Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til Faglig rapport fra DMU, nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003. Faglig rapport fra DMU, nr."

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Limfjorden i 100 år Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003 Faglig rapport fra DMU, nr. 578

2 (Tom side)

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Limfjorden i 100 år Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003 Faglig rapport fra DMU, nr Trine Christiansen Tine Juul Christensen Stiig Markager Jens Kjerulf Petersen Danmarks Miljøundersøgelser Lone Thybo Mouritsen Århus Universitet

4 Datablad Titel: Limfjorden i 100 år Undertitel: Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003 Forfattere: Afdeling/Institution: Trine Christiansen 1, Tine Juul Christensen 1, Stiig Markager 1, Jens Kjerulf Petersen 1, Lone Thybo Mouritsen 2 1 Afdeling for Marin Økologi, DMU; 2 Marin Økologi, Biologisk Institut, Århus Universitet Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 578 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Maj 2006 Redaktionen afsluttet: April 2006 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Finn Andersen, Svend Åge Bendtsen, Kirsten Broch og Svend Bråten (Nordjyllands Amt); Bent Jensen og Else Marie Platz (Viborg Amt); Martha Laursen (Ringkjøbing Amt) Rapporten er finansieret af Limfjordssamarbejdet bestående af Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Ringkøbing Amt. Christiansen, T., Christensen, T.J., Markager, S., Petersen, J.K. & Mouritsen, L.T. 2006: Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til Danmarks Miljøundersøgelser. 85 s. Faglig rapport fra DMU, nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Dette projekt analyserer de forhold, som har påvirket Limfjordens økosystem i de sidste 100 år. Udviklingen i bundfaunabiomasse og fiskebestande blev sammenholdt med den klimatiske og hydrografiske udvikling i området, samt med estimeret kvælstoftilførsel til Limfjorden i årene , og målt kvælstoftilførsel i årene Analyserne i denne rapport sandsynliggør, at størrelsen af kvælstoftilførslen til Limfjorden er af afgørende betydning for udviklingen af bundfaunabiomasse og fiskebestande. I betød stigningen i kvælstoftilførsel, at det marine økosystem blev gødet og dermed mere produktivt. Efter 1960 er de negative konsekvenser af tilførslen af næringsstoffer, som fx øget frekvens af iltsvindshændelser, blevet så store, at hverken bundfauna eller fiskebestande kan opretholdes på det høje niveau, der fandtes omkring Til trods for reduktioner i næringsstoftilførsler på 69% for fosfor og 18% for kvælstof siden midten af 1980 erne, er hverken bundfauna eller fiskebestande på samme niveau som før Analyserne i denne rapport sandsynliggør, at tålegrænsen for bundfaunabiomasse og fiskebestande i Limfjorden svarer til en kvælstoftilførsel på det niveau, som fandtes i Dette niveau er med meget stor usikkerhed estimeret til i størrelsesordenen tons pr. år. Emneord: Layout: Limfjorden, klima, geostrof vind, hydrografi, bunddyr, fisk, ålegræs, næringsstoftilførsel Anne van Acker ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 85 Internet-version: Købes hos: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside og på Limfjordssamarbejdets hjemmeside Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej København NV Tel

5 Indhold Sammenfatning 5 Summary 7 1 Indledning 9 2 Klimadata Beskrivelse af data NAO-indeks Afstrømning Kvælstoftilførsel Hydrografi Sammenstilling af data 21 3 Bentisk biomasse Materialer og metoder Analyse og resultater Diskussion Konklusion 48 4 Fisk Materialer, metoder og resultater Diskussion og konklusion 57 5 Sedimentkernedatering 63 6 Konklusion 65 7 Referencer 67 Bilag 1 Udvikling i bentisk biomasse fordelt på arter og områder 71 Bilag 2 Sedimentkernedateringsrapport fra GEUS 81 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

6 [tom side]

7 Sammenfatning Det marine økosystem i Limfjorden påvirkes af variationer i klima, hydrografi, tilførsel af næringsstoffer og fysiske indgreb. Gennem den marine overvågning i perioden er der indsamlet en stor viden om biologiske effekter af tilførslen af næringsstoffer og år til år variationer i klima. Målet med dette projekt var at koble denne viden med en systematisk analyse af data tilbage i tiden og lave en samlet vurdering af de forhold, som har påvirket Limfjordens økosystem over de sidste 100 år, med særligt fokus på forskelle mellem første og anden halvdel af perioden. De klimatiske forhold i Limfjorden er beskrevet ved geostrofisk vind ( ), observeret vind ( ), NAO-indeks ( ) og afstrømning fra tre vandløb ( ). De hydrografiske forhold er beskrevet med daglige observationer af temperatur og salinitet på to broer (Oddesund ( ) og Vilsund ( )). Kvælstoftilførslen til Limfjorden er i årene estimeret ud fra befolkningsudviklingen i oplandet og landbrugets kvælstofoverskud. Fra 1984 og frem er kvælstoftilførslen målt. I den undersøgte periode varierede vandets årlige middeltemperatur med ±1,5 C, og den har en stigende tendens på ca. 0,08 C pr. år. Disse variationer er dog små sammenlignet med variationen i temperatur inden for et år. I begyndelsen af 1900-tallet steg den årlige middelsalinitet ved Oddesund med ca. 2, formentligt fordi der skete store ændringer af Limfjordens åbning mod vest i forbindelse med etableringen af Thyborøn Kanal. Siden 1925 har saliniteten varieret med ±2,5 pr. år ved Vilsund. Salinitetsmålingerne ved Vilsund viser desuden, at graden af lagdeling i fjorden varierer meget mellem år. I 1940 erne var lagdelingen i flere år væsentligt kraftigere end i de efterfølgende år. Faktisk er lige så kraftig lagdeling kun observeret i Dermed kan kraftig lagdeling i perioder forekomme hyppigere end observeret i de seneste 30 år. Da styrken af lagdelingen har betydning for fjordens følsomhed for iltsvind, viser disse observationer, at fjorden tidligere har været mere følsom for iltsvind, end den har været i de seneste 30 år. Den geostrofiske vind blev sammenholdt med årlig middelsalinitet og med lagdelingshændelser i juli - september, men der blev ikke fundet relationer, der gjorde det muligt at bruge geostrofisk vind som indikator for årlig middelsalinitet eller for lagdeling i fjorden. Den tidslige udvikling i fjorden er beskrevet med årlige observationer af bundfauna og fiskebestande. I årene har Dansk Biologisk Station bestemt sammensætningen af arter og biomasse for bundfauna fordelt på 10 bredninger, og Limfjordsamterne har videreført denne tidsserie som en del af den nationale og regionale overvågning i årene Udviklingen i fiskebestande er baseret på fiskerierhvervets fangststatistikker for perioden og på prøvefiskeri udført af Danmarks Fiskeriundersøgelser i perioden Udviklingen i bundfaunabiomasse og fiskebestande er sammenholdt med den klimatiske og hydrografiske udvikling i området, samt med kvælstoftilførsel til Limfjorden. 5

8 I årene steg både bundfaunabiomasse og fiskebestandenes størrelse. For bundfauna er denne udvikling blevet sammenholdt med udviklingen i salinitet, temperatur, NAO-indeks og kvælstoftilførsel. Der blev fundet positive og signifikante relationer mellem biomasse af bundfauna og salinitet, temperatur og kvælstoftilførsel i årene , mens der ikke blev fundet en signifikant relation mellem biomasse og NAO-indekset. I denne periode steg temperatur og salinitet med 5-10% af den årlige middelværdi (0,8 C og 1,5), mens kvælstoftilførslen blev næsten fordoblet. De organismer, der findes i Limfjorden, er tilpasset til meget varierende salt- og temperaturforhold, og da ændringerne er små, vurderes det, at stigningen i bundfaunaens biomasse fortrinsvis er drevet af stigningen i kvælstoftilførsel. I årene er udviklingen i fiskebestandenes størrelse ligeledes blevet relateret til salinitet, temperatur, kvælstoftilførsel samt NAO-indeks i samme år, samt 1, 2 og 3 år før observationsåret. Der blev fundet en signifikant og positiv sammenhæng med kvælstoftilførsel, mens de øvrige parametre ikke viste en signifikant sammenhæng. I årene vendte udviklingen i biomassen af bundfauna og fiskebestand. I denne periode var der et stærkt fald i især bundlevende fisk, og ved genoptagelsen af prøvetagningen af bundfauna i 1978 ses også et stærkt reduceret niveau i forhold til De laveste bundfaunabiomasser og fiskebestande blev observeret omkring 1980, hvor kvælstoftilførslen er estimeret til at være størst. Der er fundet en signifikant negativ sammenhæng mellem bundfaunabiomasse og kvælstoftilførsel, når 1996 undtages. Året 1996 falder ud som et særligt dårligt år, fordi biomasserne i dette år var meget lave, samtidigt med at kvælstoftilførslen var lav. De lave biomasser var formentligt både relateret til lave biomasser i 1995, og til et udbredt iltsvind, der opstod som følge af kraftig lagdeling i Øvrige variable gav ikke signifikante relationer til bundfauna. Der blev også fundet en signifikant negativ sammenhæng mellem fiskebestand og kvælstoftilførsel i årene Denne udvikling kan desuden være forstærket af en lavere rekrutteringssucces som følge af høje værdier af vinter NAO-indekset fra midten af 1970 erne. Det vurderes ikke, at størrelsen af erhvervsfiskeriet har haft afgørende betydning for bestandsudviklingen. Analyserne i denne rapport sandsynliggør, at størrelsen af kvælstoftilførslen til Limfjorden er af afgørende betydning for udviklingen af bundfaunabiomasse og fiskebestande i Limfjorden. I betød stigningen i kvælstoftilførsel, at det marine økosystem blev gødet og dermed mere produktivt. Efter 1960 er de negative konsekvenser af tilførslen af næringsstoffer, som fx øget frekvens af iltsvindshændelser, blevet så store, at hverken bundfauna eller fiskebestand kan opretholdes på det høje niveau, der fandtes omkring Til trods for reduktioner i næringsstoftilførsler på 69% for fosfor og 18% for kvælstof siden midten af 1980 erne, er hverken bundfauna eller fiskebestande på samme niveau som før De analyser, der er lavet her, sandsynliggør, at tålegrænsen for bundfaunabiomasse og fiskebestande i Limfjorden svarer til en kvælstoftilførsel på det niveau, som fandtes i Dette niveau er med meget stor usikkerhed estimeret til i størrelsesordenen tons pr. år. 6

9 Summary The marine ecosystem in the Danish estuary Limfjorden is influenced by variations in climate, hydrography, nutrient inputs and large manmade physical modifications. Marine monitoring in the years has provided insight into the biological effects of nutrient load and inter-annual variations in climate. The goal of this project was to evaluate the factors that have influenced the marine ecosystem in Limfjorden in the past 100 years. Climatic conditions that drive the hydrographic conditions in Limfjorden are described by geostrophic wind ( ), observed wind ( ), the NAO-index ( ) and discharge from 3 rivers ( ). Hydrographic conditions are described by daily observations of temperature and salinity at two bridges (Oddesund ( ) and Vilsund ( )). Nitrogen input to Limfjorden was estimated from yearly values of national agricultural nitrogen surplus and the magnitude of the human population in the catchment area in the years Post 1983, nitrogen input is based on observations. The yearly average temperature varies with ±1.5 C, and has an increasing trend of 0.08 C per year. These variations are, however, small in comparison with the annual temperature range. In the beginning of the 20th century, mean annual salinity increased by 2 at the Oddesund Bridge. During this time, the estuary opening towards the North Sea was modified as a consequence of the establishment of Thyborøn Channel. Since 1925, mean annual salinity has varied by ±2.5 at the Vilsund Bridge. The salinity observations at Vilsund further document that the degree of stratification in the summer months varies between years. Stratification was in the 1940s stronger than in the following years, and only in 1996 a period of equally strong stratification was observed. Consequently, periods of strong stratification have occurred more frequently than within the past 30 years. The strength of stratification in part governs the estuary sensitivity towards oxygen depletion, and these observations indicate that periods of greater sensitivity have occurred. The temporal evolution of the marine ecosystem in Limfjorden is described by yearly observations of bottom fauna and fish. In the years , the Danish Biological Station has determined species composition and biomass of bottom fauna in 10 different embayments within the estuary, and the time series have been continued by the local authorities as part of the national and regional monitoring programme in the years The evolution of fish populations is based on commercial catch statistics in the years and on trial fisheries conducted by the Danish Institute for Fisheries Research in the years In the years , the magnitude of bottom biomass as well as the fish population in Limfjorden increased. Annual values of bottom fauna biomass have been related to mean annual salinity, temperature, NAO-index and nitrogen input, and significant, positive rela- 7

10 tions were found with mean annual salinity and temperature as well as with nitrogen input. In the years (corresponding to the years where bottom fauna was observed) temperature and salinity increased by 5-10% of the annual mean value (0.8 C and 1.5 respectively), whereas nitrogen input doubled. The organisms found in Limfjorden are adapted to highly variable hydrographic conditions and because the changes are small, relative to the change in nutrient load, we consider nutrient load the driving factor of the increase in biomass. Fish populations were related to the same factors as bottom fauna and an additional effect of the NAO-index 1, 2 or 3 years prior to the observation was tested for the years , but a significant and positive relation was found only for nitrogen input. In the years the increasing trend in bottom fauna biomass and fish populations was reversed. In these years the population of bottom dwelling fish was strongly reduced and when the monitoring of bottom fauna was reinitiated in 1978, biomass had been reduced relative to the level in Around 1980, both bottom fauna biomass and fish populations were the lowest in the entire period, whereas nitrogen loads were estimated at their highest level. In this period, biomass and fish populations were also compared to annual values of salinity, temperature, NAO-index and nitrogen input. A significant and negative relationship was found for nitrogen input and bottom fauna biomass if the year 1996 was excluded from the relation. The year 1996 differs from the predominant trend because both biomass and nitrogen input were low. The low biomass was a likely consequence of low biomass the previous year and an extended period of low oxygen conditions that arose because stratification was particularly strong that year. No significant relationships were found for the remaining variables. A significant and negative relationship was also found for nitrogen input and fish populations in the years This trend may be strengthened by the general high level of the winter NAO-index in the 1970s because this has a documented effect on the recruiting success of fish in the North Sea. The local fishing pressure is unlikely to have been sufficiently large to cause the negative development. No significant relationships were found for the remaining variables. The analyses in this study suggest that the magnitude of nitrogen input to Limfjorden is of critical importance for the development of bottom fauna and fish populations. The increase in nitrogen input in the years fertilised the system and increased productivity. After 1960, the negative consequences of the nutrient input such as increased frequency of oxygen depletion events had become so large that neither bottom fauna nor fish can be sustained at previous levels. In spite of large reductions in nutrient inputs of 69% of phosphorous and 18% of nitrogen since the mid 1980s these populations are not at the levels found prior to Our results suggest a threshold value for bottom fauna and fish populations corresponding to the nutrient load level in This level has been estimated to approximately 10,000 tons per year. 8

11 1 Indledning Det marine miljø i Limfjorden påvirkes af en række ydre faktorer, hvoraf de vigtigste er klima, hydrografi, tilførsel af næringsstoffer og fysiske indgreb. Hidtidige analyser har fokuseret på effekter af næringsstoffer og på år til år variationer over en tidsskala på år. Svingninger i klimaet foregår både inden for denne tidsskala og over en længere tidsskala, og der forventes markante ændringer i klimaet over de næste 50 til 100 år som følge af den globale opvarmning. Fremtidens forvaltning af Limfjorden bør være baseret på en samlet forståelse af år til år effekter af ændrede tilførsler af næringssalte og klimaeffekter over en tidsskala på dekader. År til år ændringer i fjordens biologiske tilstand fremgår af en række projekter, hvor sammenhænge mellem vejr, næringsstoftilførsler og hydrografi er analyseret med forskellige typer af modeller. Målet med dette projekt er at koble denne viden med en systematisk indsamling af data tilbage i tiden og lave en samlet analyse af de forhold, som har påvirket fjordens økosystem over de sidste 100 år. Denne viden vil være værdifuld i forudsigelser af fjordens fremtidige tilstand og dens forvaltning i en situation, hvor både klima og næringsstoftilførsler ændres. Formålet er således: 1) at tilvejebringe et samlet datasæt og en samlet beskrivelse af ændringer i klima, hydrografi, fysiske forhold, bundfaunabiomasse og fiskebestand i Limfjorden over ca. 100 år, 2) at sammenstille de indsamlede data og i de perioder hvor der findes længere sammenhængende tidsserier, at lave statistiske analyser. Projektet indgår som en del af Limfjordssamarbejdets arbejde med en handlingsplan for fjorden. Resultaterne fra projektet skal give et grundlag for at vurdere, om en handlingsplan for fjorden også kan opfyldes i tilfælde af klimatiske forandringer over de næste år. Projektet er udført mellem august 2005 og december Den stramme tidsramme og de økonomiske rammer for projektet betyder, at der er foretaget en række prioriteringer i projektet. Således er data for fytoplankton og makroalger ikke behandlet. For fytoplankton ved vi, at der findes data fra omkring år 1900 og fra 50 erne samt nyere data. De er dog vurderet som mindre interessante pga. den spredte forekomst, og fordi fytoplankton har en kort generationstid, og forekomsten i enkelte prøver i løbet af en sæson er vanskelig at tolke. For makroalger findes enkelte tidlige data og en del fra 70 erne og frem. Projektets fokus har været indsamling, digitalisering og kvalitetssikring af data. Der er lavet analyser af sammenhænge, men disse er langt fra fyldestgørende. Der er en betydelig samvariation mellem en række klimadata og fx næringsstoftilførsler, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem effekter fra de forskellige påvirkninger, og det betyder, at mere indgående statistiske analyser er nødvendige. Rapporten skal derfor ses som første trin i et forløb hen mod at give en samlet analyse af naturgrundlaget i Limfjorden over de sidste godt 100 år. 9

12 10

13 2 Klimadata 2.1 Beskrivelse af data Klimatiske variationer i den vestlige Limfjord er beskrevet med NAOindeks, geostrofisk vind, afstrømning, samt fjordvandets salinitet og temperatur målt på hhv. Oddesund og Vilsund broerne. Desuden er der lavet et estimat af udviklingen i kvælstoftilførsel i perioden De anvendte observationer er sammenfattet i Tabel 2.1 med angivelse af lokalitet, observationsperiode og målefrekvens. I denne sammenfatning er der lavet en gennemgang af de forskellige tidsserier, deres kvalitet, samt i hvilken grad der kan opstilles simple empiriske relationer mellem de klimatiske parametre. 2.2 NAO-indeks Den generelle klimatiske udvikling i Danmark kan beskrives med NAO-indekset. NAO-indekset beregnes som trykforskellen mellem Island og Azorerne, og er forskellen stor og positiv, er årets klima præget af vestenvind, høje vindhastigheder, høje vintertemperaturer samt megen nedbør. Er forskellen stor og negativ, er klimaet præget af østenvind, lavere vindhastigheder, lavere vintertemperatur og mindre nedbør. NAO-indekset beregnes hver måned, og månedsværdierne varierer mellem 5 og 5. Det er særligt velegnet til at beskrive variationer i vinterklimaet, og der anvendes derfor ofte et vinter NAO-indeks, som er en middelværdi for månederne december til marts. Tabel 2.1 Sammenfatning af data anvendt til at beskrive den klimatiske udvikling i den vestlige Limfjord. Parameter Lokalitet Periode Frekvens Kilde NAO-indeks måned Geostrofisk vind dag NJA Målt vind Sprogø minutter Sund og Belt Holding Afstrømning Lindholm Å år DMU Afstrømning Årup Å år DMU Afstrømning Limfjorden måned DMU Næringsstoftilførsler Limfjorden år DMU Næringsstoftilførsler Limfjorden år Limfjordssamarbejdet Overflade, salinitet Oddesund dag Nautisk Årbog Overflade, temperatur Oddesund dag Nautisk Årbog Bund, salinitet Oddesund Bund, temperatur Oddesund dag dag DMI/NJA DMI/NJA Salinitet (overflade og bund) Vilsund dag DMI/NJA Temperatur (overflade og bund) Vilsund dag DMI/NJA 11

14 Figur 2.1 Årlige vinter NAO-indeks i perioden (grå kurve) samt 5 års glidende gennemsnit (sort kurve). I perioden varierer NAO-indekset omkring 0 og viser ikke en tidslig trend, der varer hele perioden (Figur 2.1). Der er dog en længerevarende faldende periode fra og en stigende periode fra Desuden er forskellen mellem højt og lavt NAO-indeks større i 1990 erne end i den øvrige periode. Geostrofisk vind Daglige værdier af hastighed og retning af geostrofisk vind er beregnet i perioden ud fra trykforskelle mellem hjørnerne i trekanten Hammershus, Nordby, Vestervig (Cappelen & Jørgensen 1999, P.V. Jørgensen, DMI, pers. kom.). For at vurdere om der er sket systematiske ændringer over tid, er fordelingen af vindhastigheder og retninger opgjort for fem 25-års perioder (Figur 2.2 og Figur 2.3). Fordelingen af hastigheder og retninger varierer kun lidt mellem de fem perioder. Perioden adskiller sig dog fra de øvrige perioder ved at have en større andel af vindhastigheder over 10 m/s og en Figur 2.2 Fordeling af geostrofisk vindhastighed fordelt på fem forskellige perioder. 12

15 Figur 2.3 Fordeling af geostrofisk vindretning i fem forskellige perioder. Retningstrekanter der når den inderste cirkel angiver, at 20% af hændelserne kommer fra denne retning, og retningstrekanter der når den yderste cirkel, angiver 40% af hændelser. Retningskonventionen der er anvendt er: 0º: nord, 90º: øst, 180º: syd og 270º: vest. Dermed har 20% af vindobservationerne i en retning fra vest (270º-285º). meget lille andel af dage med vind fra øst. Det er vanskeligt at afgøre, om denne forskel er udtryk for anderledes vindklima i perioden. Dels mangler et sammenligningsgrundlag, og dels mangler der svarende til 2,5 års observationer i 1942 samt , hvilket kan påvirke den beregnede fordeling. Den geostrofiske vind er desuden sammenlignet med optegnelser af ekstreme vindhændelser (Rosenørn & Lindhardt 2000). For eksempel kan en østenstorm i marts 1898 samt storme i juli og august samme år genfindes i tidsserien (Figur 2.4A). Dog er der flere år, hvor de angivne 13

16 Figur 2.4 Geostrofisk vind i A. marts 1898 og B. januar I Rosenørn & Lindhardt 2000 er angivet: Østenstorm marts 1898 og stormfuldt fra sydøst 29. januar storme kan genfindes, men ikke som den eneste ekstreme hændelse den måned. I januar 1920 er der angivet en storm fra sydøst den 29., men der er beregnet flere kraftigere hændelser fra vest samme måned (Figur 2.4B). Dette kan skyldes, at stormen fra sydøst er mere usædvanlig og kan have forvoldt større skader end de mere almindelige storme fra vest. 2.3 Afstrømning Den samlede afstrømning til Limfjorden er beregnet i perioden , og afstrømningen fra hele Danmark er beregnet tilbage til Der er naturligvis stor forskel i niveau, men ved at normalisere begge tidsserier til en middelværdi på 0 og en spredning på 1, kan de umiddelbart sammenlignes (Figur 2.5A). Variationen i afstrømningen til Limfjorden mellem år følger variationen i afstrømning på landsplan (73% af variationen er beskrevet i perioden ) (Figur 2.5B), og afstrømningen til Limfjorden udgør ca. 20% af den nationale afstrømning. Til sammenligning beskriver nedbør på et afstrømningsopland i et givet år ca. 50% af variationen i årsafstrømning (Müller-Wohlfeil et al. 2001). I perioden før 1984 er afstrømningen målt på tre vandløb, men den samlede afstrømning til Limfjorden er ikke beregnet. Afstrømningen er målt fra Lindholm Å siden 1918 og fra Årup Å siden Afstrømningen fra de to vandløb er tidligere analyseret, og det er vist, at der i løbet af perioden er sket en stigning i nedbøren på mm i den vestlige del af området (Larsen et al. 2003). Afstrøm- 14

17 Figur 2.5 Sammenligning af variationer i afstrømningen fra Årup Å, afstrømningen til Limfjorden og national afstrømning. For at kunne sammenligne tidsserierne er de normaliseret til samme middelværdi (0) og spredning (1). A: udvikling over tid. B: sammenligning af afstrømningen til Limfjorden med national afstrømning i perioden (r 2 = 0,76). Afstrømningen til Limfjorden i perioden var 2900 ± m 3 år -1 og C: sammenligning af afstrømningen fra Årup Å med national afstrømning i perioden (r 2 = 0,74). ningen fra Årup Å varierer med den årlige afstrømning på landsplan (Figur 2.5C), (r 2 = 0,74). 2.4 Kvælstoftilførsel For at beregne udviklingen i den diffuse N-tilførsel til Limfjorden i perioden , er det dels antaget, at kvælstofoverskuddet på Limfjordsoplandet følger udviklingen i det nationale kvælstofoverskud, og dels at der er samme relation mellem kvælstofoverskud og middelvandløbskoncentration i Limfjordsoplandet, som kan findes for afstrømningen til indre danske farvande. Kvælstofoverskuddet på danske landbrugsarealer er beregnet for perioden som summen af kvælstoftilførsel i form af foder, gødning, atmosfærebidrag, kvælstoffiksering og et fradrag fra korn, grønsags- og dyreprodukter (Kyllingsbæk 2005). Denne tidsserie kan inddeles i 3 perioder med forskellige stigningsgrader. I perioden stiger kvælstofoverskuddet med ca. 0,2 kg ha -1 år -1. Efter afslutningen af 2. verdenskrig stiger anvendelsen af handelsgødning markant og den årlige stigning øges til 1,3 kg ha -1 år -1. Efter 1960 accelereres denne udvikling yderligere, og forbruget stiger med 3,6 kg ha -1 år -1 frem til 1983 (Figur 2.6A). 15

18 Figur 2.6 A. Tidslig udvikling i N-overskud. Udviklingen er inddelt i tre perioder: , og B. Relation mellem nationalt N- overskud og middel N-koncentration i vandløb. Middel N-koncentration er beregnet som N-tilførsel/afstrømning, begge til indre danske farvande i perioden C. Beregnet udvikling i middel vandløbs N-koncentration i perioden I perioden er vist den observerede variation i Limfjordsoplandet. I perioden kan det nationale kvælstofoverskud relateres til middelvandløbskoncentrationen (N-tilførsel/afstrømning) for alle vandløb, der bidrager til indre danske farvande (Conley et al, in press), Figur 2.6B. Udviklingen i middelvandløbskoncentration i Limfjordsoplandet er derefter beregnet ved at antage samme relation mellem kvælstofoverskud og vandløbskoncentration som nationalt. Der er imidlertid stor usikkerhed omkring den tidslige forsinkelse mellem kvælstofoverskud og vandløbskoncentration i Limfjordsoplandet, og 16

19 derfor er beregningen baseret på udviklingstrends i kvælstofoverskuddet frem for det faktiske overskud i et givet år. Den beregnede koncentration samt observerede koncentrationer i perioden er vist i Figur 2.6C. Udviklingen i diffus N-tilførsel i perioden er derefter fundet ved at gange middelvandløbskoncentrationen med middelafstrømning (Figur 2.7). Den viste kurve angiver en udviklingstrend i den diffuse N-tilførsel. Der har været store år til år variationer i denne trend, afhængigt af nedbørsforhold i de enkelte år, men da vi ikke i tilstrækkelig grad kender sammenhæng mellem kvælstofoverskud, nedbør, afstrømning og vandløbskoncentration i Limfjordsoplandet, har vi valgt ikke at forsøge at beskrive disse variationer. Desuden er effekterne af dræning på vandløbskoncentrationen i Limfjordsoplandet i perioden ukendt. De mange antagelser betyder, at der er usikkerhed omkring både udviklingstendens og tilførselsniveau. Punktkildebidraget er beregnet på baggrund af befolkningsudviklingen i perioden samt indførslen af biologisk rensning i 1970 erne. Den danske befolkning stiger fra 2,5 mio. i år 1900 til 4,5 mio. i I denne beregning er det antaget, at 15% af den danske befolkning bor i Limfjordsoplandet. Det er desuden antaget, at hver person producerer 6 kg N år -1 (Henze et al. 1992), og at alt spildevand ledes urenset til fjorden frem til 1972 (Figur 2.7). I begyndelsen af perioden er en del spildevand formentligt blevet komposteret, og dermed ikke ledt direkte til fjorden, men ved at antage at alt ledes direkte til fjorden, kompenseres der for manglende oplysninger om udviklingen i industrielt spildevand. I denne beregning betyder antagelserne ligeledes, at der er usikkerhed omkring det beregnede tilførselsniveau. Den årlige kvælstoftilførsel til Limfjorden i perioden er beregnet som summen af det diffuse bidrag og punktkildebidraget (Figur 2.7). Det understreges, at denne kurve beskriver en udviklingstendens, og at der er en høj grad af usikkerhed omkring de beregnede niveauer. I perioden er der foretaget opgørelser af den årlige kvælstoftilførsel til fjorden fordelt på punktkilder, diffuse kilder Figur 2.7 Tidslig udvikling i N-tilførsel fra diffuse kilder, punktkilder samt summen af de to bidrag. I perioden er kurverne baseret på estimerede tilførsler (stiplede kurver), og der er en høj grad af usikkerhed omkring de beregnede tilførselsniveauer. I perioden er N-tilførslen baseret på Limfjordsovervågningens opgørelser (fuldt optrukne kurver), og den totale N-tilførsel i denne periode er inklusiv atmosfærebidraget. 17

20 samt et bidrag fra atmosfæren (Limfjordsovervågningen 2004). Tilførselskurven viser en svag stigning frem til 1960, og en meget kraftig stigning fra , hvorefter tilførslen falder frem til Fra år 1900 til 1980 steg tilførslen med omkring en faktor 4. Der er ikke beregnet en tilsvarende kurve for fosfor, da der er en høj grad af samvariation mellem kvælstof og fosfor, og bidragene fra de to kilder kan ikke adskilles i den periode, hvor der ikke findes målinger. 2.5 Hydrografi Hydrografien i Limfjorden er beskrevet med tidsserier af salinitet og temperatur målt dagligt på Vilsundbroen i fire dybder i perioden og på Oddesundbroen i overfladen i perioden og i fire dybder i perioden samt Saltholdighed og temperatur i overfladen Overfladesalinitet og -temperatur ved både Oddesund og Vilsund varierer over året med en regelmæssig periode på 365 dage. På begge stationer er middelårsvariationen beregnet for perioden (Figur 2.8), og spredningen for samme periode er vist. Saliniteten er ca. 4 højere ved Oddesund end ved Vilsund, men spredningen omkring middelniveauet er højere ved Vilsund (1,5 i forhold til 1). Ved Oddesund er saliniteten højst i juli-september, mens den ved Vilsund er højst i september til november. Afvigelsen fra middelniveauet i salinitet og temperatur er beregnet for alle observationsmåneder på begge stationer, og summeret til årsværdier (Figur 2.9). I Oddesund er residualerne i temperatur og salinitet beregnet i perioden samt i , og ved Vilsund Figur 2.8 Daglig middeloverfladesalinitet ved Oddesund og Vilsund. Det gule område angiver spredningen i perioden

Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003. Faglig rapport fra DMU, nr.

Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Limfjorden i 100 år Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003 Faglig rapport fra DMU, nr. 578 (Tom side) Danmarks

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden 2 NST Aalborg J.nr. NST-404-00081 Ref. saabe Den 10. december 2014 Notat

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering

Læs mere

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14-06-2016 Hans H Jakobsen Christian Mohn Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003

Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Limfjordens miljøtilstand 1985 til 03 Sammenhæng mellem næringsstoftilførsler, klima og hydrografi belyst ved empiriske modeller Faglig rapport fra DMU, nr.

Læs mere

HABITATER I FREMTIDENS

HABITATER I FREMTIDENS AARHUS UNIVERSITET UNIVERSITY 10 DECEMBER BIODIVERSITET OG HABITATER I FREMTIDENS ØSTERSØ KARSTEN DAHL SENIOR RÅDGIVER - SCENARIER OG MULIGE TILPASNINGER TIL KLIMAÆNDRINGER Af Karsten Dahl, Alf Josefson,

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY O TRANSPORT TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08 The Climate of Denmark - Key Climatic igures, 1990-99 John Cappelen Copenhagen 2000 Front cover: Nordfalster on a sunny

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010 DMI Klimaoversigter 2003-2010 - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar 2004 - december 2010 - Årets, Sæsonens og Månedens vejr august 2003 - december 2010 - International Klimarapportering CLIMAT

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen. Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen. Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Fødevarestyrelsen har i mail

Læs mere

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-15

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-15 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 03-15 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 1980-1989 John Cappelen Copenhagen 2003 Front cover: The picture was taken a summer

Læs mere

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen Teknisk Rapport 13-12 Vandstandsmåling i Danmark Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for 2012 Lonny Hansen København 2013 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-12 Titel: Vandstandsmåling

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.

Læs mere

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 74-82 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 24, 2017 Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima Sørup, Hjalte Jomo Danielsen; Gregersen, Ida Bülow; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date:

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 02-02

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 02-02 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-02 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 2000-2001 John Cappelen Copenhagen 2002 Front cover: View from Egernsund towards

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Sæsonen er tidligt i gang Der er overraskende gode meldinger fra havet her i oktober. Faktisk er der nogen, der fortæller os, at en bedre start og så tidlig en start ikke

Læs mere

Ekstremregn i Danmark

Ekstremregn i Danmark Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet

Læs mere

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige. Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere