Notat. 22. dec Projekt:

Transkript

1 Notat Konsekvensvurdering af spild fra Ålborg Havn til Limfjorden i forhold til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2, Ramsarområde nr. 7 og Habitatområde nr. 14 og 15 samt Limfjordens øvrige naturområder 22. dec Projekt: Til Fra : Ålborg Olie Havn : Simon Grünfeld, Christian Bjørn og Kim Aaen Vedlagt : Kvalitetssikring : Torben Ebbensgaard Copyright : Kortgrundlag Kort- og Matrikelstyrelsen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 SIDE SAMMENFATNING 3 0 INDLEDNING 6 1 PROJEKTBESKRIVELSE Spild til Limfjorden Spredningsveje Mulige påvirkninger ved projektet Øvrige eksisterende og fremtidige planer i området 12 2 NATURBESKYTTELSESINTERESSER Internationale beskyttelsesområder Bilag IV-arter Øvrige beskyttede arter Nationale beskyttelsesområder 25 3 EKSISTERENDE FORHOLD Limfjorden Fysiske og kemiske forhold i Limfjorden Miljøfremmede stoffer Naturtyper Fugle Fisk og lampretter Pattedyr Bilag IV-arter 35 4 KONSEKVENSEN AF SPILD TIL LIMFJORDEN Olieholdige produkter (marine gasolie, diesel, benzin og tungere fuel) Ethanol Skumvæske 40 5 NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING Vurderingskriterier Naturtyper Fugle Fisk og Lampretter Odder Spættet sæl Bilag IV-arter Konklusion 55 6 KONSEKVENSVURDERING AF ØVRIGE FORHOLD Naturområder og arter øst for Ålborg Havn Rekreative områder Oliekulbrinter i fødevarer 57 7 AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER 57 8 REFERENCER 58 BILAG

3 Side 3 SAMMENFATNING I forbindelse med etablering af rammer for Ålborg Oliehavns fortsatte virke igennem de kommende år efterspørger Virksomhedsafdelingen i Aalborg Kommune en vurdering af virkningen af et spild af olieholdige produkter, ethanol samt skumvæske til Limfjorden fra en af oliehavnens 5 aktører (Statoil A/S, Samtank A/S, Oil Storage ApS, Dangødning A/S, Port of Aalborg Tankstore ApS). Limfjorden indeholder betydende naturområder. Disse omfatter såvel internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), reservater som områder med generelle biologiske beskyttelsesinteresser. 9 km vest for Ålborg Havn ligger grænsen til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 / Ramsarområde nr. 7 / EF-Habitatområde nr. 15, omfattende Ulvedybet og Nibe Bredning. Cirka 26 km mod øst uden for Limfjordens udmunding ligger Habitatområde nr. 14 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 Ålborg Bugt, nordlige del. Der er lavet en vurdering af, hvilken konsekvens et spild af olieholdige produkter, ethanol samt skumvæske til disse områder og tilhørende arter vil have. Konsekvensvurderingen baserer sig på en worst case -situation, hvor det antages, at relativt store mængder bliver transporteret op til 22 km øst eller vest for havnen og således har potentiale til at påvirke Habitatområde nr. 14 og 15, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2 samt de øvrige af Limfjordens naturområder tæt ved Ålborg Havn negativt. Denne worst case forudsætter, at der ikke sættes aktiviteter i gang for at minimere et udslip, og at udslippet sker under de værst tænkelige forhold, som resulterer i maksimal spredning. Der er ikke tale om en vurdering som den, der laves ved ansøgning om udledningstilladelser, men alene en vurdering af potentielle risici ved spild. I worst case kan et spild af olieholdige produkter til Limfjorden kunne have væsentlig negativ påvirkning af arter og naturområder inden for Habitatområde nr. 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2. Med baggrund i at afstanden til Habitatområde nr. 14 er ca. 26 km, vurderes et evt. oliespild aldrig at kunne nå så langt mod øst. Derfor vurderes der ikke at kunne opstå påvirkninger af de naturtyper, som dette habitatområde er udpeget for at beskytte, men kun arter, der vandrer ind i Limfjorden. De marine naturtyper (1110, 1140, 1160 og 1170) og de terrestriske naturtyper (1210, 1220, 1310 og 1330) vil på kort sigt blive påvirket væsentligt ved oliespild til Limfjorden. Det er specielt de udbredte ålegræsområder og strandengene langs Limfjordens bredder, der vil blive påvirket på kort sigt. På længere sigt vil der være stor sandsynlighed for, at områderne reetableres. Muslinger, snegle og andre dyr tilknyttet vegetationen kommer derimod kun langsomt tilbage, og den økologiske balance vil være påvirket i en lang årrække. Den direkte effekt af oliespild på fugle på fjorden sammen med de indirekte økotoksikologiske effekter er årsag til, at mange af arterne i Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2 vil blive væsentligt påvirket af oliespild til Limfjorden. Tilsøling af fugle med olie efter et oliespild er ofte den mest iøjnefaldende skade, der forvoldes af olieforurening, og op mod 100 % af de olieramte fugle vil dø. Følgende arter i F1 og F2 vil blive væsentligt påvirket ved oliespild til Limfjorden:

4 Side 4 Skestork Klyde Almindelig ryle Fjordterne Havterne Splitterne Dværgterne Pibesvane Sangsvane Knopsvane Kortnæbbet gås Lysbuget knortegås Pibeand Krikand Taffeland Hvinand Toppet skallesluger Blishøne Edderfugl En af de mest skadelige effekter af oliespild er påvirkningen af lysbuget knortegås. Limfjorden udgør en meget vigtig overvintrings- og rasteplads for lysbuget knortegås. På flere af lokaliteterne, både øst og vest for Ålborg Havn kan der optræde store bestande med relativ stor betydning for verdens samlede bestand. Hvis der sker et oliespild, kan man teoretisk set slå op mod halvdelen af bestanden ihjel på én gang. Et olieudslip kan få væsentlige negative konsekvenser for den sjældne havog flodlampret ved at være direkte dødeligt eller indirekte ved at påvirke gydning, levesteder eller udtrækket af unge lampretter fra vandløb. Odder og spættet sæl kan blive påvirket væsentligt af et olieudslip til Limfjorden. Ved indtagelse af olie, som de er kommet i berøring med eller igennem føden, kan der opstå akutte og/eller kroniske effekter med risiko for, at de omkommer eller kommer i en ringere kondition. Den midlertidige ødelæggelse af et potentielt leveområde udgør dog den væsentligste negative påvirkning for sæler og odder i tilfælde af et olieudslip. Bilag IV-arter, ud over måske strandtudse, vurderes at blive væsentligt påvirket af et oliespild til Limfjorden. Hvis der i forbindelse med højvande og/eller hårdt vejr bliver tilført olie til strandtudsens yngleområder, som f.eks. Egholm, kan det få væsentlige negative konsekvenser for strandtudsens ynglesucces det pågældende år. Marsvin vurderes ikke at blive direkte påvirket i nævneværdig grad, eftersom marsvinet kun sjældent benytter Limfjorden, og fordi arten er en overordentlig god svømmer, hvorved risikoen for at komme i kontakt med olien reduceres. Vand- og damflagermus har ikke Limfjorden som det vigtigste fourageringsområde og påvirkes heller ikke væsentligt.

5 Side 5 Spild med ethanol eller skumvæske vil ikke have nogen væsentlig påvirkning på habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne. Spild med ethanol eller skumvæske til havnen kan have en kortvarig akut effekt på et meget lille område svarende til henholdsvis 0,5 ha og 0,14 ha af havnebassinet. Der vil ikke være betydende langtidseffekter, og der vil ikke være behov for oprensning eller reetablering.

6 Side 6 0 INDLEDNING I forbindelse med etablering af rammer for Ålborg Oliehavns fortsatte virke igennem de kommende år efterspørger Virksomhedsafdelingen i Aalborg Kommune en vurdering af virkningen af et udslip af olieholdige produkter til Limfjorden fra en af oliehavnens aktører. Nærværende notat skal kunne anvendes af oliehavnens individuelle aktører i deres arbejde med egne sikkerhedsdokumentationer og ved Ålborg Kommunes vurdering af risici. De individuelle aktører er: Statoil A/S Samtank A/S Oil Storage ApS Dangødning A/S Port of Aalborg Tankstore ApS Limfjorden indeholder væsentlige naturområder. Disse omfatter såvel internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), reservater som områder med generelle biologiske beskyttelsesinteresser. 9 km mod vest for Ålborg Havn ligger grænsen til EF Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 / Ramsarområde nr. 7 / EF-Habitatområde nr. 15, omfattende Ulvedybet og Nibe Bredning. En del af holmene og småøerne i bredningen er desuden udpeget som vildtreservat. Cirka 26 km mod øst uden for Limfjordens udmunding ligger EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 Ålborg Bugt, nordlige del / EF-Habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udpegningsgrundlaget for disse områder omfatter således plante- og dyrearter med tilknytning til fjordområderne, som potentielt kan blive berørt af olieudslip. Nærværende notat indeholder en vurdering af den miljømæssige konsekvens af spild til Limfjorden og de potentielt berørte naturområder og arter. Vurderingen baserer sig på eksisterende data og viden. Der er ikke tale om en vurdering som den, der laves ved ansøgning af om udledningstilladelser, men alene en vurdering af potentielle risici ved spild. Notatet indeholder en Natura 2000-konsekvensvurdering i henhold til bestemmelserne i 6-8 i Miljøministeriets bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) og baseret på By- og Landskabsstyrelsens Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, ekstern høringsudgave Foruden nærværende notat vil der også blive udarbejdet et notat, der indeholder en vurdering af virkningen af et udslip af olieholdige produkter til offentlig kloak fra en af oliehavnens aktører. De to notater udgives som særskilte rapporter, som vil indgå i Ålborg Kommunes myndighedsbehandling i forbindelse med risikovurdering.

7 Side 7 1 PROJEKTBESKRIVELSE 1.1 Spild til Limfjorden Konsekvensvurderingen tager udgangspunkt i en worst case -situation, hvor der sker et uheld hos en af aktørerne på oliehavnen på Ålborg Havn, som resulterer i spild til Limfjorden. Følgende antagelser om spild til Limfjorden ligger til grund for konsekvensvurderingen: Slangesprængning. Besætning på skib intakt. Mængde m 3 Besætning på skib sættes ud af kraft. Mængde m 3 Tankkollaps Mængde ca. 500 m 3 Brand Mængde ca. 500 m3 Mængde af slukningsvand ca m 3, heraf ca. 250 m 3 skumvæske Produkter Virkningen af spild vurderes for følgende produkter: Marine gasolie & diesel, cas no Benzin, cas no Tungere fuel oil, cas no. Formentlig en blanding af cas no og cas no Ethanol, cas no Skumvæske, cas no Afværgeforanstaltninger Der forudsættes, at ovennævnte mængder spredes uden afhjælpende foranstaltninger, som spærrer for spredning eller begrænser den. 1.2 Spredningsveje De udvalgte produkter udmærker sig ved at have forskellige spredningsmønstre, primært med baggrund i forskelle i vandopløselighed og fordampning. Til brug for konsekvensvurderingen for de olieholdige produkter (marine gasolie, diesel og tungere fuel) er der foretaget spredningssimulering vha. SeaTrack Web (en tredimensionel hydraulisk oliespredningsmodel for åbne farvande, /1/). Dybdeforholdene, som modellen er beregnet til, passer til dem, der kendes for Limfjorden, dvs m. Modellens primære resultatdannelse er en beregning af fordampning, dispergering og bundfældningsprofiler af produktet som en funktion af tiden. Modellen kan også regne på vandtransport, men er ikke kalibreret til forholdene i Limfjorden. Olien vil bevæge sig på havoverfladen med samme hastighed og i samme retning som fjordvandet /7/. For at simplificere beregningen af vandtransporten tages der derfor udgangspunkt i en skønnet maksimal vandtransport i Limfjorden.

8 Side 8 De beregnede spredninger baseres på worst case -scenarier, dvs. resultatet bliver den maksimale spredning. Der ligger følgende generelle antagelser til grund for den følgende vurdering af produkternes spredning i Limfjorden: Den maksimale øst- eller vestgående strøm i Limfjorden er 2 knob (3,6 km/t). Selv om der generelt er en østgående strøm i Limfjorden, regnes der med worst case, hvor strømmen kan gå enten øst eller vest på med 2 knob. 2 knob er den højeste strøm målt ved Ålborg Havn. Ved storm kombineret med tidevandsstrøm måles normalt op til 0,5 knob /34/, så 2 knob er ved en ekstrem situation. Efter 6 timer vender strømmen. Vandtransporten vil da enten være østgående eller vestgående. Ved ubrudt strøm og rette vindretning vil en spredning strække sig maksimalt 22 km mod øst eller vest på 6 timer. Dette vurderes at være absolut maksimal spredning under værst tænkelige forhold, og der er ikke taget højde for, at fjorden siksakker grader, samt at der adsorberes produkt langs moler og strandenge undervejs. Det lykkes ikke at opsamle eller begrænse spildets udbredelse i de første 6 timer. Selv om et spild vil spredes som en prop, regnes spredningen for den samlede overflade af Limfjorden Marine gasolie og diesel Marine gasolie og diesel repræsenterer stort set uopløselige produkter, der samtidig har lav fordampning. Disse produkter spreder sig hurtigt til et få mm tyndt, men bredt lag på vandoverfladen. Spredning vil være styret af fordampning, dispergering, bundfældning, strøm og vind men også af vedhæftning til faste legemer/planter. Idet der stort set ikke vil forekomme dispergering af produkterne i vandet til start, vil omfanget/udstrækningen af spildet umiddelbart kunne observeres visuelt. Det vil være muligt at iværksætte tiltag i forhold til det observerede produkt, der vil udgøre langt størstedelen af den samlede mængde. Spredningen af marine gasolie og dieselolie er beregnet ud fra den nævnte SeaTrack Web model /1/ og er vist på figur 1.1 og 1.2. Sammenfattende viser spredningsmodellen følgende: 0-6 timer De første 6 timer efter et spild fordamper 25 % af olien, hvilket udgør den primære fordampning. I det samme tidsrum mindskes olien i overfladen fra 100 % til ca. 55 %, og mængden af olie, der er dispergeret i vandet, øges fra 0 til ca. 20 %. Olien er ikke nået havbunden. Olien på overfladen kan efter 6 timer nå sin maksimale udbredelse på 22 km fra spildområde (regnet med baggrund i strømhastighed på 2 knob) timer Fra 6-12 timer efter et spild når den primære fordampning sit maksimum på 28 %. Herefter fordamper der ikke mere. Samtidig forsvinder størstedelen af olien fra overfladen, fra ca. 55 % til godt 1 %. Den dispergerede mængde olie i vandet øges til ca. 70 %. olie har nået havbunden.

9 Side timer Fra timer efter et spild sker der ingen yderligere fordampning. Den dispergerede olie i vandet mindskes markant imod slutningen af tidsperioden, fordi olien bundfældes (60 % bundfældes efter 18 timer) timer Fra timer efter et spild forsvinder den sidste rest af olie fra overfladen. Den resterende del af dispergeret olie bundfælder på havbunden, og når sit stationære maksimum på 72 %. Resten af olien fordampede tidligere i forløbet.

10 Side 10 A B C Figur 1.1: Spredning af dieselolie efter spild i Ålborg Havn (0-6 timer). Figuren viser, hvor mange % olie der vil være på overfladen (A), dispergeret i vandfasen (B), og hvor meget der er fordampet (C). Modellen regner på et worst case -scenarie.

11 Side 11 Figur 1.2: Fordelingen af dieselolie efter spild i Ålborg Havn som funktion af tiden. Benzin Benzin hører til gruppen af lette olier, som kendetegner produkter, der udviser lav viskositet, en vis grad af dispergering og stor fordampningsevne. Ved et spild vil disse produkter umiddelbart lægge sig på overfladen og meget hurtigt spredes over et stort areal grundet produktets lave viskositet, tyngdekraft og overfladespænding. Med tiden vil en stor del fordampe, og en del vil blive dispergeret i vandet. Styrende for omfanget af spredning vil også være temperatur, idet høj temperatur vil øge fordampningen (og dispergering), mens lav temperatur tilsvarende vil mindske fordampning/dispergering. Modelberegning af spredningsmønster er ikke udført, men den maksimale udbredelse antages at være som marine gasolie og diesel. I praksis vil mængden af produkt, der vil være på vandoverfladen, være væsentlig mindre end for diesel, fordi benzin fordamper hurtigere. Tungere fuel Modelberegning af spredningsmønster er ikke gennemført, men det kan ikke udelukkes, at der vil kunne observeres en spredning svarende til forholdene for marine gasoile og diesel. Der må dog forventes en hurtigere dispergering i vandfasen og hurtigere bundfældning, end der kan forventes for marine gasolie. Desuden vil der forekomme mindre fordampning, ligesom det må forventes, at den indledende spredning på vandoverfladen vil foregå langsommere pga. den højere viskositet. Der vil blive afsat/aflejret en del mere produkt langs kontaktzonen mellem vand/land, ligesom det må forventes, at der vil forekomme en væsentlig større påvirkning af havbunden som følge af bundfældning af olien. En del PAH vil sedimentere. Mængden er svær at beregne, men tungere fuel er det produkt, der indeholder flest PAH. Ethanol og skumvæske Ethanol og skumvæske repræsenterer fuldstændigt opløselige produkter, der spredes under opblanding i vandvasen. Styrende for spredningen vil således primært være strømforholdene. Idet der til stadighed vil være en opblanding

12 Side 12 mellem påvirket og upåvirket vand, vil der løbende være en fortynding, og spredningen vil derved være svær at konkretisere. Idet stofferne ikke kan konstateres visuelt, og i øvrigt ikke kan indesluttes/opsamles separat, vil aktive tiltag for at mindske påvirkningen være stærkt begrænsede. I worst case vil spredningen række 22 km øst eller vest for Ålborg Havn afhængig af vind- og strømforhold (jf. ovenstående model). 1.3 Mulige påvirkninger ved projektet Spild til Limfjorden kan have en stor påvirkning i selve havnebassinet, men som spredningsmodellen viser, kan Limfjorden øst og vest for Ålborg Havn også blive påvirket. Disse påvirkninger vil udgøre fokus i de efterfølgende konsekvensvurderinger, der er nærmere beskrevet i afsnit 4, 5 og Øvrige eksisterende og fremtidige planer i området Konsekvensen af spild skal også forholde sig til de kumulerede effekter på de arter og naturtyper, som området er udpeget til at skulle beskytte. Ålborg Havn og tilstødende områder rummer eksisterende anlæg, som allerede i dag har aktiviteter, der i en vis grad påvirker Limfjorden med de produkter, der vurderes på i denne rapport. Nærværende notat vurderer dog på store uheld, som berører spild af store mængder produkt, der langt overstiger de andre aktørers potentielt løbende udledning eller mindre hændelser med spild. Eksisterende spild er der derfor ikke regnet videre på i denne rapport.

13 Side 13 2 NATURBESKYTTELSESINTERESSER I det følgende beskrives de internationale og nationale naturbeskyttelsesinteresser, der gælder for Limfjorden. 2.1 Internationale beskyttelsesområder Flere områder ved Limfjorden er omfattet af internationale konventioner. De kaldes Natura 2000-områder, som omfatter EF-Habitatområder, EF- Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter, mens fuglebeskyttelsesområderne alene er udpeget for at beskytte bestemte arter af fugle. Ramsarområderne er udpeget for at beskytte fugle tilknyttet vådområder generelt. I oplandet til Limfjorden findes 41 habitatområder, 25 fuglebeskyttelsesområder og 3 Ramsarområder. En del af disse områder ligger kun delvist inden for oplandet. Inden for ca. 9 km mod vest for Ålborg Havn ligger som vist på figur 2.1 Natura 2000-området 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal bestående af Habitatområde nr. H15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F1 / Ramsarområde nr. 7. En del af holmene og småøerne i bredningen er desuden udpeget som vildtreservat. Cirka 26 km mod øst uden for Limfjordens udmunding ligger Habitatområde nr. 14, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 Ålborg Bugt, nordlige del. Med baggrund i den maksimale udbredelse af de 5 produkter vurderes det derfor af afstandsmæssige årsager, at alene områderne H15 og F1 vil kunne blive væsentligt berørt (se figur 1.2 og 2.1). De udpegede arter i H14 og F2 kan dog også blive påvirket af olien inde i fjorden tættere ved havnen. Derfor er arterne i Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 også et væsentligt internationalt beskyttelsesområde, der beskrives og konsekvensvurderes. Habitatområde nr. 15 Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 15, som dette ser ud efter den seneste revision (Skov- og Naturstyrelsen 2007), fremgår af tabel 2.1 sammen med en vurdering af de enkelte områder/arters relevans i forhold til de områder i Limfjorden, der kan blive påvirket af spild. Bevaringsmålsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder er "at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for". Det gælder således, at et givent anlæg ikke må "medføre forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for" (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 ).

14 Side 14 Figur 2.1: Oversigtskort over potentielt berørte internationale naturbeskyttelsesområder hhv. vest og øst for Aalborg. Den orange plet angiver omtrentlig placering af Aalborg Havn. EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 Ålborg Bugt, nordlige del samt Habitatområde nr. 14 ligger uden for den maksimale spredning af spild. Der er store marine værdier i området i kraft af forekomsten af nogle af de største lavvandede fjordområder i Danmark. Disse arealer har især tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs (naturtypen 1110). De lavvandede marine områder i Nibe og Gjøl Bredning er desuden af international betydning for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget. Potentielt påvirkede naturområder og arter beskrives kort i det følgende: Habitattype 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 m. De er hævet over den omgivende bund, således at der opstår en banke. De kan

15 Side 15 være uden bevoksning eller bevokset med samfund af ålegræs, havgræs m.m. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten. Naturtypen er en vigtig overvintringsplads for mange arter af fugle som f.eks. lommer og sortænder og bruges også af sæler. Habitattype 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Mudder- og sandflader, som er tørlagt ved ebbe. Naturtypen mangler landplanter, men er ofte dækket af blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der forekomme ålegræs. Fladerne rummer ofte rige samfund af invertebrater. Naturtypen er af stor betydning som fødeområde for ande- og vadefugle. Habitattype 1160 Større lavvandede bugter og vige Store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden består ofte af meget forskellige sedimenter og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Habitattype 1170 Rev Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet bund eller anden hård bund. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Fra havbunden og opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund. Det giver de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærliggende rev. Habitattype 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand. Naturtypen består især af enårige strandplanter, som koloniserer mudder- og sandflader ved kysten. Det kan dreje sig om såkaldte kvellervader, sandpander og andre arealer med pionervegetation, hvor arter som strand-gåsefod eller strandfirling indgår Habitattype 1330 Strandenge Strandenge omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet, f.eks. ved vinterstorme. Vegetationen består af salttålende arter. Strandenge har gennem århundreder været udnyttet til græsning, hvilket holder vegetationen lav. Ophør af græsning vil medføre invasion af højere plantearter, f.eks. tagrør. Strandenge omfatter også vegetationstypen strandsump. Strandenge forekommer ved fjorde og vige samt ved kyster med lavvandede områder, ikke mindst inden for Habitatområde nr. 15 ved Limfjorden. Habitatnaturtype 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Bevoksninger på stenede strande med etårige planter, der vokser på opskyllet materiale som tang eller grus. Opskyllet aflejres typisk som små volde og er rigt på kvælstofholdigt, organisk materiale. Naturtypen findes almindeligt langs kyster i de indre danske farvande, som er udsat for en vis bølgepåvirkning fra havet. Naturtypen findes spredt i store dele af Habitatområde nr. 15. Habitatnaturtype 1220 Flerårig vegetation på stenede strande Naturtypen består af flerårig vegetation på stenede strande, inklusive disses øvre dele, som i visse tilfælde kan udgøre ret store komplekser af gamle strandvolde. Dele af dem kan være domineret af laver og mosser. På store,

16 Side 16 gamle strandvoldssystemer kan der efterhånden udvikles strandoverdrev, hede og kratvegetation. Naturtypen findes spredt i store dele af Habitatområde nr. 15. Hav- og flodlampret Lampretten hører til dyregruppen rundmunde, der er kendetegnet ved bl.a. at have en rund sugemund. Hav- og fjordlampret er på udpegningsgrundlaget i H15, hvor den er fanget på vej til gydepladserne i en række af de vandløb, som har deres udløb i H15, bl.a. Ryå, Binderup Å og Sønderup Å. Den lever således dele af året i de marine områder af H15. Odder Odder er opført på Habitatdirektivets Bilag II og IV samt på udpegningsgrundlaget i H15. Spættet sæl Sæler er en del af udpegningsgrundlaget for en række habitatområder i de danske farvande, herunder H15. Sælarterne er desuden optaget i direktivets Bilag V, som omfatter dyre- og plantearter, hvor der - såfremt de gøres til genstand for jagt eller anden udnyttelse - kræves forvaltningsregler. Spættet sæl er ligeledes omfattet af Bern Konventionen af 19. september 1979, som har til formål at bevare den vilde flora og fauna samt deres habitater. Både spættet sæl og gråsæl er optaget på konventionens Bilag III over arter, hvis bestande skal beskyttes og sikres mod trusler.

17 Side 17 Tabel 2.1: Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde nr.15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, hvor naturtyper, som EU prioriterer at beskytte, er markeret med *. I tabellen er anført arter og naturtyper, som grundet afstand eller projektets karakter ikke vurderes relevante at vurdere nærmere. For relevante arter/naturtyper er det vurderet, hvorvidt påvirkningen er væsentlig eller ej. EF-Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Relevans 1013 Kildevældsvindelsnegl Vertigo geyeri Ikke relevant 1065 Hedepletvinge Euphydryas aurinia Ikke relevant Potentiel påvirkning 1095 Havlampret Petromyzon marinus Relevant Mulig negativ 1096 Bæklampret Lampetra planeri Ikke relevant 1099 Flodlampret Lampetra fluviatilis Relevant Mulig negativ 1355 Odder Lutra lutra Relevant Mulig negativ 1365 Spættet sæl Phoca vitulina Relevant Mulig negativ 1528 Gul stenbræk Saxifraga hirculus Ikke relevant Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Relevant Relevant Mulig negativ Mulig negativ 1150 *Kystlaguner og strandsøer Ikke relevant Mulig negativ 1160 Større lavvandede bugter og vige Relevant Mulig negativ 1170 Rev Relevant Mulig negativ Enårig vegetation på stenede strandvolde Flerårig vegetation på stenede strande Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand Relevant Relevant Relevant Mulig negativ Mulig negativ Mulig negativ 1330 Strandenge Relevant Mulig negativ 1340 *Indlandssaltenge Ikke relevant Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke relevant Ikke relevant 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ikke relevant 3260 Vandløb med vandplanter Ikke relevant 4030 Tørre dværgbusk samfund (heder) Ikke relevant 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Ikke relevant

18 Side 18 EF-Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Relevans Potentiel påvirkning 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter) Ikke relevant *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggede skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 7230 Rigkær Ikke relevant E0 Bøgeskove på morbund med kristtorn Stilkegeskove og -krat på mager sur bund *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 Udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1, som dette ser ud efter den seneste revision (Skov- og Naturstyrelsen 2007), fremgår af tabel 2.2. Ynglefuglene, der indgår i udpegningsgrundlaget, udgøres af hedehøg, skestork, klyde, engryle, brushane, fjordterne, havterne, dværgterne og splitterne. Udgangspunktet for at en yngleforekomst kan indgå i udpegningsgrundlaget er, at arten optræder på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. Men derudover er der en række mere specifikke kriterier, der skal være opfyldt (se info-boks). Med undtagelse af splitterne og dværgterne er alle arterne i EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 optaget under kriteriet, der betinger, at forekomsten skal udgøre mere end 1 % af den nationale bestand (kriterium F1). Splitterne og dværgterne er inkluderet, fordi forekomsten bidrager til opretholdelsen af bestande af spredt forekommende arter (F3).

19 Side 19 For trækfugle indgår pibesvane, sangsvane, knopsvane, hjejle, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, krikand, taffeland, hvinand, toppet skallesluger og blishøne i udpegningsgrundlaget. For at trækfugle kan indgå i udpegningsgrundlaget, skal de regelmæssigt forekomme i antal af international eller, for arter opført på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1, af national betydning. Sangsvane, pibesvane og hjejle er inkluderet både efter kriteriet omkring forekomster af Bilag 1-arter af international eller national betydning (F2) og kriteriet omkring forekomster af international betydning (F4). For alle de øvrige arter er sidstnævnte kriterium lagt til grund. For at en forekomst kan klassificeres som værende af international eller national betydning, skal der regelmæssigt optræde 1 % eller mere af trækvejsbestanden, henholdsvis den nationale bestand, i et område. Tabel 2.2. Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 Ulvedybet og Nibe Bredning i henhold til den i 2007 foretagne opdatering. Arterne er udpeget i to kategorier, henholdsvis ynglefugle (Y) og trækfugle (T, Tn), efter en række kriterier (F1, F2 ), der fremgår af info-boks. Art Kategori Kriterier Pibesvane Cygnus columbianus 1 T F2, F4 Sangsvane Cygnys cygnus 1 T F2, F4 Blå kærhøg Circus cyaneus 1 Tn F2 Hedehøg Circus pygargus 1 Y F1 Skestork Platalea leucorodia 1 Y F1 Klyde Recurvirostra avosetta 1 Y F1 Hjejle Pluvialis apricaria 1 T F2, F4 Almindelig ryle (Engryle) Calidris alpina 1 Y F1 Brushane Philomachus pugnax 1 Y F1 Fjordterne Sterna hirundo 1 Y F1 Havterne Sterna paradisaea 1 Y F1 Splitterne Sterna sandvicensis 1 Y F3 Dværgterne Sterna albifrons 1 Y F3 Knopsvane Cygnus olor 2 T F4 Kortnæbet gås Anser branhyrhynchus 2 T F4 Grågås Anser anser 2 T F4 Lysbuget knortegås Branta bernicla hrota 2 T F4 Pibeand Anas penelope 2 T F4 Krikand Anas crecca 2 T F4 Taffeland Aythya ferina 2 T F4 Hvinand Bucephala clangula 2 T F4 Toppet skallesluger Mergus serrator 2 T F4 Blishøne Fulica atra 2 T F4 1 Arter på Bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1; 2 Arter, jf. artikel 4, stk. 2

20 Side 20 INFO-BOKS UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR INTERNATIONALE FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDER. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af Natura Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget, skal arten være angivet på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i antal af international eller national betydning, jf. artikel 4, stk. 2. For de arter, der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2, er det angivet, i hvilke perioder af artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Udpegningsgrundlaget angiver, hvilke kriterier der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: Arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: Arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: Arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. natravn og rødrygget tornskade. F4: Arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: Arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: Arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: Arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende.