Indholdsfortegnelse. Projektdeltagere Forord Introduktion Beskrivelses Struktur Beskrivelsesanvisninger...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Projektdeltagere... 5 Forord... 7 Introduktion... 9 Beskrivelses Struktur Beskrivelsesanvisninger Elektronisk beskrivelsesværktøj Byggesagsbeskrivelsen (BSB) Arbejdsbeskrivelser (ARB) Revisionsstyring Ordforklaring

2 4

3 Projektdeltagere BPS Beskrivelses Struktur, udgave: Projektgruppe: Carl Bro as COWI Rådgivende Ingeniører AS DISSING+WEITLING ark.-firma a/s Holm & Grut Arkitekter KHR AS Arkitekter MTHS Entreprenør a/s NCC Danmark A/S, Byg RAMBØLL BPS/Byggecentrum BPS/Byggecentrum Faglige redaktører: RAMBØLL BPS/Byggecentrum Brugerpanel: By- og Boligministeriet Byggedirektoratet Carl Bro as COWI Rådgivende Ingeniører AS Forsvarets Bygningstjeneste Holm & Grut Arkitekter KHR AS Arkitekter MTHS Entreprenør a/s MTHS Entreprenør a/s NCC Danmark A/S, Byg RAMBØLL Skanska Danmark A/S Vilhelm Lauritzen AS Jens Bjerg Kristen Nørgaard Bodil Schaltz Lars Coling Kaj Terkelsen Mogens Rasmussen Torben Møgelhøj Bent Feddersen Jens Martin Eiberg René Olsen Bent Feddersen René Olsen Ib Steen Olsen Lars Ole Hansen Lars Kragh Bernt Suikkanen Bent Frank Lars Coling Kaj Terkelsen Mogens Bastrup Niels Kjeldgaard Torben Møgelhøj Bent Feddersen Bent Sømark Nielsen Peter Tybrind Høring: BPS Beskrivelses Struktur har været til høring hos relevante fagfolk samt: Byggeriets Arbejdsgivere Bygherreforeningen i Danmark Danske Entreprenører Praktiserende Arkitekters Råd Grafisk tilrettelæggelse: Byggecentrum Jane Bach Laursen ISBN

4 Denne publikation er udarbejdet af en tværfaglig projektgruppe i BPS regi, og BPS har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirudgaver som i elektronisk form. BPS publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken BPS eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af BPS publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. 6

5 Forord En række BPS medlemsvirksomheder arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og bygherrer er gået sammen i BPS regi om at udvikle en fælles struktur for beskrivelser. Formålet er at skabe en fælles national de facto standard. Baggrunden for BPS initiativet er en erkendelse af, at der hos både de projekterende og de udførende i byggebranchen bruges mange kræfter på at skrive og derefter tolke beskrivelser, hvor såvel strukturen som specifikationerne for den samme ydelse uden grund er forskellige fra byggesag til byggesag. Når en beskrivelse opbygges på samme måde fra byggesag til byggesag ved at forholde sig til en kendt de facto standard, bliver kommunikationen mellem de projekterende og de udførende mere entydig med en større produktivitet og bedre kvalitet til følge. Projektet er gennemført af en række BPS medlemsvirksomheder med økonomisk støtte fra brancheorganisationer samt By- og Boligministeriet. BPS August

6 8

7 Introduktion BPS Beskrivelsesværktøj består af Beskrivelses Struktur, Beskrivelsesanvisninger og Basisbeskrivelser. Disse elementer og deres relationer til et projekts beskrivelser er illustreret herunder. Dette er temaet for denne publikation. Denne publikation omhandler strukturen for de beskrivelser, der udarbejdes i forbindelse med en byggesag. Strukturen er udviklet med udgangspunkt i BPS publikation 41 fælles beskrivelsesprincipper (som den erstatter) og eksisterende praksis i branchen. Selve indholdet af beskrivelserne er behandlet i BPS Beskrivelsesanvisninger. Til Beskrivelsesanvisningerne har BPS udviklet elektroniske beskrivelsesværktøjer i form af Worddokumenter, som kan hentes fra BPS hjemmeside, hvis man har en licens. På hjemmesiden er der desuden opdateringer til de elektroniske beskrivelsesværktøjer, der er knyttet til beskrivelsesanvisningerne samt en faglig brevkasse. Denne publikation BPS Beskrivelses Struktur kan gratis hentes i elektronisk form fra BPS hjemmeside på internetadressen Her kan man også bestille licenser. 9

8 10

9 Beskrivelses Struktur En byggesag og dens organisering En byggesag defineres som arbejdet med løsning af en byggeopgave fra byggeidé til det færdige bygværk er afleveret. Bygherren er den person eller organisation, for hvis regning og ansvar et bygværk opføres. Til en byggesag er der knyttet en række aktører, som fx de projekterende, de udførende og byggeledelsen, der har hver deres veldefinerede funktion. De projekterende forestår de planlæggende og forberedende arbejder forud for udførelsen, mens de udførende forestår selve udførelsen. Byggeledelsen er bygherrens repræsentant i udførelsesfasen. En byggesag gennemføres ved juridiske aftaler mellem bygherren og byggesagens aktører. Den måde, aktørerne relaterer sig til bygherren og/eller hinanden, kan være forskellig fra byggesag til byggesag. Eksempelvis kan de projekterende og de udførende have selvstændige og af hinanden uafhængige aftaler med bygherren, eller de projekterende kan aftalemæssigt være knyttet til de udførende. En entreprise er en aftalemæssig bestemt del af udførelsen af det samlede byggearbejde. En entreprenør er en person eller en virksomhed, der forestår en entreprise. En byggesag kan opdeles i én eller flere entrepriser, som hver kan omfatte ét eller flere arbejder. Et arbejde er en afgrænset, veldefineret aktivitet, der resulterer i én eller flere bygningsdele. Et arbejde kan involvere ét eller flere fag. 11

10 Beskrivelses Struktur BPS Beskrivelses Struktur BPS Beskrivelses Struktur er et fælles skelet for opbygningen af beskrivelserne til en byggeopgave, så både afsenderen og modtageren af en beskrivelse fra byggesag til byggesag ved, hvor de forskellige specifikationer er placeret. Eksempelvis kan den projekterende undlade at stille krav til føring af vejrligsrapporter, men hvis der stilles krav, skal det stå i Byggesagsbeskrivelsens punkt 8.3. Vejrligsdage. Til en byggesag knytter sig en række dokumenter. BPS Beskrivelses Struktur tager sit udgangspunkt i, at et projektmateriale til en byggesag består af følgende dokumenter: Dokumentfortegnelse, inkl. tegningslister Byggesagsbeskrivelse Arbejdsbeskrivelser Tegninger Tidsplaner Tilbudsliste, eventuelt inklusive retningslinier for mængdeopgørelse og prisfastsættelse I byggesagens forløb kan projektmaterialet blive suppleret med andre dokumenter fx Plan for Sikkerhed og Sundhed. Denne publikation omhandler strukturen for beskrivelser, som omfatter en Byggesagsbeskrivelse og Arbejdsbeskrivelser. De øvrige dokumenter i projektmaterialet er således uden for rammerne af denne publikation. En Byggesagsbeskrivelse er et dokument, der indeholder de betingelser, der er fælles for alle entrepriser i byggesagen. Til en byggesag hører derfor kun én byggesagsbeskrivelse. En Arbejdsbeskrivelse angiver et arbejdes omfang og indeholder forskrifter for materialer, udførelse, kontrol mv., herunder specifikationer for de bygningsdele, der indgår i arbejdet. Til en entreprise hører én eller flere arbejdsbeskrivelser. Indholdet af Byggesagsbeskrivelsen og Arbejdsbeskrivelser beskrives i kapitlerne af samme navn. 12

11 Beskrivelses Struktur Beskrivelsers opbygning I det følgende anvendes begrebet beskrivelse som en fællesbetegnelse for en Byggesagsbeskrivelse og en Arbejdsbeskrivelse. Hvis der findes en Basisbeskrivelse for det pågældende emne, kan en beskrivelse opbygges på to måder: - enten som en projektspecifik beskrivelse sammen med en Basisbeskrivelse - eller alene som en projektspecifik beskrivelse med en henvisning til en Basisbeskrivelse. Hvis der ikke findes en Basisbeskrivelse for det pågældende emne, består beskrivelsen blot af en projektspecifik beskrivelse. En Basisbeskrivelse er en samling af beskrivelsesspecifikationer, der fungerer som et fælles referencegrundlag, dvs. specifikationer, der er alment gældende og uafhængige af de enkelte projekter. Eksempelvis omfatter Basisbeskrivelsen for Byggesagsbeskrivelsen AB 92. Basisbeskrivelserne er udarbejdet for at opnå så stort et fælles referencegrundlag som muligt for et emne. Indholdet af Basisbeskrivelserne for det pågældende emneområde er bredt dækkende og indeholder hyppigt optrædende bestemmelser. Basisbeskrivelserne kan således indeholde bestemmelser, der ikke er relevante for de enkelte byggesager. Hvad der er relevant, fremgår af omfangsspecifikationerne, bygningsdelsbeskrivelserne og/eller tegningerne. Eksempelvis kan Basisbeskrivelsen for en byggesag indeholde generelle bestemmelser om eksisterende beplantning. Omfatter byggesagen ikke nogen eksisterende beplantning, er Basisbeskrivelsens bestemmelser herfor ikke relevante, selvom de er en del af bestemmelserne for byggesagen. Princippet svarer til det, der ligger til grund for anvendelse af normer, standarder og lignende, idet disse gøres gældende i deres helhed til trods for, at alle bestemmelser ikke er relevante. BPS har udarbejdet Basisbeskrivelser for Byggesagsbeskrivelsen og en række arbejder. Hensigten er, at BPS Basisbeskrivelser bliver nationale de facto standarder, der vil medvirke til, at kommunikationen mellem de projekterende og de udførende bliver mere entydig, fordi der arbejdes ud fra et fælles referencegrundlag. Udarbejdelsen af BPS Basisbeskrivelser foregår i BPS regi, og alene BPS er berettiget til at opdatere dem. Der kan derfor ikke redigeres i BPS Basisbeskrivelserne, på samme måde som der heller ikke kan redigeres i AB

12 Beskrivelses Struktur Hvis der eksisterer en Basisbeskrivelse for et emne, opbygges beskrivelsen af både Basisbeskrivelsen og en projektspecifik beskrivelse. Og det er summen af de to, der udgør byggeopgavens beskrivelse. Den projektspecifikke beskrivelse indeholder de projektrelaterede forskrifter samt eventuelle supplementer og/eller afvigelser til den tilknyttede Basisbeskrivelse. Hvis der er afvigelser mellem specifikationerne i den projektspecifikke beskrivelse og Basisbeskrivelsen, er det den projektspecifikke beskrivelse, der gælder. Dette forhold er nærmere beskrevet i kapitlet om arbejdsbeskrivelser. Forskrifterne i arbejdsbeskrivelserne gælder altid forud for bestemmelserne i byggesagsbeskrivelsen. Supplementer og afvigelser til AB 92 bør dog altid beskrives i den projektspecifikke beskrivelse i byggesagsbeskrivelsens kapitel 3. AB 92. For de arbejder, hvor der ikke findes en Basisbeskrivelse, omfatter beskrivelsen alene en projektspecifik beskrivelse, som udarbejdes ved hjælp af BPS Beskrivelsesanvisning arbejder, publikation B

13 Beskrivelsesanvisninger Som hjælp til at udarbejde beskrivelser har BPS udarbejdet en række Beskrivelsesanvisninger. Byggesagsbeskrivelsen er behandlet i BPS Beskrivelsesanvisning byggesag, publikation B101. De generelle retningslinier for udarbejdelse af Arbejdsbeskrivelser er behandlet i BPS Beskrivelsesanvisning arbejder, publikation B102. For en række hyppigt forekommende arbejder er der udarbejdet særskilte Beskrivelsesanvisninger, der med udgangspunkt i publikation B102 giver en specifik vejledning i udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser for de pågældende arbejder. Alle Beskrivelsesanvisninger har samme opbygning. Illustrationen herunder viser et typisk opslag i en beskrivelsesanvisning. (A) Venstresiden består af vejledning til højresiden i form af gode råd, tydeliggørelser, referencer og eksempler. Vejledningen anvendes af den projekterende ved udarbejdelse af den projektspecifikke beskrivelse. (B) Højresidens venstre spalte består af BPS Basisbeskrivelse, der er en de facto standard for det pågældende emne. (C) Højresidens højre spalte består af et paradigma for den projektspecifikke beskrivelse. 15

14 Beskrivelsesanvisninger BPS Basisbeskrivelser er også udgivet som selvstændige publikationer. De bruges, når beskrivelsen ikke indeholder Basisbeskrivelsesdelen, og den projektspecifikke beskrivelse henviser til den aktuelle Basisbeskrivelse, som man forudsætter, at modtageren har og kender indholdet af ligesom AB 92, normer og lignende. Illustrationen herunder viser et typisk opslag i en Basisbeskrivelse udgivet som en selvstændig publikation. 16

15 Elektronisk beskrivelsesværktøj Som hjælp til de projekterende har BPS udviklet elektroniske beskrivelsesværktøjer i form af Worddokumenter som grundlag for udarbejdelse af projektspecifikke beskrivelser. En beskrivelse kan opbygges på to måder: Enten består den af Basisbeskrivelsen og den projektspecifikke beskrivelse, eller også består den alene af den projektspecifikke beskrivelse med en reference til Basisbeskrivelsen. BPS elektroniske beskrivelsesværktøjer giver mulighed for begge udformninger. Den projekterende skal, inden beskrivelsesarbejdet påbegyndes, afgøre, om Basisbeskrivelsen skal være indeholdt eller ikke, da det er to forskellige Worddokumenter, der anvendes. Hvis der for et punkt i Basisbeskrivelsen ikke er projektspecifikke forskrifter eller afvigelser til Basisbeskrivelsen, skriver man ikke noget. For de punkter, hvor der ikke angives forskrifter, kan man vælge at slette overskriften i den projektspecifikke beskrivelse. Hvis der er behov for tilføjelse af nye underpunkter, tilføjer man dem i den projektspecifikke beskrivelse umiddelbart efter det sidste relevante underpunkt i Basisbeskrivelsen som vist med punkt på figuren side 18. De to forskellige typer elektroniske beskrivelsesværktøjer er beskrevet på de følgende sider. 17

16 Elektronisk beskrivelsesværktøj Beskrivelse hvor basisbeskrivelsen er indeholdt En beskrivelse med Basisbeskrivelse ser ud som vist på figuren ovenfor. Venstrespalten er Basisbeskrivelsen, og højrespalten er den projektspecifikke beskrivelse. Der må ikke redigeres i Basisbeskrivelsen. I indledningen til Basisbeskrivelsen er angivet: I tilfælde af modstrid mellem teksten i denne kolonne og BPS Basisbeskrivelse <x>, er det sidstnævnte, der er gældende, hvor <x> angiver navn, publikationsnummer og udgivelsesdato for den aktuelle Basisbeskrivelse. Denne sætning sikrer, at den originale tekst i BPS Basisbeskrivelse <x> er gældende, selvom der fejlagtigt er redigeret i teksten for Basisbeskrivelsen i den aktuelle beskrivelse. Projektspecifikke forskrifter samt eventuelle afvigelser til teksten i Basisbeskrivelsen angives i højrespalten ud for det tilsvarende relevante punkt i Basisbeskrivelsen. 18

17 Elektronisk beskrivelsesværktøj Beskrivelse hvor basisbeskrivelsen ikke er indeholdt En beskrivelse, der alene består af den projektspecifikke beskrivelse, ser ud som vist på figuren ovenfor. I indledningen til den projektspecifikke beskrivelse gøres den tilknyttede Basisbeskrivelse gældende ved at anføre: BPS Basisbeskrivelse <x> er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet., hvor <x> angiver navn, publikationsnummer og udgivelsesdato for den aktuelle Basisbeskrivelse. Projektspecifikke forskrifter samt eventuelle afvigelser til Basisbeskrivelsen angives i de relevante kapitler og punkter. 19

18 20

19 Byggesagsbeskrivelsen (BSB) Byggesagsbeskrivelsen er det dokument, som indeholder de betingelser, der gælder for alle byggesagens entrepriser. Til en byggesag hører således kun én byggesagsbeskrivelse. Hvis der gælder forskellige betingelser for de forskellige entrepriser, specificeres det i de enkelte afsnit i byggesagsbeskrivelsen. Betingelser, der ikke er fastlagt ved udbud af den første entreprise, gøres gældende ved en revision af de aktuelle kapitler/punkter i byggesagsbeskrivelsen, og revisionen markeres. For store byggesager kan det være praktisk at håndtere de store entrepriser som selvstændige byggesager med hver deres byggesagsbeskrivelse. Byggesagsbeskrivelsen opbygges i overensstemmelse med nedenstående indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse 2. Orientering 2.1. Generelt 2.2. Byggesagen 2.3. Oversigt over entrepriser/arbejder 2.4. Projektmaterialet 2.5. Projektorganisation 3. AB 92 A. Aftalegrundlaget B. Sikkerhedsstillelse og forsikring C. Entreprisens udførelse D. Bygherrens betalingsforpligtelse E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse F. Arbejdets aflevering G. Mangler ved arbejdet H. 1- og 5-års eftersyn I. Særligt om ophævelse J. Tvister 4. Byggeplads 4.1. Generelt 4.2. Bestemmelser Myndighedsforskrifter Myndighedstilladelser og anmeldelser Andre bestemmelser 4.3. Overdragelse og aflevering 4.4. Eksisterende forhold 4.5. Bygherrens afsætninger (fortsættes) 21

20 Byggesagsbeskrivelsen (BSB) 4.6. Byggepladsens indretning Byggepladstegning Byggepladsens afgrænsning Byggepladsens indhegning Aflukning Vagtordning Tyverisikring Skiltning Afskærmning/afspærring over for tredjemand 4.7. Byggepladsens færdselsarealer Parkering Udendørs færdselsarealer Færdselsarealer i bygninger Afdækning af huller i færdselsarealer Etablering af rækværk i færdselsarealer Belysning af færdselsarealer Vejrligsforanstaltninger på færdselsarealer Oprydning og renhold af færdselsarealer 4.8. Skurby og oplagsplads Skurforhold Oplagsplads Teltværksteder Affaldshåndtering og affaldscontainer Belysning i skurby og på oplagsplads Vejrligsforanstaltninger i skurby og på oplagsplads Oprydning og renhold i skurby og på oplagsplads Forbindingskasse Brandslukningsmateriel 4.9. Arbejdsområder Afdækning af huller i arbejdsområder Etablering af rækværker i arbejdsområder Belysning af arbejdsområder Vejrligsforanstaltninger i arbejdsområder Oprydning og renhold af arbejdsområder Tekniske hjælpemidler Kraner og materielhejse Personelevator Stillads Forsyning til byggeplads Vand og afløb El Telefon Særlige forhold ved bygninger i brug Arbejdsbetingelser generelt Beboerinformation 22

21 Byggesagsbeskrivelsen (BSB) 5. Sikkerhed og sundhed 5.1. Generelt Organisation Sikkerhedsmøder 5.2. Plan for sikkerhed og sundhed 5.3. Arbejdsmiljø Generelt Begrænsning af støjgener Begrænsning af skader og gener fra vibrationer Begrænsning af støvgener Begrænsning af ergonomiske gener 5.4. Forholdsregler ved farligt arbejde 6. Omgivende miljø 6.1. Generelt 6.2. Støj 6.3. Vibrationer 6.4. Støv 6.5. Emissioner til atmosfæren 7. Kvalitetsstyring 7.1. Generelt 7.2. Byggeledelsen Byggemøder Opstartsmøder 7.3. Kvalitetsplan 7.4. Entreprenørens kontrol og dokumentation Generelt Kvalitetsdokumentation D&V-dokumentation Arkivering af dokumentation Styring af udførelsesdokumenter 7.5. Projektgennemgang 7.6. Myndighedernes tilsyn 7.7. Garantierklæringer 7.8. Aflevering 7.9. Kvalitetssikring efter aflevering 8. Tidsstyring 8.1. Generelt 8.2. Tidsplan 8.3. Vejrligsdage BPS Beskrivelsesanvisning byggesag, publikation B101 behandler opbygningen og indholdet af byggesagsbeskrivelsen mere detaljeret. Den tilknyttede BPS Basisbeskrivelse byggesag er udgivet som publikation B

22 24

23 Arbejdsbeskrivelser (ARB) En Arbejdsbeskrivelse er en beskrivelse, der dækker et afgrænset arbejde, som eventuelt kan involvere flere fag. Arbejdsbeskrivelsen med tilknyttede tegninger er de dokumenter, hvor den projekterende specificerer kravene til et arbejdes udførelse. En arbejdsbeskrivelse angiver et arbejdes omfang samt forskrifter for materialer, udførelse og kontrol herunder specifikationerne for de bygningsdele, der indgår i arbejdet. Af hensyn til entreprenørens håndtering af projektmaterialet anbefales det, at den projekterende opdeler byggeopgaven i arbejder, der kun involverer ét fag. Bygningsdele, der fremstilles industrielt som fx vinduespartier, vil det dog normalt være hensigtsmæssigt at samle forskrifterne i én arbejdsbeskrivelse. Arbejdsbeskrivelserne opbygges i overensstemmelse med nedenstående indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse 2. Omfang 2.1. Generelt 2.2. Bygningsdele 2.3. Projektering 2.4. Byggeplads 2.5. Sikkerhed og sundhed 2.6. Omgivende miljø 2.7. Kvalitetsstyring Generelt Kvalitetsdokumentation D&V-dokumentation 2.8. Arbejdets planlægning 2.9. Prøver 3. Generelle specifikationer 3.1. Referencer Normer og standarder Anvisninger 3.2. Materialer og produkter 3.3. Udførelse 3.4. Kontrol 3.5. Relationer til andre arbejder 3.6. Arbejdsmiljø 4. Bygningsdelsbeskrivelser Bygningsdels-ID, titel på bygningsdelsbeskrivelse Hver bygningsdelsbeskrivelse består af punkterne: Omfang og lokalisering Tegningshenvisning Tilstødende bygningsdele Projektering Materialer og produkter Udførelse Overflader Prøver Kontrol Arbejdsmiljø 25

24 Arbejdsbeskrivelser (ARB) BPS Beskrivelsesanvisning arbejder, publikation B102 giver en generel beskrivelse af indholdet af de enkelte punkter. Den anvendes ved udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser for de arbejder, hvor der ikke findes en særskilt Beskrivelsesanvisning. For de hyppigst forekommende arbejder eksisterer der såvel Beskrivelsesanvisninger som Basisbeskrivelser. Et arbejde beskrives ved en arbejdsbeskrivelse og tilhørende tegninger. Arbejdsbeskrivelsen er opdelt i to hoveddele: Kapitel 2 og 3, der indeholder de generelle forskrifter samt kapitel 4, der indeholder bygningsdelsbeskrivelserne. For kapitlerne 2 og 3 udarbejder BPS for en række arbejder såvel en Basisbeskrivelse som et paradigma for den projektspecifikke beskrivelse. Bygningsdelsbeskrivelserne i kapitel 4 er altid projektspecifikke. BPS Beskrivelsesanvisninger indeholder paradigmer for bygningsdelsbeskrivelser og eksempler på anvendelsen. Et arbejde beskrives således ved brug af tre projektspecifikke dele: Den generelle del af arbejdsbeskrivelsen Arbejdsbeskrivelsens bygningsdelsbeskrivelser Tegningerne Overordnet gælder følgende vejledende retningslinier for opdelingen af de projektspecifikke data: Generelle forskrifter (kapitel 2 og 3) I kapitel 2 beskrives arbejdets omfang. Beskrivelsen skal være fuldt dækkende, eksempelvis ved at alle bygningsdele indeholdt i arbejdet angives. En mere detaljeret beskrivelse kan eventuelt være indeholdt i bygningsdelsbeskrivelserne. I kapitel 3 angives forskrifter, der er alment gældende for arbejdet samt forskrifter og projektrelaterede specifikationer, der gælder for mere end én bygningsdel. Eksempelvis kan kravspecifikationer til materialer angives her, idet de enkelte materialer forsynes med en identifikation, som man refererer til i bygningsdelsbeskrivelserne og/eller på tegningerne. Bygningsdelsbeskrivelser (kapitel 4) Herunder hører oplysninger og forskrifter, der specifikt knytter sig til de enkelte bygningsdele, og som ikke fremgår af kapitel 3. Tegninger Herunder hører geometriske oplysninger samt eventuelt oplysninger om, hvilke materialer der indgår. Skillelinien i ovennævnte opdeling vil som oftest afhænge af forholdene knyttet til det aktuelle arbejde herunder også, om der skal gøres brug af alle tre bestanddele eller kun udvalgte dele. For meget små arbejder kan det eksempelvis være formålstjenligt at anføre alle projektspecifikke forskrifter på tegningerne eventuelt i en generel note, hvor også den relevante Basisbeskrivelse gøres gældende. 26

25 Arbejdsbeskrivelser (ARB) Såvel ved udarbejdelsen som ved anvendelsen af en arbejdsbeskrivelse med tilknyttede tegninger skal man være opmærksom på, at dokumenternes hierarki er som vist på følgende figur med Basisbeskrivelsen lavest i hierarkiet. Den højere placerede i hierarkiet gælder fremfor den lavere placerede. 27

26 28

27 Revisionsstyring Efter første udsendelse af et projektmateriale (som regel i forbindelse med et udbud) vil der kunne forekomme revisioner af projektmaterialet. Dette afsnit beskriver det system, der er indbygget i BPS-strukturen til styring af revisioner. Systemet er analogt til det system, der traditionelt anvendes for revisionsstyring af tegninger. Denne analogi vil efterfølgende blive anvendt til eksemplificeringer. BPS benytter hovedet vist nedenfor som standard på alle beskrivelsessider. Hovedet er en integreret del af revisionsstyringssystemet. Bygherre Entreprise Kapitel : Dokument Kap.-side : Titel kapitel Dato : Titel punkt Rev. : Byggesag Indholdet af de enkelte punkter er: Bygherre : Navnet på bygherren. Byggesag : Navnet på den aktuelle byggesag eventuelt suppleret med matrikelnummer. Entreprise : Navnet på den pågældende entreprise eventuelt suppleret med entreprisenummer. For byggesagsbeskrivelsen angives normalt ikke noget i dette felt, da byggesagsbeskrivelsen normalt dækker alle entrepriser i en byggesag. Dokument : Navnet på det pågældende dokument. Titel kapitel : Titel på det aktuelle kapitel. Titel punkt : Titel på det aktuelle punkt. Kapitel : Det aktuelle kapitel- eller punktnummer. Det anvendte nummer skal være i overensstemmelse med dokumentets opdeling i selvstændige enheder. For byggesagsbeskrivelsen og arbejdsbeskrivelsernes kapitel 1, 2 og 3 er det hensigtsmæssigt alene at operere med kapitelnummeret (der er sjældent revisioner til disse kapitler), hvorimod det for bygningsdelsbeskrivelserne er hensigtsmæssigt at operere med SfB-, ID-, punktnummer eller lignende. Kap.-side : Kapitel og sidenummer eventuelt angivet som [aktuelt sidenummer]/[antal sider], idet antal sider er det totale antal sider knyttet til den selvstændige enhed, jf. i øvrigt teksten under Kapitel. Dato : Dato for udgivelsestidspunktet. Rev. : Versionsnummer og revisionsdato. For udgivelsesdatoen angives ikke noget i dette felt. Første revision benævnes V01. 29

28 Revisionsstyring Efterfølgende er der givet en uddybende forklaring til nogle af punkterne. Nedenfor er der vist eksempler på et udfyldt hoved. Skjerns Magasiner Konfektionsfabrik, bygning C Kapitel : 4. Byggesagsbeskrivelse Kap.-side : 4.-1/6 Byggeplads Dato : Rev. : V02, Skjerns Magasiner Konfektionsfabrik, bygning C Entreprise 01, Jord- og betonentreprisen Kapitel : 4.1. Arbejdsbeskrivelse, Pladsstøbt beton Kap.-side : /3 Bygningsdelsbeskrivelse Dato : Fundamenter Rev. : V02, Skjerns Magasiner Konfektionsfabrik, bygning D Entreprise 05, Tømrerentreprisen Kapitel : (22) 030 Arbejdsbeskrivelse, Indervægge Kap.-side : (22) 030-1/3 Bygningsdelsbeskrivelse Dato : Lydvægge Rev. : V01, Revisionsstyringen sker ved hjælp af indholdsfortegnelsen, der således fungerer analogt til en tegningsliste. 30

29 Revisionsstyring Det aktuelle dokument underopdeles i en række selvstændige enheder med selvstændig sidenummerering. Opdelingen er illustreret herunder. De kapitler/punkter, der er udvalgt som selvstændige enheder, er fremhævet med en ramme. For bygningsdelsbeskrivelserne er vist to forskellige typer nummerering. 1. Indholdsfortegnelse 2. Omfang 3. Generelle specifikationer 3.1. Referencer 3.2. Materialer osv. 4. Bygningsdelsbeskrivelser 4.1. Fundamenter 4.2. Terrændæk 4.3. Dæk osv. 1. Indholdsfortegnelse 2. Omfang 3. Generelle specifikationer 3.1. Referencer 3.2. Materialer osv. 4. Bygningsdelsbeskrivelser (22) 030 Lydvægge (33) 031 Akustiklofter (33) 032 Parketgulve osv. De selvstændige enheder er analog til de enkelte tegninger i et tegningsmateriale, og kapitel-/punktnummeret i hovedet er dermed analogt til tegningsnumre. Det system medfører, at hvis der alene er en ændring i et enkelt kapitel/punkt, så er revisionsmaterialet reduceret til alene at omfatte dette kapitel/punkt samt indholdsfortegnelsen. Revisionsdato og versionsnummer påføres hovederne i de to enheder. I indholdsfortegnelsen angives ud for det aktuelle kapitel/punkt det gældende versionsnummer og den gældende revisionsdato. Det bemærkes, at påføring af revision kun kan ske ud for de kapitler/punkter, der er defineret som selvstændige enheder. 31

30 Revisionsstyring I indholdsfortegnelsen er der desuden felter til angivelse af Udarb., Kontrol og Godk. I eksemplet nedenfor dækker de hele beskrivelsen. Hvis der er behov for det, kan de påføres de enkelte selvstændige enheder. Herunder er vist et eksempel på en indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelsen fungerer både som en versionsliste og en sædvanlig indholdsfortegnelse, idet det for større selvstændige enheder kan være hensigtsmæssigt at angive sidenumre for de underliggende punkter/underpunkter. For de selvstændige enheder er nummer og titel på kapitel/punkt skrevet med fed tekst. Skjerns Magasiner Konfektionsfabrik, bygning C Entreprise 01, Jord- og betonarbejder Kapitel : 1. Arbejdsbeskrivelse, Pladsstøbt beton Kap.-side: 1.-1/2 Indholdsfortegnelse Dato : Rev. : V10, Udarb.: BF Kontrol: JME Godk.: JKN Kap.- side Version 1. Indholdsfortegnelse 1.-1 V10, Omfang 2.-1 V02, Generelle specifikationer 3.-1 V01, Referencer Materialer osv. 4. Bygningsdelsbeskrivelser 4.1. Fundamenter V05, Terrændæk Dæk V04, osv. Version kan alternativt angives med bogstaver, dvs. A, B, C osv. Tekstændringer i dokumenterne kan markeres ved en lodret linie i margenen som vist herunder. Eventuelt kan den lodrette streg suppleres med visning af selve tekstændringerne, dvs. hvad der er slettet og tilføjet. De gængse tekstbehandlingsprogrammer har standardfaciliteter for sådanne markeringer. Dette er to eksempler på, hvordan man kan markere, at tekstpassager i et dokument er revideret i forhold til den foregående version. En sådan markering gør det lettere for modtageren på en hurtig og let måde at identificere, hvor der er ændringer. Denne type markering kræver, at modtageren må sammenholde den nye version med den tidligere version for at se, hvor der er sket ændringer. Alternativt kan man markere ændringerne ved, at tekst der henholdsvis udgår eller indsættes markeres med denne type markering. 32

31 Ordforklaring Forkortelserne i parentes henviser til kilderne angivet på side 35. Accept Bekræftende svar på et tilbud. (NO) Aktivitet Et handlingsforløb (en proces eller en samling af processer), der ved en indsats af ressourcer skaber et resultat i løbet af et tidsrum. (GDE) Arbejde En afgrænset, veldefineret aktivitet, som blandt andet kan resultere i én eller flere Bygningsdele. Kan involvere ét eller flere fag. Arbejdsbeskrivelse Et dokument, der specificerer omfang og forskrifter for et Arbejde. Basisbeskrivelse En samling af sagsuafhængige forskrifter, der fungerer som fælles referencegrundlag. Byggeledelse Bygherrens repræsentant i udførelsesfasen. Kan fx bestå af en Byggeleder og et Fagtilsyn. Svarer til Bygherrens tilsyn i AB 92. Byggeleder Styrer i forbindelse med byggeriets udførelse det samlede tids- og kvalitetsmæssige samt økonomiske forløb tillige med dokumentationen heraf. Sikrer desuden koordineringen af fælles byggepladsmæssige forhold. En del af Byggeledelsen. Byggesag Samlet betegnelse for arbejdet med løsning af en byggeopgave fra byggeidé til det færdige Bygværk er afleveret. Byggesagsbeskrivelse Et dokument, der indeholder de betingelser, der er fælles for alle entrepriser i byggesagen. Byggetilsyn Se Fagtilsyn. Bygherre Person eller organisation for hvis regning og ansvar et Bygværk opføres. (BDF) Bygningsdel En afgrænset del af et Bygværk, som tillægges en funktion. (GDE) Bygningsdelsbeskrivelse Et dokument, der specificerer omfang og forskrifter for en Bygningsdel. En del af Arbejdsbeskrivelsen. 33

32 Ordforklaring Bygværk Mængde af Bygningsdele som tilsammen udgør en fysisk og funktionsmæssig helhed. (BDF) Dokumentfortegnelse Fortegnelse over det til enhver tid gældende projektmateriale for en entreprise. Entreprenør Juridisk person, der forestår en entreprise. Entreprise En aftalemæssig bestemt del af udførelsen af det samlede byggearbejde. Entrepriseaftale Aftale om udførelse af en entreprise eller om en leverance truffet ved skriftlig accept eller ved en kontrakt. (AB 92) Fag Et håndværk eller et erhverv. Fagtilsyn Funktion der ved stikprøvekontrol sikrer, at et Arbejde udføres i overensstemmelse med Projektmaterialet og Entrepriseaftalen. Gennemse (-syn) Gennemse og eventuelt kommentere noget. Godkende (-else) Erklære (-ing om), at noget er tilstrækkeligt. Idriftsætning Afprøvning, justering eller lignende inden aflevering af et Arbejde. Kontrakt En skriftlig aftale om en ydelse med (reference til) de tilknyttede betingelser for ydelsen. Leverance Levering af produkter, hvori der ikke indgår arbejdsydelser. Projekterende Den der udfører planlæggende og forberedende arbejde forud for udførelsen af et Bygværk. (OB) Projektmateriale En samling af dokumenter, som specificerer ydelserne i en entreprise. Tilsyn, tilsynsførende Se Fagtilsyn. 34

33 Ordforklaring Udbud Bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud. (AB 92) Udbudsmateriale Det materiale, der udgøres af Projektmaterialet og et udbudsbrev. Udførende Se Entreprenør. Forkortelser: ARB Arbejdsbeskrivelse BA Beskrivelsesanvisning BB Basisbeskrivelse BYB Bygningsdelsbeskrivelse BS Beskrivelses Struktur BSB Byggesagsbeskrivelse PSS Plan for Sikkerhed og Sundhed TBL Tilbudsliste UB Udbudsbrev Kilder: AB 92 Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, Boligministeriet december 1992 BDF Byggesagsdokumenter på digital form, BPS februar 1995 GDE Genbrug af data i entreprenørvirksomheden, BPS sepember 1994 NO Nudansk ordbog, Politiken 1999 OB Ord og begrebsliste, BPS februar