Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til Faglig rapport fra DMU, nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003. Faglig rapport fra DMU, nr."

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Limfjorden i 100 år Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003 Faglig rapport fra DMU, nr. 578

2 (Tom side)

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Limfjorden i 100 år Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003 Faglig rapport fra DMU, nr Trine Christiansen Tine Juul Christensen Stiig Markager Jens Kjerulf Petersen Danmarks Miljøundersøgelser Lone Thybo Mouritsen Århus Universitet

4 Datablad Titel: Limfjorden i 100 år Undertitel: Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003 Forfattere: Afdeling/Institution: Trine Christiansen 1, Tine Juul Christensen 1, Stiig Markager 1, Jens Kjerulf Petersen 1, Lone Thybo Mouritsen 2 1 Afdeling for Marin Økologi, DMU; 2 Marin Økologi, Biologisk Institut, Århus Universitet Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 578 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Maj 2006 Redaktionen afsluttet: April 2006 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Finn Andersen, Svend Åge Bendtsen, Kirsten Broch og Svend Bråten (Nordjyllands Amt); Bent Jensen og Else Marie Platz (Viborg Amt); Martha Laursen (Ringkjøbing Amt) Rapporten er finansieret af Limfjordssamarbejdet bestående af Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Ringkøbing Amt. Christiansen, T., Christensen, T.J., Markager, S., Petersen, J.K. & Mouritsen, L.T. 2006: Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til Danmarks Miljøundersøgelser. 85 s. Faglig rapport fra DMU, nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Dette projekt analyserer de forhold, som har påvirket Limfjordens økosystem i de sidste 100 år. Udviklingen i bundfaunabiomasse og fiskebestande blev sammenholdt med den klimatiske og hydrografiske udvikling i området, samt med estimeret kvælstoftilførsel til Limfjorden i årene , og målt kvælstoftilførsel i årene Analyserne i denne rapport sandsynliggør, at størrelsen af kvælstoftilførslen til Limfjorden er af afgørende betydning for udviklingen af bundfaunabiomasse og fiskebestande. I betød stigningen i kvælstoftilførsel, at det marine økosystem blev gødet og dermed mere produktivt. Efter 1960 er de negative konsekvenser af tilførslen af næringsstoffer, som fx øget frekvens af iltsvindshændelser, blevet så store, at hverken bundfauna eller fiskebestande kan opretholdes på det høje niveau, der fandtes omkring Til trods for reduktioner i næringsstoftilførsler på 69% for fosfor og 18% for kvælstof siden midten af 1980 erne, er hverken bundfauna eller fiskebestande på samme niveau som før Analyserne i denne rapport sandsynliggør, at tålegrænsen for bundfaunabiomasse og fiskebestande i Limfjorden svarer til en kvælstoftilførsel på det niveau, som fandtes i Dette niveau er med meget stor usikkerhed estimeret til i størrelsesordenen tons pr. år. Emneord: Layout: Limfjorden, klima, geostrof vind, hydrografi, bunddyr, fisk, ålegræs, næringsstoftilførsel Anne van Acker ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 85 Internet-version: Købes hos: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside og på Limfjordssamarbejdets hjemmeside Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej København NV Tel

5 Indhold Sammenfatning 5 Summary 7 1 Indledning 9 2 Klimadata Beskrivelse af data NAO-indeks Afstrømning Kvælstoftilførsel Hydrografi Sammenstilling af data 21 3 Bentisk biomasse Materialer og metoder Analyse og resultater Diskussion Konklusion 48 4 Fisk Materialer, metoder og resultater Diskussion og konklusion 57 5 Sedimentkernedatering 63 6 Konklusion 65 7 Referencer 67 Bilag 1 Udvikling i bentisk biomasse fordelt på arter og områder 71 Bilag 2 Sedimentkernedateringsrapport fra GEUS 81 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

6 [tom side]

7 Sammenfatning Det marine økosystem i Limfjorden påvirkes af variationer i klima, hydrografi, tilførsel af næringsstoffer og fysiske indgreb. Gennem den marine overvågning i perioden er der indsamlet en stor viden om biologiske effekter af tilførslen af næringsstoffer og år til år variationer i klima. Målet med dette projekt var at koble denne viden med en systematisk analyse af data tilbage i tiden og lave en samlet vurdering af de forhold, som har påvirket Limfjordens økosystem over de sidste 100 år, med særligt fokus på forskelle mellem første og anden halvdel af perioden. De klimatiske forhold i Limfjorden er beskrevet ved geostrofisk vind ( ), observeret vind ( ), NAO-indeks ( ) og afstrømning fra tre vandløb ( ). De hydrografiske forhold er beskrevet med daglige observationer af temperatur og salinitet på to broer (Oddesund ( ) og Vilsund ( )). Kvælstoftilførslen til Limfjorden er i årene estimeret ud fra befolkningsudviklingen i oplandet og landbrugets kvælstofoverskud. Fra 1984 og frem er kvælstoftilførslen målt. I den undersøgte periode varierede vandets årlige middeltemperatur med ±1,5 C, og den har en stigende tendens på ca. 0,08 C pr. år. Disse variationer er dog små sammenlignet med variationen i temperatur inden for et år. I begyndelsen af 1900-tallet steg den årlige middelsalinitet ved Oddesund med ca. 2, formentligt fordi der skete store ændringer af Limfjordens åbning mod vest i forbindelse med etableringen af Thyborøn Kanal. Siden 1925 har saliniteten varieret med ±2,5 pr. år ved Vilsund. Salinitetsmålingerne ved Vilsund viser desuden, at graden af lagdeling i fjorden varierer meget mellem år. I 1940 erne var lagdelingen i flere år væsentligt kraftigere end i de efterfølgende år. Faktisk er lige så kraftig lagdeling kun observeret i Dermed kan kraftig lagdeling i perioder forekomme hyppigere end observeret i de seneste 30 år. Da styrken af lagdelingen har betydning for fjordens følsomhed for iltsvind, viser disse observationer, at fjorden tidligere har været mere følsom for iltsvind, end den har været i de seneste 30 år. Den geostrofiske vind blev sammenholdt med årlig middelsalinitet og med lagdelingshændelser i juli - september, men der blev ikke fundet relationer, der gjorde det muligt at bruge geostrofisk vind som indikator for årlig middelsalinitet eller for lagdeling i fjorden. Den tidslige udvikling i fjorden er beskrevet med årlige observationer af bundfauna og fiskebestande. I årene har Dansk Biologisk Station bestemt sammensætningen af arter og biomasse for bundfauna fordelt på 10 bredninger, og Limfjordsamterne har videreført denne tidsserie som en del af den nationale og regionale overvågning i årene Udviklingen i fiskebestande er baseret på fiskerierhvervets fangststatistikker for perioden og på prøvefiskeri udført af Danmarks Fiskeriundersøgelser i perioden Udviklingen i bundfaunabiomasse og fiskebestande er sammenholdt med den klimatiske og hydrografiske udvikling i området, samt med kvælstoftilførsel til Limfjorden. 5

8 I årene steg både bundfaunabiomasse og fiskebestandenes størrelse. For bundfauna er denne udvikling blevet sammenholdt med udviklingen i salinitet, temperatur, NAO-indeks og kvælstoftilførsel. Der blev fundet positive og signifikante relationer mellem biomasse af bundfauna og salinitet, temperatur og kvælstoftilførsel i årene , mens der ikke blev fundet en signifikant relation mellem biomasse og NAO-indekset. I denne periode steg temperatur og salinitet med 5-10% af den årlige middelværdi (0,8 C og 1,5), mens kvælstoftilførslen blev næsten fordoblet. De organismer, der findes i Limfjorden, er tilpasset til meget varierende salt- og temperaturforhold, og da ændringerne er små, vurderes det, at stigningen i bundfaunaens biomasse fortrinsvis er drevet af stigningen i kvælstoftilførsel. I årene er udviklingen i fiskebestandenes størrelse ligeledes blevet relateret til salinitet, temperatur, kvælstoftilførsel samt NAO-indeks i samme år, samt 1, 2 og 3 år før observationsåret. Der blev fundet en signifikant og positiv sammenhæng med kvælstoftilførsel, mens de øvrige parametre ikke viste en signifikant sammenhæng. I årene vendte udviklingen i biomassen af bundfauna og fiskebestand. I denne periode var der et stærkt fald i især bundlevende fisk, og ved genoptagelsen af prøvetagningen af bundfauna i 1978 ses også et stærkt reduceret niveau i forhold til De laveste bundfaunabiomasser og fiskebestande blev observeret omkring 1980, hvor kvælstoftilførslen er estimeret til at være størst. Der er fundet en signifikant negativ sammenhæng mellem bundfaunabiomasse og kvælstoftilførsel, når 1996 undtages. Året 1996 falder ud som et særligt dårligt år, fordi biomasserne i dette år var meget lave, samtidigt med at kvælstoftilførslen var lav. De lave biomasser var formentligt både relateret til lave biomasser i 1995, og til et udbredt iltsvind, der opstod som følge af kraftig lagdeling i Øvrige variable gav ikke signifikante relationer til bundfauna. Der blev også fundet en signifikant negativ sammenhæng mellem fiskebestand og kvælstoftilførsel i årene Denne udvikling kan desuden være forstærket af en lavere rekrutteringssucces som følge af høje værdier af vinter NAO-indekset fra midten af 1970 erne. Det vurderes ikke, at størrelsen af erhvervsfiskeriet har haft afgørende betydning for bestandsudviklingen. Analyserne i denne rapport sandsynliggør, at størrelsen af kvælstoftilførslen til Limfjorden er af afgørende betydning for udviklingen af bundfaunabiomasse og fiskebestande i Limfjorden. I betød stigningen i kvælstoftilførsel, at det marine økosystem blev gødet og dermed mere produktivt. Efter 1960 er de negative konsekvenser af tilførslen af næringsstoffer, som fx øget frekvens af iltsvindshændelser, blevet så store, at hverken bundfauna eller fiskebestand kan opretholdes på det høje niveau, der fandtes omkring Til trods for reduktioner i næringsstoftilførsler på 69% for fosfor og 18% for kvælstof siden midten af 1980 erne, er hverken bundfauna eller fiskebestande på samme niveau som før De analyser, der er lavet her, sandsynliggør, at tålegrænsen for bundfaunabiomasse og fiskebestande i Limfjorden svarer til en kvælstoftilførsel på det niveau, som fandtes i Dette niveau er med meget stor usikkerhed estimeret til i størrelsesordenen tons pr. år. 6

9 Summary The marine ecosystem in the Danish estuary Limfjorden is influenced by variations in climate, hydrography, nutrient inputs and large manmade physical modifications. Marine monitoring in the years has provided insight into the biological effects of nutrient load and inter-annual variations in climate. The goal of this project was to evaluate the factors that have influenced the marine ecosystem in Limfjorden in the past 100 years. Climatic conditions that drive the hydrographic conditions in Limfjorden are described by geostrophic wind ( ), observed wind ( ), the NAO-index ( ) and discharge from 3 rivers ( ). Hydrographic conditions are described by daily observations of temperature and salinity at two bridges (Oddesund ( ) and Vilsund ( )). Nitrogen input to Limfjorden was estimated from yearly values of national agricultural nitrogen surplus and the magnitude of the human population in the catchment area in the years Post 1983, nitrogen input is based on observations. The yearly average temperature varies with ±1.5 C, and has an increasing trend of 0.08 C per year. These variations are, however, small in comparison with the annual temperature range. In the beginning of the 20th century, mean annual salinity increased by 2 at the Oddesund Bridge. During this time, the estuary opening towards the North Sea was modified as a consequence of the establishment of Thyborøn Channel. Since 1925, mean annual salinity has varied by ±2.5 at the Vilsund Bridge. The salinity observations at Vilsund further document that the degree of stratification in the summer months varies between years. Stratification was in the 1940s stronger than in the following years, and only in 1996 a period of equally strong stratification was observed. Consequently, periods of strong stratification have occurred more frequently than within the past 30 years. The strength of stratification in part governs the estuary sensitivity towards oxygen depletion, and these observations indicate that periods of greater sensitivity have occurred. The temporal evolution of the marine ecosystem in Limfjorden is described by yearly observations of bottom fauna and fish. In the years , the Danish Biological Station has determined species composition and biomass of bottom fauna in 10 different embayments within the estuary, and the time series have been continued by the local authorities as part of the national and regional monitoring programme in the years The evolution of fish populations is based on commercial catch statistics in the years and on trial fisheries conducted by the Danish Institute for Fisheries Research in the years In the years , the magnitude of bottom biomass as well as the fish population in Limfjorden increased. Annual values of bottom fauna biomass have been related to mean annual salinity, temperature, NAO-index and nitrogen input, and significant, positive rela- 7

10 tions were found with mean annual salinity and temperature as well as with nitrogen input. In the years (corresponding to the years where bottom fauna was observed) temperature and salinity increased by 5-10% of the annual mean value (0.8 C and 1.5 respectively), whereas nitrogen input doubled. The organisms found in Limfjorden are adapted to highly variable hydrographic conditions and because the changes are small, relative to the change in nutrient load, we consider nutrient load the driving factor of the increase in biomass. Fish populations were related to the same factors as bottom fauna and an additional effect of the NAO-index 1, 2 or 3 years prior to the observation was tested for the years , but a significant and positive relation was found only for nitrogen input. In the years the increasing trend in bottom fauna biomass and fish populations was reversed. In these years the population of bottom dwelling fish was strongly reduced and when the monitoring of bottom fauna was reinitiated in 1978, biomass had been reduced relative to the level in Around 1980, both bottom fauna biomass and fish populations were the lowest in the entire period, whereas nitrogen loads were estimated at their highest level. In this period, biomass and fish populations were also compared to annual values of salinity, temperature, NAO-index and nitrogen input. A significant and negative relationship was found for nitrogen input and bottom fauna biomass if the year 1996 was excluded from the relation. The year 1996 differs from the predominant trend because both biomass and nitrogen input were low. The low biomass was a likely consequence of low biomass the previous year and an extended period of low oxygen conditions that arose because stratification was particularly strong that year. No significant relationships were found for the remaining variables. A significant and negative relationship was also found for nitrogen input and fish populations in the years This trend may be strengthened by the general high level of the winter NAO-index in the 1970s because this has a documented effect on the recruiting success of fish in the North Sea. The local fishing pressure is unlikely to have been sufficiently large to cause the negative development. No significant relationships were found for the remaining variables. The analyses in this study suggest that the magnitude of nitrogen input to Limfjorden is of critical importance for the development of bottom fauna and fish populations. The increase in nitrogen input in the years fertilised the system and increased productivity. After 1960, the negative consequences of the nutrient input such as increased frequency of oxygen depletion events had become so large that neither bottom fauna nor fish can be sustained at previous levels. In spite of large reductions in nutrient inputs of 69% of phosphorous and 18% of nitrogen since the mid 1980s these populations are not at the levels found prior to Our results suggest a threshold value for bottom fauna and fish populations corresponding to the nutrient load level in This level has been estimated to approximately 10,000 tons per year. 8

11 1 Indledning Det marine miljø i Limfjorden påvirkes af en række ydre faktorer, hvoraf de vigtigste er klima, hydrografi, tilførsel af næringsstoffer og fysiske indgreb. Hidtidige analyser har fokuseret på effekter af næringsstoffer og på år til år variationer over en tidsskala på år. Svingninger i klimaet foregår både inden for denne tidsskala og over en længere tidsskala, og der forventes markante ændringer i klimaet over de næste 50 til 100 år som følge af den globale opvarmning. Fremtidens forvaltning af Limfjorden bør være baseret på en samlet forståelse af år til år effekter af ændrede tilførsler af næringssalte og klimaeffekter over en tidsskala på dekader. År til år ændringer i fjordens biologiske tilstand fremgår af en række projekter, hvor sammenhænge mellem vejr, næringsstoftilførsler og hydrografi er analyseret med forskellige typer af modeller. Målet med dette projekt er at koble denne viden med en systematisk indsamling af data tilbage i tiden og lave en samlet analyse af de forhold, som har påvirket fjordens økosystem over de sidste 100 år. Denne viden vil være værdifuld i forudsigelser af fjordens fremtidige tilstand og dens forvaltning i en situation, hvor både klima og næringsstoftilførsler ændres. Formålet er således: 1) at tilvejebringe et samlet datasæt og en samlet beskrivelse af ændringer i klima, hydrografi, fysiske forhold, bundfaunabiomasse og fiskebestand i Limfjorden over ca. 100 år, 2) at sammenstille de indsamlede data og i de perioder hvor der findes længere sammenhængende tidsserier, at lave statistiske analyser. Projektet indgår som en del af Limfjordssamarbejdets arbejde med en handlingsplan for fjorden. Resultaterne fra projektet skal give et grundlag for at vurdere, om en handlingsplan for fjorden også kan opfyldes i tilfælde af klimatiske forandringer over de næste år. Projektet er udført mellem august 2005 og december Den stramme tidsramme og de økonomiske rammer for projektet betyder, at der er foretaget en række prioriteringer i projektet. Således er data for fytoplankton og makroalger ikke behandlet. For fytoplankton ved vi, at der findes data fra omkring år 1900 og fra 50 erne samt nyere data. De er dog vurderet som mindre interessante pga. den spredte forekomst, og fordi fytoplankton har en kort generationstid, og forekomsten i enkelte prøver i løbet af en sæson er vanskelig at tolke. For makroalger findes enkelte tidlige data og en del fra 70 erne og frem. Projektets fokus har været indsamling, digitalisering og kvalitetssikring af data. Der er lavet analyser af sammenhænge, men disse er langt fra fyldestgørende. Der er en betydelig samvariation mellem en række klimadata og fx næringsstoftilførsler, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem effekter fra de forskellige påvirkninger, og det betyder, at mere indgående statistiske analyser er nødvendige. Rapporten skal derfor ses som første trin i et forløb hen mod at give en samlet analyse af naturgrundlaget i Limfjorden over de sidste godt 100 år. 9

12 10

13 2 Klimadata 2.1 Beskrivelse af data Klimatiske variationer i den vestlige Limfjord er beskrevet med NAOindeks, geostrofisk vind, afstrømning, samt fjordvandets salinitet og temperatur målt på hhv. Oddesund og Vilsund broerne. Desuden er der lavet et estimat af udviklingen i kvælstoftilførsel i perioden De anvendte observationer er sammenfattet i Tabel 2.1 med angivelse af lokalitet, observationsperiode og målefrekvens. I denne sammenfatning er der lavet en gennemgang af de forskellige tidsserier, deres kvalitet, samt i hvilken grad der kan opstilles simple empiriske relationer mellem de klimatiske parametre. 2.2 NAO-indeks Den generelle klimatiske udvikling i Danmark kan beskrives med NAO-indekset. NAO-indekset beregnes som trykforskellen mellem Island og Azorerne, og er forskellen stor og positiv, er årets klima præget af vestenvind, høje vindhastigheder, høje vintertemperaturer samt megen nedbør. Er forskellen stor og negativ, er klimaet præget af østenvind, lavere vindhastigheder, lavere vintertemperatur og mindre nedbør. NAO-indekset beregnes hver måned, og månedsværdierne varierer mellem 5 og 5. Det er særligt velegnet til at beskrive variationer i vinterklimaet, og der anvendes derfor ofte et vinter NAO-indeks, som er en middelværdi for månederne december til marts. Tabel 2.1 Sammenfatning af data anvendt til at beskrive den klimatiske udvikling i den vestlige Limfjord. Parameter Lokalitet Periode Frekvens Kilde NAO-indeks måned Geostrofisk vind dag NJA Målt vind Sprogø minutter Sund og Belt Holding Afstrømning Lindholm Å år DMU Afstrømning Årup Å år DMU Afstrømning Limfjorden måned DMU Næringsstoftilførsler Limfjorden år DMU Næringsstoftilførsler Limfjorden år Limfjordssamarbejdet Overflade, salinitet Oddesund dag Nautisk Årbog Overflade, temperatur Oddesund dag Nautisk Årbog Bund, salinitet Oddesund Bund, temperatur Oddesund dag dag DMI/NJA DMI/NJA Salinitet (overflade og bund) Vilsund dag DMI/NJA Temperatur (overflade og bund) Vilsund dag DMI/NJA 11

14 Figur 2.1 Årlige vinter NAO-indeks i perioden (grå kurve) samt 5 års glidende gennemsnit (sort kurve). I perioden varierer NAO-indekset omkring 0 og viser ikke en tidslig trend, der varer hele perioden (Figur 2.1). Der er dog en længerevarende faldende periode fra og en stigende periode fra Desuden er forskellen mellem højt og lavt NAO-indeks større i 1990 erne end i den øvrige periode. Geostrofisk vind Daglige værdier af hastighed og retning af geostrofisk vind er beregnet i perioden ud fra trykforskelle mellem hjørnerne i trekanten Hammershus, Nordby, Vestervig (Cappelen & Jørgensen 1999, P.V. Jørgensen, DMI, pers. kom.). For at vurdere om der er sket systematiske ændringer over tid, er fordelingen af vindhastigheder og retninger opgjort for fem 25-års perioder (Figur 2.2 og Figur 2.3). Fordelingen af hastigheder og retninger varierer kun lidt mellem de fem perioder. Perioden adskiller sig dog fra de øvrige perioder ved at have en større andel af vindhastigheder over 10 m/s og en Figur 2.2 Fordeling af geostrofisk vindhastighed fordelt på fem forskellige perioder. 12

15 Figur 2.3 Fordeling af geostrofisk vindretning i fem forskellige perioder. Retningstrekanter der når den inderste cirkel angiver, at 20% af hændelserne kommer fra denne retning, og retningstrekanter der når den yderste cirkel, angiver 40% af hændelser. Retningskonventionen der er anvendt er: 0º: nord, 90º: øst, 180º: syd og 270º: vest. Dermed har 20% af vindobservationerne i en retning fra vest (270º-285º). meget lille andel af dage med vind fra øst. Det er vanskeligt at afgøre, om denne forskel er udtryk for anderledes vindklima i perioden. Dels mangler et sammenligningsgrundlag, og dels mangler der svarende til 2,5 års observationer i 1942 samt , hvilket kan påvirke den beregnede fordeling. Den geostrofiske vind er desuden sammenlignet med optegnelser af ekstreme vindhændelser (Rosenørn & Lindhardt 2000). For eksempel kan en østenstorm i marts 1898 samt storme i juli og august samme år genfindes i tidsserien (Figur 2.4A). Dog er der flere år, hvor de angivne 13

16 Figur 2.4 Geostrofisk vind i A. marts 1898 og B. januar I Rosenørn & Lindhardt 2000 er angivet: Østenstorm marts 1898 og stormfuldt fra sydøst 29. januar storme kan genfindes, men ikke som den eneste ekstreme hændelse den måned. I januar 1920 er der angivet en storm fra sydøst den 29., men der er beregnet flere kraftigere hændelser fra vest samme måned (Figur 2.4B). Dette kan skyldes, at stormen fra sydøst er mere usædvanlig og kan have forvoldt større skader end de mere almindelige storme fra vest. 2.3 Afstrømning Den samlede afstrømning til Limfjorden er beregnet i perioden , og afstrømningen fra hele Danmark er beregnet tilbage til Der er naturligvis stor forskel i niveau, men ved at normalisere begge tidsserier til en middelværdi på 0 og en spredning på 1, kan de umiddelbart sammenlignes (Figur 2.5A). Variationen i afstrømningen til Limfjorden mellem år følger variationen i afstrømning på landsplan (73% af variationen er beskrevet i perioden ) (Figur 2.5B), og afstrømningen til Limfjorden udgør ca. 20% af den nationale afstrømning. Til sammenligning beskriver nedbør på et afstrømningsopland i et givet år ca. 50% af variationen i årsafstrømning (Müller-Wohlfeil et al. 2001). I perioden før 1984 er afstrømningen målt på tre vandløb, men den samlede afstrømning til Limfjorden er ikke beregnet. Afstrømningen er målt fra Lindholm Å siden 1918 og fra Årup Å siden Afstrømningen fra de to vandløb er tidligere analyseret, og det er vist, at der i løbet af perioden er sket en stigning i nedbøren på mm i den vestlige del af området (Larsen et al. 2003). Afstrøm- 14

17 Figur 2.5 Sammenligning af variationer i afstrømningen fra Årup Å, afstrømningen til Limfjorden og national afstrømning. For at kunne sammenligne tidsserierne er de normaliseret til samme middelværdi (0) og spredning (1). A: udvikling over tid. B: sammenligning af afstrømningen til Limfjorden med national afstrømning i perioden (r 2 = 0,76). Afstrømningen til Limfjorden i perioden var 2900 ± m 3 år -1 og C: sammenligning af afstrømningen fra Årup Å med national afstrømning i perioden (r 2 = 0,74). ningen fra Årup Å varierer med den årlige afstrømning på landsplan (Figur 2.5C), (r 2 = 0,74). 2.4 Kvælstoftilførsel For at beregne udviklingen i den diffuse N-tilførsel til Limfjorden i perioden , er det dels antaget, at kvælstofoverskuddet på Limfjordsoplandet følger udviklingen i det nationale kvælstofoverskud, og dels at der er samme relation mellem kvælstofoverskud og middelvandløbskoncentration i Limfjordsoplandet, som kan findes for afstrømningen til indre danske farvande. Kvælstofoverskuddet på danske landbrugsarealer er beregnet for perioden som summen af kvælstoftilførsel i form af foder, gødning, atmosfærebidrag, kvælstoffiksering og et fradrag fra korn, grønsags- og dyreprodukter (Kyllingsbæk 2005). Denne tidsserie kan inddeles i 3 perioder med forskellige stigningsgrader. I perioden stiger kvælstofoverskuddet med ca. 0,2 kg ha -1 år -1. Efter afslutningen af 2. verdenskrig stiger anvendelsen af handelsgødning markant og den årlige stigning øges til 1,3 kg ha -1 år -1. Efter 1960 accelereres denne udvikling yderligere, og forbruget stiger med 3,6 kg ha -1 år -1 frem til 1983 (Figur 2.6A). 15

18 Figur 2.6 A. Tidslig udvikling i N-overskud. Udviklingen er inddelt i tre perioder: , og B. Relation mellem nationalt N- overskud og middel N-koncentration i vandløb. Middel N-koncentration er beregnet som N-tilførsel/afstrømning, begge til indre danske farvande i perioden C. Beregnet udvikling i middel vandløbs N-koncentration i perioden I perioden er vist den observerede variation i Limfjordsoplandet. I perioden kan det nationale kvælstofoverskud relateres til middelvandløbskoncentrationen (N-tilførsel/afstrømning) for alle vandløb, der bidrager til indre danske farvande (Conley et al, in press), Figur 2.6B. Udviklingen i middelvandløbskoncentration i Limfjordsoplandet er derefter beregnet ved at antage samme relation mellem kvælstofoverskud og vandløbskoncentration som nationalt. Der er imidlertid stor usikkerhed omkring den tidslige forsinkelse mellem kvælstofoverskud og vandløbskoncentration i Limfjordsoplandet, og 16

19 derfor er beregningen baseret på udviklingstrends i kvælstofoverskuddet frem for det faktiske overskud i et givet år. Den beregnede koncentration samt observerede koncentrationer i perioden er vist i Figur 2.6C. Udviklingen i diffus N-tilførsel i perioden er derefter fundet ved at gange middelvandløbskoncentrationen med middelafstrømning (Figur 2.7). Den viste kurve angiver en udviklingstrend i den diffuse N-tilførsel. Der har været store år til år variationer i denne trend, afhængigt af nedbørsforhold i de enkelte år, men da vi ikke i tilstrækkelig grad kender sammenhæng mellem kvælstofoverskud, nedbør, afstrømning og vandløbskoncentration i Limfjordsoplandet, har vi valgt ikke at forsøge at beskrive disse variationer. Desuden er effekterne af dræning på vandløbskoncentrationen i Limfjordsoplandet i perioden ukendt. De mange antagelser betyder, at der er usikkerhed omkring både udviklingstendens og tilførselsniveau. Punktkildebidraget er beregnet på baggrund af befolkningsudviklingen i perioden samt indførslen af biologisk rensning i 1970 erne. Den danske befolkning stiger fra 2,5 mio. i år 1900 til 4,5 mio. i I denne beregning er det antaget, at 15% af den danske befolkning bor i Limfjordsoplandet. Det er desuden antaget, at hver person producerer 6 kg N år -1 (Henze et al. 1992), og at alt spildevand ledes urenset til fjorden frem til 1972 (Figur 2.7). I begyndelsen af perioden er en del spildevand formentligt blevet komposteret, og dermed ikke ledt direkte til fjorden, men ved at antage at alt ledes direkte til fjorden, kompenseres der for manglende oplysninger om udviklingen i industrielt spildevand. I denne beregning betyder antagelserne ligeledes, at der er usikkerhed omkring det beregnede tilførselsniveau. Den årlige kvælstoftilførsel til Limfjorden i perioden er beregnet som summen af det diffuse bidrag og punktkildebidraget (Figur 2.7). Det understreges, at denne kurve beskriver en udviklingstendens, og at der er en høj grad af usikkerhed omkring de beregnede niveauer. I perioden er der foretaget opgørelser af den årlige kvælstoftilførsel til fjorden fordelt på punktkilder, diffuse kilder Figur 2.7 Tidslig udvikling i N-tilførsel fra diffuse kilder, punktkilder samt summen af de to bidrag. I perioden er kurverne baseret på estimerede tilførsler (stiplede kurver), og der er en høj grad af usikkerhed omkring de beregnede tilførselsniveauer. I perioden er N-tilførslen baseret på Limfjordsovervågningens opgørelser (fuldt optrukne kurver), og den totale N-tilførsel i denne periode er inklusiv atmosfærebidraget. 17

20 samt et bidrag fra atmosfæren (Limfjordsovervågningen 2004). Tilførselskurven viser en svag stigning frem til 1960, og en meget kraftig stigning fra , hvorefter tilførslen falder frem til Fra år 1900 til 1980 steg tilførslen med omkring en faktor 4. Der er ikke beregnet en tilsvarende kurve for fosfor, da der er en høj grad af samvariation mellem kvælstof og fosfor, og bidragene fra de to kilder kan ikke adskilles i den periode, hvor der ikke findes målinger. 2.5 Hydrografi Hydrografien i Limfjorden er beskrevet med tidsserier af salinitet og temperatur målt dagligt på Vilsundbroen i fire dybder i perioden og på Oddesundbroen i overfladen i perioden og i fire dybder i perioden samt Saltholdighed og temperatur i overfladen Overfladesalinitet og -temperatur ved både Oddesund og Vilsund varierer over året med en regelmæssig periode på 365 dage. På begge stationer er middelårsvariationen beregnet for perioden (Figur 2.8), og spredningen for samme periode er vist. Saliniteten er ca. 4 højere ved Oddesund end ved Vilsund, men spredningen omkring middelniveauet er højere ved Vilsund (1,5 i forhold til 1). Ved Oddesund er saliniteten højst i juli-september, mens den ved Vilsund er højst i september til november. Afvigelsen fra middelniveauet i salinitet og temperatur er beregnet for alle observationsmåneder på begge stationer, og summeret til årsværdier (Figur 2.9). I Oddesund er residualerne i temperatur og salinitet beregnet i perioden samt i , og ved Vilsund Figur 2.8 Daglig middeloverfladesalinitet ved Oddesund og Vilsund. Det gule område angiver spredningen i perioden

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003

Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Limfjordens miljøtilstand 1985 til 03 Sammenhæng mellem næringsstoftilførsler, klima og hydrografi belyst ved empiriske modeller Faglig rapport fra DMU, nr.

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Teknisk rapport 06-02 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations

Teknisk rapport 06-02 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen København 2006 www.dmi.dk/dmi/tr06-02

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. august 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut for Bioscience,

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen. København 2011. www.dmi.dk/dmi/tr11-02 side 1 af 10

John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen. København 2011. www.dmi.dk/dmi/tr11-02 side 1 af 10 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret - with English translations John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-02

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 80-89

Rettelse nr. / Correction no. 80-89 14. marts 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 10 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 80-89 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Belastningstabel Gr- 8+10 / Load Diagram Gr. 8+10

Belastningstabel Gr- 8+10 / Load Diagram Gr. 8+10 LIFTING SERVICE TEST INDUSTRY MARINE OFFSHORE FISHING Belastningstabel Gr- 8+10 / Load Diagram Gr. 8+10 De angivne bæreevner er max værdier for de viste anhugningsmetoder. The stated load capacities are

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 289-292 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe This certificate shall be supplemented by a Record of Equipment (Form N) Dette certifikat skal suppleres med en udrustningsfortegnelse

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Mål for ansøgningsscoremodel Rating af nye udlånskunder som beskrives vha. en række variable: alder, boligform,

Læs mere

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Borgeren i centrum Myndighed Borger Input flyttes fra myndighed til borger 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Handicapkørsel Flextur/Teletaxa Patient befordring Kommunalkørsel Flexdanmark PLANLÆGNING Skolekørsel

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Program. Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA. Case 3, del II: Fiskesmag i lammekød. Case 3, del I: A-vitamin i leveren

Program. Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA. Case 3, del II: Fiskesmag i lammekød. Case 3, del I: A-vitamin i leveren Faculty of Life Sciences Program Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Sammenligning af to grupper: tre eksempler Sammenligning af mere end to grupper: ensidet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 329-337

Rettelse nr. / Correction no. 329-337 1. august 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 30 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 329-337 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 102

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Temamøde: DTU (CITIES) og Dansk Fjernvarme/Grøn Energi, September 2014 Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Compute) www.henrikmadsen.org www.smart-cities-centre.org

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere