Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Transkript

1 Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift - hvad DTU Aquas hjemmeside siger om konsekvensvurderingsrapporterne af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. Det er herfra Ritzau har taget sine overskrifter. DN-kommentarer til DTU Aquas enkelte hovedoverskrifter er nedenfor med kursiv (sidehenvisninger gælder Løgstør-rapporten). DTU Aqua s hjemmeside DTU Aqua har vurderet konsekvenserne af fiskeri efter muslinger i to Natura områder i Limfjorden. Undersøgelsen omfatter 80 procent af det samlede fiskeri efter blåmuslinger i fjorden. DTU Aqua har vurderet konsekvensen på miljøet af et muslingefiskeri i Natura områderne Lovns Bredning og Løgstør Bredning i Limfjorden. Undersøgelsen vurderer konsekvenserne af et fiskeri på i alt tons blåmuslinger i Lovns Bredning og tons blåmuslinger i Løgstør Bredning i 2008/2009. Størrelsen på fiskeriet er fastsat ud fra de bestandsundersøgelser, som DTU Aqua hvert år foretager i området for at sikre et bæredygtigt fiskeri i forhold til bestandens størrelse. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 er et netværk af naturområder, der er beskyttet af fælles europæisk lovgivning. Fiskeri af muslinger i Natura 2000-områder kan kun tillades, hvis der er gennemført en såkaldt konsekvensvurdering af, hvilken effekt fiskeriet kan have på de særlige naturtyper og arter i området, som man ønsker at beskytte. For de to områder i Limfjorden er effekten blevet vurderet i forhold til påvirkning af habitattyper, bl.a. forekomsten af ålegræs, fiskeriets påvirkning af sigtdybden, påvirkningen af bundfauna, fjernelse af substrat, iltsvind, fødegrundlaget for fugle, forstyrrelse af fugle samt påvirkning af fisk og marine pattedyr. Kortvarig effekt på 1-2 år Brugen af skrabende redskaber, som f. eks en muslingeskraber, har en effekt på havbundens dyreliv, men undersøgelser viser, at den er forholdsvis kortvarig. Forsøg udført af DTU Aqua i Limfjorden, viser, at man efter 1-2 år ikke længere kan se på forekomsten af muslinger og bunddyr, at der har været fisket i området. DTU Aqua fokuserer på gendannelsestid. Limfjorden er i en situation stærkt præget af iltsvind og derfor med en reduceret fattig bundfauna. Når man kører skraberen over sådan en bund ødelægger man det liv der er, men det kommer hurtigt igen 1-2 år - fordi det allerede er en fauna tilpasset forstyrret bund. Derfor udgør skrabningen ingen problem, mener DTU Aqua.

2 Bemærk at gendannelsestider for faunaen på eksempelvis skalsandbund er 10 år. En bundtype vi gerne skulle have meget af i fjorden. Bemærk at der side 20 refereres til en undersøgelse, hvor en banke sammenlignes før og efter fiskeri med uden for bankerne på sandet substrat. En sådan sammenligning kan slet ikke foretages, naturtypen muslingebanke er en helt anden naturtype end sandbund. Sammenligningen mellem Løgstør og Nibe bredning (side 20) er meget uklar, men kilden er ikke fundet som angivet i referencerne. Sammenligningen viser imidlertid, at Nibe Bredning har bedre økologisk status end Løgstør Bredning og at det nok har noget at gøre med at der fiskes færre muslinger i Nibe om end naturgivne forhold og iltsvind også har betydning. Den konklusion når ikke frem i DTU Aquas udmelding. Det væsentlige spørgsmål er imidlertid i en konsekvensvurdering hvorledes denne aktivitet bidrager til at opnå den ønskede tilstand (god økologisk tilstand efter vandplanen og gunstig bevaringsstatus efter Natura2000-planen). De spørgsmål besvarer DTU Aqua ikke. DTU Aqua vurderer, at de hyppige udbrud af iltsvind i Limfjorden, har en så stor påvirkning på mængden af bunddyr og muslinger, at effekten af det undersøgte blåmuslingefiskeri til sammenligning er begrænset. Under iltsvind dør mange muslinger og bunddyr i de berørte dele af fjorden. Iltsvindenes betydning kan DN ikke være uenig i. Det betyder imidlertid ikke at effekten af muslingeskrabning ikke er til stede, eksempelvis på muligheden for udbredelse af ålegræs eller på fjordsamfund, der kræver fast substrat. Bundsediment i vandet Under fiskeri med skraber bliver der hvirvlet bundsediment op i vandet. Omfanget af den årlige frigørelse af partikler i forbindelse med skrabning efter muslinger i de to områder er imidlertid lille i forhold til den naturlige og allerede forekommende ophvirvling, som vind og strøm skaber. Skrabningens betydning for ophvirvling af iltforbrugende stoffer og næringsstoffer betyder på årsbasis givet ikke meget sammenlignet med vind og bølgers påvirkning. Men ophvirvlingen kan være af væsentlig betydning i september og oktober pga lavt iltindhold og høje temperaturer i bundlaget i stille perioder. Desuden er bundens omlejring en betydende forstyrrelse og på lerede bundtyper en temmelig irreversibel forstyrrelse, der efterlader bunden med struktur som budding. Masser af mad til fugle Bestanden af blåmuslinger i de to Natura 2000-områder vurderes samlet set til at være tons. Da fuglene i området skal bruge godt ton muslinger til føde, vil et fiskeri af den undersøgte størrelsesorden ikke tage mad fra fuglene i området.

3 Denne vurdering forekommer rigtig, hvis man med fuglene alene mener de blåmuslingeafhængige fugle. Men de afledte effekter af skrabningen på andre fugles fødegrundlag (bundplanter og fisk f.eks) er ikke vurderet. 3 fuglearter, der indgår i områdets udpegningsgrundlag, indgår ikke i vurderingen. Det gør kun hvinand, som lever af muslinger. De 3 andre arter er sangsvane, toppet skallesluger og stor skallesluger. Især de sidste er afhængige af de skrabede dybder. På By og Landskabsstyrelsens hjemmeside nævnes Limfjorden som et af de vigtigste danske rasteområder for toppet skallesluger. Den lever også af fisk og mindre krebsdyr bl.a. arter, der direkte eller indirekte er knyttet til muslingebanker. Såfremt muslingefiskeriet væsentligt reducerer fødegrundlaget for denne art, vil der være et helt åbenlyst problem ifht beskyttelsesforpligtelserne. Derfor er det banalt, at skallesluger skal indgå i en konsekvensvurdering. Men det gør den altså ikke. Ålegræs Fiskeriet er begrænset til vandybder over 3 meter i Løgstør bredning og på over 2 meter i Lovns Bredning, hvilket betyder, at der ikke er risiko for at påvirke udbredelsen af det bevaringsværdige ålegræs, som typisk vokser på lavere vand DTU siger at fordi ålegræsset i gennemsnit vokser ud til 2-2,5 meter og fiskeriet har fokus på de områder, hvor tætheden af kommercielt interessante muslinger er højst, vil fiskeriet være uden for områder med ålegræs. 1. Ålegræsset har i dag begrænset udbredelse i Limfjorden, men god økologisk tilstand (efter Vandrammedirektivet) og gunstig bevaringsstatus (Natura 2000) fordrer en større udbredelse. Udgangspunktet for vurderingen skal derfor ikke være nuværende tilstand, men den målsatte. Bidrager aktiviteten til at opnå målene? Ålegræs er en væsentlig del af naturtypen I den sammenhæng må der efterlyses en vurdering af, om udbredelsen af ålegræs på dybder over 2 meter rent faktisk begrænses af muslingeskrab? Tilladelser til aktiviteter (herunder muslingeskrab), som måtte begrænse genopretningen af en gunstig bevaringsstatus for en naturtype (herunder bl.a. udbredelsen af ålegræs) er meget tvivlsom ifht habitatdirektivets artikel 6.3. DTU Aqua er havnet i en omvendt argumentation: Ålegræsset er jo væk, så skrabning ødelægger ikke ålegræsset 2. Ålegræssets findes ud i meget variable dybder forskellige steder i fjorden, derfor er det ikke gennemsnitsdybder vi skal gå ud fra, men reelle og potentielle forekomster. I Løgstør Bredning er der i 2008 fundet ålegræs ud til 3,3 meter nogle steder. I Lovns Bredning er der ålegræs til mellem 2 og 3 meter her er skrabning til 2 meters dybde ((jf. MC Aalborg, Jens Deding). Der er altså ikke dækning for DTU Aquas konklusion om at ålegræsområder holdes fri af fiskeri.

4 3. Skrabegrænserne på hhv 2 og 3 meter sættes ud fra DNN. Går skraberne mon aldrig længere ind, f.eks. når der er højvande?? Den krævede dybgang er jo 1,4 meter. Skaller på bunden Når der fiskes muslinger, fjernes der sten og skaller fra havbunden. Hverken i Lovns Bredning eller Løgstør Bredning kan der imidlertid vises en effekt af muslingefiskeri på forekomst af sten og skaller. Der kan heller ikke dokumenteres en sammenhæng mellem mængden af tomme skaller og mængden af muslinger. DTU Aqua konkluderer for både Løgstør og Lovns at samlet set ikke ses en tydelig sammenhæng mellem muslingefiskeri, forekomst af substrat og biomassen (side 21). Det sker selvom - undersøgelser ved lave substratmængder (0,4 kg/m2) viser mængden af skaller og sten har betydning for muslingerekrutteringen (side 21) - der er for større områder i Limfjorden vist sammenhæng mellem forekomst af skaller og blåmuslinger (side 20) - Muslingeudvalgets rapport fra 2004 entydigt pegede på at substratfjernelse var kritisk for rekruttering af muslingelarver DTU Aqua tror ikke helt selv på konklusionen for man finder det hensigtsmæssigt at sikre at mængden af skaller er større end 0,7 kg/m2 for at sikre tilstrækkeligt substrat til at understøtte nyrekrutteringen af blåmuslinger (side 21). Det forekommer logisk og understøttet, at der er en nedre grænse for mængden af substrat, hvorunder rekruttering af yngel bliver forringet mærkbart. Muligvis er den grænse ikke nået endnu i Løgstør og Lovns i så fald heldigvis. Det er for DN indlysende at mange års fjernelse af skaller og sten er af stor skadelig betydning og skader for fjordbunden. Stenene og skallerne fra døde dyr giver turbulens ved bunden, når vandet strømmer og dermed bedre opblanding i vandsøjlen også på kritiske tidspunkter af året. Samtidig er stenene vigtigt substrat for planter og dyr, der ikke kan leve på blødbund, - det vil sige den altovervejende andel af tangarter og for eksempel søanemoner, søpunge, rurer, mosdyr mv. Bunden, der efterlades efter muslingeskrabning er flad og stort set uden sten og skaller. Ovenpå sådan en bund kan der ikke leve mange organismer. Bestandene af bundlevende fisk påvirkes utvivlsomt negativt af muslingeskrabning, idet mulighederne for at søge føde og søge skjul forringes. Under Kumulative effekter, side 23, skriver DTU Aqua bl.a Når der fiskes efter muslinger, kan der forekomme bifangst af bl.a skaller og sten og videre at hvis man genudlægger sten, når man opfisker over 200 kg, mener DTU Aqua ikke det skulle give nogen kumulative problemer. Det turde vist være en af de største underdrivelser i rapporten. Fjernelsen af substrat skaller og sten, også fra rev er udover eutrofiering og iltsvind nok den alvorligste trussel mod den varierede fjordbund og den har foregået de sidste år.

5 Der pågår da også seriøse projektberegninger og overvejelser om at genetablere store revområder i Limfjorden for både at give ruhed og substrat til varieret dyre og planteliv. Ligesom biogene rev (rev dannet af dyr med faste skaller, rør og lignende) forventeligt bliver optaget som beskyttet naturtype ved revision af habitatområderne. Mindsker risiko for iltsvind Fiskeri efter blåmuslinger i områder med stor koncentration af muslinger kan medvirke til at nedsætte risikoen for iltsvind. Muslingebankers store iltforbrug øger sandsynligheden for iltsvind og medvirker dermed til at økosystemet bliver ustabilt. Ved iltsvind kan døde muslinger fra et område efterfølgende skabe iltsvind i andre områder, fordi de bruger ilt, når de rådner. Dermed kan fiskeri efter muslinger i områder med høj risiko for iltsvind medvirke til at hindre en spredning af iltforbrugende materiale og dermed forhindre, at det forårsager iltsvind i andre områder. Ingen tvivl om at et massivt iltsvind er alvorligt for fjordmiljøet når store mængder levende materiale dør. Omplantning af muslinger fra risikoområder til ikke-risikoområder er DTU Aquas løsning til mindskelse af de økologiske skadevirkninger. En helt snæver iltbetragtning for fjorden kan måske tale til fordel for at flytte muslinger fra risikoområder, men det er en helt uholdbar logik. Fjernelse af dele af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000 område (muslingebanker, ålegræs, naturtypen 1160), i stedet for at afhjælpe de bagvedliggende reelle årsager til eutrofieringen (udvaskning), er dels symptombehandling, dels ikke forenelig med habitatdirektivets artikel 6. Mange muslinger bidrager generelt til en større tømning af vandet for plankton og hermed mindre iltsvind pga rådnende plankton. En sund fjordbund også med mange blåmuslinger - vil langt bedre kunne kontrollere mængden af plankton over året og forebygge iltsvind. Det tager DFU Aqua slet ikke i betragtning, men fokuserer udelukkende på at når iltsituationen er dårlig vil mange muslinger hurtigere kunne forværre den ved deres iltforbrug DTU Aquas argument betyder, at en fjordbund med mange dyr og planter er at opfatte som en trussel mod fjorden, når den er eutrofieret og har dårlige iltindhold, for de bruger ilten og destabiliserer økosystemet. Ud fra den logik bør alle iltsvindsområder i danske farvande jo tømmes for biomasse fordi den ellers kan risikere at rådne, hvis der kommer iltsvind. Det er som at fælde skoven af angst for stormfald. Supplerende bemærkninger 1. I konsekvensvurderingerne gøres flere steder rede for hvorledes rede for, at muslingefiskeriets påvirkninger overskygges af andre forhold såsom iltsvind og naturlig variation. Derfor anses fiskerieffekterne ikke for betydningsfulde eller som trusler mod fjorden.

6 I forhold til habitatdirektivets bestemmelser om kumulative effekter er det en total misforståelse. Muslingeskrabet er en selvstændig negativ effekt, og skal betragtes som en kumulativ effekt. Med andre ord: Nok er f.eks den naturlige variation eller iltsvindseffekten større, men muslingeskrab er en yderligere (menneskeskabt!) negativ effekt, som skal lægges oven i, og ikke gemmes bag andre effekter eller i naturlig variation. Når man har overblik over den kumulerede effekt må man så gribe ind overfor de deleeffekter man kan for at opnå gunstig bevaringsstatus. 2. DTU Aqua forholder sig på hjemmesiden ikke som annonceret til fiskeriets påvirkning af sigtdybden. Men DMU har vist at muslingerne har en betydning for vandets sigtdybde. Det indvirker muslingeskrabning på. For områder med lav grad af opblanding og lille vandudskiftning/vandtransport samt hyppig forekomst af iltsvind som fx Skive Fjord og Lovns Bredning vil en indsats i forhold til muslinger med fordel kunne ske i vandsøjlen i form af opdræt.(dmu notat 2008) 3. Der refereres mange steder i rapporterne til Kjerulf Petersen et al Ifølge referencelisten er det et Notat til Miljøcenter Nordjylland (Aalborg!). Det notat omhandler alene sammenhængen mellem sigtdybde og biomasse af blåmuslinger i Limfjorden og det giver ikke grundlaget for de mange konklusioner det angiveligt skulle bidrage til. Der må være tale om flere uafhængige notater? Et par afsluttende generelle DN-bemærkninger: Et væsentligt spørgsmål at forholde sig til i en konsekvensvurdering er hvilken kvalitet ønsker vi i dette vandområde/natura2000-område og hvorledes bidrager denne aktivitet (muslingeskrabning) til at opnå den ønskede tilstand (god økologisk tilstand efter vandplanen og gunstig bevaringsstatus efter Natura2000-planen). Det forholder konsekvensvurderingerne sig ikke til. Konsekvensvurderingerne forholder sig heller ikke til 2 oplagte scenarier: 1. Hvad vil ophør af muslingeskrabning betyde for fjorden? 2. Hvad vil overgang til linedyrkning af blåmuslinger betyde for fjorden? Hvordan kan Limfjordsamterne og Miljøcentrene se muslingeskrabning som en væsentlig del af problemet (en trussel mod opnåelse af miljømålene), mens DTU Aqua ser muslingeskrabningen som en del af løsningen? Note 1. Note 1 Kystvande For Limfjordens vedkommende er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af supplerende indsats, der nedsætter tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig først og fremmest om den vandbårne tilførsel. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. I Limfjorden er foranstaltninger, der reducerer den direkte påvirkning af planter, dyr og sten fra især muslingefiskeri, produktion og råstofindvinding også væsentlig for at sikre målopfyldelsen. Hertil

7 kommer foranstaltninger, der reducerer påvirkningen af miljøfarlige stoffer fra skibstrafik, klappladser og evt. erhverv, husholdninger og gamle forureninger. Se