Forslag til Vandplan for Hovedvandopland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Vandplan for Hovedvandopland"

Transkript

1 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan for Hovedvandopland Limfjorden Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/14446 Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Indledning...3 Generelle bemærkninger til planforslaget...3 Anmodning om tilbagemelding Spildevand Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data Vandløb og vådområder Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Bemærkninger Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data Søer og badevand Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data Grundvand Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data Side 2

3 Indledning Med dette dokument afgiver Silkeborg Kommune høringssvar til Forslag til Vandplan for Hovedvandoplandet til Limfjorden. Bemærkningerne er godkendt på Byrådsmøde 28. marts Med en arealandel på 13 % af Silkeborg Kommune omfatter Limfjordsoplandet en væsentlig del af kommunens vandløb, søer og grundvandsforekomster. Silkeborg Kommune rummer flere vigtige tilløb til Karup Å og tre målsatte søer, hvoraf to med store naturværdier. Arealet er domineret af landbrugsjord og skov, mens der også findes en del punktkilder og spredt bebyggelse. Generelle bemærkninger til planforslaget Silkeborg Kommune anerkender, at der ligger et stort arbejde bag planforslaget, men finder ikke, at høringsprocessen har været tilfredsstillende. Staten har bl.a., under høringsperioden, nedsat en række arbejdsgrupper indenfor forskellige fagområder til kvalificering af Vandplanen. I arbejdsgrupperne deltager Staten, kommunerne og andre relevante interessenter. Formålene med arbejdsgrupperne er forskellige, men overordnet set skal arbejdsgrupperne bl.a. kvalificere Vandplanernes indsatsprogrammer, virkemidler, administrationsmodeller m.v. Da det på nuværende tidspunkt er uvist hvorledes resultater fra arbejdsgrupperne vil blive indarbejdet i vandplanen, er det for Silkeborg Kommune kun muligt at afgive høringssvar til det foreliggende plangrundlag. I tilfælde, hvor man ikke har fundet datagrundlaget tilstrækkeligt til at afgøre, om en sø har en høj eller lav referencetilstand, anvendes den højeste værdi for klorofyl i intervallet, selv for søer i Natura 2000-områder, hvor Habitatdirektivet fordrer et særligt forsigtighedsprincip. Silkeborg Kommune vil opfordre til at overveje dette omvendte forsigtighedsprincip erstattet af et forsigtighedsprincip af hensyn til natur- og miljø- beskyttelse, som det er normal praksis ved miljøvurderinger. For et stort antal søer rejser vandplanerne tvivl om, hvorvidt vidensgrundlaget er tilstrækkeligt til at håndtere samspillet mellem intern- og ekstern belastning og muligheden for sørestaurering. Silkeborg kommune opfordrer staten til at opstille et tilstrækkeligt overvågningsprogram med henblik på at få opstillet realistiske og velunderbyggede handlingsplaner i næste planperiode medfokus på rensning ved kilden. I redegørelsesdelens afsnit om næringsstoffer hævdes, at I perioden frem til 2015 forventes Vandmiljøplan III, regeringens energiaftale, øget anvendelse af biogas og anden strukturudvikling i landbruget, og miljømilliard-projekter at bidrage til yderligere reduktion i kvælstofafstrømningen fra landbrugsarealer på cirka 4 % og overskudstilførslen af fosfor til markerne forventes halveret. Silkeborg Kommune skal anmode om en uddybende dokumentation for en halvering af overskudstilførslen af fosfor til kommunens søer og slutmodtageren Limfjorden, da en sådan ikke fremgår af de opstillede regnskaber i vandplanen. Side 3

4 Mange vandløb er i dag rørlagt på de øverste strækninger, hvilket er med til at forringe vandkvaliteten og levevilkårene for vandløbenes flora og fauna. Der efterlyses en plan for disse rørlagte strækninger, som ikke målsættes i planen. Anmodning om tilbagemelding Silkeborg Kommune anmoder om svar på de indsendte bemærkninger. Svaret bedes indeholde oplysninger og begrundelser for, hvorvidt de enkelte bemærkninger er blevet indarbejdet eller ej i det endelige planforslag. Side 4

5 1. Spildevand 1.1 Indsatsprogrammer Spredt bebyggelse Silkeborg Kommune har bemærket, at der i Vandplanforslag 2010 ikke er udpeget yderligere områder i det åbne land, hvor der skal ske en indsats over for rensning af spildevand fra spredt bebyggelse i kommunen, selvom slutmodtageren Limfjorden er overbelastet med fosfor. Tilledning af utilstrækkeligt renset spildevand fra spredt bebyggelse bør begrænses, i oplandet til alle kommunens tre søer i hovedopland Limfjorden. RBU Her er ikke udpeget overløb, hvor der skal ske en indsats. Der bør i Vandplanforslaget fokuseres på alle overløbsbygværker der ofte er i funktion, samt de der aflaster den største mængde opspædet spildevand til recipienter. Der bør af hensyn til smittefare især gøres en indsats også hvor der aflastes opspædet spildevand til badevandsmålsatte recipienter. 1.2 Omkostningseffektivitet Spredt bebyggelse I forbindelse med udregning af omkostningseffektivitet henledes opmærksomheden på, at der kan fjernes væsentlige mængder af fosfor og miljøfremmede stoffer i forhold til prisen ved i højere grad at lægge vægt på spildevandsrensning i det åbne land. 1.3 Idéfasen Herunder anføres Silkeborg Kommunes indspil til idéfasen vedr. spildevand og punktkilder: Punktkilder, som belaster vandløbene, bør begrænses ved at sikre, at der ikke udledes urenset spildevand fra enkeltejendomme i det åbne land, og ved at begrænse regnbetingede overløb fra kloaksystemerne. Udledning af urenset spildevand fra enkeltejendomme bør heller ikke forekomme uden for de nuværende udpegninger i regionplanen. Separatkloakering bør erstatte fælleskloakering, og der bør etableres våde forsinkelsesbassiner for regnafstrømningen til vandløb for at rense vandet og forhindre erosionspåvirkning af vandløbene. Mindre effektive renseanlæg bør nedlægges, og rensningen bør optimeres mest muligt på de store renseanlæg. Der bør ske en indsats overfor de regnbetingede udløb, fælleskloakerede områder og små renseanlæg, som medfører udledning af urenset/utilstrækkeligt renset og stærkt næringsholdigt spildevand. Udledning fra dambrug bør også inddrages. Det bør således indgå i vandplanlægningen, om de nuværende fosforkvoter på dam- Side 5

6 brugene er tilstrækkelige til at sikre en god økologisk tilstand, og om der nogle steder evt. kan være behov for helt at bringe udledningerne til ophør. Miljøfremmede stoffer: Viden om stoffernes betydning for vandmiljøet bør udbygges, og der bør peges på de indsatser, som er nødvendige for at opnå en god miljøtilstand. Klimaforandringer: Den øgede hydrauliske belastning af vandløbene som følge af klimaændringer bør få indflydelse på vandplanlægningen og indregnes ved vurderingen af virkemidler. Spildevand fra enkeltejendomme: Der bør ske en rensning af alt spildevand for organisk stof og fosfor i det åbne land, også i de søoplande, der ikke er udpegede i dag. Der lægges således op til, at der skal ske rensning af spildevandet på alle ejendomme i det åbne land. Det fremgår af planforslaget, at kun etablering af våde bassiner til separat regnvand er indarbejdet i planen. Der bør derfor stadig sættes ind over for de i idéfasen nævnte problemstillinger. 1.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Ingen bemærkninger 1.5 Fastsættelse af målsætninger Ingen bemærkninger 1.6 Fejl og mangler Det er et generelt problem i vandplanen, at de anvendte data ikke i alle tilfælde afspejler virkeligheden. Datagrundlaget er i flere tilfælde mangelfuldt, ligesom data indberettet af kommunen i medfør af dataansvarsaftalen er ikke benyttet. Kommunen skal derfor opfordre til at datagrundlaget suppleres med disse data og skal i øvrigt anmode om en detaljeret beskrivelse af datagrundlaget inklusive en begrundelse for valg/fravalg af data. Belastning MFS mangel på funktionskrav/retningslinjer (generelt). Regnvand: Det bør overvejes, om det er korrekt at anvende Odense regnserie til beregning af P-udledning. Der bør anvendes en lokal regnserie, da den giver det billede der er tættest på virkeligheden. Anvendelse af Odense regnserien i Silkeborg Kommune vil på papiret give en mindre udvaskning af næringsstoffer end det er tilfældet hvis Silkeborg regnserien anvendes. Baseline 2015 er således underestimeret, og vil sandsynligvis kunne opfyldes på papiret, men ikke i virkeligheden, da den anvendte regnserie ikke afspejler de lokale nedbørsforhold. Side 6

7 Mere fokus på miljøfremmede stoffer i regnvand Vandplanens tekstdel Se afsnit Tabeller Ingen bemærkninger GIS data Ingen bemærkninger Side 7

8 2. Vandløb og vådområder 2.1 Indsatsprogrammer Se afsnit Omkostningseffektivitet Se afsnit Bemærkninger Økonomi Den samlede indsats i kommunerne er meget stor, og opnåelse af de opstillede miljømål forudsætter tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Det foreslås, at de enkelte kommuner får fuld økonomisk kompensation for både de administrative og de anlægsmæssige omkostninger, som følger af de indsatser, kommunerne skal gennemføre. Fremtidig erhvervs- og byudvikling Retningslinje 4 angiver, at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet kun kan ske, når miljømålet kan opnås ved hjælp af andre tiltag. Det er således nødvendigt med et overblik over den samlede udledning til recipienterne i oplandet. Det foreslås, at staten udarbejder og vedligeholder en oversigt over de samlede udledninger af næringsstoffer i oplandet. Retningslinje 39 og 40 vedrører grundvandsbeskyttelse i forhold til byområder, industriområder mv. Det foreslås, at retningslinje 39 og 40 udformes, så de bliver mere klare og entydige med hensyn til mål og virkemidler, herunder muligheder og forudsætninger for at der kan ske en vis byudvikling inden for områderne. Klimatilpasning Det må forventes, at klimaudviklingen får en række konsekvenser for konkrete projekter, som vil blive udført efter de kommunale handleplaner. Det foreslås, at staten indbygger forventningerne til klimaudviklingen i vandplanen. Formidling af vandplanerne på WebGis Den metode, som anvendes til at præsentere data i WebGis, gør det meget vanskeligt at få overblik over miljømål, indsats og undtagelser i vandplanen. Side 8

9 Det foreslås, at staten sideløbende med WebGis udarbejder tabeller, der mere pædagogisk præsenterer data og viser, hvad den krævede indsats får af betydning for de enkelte vandløb og øvrige vandområder. Dette kan f.eks. gøres ved at opstille en oversigt over indsats for de enkelte kommuner. Datagrundlag Med gennemførelse af handleplanerne skal der gennemføres store samfundsmæssige investeringer, og det er derfor hensigtsmæssigt, at der gennemføres en overvågning af, om virkemidlerne har den forudsatte effekt. Det foreslås at etablere et tilstrækkeligt antal overvågningsstationer til at dokumentere effekten af indsatsen. Anvendelse af ældre data vil muligvis ikke afspejle de faktiske forhold. Det foreslås at vandplanerne også bygger på nye data. Manglende viden og deraf følgende udskudt indsats er et gennemgående tema for søerne. der efterlyser en redegørelse for, hvilke målrettede overvågningsaktiviteter, der kan tilvejebringe den manglende viden. Det foreslås at den manglende viden tilvejebringes inden næste planperiode. Præcision, målbarhed og forklaringsværdi af de fastsatte miljømål, i det foreliggende udkast til vandplan, er begrænset af, at kun få af vandrammedirektivets biologiske og fysiskkemiske kvalitetselementer er inddraget ved målfastsættelsen. Specielt for fjordene gælder, at det er uheldigt, at ålegræssets dybdegrænse i store dele af fjorden alene definerer målet god økologisk tilstand. Det foreslås, at flere kvalitetselementer og støtteparametre inddrages ved målfastsættelsen inden næste planperiode. Nye virkemidler Kvælstofreduktion for dyrkede lavbundsarealer er meget lav, ligesom dyrkede lavbundsarealer udgør en betydelig risiko for tab af fosfor til vandløbssystemet. Det foreslås at medtage udlægning af lavbundsarealer til permanent græs med afgræsning som virkemiddel til kvælstofreduktion. Det foreslås, at opkøb af dambrug vurderes som et alternativt virkemiddel. Ændret vandløbsvedligeholdelse, regelfortolkning og lovtilpasning Silkeborg kommune anser det for vigtigt, at lovreglerne knyttet til vandplanerne er overskuelige og enkle, så det nødvendige juridiske værktøj til implementering af planerne sikres. Side 9

10 Det foreslås, at lovreglerne omkring gennemførelsen af vandløbsindsatserne forenkles. Ændret vandløbsvedligeholdelse kan føre til, at der kommer aflejringer i vandløbene, idet grøde kan medføre aflejringer. Aflejringerne vil sandsynligvis føre til, at vandløbets hidtidige afvandingskapacitet bliver mindre med deraf følgende risiko for, at regulativernes krav til afvandingskapacitet ikke opfyldes. Vandløbslovgivningens beskrivelse af vandløbenes afvandingskapacitet bør derfor udvides med mulighed for at fastlægge en afvandingskapacitet, der svarer til naturvandløb. Det foreslås at begrebet naturvandløb uden fastsat vandføringsevne og skikkelse indføres som en mulighed i Vandløbsloven, således at kommunerne får mulighed for at opfylde både vandplanerne og regulativerne. Frivillighedsaspektet for lodsejere har stor betydning for, hvorvidt kommunerne når at udføre den fastsatte indsats. Det foreslås at tydeliggøre i vandplanerne, hvorledes frivillighedsaspektet for lodsejere indgår i vandløbsindsatsen. Krav til kontinuitet i vandløb Der vil være mulighed for at vælge flere forskellige løsningsmodeller til forskellige priser, når en spærring i vandløbet skal fjernes. Det fremgår ikke af vandplanen hvilken type passage, der skal etableres for at sikre målopfyldelse. Det foreslås at krav til kontinuitet ved spærringer i vandløbene præciseres. Fosfor-ådale I udkast til vandplanen foreligger der ingen beskrivelse af, hvordan og hvornår etablering af fosfor-ådale igangsættes. Det foreslås, at der skabes klare rammer for etablering af fosfor-ådalene. 10 meter randzoner Der vil formodentligt blive etableret 10 m randzoner med mulighed for landbrugsmæssig drift på arealerne. Det foreslås, at der i vandplanerne åbnes op for at kommunerne i forbindelse med statslige opkøb af jord gives mulighed for at tinglyse rekreative anlæg som stier, p-pladser og fugletårne. Det foreslås at undersøge effekten af 10 meter randzoner i bestræbelserne på at nedbringe erosion og transport af næringsstoffer til søerne. Det skal sikres, at eventuel tilladelse til Side 10

11 etablering af energiafgrøder i randzonerne ikke forringer randzonernes effekt, og at pil ikke ødelægger de fysiske forhold i mindre vandløb og spredes til naturarealer i nærområdet. I udkast til vandplanerne er muligheden for at inddrage hele ådale med forhøjet vandstand ikke tilstrækkelig En stor gruppe af vandløb i Silkeborg kommune har DVFI 5. Der vil med en lille indsats og begrænset økonomi være mulighed for at forbedre disse vandløb til DVFI 6 eller 7 - denne mulighed bør indarbejdes i vandplanerne. I forhold til økonomi vil der i Silkeborg kommune kunne opnås betydeligt større effekt i form af flere fisk/flere rentvandsinsekter m.v. ved at restaurere denne type vandløb frem for den øvre del af mange mindre vandløb der ofte er sommerudtørrende, okkerpåvirket og stærkt reguleret og omgivet af landbrugsjord i omdrift Der efterlyses plan for belastningsopgørelser i vandløb, der strømmer til søer, med henblik på at opnå viden om effekt af indsats og evt. behov for yderligere indsats Der efterlyses en plan for rørlagte vandløb opstrøms målsatte vandløb En lang række vandløb i Silkeborg kommune er kraftig påvirket af okker fra dybere liggende lag f.eks. Haller å. Det betyder at disse okkerforekomster er naturlige og ikke skyldes sænkning af grundvandstand ved uddybning af vandløb, dræning m.v. Der bør ske en særlig registrering eventuel okkermålsætning af disse vandløb. Opfyldelse af DVFI 5 og senere opfyldelse af en fiske og vandplantemålsætninger vil ikke være muligt indenfor naturlige virkemidler. Kun etablering af tekniske anlæg med hydratkalkfældning vil kunne begrænse okkerpåvirkningen. Plantning af pil eller andre energiafgrøder i 10 m bræmmer langs vandløb (grøn vækst) vil påvirke de biologiske forhold og vandføring/grundvandstand ved vandløbene. Etableret energipil skygger 100 % der vil derfor ikke være vandplanter/bredplanter hvor der plantes pil. Pil øger fordampningen væsentligt i forhold til græs eller markafgrøder. Plantning af pil i 10 m bræmmer langs små vandløb med lille vandføring vil kunne medføre at disse vandløb sommerudtørrer og, at risikoen for okkerudvaskning øges markant. Det foreslås derfor, at der generelt ikke gives tilladelse til plantning af pil langs vandløb i -3 områder, i okkerpotientelle områder samt langs vandløb hvor sommervandføringen er lille samt, hvor det landskabeligt er uhensigtsmæssigt. Tykskulpet brøndkarse og Japansk pileurt er to arter, der i Silkeborg kommune giver anledning til at de biologiske og fysiske forhold i en række mindre vandløb forringes. Det foreslås derfor, at der generelt gives tilladelse til, at der kan ske en intensiv grødeskæring /bekæmpelse af disse arter og øvrige invasive arter på de strækninger der er udpeget til ophør/reduceret vedligeholdelse samt i Natura 2000 områder. Etablering af mindre vådområder i den allerøverste ende af vandløbsstrækninger (ved hævning af vandstand i ådalen) vil give positive effekter for strækningen nedstrøms i form af Side 11

12 næringssalttilbageholdelse, opfangning af sand og mudder, hæve grundvandstanden og dermed sikre en sommervandføring. Det er dermed ofte omkostningseffektivt, da der opnås flere fordele samtidig. Det foreslås derfor som et virkemiddel. Det er Silkeborg kommunes opfattelse, at de beløb der er afsat til indsatsprogrammet er utilstrækkelige, især når man forventer at der skal indgås frivillige aftaler. Der bør i den periode hvor staten hvor staten har erhvervet jord til vådområder inden videresalg være mulighed for at kommunerne kan tinglyse f.eks, stier, p-pladser, fugletårne m.v. Koordinering med nabokommuner har ikke kunne nås indenfor høringsperioden. Silkeborg kommune forbeholder sig ret til at indsende bemærkninger også efter høringsfristen. Afløb fra Nipgård Sø: vandløbet har umiddelbart vest for A13 lille fald og gror let sammen pga. tagrør. Hvis vandløbet ikke vedligeholdes vil det betyde at der stuves vand op på A13. Vandløbsstrækningen er udpeget til ændret vedligeholdelse. Det foreslås derfor at strækningen fra A13 og ca 500 m vest på udtages af denne udpegning. På strækningen mellem Nipgård Sø og Hvam vil der være muligheder for at etablere et eller flere mindre vådområder hvor vandløbet løber gennem vådområdet. Da vandløbet er sommerudtørrende skønnes dette at bidrage positivt. Dettte foreslås indarbejdet i vandplanen. Ll. Klosterlund ved Stenholt Mose: vandløbet sommerudtørre, udløb i nedsivningsområde, har ingen fiskebestand eller rentvandsinsekter. For at gennemføre handleplanen for Natura 2000 området Stenholt Mose er der behov for vandstandshævning i højmosen forslag er udarbejdet er der behov for at rørlægge en strækning af vandløbet. Det foreslås at dette indarbejdes i vandplanen. Sangild Dambrug i Haller Å Silkeborg Kommune bemærkede under forhøringen af vandplanforslaget for Limfjorden, at stemmeværket ved Sangild Dambrug i Haller Å hverken var registreret som en spærring eller en spærring, der skal fjernes. Der er tale om et traditionelt stemmeværk, som er udstyret med en mindre fisketrappe. Heller ikke i det opdaterede planforslag er stemmeværket angivet som en spærring eller en spærring, der skal fjernes. Silkeborg Kommune mener, at der er tale om en spærring, og at det bør fremgå af den endelige vandplan, at der skal skabes passage på stedet. Side 12

13 2.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Kommuneplanen angiver at: Ådalsprojekter I ådale, hvor det er muligt, vil kommunen virke for at få omlagt driften fra intensivt landbrug Side 13

14 og skovbrug til ekstensiv drift eller urørt natur. I handleperioden vil vi udpege egnede områder til etablering af nye søer og vådområder langs vandløbene, som kan styrke naturværdierne og de rekreative interesser. Om muligt opstilles handleplaner for ådalsprojekter, som søges gennemført i handleperioden eller i den efterfølgende planperiode. Spærringer Der er registret ca. 110 spærringer i Silkeborg kommune, især rørlægninger og opstemninger. Vi vil opstille en prioriteret plan for at sikre fri passage for faunaen og undgå påvirkninger som følge af vandstuvninger ved alle spærringer i vandløb, som hindrer en god økologisk tilstand. Vi foretrækker faunapassager med stryg frem for fisketrapper. Sikring af fri passage for faunaen ved spærringer udføres under hensyntagen til de kulturmiljø-interesser, der ofte knytter sig til opstemninger. Vi vil følge op på planlægningen og allerede i planperioden gå i gang med at fjerne spærringer ud fra en prioritering, og når lejlighed byder sig. Kommunen vil sikre, at A og B målsatte vandløb ikke rørlægges og kortlægge rørlagte vandløb og få disse frilagt, hvor det er muligt. Vedligeholdelse og restaurering Der er stadig mange vandløb, som bliver udsat for en hårdhændet vedligeholdelse, så målsætningen af den grund ikke kan opfyldes. Kommune vil tilrettelægge indsatsen, så alle højt målsatte vandløb vedligeholdes i overensstemmelse med målsætningen. I forbindelse med udarbejdelse af nye vandløbsregulativer og forskrifter for vedligeholdelse af private vandløb vil vi vurdere vedligeholdelsespraksis og indarbejde en hensigtsmæssig praksis for vedligeholdelse. På en række strækninger, hvor afvandingsforholdene har mindre betydning, vil vi kortlægge disse og følge op ved, at vedligeholdelsen ophører eller ændres til naturpleje. For at opnå god økologisk tilstand i vandløbene iværksætter vi tiltag og støtter initiativer til at udlægge sten og grus, plante rødel langs vandløbet, begrænse sandtransport og okkertilledninger, genslynge vandløbet, og pleje de eksisterende naturområder af betydning for vandkvaliteten. Kommuneplanen angiver dermed tiltag der ligger ud over det der er angivet i Udkast til vandplan. 2.5 Fastsættelse af målsætninger I forbindelse med målsætning af vandløb i Vandplanforslag 2010 er det et generelt problem, at vandløbene ikke fastholdes i deres nuværende tilstand. Vandløb, hvori der er konstateret en faunaklasse på 6, vil i medfør af vandplanforslagene kunne opfylde målet GØK, selvom faunaklassen falder til 5. Det er derfor vigtigt at registrere de vandløb, som aktuelt opfylder en faunaklasse 6 således, at der gøres en indsats for at vandløbets nuværende tilstand (faunaklasse) bevares. Side 14

15 Der foreslås endvidere, at der differentieres mellem faunaklasse 5 og 6 ved GØK. Der må således ikke ske et faunaklassefald på vandløbsstrækninger, hvor der er konstateret faunaklasse 6. I den forbindelse er det afgørende, at alle data inklusive data fra 2006 og frem indgår i vurderingen. Kun derved får effekten af forbedringer, inklusive nyere restaureringstiltag, betydning for, at vandløbenes målsætninger reflekterer reelle forbedringspotentialer. 2.6 Fejl og mangler Se bilag Vandplanens tekstdel Intet Tabeller Intet GIS data Intet Side 15

16 3. Søer og badevand Tre søer i Silkeborg Kommune, Bølling Sø, Hauge Sø og Nipgård Sø er omfattet af vandplanen for Limfjorden. Ingen af søerne er udlagt med badevandsinteresser i Kommuneplan for Silkeborg Kommune. 3.1 Indsatsprogrammer Påvirkning fra landbrugsarealer Det beskrives i planforslagets redegørelse s. 113 under påvirkninger fra landbrug, at fortsat overskudstilførsel af fosfor til markerne på sigt vil betyde forøget tab af fosfor til vandmiljøet. Det oplyses, at overskudstilførslen på markerne i 2005 var gennemsnitligt ca. 6 kg fosfor/ha dyrket areal. Det forventes, at diverse tiltag udenfor planens regi vil resultere i en halvering af fosforoverskuddet. Der er ingen dokumentation for denne antagelse. Af retningslinje 5 s. 70 i vandplanen fremgår, at der for oplande uden specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til vandområdet skal tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder. Der er fx ikke fastsat specifikke krav til, at der ikke må ske en fortsat ophobning af fosfor i jorderne i oplandet til søer med udskudte tidsfrister, baseret på en formodning om, at intern belastning er årsag til manglende målopfyldelse. Samme problemstilling gør sig gældende for søer, hvor manglende viden angives som årsag til at udskyde tidsfristen. Af retningslinje 4 fremgår, at afgørelser efter husdyrloven ikke må være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, idet der henvises til husdyrlovgivningens krav til nitrat og fosforoverskuddet. Kravene til fosforoverskud ifølge husdyrlovgivningen er skruet således sammen, at fosforoverskuddet i de fleste tilfælde godt kan øges. Regulering af gødskning med fosfor finder i udgangspunktet kun sted i særlige tilfælde på drænede lerjorder og visse lavbundsjorder, mens alle sandjorder, og udrænede lerjorder samt adskillige drænede lerjorder og lavbundsjorder ikke er omfattede. Fraværet af specifikke retningslinjer for fosforoverskud i vandplanerne medfører risiko for fortsat ophobning af fosfor i jorderne i oplandet til en række søer, hvilket kan hindre målopfyldelse i fremtiden. Silkeborg Kommune finder, at ekstern tilførsel af fosfor til søerne ikke kan udelukkes, og at ekstern belastning i søer med udskudte tidsfrister kan vanskeliggøre målopfyldelse. Kommunen antager, at retningslinje 5, hvoraf det fremgår, at kommunerne i sin administration skal tilstræbe en fortsat reduktion i fosfortilførslen til vandområderne, har baggrund i lignende overvejelser. Side 16

17 Anbefaling Det anbefales, at det i vandplanen tydeliggøres, i hvilket omfang kommunerne i sin udøvelse af myndighedsopgaver er forpligtet til at reducere fosfortilførslen til vandområder udover planens indsatskrav. sikre, at der ikke sker en forværring/fastholdelse af en utilfredsstillende miljøtilstand i søer og fjorde på grund af ophobning af fosfor i jorden. indarbejde konkrete mål for reduktion af overdosering med fosfor på dyrkede arealer i oplandet til søer, idet der ikke fremgår konkrete, bindende tiltag af Vandmiljøplan 3, der kan sikre denne udvikling. For søerne er 10-m randzoner indregnet som virkemiddel. Effekten af 10-m randzoner som virkemiddel til at nedbringe fosforbelastningen er ikke opgjort specifikt for den enkelte sø ud fra en konkret analyse af forekomsten af vandløb og dyrkede randzoner langs disse. Det forekommer ikke at være retvisende at indregne en effekt af 10 m-randzoner ved belastningsopgørelsen for søer, hvor det reelt ikke er muligt at udlægge 10-m randzoner, eller der overvejende er tale om i forvejen udyrkede strækninger langs vandløb. Det er derfor uklart, om der reelt kan forventes at ske en reduktion i belastningen med fosfor som forudsat i en række søer. Det er ikke endeligt afgjort, om der med vandløb menes alle vandførende forløb, hvad enten det er målsatte vandløb, 3-beskyttede vandløb, kanaler, grøfter eller søer og vandhuller. Den forudsatte effekt af udvidede randzoner vil i sagens natur kun kunne opnås, hvis randzoneordningen kommer til at omfatte alle vandområder, som er lagt til grund for beregningen. Der vil formodentlig blive åbnet op for landbrugsmæssig drift på disse arealer i form af f.eks. energiafgrøder, som medfører, at arealerne fortsat vil kunne drives landbrugsmæssigt i et eller andet omfang. Anbefaling Det anbefales at undersøge effekten af 10 m randzoner i bestræbelserne på at nedbringe erosion og transport af næringsstoffer til søerne. Det skal sikres, at eventuel tilladelse til etablering af energiafgrøder i randzonerne ikke forringer randzonernes effekt, og at pil ikke ødelægger de fysiske forhold i mindre vandløb og spredes til naturarealer i nærområdet. etablering af 10 m dyrknings- og gødskningsfri randzoner fastholdes langs alle vandførende forløb, herunder grøfter og vandhuller for at opnå den forudsatte reduktion af fosfortilførslen fra landbrugsarealer. Søer undtaget fra målopfyldelse Intern belastning og sørestaurering I planforslaget er der anvendt undtagelsesbestemmelser for Hauge Sø i Silkeborg Kommune (se bilag) med henvisning til intern belastning og manglende viden om egnede restaure- Side 17

18 ringstiltag. Der er i planforslaget ikke skitseret nogen indsats overfor næringstilførslen udover baseline. Dette må tolkes som en vurdering af, at kun intern belastning forhindrer målopfyldelse i søen. Der foreligger ikke konkrete data, som kan begrunde denne opfattelse, men af tabel s. 26 i det tekniske baggrundsnotat fremgår, at der er beregnet en maksimal belastning ved målopfyldelse på 189 kg P/år, en aktuel belastning på 175 kg P/år og en baseline belastning 2015 på 121 kg P/år. Vi har ikke kendskab til en historik, der kan begrunde, at søen lider under intern belastning på grund af fortidens synder. Vi forventer, at den aktuelle tilstand er udtryk for en omtrentlig ligevægt med belastning fra omgivelserne, og at modelberegningen følgelig er misvisende. Det er derfor Silkeborg Kommunes vurdering, at den eksterne belastning med fosfor til Hauge Sø overskrider tålegrænsen betydeligt allerede ved de 175 kg P/år, og at tålegrænsen derfor er 121 kg P/år eller mindre. Det betvivles, at kun intern belastning er skyld i manglende opfyldelse af målsætningen for Hauge Sø. Der efterlyses en plan for målinger i tilløb og afløb med henblik på opstilling af massebalancer, der kan belyse fordelingen mellem intern og ekstern belastning. Der efterlyses også en plan for målinger og analyser, der kan afdække, i hvor høj grad den eksterne belastning leverer et ekstra input af fosfor til søen, der vedligeholder den såkaldt interne belastning på et niveau, der fastlåser i en utilfredsstillende miljøtilstand. Restaurering angives som en mulig løsning til overvejelse for målopfyldelse i Hauge Sø, forudsat den eksterne belastning med fosfor er bragt tilstrækkeligt langt ned, og alene intern belastning fastholder en dårlig miljøtilstand i søen. Dog er søen ikke udpeget til restaurering. Ud fra hidtidige erfaringer med danske sørestaureringsprojekter har det vist sig, at gængse metoder som opfiskning, iltning og aluminiumstilsætning normalt ikke er tilstrækkelige til at opnå varige forbedringer i miljøtilstanden. Der må derfor påregnes et behov for gentagne restaureringer for at fastholde miljøtilstanden, hvilket medfører varige udgifter for den ansvarlige myndighed. Særligt forekommer det ikke bæredygtigt at binde fosfor ved at berige søbunden med aluminium, som i medicinsk forstand har en potentiel giftvirkning på linje med tungmetaller, og som i lighed med disse heller ikke forsvinder igen. Sedimentfjernelse forekommer ikke realistisk, alene på grund af omkostningerne til opgravning og deponi. Det er erfaringen, at ekstern belastning af søer med fosfor i kombination med intern belastning fastholder søer i en næsten ubrydelig ond cirkel, hvor aflejret fosfor på søbunden frigives om sommeren og giver anledning til voldsom algevækst år efter år. Det er tvivlsomt, om ret mange søer i det hele taget alene er i dårlig miljøtilstand på grund af intern belastning. Der vil være mere fremtidsperspektiv i at gennemføre en risikovurdering med henblik på at få nedbragt den eksterne belastning fra særligt sårbare områder gennem ex udtagning eller ændret drift af risikoarealer udover de planlagte 10 m randzoner langs vandområder, samt krav om ophør af udledning af utilstrækkeligt renset spildevand i det åbne land, hvor dette ikke allerede er sket. Side 18

19 Anbefaling Det anbefales at justere forventningerne til tålegrænsen for belastning med fosfor til Hauge Sø ud fra kendskab til de faktiske forhold den planlagte overvågning får et omfang, som sikrer, at datagrundlaget er tilstrækkeligt opdateret. finde bæredygtige alternativer til sørestaurering, hvor der i højere grad fokuseres på nedbringelse af den eksterne belastning som virkemiddel. der i planperioden etableres et program til afdækning af samspillet mellem intern og ekstern belastning i søerne i Silkeborg Kommune. Fosfor-ådale Der er ikke udpeget fosfor-ådale i oplandet til søerne i Silkeborg Kommune. I øvrigt henvises til høringssvaret under Vandløb. Søer uden målrettet indsats Der er ikke skitseret en målrettet indsats for at nedbringe belastningen med fosfor til Bølling Sø og Nipgård Sø, hvor målet anses for opfyldt, eller til Hauge Sø, hvor målet ikke er opfyldt. Af det tekniske baggrundsnotat s. 76 fremgår, at miljøtilstanden i Nipgård Sø er truet på sigt på grund af for høj næringsstofbelastning. Dermed kan kun de generelle virkemidler reducere fosfortilledningen. Det er kommunens opfattelse, at det samme gør sig gældende for Bølling Sø. I det omfang, der ikke findes større, dyrkede arealer tæt på vandløbene i oplandet, vil 10 m randzoner være uden betydende effekt på belastningen. Kommunen vurderer samlet, at de generelle virkemidler alene ikke vil resultere i den nødvendige reduktion i næringsstoftilførslen til at sikre fremtidig målopfyldelse i Bølling Sø, Hauge Sø og Nipgård Sø. Anbefaling Det anbefales at anvise målrettede virkemidler med henblik på den nødvendige reduktion i næringsstoftilførslen til at sikre fastholdelse af målopfyldelse og til at sikre fremtidig målopfyldelse i søer, hvor målet ikke er nået. 3.2 Omkostningseffektivitet Det er efter kommunens opfattelse omkostningseffektivt at gennemføre små projekter i oplande til både Nipgård Sø og Hauge Sø, som begge har et meget lille og velafgrænset opland med en del dyrkede arealer. Det vil være i overensstemmelse med anbefalingerne i kommuneplanens retningslinje V1 om genopretning af søer, hvoraf det fremgår, at det er kommunens forventning, at den største effekt af forureningsbegrænsende tiltag overfor forureningskilderne kan opnås ved at starte øverst i vandløbssystemerne ved prioriteringen af indsats. Side 19

20 Anbefaling Det anbefales at starte øverst i vandløbssystemerne ved prioriteringen af indsats og målrette indsatsen mod vandområder under hensyntagen til synergi med kommuneplan, herunder også at fremme små projekter i oplandene til Hauge Sø og Nipgård Sø. Effekt af øget nedbør og temperatur Nedbør og temperatur er generelt steget i de senere år, og denne tendens forventes at fortsætte. Dette vil utvivlsomt øge tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet. Det er endvidere kendt, at øgede vandtemperaturer medfører forringet vandmiljø i næringsrige søer. Planforslaget forholder sig ikke til, hvordan det sikres, at miljøtilstanden i søer og fjorde ikke forværres yderligere eller fastholdes i en utilfredsstillende tilstand som følge heraf. Anbefaling Det anbefales, at De fornødne forholdsregler med hensyn til øget nedbør og temperatur inddrages i vandplanlægningen. 3.3 Idéfasen Silkeborg Kommune indsendte i idéfasen til den statslige vandplanlægning forslag til indsatser, der kan sikre god økologisk tilstand i søer: Fosforbalance på landbrugsarealer i søoplande. Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i alle søoplande med enkeltejendomme i oplandet. Restaureringsprojekter og etablering af vådområder til afkortning af indsvingningstid for søer med utilfredsstillende vandkvalitet. Det ses af planforslaget, at Staten ikke har indarbejdet disse forslag til indsatser overfor fosforoverskud i betydende omfang i kommunens andel af søer i oplandet til Limfjorden. For Hauge Sø skal dog bemærkes, at den spredte bebyggelse ikke er relevant, da den er omfattet af baseline, men det er særdeles relevant for Nipgård Sø, hvor næringsstofbelastningen er for høj til at fastholde den nuværende tilstand. 3.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Søer i Natura områder Det fremgår af vandplanens afsnit om miljømål, at der er mulighed for at stille skærpede krav i Natura 2000-områderne til vandbehov og vandkvalitet for fem sø-naturtyper med henblik på at sikre gunstig bevaringsstatus. Nipgård Sø er en af disse fem søtyper. Der er ikke i vandplanen redegjort specifikt for, at de opstillede målsætninger og indsatser for de mange søer i habitatområder medfører gunstig bevaringsstatus i alle tilfælde. Da det forudsættes, at habitat-hensynene for vandområderne varetages i vandplanen, efterlyses Side 20

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Forord... 4 3. Baggrund... 7 4. Handleplanens indsatser... 11 5. Ikast-Brande Kommunes

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Maj 2012 FORSLAG til vandhandleplan for Assens Kommune FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Vandplanperiode 2010 2015 Vanddistrikt Jylland

Læs mere

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk FORSLAG Vandhandleplan 2010-2015 Hovedvandopland 1.2 Limfjorden www.skive.dk 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Skive Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vanddistrikt Jylland og Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Resumé af de statslige vandplaner... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 4.1 Målsætninger...

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden Miljørapport for vandplan 1.2 Limfjorden INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 6 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 6 1.2 Alternativer... 6 1.3 Indvirkning på miljøet... 7 1.4 Afhjælpende

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

1. Velkomst Udvalgsformand Kurt Andreassen, Favrskov, bød velkommen til mødet.

1. Velkomst Udvalgsformand Kurt Andreassen, Favrskov, bød velkommen til mødet. Til Gudenåkomitéen Miljø og Teknik Natur og Vand Laksetorvet DK-8900 Randers Telefon +45 89 15 1850 Telefax +45 89151660 ove.noerregaard@randers.dk www.randers.dk 13. marts 2008 Beslutningsreferat fra

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune 1 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Silkeborg Kommune 2010-2015 Vedtaget af Silkeborg Byråd 26. november 2012 Udgiver: Silkeborg Kommune Udgivelsesår: 2012

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5.

Læs mere

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 BILAG TIL MILJØPOLITIK politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Juni 2011 Indledning Denne handleplan er udarbejdet

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til idefasen falder i to dele.

Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til idefasen falder i to dele. Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 60 Offentligt By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Nykøbing F Miljøcenter Odense Miljøcenter Ribe Miljøcenter Ringkøbing

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden Offentlig høring, juni 2013 Vandplan Hovedvandopland Limfjorden. Kolofon Titel: Vandplan 2010 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Rammeområde 8.EB10 ændres fra erhverv til boligformål (område 8.EB10 samt en del af det tilgrænsende friareal område 8.F124). Rammeområde 8.EB10

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Limfjorden Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan Hovedvandopland Limfjorden. Kolofon Titel: Vandplan 2010 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011 Vandløbslauget GST 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan Hovedopland 1.5 Randers Fjord Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.2 Limfjorden (Del 1 tekst)

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.2 Limfjorden (Del 1 tekst) Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.2 Limfjorden (Del 1 tekst) Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder sopgørelse Høring, oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Vandløb...3

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere