Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10."

Transkript

1 Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift - hvad DTU Aquas hjemmeside siger om konsekvensvurderingsrapporterne af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. Det er herfra Ritzau har taget sine overskrifter. DN-kommentarer til DTU Aquas enkelte hovedoverskrifter er nedenfor med kursiv (sidehenvisninger gælder Løgstør-rapporten). DTU Aqua s hjemmeside DTU Aqua har vurderet konsekvenserne af fiskeri efter muslinger i to Natura områder i Limfjorden. Undersøgelsen omfatter 80 procent af det samlede fiskeri efter blåmuslinger i fjorden. DTU Aqua har vurderet konsekvensen på miljøet af et muslingefiskeri i Natura områderne Lovns Bredning og Løgstør Bredning i Limfjorden. Undersøgelsen vurderer konsekvenserne af et fiskeri på i alt tons blåmuslinger i Lovns Bredning og tons blåmuslinger i Løgstør Bredning i 2008/2009. Størrelsen på fiskeriet er fastsat ud fra de bestandsundersøgelser, som DTU Aqua hvert år foretager i området for at sikre et bæredygtigt fiskeri i forhold til bestandens størrelse. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 er et netværk af naturområder, der er beskyttet af fælles europæisk lovgivning. Fiskeri af muslinger i Natura 2000-områder kan kun tillades, hvis der er gennemført en såkaldt konsekvensvurdering af, hvilken effekt fiskeriet kan have på de særlige naturtyper og arter i området, som man ønsker at beskytte. For de to områder i Limfjorden er effekten blevet vurderet i forhold til påvirkning af habitattyper, bl.a. forekomsten af ålegræs, fiskeriets påvirkning af sigtdybden, påvirkningen af bundfauna, fjernelse af substrat, iltsvind, fødegrundlaget for fugle, forstyrrelse af fugle samt påvirkning af fisk og marine pattedyr. Kortvarig effekt på 1-2 år Brugen af skrabende redskaber, som f. eks en muslingeskraber, har en effekt på havbundens dyreliv, men undersøgelser viser, at den er forholdsvis kortvarig. Forsøg udført af DTU Aqua i Limfjorden, viser, at man efter 1-2 år ikke længere kan se på forekomsten af muslinger og bunddyr, at der har været fisket i området. DTU Aqua fokuserer på gendannelsestid. Limfjorden er i en situation stærkt præget af iltsvind og derfor med en reduceret fattig bundfauna. Når man kører skraberen over sådan en bund ødelægger man det liv der er, men det kommer hurtigt igen 1-2 år - fordi det allerede er en fauna tilpasset forstyrret bund. Derfor udgør skrabningen ingen problem, mener DTU Aqua.

2 Bemærk at gendannelsestider for faunaen på eksempelvis skalsandbund er 10 år. En bundtype vi gerne skulle have meget af i fjorden. Bemærk at der side 20 refereres til en undersøgelse, hvor en banke sammenlignes før og efter fiskeri med uden for bankerne på sandet substrat. En sådan sammenligning kan slet ikke foretages, naturtypen muslingebanke er en helt anden naturtype end sandbund. Sammenligningen mellem Løgstør og Nibe bredning (side 20) er meget uklar, men kilden er ikke fundet som angivet i referencerne. Sammenligningen viser imidlertid, at Nibe Bredning har bedre økologisk status end Løgstør Bredning og at det nok har noget at gøre med at der fiskes færre muslinger i Nibe om end naturgivne forhold og iltsvind også har betydning. Den konklusion når ikke frem i DTU Aquas udmelding. Det væsentlige spørgsmål er imidlertid i en konsekvensvurdering hvorledes denne aktivitet bidrager til at opnå den ønskede tilstand (god økologisk tilstand efter vandplanen og gunstig bevaringsstatus efter Natura2000-planen). De spørgsmål besvarer DTU Aqua ikke. DTU Aqua vurderer, at de hyppige udbrud af iltsvind i Limfjorden, har en så stor påvirkning på mængden af bunddyr og muslinger, at effekten af det undersøgte blåmuslingefiskeri til sammenligning er begrænset. Under iltsvind dør mange muslinger og bunddyr i de berørte dele af fjorden. Iltsvindenes betydning kan DN ikke være uenig i. Det betyder imidlertid ikke at effekten af muslingeskrabning ikke er til stede, eksempelvis på muligheden for udbredelse af ålegræs eller på fjordsamfund, der kræver fast substrat. Bundsediment i vandet Under fiskeri med skraber bliver der hvirvlet bundsediment op i vandet. Omfanget af den årlige frigørelse af partikler i forbindelse med skrabning efter muslinger i de to områder er imidlertid lille i forhold til den naturlige og allerede forekommende ophvirvling, som vind og strøm skaber. Skrabningens betydning for ophvirvling af iltforbrugende stoffer og næringsstoffer betyder på årsbasis givet ikke meget sammenlignet med vind og bølgers påvirkning. Men ophvirvlingen kan være af væsentlig betydning i september og oktober pga lavt iltindhold og høje temperaturer i bundlaget i stille perioder. Desuden er bundens omlejring en betydende forstyrrelse og på lerede bundtyper en temmelig irreversibel forstyrrelse, der efterlader bunden med struktur som budding. Masser af mad til fugle Bestanden af blåmuslinger i de to Natura 2000-områder vurderes samlet set til at være tons. Da fuglene i området skal bruge godt ton muslinger til føde, vil et fiskeri af den undersøgte størrelsesorden ikke tage mad fra fuglene i området.

3 Denne vurdering forekommer rigtig, hvis man med fuglene alene mener de blåmuslingeafhængige fugle. Men de afledte effekter af skrabningen på andre fugles fødegrundlag (bundplanter og fisk f.eks) er ikke vurderet. 3 fuglearter, der indgår i områdets udpegningsgrundlag, indgår ikke i vurderingen. Det gør kun hvinand, som lever af muslinger. De 3 andre arter er sangsvane, toppet skallesluger og stor skallesluger. Især de sidste er afhængige af de skrabede dybder. På By og Landskabsstyrelsens hjemmeside nævnes Limfjorden som et af de vigtigste danske rasteområder for toppet skallesluger. Den lever også af fisk og mindre krebsdyr bl.a. arter, der direkte eller indirekte er knyttet til muslingebanker. Såfremt muslingefiskeriet væsentligt reducerer fødegrundlaget for denne art, vil der være et helt åbenlyst problem ifht beskyttelsesforpligtelserne. Derfor er det banalt, at skallesluger skal indgå i en konsekvensvurdering. Men det gør den altså ikke. Ålegræs Fiskeriet er begrænset til vandybder over 3 meter i Løgstør bredning og på over 2 meter i Lovns Bredning, hvilket betyder, at der ikke er risiko for at påvirke udbredelsen af det bevaringsværdige ålegræs, som typisk vokser på lavere vand DTU siger at fordi ålegræsset i gennemsnit vokser ud til 2-2,5 meter og fiskeriet har fokus på de områder, hvor tætheden af kommercielt interessante muslinger er højst, vil fiskeriet være uden for områder med ålegræs. 1. Ålegræsset har i dag begrænset udbredelse i Limfjorden, men god økologisk tilstand (efter Vandrammedirektivet) og gunstig bevaringsstatus (Natura 2000) fordrer en større udbredelse. Udgangspunktet for vurderingen skal derfor ikke være nuværende tilstand, men den målsatte. Bidrager aktiviteten til at opnå målene? Ålegræs er en væsentlig del af naturtypen I den sammenhæng må der efterlyses en vurdering af, om udbredelsen af ålegræs på dybder over 2 meter rent faktisk begrænses af muslingeskrab? Tilladelser til aktiviteter (herunder muslingeskrab), som måtte begrænse genopretningen af en gunstig bevaringsstatus for en naturtype (herunder bl.a. udbredelsen af ålegræs) er meget tvivlsom ifht habitatdirektivets artikel 6.3. DTU Aqua er havnet i en omvendt argumentation: Ålegræsset er jo væk, så skrabning ødelægger ikke ålegræsset 2. Ålegræssets findes ud i meget variable dybder forskellige steder i fjorden, derfor er det ikke gennemsnitsdybder vi skal gå ud fra, men reelle og potentielle forekomster. I Løgstør Bredning er der i 2008 fundet ålegræs ud til 3,3 meter nogle steder. I Lovns Bredning er der ålegræs til mellem 2 og 3 meter her er skrabning til 2 meters dybde ((jf. MC Aalborg, Jens Deding). Der er altså ikke dækning for DTU Aquas konklusion om at ålegræsområder holdes fri af fiskeri.

4 3. Skrabegrænserne på hhv 2 og 3 meter sættes ud fra DNN. Går skraberne mon aldrig længere ind, f.eks. når der er højvande?? Den krævede dybgang er jo 1,4 meter. Skaller på bunden Når der fiskes muslinger, fjernes der sten og skaller fra havbunden. Hverken i Lovns Bredning eller Løgstør Bredning kan der imidlertid vises en effekt af muslingefiskeri på forekomst af sten og skaller. Der kan heller ikke dokumenteres en sammenhæng mellem mængden af tomme skaller og mængden af muslinger. DTU Aqua konkluderer for både Løgstør og Lovns at samlet set ikke ses en tydelig sammenhæng mellem muslingefiskeri, forekomst af substrat og biomassen (side 21). Det sker selvom - undersøgelser ved lave substratmængder (0,4 kg/m2) viser mængden af skaller og sten har betydning for muslingerekrutteringen (side 21) - der er for større områder i Limfjorden vist sammenhæng mellem forekomst af skaller og blåmuslinger (side 20) - Muslingeudvalgets rapport fra 2004 entydigt pegede på at substratfjernelse var kritisk for rekruttering af muslingelarver DTU Aqua tror ikke helt selv på konklusionen for man finder det hensigtsmæssigt at sikre at mængden af skaller er større end 0,7 kg/m2 for at sikre tilstrækkeligt substrat til at understøtte nyrekrutteringen af blåmuslinger (side 21). Det forekommer logisk og understøttet, at der er en nedre grænse for mængden af substrat, hvorunder rekruttering af yngel bliver forringet mærkbart. Muligvis er den grænse ikke nået endnu i Løgstør og Lovns i så fald heldigvis. Det er for DN indlysende at mange års fjernelse af skaller og sten er af stor skadelig betydning og skader for fjordbunden. Stenene og skallerne fra døde dyr giver turbulens ved bunden, når vandet strømmer og dermed bedre opblanding i vandsøjlen også på kritiske tidspunkter af året. Samtidig er stenene vigtigt substrat for planter og dyr, der ikke kan leve på blødbund, - det vil sige den altovervejende andel af tangarter og for eksempel søanemoner, søpunge, rurer, mosdyr mv. Bunden, der efterlades efter muslingeskrabning er flad og stort set uden sten og skaller. Ovenpå sådan en bund kan der ikke leve mange organismer. Bestandene af bundlevende fisk påvirkes utvivlsomt negativt af muslingeskrabning, idet mulighederne for at søge føde og søge skjul forringes. Under Kumulative effekter, side 23, skriver DTU Aqua bl.a Når der fiskes efter muslinger, kan der forekomme bifangst af bl.a skaller og sten og videre at hvis man genudlægger sten, når man opfisker over 200 kg, mener DTU Aqua ikke det skulle give nogen kumulative problemer. Det turde vist være en af de største underdrivelser i rapporten. Fjernelsen af substrat skaller og sten, også fra rev er udover eutrofiering og iltsvind nok den alvorligste trussel mod den varierede fjordbund og den har foregået de sidste år.

5 Der pågår da også seriøse projektberegninger og overvejelser om at genetablere store revområder i Limfjorden for både at give ruhed og substrat til varieret dyre og planteliv. Ligesom biogene rev (rev dannet af dyr med faste skaller, rør og lignende) forventeligt bliver optaget som beskyttet naturtype ved revision af habitatområderne. Mindsker risiko for iltsvind Fiskeri efter blåmuslinger i områder med stor koncentration af muslinger kan medvirke til at nedsætte risikoen for iltsvind. Muslingebankers store iltforbrug øger sandsynligheden for iltsvind og medvirker dermed til at økosystemet bliver ustabilt. Ved iltsvind kan døde muslinger fra et område efterfølgende skabe iltsvind i andre områder, fordi de bruger ilt, når de rådner. Dermed kan fiskeri efter muslinger i områder med høj risiko for iltsvind medvirke til at hindre en spredning af iltforbrugende materiale og dermed forhindre, at det forårsager iltsvind i andre områder. Ingen tvivl om at et massivt iltsvind er alvorligt for fjordmiljøet når store mængder levende materiale dør. Omplantning af muslinger fra risikoområder til ikke-risikoområder er DTU Aquas løsning til mindskelse af de økologiske skadevirkninger. En helt snæver iltbetragtning for fjorden kan måske tale til fordel for at flytte muslinger fra risikoområder, men det er en helt uholdbar logik. Fjernelse af dele af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000 område (muslingebanker, ålegræs, naturtypen 1160), i stedet for at afhjælpe de bagvedliggende reelle årsager til eutrofieringen (udvaskning), er dels symptombehandling, dels ikke forenelig med habitatdirektivets artikel 6. Mange muslinger bidrager generelt til en større tømning af vandet for plankton og hermed mindre iltsvind pga rådnende plankton. En sund fjordbund også med mange blåmuslinger - vil langt bedre kunne kontrollere mængden af plankton over året og forebygge iltsvind. Det tager DFU Aqua slet ikke i betragtning, men fokuserer udelukkende på at når iltsituationen er dårlig vil mange muslinger hurtigere kunne forværre den ved deres iltforbrug DTU Aquas argument betyder, at en fjordbund med mange dyr og planter er at opfatte som en trussel mod fjorden, når den er eutrofieret og har dårlige iltindhold, for de bruger ilten og destabiliserer økosystemet. Ud fra den logik bør alle iltsvindsområder i danske farvande jo tømmes for biomasse fordi den ellers kan risikere at rådne, hvis der kommer iltsvind. Det er som at fælde skoven af angst for stormfald. Supplerende bemærkninger 1. I konsekvensvurderingerne gøres flere steder rede for hvorledes rede for, at muslingefiskeriets påvirkninger overskygges af andre forhold såsom iltsvind og naturlig variation. Derfor anses fiskerieffekterne ikke for betydningsfulde eller som trusler mod fjorden.

6 I forhold til habitatdirektivets bestemmelser om kumulative effekter er det en total misforståelse. Muslingeskrabet er en selvstændig negativ effekt, og skal betragtes som en kumulativ effekt. Med andre ord: Nok er f.eks den naturlige variation eller iltsvindseffekten større, men muslingeskrab er en yderligere (menneskeskabt!) negativ effekt, som skal lægges oven i, og ikke gemmes bag andre effekter eller i naturlig variation. Når man har overblik over den kumulerede effekt må man så gribe ind overfor de deleeffekter man kan for at opnå gunstig bevaringsstatus. 2. DTU Aqua forholder sig på hjemmesiden ikke som annonceret til fiskeriets påvirkning af sigtdybden. Men DMU har vist at muslingerne har en betydning for vandets sigtdybde. Det indvirker muslingeskrabning på. For områder med lav grad af opblanding og lille vandudskiftning/vandtransport samt hyppig forekomst af iltsvind som fx Skive Fjord og Lovns Bredning vil en indsats i forhold til muslinger med fordel kunne ske i vandsøjlen i form af opdræt.(dmu notat 2008) 3. Der refereres mange steder i rapporterne til Kjerulf Petersen et al Ifølge referencelisten er det et Notat til Miljøcenter Nordjylland (Aalborg!). Det notat omhandler alene sammenhængen mellem sigtdybde og biomasse af blåmuslinger i Limfjorden og det giver ikke grundlaget for de mange konklusioner det angiveligt skulle bidrage til. Der må være tale om flere uafhængige notater? Et par afsluttende generelle DN-bemærkninger: Et væsentligt spørgsmål at forholde sig til i en konsekvensvurdering er hvilken kvalitet ønsker vi i dette vandområde/natura2000-område og hvorledes bidrager denne aktivitet (muslingeskrabning) til at opnå den ønskede tilstand (god økologisk tilstand efter vandplanen og gunstig bevaringsstatus efter Natura2000-planen). Det forholder konsekvensvurderingerne sig ikke til. Konsekvensvurderingerne forholder sig heller ikke til 2 oplagte scenarier: 1. Hvad vil ophør af muslingeskrabning betyde for fjorden? 2. Hvad vil overgang til linedyrkning af blåmuslinger betyde for fjorden? Hvordan kan Limfjordsamterne og Miljøcentrene se muslingeskrabning som en væsentlig del af problemet (en trussel mod opnåelse af miljømålene), mens DTU Aqua ser muslingeskrabningen som en del af løsningen? Note 1. Note 1 Kystvande For Limfjordens vedkommende er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af supplerende indsats, der nedsætter tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig først og fremmest om den vandbårne tilførsel. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. I Limfjorden er foranstaltninger, der reducerer den direkte påvirkning af planter, dyr og sten fra især muslingefiskeri, produktion og råstofindvinding også væsentlig for at sikre målopfyldelsen. Hertil

7 kommer foranstaltninger, der reducerer påvirkningen af miljøfarlige stoffer fra skibstrafik, klappladser og evt. erhverv, husholdninger og gamle forureninger. Se

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit

Læs mere

Referat. Møde i Limfjordsrådet. Forum. Tid Mandag den 10. november 2008 kl. 10.00 13.00. Sted

Referat. Møde i Limfjordsrådet. Forum. Tid Mandag den 10. november 2008 kl. 10.00 13.00. Sted Referat Forum Møde i Limfjordsrådet Tid Mandag den 10. november 2008 kl. 10.00 13.00 Sted Deltagere Aab Konference, Hadsundvej 182, 9000 Aalborg, Auditorium Keld Koustrup Sørensen, Brønderslev Kommune

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

WWF Verdensnaturfonden

WWF Verdensnaturfonden WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 22. marts 2013 Kære miljøminister Ida Auken Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

AREALGODKENDELSE GODKENDELSE. Lundbakvej 72, 9490 Pandrup. Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar

AREALGODKENDELSE GODKENDELSE. Lundbakvej 72, 9490 Pandrup. Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar AREALGODKENDELSE GODKENDELSE Lundbakvej 72, 9490 Pandrup Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar F 2010 / 23. Februar 2010 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

AREALGODKENDELSE. Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev

AREALGODKENDELSE. Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev AREALGODKENDELSE Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 28/5 2010 / 1/6 2010 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af miljøbelastningen...

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...4 3. Foreløbig trusselsvurdering...6

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Muslingeudvalget. Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag

Muslingeudvalget. Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag Muslingeudvalget (Udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande) Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag Limfjorden: Kort over områder, der er anvendelige eller med forbehold anvendelige

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Basisanalyse

Danmarks Havstrategi. Basisanalyse Danmarks Havstrategi Basisanalyse FORORD... 4 0. SAMMENFATNING AF BASISANALYSEN... 5 0.1 Karakteristika... 5 0.2 Miljøbelastninger og påvirkninger... 10 1. INTRODUKTION... 16 1.1 Hvad er et økosystem?...

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 517-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-32-9 ISBN: 978-87-93184-31-2

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Notat. 22. dec. 2010 Projekt: 40.4514.54

Notat. 22. dec. 2010 Projekt: 40.4514.54 Notat Konsekvensvurdering af spild fra Ålborg Havn til Limfjorden i forhold til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2, Ramsarområde nr. 7 og Habitatområde nr. 14 og 15 samt Limfjordens øvrige naturområder

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Landbrugets stemme. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug

Landbrugets stemme. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 31. august 2012 Uge 35 Et kæmpe nederlag for vores demokrati - den 1.september er en sorgens dag Vi er bitre på den danske fødevareminister. Hun har

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Miljø. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Miljø. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen Miljø Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A02375510002 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 27.03.2012 UDARBEJDET CRJ, MOHR, LHJN, ERP, JNIR KONTROLLERET UVA, JGIM, TWA GODKENDT

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Landzonetilladelse på ejendommen Hesselvej 71, Skovbakker, 9640 Farsø

Landzonetilladelse på ejendommen Hesselvej 71, Skovbakker, 9640 Farsø Wilmar Ehlert Hesselvej 71 Skovbakker 9640 Farsø Dato: 7. oktober 2015 Projekter og Ejendomme Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2015-37650 Dokumentnr.: 820-2015-207006 Sagsbehandler: Kim Stadsvold

Læs mere

INDSIGELSE mod Udkast til VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave, samt til miljøgodkendelse af samme. jr.

INDSIGELSE mod Udkast til VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave, samt til miljøgodkendelse af samme. jr. 1 Til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, København mst@mst.dk INDSIGELSE mod Udkast til VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave, samt til miljøgodkendelse af samme. jr. nr MST-1274-00037 Indsigelsen

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

LI. Torup lagerudvidelse. Miljørapport og VVM redegørelse. Januar 2010

LI. Torup lagerudvidelse. Miljørapport og VVM redegørelse. Januar 2010 LI. Torup lagerudvidelse Miljørapport og VVM redegørelse Januar 2010 Titel: Ll. Torup lagerudvidelse Miljørapport og VVM-redegørelse Emneord: naturgaslager, udvidelse, VVM, konsekvensvurdering, miljørapport

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Flagstangen

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol Teknik- og Miljøudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. marts 2009 Lokale: Dronninglund Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-16:45 Karsten Frederiksen, Formand (C) Poul Pedersen (V) Søren Erik Nielsen (V) Ole Bruun

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

BILAG Miljørapport - VVM og MV. Udvidelse af Aalborg Lufthavn

BILAG Miljørapport - VVM og MV. Udvidelse af Aalborg Lufthavn ILAG Miljørapport - VVM og MV Udvidelse af Aalborg Lufthavn Aalborg Lufthavn, Januar 2013 ilag til Miljørapport VVM og MV ilag 1. ilag 2. ilag 3. ilag 4. ilag 5. Natura 2000 konsekvensvurdering eregningsforudsætninger

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Miljø Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF April 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...7 1.1. ARTIKLEN SET I RELATION

Læs mere

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT August 2003 Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Titel: Vandområdeplan, Vandområderne i Vejle Amt, august 2003 Endelig udgave Udgiver: Vejle Amt Redaktion:

Læs mere

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget?

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget? Dialogprocessen forud for udarbejdelse af forslag til Natura 2000-planer for 2016-21 Interesseorganisationer og kommuner. Noter fra møde den 12. marts 2014 i Ringkøbing. I mødet deltog 14 repræsentanter

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. august 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut for Bioscience,

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Bræmmerne er og vil blive et meget stort emne hen over sommeren. Vi kæmper fortsat og vi er fortrøstningsfulde.

Bræmmerne er og vil blive et meget stort emne hen over sommeren. Vi kæmper fortsat og vi er fortrøstningsfulde. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Vi har brug for Landbrug & Fødevarers opbakning i kampen mod vandplanerne I Bæredygtigt Landbrug arbejder vi 24 timer i døgnet for at komme de urimelige vandplaner til

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri NOTAT Til Martin Andersen, NaturErhvervstyrelsen Vedr. Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Fra Henrik Gislason 14. marts 2013 Journal nr. 12/09478 Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed

Læs mere

Muslinger som virkemiddel. Et pilotstudie

Muslinger som virkemiddel. Et pilotstudie Et pilotstudie Titel: Emneord: Resume: Projektmidler: Forfatter: URL: ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: Muslinger som virkemiddel - Et pilotstudie Virkemiddel, muslinger, model, nærings-stoffer, fiskeri,

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere