Muslingeudvalget. Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muslingeudvalget. Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag"

Transkript

1 Muslingeudvalget (Udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande) Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag Limfjorden: Kort over områder, der er anvendelige eller med forbehold anvendelige til muslingeproduktion. (Kilde: DFU og DMU). April 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Muslingeproduktionen på verdensplan 3. Forekomst og produktion af muslinger 3.1 Forekomst af muslinger i danske farvande Blåmuslinger Østers Hjertemuslinger Trugmuslinger Molboøsters Knivmusling Hestemusling Sandmusling 3.2 Produktion af muslinger Fiskeri Genudlægning i danske farvande Opdræt af muslinger 4. Produktionsbegrænsninger 4.1 Bæreevne 4.2 Yngelproduktion 4.3 Skadevoldende organismer Diverse prædatorer Fugle Påvækstorganismer 4.4 Sygdomme og parasitter 4.5 Giftige alger 4.6 Indvandrede arter 4.7 Litteraturhenvisninger 5. Miljøeffekter af muslingeproduktion 5.1 Fjernelse af kulstof, kvælstof og fosfor Kulstof, kvælstof og fosfor Fødeindtagelse og fækalieproduktion Konklusioner 5.2 Græsning af suspenderet materiale Græsning på fytoplankton Græsning omkring muslingebrug Effekter af græsning Konklusioner 5.3 Effekter af fiskeri Undersøgelser af blåmuslingefiskeriets effekter i Limfjorden Effekter på blåmuslingebestanden Effekter af resuspension af bund ved skrabning Korttidseffekter på infauna Effekter på epifauna Fiskeriets påvirkning af substrat Ålegræs og blåmuslingefiskeri Konklusioner 5.4 Regenerering af næringssalte Regenerering fra muslingebanker Omsætning af fækalier Frigivelse fra hængende kulturer Effekter på plankton Konklusioner 5.5 Effekter af fækalier på bunden under muslingebrug Effekter på bunden Iltforhold på bunden Effekter på bundens dyr og planter Konklusioner

3 3 5.6 Græsningens strukturerende effekt på plankton-samfund Videnskabelige undersøgelser Konklusioner 5.7 Muslinger som fødegrundlag 5.8 Sammenfatning 6. Natur- og miljøbeskyttelse 6.1 Vandrammedirektivet 6.2 Naturbeskyttelse Habitatdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet Ramsarkonventionen Internationale naturbeskyttelsesområder og muslingeproduktion National lovgivning VVM-direktivet 6.3. Skaldyrvandedirektivet 7. Områdeanvendelse til muslingeproduktion 7.1 Limfjorden Ikke anvendelige områder Områder anvendelige med forbehold Samlet beskrivelse af områdespecifikke produktionsrestriktioner Fiskeriaktiviteter i Limfjorden 7.2. Områdeanalyser i danske kystfarvande 7.3. Konklusion 8. Forvaltningen af muslingefiskeri og muslingeopdræt i Danmark 8.1. Fødevareministeriets samarbejde med andre myndigheder vedr. muslingefiskeriet 8.2. Generelle fiskeriforvaltningsmæssige forhold i muslingefiskeri Erhvervsstatus for fiskere til fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri Krav om tilladelse (licens) 8.3. Fiskeriforvaltningsregler for Limfjorden 8.4. Fiskeriforvaltningsregler for Lillebælt/ Kattegat og Isefjorden/ Roskilde Fjord 8.5. Fiskeriforvaltningsregler for Vadehavet 8.6. Fiskeri efter østers i Limfjorden 8.7. Muslingeopdræt 8.8 Størst mulig landingsværdi, teknologisk udvikling og beskæftigelse 8.9. Konklusioner og vurdering af grundlaget for en ny licensforvaltning Principper for licenstildeling og overdragelse Samlet vurdering 9. Myndighedsansvar 9.1. Fiskeriloven 9.2. Miljømålsloven 9.3. Sammenfatning 9.4. Perspektiver og anbefalinger 10. Fødevaresikkerhed og overvågning 10.1 Levnedsmiddelovervågning Struktur Overvågningsordningen Mikrobiologisk klassificering af produktionsområderne Overvågningen af forurenende stoffer i produktionsområderne Årsrapporter Arbejdsgruppen vedrørende toksindannende alger 10.2 Virksomhedstilsyn Fiskeridirektoratets kontrol/tilsyn Indberetning 10.3 Miljøovervågning Fremtidig miljøovervågning 10.4 Produktionsbetingelser Bestandsopgørelser og andre moniteringsbehov i relation til vilde bestande Moniteringsbehov for off-bottom produktion 10.5 Dataopbevaring og formidling

4 4 11. Muslingeproduktion og forvaltning i andre lande Holland Tyskland 11.3 Norge: Forvaltning af akvakultur, herunder muslingeopdræt 11.4 Canada: Forvaltning af muslingeopdræt på Prince Edwards Island Irland 12. Markedet for muslinger og de fremtidige markedsudsigter Danmarks produktion og salg af muslinger Danmarks produktion af muslingeprodukter Afsætningsmarkeder Prisdannelsen Markedsoversigt 13. Erhvervsudviklingsmuligheder Muslingefiskeriets lokalisering i Dannmark Driftsøkonomien i muslingefiskeriet Driftsøkonomien i muslingeopdræt Lokaliseringsmuligheder og økonomiske perspektiver for muslingeopdræt Muslingeopdræts betydning for små havne Behov og udviklingsmuligheder i de mindre fiskerihavne Værdiskabelse ved dansk muslingeopdræt Konklusioner 14. Udvikling af muslingefiskeri og -opdræt Forskning og udvikling (F&U) Udvikling af effektive metoder og redskaber Udvikling af muslingeprodukter af god markedsmæssig kvalitet Undersøgelser af miljø- og sundhedsforhold Produktionens organisering Uddannelse BILAG Bilag 1. Kommissorium for udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande. Bilag 2. Udvalgets medlemmer og suppleanter/bisiddere Bilag 3. Udvalgets møder Bilag 4. Muslingeproduktionen på verdensplan Bilag 5. Danske muslingers placering i den biologiske systematik Bilag 6. Inddeling af områder til muslingefiskeri Bilag 7. Sortering, genudlægning og omplantning Bilag 8. Skematisk oversigt over fiskeriforvaltningen i de 3 hovedområder Bilag 9. Bekendtgørelse om østersfiskeri i Limfjorden Bilag 10. Definitioner Bilag 11. Fiskerilovens kapitel 17 om administration af produktionsafgifter Bilag 12. Ansøgning til DFFE: Muslingefiskeri og -opdræt Bilag 13. Kompensationsopdræt af muslinger ved havbrug Bilag 14. Fiskeridirektoratets vejledning til ansøgning om tilladelse til opdræt af skaldyr i Limfjorden Bilag 15. Ansøgningsskema vedr. opdrætsanlæg til muslinger, herunder østers Bilag 16. Anvendte statistikker til kapitel 12 Bilag 17. Opdræt af muslinger i Spanien Bilag 18. Dansk eksport og import af muslinger Bilag 19. Danske fartøjers muslingelandinger Bilag 20. Marine fuglebeskyttelsesområder og habitatområder i Danmark Bilag 21. Geografisk afgrænsning af vanddistrikter, med angivelse af vanddistriktsmyndigheder Bilag 22. Værdiskabelse ved dansk muslingeopdræt.

5 5 1. Indledning Muslingeudvalget blev nedsat af fødevareminister Mariann Fischer Boel i april 2003, idet en række organisationer, institutioner og myndigheder blev anmodet om at udpege medlemmer af udvalget. Udvalget nedsattes i erkendelse af, at mulighederne for en fornyelse og udvikling af muslingefartøjerne gennem en årrække har været begrænsede, og at der er behov for at vurdere dels mulighederne for en bæredygtig fornyelse af muslingeflåden, dels udvikling af muslingeopdrættet under hensyn til de naturgivne og miljømæssige forhold. Muslingeudvalgets overordnende formål er at belyse mulighederne for at fremme en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udnyttelse af de naturlige danske muslingeforekomster og af mulighederne for opdræt heraf. Udvalgets kommissorium fremgår af bilag 1. Udvalgets medlemmer og suppleanter/bisiddere fremgår af bilag 2, og en oversigt over udvalgets møder af bilag 3. I denne rapport dækker betegnelsen "muslinger" såvel østers som blåmuslinger, kammuslinger, hjertemuslinger og andre muslingearter. I daglig tale og i fiskerimæssig sammenhæng forstås ved "muslinger" især blåmuslinger, men også kammuslinger, hjertemuslinger m.v. Østers derimod anses i denne sammenhæng normalt ikke som dækket af ordet "muslinger". Betegnelsen "skaldyr" dækker i daglig tale almindeligvis alle slags muslinger/ østers. Imidlertid afstedkommer disse betegnelser ofte forvirring, og biologisk samt lovgivningsmæssigt bruges der mere præcise betegnelser: I systematisk biologi er "muslinger" den danske betegnelse for klassen Bivalvia (toskallede bløddyr) i rækken Mollusca (bløddyr). Muslingeklassen omfatter flere ordener, herunder bl.a. Mytiloida (bl.a. blåmusling) og Pteroida (bl.a.østers og kammusling) (se bilag 5). "Toskallede bløddyr" er således den mere præcise, biologiske og lovgivningsmæssige betegnelse for blåmuslinger og østers m.v., hvorimod "skaldyr" i samme terminologi omfatter krebsdyr (underrækken Crustacea i rækken Arthropoda, leddyr), d.v.s. rejer, hummer m.v. Der er glidende overgange mellem produktionsformerne fiskeri, bankedyrkning og lineopdræt af muslinger. I denne rapport dækker ordet muslingeproduktion samtlige produktionsformer, uanset om der er tale om vilde eller opdrættede muslinger.

6 6 2. Muslingeproduktionen på verdensplan 1 Verdens samlede årlige landinger fra fiskeri 2 stagnerede omkring 1990 og har siden svinget mellem ca. 85 og 95 mio. t.; heraf anvendes ca. 2/3 til menneskeføde. FAO har vurderet, at fangsterne ved bæredygtigt fiskeri maksimalt kan øges til mio. t., og at fiskeopdræt 1 derfor er den eneste realistiske mulighed for at øge fiskeproduktionens bidrag til at dække en voksende verdensbefolknings proteinbehov. Af verdensbefolkningens samlede indtag af animalsk protein stammer ca. 15% fra fisk, krebsdyr og toskallede bløddyr, heraf ca. 1/3 fra akvakultur. Mens fisk (finnede fisk) dominerer verdens samlede akvakulturproduktion, udgør de kun en mindre del af marin akvakultur. Verdensproduktionen indenfor saltvandsbaseret opdræt voksede fra 5,0 mio. t. i 1990 til 14,1 mio. t. i 2000, en stigning på 183%. Deraf var kun ca. 14 % fisk, 9% krebsdyr og 1% andre dyr. Resten var bløddyr, især toskallede arter; stillehavsøsters er med 3,9 mio. t. verdens dominerende akvakulturdyr. I 2001 udgjorde fiskeri og opdræt af marine muslinger ca. 12 mio. t. (deraf ca. 10 mio. t. fra opdræt), eller ca. 9 % af verdens samlede fiskeproduktion. Fiskede muslinger udgjorde 2 % af det samlede fiskeri, mens opdrætsmuslinger udgjorde 26 % af det samlede fiskeopdræt. Af det marine fiskeopdræt udgør muslinger ca. 70 %. Værdimæssigt udgør marine muslinger godt 8 % af verdens samlede fiskeproduktion (se bilag 4). I forbindelse med sit oplæg til revision af den fælles fiskeripolitik fremlagde EU-Kommissionen i september 2002 en akvakultur-strategi 3 med henblik på at skabe varig beskæftigelse specielt i fiskeriafhængige områder, at sikre forbrugerne adgang til sunde og sikre kvalitetsprodukter, at fremme dyresundhed og -velfærd samt at sikre et miljømæssigt sundt opdrætserhverv. Som midler hertil foreslår Kommissionen bl.a. udvikling af opdrætsteknologier, en fælles standard for økologisk og miljøvenligt opdræt, officiel kvalitetsmærkning, mere selvregulering og frivillige aftaler, modernisering af veterinærreglerne, regler for fiskevelfærd, begrænsning af udledningers effekt, fælles kriterier/retningslinier for VVM; ekstensivt opdræt, foranstaltninger mod rømning samt løsning af problemer vedr. fredede, vilde rovdyr. Det indgår i EU-Kommisionens strategi, at akvakultur i løbet af 10 år skal opnå status som en stabil erhvervssektor, der frembyder et alternativ til fiskeriet, både m.h.t. produkter og beskæftigelse. Konkret sigtes på at øge produktionen med 4% årligt, og at øge beskæftigelsen med fuldtidsjob i perioden , hovedsagelig vedr. toskallede bløddyr og havbrug. 1 ) af Knud Larsen 2 ) Fisk, krebsdyr, toskallede bløddyr m.v., men excl. planter. 3 ) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: En strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur (KOM(2002) 511 ( ).

7 7 3. Forekomst og produktion af muslinger De kystnære farvande omkring Danmark, herunder ikke mindst fjordene, er kendetegnet ved at være lavvandede, have en høj primærproduktion og en stor forekomst af forskellige arter af muslinger. Danske kystnære farvande er derfor ganske velegnede til muslingeproduktion. I det følgende vil forekomst og produktion af muslinger blive gennemgået. 3.1 Forekomst af muslinger i danske farvande 4 De forskellige arter af muslinger udgør i de danske fjorde omkring % af den biomasse af bunddyr, der findes her. Da muslingerne samtidig ernærer sig ved at filtrere små partikler som planteplankton ud af vandsøjlen, har muslingerne stor betydning for vandkvaliteten i fjordområder. Muslingerne udgør på grund af sin store biomasse en vigtig ressource for et muslingefiskeri, men samme fiskeri kan som følge af muslingernes centrale rolle i økosystemet, få stor betydning for de områder, hvor der fiskes. Muslingerne lever enten nedgravet i bunden, hvor de sidder lige under overfladen som hjertemuslingen, eller ned til 30 cm dybde som sandmuslingen og knivmuslingen. Andre muslinger som blåmuslingen lever oven på bunden hvor den med byssustråde fasthæfter sig til sten og skaller, samt andre blåmuslinger. Vægtmæssigt betyder arter som blåmuslinger, hjertemuslinger, sandmuslinger og knivmuslinger mest i lavvandede områder, hvor de er tilpasset varierende miljøforhold. På dybere vand, hvor miljøforholdene er mere stabile, er det arter som molboøsters, der vægtmæssigt dominerer. I det følgende præsenteres den viden, der er om kommercielt interessante muslingearter i danske farvande. I forbindelse med gennemgangen vil det være synligt for læseren, at den eksisterende viden for visse områder vil være meget fragmenteret, mens der over årene er opbygget en meget omfattende viden i andre områder. Dette afspejler således de kommercielle interesser i de enkelte områder. Limfjorden udgør det vigtigste fiskeriområde for muslinger i Danmark, og her er der således en omfattende viden om specielt blåmuslinger Blåmuslinger Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) har siden 1986 moniteret og bestandsvurderet de danske bestande af blåmuslinger (Mytilus edulis) i registrerede skaldyrsvande. Oversigtsundersøgelserne er gennemført ved at inddele farvandsområderne i mindre "kasser" af en størrelse på henholdsvis 1 km. 2 og 1 sm 2. I hver kasse er der i forbindelse med bestandsundersøgelser foretaget et prøveskrab på vanddybder større end 3 meter. Der er endnu ikke gennemført oversigts-moniteringstogter i alle de farvande, hvor der i dag fiskes efter blåmuslinger. Således mangler et par fiskerizoner i Lillebælt (zone 37 og 39). Endvidere mangler der endnu viden og en oversigt af blåmuslingeforekomsterne i fiskerizonerne i Isefjorden, Roskilde Fjord og i Storebælt. Redskabet, DFU anvender på sine moniteringstogter, er en nedmålt muslingeskraber i størrelses-forholdet 1:2. Erfaringer fra prøveindsamlinger i Vadehavet og Limfjorden har dannet grundlag for valget af metoder til moniteringen i Bælthavet, hvor skraberen blev benyttet til prøvetagningen på vanddybder > 4 m, og "van Veen-grab" på vanddybder < 4 m. I forbindelse med blåmuslingemoniteringen i Limfjorden er der foretaget en undersøgelse af, hvor stor en andel af den faktiske forekomst af muslinger, som fiskes med op fra et prøveskrab med den nedmålte skraber. I middel fanger skraberen kun omkring 17 % af den mængde blåmuslinger, som findes i skrabesporet (Dolmer et al., 1999). Selv om der ikke er foretaget en tilsvarende undersøgelse af skraberens fangsteffektivitet i Bælthavet og i Århus Bugt, antages det, at der ikke er væsentlig forskel mellem den effektivitet, der fiskes med i Limfjorden og i Århus Bugt. Bunden i Århus Bugt er væsentligt hårdere end i Limfjorden, og det vurderes, at skraberen på hård bund muligvis fanger færre blåmuslinger, idet den hopper væsentlig mere hen over en hård stenet bund. Det er derfor sandsynligt, at skraberen er mindre effektiv på hård bund end på mudret bund. Dermed er bestandene af blåmuslinger på mere stenet bund underestimeret. Det samlede danske farvandsområde, hvor der i dag fiskes efter blåmuslinger, udgør omkring km. 2 eller ca sm. 2 svarende til et antal moniteringskasser på mellem og Det er ikke nødvendigt at foretage årlige moniteringstogter; erfaringsmæssigt er det nødvendigt med togter hvert andet eller tredje år, hvis der skal foretages en vurdering af om fjernelse af blåmuslingebiomasse fra de enkelte områder er biologisk bæredygtig. I Vadehavet foretages der en biomasseberegning hvert andet år. Limfjorden Den del af blåmuslingebestanden i Limfjorden, der ligger i områder åbne for fiskeri, er blevet estimeret af DFU i årene , 1999, 2001 og 2003 (Hoffmann 1993, Kristensen et al. 1996, Hoffmann og Kristensen 1997, 1999). 4 ) af Per Sand Kristensen, Erik Hoffmann og Per Dolmer

8 8 Det fremgår af figur , at biomassen har varieret mellem ca og tons, men med en entydig nedadgående udvikling i bestandsstørrelsen. Ud over den af DFU beregnede bestand findes der en bestand på vanddybder under 3 meter, som skønsmæssigt udgør ca tons (Deding, Viborg Amt, upubl.). Denne bestand befiskes ikke. biomasse (1000 tons) y = -34,518x R 2 = 0, år Fig Biomassen af blåmuslinger i Limfjorden i Bestanden er kun estimeret for de områder hvor der fiskes muslinger, dog er bestanden i Nissum Bredning ikke medtaget. Den stiplede linie viser resultatet af en lineær regressioner, der viser et entydigt fald i bestanden på tons om året. Bestanden af blåmuslinger er udbredt over næsten hele Limfjorden, men der er områder, hvor bestanden er meget sparsom eller ikke eksisterende (figur ). Forekomsterne er således små eller sparsomme i Nissum Bredning i visse områder af fiskerizone 3 (Venø Sund) og fiskerizone 4 (Venø Bugt). Bestanden er ligeledes lille eller sparsom i Feggesund-området (fiskerizone 12), i den nordøstlige del af Løgstør Bredning (fiskerizone 9) og i Risgaarde Bredning (fiskerizone 18). Den biomasse af blåmuslinger, der er i Nissum Bredning, ville således kun bidrage svagt til den samlede biomasse, hvis den medregnedes i figur Muslingebestanden har været kraftigt berørt af de iltsvind, der har været i Limfjorden de seneste år især i 1997 og DFU har på basis af prøvefiskeri beregnet, at bestanden i fjorden alene i 1997 blev reduceret med ca tons. Også i 1999 omkom store mængder af blåmuslinger. De mest udsatte områder i Limfjorden er Lovns bredning, Skive fjord samt dele af Thisted bredning og områder vest for Mors. Den målte nedgang i blåmuslingebestanden kan udover påvirkningerne fra iltsvind også henføres til påvirkningen fra fiskeri, herunder ændrede bundforhold. Dette forhold diskuteres i rapportens afsnit 5.3.

9 9 Figur Den maksimale biomasse af blåmuslinger i Limfjorden i DFU s bestands-beregninger i årene mellem 1993 og Andre indre danske farvande Ud over forekomsterne i Limfjorden findes der betydelige forekomster af blåmuslinger i Kattegat/ Lillebælt, Vadehavet og i Isefjorden. Bestandene af blåmuslinger i Kattegat og i Lillebælt med tilstødende fjorde er prøvefisket af DFU i årene 1994, 1995, 1996 og i 2002 (Kristensen 1995, 2001, 2002, 2003). Resultatet af undersøgelserne viser, at bestandene i området er af samme størrelsesorden som bestanden i Limfjorden, omkring tons (tabel ). Biomassen er sandsynligvis endnu større, idet hverken bestanden i Isefjorden eller hele bestanden i det nordlige Lillebælt er inkluderet (fiskerizone 37 og 39). Tabel De beregnede biomasser af blåmuslinger i Kattegat/Lillebælt med tilstødende fjorde. NB: Total biomassen må kun betragtes som et skøn, idet data er samlet fra forskellige år (1994, 1995, 1996 og 2002). Biomasse i tons Århus Bugt Farvandet vest for Tunø Farvandet vest for Endelave Horsens fjord Farvandet nord for Fyn Vejle fjord Det nordlig Lillebælt (6.903) Kolding fjord Lillebælt omkring Brandsø/Bogø/Årø - Lillebælt central Genner Bugt Åbenrå fjord Alssund og Als fjord Flensborg fjord Total Note: Det nordlige Lillebælt og Lillebælt omkring Brandsø, Bogø og Årø er ikke undersøgt fuldt ud.

10 10 Vadehavet Vadehavet adskiller sig fra andre områder ved, at der foreligger en ministeriel forvaltningsplan for området, "Den trilaterale Vadehavsplan", samt farvandets anderledes morfologi. Blåmuslingebestanden i Vadehavet er således påvirket af tidevandsrytmen, som påvirker deres vækst og mulighed for at etablere stabile bestande på banker. Blåmuslinger i Vadehavet lever på banker både over og under normalt lavvandsniveau. Undersøgelserne af blåmuslingebestandene i Vadehavet (Kristensen 1994, 1996, 1997) foretages på baggrund af luftfotografier, som optages gang hver andet eller tredje år. Disse fotos anvendes til at beregne arealer med blåmuslinger (figur ). I oktober måned foretages en monitering af bestanden hvor opmålingerne på billederne verificeres og der foretages målinger af blåmuslinge-biomasserne på de enkelte banker. De sublitorale banker (under lavvandslinien) befiskes med skraber fra kommercielt fartøj, hvor fangst og skrabelængde bruges til at beregne biomassen. De litorale bestande (mellem lav- og højvandslinien) undersøges ved at indsamle muslinger i en 0,25 m. 2 flade flere steder på banken. Middelbiomassen af blåmuslinger i områderne beregnes fra muslingetæthederne på de enkelte banker og arealet målt på luftfotografierne. Figur Luftfotografi af muslingebankerne i Ho Bugt maj (Kampsax Geoplan, 1999). Pilene markerer muslingebanker. Vadehavet er underlagt en lang række nationale og international bestemmelser om sikring af områdets karakteristiske naturforhold, herunder bl.a. fuglenes fødebehov. I vurderingen af de mængder der derfor kan fiskes årligt, indgår en beregning af, hvor store mængder muslinger fuglene har behov for. Denne kvotepraksis og hensyntagen til fuglevildts fødebehov bliver anvendt i alle tre vadehavslande. I fastlæggelsen af en kvote for fiskeriet og beregningen af de vigtigste fuglearters fødebehov i form af blåmuslinger (ca tons) beregnes den samlede blåmuslingebiomasse hvert andet år i oktober måned på baggrund af den undersøgelse, der er beskrevet ovenfor. En beregnet bestand (B= tons) vil med en kendt vækst på 0,42 (Munch-Petersen og Kristensen, 2001) danne grundlag for en biomasseproduktion (P) frem til den følgende oktober måned året efter på (P: * 0,42 = tons). Da fuglene skal have mindst tons vil der til fiskeriet være ca tons som så kan tildeles som maksimal kvote for fiskeriet for det følgende år. Er B mindre vil kvoten til fiskeriet blive tilsvarende mindre. Udviklingen og ændringerne i bestanden af blåmuslinger i Va-

11 11 dehavet er af DFU blevet fulgt siden 1986 ved årlige moniteringstogter. Bestanden har i middel været på omkring tons med betydelige variationer fra år til år (tabel ). Tabel De beregnede forekomster, landinger og værdier af blåmuslinger fra Vadehavet i perioden Vadehavet Biomasse i tons Landinger i tons Værdi i 1000 kr Middel Østers DFU har i 2002 gennemført en undersøgelse af bestanden af østers (Ostrea edulis) i Nissum bredning, og ud fra resultater herfra er bestandsstørrelsen i august måned 2002 beregnet til ca. 30 mio. stk. (ca t.), se figur Der er dog også store bestande både i Venø Sund, Venø Bugt og Kaas Bredning. DFU har intet kendskab til størrelsen af disse bestande. Østers er meget følsomme over for klimatiske forhold, og det er derfor vanskeligt at vurdere, om det nuværende fiskeri er bæredygtigt. DFU har påbegyndt en række projekter, der dels omhandler bundforholdenes betydning for blåmuslinge- og østersbestandens produktion, dels vurderer effekten af forskellige fiskemetoders betydning for østersyngelens overlevelse og på bundfaunaen generelt. Sidstnævnte projekt foregår i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening. Årsagen til øgningen i bestanden tilskrives ændrede klimatiske forhold: Milde vintre og varme somre, hvor især de varme somre har stor betydning for rekrutterings-succesen hos østers. Figur Tætheden af østers i Nissum Bredning august Hjertemuslinger DFU har siden 1994 årligt vurderet bestanden af fiskbare hjertemuslinger (Cardium edule) i tre mindre områder omkring Grådyb i Vadehavet, hvor der kan gives tilladelse til et fiskeri af hjertemuslinger. Den fiskbare bestand har årligt varieret mellem 0 tons og ca tons (Kristensen 1997, 1998, 2000) Trugmuslinger

12 12 Der er tre arter af trugmuslinger (Spisula sp.) i den danske del af Nordsøen, på og omkring Horns Rev og Rødeklit Sand, som kan fiskes. I 1993 vurderede DFU (Kristensen 1996) bestanden til i middel at være ca tons, heraf var ca tons egnede til fiskeri (skalbredde > 13 mm) (tabel ). Tabel Forekomsten af trugmuslinger på Røde Klit Sand og Horns Rev i Mængde Geografisk Middel Middel Middel egnet til navn på tæthed antal forekomst fiskeri området i gram/m 2 i stk/m 2 i tons i tons Røde Klit Sand 264, Horns Rev 102, Samlet bestand Bestand egnet til fiskeri Molboøsters Molboøsters (Arctica islandica) er ret udbredt i danske farvande på dyndbund. DFU observerede betydelige forekomster af yngre individer i blåmuslingeundersøgelserne i og i 2002 på mellem 10 og 20 meters dybde i farvandet nord for Fyn, ned i Lillebælt og ind i fjordmundingerne. Disse fangster blev foretaget med den nedmålte muslingeskraber, og fangsterne lå fra få kg. op til 20 kg. på 1 minuts skrab. Størrelsen på molboøsterserne lå på omkring 3-5 cm. i skallængde og var egnet til fiskeri. I 1997 undersøgte DFU forekomsten af molboøsters nord for Sjælland (Kristensen et al. 1997); her var bestanden meget lille, og ikke egnet til fiskeri Knivmusling Den amerikanske knivmusling (Ensis americanus) er en ny-indvandret art i danske farvande. Den har sin naturlige udbredelse langs den nordamerikanske østkyst og er kommet til Europa sandsynligvis med ballastvand. Arten blev først observeret i den danske del af vadehavet i 1981 og har siden spredt sig langs den jyske vestkyst og ind i de indre danske farvande. I 1994 havde knivmuslingen bredt sig ned til den vestlige Østersø. Knivmuslingen er udbredt fra mellem 2 til 5 meters vanddybde, dog ned til ca. 20 meters dybde i den vestlige Østersø. Den lever nedgravet forholdsvis dybt i bunden og bliver derfor ikke indsamlet i forbindelse med den prøvetagning, der indgår i det nationale overvågningsprogram. Der er således ingen viden om knivmuslingens eksakte udbredelse og hvor tætte bestande vi har. Massive opskylninger af skaller langs vore kyster indikerer dog at arten visse steder opbygger ganske tætte bestande. I den tyske del af Vadehavet lige syd for den dansk-tyske grænse er der målt biomasser (tørvægte) på omkring 100 g/m 2. De højeste biomasser, der er målt her, er på 1400 g/m 2 svarende til 15 kg friske knivmuslinger pr m 2. Den amerikanske knivmusling er meget velsmagende og langs den amerikanske østkyst foregår der et omfattende fiskeri. Også i Irland foregår der et betydeligt fiskeri efter knivmuslinger; omkring 50 både har tilladelse til at fiske med en hydraulisk skraber, hvor vand spuler knivmuslingerne op i en kurv. Med denne metode kan der fiskes muslinger, der sidder 25 cm nede i havbunden. Fiskerimetoden har en tydelig miljøeffekt og kan ikke anbefales brugt i et dansk fiskeri Hestemusling Hestemuslingen (Modiolus modiolus) ligner på mange måder blåmuslingen, men lever på større vanddybder end denne. Arten optræder hyppigst på hård stenet bundtyper i bl.a. Kattegat og Lillebælt. Der er ikke noget kommercielt fiskeri i Danmark og heller intet overblik over bestandens udbredelse eller størrelse Sandmusling Sandmuslingen (Mya arenaria) lever nedgravet i bunden på lavt vand. Der er ikke noget kommercielt fiskeri i Danmark og heller intet overblik over bestandens udbredelse eller størrelse. Muslingen sidder dybt i sedimentet, og fiskerimetoden vil være den samme som for knivmusling. 3.2 Produktion af muslinger 5 I Danmark har vi traditionelt opfattet fiskeri efter og opdræt af muslinger, herunder østers, som to vidt forskellige erhverv. Ved at se udover landets grænser og følge udviklingen i de senere år, bliver det dog tydeligt, at der ikke nødvendigvis er tale om skarpt adskilte produktionsformer. Fiskeriet har således udviklet produktionsmetoder, hvor komponenter fra både fiskeri og opdræt indgår, f.eks. i form af omplantninger og genudlægninger af undermålsmuslinger. På til- 5 ) af J. Kjerulf Petersen & P. Dolmer

13 13 svarende vis har produktion i klækkeri af østersyngel åbnet mulighed for udlægning af disse på kulturbanker. Produktion af toskallede bløddyr bør derfor snarere ses som et kontinuum med henholdsvis fiskeri og opdræt, med hele produktionen i vandfasen, som de to yderpunkter. De forskellige elementer i dette kontinuum omfatter: Fiskeri med skrabende redskaber Genudlægning af undermålere på kulturbanker med henblik på senere fangst Fiskeri med henblik på omplantning til kulturbanker og efterfølgende genfangst Fiskeri efter undermålere eller dyr med lav kødprocent til slutvækst frit i vandsøjlen Yngelproduktion med henblik på efterfølgende udlægning på kulturbanker Opdræt med hele forløbet fra rekruttering til slutvækst i vandsøjlen Opdræt med yngelproduktion i klækkeri og slutvækst i vandfasen. De forskellige produktionsformer har hver deres styrker og svagheder, og deres egnethed i danske farvande vil bl.a. afhænge af de fysiske betingelser som vanddybde, strømforhold, bundens beskaffenhed og eksponering for vind. I det følgende vil de forskellige produktionsformer og deres anvendelse og potentiale i danske farvande blive gennemgået Fiskeri 6 Det kommercielle fiskeri efter muslinger i danske farvande udnytter ganske få af de arter, der har eller muligvis kan få et økonomisk potentiale. De udnyttede arter omfatter blåmusling, østers, hjertemusling, trugmusling og kammuslinger. De arter der ikke udnyttes, men som muligvis vil kunne udnyttes i fremtiden, omfatter arterne: Molboøsters, knivmusling, hestemusling og sandmusling. Blåmuslinger Blåmuslingefiskeri i Danmark er et licensfiskeri, hvor der er i dag udstedt i alt 63 licenser. Der er således udstedt 51 licenser i Limfjorden, 7 på Østkysten (inklusiv Isefjorden og Roskilde Fjord) og 5 i Vadehavet. Et resume af fiskeriets omfang i danske farvande er givet i boks 1. Boks 1. Fiskeri efter blåmuslinger i Danmark x 1000 Tons 1000 Biomasse og landinger af blåmuslinger i danske farvande ,1 747,7 Netto biomasse 500 Netto landinger ,0 27,6 52,8 3,8-0,7 Limfjorden Kattegat/Lillebælt Vadehavet Isefjorden De gennemsnitlige årlige biomasseforekomster (blå søjler) og nettolandinger (hvide søjler) af blåmuslinger fra danske farvande. Hvor tallet er et gennemsnit over en årrække er konfidensintervallet på middeltallet vist (95 % niveau). Nettobiomassen af blåmuslinger i Limfjorden har fra 1993 til 2003 ligget på i middel ca tons, men er over perioden omtrent halveret. Landingerne har i den samme tidsperiode ligget på ca tons med en variation fra år til år på omkring 16 %. Udnyttelsen har i middel over tidsperioden været på omkring 15 % pr. år. I området Kattegat-Lillebælt er udviklingen i bestanden ikke fulgt systematisk. Bestanden er på ca tons. Udnyttelsesgraden er kun ca. 4 % pr år. 6 ) af P S. Kristensen, E. Hoffmann & P. Dolmer

14 14 I Vadehavet har den gennemsnitlige beregnede biomasse i perioden 1994 til 2002 været på omkring tons, med en variation omkring middelværdien på ca. 43 %. Udnyttelsesgraden har årligt været på ca tons, svarende til 7 % af den beregnede årlige biomasse. Landingerne har varieret betydeligt fra år til år. Fiskeriet efter blåmuslinger i Isefjorden har i de seneste 4 år været stigende og i gennemsnit ligget på ca. 668 tons pr. år. Bestanden af blåmuslinger er ukendt, men der har tidligere været landet betydelige mængder herfra. Således blev der i en treårig periode fra 1980 til 1982 landet ialt tons, og i 1987 omkring tons blåmuslinger fra fjorden. Redskabet til fiskeri efter blåmuslinger er udviklet i Holland (figur ). I dag benytter alle danske blåmuslingefiskere dette redskab. Redskabet er udformet lidt forskelligt med hensyn til fangstposen, men skraberrammen er ens for alle typer og må ifølge bekendtgørelsen kun veje 100 kg. På de fleste både i Limfjorden og på Østkysten anvendes en skraber med en større pose (rummål 2-3 tons). I begge tilfælde består posen nederst af en ringbrynje af stålringe til beskyttelse mod slitage, og opad til af et kraftigt net med en maskestørrelse på 90 mm helmaske. Rammen kan være forsynet med et gitterværk, som skal forhindre fangst af store sten. På rammekanten påsvejses ofte en kant af rustfrit syrefast stål så slitage på rammen mindskes. Når der fiskes muslinger på blød bund påsættes en ekstra skinne, som søger for at rammen ikke graver sig ned i mudderet, men kun indfanger blåmuslingerne på overfladen af bunden. Figur Muslingeskraber som er mest almindelig i Limfjorden med ramme, ringbrunje og overnet. På rammekanten kan man se den ekstra skinne, som skal forhindre skraberen i at grave sig ned i mudderet. Rammen er her påsat kæde for under fiskeriet at holde den rette vinkel mellem slæbewire og bund, så der kan fiskes effektivt. (Foto: Nordjyllands Amt) I Limfjorden anvendes normalt kun én enkelt skraber, men flere fartøjer er i dag ombygget til at kunne anvende to skrabere (en på hver side af fartøjet), hvilket også er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold. I Vadehavet anvendes normalt 4 skrabere ad gangen, hvilket er nødvendigt når der kun kan fiskes i en kort tid inden for en højvandsperiode (4-5 timer). Redskabet, som anvendes i Vadehavet, er i princippet det samme redskab som anvendes i Limfjorden, men posen er her lukket og fangsten skal tiltes ud og ned i lasten. Posen er af praktiske grunde mindre og rummer omkring kg (figur ). Figur Muslingeskraber, som anvendes i Vadehavet og af enkelte fartøjer i Limfjorden. (Foto: Nordjyllands Amt). Redskabet betjenes via hydrauliske spil og bom. Redskabet sættes ved at sænke skraberen ned langs siden på fartøjet. Wirelængen sættes afhængig af dybde- og vejrforhold. Skrabet tager fra få sekunder op til 20 minutter afhængig af tætheden af blåmuslinger på fiskepladsen. Fangsten skylles flere gange ud over siden inden den tømmes ned i lasten.

15 15 Hovedparten af de danske landinger af blåmuslinger anvendes i konserves industrien, og mindre end 10 % omsættes til ferskkonsum. De ferske blåmuslinger fiskes især i Vadehavet og på enkelte fiskepladser i Limfjorden. Afregningen af blåmuslinger bestemmes i dag af størrelsen (skallængden), hvor stor kødklumpen er og hvilken kødprocent muslingerne har. I Limfjorden er der i gennemsnit landet tons blåmuslinger pr. år i de sidste 10 år. Årligt fjerner fiskeriet ca. 15 % af de muslingebestande, der er i de områder af fjorden, hvor det er tilladt at fiske. Effekten af dette fiskeri på muslingebestanden og på økosystemet diskuteres i afsnit 5.3. Tabel Middel biomasse, landing og procentuel udnyttelsesgrad af blåmuslinger i Limfjorden. Middel-biomassen inkluderer i 1993 og 1994 bestandene i Nissum Bredning, hvorimod disse ikke er medregnet i de efterfølgende år. Da bestandene i Nissum Bredning er små, har de kun lille betydning for størrelsen af den samlede bestand * 1999* 2001 Middel biomasse i tons Landinger netto tons Udnyttelses graden (%) 14,4 15,4 15,1 22,7 9,7 13,1 20,5 * stor dødelighed i bestanden p.g.a. iltsvind og svovlbrinte Fangsterne af blåmuslinger i Vadehavet var i midten af 1980 erner betydeligt større end i 1990 erne, og fiskeriet tog langt flere blåmuslinger end fuglene gjorde. Dette billede imidlertid skiftede klart, da man indførte en stram styring af udnyttelsen af blåmuslingebestanden i Vadehavet i 1990 (figur ). Udnyttelsesgraden har i middel været på ca. 7 % med nogen variation fra år til år, op til 15 %. 3 Biomass in TWW * Elimination by birds Elimination by fishery Figur Den årlige totale fjernelse af blåmuslinger (i total vådvægt, tons) i det danske Vadehav af fugle og fiskeriet i 1986 til (Kristensen og Laursen, 2003). Der fiskes efter blåmuslinger i Kattegat/Lillebælt, Vadehavet og Isefjorden med årlige landinger de sidste ni år på i middel omkring henholdsvis tons, tons og 700 tons årligt (tabel og tabel ). Antages det, at biomassen i Kattegat/Lillebælt-området har været nogenlunde konstant i tiårsperioden 1994 til 2002, har udnyttelsesgraden i dette område været lavere end i både Limfjorden og Vadehavet, og på omkring 4 % årligt.

16 16 Tabel Landinger af blåmuslinger fra Kattegat/Lillebælt og Isefjorden Kattegat/Lillebælt Isefjord Samlet landing Østersfiskeri Østersbestandens størrelse og hermed fangsten af østers i Limfjorden har varieret meget gennem hele 1900-tallet. I lange perioder har fangsterne i stor udstrækning været baseret på import af store mængder sætteøsters fra forskellige lande. Fra en fangst i 1920'erne og igen i 1950'erne på ca. 2-4 mio. stk. pr år, reduceredes landingerne i perioden til så godt som ingenting. Fra midten af 1990'erne voksede bestanden i den vestlige del af Limfjorden (Nissum bredning) for efterhånden også at øges længere ind i fjorden. I 2002 blev der registeret en fangst på ca. 4-5 mio. stk.(ca. 525 tons), se tabel Tabel Fangst af østers i kg og kr. angivet for perioden Østers landinger i kg Landings værdi i mio. kr. 0,004 0,39 0,11 0,35 0,29 0,46 0,19 0,27 0,35 0,56 12,3 Andre muslingearter Arter som hjertemusling og tykskallet trugmusling fiskes i danske farvande. Begge disse arter optages med et hydraulisk redskab, hvor muslingerne, som sidder nedgravet i sedimentet, spules fri af bunden og op i en metalkurv (figur ). Herfra pumpes de op på dækket, vaskes og sorteres, inden de kommer i vandfyldte kar. Muslingerne opholder sig i mindst et døgn i disse kar for at rense sig for sand inden de køres til kogeriet. Figur Sugekurv til fiskeri efter hjertemuslinger og trugmuslinger i danske farvande. På billedet vises den kraftige vand-jet, som spuler muslingerne ud af bunden, hvorefter muslingerne indfanges af netkurven og suges op på fartøjet gennem den tykke gummislange. (Foto: Mogens Gibhart). Kun en ubetydelig andel af de danske bestande af hjertemusling udnyttes i dag. Der har været fisket hjertemuslinger i og omkring det danske Vadehav siden De sidste elleve års landinger og værdien heraf fremgår af figur og tabel Heraf fremgår det, at landingerne varierer fra 5 til 2600 tons pr år.

17 17 Tons Fangster uden for øerne Fangster inden for øerne Fangster uden for øerne Figur Danske landinger af hjertemuslinger taget uden for og inden for øerne i Vadehavet i perioden 1988 til I Limfjorden findes i dag i de vestligste bredninger en stor bestand af hjertemuslinger på den hårde sandbund. Blåmuslingefiskerne får ofte en betydelig bifangst af hjertemuslinger i visse områder af Limfjorden. Hjertemuslinger er et attraktivt supplement til blåmuslingefiskeriet, og kødværdien er i dag højere end for blåmuslingekød. Fiskeriet og erhvervet har i 2003 vist stor interesse i et fiskeri på hjertemuslinger i Limfjorden. Trugmuslinger fiskes med samme metode som anvendes i hjertemuslingefiskeriet. Der er tre arter af trugmuslinger i den danske del af Nordsøen på og omkring Horns Rev og Rødeklit Sand, som kan fiskes. Det er kun tykskallet trugmusling (Spisula solida L.) som i dag udnyttes af dansk fiskeri. De danske og udenlandske landinger har varieret kraftigt i gennem perioden , som det fremgår af tabel Lille trugmusling udnyttes i det hollandske fiskeri, hvor der årligt landes omkring tons. Den tyndskallede trugmusling findes udfor Blåvands Hug og udnyttes ikke. Tabel Landinger af trugmusling og hjertemusling Trugmuslinger Hjertemuslinger DK landinger tons DK Værdi 1000 kr. Andre EU landinger tons DK landinger tons DK Værdi 1000 kr I dansk fiskeri udnyttes kammuslinger kun i et meget lille omfang. De fanges i mindre mængde som bifangst i andre fiskerier i bl.a. Kattegat og Skagerak. De danske landinger fremgår af tabellen nedenfor. Størrelsen af de danske bestande kendes ikke. Det vurderes ikke at være rentabelt med et fiskeri kun på kammuslinger i danske farvande. De danske landinger er små og alle årene under ca. 300 kg. Fiskeriet er således uden betydning for dansk muslingeproduktion (tabel ).

18 18 Tabel Landingerne og landingsværdien af kammuslinger fra danske farvande i perioden Kammuslinger Mængde kg Værdi kr Genudlægning i danske farvande 7 Det er tilladt at lande fangster af blåmuslinger med op til 30 % blåmuslinger under mindstemålet (4,5 cm) til virksomheder, der har et anlæg til sortering af fangsten og et fartøj, der kan genudlægge de frasorterede undermålsmuslinger. De frasorterede levende blåmuslinger skal inden for en nærmere bestemt tidsramme genudlægges på vækstbanker i Limfjorden. I fiskerizone 7 mellem Fur, Salling og Mors er der siden 1992 udlagt et areal på omkring 40 km 2 til genudlægning. Grenudlægningen foregår med forskellige typer fartøjer. Muslingeerhvervet er i færd med at bygge et nyt og moderne fartøj til erstatning af de gamle fartøjer. Dette fartøj kan både genudlægge små muslinger og opfiske yngel/ omplante disse til områder, hvor der er en bedre tilvækst end hvorfra de hentes. I figur vises et eksempel på, hvorledes blåmuslingerne renses og sorteres på virksomhederne ved Limfjorden. På figuren er de enkelte dele i systemet forklaret. Figur Skitse over vaske-, skille- og sorteringsanlæg til blåmuslinger på en virksomhed ved Limfjorden. (Kristensen, 1991). 1. Muslingerne føres til sorteringssystemet med en passende hastighed. 2. Frasortering af større sten m.m. 3. Skylle- og vasketromle med fremføringssnegl. 4. Skilletromle med roterende knive og fremføringssnegl. 5. Frasortering af mindre sten på størrelse med muslingerne. 6. Sorteringstromle (ristafstand mm). 7. Her tages konsummuslingerne fra i specialcontainer (9) til kogning. 8. De frasorterede små muslinger skylles en sidste gang inden de føres videre til opsamlingscontainer. Der er tidligere foregået sortering ombord på et enkelt fiskefartøj, som fisker blåmuslinger i Limfjorden (figur ). Som det fremgår af figuren kræver en sortering relativt megen plads ombord. De nugældende begrænsninger for størrelsen på fiskefartøjer, som kan opnå tilladelse til at fiske efter blåmuslinger i Limfjorden, gør det umuligt at sætte et sådant udstyr ombord, som kan foretage en ordentlig vask og effektiv sortering af blåmuslinger ombord. 7 ) af P.S.Kristensen & P. Dolmer

19 19 Figur Skitse over vaske-, skille og sorteringsanlæg ombord på "Heidi Back" af Oddesund. (Kristensen, 1991). 1. Muslingerne tømmes ud i modtagebingen. 2. Muslingerne føres med elevator op til sorteringstromlens fødetragt. 3. Vask, adskillelse og sortering af muslinger sker i en og samme tromle. 4. De små muslinger, skaller og mudder skylles ud gennem siden på båden. 5. Konsummuslinger føres via transportør til bådens lastrum. Reglerne for, hvordan sorteringen og genudlægningerne skal foretages, er i dag fastlagt i tilladelserne til fiskeri. Der må således ikke være mindre end 50 % hele levende blåmuslinger i genudlægningsmaterialet. Andelen af knuste blåmuslinger må ikke være på mere end 7,5 %. Mængden af skaller og andre frasorterede organismer må således ikke være på mere end 42,5 %. Hvis den tid de frasorterede små blåmuslinger opholder sig på land begrænses til under 36 timer ved vandtemperaturer < 12 C, kan op til 80 % af muslingerne overleve til genudlægningen. Disse procenter baserer sig på de undersøgelser, som DFU gennemførte for Foreningen Muslingeerhvervet i årene 1991 til 1993 (Kristensen, 1991, 1993a, 1993b, 1994 og Kristensen og Lassen, 1997). Analyser af vækst og dødelighedsparametre viser, at afhøstning bør ske inden for en periode på maks. 2 år efter genudlægningen, for at udbyttet skal være bedst muligt (Kristensen og Lassen, 1997). De virksomheder, der har modtaget fangster af blåmuslinger fra Limfjorden og sorteret og genudlagt undermålsmuslinger, har løbende hver uge udfyldt skemaer over deres genudlægninger. Resultaterne er blevet oparbejdet af DFU og hvert år udgivet som DFU-rapporter (Holm og Kristensen 1998, Kristensen og Holm 1999, 2000, 2001, 2002, 2003). De genudlagte mængder fremgår af figur Tons Figur De genudlagte mængder af hele levende blåmuslinger i fiskeriet i Limfjorden De indledende undersøgelser i af genudlægningsproduktionen viste at der kunne forventes et udbytte på mellem 80 % og 90 % af den biomasse af små frasorterede blåmuslinger, som blev genudlagt (Kristensen og Lassen, 1997). De sidste 5-6 års resultater viser dog, at udbyttet er betydeligt lavere end forventet.

20 20 Tons Figur De høstede mængder blåmuslinger fra genudlægningsbankerne i Sallingsund. Som det fremgår af figurerne og er der i gennemsnit i tiårs perioden fra 1993 til 2003 genudlagt omkring tons muslinger årligt. Det vurderes at sorteringspåvirkningen, genudlægningen og muslingernes ophold på land påfører disse en dødelighed på omkring 20 %. Dette reducerer den genudlagte mængde af levende blåmuslinger til ca tons. I snit er der årligt høstet ca tons, svarende til omkring 50 % af den genudlagte middelmængde. Første gang, virksomheder havde problemer med at overholde bestemmelserne om andelen af skaller i genudlægningsmaterialet,var i Det blev i den forbindelse aftalt, at det høje indhold af skaller i genudlægningsmaterialet kunne accepteres, da det skønnedes, at det kun var en overgangsperiode, hvor der ville være problemer med skalandelen. På det tidspunkt var der meget få yngelmuslinger i fangsterne og i bestanden i fjorden, og derfor udgjorde disse kun en lille del af mængden af genudlægnings-materialet. Det blev ligeledes besluttet, at der på enkelte dage kunne tillades en andel af hele levende blåmuslinger på kun 40 %. Selv denne regel har især for en enkelt virksomhed været svær at overholde (figur ). Procent (%) 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 41,9 37,5 38,9 Levende muslinger 54,6 53,4 50,5 Tomme muslingeskaller Alle virksomheder 3,2 3,3 3,4 4,4 4,5 4,4 Andre organismer Knuste muslinger Figur Procentfordeling af genudlægningsmaterialet i 2000, 2001 og 2002 for samtlige virksomheder, der har en tilladelse til at genudlægge små blåmuslinger i Limfjorden (Kristensen og Holm, 2003). DFU blev i 1996 bedt om at vurdere muligheden for at foretage en ekstra sortering med henblik på at nedsætte mængden af skaller (snus) i genudlægningsmaterialet. Vurderingen var, at der skulle sorteres med en ristafstand på 12 mm, men dødelighedsprocenten ville samtidigt øges betydeligt for de små blåmuslinger. Derfor blev det besluttet ikke at indsætte en ekstra sortering, men det blev accepteret, at der i en periode ville være tale om en større genudlægning af skalmateriale. Kristensen (1991) anbefalede en ristafstand på mm, som medfører, at antallet af blåmuslinger 45 mm i skallængde reduceres til under 10 % efter sortering. I regelsættet gælder, at der maksimalt må være 10 % (vægtprocent) blåmuslinger under mindstemålet på 45 mm i konsumdelen. Udtag af prøver fra den del af de sorterede blåmuslinger, der går til kogning, viser, at dette normalt kan overholdes. De seneste rapporter fra Fiskerikontrollen viser dog, at der til tider kan være problemer med at overholde dette krav.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Havet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet

Havet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet Havet som ressource - Dyrkning af råvarer i havet Når vi taler er om havet som ressource, tænker de fleste på de kommercielt udnyttede fiskebestande og skaldyr. Havet rummer imidlertid mange andre ressourcer,

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Havbrugsudvalget. (Udvalget vedr. udviklingsmulighederne for saltvandsbaseret fiskeopdræt i Danmark) Rapport

Havbrugsudvalget. (Udvalget vedr. udviklingsmulighederne for saltvandsbaseret fiskeopdræt i Danmark) Rapport Havbrugsudvalget (Udvalget vedr. udviklingsmulighederne for saltvandsbaseret fiskeopdræt i Danmark) Rapport a. Beskrivelse og anbefalinger b. Bilag 1-3 Kort udarbejdet af Arbejdsgruppen vedr. det tekniske

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Muslinger som virkemiddel. Et pilotstudie

Muslinger som virkemiddel. Et pilotstudie Et pilotstudie Titel: Emneord: Resume: Projektmidler: Forfatter: URL: ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: Muslinger som virkemiddel - Et pilotstudie Virkemiddel, muslinger, model, nærings-stoffer, fiskeri,

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

FORURENING MED FREMMEDE ARTER

FORURENING MED FREMMEDE ARTER 77 FORURENING MED FREMMEDE ARTER Transportskibe verden over sejler ofte med mange kubikmeter ballastvand indenbords for at holde skibet stabilt i vandet. Men hvis et skib tager vand ind nær en havn i f.eks.

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Kopierer den naturlige livscyklus

Kopierer den naturlige livscyklus Dansk akvakultur maj 2011 havbrug DØREN TIL VERDENS SPISEKAMMER! Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. Miljøet trives med havbrug Havbrug døren

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen September 2012 KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Gældende fra den 14. februar 2008

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON Ikke at følge instruktionerne og advarslerne for sikkert brug af afspærringsballoner, kan medføre

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Referat. Møde i Limfjordsrådet. Forum. Tid Mandag den 10. november 2008 kl. 10.00 13.00. Sted

Referat. Møde i Limfjordsrådet. Forum. Tid Mandag den 10. november 2008 kl. 10.00 13.00. Sted Referat Forum Møde i Limfjordsrådet Tid Mandag den 10. november 2008 kl. 10.00 13.00 Sted Deltagere Aab Konference, Hadsundvej 182, 9000 Aalborg, Auditorium Keld Koustrup Sørensen, Brønderslev Kommune

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Vejledning Import af oliven og produkter af oliven December 2014

Vejledning Import af oliven og produkter af oliven December 2014 Vejledning Import af oliven og produkter af oliven December 2014 Kolofon Vejledning om import af oliven og produkter af oliven December 2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK SEPTEMBER 2011 REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK WWF KOMMENTARER TIL EUROPA-KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EN NY FÆLLES FISKERIPOLITIK, OFFENTLIGGJORT DEN 13. JULI 2011 Europæiske fiskebestande har i flere

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

INDHOLD LEVERANDØRVEJLEDNING... 2

INDHOLD LEVERANDØRVEJLEDNING... 2 INDHOLD LEVERANDØRVEJLEDNING... 2 A. IT... 2 B. Administration... 2 B.1. Faktura... 2 B.2. Pakliste... 2 B.3. Bankkonti... 2 C. Pakkeinstruktioner... 3 C.1. Pakkemærkning og krav til pakning... 3 C.1.1.

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: PO er: NaturErhvervstyrelsen:

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri NOTAT Til Martin Andersen, NaturErhvervstyrelsen Vedr. Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Fra Henrik Gislason 14. marts 2013 Journal nr. 12/09478 Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere