Muslingeudvalget. Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muslingeudvalget. Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag"

Transkript

1 Muslingeudvalget (Udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande) Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag Limfjorden: Kort over områder, der er anvendelige eller med forbehold anvendelige til muslingeproduktion. (Kilde: DFU og DMU). April 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Muslingeproduktionen på verdensplan 3. Forekomst og produktion af muslinger 3.1 Forekomst af muslinger i danske farvande Blåmuslinger Østers Hjertemuslinger Trugmuslinger Molboøsters Knivmusling Hestemusling Sandmusling 3.2 Produktion af muslinger Fiskeri Genudlægning i danske farvande Opdræt af muslinger 4. Produktionsbegrænsninger 4.1 Bæreevne 4.2 Yngelproduktion 4.3 Skadevoldende organismer Diverse prædatorer Fugle Påvækstorganismer 4.4 Sygdomme og parasitter 4.5 Giftige alger 4.6 Indvandrede arter 4.7 Litteraturhenvisninger 5. Miljøeffekter af muslingeproduktion 5.1 Fjernelse af kulstof, kvælstof og fosfor Kulstof, kvælstof og fosfor Fødeindtagelse og fækalieproduktion Konklusioner 5.2 Græsning af suspenderet materiale Græsning på fytoplankton Græsning omkring muslingebrug Effekter af græsning Konklusioner 5.3 Effekter af fiskeri Undersøgelser af blåmuslingefiskeriets effekter i Limfjorden Effekter på blåmuslingebestanden Effekter af resuspension af bund ved skrabning Korttidseffekter på infauna Effekter på epifauna Fiskeriets påvirkning af substrat Ålegræs og blåmuslingefiskeri Konklusioner 5.4 Regenerering af næringssalte Regenerering fra muslingebanker Omsætning af fækalier Frigivelse fra hængende kulturer Effekter på plankton Konklusioner 5.5 Effekter af fækalier på bunden under muslingebrug Effekter på bunden Iltforhold på bunden Effekter på bundens dyr og planter Konklusioner

3 3 5.6 Græsningens strukturerende effekt på plankton-samfund Videnskabelige undersøgelser Konklusioner 5.7 Muslinger som fødegrundlag 5.8 Sammenfatning 6. Natur- og miljøbeskyttelse 6.1 Vandrammedirektivet 6.2 Naturbeskyttelse Habitatdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet Ramsarkonventionen Internationale naturbeskyttelsesområder og muslingeproduktion National lovgivning VVM-direktivet 6.3. Skaldyrvandedirektivet 7. Områdeanvendelse til muslingeproduktion 7.1 Limfjorden Ikke anvendelige områder Områder anvendelige med forbehold Samlet beskrivelse af områdespecifikke produktionsrestriktioner Fiskeriaktiviteter i Limfjorden 7.2. Områdeanalyser i danske kystfarvande 7.3. Konklusion 8. Forvaltningen af muslingefiskeri og muslingeopdræt i Danmark 8.1. Fødevareministeriets samarbejde med andre myndigheder vedr. muslingefiskeriet 8.2. Generelle fiskeriforvaltningsmæssige forhold i muslingefiskeri Erhvervsstatus for fiskere til fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri Krav om tilladelse (licens) 8.3. Fiskeriforvaltningsregler for Limfjorden 8.4. Fiskeriforvaltningsregler for Lillebælt/ Kattegat og Isefjorden/ Roskilde Fjord 8.5. Fiskeriforvaltningsregler for Vadehavet 8.6. Fiskeri efter østers i Limfjorden 8.7. Muslingeopdræt 8.8 Størst mulig landingsværdi, teknologisk udvikling og beskæftigelse 8.9. Konklusioner og vurdering af grundlaget for en ny licensforvaltning Principper for licenstildeling og overdragelse Samlet vurdering 9. Myndighedsansvar 9.1. Fiskeriloven 9.2. Miljømålsloven 9.3. Sammenfatning 9.4. Perspektiver og anbefalinger 10. Fødevaresikkerhed og overvågning 10.1 Levnedsmiddelovervågning Struktur Overvågningsordningen Mikrobiologisk klassificering af produktionsområderne Overvågningen af forurenende stoffer i produktionsområderne Årsrapporter Arbejdsgruppen vedrørende toksindannende alger 10.2 Virksomhedstilsyn Fiskeridirektoratets kontrol/tilsyn Indberetning 10.3 Miljøovervågning Fremtidig miljøovervågning 10.4 Produktionsbetingelser Bestandsopgørelser og andre moniteringsbehov i relation til vilde bestande Moniteringsbehov for off-bottom produktion 10.5 Dataopbevaring og formidling

4 4 11. Muslingeproduktion og forvaltning i andre lande Holland Tyskland 11.3 Norge: Forvaltning af akvakultur, herunder muslingeopdræt 11.4 Canada: Forvaltning af muslingeopdræt på Prince Edwards Island Irland 12. Markedet for muslinger og de fremtidige markedsudsigter Danmarks produktion og salg af muslinger Danmarks produktion af muslingeprodukter Afsætningsmarkeder Prisdannelsen Markedsoversigt 13. Erhvervsudviklingsmuligheder Muslingefiskeriets lokalisering i Dannmark Driftsøkonomien i muslingefiskeriet Driftsøkonomien i muslingeopdræt Lokaliseringsmuligheder og økonomiske perspektiver for muslingeopdræt Muslingeopdræts betydning for små havne Behov og udviklingsmuligheder i de mindre fiskerihavne Værdiskabelse ved dansk muslingeopdræt Konklusioner 14. Udvikling af muslingefiskeri og -opdræt Forskning og udvikling (F&U) Udvikling af effektive metoder og redskaber Udvikling af muslingeprodukter af god markedsmæssig kvalitet Undersøgelser af miljø- og sundhedsforhold Produktionens organisering Uddannelse BILAG Bilag 1. Kommissorium for udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande. Bilag 2. Udvalgets medlemmer og suppleanter/bisiddere Bilag 3. Udvalgets møder Bilag 4. Muslingeproduktionen på verdensplan Bilag 5. Danske muslingers placering i den biologiske systematik Bilag 6. Inddeling af områder til muslingefiskeri Bilag 7. Sortering, genudlægning og omplantning Bilag 8. Skematisk oversigt over fiskeriforvaltningen i de 3 hovedområder Bilag 9. Bekendtgørelse om østersfiskeri i Limfjorden Bilag 10. Definitioner Bilag 11. Fiskerilovens kapitel 17 om administration af produktionsafgifter Bilag 12. Ansøgning til DFFE: Muslingefiskeri og -opdræt Bilag 13. Kompensationsopdræt af muslinger ved havbrug Bilag 14. Fiskeridirektoratets vejledning til ansøgning om tilladelse til opdræt af skaldyr i Limfjorden Bilag 15. Ansøgningsskema vedr. opdrætsanlæg til muslinger, herunder østers Bilag 16. Anvendte statistikker til kapitel 12 Bilag 17. Opdræt af muslinger i Spanien Bilag 18. Dansk eksport og import af muslinger Bilag 19. Danske fartøjers muslingelandinger Bilag 20. Marine fuglebeskyttelsesområder og habitatområder i Danmark Bilag 21. Geografisk afgrænsning af vanddistrikter, med angivelse af vanddistriktsmyndigheder Bilag 22. Værdiskabelse ved dansk muslingeopdræt.

5 5 1. Indledning Muslingeudvalget blev nedsat af fødevareminister Mariann Fischer Boel i april 2003, idet en række organisationer, institutioner og myndigheder blev anmodet om at udpege medlemmer af udvalget. Udvalget nedsattes i erkendelse af, at mulighederne for en fornyelse og udvikling af muslingefartøjerne gennem en årrække har været begrænsede, og at der er behov for at vurdere dels mulighederne for en bæredygtig fornyelse af muslingeflåden, dels udvikling af muslingeopdrættet under hensyn til de naturgivne og miljømæssige forhold. Muslingeudvalgets overordnende formål er at belyse mulighederne for at fremme en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udnyttelse af de naturlige danske muslingeforekomster og af mulighederne for opdræt heraf. Udvalgets kommissorium fremgår af bilag 1. Udvalgets medlemmer og suppleanter/bisiddere fremgår af bilag 2, og en oversigt over udvalgets møder af bilag 3. I denne rapport dækker betegnelsen "muslinger" såvel østers som blåmuslinger, kammuslinger, hjertemuslinger og andre muslingearter. I daglig tale og i fiskerimæssig sammenhæng forstås ved "muslinger" især blåmuslinger, men også kammuslinger, hjertemuslinger m.v. Østers derimod anses i denne sammenhæng normalt ikke som dækket af ordet "muslinger". Betegnelsen "skaldyr" dækker i daglig tale almindeligvis alle slags muslinger/ østers. Imidlertid afstedkommer disse betegnelser ofte forvirring, og biologisk samt lovgivningsmæssigt bruges der mere præcise betegnelser: I systematisk biologi er "muslinger" den danske betegnelse for klassen Bivalvia (toskallede bløddyr) i rækken Mollusca (bløddyr). Muslingeklassen omfatter flere ordener, herunder bl.a. Mytiloida (bl.a. blåmusling) og Pteroida (bl.a.østers og kammusling) (se bilag 5). "Toskallede bløddyr" er således den mere præcise, biologiske og lovgivningsmæssige betegnelse for blåmuslinger og østers m.v., hvorimod "skaldyr" i samme terminologi omfatter krebsdyr (underrækken Crustacea i rækken Arthropoda, leddyr), d.v.s. rejer, hummer m.v. Der er glidende overgange mellem produktionsformerne fiskeri, bankedyrkning og lineopdræt af muslinger. I denne rapport dækker ordet muslingeproduktion samtlige produktionsformer, uanset om der er tale om vilde eller opdrættede muslinger.

6 6 2. Muslingeproduktionen på verdensplan 1 Verdens samlede årlige landinger fra fiskeri 2 stagnerede omkring 1990 og har siden svinget mellem ca. 85 og 95 mio. t.; heraf anvendes ca. 2/3 til menneskeføde. FAO har vurderet, at fangsterne ved bæredygtigt fiskeri maksimalt kan øges til mio. t., og at fiskeopdræt 1 derfor er den eneste realistiske mulighed for at øge fiskeproduktionens bidrag til at dække en voksende verdensbefolknings proteinbehov. Af verdensbefolkningens samlede indtag af animalsk protein stammer ca. 15% fra fisk, krebsdyr og toskallede bløddyr, heraf ca. 1/3 fra akvakultur. Mens fisk (finnede fisk) dominerer verdens samlede akvakulturproduktion, udgør de kun en mindre del af marin akvakultur. Verdensproduktionen indenfor saltvandsbaseret opdræt voksede fra 5,0 mio. t. i 1990 til 14,1 mio. t. i 2000, en stigning på 183%. Deraf var kun ca. 14 % fisk, 9% krebsdyr og 1% andre dyr. Resten var bløddyr, især toskallede arter; stillehavsøsters er med 3,9 mio. t. verdens dominerende akvakulturdyr. I 2001 udgjorde fiskeri og opdræt af marine muslinger ca. 12 mio. t. (deraf ca. 10 mio. t. fra opdræt), eller ca. 9 % af verdens samlede fiskeproduktion. Fiskede muslinger udgjorde 2 % af det samlede fiskeri, mens opdrætsmuslinger udgjorde 26 % af det samlede fiskeopdræt. Af det marine fiskeopdræt udgør muslinger ca. 70 %. Værdimæssigt udgør marine muslinger godt 8 % af verdens samlede fiskeproduktion (se bilag 4). I forbindelse med sit oplæg til revision af den fælles fiskeripolitik fremlagde EU-Kommissionen i september 2002 en akvakultur-strategi 3 med henblik på at skabe varig beskæftigelse specielt i fiskeriafhængige områder, at sikre forbrugerne adgang til sunde og sikre kvalitetsprodukter, at fremme dyresundhed og -velfærd samt at sikre et miljømæssigt sundt opdrætserhverv. Som midler hertil foreslår Kommissionen bl.a. udvikling af opdrætsteknologier, en fælles standard for økologisk og miljøvenligt opdræt, officiel kvalitetsmærkning, mere selvregulering og frivillige aftaler, modernisering af veterinærreglerne, regler for fiskevelfærd, begrænsning af udledningers effekt, fælles kriterier/retningslinier for VVM; ekstensivt opdræt, foranstaltninger mod rømning samt løsning af problemer vedr. fredede, vilde rovdyr. Det indgår i EU-Kommisionens strategi, at akvakultur i løbet af 10 år skal opnå status som en stabil erhvervssektor, der frembyder et alternativ til fiskeriet, både m.h.t. produkter og beskæftigelse. Konkret sigtes på at øge produktionen med 4% årligt, og at øge beskæftigelsen med fuldtidsjob i perioden , hovedsagelig vedr. toskallede bløddyr og havbrug. 1 ) af Knud Larsen 2 ) Fisk, krebsdyr, toskallede bløddyr m.v., men excl. planter. 3 ) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: En strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur (KOM(2002) 511 ( ).

7 7 3. Forekomst og produktion af muslinger De kystnære farvande omkring Danmark, herunder ikke mindst fjordene, er kendetegnet ved at være lavvandede, have en høj primærproduktion og en stor forekomst af forskellige arter af muslinger. Danske kystnære farvande er derfor ganske velegnede til muslingeproduktion. I det følgende vil forekomst og produktion af muslinger blive gennemgået. 3.1 Forekomst af muslinger i danske farvande 4 De forskellige arter af muslinger udgør i de danske fjorde omkring % af den biomasse af bunddyr, der findes her. Da muslingerne samtidig ernærer sig ved at filtrere små partikler som planteplankton ud af vandsøjlen, har muslingerne stor betydning for vandkvaliteten i fjordområder. Muslingerne udgør på grund af sin store biomasse en vigtig ressource for et muslingefiskeri, men samme fiskeri kan som følge af muslingernes centrale rolle i økosystemet, få stor betydning for de områder, hvor der fiskes. Muslingerne lever enten nedgravet i bunden, hvor de sidder lige under overfladen som hjertemuslingen, eller ned til 30 cm dybde som sandmuslingen og knivmuslingen. Andre muslinger som blåmuslingen lever oven på bunden hvor den med byssustråde fasthæfter sig til sten og skaller, samt andre blåmuslinger. Vægtmæssigt betyder arter som blåmuslinger, hjertemuslinger, sandmuslinger og knivmuslinger mest i lavvandede områder, hvor de er tilpasset varierende miljøforhold. På dybere vand, hvor miljøforholdene er mere stabile, er det arter som molboøsters, der vægtmæssigt dominerer. I det følgende præsenteres den viden, der er om kommercielt interessante muslingearter i danske farvande. I forbindelse med gennemgangen vil det være synligt for læseren, at den eksisterende viden for visse områder vil være meget fragmenteret, mens der over årene er opbygget en meget omfattende viden i andre områder. Dette afspejler således de kommercielle interesser i de enkelte områder. Limfjorden udgør det vigtigste fiskeriområde for muslinger i Danmark, og her er der således en omfattende viden om specielt blåmuslinger Blåmuslinger Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) har siden 1986 moniteret og bestandsvurderet de danske bestande af blåmuslinger (Mytilus edulis) i registrerede skaldyrsvande. Oversigtsundersøgelserne er gennemført ved at inddele farvandsområderne i mindre "kasser" af en størrelse på henholdsvis 1 km. 2 og 1 sm 2. I hver kasse er der i forbindelse med bestandsundersøgelser foretaget et prøveskrab på vanddybder større end 3 meter. Der er endnu ikke gennemført oversigts-moniteringstogter i alle de farvande, hvor der i dag fiskes efter blåmuslinger. Således mangler et par fiskerizoner i Lillebælt (zone 37 og 39). Endvidere mangler der endnu viden og en oversigt af blåmuslingeforekomsterne i fiskerizonerne i Isefjorden, Roskilde Fjord og i Storebælt. Redskabet, DFU anvender på sine moniteringstogter, er en nedmålt muslingeskraber i størrelses-forholdet 1:2. Erfaringer fra prøveindsamlinger i Vadehavet og Limfjorden har dannet grundlag for valget af metoder til moniteringen i Bælthavet, hvor skraberen blev benyttet til prøvetagningen på vanddybder > 4 m, og "van Veen-grab" på vanddybder < 4 m. I forbindelse med blåmuslingemoniteringen i Limfjorden er der foretaget en undersøgelse af, hvor stor en andel af den faktiske forekomst af muslinger, som fiskes med op fra et prøveskrab med den nedmålte skraber. I middel fanger skraberen kun omkring 17 % af den mængde blåmuslinger, som findes i skrabesporet (Dolmer et al., 1999). Selv om der ikke er foretaget en tilsvarende undersøgelse af skraberens fangsteffektivitet i Bælthavet og i Århus Bugt, antages det, at der ikke er væsentlig forskel mellem den effektivitet, der fiskes med i Limfjorden og i Århus Bugt. Bunden i Århus Bugt er væsentligt hårdere end i Limfjorden, og det vurderes, at skraberen på hård bund muligvis fanger færre blåmuslinger, idet den hopper væsentlig mere hen over en hård stenet bund. Det er derfor sandsynligt, at skraberen er mindre effektiv på hård bund end på mudret bund. Dermed er bestandene af blåmuslinger på mere stenet bund underestimeret. Det samlede danske farvandsområde, hvor der i dag fiskes efter blåmuslinger, udgør omkring km. 2 eller ca sm. 2 svarende til et antal moniteringskasser på mellem og Det er ikke nødvendigt at foretage årlige moniteringstogter; erfaringsmæssigt er det nødvendigt med togter hvert andet eller tredje år, hvis der skal foretages en vurdering af om fjernelse af blåmuslingebiomasse fra de enkelte områder er biologisk bæredygtig. I Vadehavet foretages der en biomasseberegning hvert andet år. Limfjorden Den del af blåmuslingebestanden i Limfjorden, der ligger i områder åbne for fiskeri, er blevet estimeret af DFU i årene , 1999, 2001 og 2003 (Hoffmann 1993, Kristensen et al. 1996, Hoffmann og Kristensen 1997, 1999). 4 ) af Per Sand Kristensen, Erik Hoffmann og Per Dolmer

8 8 Det fremgår af figur , at biomassen har varieret mellem ca og tons, men med en entydig nedadgående udvikling i bestandsstørrelsen. Ud over den af DFU beregnede bestand findes der en bestand på vanddybder under 3 meter, som skønsmæssigt udgør ca tons (Deding, Viborg Amt, upubl.). Denne bestand befiskes ikke. biomasse (1000 tons) y = -34,518x R 2 = 0, år Fig Biomassen af blåmuslinger i Limfjorden i Bestanden er kun estimeret for de områder hvor der fiskes muslinger, dog er bestanden i Nissum Bredning ikke medtaget. Den stiplede linie viser resultatet af en lineær regressioner, der viser et entydigt fald i bestanden på tons om året. Bestanden af blåmuslinger er udbredt over næsten hele Limfjorden, men der er områder, hvor bestanden er meget sparsom eller ikke eksisterende (figur ). Forekomsterne er således små eller sparsomme i Nissum Bredning i visse områder af fiskerizone 3 (Venø Sund) og fiskerizone 4 (Venø Bugt). Bestanden er ligeledes lille eller sparsom i Feggesund-området (fiskerizone 12), i den nordøstlige del af Løgstør Bredning (fiskerizone 9) og i Risgaarde Bredning (fiskerizone 18). Den biomasse af blåmuslinger, der er i Nissum Bredning, ville således kun bidrage svagt til den samlede biomasse, hvis den medregnedes i figur Muslingebestanden har været kraftigt berørt af de iltsvind, der har været i Limfjorden de seneste år især i 1997 og DFU har på basis af prøvefiskeri beregnet, at bestanden i fjorden alene i 1997 blev reduceret med ca tons. Også i 1999 omkom store mængder af blåmuslinger. De mest udsatte områder i Limfjorden er Lovns bredning, Skive fjord samt dele af Thisted bredning og områder vest for Mors. Den målte nedgang i blåmuslingebestanden kan udover påvirkningerne fra iltsvind også henføres til påvirkningen fra fiskeri, herunder ændrede bundforhold. Dette forhold diskuteres i rapportens afsnit 5.3.

9 9 Figur Den maksimale biomasse af blåmuslinger i Limfjorden i DFU s bestands-beregninger i årene mellem 1993 og Andre indre danske farvande Ud over forekomsterne i Limfjorden findes der betydelige forekomster af blåmuslinger i Kattegat/ Lillebælt, Vadehavet og i Isefjorden. Bestandene af blåmuslinger i Kattegat og i Lillebælt med tilstødende fjorde er prøvefisket af DFU i årene 1994, 1995, 1996 og i 2002 (Kristensen 1995, 2001, 2002, 2003). Resultatet af undersøgelserne viser, at bestandene i området er af samme størrelsesorden som bestanden i Limfjorden, omkring tons (tabel ). Biomassen er sandsynligvis endnu større, idet hverken bestanden i Isefjorden eller hele bestanden i det nordlige Lillebælt er inkluderet (fiskerizone 37 og 39). Tabel De beregnede biomasser af blåmuslinger i Kattegat/Lillebælt med tilstødende fjorde. NB: Total biomassen må kun betragtes som et skøn, idet data er samlet fra forskellige år (1994, 1995, 1996 og 2002). Biomasse i tons Århus Bugt Farvandet vest for Tunø Farvandet vest for Endelave Horsens fjord Farvandet nord for Fyn Vejle fjord Det nordlig Lillebælt (6.903) Kolding fjord Lillebælt omkring Brandsø/Bogø/Årø - Lillebælt central Genner Bugt Åbenrå fjord Alssund og Als fjord Flensborg fjord Total Note: Det nordlige Lillebælt og Lillebælt omkring Brandsø, Bogø og Årø er ikke undersøgt fuldt ud.

10 10 Vadehavet Vadehavet adskiller sig fra andre områder ved, at der foreligger en ministeriel forvaltningsplan for området, "Den trilaterale Vadehavsplan", samt farvandets anderledes morfologi. Blåmuslingebestanden i Vadehavet er således påvirket af tidevandsrytmen, som påvirker deres vækst og mulighed for at etablere stabile bestande på banker. Blåmuslinger i Vadehavet lever på banker både over og under normalt lavvandsniveau. Undersøgelserne af blåmuslingebestandene i Vadehavet (Kristensen 1994, 1996, 1997) foretages på baggrund af luftfotografier, som optages gang hver andet eller tredje år. Disse fotos anvendes til at beregne arealer med blåmuslinger (figur ). I oktober måned foretages en monitering af bestanden hvor opmålingerne på billederne verificeres og der foretages målinger af blåmuslinge-biomasserne på de enkelte banker. De sublitorale banker (under lavvandslinien) befiskes med skraber fra kommercielt fartøj, hvor fangst og skrabelængde bruges til at beregne biomassen. De litorale bestande (mellem lav- og højvandslinien) undersøges ved at indsamle muslinger i en 0,25 m. 2 flade flere steder på banken. Middelbiomassen af blåmuslinger i områderne beregnes fra muslingetæthederne på de enkelte banker og arealet målt på luftfotografierne. Figur Luftfotografi af muslingebankerne i Ho Bugt maj (Kampsax Geoplan, 1999). Pilene markerer muslingebanker. Vadehavet er underlagt en lang række nationale og international bestemmelser om sikring af områdets karakteristiske naturforhold, herunder bl.a. fuglenes fødebehov. I vurderingen af de mængder der derfor kan fiskes årligt, indgår en beregning af, hvor store mængder muslinger fuglene har behov for. Denne kvotepraksis og hensyntagen til fuglevildts fødebehov bliver anvendt i alle tre vadehavslande. I fastlæggelsen af en kvote for fiskeriet og beregningen af de vigtigste fuglearters fødebehov i form af blåmuslinger (ca tons) beregnes den samlede blåmuslingebiomasse hvert andet år i oktober måned på baggrund af den undersøgelse, der er beskrevet ovenfor. En beregnet bestand (B= tons) vil med en kendt vækst på 0,42 (Munch-Petersen og Kristensen, 2001) danne grundlag for en biomasseproduktion (P) frem til den følgende oktober måned året efter på (P: * 0,42 = tons). Da fuglene skal have mindst tons vil der til fiskeriet være ca tons som så kan tildeles som maksimal kvote for fiskeriet for det følgende år. Er B mindre vil kvoten til fiskeriet blive tilsvarende mindre. Udviklingen og ændringerne i bestanden af blåmuslinger i Va-

11 11 dehavet er af DFU blevet fulgt siden 1986 ved årlige moniteringstogter. Bestanden har i middel været på omkring tons med betydelige variationer fra år til år (tabel ). Tabel De beregnede forekomster, landinger og værdier af blåmuslinger fra Vadehavet i perioden Vadehavet Biomasse i tons Landinger i tons Værdi i 1000 kr Middel Østers DFU har i 2002 gennemført en undersøgelse af bestanden af østers (Ostrea edulis) i Nissum bredning, og ud fra resultater herfra er bestandsstørrelsen i august måned 2002 beregnet til ca. 30 mio. stk. (ca t.), se figur Der er dog også store bestande både i Venø Sund, Venø Bugt og Kaas Bredning. DFU har intet kendskab til størrelsen af disse bestande. Østers er meget følsomme over for klimatiske forhold, og det er derfor vanskeligt at vurdere, om det nuværende fiskeri er bæredygtigt. DFU har påbegyndt en række projekter, der dels omhandler bundforholdenes betydning for blåmuslinge- og østersbestandens produktion, dels vurderer effekten af forskellige fiskemetoders betydning for østersyngelens overlevelse og på bundfaunaen generelt. Sidstnævnte projekt foregår i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening. Årsagen til øgningen i bestanden tilskrives ændrede klimatiske forhold: Milde vintre og varme somre, hvor især de varme somre har stor betydning for rekrutterings-succesen hos østers. Figur Tætheden af østers i Nissum Bredning august Hjertemuslinger DFU har siden 1994 årligt vurderet bestanden af fiskbare hjertemuslinger (Cardium edule) i tre mindre områder omkring Grådyb i Vadehavet, hvor der kan gives tilladelse til et fiskeri af hjertemuslinger. Den fiskbare bestand har årligt varieret mellem 0 tons og ca tons (Kristensen 1997, 1998, 2000) Trugmuslinger

12 12 Der er tre arter af trugmuslinger (Spisula sp.) i den danske del af Nordsøen, på og omkring Horns Rev og Rødeklit Sand, som kan fiskes. I 1993 vurderede DFU (Kristensen 1996) bestanden til i middel at være ca tons, heraf var ca tons egnede til fiskeri (skalbredde > 13 mm) (tabel ). Tabel Forekomsten af trugmuslinger på Røde Klit Sand og Horns Rev i Mængde Geografisk Middel Middel Middel egnet til navn på tæthed antal forekomst fiskeri området i gram/m 2 i stk/m 2 i tons i tons Røde Klit Sand 264, Horns Rev 102, Samlet bestand Bestand egnet til fiskeri Molboøsters Molboøsters (Arctica islandica) er ret udbredt i danske farvande på dyndbund. DFU observerede betydelige forekomster af yngre individer i blåmuslingeundersøgelserne i og i 2002 på mellem 10 og 20 meters dybde i farvandet nord for Fyn, ned i Lillebælt og ind i fjordmundingerne. Disse fangster blev foretaget med den nedmålte muslingeskraber, og fangsterne lå fra få kg. op til 20 kg. på 1 minuts skrab. Størrelsen på molboøsterserne lå på omkring 3-5 cm. i skallængde og var egnet til fiskeri. I 1997 undersøgte DFU forekomsten af molboøsters nord for Sjælland (Kristensen et al. 1997); her var bestanden meget lille, og ikke egnet til fiskeri Knivmusling Den amerikanske knivmusling (Ensis americanus) er en ny-indvandret art i danske farvande. Den har sin naturlige udbredelse langs den nordamerikanske østkyst og er kommet til Europa sandsynligvis med ballastvand. Arten blev først observeret i den danske del af vadehavet i 1981 og har siden spredt sig langs den jyske vestkyst og ind i de indre danske farvande. I 1994 havde knivmuslingen bredt sig ned til den vestlige Østersø. Knivmuslingen er udbredt fra mellem 2 til 5 meters vanddybde, dog ned til ca. 20 meters dybde i den vestlige Østersø. Den lever nedgravet forholdsvis dybt i bunden og bliver derfor ikke indsamlet i forbindelse med den prøvetagning, der indgår i det nationale overvågningsprogram. Der er således ingen viden om knivmuslingens eksakte udbredelse og hvor tætte bestande vi har. Massive opskylninger af skaller langs vore kyster indikerer dog at arten visse steder opbygger ganske tætte bestande. I den tyske del af Vadehavet lige syd for den dansk-tyske grænse er der målt biomasser (tørvægte) på omkring 100 g/m 2. De højeste biomasser, der er målt her, er på 1400 g/m 2 svarende til 15 kg friske knivmuslinger pr m 2. Den amerikanske knivmusling er meget velsmagende og langs den amerikanske østkyst foregår der et omfattende fiskeri. Også i Irland foregår der et betydeligt fiskeri efter knivmuslinger; omkring 50 både har tilladelse til at fiske med en hydraulisk skraber, hvor vand spuler knivmuslingerne op i en kurv. Med denne metode kan der fiskes muslinger, der sidder 25 cm nede i havbunden. Fiskerimetoden har en tydelig miljøeffekt og kan ikke anbefales brugt i et dansk fiskeri Hestemusling Hestemuslingen (Modiolus modiolus) ligner på mange måder blåmuslingen, men lever på større vanddybder end denne. Arten optræder hyppigst på hård stenet bundtyper i bl.a. Kattegat og Lillebælt. Der er ikke noget kommercielt fiskeri i Danmark og heller intet overblik over bestandens udbredelse eller størrelse Sandmusling Sandmuslingen (Mya arenaria) lever nedgravet i bunden på lavt vand. Der er ikke noget kommercielt fiskeri i Danmark og heller intet overblik over bestandens udbredelse eller størrelse. Muslingen sidder dybt i sedimentet, og fiskerimetoden vil være den samme som for knivmusling. 3.2 Produktion af muslinger 5 I Danmark har vi traditionelt opfattet fiskeri efter og opdræt af muslinger, herunder østers, som to vidt forskellige erhverv. Ved at se udover landets grænser og følge udviklingen i de senere år, bliver det dog tydeligt, at der ikke nødvendigvis er tale om skarpt adskilte produktionsformer. Fiskeriet har således udviklet produktionsmetoder, hvor komponenter fra både fiskeri og opdræt indgår, f.eks. i form af omplantninger og genudlægninger af undermålsmuslinger. På til- 5 ) af J. Kjerulf Petersen & P. Dolmer

13 13 svarende vis har produktion i klækkeri af østersyngel åbnet mulighed for udlægning af disse på kulturbanker. Produktion af toskallede bløddyr bør derfor snarere ses som et kontinuum med henholdsvis fiskeri og opdræt, med hele produktionen i vandfasen, som de to yderpunkter. De forskellige elementer i dette kontinuum omfatter: Fiskeri med skrabende redskaber Genudlægning af undermålere på kulturbanker med henblik på senere fangst Fiskeri med henblik på omplantning til kulturbanker og efterfølgende genfangst Fiskeri efter undermålere eller dyr med lav kødprocent til slutvækst frit i vandsøjlen Yngelproduktion med henblik på efterfølgende udlægning på kulturbanker Opdræt med hele forløbet fra rekruttering til slutvækst i vandsøjlen Opdræt med yngelproduktion i klækkeri og slutvækst i vandfasen. De forskellige produktionsformer har hver deres styrker og svagheder, og deres egnethed i danske farvande vil bl.a. afhænge af de fysiske betingelser som vanddybde, strømforhold, bundens beskaffenhed og eksponering for vind. I det følgende vil de forskellige produktionsformer og deres anvendelse og potentiale i danske farvande blive gennemgået Fiskeri 6 Det kommercielle fiskeri efter muslinger i danske farvande udnytter ganske få af de arter, der har eller muligvis kan få et økonomisk potentiale. De udnyttede arter omfatter blåmusling, østers, hjertemusling, trugmusling og kammuslinger. De arter der ikke udnyttes, men som muligvis vil kunne udnyttes i fremtiden, omfatter arterne: Molboøsters, knivmusling, hestemusling og sandmusling. Blåmuslinger Blåmuslingefiskeri i Danmark er et licensfiskeri, hvor der er i dag udstedt i alt 63 licenser. Der er således udstedt 51 licenser i Limfjorden, 7 på Østkysten (inklusiv Isefjorden og Roskilde Fjord) og 5 i Vadehavet. Et resume af fiskeriets omfang i danske farvande er givet i boks 1. Boks 1. Fiskeri efter blåmuslinger i Danmark x 1000 Tons 1000 Biomasse og landinger af blåmuslinger i danske farvande ,1 747,7 Netto biomasse 500 Netto landinger ,0 27,6 52,8 3,8-0,7 Limfjorden Kattegat/Lillebælt Vadehavet Isefjorden De gennemsnitlige årlige biomasseforekomster (blå søjler) og nettolandinger (hvide søjler) af blåmuslinger fra danske farvande. Hvor tallet er et gennemsnit over en årrække er konfidensintervallet på middeltallet vist (95 % niveau). Nettobiomassen af blåmuslinger i Limfjorden har fra 1993 til 2003 ligget på i middel ca tons, men er over perioden omtrent halveret. Landingerne har i den samme tidsperiode ligget på ca tons med en variation fra år til år på omkring 16 %. Udnyttelsen har i middel over tidsperioden været på omkring 15 % pr. år. I området Kattegat-Lillebælt er udviklingen i bestanden ikke fulgt systematisk. Bestanden er på ca tons. Udnyttelsesgraden er kun ca. 4 % pr år. 6 ) af P S. Kristensen, E. Hoffmann & P. Dolmer

14 14 I Vadehavet har den gennemsnitlige beregnede biomasse i perioden 1994 til 2002 været på omkring tons, med en variation omkring middelværdien på ca. 43 %. Udnyttelsesgraden har årligt været på ca tons, svarende til 7 % af den beregnede årlige biomasse. Landingerne har varieret betydeligt fra år til år. Fiskeriet efter blåmuslinger i Isefjorden har i de seneste 4 år været stigende og i gennemsnit ligget på ca. 668 tons pr. år. Bestanden af blåmuslinger er ukendt, men der har tidligere været landet betydelige mængder herfra. Således blev der i en treårig periode fra 1980 til 1982 landet ialt tons, og i 1987 omkring tons blåmuslinger fra fjorden. Redskabet til fiskeri efter blåmuslinger er udviklet i Holland (figur ). I dag benytter alle danske blåmuslingefiskere dette redskab. Redskabet er udformet lidt forskelligt med hensyn til fangstposen, men skraberrammen er ens for alle typer og må ifølge bekendtgørelsen kun veje 100 kg. På de fleste både i Limfjorden og på Østkysten anvendes en skraber med en større pose (rummål 2-3 tons). I begge tilfælde består posen nederst af en ringbrynje af stålringe til beskyttelse mod slitage, og opad til af et kraftigt net med en maskestørrelse på 90 mm helmaske. Rammen kan være forsynet med et gitterværk, som skal forhindre fangst af store sten. På rammekanten påsvejses ofte en kant af rustfrit syrefast stål så slitage på rammen mindskes. Når der fiskes muslinger på blød bund påsættes en ekstra skinne, som søger for at rammen ikke graver sig ned i mudderet, men kun indfanger blåmuslingerne på overfladen af bunden. Figur Muslingeskraber som er mest almindelig i Limfjorden med ramme, ringbrunje og overnet. På rammekanten kan man se den ekstra skinne, som skal forhindre skraberen i at grave sig ned i mudderet. Rammen er her påsat kæde for under fiskeriet at holde den rette vinkel mellem slæbewire og bund, så der kan fiskes effektivt. (Foto: Nordjyllands Amt) I Limfjorden anvendes normalt kun én enkelt skraber, men flere fartøjer er i dag ombygget til at kunne anvende to skrabere (en på hver side af fartøjet), hvilket også er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold. I Vadehavet anvendes normalt 4 skrabere ad gangen, hvilket er nødvendigt når der kun kan fiskes i en kort tid inden for en højvandsperiode (4-5 timer). Redskabet, som anvendes i Vadehavet, er i princippet det samme redskab som anvendes i Limfjorden, men posen er her lukket og fangsten skal tiltes ud og ned i lasten. Posen er af praktiske grunde mindre og rummer omkring kg (figur ). Figur Muslingeskraber, som anvendes i Vadehavet og af enkelte fartøjer i Limfjorden. (Foto: Nordjyllands Amt). Redskabet betjenes via hydrauliske spil og bom. Redskabet sættes ved at sænke skraberen ned langs siden på fartøjet. Wirelængen sættes afhængig af dybde- og vejrforhold. Skrabet tager fra få sekunder op til 20 minutter afhængig af tætheden af blåmuslinger på fiskepladsen. Fangsten skylles flere gange ud over siden inden den tømmes ned i lasten.

15 15 Hovedparten af de danske landinger af blåmuslinger anvendes i konserves industrien, og mindre end 10 % omsættes til ferskkonsum. De ferske blåmuslinger fiskes især i Vadehavet og på enkelte fiskepladser i Limfjorden. Afregningen af blåmuslinger bestemmes i dag af størrelsen (skallængden), hvor stor kødklumpen er og hvilken kødprocent muslingerne har. I Limfjorden er der i gennemsnit landet tons blåmuslinger pr. år i de sidste 10 år. Årligt fjerner fiskeriet ca. 15 % af de muslingebestande, der er i de områder af fjorden, hvor det er tilladt at fiske. Effekten af dette fiskeri på muslingebestanden og på økosystemet diskuteres i afsnit 5.3. Tabel Middel biomasse, landing og procentuel udnyttelsesgrad af blåmuslinger i Limfjorden. Middel-biomassen inkluderer i 1993 og 1994 bestandene i Nissum Bredning, hvorimod disse ikke er medregnet i de efterfølgende år. Da bestandene i Nissum Bredning er små, har de kun lille betydning for størrelsen af den samlede bestand * 1999* 2001 Middel biomasse i tons Landinger netto tons Udnyttelses graden (%) 14,4 15,4 15,1 22,7 9,7 13,1 20,5 * stor dødelighed i bestanden p.g.a. iltsvind og svovlbrinte Fangsterne af blåmuslinger i Vadehavet var i midten af 1980 erner betydeligt større end i 1990 erne, og fiskeriet tog langt flere blåmuslinger end fuglene gjorde. Dette billede imidlertid skiftede klart, da man indførte en stram styring af udnyttelsen af blåmuslingebestanden i Vadehavet i 1990 (figur ). Udnyttelsesgraden har i middel været på ca. 7 % med nogen variation fra år til år, op til 15 %. 3 Biomass in TWW * Elimination by birds Elimination by fishery Figur Den årlige totale fjernelse af blåmuslinger (i total vådvægt, tons) i det danske Vadehav af fugle og fiskeriet i 1986 til (Kristensen og Laursen, 2003). Der fiskes efter blåmuslinger i Kattegat/Lillebælt, Vadehavet og Isefjorden med årlige landinger de sidste ni år på i middel omkring henholdsvis tons, tons og 700 tons årligt (tabel og tabel ). Antages det, at biomassen i Kattegat/Lillebælt-området har været nogenlunde konstant i tiårsperioden 1994 til 2002, har udnyttelsesgraden i dette område været lavere end i både Limfjorden og Vadehavet, og på omkring 4 % årligt.

16 16 Tabel Landinger af blåmuslinger fra Kattegat/Lillebælt og Isefjorden Kattegat/Lillebælt Isefjord Samlet landing Østersfiskeri Østersbestandens størrelse og hermed fangsten af østers i Limfjorden har varieret meget gennem hele 1900-tallet. I lange perioder har fangsterne i stor udstrækning været baseret på import af store mængder sætteøsters fra forskellige lande. Fra en fangst i 1920'erne og igen i 1950'erne på ca. 2-4 mio. stk. pr år, reduceredes landingerne i perioden til så godt som ingenting. Fra midten af 1990'erne voksede bestanden i den vestlige del af Limfjorden (Nissum bredning) for efterhånden også at øges længere ind i fjorden. I 2002 blev der registeret en fangst på ca. 4-5 mio. stk.(ca. 525 tons), se tabel Tabel Fangst af østers i kg og kr. angivet for perioden Østers landinger i kg Landings værdi i mio. kr. 0,004 0,39 0,11 0,35 0,29 0,46 0,19 0,27 0,35 0,56 12,3 Andre muslingearter Arter som hjertemusling og tykskallet trugmusling fiskes i danske farvande. Begge disse arter optages med et hydraulisk redskab, hvor muslingerne, som sidder nedgravet i sedimentet, spules fri af bunden og op i en metalkurv (figur ). Herfra pumpes de op på dækket, vaskes og sorteres, inden de kommer i vandfyldte kar. Muslingerne opholder sig i mindst et døgn i disse kar for at rense sig for sand inden de køres til kogeriet. Figur Sugekurv til fiskeri efter hjertemuslinger og trugmuslinger i danske farvande. På billedet vises den kraftige vand-jet, som spuler muslingerne ud af bunden, hvorefter muslingerne indfanges af netkurven og suges op på fartøjet gennem den tykke gummislange. (Foto: Mogens Gibhart). Kun en ubetydelig andel af de danske bestande af hjertemusling udnyttes i dag. Der har været fisket hjertemuslinger i og omkring det danske Vadehav siden De sidste elleve års landinger og værdien heraf fremgår af figur og tabel Heraf fremgår det, at landingerne varierer fra 5 til 2600 tons pr år.

17 17 Tons Fangster uden for øerne Fangster inden for øerne Fangster uden for øerne Figur Danske landinger af hjertemuslinger taget uden for og inden for øerne i Vadehavet i perioden 1988 til I Limfjorden findes i dag i de vestligste bredninger en stor bestand af hjertemuslinger på den hårde sandbund. Blåmuslingefiskerne får ofte en betydelig bifangst af hjertemuslinger i visse områder af Limfjorden. Hjertemuslinger er et attraktivt supplement til blåmuslingefiskeriet, og kødværdien er i dag højere end for blåmuslingekød. Fiskeriet og erhvervet har i 2003 vist stor interesse i et fiskeri på hjertemuslinger i Limfjorden. Trugmuslinger fiskes med samme metode som anvendes i hjertemuslingefiskeriet. Der er tre arter af trugmuslinger i den danske del af Nordsøen på og omkring Horns Rev og Rødeklit Sand, som kan fiskes. Det er kun tykskallet trugmusling (Spisula solida L.) som i dag udnyttes af dansk fiskeri. De danske og udenlandske landinger har varieret kraftigt i gennem perioden , som det fremgår af tabel Lille trugmusling udnyttes i det hollandske fiskeri, hvor der årligt landes omkring tons. Den tyndskallede trugmusling findes udfor Blåvands Hug og udnyttes ikke. Tabel Landinger af trugmusling og hjertemusling Trugmuslinger Hjertemuslinger DK landinger tons DK Værdi 1000 kr. Andre EU landinger tons DK landinger tons DK Værdi 1000 kr I dansk fiskeri udnyttes kammuslinger kun i et meget lille omfang. De fanges i mindre mængde som bifangst i andre fiskerier i bl.a. Kattegat og Skagerak. De danske landinger fremgår af tabellen nedenfor. Størrelsen af de danske bestande kendes ikke. Det vurderes ikke at være rentabelt med et fiskeri kun på kammuslinger i danske farvande. De danske landinger er små og alle årene under ca. 300 kg. Fiskeriet er således uden betydning for dansk muslingeproduktion (tabel ).

18 18 Tabel Landingerne og landingsværdien af kammuslinger fra danske farvande i perioden Kammuslinger Mængde kg Værdi kr Genudlægning i danske farvande 7 Det er tilladt at lande fangster af blåmuslinger med op til 30 % blåmuslinger under mindstemålet (4,5 cm) til virksomheder, der har et anlæg til sortering af fangsten og et fartøj, der kan genudlægge de frasorterede undermålsmuslinger. De frasorterede levende blåmuslinger skal inden for en nærmere bestemt tidsramme genudlægges på vækstbanker i Limfjorden. I fiskerizone 7 mellem Fur, Salling og Mors er der siden 1992 udlagt et areal på omkring 40 km 2 til genudlægning. Grenudlægningen foregår med forskellige typer fartøjer. Muslingeerhvervet er i færd med at bygge et nyt og moderne fartøj til erstatning af de gamle fartøjer. Dette fartøj kan både genudlægge små muslinger og opfiske yngel/ omplante disse til områder, hvor der er en bedre tilvækst end hvorfra de hentes. I figur vises et eksempel på, hvorledes blåmuslingerne renses og sorteres på virksomhederne ved Limfjorden. På figuren er de enkelte dele i systemet forklaret. Figur Skitse over vaske-, skille- og sorteringsanlæg til blåmuslinger på en virksomhed ved Limfjorden. (Kristensen, 1991). 1. Muslingerne føres til sorteringssystemet med en passende hastighed. 2. Frasortering af større sten m.m. 3. Skylle- og vasketromle med fremføringssnegl. 4. Skilletromle med roterende knive og fremføringssnegl. 5. Frasortering af mindre sten på størrelse med muslingerne. 6. Sorteringstromle (ristafstand mm). 7. Her tages konsummuslingerne fra i specialcontainer (9) til kogning. 8. De frasorterede små muslinger skylles en sidste gang inden de føres videre til opsamlingscontainer. Der er tidligere foregået sortering ombord på et enkelt fiskefartøj, som fisker blåmuslinger i Limfjorden (figur ). Som det fremgår af figuren kræver en sortering relativt megen plads ombord. De nugældende begrænsninger for størrelsen på fiskefartøjer, som kan opnå tilladelse til at fiske efter blåmuslinger i Limfjorden, gør det umuligt at sætte et sådant udstyr ombord, som kan foretage en ordentlig vask og effektiv sortering af blåmuslinger ombord. 7 ) af P.S.Kristensen & P. Dolmer

19 19 Figur Skitse over vaske-, skille og sorteringsanlæg ombord på "Heidi Back" af Oddesund. (Kristensen, 1991). 1. Muslingerne tømmes ud i modtagebingen. 2. Muslingerne føres med elevator op til sorteringstromlens fødetragt. 3. Vask, adskillelse og sortering af muslinger sker i en og samme tromle. 4. De små muslinger, skaller og mudder skylles ud gennem siden på båden. 5. Konsummuslinger føres via transportør til bådens lastrum. Reglerne for, hvordan sorteringen og genudlægningerne skal foretages, er i dag fastlagt i tilladelserne til fiskeri. Der må således ikke være mindre end 50 % hele levende blåmuslinger i genudlægningsmaterialet. Andelen af knuste blåmuslinger må ikke være på mere end 7,5 %. Mængden af skaller og andre frasorterede organismer må således ikke være på mere end 42,5 %. Hvis den tid de frasorterede små blåmuslinger opholder sig på land begrænses til under 36 timer ved vandtemperaturer < 12 C, kan op til 80 % af muslingerne overleve til genudlægningen. Disse procenter baserer sig på de undersøgelser, som DFU gennemførte for Foreningen Muslingeerhvervet i årene 1991 til 1993 (Kristensen, 1991, 1993a, 1993b, 1994 og Kristensen og Lassen, 1997). Analyser af vækst og dødelighedsparametre viser, at afhøstning bør ske inden for en periode på maks. 2 år efter genudlægningen, for at udbyttet skal være bedst muligt (Kristensen og Lassen, 1997). De virksomheder, der har modtaget fangster af blåmuslinger fra Limfjorden og sorteret og genudlagt undermålsmuslinger, har løbende hver uge udfyldt skemaer over deres genudlægninger. Resultaterne er blevet oparbejdet af DFU og hvert år udgivet som DFU-rapporter (Holm og Kristensen 1998, Kristensen og Holm 1999, 2000, 2001, 2002, 2003). De genudlagte mængder fremgår af figur Tons Figur De genudlagte mængder af hele levende blåmuslinger i fiskeriet i Limfjorden De indledende undersøgelser i af genudlægningsproduktionen viste at der kunne forventes et udbytte på mellem 80 % og 90 % af den biomasse af små frasorterede blåmuslinger, som blev genudlagt (Kristensen og Lassen, 1997). De sidste 5-6 års resultater viser dog, at udbyttet er betydeligt lavere end forventet.

20 20 Tons Figur De høstede mængder blåmuslinger fra genudlægningsbankerne i Sallingsund. Som det fremgår af figurerne og er der i gennemsnit i tiårs perioden fra 1993 til 2003 genudlagt omkring tons muslinger årligt. Det vurderes at sorteringspåvirkningen, genudlægningen og muslingernes ophold på land påfører disse en dødelighed på omkring 20 %. Dette reducerer den genudlagte mængde af levende blåmuslinger til ca tons. I snit er der årligt høstet ca tons, svarende til omkring 50 % af den genudlagte middelmængde. Første gang, virksomheder havde problemer med at overholde bestemmelserne om andelen af skaller i genudlægningsmaterialet,var i Det blev i den forbindelse aftalt, at det høje indhold af skaller i genudlægningsmaterialet kunne accepteres, da det skønnedes, at det kun var en overgangsperiode, hvor der ville være problemer med skalandelen. På det tidspunkt var der meget få yngelmuslinger i fangsterne og i bestanden i fjorden, og derfor udgjorde disse kun en lille del af mængden af genudlægnings-materialet. Det blev ligeledes besluttet, at der på enkelte dage kunne tillades en andel af hele levende blåmuslinger på kun 40 %. Selv denne regel har især for en enkelt virksomhed været svær at overholde (figur ). Procent (%) 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 41,9 37,5 38,9 Levende muslinger 54,6 53,4 50,5 Tomme muslingeskaller Alle virksomheder 3,2 3,3 3,4 4,4 4,5 4,4 Andre organismer Knuste muslinger Figur Procentfordeling af genudlægningsmaterialet i 2000, 2001 og 2002 for samtlige virksomheder, der har en tilladelse til at genudlægge små blåmuslinger i Limfjorden (Kristensen og Holm, 2003). DFU blev i 1996 bedt om at vurdere muligheden for at foretage en ekstra sortering med henblik på at nedsætte mængden af skaller (snus) i genudlægningsmaterialet. Vurderingen var, at der skulle sorteres med en ristafstand på 12 mm, men dødelighedsprocenten ville samtidigt øges betydeligt for de små blåmuslinger. Derfor blev det besluttet ikke at indsætte en ekstra sortering, men det blev accepteret, at der i en periode ville være tale om en større genudlægning af skalmateriale. Kristensen (1991) anbefalede en ristafstand på mm, som medfører, at antallet af blåmuslinger 45 mm i skallængde reduceres til under 10 % efter sortering. I regelsættet gælder, at der maksimalt må være 10 % (vægtprocent) blåmuslinger under mindstemålet på 45 mm i konsumdelen. Udtag af prøver fra den del af de sorterede blåmuslinger, der går til kogning, viser, at dette normalt kan overholdes. De seneste rapporter fra Fiskerikontrollen viser dog, at der til tider kan være problemer med at overholde dette krav.

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til

Læs mere

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Fremtiden for opdræt af skaldyr Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Baggrunden for produktion af skaldyr I 2001 vedtog Limfjordssamarbejdet sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet følgende

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte

Læs mere

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015

Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015 Dato: 8. september 2015 Center for Kontrol og Fiskeri J. nr. 15-7400-000041 Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015 Mødet blev afholdt mandag den 24. august 2015, kl. 10-13,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit

Læs mere

Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006

Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006 Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006 af Per Sand Kristensen og Niels Jørgen Pihl Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920

Læs mere

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Dyrkning af blåmuslinger i Danmark ja, hvorfor ikke?

Dyrkning af blåmuslinger i Danmark ja, hvorfor ikke? Jens Anthon Christensen Dyrkning af blåmuslinger i Danmark ja, hvorfor ikke? Danske fiskere får ca. 1 kr. pr kg for deres landinger af vildfangne blåmuslinger. I Holland og andre europæiske skaldyr-nationer

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Blåmuslingbestanden i det danske Vadehav efteråret 2000

Blåmuslingbestanden i det danske Vadehav efteråret 2000 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 19, 2015 Blåmuslingbestanden i det danske Vadehav efteråret 2000 Kristensen, Per Sand; Pihl, Niels Jørgen Publication date: 2001 Document Version Forlagets endelige

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 31. marts 2006 J.nr.: 2006-00262 LSM referat af Udvalget for Muslingeproduktions møde den 27. februar 2006 Deltagere: Birgit Bolgann,

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Blåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004

Blåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004 Blåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004 af Per Sand Kristensen Niels Jørgen Pihl og Rasmus Borgstrøm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010 Dolmer, Per; Poulsen, Louise K.; Blæsbjerg, Mette; Kristensen, Per Sand; Geitner,

Læs mere

Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige

Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige Baggrund Muslingefiskeri nævnes i såvel vand- og N2000-basisanalyserne som en alvorlig trussel,

Læs mere

Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006

Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006 Delrapport, Turen med det chartrede fartøj L151 Pernille Kim, 4.-15. december 2006 Nordsøen 11 dage. Projektet: Fiskeriudsigt for tobis i Nordsøen DFU/HFI 2188 Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 14, 2015 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011 Poulsen, Louise K.; Christoffersen, Mads; Aabrink, Morten; Dolmer, Per; Kristensen,

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 11. januar 2006 J.nr.: 2005-02345 SPR Deltagere: Referat af Møde i Udvalget for Muslingeproduktion 28. november 2005 i Fiskeridirektoratet,

Læs mere

Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele

Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele BEK nr 463 af 09/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 25. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-7400-000058 Senere ændringer

Læs mere

Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2016/2017

Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2016/2017 Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2016/2017 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 20 Notat vedrørende fiskeri

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2015/2016

Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2015/2016 Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2015/2016 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 2015 1 Notat vedrørende

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Dolmer, Per; Poulsen, Louise K.; Christoffersen, Mads; Geitner, Kerstin; Larsen, Finn

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato EU & Fiskeriregulering

Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato EU & Fiskeriregulering Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 17-4400-000003 EU & Fiskeriregulering

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Oktober 2007 J.nr.: Ref.: MKRO

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Oktober 2007 J.nr.: Ref.: MKRO Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Oktober 2007 J.nr.: 2007-02069 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 20. juni 2007 Deltagere: Birgit Bolgann,

Læs mere

Tema - Kammuslinger. GFLK Årsrapport 2008

Tema - Kammuslinger. GFLK Årsrapport 2008 Tema - Kammuslinger Den 15 marts 28 trådte den nye fødevarebekendtgørelse for muslinger i kraft. Det drejer sig om Bekendtgørelse for Grønland om muslinger m.m. 9 nr. 83 af 13. februar 28 https://www.lovtidende.dk/forms/l7.aspx?s31=1&s19=83&s32=28.

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Poulsen, Louise K.; Geitner, Kerstin; Christoffersen, Mads; Christensen, Helle Torp; Dolmer,

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug NOTAT Til Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug Vedr. Leverance: Vurdering af hvorledes krav om integreret opdræt blåmuslinger håndteres i miljøgodkendelsesarbejdet D. 2.

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2008/2009

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2008/2009 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2008/2009 DTU Aqua-rapport nr. 210-2009 Af Per Dolmer, Helle Torp Christensen, Per Sand Kristensen, Erik Hoffmann og Kerstin Geitner Konsekvensvurdering

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Kapitel 6 side 53 Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Fangst af krebs- og bløddyr til konsum foregår i specielle fiskerier. De skal på køl hurtigt og opbevares koldt for at holde sig bedst muligt. Muslinger

Læs mere

Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 1998

Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 1998 Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 1998 af Per Sand Kristensen og Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Charlottenlund Slot

Læs mere

Sygdomme hos østers. som bifangst i forbindelse med muslingefiskeriet i Limfjorden. Det bevirkede at forskellige erhvervsinteresser

Sygdomme hos østers. som bifangst i forbindelse med muslingefiskeriet i Limfjorden. Det bevirkede at forskellige erhvervsinteresser Stig Mellergaard Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Sygdomme hos østers Det danske klima må ofte høre for lidt af hvert. Men måske kan vi takke det kølige vejr for at

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig

Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig Kim N. Mouritsen, Aarhus Universitet Baggrund Fiskeridirektoratet meddelte den 26. november 2008 Marifood Aps. tilladelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 29. august 2006 J.nr.: 2006-00262 SPR Referat af Udvalget for Muslingeproduktions møde den 28. august 2006 Deltagere: Birgit Bolgann,

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

REFERAT Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 5. september 2012

REFERAT Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 5. september 2012 Kontor/initialer: Center for Fiskeri/ PBJE Sagsnr./dok.nr.: 2012-02173/146514 Dato: 16.oktober 2012 REFERAT Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 5. september 2012 Deltagere: NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 14-7130-000003 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Muslingeproduktion i Vejle Fjord - muligheder og begrænsninger

Muslingeproduktion i Vejle Fjord - muligheder og begrænsninger Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 22, 2015 Muslingeproduktion i Vejle Fjord - muligheder og begrænsninger Nielsen, Pernille; Geitner, Kerstin; Funk, Emma Sigrid; Petersen, Jens Kjerulf Publication date:

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Havet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet

Havet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet Havet som ressource - Dyrkning af råvarer i havet Når vi taler er om havet som ressource, tænker de fleste på de kommercielt udnyttede fiskebestande og skaldyr. Havet rummer imidlertid mange andre ressourcer,

Læs mere