Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til Faglig rapport fra DMU, nr.

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Limfjorden i 100 år Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003 Faglig rapport fra DMU, nr. 578

2 (Tom side)

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Limfjorden i 100 år Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003 Faglig rapport fra DMU, nr Trine Christiansen Tine Juul Christensen Stiig Markager Jens Kjerulf Petersen Danmarks Miljøundersøgelser Lone Thybo Mouritsen Århus Universitet

4 Datablad Titel: Limfjorden i 100 år Undertitel: Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003 Forfattere: Afdeling/Institution: Trine Christiansen 1, Tine Juul Christensen 1, Stiig Markager 1, Jens Kjerulf Petersen 1, Lone Thybo Mouritsen 2 1 Afdeling for Marin Økologi, DMU; 2 Marin Økologi, Biologisk Institut, Århus Universitet Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 578 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Maj 2006 Redaktionen afsluttet: April 2006 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Finn Andersen, Svend Åge Bendtsen, Kirsten Broch og Svend Bråten (Nordjyllands Amt); Bent Jensen og Else Marie Platz (Viborg Amt); Martha Laursen (Ringkjøbing Amt) Rapporten er finansieret af Limfjordssamarbejdet bestående af Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Ringkøbing Amt. Christiansen, T., Christensen, T.J., Markager, S., Petersen, J.K. & Mouritsen, L.T. 2006: Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til Danmarks Miljøundersøgelser. 85 s. Faglig rapport fra DMU, nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Dette projekt analyserer de forhold, som har påvirket Limfjordens økosystem i de sidste 100 år. Udviklingen i bundfaunabiomasse og fiskebestande blev sammenholdt med den klimatiske og hydrografiske udvikling i området, samt med estimeret kvælstoftilførsel til Limfjorden i årene , og målt kvælstoftilførsel i årene Analyserne i denne rapport sandsynliggør, at størrelsen af kvælstoftilførslen til Limfjorden er af afgørende betydning for udviklingen af bundfaunabiomasse og fiskebestande. I betød stigningen i kvælstoftilførsel, at det marine økosystem blev gødet og dermed mere produktivt. Efter 1960 er de negative konsekvenser af tilførslen af næringsstoffer, som fx øget frekvens af iltsvindshændelser, blevet så store, at hverken bundfauna eller fiskebestande kan opretholdes på det høje niveau, der fandtes omkring Til trods for reduktioner i næringsstoftilførsler på 69% for fosfor og 18% for kvælstof siden midten af 1980 erne, er hverken bundfauna eller fiskebestande på samme niveau som før Analyserne i denne rapport sandsynliggør, at tålegrænsen for bundfaunabiomasse og fiskebestande i Limfjorden svarer til en kvælstoftilførsel på det niveau, som fandtes i Dette niveau er med meget stor usikkerhed estimeret til i størrelsesordenen tons pr. år. Emneord: Layout: Limfjorden, klima, geostrof vind, hydrografi, bunddyr, fisk, ålegræs, næringsstoftilførsel Anne van Acker ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 85 Internet-version: Købes hos: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside og på Limfjordssamarbejdets hjemmeside Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej København NV Tel frontlinien@frontlinien.dk

5 Indhold Sammenfatning 5 Summary 7 1 Indledning 9 2 Klimadata Beskrivelse af data NAO-indeks Afstrømning Kvælstoftilførsel Hydrografi Sammenstilling af data 21 3 Bentisk biomasse Materialer og metoder Analyse og resultater Diskussion Konklusion 48 4 Fisk Materialer, metoder og resultater Diskussion og konklusion 57 5 Sedimentkernedatering 63 6 Konklusion 65 7 Referencer 67 Bilag 1 Udvikling i bentisk biomasse fordelt på arter og områder 71 Bilag 2 Sedimentkernedateringsrapport fra GEUS 81 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

6 [tom side]

7 Sammenfatning Det marine økosystem i Limfjorden påvirkes af variationer i klima, hydrografi, tilførsel af næringsstoffer og fysiske indgreb. Gennem den marine overvågning i perioden er der indsamlet en stor viden om biologiske effekter af tilførslen af næringsstoffer og år til år variationer i klima. Målet med dette projekt var at koble denne viden med en systematisk analyse af data tilbage i tiden og lave en samlet vurdering af de forhold, som har påvirket Limfjordens økosystem over de sidste 100 år, med særligt fokus på forskelle mellem første og anden halvdel af perioden. De klimatiske forhold i Limfjorden er beskrevet ved geostrofisk vind ( ), observeret vind ( ), NAO-indeks ( ) og afstrømning fra tre vandløb ( ). De hydrografiske forhold er beskrevet med daglige observationer af temperatur og salinitet på to broer (Oddesund ( ) og Vilsund ( )). Kvælstoftilførslen til Limfjorden er i årene estimeret ud fra befolkningsudviklingen i oplandet og landbrugets kvælstofoverskud. Fra 1984 og frem er kvælstoftilførslen målt. I den undersøgte periode varierede vandets årlige middeltemperatur med ±1,5 C, og den har en stigende tendens på ca. 0,08 C pr. år. Disse variationer er dog små sammenlignet med variationen i temperatur inden for et år. I begyndelsen af 1900-tallet steg den årlige middelsalinitet ved Oddesund med ca. 2, formentligt fordi der skete store ændringer af Limfjordens åbning mod vest i forbindelse med etableringen af Thyborøn Kanal. Siden 1925 har saliniteten varieret med ±2,5 pr. år ved Vilsund. Salinitetsmålingerne ved Vilsund viser desuden, at graden af lagdeling i fjorden varierer meget mellem år. I 1940 erne var lagdelingen i flere år væsentligt kraftigere end i de efterfølgende år. Faktisk er lige så kraftig lagdeling kun observeret i Dermed kan kraftig lagdeling i perioder forekomme hyppigere end observeret i de seneste 30 år. Da styrken af lagdelingen har betydning for fjordens følsomhed for iltsvind, viser disse observationer, at fjorden tidligere har været mere følsom for iltsvind, end den har været i de seneste 30 år. Den geostrofiske vind blev sammenholdt med årlig middelsalinitet og med lagdelingshændelser i juli - september, men der blev ikke fundet relationer, der gjorde det muligt at bruge geostrofisk vind som indikator for årlig middelsalinitet eller for lagdeling i fjorden. Den tidslige udvikling i fjorden er beskrevet med årlige observationer af bundfauna og fiskebestande. I årene har Dansk Biologisk Station bestemt sammensætningen af arter og biomasse for bundfauna fordelt på 10 bredninger, og Limfjordsamterne har videreført denne tidsserie som en del af den nationale og regionale overvågning i årene Udviklingen i fiskebestande er baseret på fiskerierhvervets fangststatistikker for perioden og på prøvefiskeri udført af Danmarks Fiskeriundersøgelser i perioden Udviklingen i bundfaunabiomasse og fiskebestande er sammenholdt med den klimatiske og hydrografiske udvikling i området, samt med kvælstoftilførsel til Limfjorden. 5

8 I årene steg både bundfaunabiomasse og fiskebestandenes størrelse. For bundfauna er denne udvikling blevet sammenholdt med udviklingen i salinitet, temperatur, NAO-indeks og kvælstoftilførsel. Der blev fundet positive og signifikante relationer mellem biomasse af bundfauna og salinitet, temperatur og kvælstoftilførsel i årene , mens der ikke blev fundet en signifikant relation mellem biomasse og NAO-indekset. I denne periode steg temperatur og salinitet med 5-10% af den årlige middelværdi (0,8 C og 1,5), mens kvælstoftilførslen blev næsten fordoblet. De organismer, der findes i Limfjorden, er tilpasset til meget varierende salt- og temperaturforhold, og da ændringerne er små, vurderes det, at stigningen i bundfaunaens biomasse fortrinsvis er drevet af stigningen i kvælstoftilførsel. I årene er udviklingen i fiskebestandenes størrelse ligeledes blevet relateret til salinitet, temperatur, kvælstoftilførsel samt NAO-indeks i samme år, samt 1, 2 og 3 år før observationsåret. Der blev fundet en signifikant og positiv sammenhæng med kvælstoftilførsel, mens de øvrige parametre ikke viste en signifikant sammenhæng. I årene vendte udviklingen i biomassen af bundfauna og fiskebestand. I denne periode var der et stærkt fald i især bundlevende fisk, og ved genoptagelsen af prøvetagningen af bundfauna i 1978 ses også et stærkt reduceret niveau i forhold til De laveste bundfaunabiomasser og fiskebestande blev observeret omkring 1980, hvor kvælstoftilførslen er estimeret til at være størst. Der er fundet en signifikant negativ sammenhæng mellem bundfaunabiomasse og kvælstoftilførsel, når 1996 undtages. Året 1996 falder ud som et særligt dårligt år, fordi biomasserne i dette år var meget lave, samtidigt med at kvælstoftilførslen var lav. De lave biomasser var formentligt både relateret til lave biomasser i 1995, og til et udbredt iltsvind, der opstod som følge af kraftig lagdeling i Øvrige variable gav ikke signifikante relationer til bundfauna. Der blev også fundet en signifikant negativ sammenhæng mellem fiskebestand og kvælstoftilførsel i årene Denne udvikling kan desuden være forstærket af en lavere rekrutteringssucces som følge af høje værdier af vinter NAO-indekset fra midten af 1970 erne. Det vurderes ikke, at størrelsen af erhvervsfiskeriet har haft afgørende betydning for bestandsudviklingen. Analyserne i denne rapport sandsynliggør, at størrelsen af kvælstoftilførslen til Limfjorden er af afgørende betydning for udviklingen af bundfaunabiomasse og fiskebestande i Limfjorden. I betød stigningen i kvælstoftilførsel, at det marine økosystem blev gødet og dermed mere produktivt. Efter 1960 er de negative konsekvenser af tilførslen af næringsstoffer, som fx øget frekvens af iltsvindshændelser, blevet så store, at hverken bundfauna eller fiskebestand kan opretholdes på det høje niveau, der fandtes omkring Til trods for reduktioner i næringsstoftilførsler på 69% for fosfor og 18% for kvælstof siden midten af 1980 erne, er hverken bundfauna eller fiskebestande på samme niveau som før De analyser, der er lavet her, sandsynliggør, at tålegrænsen for bundfaunabiomasse og fiskebestande i Limfjorden svarer til en kvælstoftilførsel på det niveau, som fandtes i Dette niveau er med meget stor usikkerhed estimeret til i størrelsesordenen tons pr. år. 6

9 Summary The marine ecosystem in the Danish estuary Limfjorden is influenced by variations in climate, hydrography, nutrient inputs and large manmade physical modifications. Marine monitoring in the years has provided insight into the biological effects of nutrient load and inter-annual variations in climate. The goal of this project was to evaluate the factors that have influenced the marine ecosystem in Limfjorden in the past 100 years. Climatic conditions that drive the hydrographic conditions in Limfjorden are described by geostrophic wind ( ), observed wind ( ), the NAO-index ( ) and discharge from 3 rivers ( ). Hydrographic conditions are described by daily observations of temperature and salinity at two bridges (Oddesund ( ) and Vilsund ( )). Nitrogen input to Limfjorden was estimated from yearly values of national agricultural nitrogen surplus and the magnitude of the human population in the catchment area in the years Post 1983, nitrogen input is based on observations. The yearly average temperature varies with ±1.5 C, and has an increasing trend of 0.08 C per year. These variations are, however, small in comparison with the annual temperature range. In the beginning of the 20th century, mean annual salinity increased by 2 at the Oddesund Bridge. During this time, the estuary opening towards the North Sea was modified as a consequence of the establishment of Thyborøn Channel. Since 1925, mean annual salinity has varied by ±2.5 at the Vilsund Bridge. The salinity observations at Vilsund further document that the degree of stratification in the summer months varies between years. Stratification was in the 1940s stronger than in the following years, and only in 1996 a period of equally strong stratification was observed. Consequently, periods of strong stratification have occurred more frequently than within the past 30 years. The strength of stratification in part governs the estuary sensitivity towards oxygen depletion, and these observations indicate that periods of greater sensitivity have occurred. The temporal evolution of the marine ecosystem in Limfjorden is described by yearly observations of bottom fauna and fish. In the years , the Danish Biological Station has determined species composition and biomass of bottom fauna in 10 different embayments within the estuary, and the time series have been continued by the local authorities as part of the national and regional monitoring programme in the years The evolution of fish populations is based on commercial catch statistics in the years and on trial fisheries conducted by the Danish Institute for Fisheries Research in the years In the years , the magnitude of bottom biomass as well as the fish population in Limfjorden increased. Annual values of bottom fauna biomass have been related to mean annual salinity, temperature, NAO-index and nitrogen input, and significant, positive rela- 7

10 tions were found with mean annual salinity and temperature as well as with nitrogen input. In the years (corresponding to the years where bottom fauna was observed) temperature and salinity increased by 5-10% of the annual mean value (0.8 C and 1.5 respectively), whereas nitrogen input doubled. The organisms found in Limfjorden are adapted to highly variable hydrographic conditions and because the changes are small, relative to the change in nutrient load, we consider nutrient load the driving factor of the increase in biomass. Fish populations were related to the same factors as bottom fauna and an additional effect of the NAO-index 1, 2 or 3 years prior to the observation was tested for the years , but a significant and positive relation was found only for nitrogen input. In the years the increasing trend in bottom fauna biomass and fish populations was reversed. In these years the population of bottom dwelling fish was strongly reduced and when the monitoring of bottom fauna was reinitiated in 1978, biomass had been reduced relative to the level in Around 1980, both bottom fauna biomass and fish populations were the lowest in the entire period, whereas nitrogen loads were estimated at their highest level. In this period, biomass and fish populations were also compared to annual values of salinity, temperature, NAO-index and nitrogen input. A significant and negative relationship was found for nitrogen input and bottom fauna biomass if the year 1996 was excluded from the relation. The year 1996 differs from the predominant trend because both biomass and nitrogen input were low. The low biomass was a likely consequence of low biomass the previous year and an extended period of low oxygen conditions that arose because stratification was particularly strong that year. No significant relationships were found for the remaining variables. A significant and negative relationship was also found for nitrogen input and fish populations in the years This trend may be strengthened by the general high level of the winter NAO-index in the 1970s because this has a documented effect on the recruiting success of fish in the North Sea. The local fishing pressure is unlikely to have been sufficiently large to cause the negative development. No significant relationships were found for the remaining variables. The analyses in this study suggest that the magnitude of nitrogen input to Limfjorden is of critical importance for the development of bottom fauna and fish populations. The increase in nitrogen input in the years fertilised the system and increased productivity. After 1960, the negative consequences of the nutrient input such as increased frequency of oxygen depletion events had become so large that neither bottom fauna nor fish can be sustained at previous levels. In spite of large reductions in nutrient inputs of 69% of phosphorous and 18% of nitrogen since the mid 1980s these populations are not at the levels found prior to Our results suggest a threshold value for bottom fauna and fish populations corresponding to the nutrient load level in This level has been estimated to approximately 10,000 tons per year. 8

11 1 Indledning Det marine miljø i Limfjorden påvirkes af en række ydre faktorer, hvoraf de vigtigste er klima, hydrografi, tilførsel af næringsstoffer og fysiske indgreb. Hidtidige analyser har fokuseret på effekter af næringsstoffer og på år til år variationer over en tidsskala på år. Svingninger i klimaet foregår både inden for denne tidsskala og over en længere tidsskala, og der forventes markante ændringer i klimaet over de næste 50 til 100 år som følge af den globale opvarmning. Fremtidens forvaltning af Limfjorden bør være baseret på en samlet forståelse af år til år effekter af ændrede tilførsler af næringssalte og klimaeffekter over en tidsskala på dekader. År til år ændringer i fjordens biologiske tilstand fremgår af en række projekter, hvor sammenhænge mellem vejr, næringsstoftilførsler og hydrografi er analyseret med forskellige typer af modeller. Målet med dette projekt er at koble denne viden med en systematisk indsamling af data tilbage i tiden og lave en samlet analyse af de forhold, som har påvirket fjordens økosystem over de sidste 100 år. Denne viden vil være værdifuld i forudsigelser af fjordens fremtidige tilstand og dens forvaltning i en situation, hvor både klima og næringsstoftilførsler ændres. Formålet er således: 1) at tilvejebringe et samlet datasæt og en samlet beskrivelse af ændringer i klima, hydrografi, fysiske forhold, bundfaunabiomasse og fiskebestand i Limfjorden over ca. 100 år, 2) at sammenstille de indsamlede data og i de perioder hvor der findes længere sammenhængende tidsserier, at lave statistiske analyser. Projektet indgår som en del af Limfjordssamarbejdets arbejde med en handlingsplan for fjorden. Resultaterne fra projektet skal give et grundlag for at vurdere, om en handlingsplan for fjorden også kan opfyldes i tilfælde af klimatiske forandringer over de næste år. Projektet er udført mellem august 2005 og december Den stramme tidsramme og de økonomiske rammer for projektet betyder, at der er foretaget en række prioriteringer i projektet. Således er data for fytoplankton og makroalger ikke behandlet. For fytoplankton ved vi, at der findes data fra omkring år 1900 og fra 50 erne samt nyere data. De er dog vurderet som mindre interessante pga. den spredte forekomst, og fordi fytoplankton har en kort generationstid, og forekomsten i enkelte prøver i løbet af en sæson er vanskelig at tolke. For makroalger findes enkelte tidlige data og en del fra 70 erne og frem. Projektets fokus har været indsamling, digitalisering og kvalitetssikring af data. Der er lavet analyser af sammenhænge, men disse er langt fra fyldestgørende. Der er en betydelig samvariation mellem en række klimadata og fx næringsstoftilførsler, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem effekter fra de forskellige påvirkninger, og det betyder, at mere indgående statistiske analyser er nødvendige. Rapporten skal derfor ses som første trin i et forløb hen mod at give en samlet analyse af naturgrundlaget i Limfjorden over de sidste godt 100 år. 9

12 10

13 2 Klimadata 2.1 Beskrivelse af data Klimatiske variationer i den vestlige Limfjord er beskrevet med NAOindeks, geostrofisk vind, afstrømning, samt fjordvandets salinitet og temperatur målt på hhv. Oddesund og Vilsund broerne. Desuden er der lavet et estimat af udviklingen i kvælstoftilførsel i perioden De anvendte observationer er sammenfattet i Tabel 2.1 med angivelse af lokalitet, observationsperiode og målefrekvens. I denne sammenfatning er der lavet en gennemgang af de forskellige tidsserier, deres kvalitet, samt i hvilken grad der kan opstilles simple empiriske relationer mellem de klimatiske parametre. 2.2 NAO-indeks Den generelle klimatiske udvikling i Danmark kan beskrives med NAO-indekset. NAO-indekset beregnes som trykforskellen mellem Island og Azorerne, og er forskellen stor og positiv, er årets klima præget af vestenvind, høje vindhastigheder, høje vintertemperaturer samt megen nedbør. Er forskellen stor og negativ, er klimaet præget af østenvind, lavere vindhastigheder, lavere vintertemperatur og mindre nedbør. NAO-indekset beregnes hver måned, og månedsværdierne varierer mellem 5 og 5. Det er særligt velegnet til at beskrive variationer i vinterklimaet, og der anvendes derfor ofte et vinter NAO-indeks, som er en middelværdi for månederne december til marts. Tabel 2.1 Sammenfatning af data anvendt til at beskrive den klimatiske udvikling i den vestlige Limfjord. Parameter Lokalitet Periode Frekvens Kilde NAO-indeks måned Geostrofisk vind dag NJA Målt vind Sprogø minutter Sund og Belt Holding Afstrømning Lindholm Å år DMU Afstrømning Årup Å år DMU Afstrømning Limfjorden måned DMU Næringsstoftilførsler Limfjorden år DMU Næringsstoftilførsler Limfjorden år Limfjordssamarbejdet Overflade, salinitet Oddesund dag Nautisk Årbog Overflade, temperatur Oddesund dag Nautisk Årbog Bund, salinitet Oddesund Bund, temperatur Oddesund dag dag DMI/NJA DMI/NJA Salinitet (overflade og bund) Vilsund dag DMI/NJA Temperatur (overflade og bund) Vilsund dag DMI/NJA 11

14 Figur 2.1 Årlige vinter NAO-indeks i perioden (grå kurve) samt 5 års glidende gennemsnit (sort kurve). I perioden varierer NAO-indekset omkring 0 og viser ikke en tidslig trend, der varer hele perioden (Figur 2.1). Der er dog en længerevarende faldende periode fra og en stigende periode fra Desuden er forskellen mellem højt og lavt NAO-indeks større i 1990 erne end i den øvrige periode. Geostrofisk vind Daglige værdier af hastighed og retning af geostrofisk vind er beregnet i perioden ud fra trykforskelle mellem hjørnerne i trekanten Hammershus, Nordby, Vestervig (Cappelen & Jørgensen 1999, P.V. Jørgensen, DMI, pers. kom.). For at vurdere om der er sket systematiske ændringer over tid, er fordelingen af vindhastigheder og retninger opgjort for fem 25-års perioder (Figur 2.2 og Figur 2.3). Fordelingen af hastigheder og retninger varierer kun lidt mellem de fem perioder. Perioden adskiller sig dog fra de øvrige perioder ved at have en større andel af vindhastigheder over 10 m/s og en Figur 2.2 Fordeling af geostrofisk vindhastighed fordelt på fem forskellige perioder. 12

15 Figur 2.3 Fordeling af geostrofisk vindretning i fem forskellige perioder. Retningstrekanter der når den inderste cirkel angiver, at 20% af hændelserne kommer fra denne retning, og retningstrekanter der når den yderste cirkel, angiver 40% af hændelser. Retningskonventionen der er anvendt er: 0º: nord, 90º: øst, 180º: syd og 270º: vest. Dermed har 20% af vindobservationerne i en retning fra vest (270º-285º). meget lille andel af dage med vind fra øst. Det er vanskeligt at afgøre, om denne forskel er udtryk for anderledes vindklima i perioden. Dels mangler et sammenligningsgrundlag, og dels mangler der svarende til 2,5 års observationer i 1942 samt , hvilket kan påvirke den beregnede fordeling. Den geostrofiske vind er desuden sammenlignet med optegnelser af ekstreme vindhændelser (Rosenørn & Lindhardt 2000). For eksempel kan en østenstorm i marts 1898 samt storme i juli og august samme år genfindes i tidsserien (Figur 2.4A). Dog er der flere år, hvor de angivne 13

16 Figur 2.4 Geostrofisk vind i A. marts 1898 og B. januar I Rosenørn & Lindhardt 2000 er angivet: Østenstorm marts 1898 og stormfuldt fra sydøst 29. januar storme kan genfindes, men ikke som den eneste ekstreme hændelse den måned. I januar 1920 er der angivet en storm fra sydøst den 29., men der er beregnet flere kraftigere hændelser fra vest samme måned (Figur 2.4B). Dette kan skyldes, at stormen fra sydøst er mere usædvanlig og kan have forvoldt større skader end de mere almindelige storme fra vest. 2.3 Afstrømning Den samlede afstrømning til Limfjorden er beregnet i perioden , og afstrømningen fra hele Danmark er beregnet tilbage til Der er naturligvis stor forskel i niveau, men ved at normalisere begge tidsserier til en middelværdi på 0 og en spredning på 1, kan de umiddelbart sammenlignes (Figur 2.5A). Variationen i afstrømningen til Limfjorden mellem år følger variationen i afstrømning på landsplan (73% af variationen er beskrevet i perioden ) (Figur 2.5B), og afstrømningen til Limfjorden udgør ca. 20% af den nationale afstrømning. Til sammenligning beskriver nedbør på et afstrømningsopland i et givet år ca. 50% af variationen i årsafstrømning (Müller-Wohlfeil et al. 2001). I perioden før 1984 er afstrømningen målt på tre vandløb, men den samlede afstrømning til Limfjorden er ikke beregnet. Afstrømningen er målt fra Lindholm Å siden 1918 og fra Årup Å siden Afstrømningen fra de to vandløb er tidligere analyseret, og det er vist, at der i løbet af perioden er sket en stigning i nedbøren på mm i den vestlige del af området (Larsen et al. 2003). Afstrøm- 14

17 Figur 2.5 Sammenligning af variationer i afstrømningen fra Årup Å, afstrømningen til Limfjorden og national afstrømning. For at kunne sammenligne tidsserierne er de normaliseret til samme middelværdi (0) og spredning (1). A: udvikling over tid. B: sammenligning af afstrømningen til Limfjorden med national afstrømning i perioden (r 2 = 0,76). Afstrømningen til Limfjorden i perioden var 2900 ± m 3 år -1 og C: sammenligning af afstrømningen fra Årup Å med national afstrømning i perioden (r 2 = 0,74). ningen fra Årup Å varierer med den årlige afstrømning på landsplan (Figur 2.5C), (r 2 = 0,74). 2.4 Kvælstoftilførsel For at beregne udviklingen i den diffuse N-tilførsel til Limfjorden i perioden , er det dels antaget, at kvælstofoverskuddet på Limfjordsoplandet følger udviklingen i det nationale kvælstofoverskud, og dels at der er samme relation mellem kvælstofoverskud og middelvandløbskoncentration i Limfjordsoplandet, som kan findes for afstrømningen til indre danske farvande. Kvælstofoverskuddet på danske landbrugsarealer er beregnet for perioden som summen af kvælstoftilførsel i form af foder, gødning, atmosfærebidrag, kvælstoffiksering og et fradrag fra korn, grønsags- og dyreprodukter (Kyllingsbæk 2005). Denne tidsserie kan inddeles i 3 perioder med forskellige stigningsgrader. I perioden stiger kvælstofoverskuddet med ca. 0,2 kg ha -1 år -1. Efter afslutningen af 2. verdenskrig stiger anvendelsen af handelsgødning markant og den årlige stigning øges til 1,3 kg ha -1 år -1. Efter 1960 accelereres denne udvikling yderligere, og forbruget stiger med 3,6 kg ha -1 år -1 frem til 1983 (Figur 2.6A). 15

18 Figur 2.6 A. Tidslig udvikling i N-overskud. Udviklingen er inddelt i tre perioder: , og B. Relation mellem nationalt N- overskud og middel N-koncentration i vandløb. Middel N-koncentration er beregnet som N-tilførsel/afstrømning, begge til indre danske farvande i perioden C. Beregnet udvikling i middel vandløbs N-koncentration i perioden I perioden er vist den observerede variation i Limfjordsoplandet. I perioden kan det nationale kvælstofoverskud relateres til middelvandløbskoncentrationen (N-tilførsel/afstrømning) for alle vandløb, der bidrager til indre danske farvande (Conley et al, in press), Figur 2.6B. Udviklingen i middelvandløbskoncentration i Limfjordsoplandet er derefter beregnet ved at antage samme relation mellem kvælstofoverskud og vandløbskoncentration som nationalt. Der er imidlertid stor usikkerhed omkring den tidslige forsinkelse mellem kvælstofoverskud og vandløbskoncentration i Limfjordsoplandet, og 16

19 derfor er beregningen baseret på udviklingstrends i kvælstofoverskuddet frem for det faktiske overskud i et givet år. Den beregnede koncentration samt observerede koncentrationer i perioden er vist i Figur 2.6C. Udviklingen i diffus N-tilførsel i perioden er derefter fundet ved at gange middelvandløbskoncentrationen med middelafstrømning (Figur 2.7). Den viste kurve angiver en udviklingstrend i den diffuse N-tilførsel. Der har været store år til år variationer i denne trend, afhængigt af nedbørsforhold i de enkelte år, men da vi ikke i tilstrækkelig grad kender sammenhæng mellem kvælstofoverskud, nedbør, afstrømning og vandløbskoncentration i Limfjordsoplandet, har vi valgt ikke at forsøge at beskrive disse variationer. Desuden er effekterne af dræning på vandløbskoncentrationen i Limfjordsoplandet i perioden ukendt. De mange antagelser betyder, at der er usikkerhed omkring både udviklingstendens og tilførselsniveau. Punktkildebidraget er beregnet på baggrund af befolkningsudviklingen i perioden samt indførslen af biologisk rensning i 1970 erne. Den danske befolkning stiger fra 2,5 mio. i år 1900 til 4,5 mio. i I denne beregning er det antaget, at 15% af den danske befolkning bor i Limfjordsoplandet. Det er desuden antaget, at hver person producerer 6 kg N år -1 (Henze et al. 1992), og at alt spildevand ledes urenset til fjorden frem til 1972 (Figur 2.7). I begyndelsen af perioden er en del spildevand formentligt blevet komposteret, og dermed ikke ledt direkte til fjorden, men ved at antage at alt ledes direkte til fjorden, kompenseres der for manglende oplysninger om udviklingen i industrielt spildevand. I denne beregning betyder antagelserne ligeledes, at der er usikkerhed omkring det beregnede tilførselsniveau. Den årlige kvælstoftilførsel til Limfjorden i perioden er beregnet som summen af det diffuse bidrag og punktkildebidraget (Figur 2.7). Det understreges, at denne kurve beskriver en udviklingstendens, og at der er en høj grad af usikkerhed omkring de beregnede niveauer. I perioden er der foretaget opgørelser af den årlige kvælstoftilførsel til fjorden fordelt på punktkilder, diffuse kilder Figur 2.7 Tidslig udvikling i N-tilførsel fra diffuse kilder, punktkilder samt summen af de to bidrag. I perioden er kurverne baseret på estimerede tilførsler (stiplede kurver), og der er en høj grad af usikkerhed omkring de beregnede tilførselsniveauer. I perioden er N-tilførslen baseret på Limfjordsovervågningens opgørelser (fuldt optrukne kurver), og den totale N-tilførsel i denne periode er inklusiv atmosfærebidraget. 17

20 samt et bidrag fra atmosfæren (Limfjordsovervågningen 2004). Tilførselskurven viser en svag stigning frem til 1960, og en meget kraftig stigning fra , hvorefter tilførslen falder frem til Fra år 1900 til 1980 steg tilførslen med omkring en faktor 4. Der er ikke beregnet en tilsvarende kurve for fosfor, da der er en høj grad af samvariation mellem kvælstof og fosfor, og bidragene fra de to kilder kan ikke adskilles i den periode, hvor der ikke findes målinger. 2.5 Hydrografi Hydrografien i Limfjorden er beskrevet med tidsserier af salinitet og temperatur målt dagligt på Vilsundbroen i fire dybder i perioden og på Oddesundbroen i overfladen i perioden og i fire dybder i perioden samt Saltholdighed og temperatur i overfladen Overfladesalinitet og -temperatur ved både Oddesund og Vilsund varierer over året med en regelmæssig periode på 365 dage. På begge stationer er middelårsvariationen beregnet for perioden (Figur 2.8), og spredningen for samme periode er vist. Saliniteten er ca. 4 højere ved Oddesund end ved Vilsund, men spredningen omkring middelniveauet er højere ved Vilsund (1,5 i forhold til 1). Ved Oddesund er saliniteten højst i juli-september, mens den ved Vilsund er højst i september til november. Afvigelsen fra middelniveauet i salinitet og temperatur er beregnet for alle observationsmåneder på begge stationer, og summeret til årsværdier (Figur 2.9). I Oddesund er residualerne i temperatur og salinitet beregnet i perioden samt i , og ved Vilsund Figur 2.8 Daglig middeloverfladesalinitet ved Oddesund og Vilsund. Det gule område angiver spredningen i perioden