Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10."

Transkript

1 Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift - hvad DTU Aquas hjemmeside siger om konsekvensvurderingsrapporterne af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. Det er herfra Ritzau har taget sine overskrifter. DN-kommentarer til DTU Aquas enkelte hovedoverskrifter er nedenfor med kursiv (sidehenvisninger gælder Løgstør-rapporten). DTU Aqua s hjemmeside DTU Aqua har vurderet konsekvenserne af fiskeri efter muslinger i to Natura områder i Limfjorden. Undersøgelsen omfatter 80 procent af det samlede fiskeri efter blåmuslinger i fjorden. DTU Aqua har vurderet konsekvensen på miljøet af et muslingefiskeri i Natura områderne Lovns Bredning og Løgstør Bredning i Limfjorden. Undersøgelsen vurderer konsekvenserne af et fiskeri på i alt tons blåmuslinger i Lovns Bredning og tons blåmuslinger i Løgstør Bredning i 2008/2009. Størrelsen på fiskeriet er fastsat ud fra de bestandsundersøgelser, som DTU Aqua hvert år foretager i området for at sikre et bæredygtigt fiskeri i forhold til bestandens størrelse. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 er et netværk af naturområder, der er beskyttet af fælles europæisk lovgivning. Fiskeri af muslinger i Natura 2000-områder kan kun tillades, hvis der er gennemført en såkaldt konsekvensvurdering af, hvilken effekt fiskeriet kan have på de særlige naturtyper og arter i området, som man ønsker at beskytte. For de to områder i Limfjorden er effekten blevet vurderet i forhold til påvirkning af habitattyper, bl.a. forekomsten af ålegræs, fiskeriets påvirkning af sigtdybden, påvirkningen af bundfauna, fjernelse af substrat, iltsvind, fødegrundlaget for fugle, forstyrrelse af fugle samt påvirkning af fisk og marine pattedyr. Kortvarig effekt på 1-2 år Brugen af skrabende redskaber, som f. eks en muslingeskraber, har en effekt på havbundens dyreliv, men undersøgelser viser, at den er forholdsvis kortvarig. Forsøg udført af DTU Aqua i Limfjorden, viser, at man efter 1-2 år ikke længere kan se på forekomsten af muslinger og bunddyr, at der har været fisket i området. DTU Aqua fokuserer på gendannelsestid. Limfjorden er i en situation stærkt præget af iltsvind og derfor med en reduceret fattig bundfauna. Når man kører skraberen over sådan en bund ødelægger man det liv der er, men det kommer hurtigt igen 1-2 år - fordi det allerede er en fauna tilpasset forstyrret bund. Derfor udgør skrabningen ingen problem, mener DTU Aqua.

2 Bemærk at gendannelsestider for faunaen på eksempelvis skalsandbund er 10 år. En bundtype vi gerne skulle have meget af i fjorden. Bemærk at der side 20 refereres til en undersøgelse, hvor en banke sammenlignes før og efter fiskeri med uden for bankerne på sandet substrat. En sådan sammenligning kan slet ikke foretages, naturtypen muslingebanke er en helt anden naturtype end sandbund. Sammenligningen mellem Løgstør og Nibe bredning (side 20) er meget uklar, men kilden er ikke fundet som angivet i referencerne. Sammenligningen viser imidlertid, at Nibe Bredning har bedre økologisk status end Løgstør Bredning og at det nok har noget at gøre med at der fiskes færre muslinger i Nibe om end naturgivne forhold og iltsvind også har betydning. Den konklusion når ikke frem i DTU Aquas udmelding. Det væsentlige spørgsmål er imidlertid i en konsekvensvurdering hvorledes denne aktivitet bidrager til at opnå den ønskede tilstand (god økologisk tilstand efter vandplanen og gunstig bevaringsstatus efter Natura2000-planen). De spørgsmål besvarer DTU Aqua ikke. DTU Aqua vurderer, at de hyppige udbrud af iltsvind i Limfjorden, har en så stor påvirkning på mængden af bunddyr og muslinger, at effekten af det undersøgte blåmuslingefiskeri til sammenligning er begrænset. Under iltsvind dør mange muslinger og bunddyr i de berørte dele af fjorden. Iltsvindenes betydning kan DN ikke være uenig i. Det betyder imidlertid ikke at effekten af muslingeskrabning ikke er til stede, eksempelvis på muligheden for udbredelse af ålegræs eller på fjordsamfund, der kræver fast substrat. Bundsediment i vandet Under fiskeri med skraber bliver der hvirvlet bundsediment op i vandet. Omfanget af den årlige frigørelse af partikler i forbindelse med skrabning efter muslinger i de to områder er imidlertid lille i forhold til den naturlige og allerede forekommende ophvirvling, som vind og strøm skaber. Skrabningens betydning for ophvirvling af iltforbrugende stoffer og næringsstoffer betyder på årsbasis givet ikke meget sammenlignet med vind og bølgers påvirkning. Men ophvirvlingen kan være af væsentlig betydning i september og oktober pga lavt iltindhold og høje temperaturer i bundlaget i stille perioder. Desuden er bundens omlejring en betydende forstyrrelse og på lerede bundtyper en temmelig irreversibel forstyrrelse, der efterlader bunden med struktur som budding. Masser af mad til fugle Bestanden af blåmuslinger i de to Natura 2000-områder vurderes samlet set til at være tons. Da fuglene i området skal bruge godt ton muslinger til føde, vil et fiskeri af den undersøgte størrelsesorden ikke tage mad fra fuglene i området.

3 Denne vurdering forekommer rigtig, hvis man med fuglene alene mener de blåmuslingeafhængige fugle. Men de afledte effekter af skrabningen på andre fugles fødegrundlag (bundplanter og fisk f.eks) er ikke vurderet. 3 fuglearter, der indgår i områdets udpegningsgrundlag, indgår ikke i vurderingen. Det gør kun hvinand, som lever af muslinger. De 3 andre arter er sangsvane, toppet skallesluger og stor skallesluger. Især de sidste er afhængige af de skrabede dybder. På By og Landskabsstyrelsens hjemmeside nævnes Limfjorden som et af de vigtigste danske rasteområder for toppet skallesluger. Den lever også af fisk og mindre krebsdyr bl.a. arter, der direkte eller indirekte er knyttet til muslingebanker. Såfremt muslingefiskeriet væsentligt reducerer fødegrundlaget for denne art, vil der være et helt åbenlyst problem ifht beskyttelsesforpligtelserne. Derfor er det banalt, at skallesluger skal indgå i en konsekvensvurdering. Men det gør den altså ikke. Ålegræs Fiskeriet er begrænset til vandybder over 3 meter i Løgstør bredning og på over 2 meter i Lovns Bredning, hvilket betyder, at der ikke er risiko for at påvirke udbredelsen af det bevaringsværdige ålegræs, som typisk vokser på lavere vand DTU siger at fordi ålegræsset i gennemsnit vokser ud til 2-2,5 meter og fiskeriet har fokus på de områder, hvor tætheden af kommercielt interessante muslinger er højst, vil fiskeriet være uden for områder med ålegræs. 1. Ålegræsset har i dag begrænset udbredelse i Limfjorden, men god økologisk tilstand (efter Vandrammedirektivet) og gunstig bevaringsstatus (Natura 2000) fordrer en større udbredelse. Udgangspunktet for vurderingen skal derfor ikke være nuværende tilstand, men den målsatte. Bidrager aktiviteten til at opnå målene? Ålegræs er en væsentlig del af naturtypen I den sammenhæng må der efterlyses en vurdering af, om udbredelsen af ålegræs på dybder over 2 meter rent faktisk begrænses af muslingeskrab? Tilladelser til aktiviteter (herunder muslingeskrab), som måtte begrænse genopretningen af en gunstig bevaringsstatus for en naturtype (herunder bl.a. udbredelsen af ålegræs) er meget tvivlsom ifht habitatdirektivets artikel 6.3. DTU Aqua er havnet i en omvendt argumentation: Ålegræsset er jo væk, så skrabning ødelægger ikke ålegræsset 2. Ålegræssets findes ud i meget variable dybder forskellige steder i fjorden, derfor er det ikke gennemsnitsdybder vi skal gå ud fra, men reelle og potentielle forekomster. I Løgstør Bredning er der i 2008 fundet ålegræs ud til 3,3 meter nogle steder. I Lovns Bredning er der ålegræs til mellem 2 og 3 meter her er skrabning til 2 meters dybde ((jf. MC Aalborg, Jens Deding). Der er altså ikke dækning for DTU Aquas konklusion om at ålegræsområder holdes fri af fiskeri.

4 3. Skrabegrænserne på hhv 2 og 3 meter sættes ud fra DNN. Går skraberne mon aldrig længere ind, f.eks. når der er højvande?? Den krævede dybgang er jo 1,4 meter. Skaller på bunden Når der fiskes muslinger, fjernes der sten og skaller fra havbunden. Hverken i Lovns Bredning eller Løgstør Bredning kan der imidlertid vises en effekt af muslingefiskeri på forekomst af sten og skaller. Der kan heller ikke dokumenteres en sammenhæng mellem mængden af tomme skaller og mængden af muslinger. DTU Aqua konkluderer for både Løgstør og Lovns at samlet set ikke ses en tydelig sammenhæng mellem muslingefiskeri, forekomst af substrat og biomassen (side 21). Det sker selvom - undersøgelser ved lave substratmængder (0,4 kg/m2) viser mængden af skaller og sten har betydning for muslingerekrutteringen (side 21) - der er for større områder i Limfjorden vist sammenhæng mellem forekomst af skaller og blåmuslinger (side 20) - Muslingeudvalgets rapport fra 2004 entydigt pegede på at substratfjernelse var kritisk for rekruttering af muslingelarver DTU Aqua tror ikke helt selv på konklusionen for man finder det hensigtsmæssigt at sikre at mængden af skaller er større end 0,7 kg/m2 for at sikre tilstrækkeligt substrat til at understøtte nyrekrutteringen af blåmuslinger (side 21). Det forekommer logisk og understøttet, at der er en nedre grænse for mængden af substrat, hvorunder rekruttering af yngel bliver forringet mærkbart. Muligvis er den grænse ikke nået endnu i Løgstør og Lovns i så fald heldigvis. Det er for DN indlysende at mange års fjernelse af skaller og sten er af stor skadelig betydning og skader for fjordbunden. Stenene og skallerne fra døde dyr giver turbulens ved bunden, når vandet strømmer og dermed bedre opblanding i vandsøjlen også på kritiske tidspunkter af året. Samtidig er stenene vigtigt substrat for planter og dyr, der ikke kan leve på blødbund, - det vil sige den altovervejende andel af tangarter og for eksempel søanemoner, søpunge, rurer, mosdyr mv. Bunden, der efterlades efter muslingeskrabning er flad og stort set uden sten og skaller. Ovenpå sådan en bund kan der ikke leve mange organismer. Bestandene af bundlevende fisk påvirkes utvivlsomt negativt af muslingeskrabning, idet mulighederne for at søge føde og søge skjul forringes. Under Kumulative effekter, side 23, skriver DTU Aqua bl.a Når der fiskes efter muslinger, kan der forekomme bifangst af bl.a skaller og sten og videre at hvis man genudlægger sten, når man opfisker over 200 kg, mener DTU Aqua ikke det skulle give nogen kumulative problemer. Det turde vist være en af de største underdrivelser i rapporten. Fjernelsen af substrat skaller og sten, også fra rev er udover eutrofiering og iltsvind nok den alvorligste trussel mod den varierede fjordbund og den har foregået de sidste år.

5 Der pågår da også seriøse projektberegninger og overvejelser om at genetablere store revområder i Limfjorden for både at give ruhed og substrat til varieret dyre og planteliv. Ligesom biogene rev (rev dannet af dyr med faste skaller, rør og lignende) forventeligt bliver optaget som beskyttet naturtype ved revision af habitatområderne. Mindsker risiko for iltsvind Fiskeri efter blåmuslinger i områder med stor koncentration af muslinger kan medvirke til at nedsætte risikoen for iltsvind. Muslingebankers store iltforbrug øger sandsynligheden for iltsvind og medvirker dermed til at økosystemet bliver ustabilt. Ved iltsvind kan døde muslinger fra et område efterfølgende skabe iltsvind i andre områder, fordi de bruger ilt, når de rådner. Dermed kan fiskeri efter muslinger i områder med høj risiko for iltsvind medvirke til at hindre en spredning af iltforbrugende materiale og dermed forhindre, at det forårsager iltsvind i andre områder. Ingen tvivl om at et massivt iltsvind er alvorligt for fjordmiljøet når store mængder levende materiale dør. Omplantning af muslinger fra risikoområder til ikke-risikoområder er DTU Aquas løsning til mindskelse af de økologiske skadevirkninger. En helt snæver iltbetragtning for fjorden kan måske tale til fordel for at flytte muslinger fra risikoområder, men det er en helt uholdbar logik. Fjernelse af dele af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000 område (muslingebanker, ålegræs, naturtypen 1160), i stedet for at afhjælpe de bagvedliggende reelle årsager til eutrofieringen (udvaskning), er dels symptombehandling, dels ikke forenelig med habitatdirektivets artikel 6. Mange muslinger bidrager generelt til en større tømning af vandet for plankton og hermed mindre iltsvind pga rådnende plankton. En sund fjordbund også med mange blåmuslinger - vil langt bedre kunne kontrollere mængden af plankton over året og forebygge iltsvind. Det tager DFU Aqua slet ikke i betragtning, men fokuserer udelukkende på at når iltsituationen er dårlig vil mange muslinger hurtigere kunne forværre den ved deres iltforbrug DTU Aquas argument betyder, at en fjordbund med mange dyr og planter er at opfatte som en trussel mod fjorden, når den er eutrofieret og har dårlige iltindhold, for de bruger ilten og destabiliserer økosystemet. Ud fra den logik bør alle iltsvindsområder i danske farvande jo tømmes for biomasse fordi den ellers kan risikere at rådne, hvis der kommer iltsvind. Det er som at fælde skoven af angst for stormfald. Supplerende bemærkninger 1. I konsekvensvurderingerne gøres flere steder rede for hvorledes rede for, at muslingefiskeriets påvirkninger overskygges af andre forhold såsom iltsvind og naturlig variation. Derfor anses fiskerieffekterne ikke for betydningsfulde eller som trusler mod fjorden.

6 I forhold til habitatdirektivets bestemmelser om kumulative effekter er det en total misforståelse. Muslingeskrabet er en selvstændig negativ effekt, og skal betragtes som en kumulativ effekt. Med andre ord: Nok er f.eks den naturlige variation eller iltsvindseffekten større, men muslingeskrab er en yderligere (menneskeskabt!) negativ effekt, som skal lægges oven i, og ikke gemmes bag andre effekter eller i naturlig variation. Når man har overblik over den kumulerede effekt må man så gribe ind overfor de deleeffekter man kan for at opnå gunstig bevaringsstatus. 2. DTU Aqua forholder sig på hjemmesiden ikke som annonceret til fiskeriets påvirkning af sigtdybden. Men DMU har vist at muslingerne har en betydning for vandets sigtdybde. Det indvirker muslingeskrabning på. For områder med lav grad af opblanding og lille vandudskiftning/vandtransport samt hyppig forekomst af iltsvind som fx Skive Fjord og Lovns Bredning vil en indsats i forhold til muslinger med fordel kunne ske i vandsøjlen i form af opdræt.(dmu notat 2008) 3. Der refereres mange steder i rapporterne til Kjerulf Petersen et al Ifølge referencelisten er det et Notat til Miljøcenter Nordjylland (Aalborg!). Det notat omhandler alene sammenhængen mellem sigtdybde og biomasse af blåmuslinger i Limfjorden og det giver ikke grundlaget for de mange konklusioner det angiveligt skulle bidrage til. Der må være tale om flere uafhængige notater? Et par afsluttende generelle DN-bemærkninger: Et væsentligt spørgsmål at forholde sig til i en konsekvensvurdering er hvilken kvalitet ønsker vi i dette vandområde/natura2000-område og hvorledes bidrager denne aktivitet (muslingeskrabning) til at opnå den ønskede tilstand (god økologisk tilstand efter vandplanen og gunstig bevaringsstatus efter Natura2000-planen). Det forholder konsekvensvurderingerne sig ikke til. Konsekvensvurderingerne forholder sig heller ikke til 2 oplagte scenarier: 1. Hvad vil ophør af muslingeskrabning betyde for fjorden? 2. Hvad vil overgang til linedyrkning af blåmuslinger betyde for fjorden? Hvordan kan Limfjordsamterne og Miljøcentrene se muslingeskrabning som en væsentlig del af problemet (en trussel mod opnåelse af miljømålene), mens DTU Aqua ser muslingeskrabningen som en del af løsningen? Note 1. Note 1 Kystvande For Limfjordens vedkommende er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af supplerende indsats, der nedsætter tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig først og fremmest om den vandbårne tilførsel. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. I Limfjorden er foranstaltninger, der reducerer den direkte påvirkning af planter, dyr og sten fra især muslingefiskeri, produktion og råstofindvinding også væsentlig for at sikre målopfyldelsen. Hertil

7 kommer foranstaltninger, der reducerer påvirkningen af miljøfarlige stoffer fra skibstrafik, klappladser og evt. erhverv, husholdninger og gamle forureninger. Se

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Poulsen, Louise K.; Geitner, Kerstin; Christoffersen, Mads; Christensen, Helle Torp; Dolmer,

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 14, 2015 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011 Poulsen, Louise K.; Christoffersen, Mads; Aabrink, Morten; Dolmer, Per; Kristensen,

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010 Dolmer, Per; Poulsen, Louise K.; Blæsbjerg, Mette; Kristensen, Per Sand; Geitner,

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2013/2014

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2013/2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2013/2014 Canal-Vergés, Paula; Poulsen, Louise K.; Geitner, Kerstin; Christoffersen,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige

Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige Baggrund Muslingefiskeri nævnes i såvel vand- og N2000-basisanalyserne som en alvorlig trussel,

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Dolmer, Per; Poulsen, Louise K.; Christoffersen, Mads; Geitner, Kerstin; Larsen, Finn

Læs mere

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Natura 2000 konsekvensanalyserne for muslingefiskeriet i Limfjorden DTU AQUA. Per Dolmer pdo@aqua.dtu.dk

Natura 2000 konsekvensanalyserne for muslingefiskeriet i Limfjorden DTU AQUA. Per Dolmer pdo@aqua.dtu.dk Natura 2000 konsekvensanalyserne for muslingefiskeriet i Limfjorden Per Dolmer pdo@aqua.dtu.dk Natura 2000 konsekvensanalyserne for muslingefiskeriet i Limfjorden Rammer for præsentation Hvad er en konsekvensvurdering

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015

Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015 Dato: 8. september 2015 Center for Kontrol og Fiskeri J. nr. 15-7400-000041 Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015 Mødet blev afholdt mandag den 24. august 2015, kl. 10-13,

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2010/2011

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2010/2011 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2010/2011 DTU Aqua-rapport nr. 223-2010 Af Per Dolmer, Mads Christoffersen, Louise K. Poulsen, Kerstin Geitner og Per Sand Kristensen Konsekvensvurdering

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2016/2017

Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2016/2017 Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2016/2017 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 20 Notat vedrørende fiskeri

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan

Forslag til Natura 2000-plan Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Bøchers Grund Natura 2000-område nr. 208 Habitatområde H208 Her indsætter vi vores figur med Natura 2000-området, samt hvor området er beliggende i vores farvande

Læs mere

NOTAT. vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV)

NOTAT. vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 66 Habitatområde H59 og Fuglebeskyttelsesområde F41 Stadil og Vest Stadil Fjord Udkast

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209

Forslag til Natura 2000-plan Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Davids Banke. Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00988 Ref. niple Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt

Læs mere

Hvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord.

Hvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord. Hvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord. Claus Stenberg Louise D. Kristensen, Louise K. Poulsen, Helle T. Christensen, Claus Sparrevohn & Josianne

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Ålborg Bugt, østlige del er et stort Natura-2000 område ca. 10 km vest

Læs mere

Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. februar 2015. Center for Fiskeri J. nr. 15-720-000001 24. marts 2015.

Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. februar 2015. Center for Fiskeri J. nr. 15-720-000001 24. marts 2015. Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. februar 2015 Center for Fiskeri J. nr. 15-720-000001 24. marts 2015 Deltagere Danmarks Fiskeriforening: Ole Lundberg Larsen, Henrik Lund Bælternes

Læs mere

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Disposition 1. Kort intro til naturdirektiverne 2. Natura 2000 3. Bilag IV-arter og andre beskyttede arter 4. Andre beskyttede arter

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Sydlige Nordsø er et stort Natura-2000 område ud for Vadehavet. Områdets østgrænse

Læs mere

Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark

Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 116 Habitatområde H100 Centrale Storebælt og Vresen

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Referat af møde i Muslingeudvalget den 22. august 2014 kl i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2B. Jens Kjerulf Petersen, Pernille Nielsen. (ref.

Referat af møde i Muslingeudvalget den 22. august 2014 kl i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2B. Jens Kjerulf Petersen, Pernille Nielsen. (ref. Center for Kontrol og Fiskeri/JPDA J. nr. 14-720-000011 12. september 2014 Referat af møde i Muslingeudvalget den 22. august 2014 kl. 10-13 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2B Mødedeltagere: Danmarks Fiskeriforening:

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Referat af temamøde i Udvalget for Muslingeproduktion den 11. maj 2015

Referat af temamøde i Udvalget for Muslingeproduktion den 11. maj 2015 Dato: 4. juni 2015 Center for Kontrol og Fiskeri J. nr. 15-720-000001 Referat af temamøde i Udvalget for Muslingeproduktion den 11. maj 2015 Mødet afholdtes mandag den 11. maj 2015, kl. 10-13, i NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

KLAPTILLADELSE. Jammerbugt Forsyning A/S Lundbakvej 5 9490 Pandrup. Klaptilladelse for: Attrup Lystbådehavn.

KLAPTILLADELSE. Jammerbugt Forsyning A/S Lundbakvej 5 9490 Pandrup. Klaptilladelse for: Attrup Lystbådehavn. Jammerbugt Forsyning A/S Lundbakvej 5 9490 Pandrup Aarhus vand J.nr. Ref. stsch Den 2. marts 2011 KLAPTILLADELSE Klaptilladelse for: Attrup Lystbådehavn. Tilladelsen omfatter: Tilladelse til klapning af

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE,

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, Birgitte Maria Tøttrup Maddock Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S DATO: 06-04-2017 INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, FÅÅBORG HAVN I relation til

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Herthas Flak Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166

Forslag til Natura 2000-plan Herthas Flak Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Herthas Flak Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Herthas Flak. Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde

Læs mere

Referat. Møde i Limfjordsrådet. Forum. Tid Mandag den 10. november 2008 kl. 10.00 13.00. Sted

Referat. Møde i Limfjordsrådet. Forum. Tid Mandag den 10. november 2008 kl. 10.00 13.00. Sted Referat Forum Møde i Limfjordsrådet Tid Mandag den 10. november 2008 kl. 10.00 13.00 Sted Deltagere Aab Konference, Hadsundvej 182, 9000 Aalborg, Auditorium Keld Koustrup Sørensen, Brønderslev Kommune

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Farvandet nord for Anholt, F32, er et større Natura-2000 område, som følger

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2014/2015

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2014/2015 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2014/2015 DTU Aqua-rapport nr. 284-2014 Af Paula Canal-Vergés, Pernille Nielsen, Carsten Fomsgaard Nielsen, Kerstin Geitner

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Limfjordsrådets Sekretariat Niels Erik Vedel Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Kystdirektoratet J.nr. 16/02538-15 Ref. Peter Lomholt Langdahl 11-08-2016 Sendt på mail til niels.vedel@aalborg.dk Tilladelse

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Munkegrunde Natura 2000-område nr. 205 Habitatområde H205

Forslag til Natura 2000-plan Munkegrunde Natura 2000-område nr. 205 Habitatområde H205 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Munkegrunde Natura 2000-område nr. 205 Habitatområde H205 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Munkegrunde. Natura 2000-område nr. 205 Habitatområde

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt Den enkelte naturplan

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET

PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET DONG ENERGY A/S PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET TEKNISK NOTAT 2/17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET INDHOLD 1 Generel sammenfatning

Læs mere

Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne

Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne Notat Naturstyrelsen Vandplaner og Havmiljø Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2013

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2013 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2013 DTU Aqua-rapport nr. 261-2013 Af Per Dolmer, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner, Finn Larsen, Grete Elisabeth Dinesen og Nina Holm Konsekvensvurdering

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N86 Habitatområde H75 Fuglebeskyttelsesområde F54

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 115 Habitatområde H99 Østerø Sø Udkast til Natura

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Store Middelgrund. Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169

Natura 2000-plan 2010-2015. Store Middelgrund. Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169 Natura 2000-plan 2010-2015 Store Middelgrund Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Store Middelgrund. Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169 Emneord:

Læs mere

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Læs mere

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt klage over manglende VVM til Hundshage havbrug, Hjarnø Havbrug A/S, Juelsminde, Sags Nr.: 09.02.

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt klage over manglende VVM til Hundshage havbrug, Hjarnø Havbrug A/S, Juelsminde, Sags Nr.: 09.02. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Sendt elektronisk via Klageportalen Vingsted den 8. juni 2015 KLAGE Klage over miljøgodkendelse samt klage over manglende VVM til Hundshage

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

HORSENS CENTRALRENSEANLÆG MILJØKONSEKVENS- VURDERING

HORSENS CENTRALRENSEANLÆG MILJØKONSEKVENS- VURDERING Til Horsens Vand Dokumenttype Rapport Dato September 2011 Miljøkonsekvensvurdering af udvidelse af Horsens Centralrenseanlæg på Natura 2000 området N 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave HORSENS

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere