Notat. 22. dec Projekt:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. 22. dec. 2010 Projekt: 40.4514.54"

Transkript

1 Notat Konsekvensvurdering af spild fra Ålborg Havn til Limfjorden i forhold til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2, Ramsarområde nr. 7 og Habitatområde nr. 14 og 15 samt Limfjordens øvrige naturområder 22. dec Projekt: Til Fra : Ålborg Olie Havn : Simon Grünfeld, Christian Bjørn og Kim Aaen Vedlagt : Kvalitetssikring : Torben Ebbensgaard Copyright : Kortgrundlag Kort- og Matrikelstyrelsen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 SIDE SAMMENFATNING 3 0 INDLEDNING 6 1 PROJEKTBESKRIVELSE Spild til Limfjorden Spredningsveje Mulige påvirkninger ved projektet Øvrige eksisterende og fremtidige planer i området 12 2 NATURBESKYTTELSESINTERESSER Internationale beskyttelsesområder Bilag IV-arter Øvrige beskyttede arter Nationale beskyttelsesområder 25 3 EKSISTERENDE FORHOLD Limfjorden Fysiske og kemiske forhold i Limfjorden Miljøfremmede stoffer Naturtyper Fugle Fisk og lampretter Pattedyr Bilag IV-arter 35 4 KONSEKVENSEN AF SPILD TIL LIMFJORDEN Olieholdige produkter (marine gasolie, diesel, benzin og tungere fuel) Ethanol Skumvæske 40 5 NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING Vurderingskriterier Naturtyper Fugle Fisk og Lampretter Odder Spættet sæl Bilag IV-arter Konklusion 55 6 KONSEKVENSVURDERING AF ØVRIGE FORHOLD Naturområder og arter øst for Ålborg Havn Rekreative områder Oliekulbrinter i fødevarer 57 7 AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER 57 8 REFERENCER 58 BILAG

3 Side 3 SAMMENFATNING I forbindelse med etablering af rammer for Ålborg Oliehavns fortsatte virke igennem de kommende år efterspørger Virksomhedsafdelingen i Aalborg Kommune en vurdering af virkningen af et spild af olieholdige produkter, ethanol samt skumvæske til Limfjorden fra en af oliehavnens 5 aktører (Statoil A/S, Samtank A/S, Oil Storage ApS, Dangødning A/S, Port of Aalborg Tankstore ApS). Limfjorden indeholder betydende naturområder. Disse omfatter såvel internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), reservater som områder med generelle biologiske beskyttelsesinteresser. 9 km vest for Ålborg Havn ligger grænsen til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 / Ramsarområde nr. 7 / EF-Habitatområde nr. 15, omfattende Ulvedybet og Nibe Bredning. Cirka 26 km mod øst uden for Limfjordens udmunding ligger Habitatområde nr. 14 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 Ålborg Bugt, nordlige del. Der er lavet en vurdering af, hvilken konsekvens et spild af olieholdige produkter, ethanol samt skumvæske til disse områder og tilhørende arter vil have. Konsekvensvurderingen baserer sig på en worst case -situation, hvor det antages, at relativt store mængder bliver transporteret op til 22 km øst eller vest for havnen og således har potentiale til at påvirke Habitatområde nr. 14 og 15, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2 samt de øvrige af Limfjordens naturområder tæt ved Ålborg Havn negativt. Denne worst case forudsætter, at der ikke sættes aktiviteter i gang for at minimere et udslip, og at udslippet sker under de værst tænkelige forhold, som resulterer i maksimal spredning. Der er ikke tale om en vurdering som den, der laves ved ansøgning om udledningstilladelser, men alene en vurdering af potentielle risici ved spild. I worst case kan et spild af olieholdige produkter til Limfjorden kunne have væsentlig negativ påvirkning af arter og naturområder inden for Habitatområde nr. 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2. Med baggrund i at afstanden til Habitatområde nr. 14 er ca. 26 km, vurderes et evt. oliespild aldrig at kunne nå så langt mod øst. Derfor vurderes der ikke at kunne opstå påvirkninger af de naturtyper, som dette habitatområde er udpeget for at beskytte, men kun arter, der vandrer ind i Limfjorden. De marine naturtyper (1110, 1140, 1160 og 1170) og de terrestriske naturtyper (1210, 1220, 1310 og 1330) vil på kort sigt blive påvirket væsentligt ved oliespild til Limfjorden. Det er specielt de udbredte ålegræsområder og strandengene langs Limfjordens bredder, der vil blive påvirket på kort sigt. På længere sigt vil der være stor sandsynlighed for, at områderne reetableres. Muslinger, snegle og andre dyr tilknyttet vegetationen kommer derimod kun langsomt tilbage, og den økologiske balance vil være påvirket i en lang årrække. Den direkte effekt af oliespild på fugle på fjorden sammen med de indirekte økotoksikologiske effekter er årsag til, at mange af arterne i Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2 vil blive væsentligt påvirket af oliespild til Limfjorden. Tilsøling af fugle med olie efter et oliespild er ofte den mest iøjnefaldende skade, der forvoldes af olieforurening, og op mod 100 % af de olieramte fugle vil dø. Følgende arter i F1 og F2 vil blive væsentligt påvirket ved oliespild til Limfjorden:

4 Side 4 Skestork Klyde Almindelig ryle Fjordterne Havterne Splitterne Dværgterne Pibesvane Sangsvane Knopsvane Kortnæbbet gås Lysbuget knortegås Pibeand Krikand Taffeland Hvinand Toppet skallesluger Blishøne Edderfugl En af de mest skadelige effekter af oliespild er påvirkningen af lysbuget knortegås. Limfjorden udgør en meget vigtig overvintrings- og rasteplads for lysbuget knortegås. På flere af lokaliteterne, både øst og vest for Ålborg Havn kan der optræde store bestande med relativ stor betydning for verdens samlede bestand. Hvis der sker et oliespild, kan man teoretisk set slå op mod halvdelen af bestanden ihjel på én gang. Et olieudslip kan få væsentlige negative konsekvenser for den sjældne havog flodlampret ved at være direkte dødeligt eller indirekte ved at påvirke gydning, levesteder eller udtrækket af unge lampretter fra vandløb. Odder og spættet sæl kan blive påvirket væsentligt af et olieudslip til Limfjorden. Ved indtagelse af olie, som de er kommet i berøring med eller igennem føden, kan der opstå akutte og/eller kroniske effekter med risiko for, at de omkommer eller kommer i en ringere kondition. Den midlertidige ødelæggelse af et potentielt leveområde udgør dog den væsentligste negative påvirkning for sæler og odder i tilfælde af et olieudslip. Bilag IV-arter, ud over måske strandtudse, vurderes at blive væsentligt påvirket af et oliespild til Limfjorden. Hvis der i forbindelse med højvande og/eller hårdt vejr bliver tilført olie til strandtudsens yngleområder, som f.eks. Egholm, kan det få væsentlige negative konsekvenser for strandtudsens ynglesucces det pågældende år. Marsvin vurderes ikke at blive direkte påvirket i nævneværdig grad, eftersom marsvinet kun sjældent benytter Limfjorden, og fordi arten er en overordentlig god svømmer, hvorved risikoen for at komme i kontakt med olien reduceres. Vand- og damflagermus har ikke Limfjorden som det vigtigste fourageringsområde og påvirkes heller ikke væsentligt.

5 Side 5 Spild med ethanol eller skumvæske vil ikke have nogen væsentlig påvirkning på habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne. Spild med ethanol eller skumvæske til havnen kan have en kortvarig akut effekt på et meget lille område svarende til henholdsvis 0,5 ha og 0,14 ha af havnebassinet. Der vil ikke være betydende langtidseffekter, og der vil ikke være behov for oprensning eller reetablering.

6 Side 6 0 INDLEDNING I forbindelse med etablering af rammer for Ålborg Oliehavns fortsatte virke igennem de kommende år efterspørger Virksomhedsafdelingen i Aalborg Kommune en vurdering af virkningen af et udslip af olieholdige produkter til Limfjorden fra en af oliehavnens aktører. Nærværende notat skal kunne anvendes af oliehavnens individuelle aktører i deres arbejde med egne sikkerhedsdokumentationer og ved Ålborg Kommunes vurdering af risici. De individuelle aktører er: Statoil A/S Samtank A/S Oil Storage ApS Dangødning A/S Port of Aalborg Tankstore ApS Limfjorden indeholder væsentlige naturområder. Disse omfatter såvel internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), reservater som områder med generelle biologiske beskyttelsesinteresser. 9 km mod vest for Ålborg Havn ligger grænsen til EF Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 / Ramsarområde nr. 7 / EF-Habitatområde nr. 15, omfattende Ulvedybet og Nibe Bredning. En del af holmene og småøerne i bredningen er desuden udpeget som vildtreservat. Cirka 26 km mod øst uden for Limfjordens udmunding ligger EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 Ålborg Bugt, nordlige del / EF-Habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udpegningsgrundlaget for disse områder omfatter således plante- og dyrearter med tilknytning til fjordområderne, som potentielt kan blive berørt af olieudslip. Nærværende notat indeholder en vurdering af den miljømæssige konsekvens af spild til Limfjorden og de potentielt berørte naturområder og arter. Vurderingen baserer sig på eksisterende data og viden. Der er ikke tale om en vurdering som den, der laves ved ansøgning af om udledningstilladelser, men alene en vurdering af potentielle risici ved spild. Notatet indeholder en Natura 2000-konsekvensvurdering i henhold til bestemmelserne i 6-8 i Miljøministeriets bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) og baseret på By- og Landskabsstyrelsens Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, ekstern høringsudgave Foruden nærværende notat vil der også blive udarbejdet et notat, der indeholder en vurdering af virkningen af et udslip af olieholdige produkter til offentlig kloak fra en af oliehavnens aktører. De to notater udgives som særskilte rapporter, som vil indgå i Ålborg Kommunes myndighedsbehandling i forbindelse med risikovurdering.

7 Side 7 1 PROJEKTBESKRIVELSE 1.1 Spild til Limfjorden Konsekvensvurderingen tager udgangspunkt i en worst case -situation, hvor der sker et uheld hos en af aktørerne på oliehavnen på Ålborg Havn, som resulterer i spild til Limfjorden. Følgende antagelser om spild til Limfjorden ligger til grund for konsekvensvurderingen: Slangesprængning. Besætning på skib intakt. Mængde m 3 Besætning på skib sættes ud af kraft. Mængde m 3 Tankkollaps Mængde ca. 500 m 3 Brand Mængde ca. 500 m3 Mængde af slukningsvand ca m 3, heraf ca. 250 m 3 skumvæske Produkter Virkningen af spild vurderes for følgende produkter: Marine gasolie & diesel, cas no Benzin, cas no Tungere fuel oil, cas no. Formentlig en blanding af cas no og cas no Ethanol, cas no Skumvæske, cas no Afværgeforanstaltninger Der forudsættes, at ovennævnte mængder spredes uden afhjælpende foranstaltninger, som spærrer for spredning eller begrænser den. 1.2 Spredningsveje De udvalgte produkter udmærker sig ved at have forskellige spredningsmønstre, primært med baggrund i forskelle i vandopløselighed og fordampning. Til brug for konsekvensvurderingen for de olieholdige produkter (marine gasolie, diesel og tungere fuel) er der foretaget spredningssimulering vha. SeaTrack Web (en tredimensionel hydraulisk oliespredningsmodel for åbne farvande, /1/). Dybdeforholdene, som modellen er beregnet til, passer til dem, der kendes for Limfjorden, dvs m. Modellens primære resultatdannelse er en beregning af fordampning, dispergering og bundfældningsprofiler af produktet som en funktion af tiden. Modellen kan også regne på vandtransport, men er ikke kalibreret til forholdene i Limfjorden. Olien vil bevæge sig på havoverfladen med samme hastighed og i samme retning som fjordvandet /7/. For at simplificere beregningen af vandtransporten tages der derfor udgangspunkt i en skønnet maksimal vandtransport i Limfjorden.

8 Side 8 De beregnede spredninger baseres på worst case -scenarier, dvs. resultatet bliver den maksimale spredning. Der ligger følgende generelle antagelser til grund for den følgende vurdering af produkternes spredning i Limfjorden: Den maksimale øst- eller vestgående strøm i Limfjorden er 2 knob (3,6 km/t). Selv om der generelt er en østgående strøm i Limfjorden, regnes der med worst case, hvor strømmen kan gå enten øst eller vest på med 2 knob. 2 knob er den højeste strøm målt ved Ålborg Havn. Ved storm kombineret med tidevandsstrøm måles normalt op til 0,5 knob /34/, så 2 knob er ved en ekstrem situation. Efter 6 timer vender strømmen. Vandtransporten vil da enten være østgående eller vestgående. Ved ubrudt strøm og rette vindretning vil en spredning strække sig maksimalt 22 km mod øst eller vest på 6 timer. Dette vurderes at være absolut maksimal spredning under værst tænkelige forhold, og der er ikke taget højde for, at fjorden siksakker grader, samt at der adsorberes produkt langs moler og strandenge undervejs. Det lykkes ikke at opsamle eller begrænse spildets udbredelse i de første 6 timer. Selv om et spild vil spredes som en prop, regnes spredningen for den samlede overflade af Limfjorden Marine gasolie og diesel Marine gasolie og diesel repræsenterer stort set uopløselige produkter, der samtidig har lav fordampning. Disse produkter spreder sig hurtigt til et få mm tyndt, men bredt lag på vandoverfladen. Spredning vil være styret af fordampning, dispergering, bundfældning, strøm og vind men også af vedhæftning til faste legemer/planter. Idet der stort set ikke vil forekomme dispergering af produkterne i vandet til start, vil omfanget/udstrækningen af spildet umiddelbart kunne observeres visuelt. Det vil være muligt at iværksætte tiltag i forhold til det observerede produkt, der vil udgøre langt størstedelen af den samlede mængde. Spredningen af marine gasolie og dieselolie er beregnet ud fra den nævnte SeaTrack Web model /1/ og er vist på figur 1.1 og 1.2. Sammenfattende viser spredningsmodellen følgende: 0-6 timer De første 6 timer efter et spild fordamper 25 % af olien, hvilket udgør den primære fordampning. I det samme tidsrum mindskes olien i overfladen fra 100 % til ca. 55 %, og mængden af olie, der er dispergeret i vandet, øges fra 0 til ca. 20 %. Olien er ikke nået havbunden. Olien på overfladen kan efter 6 timer nå sin maksimale udbredelse på 22 km fra spildområde (regnet med baggrund i strømhastighed på 2 knob) timer Fra 6-12 timer efter et spild når den primære fordampning sit maksimum på 28 %. Herefter fordamper der ikke mere. Samtidig forsvinder størstedelen af olien fra overfladen, fra ca. 55 % til godt 1 %. Den dispergerede mængde olie i vandet øges til ca. 70 %. olie har nået havbunden.

9 Side timer Fra timer efter et spild sker der ingen yderligere fordampning. Den dispergerede olie i vandet mindskes markant imod slutningen af tidsperioden, fordi olien bundfældes (60 % bundfældes efter 18 timer) timer Fra timer efter et spild forsvinder den sidste rest af olie fra overfladen. Den resterende del af dispergeret olie bundfælder på havbunden, og når sit stationære maksimum på 72 %. Resten af olien fordampede tidligere i forløbet.

10 Side 10 A B C Figur 1.1: Spredning af dieselolie efter spild i Ålborg Havn (0-6 timer). Figuren viser, hvor mange % olie der vil være på overfladen (A), dispergeret i vandfasen (B), og hvor meget der er fordampet (C). Modellen regner på et worst case -scenarie.

11 Side 11 Figur 1.2: Fordelingen af dieselolie efter spild i Ålborg Havn som funktion af tiden. Benzin Benzin hører til gruppen af lette olier, som kendetegner produkter, der udviser lav viskositet, en vis grad af dispergering og stor fordampningsevne. Ved et spild vil disse produkter umiddelbart lægge sig på overfladen og meget hurtigt spredes over et stort areal grundet produktets lave viskositet, tyngdekraft og overfladespænding. Med tiden vil en stor del fordampe, og en del vil blive dispergeret i vandet. Styrende for omfanget af spredning vil også være temperatur, idet høj temperatur vil øge fordampningen (og dispergering), mens lav temperatur tilsvarende vil mindske fordampning/dispergering. Modelberegning af spredningsmønster er ikke udført, men den maksimale udbredelse antages at være som marine gasolie og diesel. I praksis vil mængden af produkt, der vil være på vandoverfladen, være væsentlig mindre end for diesel, fordi benzin fordamper hurtigere. Tungere fuel Modelberegning af spredningsmønster er ikke gennemført, men det kan ikke udelukkes, at der vil kunne observeres en spredning svarende til forholdene for marine gasoile og diesel. Der må dog forventes en hurtigere dispergering i vandfasen og hurtigere bundfældning, end der kan forventes for marine gasolie. Desuden vil der forekomme mindre fordampning, ligesom det må forventes, at den indledende spredning på vandoverfladen vil foregå langsommere pga. den højere viskositet. Der vil blive afsat/aflejret en del mere produkt langs kontaktzonen mellem vand/land, ligesom det må forventes, at der vil forekomme en væsentlig større påvirkning af havbunden som følge af bundfældning af olien. En del PAH vil sedimentere. Mængden er svær at beregne, men tungere fuel er det produkt, der indeholder flest PAH. Ethanol og skumvæske Ethanol og skumvæske repræsenterer fuldstændigt opløselige produkter, der spredes under opblanding i vandvasen. Styrende for spredningen vil således primært være strømforholdene. Idet der til stadighed vil være en opblanding

12 Side 12 mellem påvirket og upåvirket vand, vil der løbende være en fortynding, og spredningen vil derved være svær at konkretisere. Idet stofferne ikke kan konstateres visuelt, og i øvrigt ikke kan indesluttes/opsamles separat, vil aktive tiltag for at mindske påvirkningen være stærkt begrænsede. I worst case vil spredningen række 22 km øst eller vest for Ålborg Havn afhængig af vind- og strømforhold (jf. ovenstående model). 1.3 Mulige påvirkninger ved projektet Spild til Limfjorden kan have en stor påvirkning i selve havnebassinet, men som spredningsmodellen viser, kan Limfjorden øst og vest for Ålborg Havn også blive påvirket. Disse påvirkninger vil udgøre fokus i de efterfølgende konsekvensvurderinger, der er nærmere beskrevet i afsnit 4, 5 og Øvrige eksisterende og fremtidige planer i området Konsekvensen af spild skal også forholde sig til de kumulerede effekter på de arter og naturtyper, som området er udpeget til at skulle beskytte. Ålborg Havn og tilstødende områder rummer eksisterende anlæg, som allerede i dag har aktiviteter, der i en vis grad påvirker Limfjorden med de produkter, der vurderes på i denne rapport. Nærværende notat vurderer dog på store uheld, som berører spild af store mængder produkt, der langt overstiger de andre aktørers potentielt løbende udledning eller mindre hændelser med spild. Eksisterende spild er der derfor ikke regnet videre på i denne rapport.

13 Side 13 2 NATURBESKYTTELSESINTERESSER I det følgende beskrives de internationale og nationale naturbeskyttelsesinteresser, der gælder for Limfjorden. 2.1 Internationale beskyttelsesområder Flere områder ved Limfjorden er omfattet af internationale konventioner. De kaldes Natura 2000-områder, som omfatter EF-Habitatområder, EF- Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter, mens fuglebeskyttelsesområderne alene er udpeget for at beskytte bestemte arter af fugle. Ramsarområderne er udpeget for at beskytte fugle tilknyttet vådområder generelt. I oplandet til Limfjorden findes 41 habitatområder, 25 fuglebeskyttelsesområder og 3 Ramsarområder. En del af disse områder ligger kun delvist inden for oplandet. Inden for ca. 9 km mod vest for Ålborg Havn ligger som vist på figur 2.1 Natura 2000-området 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal bestående af Habitatområde nr. H15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F1 / Ramsarområde nr. 7. En del af holmene og småøerne i bredningen er desuden udpeget som vildtreservat. Cirka 26 km mod øst uden for Limfjordens udmunding ligger Habitatområde nr. 14, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 Ålborg Bugt, nordlige del. Med baggrund i den maksimale udbredelse af de 5 produkter vurderes det derfor af afstandsmæssige årsager, at alene områderne H15 og F1 vil kunne blive væsentligt berørt (se figur 1.2 og 2.1). De udpegede arter i H14 og F2 kan dog også blive påvirket af olien inde i fjorden tættere ved havnen. Derfor er arterne i Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 også et væsentligt internationalt beskyttelsesområde, der beskrives og konsekvensvurderes. Habitatområde nr. 15 Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 15, som dette ser ud efter den seneste revision (Skov- og Naturstyrelsen 2007), fremgår af tabel 2.1 sammen med en vurdering af de enkelte områder/arters relevans i forhold til de områder i Limfjorden, der kan blive påvirket af spild. Bevaringsmålsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder er "at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for". Det gælder således, at et givent anlæg ikke må "medføre forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for" (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 ).

14 Side 14 Figur 2.1: Oversigtskort over potentielt berørte internationale naturbeskyttelsesområder hhv. vest og øst for Aalborg. Den orange plet angiver omtrentlig placering af Aalborg Havn. EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 Ålborg Bugt, nordlige del samt Habitatområde nr. 14 ligger uden for den maksimale spredning af spild. Der er store marine værdier i området i kraft af forekomsten af nogle af de største lavvandede fjordområder i Danmark. Disse arealer har især tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs (naturtypen 1110). De lavvandede marine områder i Nibe og Gjøl Bredning er desuden af international betydning for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget. Potentielt påvirkede naturområder og arter beskrives kort i det følgende: Habitattype 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 m. De er hævet over den omgivende bund, således at der opstår en banke. De kan

15 Side 15 være uden bevoksning eller bevokset med samfund af ålegræs, havgræs m.m. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten. Naturtypen er en vigtig overvintringsplads for mange arter af fugle som f.eks. lommer og sortænder og bruges også af sæler. Habitattype 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Mudder- og sandflader, som er tørlagt ved ebbe. Naturtypen mangler landplanter, men er ofte dækket af blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der forekomme ålegræs. Fladerne rummer ofte rige samfund af invertebrater. Naturtypen er af stor betydning som fødeområde for ande- og vadefugle. Habitattype 1160 Større lavvandede bugter og vige Store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden består ofte af meget forskellige sedimenter og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Habitattype 1170 Rev Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet bund eller anden hård bund. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Fra havbunden og opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund. Det giver de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærliggende rev. Habitattype 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand. Naturtypen består især af enårige strandplanter, som koloniserer mudder- og sandflader ved kysten. Det kan dreje sig om såkaldte kvellervader, sandpander og andre arealer med pionervegetation, hvor arter som strand-gåsefod eller strandfirling indgår Habitattype 1330 Strandenge Strandenge omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet, f.eks. ved vinterstorme. Vegetationen består af salttålende arter. Strandenge har gennem århundreder været udnyttet til græsning, hvilket holder vegetationen lav. Ophør af græsning vil medføre invasion af højere plantearter, f.eks. tagrør. Strandenge omfatter også vegetationstypen strandsump. Strandenge forekommer ved fjorde og vige samt ved kyster med lavvandede områder, ikke mindst inden for Habitatområde nr. 15 ved Limfjorden. Habitatnaturtype 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Bevoksninger på stenede strande med etårige planter, der vokser på opskyllet materiale som tang eller grus. Opskyllet aflejres typisk som små volde og er rigt på kvælstofholdigt, organisk materiale. Naturtypen findes almindeligt langs kyster i de indre danske farvande, som er udsat for en vis bølgepåvirkning fra havet. Naturtypen findes spredt i store dele af Habitatområde nr. 15. Habitatnaturtype 1220 Flerårig vegetation på stenede strande Naturtypen består af flerårig vegetation på stenede strande, inklusive disses øvre dele, som i visse tilfælde kan udgøre ret store komplekser af gamle strandvolde. Dele af dem kan være domineret af laver og mosser. På store,

16 Side 16 gamle strandvoldssystemer kan der efterhånden udvikles strandoverdrev, hede og kratvegetation. Naturtypen findes spredt i store dele af Habitatområde nr. 15. Hav- og flodlampret Lampretten hører til dyregruppen rundmunde, der er kendetegnet ved bl.a. at have en rund sugemund. Hav- og fjordlampret er på udpegningsgrundlaget i H15, hvor den er fanget på vej til gydepladserne i en række af de vandløb, som har deres udløb i H15, bl.a. Ryå, Binderup Å og Sønderup Å. Den lever således dele af året i de marine områder af H15. Odder Odder er opført på Habitatdirektivets Bilag II og IV samt på udpegningsgrundlaget i H15. Spættet sæl Sæler er en del af udpegningsgrundlaget for en række habitatområder i de danske farvande, herunder H15. Sælarterne er desuden optaget i direktivets Bilag V, som omfatter dyre- og plantearter, hvor der - såfremt de gøres til genstand for jagt eller anden udnyttelse - kræves forvaltningsregler. Spættet sæl er ligeledes omfattet af Bern Konventionen af 19. september 1979, som har til formål at bevare den vilde flora og fauna samt deres habitater. Både spættet sæl og gråsæl er optaget på konventionens Bilag III over arter, hvis bestande skal beskyttes og sikres mod trusler.

17 Side 17 Tabel 2.1: Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde nr.15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, hvor naturtyper, som EU prioriterer at beskytte, er markeret med *. I tabellen er anført arter og naturtyper, som grundet afstand eller projektets karakter ikke vurderes relevante at vurdere nærmere. For relevante arter/naturtyper er det vurderet, hvorvidt påvirkningen er væsentlig eller ej. EF-Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Relevans 1013 Kildevældsvindelsnegl Vertigo geyeri Ikke relevant 1065 Hedepletvinge Euphydryas aurinia Ikke relevant Potentiel påvirkning 1095 Havlampret Petromyzon marinus Relevant Mulig negativ 1096 Bæklampret Lampetra planeri Ikke relevant 1099 Flodlampret Lampetra fluviatilis Relevant Mulig negativ 1355 Odder Lutra lutra Relevant Mulig negativ 1365 Spættet sæl Phoca vitulina Relevant Mulig negativ 1528 Gul stenbræk Saxifraga hirculus Ikke relevant Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Relevant Relevant Mulig negativ Mulig negativ 1150 *Kystlaguner og strandsøer Ikke relevant Mulig negativ 1160 Større lavvandede bugter og vige Relevant Mulig negativ 1170 Rev Relevant Mulig negativ Enårig vegetation på stenede strandvolde Flerårig vegetation på stenede strande Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand Relevant Relevant Relevant Mulig negativ Mulig negativ Mulig negativ 1330 Strandenge Relevant Mulig negativ 1340 *Indlandssaltenge Ikke relevant Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke relevant Ikke relevant 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ikke relevant 3260 Vandløb med vandplanter Ikke relevant 4030 Tørre dværgbusk samfund (heder) Ikke relevant 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Ikke relevant

18 Side 18 EF-Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Relevans Potentiel påvirkning 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter) Ikke relevant *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggede skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 7230 Rigkær Ikke relevant E0 Bøgeskove på morbund med kristtorn Stilkegeskove og -krat på mager sur bund *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 Udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1, som dette ser ud efter den seneste revision (Skov- og Naturstyrelsen 2007), fremgår af tabel 2.2. Ynglefuglene, der indgår i udpegningsgrundlaget, udgøres af hedehøg, skestork, klyde, engryle, brushane, fjordterne, havterne, dværgterne og splitterne. Udgangspunktet for at en yngleforekomst kan indgå i udpegningsgrundlaget er, at arten optræder på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. Men derudover er der en række mere specifikke kriterier, der skal være opfyldt (se info-boks). Med undtagelse af splitterne og dværgterne er alle arterne i EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 optaget under kriteriet, der betinger, at forekomsten skal udgøre mere end 1 % af den nationale bestand (kriterium F1). Splitterne og dværgterne er inkluderet, fordi forekomsten bidrager til opretholdelsen af bestande af spredt forekommende arter (F3).

19 Side 19 For trækfugle indgår pibesvane, sangsvane, knopsvane, hjejle, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, krikand, taffeland, hvinand, toppet skallesluger og blishøne i udpegningsgrundlaget. For at trækfugle kan indgå i udpegningsgrundlaget, skal de regelmæssigt forekomme i antal af international eller, for arter opført på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1, af national betydning. Sangsvane, pibesvane og hjejle er inkluderet både efter kriteriet omkring forekomster af Bilag 1-arter af international eller national betydning (F2) og kriteriet omkring forekomster af international betydning (F4). For alle de øvrige arter er sidstnævnte kriterium lagt til grund. For at en forekomst kan klassificeres som værende af international eller national betydning, skal der regelmæssigt optræde 1 % eller mere af trækvejsbestanden, henholdsvis den nationale bestand, i et område. Tabel 2.2. Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 Ulvedybet og Nibe Bredning i henhold til den i 2007 foretagne opdatering. Arterne er udpeget i to kategorier, henholdsvis ynglefugle (Y) og trækfugle (T, Tn), efter en række kriterier (F1, F2 ), der fremgår af info-boks. Art Kategori Kriterier Pibesvane Cygnus columbianus 1 T F2, F4 Sangsvane Cygnys cygnus 1 T F2, F4 Blå kærhøg Circus cyaneus 1 Tn F2 Hedehøg Circus pygargus 1 Y F1 Skestork Platalea leucorodia 1 Y F1 Klyde Recurvirostra avosetta 1 Y F1 Hjejle Pluvialis apricaria 1 T F2, F4 Almindelig ryle (Engryle) Calidris alpina 1 Y F1 Brushane Philomachus pugnax 1 Y F1 Fjordterne Sterna hirundo 1 Y F1 Havterne Sterna paradisaea 1 Y F1 Splitterne Sterna sandvicensis 1 Y F3 Dværgterne Sterna albifrons 1 Y F3 Knopsvane Cygnus olor 2 T F4 Kortnæbet gås Anser branhyrhynchus 2 T F4 Grågås Anser anser 2 T F4 Lysbuget knortegås Branta bernicla hrota 2 T F4 Pibeand Anas penelope 2 T F4 Krikand Anas crecca 2 T F4 Taffeland Aythya ferina 2 T F4 Hvinand Bucephala clangula 2 T F4 Toppet skallesluger Mergus serrator 2 T F4 Blishøne Fulica atra 2 T F4 1 Arter på Bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1; 2 Arter, jf. artikel 4, stk. 2

20 Side 20 INFO-BOKS UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR INTERNATIONALE FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDER. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af Natura Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget, skal arten være angivet på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i antal af international eller national betydning, jf. artikel 4, stk. 2. For de arter, der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2, er det angivet, i hvilke perioder af artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Udpegningsgrundlaget angiver, hvilke kriterier der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: Arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: Arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: Arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. natravn og rødrygget tornskade. F4: Arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: Arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: Arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: Arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Eivind Johansen og Lene Gerd Sørensen Nordre Strandvej 182 A 3140 Ålsgårde Den 2. oktober 2014 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

BILAG Miljørapport - VVM og MV. Udvidelse af Aalborg Lufthavn

BILAG Miljørapport - VVM og MV. Udvidelse af Aalborg Lufthavn ILAG Miljørapport - VVM og MV Udvidelse af Aalborg Lufthavn Aalborg Lufthavn, Januar 2013 ilag til Miljørapport VVM og MV ilag 1. ilag 2. ilag 3. ilag 4. ilag 5. Natura 2000 konsekvensvurdering eregningsforudsætninger

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 1 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udgiver: Mariagerfjord Kommune Nordre Kajakgade 1 9500 Hobro www.mariagerfjord.dk Frederikshavn

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

AREALGODKENDELSE. Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev

AREALGODKENDELSE. Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev AREALGODKENDELSE Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 28/5 2010 / 1/6 2010 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af miljøbelastningen...

Læs mere

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...4 3. Foreløbig trusselsvurdering...6

Læs mere

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område Teknisk Notat Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område nr. 39 September 2005 Endelig version Notat Miljø Industri & Marine IT

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

AREALGODKENDELSE GODKENDELSE. Lundbakvej 72, 9490 Pandrup. Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar

AREALGODKENDELSE GODKENDELSE. Lundbakvej 72, 9490 Pandrup. Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar AREALGODKENDELSE GODKENDELSE Lundbakvej 72, 9490 Pandrup Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar F 2010 / 23. Februar 2010 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering

Læs mere

Konsekvensvurdering ift. internationale naturbeskyttelsesinteresser - Udvidelse/ ændring af eksisterende produktion på Cheminovas arealer på Rønland

Konsekvensvurdering ift. internationale naturbeskyttelsesinteresser - Udvidelse/ ændring af eksisterende produktion på Cheminovas arealer på Rønland Notat Konsekvensvurdering ift. internationale naturbeskyttelsesinteresser - Udvidelse/ ændring af eksisterende produktion på Cheminovas arealer på Rønland Oktober 2009 Notat Konsekvensvurdering i forhold

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde nr. 111 Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 og 72 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Basisanalyse 2006. Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27.

Basisanalyse 2006. Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27. Basisanalyse 2006 Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27. Vadehavet Sønderjyllands og Ribe Amter Indhold VADEHAVET 3 1 Indledning 3 Natura

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk

D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk Miljø- og Energiministeriet / Skov- og Naturstyrelsen, 2000 1 Danske

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan 2010-2014. Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan 2010-2014. Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby Teknik og Miljø Naturkvalitetsplan 2010-2014 Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby Forsidefoto af 5. maj 2009 Strandengene ved Sylten (Foto: Knud H. Larsen)

Læs mere

Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune

Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune FØLGENDE 5 BADERÅD BØR ALTID FØLGES: - Se efter om der er information, der fraråder badning. - Lad være med at bade, hvis vandet er uklart. Du skal kunne

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland A01 til Grådyb.

Tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland A01 til Grådyb. Esbjerg Forsyning A/S Att. Finn Egholm Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Email: fie@esbjergforsyning.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 9. december 2014 Sagsbehandler Johannes Lomborg Telefon direkte 76 16 51

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus

Kriterier for gunstig bevaringsstatus Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kriterier for gunstig bevaringsstatus Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Faglig rapport

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Flagstangen

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand i form af sne fra Randers by i havnen, Randers Fjord

Tilladelse til udledning af overfladevand i form af sne fra Randers by i havnen, Randers Fjord Side 1 Randers Kommune Miljø og Teknik Vej- og Trafik Laksetorvet 8900 Randers C Att.: Britt Appelon Miljø og teknik Natur- og Miljø Laksetorvet DK-8900 Randers Telefon 89 15 17 26 Christina.moeller@randers.dk

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014 HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk 22. januar 2014 Landzonetilladelse til etablering af 10 stk. dobbelte damme m.v. på matr.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov. Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup

Læs mere

Badevandsprofil To-Bjerg

Badevandsprofil To-Bjerg Badevandsprofil To-Bjerg Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune By og Landskab Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: byoglandskab@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 513 - Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn

Miljøvurdering af lokalplan 513 - Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Svendborg Kommune Miljøvurdering af lokalplan 513 - Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn April 2008 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 www.cowi.dk Svendborg Kommune

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Badevandsprofil Kollund Strand

Badevandsprofil Kollund Strand Badevandsprofil Kollund Strand Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Limfjorden Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan Hovedvandopland Limfjorden. Kolofon Titel: Vandplan 2010 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Badevandsprofil. Grusgravssø ved Dyndet

Badevandsprofil. Grusgravssø ved Dyndet Badevandsprofil Grusgravssø ved Dyndet Maj 2012 Badevandets beliggenhed Medlemsstat Danmark Kommune Køge DKBW nr. 1086 Station nr. 593 Station Navn Grusgravsø ved Dyndet DKBW Navn Kort 593,B,Grusgravsø

Læs mere

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord:

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt

Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening Juni 2008 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden Offentlig høring, juni 2013 Vandplan Hovedvandopland Limfjorden. Kolofon Titel: Vandplan 2010 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads.

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads. Silkeborg Kajak- og Cykeludlejning v Summits APS Åhave Allé 7 8600 Silkeborg Att. Per Kristensen 12. maj 2015 Tilladelse til udlejning af fartøjer på timebasis Silkeborg Kommune meddeler hermed Silkeborg

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Medlemsstat Danmark Danmark. DKBW Nr. 1240 1241. Stationsnummer 34 35. DKBW Navn kort Kystsanatoriet Gl. Guldagervej. Hydrologisk Reference M M

Medlemsstat Danmark Danmark. DKBW Nr. 1240 1241. Stationsnummer 34 35. DKBW Navn kort Kystsanatoriet Gl. Guldagervej. Hydrologisk Reference M M Badevandsprofil Strandpromenaden Hjerting Ansvarlig myndighed: Esbjerg Kommune Torvegade 6700 Esbjerg Tlf.: 76 16 16 16 www.esbjergkommune.dk Email: Raadhuset@esbjergkommune.dk Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil for Øer Strand

Badevandsprofil for Øer Strand Badevandsprofil for Øer Strand Ansvarlig myndighed Syddjurs Kommune Natur og Miljø Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Kontakt: Telefon: 87 53 54 10 syddjurs@syddjurs.dk www.syddjurs.dk Badestranden Beliggenhed

Læs mere