Forslag til Vandplan for Hovedvandopland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Vandplan for Hovedvandopland"

Transkript

1 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan for Hovedvandopland Limfjorden Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/14446 Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Indledning...3 Generelle bemærkninger til planforslaget...3 Anmodning om tilbagemelding Spildevand Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data Vandløb og vådområder Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Bemærkninger Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data Søer og badevand Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data Grundvand Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data Side 2

3 Indledning Med dette dokument afgiver Silkeborg Kommune høringssvar til Forslag til Vandplan for Hovedvandoplandet til Limfjorden. Bemærkningerne er godkendt på Byrådsmøde 28. marts Med en arealandel på 13 % af Silkeborg Kommune omfatter Limfjordsoplandet en væsentlig del af kommunens vandløb, søer og grundvandsforekomster. Silkeborg Kommune rummer flere vigtige tilløb til Karup Å og tre målsatte søer, hvoraf to med store naturværdier. Arealet er domineret af landbrugsjord og skov, mens der også findes en del punktkilder og spredt bebyggelse. Generelle bemærkninger til planforslaget Silkeborg Kommune anerkender, at der ligger et stort arbejde bag planforslaget, men finder ikke, at høringsprocessen har været tilfredsstillende. Staten har bl.a., under høringsperioden, nedsat en række arbejdsgrupper indenfor forskellige fagområder til kvalificering af Vandplanen. I arbejdsgrupperne deltager Staten, kommunerne og andre relevante interessenter. Formålene med arbejdsgrupperne er forskellige, men overordnet set skal arbejdsgrupperne bl.a. kvalificere Vandplanernes indsatsprogrammer, virkemidler, administrationsmodeller m.v. Da det på nuværende tidspunkt er uvist hvorledes resultater fra arbejdsgrupperne vil blive indarbejdet i vandplanen, er det for Silkeborg Kommune kun muligt at afgive høringssvar til det foreliggende plangrundlag. I tilfælde, hvor man ikke har fundet datagrundlaget tilstrækkeligt til at afgøre, om en sø har en høj eller lav referencetilstand, anvendes den højeste værdi for klorofyl i intervallet, selv for søer i Natura 2000-områder, hvor Habitatdirektivet fordrer et særligt forsigtighedsprincip. Silkeborg Kommune vil opfordre til at overveje dette omvendte forsigtighedsprincip erstattet af et forsigtighedsprincip af hensyn til natur- og miljø- beskyttelse, som det er normal praksis ved miljøvurderinger. For et stort antal søer rejser vandplanerne tvivl om, hvorvidt vidensgrundlaget er tilstrækkeligt til at håndtere samspillet mellem intern- og ekstern belastning og muligheden for sørestaurering. Silkeborg kommune opfordrer staten til at opstille et tilstrækkeligt overvågningsprogram med henblik på at få opstillet realistiske og velunderbyggede handlingsplaner i næste planperiode medfokus på rensning ved kilden. I redegørelsesdelens afsnit om næringsstoffer hævdes, at I perioden frem til 2015 forventes Vandmiljøplan III, regeringens energiaftale, øget anvendelse af biogas og anden strukturudvikling i landbruget, og miljømilliard-projekter at bidrage til yderligere reduktion i kvælstofafstrømningen fra landbrugsarealer på cirka 4 % og overskudstilførslen af fosfor til markerne forventes halveret. Silkeborg Kommune skal anmode om en uddybende dokumentation for en halvering af overskudstilførslen af fosfor til kommunens søer og slutmodtageren Limfjorden, da en sådan ikke fremgår af de opstillede regnskaber i vandplanen. Side 3

4 Mange vandløb er i dag rørlagt på de øverste strækninger, hvilket er med til at forringe vandkvaliteten og levevilkårene for vandløbenes flora og fauna. Der efterlyses en plan for disse rørlagte strækninger, som ikke målsættes i planen. Anmodning om tilbagemelding Silkeborg Kommune anmoder om svar på de indsendte bemærkninger. Svaret bedes indeholde oplysninger og begrundelser for, hvorvidt de enkelte bemærkninger er blevet indarbejdet eller ej i det endelige planforslag. Side 4

5 1. Spildevand 1.1 Indsatsprogrammer Spredt bebyggelse Silkeborg Kommune har bemærket, at der i Vandplanforslag 2010 ikke er udpeget yderligere områder i det åbne land, hvor der skal ske en indsats over for rensning af spildevand fra spredt bebyggelse i kommunen, selvom slutmodtageren Limfjorden er overbelastet med fosfor. Tilledning af utilstrækkeligt renset spildevand fra spredt bebyggelse bør begrænses, i oplandet til alle kommunens tre søer i hovedopland Limfjorden. RBU Her er ikke udpeget overløb, hvor der skal ske en indsats. Der bør i Vandplanforslaget fokuseres på alle overløbsbygværker der ofte er i funktion, samt de der aflaster den største mængde opspædet spildevand til recipienter. Der bør af hensyn til smittefare især gøres en indsats også hvor der aflastes opspædet spildevand til badevandsmålsatte recipienter. 1.2 Omkostningseffektivitet Spredt bebyggelse I forbindelse med udregning af omkostningseffektivitet henledes opmærksomheden på, at der kan fjernes væsentlige mængder af fosfor og miljøfremmede stoffer i forhold til prisen ved i højere grad at lægge vægt på spildevandsrensning i det åbne land. 1.3 Idéfasen Herunder anføres Silkeborg Kommunes indspil til idéfasen vedr. spildevand og punktkilder: Punktkilder, som belaster vandløbene, bør begrænses ved at sikre, at der ikke udledes urenset spildevand fra enkeltejendomme i det åbne land, og ved at begrænse regnbetingede overløb fra kloaksystemerne. Udledning af urenset spildevand fra enkeltejendomme bør heller ikke forekomme uden for de nuværende udpegninger i regionplanen. Separatkloakering bør erstatte fælleskloakering, og der bør etableres våde forsinkelsesbassiner for regnafstrømningen til vandløb for at rense vandet og forhindre erosionspåvirkning af vandløbene. Mindre effektive renseanlæg bør nedlægges, og rensningen bør optimeres mest muligt på de store renseanlæg. Der bør ske en indsats overfor de regnbetingede udløb, fælleskloakerede områder og små renseanlæg, som medfører udledning af urenset/utilstrækkeligt renset og stærkt næringsholdigt spildevand. Udledning fra dambrug bør også inddrages. Det bør således indgå i vandplanlægningen, om de nuværende fosforkvoter på dam- Side 5

6 brugene er tilstrækkelige til at sikre en god økologisk tilstand, og om der nogle steder evt. kan være behov for helt at bringe udledningerne til ophør. Miljøfremmede stoffer: Viden om stoffernes betydning for vandmiljøet bør udbygges, og der bør peges på de indsatser, som er nødvendige for at opnå en god miljøtilstand. Klimaforandringer: Den øgede hydrauliske belastning af vandløbene som følge af klimaændringer bør få indflydelse på vandplanlægningen og indregnes ved vurderingen af virkemidler. Spildevand fra enkeltejendomme: Der bør ske en rensning af alt spildevand for organisk stof og fosfor i det åbne land, også i de søoplande, der ikke er udpegede i dag. Der lægges således op til, at der skal ske rensning af spildevandet på alle ejendomme i det åbne land. Det fremgår af planforslaget, at kun etablering af våde bassiner til separat regnvand er indarbejdet i planen. Der bør derfor stadig sættes ind over for de i idéfasen nævnte problemstillinger. 1.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Ingen bemærkninger 1.5 Fastsættelse af målsætninger Ingen bemærkninger 1.6 Fejl og mangler Det er et generelt problem i vandplanen, at de anvendte data ikke i alle tilfælde afspejler virkeligheden. Datagrundlaget er i flere tilfælde mangelfuldt, ligesom data indberettet af kommunen i medfør af dataansvarsaftalen er ikke benyttet. Kommunen skal derfor opfordre til at datagrundlaget suppleres med disse data og skal i øvrigt anmode om en detaljeret beskrivelse af datagrundlaget inklusive en begrundelse for valg/fravalg af data. Belastning MFS mangel på funktionskrav/retningslinjer (generelt). Regnvand: Det bør overvejes, om det er korrekt at anvende Odense regnserie til beregning af P-udledning. Der bør anvendes en lokal regnserie, da den giver det billede der er tættest på virkeligheden. Anvendelse af Odense regnserien i Silkeborg Kommune vil på papiret give en mindre udvaskning af næringsstoffer end det er tilfældet hvis Silkeborg regnserien anvendes. Baseline 2015 er således underestimeret, og vil sandsynligvis kunne opfyldes på papiret, men ikke i virkeligheden, da den anvendte regnserie ikke afspejler de lokale nedbørsforhold. Side 6

7 Mere fokus på miljøfremmede stoffer i regnvand Vandplanens tekstdel Se afsnit Tabeller Ingen bemærkninger GIS data Ingen bemærkninger Side 7

8 2. Vandløb og vådområder 2.1 Indsatsprogrammer Se afsnit Omkostningseffektivitet Se afsnit Bemærkninger Økonomi Den samlede indsats i kommunerne er meget stor, og opnåelse af de opstillede miljømål forudsætter tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Det foreslås, at de enkelte kommuner får fuld økonomisk kompensation for både de administrative og de anlægsmæssige omkostninger, som følger af de indsatser, kommunerne skal gennemføre. Fremtidig erhvervs- og byudvikling Retningslinje 4 angiver, at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet kun kan ske, når miljømålet kan opnås ved hjælp af andre tiltag. Det er således nødvendigt med et overblik over den samlede udledning til recipienterne i oplandet. Det foreslås, at staten udarbejder og vedligeholder en oversigt over de samlede udledninger af næringsstoffer i oplandet. Retningslinje 39 og 40 vedrører grundvandsbeskyttelse i forhold til byområder, industriområder mv. Det foreslås, at retningslinje 39 og 40 udformes, så de bliver mere klare og entydige med hensyn til mål og virkemidler, herunder muligheder og forudsætninger for at der kan ske en vis byudvikling inden for områderne. Klimatilpasning Det må forventes, at klimaudviklingen får en række konsekvenser for konkrete projekter, som vil blive udført efter de kommunale handleplaner. Det foreslås, at staten indbygger forventningerne til klimaudviklingen i vandplanen. Formidling af vandplanerne på WebGis Den metode, som anvendes til at præsentere data i WebGis, gør det meget vanskeligt at få overblik over miljømål, indsats og undtagelser i vandplanen. Side 8

9 Det foreslås, at staten sideløbende med WebGis udarbejder tabeller, der mere pædagogisk præsenterer data og viser, hvad den krævede indsats får af betydning for de enkelte vandløb og øvrige vandområder. Dette kan f.eks. gøres ved at opstille en oversigt over indsats for de enkelte kommuner. Datagrundlag Med gennemførelse af handleplanerne skal der gennemføres store samfundsmæssige investeringer, og det er derfor hensigtsmæssigt, at der gennemføres en overvågning af, om virkemidlerne har den forudsatte effekt. Det foreslås at etablere et tilstrækkeligt antal overvågningsstationer til at dokumentere effekten af indsatsen. Anvendelse af ældre data vil muligvis ikke afspejle de faktiske forhold. Det foreslås at vandplanerne også bygger på nye data. Manglende viden og deraf følgende udskudt indsats er et gennemgående tema for søerne. der efterlyser en redegørelse for, hvilke målrettede overvågningsaktiviteter, der kan tilvejebringe den manglende viden. Det foreslås at den manglende viden tilvejebringes inden næste planperiode. Præcision, målbarhed og forklaringsværdi af de fastsatte miljømål, i det foreliggende udkast til vandplan, er begrænset af, at kun få af vandrammedirektivets biologiske og fysiskkemiske kvalitetselementer er inddraget ved målfastsættelsen. Specielt for fjordene gælder, at det er uheldigt, at ålegræssets dybdegrænse i store dele af fjorden alene definerer målet god økologisk tilstand. Det foreslås, at flere kvalitetselementer og støtteparametre inddrages ved målfastsættelsen inden næste planperiode. Nye virkemidler Kvælstofreduktion for dyrkede lavbundsarealer er meget lav, ligesom dyrkede lavbundsarealer udgør en betydelig risiko for tab af fosfor til vandløbssystemet. Det foreslås at medtage udlægning af lavbundsarealer til permanent græs med afgræsning som virkemiddel til kvælstofreduktion. Det foreslås, at opkøb af dambrug vurderes som et alternativt virkemiddel. Ændret vandløbsvedligeholdelse, regelfortolkning og lovtilpasning Silkeborg kommune anser det for vigtigt, at lovreglerne knyttet til vandplanerne er overskuelige og enkle, så det nødvendige juridiske værktøj til implementering af planerne sikres. Side 9

10 Det foreslås, at lovreglerne omkring gennemførelsen af vandløbsindsatserne forenkles. Ændret vandløbsvedligeholdelse kan føre til, at der kommer aflejringer i vandløbene, idet grøde kan medføre aflejringer. Aflejringerne vil sandsynligvis føre til, at vandløbets hidtidige afvandingskapacitet bliver mindre med deraf følgende risiko for, at regulativernes krav til afvandingskapacitet ikke opfyldes. Vandløbslovgivningens beskrivelse af vandløbenes afvandingskapacitet bør derfor udvides med mulighed for at fastlægge en afvandingskapacitet, der svarer til naturvandløb. Det foreslås at begrebet naturvandløb uden fastsat vandføringsevne og skikkelse indføres som en mulighed i Vandløbsloven, således at kommunerne får mulighed for at opfylde både vandplanerne og regulativerne. Frivillighedsaspektet for lodsejere har stor betydning for, hvorvidt kommunerne når at udføre den fastsatte indsats. Det foreslås at tydeliggøre i vandplanerne, hvorledes frivillighedsaspektet for lodsejere indgår i vandløbsindsatsen. Krav til kontinuitet i vandløb Der vil være mulighed for at vælge flere forskellige løsningsmodeller til forskellige priser, når en spærring i vandløbet skal fjernes. Det fremgår ikke af vandplanen hvilken type passage, der skal etableres for at sikre målopfyldelse. Det foreslås at krav til kontinuitet ved spærringer i vandløbene præciseres. Fosfor-ådale I udkast til vandplanen foreligger der ingen beskrivelse af, hvordan og hvornår etablering af fosfor-ådale igangsættes. Det foreslås, at der skabes klare rammer for etablering af fosfor-ådalene. 10 meter randzoner Der vil formodentligt blive etableret 10 m randzoner med mulighed for landbrugsmæssig drift på arealerne. Det foreslås, at der i vandplanerne åbnes op for at kommunerne i forbindelse med statslige opkøb af jord gives mulighed for at tinglyse rekreative anlæg som stier, p-pladser og fugletårne. Det foreslås at undersøge effekten af 10 meter randzoner i bestræbelserne på at nedbringe erosion og transport af næringsstoffer til søerne. Det skal sikres, at eventuel tilladelse til Side 10

11 etablering af energiafgrøder i randzonerne ikke forringer randzonernes effekt, og at pil ikke ødelægger de fysiske forhold i mindre vandløb og spredes til naturarealer i nærområdet. I udkast til vandplanerne er muligheden for at inddrage hele ådale med forhøjet vandstand ikke tilstrækkelig En stor gruppe af vandløb i Silkeborg kommune har DVFI 5. Der vil med en lille indsats og begrænset økonomi være mulighed for at forbedre disse vandløb til DVFI 6 eller 7 - denne mulighed bør indarbejdes i vandplanerne. I forhold til økonomi vil der i Silkeborg kommune kunne opnås betydeligt større effekt i form af flere fisk/flere rentvandsinsekter m.v. ved at restaurere denne type vandløb frem for den øvre del af mange mindre vandløb der ofte er sommerudtørrende, okkerpåvirket og stærkt reguleret og omgivet af landbrugsjord i omdrift Der efterlyses plan for belastningsopgørelser i vandløb, der strømmer til søer, med henblik på at opnå viden om effekt af indsats og evt. behov for yderligere indsats Der efterlyses en plan for rørlagte vandløb opstrøms målsatte vandløb En lang række vandløb i Silkeborg kommune er kraftig påvirket af okker fra dybere liggende lag f.eks. Haller å. Det betyder at disse okkerforekomster er naturlige og ikke skyldes sænkning af grundvandstand ved uddybning af vandløb, dræning m.v. Der bør ske en særlig registrering eventuel okkermålsætning af disse vandløb. Opfyldelse af DVFI 5 og senere opfyldelse af en fiske og vandplantemålsætninger vil ikke være muligt indenfor naturlige virkemidler. Kun etablering af tekniske anlæg med hydratkalkfældning vil kunne begrænse okkerpåvirkningen. Plantning af pil eller andre energiafgrøder i 10 m bræmmer langs vandløb (grøn vækst) vil påvirke de biologiske forhold og vandføring/grundvandstand ved vandløbene. Etableret energipil skygger 100 % der vil derfor ikke være vandplanter/bredplanter hvor der plantes pil. Pil øger fordampningen væsentligt i forhold til græs eller markafgrøder. Plantning af pil i 10 m bræmmer langs små vandløb med lille vandføring vil kunne medføre at disse vandløb sommerudtørrer og, at risikoen for okkerudvaskning øges markant. Det foreslås derfor, at der generelt ikke gives tilladelse til plantning af pil langs vandløb i -3 områder, i okkerpotientelle områder samt langs vandløb hvor sommervandføringen er lille samt, hvor det landskabeligt er uhensigtsmæssigt. Tykskulpet brøndkarse og Japansk pileurt er to arter, der i Silkeborg kommune giver anledning til at de biologiske og fysiske forhold i en række mindre vandløb forringes. Det foreslås derfor, at der generelt gives tilladelse til, at der kan ske en intensiv grødeskæring /bekæmpelse af disse arter og øvrige invasive arter på de strækninger der er udpeget til ophør/reduceret vedligeholdelse samt i Natura 2000 områder. Etablering af mindre vådområder i den allerøverste ende af vandløbsstrækninger (ved hævning af vandstand i ådalen) vil give positive effekter for strækningen nedstrøms i form af Side 11

12 næringssalttilbageholdelse, opfangning af sand og mudder, hæve grundvandstanden og dermed sikre en sommervandføring. Det er dermed ofte omkostningseffektivt, da der opnås flere fordele samtidig. Det foreslås derfor som et virkemiddel. Det er Silkeborg kommunes opfattelse, at de beløb der er afsat til indsatsprogrammet er utilstrækkelige, især når man forventer at der skal indgås frivillige aftaler. Der bør i den periode hvor staten hvor staten har erhvervet jord til vådområder inden videresalg være mulighed for at kommunerne kan tinglyse f.eks, stier, p-pladser, fugletårne m.v. Koordinering med nabokommuner har ikke kunne nås indenfor høringsperioden. Silkeborg kommune forbeholder sig ret til at indsende bemærkninger også efter høringsfristen. Afløb fra Nipgård Sø: vandløbet har umiddelbart vest for A13 lille fald og gror let sammen pga. tagrør. Hvis vandløbet ikke vedligeholdes vil det betyde at der stuves vand op på A13. Vandløbsstrækningen er udpeget til ændret vedligeholdelse. Det foreslås derfor at strækningen fra A13 og ca 500 m vest på udtages af denne udpegning. På strækningen mellem Nipgård Sø og Hvam vil der være muligheder for at etablere et eller flere mindre vådområder hvor vandløbet løber gennem vådområdet. Da vandløbet er sommerudtørrende skønnes dette at bidrage positivt. Dettte foreslås indarbejdet i vandplanen. Ll. Klosterlund ved Stenholt Mose: vandløbet sommerudtørre, udløb i nedsivningsområde, har ingen fiskebestand eller rentvandsinsekter. For at gennemføre handleplanen for Natura 2000 området Stenholt Mose er der behov for vandstandshævning i højmosen forslag er udarbejdet er der behov for at rørlægge en strækning af vandløbet. Det foreslås at dette indarbejdes i vandplanen. Sangild Dambrug i Haller Å Silkeborg Kommune bemærkede under forhøringen af vandplanforslaget for Limfjorden, at stemmeværket ved Sangild Dambrug i Haller Å hverken var registreret som en spærring eller en spærring, der skal fjernes. Der er tale om et traditionelt stemmeværk, som er udstyret med en mindre fisketrappe. Heller ikke i det opdaterede planforslag er stemmeværket angivet som en spærring eller en spærring, der skal fjernes. Silkeborg Kommune mener, at der er tale om en spærring, og at det bør fremgå af den endelige vandplan, at der skal skabes passage på stedet. Side 12

13 2.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Kommuneplanen angiver at: Ådalsprojekter I ådale, hvor det er muligt, vil kommunen virke for at få omlagt driften fra intensivt landbrug Side 13

14 og skovbrug til ekstensiv drift eller urørt natur. I handleperioden vil vi udpege egnede områder til etablering af nye søer og vådområder langs vandløbene, som kan styrke naturværdierne og de rekreative interesser. Om muligt opstilles handleplaner for ådalsprojekter, som søges gennemført i handleperioden eller i den efterfølgende planperiode. Spærringer Der er registret ca. 110 spærringer i Silkeborg kommune, især rørlægninger og opstemninger. Vi vil opstille en prioriteret plan for at sikre fri passage for faunaen og undgå påvirkninger som følge af vandstuvninger ved alle spærringer i vandløb, som hindrer en god økologisk tilstand. Vi foretrækker faunapassager med stryg frem for fisketrapper. Sikring af fri passage for faunaen ved spærringer udføres under hensyntagen til de kulturmiljø-interesser, der ofte knytter sig til opstemninger. Vi vil følge op på planlægningen og allerede i planperioden gå i gang med at fjerne spærringer ud fra en prioritering, og når lejlighed byder sig. Kommunen vil sikre, at A og B målsatte vandløb ikke rørlægges og kortlægge rørlagte vandløb og få disse frilagt, hvor det er muligt. Vedligeholdelse og restaurering Der er stadig mange vandløb, som bliver udsat for en hårdhændet vedligeholdelse, så målsætningen af den grund ikke kan opfyldes. Kommune vil tilrettelægge indsatsen, så alle højt målsatte vandløb vedligeholdes i overensstemmelse med målsætningen. I forbindelse med udarbejdelse af nye vandløbsregulativer og forskrifter for vedligeholdelse af private vandløb vil vi vurdere vedligeholdelsespraksis og indarbejde en hensigtsmæssig praksis for vedligeholdelse. På en række strækninger, hvor afvandingsforholdene har mindre betydning, vil vi kortlægge disse og følge op ved, at vedligeholdelsen ophører eller ændres til naturpleje. For at opnå god økologisk tilstand i vandløbene iværksætter vi tiltag og støtter initiativer til at udlægge sten og grus, plante rødel langs vandløbet, begrænse sandtransport og okkertilledninger, genslynge vandløbet, og pleje de eksisterende naturområder af betydning for vandkvaliteten. Kommuneplanen angiver dermed tiltag der ligger ud over det der er angivet i Udkast til vandplan. 2.5 Fastsættelse af målsætninger I forbindelse med målsætning af vandløb i Vandplanforslag 2010 er det et generelt problem, at vandløbene ikke fastholdes i deres nuværende tilstand. Vandløb, hvori der er konstateret en faunaklasse på 6, vil i medfør af vandplanforslagene kunne opfylde målet GØK, selvom faunaklassen falder til 5. Det er derfor vigtigt at registrere de vandløb, som aktuelt opfylder en faunaklasse 6 således, at der gøres en indsats for at vandløbets nuværende tilstand (faunaklasse) bevares. Side 14

15 Der foreslås endvidere, at der differentieres mellem faunaklasse 5 og 6 ved GØK. Der må således ikke ske et faunaklassefald på vandløbsstrækninger, hvor der er konstateret faunaklasse 6. I den forbindelse er det afgørende, at alle data inklusive data fra 2006 og frem indgår i vurderingen. Kun derved får effekten af forbedringer, inklusive nyere restaureringstiltag, betydning for, at vandløbenes målsætninger reflekterer reelle forbedringspotentialer. 2.6 Fejl og mangler Se bilag Vandplanens tekstdel Intet Tabeller Intet GIS data Intet Side 15

16 3. Søer og badevand Tre søer i Silkeborg Kommune, Bølling Sø, Hauge Sø og Nipgård Sø er omfattet af vandplanen for Limfjorden. Ingen af søerne er udlagt med badevandsinteresser i Kommuneplan for Silkeborg Kommune. 3.1 Indsatsprogrammer Påvirkning fra landbrugsarealer Det beskrives i planforslagets redegørelse s. 113 under påvirkninger fra landbrug, at fortsat overskudstilførsel af fosfor til markerne på sigt vil betyde forøget tab af fosfor til vandmiljøet. Det oplyses, at overskudstilførslen på markerne i 2005 var gennemsnitligt ca. 6 kg fosfor/ha dyrket areal. Det forventes, at diverse tiltag udenfor planens regi vil resultere i en halvering af fosforoverskuddet. Der er ingen dokumentation for denne antagelse. Af retningslinje 5 s. 70 i vandplanen fremgår, at der for oplande uden specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til vandområdet skal tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder. Der er fx ikke fastsat specifikke krav til, at der ikke må ske en fortsat ophobning af fosfor i jorderne i oplandet til søer med udskudte tidsfrister, baseret på en formodning om, at intern belastning er årsag til manglende målopfyldelse. Samme problemstilling gør sig gældende for søer, hvor manglende viden angives som årsag til at udskyde tidsfristen. Af retningslinje 4 fremgår, at afgørelser efter husdyrloven ikke må være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, idet der henvises til husdyrlovgivningens krav til nitrat og fosforoverskuddet. Kravene til fosforoverskud ifølge husdyrlovgivningen er skruet således sammen, at fosforoverskuddet i de fleste tilfælde godt kan øges. Regulering af gødskning med fosfor finder i udgangspunktet kun sted i særlige tilfælde på drænede lerjorder og visse lavbundsjorder, mens alle sandjorder, og udrænede lerjorder samt adskillige drænede lerjorder og lavbundsjorder ikke er omfattede. Fraværet af specifikke retningslinjer for fosforoverskud i vandplanerne medfører risiko for fortsat ophobning af fosfor i jorderne i oplandet til en række søer, hvilket kan hindre målopfyldelse i fremtiden. Silkeborg Kommune finder, at ekstern tilførsel af fosfor til søerne ikke kan udelukkes, og at ekstern belastning i søer med udskudte tidsfrister kan vanskeliggøre målopfyldelse. Kommunen antager, at retningslinje 5, hvoraf det fremgår, at kommunerne i sin administration skal tilstræbe en fortsat reduktion i fosfortilførslen til vandområderne, har baggrund i lignende overvejelser. Side 16

17 Anbefaling Det anbefales, at det i vandplanen tydeliggøres, i hvilket omfang kommunerne i sin udøvelse af myndighedsopgaver er forpligtet til at reducere fosfortilførslen til vandområder udover planens indsatskrav. sikre, at der ikke sker en forværring/fastholdelse af en utilfredsstillende miljøtilstand i søer og fjorde på grund af ophobning af fosfor i jorden. indarbejde konkrete mål for reduktion af overdosering med fosfor på dyrkede arealer i oplandet til søer, idet der ikke fremgår konkrete, bindende tiltag af Vandmiljøplan 3, der kan sikre denne udvikling. For søerne er 10-m randzoner indregnet som virkemiddel. Effekten af 10-m randzoner som virkemiddel til at nedbringe fosforbelastningen er ikke opgjort specifikt for den enkelte sø ud fra en konkret analyse af forekomsten af vandløb og dyrkede randzoner langs disse. Det forekommer ikke at være retvisende at indregne en effekt af 10 m-randzoner ved belastningsopgørelsen for søer, hvor det reelt ikke er muligt at udlægge 10-m randzoner, eller der overvejende er tale om i forvejen udyrkede strækninger langs vandløb. Det er derfor uklart, om der reelt kan forventes at ske en reduktion i belastningen med fosfor som forudsat i en række søer. Det er ikke endeligt afgjort, om der med vandløb menes alle vandførende forløb, hvad enten det er målsatte vandløb, 3-beskyttede vandløb, kanaler, grøfter eller søer og vandhuller. Den forudsatte effekt af udvidede randzoner vil i sagens natur kun kunne opnås, hvis randzoneordningen kommer til at omfatte alle vandområder, som er lagt til grund for beregningen. Der vil formodentlig blive åbnet op for landbrugsmæssig drift på disse arealer i form af f.eks. energiafgrøder, som medfører, at arealerne fortsat vil kunne drives landbrugsmæssigt i et eller andet omfang. Anbefaling Det anbefales at undersøge effekten af 10 m randzoner i bestræbelserne på at nedbringe erosion og transport af næringsstoffer til søerne. Det skal sikres, at eventuel tilladelse til etablering af energiafgrøder i randzonerne ikke forringer randzonernes effekt, og at pil ikke ødelægger de fysiske forhold i mindre vandløb og spredes til naturarealer i nærområdet. etablering af 10 m dyrknings- og gødskningsfri randzoner fastholdes langs alle vandførende forløb, herunder grøfter og vandhuller for at opnå den forudsatte reduktion af fosfortilførslen fra landbrugsarealer. Søer undtaget fra målopfyldelse Intern belastning og sørestaurering I planforslaget er der anvendt undtagelsesbestemmelser for Hauge Sø i Silkeborg Kommune (se bilag) med henvisning til intern belastning og manglende viden om egnede restaure- Side 17

18 ringstiltag. Der er i planforslaget ikke skitseret nogen indsats overfor næringstilførslen udover baseline. Dette må tolkes som en vurdering af, at kun intern belastning forhindrer målopfyldelse i søen. Der foreligger ikke konkrete data, som kan begrunde denne opfattelse, men af tabel s. 26 i det tekniske baggrundsnotat fremgår, at der er beregnet en maksimal belastning ved målopfyldelse på 189 kg P/år, en aktuel belastning på 175 kg P/år og en baseline belastning 2015 på 121 kg P/år. Vi har ikke kendskab til en historik, der kan begrunde, at søen lider under intern belastning på grund af fortidens synder. Vi forventer, at den aktuelle tilstand er udtryk for en omtrentlig ligevægt med belastning fra omgivelserne, og at modelberegningen følgelig er misvisende. Det er derfor Silkeborg Kommunes vurdering, at den eksterne belastning med fosfor til Hauge Sø overskrider tålegrænsen betydeligt allerede ved de 175 kg P/år, og at tålegrænsen derfor er 121 kg P/år eller mindre. Det betvivles, at kun intern belastning er skyld i manglende opfyldelse af målsætningen for Hauge Sø. Der efterlyses en plan for målinger i tilløb og afløb med henblik på opstilling af massebalancer, der kan belyse fordelingen mellem intern og ekstern belastning. Der efterlyses også en plan for målinger og analyser, der kan afdække, i hvor høj grad den eksterne belastning leverer et ekstra input af fosfor til søen, der vedligeholder den såkaldt interne belastning på et niveau, der fastlåser i en utilfredsstillende miljøtilstand. Restaurering angives som en mulig løsning til overvejelse for målopfyldelse i Hauge Sø, forudsat den eksterne belastning med fosfor er bragt tilstrækkeligt langt ned, og alene intern belastning fastholder en dårlig miljøtilstand i søen. Dog er søen ikke udpeget til restaurering. Ud fra hidtidige erfaringer med danske sørestaureringsprojekter har det vist sig, at gængse metoder som opfiskning, iltning og aluminiumstilsætning normalt ikke er tilstrækkelige til at opnå varige forbedringer i miljøtilstanden. Der må derfor påregnes et behov for gentagne restaureringer for at fastholde miljøtilstanden, hvilket medfører varige udgifter for den ansvarlige myndighed. Særligt forekommer det ikke bæredygtigt at binde fosfor ved at berige søbunden med aluminium, som i medicinsk forstand har en potentiel giftvirkning på linje med tungmetaller, og som i lighed med disse heller ikke forsvinder igen. Sedimentfjernelse forekommer ikke realistisk, alene på grund af omkostningerne til opgravning og deponi. Det er erfaringen, at ekstern belastning af søer med fosfor i kombination med intern belastning fastholder søer i en næsten ubrydelig ond cirkel, hvor aflejret fosfor på søbunden frigives om sommeren og giver anledning til voldsom algevækst år efter år. Det er tvivlsomt, om ret mange søer i det hele taget alene er i dårlig miljøtilstand på grund af intern belastning. Der vil være mere fremtidsperspektiv i at gennemføre en risikovurdering med henblik på at få nedbragt den eksterne belastning fra særligt sårbare områder gennem ex udtagning eller ændret drift af risikoarealer udover de planlagte 10 m randzoner langs vandområder, samt krav om ophør af udledning af utilstrækkeligt renset spildevand i det åbne land, hvor dette ikke allerede er sket. Side 18

19 Anbefaling Det anbefales at justere forventningerne til tålegrænsen for belastning med fosfor til Hauge Sø ud fra kendskab til de faktiske forhold den planlagte overvågning får et omfang, som sikrer, at datagrundlaget er tilstrækkeligt opdateret. finde bæredygtige alternativer til sørestaurering, hvor der i højere grad fokuseres på nedbringelse af den eksterne belastning som virkemiddel. der i planperioden etableres et program til afdækning af samspillet mellem intern og ekstern belastning i søerne i Silkeborg Kommune. Fosfor-ådale Der er ikke udpeget fosfor-ådale i oplandet til søerne i Silkeborg Kommune. I øvrigt henvises til høringssvaret under Vandløb. Søer uden målrettet indsats Der er ikke skitseret en målrettet indsats for at nedbringe belastningen med fosfor til Bølling Sø og Nipgård Sø, hvor målet anses for opfyldt, eller til Hauge Sø, hvor målet ikke er opfyldt. Af det tekniske baggrundsnotat s. 76 fremgår, at miljøtilstanden i Nipgård Sø er truet på sigt på grund af for høj næringsstofbelastning. Dermed kan kun de generelle virkemidler reducere fosfortilledningen. Det er kommunens opfattelse, at det samme gør sig gældende for Bølling Sø. I det omfang, der ikke findes større, dyrkede arealer tæt på vandløbene i oplandet, vil 10 m randzoner være uden betydende effekt på belastningen. Kommunen vurderer samlet, at de generelle virkemidler alene ikke vil resultere i den nødvendige reduktion i næringsstoftilførslen til at sikre fremtidig målopfyldelse i Bølling Sø, Hauge Sø og Nipgård Sø. Anbefaling Det anbefales at anvise målrettede virkemidler med henblik på den nødvendige reduktion i næringsstoftilførslen til at sikre fastholdelse af målopfyldelse og til at sikre fremtidig målopfyldelse i søer, hvor målet ikke er nået. 3.2 Omkostningseffektivitet Det er efter kommunens opfattelse omkostningseffektivt at gennemføre små projekter i oplande til både Nipgård Sø og Hauge Sø, som begge har et meget lille og velafgrænset opland med en del dyrkede arealer. Det vil være i overensstemmelse med anbefalingerne i kommuneplanens retningslinje V1 om genopretning af søer, hvoraf det fremgår, at det er kommunens forventning, at den største effekt af forureningsbegrænsende tiltag overfor forureningskilderne kan opnås ved at starte øverst i vandløbssystemerne ved prioriteringen af indsats. Side 19

20 Anbefaling Det anbefales at starte øverst i vandløbssystemerne ved prioriteringen af indsats og målrette indsatsen mod vandområder under hensyntagen til synergi med kommuneplan, herunder også at fremme små projekter i oplandene til Hauge Sø og Nipgård Sø. Effekt af øget nedbør og temperatur Nedbør og temperatur er generelt steget i de senere år, og denne tendens forventes at fortsætte. Dette vil utvivlsomt øge tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet. Det er endvidere kendt, at øgede vandtemperaturer medfører forringet vandmiljø i næringsrige søer. Planforslaget forholder sig ikke til, hvordan det sikres, at miljøtilstanden i søer og fjorde ikke forværres yderligere eller fastholdes i en utilfredsstillende tilstand som følge heraf. Anbefaling Det anbefales, at De fornødne forholdsregler med hensyn til øget nedbør og temperatur inddrages i vandplanlægningen. 3.3 Idéfasen Silkeborg Kommune indsendte i idéfasen til den statslige vandplanlægning forslag til indsatser, der kan sikre god økologisk tilstand i søer: Fosforbalance på landbrugsarealer i søoplande. Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i alle søoplande med enkeltejendomme i oplandet. Restaureringsprojekter og etablering af vådområder til afkortning af indsvingningstid for søer med utilfredsstillende vandkvalitet. Det ses af planforslaget, at Staten ikke har indarbejdet disse forslag til indsatser overfor fosforoverskud i betydende omfang i kommunens andel af søer i oplandet til Limfjorden. For Hauge Sø skal dog bemærkes, at den spredte bebyggelse ikke er relevant, da den er omfattet af baseline, men det er særdeles relevant for Nipgård Sø, hvor næringsstofbelastningen er for høj til at fastholde den nuværende tilstand. 3.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Søer i Natura områder Det fremgår af vandplanens afsnit om miljømål, at der er mulighed for at stille skærpede krav i Natura 2000-områderne til vandbehov og vandkvalitet for fem sø-naturtyper med henblik på at sikre gunstig bevaringsstatus. Nipgård Sø er en af disse fem søtyper. Der er ikke i vandplanen redegjort specifikt for, at de opstillede målsætninger og indsatser for de mange søer i habitatområder medfører gunstig bevaringsstatus i alle tilfælde. Da det forudsættes, at habitat-hensynene for vandområderne varetages i vandplanen, efterlyses Side 20

Udkast til Vandplan Hovedvandopland Århus Bugt

Udkast til Vandplan Hovedvandopland Århus Bugt 9. marts 2010 Høringssvar Udkast til Vandplan Hovedvandopland Århus Bugt Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/12419 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Forslag til Vandplan for Hovedvandopland

Forslag til Vandplan for Hovedvandopland 30. marts 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan for Hovedvandopland Limfjorden Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/14446 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Gudenåkomitéens høringssvar til vandplanen

Gudenåkomitéens høringssvar til vandplanen 5. april 2011 Gudenåkomitéens høringssvar til vandplanen for Randers Fjord Høringssvar til Naturstyrelsen Gudenåkomitéen Søvej 3, 8600 Silkeborg www.gudenaakomiteen.dk Sagsnr. 10/69120 Indledende bemærkninger

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Vandråd temamøde den 7. september 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne -

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER

FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KONSEKVENSER Revision 1 Dato 2011-02-28 Udarbejdet af LSC Kontrolleret af MBMJ Godkendt

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Holbæk Kommunes Vandhandleplan Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens

Læs mere

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej

Læs mere

BILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune

BILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune BILAG 2 Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune ( De enkelte høringssvar ligger i acadre på jr.nr. 12/16094 ) Fra Hovedindhold Kommunens bemærkninger Patriotisk

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Spørgsmål af generel/politisk karakter Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes. Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan

Læs mere

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Fremadrettet beskyttelses via husdyrbrugloven kontra MBL 26 a? Ekspropriation - hvornår skal indsatsplanerne tage dette

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Søer Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Indsatsbehov i søer Hvordan er indsatsbehovet for søerne beregnet?

Søer Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Indsatsbehov i søer Hvordan er indsatsbehovet for søerne beregnet? 2. Tekniske Spørgsmål Vandløb Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Administrative værktøjer ved frilægning af rørlagte strækninger Afgrænsning af indsatsområder i vandløb Flertallet af de

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandplan

Høringssvar til forslag til vandplan Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 115 Habitatområde H99 Østerø Sø Udkast til Natura

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskildekom.dk

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunes høringssvar til vandplanerne

Lyngby-Taarbæk Kommunes høringssvar til vandplanerne Lyngby-Taarbæk Kommunes høringssvar til vandplanerne Lyngby-Taarbæk Kommunes har nedenstående bemærkninger til Vandplan Hovedopland 2.3. Øresund og de to forslag til Natura 2000-planer 2009-2015 Natura

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Retningslinjer i vandplanen

Retningslinjer i vandplanen Retningslinjer i vandplanen Skema med retningslinjer fra Miljøministeriet (2011, rev. 2014): Vandplan 2009 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland og Fyn : Nr. Retningslinje 1. Forringelse

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode).

Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). Punkt 14. Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). 2014-17535. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender: Det fremlagte indsatsprogram for Aalborg Kommune, som indgår i

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere