Oles Klumme Omprioritering Så fik VK-regeringen præsenteret sin første finanslov. I statens husholdningsbudget for året 2002 forventes driftsudgifter for godt 412 mia. kr. og anlægsudgifter for knap 4 mia. kr. Målt mod de talstørrelse blegner den foreslåede omprioritering for 7 mia. kr. Hertil skal bemærkes, at VK-regeringen oprindelig kun planlagde omprioriteringer for ca. 5 mia. kr., men ud af Finansministeriets gemmer dukkede en sidste hilsen fra Nyrup-regeringen til befolkningen: Planlagte stigninger i skatter og afgifter i 2002 på 2,2 mia. kr. Fra oppositionen har det ikke skortet på højlydt kritik af regeringens finanslovsforslag. En kritik, der kun i ringe grad har være rettet mod merudgifter til syge, ældre og vordende forældre, men i høj grad mod finansieringen. Venstre fremlagde allerede i valgkampen sine ønsker til opprioritering, og fik befolknings godkendelse den 20. november Under valgkampen tav den daværende regering om de planlagte skattestigninger, men det har man åbenbart allerede fortrængt i den socialdemokratiske lejr. I stedet for at forklare sig, har den nu forhenværende finansminister travlt med at bebrejde VKregeringen, at man i år vil spare 1 mia. kr. på effektivisering i den statslige administration. I nogle offentlige organisationer medfører kravet om effektivisering en reduktion i antallet af medarbejdere. Problemstillingen er velkendt i det private erhvervsliv; hvis den øgede effektivitet ikke kan omsættes til merproduktion, må der skæres ned. Alternativet er, at virksomheden taber markedsandele, og på sigt helt må indstille aktiviteten. Man skulle mene, at det som lønmodtager må være lige ubehageligt at blive sparet væk, uanset om man er privat eller offentlig ansat. Men skal man tro mediernes omfattende dækning af afskedigelser i offentlige, er det ikke åbenbart ikke tilfældet. For nylig stillede TV-programmt Indefra sendetid til rådighed for en opsagt medarbejder fra Skov- og Naturstyrelsen, så hun udtrykke sin og kollegernes harme. Hun var ked af det, men endnu mere vred og forarvet over, at man overhovedet kunne finde på at nedlægge stillinger i styrelsen. Hvis den udmelding repræsenterer en udbredt holdning i embedsværket, ligger der en ledelsesmæssige udfordring i at ændre virksomhedskulturen. Samme holdning finder man hos venstrefløjens folketingspolitikere, der gennem øgede økonomiske og bureaukratiske byrder, i årevis har gjort sit til at reducere grundlaget for beskæftigelse i den private sektor. Af Jens Frimand EU nyder tillid i øst Optagelsen af 10 nye lande i Den europæiske Union nærmer sig, - om alt går vel kan aftalerne underskrives i København i december i år. Der er dog stadig en risiko for, at det glipper, for de nuværende medlemslande prioriterer udvidelsen forskelligt, og dønningerne efter Kommissionens udspil om regningen for udvidelsen har ikke lagt sig. Tværtimod. Det drejer sig nemlig om mange penge, det drejer sig om landbrugs- og regionalstøtten. Af Ole Andreasen, MEP Reform kan blive forsinket I første omgang gik dønningerne den ene vej: Kunne vi - de gamle EU-lande - virkelig være bekendt f.eks. at forlange, at de nye lande skulle betale fuldt ind og kun få 25% af den landbrugsstøtte, vi får, tilbage? Kommissionen måtte høre barske ord for sit udspil, ikke mindst fra ansøgerlandene med Polen i spidsen. Nu går de den anden vej: I budgetaftalen fra 1999 var det slet ikke meningen, at de nye medlemslande skulle have adgang til direkte produktionsstøtte fra landbrugsordningerne, meddeler en række lande. Og så er det deres tur til at kritisere Kommissionen. Det er de såkaldt påholdende EU-lande, lande som Holland, Storbritannien og Sverige, der nu siger, at udvidelsen efter Kommissionens forslag bliver for dyr. Og med henvisning til sin betrængte økonomi kan man ikke fortænke Tyskland i også at slutte sig til dette kor. De føjer til, at en reform af den kostbare landbrugspolitik kan blive forsinket i mange år, hvis de nye medlemslande når at få smag for støtten fra EU. Hvilken tillid, de bliver mødt med, vore nye venner... blandt dem, der allerede har fået smag for EU-pengene. Den danske regering går ind for, at EU s landbrugsstøtteordninger reformeres - og på sigt helt afskaffes, men den vil naturligt nok helst undgå, at der skal forhandles om landbrugsordningerne samtidigt med udvidelsesafslutningen. Det bekymrende er, at såfremt man ikke nøje overholder den tidsplan for optagelsesforhandlingerne, der er lagt, så bliver udvidelsen ikke til noget under det danske formandskab. Og det vil være fortrædeligt og svært at bære. Ikke fordi det er det danske formandskab, men fordi det vil være overordentligt pinligt, hvis EU ikke - efter så mange års løfter - nu får de nye lande ind i fællesskabet. Det skal være første prioritet af hensyn til Europas fremtid, - så må regningen komme i anden række. Dalende interesse Med mellemrum undersøger EU hvordan interessen for medlemskabet er i ansøgerlandene, og med den seneste debat om regningen for udvidelsen vil det ikke være forkert at forvente, at den næste undersøgelse vil vise dalende interesse. I den seneste undersøgelse - fra december - mener 59% af borgerne i ansøgerlandene, at et medlemskab af EU vil være godt for deres land, men opfattelsen er forskellig fra land til land. Det finder f.eks. 80% af indbyggerne i Rumænien (som ikke står umiddelbart foran optagelse), men kun 33% af indbyggerne i Estland og Letland. 65% af borgerne i ansøgerlandene svarer også, at hvis der skal være folkeafstemning om optagelsen, så vil de stemme for, ligesom det fremgår, at 52% har et positivt billede af EU, mens 18% fremmaner et Støtte til landbruget skal i såvel øst som vest afskaffes på sigt! Foto: Hasse Ferrold negativt billede. I de nuværende EU-lande har 42% et positivt billede af EU og 18% et negativt. Har de så også tillid til EU, borgerne i de nye ansøgerlande? Ja, mere end borgerne i de nuværende EU-lande. Henholdsvis 62% af borgerne i ansøgerlandene og 41% af borgerne i de nuværende EU-lande svarer, at de har tillid til Unionen, og også i ansøgerlandene er tilliden til Europa- Parlamentet størst (41%), efterfulgt af Kommissionen (35%) og Rådet (29%), når det gælder EU s enkelte institutioner. Ansøgerborgernes opfattelse af EU, tillid til institutionerne og interesse i medlemskab hænger naturligt nok sammen med deres viden om EU og optagelsesforhandlingerne. Og her finder man lidt forstemmende tal i undersøgelsen. Kun 28% af alle ansøgerlandenes borgere siger, at de er velinformerede om udvidelsen og kun 29% mener, at de er velinformerede om deres eget lands tiltrædelsesproces. I Estland, hvor kun 33% af indbyggerne som nævnt tror, at et medlemskab vil være godt for deres land, er det kun 17% af befolkningen der føler sig velinformeret om udvidelsen og kun 18% der finder, at de er velinformeret om Estlands optagelsesproces. Skal man stole på disse tal? Skal man være foruroliget? Ja og nej, som det gælder for alle den slags undersøgelser. Ja, fordi man ser, at jo større viden, borgerne mener at have om EU, desto sikrere er de på, at det er rigtigt for deres land at være med. Nej, fordi man også ved, at da man for et års tid siden lavede en undersøgelse af EU-borgernes viden om EU kom det f.eks. frem, at danskerne selv mener, at de er blandt de mest vidende om EU-forhold, - men samtidig sagde halvdelen af dem, at over halvdelen af EU s budget bruges til administration - hvor sandheden er, at det er ca. 5%. Kan man stole på disse tal, skal man være foruroliget, - over danskernes viden og selvopfattelse.

4 fortsat fra side 1 Forudsætningen for fred er fraværet af terror og de valgte på ingen måde at udvikle de besatte områder eller afskaffe flygtningeproblemet ved at integrere palæstinensiske flygtninge blandt de fastboende palæstinensere, de nytilkomne fik derimod lov at sygne hen i flygtningelejre. Som følge af krigen blev omkring jøder fordrevet fra deres arabiske oprindelseslande og blev modtaget i Israel, omvendt forlod ca. samme antal palæstinensere Israel. Da Israel i 1967 igen var truet på sin eksistens og omringet af sine fjendtligtsindede arabiske naboer, som var "klar til at tage det endelig opgør", lykkedes det på mirakuløs vis den lille israelske hær og ikke mindst luftvåbnet med et overraskelsesangreb at besejre de samlede arabiske armeer på bare seks dage. Det var i den forbindelse, at Israel erobrede Vestbredden og Gaza-striben. Som læseren kan begynde at ane, er et af grundvilkårene i konflikten, at den foretrukne arabiske fremgangsmåde har været at kriges i stedet for at tale. Det blev hurtigt klart for Israel, at det erobrede land kunne bruges til at sikre statens overlevelse, i første omgang som stødpudezone (det bliver der allerede brug for i 1973) og i anden omgang som bytteobjekt i en handel, hvor Israel leverer erobret territorium tilbage mod sikkerhedsgarantier og arabisk anerkendelse af Israels ret til eksistens. I 1973 prøvede Egypten og Syrien med hjælp fra andre arabiske stater krigslykken igen. Endnu engang blev Israel påduttet en krig, som vi ikke ønskede, og som i sagens natur kun forværrede tingenes tilstand. På en af Israels vigtigste helligdage Yom Kippur (hvilket paradoksalt nok er den store Forsoningsdag) blev Israel invaderet, og hele landets eksistens var igen på spil. Når det ser sortest ud, får man sommetider uanede kræfter, og Israel fik vendt slagets gang, og trængt de arabiske hære i defensiven. Det førte til, at Egypten som den regionale supermagt i 1978 indgik en fredsaftale med Israel og fik den erobrede Sinai-halvø igen. Recepten var nu klar. Vejen var banet for fremtidige fredsaftaler. Freden som mål I 1993 kom så det store gennembrud med palæstinenserne. I Washington underskrev Israels Premierminister Yitzhak Rabin og den palæstinensiske Leder Yasser Arafat Oslo-aftalen. Oslo-processen blev aldrig nem og smertefri, fordi tanken om at bruge vold til at opnå politiske resultater havde bidt sig fast i visse kredse. Desværre måtte Yitzhak Rabin lade livet efter at have skabt store fremskridt i fredsprocessen, og det var derfor op til Shimon Peres at forhandle en endelig aftale færdig med Yasser Arafat. I foråret 1996 var der valgkamp i Israel, Premier Minister Shimon Peres gik til valg på at få et fredsmandat til Yasser Arafat at lave en endelig aftale med palæstinenserne. Desværre var det palæstinensiske lederskab ikke indstillet på at holde terroristerne i skak. Fire gange sprængte gale selvmordsbombemænd sig selv og passagererne i stykker på almindelige israelske bybusser, nogen husker måske endnu bus nummer 18 i Jerusalem, som var deres foretrukne mål. Israelerne stirrede med vantro på begivenhedernes gang, og da Yasser Arafat ikke formåede at dæmme op for terroristerne, der kom fra palæstinensisk kontrolleret territorium, førte valget til, at den noget hårdere Benyamin Netanyahu blev valgt; tilliden havde lidt et knæk. Foto: Hasse Ferrold Men fredsviljen eksisterede og eksisterer endnu blandt et stort flertal i den Israelske befolkning, så i 1999 blev Ehud Barak valgt som Premierminister med en overbevisende sejr; nu var tiden inde. Camp David hed landstedet hvor Arafat og Barak sammen blev lukket inde under president Bill Clintons faste ledelse i sommeren 2000, 22 år efter den første afgørende fredsaftale blev underskrevet sammesteds. Barak gik også efter amerikanernes mening den ekstra mil som var så nødvendig, palæstinenserne derimod virkede urokkelige, og kom ikke med konstruktive udspil. Støtten til Barak udeblev Barak gav dog ikke op så let, men allerede to måneder efter Camp David var palæstinensernes svar på Baraks vidtgående udspil klart: vold og ødelæggelse, lige præcis det modsatte af det forhandlingerne ved Camp David stod for. Barak forhandlede videre, men i takt med hver dag der gik med palæstinensisk vold og terror, faldt den israelske fredsbevægelse fra hinanden. Da Barak udskrev valg til februar 2001, stod det klart for enhver, at palæstinenserne reelt kun havde det ene valg, at stoppe terroren og volden, og forhandle færdig med Barak; ellers ville det være umuligt for Barak at forklare de israelske vælgere, at forhandlinger med Arafat fører til andet end vold og terror. Arafat rokkede sig ikke en tøddel, og lod sin fredspartner Barak i stikken. Derfor kom Sharon til. Sharon blev valgt på et løfte om ikke at forhandle under ild. Det løfte har han holdt. Arafat har derimod vist en ubøjelig trang til at fortsætte terroren. Selv efter den 11. september har palæstinensiske terrorister sprængt sig selv i luften f.eks. i en kø med snesevis af teenagere, der ventede på at komme ind på et diskotek! Hvad er rafats mål? Som tidligere leder af Peres Center for Fred kan jeg med en vis autoritet udtale, at jeg aldrig kommer til at forstå Arafats forunderlige dispositioner. Hvorfor slog han ikke ned på de ekstremistiske grupper da chancen for fred var der, først med Peres og siden med Barak? Hvad er det, han håber at opnå? Den endelige fredsaftale, som må komme for begge befolkningers skyld, kræver stort mod og ikke mindst politisk lederskab. Men Israel kan og vil aldrig indgå den endelige fredsaftale, hvis ikke den terror som fuldstændigt ødelægger almindelige menneskers hverdag ophører. Derfor må Arafat, snarere i dag end i morgen, gøre op med terroren som forhandlingsmiddel. Jeg vil dog slutte af med at understrege at fredfyldt sameksistens er et grundvilkår som alle mennesker sætter højt, jeg er derfor fortsat optimist i den forstand, at freden må komme en dag. Mit håb er blot, at det må blive snart. FN og fremtiden Gå-hjem-møde Dansk forsvar i freds- og krisetider Tirsdag den 30. april 2002 kl (præcis) 13. marts 2002, kl Christian Hvidt Foto: Hasse Ferrold Ulrik Kragh Kim Garval, leder af FNs Nordiske Informationskontor. Mødet afholdes i FN-huset, Midtermolen 3, 2100 København Ø. Medlemmer af Venstre kan tilmelde sig direkte hos Susanne Toft, eller tlf Der er 36 pladser, der fordeles efter først til mølle princippet. Arrangør: Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget for Venstre i København. Stormøde med Forsvarschefen, General Christian Hvidt og Ulrik Kragh, MF (V) i Landstingssalen på Christiansborg. Hvis Forsvarschefen er forhindret pga. tjenstlig rejse kommer Chefen for Forsvarsstaben, Generalløjtnant Jesper Helsø. Slut ca Tilmelding med navn, adresse og tlf.nr., senest torsdag den 25. april til Astrid Søborg, - Tlf eller Hasse Ferrold, - Tlf eller Vagn Svendsen, Tlf eller Adgangskort vil blive tilsendt inden mødet.

5 Regeringens første 100 dage Af Claus Hjort Frederiksen, beskæftigelsesminister Den nye regering er kommet godt fra start. Vi har netop fået næste års husholdningsbudget på plads. Og vi kan allerede nu sætte flueben ved flere af de løfter, vi gav vælgerne i valgkampen: Skatternes himmelflugt er stoppet Den tidligere regering havde planlagt nye skatter for 11/2 milliard kroner. De er fejet af bordet. Det er 500 kroner per familie. Det er første gang måske nogensinde at man i Danmark vedtager en finanslov uden at sætte skatter eller afgifter i vejret. Inden valget sagde vi, at det skulle være slut med stigningen i skatter og afgifter. Ingen skat eller afgift ville blive sat op. Opkræves skatten med en procentsats, ville satsen ikke blive sat op. Opkræves skatten med et kronebeløb pr. enhed, ville kronebeløbet ikke blive sat op. Det løfte har vi holdt. Flere penge til de syge Sygehusene har fået 11/2 milliard kroner til at nedbringe ventelisterne. Pengene bruges til flere behandlinger på sygehusene for at nedbringe ventetiderne. Derfor kanaliseres pengene videre til de afdelinger, der gennemfører flere operationer og andre ekstra behandlinger. Fra den 1. juli 2002 indføres et frit sygehusvalg. Patienterne får frihed til selv at vælge det sygehus, hvor de ønsker operationen eller behandlingen foretaget. Kan det offentlige ikke tilbyde behandling inden for to måneder, skal den enkelte have mulighed for at blive behandlet på et privathospital eller på et udenlandsk hospital. Patienten får penge med fra det offentlige til at betale den afdeling, som udfører operationen eller behandlingen. Inden valget sagde vi, at vi ville skabe de bedste betingelser for behandling i det danske sundhedsvæsen ved at tilføre sundhedsområdet 1,5 mia. kr. ekstra. Pengene skulle bruges til at betale læger, sygeplejersker og andet personale for overarbejde, indtil ventelisterne var nedbragt væsentligt. Derudover lovede vi, at patienterne fik mulighed for at få penge med til et privat sygehus, hvis det offentlige ikke kunne tilbyde behandling inden for en given tidsfrist. Det løfte har vi holdt. Flere penge til de ældre Kommunerne har fået 500 millioner kroner til at give en bedre ældrepleje. Og de ældre får mulighed for selv at vælge, om hjemmehjælpen skal komme fra kommunen eller fra et privat firma. Der er også lagt op til mere fleksibilitet med hensyn til valg af ydelser. De ældre vil i højere grad selv kunne bestemme, om hjemmehjælpen skal støvsuge eller vaske tøj. Endelig vil de ældre få et retskrav på hjemmehjælp, således at den ældre altid får den hjælp, som der er krav på. På den måde er kimen lagt til en bedre ældrepleje med fokus på kvalitet og omsorg. Før valget lovede vi, at ældreplejen ville få et tiltrængt løft, og at de ældre ville få mulighed for selv frit at vælge deres hjemmehjælp. Det løfte har vi holdt. Fleksibel barselslov Familierne har fået et års fleksibel barselsorlov. Nybagte familier kan fremover holde et års barselsorlov med fulde dagpenge. Det giver familierne mulighed for at give deres barn en nænsom start på livet. Det giver familierne frihed og fleksibilitet til at tilrettelægge deres hverdag og kombinere et aktivt og spændende arbejdsliv med et godt og trygt familieliv. Det er efter min mening meget vigtigt, at familierne får den frihed og fleksibilitet. Børnene er det grundlag, som vi skal bygge på i fremtiden. Vi skal vise den fleksibilitet, der skal til. Det kommer tifold tilbage senere. Jeg tror også at, at virksomhederne får mere ud af deres medarbejdere ved at tilbyde familierne nogle fleksible vilkår, der gør hverdagen lettere. Før valget lovede vi, at barselsorloven ville blive forlænget til 1 år. Og at børnefamilierne fik ret til at tilrettelægge orloven så den passede bedst muligt ind i deres arbejds- og familieliv. Det løfte har vi holdt. Strammere Udlændingelov Regeringen har lagt et samlet udspil til en opstramning af udlændingeloven frem, som hviler på tre grundlæggende hensyn: Danmarks forpligtelser efter internationale konventioner m.v. skal respekteres. Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, skal begrænses, og der skal stilles skærpede krav til selvforsørgelse. De flygtninge og indvandrere, der bor i Danmark, skal integreres bedre og komme hurtigere i arbejde. Det sker bl.a. ved, at det såkaldte de facto flygtningebegreb afskaffes. Kun de personer, der efter internationale konventioner har krav på beskyttelse, får lov til at opholde sig her i landet. Og der bliver tidligst givet permanent opholdstilladelse efter syv år i Danmark. Ingen, der holder sig skjult for myndighederne, vil kunne få behandlet en ansøgning om asyl i Danmark. Asylansøgere, der har fået afslag på asyl, skal forlade landet straks. Udlændinge, der kommer her til landet, skal være selvforsørgende. Der skal ikke være retskrav på ægtefællesammenføring, og skal stilles forsørgelseskrav i alle tilfælde af ægtefællesammenføring. Der bliver indført et optjeningsprincip for kontanthjælp, så kun personer, som har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år, får ret til fuld kontanthjælp. Flygtninge og indvandrere skal hurtigere i arbejde og deres muligheder for at lære dansk og få kendskab til det danske samfund skal forbedres. Det skal være lettere for virksomhederne at ansætte flygtningen og indvandrere. Udlændinge der kommer til Danmark skal lettere kunne få godkendt deres uddannelse. I det hele taget skal der være en bredere accept af de værdier og kompetencer, som udlændinge bringer med til Danmark. Før valget lovede vi fast og fair udlændingepolitik. På den ene side en stramning af udlændingepolitikken for at undgå asylfup, menneskesmugling, kriminalitet og misbrug af offentlige ydelser. På den anden side større imødekommenhed over for de udlændinge, der vil arbejde og yde et positivt bidrag til det danske samfund. Det løfte har vil holdt. Skærpede straffe Straffen for vold og voldtægt skærpes. Men vi stopper ikke dér. Også strafferammerne for uagtsomt manddrab, menneskesmugling og menneskehandel skal efter regeringens opfattelse hæves. Forbrydelser mod mennesker er langt alvorligere end forbrydelser mod penge. Før valget sagde vi, at vi ikke ville finde os i den stigende vold. At straffen for vold generelt skulle sættes op for at komme til den stigende vold til livs. Det løfte har vi holdt. Nu har vi "sat flueben" ved de mål vi satte os for de første 100 dage. Arbejdet fortsætter med en række handlingsplaner for flere i arbejde, frihed på arbejdsmarkedet, bedre uddannelser, friere og mere fleksibel pensionsopsparing, bedre arbejdsmiljø, færre arbejdsskader, en straffelovsreform o.s.v., o.s.v. Uddrag fra Regeringens arbejdsprogram Fremsættelse af forslag til finanslov for 2002 med hertil knyttede forslag Erhverv, skat mv. Iværksætte skattestop Beslutning om konkurrenceevnepakke (0,5 mia.kr.) for erhvervslivet Fremsættelse af forslag om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Fremsættelse af forslag om en moderniseret hjemme-pc-ordning Fremsættelse af forslag om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemme-pc med adgang til arbejdsstedets netværk Fremsættelse af forslag om omkostningsdækning i skattesager Fremsættelse af forslag om større skattefrihed ved udlejning af værelser Sundhed Fremsættelse af forslag om frit valg pengene følger patienten Fremsættelse af forslag om mulighed for privat hjemmesygepleje Fremsættelse af forslag om lempelse af kravene for udstedelse af autorisationer til udenlandske læger med henblik på en afhjælpning af den akutte lægemangel Sociale indsats Nedsættelse af Rådet for socialt udsatte, som skal følge indsatsen for de svageste i samfundet og komme med forslag til forbedringer Offentliggørelse af reformprogrammet Det fælles ansvar udvidelse af det offentliges indsats og inddragelse af private hjælpeorganisationer i det sociale arbejde Børnefamilier Fremsættelse af forslag om 1 års fleksibel barselsorlov Fremsættelse af forslag, som giver hver enkelt kommune frihed til at yde tilskud til familier, som vælger at passe deres børn selv Ældre Fremsættelse af forslag om frit valg af plejehjem og plejebolig Fremsættelse af forslag om visita- Regeringens første 100 dage 9. april 2002, kl eller Medlemsmøde på Christiansborg med Rikke Hvilshøj, MF (V). tion af ægtepar og samlevende til plejehjem og plejebolig Folkeskole Der indledes forhandlinger om en styrkelse af det faglige niveau i folkeskolen Fremsættelse af forslag om ophævelse af kommunernes pligt til at tilbyde modermålsundervisning Arbejdsmarked Igangsættelse af et udvalgsarbejde med det formål at sikre, at krav om medlemskab af bestemte foreninger ikke forhindrer nogen i at udøve deres erhverv Fremsættelse af forslag om et optjeningsprincip for kontanthjælp Udlændinge og integration Samlet udspil til en stramning af udlændingeloven og en forbedring af integrationsindsatsen Fremsættelse af forslag om strammere regler for tildeling af dansk statsborgerskab Retssikkerhed Fremsættelse af forslag til ændring af straffeloven og retsplejeloven mv. (antiterrorpakke) Fremsættelse af forslag om skærpede strafferammer for vold, voldtægt, uagtsomt manddrab og menneskesmugling Fremsættelse af forslag om skærpelse af straffen for biltyveri Fremsættelse af forslag om bedre vidnebeskyttelse ved grov organiseret kriminalitet Fremsættelse af forslag om skærpede regler for udgang fra fængslerne Fremsættelse af forslag om begrænsning af indsattes adgang til aktindsigt Nedsættelse af retssikkerhedskommission, som skal komme med forslag til lovændringer til forbedring af borgernes retssikkerhed Regelforenkling Oprettelse af en regelforenklingsenhed i Finansministeriet Menneskerettigheder Oprettelse af en særlig menneskerettighedsenhed i Udenrigsministeriet Rundvisning på Christiansborg starter kl fra portvagten. Debat & kaffe kl i Venstres Gruppeværelse (2-090). Pris 25 kr. Tilmelding senest den til Dorte Hesselholt på eller tlf

6 God finanslov men fremtiden truer Af Christopher Arzrouni Regeringen har indgået et godt finanslovsforlig. Men på længere sigt vil der mangle penge i kassen til lettelser af skat på arbejdsindkomst. Regeringen må derfor finde ud af, hvordan den vil skaffe pengene. Det kan ikke vente. Regeringen indgik finanslovaftale med Dansk Folkeparti (DF) den 5. februar Aftalen sikrede flertal for V og K's finanslovforslag. Det var i sig selv en lettelse. Men det bedste var nok, at DF bandt sig til, at partiet kun vil støtte yderligere udgiftskrævende i 2002, hvis der er enighed med regeringen om finansieringen. Dermed undgår Anders Fogh og Co. at blive bragt i mindretal af et såkaldt "socialpolitisk flertal" bestående af venstrefløjen og DF. Finanslovsaftalen rummer de velkendte elementer flere penge til sygehuse, ældre og barselsorlov, samt aflysning af merudgifter for erhvervslivet, konkurrenceevnepakke m.m.. De 7 mia. kr., som festen koster, bliver skaffet ved bl.a. at skære i ulandsbistanden og nedlægge en række puljer, råd og nævn. Det kommer til at koste nogle arbejdspladser i staten. Men det er kun godt. For i de kommende år bliver der brug for masser af arbejdskraft i den private sektor. Og man kan jo ikke arbejde to steder samtidig. Regeringen havde som udgangspunkt foreslået at beskære uddannelsessektoren. Forslaget faldt på jorden, da det blev klart, at Anders Fogh før valget havde lovet det modsatte. Og løfter skal som bekendt holdes. Finanslovsforliget mellem regeringen og DF indebærer, at uddannelsessektoren samlet set får flere penge i Skrig og skrål Finanslovforslaget og det efterfølgende forlig har givet anledning til megen skrig og skrål. Men sagen er, at det egentlig ikke indebærer nogen synderlige besparelser. De besparelser, som er indeholdt i forslaget, er alene nok til at dække de nye udgifter til sygehuse, ældre, barselsorlov m.m.. Det lader til, at regeringen har fået en god start. Men spørgsmålet er imidlertid, hvad regeringens fremadrettede muligheder vil være. Det skyldes først og fremmest, at regeringen på længere sigt risikerer at komme i en voldsom økonomisk klemme, fordi den ikke ønsker at tage et "fordelingspolitisk opgør". I de kommende 10 år kommer Danmark ud for en negativ demografiske udvikling, der truer arbejdsstyrken og øger ældrebyrden. Det betyder, at de offentlige udgifter vil vokse voldsomt på længere sigt. Dertil kommer den ringe produktivitetsudvikling i den offentlige sektor i forhold til den private sektor. Det betyder automatisk, at den offentlige sektor gradvist vil komme til at lægge beslag på en relativt større del af samfundets ressourcer. Klar forpligtelse Regeringen har meldt ud, at den vil holde fast i de overordnede målsætninger for den økonomiske politik Nyhedsmedier & politik brug og misbrug Mandag den 27. maj 2002 kl præcis! Mød Associate Professor Karsten Fledelius fra Institut for Film- og Medievidenskab KUA på Københavns Rådhus, Hovedkassen (benyt indgangen ved Brandstationen). Emner: Reaktioner i befolkningen på mediepåvirkning (TV, Presse osv.). Mediernes forhold til politikerne. Hvad kan de bruge (og "misbruge") hinanden til. Eksempler gives: Poul Nyrup, Hans Engell, Uffe Ellemann- Jensen, Erik Ninn-Hansen. Tilmelding med navn, adresse og tlf. nr., senest torsdag den 23. maj til: Astrid Søborg, - Tlf eller Hasse Ferrold, - Tlf eller Vagn Svendsen, - Tlf eller frem mod 2010, som også den SR-regeringen ønskede og beskrev i fremskrivningen "En holdbar fremtid - Danmark 2010". Det indebærer, at Ander Fogh bl.a. har forpligtet sig til, at den offentlige gæld skal halveres, og at de offentlige udgifter må kun stige med 1 pct. årligt frem til Herefter må de kun stige med 0,5 pct. årligt. Hvis det lykkes at leve op til disse målsætninger, vil det akkurat være muligt at finansiere de fremtidige opgaver med uændret skat og fastfrysning af afgifter (d.v.s. skattestop). Men inden for de givne rammer vil det imidlertid ikke være muligt også at nedsætte afgifter på grænsehandelsvarer og skaffe provenu til nedsættelse af personskatten. Når 24-timers reglen bortfalder, bliver det nødvendigt at finde finansiering til lettelse af afgifter på grænsehandelsvarer. Det bliver svært uden at hæve andre afgifter. Og det indebærer også, at det bliver ganske vanskeligt for regeringen at finde provenu til lettelser af personskatten og til at finansiere investeringer i fremtiden (såsom forskning og uddannelse). Ambitiøse mål Regeringens målsætninger er meget ambitiøse. Men de vil reelt ikke kunne nås uden et kursskifte i arbejdsmarkedspolitikken. Det har regeringen desværre ikke lagt op til. Man vil ikke pille ved satserne i systemet, man vil ikke pille ved efterlønnen. Umiddelbart foreslår regeringen kun begrænsede stramninger i form af øgede krav for unge under 30 og i form af et optjeningsprincip for kontanthjælp, der især vil påvirke udlændinge. Det er forståeligt nok, at VK-regeringen vægrer sig ved at tage et "fordelingspolitisk opgør". DF vil nok alligevel være imod. Men det betyder bare, at regeringen står overfor massive udfordringer på det økonomiske område uden at have et svar på rede hånd. Regeringen har lovet, at den vil sænke beskatningen af arbejdsindkomst med i- krafttræden 1. januar 2004, hvis det økonomiske råderum er til stede. Den målsætning indebærer, at et forlig om dette skal være indgået før sommerferien Det betyder igen, at en reform skal være forhandlet på plads i folketingsåret 2002/2003. Derfor vil regeringen snart være nødt til at gøre sig overvejelser om skattereformen og ikke mindst finansieringen af den. Det er for svagt, når Anders Fogh affærdiger spørgsmål om regeringens skatteplaner med sætninger som: "Enhver kan finde ud af at give skattelettelser, det svære er at finde pengene til dem". Hvis vi skal finde pengene, skal vi jo vide, hvor meget skattelettelserne koster. Og det kræver så igen en idé om, hvordan skattelettelserne skal se ud.

7 fortsat fra side 1 Artikel af Thor Pedersen Hovedoversigt over statsbudgettet 2002 Driftsbudget Anlægs- Mill. kr. Udgift Indtægt budget markedsområdet, som samlet set ville havde belastet virksomhederne med netto 700 mill. kr. gennem bortfald af arbejdsgivernes ATPkompensation og afskaffelse af statslig støtte til sygeforsikringerne for selvstændige og mindre arbejdsgivere. Alt dette går vi glip af og tak for det. Ny prioritering Med regeringens finanslovsforslag er der sket en klar politisk prioritering af de offentlige midler til fordel for flere ressourcer til bedre velfærd. Krav om effektivisering og prioritering i staten er et væsentligt element i moderniseringen af den offentlige sektor. Vi skal hele tiden vurdere, hvordan vi får mest muligt for skattekronerne. Regeringen sætter 11/2 mia. kr. af til bedre sygehuse og en halv milliard kr. til en bedre ældreservice. Regeringen prioriterer klart en bedre behandling af de syge og de ældre frem for fortsat at finansiere en række råd og nævn, hvis samfundsmæssige betydning regeringen tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved. Finanslovsforslaget afspejler et ønske om at styrke den service der er tættest på borgernes hverdag. Derfor overføres der penge til de store serviceopgaver som amterne og kommunerne skal sikre. Dette er i klar forlængelse af løfterne i valgkampen og regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse. Der bør ikke grædes mange tårer over, at den tidligere regerings skatteskrue er væk. Nu handler det om bedre velfærd for danskerne og bedre vilkår for dansk erhvervsliv. 1. Dronningen 57,0 2. Medlemmer af det kongelige hus 7,7 3. Folketinget 786,8 5. Statsministeriet 108,4 6. Udenrigsministeriet ,1 44,0 6,6 7. Finansministeriet 2.902,1 534,6 11,7 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 5.086, ,0 9. Skatteministeriet 3.374,3 122,8 11. Justitsministeriet , ,1 212,6 12. Forsvarsministeriet ,9 22,6 988,0 15. Socialministeriet ,1 0,2 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ,5 9,8 0,4 17. Beskæftigelsesministeriet ,6-188,3 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 5.668,9 9,8 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,1 285,0 44,2 20. Undervisningsministeriet ,8 41,4 47,7 21. Kulturministeriet 3.873,9 74,6 22. Kirkeministeriet 421,9 15,7 23. Miljøministeriet 1.728,7 40,0 83,2 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.857,1 91,5 28. Trafikministeriet 6.748,9 70, ,3 34. Arbejdsmarkedsfond ,6 35. Generelle reserver 7.698,9 500,0 36. Pensionsvæsenet ,1 I alt , , ,3 37. Renter , ,1-58,2 38. Skatter og afgifter , ,5 I alt , , ,1 Overskud , ,1 Da Venstre fremlagde sit finanslovoplæg i sommeren 2001 var ambitionsniveauet højt, men hvad de lovede i opossionen, holdt de, da de kom i regering. Udgift Indtægt Drifts-, anlægs- og udlånsbudget ,6 40. Genudlån m.v ,7 41. Beholdningsbevægelser m.v ,3 42. Afdrag på statsgælden (netto) ,4 Total 955,3 955,3 fortsat fra side 1 Dansk Folkeparti og Finansloven 3000 til 5000 kr, og der sikres tillige bedre vilkår for alternative og eksperimentelle behandlingsformer. På ældreområdet skal de ældre med virkning fra 1. juli 2002 i højere grad selv kunne afgøre, hvordan hjemmehjælpen sammensættes, og hvem der skal udføre opgaven. Herudover sikres der frit valg til plejebolig mens den forhadte dødepakke, der ødelagde mange økonomisk, skal laves om til gavn for de ældre. På hospiceområdet er det vores målsætning at få et hospice i hvert amt, og der sker et generelt udgiftsløft på ældreområdet. På uddannelsesområdet er der opnået enighed mellem Dansk Folkeparti og regeringen om at ændre finanslovforslaget, så en stor del af de tidligere bebudede besparelser falder bort, mens handelsskolerne tilføres ekstra 50 mill. kr. Som udgangspunkt udvides barselsorloven desuden med 8 uger mere, end regeringens oprindelige forslag lagde op til. Og med hensyn til Feriefonden vil lønmodtagerne fremover få udbetalt ikkehævede feriepenge ved ferieårets udgang ud fra den holdning, at pengene har det bedst i borgernes egne lommer. Udlændingeområdet På det for os meget centrale udlændingeområde er det nu nedfældet, at der de kommende år vil kunne forventes en besparelse i kraft af henholdsvis stramning af udlændingelovgivningen, stramning af forsørgelseskravene og indførelse af et syvårigt optjeningsprincip for introduktionsydelse og kontanthjælp. Det er blandt andet via dette område, vi meget gerne skulle opnå et øget manøvrerum for velfærdsforbedringer i fremtiden. Imidlertid savner vi i Dansk Folkeparti stadigvæk at få forklaret, hvordan regeringens tiltag vil udmønte sig i praksis, og vi har på intet tidspunkt lagt skjul på, at det for os er antallet af fremmede, der er helt afgørende for, hvordan vi vil forholde os til regeringens udlændingepakke. Hvis ikke antallet af asylansøgere og familiesammenføringer nedbringes væsentligt, vil bunden blive slået ud af samtlige budgetter og enhver langsigtet planlægning være umulig. Det er både vi og regeringen over for vælgerne forpligtet til at forholde os til, hvis ikke den tillid, vi fik ved valget den 20 november, skal svigtes. Vi forventer således, at regeringen præsenterer os for nogle helt konkrete tal, der passende kunne tage udgangspunkt i, hvilken effekt udlændingepakken ville have haft på tilstrømningen af fremmede i Dansk Folkeparti som midterparti I Dansk Folkeparti er vi naturligvis utroligt glade for den indflydelse og anerkendelse, vi har fået, og selvfølgelig agter vi at stå fast på de aftaler, vi har indgået med regeringen omkring finansloven. Men aftalerne løber kun frem til udgangen af 2002, og om fremtiden er det som bekendt svært at spå. Det kan således ikke afvises, at der vil være områder, hvor aftaler med Socialdemokratiet eller SF kommer på tale. På mange bløde områder som f. eks miljø, dyrevefærd, arbejdsmarkedspolitik og hele det sociale område har vi nemlig adskillige fælles berøringsflader med regeringens oppositionspartier. At fagbevægelsen, der ellers har gået hånd i hånd med Socialdemokratiet for nyligt har sendt følere ud, turde være tilstrækkeligt bevis på, at der også dér er en større forståelse af realiteterne. Et samfundsparti Dansk Folkeparti anlægger et helhedsorienteret syn på indretningen af det danske samfund, og der er da heller ingen tvivl om, at vor vælgertilslutning kan forklares med, at de traditionelle partier har været alt for højtsvævende i deres håndtering af de problemer, der bekymrer den almindelige dansker. De opgaver og udfordringer, vi i fremtiden står over for, er imidlertid af så alvorlige dimensioner, at det ville være uansvarligt at spilde tiden på partipolitisk ævl og kævl. Derfor vil jeg uden omsvøb sige, at vores dør i fremtiden vil stå åben for alle partier, der ønsker et seriøst samarbejde. Det er faktisk de folkevalgtes pligt over for vælgerne, at de er i stand til at indgå kompromiser og samarbejde over et bredt felt.

8 Integration og dårlig udnyttelse af ressourcer Af Bertel Haarder, Integrationsminister 30 arbejdsløse flygtninge/indvandrere med lægeuddannelse dukkede op til informationsmøde i Ålborg om ledige stillinger i Nordjyllands Amt. Her er der p.t. 35 ubesatte stillinger. En stor del af de andre jyske hospitaler mangler også læger. 14 ud af 17 udenlandske læger har netop bestået et lynkursus i hospitalsdansk på Panum Instituttet. De 14 er nu på vej i prøveansættelser. Jeg glæder mig over, at der nu ser ud til at ske noget i forhold til det enorme ressourcespild, Danmark er skyldig i ved at lade disse mennesker leve på overførselsindkomster. Spildet har ikke kun været økonomisk for personerne og de offentlige kasser det har i særdeleshed været menneskeligt. Et menneske, der arbejder, bidrager og løser opgaver for andre mennesker, er et lykkeligt menneske. Et menneske der får lov at gå rundt i lediggang, kommer naturligt i tvivl om sit eget værd og mister langsomt, men sikkert, respekten for sig selv. Det betyder samtidig noget for den såkaldte sociale arv. At have en far eller mor der arbejder, frem for en der ikke er brug for. Det er den sociale arv, og hvis bare en får arbejde, sender det signaler til børn og andre familiemedlemmer, der kan betyde, at overførselslivet pludselig mister sin tiltrækning. De læge-eksempler, jeg Vi laver rigtige fotografiske billeder fra alle digitale medier og i alle størrelser - du sætter selv grænsen. Besøg os, ring eller send dine billedfiler på . LOTUS FOTO ApS Svanemosegårdsvej 8, 1967 Frb.C tlf nævner, er ikke helt typiske, fordi de alle har lange eftertragtede uddannelser bag sig, men de er et bevis på, at det gamle socialrådgiver system har fokuseret mere på, hvad systemet kunne gøre for et menneske, end hvad et menneske kan gøre for systemet. Win win For kommune og stat er det selvfølgelig også en gigantisk gevinst, at penge til passiv forsørgelse integrationsydelse/kontanthjælp, der ligger på ca pr. voksen forsørger - pludselig bliver erstattet af indkomstskat. For hver person, der kommer fra passiv forsørgelse og ind på det almindelig arbejdsmarked, er der mindst kroner at spare om året. Det er mange penge, når vi ved, at der lige nu er en overarbejdsløshed blandt indvandrere og deres efterkommere på mindst mennesker. Hvis nullerne ellers passer, taler vi om i alt 6.5 milliard kroner om året. Minimum. Double win siger man om den slags situationer, og det er ubegribeligt, at der hidtil ikke har været gjort langt mere for at tænke på den måde. Eller måske er det ikke så ubegribeligt, når man tænker på, hvem der sad med magten. Lad mig illustrere med et eksempel. For et par weekender siden var jeg til strategidag i Saxo Bank. Banken er en investeringsbank og har ca. 100 ansatte. Der er procentvis flest danskere blandt de ansatte, men flere end 30 nationaliteter er repræsenteret. Èn af dem er Said Al-Maiyah. Irakisk flygtning. Han kom hertil På Venstres borgmestermøde i februar diskuterede integrationsministeren modermålsundervisning med formanden for børne- og undervisningsudvalget på Frederiksberg Jan E. Jørgensen. for syv år siden. Læste på handelshøjskolen og begyndte at søge arbejde, da han havde bestået cand.- merc. eksamen. Få benene indenfor Jeg fik 321 afslag, før jeg fik et job. Da vi skulle tale løn, sagde min fagforening, at det laveste jeg kunne acceptere var om måneden. Firmaet ville kun give mig Efter noget betænkningstid valgte jeg at tage chancen med den lave løn. Det var trods alt bedre end dagpenge. I dag tjener jeg det dobbelte plus måske kroner i årlig bonus, fortæller Said Al-Maiyah. I dag er han Account Executive for Saxo Banks mellemøstafdeling. Bankens ledelse kunne se en fordel i at have en ansat fra Irak. EDB-firmaet Navision tænker på samme måde, og her tilbyder ledelsen endda sprogundervisning som en del af lønpakken. Medarbejderne med udenlandsk baggrund melder sig typisk til dansk undervisning, mens de danske ansatte lærer engelsk. Her er det også good eller cool business, det handler om. Endelig vil jeg lige citere personaledirektøren fra Mc- Donalds, Peter V. Jakobsen: Vi oplever en klar konkurrencefordel ved at have en mangfoldig personalesammensætning. Det skaber en god stemning og et godt arbejdsklima, hvor der er plads til folk, der er anderledes. Samtidig oplever vi det også som en konkurrencefordel på kundesiden, da vore gæster kan genkende nogle af deres egne fra lokalområdet og føle sig godt tilpas. Pointen er, at alle kunder er lige vigtige, og på samme måde er det med vore medarbejdere. Unødige barrierer Mange private virksomheder har altså integreret, men som historien fra Saxo Bank viser, kan fagbevægelsen være en hindring med deres lønkrav. De samme barrierer ser vi i en del uddannelser, hvor mennesker med anden baggrund end dansk kan have svært ved at leve op til de krav, man stiller for overhovedet at komme ind på uddannelsen. Der er mange grelle eksempler, for hvem kan forklare det nødvendige i, at en social- og sundhedsassistent skal kunne engelsk på 9-klasse niveau. Eller forklar mig hvorfor samme engelsk-krav stilles til tømrere og bagere. I min tid som undervisningsminister kæmpede jeg mod denne kvalificerings-lyst, som mange gange var styret af personaleorganisationer og fagbevægelse. De kunne så senere bruge argumentet i overenskomstforhandlinger. Det skal vi have lavet om. Der er mange områder både inden for det private og det offentlige hvor der er problemer med at skaffe arbejdskraft. Samtidig er der en overarbejdsløshed blandt indvandrere og efterkommere i forhold til danskere. Det kan godt være, det tager tid at få brudt de mange stive systemer og barrierer ned, men nu ved vi, hvor problemerne er, og vi sætter ind imod dem.

9 Europæisk trussel mod ejendomsretten Af Christopher Arzrouni Kommissionen arbejder med et forslag, som vil vende op og ned på, hvem der ejer danske virksomheder. Forslaget skal skabe bedre muligheder for "fjendtlige overtagelser" af virksomheder. Men det vil først og fremmest fratage de nuværende ejere af danske virksomheder indflydelse på deres livsværk. Kan I huske filmen "Pretty Woman"? Julia Roberts var den moderne Askepot. Og Richard Gere var prinsen i den hvide limousine. "Pretty Woman" var en film om kærlighed. Men den handlede også om noget andet: Nemlig hvad kan man købe for penge? Og her tænker jeg ikke på det erhverv, som Julia Roberts havde i filmen. Jeg tænker på Richard Geres erhverv. Richard Gere spillede en mand, der opkøbte virksomheder for at splitte dem ad og sælge dem i små bidder. Sådan en mand kalder man for en "corporate raider". Og den slags er sjældent særlig populære. Vi har også haft "corporate raiders" i Danmark - f.eks. Klaus Riskær, der engang forsøgte en "fjendtlig overtagelse" af Nilfisk - uden held. Det er mest i USA og Storbritannien, at man ser "corporate raiders. Og meningerne er nok lidt delte, om det er godt eller skidt med fjendtlige overtagelser af virksomheder. Andre folks penge I en anden amerikansk film, der hedder "Andre folks penge" spiller Danny de Vito en lille fræk "corporate raider". Han vil overtage en gammel familievirksomhed, der drives af den agtværdige Gregory Peck. Danny de Vito og Gegory Peck ejer stort set lige mange aktier i virksomheden. Og i filmens afgørende scene skal de to mænd så overbevise de andre aktionærer, om hvem der er bedst til at styre virksomheden. Gregory Peck holder en brandtale, hvor han beskriver virksomhedens værdier: at gøre noget for lokalsamfundet - at producere kabler, som USA kan være stolt af. Han giver kort sagt udtryk for det, der er blevet så moderne - nemlig "stakeholder" tankegangen, som går ud på, at virksomheden har forpligtelser overfor samfundet. Og så peger han på Danny de Vito og siger: "Den mand vil slå jer ihjel og sælge jer i småbidder. Bare fordi I er mere værd for ham døde end levende". Men Danny de Vito slår igen med ordene om, at virksomheden allerede er død. Kobberkabler er yt. Nu handler det om fiberoptik. Derfor bør man give virksomheden en pæn begravelse, levere pengene tilbage til aktionærerne, og få værdierne brugt til nogle nye og bedre formål. Det er "shareholder value" tankegangen. Såvidt Hollywood. Jeg holdt selv med Danny de Vito og det gjorde de fleste af aktionærerne. Sådan bør det også være. Ejerne bestemmer suverænt, hvad der skal ske med virksomheden. Kommissionen vil omstrukturere Nu ved jeg ikke om folkene i Europa-Kommissionen ser mange amerikanske film. Men i hvert fald synes Kommissionen, at det ville være godt med nogle flere virksomhedsovertagelser i Europa. Kommissionen vil gerne fremme omstruktureringerne i europæisk erhvervsliv - og skabe lige vilkår for overtagelsesforsøg i Europa. Og det er da bestemt også et godt formål. Kommissionen har derfor arbejdet i godt og vel 14 år på et såkaldt "13. selskabsdirektiv" om overtagelsestilbud. Sidste år var direktivet lige ved at blive vedtaget. Alle regeringer på nær Tyskland var enige. Tyskland mente, at direkti- vet ville gøre det alt for let at købe tyske virksomheder. Og så mobiliserede den tyske regering en masse medlemmer af Europa- Parlamentet. Afstemningen i Parlamentet endte og så bortfaldt direktivforslaget. Det var et stort nederlag for Kommissionen. Derfor bad den hollandske kommissær Bolkestein en gruppe eksperter om at starte helt forfra. Ekspertgruppen har nu afgivet sin rapport. Meget af rapporten er ganske udmærket. Men rapporten rummer et enkelt vigtigt problem. Den lægger op til, at A-aktionærers rettigheder skal tilsidesættes i tilfælde af fjendtlige overtagelsestilbud. I dag er det jo sådan, at en A-aktie kan tælle op til 10 gange så meget som en B-aktie. Det er et meget praktisk system. Det betyder, at stifteren af en virksomhed kan udvidde aktiekapitalen og udvikle virksomheden - men alligevel bevare kontrollen og sikre stabil vækst. I Danmark har vi adskillige familieejede virksomheder og fondsejede virksomheder, som har gjort det rigtig godt ved hjælp af det system. Bare tænk på AP Møller gruppen, Novo og Carlsberg. Markedet fungerer Nu er der selvfølgelig nog- le investorer der, siger: "Vi vil ikke investere i en virksomhed uden at vi også får kontrol". Eller: "Vi vil ikke investere i en virksomhed, der kontrolleres af en eller anden tåbelig familie". Den holdning er fin nok. Det betyder jo så bare, at B- aktierne bliver billigere. Markedet tager højde for, at virksomhedens ejerforhold er upopulære. Derfor ser vi også eks. på - at virksomheder overvejer, om de kun skal have én enkelt aktieklasse. Og vi ser eksempler på, at familier med A-aktier beslutter sig for, at virksomheden bliver vurderet alt for lavt, så længe de selv er ejere. Sådan er markedet. Man bærer selv konsekvenserne af sine handlinger. Men det er desværre ikke perspektivet i den rapport, som Kommissionen har fået udarbejdet. Rapportens perspektiv er helt anderledes - nemlig at der er for mange dumme og dovne ejere, som beskytter sig bag alle mulige fiksfakserier - såsom A-aktier, stemmelofter o.s.v. Derfor skal fiksfakserierne bortfalde i en overtagelsessituation, hvor den fjendtlige tilbudsgiver når op til 75 pct. af "den risikobærende kapital". Uanset om det er A- eller B-aktier. Dårlig idé Det er en utrolig dårlig idé. For det første er det en form for ekspropriation. Man forringer jo værdien af A-aktierne og øger værdien af B-aktierne (uden i øvrigt at give nogen kompensation). For det andet afskrækker man virksomheder fra at lade sig børsnotere, hvis de oprindelige ejere pludselig kan miste kontrollen. Dermed skader man de europæiske aktiemarkeder i stedet for at gavne dem. Og for det tredje skaber man faktisk ikke lige vilkår for overtagelsestilbud i Europa. Det forslag, som Kommissionen arbejder med vil først og fremmest gøre noget ved de ejerstrukturer, som findes i de nordiske lande - nemlig A- og B- aktier. Men man rører ikke ved de strukturer, som findes i lande som f.eks. Italien. Her kan Agnelli-familien f.eks. kontrollere Fiat gennem en uigennemskuelig "pyramidestruktur", hvor et selskab ejer et andet, som ejer et tredje o.s.v.. De danske virksomheder har grund til at være bekymrede. Kommissionen fremsætter et forslag i forsommeren. Kommissær Bolkestein er meget forhippet på idéen. Hvis Kommissionens tanker bliver til virkelighed vil man vende op og ned på ejerforholdene i danske virksomheder. Derfor må Venstre på banen. både i Europa-Parlamentet og i regeringen. 9 øre ville kunne betale én eksponering af dit budskab i dette blad Få dit budskab ud til læsere i København og Frederiksberg Kommuner, samt i Københavns Amt. En annonce på 9 cm over 2 spalter koster: 500 kr. Der er ingen startomkostninger. Kontakt redaktionen for flere oplysninger: Næste deadline: 2. maj 2002.

10 København/Hovedstaden og Det skæve Danmark Af Gyda Kongsted, folketingskandidat (V) Ind imellem popper diskussionen om Det skæve Danmark op i pressen. Den bliver altid startet af jyderne. Og det er jo ret besynderligt i betragtning af, at jyderne i demokratiets hellige navn altid har haft flere medlemmer valgt ind i Folketinget end deres andel af befolkningen skulle berettige til - også i dagens Danmark. For 100 år siden, da der hverken var telefon, radio, fjernsyn, internet m.m. som tilgængelige brugsredskaber/informationskilder for borgeren, og de i dag indviklede udligningsordninger mellem kommunerne var ikke eksisterende, var det forståeligt, at man på den lovgivningsmæssige side påtog sig særlige hensyn til de tyndt befolkede områder især i Jylland. Men i dag, hvor teknologien er veludviklet og hver mands eje og uddannelsesniveauet er højt uanset om man bor i et tyndt befolket område i Jylland eller midt på stenbroen i København, er det tiden at se nærmere på den danske demokratimodel i forhold til demografien i landet. Skulle man i 1998 have fulgt demografien på lige vilkår overalt i Danmark ville fordelingsnøglen til et mandat i Folketinget have været 30,4. I realiteternes verden var fordelingsnøglen f.eks. i København og Frederiksberg 32,3, hvorimod den i f.eks. Århus med amt kun var 28,8. Flere penge til Jylland På den økonomiske side er det i jydernes favør. Det er fastslået inden for de seneste år, at jyderne i forhold til københavnerne har flere penge til mad, tøj og fornøjelser. Og der er ingen købstad eller mindre by, der - med respekt for sig selv - ikke har svømmehal, gode idrætsfaciliteter, bibliotek, skoler og forsamlingshuse. Sunde og store boliger kan fås til fornuftig og overkommelig pris og motorvejene etableres i lind strøm. Det mangler i Hovedstaden. Arbejdspladsmæssigt er det derimod i Hovedstadens favør. Der er mange offentlige styrelser, institutioner m.m., der klart kan fordeles med en større balance i landet end i dag. Det kunne samtidig frigøre gode og efterspurgte familieboliger i Københavns centrum. Men hvorfor har vi diskussionen i dag om, hvorvidt Værløse Flystation skal flyttes til enten Ålborg eller Karup. Som københavner mener jeg NEJ, hvis der skal være balance i forholdene. Hele flåden er jo allerede På nogen strækninger er der så få biler på motorvejene, at befolkningen tror, at det er en gågade!. Foto: Hasse Ferrold flyttet ud fra Hovedstaden! Man kunne i stedet nedlægge enten Ålborg eller Karup, fordi afstanden der er lille. Hvorfor har vi i dag de store diskussioner om, hvorvidt Metroens 3. ben skal graves ned på Amager. For selvfølgelig skal skinnerne ned i jorden - dels af hensyn til en velfungerende infrastruktur, der rækte længere end 5-10 år frem i tiden og dels af hensyn til beboernes ve og vel i området, herunder den øvrige infrastruktur. Metroselskabets ledelse argumenterer imod med den begrundelse, at prisen en for høj til, at det kan blive rentabelt. Men helt ærligt, hvor meget rentabilitet blev der f.eks. indregnet, da jyderne fik en motorvej i Nordjylland til 5 biler - INGEN!! Det er derfor vigtigt, at man får set nærmere på den danske demokratimodel i forhold til demografien i landet, herunder at København/Hovedstaden kan få valgt egne borgere i Folketinget for den jyske mafia har flertal, og de bruger den til gunst for sig selv Advokatfirmaet Peter Hesselholt RET & RÅD Peter Hesselholt (H) Annette Schepler (L) Brian Bruun Hansen Kontorets advokater er certificerede enten som boligadvokat eller som erhvervsadvokat Bydammen Ballerup Fax Ballerup Revision Registreret revisor Søren Dalsgaard, HD Centrumgaden 2 A, 1. sal, 2750 Ballerup Tlf

11 Lad os få den rene vare! Af Henrik Højstrøm, Formand for VU Storkøbenhavn I Venstres Ungdom Storkøbenhavn har vi, sideløbende med valget og de efterfølgende sejre, oplevet en vækst hvad angår medlemmer og engagement. Vi føler os i særlig grad forpligtet til at presse på for at nå en liberal dagsorden. Vi kan se at et opgør med det vanedannende, søvndyssende og initiativdræbende velfærdssamfund, er tiltrængt. Nu har vi fået regeringsmagten, arbejdstøjet er blevet taget på, og nu kan vi forhåbentlig se frem til, at der bliver ført liberal politik. Der er ingen tvivl om, at Venstres Ungdom bakkede loyalt op omkring Venstre i hele valgkampen, og dette på trods af at man kunne føle, at Venstre i flere sager pludselig søgte en klar midterlinie i forhold til tidligere. Det var en kursændring man kunne føle på, men man accepterede det eller sagt med andre ord, man ønskede ikke at lave ballade nu, hvor man var så tæt på at vinde et valg. Denne fred er ovre nu, og vi indtager i VU vores gamle, men vante rolle som liberalismens vagthund og forkæmper. Selvom der kan skrives store bøger om taktik, strategi og politisk spil så hersker der ingen tvivl om, at den der bærer den politiske vilje også vil formå at se sin politik blive ført i- gennem. Ægte liberal politik Derfor har vi i VU Storkøbenhavn formuleret en realistisk politisk målsætning for år Det er vor ambition, at vi ved årets udgang kan måle på de fem opstillede punkter og dermed se, hvor langt vi er nået denne målsætning. 1. Afskaf Værnepligten, indfør 100% professionel hær. 2. Liberaliser TV/Radionettet - Afskaf licensen. 3. Adskil kirke og stat. 4. Privatisering af: Fængslerne, DSB, Postvæsenet. 5. Afskaf amter og sammenlæg små kommuner. Vi mener, at Staten har vokset sig større end godt er. Samfundet har til opgave at tage sig af de svageste. Vi mener ikke, det er statens opgave at drive fjernsynskanaler ej heller radio, vi mener ikke, det er statens opgave at drive bus, tog, fængsler eller postvæsen (og listen er lang endnu) det skal være op til private at gøre dette. Slut med statsreligion, slut med at tvinge folk til at gøre tjeneste for militæret, ønsker man at tjene Danmark militært, så skal det være frivilligt. Væk med overflødig administration og bureaukrati nedlæg amterne og sammenlæg de små kommuner. Det skal være slut med velfærdsnarko!. Slut med at gøre folk afhængige af det offentlige. Slut med at fortælle folk hvad de skal sige, gøre og tænke. Slut med tvang! Vi ønsker en friere hverdag, vi ønsker mindre stat og mere frihed. Vi ønsker mere initiativ og virkelyst vi ønsker et liberalt samfund anno I Venstres Ungdom Storkøbenhavn vil vi presse på i disse sager. Det er velkendt, at et af Venstres store aktiver i forbindelse med valgkamp, PR og happenings ER Venstres Ungdom. Alene Venstres Ungdom i Storkøbenhavn udgør godt og vel 25% af det samlede antal VU ere i Danmark. Så er det også helt naturligt, at vi ønsker indflydelse på det politiske. Fempunktsprogrammet er i den forbindelse et redskab, blandt mange, som vi i den kommende tid vil benytte os af for at nå vore mål. De punkter, som vi har fremlagt, er kun de første spæde skridt i retning af et bedre samfund. Vor Statsminister leverede et klokkerent liberalt budskab i sin nytårstale lad den nu blive fulgt op af handling. Desværre har det vist sig, at finansloven ikke er så ambitiøs, som man kunne have håbet det, besparelser og/eller omprioriteringer på 1,7% er i den forstand ikke særligt meget. Men vi er fuld af forhåbning og i VU Storkøbenhavn ser vi frem til tider med godt politisk mod- og medspil. Effektivitet på sygehusene Af Viceamtsborgmester, Bent Larsen (V) Læger spilder hinandens tid. 52 gange i oktober og november måtte kirurgerne på KAS Herlev aflyse en operation og finde på andet at tage sig til. Årsag: Anæstesilægen var nødt til at gå hjem kl. 15, tvunget til at overholde arbejdstiden, fordi der ikke er råd til mere overarbejde. Historien præger forsiden på Dagens Medicin, torsdag den 31. januar Det er jo en lidet flatterende historie. Umiddelbart er det svært at forstå, at det ikke er muligt at planlægge bedre. En effektiv produktion på et sygehus er meget kompliceret, idet mange afdelinger er afhængige af hinanden. Produktionsplanlægning bør derfor langt mere i fokus som en væsentlig ledelsesdisciplin. Men historien er også et resultat af grundlæggende strukturproblemer. De danske sygehuse er produktionsstyret. Det betyder styring efter økonomi. Når der ikke er flere penge på budgettet, bliver senge lukket ned og/eller behandlinger aflyses. Det er meget frustrerende for det sundhedsfaglige personale. Men amtsrådene kan jo heller ikke sende en ekstra skatteopkrævning til borgerne. Derfor er det meget opløftende, at den nye Regering har afsat 1,5 milliarder kroner ekstra til angreb på ventelisterne. Især fordi pengene udbetales for specifikke aktivitetsudvidelser. Det kan vise sig at være en meget vigtig læreproces. Det grundlæggende spørgsmål er, om vi i Danmark har politisk vilje til at skabe et efterspørgselsstyret sundhedsvæsen, og hvordan vi i givet fald skal styre det. Men der bør under alle omstændigheder sættes ind på at forbedre effektiviteten. Jeg har ni bud: 1 Produktionsapparatet skal udnyttes langt mere effektivt. I industrien, hvor man har kostbart produktionsudstyr, er man vant til at tænke i 3-holds skift, 7 dage om ugen. 2 Ineffektive vagtsystemer og afspadseringsordninger skal helt nytænkes. Yngre læger skal have en længere arbejdsuge. Det vil effektivisere uddannelsen. 3 Elektroniske bookingsystemer skal indføres overalt for at sikre effektiv planlægning. 4 Aktivitetsniveauet bør styre bevillingerne. Der kan så gives faste rammebeløb til dækning af forpligtelser til forskning, uddannelse og akutberedskab. 5 Elektroniske patientjournaler bør have høj prioritet, så vi får et effektivt kommunikationsmiddel mellem sygehusafdelinger og praksislæger. Er behandlinger for forskellige dia- gnoser beskrevet, vil de kunne føre til yderligere effektivisering. Elektroniske patietjournaler er imidlertid meget kostbare at udvikle og indføre. Derfor er det helt uforståeligt, at dette er overladt til de enkelte amter. Burde styres benhårdt fra centralt hold. 6 Et flerårigt investeringsprogram i bygninger, lokaler og lægefagligt udstyr vil kunne fremme produktiviteten markant. 7 Benchmarking og en struktureret erfaringsudveksling mellem sygehusene, herunder private, vil give muligheder for at udvikle best practice. 8 Sygehuse skal udvikle en kundeorienteret og markedsorienteret kultur på de enkelte sygehuse. De skal lære at konkurrere og frem for alt at svare på spørgsmålet: Hvad skal vi være gode til, og hvad ønsker vi at vælge fra? Hvis alle sygehuse skal kunne det hele, bliver det ineffektivt, men det går også udover kvaliteten. 9 Incitamentsstrukturer, der understøtter produktivitet og kvalitet bør indtænkes som en del af ledelsesstrukturen. Udviklingen heraf bør understøtte effektivisering af arbejdsprocesser og nye metoder til at tiltrække og fastholde sundhedsfagligt personale.

12 Sort dp 153 taburetten 19. årgang, nr ISSN-NR aburetten Udgiver Venstre i Københavns Amt. Bladets adresse taburetten Jens Frimand Bakkegårds Allé 20, 3. MF 1804 Frederiksberg C. Adresseændringer Hvis du flytter så meld din nye adresse til: Venstre, Søllerødvej Holte Tlf Ansvarshavende redaktør Jens Frimand Redaktion Preben Falk Rangård Jens Løgstrup Madsen Christopher Arzrouni Jannick Nytoft Sune Wæsel Heino Juhl Produktion P. E. Offset & reklame Fotos: Hasse Ferrold Oplag: Signerede artikler udtrykker ikke nødvendigvis Venstres eller redaktionens synspunkter Deadline 2. maj taburetten nr. 3 udkommer 21. maj Postbesørget blad 0900 KHC Vælgerlede eller vinterdepression Af Brokkeren Det er dog utroligt, at man ikke hører mere til oppositionen, end tilfældet er. Hvor er alle de politiske visioner, som SR-regeringen ville bruge yderligere fire år på at føre ud i livet? Hvor gemmer de ellers altid aktive politiske håndværkere fra Det Radikale Venstre sig? Har venstrefløjens politikere reduceret sig selv til oppositionsmedlemmer? Selv om Marianne Jelved og Mogens Lykketoft vandrer rundt på Christiansborg, og udstråler koncentreret vælgerlede, behøver al politisk arbejde hen over midten vel ikke at gå i stå. Det må da være muligt at finde et afsides udvalgsværelse, hvor det kan forhandles om politik. Fortiden har vist, at vælgere er ikke ufejlbarlige. Derfor skal gode politikere besidde evnen til, at kunne tilgive. På det punkt bør Marianne og Lykketoft tage ved lærer af Dansk Folkeparti. Selv om mange Socialdemokrater ikke satte kryds ved liste O, ved det netop overståede folketingsvalg, bærer Dansk Folkeparti ikke nag. Tvært imod viser partiet en hidtil uset omsorg for de resterende S- støtter. Mens Socialdemokratiet af parti-taktiske årsager for tiden har sat sig selv uden for indflydelse, træder Pianisterne hjælpende til. Det er udtryk for et ansvarligt menneskesyn, når man hos Dansk Folkeparti på den måde hjælper sin næste. Kritiske ryster påstår ganske vist, at Dansk Folkeparti bare er på vælgerhugst blandt S-støtter, men det kan ikke passe. Godt nok har partiets symbol, Dannebrog, vejet ved mange 1. maj møder i årenes løb. Godt nok er der også på det seneste skabt venskabelige bånd til fagbevægelsen, men så hører enhver sammenligning også op. For det første er der jo tale om et borgerligt parti. For det andet er evige skattestigninger ikke et mål i sig selv for partiet. For det tredje lader man ikke de Radikale diktere partiets flygtninge- og indvandrerpolitik. For det fjerde har partiet også efter valget deltaget i det politiske arbejde. Endelig er topledelsen i Dansk Folkeparti alt for ung og uprøvet. Målt efter UDS- SR-standarden kunne man med rette påstå, at topledelsen i Socialdemokratiet har samme problem, men her er problemet dog knapt så udtalt. I længden bliver kampen for kedelig, hvis der kun er ét hold på banen. Venstrefløjen har brug for et skud EPO - for egen regning naturligvis marts Åbent møde i Uddannelsesudvalget Kl på Amtsgården i Glostrup, vær. A012. Gerne tilmelding til Hanne Holdt Hansen, , 13. marts FN og fremtiden (gå-hjem-møde) v/kim Garval Kl i FN-huset, Midtermolen 3, Kbh. Ø. Tilmelding nødvendig. Se annoncen side marts Møde i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg Kl på Brydegården, Kratvej, Måløv. 19. marts Generalforsamling i Venstre i Amagerkredsen Kl i Aktivitetscenteret Nøragersminde, Nøragersmindevej marts Generalforsamling i Gentofte Venstre Kl i kantinen på Gentofte Rådhus. Indgang fra Emmasvej. 9. april Generalforsamling i Venstre i Københavns Amt Kl i festsalen på Skelgårdsskolen, Ugandavej 138, Kastrup. Se INDKALDELSEN på indstikkets forside. 9. april Medlemsmøde på Christiansborg med Rikke Hvilshøj, MF (V) Kl eller i Venstres Gruppeværelse. Tilmelding senest den Se annoncen side april Affaldshåndtering, reduktion af mængder og gener Kl på Vestforbrænding, Ejby Mosevej 219, Glostrup. Tilmelding senest den til Anker Jacobsen på eller tlf april Middag med Kirkeminister Tove Fergo Kl på Jægersborg kaserne. Pris 125 kr. Tilmelding senest Se annoncen side april Stormøde med Forsvarschefen, General Christian Hvidt Kl i Landstingssalen på Christiansborg. Tilmelding senest den Se annoncen side maj Deadline for taburetten nr. 3 maj maj taburetten udsendes fra Københavns Postcenter 27. maj Nyhedsmedier & politik brug og misbrug m/professor Karsten Fledelius Kl (præcis) på Københavns Rådhus, Tilmelding senest Se annoncen på side 6. Kalender

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 KÆRE LARS Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 19.

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007 Der er langt fra Lejre til Grækenland Men både politikere i Grækenland og Lejre kan godt lide at bruge penge og så lade de andre betale. I bund og grund er det jo det vi politikere gør. Vi kræver ind,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven.

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl. 19.00.

Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl. 19.00. Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl. 19.00. 1. Valg af dirigent og stemmetællere. Til dirigent blev valgt Gert Meyer Madsen, og han kunne erklære

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring 28. november 2013 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring I Ægteskab Uden Grænser har vi med stor interesse fuldt debatten om familien Iversens familiesammenføringssag, som har

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet.

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 187 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir, samråd den 24. november, SUU Spørgsmål Q: Regeringen har med sin genopretningsplan besluttet at nedsætte

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere