Forudsætningen for fred er fraværet af terror. Af Carmi Gillon, Israels ambassadør i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forudsætningen for fred er fraværet af terror. Af Carmi Gillon, Israels ambassadør i Danmark"

Transkript

1 aburetten NR. 2 MARTS 2002 Forudsætningen for fred er fraværet af terror 1,6,7 Af Carmi Gillon, Israels ambassadør i Danmark Tema: Finanslov Finansminister Thor Pedersen skriver om de skatter danskerne gik glip af. Kristian Thulesen Dahl om Dansk Folkepartis rolle som støtteparti. Christopher Arzrouni om at lette skatten på arbejdsindkomst. 3 Oles klumme Ole Andreasen, MEP, skriver i sin klumme om de forhindringer, der stadig ligger for en udvidelse af EU med de østeuropæiske lande, især med tanke på EU s regional- og landbrugsstøtte. Som ambassadør for Israel i et idyllisk og fredeligt land som Danmark kommer man på noget af en opgave, når man skal forsøge at forklare de uoverensstemmelser og kontroverser, der gør situationen i Mellemøsten så vanskelig. Som en mangeårig forkæmper for fred mellem israelere og palæstinensere er det nu mit job at forklare samlingsregeringens politik overfor et folk, der hel- digvis ikke kender til terror og utryghed i dagligdagen, men som samtidig nærer en stor interesse for konflikten. Det glæder mig at få lejligheden til at delagtiggøre taburettens læsere i min udlægning af den tragiske konflikt. Det gik vi glip af Af Thor Pedersen, V, Finansminister Staten Israel opstår I 1947 vedtog FN med stort flertal at anerkende Israel som en selvstændig stat ved siden af de palæstinensiske områder og de arabiske nabolande. Desværre valgte de arabiske ledere i 1948, da Israel officielt udråbtes som stat, at ignorere FNs beslutning og igangsætte den krig, som vi israelere hurtigt døbte uafhængighedskrigen. Det var efter, at Israel havde afvist de massive arabiske angreb, at den grænse som kendes som 1948-grænsen, blev fastlagt. Det betød, at Vestbredden og Gaza-striben mellem 1948 og 67 var under henholdsvis jordansk og egyptisk kontrol. Araberne tilbød aldrig palæstinenserne deres egen stat, fortsætter side 4 5 Regeringens 100 dage Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen gennemgår regeringens resultater for de første 100 dage ved roret. Venstre har opfyldt løfterne fra valgkampen om de mange tiltag, som skulle igangsættes i den første tid i regering. En lang række afgifter, der ville havde gjort det sværere at drive virksomhed i Danmark, er nu taget af bordet med den nye regerings forslag til finanslov for 2002 Med det finanslovsforslag fra august 2001 som den tidligere SR-regering fremlagde, ville borgerne ikke mindst erhvervslivet havde fået en række skattestramninger. Med det nye finanslovsforslag for 2002 bortfalder disse forslag. Vi har sagt stop for yderligere 1,2 mia. kr. gennem prisindeksering af en række afgifter, herunder en forhøjelse af dieselafgiften og affaldsvarmeafgiften samt nye grønne afgifter. Vi har sagt stop til en CO2-pakke og en ny cementafgift, som samlet ville havde belastet de danske virksomheder med 300 mill. kr. Endelig har vi sagt stop for en række indtægtsstramninger på arbejds- fortsætter side 7 8 Interation Integrationsminister Bertel Haarder skriver om integration og spild af menneskelige ressourcer. Dansk Folkeparti og Finansloven Af Kristian Thulesen Dahl, DF, finanspolitisk ordfører og formand for folketingets finansudvalg Indstik Generalforsmling Indstik med indkaldelse til ordinær Amts generalforsamling tirsdag den 9. april 2002, kl i Festsalen på Skelgårdsskolen, Ugandavej 138, 2770 Kastrup. Indstikket indeholder også beretning fra amtsformand Lars Stolshøj. Da Dansk Folkeparti sammen med regeringen indgik forlig om finansloven natten mellem mandag og tirsdag den 5. februar, var der tale om intet mindre end en historisk begivenhed og en milepæl i Dansk Folkepartis 6- årige historie. Det er ikke uden stolthed, vi nu kan pege på, at Dansk Folkepartis rolle i forliget har været afgørende. For et meget ungt parti som vort er det bemærkelsesværdigt, at vi så hurtigt har været i stand til at opnå indflydelse. Ikke mindst på baggrund af de næsten konstante og usaglige angreb, der har været rettet mod os. Konkrete forbedringer Hvad er det så, vi har opnået med Finanslovforliget? Jo, vi har faktisk opnået en hel del i forhold til de krav og forventninger, vi og vore vælgere havde, da de satte krydset den 20. november. Nogle eksempler: På sygehusområdet er der afsat 1,5 mia. kr, som skal udmøntes på at øge behandlingskapaciteten samt nedbringe ventetiderne. Endvidere indføres der pr 1. juli 2002 ret til frit sygehusvalg også til private sygehuse. Samt til udenlandske sygehuse, hvis ventetiden i Danmark er mere end to måneder. Tilskuddet til høreapparater forhøjes fra fortsætter side 7

2 Københavns Amt Lars Stolshøj tlf Homepage: Formand for amtsrådsgruppen Bent Larsen tlf.: Gentofte Inés Wandel tlf.: Kirkeminister Tove Fergo, MF tlf.: Lyngby Søren Lund Tlf Flemming Oppfeldt, MF Tlf Ballerup Ole Jørgensen tlf: Pia Larsen, MF tlf.: Glostrup Hans-Christian Ellegaard Statsminister Anders Fogh Rasmussen, MF tlf.: Hovedstadsregionen i den europæiske superliga! Hovedstadsregionen har historisk haft en række op- og nedture. I middelalderen var København det naturlige politiske og økonomiske centrum i et Danmark, der omfattede Skåne, Halland og Blekinge. Efter anden verdenskrig kom Europas deling, og København løb bogstaveligt talt panden mod en mur, idet forbindelserne over Østersøen med ét blev skåret over. Internt i Danmark levede København også en mere eller mindre hensynende tilværelse med udflytning af borgere og arbejdspladser til resten af Danmark. Forenede kræfter I 1980'erne begyndte udviklingen imidlertid at vende både internt i Danmark og i forhold til Københavns Af udviklingschef Jan Jensen, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) nære omgivelser. Internt var der enighed mellem den daværende borgerlige regering og borgerrepræsentationen om, at der måtte gøres en styrket indsats for København, og eksternt kom Murens fald og mulighederne på den anden side af Øresund og Østersøen åbnede sig igen. Broen til Sverige er et kontant eksempel på, at hvad der hidtil har været adskilt politisk og økonomisk nu har en chance for at vokse sammen igen over tid. Også erhvervsudviklingen i Hovedstadsregionen vidner om succes. Siden midten af 1990'erne er der for alvor kommet gang i indtjeningen hos de eksisterende københavnske virksomheder, men også opstart af en række nye virksomheder. Folk flygter ikke længere fra København, men er begyndt at blive og flytte til. I 1999 vedtog Folketinget en Lov om Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), der startede med at fungere fra Venstre stemte dengang mod loven, men der bør være et bredt ønske i Hovedstadsregionen og i Danmark om, at vi forsøger at forene kræfterne i højere grad end hidtil. HUR har i sin nuværende form ansvaret for trafikdrift (busser og lokalbaner), region- og trafikplanlægning samt erhvervsudvikling, turisme, kultur og Øresundssamarbejde. København som dynamo HUR er således den første regionale myndighed i Danmark, og efter valget den 20. november 2001 har Rådet bestående af 11 politikere fra Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter samt København og Frederiksberg har konstitueret sig bredt med bl.a. borgmester Mads Lebech ( C ) som formand for HUR og Bent Larsen ( V ) som formand for det vigtige Trafikudvalg. HUR står over for en række spændende opgaver i 2002 som f.eks. at etablere en stambusnet for busserne i forbindelse med metroens start, hvor der på en række centrale linier etableres kontinuerlig kørsel; at skabe en Trafikplan 2003, som samtænker kollektiv og individuel trafik; og arbejde på at få en ny Erhvervsstrategi for Hovedstadsregionen. Målet for både den nye regering, det nyvalgte Folketing og Hovedstadsregionens regionale- og kommunale politikere må være at sikre, at København kommer i den europæiske superliga som en by, hvor mennesker ønsker at leve, arbejde, studere og rejse til. Kun ved at have en stærk og dynamisk hovedstad kan man blive en del af den internationale politiske, kulturelle og økonomiske udvikling. Venstre bør som et internationalt liberalt parti stille sig i spidsen for denne udvikling og sikre, at København kan konkurrere med f.eks. Stockholm, Hamborg og Amsterdam. København skal være en del af den europæiske superliga og ikke glide ned i Danmarksserien. Vi må i Danmark udover det med at tænke på udvikling som et nulsumsspil - hvad København vinder, taber Jylland og omvendt - vi må tænke på, hvorledes vi skaber et flersumsspil - hvor Københavns nuværende positive udvikling styrkes, og byen herved kan blive en dynamo for udviklingen i resten af landet." Hellerup Hans-Georg Nielsen tlf.: Kirkeminister Tove Fergo, MF tlf.: Gladsaxe Vibeke Nielsen tlf.: Gitte Lillelund Bech, MF tlf.: Hvidovre Bent Hansen tlf.: Johnny Winsløw tlf.: Amager Tove Malzer tlf.: Marion Pedersen tlf.: Rødovre Kredsformand: Flemming Jensen, tlf , : Kjeld Danneskjold- Samsøe tlf.: VU i Storkøbenhavn Peter Larsen tlf.: Haarder fyldte salen Fra møde om integration i Ledøje-Smørum den 2. februar Solen skinnede svagt mellem skyerne udenfor kulturhuset. Indenfor var det skiftevis dystre miner og smil, der prægede lørdagen i Ledøje-Smørum. Dystre miner over det forhold, at der i dag er indvandrere og såkaldte efterkommere, der er overladt til at leve på kontanthjælp. Smil over, at det kan lade sig gøre at skaffe arbejdspladser i mange Venstrestyrede kommuner. Det er f.eks. Farums nul-bistand-tilbud-om-job, der imponerer og Haarder har vist kollegaer fra EU rundt i produktionshuset i Farum, hvor dem, der ikke kan få et almindeligt job kan lære dansk arbejdsmoral ved f.eks. at veje fuglefrø af. "Det er de gode eksempler, der skal smitte. Regeringen skal ikke tvinge virksomhederne til noget som helst - det bedste vil være hvis arbejdsmarkedets parter kan lave lokale løsninger, " sagde Bertel Haarder. Regeringen mener, at virksomhederne skal fjerne de barrierer, der holder indvandrere væk, og fra salen blev der spurgt, om det ikke var fordi mange personalechefer og direktører, var år gamle, og derfor ikke så vant til at se på kvalifikationer før hudfarve. Det var ministeren lidt usikker på, og det næste bidrag fra salen, kom da også fra en ældre pensioneret fabrikschef. "Jeg har haft masser af indvandrere ansat i produktionen, men så snart jeg har forfremmet dem til mere udafvendte stillinger i f.eks. salgs-afdelingen, har jeg fået klager fra kunderne. De har betænkeligheder ved den nye "mørkhåret" sælger," fortalte Niels Bro. Bertel Haarders besøg i Ledøje-Smørum var kun et i rækken. Tidligere på dagen havde ministeren været i Saxo Bank i København. Her har man folk fra 20 lande ansat, og medarbejderne ville gerne spørge om dansk udlændingepoltitik. Efter mødet i kulturhuset skulle Bertel Haarder afsted til en konference hos Liberalt Oplysningforbund i Kolding. Det er spændende, men hårdt at være Haarder. Mød Kirkeministeren Tove Fergo fortæller om tilværelsen som minister Tirsdag, den 16. april, kl På Jægersborg kaserne, Jægersborg Allé, Gentofte Der serveres lammekølle med grøntsager, pandekager med is, kaffe med småkager samt 1/2 flaske vin pr. person. Pris : kr. 125 Bindende tilmelding senest den 12. april til: Regitze Fløystrup, tlf , Aage Rask Pedersen, tlf eller Inés Wandel, tlf

3 Oles Klumme Omprioritering Så fik VK-regeringen præsenteret sin første finanslov. I statens husholdningsbudget for året 2002 forventes driftsudgifter for godt 412 mia. kr. og anlægsudgifter for knap 4 mia. kr. Målt mod de talstørrelse blegner den foreslåede omprioritering for 7 mia. kr. Hertil skal bemærkes, at VK-regeringen oprindelig kun planlagde omprioriteringer for ca. 5 mia. kr., men ud af Finansministeriets gemmer dukkede en sidste hilsen fra Nyrup-regeringen til befolkningen: Planlagte stigninger i skatter og afgifter i 2002 på 2,2 mia. kr. Fra oppositionen har det ikke skortet på højlydt kritik af regeringens finanslovsforslag. En kritik, der kun i ringe grad har være rettet mod merudgifter til syge, ældre og vordende forældre, men i høj grad mod finansieringen. Venstre fremlagde allerede i valgkampen sine ønsker til opprioritering, og fik befolknings godkendelse den 20. november Under valgkampen tav den daværende regering om de planlagte skattestigninger, men det har man åbenbart allerede fortrængt i den socialdemokratiske lejr. I stedet for at forklare sig, har den nu forhenværende finansminister travlt med at bebrejde VKregeringen, at man i år vil spare 1 mia. kr. på effektivisering i den statslige administration. I nogle offentlige organisationer medfører kravet om effektivisering en reduktion i antallet af medarbejdere. Problemstillingen er velkendt i det private erhvervsliv; hvis den øgede effektivitet ikke kan omsættes til merproduktion, må der skæres ned. Alternativet er, at virksomheden taber markedsandele, og på sigt helt må indstille aktiviteten. Man skulle mene, at det som lønmodtager må være lige ubehageligt at blive sparet væk, uanset om man er privat eller offentlig ansat. Men skal man tro mediernes omfattende dækning af afskedigelser i offentlige, er det ikke åbenbart ikke tilfældet. For nylig stillede TV-programmt Indefra sendetid til rådighed for en opsagt medarbejder fra Skov- og Naturstyrelsen, så hun udtrykke sin og kollegernes harme. Hun var ked af det, men endnu mere vred og forarvet over, at man overhovedet kunne finde på at nedlægge stillinger i styrelsen. Hvis den udmelding repræsenterer en udbredt holdning i embedsværket, ligger der en ledelsesmæssige udfordring i at ændre virksomhedskulturen. Samme holdning finder man hos venstrefløjens folketingspolitikere, der gennem øgede økonomiske og bureaukratiske byrder, i årevis har gjort sit til at reducere grundlaget for beskæftigelse i den private sektor. Af Jens Frimand EU nyder tillid i øst Optagelsen af 10 nye lande i Den europæiske Union nærmer sig, - om alt går vel kan aftalerne underskrives i København i december i år. Der er dog stadig en risiko for, at det glipper, for de nuværende medlemslande prioriterer udvidelsen forskelligt, og dønningerne efter Kommissionens udspil om regningen for udvidelsen har ikke lagt sig. Tværtimod. Det drejer sig nemlig om mange penge, det drejer sig om landbrugs- og regionalstøtten. Af Ole Andreasen, MEP Reform kan blive forsinket I første omgang gik dønningerne den ene vej: Kunne vi - de gamle EU-lande - virkelig være bekendt f.eks. at forlange, at de nye lande skulle betale fuldt ind og kun få 25% af den landbrugsstøtte, vi får, tilbage? Kommissionen måtte høre barske ord for sit udspil, ikke mindst fra ansøgerlandene med Polen i spidsen. Nu går de den anden vej: I budgetaftalen fra 1999 var det slet ikke meningen, at de nye medlemslande skulle have adgang til direkte produktionsstøtte fra landbrugsordningerne, meddeler en række lande. Og så er det deres tur til at kritisere Kommissionen. Det er de såkaldt påholdende EU-lande, lande som Holland, Storbritannien og Sverige, der nu siger, at udvidelsen efter Kommissionens forslag bliver for dyr. Og med henvisning til sin betrængte økonomi kan man ikke fortænke Tyskland i også at slutte sig til dette kor. De føjer til, at en reform af den kostbare landbrugspolitik kan blive forsinket i mange år, hvis de nye medlemslande når at få smag for støtten fra EU. Hvilken tillid, de bliver mødt med, vore nye venner... blandt dem, der allerede har fået smag for EU-pengene. Den danske regering går ind for, at EU s landbrugsstøtteordninger reformeres - og på sigt helt afskaffes, men den vil naturligt nok helst undgå, at der skal forhandles om landbrugsordningerne samtidigt med udvidelsesafslutningen. Det bekymrende er, at såfremt man ikke nøje overholder den tidsplan for optagelsesforhandlingerne, der er lagt, så bliver udvidelsen ikke til noget under det danske formandskab. Og det vil være fortrædeligt og svært at bære. Ikke fordi det er det danske formandskab, men fordi det vil være overordentligt pinligt, hvis EU ikke - efter så mange års løfter - nu får de nye lande ind i fællesskabet. Det skal være første prioritet af hensyn til Europas fremtid, - så må regningen komme i anden række. Dalende interesse Med mellemrum undersøger EU hvordan interessen for medlemskabet er i ansøgerlandene, og med den seneste debat om regningen for udvidelsen vil det ikke være forkert at forvente, at den næste undersøgelse vil vise dalende interesse. I den seneste undersøgelse - fra december - mener 59% af borgerne i ansøgerlandene, at et medlemskab af EU vil være godt for deres land, men opfattelsen er forskellig fra land til land. Det finder f.eks. 80% af indbyggerne i Rumænien (som ikke står umiddelbart foran optagelse), men kun 33% af indbyggerne i Estland og Letland. 65% af borgerne i ansøgerlandene svarer også, at hvis der skal være folkeafstemning om optagelsen, så vil de stemme for, ligesom det fremgår, at 52% har et positivt billede af EU, mens 18% fremmaner et Støtte til landbruget skal i såvel øst som vest afskaffes på sigt! Foto: Hasse Ferrold negativt billede. I de nuværende EU-lande har 42% et positivt billede af EU og 18% et negativt. Har de så også tillid til EU, borgerne i de nye ansøgerlande? Ja, mere end borgerne i de nuværende EU-lande. Henholdsvis 62% af borgerne i ansøgerlandene og 41% af borgerne i de nuværende EU-lande svarer, at de har tillid til Unionen, og også i ansøgerlandene er tilliden til Europa- Parlamentet størst (41%), efterfulgt af Kommissionen (35%) og Rådet (29%), når det gælder EU s enkelte institutioner. Ansøgerborgernes opfattelse af EU, tillid til institutionerne og interesse i medlemskab hænger naturligt nok sammen med deres viden om EU og optagelsesforhandlingerne. Og her finder man lidt forstemmende tal i undersøgelsen. Kun 28% af alle ansøgerlandenes borgere siger, at de er velinformerede om udvidelsen og kun 29% mener, at de er velinformerede om deres eget lands tiltrædelsesproces. I Estland, hvor kun 33% af indbyggerne som nævnt tror, at et medlemskab vil være godt for deres land, er det kun 17% af befolkningen der føler sig velinformeret om udvidelsen og kun 18% der finder, at de er velinformeret om Estlands optagelsesproces. Skal man stole på disse tal? Skal man være foruroliget? Ja og nej, som det gælder for alle den slags undersøgelser. Ja, fordi man ser, at jo større viden, borgerne mener at have om EU, desto sikrere er de på, at det er rigtigt for deres land at være med. Nej, fordi man også ved, at da man for et års tid siden lavede en undersøgelse af EU-borgernes viden om EU kom det f.eks. frem, at danskerne selv mener, at de er blandt de mest vidende om EU-forhold, - men samtidig sagde halvdelen af dem, at over halvdelen af EU s budget bruges til administration - hvor sandheden er, at det er ca. 5%. Kan man stole på disse tal, skal man være foruroliget, - over danskernes viden og selvopfattelse.

4 fortsat fra side 1 Forudsætningen for fred er fraværet af terror og de valgte på ingen måde at udvikle de besatte områder eller afskaffe flygtningeproblemet ved at integrere palæstinensiske flygtninge blandt de fastboende palæstinensere, de nytilkomne fik derimod lov at sygne hen i flygtningelejre. Som følge af krigen blev omkring jøder fordrevet fra deres arabiske oprindelseslande og blev modtaget i Israel, omvendt forlod ca. samme antal palæstinensere Israel. Da Israel i 1967 igen var truet på sin eksistens og omringet af sine fjendtligtsindede arabiske naboer, som var "klar til at tage det endelig opgør", lykkedes det på mirakuløs vis den lille israelske hær og ikke mindst luftvåbnet med et overraskelsesangreb at besejre de samlede arabiske armeer på bare seks dage. Det var i den forbindelse, at Israel erobrede Vestbredden og Gaza-striben. Som læseren kan begynde at ane, er et af grundvilkårene i konflikten, at den foretrukne arabiske fremgangsmåde har været at kriges i stedet for at tale. Det blev hurtigt klart for Israel, at det erobrede land kunne bruges til at sikre statens overlevelse, i første omgang som stødpudezone (det bliver der allerede brug for i 1973) og i anden omgang som bytteobjekt i en handel, hvor Israel leverer erobret territorium tilbage mod sikkerhedsgarantier og arabisk anerkendelse af Israels ret til eksistens. I 1973 prøvede Egypten og Syrien med hjælp fra andre arabiske stater krigslykken igen. Endnu engang blev Israel påduttet en krig, som vi ikke ønskede, og som i sagens natur kun forværrede tingenes tilstand. På en af Israels vigtigste helligdage Yom Kippur (hvilket paradoksalt nok er den store Forsoningsdag) blev Israel invaderet, og hele landets eksistens var igen på spil. Når det ser sortest ud, får man sommetider uanede kræfter, og Israel fik vendt slagets gang, og trængt de arabiske hære i defensiven. Det førte til, at Egypten som den regionale supermagt i 1978 indgik en fredsaftale med Israel og fik den erobrede Sinai-halvø igen. Recepten var nu klar. Vejen var banet for fremtidige fredsaftaler. Freden som mål I 1993 kom så det store gennembrud med palæstinenserne. I Washington underskrev Israels Premierminister Yitzhak Rabin og den palæstinensiske Leder Yasser Arafat Oslo-aftalen. Oslo-processen blev aldrig nem og smertefri, fordi tanken om at bruge vold til at opnå politiske resultater havde bidt sig fast i visse kredse. Desværre måtte Yitzhak Rabin lade livet efter at have skabt store fremskridt i fredsprocessen, og det var derfor op til Shimon Peres at forhandle en endelig aftale færdig med Yasser Arafat. I foråret 1996 var der valgkamp i Israel, Premier Minister Shimon Peres gik til valg på at få et fredsmandat til Yasser Arafat at lave en endelig aftale med palæstinenserne. Desværre var det palæstinensiske lederskab ikke indstillet på at holde terroristerne i skak. Fire gange sprængte gale selvmordsbombemænd sig selv og passagererne i stykker på almindelige israelske bybusser, nogen husker måske endnu bus nummer 18 i Jerusalem, som var deres foretrukne mål. Israelerne stirrede med vantro på begivenhedernes gang, og da Yasser Arafat ikke formåede at dæmme op for terroristerne, der kom fra palæstinensisk kontrolleret territorium, førte valget til, at den noget hårdere Benyamin Netanyahu blev valgt; tilliden havde lidt et knæk. Foto: Hasse Ferrold Men fredsviljen eksisterede og eksisterer endnu blandt et stort flertal i den Israelske befolkning, så i 1999 blev Ehud Barak valgt som Premierminister med en overbevisende sejr; nu var tiden inde. Camp David hed landstedet hvor Arafat og Barak sammen blev lukket inde under president Bill Clintons faste ledelse i sommeren 2000, 22 år efter den første afgørende fredsaftale blev underskrevet sammesteds. Barak gik også efter amerikanernes mening den ekstra mil som var så nødvendig, palæstinenserne derimod virkede urokkelige, og kom ikke med konstruktive udspil. Støtten til Barak udeblev Barak gav dog ikke op så let, men allerede to måneder efter Camp David var palæstinensernes svar på Baraks vidtgående udspil klart: vold og ødelæggelse, lige præcis det modsatte af det forhandlingerne ved Camp David stod for. Barak forhandlede videre, men i takt med hver dag der gik med palæstinensisk vold og terror, faldt den israelske fredsbevægelse fra hinanden. Da Barak udskrev valg til februar 2001, stod det klart for enhver, at palæstinenserne reelt kun havde det ene valg, at stoppe terroren og volden, og forhandle færdig med Barak; ellers ville det være umuligt for Barak at forklare de israelske vælgere, at forhandlinger med Arafat fører til andet end vold og terror. Arafat rokkede sig ikke en tøddel, og lod sin fredspartner Barak i stikken. Derfor kom Sharon til. Sharon blev valgt på et løfte om ikke at forhandle under ild. Det løfte har han holdt. Arafat har derimod vist en ubøjelig trang til at fortsætte terroren. Selv efter den 11. september har palæstinensiske terrorister sprængt sig selv i luften f.eks. i en kø med snesevis af teenagere, der ventede på at komme ind på et diskotek! Hvad er rafats mål? Som tidligere leder af Peres Center for Fred kan jeg med en vis autoritet udtale, at jeg aldrig kommer til at forstå Arafats forunderlige dispositioner. Hvorfor slog han ikke ned på de ekstremistiske grupper da chancen for fred var der, først med Peres og siden med Barak? Hvad er det, han håber at opnå? Den endelige fredsaftale, som må komme for begge befolkningers skyld, kræver stort mod og ikke mindst politisk lederskab. Men Israel kan og vil aldrig indgå den endelige fredsaftale, hvis ikke den terror som fuldstændigt ødelægger almindelige menneskers hverdag ophører. Derfor må Arafat, snarere i dag end i morgen, gøre op med terroren som forhandlingsmiddel. Jeg vil dog slutte af med at understrege at fredfyldt sameksistens er et grundvilkår som alle mennesker sætter højt, jeg er derfor fortsat optimist i den forstand, at freden må komme en dag. Mit håb er blot, at det må blive snart. FN og fremtiden Gå-hjem-møde Dansk forsvar i freds- og krisetider Tirsdag den 30. april 2002 kl (præcis) 13. marts 2002, kl Christian Hvidt Foto: Hasse Ferrold Ulrik Kragh Kim Garval, leder af FNs Nordiske Informationskontor. Mødet afholdes i FN-huset, Midtermolen 3, 2100 København Ø. Medlemmer af Venstre kan tilmelde sig direkte hos Susanne Toft, eller tlf Der er 36 pladser, der fordeles efter først til mølle princippet. Arrangør: Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget for Venstre i København. Stormøde med Forsvarschefen, General Christian Hvidt og Ulrik Kragh, MF (V) i Landstingssalen på Christiansborg. Hvis Forsvarschefen er forhindret pga. tjenstlig rejse kommer Chefen for Forsvarsstaben, Generalløjtnant Jesper Helsø. Slut ca Tilmelding med navn, adresse og tlf.nr., senest torsdag den 25. april til Astrid Søborg, - Tlf eller Hasse Ferrold, - Tlf eller Vagn Svendsen, Tlf eller Adgangskort vil blive tilsendt inden mødet.

5 Regeringens første 100 dage Af Claus Hjort Frederiksen, beskæftigelsesminister Den nye regering er kommet godt fra start. Vi har netop fået næste års husholdningsbudget på plads. Og vi kan allerede nu sætte flueben ved flere af de løfter, vi gav vælgerne i valgkampen: Skatternes himmelflugt er stoppet Den tidligere regering havde planlagt nye skatter for 11/2 milliard kroner. De er fejet af bordet. Det er 500 kroner per familie. Det er første gang måske nogensinde at man i Danmark vedtager en finanslov uden at sætte skatter eller afgifter i vejret. Inden valget sagde vi, at det skulle være slut med stigningen i skatter og afgifter. Ingen skat eller afgift ville blive sat op. Opkræves skatten med en procentsats, ville satsen ikke blive sat op. Opkræves skatten med et kronebeløb pr. enhed, ville kronebeløbet ikke blive sat op. Det løfte har vi holdt. Flere penge til de syge Sygehusene har fået 11/2 milliard kroner til at nedbringe ventelisterne. Pengene bruges til flere behandlinger på sygehusene for at nedbringe ventetiderne. Derfor kanaliseres pengene videre til de afdelinger, der gennemfører flere operationer og andre ekstra behandlinger. Fra den 1. juli 2002 indføres et frit sygehusvalg. Patienterne får frihed til selv at vælge det sygehus, hvor de ønsker operationen eller behandlingen foretaget. Kan det offentlige ikke tilbyde behandling inden for to måneder, skal den enkelte have mulighed for at blive behandlet på et privathospital eller på et udenlandsk hospital. Patienten får penge med fra det offentlige til at betale den afdeling, som udfører operationen eller behandlingen. Inden valget sagde vi, at vi ville skabe de bedste betingelser for behandling i det danske sundhedsvæsen ved at tilføre sundhedsområdet 1,5 mia. kr. ekstra. Pengene skulle bruges til at betale læger, sygeplejersker og andet personale for overarbejde, indtil ventelisterne var nedbragt væsentligt. Derudover lovede vi, at patienterne fik mulighed for at få penge med til et privat sygehus, hvis det offentlige ikke kunne tilbyde behandling inden for en given tidsfrist. Det løfte har vi holdt. Flere penge til de ældre Kommunerne har fået 500 millioner kroner til at give en bedre ældrepleje. Og de ældre får mulighed for selv at vælge, om hjemmehjælpen skal komme fra kommunen eller fra et privat firma. Der er også lagt op til mere fleksibilitet med hensyn til valg af ydelser. De ældre vil i højere grad selv kunne bestemme, om hjemmehjælpen skal støvsuge eller vaske tøj. Endelig vil de ældre få et retskrav på hjemmehjælp, således at den ældre altid får den hjælp, som der er krav på. På den måde er kimen lagt til en bedre ældrepleje med fokus på kvalitet og omsorg. Før valget lovede vi, at ældreplejen ville få et tiltrængt løft, og at de ældre ville få mulighed for selv frit at vælge deres hjemmehjælp. Det løfte har vi holdt. Fleksibel barselslov Familierne har fået et års fleksibel barselsorlov. Nybagte familier kan fremover holde et års barselsorlov med fulde dagpenge. Det giver familierne mulighed for at give deres barn en nænsom start på livet. Det giver familierne frihed og fleksibilitet til at tilrettelægge deres hverdag og kombinere et aktivt og spændende arbejdsliv med et godt og trygt familieliv. Det er efter min mening meget vigtigt, at familierne får den frihed og fleksibilitet. Børnene er det grundlag, som vi skal bygge på i fremtiden. Vi skal vise den fleksibilitet, der skal til. Det kommer tifold tilbage senere. Jeg tror også at, at virksomhederne får mere ud af deres medarbejdere ved at tilbyde familierne nogle fleksible vilkår, der gør hverdagen lettere. Før valget lovede vi, at barselsorloven ville blive forlænget til 1 år. Og at børnefamilierne fik ret til at tilrettelægge orloven så den passede bedst muligt ind i deres arbejds- og familieliv. Det løfte har vi holdt. Strammere Udlændingelov Regeringen har lagt et samlet udspil til en opstramning af udlændingeloven frem, som hviler på tre grundlæggende hensyn: Danmarks forpligtelser efter internationale konventioner m.v. skal respekteres. Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, skal begrænses, og der skal stilles skærpede krav til selvforsørgelse. De flygtninge og indvandrere, der bor i Danmark, skal integreres bedre og komme hurtigere i arbejde. Det sker bl.a. ved, at det såkaldte de facto flygtningebegreb afskaffes. Kun de personer, der efter internationale konventioner har krav på beskyttelse, får lov til at opholde sig her i landet. Og der bliver tidligst givet permanent opholdstilladelse efter syv år i Danmark. Ingen, der holder sig skjult for myndighederne, vil kunne få behandlet en ansøgning om asyl i Danmark. Asylansøgere, der har fået afslag på asyl, skal forlade landet straks. Udlændinge, der kommer her til landet, skal være selvforsørgende. Der skal ikke være retskrav på ægtefællesammenføring, og skal stilles forsørgelseskrav i alle tilfælde af ægtefællesammenføring. Der bliver indført et optjeningsprincip for kontanthjælp, så kun personer, som har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år, får ret til fuld kontanthjælp. Flygtninge og indvandrere skal hurtigere i arbejde og deres muligheder for at lære dansk og få kendskab til det danske samfund skal forbedres. Det skal være lettere for virksomhederne at ansætte flygtningen og indvandrere. Udlændinge der kommer til Danmark skal lettere kunne få godkendt deres uddannelse. I det hele taget skal der være en bredere accept af de værdier og kompetencer, som udlændinge bringer med til Danmark. Før valget lovede vi fast og fair udlændingepolitik. På den ene side en stramning af udlændingepolitikken for at undgå asylfup, menneskesmugling, kriminalitet og misbrug af offentlige ydelser. På den anden side større imødekommenhed over for de udlændinge, der vil arbejde og yde et positivt bidrag til det danske samfund. Det løfte har vil holdt. Skærpede straffe Straffen for vold og voldtægt skærpes. Men vi stopper ikke dér. Også strafferammerne for uagtsomt manddrab, menneskesmugling og menneskehandel skal efter regeringens opfattelse hæves. Forbrydelser mod mennesker er langt alvorligere end forbrydelser mod penge. Før valget sagde vi, at vi ikke ville finde os i den stigende vold. At straffen for vold generelt skulle sættes op for at komme til den stigende vold til livs. Det løfte har vi holdt. Nu har vi "sat flueben" ved de mål vi satte os for de første 100 dage. Arbejdet fortsætter med en række handlingsplaner for flere i arbejde, frihed på arbejdsmarkedet, bedre uddannelser, friere og mere fleksibel pensionsopsparing, bedre arbejdsmiljø, færre arbejdsskader, en straffelovsreform o.s.v., o.s.v. Uddrag fra Regeringens arbejdsprogram Fremsættelse af forslag til finanslov for 2002 med hertil knyttede forslag Erhverv, skat mv. Iværksætte skattestop Beslutning om konkurrenceevnepakke (0,5 mia.kr.) for erhvervslivet Fremsættelse af forslag om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Fremsættelse af forslag om en moderniseret hjemme-pc-ordning Fremsættelse af forslag om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemme-pc med adgang til arbejdsstedets netværk Fremsættelse af forslag om omkostningsdækning i skattesager Fremsættelse af forslag om større skattefrihed ved udlejning af værelser Sundhed Fremsættelse af forslag om frit valg pengene følger patienten Fremsættelse af forslag om mulighed for privat hjemmesygepleje Fremsættelse af forslag om lempelse af kravene for udstedelse af autorisationer til udenlandske læger med henblik på en afhjælpning af den akutte lægemangel Sociale indsats Nedsættelse af Rådet for socialt udsatte, som skal følge indsatsen for de svageste i samfundet og komme med forslag til forbedringer Offentliggørelse af reformprogrammet Det fælles ansvar udvidelse af det offentliges indsats og inddragelse af private hjælpeorganisationer i det sociale arbejde Børnefamilier Fremsættelse af forslag om 1 års fleksibel barselsorlov Fremsættelse af forslag, som giver hver enkelt kommune frihed til at yde tilskud til familier, som vælger at passe deres børn selv Ældre Fremsættelse af forslag om frit valg af plejehjem og plejebolig Fremsættelse af forslag om visita- Regeringens første 100 dage 9. april 2002, kl eller Medlemsmøde på Christiansborg med Rikke Hvilshøj, MF (V). tion af ægtepar og samlevende til plejehjem og plejebolig Folkeskole Der indledes forhandlinger om en styrkelse af det faglige niveau i folkeskolen Fremsættelse af forslag om ophævelse af kommunernes pligt til at tilbyde modermålsundervisning Arbejdsmarked Igangsættelse af et udvalgsarbejde med det formål at sikre, at krav om medlemskab af bestemte foreninger ikke forhindrer nogen i at udøve deres erhverv Fremsættelse af forslag om et optjeningsprincip for kontanthjælp Udlændinge og integration Samlet udspil til en stramning af udlændingeloven og en forbedring af integrationsindsatsen Fremsættelse af forslag om strammere regler for tildeling af dansk statsborgerskab Retssikkerhed Fremsættelse af forslag til ændring af straffeloven og retsplejeloven mv. (antiterrorpakke) Fremsættelse af forslag om skærpede strafferammer for vold, voldtægt, uagtsomt manddrab og menneskesmugling Fremsættelse af forslag om skærpelse af straffen for biltyveri Fremsættelse af forslag om bedre vidnebeskyttelse ved grov organiseret kriminalitet Fremsættelse af forslag om skærpede regler for udgang fra fængslerne Fremsættelse af forslag om begrænsning af indsattes adgang til aktindsigt Nedsættelse af retssikkerhedskommission, som skal komme med forslag til lovændringer til forbedring af borgernes retssikkerhed Regelforenkling Oprettelse af en regelforenklingsenhed i Finansministeriet Menneskerettigheder Oprettelse af en særlig menneskerettighedsenhed i Udenrigsministeriet Rundvisning på Christiansborg starter kl fra portvagten. Debat & kaffe kl i Venstres Gruppeværelse (2-090). Pris 25 kr. Tilmelding senest den til Dorte Hesselholt på eller tlf

6 God finanslov men fremtiden truer Af Christopher Arzrouni Regeringen har indgået et godt finanslovsforlig. Men på længere sigt vil der mangle penge i kassen til lettelser af skat på arbejdsindkomst. Regeringen må derfor finde ud af, hvordan den vil skaffe pengene. Det kan ikke vente. Regeringen indgik finanslovaftale med Dansk Folkeparti (DF) den 5. februar Aftalen sikrede flertal for V og K's finanslovforslag. Det var i sig selv en lettelse. Men det bedste var nok, at DF bandt sig til, at partiet kun vil støtte yderligere udgiftskrævende i 2002, hvis der er enighed med regeringen om finansieringen. Dermed undgår Anders Fogh og Co. at blive bragt i mindretal af et såkaldt "socialpolitisk flertal" bestående af venstrefløjen og DF. Finanslovsaftalen rummer de velkendte elementer flere penge til sygehuse, ældre og barselsorlov, samt aflysning af merudgifter for erhvervslivet, konkurrenceevnepakke m.m.. De 7 mia. kr., som festen koster, bliver skaffet ved bl.a. at skære i ulandsbistanden og nedlægge en række puljer, råd og nævn. Det kommer til at koste nogle arbejdspladser i staten. Men det er kun godt. For i de kommende år bliver der brug for masser af arbejdskraft i den private sektor. Og man kan jo ikke arbejde to steder samtidig. Regeringen havde som udgangspunkt foreslået at beskære uddannelsessektoren. Forslaget faldt på jorden, da det blev klart, at Anders Fogh før valget havde lovet det modsatte. Og løfter skal som bekendt holdes. Finanslovsforliget mellem regeringen og DF indebærer, at uddannelsessektoren samlet set får flere penge i Skrig og skrål Finanslovforslaget og det efterfølgende forlig har givet anledning til megen skrig og skrål. Men sagen er, at det egentlig ikke indebærer nogen synderlige besparelser. De besparelser, som er indeholdt i forslaget, er alene nok til at dække de nye udgifter til sygehuse, ældre, barselsorlov m.m.. Det lader til, at regeringen har fået en god start. Men spørgsmålet er imidlertid, hvad regeringens fremadrettede muligheder vil være. Det skyldes først og fremmest, at regeringen på længere sigt risikerer at komme i en voldsom økonomisk klemme, fordi den ikke ønsker at tage et "fordelingspolitisk opgør". I de kommende 10 år kommer Danmark ud for en negativ demografiske udvikling, der truer arbejdsstyrken og øger ældrebyrden. Det betyder, at de offentlige udgifter vil vokse voldsomt på længere sigt. Dertil kommer den ringe produktivitetsudvikling i den offentlige sektor i forhold til den private sektor. Det betyder automatisk, at den offentlige sektor gradvist vil komme til at lægge beslag på en relativt større del af samfundets ressourcer. Klar forpligtelse Regeringen har meldt ud, at den vil holde fast i de overordnede målsætninger for den økonomiske politik Nyhedsmedier & politik brug og misbrug Mandag den 27. maj 2002 kl præcis! Mød Associate Professor Karsten Fledelius fra Institut for Film- og Medievidenskab KUA på Københavns Rådhus, Hovedkassen (benyt indgangen ved Brandstationen). Emner: Reaktioner i befolkningen på mediepåvirkning (TV, Presse osv.). Mediernes forhold til politikerne. Hvad kan de bruge (og "misbruge") hinanden til. Eksempler gives: Poul Nyrup, Hans Engell, Uffe Ellemann- Jensen, Erik Ninn-Hansen. Tilmelding med navn, adresse og tlf. nr., senest torsdag den 23. maj til: Astrid Søborg, - Tlf eller Hasse Ferrold, - Tlf eller Vagn Svendsen, - Tlf eller frem mod 2010, som også den SR-regeringen ønskede og beskrev i fremskrivningen "En holdbar fremtid - Danmark 2010". Det indebærer, at Ander Fogh bl.a. har forpligtet sig til, at den offentlige gæld skal halveres, og at de offentlige udgifter må kun stige med 1 pct. årligt frem til Herefter må de kun stige med 0,5 pct. årligt. Hvis det lykkes at leve op til disse målsætninger, vil det akkurat være muligt at finansiere de fremtidige opgaver med uændret skat og fastfrysning af afgifter (d.v.s. skattestop). Men inden for de givne rammer vil det imidlertid ikke være muligt også at nedsætte afgifter på grænsehandelsvarer og skaffe provenu til nedsættelse af personskatten. Når 24-timers reglen bortfalder, bliver det nødvendigt at finde finansiering til lettelse af afgifter på grænsehandelsvarer. Det bliver svært uden at hæve andre afgifter. Og det indebærer også, at det bliver ganske vanskeligt for regeringen at finde provenu til lettelser af personskatten og til at finansiere investeringer i fremtiden (såsom forskning og uddannelse). Ambitiøse mål Regeringens målsætninger er meget ambitiøse. Men de vil reelt ikke kunne nås uden et kursskifte i arbejdsmarkedspolitikken. Det har regeringen desværre ikke lagt op til. Man vil ikke pille ved satserne i systemet, man vil ikke pille ved efterlønnen. Umiddelbart foreslår regeringen kun begrænsede stramninger i form af øgede krav for unge under 30 og i form af et optjeningsprincip for kontanthjælp, der især vil påvirke udlændinge. Det er forståeligt nok, at VK-regeringen vægrer sig ved at tage et "fordelingspolitisk opgør". DF vil nok alligevel være imod. Men det betyder bare, at regeringen står overfor massive udfordringer på det økonomiske område uden at have et svar på rede hånd. Regeringen har lovet, at den vil sænke beskatningen af arbejdsindkomst med i- krafttræden 1. januar 2004, hvis det økonomiske råderum er til stede. Den målsætning indebærer, at et forlig om dette skal være indgået før sommerferien Det betyder igen, at en reform skal være forhandlet på plads i folketingsåret 2002/2003. Derfor vil regeringen snart være nødt til at gøre sig overvejelser om skattereformen og ikke mindst finansieringen af den. Det er for svagt, når Anders Fogh affærdiger spørgsmål om regeringens skatteplaner med sætninger som: "Enhver kan finde ud af at give skattelettelser, det svære er at finde pengene til dem". Hvis vi skal finde pengene, skal vi jo vide, hvor meget skattelettelserne koster. Og det kræver så igen en idé om, hvordan skattelettelserne skal se ud.

7 fortsat fra side 1 Artikel af Thor Pedersen Hovedoversigt over statsbudgettet 2002 Driftsbudget Anlægs- Mill. kr. Udgift Indtægt budget markedsområdet, som samlet set ville havde belastet virksomhederne med netto 700 mill. kr. gennem bortfald af arbejdsgivernes ATPkompensation og afskaffelse af statslig støtte til sygeforsikringerne for selvstændige og mindre arbejdsgivere. Alt dette går vi glip af og tak for det. Ny prioritering Med regeringens finanslovsforslag er der sket en klar politisk prioritering af de offentlige midler til fordel for flere ressourcer til bedre velfærd. Krav om effektivisering og prioritering i staten er et væsentligt element i moderniseringen af den offentlige sektor. Vi skal hele tiden vurdere, hvordan vi får mest muligt for skattekronerne. Regeringen sætter 11/2 mia. kr. af til bedre sygehuse og en halv milliard kr. til en bedre ældreservice. Regeringen prioriterer klart en bedre behandling af de syge og de ældre frem for fortsat at finansiere en række råd og nævn, hvis samfundsmæssige betydning regeringen tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved. Finanslovsforslaget afspejler et ønske om at styrke den service der er tættest på borgernes hverdag. Derfor overføres der penge til de store serviceopgaver som amterne og kommunerne skal sikre. Dette er i klar forlængelse af løfterne i valgkampen og regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse. Der bør ikke grædes mange tårer over, at den tidligere regerings skatteskrue er væk. Nu handler det om bedre velfærd for danskerne og bedre vilkår for dansk erhvervsliv. 1. Dronningen 57,0 2. Medlemmer af det kongelige hus 7,7 3. Folketinget 786,8 5. Statsministeriet 108,4 6. Udenrigsministeriet ,1 44,0 6,6 7. Finansministeriet 2.902,1 534,6 11,7 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 5.086, ,0 9. Skatteministeriet 3.374,3 122,8 11. Justitsministeriet , ,1 212,6 12. Forsvarsministeriet ,9 22,6 988,0 15. Socialministeriet ,1 0,2 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ,5 9,8 0,4 17. Beskæftigelsesministeriet ,6-188,3 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 5.668,9 9,8 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,1 285,0 44,2 20. Undervisningsministeriet ,8 41,4 47,7 21. Kulturministeriet 3.873,9 74,6 22. Kirkeministeriet 421,9 15,7 23. Miljøministeriet 1.728,7 40,0 83,2 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.857,1 91,5 28. Trafikministeriet 6.748,9 70, ,3 34. Arbejdsmarkedsfond ,6 35. Generelle reserver 7.698,9 500,0 36. Pensionsvæsenet ,1 I alt , , ,3 37. Renter , ,1-58,2 38. Skatter og afgifter , ,5 I alt , , ,1 Overskud , ,1 Da Venstre fremlagde sit finanslovoplæg i sommeren 2001 var ambitionsniveauet højt, men hvad de lovede i opossionen, holdt de, da de kom i regering. Udgift Indtægt Drifts-, anlægs- og udlånsbudget ,6 40. Genudlån m.v ,7 41. Beholdningsbevægelser m.v ,3 42. Afdrag på statsgælden (netto) ,4 Total 955,3 955,3 fortsat fra side 1 Dansk Folkeparti og Finansloven 3000 til 5000 kr, og der sikres tillige bedre vilkår for alternative og eksperimentelle behandlingsformer. På ældreområdet skal de ældre med virkning fra 1. juli 2002 i højere grad selv kunne afgøre, hvordan hjemmehjælpen sammensættes, og hvem der skal udføre opgaven. Herudover sikres der frit valg til plejebolig mens den forhadte dødepakke, der ødelagde mange økonomisk, skal laves om til gavn for de ældre. På hospiceområdet er det vores målsætning at få et hospice i hvert amt, og der sker et generelt udgiftsløft på ældreområdet. På uddannelsesområdet er der opnået enighed mellem Dansk Folkeparti og regeringen om at ændre finanslovforslaget, så en stor del af de tidligere bebudede besparelser falder bort, mens handelsskolerne tilføres ekstra 50 mill. kr. Som udgangspunkt udvides barselsorloven desuden med 8 uger mere, end regeringens oprindelige forslag lagde op til. Og med hensyn til Feriefonden vil lønmodtagerne fremover få udbetalt ikkehævede feriepenge ved ferieårets udgang ud fra den holdning, at pengene har det bedst i borgernes egne lommer. Udlændingeområdet På det for os meget centrale udlændingeområde er det nu nedfældet, at der de kommende år vil kunne forventes en besparelse i kraft af henholdsvis stramning af udlændingelovgivningen, stramning af forsørgelseskravene og indførelse af et syvårigt optjeningsprincip for introduktionsydelse og kontanthjælp. Det er blandt andet via dette område, vi meget gerne skulle opnå et øget manøvrerum for velfærdsforbedringer i fremtiden. Imidlertid savner vi i Dansk Folkeparti stadigvæk at få forklaret, hvordan regeringens tiltag vil udmønte sig i praksis, og vi har på intet tidspunkt lagt skjul på, at det for os er antallet af fremmede, der er helt afgørende for, hvordan vi vil forholde os til regeringens udlændingepakke. Hvis ikke antallet af asylansøgere og familiesammenføringer nedbringes væsentligt, vil bunden blive slået ud af samtlige budgetter og enhver langsigtet planlægning være umulig. Det er både vi og regeringen over for vælgerne forpligtet til at forholde os til, hvis ikke den tillid, vi fik ved valget den 20 november, skal svigtes. Vi forventer således, at regeringen præsenterer os for nogle helt konkrete tal, der passende kunne tage udgangspunkt i, hvilken effekt udlændingepakken ville have haft på tilstrømningen af fremmede i Dansk Folkeparti som midterparti I Dansk Folkeparti er vi naturligvis utroligt glade for den indflydelse og anerkendelse, vi har fået, og selvfølgelig agter vi at stå fast på de aftaler, vi har indgået med regeringen omkring finansloven. Men aftalerne løber kun frem til udgangen af 2002, og om fremtiden er det som bekendt svært at spå. Det kan således ikke afvises, at der vil være områder, hvor aftaler med Socialdemokratiet eller SF kommer på tale. På mange bløde områder som f. eks miljø, dyrevefærd, arbejdsmarkedspolitik og hele det sociale område har vi nemlig adskillige fælles berøringsflader med regeringens oppositionspartier. At fagbevægelsen, der ellers har gået hånd i hånd med Socialdemokratiet for nyligt har sendt følere ud, turde være tilstrækkeligt bevis på, at der også dér er en større forståelse af realiteterne. Et samfundsparti Dansk Folkeparti anlægger et helhedsorienteret syn på indretningen af det danske samfund, og der er da heller ingen tvivl om, at vor vælgertilslutning kan forklares med, at de traditionelle partier har været alt for højtsvævende i deres håndtering af de problemer, der bekymrer den almindelige dansker. De opgaver og udfordringer, vi i fremtiden står over for, er imidlertid af så alvorlige dimensioner, at det ville være uansvarligt at spilde tiden på partipolitisk ævl og kævl. Derfor vil jeg uden omsvøb sige, at vores dør i fremtiden vil stå åben for alle partier, der ønsker et seriøst samarbejde. Det er faktisk de folkevalgtes pligt over for vælgerne, at de er i stand til at indgå kompromiser og samarbejde over et bredt felt.

8 Integration og dårlig udnyttelse af ressourcer Af Bertel Haarder, Integrationsminister 30 arbejdsløse flygtninge/indvandrere med lægeuddannelse dukkede op til informationsmøde i Ålborg om ledige stillinger i Nordjyllands Amt. Her er der p.t. 35 ubesatte stillinger. En stor del af de andre jyske hospitaler mangler også læger. 14 ud af 17 udenlandske læger har netop bestået et lynkursus i hospitalsdansk på Panum Instituttet. De 14 er nu på vej i prøveansættelser. Jeg glæder mig over, at der nu ser ud til at ske noget i forhold til det enorme ressourcespild, Danmark er skyldig i ved at lade disse mennesker leve på overførselsindkomster. Spildet har ikke kun været økonomisk for personerne og de offentlige kasser det har i særdeleshed været menneskeligt. Et menneske, der arbejder, bidrager og løser opgaver for andre mennesker, er et lykkeligt menneske. Et menneske der får lov at gå rundt i lediggang, kommer naturligt i tvivl om sit eget værd og mister langsomt, men sikkert, respekten for sig selv. Det betyder samtidig noget for den såkaldte sociale arv. At have en far eller mor der arbejder, frem for en der ikke er brug for. Det er den sociale arv, og hvis bare en får arbejde, sender det signaler til børn og andre familiemedlemmer, der kan betyde, at overførselslivet pludselig mister sin tiltrækning. De læge-eksempler, jeg Vi laver rigtige fotografiske billeder fra alle digitale medier og i alle størrelser - du sætter selv grænsen. Besøg os, ring eller send dine billedfiler på . LOTUS FOTO ApS Svanemosegårdsvej 8, 1967 Frb.C tlf nævner, er ikke helt typiske, fordi de alle har lange eftertragtede uddannelser bag sig, men de er et bevis på, at det gamle socialrådgiver system har fokuseret mere på, hvad systemet kunne gøre for et menneske, end hvad et menneske kan gøre for systemet. Win win For kommune og stat er det selvfølgelig også en gigantisk gevinst, at penge til passiv forsørgelse integrationsydelse/kontanthjælp, der ligger på ca pr. voksen forsørger - pludselig bliver erstattet af indkomstskat. For hver person, der kommer fra passiv forsørgelse og ind på det almindelig arbejdsmarked, er der mindst kroner at spare om året. Det er mange penge, når vi ved, at der lige nu er en overarbejdsløshed blandt indvandrere og deres efterkommere på mindst mennesker. Hvis nullerne ellers passer, taler vi om i alt 6.5 milliard kroner om året. Minimum. Double win siger man om den slags situationer, og det er ubegribeligt, at der hidtil ikke har været gjort langt mere for at tænke på den måde. Eller måske er det ikke så ubegribeligt, når man tænker på, hvem der sad med magten. Lad mig illustrere med et eksempel. For et par weekender siden var jeg til strategidag i Saxo Bank. Banken er en investeringsbank og har ca. 100 ansatte. Der er procentvis flest danskere blandt de ansatte, men flere end 30 nationaliteter er repræsenteret. Èn af dem er Said Al-Maiyah. Irakisk flygtning. Han kom hertil På Venstres borgmestermøde i februar diskuterede integrationsministeren modermålsundervisning med formanden for børne- og undervisningsudvalget på Frederiksberg Jan E. Jørgensen. for syv år siden. Læste på handelshøjskolen og begyndte at søge arbejde, da han havde bestået cand.- merc. eksamen. Få benene indenfor Jeg fik 321 afslag, før jeg fik et job. Da vi skulle tale løn, sagde min fagforening, at det laveste jeg kunne acceptere var om måneden. Firmaet ville kun give mig Efter noget betænkningstid valgte jeg at tage chancen med den lave løn. Det var trods alt bedre end dagpenge. I dag tjener jeg det dobbelte plus måske kroner i årlig bonus, fortæller Said Al-Maiyah. I dag er han Account Executive for Saxo Banks mellemøstafdeling. Bankens ledelse kunne se en fordel i at have en ansat fra Irak. EDB-firmaet Navision tænker på samme måde, og her tilbyder ledelsen endda sprogundervisning som en del af lønpakken. Medarbejderne med udenlandsk baggrund melder sig typisk til dansk undervisning, mens de danske ansatte lærer engelsk. Her er det også good eller cool business, det handler om. Endelig vil jeg lige citere personaledirektøren fra Mc- Donalds, Peter V. Jakobsen: Vi oplever en klar konkurrencefordel ved at have en mangfoldig personalesammensætning. Det skaber en god stemning og et godt arbejdsklima, hvor der er plads til folk, der er anderledes. Samtidig oplever vi det også som en konkurrencefordel på kundesiden, da vore gæster kan genkende nogle af deres egne fra lokalområdet og føle sig godt tilpas. Pointen er, at alle kunder er lige vigtige, og på samme måde er det med vore medarbejdere. Unødige barrierer Mange private virksomheder har altså integreret, men som historien fra Saxo Bank viser, kan fagbevægelsen være en hindring med deres lønkrav. De samme barrierer ser vi i en del uddannelser, hvor mennesker med anden baggrund end dansk kan have svært ved at leve op til de krav, man stiller for overhovedet at komme ind på uddannelsen. Der er mange grelle eksempler, for hvem kan forklare det nødvendige i, at en social- og sundhedsassistent skal kunne engelsk på 9-klasse niveau. Eller forklar mig hvorfor samme engelsk-krav stilles til tømrere og bagere. I min tid som undervisningsminister kæmpede jeg mod denne kvalificerings-lyst, som mange gange var styret af personaleorganisationer og fagbevægelse. De kunne så senere bruge argumentet i overenskomstforhandlinger. Det skal vi have lavet om. Der er mange områder både inden for det private og det offentlige hvor der er problemer med at skaffe arbejdskraft. Samtidig er der en overarbejdsløshed blandt indvandrere og efterkommere i forhold til danskere. Det kan godt være, det tager tid at få brudt de mange stive systemer og barrierer ned, men nu ved vi, hvor problemerne er, og vi sætter ind imod dem.

9 Europæisk trussel mod ejendomsretten Af Christopher Arzrouni Kommissionen arbejder med et forslag, som vil vende op og ned på, hvem der ejer danske virksomheder. Forslaget skal skabe bedre muligheder for "fjendtlige overtagelser" af virksomheder. Men det vil først og fremmest fratage de nuværende ejere af danske virksomheder indflydelse på deres livsværk. Kan I huske filmen "Pretty Woman"? Julia Roberts var den moderne Askepot. Og Richard Gere var prinsen i den hvide limousine. "Pretty Woman" var en film om kærlighed. Men den handlede også om noget andet: Nemlig hvad kan man købe for penge? Og her tænker jeg ikke på det erhverv, som Julia Roberts havde i filmen. Jeg tænker på Richard Geres erhverv. Richard Gere spillede en mand, der opkøbte virksomheder for at splitte dem ad og sælge dem i små bidder. Sådan en mand kalder man for en "corporate raider". Og den slags er sjældent særlig populære. Vi har også haft "corporate raiders" i Danmark - f.eks. Klaus Riskær, der engang forsøgte en "fjendtlig overtagelse" af Nilfisk - uden held. Det er mest i USA og Storbritannien, at man ser "corporate raiders. Og meningerne er nok lidt delte, om det er godt eller skidt med fjendtlige overtagelser af virksomheder. Andre folks penge I en anden amerikansk film, der hedder "Andre folks penge" spiller Danny de Vito en lille fræk "corporate raider". Han vil overtage en gammel familievirksomhed, der drives af den agtværdige Gregory Peck. Danny de Vito og Gegory Peck ejer stort set lige mange aktier i virksomheden. Og i filmens afgørende scene skal de to mænd så overbevise de andre aktionærer, om hvem der er bedst til at styre virksomheden. Gregory Peck holder en brandtale, hvor han beskriver virksomhedens værdier: at gøre noget for lokalsamfundet - at producere kabler, som USA kan være stolt af. Han giver kort sagt udtryk for det, der er blevet så moderne - nemlig "stakeholder" tankegangen, som går ud på, at virksomheden har forpligtelser overfor samfundet. Og så peger han på Danny de Vito og siger: "Den mand vil slå jer ihjel og sælge jer i småbidder. Bare fordi I er mere værd for ham døde end levende". Men Danny de Vito slår igen med ordene om, at virksomheden allerede er død. Kobberkabler er yt. Nu handler det om fiberoptik. Derfor bør man give virksomheden en pæn begravelse, levere pengene tilbage til aktionærerne, og få værdierne brugt til nogle nye og bedre formål. Det er "shareholder value" tankegangen. Såvidt Hollywood. Jeg holdt selv med Danny de Vito og det gjorde de fleste af aktionærerne. Sådan bør det også være. Ejerne bestemmer suverænt, hvad der skal ske med virksomheden. Kommissionen vil omstrukturere Nu ved jeg ikke om folkene i Europa-Kommissionen ser mange amerikanske film. Men i hvert fald synes Kommissionen, at det ville være godt med nogle flere virksomhedsovertagelser i Europa. Kommissionen vil gerne fremme omstruktureringerne i europæisk erhvervsliv - og skabe lige vilkår for overtagelsesforsøg i Europa. Og det er da bestemt også et godt formål. Kommissionen har derfor arbejdet i godt og vel 14 år på et såkaldt "13. selskabsdirektiv" om overtagelsestilbud. Sidste år var direktivet lige ved at blive vedtaget. Alle regeringer på nær Tyskland var enige. Tyskland mente, at direkti- vet ville gøre det alt for let at købe tyske virksomheder. Og så mobiliserede den tyske regering en masse medlemmer af Europa- Parlamentet. Afstemningen i Parlamentet endte og så bortfaldt direktivforslaget. Det var et stort nederlag for Kommissionen. Derfor bad den hollandske kommissær Bolkestein en gruppe eksperter om at starte helt forfra. Ekspertgruppen har nu afgivet sin rapport. Meget af rapporten er ganske udmærket. Men rapporten rummer et enkelt vigtigt problem. Den lægger op til, at A-aktionærers rettigheder skal tilsidesættes i tilfælde af fjendtlige overtagelsestilbud. I dag er det jo sådan, at en A-aktie kan tælle op til 10 gange så meget som en B-aktie. Det er et meget praktisk system. Det betyder, at stifteren af en virksomhed kan udvidde aktiekapitalen og udvikle virksomheden - men alligevel bevare kontrollen og sikre stabil vækst. I Danmark har vi adskillige familieejede virksomheder og fondsejede virksomheder, som har gjort det rigtig godt ved hjælp af det system. Bare tænk på AP Møller gruppen, Novo og Carlsberg. Markedet fungerer Nu er der selvfølgelig nog- le investorer der, siger: "Vi vil ikke investere i en virksomhed uden at vi også får kontrol". Eller: "Vi vil ikke investere i en virksomhed, der kontrolleres af en eller anden tåbelig familie". Den holdning er fin nok. Det betyder jo så bare, at B- aktierne bliver billigere. Markedet tager højde for, at virksomhedens ejerforhold er upopulære. Derfor ser vi også eks. på - at virksomheder overvejer, om de kun skal have én enkelt aktieklasse. Og vi ser eksempler på, at familier med A-aktier beslutter sig for, at virksomheden bliver vurderet alt for lavt, så længe de selv er ejere. Sådan er markedet. Man bærer selv konsekvenserne af sine handlinger. Men det er desværre ikke perspektivet i den rapport, som Kommissionen har fået udarbejdet. Rapportens perspektiv er helt anderledes - nemlig at der er for mange dumme og dovne ejere, som beskytter sig bag alle mulige fiksfakserier - såsom A-aktier, stemmelofter o.s.v. Derfor skal fiksfakserierne bortfalde i en overtagelsessituation, hvor den fjendtlige tilbudsgiver når op til 75 pct. af "den risikobærende kapital". Uanset om det er A- eller B-aktier. Dårlig idé Det er en utrolig dårlig idé. For det første er det en form for ekspropriation. Man forringer jo værdien af A-aktierne og øger værdien af B-aktierne (uden i øvrigt at give nogen kompensation). For det andet afskrækker man virksomheder fra at lade sig børsnotere, hvis de oprindelige ejere pludselig kan miste kontrollen. Dermed skader man de europæiske aktiemarkeder i stedet for at gavne dem. Og for det tredje skaber man faktisk ikke lige vilkår for overtagelsestilbud i Europa. Det forslag, som Kommissionen arbejder med vil først og fremmest gøre noget ved de ejerstrukturer, som findes i de nordiske lande - nemlig A- og B- aktier. Men man rører ikke ved de strukturer, som findes i lande som f.eks. Italien. Her kan Agnelli-familien f.eks. kontrollere Fiat gennem en uigennemskuelig "pyramidestruktur", hvor et selskab ejer et andet, som ejer et tredje o.s.v.. De danske virksomheder har grund til at være bekymrede. Kommissionen fremsætter et forslag i forsommeren. Kommissær Bolkestein er meget forhippet på idéen. Hvis Kommissionens tanker bliver til virkelighed vil man vende op og ned på ejerforholdene i danske virksomheder. Derfor må Venstre på banen. både i Europa-Parlamentet og i regeringen. 9 øre ville kunne betale én eksponering af dit budskab i dette blad Få dit budskab ud til læsere i København og Frederiksberg Kommuner, samt i Københavns Amt. En annonce på 9 cm over 2 spalter koster: 500 kr. Der er ingen startomkostninger. Kontakt redaktionen for flere oplysninger: Næste deadline: 2. maj 2002.

10 København/Hovedstaden og Det skæve Danmark Af Gyda Kongsted, folketingskandidat (V) Ind imellem popper diskussionen om Det skæve Danmark op i pressen. Den bliver altid startet af jyderne. Og det er jo ret besynderligt i betragtning af, at jyderne i demokratiets hellige navn altid har haft flere medlemmer valgt ind i Folketinget end deres andel af befolkningen skulle berettige til - også i dagens Danmark. For 100 år siden, da der hverken var telefon, radio, fjernsyn, internet m.m. som tilgængelige brugsredskaber/informationskilder for borgeren, og de i dag indviklede udligningsordninger mellem kommunerne var ikke eksisterende, var det forståeligt, at man på den lovgivningsmæssige side påtog sig særlige hensyn til de tyndt befolkede områder især i Jylland. Men i dag, hvor teknologien er veludviklet og hver mands eje og uddannelsesniveauet er højt uanset om man bor i et tyndt befolket område i Jylland eller midt på stenbroen i København, er det tiden at se nærmere på den danske demokratimodel i forhold til demografien i landet. Skulle man i 1998 have fulgt demografien på lige vilkår overalt i Danmark ville fordelingsnøglen til et mandat i Folketinget have været 30,4. I realiteternes verden var fordelingsnøglen f.eks. i København og Frederiksberg 32,3, hvorimod den i f.eks. Århus med amt kun var 28,8. Flere penge til Jylland På den økonomiske side er det i jydernes favør. Det er fastslået inden for de seneste år, at jyderne i forhold til københavnerne har flere penge til mad, tøj og fornøjelser. Og der er ingen købstad eller mindre by, der - med respekt for sig selv - ikke har svømmehal, gode idrætsfaciliteter, bibliotek, skoler og forsamlingshuse. Sunde og store boliger kan fås til fornuftig og overkommelig pris og motorvejene etableres i lind strøm. Det mangler i Hovedstaden. Arbejdspladsmæssigt er det derimod i Hovedstadens favør. Der er mange offentlige styrelser, institutioner m.m., der klart kan fordeles med en større balance i landet end i dag. Det kunne samtidig frigøre gode og efterspurgte familieboliger i Københavns centrum. Men hvorfor har vi diskussionen i dag om, hvorvidt Værløse Flystation skal flyttes til enten Ålborg eller Karup. Som københavner mener jeg NEJ, hvis der skal være balance i forholdene. Hele flåden er jo allerede På nogen strækninger er der så få biler på motorvejene, at befolkningen tror, at det er en gågade!. Foto: Hasse Ferrold flyttet ud fra Hovedstaden! Man kunne i stedet nedlægge enten Ålborg eller Karup, fordi afstanden der er lille. Hvorfor har vi i dag de store diskussioner om, hvorvidt Metroens 3. ben skal graves ned på Amager. For selvfølgelig skal skinnerne ned i jorden - dels af hensyn til en velfungerende infrastruktur, der rækte længere end 5-10 år frem i tiden og dels af hensyn til beboernes ve og vel i området, herunder den øvrige infrastruktur. Metroselskabets ledelse argumenterer imod med den begrundelse, at prisen en for høj til, at det kan blive rentabelt. Men helt ærligt, hvor meget rentabilitet blev der f.eks. indregnet, da jyderne fik en motorvej i Nordjylland til 5 biler - INGEN!! Det er derfor vigtigt, at man får set nærmere på den danske demokratimodel i forhold til demografien i landet, herunder at København/Hovedstaden kan få valgt egne borgere i Folketinget for den jyske mafia har flertal, og de bruger den til gunst for sig selv Advokatfirmaet Peter Hesselholt RET & RÅD Peter Hesselholt (H) Annette Schepler (L) Brian Bruun Hansen Kontorets advokater er certificerede enten som boligadvokat eller som erhvervsadvokat Bydammen Ballerup Fax Ballerup Revision Registreret revisor Søren Dalsgaard, HD Centrumgaden 2 A, 1. sal, 2750 Ballerup Tlf

11 Lad os få den rene vare! Af Henrik Højstrøm, Formand for VU Storkøbenhavn I Venstres Ungdom Storkøbenhavn har vi, sideløbende med valget og de efterfølgende sejre, oplevet en vækst hvad angår medlemmer og engagement. Vi føler os i særlig grad forpligtet til at presse på for at nå en liberal dagsorden. Vi kan se at et opgør med det vanedannende, søvndyssende og initiativdræbende velfærdssamfund, er tiltrængt. Nu har vi fået regeringsmagten, arbejdstøjet er blevet taget på, og nu kan vi forhåbentlig se frem til, at der bliver ført liberal politik. Der er ingen tvivl om, at Venstres Ungdom bakkede loyalt op omkring Venstre i hele valgkampen, og dette på trods af at man kunne føle, at Venstre i flere sager pludselig søgte en klar midterlinie i forhold til tidligere. Det var en kursændring man kunne føle på, men man accepterede det eller sagt med andre ord, man ønskede ikke at lave ballade nu, hvor man var så tæt på at vinde et valg. Denne fred er ovre nu, og vi indtager i VU vores gamle, men vante rolle som liberalismens vagthund og forkæmper. Selvom der kan skrives store bøger om taktik, strategi og politisk spil så hersker der ingen tvivl om, at den der bærer den politiske vilje også vil formå at se sin politik blive ført i- gennem. Ægte liberal politik Derfor har vi i VU Storkøbenhavn formuleret en realistisk politisk målsætning for år Det er vor ambition, at vi ved årets udgang kan måle på de fem opstillede punkter og dermed se, hvor langt vi er nået denne målsætning. 1. Afskaf Værnepligten, indfør 100% professionel hær. 2. Liberaliser TV/Radionettet - Afskaf licensen. 3. Adskil kirke og stat. 4. Privatisering af: Fængslerne, DSB, Postvæsenet. 5. Afskaf amter og sammenlæg små kommuner. Vi mener, at Staten har vokset sig større end godt er. Samfundet har til opgave at tage sig af de svageste. Vi mener ikke, det er statens opgave at drive fjernsynskanaler ej heller radio, vi mener ikke, det er statens opgave at drive bus, tog, fængsler eller postvæsen (og listen er lang endnu) det skal være op til private at gøre dette. Slut med statsreligion, slut med at tvinge folk til at gøre tjeneste for militæret, ønsker man at tjene Danmark militært, så skal det være frivilligt. Væk med overflødig administration og bureaukrati nedlæg amterne og sammenlæg de små kommuner. Det skal være slut med velfærdsnarko!. Slut med at gøre folk afhængige af det offentlige. Slut med at fortælle folk hvad de skal sige, gøre og tænke. Slut med tvang! Vi ønsker en friere hverdag, vi ønsker mindre stat og mere frihed. Vi ønsker mere initiativ og virkelyst vi ønsker et liberalt samfund anno I Venstres Ungdom Storkøbenhavn vil vi presse på i disse sager. Det er velkendt, at et af Venstres store aktiver i forbindelse med valgkamp, PR og happenings ER Venstres Ungdom. Alene Venstres Ungdom i Storkøbenhavn udgør godt og vel 25% af det samlede antal VU ere i Danmark. Så er det også helt naturligt, at vi ønsker indflydelse på det politiske. Fempunktsprogrammet er i den forbindelse et redskab, blandt mange, som vi i den kommende tid vil benytte os af for at nå vore mål. De punkter, som vi har fremlagt, er kun de første spæde skridt i retning af et bedre samfund. Vor Statsminister leverede et klokkerent liberalt budskab i sin nytårstale lad den nu blive fulgt op af handling. Desværre har det vist sig, at finansloven ikke er så ambitiøs, som man kunne have håbet det, besparelser og/eller omprioriteringer på 1,7% er i den forstand ikke særligt meget. Men vi er fuld af forhåbning og i VU Storkøbenhavn ser vi frem til tider med godt politisk mod- og medspil. Effektivitet på sygehusene Af Viceamtsborgmester, Bent Larsen (V) Læger spilder hinandens tid. 52 gange i oktober og november måtte kirurgerne på KAS Herlev aflyse en operation og finde på andet at tage sig til. Årsag: Anæstesilægen var nødt til at gå hjem kl. 15, tvunget til at overholde arbejdstiden, fordi der ikke er råd til mere overarbejde. Historien præger forsiden på Dagens Medicin, torsdag den 31. januar Det er jo en lidet flatterende historie. Umiddelbart er det svært at forstå, at det ikke er muligt at planlægge bedre. En effektiv produktion på et sygehus er meget kompliceret, idet mange afdelinger er afhængige af hinanden. Produktionsplanlægning bør derfor langt mere i fokus som en væsentlig ledelsesdisciplin. Men historien er også et resultat af grundlæggende strukturproblemer. De danske sygehuse er produktionsstyret. Det betyder styring efter økonomi. Når der ikke er flere penge på budgettet, bliver senge lukket ned og/eller behandlinger aflyses. Det er meget frustrerende for det sundhedsfaglige personale. Men amtsrådene kan jo heller ikke sende en ekstra skatteopkrævning til borgerne. Derfor er det meget opløftende, at den nye Regering har afsat 1,5 milliarder kroner ekstra til angreb på ventelisterne. Især fordi pengene udbetales for specifikke aktivitetsudvidelser. Det kan vise sig at være en meget vigtig læreproces. Det grundlæggende spørgsmål er, om vi i Danmark har politisk vilje til at skabe et efterspørgselsstyret sundhedsvæsen, og hvordan vi i givet fald skal styre det. Men der bør under alle omstændigheder sættes ind på at forbedre effektiviteten. Jeg har ni bud: 1 Produktionsapparatet skal udnyttes langt mere effektivt. I industrien, hvor man har kostbart produktionsudstyr, er man vant til at tænke i 3-holds skift, 7 dage om ugen. 2 Ineffektive vagtsystemer og afspadseringsordninger skal helt nytænkes. Yngre læger skal have en længere arbejdsuge. Det vil effektivisere uddannelsen. 3 Elektroniske bookingsystemer skal indføres overalt for at sikre effektiv planlægning. 4 Aktivitetsniveauet bør styre bevillingerne. Der kan så gives faste rammebeløb til dækning af forpligtelser til forskning, uddannelse og akutberedskab. 5 Elektroniske patientjournaler bør have høj prioritet, så vi får et effektivt kommunikationsmiddel mellem sygehusafdelinger og praksislæger. Er behandlinger for forskellige dia- gnoser beskrevet, vil de kunne føre til yderligere effektivisering. Elektroniske patietjournaler er imidlertid meget kostbare at udvikle og indføre. Derfor er det helt uforståeligt, at dette er overladt til de enkelte amter. Burde styres benhårdt fra centralt hold. 6 Et flerårigt investeringsprogram i bygninger, lokaler og lægefagligt udstyr vil kunne fremme produktiviteten markant. 7 Benchmarking og en struktureret erfaringsudveksling mellem sygehusene, herunder private, vil give muligheder for at udvikle best practice. 8 Sygehuse skal udvikle en kundeorienteret og markedsorienteret kultur på de enkelte sygehuse. De skal lære at konkurrere og frem for alt at svare på spørgsmålet: Hvad skal vi være gode til, og hvad ønsker vi at vælge fra? Hvis alle sygehuse skal kunne det hele, bliver det ineffektivt, men det går også udover kvaliteten. 9 Incitamentsstrukturer, der understøtter produktivitet og kvalitet bør indtænkes som en del af ledelsesstrukturen. Udviklingen heraf bør understøtte effektivisering af arbejdsprocesser og nye metoder til at tiltrække og fastholde sundhedsfagligt personale.

12 Sort dp 153 taburetten 19. årgang, nr ISSN-NR aburetten Udgiver Venstre i Københavns Amt. Bladets adresse taburetten Jens Frimand Bakkegårds Allé 20, 3. MF 1804 Frederiksberg C. Adresseændringer Hvis du flytter så meld din nye adresse til: Venstre, Søllerødvej Holte Tlf Ansvarshavende redaktør Jens Frimand Redaktion Preben Falk Rangård Jens Løgstrup Madsen Christopher Arzrouni Jannick Nytoft Sune Wæsel Heino Juhl Produktion P. E. Offset & reklame Fotos: Hasse Ferrold Oplag: Signerede artikler udtrykker ikke nødvendigvis Venstres eller redaktionens synspunkter Deadline 2. maj taburetten nr. 3 udkommer 21. maj Postbesørget blad 0900 KHC Vælgerlede eller vinterdepression Af Brokkeren Det er dog utroligt, at man ikke hører mere til oppositionen, end tilfældet er. Hvor er alle de politiske visioner, som SR-regeringen ville bruge yderligere fire år på at føre ud i livet? Hvor gemmer de ellers altid aktive politiske håndværkere fra Det Radikale Venstre sig? Har venstrefløjens politikere reduceret sig selv til oppositionsmedlemmer? Selv om Marianne Jelved og Mogens Lykketoft vandrer rundt på Christiansborg, og udstråler koncentreret vælgerlede, behøver al politisk arbejde hen over midten vel ikke at gå i stå. Det må da være muligt at finde et afsides udvalgsværelse, hvor det kan forhandles om politik. Fortiden har vist, at vælgere er ikke ufejlbarlige. Derfor skal gode politikere besidde evnen til, at kunne tilgive. På det punkt bør Marianne og Lykketoft tage ved lærer af Dansk Folkeparti. Selv om mange Socialdemokrater ikke satte kryds ved liste O, ved det netop overståede folketingsvalg, bærer Dansk Folkeparti ikke nag. Tvært imod viser partiet en hidtil uset omsorg for de resterende S- støtter. Mens Socialdemokratiet af parti-taktiske årsager for tiden har sat sig selv uden for indflydelse, træder Pianisterne hjælpende til. Det er udtryk for et ansvarligt menneskesyn, når man hos Dansk Folkeparti på den måde hjælper sin næste. Kritiske ryster påstår ganske vist, at Dansk Folkeparti bare er på vælgerhugst blandt S-støtter, men det kan ikke passe. Godt nok har partiets symbol, Dannebrog, vejet ved mange 1. maj møder i årenes løb. Godt nok er der også på det seneste skabt venskabelige bånd til fagbevægelsen, men så hører enhver sammenligning også op. For det første er der jo tale om et borgerligt parti. For det andet er evige skattestigninger ikke et mål i sig selv for partiet. For det tredje lader man ikke de Radikale diktere partiets flygtninge- og indvandrerpolitik. For det fjerde har partiet også efter valget deltaget i det politiske arbejde. Endelig er topledelsen i Dansk Folkeparti alt for ung og uprøvet. Målt efter UDS- SR-standarden kunne man med rette påstå, at topledelsen i Socialdemokratiet har samme problem, men her er problemet dog knapt så udtalt. I længden bliver kampen for kedelig, hvis der kun er ét hold på banen. Venstrefløjen har brug for et skud EPO - for egen regning naturligvis marts Åbent møde i Uddannelsesudvalget Kl på Amtsgården i Glostrup, vær. A012. Gerne tilmelding til Hanne Holdt Hansen, , 13. marts FN og fremtiden (gå-hjem-møde) v/kim Garval Kl i FN-huset, Midtermolen 3, Kbh. Ø. Tilmelding nødvendig. Se annoncen side marts Møde i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg Kl på Brydegården, Kratvej, Måløv. 19. marts Generalforsamling i Venstre i Amagerkredsen Kl i Aktivitetscenteret Nøragersminde, Nøragersmindevej marts Generalforsamling i Gentofte Venstre Kl i kantinen på Gentofte Rådhus. Indgang fra Emmasvej. 9. april Generalforsamling i Venstre i Københavns Amt Kl i festsalen på Skelgårdsskolen, Ugandavej 138, Kastrup. Se INDKALDELSEN på indstikkets forside. 9. april Medlemsmøde på Christiansborg med Rikke Hvilshøj, MF (V) Kl eller i Venstres Gruppeværelse. Tilmelding senest den Se annoncen side april Affaldshåndtering, reduktion af mængder og gener Kl på Vestforbrænding, Ejby Mosevej 219, Glostrup. Tilmelding senest den til Anker Jacobsen på eller tlf april Middag med Kirkeminister Tove Fergo Kl på Jægersborg kaserne. Pris 125 kr. Tilmelding senest Se annoncen side april Stormøde med Forsvarschefen, General Christian Hvidt Kl i Landstingssalen på Christiansborg. Tilmelding senest den Se annoncen side maj Deadline for taburetten nr. 3 maj maj taburetten udsendes fra Københavns Postcenter 27. maj Nyhedsmedier & politik brug og misbrug m/professor Karsten Fledelius Kl (præcis) på Københavns Rådhus, Tilmelding senest Se annoncen på side 6. Kalender

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage - gennemførelsen Marts 2002 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse - de første 100 dage Regeringen fremlagde den 4. december 2001 sit program Regeringens første 100 dage, der indeholder

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om: Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016 I dette nyhedsbrev kan du læse om: - Dansk Folkeparti vil have en hjemsendelsesstrategi - Vækst i hele Danmark - Spørgsmål om udgifter til flygtninge - Aftale

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp? Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Tema 1. Økonomi krisepakker?

Tema 1. Økonomi krisepakker? Tema 1 Økonomi krisepakker? 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen 2012/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. februar 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v. 2013/1 BSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

En anstændig hjemmepleje

En anstændig hjemmepleje Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007 Der er langt fra Lejre til Grækenland Men både politikere i Grækenland og Lejre kan godt lide at bruge penge og så lade de andre betale. I bund og grund er det jo det vi politikere gør. Vi kræver ind,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Minister uden smertegrænse

Minister uden smertegrænse Minister uden smertegrænse Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), har ingen smertegrænse for, hvor stor en del af de offentlige sundhedsopgaver, der bliver udført på de private

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere